SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 33
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 33

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-13058

Forslag

til

Ejendomsskattelov

Kapitel 1

Skattepligt

Ejendomsværdiskat

§ 1.

Der betales skat til staten af fast ejendom efter denne lov i stedet for

skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b,

2. pkt. Skatten benævnes ejendomsværdiskat.

Stk. 2.

Skattepligt efter stk. 1 forudsætter, at ejeren, jf. § 2, har rådighed

over ejendommen til beboelse.

Stk. 3.

Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er ikke omfattet af

skattepligten efter stk. 1.

Stk. 4.

Ejendomme, som er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens § 9, stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskatning efter statsskattelo-

vens § 4, litra b, 2. pkt.

§ 2.

Ejendomsværdiskatten påhviler fysiske personer, der ejer fast ejen-

dom omfattet af § 3, stk. 1, beliggende i Danmark. Ejeren er den, der ejer

den faste ejendom i henhold til et autoritativt register.

Stk. 2.

Ejendomsværdiskatten påhviler endvidere fysiske personer, der

er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som ejer fast ejendom omfattet af §

3, stk. 2, beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er personen

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland, omfatter skattepligten kun fast ejendom

beliggende i Danmark.

Stk. 3.

Hvis en ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo,

bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde har betalt

eller skulle have betalt ejendomsværdiskat, stilles ægtefællen, arvingen eller

legataren i relation til ejendomsværdiskat som om, at den pågældende ejer

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

UDKAST

ejendommen. En længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal be-

tale ejendomsværdiskat for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med døds-

dagen.

Stk. 4.

Fritaget for ejendomsværdiskat er:

1) Personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

2) Udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer af repræsentatio-

nens diplomatiske eller administrative og tekniske personale, hvis de besid-

der privat, fast ejendom på udsenderstatens vegne på repræsentationens om-

råde til brug for repræsentationen.

§ 3.

Der betales ejendomsværdiskat af følgende ejendomme, for hvilke

der efter ejendomsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af ejendoms-

værdien:

1) Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenhe-

der, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget

fordeling af ejendomsværdien.

3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og

en særskilt grundværdi.

4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderings-

lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en

særskilt grundværdi.

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der

både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og hvor der

efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af

ejendomsværdien for boligdelen.

6) Lejligheder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med

tre til seks boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller

flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering

efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed senest

ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skatte-

kontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er

opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse,

at ejeren senest 3 måneder efter, at vurderingen foreligger, giver told- og

skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være

omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende

indkomstår som senere indkomstår. 1.-4. pkt. gælder endvidere for ejen-

domme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis

ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret

UDKAST

lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr.

819 af 3. november 1997.

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre

til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var

beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i indkomståret

1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter reglerne

i ligningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. novem-

ber 1997, og at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderings-

lovens § 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det antal lejligheder, som

den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af

en ejer i mere end 2 år, indgår denne lejlighed ikke længere i det antal

af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to

boligenheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et

boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fælles-

skab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen

er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendommen. Det er dog en

betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en stan-

dardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i ligningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, og at der er foretaget en vur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 27.

9) Ejendomme over 5.000 m

, der helt eller delvist er beliggende i land-

zone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36

fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af

ejendommen.

10) Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, for

hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1,

ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

Stk. 2.

Der betales endvidere ejendomsværdiskat af ejendomme som

nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, der er beliggende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland.

Grundskyld

§ 4.

Der betales skat til kommunen af fast ejendom beliggende i Dan-

mark, for hvilke der efter ejendomsvurderingsloven er foretaget en ansæt-

telse af grundværdien, jf. dog §§ 5-9. Skatten benævnes grundskyld.

Stk. 2.

Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene

er ejet af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer ejendommen

i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk. 3.

UDKAST

Stk. 3.

En længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale

grundskyld for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen.

Stk. 4.

For grundskyld af ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 2, samt

ejendomme, der ejes af fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat,

jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, påhviler skattepligten den, der på forfalds-

tidspunktet for grundskylden, jf. § 33, stk. 1, ejer ejendommen i henhold til

et autoritativt register.

Stk. 5.

Grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 4 hviler på den faste

ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. § 2

i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840. Pante- og fortrinsretten omfatter ikke

gebyrer og renter. Oplysninger om størrelsen af skyldig grundskyld, der

hæfter på en ejendom efter 1. pkt., skal være tilgængelige for offentligheden.

Stk. 6.

Grundskyld som nævnt i stk. 4 oversendes til restanceinddrivel-

sesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykker-

procedure forgæves er gennemført over for den, der er ejer på forfaldstids-

punktet, jf. stk. 3. Indtræder der et ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller

under inddrivelsen, kan grundskylden inddrives hos den nye ejer ved at fo-

retage udlæg i ejendommen. § 2, stk. 3-5, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige finder ikke anvendelse i forhold til den nye ejer.

Stk. 7.

Inden gennemførelsen af udlæg, jf. stk. 6, 2. pkt., underretter re-

stanceinddrivelsesmyndigheden den nye ejer eller den, der varetager dennes

interesser, om dennes solidariske, subsidiære og begrænsede hæftelse for

grundskylden og opfordrer den nye ejer til frivilligt at opfylde kravet.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler om den nærmere proces for

inddrivelse af skyldig grundskyld efter stk. 5-7. Skatteministeren kan fast-

sætte regler om videregivelse af oplysning om skyldig grundskyld, jf. stk. 5,

3. pkt., herunder at oplysningerne alene skal være tilgængelige med ejerens

samtykke.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal fritage følgende ejendomme for grund-

skyld:

1) Kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten.

2) Andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne,

med undtagelse af ejendomme, som ejeren anvender til landbrug, have-

brug, skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ube-

nyttede, og med undtagelse af ejendomme, der tilhører DSB, Energi-

net.dk, Naviair eller Danpilot.

3) Udsenderstaten og udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer

af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske per-

sonale, hvis de besidder privat, fast ejendom på udsenderstatens vegne

på repræsentationens område til brug for repræsentationen.

UDKAST

4) Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en

udsendt konsul, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt disse ejes

eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på udsendersta-

tens vegne.

5) Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til en konsulær repræ-

sentation, der ledes af en honorær konsulatembedsmand og ejes af eller

lejes af udsenderstaten.

6) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklara-

tion i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer. Fritagelsen omfatter kun den bebyggede grund samt gårds-

plads og have. Fritagelsen gælder ikke for ejendomme, der tilhører sta-

ten, regioner, kommuner, kirker eller præsteembeder, eller som tilhører

en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter dækkes for mere end 50 pct. af

tilskud fra staten, regionerne og kommunerne.

7) Bebyggede grunde, gårdspladser og haver til forsamlingshuse, aktivi-

tetshuse, beboerhuse og lignende, der ikke drives erhvervsmæssigt. En

sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus m.v., er omfattet

af 1. pkt., selv om en del af haven i matrikulær henseende udgør en eller

flere selvstændige faste ejendomme.

8) Ejendomme tilhørende Danmarks Nationalbank i det omfang de er fri-

taget efter § 21 i lov om Danmarks Nationalbank.

Stk. 2.

Opfylder kun en del af en ejendom omfattet af stk. 1 betingelserne

for fritagelse for grundskyld, er kun grundværdien vedrørende denne del af

ejendommen fritaget for grundskyld. Told- og skatteforvaltningen foretager

som en del af vurderingen et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der

kan fritages, og foretager en fordeling af grundværdien på den del, der kan

henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del efter 1. pkt., jf.

ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen skal fritage den del af en ejendom, der er

ramt af kystnedbrydning, for grundskyld. Fritagelsen gælder, indtil en ny

ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for

grundskyld.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for

grundskyld af følgende ejendomme, der ejes af den pågældende institution

eller private selv:

1) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den so-

ciale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgæn-

gelige museer. Fritagelsen kan dog kun omfatte den bebyggede grund

samt gårdsplads og have til bygninger og lokaler, der benyttes af

UDKAST

institutionen eller den private selv til de formål, der er nævnt i 1. pkt.

2) Sports- og idrætsanlæg, der tilhører gymnastik-, idræts- og skyttefor-

eninger eller andre organisationer med samme formål, for den del af

ejendommen, der direkte eller indirekte anvendes til sport og idræt.

3) Ejendomme, der anvendes til ungdomslejr, lejrplads eller feriekoloni for

børn, når ejeren er en organisation, og hovedformålet med organisatio-

nen er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

4) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre instituti-

oner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens for-

mål.

5) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket er

åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, og værkets

indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital,

ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2.

Opfylder kun en del af en ejendom omfattet af stk. 1 betingelserne

for fritagelse for grundskyld, er kun grundværdien vedrørende denne del af

ejendommen fritaget for grundskyld. Told- og skatteforvaltningen foretager

som en del af vurderingen et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der

kan fritages, og foretager en fordeling af grundværdien på den del, der kan

henføres til den fritagne henholdsvis den ikkefritagne del efter 1. pkt., jf.

ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 4. pkt.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for

stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget

med mere end 20 pct. som følge af et ændret plangrundlag. Det er en betin-

gelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det

var tilladt forud for det ændrede plangrundlag.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om fritagelse for grundskyld,

jf. stk. 1, 1. pkt., bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundvær-

dien er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen, hvis betingelsen i stk. 1, 2.

pkt., ikke længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen til andre

end ejerens ægtefælle. Ved afståelse af en del af ejendommen til andre end

ejerens ægtefælle bortfalder fritagelsen for grundværdien af den del af grun-

den, der afstås.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal meddele fritagelse efter stk. 1, 1. pkt.,

for hele stigningen i grundskylden, når stigningen skyldes et ændret plan-

grundlag, der giver mulighed for en planlagt anvendelse til opførelse af

vindmølle- eller solcelleanlæg. Fritagelsen for grundskyld bortfalder 3 år

efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest ved indgåelse

af aftale om nettilslutning. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anven-

delse.

UDKAST

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for

grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn øn-

sker, at private grunde ikke bebygges, eller at en bebyggelse bevares. Det er

en betingelse for fritagelse, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forplig-

ter sig til ikke at foretage ændringer i grundens udnyttelse uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Foretager ejeren uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen byg-

ningsforanstaltninger på grunden, som strider imod de fastsatte vilkår for

fritagelsen, bestemmer kommunalbestyrelsen, om og da i hvilket omfang og

fra hvilket tidspunkt fritagelsen skal anses for bortfaldet.

§ 10.

Tidligere opnået henstand, som i medfør af § 6 A i den tidligere

gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463

af 6. oktober 2020, er ydet af kommunalbestyrelsen med betaling af grund-

skyld for visse landbrugsejendomme, bevares på uændrede vilkår, indtil

kommunalbestyrelsen konstaterer, at betingelserne for ophør af henstand

indtræder efter § 6 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-

skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020. Henstandsbeløbet

med tilskrevne renter forfalder uanset 1. pkt. til betaling ved ejerskifte, med-

mindre ejerskifte sker mellem ægtefæller.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen giver årligt ejeren meddelelse om kommu-

nens tilgodehavende pr. 1. januar med angivelse af de beløb, hvormed der i

det forudgående kalenderår er ydet henstand, og af tilskrevne renter.

Dækningsafgift

§ 11.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af ejendomme, som ef-

ter § 5, stk. 1, nr. 2 eller 8, er fritaget for grundskyld, en afgift til kommunen

af ejendommens grundværdi fastsat efter ejendomsvurderingsloven. Afgif-

ten benævnes dækningsafgift.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge ejeren af

ejendomme, som efter § 5, stk. 1, nr. 1, er fritaget for grundskyld, dæknings-

afgift.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist fritage ejendomme,

der tilhører andre kommuner og vedkommende region, for dækningsafgift.

Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem kom-

munen og regioner eller staten, for dækningsafgift.

Stk. 4.

For ejendomme, der pålægges dækningsafgift i medfør af stk. 1

eller 2 eller § 12, påhviler skattepligten den, der på forfaldstidspunktet for

UDKAST

dækningsafgiften, jf. § 33, stk. 1, ejer ejendommen i henhold til et autorita-

tivt register.

Stk. 5.

Dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 4 hviler på den

faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder,

jf. § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840. Pante- og fortrinsretten omfatter

ikke gebyrer og renter. Oplysninger om størrelsen af skyldig dækningsaf-

gift, der hæfter på en ejendom efter 1. pkt., skal være tilgængelige for of-

fentligheden.

Stk. 6.

Ubetalt dækningsafgift oversendes til restanceinddrivelsesmyn-

digheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure

forgæves er gennemført over for den, der er ejer på forfaldstidspunktet, jf.

stk. 3. Indtræder der et ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller under inddri-

velsen, kan dækningsafgiften inddrives hos den nye ejer ved at foretage ud-

læg i ejendommen. § 2, stk. 3-5, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige finder ikke anvendelse i forhold til den nye ejer.

Stk. 7.

Inden gennemførelsen af udlæg, jf. stk. 5, 2. pkt., underretter re-

stanceinddrivelsesmyndigheden den nye ejer eller den, der varetager dennes

interesser, om dennes solidariske, subsidiære og begrænsede hæftelse for

dækningsafgiften og opfordrer den nye ejer til frivilligt at opfylde kravet.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte regler om den nærmere proces for

inddrivelse af skyldig dækningsafgift efter stk. 5-7. Skatteministeren kan

fastsætte regler om videregivelse af oplysning om skyldig dækningsafgift,

jf. stk. 5, 3. pkt., herunder at oplysningerne alene skal være tilgængelige

med ejerens samtykke.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme, der an-

vendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed,

en afgift til kommunen af ejendommens grundværdi fastsat efter ejendoms-

vurderingsloven. Afgiften benævnes dækningsafgift.

Stk. 2.

Ejere af ejendomme, der delvist anvendes som anført i stk. 1, kan

kun pålægges dækningsafgift, når grundværdien, der vedrører den del af

ejendommen, som anvendes til de nævnte formål, udgør mere end halvdelen

af grundværdien for hele ejendommen. Fordeling af grundværdien efter 1.

pkt. foretages ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i Bygnings- og

Boligregistret. Er bygningerne, hvorfra den dækningsafgiftspligtige anven-

delse sker, omfattet af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 3, fastsættes

den dækningsafgiftspligtige værdi efter 1. pkt. til grundværdien af den frem-

mede grund, hvorpå bygningerne er placeret.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ikke pålægge ejere af ejendomme, der

er fritaget for grundskyld, jf. § 5, stk. 1, dækningsafgift efter stk. 1. For

ejendomme, hvor alene en del af en ejendom er fritaget for grundskyld, jf. §

UDKAST

5, stk. 2, kan dækningsafgift alene pålægges den ikkefritagne del af grund-

værdien af ejendommen, som anvendes til de formål, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Anvendes kun en del af den ikkefritagne del af en ejendom om-

fattet af stk. 3, 2. pkt., til de formål, der er nævnt i stk. 1, fastsættes det i

medfør af stk. 2, om ejeren af ejendommen skal pålægges dækningsafgift.

Der skal ved vurderingen efter stk. 2 ikke tages højde for fritagelsen efter §

5, stk. 2.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen foretager som en del af vurderingen

et skøn over, hvor stor en del af en ejendom, der kan fritages for grundskyld,

og hvor stor en del, der kan pålægges dækningsafgift, og foretager en for-

deling af grundværdien på den del, der kan henføres til den fritagne hen-

holdsvis den ikkefritagne del efter stk. 2-4, jf. ejendomsvurderingslovens §

15, stk. 2, 4. pkt. Told- og skatteforvaltningen vurderer samtidig, om betin-

gelsen i stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2,

4. pkt.

Kapitel 2

Skattegrundlag

Ejendomsværdiskat

§ 13.

Ejendomsværdiskatten opgøres som beskatningsgrundlaget efter

stk. 2-4 ganget med ejendomsværdiskattesatsen i § 22 med fradrag for ned-

slagsbeløb efter §§ 15, 23-25 og 27 og rabat efter § 40, stk. 2, og med tillæg

efter § 26.

Stk. 2.

Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejen-

domme, der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi,

der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom for

det forudgående indkomstår, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, hvor der er foretaget ny-,

om- eller tilbygning, og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen

for det forudgående indkomstår, men af ejendomsvurderingen i det indevæ-

rende indkomstår, anvendes ansættelsen i det indeværende indkomstår i ste-

det for ansættelsen for det forudgående indkomstår. Hvis en ejendom,

hvorpå der foretages nybyggeri, ikke anses som færdigbygget ved ejen-

domsvurderingen i indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, beta-

les der ikke ejendomsværdiskat for indkomståret.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomme omfat-

tet af § 3, stk. 1, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til ejerens boligenhed. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget

UDKAST

for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, medregnes kun den ejen-

domsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 30 for boligen-

heden. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomme omfattet af

§ 3, stk. 1, nr. 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der

kan henføres til ejerens boligenhed. Som beskatningsgrundlag for ejen-

domme, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi,

der er ansat for den lejlighed, som ejeren og deltageren bebor.

§ 14.

Er der for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, en udenlandsk,

færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, der kan sidestilles

med en dansk ejendomsvurdering, ansættes beskatningsgrundlaget som 80

pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom for det

forudgående indkomstår.

Stk. 2.

Er der for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 2, ikke en ejen-

domsvurdering som nævnt i stk. 1, anvendes handelsværdien for det forud-

gående indkomstår som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

Handelsværdien fastsættes på følgende måde:

1) Er der et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejen-

domme af den pågældende type, og dette indeks kan godkendes af

told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien som den fakti-

ske anskaffelsespris fremindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og

skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grøn-

landsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2) Findes der ikke et prisindeks som nævnt i nr. 1, anvendes et dansk pris-

indeks for ejendomme af den pågældende type.

3) Foreligger der anden dokumentation, der giver en mere retvisende fast-

sættelse af handelsværdien end den fastsættelse, der er nævnt i nr. 1 og

2, lægges sådan dokumentation til grund for værdifastsættelsen. Han-

delsværdien fastsat efter 1. pkt. indgår med 80 pct.

4) Findes der ikke et prisindeks eller dokumentation som nævnt i nr. 1-3,

ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis in-

deksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i

åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi. Handels-

værdien fastsat efter 1. og 2. pkt. indgår med 80 pct.

Stk. 3.

Hvis der foretages om- eller tilbygning af ejendomme, der er om-

fattet af § 3, stk. 2, og værdien heraf ikke indgår i den udenlandske, færøske

eller grønlandske offentlige ejendomsvurdering efter stk. 1 eller handels-

værdien efter stk. 2, lægges værdien af om- eller tilbygningen til ejendoms-

vurderingen eller handelsværdien. Prisen på om- eller tilbygningen fremin-

dekseres ved anvendelse af et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk

UDKAST

prisindeks som nævnt i stk. 2, nr. 1. Findes et sådant prisindeks ikke, anven-

des i stedet et dansk prisindeks.

Stk. 4.

§ 13, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 69, stk. 1, finder tilsvarende anven-

delse på stk. 1 og 2.

§ 15.

Ejendomsværdiskatten opgøres på helårsniveau efter §§ 22-26.

Stk. 2.

Kan ejendommen ikke tjene til bolig for den skattepligtige eller

dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendoms-

værdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 5, 1. pkt. Ved erhvervelse af en bolig

anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes

husstand fra og med overtagelsesdagen. Sker indflytning senere end overta-

gelsesdagen, træder indflytningsdagen i stedet for overtagelsesdagen. 3. pkt.

gælder ikke flytning i forbindelse med erhvervelse af sommerhuse og lig-

nende.

Stk. 3.

Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for

at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med over-

tagelsesdagen. Sker sælgers udflytning tidligere end overtagelsesdagen, træ-

der udflytningsdagen i stedet for overtagelsesdagen. 2. pkt. gælder ikke flyt-

ning i forbindelse med afståelse af sommerhuse og lignende.

Stk. 4.

Anvendes en ejendom til formål, som ikke er ejendomsværdiskat-

tepligtige, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf.

dog stk. 5, 1. pkt.

Stk. 5.

Ved hel eller delvis udlejning af boligen i tilfælde, hvor ejeren

vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt.,

eller stk. 2, 3.-5. pkt., eller § 15 Q, stk. 1, ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst, medfører udlejning ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes.

I andre tilfælde af udlejning af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten

som opgjort efter §§ 22-26 med den andel af ejendomsværdiskatten, der sva-

rer til den udlejede del.

§ 16.

For ejendomme, der er ejet af to eller flere fysiske personer, og for

ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler ejendomsværdiskat ejerne

efter de ejerandele, der er registreret i et autoritativt register.

Stk. 2.

For ejendomme omfattet af stk. 1 finder §§ 23-26 kun anvendelse

for de ejere, der opfylder betingelserne i disse bestemmelser.

Grundskyld

§ 17.

Grundskylden opgøres som beskatningsgrundlaget efter stk. 2 og

3 ganget med grundskyldssatsen i § 28 med fradrag for grundforbedringer

efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 og for fritagelse efter § 5, stk.

UDKAST

2, og § 7, stk. 2. Derudover fradrages rabat efter § 40, stk. 3, eller begræns-

ning af stigninger i grundskyld efter § 45.

Stk. 2.

Beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller

kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderings-

loven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår

eller kalenderår, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2

og 3, udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden hele grundværdien.

§ 18.

Grundskylden opgøres på helårsniveau efter § 28.

Stk. 2.

Erhverver en fysisk person en ejendom, der er omfattet af § 3, stk.

1, nr. 1-4, omfattes den fysiske person af pligten til at svare grundskyld fra

og med overtagelsesdagen. Ved afståelse af ejendommen ophører pligten til

at svare grundskyld dagen før overtagelsesdagen.

Stk. 3.

Fritages eller ophører en ejendom med at være fritaget for grund-

skyld efter kapitel 1, eller pålægges en ejendom grundskyld, sker dette med

virkning fra og med førstkommende 1. januar. Fritages en ejendom for

grundskyld, jf. § 5, stk. 1, nr. 3-5, sker fritagelsen dog fra og med den 1.

januar i det indeværende kalenderår.

§ 19.

For ejendomme, der er ejet af to eller flere fysiske personer, og for

ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler grundskyld ejerne efter de

ejerandele, der er registreret i et autoritativt register.

Dækningsafgift

§ 20.

For ejendomme omfattet af § 11 er beregningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat

for den pågældende ejendom i det forudgående kalenderår. For ejendomme

omfattet af § 12 er beregningsgrundlaget for dækningsafgiften 80 pct. af den

grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende

ejendom i det forudgående kalenderår.

Stk. 2.

Ejendomme, der er omfattet af § 12, men som en del af kalender-

året anvendes til et formål, der ikke er omfattet af dækningsafgift, pålægges

kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag

af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til formål omfattet af

dækningsafgift fordelt på et kalenderår.

§ 21.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge dækningsafgift

efter §§ 11 og 12 eller om ændring af satsen for dækningsafgiften, der er

truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget

UDKAST

for det pågældende kalenderår, har virkning fra og med førstkommende 1.

januar. Ophører dækningsafgiften for en ejendom efter §§ 11 eller 12, sker

dette fra og med førstkommende 1. januar, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved ejerskifte af en ejendom, hvor ejeren er pålagt dækningsafgift

efter §§ 11 eller 12, og hvor ejendommen ved ejerskiftet overgår til at være

en ejendom nævnt i § 5, stk. 1, nr. 3-5, ophører dækningsafgiften fra og med

den 1. januar i det kalenderår, hvor ejerskiftet indtræder. Ophører en ejen-

dom med at være en ejendom nævnt i 1. pkt., pålægges ejeren af ejendom-

men dækningsafgift fra og med den 1. januar i det kalenderår, hvor ophøret

indtræder. Ophører en ejendom med at være en ejendom nævnt i § 5, stk. 1,

nr. 3-5, pr. 1. januar, pålægges ejeren af ejendommen dog dækningsafgift

fra og med denne dato.

Kapitel 3

Skatte- og afgiftssatser og nedslag

Ejendomsværdiskat

§ 22.

Ejendomsværdiskattesatsen er [5,0] promille af den del af beskat-

ningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, der ikke overstiger et grundbeløb på

[9.400.000] kr. (2024-niveau). Ejendomsværdiskattesatsen er 14,0 promille

af den del af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, der overstiger grund-

beløbet nævnt i 1. pkt.

Stk. 2.

Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. For tofamilie-

huse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, opgøres ejendomsværdiskatten dog pr. boligenhed.

Stk. 3.

Grundbeløbet nævnt i stk. 1, 1. pkt., reguleres hvert andet år i

forhold til et ejerboligværdiindeks, jf. stk. 4. Ved reguleringen forhøjes eller

nedsættes beløbet med samme procent som den, hvormed ejerboligværdiin-

dekset afviger fra 100,0. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 1.000. Grundbeløbet reguleres første gang

for indkomståret 2026.

Stk. 4.

Ejerboligværdiindekset nævnt i stk. 3 sættes til 100,0 for ind-

komståret 2024. Ejerboligværdiindekset fastsættes hvert andet år som 100,0

ganget med forholdet mellem den gennemsnitlige vurderingsmæssigt an-

satte ejendomsværdi pr. 1. januar i det år, der ligger 2 år forud for indkomst-

året, og den gennemsnitlige vurderingsmæssigt ansatte ejendomsværdi pr.

1. januar 2022. Ejerboligværdiindekset beregnes første gang for indkomst-

året 2026. Ejerboligværdiindekset beregnes med én decimal.

Stk. 5.

Ejerboligværdiindekset beregnes og offentliggøres af told- og

skatteforvaltningen.

UDKAST

Stk. 6.

Beregning af ejerboligværdiindekset kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 23.

Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli

1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende

til [1,0] promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14.

Stk. 2.

Nedslag efter stk. 1 bortfalder ved ejerskifte. Det gælder dog ikke

ved ejerskifte mellem medejere, som har erhvervet en del af ejendommen

før den 1. juli 1998, eller mellem ægtefæller.

Stk. 3.

Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en længstlevende ægte-

fælle, der ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bevarer rå-

digheden over en ejendom, der har tilhørt den anden ægtefælle.

§ 24.

Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, og stk. 2, nedsættes den beregnede

ejendomsværdiskat ud over nedslaget i § 23 med et beløb svarende til [2,0]

promille af beskatningsgrundlaget efter §§ 13 og 14, jf. dog stk. 2. Har den

skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 3,

stk. 1, nr. 2, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat ud over nedslaget

i § 23 med et beløb svarende til [2,0] promille af beskatningsgrundlaget efter

§ 13, stk. 2, og § 14, stk. 1 og 2, for hele ejendommen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Nedslag efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstæn-

dig boligenhed. Ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af

ligningslovens § 15 K kan ikke opnå nedslag.

Stk. 3.

§ 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25.

Har den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle inden

udgangen af indkomståret nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med 6.000 kr. pr. bo-

ligenhed. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse an-

vendes som helårsbolig, udgør nedslaget dog 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Ejen-

domsværdiskatten kan dog aldrig blive negativ.

Stk. 2.

For personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller

som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, er det en betingelse for nedslag

efter stk. 1, at den skattepligtige meddeler told- og skatteforvaltningen de

oplysninger om egne og den samlevende ægtefælles indkomstforhold. Det

er endvidere en betingelse, at told- og skatteforvaltningen gennem admini-

strativt samarbejde med skattemyndigheder i fremmede stater, på Færøerne

eller i Grønland kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samle-

vende ægtefælles indkomstforhold.

UDKAST

Stk. 3.

Nedslag efter stk. 1 gives tilsvarende til en længstlevende ægte-

fælle, der ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter æg-

tefællens død eller anbringelse på plejehjem bevarer rådigheden over en

ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægte-

fællerne ikke var separerede ved dødsfaldet eller anbringelsen. Hvis den

længstlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i

nedslaget med virkning fra og med det indkomstår, hvori ægteskabet indgås.

§ 26.

Nedslaget efter § 25 reduceres med 5 pct. af et beskatningsgrund-

lag, der opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbyt-

teindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 174.600 kr.

(2010-niveau). Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 pct. af et beskatnings-

grundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige

indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv ak-

tieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., der overstiger et

grundbeløb på 268.600 kr. (2010-niveau).

Stk. 2.

Grundbeløbene i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 27.

Skat, der er sammenlignelig med ejendomsværdiskat som nævnt i

§ 1 og er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og som er

beregnet med henvisning til værdien af en fast ejendom beliggende dér, kan

fradrages i ejendomsværdiskatten for samme ejendom. Grundskatter samt

tinglysningsafgifter og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdra-

gelse, belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke omfattet af

1. pkt.

Stk. 2.

Fradragsbeløbet efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke overstige den op-

gjorte ejendomsværdiskat.

Grundskyld

§ 28.

Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for grundskyld i forbin-

delse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget for det kom-

mende regnskabsår, jf. dog stk. 3. Satsen kan højst udgøre 30 promille, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Satsen for grundskyld af produktionsjord, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 28, stk. 2 og 3, skal mindst udgøre 1,2 promille og må højst

udgøre 7,2 promille.

UDKAST

Stk. 3.

For indkomstårene og kalenderårene 2024-2028 kan kommunal-

bestyrelsen ikke fastsætte satsen for grundskyld højere end satsen angivet

for den pågældende kommune i bilag 1.

Dækningsafgift

§ 29.

Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for dækningsafgiften efter

§ 11, stk. 1, til satsen i bilag 2 eller en lavere sats.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen for dækningsafgiften ef-

ter § 12, stk. 1, dog højst til 10 promille, jf. dog stk. 3. Satsen for dæknings-

afgiften efter § 12, stk. 2, udgør samme promille for den del af ejendommens

grundværdi, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål efter § 12, stk.

Stk. 3.

For kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke

fastsætte satsen for dækningsafgiften efter § 12, stk. 1, højere end satsen

angivet for den pågældende kommune i bilag 3. For de kommuner, som ikke

er angivet i bilag 3, kan kommunalbestyrelsen for kalenderårene 2024-2028

ikke indføre dækningsafgift efter § 12, stk. 1.

Kapitel 4

Godtgørelse af grundskyld ved tilbageførsel af ejendomme til landzone

§ 30.

Der ydes godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til

landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grund-

skyld, der er betalt af arealerne. Godtgørelse efter 1. pkt. ydes efter ansøg-

ning til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Godtgørelse efter stk. 1 ydes for en periode, der regnes fra og med

førstkommende 1. januar efter det indkomstår eller kalenderår, hvori den

pågældende ejer har erhvervet ejendommen, og til det tidspunkt, hvor en

vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig

virkning, jf. § 17, stk. 1. Hvis arealerne er overført til byzone eller sommer-

husområde, mens den pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørel-

sesperioden først fra og med førstkommende 1. januar efter det indkomstår

eller kalenderår, hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperio-

den kan højst udgøre 20 år.

Stk. 3.

For hvert indkomstår eller kalenderår i godtgørelsesperioden fast-

sætter told- og skatteforvaltningen et beløb, der skal angive forskellen mel-

lem den skattepligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen

for det pågældende kalenderår, og den skattepligtige grundværdi, som

UDKAST

ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget

i landzone.

Stk. 4.

De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskylds-

promille, der har været gældende for de enkelte indkomstår eller kalenderår.

Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til

det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

Stk. 5.

Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter

stk. 4 med tillæg af renter.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen udbetaler godtgørelsen til ejeren af

arealerne på tidspunktet for tilbageførsel, såfremt ejeren har ansøgt om godt-

gørelse, jf. stk. 1, 2. pkt. Den del af godtgørelsen, der vedrører godtgørel-

sesperioden bortset fra det seneste indkomstår eller kalenderår, udbetales

senest 3 måneder efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den

del af godtgørelsen, der vedrører det sidste indkomstår eller kalenderår i

godtgørelsesperioden, udbetales senest inden udgangen af godtgørelsespe-

rioden.

Stk. 7.

Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommu-

nerne.

Stk. 8.

Stk. 1-7 omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne

eller kommunerne.

Kapitel 5

Opkrævning

Opkrævning for ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer

§ 31.

Ejendomsværdiskat af ejendomme nævnt i § 3, der alene er ejet af

fysiske personer, og grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4,

og ubebyggede grunde, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8,

der alene er ejet af fysiske personer, opkræves af told- og skatteforvaltnin-

gen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold til et

autoritativt register.

Stk. 2.

Reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstidspunkt, forrentning,

procenttillæg, opkrævning, sidste rettidige betalingsdag og hæftelse for ind-

komstskat som fastsat i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendoms-

værdiskat og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfattet af

stk. 1. Reglerne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling af

indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse for ejendoms-

værdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.

UDKAST

Stk. 3.

For fysiske personer, der ejer ejendomme omfattet af stk. 1 sam-

men med juridiske personer, samt fysiske personer, der er undtaget fra ind-

komstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, opkræves grundskyld af told- og

skatteforvaltningen hos hovedejeren i to rater, jf. § 33.

Stk. 4.

Opkræves ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme om-

fattet af stk. 1, der alene er ejet af fysiske personer, på et tidspunkt, hvor en

vurdering foretaget det forudgående indkomstår endnu ikke er afsendt til

ejeren, beregnes ejendomsværdiskatten efter § 13 og grundskylden efter §

17 foreløbigt på grundlag af den senest ansatte ejendomsvurdering, jf. ejen-

domsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Stk. 5.

Når det endelige beskatningsgrundlag foreligger og afløser det

foreløbige beskatningsgrundlag efter stk. 4, opgøres ejendomsværdiskatten

endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter § 17. Opstår der på bag-

grund heraf en difference i forhold til det beløb, der er beregnet efter stk. 4,

opkræves eller udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.

Stk. 6.

For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter told- og skatteforvaltningen et forelø-

bigt beskatningsgrundlag for indkomståret til brug for opkrævningen af

ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den første almin-

delige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 el-

ler 6 efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fast-

sættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen

pr. 1. januar i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det foreløbige

beskatningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejen-

domsejeren.

Stk. 7.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grund-

skyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før

indkomståret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftsplig-

tig grundværdi for indkomståret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-

krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vur-

dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter

ændringen.

§ 32.

Afgår en fysisk person ved døden, anses foreløbige betalinger af

ejendomsværdiskat og af grundskyld af ejendomme, jf. § 31, stk. 1, som er

forfaldet før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori

dødsfaldet har fundet sted, jf. dog § 2, stk. 4, og § 4, stk. 6. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det ind-

komstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet

ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.

UDKAST

Stk. 2.

Er der ikke sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat og

grundskyld af ejendomme, jf. § 31, stk. 1, finder reglerne om hæftelse m.v.

i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav

vedrørende skyldig ejendomsværdiskat og grundskyld for ejendomme, jf. §

31, stk. 1, der alene er ejet af fysiske personer, for indkomstår, der ligger

forud for det indkomstår, jf. dog stk. 1, 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet

sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens

§ 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

Opkrævning for andre ejendomme end ejerboliger, der alene er ejet af fy-

siske personer

§ 33.

Grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme end ejerboliger

omfattet af § 31, stk. 1, stiftes den 1. januar i kalenderåret og opkræves af

told- og skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapi-

tel 5, i to rater med forfald og sidste rettidige betalingsdag den 1. i de måne-

der, som told- og skatteforvaltningen har fastsat for betalingen for det på-

gældende kalenderår. Falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukke-

dag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag.

Stk. 2.

Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 1

opkræves hos den, der på forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i

henhold til et autoritativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller

flere juridiske personer, eller om ejendommen ejes af en eller flere juridiske

personer sammen med en eller flere fysiske personer. For ejendomme om-

fattet af stk. 1, der ejes af en eller flere fysiske personer sammen med en

eller flere juridiske personer, anses en juridisk person altid som hovedejer.

Betales beløbet ikke af hovedejeren senest den sidste rettidige betalingsdag,

jf. stk. 1, sendes der en rykker til eventuelle andre ejere af ejendommen,

inden beløbet overdrages til inddrivelse. Sker betaling ikke rettidigt, forren-

tes beløbet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til opkrævningslovens

§ 16 c for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker. Renten beregnes dag-

ligt og tilskrives månedligt og er ikke fradragsberettiget.

Stk. 3.

Forfalder en rate for grundskyld eller dækningsafgift, jf. stk. 1, til

betaling på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående kalen-

derår endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af

den seneste offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og

6, jf. dog § 78. Forfalder en rate for grundskyld og dækningsafgift, jf. stk.

1, på et tidspunkt, hvor vurderingen foretaget det forudgående kalenderår

endnu ikke er offentliggjort, kan grundskylden og dækningsafgiften opkræ-

ves sammen med den følgende rate.

UDKAST

Stk. 4.

Viser den endelige beregning, at der er opkrævet for meget grund-

skyld og dækningsafgift, udbetales via skattekontoen, jf. opkrævningslo-

vens kapitel 5, det overskydende beløb senest ved forfald af 2. rate i kalen-

deråret til ejendommens hovedejer. Er vurderingen ikke offentliggjort inden

betalingen af 2. rate i kalenderåret, foretages der en særskilt tilbagebetaling

af for meget opkrævet grundskyld eller dækningsafgift. Tilbagebetalingen

sendes til den hovedejer, som er blevet opkrævet for meget grundskyld og

dækningsafgift. Hovedejeren har ved tilbagebetaling krav på en rente i hen-

hold til § 34, stk. 3.

Stk. 5.

Viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige beregning

på forudgående beskatningsgrundlag, jf. stk. 3, 1. pkt., er opkrævet for lidt,

opkræves det manglende beløb på årets 2. rate. Er vurderingen ikke offent-

liggjort inden udsendelsen af 2. rate i kalenderåret, foretages der en særskilt

opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og dækningsafgift. Opkrævnin-

gen sendes til den hovedejer, som er blevet opkrævet for lidt grundskyld og

dækningsafgift. Manglende grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter 2.

pkt. opkræves af told- og skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkræv-

ningslovens kapitel 5, og forfalder til betaling den 1. i den efterfølgende

måned efter reguleringen, og sidste rettidige betalingsdag er den 20. i må-

neden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges

fristen til den nærmest følgende bankdag.

Stk. 6.

For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grund-

skyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før

kalenderåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftsplig-

tig grundværdi for kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-

krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vur-

dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter

ændringen. Bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beskat-

ningsgrundlag efter 1. pkt., omfattet af pligten til at betale dækningsafgift

efter § 12, anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige beskat-

ningsgrundlag efter 1. pkt. er ansat efter, som foreløbigt beskatningsgrund-

lag for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den første

almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens

§§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.

pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen-

dommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det forelø-

bige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. er ikke bindende og kan frit

ændres af ejendomsejeren.

Opkrævning i forbindelse med klage

UDKAST

§ 34.

Klage over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift har ikke opsættende virkning.

Stk. 2.

Ændres en ansættelse vedrørende ejendomsværdiskat og grund-

skyld af ejendomme omfattet af § 31, foretages en berigtigelse for de ind-

komstår, som ændringen vedrører. Ændres en ansættelse vedrørende grund-

skyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 33, foretages en berig-

tigelse på årets 2. rate eller en ekstra reguleringsrate for kalenderåret.

Stk. 3.

Medfører en ændring af vurderingen godtgørelse af betalt grund-

skyld eller dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 33, har hovedejeren

krav på rente efter opkrævningslovens § 7 beregnet fra og med den dag, hvor

raten blev betalt, til og med den dag, hvor regulering af grundskyld og dæk-

ningsafgift foretages. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt og er

ikke skattepligtig.

Kapitel 6

Rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld

§ 35.

Der ydes en samlet rabat i ejendomsværdiskat efter betingelserne

i § 36 og grundskyld efter betingelserne § 38 til fysiske personer, der ejer

ejerboliger, og som pålægges højere samlet ejendomsværdiskat og grund-

skyld ved overgangen fra reglerne i den tidligere gældende ejendomsværdi-

skattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere

ændringer, og i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, til

reglerne i denne lov.

Rabat i ejendomsværdiskat

§ 36.

Omfattet af rabat i ejendomsværdiskat er fysiske personer, der ejer

ejendomme, som opfylder følgende betingelser:

1) Ejendommen er nævnt i § 3.

2) Ejendommen er overtaget senest den 31. december 2023.

3) Ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskat for indkomståret 2024,

jf. dog § 37, stk. 2.

Stk. 2.

For ejendomme omfattet af stk. 1, som nybygges eller ombygges,

skal byggeriet være færdigmeldt senest den 1. januar 2024 for at være om-

fattet af rabat i ejendomsværdiskat. Konstateres det efter færdigmeldingen,

at byggeriet ikke er færdigbygget senest den 1. januar 2024, kan told- og

skatteforvaltningen træffe afgørelse om bortfald af rabat i ejendomsværdi-

skat efter 1. pkt. med virkning fra og med den 1. januar 2024. Er en

UDKAST

ombygning ikke færdigmeldt senest denne dato, er kun ejendommen før om-

bygningen omfattet af rabat i ejendomsværdiskat. Ejendomme, der efter

ejendomsvurderingslovens § 52 anses som færdigbyggede og beboelige el-

ler afsluttede senest den 1. januar 2024, er ikke omfattet af rabat i ejendoms-

værdiskat, hvis ikke der er sket færdigmelding senest den 1. januar 2024.

§ 37.

Til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, opgøres

på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb

for ejendomsværdiskat. Beløbet beregnes som den opgjorte ejendomsvær-

diskat af ejendommen med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af

samme ejendom for indkomståret 2024 opgjort efter den tidligere gældende

ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november

2020 med senere ændringer.

Stk. 2.

Er en ejendom ikke pålagt ejendomsværdiskat for indkomståret

2024, fordi ejendommen er udlejet helt eller på anden måde ikke kan tjene

til bolig for ejeren, opgøres der et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat som

nævnt i stk. 1, som om ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat. Skal en

nyopstået ejendom første gang pr. 1. januar 2024 anses for en ejendom

nævnt i § 3, opgøres der tilsvarende et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat

som nævnt i stk. 1, som om ejendommen er pålagt ejendomsværdiskat for

indkomståret 2024.

Rabat i grundskyld

§ 38.

Omfattet af rabat i grundskyld er fysiske personer, der ejer ejen-

domme, som opfylder følgende betingelser:

1) Ejendommen er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejendommen er en ubebygget

grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller

ejendommen er en ubebygget grund omfattet af ejendomsvurderingslovens

§ 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

2) Ejendommen er overtaget senest den 31. december 2023.

3) Ejendommen er omfattet af grundskyld for indkomståret 2024, jf. dog §

39, stk. 2.

Stk. 2.

Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i stk. 1 sammen med

juridiske personer, og fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat, jf.

kildeskattelovens § 3, stk. 1, er ikke omfattet af rabat i grundskyld efter stk.

1. Fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med et dødsbo, er ikke

omfattet af 1. pkt.

§ 39.

Til brug for opgørelse af det samlede rabatbeløb, jf. § 40, opgøres

på helårsniveau for indkomståret 2024 et beløb, der benævnes forskelsbeløb

UDKAST

for grundskyld. Beløbet beregnes som den opgjorte grundskyld med fradrag

for den opgjorte grundskyld af samme ejendom for indkomståret 2024 op-

gjort efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, beregnet

med anvendelse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har

fastsat for indkomståret 2023, og med anvendelse af en reguleringsprocent

på 2,8 pct.

Stk. 2.

Skal en ubebygget grund første gang pr. 1. januar 2024 anses for

en grund, hvorpå der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4,

eller anses som en grund nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr.

7 og 8, opgøres et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1, som om

grunden er pålagt grundskyld som en ejerbolig for indkomståret 2024. Skal

en nyopstået ejendom første gang pr. 1. januar 2024 anses for en ejendom

nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, opgøres tilsvarende et forskelsbeløb for grund-

skyld som nævnt i stk. 1, som om grunden er pålagt grundskyld som en

ejerbolig for indkomståret 2024.

Stk. 3.

Er en ejendom omfattet af § 38, stk. 1, ikke pålagt grundskyld for

indkomståret 2024, fordi ejendommen er fritaget for grundskyld efter kapi-

tel 1, opgøres der ikke et forskelsbeløb for grundskyld som nævnt i stk. 1

eller ydes rabat, uanset om fritagelsen efterfølgende bortfalder. Er en del af

en ejendom fritaget for grundskyld efter kapitel 1, opgøres et forskelsbeløb

for grundskyld som nævnt i stk. 1 for den del af grundværdien, der ikke er

fritaget for grundskyld.

Opgørelse og nedsættelse af samlet rabat i ejendomsværdiskat og grund-

skyld

§ 40.

Rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og rabat i grundskyld, jf. stk.

3, udgør tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld,

jf. dog § 74.

Stk. 2.

Der opgøres en rabat i ejendomsværdiskat. Rabatten opgøres som

forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er positivt, tillagt

forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, hvis dette er negativt. Rabatten i

ejendomsværdiskat kan dog ikke blive mindre end 0 kr. Rabatten i ejen-

domsværdiskat fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1) Summen af et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, og

et negativt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt

beløb.

2) Forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er 0 kr. eller et negativt

beløb.

3) Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37.

UDKAST

Stk. 3.

Der opgøres en rabat i grundskyld. Rabatten opgøres som for-

skelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, hvis dette er positivt, tillagt forskels-

beløbet for ejendomsværdiskat, jf. § 37, hvis dette er negativt. Rabatten i

grundskyld kan dog ikke blive mindre end 0 kr. Rabatten i grundskyld fast-

sættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1) Summen af et positivt forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39, og et nega-

tivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. § 37, er 0 kr. eller et negativt

beløb.

2) Forskelsbeløbet for grundskyld, jf. § 39, er 0 kr. eller et negativt beløb.

3) Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for grundskyld, jf. § 39.

Stk. 4.

Hvis der ikke kan opgøres en samlet rabat efter stk. 1, fordi der

ikke kan opgøres en rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og en rabat i grund-

skyld, jf. stk. 3, opgøres rabatten særskilt for ejendomsværdiskat og grund-

skyld. I situationer omfattet af 1. pkt. udgør forskelsbeløbet i ejendomsvær-

diskat, jf. § 37, rabatten i ejendomsværdiskat, og forskelsbeløbet i grund-

skyld, jf. § 39, udgør rabatten i grundskyld.

§ 41.

Ved ejerskifte af en del af en ejendom til en eller flere fysiske

personer nedsættes den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, forholdsmæssigt med

samme forhold, som ejerandelen reduceres, jf. dog § 43, stk. 3. Nedsættelsen

har virkning fra tidspunktet for ejerskiftet.

Stk. 2.

Ved ejerskifte af en del af en ejendom til en eller flere juridiske

personer nedsættes den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, med rabatten i grund-

skyld, jf. § 40, stk. 3. Ejere af ejendomme nævnt i 1. pkt. omfattes af be-

grænsning af stigninger i grundskylden efter § 44. Den del af den samlede

rabat, jf. § 40, stk. 1, der udgør rabatten i ejendomsværdiskat, jf. § 40, stk.

2, nedsættes yderligere efter stk. 1. Nedsættelsen har virkning fra tidspunk-

tet for ejerskiftet.

Stk. 3.

Ved fritagelse for grundskyld efter kapitel 1 nedsættes den sam-

lede rabat, jf. § 40, stk. 1, forholdsmæssigt med samme forhold som grund-

værdien af den del af grunden, der fritages. Nedsættelsen har virkning fra

tidspunktet for fritagelsens virkning, jf. § 18, stk. 3.

Stk. 4.

Udgør den opgjorte ejendomsværdiskat for et indkomstår et be-

løb, der er mindre end rabatten i ejendomsværdiskat opgjort efter § 40, stk.

2, nedsættes rabatten i ejendomsværdiskat midlertidigt for det pågældende

indkomstår med et beløb, der svarer til forskellen mellem den opgjorte ejen-

domsværdiskat og rabatten i ejendomsværdiskat. Udgør den opgjorte grund-

skyld for et indkomstår et beløb, der er mindre end rabatten i grundskyld

opgjort efter § 40, stk. 3, nedsættes rabatten i grundskyld midlertidigt for det

pågældende indkomstår med et beløb, der svarer til forskellen mellem den

opgjorte grundskyld og rabatten i grundskyld.

UDKAST

§ 42.

Den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, nedsættes midlertidigt efter stk.

2 for ejendomme, for hvilke der i indkomståret 2024 eller et efterfølgende

indkomstår er sket udlejning, eller ejendommen på anden måde ikke kan

tjene til bolig for ejeren.

Stk. 2.

Den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, for ejendomme omfattet af stk.

1 nedsættes med det beløb, som rabatten i ejendomsværdiskat nedsættes

med. Rabatten i ejendomsværdiskat, jf. § 40, stk. 2, nedsættes forholdsmæs-

sigt med samme forhold, som ejendomsværdiskatten for det pågældende

indkomstår nedsættes som følge af udlejningen m.v. Nedsættelsen har virk-

ning fra tidspunktet for nedsættelsen af ejendomsværdiskatten.

Stk. 3.

Ophører udlejning af en ejendom, eller overgår en ejendom på

anden måde til at kunne til tjene til bolig for ejeren, for hvem der før udlej-

ningen m.v. har været ydet rabat for ejendomsværdiskat, eller for hvem der

ikke har været ydet rabat før udlejningen m.v., udgør rabatten i ejendoms-

værdiskat det beløb, der er opgjort efter § 40, stk. 2.

Bortfald og overtagelse af samlet rabat i ejendomsværdiskat og grund-

skyld

§ 43.

Den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, bortfalder ved ejerskifte, jf. dog

stk. 3 og 4. Ved ejerskifte af en del af ejendommen finder § 41, stk. 1 og 2,

anvendelse, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Den del af den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, der udgør rabat i

ejendomsværdiskat, jf. § 40, stk. 2, bortfalder, når en ejendom ændrer an-

vendelse, hvorefter den ikke længere i sin helhed er en ejendom som nævnt

i § 3. Den del af den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, der udgør rabat i grund-

skyld, jf. § 40, stk. 3, bortfalder, når en ejendom ændrer anvendelse, hvor-

efter den ikke i sin helhed længere er en ejendom som nævnt i § 3, stk. 1, nr.

1-4, eller når en ubebygget grund ændrer anvendelse, hvorefter den ikke

længere er en grund, hvorpå der kan opføres en ejendom som nævnt i § 3,

stk. 1, nr. 1-4, eller den ikke længere er en ubebygget grund omfattet i ejen-

domsvurderingslovens § 4, nr. 7 og 8.

Stk. 3.

Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens æg-

tefælle, overtager ægtefællen rabatten for den pågældende ejendom eller den

pågældende del af ejendommen. En længstlevende ægtefælle, der sidder i

uskiftet bo, eller som har overtaget den afdøde ægtefælles ejendom eller en

del af ejendommen, overtager den afdøde ægtefælles rabat for ejendommen

eller dennes del af ejendommen.

Stk. 4.

Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til den ene

ægtefælle i forbindelse med skilsmisse, hvor der endnu ikke er sket deling

UDKAST

af boet, overtager ægtefællen rabatten for den pågældende ejendom eller den

pågældende del af ejendommen på tidspunktet for skilsmissen.

Kapitel 7

Stigningsbegrænsningsordning for grundskyld

§ 44.

Der ydes rabat i form af begrænsning af stigninger i grundskyld,

jf. § 45, til følgende fysiske og juridiske personer:

1) Fysiske personer, der ejer ejendomme, der ikke er nævnt i § 38, stk. 1, nr.

2) Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i § 38, stk. 1, nr. 1, sammen

med juridiske personer, og fysiske personer, der efter kildeskattelovens § 3,

stk. 1, er undtaget fra indkomstskat, jf. § 38, stk. 2, 1. pkt.

3) Juridiske personer, der ejer ejendomme.

§ 45.

For kalenderåret 2024 udgør grundskyld af ejendomme omfattet af

§ 44 det laveste af følgende:

1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.

2) Grundskyld opgjort efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-

domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-

dringer, for kalenderåret med anvendelse af den grundskyldspromille, som

kommunalbestyrelsen har fastsat for kalenderåret 2023, og med anvendelse

af en reguleringsprocent på 2,8 pct.

Stk. 2.

For kalenderåret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør grund-

skyld af ejendomme omfattet af § 44 det laveste af følgende:

1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.

2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår med tillæg af 4,75

pct. af grundskylden efter nr. 1, dog kun med tillæg af [3,50] pct. af grund-

skylden efter nr. 1 til og med kalenderåret 2040 for almene boliger omfattet

af lov om almene boliger m.v.

Kapitel 8

Låneordninger

§ 46.

Fysiske personer, der ejer en ejerbolig, jf. stk. 2 og 3, kan tilvælge

lån ydet af staten til betaling af de samlede stigninger i ejendomsværdiskat

og grundskyld for de ejerandele, der fremgår af et autoritativt register.

Stk. 2.

Ejendomme nævnt i § 3 er omfattet af lån efter stk. 1 til betaling

af stigninger i ejendomsværdiskat.

UDKAST

Stk. 3.

Ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ubebyggede grunde, hvorpå

der kan opføres en ejendom nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede

grunde nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, er omfattet

af lån efter stk. 1 til betaling af stigninger i grundskyld, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i stk. 3 sammen med

juridiske personer, samt fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat,

jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, kan ikke tilvælge lån til stigninger i grund-

skyld efter stk. 1.

Opgørelse af lån til betaling af de samlede stigninger i ejendomsværdiskat

og grundskyld

§ 47.

Lån, der tilvælges efter § 46, stk. 1, udgør summen af positive for-

skelsbeløb opgjort efter § 48, stk. 1 og 2, eller § 49.

Stk. 2.

Et negativt forskelsbeløb opgjort efter § 48, stk. 1 og 2, eller § 49

fradrages ikke i den samlede sum opgjort efter stk. 1.

Stk. 3.

Udgør stigningen i ejendomsværdiskat eller grundskyld 234 kr.

(2010-niveau) eller derunder for ejerens andel af boligenheden, indgår stig-

ningen ikke i opgørelsen af det samlede forskelsbeløb efter stk. 1.

Stk. 4.

Grundbeløbet i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20, stk.

1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 1.

§ 48.

Den årlige stigning i ejendomsværdiskat opgøres på stiftelsestids-

punktet, jf. § 52, stk. 1, som et forskelsbeløb, der udgør ejendomsværdiskat-

ten for det indeværende indkomstår omregnet til helårsniveau fratrukket

ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024 efter den tidligere gældende

ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november

2020 med senere ændringer, omregnet til helårsniveau, jf. dog § 49, stk. 1,

og § 75, stk. 1. Ved opgørelsen af ejendomsværdiskatten for det indevæ-

rende indkomstår og for indkomståret 2024 fradrages rabat i ejendomsvær-

diskat, jf. § 40, stk. 2, jf. dog § 74, stk. 4, 1. pkt.

Stk. 2.

Den årlige stigning i grundskyld opgøres som et forskelsbeløb, der

udgør grundskylden for det indeværende indkomstår, omregnet til helårsni-

veau fratrukket grundskylden for indkomståret 2017 omregnet til helårsni-

veau, jf. dog stk. 3 og 4 og § 49, stk. 2. Ved opgørelsen af grundskylden for

det indeværende år fradrages rabat i grundskyld, jf. § 40, stk. 3, jf. dog § 74,

stk. 4, 2. pkt.

Stk. 3.

Ved ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der ifølge et autoritativt

1. januar 2024 alene er ejet af fysiske personer, anvendes grundskylden for

UDKAST

erhvervelsesåret omregnet til helårsniveau til opgørelsen af forskelsbeløbet

i stk. 2.

Stk. 4.

Ved ejendomme, der den 1. januar 2024 alene er ejet af fysiske

personer og i perioden 2018-2023 blev omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-4, i den

tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590

af 2. november 2020 med senere ændringer, anvendes indkomståret, hvor

ejendommen første gang omfattes, ved opgørelsen af forskelsbeløbet i stk.

§ 49.

Omfattes en ejendom i indkomståret 2025 eller senere af § 46, stk.

1, anvendes ved opgørelsen af forskelsbeløbet i § 48, stk. 1, i stedet for ind-

komståret 2024 det indkomstår, hvor ejendommen omfattes af § 46, stk. 1.

Stk. 2.

Omfattes en ejendom i indkomståret 2024 eller senere af § 46, stk.

1, anvendes ved opgørelsen af forskelsbeløbet i § 48, stk. 2, i stedet for ind-

komståret 2017 det indkomstår, hvor ejendommen omfattes af § 46, stk. 1.

Lån til pensionister til betaling af grundskyld

§ 50.

Efter ansøgning fra en fysisk person, der ejer en ejendom nævnt i §

3, stk. 1, nr. 1-4, yder told- og skatteforvaltningen lån til betaling af den

opgjorte grundskyld for indkomståret, jf. § 17, med fradrag for rabatten i

grundskyld, jf. § 40, stk. 3, og fratrukket det opgjorte forskelsbeløb for

grundskyld, jf. § 48, stk. 2, for ejerens ejerandel i en ejendom, der fremgår

af et autoritativt register, hvis ejeren

1) har nået folkepensionistalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

2) får udbetalt pension efter lov om social pension,

3) får udbetalt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v.,

4) får udbetalt pension efter lov om delpension, eller

5) modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

En person, der er ægtefælle til en ejer omfattet af stk. 1 og ikke

selv opfylder betingelserne i stk. 1, kan ansøge om lån til betaling af grund-

skyld for personens ejerandel i en ejendom, der fremgår af et autoritativt

Stk. 3.

Ejer en fysisk person omfattet af stk. 1 eller 2 to eller flere ejen-

domme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, ydes ejeren kun lån til betaling af grund-

skyld for sin ejerandel i én af disse ejendomme. Ejeren vælger den ejendom,

som der ydes lån til efter 1. pkt.

Stk. 4.

Fysiske personer, der ejer ejendomme sammen med juridiske per-

soner, samt fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskat-

telovens § 3, stk. 1, kan ikke ydes lån til betaling af grundskyld for

UDKAST

ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ubebyggede grunde nævnt i ejen-

domsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8.

Stk. 5.

En ansøgning om lån efter stk. 1 og 2 skal være modtaget i told-

og skatteforvaltningen senest den 15. november i det indkomstår, som lånet

ydes for.

§ 51.

Det er en betingelse for ydelse af lån efter § 50, stk. 1, at låntageren

er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller er hjemmehørende i en fremmed

stat, hvor told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde

med skattemyndighederne i den pågældende stat kan indhente oplysninger

om ejerens eller dennes ægtefælles indkomstforhold, eller på Færøerne eller

i Grønland.

Stiftelse

§ 52.

Stiftelsestidspunktet for lån ydet af told- og skatteforvaltningen ef-

ter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, er den 1. januar i indkomståret efter det

indkomstår, som lånet vedrører, jf. dog stk. 2. Lån, som efter 1. pkt. anses

for at være stiftet, er bindende og kan ikke påklages.

Stk. 2.

Afgår en fysisk person ved døden, anses lån tilvalgt efter § 46, stk.

1, og tildelt efter 50, stk. 1, for at være stiftet på dødsdatoen i det indevæ-

rende indkomstår.

Stk. 3.

Lån tilvalgt efter § 46, stk. 1, og tildelt efter § 50, stk. 1, kan stiftes

af told- og skatteforvaltningen uden samtykke fra en ægtefælle eller med-

ejere af ejendommen.

Sikkerhedsstillelse

§ 53.

Lån, der efter § 46, stk. 1, er ydet for ejendomme beliggende i Dan-

mark, inklusive påløbne renter, jf. § 58, hæfter på ejendommen i dens helhed

med prioritet på sidstepladsen og med gyldighed mod enhver uden tinglys-

ning.

Stk. 2.

For lån efter § 46, stk. 1, for en i udlandet på Færøerne eller i

Grønland beliggende ejendom, der er omfattet af § 3, stk. 2, skal ejeren i

ejendommen stille sikkerhed, der er beskyttet mod aftaler om ejendommen

og mod retsforfølgning. Ejeren kan i stedet for sikkerhed efter 1. pkt. stille

anden tilsvarende sikkerhed. Sikkerhed efter 2. pkt. kan stilles i form af ob-

ligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller

anden betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal senest være stillet 20 hver-

dage efter stiftelsestidspunktet efter § 52.

UDKAST

Stk. 3.

Har låntager ikke senest på den sidste rettidige betalingsdag efter

§ 60, stk. 1, tilbagebetalt det i stk. 1 anførte lån inklusive påløbne renter,

skal told- og skatteforvaltningen opfordre den, der har erhvervet ejendom-

men af låntageren, eller enhver senere erhverver til at betale beløbet, med

henblik på at erhververen kan undgå retsforfølgning mod ejendommen. Det

samme gælder for lån efter stk. 2, hvis lånet er sikret gennem sikkerhed i

ejendommen.

Stk. 4.

Oplysninger om størrelsen af de samlede lån, der er ydet efter §

46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58, skal være tilgængelige ved han-

del med fast ejendom m.v.

§ 54.

Told- og skatteforvaltningen skal til sikkerhed for tilbagebetaling

af lån ydet efter § 50, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58, have pant i

hele eller en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpantebrev.

Told- og skatteforvaltningen afholder udgiften til tinglysningsafgift for ting-

lysning af skadesløsbreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have panteret

inden for friværdien af den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi. I til-

fælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af

ejendommen, skal det have sikkerhed inden for ejerens forholdsmæssige del

af ejendomsværdien.

Stk. 3.

Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal mindst udgøre

hele indkomstårets opgjorte grundskyld for den ejer, der optager lån efter §

50, stk. 1.

Stk. 4.

Lån ydet af told- og skatteforvaltningen efter § 50, stk. 1, og som

sikres med pant i et skadesløsbrev eller underpant i et ejerpantebrev, ydes,

indtil lånebeløbet, inklusive påløbne renter, jf. § 58, udgør 95 pct. af skade-

sløsbrevet eller ejerpantebrevets ramme.

Stk. 5.

Er der tinglyst et pantsætningsforbud på den valgte ejendom, jf. §

50, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke lån efter § 50, stk. 1.

§ 55.

Skadesløsbreve og ejerpantebreve efter § 54, stk. 1, skal have op-

rykkende prioritet.

Stk. 2.

Skadesløsbreve og ejerpantebreve forsynes med rykningspåteg-

ning, såfremt det ved erklæring afgivet af långiver tilkendegives, at der op-

tages lån til indfrielse af foranstående lån, hvor kontantprovenuet maksimalt

svarer til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse

og ydelse af lån. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog fortsat have

sikkerhed inden for den grænse, der er anført i § 54, stk. 2. En erklæring

efter 1. pkt. kan alene afgives af personer og virksomheder, der er meddelt

autorisation efter tinglysningslovens § 49 d.

UDKAST

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan efter ejerens anmodning forsyne

skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet med rykningspåtegning i forbindelse

med anden lånoptagelse til forbedring af boligens værdi. Skadesløsbrevet

eller ejerpantebrevet skal dog fortsat have sikkerhed inden for den grænse,

der er anført i § 54, stk. 2.

Forfald

§ 56.

Skifter en ejendom ejer, forfalder lån ydet efter § 46, stk. 1, og §

50, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58, til betaling den 1. i måneden,

efter ejerskiftet er registreret i et autoritativt register, jf. dog stk. 4, og § 57.

Stk. 2.

Ændrer en ejendom i sin helhed anvendelse, så den ikke længere

er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, forfalder lån ydet efter § 46, stk. 1, og §

50, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58, til betaling den 1. i måneden,

efter den ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt register.

Stk. 3.

Påløbne renter for lån ydet efter § 50, stk. 1, jf. § 58, for hvilke der

ikke kan tinglyses sikkerhed efter § 54, stk. 1 eller 2, forfalder til betaling

den 1. i måneden, efter renten er opgjort.

Stk. 4.

Ejerskiftes en ejendom beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, forfalder lån ydet efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. §

58, til betaling den 1. i måneden 2 måneder efter, at told- og skatteforvalt-

ningen bliver bekendt med ejerskiftet, jf. dog § 57.

Stk. 5.

Stilles der ikke sikkerhed rettidigt efter § 53, stk. 2, 3. pkt., forfal-

der lån ydet efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58, til betaling

den 1. i måneden, efter udløbet af de 20 hverdage.

§ 57.

Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens ægte-

fælle, kan lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, inklusive påløbne renter,

jf. § 58, overtages af ægtefællen på samme vilkår. En længstlevende ægte-

fælle kan på samme vilkår overtage den afdødes lån ydet efter § 46, stk. 1,

og § 50, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58.

Stk. 2.

Overdrages en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens æg-

tefælle i forbindelse med skilsmisse, hvor der endnu ikke er sket deling af

boet, kan lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, inklusive påløbne renter,

jf. § 58, overtages af ægtefællen på samme vilkår fra og med overdragelses-

dagen.

Stk. 3.

Lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, der ikke ønskes overtaget

efter stk. 1 eller 2, forfalder, inklusive påløbne renter, jf. § 58, til betaling

efter § 56, stk. 1.

Renter og sidste rettidige betalingsdag

UDKAST

§ 58.

Lån, der er ydet efter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, og som er stiftet

efter § 52, forrentes pr. påbegyndt måned, og renten tilskrives én gang må-

nedligt den første dag i måneden, jf. dog § 56, stk. 3.

Stk. 2.

Renten efter stk. 1 udgør 1/12 af gennemsnittet opgjort med to

decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de

12 forudgående måneder pr. 1. oktober i det forudgående år.

Stk. 3.

Ved tilskrivning af påløbne renter efter stk. 1 ydes et nedslag på

25 procent af den opgjorte rente.

§ 59.

Forfalder eller indfries et lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1,

opgøres renten fra og med den 1. januar i det indeværende indkomstår til og

med måneden, hvor forfaldsårsagen er indtrådt.

§ 60.

Den sidste rettidige betalingsdag for lån og påløbne renter, der er

forfaldet til betaling efter § 56 eller § 57, stk. 3, er den 20. i forfaldsmåneden.

Falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen

til den nærmest følgende bankdag.

Stk. 2.

Sker betaling ikke rettidigt, jf. stk. 1, betales en månedlig rente

efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for hver påbegyndt måned, indtil kravet

betales eller overgår til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Indfrielse og fravalg af lån

§ 61.

Ejeren kan helt eller delvist indfri lån ydet efter § 46, stk. 1, og §

50, stk. 1, med tillæg af påløbne renter, jf. § 58. Ved delvis indfrielse af lån

efter 1. pkt. dækkes hovedstolen før påløbne renter.

Stk. 2.

Ejeren kan fravælge lån, der er tilvalgt efter § 46, stk. 1, eller tildelt

efter 50, stk. 1, og som endnu ikke er stiftet efter § 52.

Meddelelse om låneoplysninger

§ 62.

Hvert indkomstår giver told- og skatteforvaltningen ejeren medde-

lelse om statens tilgodehavender med angivelse af det samlede lånebeløb,

inklusive påløbne renter, jf. § 58, som disse er opgjort pr. 1. januar for det

forudgående indkomstår.

Stk. 2.

Indfrier eller tilbagebetaler ejeren det samlede lån ydet efter § 46,

stk. 1, eller § 50, stk. 1, med tillæg af påløbne renter, jf. § 58, skal told- og

skatteforvaltningen sende en kvittering for indfrielsen eller tilbagebetalin-

gen af lånet.

UDKAST

Kapitel 9

Statens overtagelse af kommunale lån ydet før 2024

[§

63.

Lån ydet efter kapitel 2 i den tidligere gældende lov om lån til

betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar

2021, der indestår pr. 31 december 2023, overtages af staten den 1. januar

2024 til kurs pari, jf. dog stk. 3 og § 65.

Stk. 2.

Lån, der overtages af staten efter stk. 1, omfattes af betingelserne

i §§ 53, 56-61 og § 62, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 65.

Stk. 3.

Lån, der er forfaldet til betaling senest den 31. december 2023, jf.

§ 9 c i den tidligere gældende lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, forbliver hos kommunen.

Stk. 4.

Fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har fra-

valgt lån ydet efter kapitel 2 i den tidligere gældende lov om lån til betaling

af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, anses

for at have tilvalgt lån efter § 46, stk. 1. Undtaget fra 1. pkt. er fysiske per-

soner, der ejer ejendomme omfattet af kapitel 2 i den tidligere gældende lov

om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25.

februar 2021, sammen med juridiske personer.]

[§

64.

Lån ydet efter kapitel 1 i den tidligere gældende lov om lån til

betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar

2021, der indestår pr. 31 december 2023, overtages af staten den 1. januar

2024 til kurs pari, jf. dog § 65. Staten overtager tinglyst sikkerhed for lånene.

Stk. 2.

Lån, der overtages af staten efter stk. 1, og som er ydet samlet til

to eller flere personer, opdeles pr. person og pr. ejerandel af den kommune,

der har ydet lånet.

Stk. 3.

Lån, der overtages af staten efter stk. 1, omfattes betingelserne i

§ 53, § 55, stk. 2 og 3, og §§ 56-62, jf. dog § 65.

Stk. 4.

Rentenedslag efter § 5, stk. 3, i den tidligere gældende lov om lån

til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar

2021, fratrækkes den opgjorte rente for lån ydet af kommunen til og med

den 31. december 2023.

Stk. 5.

Lån, der er forfaldet til betaling senest den 31. december 2023, jf.

§ 5, stk. 1, i den tidligere gældende lov om lån til betaling af grundskyld

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, forbliver hos kom-

munen.

Stk. 6.

Ejere af ejerboliger nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene ejes af

fysiske personer, der ikke senest den 1. september 2023 har fravalgt lån ydet

efter kapitel 1 i den tidligere gældende lov om betaling til grundskyld m.v.,

UDKAST

jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, og som ikke har fravalgt

lån inden den 1. september 2023, anses for at have ansøgt om lån efter § 50,

stk. 1.]

[§

65.

Låntagere, som har fået ydet lån efter kapitel 1 og 2 i den tidligere

gældende lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 256 af 25. februar 2021, og som ikke ønsker lånet overtaget af staten pr.

1. januar 2024, skal give kommunen meddelelse herom senest den 31. de-

cember 2023. Ønskes lån ikke overtaget, jf.1. pkt., vil lånet forfalde til be-

taling den 31. december 2023.]

[§

66.

Lån ydet efter den tidligere gældende lov om lån til betaling af

grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, til en

fysisk person, der pr. 1. januar 2024 eller tidligere ejer en ejendom omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 5-10, forbliver indestående, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Skifter en ejendom ejer, forfalder lån efter stk. 1, inklusive på-

løbne renter, jf. § 58, stk. 1, til betaling den 1. i måneden, efter ejerskiftet er

registreret i et autoritativt register, jf. dog § 57, stk. 1.

Stk. 3.

Er en ejendom ikke længere i sin helhed omfattet af § 3, stk. 1,

forfalder lån efter stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58 og § 3 i den tidli-

gere gældende lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 256 af 25. februar 2021, til betaling den 1. i måneden, efter den

ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt register.]

[§

67.

Lån ydet efter den tidligere gældende lov om lån til betaling af

grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, til en

fysisk person, der pr. 1. januar 2024 eller tidligere ejer en ejendom omfattet

af § 3, stk. 1, sammen med en juridisk person, forbliver indestående, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Skifter en ejendom ejer, forfalder lån efter stk. 1, inklusive på-

løbne renter, jf. § 58, til betaling den 1. i måneden, efter ejerskiftet er regi-

streret i et autoritativt register, jf. dog § 57, stk. 1.

Stk. 3.

Er en ejendom ikke længere i sin helhed omfattet af § 3, stk. 1,

forfalder lån efter stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 58 og § 3 i den tidli-

gere gældende lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 256 af 25. februar 2021 til betaling den 1. i måneden, efter den

ændrede anvendelse er registreret i et autoritativt register.]

Kapitel 10

Generelle bestemmelser

UDKAST

§ 68.

Hvor andet ikke er angivet, træffer told- og skatteforvaltningen

afgørelse efter denne lov.

§ 69.

Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-4, og ejen-

domsværdiskat opgøres for indkomståret. Anvender den skattepligtige et

forskudt indkomstår, opgøres grundskylden og ejendomsværdiskatten

nævnt i 1. pkt. på grundlag af det forskudte indkomstår. Det forskudte ind-

komstår skal registreres digitalt af den skattepligtige via told- og skattefor-

valtningens hjemmeside.

Stk. 2.

Grundskyld af andre ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 1,

og dækningsafgift opgøres for kalenderåret.

§ 70.

I hele loven anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i

hver kalendermåned. I hele loven anses kalenderåret at udgøre 360 dage

med 30 dage i hver kalendermåned.

§ 71.

For ejendomme beliggende i to eller flere kommuner anses den del

af ejendommen, der kan henføres til hver af kommunerne, som selvstændige

ejendomme af told- og skatteforvaltningen ved opkrævning af grundskyld

og dækningsafgift.

§ 72.

Skatteministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes

adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til pri-

vate.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses-, virknings-, overgangs- og territorialbestemmelser

Ikrafttrædelse og virkning

§ 73.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og

dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.

Stk. 3.

Følgende love ophæves den 1. januar 2024, jf. dog stk. 4:

1) Ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. novem-

ber 2020.

2) Lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.

oktober 2020.

UDKAST

Stk. 4.

§ 2, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves den 1. juli 2023.

Stk. 5.

De regler, der ophæves i medfør af stk. 3, finder anvendelse for

ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden til

og med den 31. december 2023.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af § 30 A i lov om kommunal ejendoms-

skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændrin-

ger, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af denne lov.

Overgangsbestemmelser

§ 74.

Ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og

2025 udgør rabat i ejendomsværdiskat, jf. stk. 2, og rabat i grundskyld, jf.

stk. 3, tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Stk. 2.

Rabat i ejendomsværdiskat opgøres som forskelsbeløbet for ejen-

domsværdiskat, jf. § 37. Hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0

kr. eller negativt, fastsættes rabat i ejendomsværdiskat til 0 kr.

Stk. 3.

Rabat i grundskyld opgøres som forskelsbeløbet for grundskyld,

jf. § 39. Hvis forskelsbeløbet for grundskyld er 0 kr. eller negativt, fastsættes

rabat i grundskyld til 0 kr.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af stigningen i ejendomsværdiskat, jf. § 48, stk.

1, for indkomstårene 2024 og 2025 fradrages rabat i ejendomsværdiskat ef-

ter stk. 2. Ved opgørelsen af stigningen i grundskyld, jf. § 48, stk. 2, for

indkomstårene 2024 og 2025 fradrages rabat i grundskyld efter stk. 3.

§ 75.

Ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 til brug for opgørelsen

af forskelsbeløbet i § 48, stk. 1,1. pkt., opgøres efter § 13 for indkomstårene

2024 og 2025.

Stk. 2.

Fysiske personer, der har optaget lån efter kapitel 2 i den tidligere

gældende lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 256 af 25. februar 2021, og har tilvalgt lån efter § 46, stk. 1, ydes af told-

og skatteforvaltningen et årligt tillægslån til stigninger i ejendomsværdiskat

på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Stigningen opgøres som

differencen mellem den opgjorte stigning i ejendomsværdiskat efter § 48,

stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 1, for indkomstårene 2024 og 2025 omregnet til hel-

årsniveau og ejendomsværdiskatten på årsopgørelsen for indkomstårene

2024 og 2025 omregnet til helårsniveau. Tillægslån omfattes af samme lå-

nevilkår, som lån ydet efter § 46, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Stiftelsestidspunktet for lån efter stk. 2 er den 1. januar i det andet

indkomstår efter det indkomstår, som lånet vedrører. Indtræder der en

UDKAST

forfaldsbetingelse, jf. §§ 56 og 57, i perioden mellem den 1. januar i året

efter det indkomstår tillægslånet ydes for og stiftelsestidspunktet, opkræves

det opgjorte låneløb i stk. 2, 2. pkt., som restskat.

§ 76.

For ejendomme, der har været foreløbigt vurderet efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages der efterregulering af følgende

beløb, når ejeren er blevet meddelt den almindelige vurdering eller omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i beskat-

ningsgrundlaget for beløbene:

1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.

2) Grundskyld, jf. § 17.

3) Dækningsafgift, jf. § 20.

4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.

5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.

Stk. 2.

Efterregulering efter stk. 1 foretages også, hvis den foreløbige

vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c ændres efter

ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 3.

§ 77.

Opkrævning af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatte-

året 2023 og tidligere skatteår, behandles og afsluttes af kommunerne.

Stk. 2.

Ændringer af en ansættelse vedrørende grundskyld og dæknings-

afgift, der vedrører skatteåret 2023 og tidligere skatteår, der sker i forbin-

delse med klage over en ejendomsvurdering, behandles og afsluttes af kom-

munerne.

Stk. 3.

For et dødsbo, der ikke er afsluttet inden den 1. januar 2024, be-

tales grundskyld til og med den 31. december 2023. Fra og med den 1. januar

2024 betales ikke grundskyld, indtil dødsboet afsluttes.

§ 78.

Frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller om-

vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 kan den foreløbigt

beregnede dækningsafgift efter § 20 ved ejendomsejers henvendelse til told-

og skatteforvaltningen ændres, så den udgør det samme beløb, som er op-

krævet i dækningsafgift for kalenderåret 2023. 1. pkt. finder ikke anvendelse

for så vidt angår ejendomme, der bliver dækningsafgiftspligtige pr. 1. januar

2024 eller senere. Der beregnes en foreløbig dækningsafgift efter § 20 på

grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi

frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering

efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Territorialbestemmelse

UDKAST

§ 79.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Forlig om tryghed om boligbeskatningen og aftale om kompensation til

boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

2.2. Implementering af boligskatteforliget og kompensationsaftalen samt

gennem- og sammenskrivning af gældende love om ejendomsbeskatning i

en ny ejendomsskattelov

2.3. Skatteforvaltningens systemlandskab på ejendomsområdet

2.4. Lovforslagets struktur

2.5. Lovforslagets sammenhæng til andet lovforslag

2.6. Ejendomsskatter og -afgift

2.6.1. Ejendomsværdiskat

2.6.2. Grundskyld

2.6.3. Dækningsafgift

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ejendomsværdiskat

3.1.1. Skattestop og beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2. Satser for ejendomsværdiskat

3.1.2.1. Gældende ret

UDKAST

3.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.3. Stigningsbegrænsning for ejendomsværdiskat

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.4. Nedslag i ejendomsværdiskat

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Grundskyld

3.2.1. Grundskatteloft og beskatningsgrundlag for grundskyld

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Satser for grundskyld

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Dækningsafgift

3.3.1. Satser for dækningsafgift af offentlige ejendomme og erhvervsejen-

domme

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Hæftelse og pante- og fortrinsret for grundskyld og dækningsafgift

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Ejendomsbeskatning af fremmede staters diplomater m.v.

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Rabatordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

UDKAST

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Stigningsbegrænsningsordning for andre ejendomme

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8. Indefrysningsordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.9. Lån til betaling af grundskyld for pensionister

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.10. Midlertidig tillægslåneordning

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.11. Statens overtagelse af kommunale opgaver

3.11.1. Statens overtagelse af opkrævning af grundskyld og dækningsafgift

3.11.1.1. Gældende ret

3.11.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.11.2. Statens overtagelse af lån

3.11.2.1. Gældende ret

3.11.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.12. Efterregulering som følge af 2022-/2023-vurderinger, der erstatter fo-

reløbige vurderinger

3.12.1. Gældende ret

3.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.13. Tilgængeliggørelse af krav omfattet af en lovbestemt panteret

UDKAST

3.13.1. Gældende ret

3.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.14. Regler, der ikke videreføres

3.14.1. Ejendomsværdiskatteloven

3.14.2. Lov om kommunal ejendomsskat

3.14.3. Grundskyldslåneloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

I efteråret 2016 indgik den daværende regering (Venstre) sammen med So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre

og Det Konservative Folkeparti forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem.

Formålet med forliget var at genoprette tilliden til de offentlige ejendoms-

vurderinger og sikre mere retvisende vurderinger til borgere og virksomhe-

der i Danmark.

I 2013 valgte den daværende regering af suspendere ejendomsvurderingerne

– blandt andet på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen – fordi ejendoms-

vurderingerne ansås for upræcise, uensartede og uigennemskuelige.

Siden da har der pågået en udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem til

at vurdere landets ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. 400.000 erhvervsejen-

domme samt ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme. Det nye system

skal sikre mere retvisende og gennemskuelige ejendomsvurderinger, som

bygger på flere og mere detaljerede data end tidligere. I efteråret 2021 på-

begyndte Skatteforvaltningen udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger.

I foråret 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-

dikale Venstre forliget Tryghed om boligbeskatningen (herefter boligskat-

teforliget) om et nyt boligbeskatningssystem fra og med 2021. Formålet

med forliget er at sikre, at de samlede ejendomsskatter ikke stiger ved over-

gangen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem. Forliget inde-

holder således en række tiltag, der skal sikre tryghed om ejendomsejernes

ejendomsskatter ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger.

I foråret 2020 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Ven-

stre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Libe-

ral Alliance aftalen Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om bo-

ligbeskatningen (herefter kompensationsaftalen). På baggrund af, at bolig-

skatteomlægningen blev udskudt fra 2021 til 2024 som følge af den davæ-

rende regerings eftersyn af skattevæsenets it-problemer i efteråret 2019, in-

debar aftalen tiltag, som skal sikre, at udskydelsen af boligskatteomlægnin-

gen ikke ville medføre højere ejendomsskatter for ejendomsejerne. For at

sikre dette, aftalte forligspartierne bl.a., at ejendomsskatterne ikke skulle

stige mere fra 2021 til 2024, end det var forudsat i boligskatteforliget.

UDKAST

Med dette lovforslag foreslås det at implementere de resterende dele af bo-

ligskatteforliget fra 2017 og kompensationsaftalen fra 2020 med virkning

fra og med den 1. januar 2024.

Dele af boligskatteforliget er allerede implementeret. Med lov nr. 278 af 17.

april 2018 er de dele af boligskatteforliget, der vedrører den midlertidige

indefrysningsordning og anvendelsen af et forsigtighedsprincip ved fastsæt-

telsen af beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift, implementeret, jf. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Derudover er de dele af kompensationsaftalen, der vedrører perioden

2021-2023, blevet implementeret med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 og lov

nr. 2227 af 29. december 2020, jf. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det bemærkes, at de dele af boligskatteforliget, der vedrører en afregnings-

ordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af kommunale

ejendomsskatter, foreslås implementeret i det samtidigt fremsatte lovforslag

om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejen-

domsvurderingsloven og forskellige andre love, jf. pkt. 2.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Med dette lovforslag foreslås det bl.a. at indføre en skatterabat til boligejere,

der har overtaget deres bolig inden 2024. Skatterabatten sikrer, at den en-

kelte boligejer samlet set ikke skal betale mere i boligskat ved overgangen

til de nye regler, end hvis de gældende regler, herunder ejendomsværdiskat-

testop og grundskatteloft for grundskylden, var blevet videreført i 2024.

Skatterabatten videreføres nominelt, indtil boligen sælges.

Derudover foreslås det at indføre en stigningsbegrænsningsordning for er-

hvervsejendomme m.v., der sikrer, at større stigninger i grundskyld indfases

over tid. Stigningsbegrænsningsordningen vil give lejerne tryghed om deres

boligudgifter, så en stor stigning i grundskylden ikke overvæltes i huslejen.

Dette vil også gælde lejere i almene boliger.

Videre foreslås det at indføre en permanent indefrysningsordning for ejer-

boliger ejet af fysiske personer, hvorefter boligejeren kan tilvælge, at de

samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld bliver indefrosset

som et lån. Ordningen vil gælde såvel nuværende som fremtidige boligejere.

Den permanente indefrysningsordning afløser den midlertidige indefrys-

ningsordning, som blev indført i 2018.

UDKAST

Endelig foreslås det, at staten fra og med 2024 overtager opkrævningen af

grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne.

Lovforslaget indeholder foruden implementering af de resterende dele af

boligskatteforliget og kompensationsaftalen forslag til en modernisering af

reglerne på ejendomsbeskatningsområdet ved at gennem- og sammenskrive

gældende love om ejendomsbeskatning i en ny ejendomsskattelov.

2. Lovforslagets baggrund og formål

2.1. Forlig om tryghed om boligbeskatningen og aftale om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ind-

gik den 2. maj 2017 boligskatteforliget vedrørende et nyt boligbeskatnings-

system, der skulle sikre, at den enkelte boligejers samlede boligskatter ikke

stiger ved overgangen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem.

Forligspartierne var enige om at sikre boligejernes tryghed ved at forbedre

det nuværende skattestop fra 2001, så det sikres, at boligejernes økonomi

kan følge med ved overgangen til de nye boligskatteregler. I 2001 blev der

indført et skattestop for ejendomsværdiskatten, der er nærmere beskrevet i

pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Endvidere blev der i

2003 indført et grundskatteloft, som indebærer et loft over stigninger i

grundskylden, der er nærmere beskrevet i pkt. 3.2.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Forligspartierne var således enige om at indføre:

Et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejen-

domsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift udgør henholdsvis

ejendomsværdien og grundværdien fratrukket 20 pct. Forsigtigheds-

princippet omfatter ikke grundskyld for produktionsjord, idet be-

skatningsgrundlaget for grundskyld for produktionsjord vil svare til

en fremskrivning af eksisterende vurderinger.

Nye permanente satser for ejendomsværdiskat og grundskyld samt

for dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Midlertidige lofter for satser for grundskyld og dækningsafgift over

en femårig periode.

En skatterabat til nuværende boligejere, der sikrer, at ingen nuvæ-

rende boligejer, der har overtaget en ejendom inden 2024, skal betale

højere samlede ejendomsskatter ved overgangen til de nye

UDKAST

skatteregler, end de ellers ville have gjort. Omvendt vil de boligejere,

som oplever et fald i de samlede ejendomsskatter ved overgangen til

de nye boligskatteregler, få den fulde besparelse med det samme.

En stigningsbegrænsningsordning til ejere af erhvervsejendomme,

herunder leje- og andelsboliger og almene boliger, der sikrer, at

større stigninger i grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger

indfases over tid. Stigningsbegrænsningsordningen vil give lejerne

tryghed om deres boligudgifter, så store stigninger i grundskylden

ikke overvæltes i huslejen.

En midlertidig kommunal indefrysningsordning fra og med 2018 for

ejerboliger ejet af fysiske personer, hvorefter stigninger i grundskyl-

den ud over 200 kr. automatisk ville blive indefrosset som et lån ind-

til overgangen til de nye boligskatteregler.

En permanent statslig indefrysningsordning for ejerboliger ejet af

fysiske personer ved overgangen til de nye boligskatteregler, hvor-

efter boligejeren kan tilvælge, at de samlede stigninger i ejendoms-

værdiskatten og grundskylden ud over 500 kr. bliver indefrosset som

et lån.

At staten overtager opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra

kommunerne.

At grundskyld for ejerboliger ejet af fysiske personer skal opkræves

sammen med indkomstskat og ejendomsværdiskat via personskatte-

systemerne.

En afregningsordning til kommunerne som følge af statens overta-

gelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift, hvorefter

kommunerne i budgetåret af staten får udbetalt et beløb svarende til

det provenu for grundskyld og dækningsafgift, som kommunen har

budgetteret med.

Det følger af boligskatteforliget, at det nye boligbeskatningssystem skulle

indføres med virkning fra 2021. Den daværende regering (Socialdemokra-

tiet) og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Fol-

keparti og Liberal Alliance indgik dog den 15. maj 2020 kompensationsaf-

talen. På baggrund af, at boligskatteomlægningen blev udskudt fra 2021 til

2024 som følge af den daværende regerings eftersyn af skattevæsenets it-

problemer i efteråret 2019, indebar aftalen tiltag, som skal sikre, at udsky-

delsen af boligskatteomlægningen ikke ville medføre højere boligskatter for

den enkelte boligejer.

Aftalepartierne var som led i kompensationsaftalen således enige om, at der

på trods af udskydelsen af boligskatteomlægningen fortsat skal være

UDKAST

tryghed om boligskatterne. Boligejere og lejere kompenseres således for

skattevirkningerne ved udskydelsen af boligskatteomlægningen. Det sker

ved, at boligskatterne ikke skal stige mere i perioden 2021 til 2024, end det

var forudsat i boligskatteforliget. Aftalen medførte overordnet følgende:

Ejendomsværdiskatten lempes med samlet set godt 3 mia. kr. i 2021-

2023 via en reduktion af satsen i 2021-2023. Endvidere videreføres

skattestoppet for ejendomsværdiskatten frem til omlægningen og

gælder således til og med kalenderåret 2023.

Grundskylden for ejerboliger kan højst stige med 2,8 pct. årligt i

2022-2024 og for erhvervsejendomme i 2023 og 2024.

Et loft for de kommunale grundskyldspromiller, som ikke kan sættes

op i 2021-2028.

Et loft for de kommunale dækningsafgiftssatser, som ikke kan sættes

op i 2021-2028.

Den midlertidige indefrysningsordning videreføres til og med 2023.

Der afsættes 100 mio. kr. årligt fra og med 2024 til forbedringer af

vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.

Boligskatterne skønnes lempet varigt med ca. 0,6 mia. kr. før tilba-

geløb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen i

2021. Efter tilbageløb skønnes provenuvirkningen til ca. 0,5 mia.

kr.

2.2. Implementering af boligskatteforliget og kompensationsaftalen

samt gennem- og sammenskrivning af gældende love om ejendomsbe-

skatning i en ny ejendomsskattelov

Formålet med lovforslaget er dels at implementere de resterende dele af bo-

ligskatteforliget og kompensationsaftalen, dels at modernisere reglerne på

ejendomsbeskatningsområdet ved at gennem- og sammenskrive gældende

love på ejendomsbeskatningsområdet.

Med lov nr. 278 af 17. april 2018 er de dele af boligskatteforliget, der ved-

rører den midlertidige indefrysningsordning og anvendelsen af et forsigtig-

hedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomsværdi-

skat, grundskyld og dækningsafgift, der indfases i takt med udsendelse af de

nye vurderinger, implementeret i ejendomsværdiskatteloven, lov om kom-

munal ejendomsskat og lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (herefter

grundskyldslåneloven).

Det foreslås, at forsigtighedsprincippet videreføres uændret. Det betyder, at

det fra og med 2024 fortsat vil være 80 pct. af ejendomsværdien, der danner

UDKAST

beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat, og 80 pct. af grundværdien,

der danner beskatningsgrundlag for grundskyld. Det samme vil gælde for

dækningsafgift af erhvervsejendomme. Forsigtighedsprincippet er nærmere

beskrevet i pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre med lovforslaget, at de indefrosne beløb under den mid-

lertidige indefrysningsordning vil overgå til den permanente indefrysnings-

ordning. Den permanente indefrysningsordning er beskrevet i pkt. 3.8 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

De dele af kompensationsaftalen, der vedrører perioden 2021-2023, blev

implementeret med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 og lov nr. 2227 af 29. de-

cember 2020. Det følger af kompensationsaftalen, at der i 2021 fremsættes

lovforslag, der fastlægger de konkrete dækningsafgiftssatser, der vil gælde

fra og med 2022. I overensstemmelse hermed er nye satser for dækningsaf-

giften for erhvervsejendomme, der følger af boligskatteforliget, implemen-

teret med lov nr. 2614 af 28. december 2021.

Det bemærkes videre, at den del af boligskatteforliget, der vedrører en af-

regningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af kom-

munale ejendomsskatter, foreslås implementeret i det samtidigt fremsatte

lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, jf. pkt. 2.5 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere nye skattesatser for ejen-

domsværdiskat og nye lofter for kommunernes fastsættelse af grundskylds-

promiller og dækningsafgiftssatser. Ud over nye lofter for grundskyld og

dækningsafgift foreslås det med lovforslaget at videreføre de midlertidige

lofter for satser for grundskyld for alle ejendomme og dækningsafgift for

erhvervsejendomme over en femårig periode fra 2024-2028 med opdaterede

satser.

Det bemærkes, at det indgår i kompensationsaftalen, at forligskredsen i god

tid inden 2028 skal aftale eventuelle ændringer af de kommunale forskelle i

beskatningsgrundlagene efter 2028 afledt af det nye ejendomsvurderingssy-

stem og de nye boligskatteregler. Dette indgår ikke i nærværende lovforslag.

Med lovforslaget foreslås det derudover at implementere en skatterabat til

de boligejere, der har overtaget en ejerbolig senest den 31. december 2023.

For ny- og ombyggede ejerboliger foreslås et yderligere skæringstidspunkt,

hvorefter byggeriet skal være færdigmeldt senest den 1. januar 2024.

UDKAST

Skatterabatten skal sikre, at ingen af de omfattede boligejere skal betale hø-

jere samlede ejendomsskatter i 2024 ved overgangen til de nye vurderinger,

end de ellers skulle have gjort. Skatterabatten bortfalder, når ejerboligen

sælges, medmindre boligen sælges til ægtefælle.

Med lovforslaget foreslås det også at implementere en rabat til ejere af er-

hvervsejendomme, herunder udlejningsejendomme, andelsboliger og al-

mene boliger, i form af en stigningsbegrænsningsordning, der skal sikre, at

større stigninger i grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger ejet af

fysiske personer indfases over tid. Stigningsbegrænsningsordningen vil bl.a.

give lejerne tryghed om deres boligudgifter, således at store stigninger i

grundskylden ikke overvæltes i huslejen på en gang. Dette vil også gælde

for lejere i almene boliger.

Med lovforslaget foreslås det videre at implementere en permanent inde-

frysningsordning for ejerboliger ejet af fysiske personer, hvorefter boligeje-

ren vil kunne tilvælge, at samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grund-

skyld bliver indefrosset som et lån. Ordningen vil gælde såvel nuværende

som fremtidige boligejere. Lånet forfalder først til betaling, når ejerboligen

sælges.

Endelig foreslås det også at implementere de dele af boligskatteforliget, der

vedrører statens overtagelse af kommunale opgaver, herunder at Skattefor-

valtningen fra og med 2024 skal opkræve grundskyld og dækningsafgift, og

at Skatteforvaltningen fra og med 2024 skal administrere pensionistlåneord-

ningen til betaling af grundskyld og den permanente indefrysningsordning,

som foreslås at afløse den midlertidige indefrysningsordning. Pensionistlå-

neordningen og den midlertidige indefrysningsordning administreres i dag

af kommunerne.

Ud over at indføre nye regler ved implementering af de resterende dele af

boligskatteforliget og kompensationsaftalen foreslås det også at videreføre

og ændre gældende ret.

Lovforslaget indeholder forslag til en ny og moderniseret ejendomsskattelov

til afløsning af den gældende ejendomsværdiskattelov og den gældende lov

om kommunal ejendomsskat. Begge love foreslås ophævet som følge af den

nye ejendomsskattelov.

Ejendomsværdiskatteloven er fra 1998, jf. lov nr. 425 af 26. juni 1998, men

loven er ændret mange gange. Den grundlæggende opbygning af loven er

UDKAST

dog ikke ændret siden. Lov om kommunal ejendomsskat er fra 1961, jf. lov

nr. 34 af 18. februar 1961, og loven er også siden ændret mange gange. Den

grundlæggende opbygning af loven er ligesom ejendomsværdiskatteloven

heller ikke ændret siden. Lov om kommunal ejendomsskat har tidligere hen-

hørt under Indenrigsministeriets ressort, men blev i 2015 overført fra Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet til Skatteministeriet.

Derudover vil den nye ejendomsskattelov også afløse dele af grundskylds-

låneloven, som i sin oprindelige form er fra 1982, jf. lov nr. 202 af 18. maj

1982.

Forslaget til en ny ejendomsskattelov viderefører således størstedelen af

gældende ret ved en gennem- og sammenskrivning af reglerne i ejendoms-

værdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og dele af grundskylds-

låneloven i en ny ejendomsskattelov. De dele af grundskyldslåneloven, som

ikke gennem- og sammenskrives i nærværende forslag til en ny ejendom-

skattelov, er lån til pensionister til betaling af ejendomsbidrag. I det samti-

digt fremsatte lovforslag til ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love foreslås

det, at reglerne herom videreføres uændret.

Løbende beskatning af fast ejendom og lån til betaling heraf vil således

fremadrettet blive reguleret i en samlet lov i stedet for flere forskellige love,

som det er tilfældet i gældende ret. Gennem- og sammenskrivningen af gæl-

dende love på ejendomsbeskatningsområdet i en ny ejendomsskattelov har

til formål at skabe en sammenhængende lov på ejendomsbeskatningsområ-

det på tværs af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Konkret vurderes gennem- og sammenskrivningen at bidrage til en moder-

nisering og præcisering af en række bestemmelser og til et mere overskue-

ligt og forståeligt regelsæt, der er lettere at anvende for borgere, virksomhe-

der og myndigheder.

Størstedelen af bestemmelserne i de gældende love foreslås videreført uden

indholdsmæssige ændringer, men i visse tilfælde med ændringer af redakti-

onel karakter. Desuden foreslås det i en række tilfælde at lovfæste gældende

praksis. Om indholdet af disse bestemmelser henvises til lovforslagets be-

mærkninger til de enkelte bestemmelser.

Som en naturlig konsekvens af boligskatteomlægningen indeholder lov-

forslaget desuden en række forslag til ændringer af gældende ret. De

UDKAST

væsentligste ændringer består i, at gældende regler om ejendomsværdiskat-

testoppet, grundskatteloftet og stigningsbegrænsninger for ejendomsværdi-

skat ikke foreslås videreført. For nærmere herom henvises til pkt. 3.1 og 3.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge af ændringer i gæl-

dende ret, vil der også være bestemmelser i de gældende love, som ikke

foreslås videreført med lovforslaget. Disse bestemmelser er nærmere be-

skrevet i pkt. 3.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger gennemgås ovenstående

og lovforslagets væsentligste hovedpunkter og ændringer i hovedtræk.

2.3. Skatteforvaltningens systemlandskab på ejendomsområdet

Skatteforvaltningens systemlandskab på ejendomsområdet består af føl-

gende systemer:

Ejendomme og Grunde (ejendomsvurderingssystemet).

Forskuds- og årsopgørelsen (personskattesystemerne), herunder ra-

batmodul.

Skattekontoen.

Ejendomsskattelån og opkrævning (ELO).

Ejendomsskatter og ejendomsbidrag (E&E).

Ejendomsvurderingssystemet er et nyt statsligt it-system til vurdering af fast

ejendom beliggende i Danmark. Systemet er delvist idriftsat, hvorfor syste-

met fortsat er under løbende udvikling.

Personskattesystemerne er statslige systemer til beregning og opkrævning

af kildeskat, herunder ejendomsværdiskat, som oprindeligt er sat i drift i

1970. Systemet er et legacy-system, dvs. et ældre it-system, som dog lø-

bende bliver opdateret. Det følger af boligskatteforliget, at grundskyld af

ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer, ligeledes fra og med 2024

vil skulle opkræves via personskattesystemerne. Rabatmodulet udvikles i

personskattesystemerne og vil skulle forestå beregningen af den foreslåede

rabatordning for ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer. Rabatord-

ningen er nærmere beskrevet i pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Skattekontoen er et statsligt opkrævningssystem, som fra og med 2024 skal

forestå opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme

end ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer.

UDKAST

ELO-systemet er et nyt statsligt it-system, som vil skulle forestå beregnin-

gen, opgørelsen og administrationen af de foreslåede låneordninger. Låne-

ordningerne er nærmere beskrevet i pkt. 3.8 (indefrysning af stigninger i

ejendomsværdiskat og grundskyld), pkt. 3.9 (lån til betaling af grundskyld

for pensionister) og pkt. 3.10 (midlertidig tillægslåneordning) i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

E&E-systemet er et tidligere kommunalt system, som havde til hensigt at

beregne grundskyld, dækningsafgift og ejendomsbidrag på vegne af kom-

munerne. Staten har overtaget systemet i forbindelse med forberedelserne

til statens overtagelse af opkrævningen og beregningen af grundskyld og

dækningsafgift fra og med 2024. Fra og med 2024 vil staten alene anvende

systemet til beregning af grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme

end ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer.

De ovenfor beskrevne systemer er udviklet med forskellige formål, i for-

skellige tidsperioder og af forskellige myndigheder, men vil fra og med

2024 være gensidigt afhængige. Dette indebærer en høj grad af kompleksitet

i det samlede systemlandskab på ejendomsområdet.

Af hensyn til boligskatteforligets intention om at skabe tryghed om ejen-

domsskatterne for ejendomsejerne ved overgangen til de nye ejendomsvur-

deringer har det være prioriteret, at de nye boligskatteregler skal træde i kraft

den 1. januar 2024. Derfor har der været et behov for at identificere enkle

implementeringsløsninger for at sikre rettidig implementering af boligskat-

teforliget og kompensationsaftalen, samt en løsningsmodel, der tager højde

for de snævre udviklings- og testvinduer i forskuds- og årsopgørelsessyste-

merne. De valgte implementeringsløsninger i lovforslaget skal således ses i

lyset af dette.

Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område, som har til formål at

føre tilsyn med, understøtte og styrke told- og skatteforvaltningens it-drift

og it-udvikling, jf. § 1, stk. 1, i lov om Tilsynet med told- og skatteforvalt-

ningens it-område, jf. lov nr. 2187 af 29. december 2020, har undersøgt den

valgte løsningsmodel. Det uafhængige it-tilsyn bakker op om tilgangen og

de overordnede principper, der danner grundlag for den endelig løsnings-

model for implementering af boligskatteliget. Den valgte løsningsmodel er

kendetegnet ved følgende to overordnede principper, der vurderes at med-

virke til at reducere udviklingsomfang, omkostninger og risici:

1. Størst mulig grad af genbrug af eksisterende applikationer.

UDKAST

2. Minimering af egenudvikling i Skatteforvaltningen, herunder gen-

nem indkøb af et standardsystem til låneadministration.

2.4. Lovforslagets struktur

Med gennem- og sammenskrivning af gældende love på ejendomsbeskat-

ningsområdet og med indførelse af nye regler i en ny ejendomsskattelov er

det tilstræbt at opnå en systematisk opdeling af loven, så reglerne på ejen-

domsbeskatningsområdet bliver mere tilgængelige, sammenhængende og

ensartede. For at sikre dette er den foreslåede ejendomsskattelov systema-

tisk opdelt på tværs af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Lovforslaget indeholder i alt 11 kapitler, hvoraf kapitel 1-5 i det væsentlig-

ste indeholder en videreførelse af ejendomsværdiskatteloven og lov om

kommunal ejendomsskat. De gældende regler foreslås gennem- og sammen-

skrevet med følgende systematiske opdeling:

Kapitel 1 om skattepligt vedrørende ejendomsværdiskat, grundskyld

og dækningsafgift.

Kapitel 2 om skattegrundlag vedrørende ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift.

Kapitel 3 om skatte- og afgiftssatser og nedslag vedrørende ejen-

domsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Kapitel 4 om godtgørelse af grundskyld ved tilbageførsel af ejen-

domme til landzone.

Kapitel 5 om opkrævning af ejendomsværdiskat, grundskyld og

dækningsafgift.

Lovforslagets kapitel 6-9 indeholder nye regler med den undtagelse, at dele

af kapitel 8 også indeholder en delvis videreførelse af grundskyldslånelo-

vens regler. Følgende opdeling foreslås i de nye regler:

Kapitel 6 om rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld.

Kapitel 7 om stigningsbegrænsningsordning for grundskyld.

Kapitel 8 om lån til betaling af samlede stigninger i ejendomsværdi-

skat og grundskyld.

Kapitel 9 om statens overtagelse af kommunale lån ydet før 2024.

Endelig vedrører lovforslagets kapitel 10 generelle bestemmelser og lov-

forslagets kapitel 11 ikrafttrædelses-, virknings-, overgangs- og territorial-

bestemmelser.

UDKAST

I lovforslagets bilag 1-3 er der – i forlængelse af lovforslagets kapitel 3 –

fastsat et loft for satsen for henholdsvis grundskyld og dækningsafgift i 5-

årsperioden 2024-2028. For nærmere om loftet for disse satser henvises til

pkt. 3.2.2 og 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I bilag 4 er en paragrafnøgle, der angiver, hvilke paragraffer i ejendomsvær-

diskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og grundskyldslåneloven

der indgår i lovforslaget.

2.5. Lovforslagets sammenhæng til andet lovforslag

Samtidig med dette lovforslag er der – som følge af nærværende lovforslag

– fremsat et lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal

indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Lovforslaget om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomst-

skat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love indeholder ind-

holdsmæssige ændringer i form af bl.a. implementering af den del af boligs-

katteforliget, der vedrører en afregningsordning til kommunerne som følge

af statens overtagelse af opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra

kommunerne. Afregningsordningen skal ses i sammenhæng med, at grund-

skyld og dækningsafgift efter boligskatteforliget fortsat vil være kommunale

ejendomsskatter fra og med 2024, hvorfor Skatteforvaltningen vil opkræve

disse ejendomsskatter på vegne af kommunerne.

Lovforslaget indeholder videre Skatteforvaltningens mulighed for at an-

vende »foreløbige vurderinger« som midlertidigt beskatningsgrundlag for

2024 og 2025. De foreløbige vurderinger har til formål at reducere forskel-

len mellem den foreløbige og den endelige skat og dermed at reducere risi-

koen for, at ejendomsejerne skal betale betydelige restskatter i forbindelse

med årsopgørelsen. Der vil efter nærværende lovforslag skulle foretages ef-

terregulering af ejendomsskatter – og tilsvarende af de ordninger i nærvæ-

rende lovforslag, som er blevet beregnet på baggrund af ejendomsskatterne

– når ejeren er blevet meddelt den almindelige vurdering eller omvurdering

efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6. For nærmere om efterregulering

som følge af de foreløbige vurderinger henvises til pkt. 3.12 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Derudover indeholder lovforslaget om ændring af kildeskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love i det væsentligste sproglige og tekniske justeringer, bl.a. i form af ju-

steringer af henvisninger til bestemmelser i ejendomsværdiskatteloven og i

UDKAST

lov om kommunal ejendomsskat, som foreslås ophævet som følge af nær-

værende lovforslag. For nærmere beskrivelse af indholdet henvises til lov-

forslaget og bemærkningerne hertil.

2.6. Ejendomsskatter og -afgift

2.6.1. Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten blev indført fra og med indkomståret 2000 med ejen-

domsværdiskatteloven, jf. lov nr. 425 af 26. juni 1998. Dette skete som led

i den daværende samlede skatteomlægning på personskatteområdet. Med

ejendomsværdiskatteloven overgik beskatningen af ejerboliger fra at være

en indkomstbeskatning til at være en ejendomsbeskatning.

Reglerne om ejendomsværdiskat fremgår i dag af ejendomsværdiskattelo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændrin-

ger. Ejendomsværdiskat er en skat til staten af ejendommens ejendoms-

værdi. Ejendomsværdien er værdien af den faste ejendom med grund og

bygninger. Siden 2007 er ejendomsværdiskatten tilfaldet staten.

Indførelsen af ejendomsværdiskatten afløste reglerne om indkomstbeskat-

ningen af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskatteloven og lig-

ningsloven for hovedparten af ejerboliger – eksempelvis parcelhuse, ejerlej-

ligheder, stuehuse m.v. – da ejendomsværdiskatteloven trådte i kraft. Leje-

værdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler fastsættes imid-

lertid stadig i visse tilfælde, bl.a. hvis en ejer bor i en af lejlighederne i sin

udlejningsejendom, hvor ejendomsværdien ikke er fastsat individuelt for

den enkelte lejlighed. Statsskattelovens regler om, at en ejer skal beskattes

af lejeværdien af bolig i egen ejendom, gælder derfor fortsat.

Det betyder, at der ikke beregnes lejeværdi af bolig i egen ejendom efter

statsskattelovens regler, hvis ejendommen er omfattet af ejendomsværdi-

skatteloven, fordi ejeren af ejendommen i stedet skal betale ejendomsvær-

diskat. Ejendomsværdiskatten kan dog fortsat betragtes som en beskatning

af lejeværdien af bolig i egen bolig, herunder et skematisk beregnet afkast

ved at eje en ejerbolig. Derfor betales der som udgangspunkt ikke avance-

skat for ejerboliger, hvor der er betalt ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatteloven oplister en række ejendomme, som er omfattet

af ejendomsværdiskat, og som alle er ejendomme, der kan anvendes til be-

boelse af ejeren, herunder enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder.

UDKAST

Efter ejendomsværdiskatteloven er det kun fysiske personer, der betaler

ejendomsværdiskat. Efter ejendomsværdiskatteloven skal fuldt skatteplig-

tige personer som udgangspunkt betale ejendomsværdiskat af både danske

og udenlandske ejendomme. Videre skal personer, der bor i Danmark, betale

ejendomsværdiskat af ejerboliger, som ligger i Danmark, i udlandet, på Fæ-

røerne eller i Grønland. En fuldt skattepligtig person, som efter en indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat eller

på Færøerne eller i Grønland, skal dog kun betale ejendomsværdiskat af

ejendomme, der ligger i Danmark. Begrænset skattepligtige personer skal

kun betale ejendomsværdiskat af ejendomme, der ligger i Danmark.

Reglerne i ejendomsværdiskatteloven gælder også, når ejerens ægtefælle

bor i ejendommen alene, og når den ene ægtefælle midlertidigt bor i en fæl-

les ejendom alene, mens den anden ægtefælle eksempelvis er udstationeret.

Er boligen eksempelvis stillet til rådighed for ejerens voksne børn, skal eje-

ren beskattes af en lejeindtægt, som svarer til markedslejen efter reglerne i

statsskatteloven, medmindre ejeren også selv bor i ejendommen. I det sidste

tilfælde skal ejeren betale ejendomsværdiskat.

Udgangspunktet er, at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, hvis ejeren har

rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder uanset, om ejeren ud-

nytter sin rådighed til beboelse eller ej. Hvis ejeren ikke har rådighed over

ejendommen til beboelse, skal ejeren således ikke betale ejendomsværdi-

skat. Det kan eksempelvis være, hvis boligen er udlejet eller er ubeboelig.

Ejendomsværdiskatten er en integreret del af indkomstskattesystemet og op-

kræves løbende på årsbasis via boligejerens forskudsskat og endeligt via

slutskatten.

Med lovforslaget foreslås der ikke ændret på de beskrevne betingelser og

forudsætninger for ejendomsværdiskatten med undtagelse af, at den person-

kreds, der efter ejendomsværdiskatteloven er undtaget fra ejendomsværdi-

skat, foreslås indskrænket for diplomatisk personale m.v. Der henvises til

pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ejendomsbeskatning

af fremmede staters diplomater m.v. Der henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

2.6.2. Grundskyld

Grundskylden blev indført i 1926 med lov om kommunale ejendomsskatter,

jf. lov nr. 83 af 31. marts 1926. Reglerne om grundskyld fremgår i dag i lov

UDKAST

om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober

2020 med senere ændringer.

Indførelsen af grundskyld afløste reglerne om henholdsvis hartkorn for ejen-

domme beliggende på landet og grundskatten for ejendomme beliggende i

byerne. Skattegrundlaget for ejendomme beliggende i byerne var fastsat ef-

ter en række forskellige regler, herunder grundskatten, bygningernes assu-

rancesummer eller etageareal (husskatten, arealskatten og den københavn-

ske grundskat) og ejendomsskyldsværdien.

Grundskyld er en skat til kommunen af de i kommunen beliggende faste

ejendomme, som har en fastsat grundværdi efter ejendomsvurderingslovens

regler. Det betyder, at alle ejendomme i Danmark som udgangspunkt pålig-

nes grundskyld. Grundskylden opgøres som en promille pålignet grund-

værdi. Visse ejendomme er dog fritaget for grundskyld, eksempelvis kon-

gelige slotte, hovedparten af ejendomme tilhørende staten, regionerne eller

kommunerne, ambassader, fredede ejendomme m.v.

Med lovforslaget foreslås der ikke ændret i de beskrevne betingelser og for-

udsætninger for grundskylden med undtagelse af, at den personkreds og de

ejendomme, der efter lov om kommunal ejendomsskat er fritaget for grund-

skyld, foreslås indskrænket for diplomatisk personale m.v. Der henvises til

pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ejendomsbeskatning

af fremmede staters diplomater m.v. Der henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

2.6.3. Dækningsafgift

Dækningsafgift for offentlige ejendomme blev indført i 1926 med lov om

kommunale ejendomsskatter, jf. lov nr. 83 af 31. marts 1926. Dækningsaf-

giften for offentlige ejendomme blev indført for at sikre, at ejendomsejer

bidrog til betaling af kommunens udgifter til gaders og vejes vedligehold,

rengøring og belysning af gader. Dækningsafgift for erhvervsejendomme

blev indført i 1966 med ændring af lov om beskatning af faste ejendomme,

jf. lov nr. 421 af 19. december 1966. Dækningsafgiften for erhvervsejen-

domme blev indført for at sikre, at ejendomsejer bidrog til betaling af de

udgifter, som disse ejendomme medfører kommunen. Reglerne om dæk-

ningsafgift fremgår i dag i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.

UDKAST

Dækningsafgift er en afgift til kommunen af de i kommunen beliggende

ejendomme og beregnes som en promille af den opgjorte grundværdi, som

fastsættes efter ejendomsvurderingslovens regler. Der kan opkræves dæk-

ningsafgift for offentlige ejendomme og for erhvervsejendomme med for-

skellige satser og betingelser for at blive omfattet af dækningsafgiften. Der

kan ikke opkræves dækningsafgift af ejerboliger. Efter gældende ret er det

fortsat et lovkrav, at dækningsafgiften for både offentlige ejendomme og

erhvervsejendomme skal bidrage til at dække de udgifter, som den pågæl-

dende ejendom påfører kommunen. Det er frivilligt for kommunen at op-

kræve dækningsafgift.

Uanset det nævnte lovkrav i gældende ret om, at opkrævning af dæknings-

afgift sker som bidrag til dækning af de udgifter, som sådanne ejendomme

medfører for kommunen, er det imidlertid ikke et krav, at kommunalbesty-

relsen over for tilsynsmyndigheden eller andre dokumenterer, at afgiften er

nødvendig for at finansiere kommunens udgifter til veje, parkeringspladser,

brandvæsen og lignende.

Dækningsafgift for offentlige ejendomme kan pålignes offentligt ejede ejen-

domme, som er fritaget for grundskyld. Dækningsafgift for erhvervsejen-

domme kan pålignes ejendomme, der anvendes til kontor, hotel, fabrik,

værksted eller lignende øjemed.

Det foreslås ikke at ændre på de beskrevne betingelser og forudsætninger

for dækningsafgiften, og reglerne herom i lov om kommunal ejendomsskat

foreslås videreført i den nye ejendomsskattelov med undtagelse af, at den

gældende formulering om, at dækningsafgift skal ske som bidrag til dæk-

ning af kommunens udgifter vedrørende de pågældende ejendomme, ikke

foreslås videreført, fordi dette ikke bliver prøvet af tilsynsmyndigheden.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ejendomsværdiskat

3.1.1. Skattestop og beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat

3.1.1.1. Gældende ret

Efter ejendomsværdiskatteloven udgør beskatningsgrundlaget for ejen-

domsværdiskat den ejendomsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderings-

loven. Ved ejendomsværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 16

værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vur-

deringstidspunktet.

UDKAST

Under den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti)

blev der i 2001 indført et skattestop, hvorefter ingen skat eller afgift måtte

sættes op. Som led i udmøntningen af skattestoppet blev der i 2002 indført

et ejendomsværdiskattestop.

Indførelsen af ejendomsværdiskattestoppet betød, at grundlaget for ejen-

domsværdibeskatningen for den samme ejendom i den samme stand med

den samme ejer ikke vil kunne stige ud over det beløb, der fremgik af den

automatiske forskudsregistrering for indkomståret 2002.

Ejendomsværdiskattestoppet er reguleret i ejendomsværdiskattelovens § 4

a, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten udgør den la-

veste værdi af følgende:

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejen-

dom i året før indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.

januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.

januar 2002.

Skattestoppet følger af ovennævnte nr. 2 og 3, hvorefter grundlaget for ejen-

domsværdiskatten således ikke kan overstige ejendomsværdiskatten bereg-

net af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller af ejendoms-

værdien pr. 1. januar 2002, hvis denne er mindre. Alle boligejere er således

sikret, at grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten ikke kan over-

stige den værdi, der indgår i forskudsregistreringen for indkomståret 2002,

hvilket er vurderingen for 2001 med tillæg af 5 pct.

Ovennævnte nr. 1 vedrører forsigtighedsprincippet, som blev indført i 2018,

jf. lov nr. 278 af 17. april 2018, hvorefter beregningsgrundlaget for ejen-

domsværdiskatten fastsættes som ejendomsværdien fratrukket 20 pct. på

grundlag af den vurdering, der foretages i medfør af ejendomsvurderingslo-

ven. Forsigtighedsprincippet følger af boligskatteforliget, hvorefter det be-

løb, som boligejerne og andre ejendomsejere skal betale skat af, sættes 20

pct. lavere end ejendoms- og grundværdien. Formålet med, at grundlaget for

ejendomsværdiskatten er 80 pct. af ejendomsværdien, er at tage højde for

den naturlige usikkerhed, der altid vil være knyttet til en ejendomsvurdering.

Der er således tale om en vurdering, fordi der ikke eksisterer én objektiv

korrekt værdi for en ejendom.

UDKAST

Den aktuelle ejendomsvurdering har kun betydning for betalingen af ejen-

domsværdiskat i de tilfælde, hvor 80 pct. af ejendomsværdien i året før ind-

komståret er lavere, end den var pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. og

pr. 1. januar 2002.

Stigningen på 5 pct., der er indregnet i forskudsgrundlaget for indkomståret

2001, var en gennemsnitlig stigning for hele landet. I nogle områder steg

ejendomspriserne ikke helt så meget, og i visse områder var priserne endog

faldende. For disse områder er loftet over beregningsgrundlaget den faktiske

vurdering for indkomståret 2002. Loftet over beregningsgrundlaget betyder,

at ejendomsværdiskatten for den enkelte ejendom ikke kan opgøres på et

højere grundlag.

Hvis vurderingen efterfølgende falder, så ejendomsværdien kommer under

skattestopsværdien, falder beregningsgrundlaget og dermed også ejendoms-

værdiskatten. Ved efterfølgende stigninger er boligejeren sikret, at bereg-

ningsgrundlaget aldrig kan overstige skattestopsværdien.

Ved salg af en ejendom indtræder den nye ejer i den tidligere ejers bereg-

ningsgrundlag. Fremtidige stigninger i ejendomsværdierne bevirker heller

ikke i forbindelse med salg en højere ejendomsværdibeskatning for den en-

kelte ejendom.

Hvis en ejer bygger om, kan der imidlertid ske stigninger i ejendomsværdis-

katten for den enkelte ejer, fordi der er tale om stigninger, der er forudsige-

lige for boligejeren.

En ejendom kan ændre karakter, hvis den eksempelvis renoveres eller om-

bygges. Større ombygninger m.v. kan bevirke en ændring i skattestopsvær-

dien for ejendomsværdiskatten for den enkelte ejendom.

Eksisterede en ejendom i 2001 og 2002, og er ejendommen ikke blevet æn-

dret siden, kender Skatteforvaltningen ejendomsværdien i 2001/2002-ni-

veau. Ejendomsværdiskatten lader sig dermed umiddelbart beregne. Er der

derimod tale om en ny ejendom eller en ejendom, som er blevet ændret i et

sådant omfang, at der vil skulle foretages en omvurdering, er dette ikke læn-

gere tilfældet.

For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem på den ene side nye

eller ændrede ejendomme og på den anden side eksisterende, uændrede

ejendomme, er der i ejendomsvurderingsloven fastsat regler om, at

UDKAST

vurderingsmyndigheden tillige skal foretage en vurdering på 2001/2002-ni-

veau for nye og ændrede ejendomme – de såkaldte skattestopsberegninger.

Disse skattestopsberegninger foretages ved, at den pågældende ejendom

vurderes i aktuelt niveau, og at denne vurdering derefter regnes tilbage til

2001/2002-niveau, henholdsvis tilbage til basisåret, ved hjælp af et ejen-

domsprisindeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.

Der foretages således en særlig vurdering af ombygningen m.v. svarende til,

hvad ejendommen inklusive ombygningen ville have været vurderet til i

2001/2002. Tilsvarende gælder for nye ejendomme, der er opført efter den

1. januar 2001.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b gælder ejendomsværdiskattestoppet

også for udenlandske, færøske og grønlandske ejendomme.

3.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ejendomsværdiskattestoppet foreslås ikke videreført med lovforslaget,

hvorfor der fra og med indkomståret 2024 ikke længere vil gælde et ejen-

domsværdiskattestop.

For at sikre, at boligejere, der har overtaget en ejerbolig senest den 31. de-

cember 2023, ikke oplever stigninger i deres ejendomsværdiskat som følge

af, at ejendomsværdiskattestoppet foreslås afskaffet med virkning fra og

med indkomståret 2024, foreslås det at indføre en rabatordning. Der henvi-

ses til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om

den foreslåede rabatordning for ejerboliger. Derudover foreslås for såvel nu-

værende som fremtidige boligejere en indefrysningsordning for de samlede

stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Der henvises til pkt. 3.8 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i lovforslagets § 13 at videreføre forsigtighedsprincippet, hvor-

efter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat skal udgøre 80 pct. af

den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den på-

gældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående indkomstår.

Forslaget indebærer, at det vil være 80 pct. af den ejendomsværdi, der er

ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar før indkomståret, der skal

danne beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten. Beskatningsgrundla-

get for ejendomsværdiskatten vil således skulle fastsættes på baggrund af

den offentlige ejendomsvurdering.

UDKAST

Efter ejendomsvurderingslovens § 5 foretages almindelig vurdering af fast

ejendom hvert andet år. Efter denne bestemmelse vurderes ejendommene på

grundlag af ejendommenes størrelse og øvrige fremtræden på vurderings-

tidspunktet og efter prisforholdene på dette tidspunkt. Det bemærkes, at vur-

deringer af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år som ejerbo-

liger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025

efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af

kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingslo-

ven og forskellige andre love. Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar

2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme end ejerboliger efter § 5, stk.

2, foretages i 2025 og 2026 efter de foreslåede regler i det samtidigt frem-

satte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal ind-

komstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Ejerboliger vurderes som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme

vurderes i ulige år. Da ejerboliger som udgangspunkt vurderes hvert andet

år i lige år, anvendes ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 som beskat-

ningsgrundlag for indkomstårene 2025 og 2026, medmindre der foretages

omvurdering pr. 1. januar 2025. Der sker efter ejendomsvurderingslovens §

6 omvurdering af en ejendom, når en ejendom er blevet ændret siden den

seneste almindelige vurdering. Der sker også omvurdering af eksempelvis

nyopståede ejendomme, ejendomme, på hvilke der i henhold til byggetilla-

delse er foretaget om- eller tilbygning eller nedrivning, ejendomme, hvis

ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af ændrede anvendel-

ses- eller udnyttelsesmuligheder, og ejendomme, der har lidt skade på grund

af brand, storm eller lignende.

Med den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i ind-

komståret, forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar i lige år,

dvs. vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i det ef-

terfølgende år, dvs. det mellemliggende år. Den vurdering, der foreligger i

det mellemliggende år, vil som udgangspunkt være den vurdering, der er

foretaget i vurderingsåret, men det kan som nævnt også være en omvurde-

ring i det pågældende år. Foretages der omvurdering, vil omvurderingen

blive foretaget efter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering.

Formålet med, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten med for-

slaget kun vil være 80 pct. af ejendomsværdien, er at tage højde for den

naturlige usikkerhed, der altid vil være knyttet til en ejendomsvurdering,

som fastsætter af værdien af både ejendomme og grunde. Der er således tale

om en vurdering, fordi der ikke eksisterer én objektiv korrekt værdi for en

UDKAST

ejendom. Vurderingerne kan dermed afvige fra faktisk konstaterede han-

delspriser, uden at vurderingerne dermed er forkerte. Det er skønnet, at et

spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige usikkerhed og de afvi-

gelser, der altid vil være forbundet med at fastsætte værdien af en bolig.

Det følger af skatteforvaltningsloven, at Skatteforvaltningen og klagemyn-

dighederne er underlagt samme skønsmargin på plus/minus 20 pct., uanset

om der er tale om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse hos Skattefor-

valtningen eller klagebehandling hos klagemyndighederne.

Med videreførelse af forsigtighedsprincippet skal den usikkerhed, der altid

vil være ved en vurdering af værdien af en ejendom, komme ejerne af fast

ejendom til gode. Forsigtighedsprincippet har virkning i takt med, at de nye

vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingsloven, afløser de vurde-

ringer, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af lan-

dets faste ejendomme, som grundlag for beskatningen.

3.1.2. Satser for ejendomsværdiskat

3.1.2.1. Gældende ret

Efter ejendomsværdiskattelovens § 5 udgør den almindelige ejendomsvær-

diskattesats 9,2 promille af den del af det opgjorte beskatningsgrundlag, der

ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af resten.

Det betyder, at hvis beskatningsgrundlaget er mindre end eller lig med

3.040.000 kr., er ejendomsværdiskattesatsen 9,2 promille. Er ejendomsvær-

dien derimod større end 3.040.000 kr., er ejendomsværdiskatten 9,2 pro-

mille af 3.040.000 kr. tillagt 30 promille af ejendomsværdien ud over

3.040.000 kr.

Der sker ingen årlig regulering af progressionsgrænsen på 3.040.000 kr. som

følge af indførelsen af ejendomsværdiskattestoppet, jf. lov nr. 290 af 15. maj

2002. Indførelsen af skattestoppet indebar, at grundlaget for ejendomsvær-

diskatten ikke kunne stige ud over 2001-vurderingen med tillæg af 5 pct.

eller 2002-vurderingen. Der har dermed ikke været behov for regulering af

progressionsgrænsen.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 5 opgøres ejendomsværdiskatten pr.

ejendom og ikke pr. ejer. Ejendomsværdiskatten beregnes som udgangs-

punkt af den samlede ejendomsværdi for ejendommen uanset ejerandel og

ejerperiode på helårsbasis. Efterfølgende nedsættes ejendomsværdiskatten

UDKAST

som følge af eksempelvis erhvervsmæssig anvendelse, indflytning, udflyt-

ning (ejerperiode) og ejerandel. Hvis ejerens ejerandel er ændret på grund

af delkøb eller delsalg i løbet indkomståret, foretages for hver ejerperiode

en selvstændig beregning, som tager udgangspunkt i den samlede ejendoms-

værdi/ejerboligværdi. Efterfølgende nedsættes ejendomsværdiskatten i for-

hold til ejerperiode og ejerandel.

Efter praksis er beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for tofa-

miliehuse, dvs. to selvstændige boligenheder på samme ejendom, den del af

ejendomsværdien for hele ejendommen, der kan henføres til hver af de to

selvstændige boligenheder. Det betyder, at der i denne situation ikke opgø-

res en ejendomsværdiskat for hele ejendommen, men ejendomsværdiskatten

opgøres for hver enkelt af de to boligenheder i ejendommen. Det indebærer,

at progressionsgrænsen på 3.040.000 kr. opgøres for hver af de to selvstæn-

dige boligenheder og dermed ikke for hele tofamiliehuset. Når de to boli-

genheder i relation til progressionsgrænsen betragtes som selvstændige

ejendomme, er ejere af tofamiliehuse stillet på samme måde som ejere af

ejerligheder.

3.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 22, at den almindelige sats for ejendomsvær-

diskatten vil blive nedsat fra 9,2 promille til [5,0] promille. Samtidig fore-

slås det, at satsen for den nuværende progressionsgrænse vil blive nedsat fra

30 promille til 14 promille.

Den almindelige sats for ejendomsværdiskatten vil blive fastsat, så det va-

rige provenu fra ejendomsværdiskatten svarer til, at boligskatteomlægnin-

gen var gennemført i 2021 som forudsat i boligskatteforliget. Dette er et

udtryk for en lempelse af ejendomsværdiskatten på ca. 0,5 mia. kr. i umid-

delbar varig virkning. Herfra fratrækkes 0,05 procentpoint svarende til den

yderligere lempelse, som blev aftalt med kompensationsaftalen.

Ved fastsættelsen er der taget udgangspunkt i en prognose for 2022-ejen-

domsvurderingen for ejerboliger. Den nye sats for ejendomsværdiskatten og

progressionsgrænsen vil gælde fra og med indkomståret 2024.

Det foreslås videre med lovforslagets § 22, at progressionsgrænsen vil blive

fastsat til et grundbeløb på [9.400.000] kr. (2024-niveau) efter forsigtigheds-

princippet. Progressionsgrænsen fastsættes som aftalt med boligskatteforli-

get og kompensationsaftalen, så der for den samme andel af ejerboligerne

UDKAST

betales progressiv ejendomsværdiskat ved overgangen fra 2023 til 2024

(forventet ca. 1 pct. af de ejendomsværdiskattepligtige ejerboliger).

Satsen på [5,0] promille vil gælde, hvis beskatningsgrundlaget ikke oversti-

ger progressionsgrænsen. I de tilfælde, hvor beskatningsgrundlaget oversti-

ger progressionsgrænsen, foreslås det, at ejendomsværdiskattesatsen vil

stige fra [5,0] promille til 14 promille af den del af beskatningsgrundlaget,

der overstiger progressionsgrænsen.

Grundbeløbet for progressionsgrænsen vil blive fastsat i 2024-niveau. Det

foreslås, at progressionsgrænsen vil blive reguleret hvert andet år i takt med

udviklingen i ejendomsvurderingerne opgjort ved et ejerboligværdiindeks,

der vil sættes til 100,0 i 2024. Ejendomsværdiindekset vil blive fastsat hvert

andet år som 100,0 ganget med forholdet mellem den gennemsnitlige ejen-

domsværdi pr. ejerbolig ifølge vurderingen pr. 1. januar to år før indkomst-

året og den gennemsnitlige ejendomsværdi pr. ejerbolig ifølge vurderingen

pr. 1. januar 2022.

Det foreslås, at progressionsgrænsen reguleres første gang for indkomståret

2026, og at det regulerede beløb rundes op til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med 1.000.

I 2026 vil ejerboligværdiindekset således blive beregnet ud fra udviklingen

i ejendomsværdien pr. ejerbolig i indkomstårene 2022-2024, i 2028 bereg-

nes indekset ud fra udviklingen i ejendomsværdien pr. ejerbolig fra ind-

komstårene 2022 til 2026 etc. Indekset vil blive opgjort med én decimal og

beregnes første gang for indkomståret 2026.

Progressionsgrænsen vil herefter blive fastsat ud fra ejerboligværdiindekset

ved, at grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,

hvormed ejerboligværdiindekset afviger fra 100,0.

Dermed vil progressionsgrænsen blive reguleret i forhold til udviklingen af

ejendomsvurderingerne, således at reguleringen af progressionsgrænsen fra

indkomståret 2024 til indkomståret 2026 følger ændringen i ejendomsvur-

deringerne fra indkomståret 2022 til indkomståret 2024. Den herefter regu-

lerede progressionsgrænse for indkomståret 2026 vil være gældende for be-

regningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2026 og 2027. Til-

svarende vil reguleringen af progressionsgrænsen for indkomståret 2028

følge ændringen i ejendomsvurderingerne fra indkomståret 2022 til ind-

komståret 2026, og den herefter regulerede progressionsgrænse vil være

UDKAST

gældende for beregningen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2028

og 2029.

Formålet med reguleringen af progressionsgrænsen er at modvirke en stig-

ning i antallet af ejerboliger, hvoraf der skal betales progressiv ejendoms-

værdiskat. Ved at regulere efter ændringer i ejendomsvurderingerne 2 år før

sikres, at det er muligt at beregne reguleringen på baggrund af historisk op-

gjorte værdier og ikke skøn. Tilsvarende princip gælder f.eks. ved regule-

ring af beløbsgrænser efter personskattelovens § 20, der følger indkomstud-

viklingen. Endvidere vil den regulerede progressionsgrænse for ejendoms-

værdiskatten være fastlagt og kendt til brug for forskudsregistreringen for

de 2 efterfølgende indkomstår, hvor den skal finde anvendelse, inden pro-

gressionsgrænsen igen vil blive reguleret.

Ejerboligværdiindekset vil med forslaget blive beregnet og offentliggjort af

Skatteforvaltningen. Beregning af ejerboligværdindekset vil ikke kunne på-

klages til anden administrativ myndighed.

Med forslaget vil boligejere ikke kunne klage over, at en bestemt prisudvik-

ling har fundet sted. De ejendomspriser, der ligger til grund for indekset, vil

være historisk viden på tidspunktet for fastsættelsen af indekset. Resultatet

af en sådan beregning vil efter forslaget derfor ikke kunne påklages til anden

administrativ myndighed. Hvis Skatteforvaltningen eksempelvis konstate-

rer, at prisniveauet er steget eller faldet med en vis procentandel, vil dette

således blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for

beregning af progressionsgrænsen.

Forslaget vil ikke berøre boligejeres mulighed for at klage over beskatnings-

grundlaget for ejendomsværdiskat, dvs. ejendomsværdien fratrukket 20 pct.,

jf. forsigtighedsprincippet.

Det foreslås, at ejendomsværdiskatten vil skulle opgøres for ejendommen.

For tofamiliehuse foreslås det dog at lovfæste den gældende praksis om, at

ejendomsværdiskatten skal opgøres pr. boligenhed.

3.1.3. Stigningsbegrænsning for ejendomsværdiskat

3.1.3.1. Gældende ret

Som følge af indførelsen af skattestoppet i 2001 blev der fra og med ind-

komståret 2003 givet nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdi-

skattelovens § 9 b. Skattestoppet har gjaldt for beregningen af

UDKAST

ejendomsværdiskatten siden indkomståret 2002. Nedslaget svarer til det be-

løb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 eksklusive stigningsbegræns-

ning overstiger ejendomsværdiskatten for 2002 inklusive stigningsbegræns-

ning. Beløbet fratrækkes hvert år i ejendomsværdiskatten for ejendommen

fra og med indkomståret 2003.

Ejendomsværdiskattelovens § 9 b sikrer, at det nedslag i ejendomsværdis-

katten, der gives for indkomståret 2002, låses fast, således at det også gives

i de følgende år med uændret størrelse. Det gives også, selv om ejendoms-

værdien falder. Nedslaget bliver heller ikke påvirket af, at beregningsgrund-

laget efterfølgende forhøjes som følge af en om-, til- eller nybygning.

Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten i ejendomsværdiskattelovens § 9 b

træder i stedet for nedsættelser af ejendomsværdiskatten fra og med ind-

komståret 2003 efter §§ 9 og 9 a som følge af stigninger i ejendomsværdi-

erne til og med 2002-vurderingen.

Der er i ejendomsværdiskattelovens § 9 fastsat en grænse for, hvor meget

ejendomsværdiskatten årligt kan stige for ejere, der er folkepensionister,

førtidspensionister fyldt 60 år, efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere

eller skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en æg-

tefælle, der er omfattet af en af de fire førnævnte kategorier.

Ejendomsværdiskatten kan maksimalt stige med 500 kr. i forhold til ejen-

domsværdiskatten for det forudgående år opgjort efter nedslag. Nedsættel-

sen efter stigningsbegrænsningen kan dog højst ske til et beløb, der svarer

til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter reglerne

om stigningsbegrænsning for pensionister m.fl. med skattestoppet og forhø-

jet med 20 pct. og derefter nedsat med 900 kr. Det betyder, at ejendomsvær-

diskatten altid årligt kan stige med 20 pct. minus 900 kr. Nedsættelsen efter

stigningsbegrænsningen bortfalder ved ejerskifte.

En stigning i ejendomsværdiskatten som følge af, at pensionisten m.fl. har

ændrede indkomstforhold i forhold til det forudgående år, omfattes ikke af

stigningsbegrænsningen. Det sikres således, at den del af en eventuel stig-

ning af ejendomsværdiskatten, der skyldes ændrede indtægtsforhold i for-

hold til det forudgående år, ikke begrænses efter ejendomsværdiskattelo-

vens § 9. Stigningsbegrænsningen skal beregnes før en eventuel reduktion i

nedslaget for pensionister efter ejendomsværdiskattelovens § 8 som følge af

høje indtægter. Pensionistnedslag er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Ejendomsværdiskattelovens § 9 a fastsætter en grænse for, hvor meget ejen-

domsværdiskatten årligt må stige for ejere, der ikke er omfattet af ejendoms-

værdiskattelovens § 9, dvs. ejere, der ikke er folkepensionister, førtidspen-

sionister fyldt 60 år, efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere og skatte-

pligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der

er omfattet af en af de fire førnævnte kategorier.

Ejendomsværdiskatten kan maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til ejen-

domsværdiskatten for det forudgående år opgjort med nedslag. Nedsættel-

sen efter stigningsbegrænsningsreglen kan dog højst ske til et beløb, der

svarer til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, beregnet efter

reglerne om stigningsbegrænsning og skattestoppet og forhøjet med 20 pct.

Det betyder, at ejendomsværdiskatten altid kan stige med 20 pct. fra år til

år, dog højst med 2.400 kr. Som følge af indførelsen af ejendomsværdiskat-

testoppet med virkning fra og med indkomståret 2002 har stigningsbegræns-

ningen kun betydning i relativt få tilfælde.

Begrænsning af ejendomsværdiskatten bortfalder ved ejerskifte af ejendom-

men. Den nye ejer overtager ikke den tidligere ejers begrænsede ejendoms-

værdiskat, men betaler ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori ejen-

dommen købes. Stigningsbegrænsningen finder først anvendelse fra og med

det efterfølgende indkomstår.

Nedsættelsen bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. For-

skydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således ikke den

fulde ejendomsværdiskat. Det samme gælder ved skilsmisse og dødsfald,

hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen.

Stigningsbegrænsningsreglerne i ejendomsværdiskattelovens §§ 9 og 9 a

blev indført før reglen i ejendomsværdiskattelovens § 9 b. Ved indsættelsen

af § 9 b i 2002 samtidigt med ejendomsværdiskattestoppet var der dog fort-

sat behov for at bevare stigningsbegrænsningsreglerne i ejendomsværdi-

skattelovens §§ 9 og 9 a, fordi ejendomsværdien i årene efter 2002 kan falde

under skattestopsværdien for ejendomsværdiskatten. Hvis der derefter på et

senere tidspunkt igen opstår stigende ejendomsværdier, vil ejendomsvær-

diskatten kunne stige igen, men kun op til skattestopsværdien for ejendoms-

værdiskatten. Ejendomsværdiskattelovens §§ 9 og 9 a sikrer, at det fastlåste

nedslag i ejendomsværdiskatten efter § 9 b indgår i de beløb, der skal

UDKAST

sammenlignes, når det skal sikres, at stigende ejendomsværdier ikke udløser

for store ejendomsværdiskattestigninger fra det ene år til det andet.

3.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne i ejendomsværdiskattelovens §§ 9-9 b foreslås ikke videreført med

lovforslaget som følge af afskaffelsen af ejendomsværdiskattestoppet, der

således heller ikke foreslås videreført med lovforslaget, jf. pkt. 3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

For at sikre, at boligejere, der senest den 31. december 2023 har overtaget

deres bolig, ikke vil skulle betale mere i ejendomsværdiskat som følge af, at

ejendomsværdiskattestoppet og stigningsbegrænsninger foreslås afskaffet

med virkning fra og med indkomståret 2024, foreslås det at indføre en ra-

batordning. Der henvises til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Derudover foreslås for såvel nuværende som fremtidige boligejere ind-

ført en permanent indefrysningsordning for stigninger i de samlede ejen-

domsskatter, herunder ejendomsværdiskat og grundskyld. Der henvises til

pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.1.4. Nedslag i ejendomsværdiskat

3.1.4.1. Gældende ret

For skattepligtige, der senest den 1. juli 1998 har erhvervet en ejendom,

gælder to overgangsordninger i ejendomsværdiskatteloven, der begge giver

nedslag i ejendomsværdiskatten.

Overgangsordningerne blev indført som led i overgangen fra beskatningen

af lejeværdi af egen bolig til indførelsen af ejendomsværdiskatten fra og

med indkomståret 2000 og er en pendant til det tidligere såkaldte standard-

fradrag for vedligeholdelsesudgifter ved lejeværdibeskatningen, der blev gi-

vet for alle ejerboliger undtagen ejerlejligheder. Det forhold, at standardfra-

draget ikke blev givet for ejerlejligheder, er historisk betinget og stammer

fra indførelsen af reglerne om adgang til udstykning af lejeboliger i selv-

stændige ejerlejligheder. I den forbindelse blev ejerlejligheder ikke omfattet

af standardfradraget, hvilket blev fastholdt ved overgangen til ejendoms-

værdiskatten.

Efter den ene overgangsordning får den skattepligtige efter ejendomsværdi-

skattelovens § 6 en nedsættelse i den beregnede ejendomsværdiskat på et

beløb, der svarer til 1,8 promille af beregningsgrundlaget for ejendomsvær-

diskatten efter ejendomsværdiskattelovens §§ 4 a og 4 b.

UDKAST

Efter den anden overgangsordning får den skattepligtige, der ejer visse ejen-

domme, efter ejendomsværdiskattelovens § 7 endvidere en nedsættelse i den

beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 3,7 promille af be-

regningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelo-

vens §§ 4 a og 4 b. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre 1.200. kr. pr. selv-

stændig boligenhed. Bestemmelsen omfatter enfamilieshuse, tofamilies-

huse, sommerhuse, stuehuse tilhørende landbrugsejendomme og skovejen-

domme, blandet benyttede ejendomme, ejendomme over 5.000 m

belig-

gende i landzone, ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel,

samt visse ejendomme beliggende i udlandet.

Ejere af ejerlejligheder eller af fredede ejendomme, der kan få fradrag efter

ligningslovens § 15 K, er ikke omfattet af nedslaget efter ejendomsværdi-

skattelovens § 7. Efter ligningslovens § 15 K kan ejere af fredede ejen-

domme ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage driftsudgif-

ter efter nærmere regler.

Med ejendomsværdiskattelovens § 7 opnår ejere af de pågældende ejen-

domme således et yderligere nedslag ud over det nedslag, der er givet efter

§ 6.

Det er en betingelse for nedslag efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7,

at den skattepligtige har erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998. Efter

bestemmelserne er det afgørende for, om den skattepligtige har erhvervet

ejendommen senest den 1. juli 1998, om både køber og sælger har under-

skrevet en købsaftale senest denne dato.

Nedslagene efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7 bortfalder ved ejer-

skifte, medmindre der er tale om ejerskifte mellem ægtefæller. Det gælder

både ved ejerskifte, mens ægtefællerne er gift, og ved skilsmisse. Det bety-

der, at selv om den ægtefælle, der overtager ejendommen, ikke stod som

ejer af ejendommen den 1. juli 1998, får den pågældende alligevel nedsat

ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7.

En længstlevende ægtefælle, der bliver boende i en ejendom, der har tilhørt

den afdøde ægtefælle, kan overtage nedslagene, også selv om den længstle-

vende ægtefælle ikke selv var ejer den 1. juli 1998. Det betyder, at selv om

den ægtefælle, der overtager ejendommen, ikke stod som ejer af ejendom-

men den 1. juli 1998, får vedkommende nedsat ejendomsværdiskatten efter

ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7. Der kan også ske overtagelse af

UDKAST

nedslagene ved ægtefællens død, selv om ægtefællerne var separerede inden

dødsfaldet. Hvis den længstlevende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder ret-

ten til at overtage nedslaget ikke.

I andre ejerskiftesituationer bortfalder nedslaget, medmindre der er tale om

ejerskifte mellem medejere. Efter gældende praksis bortfalder nedslaget

ikke ved ejerskifte mellem medejere, som begge har erhvervet en del af ejen-

dommen senest den 1. juli 1998.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 8 gælder et særligt nedslag for folkepen-

sionister. Har en ejer eller dennes samlevende ægtefælle inden udgangen af

indkomståret nået folkepensionsalderen efter lov om social pension, gives

et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på 3,7 promille af bereg-

ningsgrundlaget, dog maksimalt 6.000 kr. pr. bolig for helårshuse og 2.000

kr. pr. bolig for fritidsboliger. Maksimumsgrænsen på 6.000 kr. gælder også

sommerhuse, der med tilladelse anvendes som helårsbolig.

For personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller som i med-

før af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehø-

rende i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, er det en betingelse for

nedslag, at Skatteforvaltningen får meddelt oplysninger om den skatteplig-

tiges og samlevende ægtefælles indkomstforhold, som er nødvendige for

beregningen af nedslaget. I kildeskattelovens § 1 er det fastsat, hvem der er

fuldt skattepligtige til Danmark, herunder hvem der pligtig til at svare ind-

komstskat til staten. Dette er bl.a. personer, der har bopæl i Danmark. Det

er endvidere en betingelse, at Skatteforvaltningen gennem administrativt

samarbejde med skattemyndigheder i fremmede stater, på Færøerne eller i

Grønland kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samlevende

ægtefælles indkomstforhold.

Hvis den ægtefælle, der er folkepensionist og ejer af ejendommen, dør, vi-

dereføres nedslaget til dennes ægtefælle, selv om den længstlevende ægte-

fælle ikke selv opfylder betingelserne for at være pensionist. Det er en be-

tingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Overtagelsen

af nedslaget er betinget af, at den længstlevende ægtefælle bevarer rådighe-

den over den ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Hvis den længst-

levende ægtefælle gifter sig igen, bortfalder retten til at videreføre nedslaget.

Retten til videreførelse af nedslag ophører med virkning fra og med det før-

ste indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

UDKAST

Nedslaget for folkepensionister er afhængigt af indkomsten efter reglerne i

ejendomsværdiskattelovens § 10, hvorefter nedslaget efter § 8 reduceres

med 5 pct. af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skat-

tepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og po-

sitiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der oversti-

ger et grundbeløb på 174.600 kr. (2010-niveau).

Er den skattepligtige gift, og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af

indkomståret, reduceres nedslaget med 5 pct. af et beregningsgrundlag, som

opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med til-

læg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bort-

set fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., der overstiger et grundbeløb på

268.600 kr. (2010-niveau).

3.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om nedslag efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7 foreslås

videreført i lovforslagets §§ 23 og 24. Selv om reglerne har karakter af over-

gangsregler, vil de fortsat være relevante i en årrække.

Skattepligtige, der fortsat ejer ejendomme erhvervet senest den 1. juli 1998,

og som får nedslag efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7, foreslås så-

ledes at bevare nedslaget på uændrede betingelser. Nedslag, som en ægte-

fælle eller en medejer efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7 har opnået

inden indkomståret 2024 efter gældende regler, og nedslag, der er givet til

en længstlevende ægtefælle inden indkomståret 2024 efter gældende regler,

foreslås således videreført med lovforslaget. Nedslag, der er bortfaldet efter

ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7 inden indkomståret 2024, vil dermed

også skulle anses som bortfaldet efter lovforslaget.

Fra og med indkomståret 2024 vil nedslaget således fortsat blive ydet til de

ejere, der erhvervede en ejendom senest den 1. juli 1998, og som fortsat har

ret til nedslaget. På samme måde som efter gældende ret vil nedslagene bort-

falde ved ejerskifte, medmindre der er tale om ejerskifte mellem ægtefæller

eller medejere. Ægtefæller og medejere vil således på samme måde som tid-

ligere kunne overtage nedslagene. Det vil fortsat ikke være en betingelse, at

ægtefællen ejede en del af ejendommen senest den 1. juli 1998, i modsæt-

ning til medejere, hvor det vil være en betingelse, at medejeren ejede en del

af denne senest den 1. juli 1998.

Som følge af den foreslåede nedsættelse af den almindelige ejendomsvær-

diskattesats fra 9,2 promille til [5,0] promille, foreslås satserne for nedslag

UDKAST

at blive nedsat proportionelt hermed. Det vil indebære, at det gældende ned-

slag efter ejendomsværdiskattelovens § 6 på 1,8 promille vil blive nedsat til

[1,0] promille. Det vil videre indebære, at det gældende nedslag efter ejen-

domsværdiskattelovens § 7 på 3,7 promille vil blive nedsat til [2,0] promille.

Den gældende maksimale nedslagsbeløb på 1.200 kr. foreslås at blive vide-

reført uændret. Den reducerede nedslagspromille indebærer dog, at det mak-

simale nedslag først opnås ved en højere ejendomsværdi end efter de gæl-

dende regler, hvilket harmonerer med, at ejendomsvurderingerne efter ejen-

domsvurderingsloven vil blive højere end de hidtidige vurderinger efter den

tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Reglerne om nedslag for folkepensionister efter ejendomsværdiskattelovens

§ 8 foreslås videreført i lovforslagets § 25 med den ændring, at nedslaget

ikke længere vil være afhængigt af beskatningsgrundlaget, men i stedet vil

udgøre et fast fradrag på henholdsvis 6.000 kr. pr. boligenhed for helårsbo-

liger og på 2.000 kr. pr. enhed for fritidsboliger. Ejendomsværdiskatten kan

dog aldrig blive negativ.

Ændringen skal ses i lyset af, at det ikke systemmæssigt er muligt, at ned-

slaget efter indkomstreduktionen kan indgå i beregningen af den foreslåede

rabatordning efter lovforslagets kapitel 6. Derfor foreslås afhængigheden af

beskatningsgrundlaget ophævet således, at ingen folkepensionister vil op-

leve en reduktion i deres nedslag, uden at de kompenseres i rabatordningen.

Om rabatordningen henvises til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Derved vil ingen folkepensionister opleve stigninger i ejendoms-

skatterne i 2024 ved overgangen fra de gældende regler til reglerne i dette

lovforslag. Folkepensionister, der efter gældende regler er omfattet af ned-

slaget, men som ikke efter de gældende regler modtager det maksimale fra-

drag på 6.000 kr. for helårsboliger og på 2.000 kr. for fritidsboliger vil der-

imod opleve en lempelse i deres ejendomsskattebetaling.

Ved bortfald af nedslag i de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle gif-

ter sig igen, foreslås retten til at succedere i nedslag at skulle bortfalde fra

og med det indkomstår, hvor den efterlevende ægtefælle indgår ægteskab,

og ikke – som i gældende ret – med virkning fra og med det indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori ægteskabet indgås.

Reglerne om indkomstaftrapning efter ejendomsværdiskattelovens § 10 fo-

reslås videreført uændret i lovforslagets § 26.

UDKAST

3.2. Grundskyld

3.2.1. Grundskatteloft og beskatningsgrundlag for grundskyld

3.2.1.1. Gældende ret

Efter lov om kommunal ejendomsskat udgør beskatningsgrundlaget for

grundskyld den grundværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingsloven.

Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 17 værdien af

grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive an-

vendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat pålignes grundskyld af 80 pct.

af grundværdien. Dette gælder, medmindre der er tale om produktionsjord

efter ejendomsvurderingsloven § 28, hvorefter der pålignes grundskyld af

hele grundværdien. Bestemmelsen i § 1 i lov om kommunal ejendomsskat

udmønter forsigtighedsprincippet, som blev indført i 2018, jf. lov nr. 278 af

17. april 2018, hvorefter beskatningsgrundlaget for grundskylden fastsættes

som grundværdien fratrukket 20 pct. i tilfælde, hvor grundskylden beregnes

på grundlag af en vurdering, der foretages i medfør af ejendomsvurderings-

loven. Forsigtighedsprincippet følger af boligskatteforliget, hvorefter det

beløb, som boligejerne og andre ejendomsejere skal betale skat af, sættes 20

pct. lavere end ejendoms- og grundværdien. Formålet med, at grundlaget for

grundskyldener 80 pct. af grundværdien, er at tage højde for den naturlige

usikkerhed, der altid vil være knyttet til en ejendomsvurdering. Der er såle-

des tale om en vurdering, fordi der ikke eksisterer én objektiv korrekt værdi

for en ejendom.

Grundværdien for produktionsjord indgår således med 100 pct. i beskat-

ningsgrundlaget for grundskylden. Beskatningsgrundlaget for grundskylden

af produktionsjord er de vurderinger, der sker efter den særlige vurderings-

norm, der foretages efter ejendomsvurderingslovens § 28.

Efter ejendomsvurderingslovens § 28 sker vurderingerne af produktionsjord

for landbrugs- og skovejendomme efter en særlig vurderingsnorm ved frem-

skrivning til vurderingstidspunktet af den seneste gennemsnitlige værdi pr.

hektar for det pågældende areal efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.

Formålet med den særlige vurderingsnorm er at videreføre de vurderinger,

der under den tidligere vurderingsordning efter den tidligere gældende lov

om vurdering af landets faste ejendomme blev foretaget efter de særlige reg-

ler om vurderinger af skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel, der

indebar, at jord skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed, uanset stør-

relsen på den ejendom, jorden tilhørte, hvis forholdene var ensartede.

UDKAST

Der har siden 2003 været et loft over grundlaget for beregningen af den

kommunale grundskyld, det såkaldte grundskatteloft, som er reguleret i § 1

i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskatteloftet blev indført ved lov nr.

1047 af 17. december 2002. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden

med den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, af den

laveste af følgende grundværdier med anvendelse af forsigtighedsprincip-

pet:

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer, og re-

duktion for fritagelser for grundskyld.

2) Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag

for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhø-

jes med en reguleringsprocent, som udgør den skønnede stigning i det

samlede kommunale udskrivningsgrundlag med tillæg af 3 pct.

Efter ovennævnte nr. 1 gives fradrag i to tilfælde. Beregningsgrundlaget for

grundskylden nedsættes for det første, hvis der er givet fradrag for grund-

forbedringer efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme. Grundforbedringsfradraget blev givet i 30 år, dog i 60 år for

skove, eller indtil betingelserne for fradraget ikke længere var opfyldt. Fra-

draget var en selvstændig ansættelse, som blev foretaget ved hver vurdering.

Der blev således ansat såvel en grundværdi som et grundforbedringsfradrag.

Fradraget reducerer ikke i sig selv grundværdien, men det indgår som et

element i beregningen af grundskylden. Grundforbedringsfradraget udgør

det beløb, som forbedringsarbejdet forøgede grundens værdi med, dog højst

den faktiske udgift. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi

og ansættes til samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget

havde pr. 1. januar 2013 eller pr. en senere ansættelsesdato, hvis fradraget

er ansat senere end den 1. januar 2013. Fradraget kan ikke overstige størrel-

sen pr. 1. januar 2013 henholdsvis en senere ansættelsesdato.

Hvis en ejendom har flere forskellige grundforbedringsfradrag, beregnes

fradraget for hver del for sig. Hvis en ejendom med grundforbedringsfradrag

udstykkes i flere ejendomme, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem

disse efter grundarealets størrelse. Hvis en ejendom med grundforbedrings-

fradrag helt eller delvis sammenlægges med en anden ejendom, overføres

fradraget forholdsmæssigt til den nye samlede ejendom.

UDKAST

Beregningsgrundlaget nedsættes for det andet, hvis en ejendom er fritaget

for grundskyld med den del af ejendommen, der er fritaget.

Med grundskatteloftet kan beregningsgrundlaget, herunder grundværdien,

som udgangspunkt højst udgøre det forudgående års afgiftspligtige grund-

værdi forhøjet med en reguleringsprocent.

Reguleringsprocenten fastsættes af finansministeren med tilslutning af Fol-

ketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan imidlertid ikke overstige

7 pct., hvorfor der er et loft over de årlige stigninger i betalingerne af grund-

skylden, hvis grundskyldspromillerne ikke ændrer sig. Der bliver både fast-

sat en reguleringsprocent for ejerboliger og en reguleringsprocent for andre

ejendomme. For 2022-2024 gælder særlige regler for reguleringsprocenten,

jf. nedenfor.

Det er således ikke grundskylden målt i kroner, der er omfattet af grundskat-

teloftet. Det er grundlaget for beregningen af grundskylden, der begrænses.

Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning, som indebærer,

at kraftige stigninger i grundværdierne ikke slår igennem i grundlaget for

beregning af grundskyld med mere end reguleringsprocenten fra år til år.

Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis en eksisterende ejendom æn-

drer størrelse eller anvendelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved

vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi efter de al-

mindelige vurderingsregler, men tillige en grundværdi på grundskattelofts-

niveau. I modsætning til loftet over ejendomsværdiskatten er der ikke for

grundskatteloftet et bestemt år, der danner udgangspunktet. Når Skattefor-

valtningen fastsætter en grundværdi på grundskatteloftsniveau, skal der

først findes et basisår. Basisåret er det seneste år, hvor den skattepligtige

grundværdi falder sammen med den grundværdi, som Skatteforvaltningen

har ansat. Dette er ofte – men langt fra altid – 2001. Grundværdien på

grundskatteloftsniveau ansættes herefter til det beløb, som den pågældende

grund må formodes at ville være blevet vurderet til i basisåret. Denne grund-

værdi anvendes ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.

Ved lov nr. 227 af 8. marts 2017 blev beregningsgrundlaget for grundskyl-

den for både ejerboliger og andre ejendomme dog fastfrosset for 2017 i for-

hold til 2016, idet reguleringsprocenten for 2017 var fastsat til 0,0 pct. Lo-

ven er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2017 indgået mellem

den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti. Hvorvidt den enkelte ejers grundskyld steg

UDKAST

eller faldt i 2017, afhang således kun af, om grundskyldspromillen blev æn-

dret.

Reguleringsprocenten for forhøjelse af grundværdien for kalenderåret 2018

var fastsat til 6,5 pct., jf. aktstykke nr. 116 (2016-17) fra Finansministeriet,

tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 22. juni 2017. Reguleringsprocen-

ten for forhøjelse af grundværdien for kalenderåret 2019 var fastsat til 5,5

pct., jf. aktstykke nr. 148 (2017-18) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folke-

tingets Finansudvalg den 21. juni 2018. For grundværdien for kalenderåret

2020 var reguleringsprocenten fastsat til 5,8 pct, jf. aktstykke nr. 162 (2018-

2019) fra Finansministeriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 24.

september 2019. For grundværdien for kalenderåret 2021 var regulerings-

procenten fastsat til 6,4 pct, jf. aktstykke nr. 299 (2019-2020) fra Finansmi-

nisteriet, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 17. september 2020.

Folketingets finansudvalg har tiltrådt aktstykke nr. 320 (2020-2021) fra Fi-

nansministeriet, hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for ka-

lenderåret 2022 skal anvendes en skønnet stigning i det kommunale udskriv-

ningsgrundlag for 2020-2021 på 1,4 pct. For kalenderåret 2022 var regule-

ringsprocenten for ejerboliger 2,8 pct, jf. kompensationsaftalen. I kalender-

året 2022 var der herefter en differentieret reguleringsprocent, hvorefter re-

guleringsprocenten for ejerboliger var 2,8 pct., mens den for andre ejen-

domme var 4,4 pct. Reguleringsprocenten er fra og med kalenderåret 2023

være 2,8 pct. for alle ejendomme, jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejen-

domsskat.

3.2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Grundskatteloftet foreslås ikke videreført med lovforslaget, hvorefter der fra

og med 2024 ikke længere vil gælde et grundskatteloft.

For at sikre, at boligejere, der har overtaget en ejerbolig senest den 31. de-

cember 2023, ikke oplever stigninger i deres grundskyld som følge af, at

grundskatteloftet foreslås afskaffet med virkning fra og med 2024, foreslås

det, at der indføres en rabatordning. Der henvises til pkt. 3.6 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. For at sikre, at fremtidige stigninger i grund-

skylden ikke påvirker boligejerne negativt, foreslås indført en permanent

indefrysningsordning for stigninger i de samlede ejendomsskatter, herunder

ejendomsværdiskat og grundskyld. Der henvises til pkt. 3.8 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. For at sikre, at andre ejendomme end ejerboli-

ger, der alene er ejet af fysiske personer, ikke stiger markant i deres grund-

skyldsbetaling som følge af, at grundskatteloftet foreslås afskaffet, foreslås

UDKAST

indført en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld. Der henvises til

pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige.

Det foreslås i lovforslagets § 17 at videreføre forsigtighedsprincippet, hvor-

efter beskatningsgrundlaget for grundskylden for et kalenderår skal udgøre

80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for

den pågældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående kalenderår, med

fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23

og fritagelser for grundskyld efter lovforslagets § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2.

Forslaget indebærer, at det vil være 80 pct. af den grundværdi, der er ansat

for den pågældende ejendom pr. 1. januar i det forudgående indkomstår eller

i det forudgående kalenderår, der vil skulle danne beskatningsgrundlag for

grundskylden. Beskatningsgrundlaget for grundskylden vil således skulle

fastsættes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5 foretages almindelig vurdering af fast

ejendom hvert andet år. Efter denne bestemmelse vurderes ejendommene på

grundlag af ejendommenes størrelse og øvrige fremtræden på vurderings-

tidspunktet og efter prisforholdene på dette tidspunkt. Ejerboliger vurderes

som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme vurderes i ulige år. Da

de fleste ejerboliger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 5 vurderes

hvert andet år i lige år, skal grundværdien pr. 1. januar 2024 anvendes som

beskatningsgrundlag for indkomståret 2025. Grundværdien for indkomst-

året 2024 skal ligeledes anvendes for 2026, medmindre der foretages om-

vurdering pr. 1. januar 2025. Erhvervsejendomme vurderes efter ejendoms-

vurderingslovens § 5 hvert andet år i ulige år. For kalenderåret 2024 skal

grundværdien pr. 1. januar 2023 således anvendes. Grundværdien for kalen-

deråret 2023 skal ligeledes anvendes for kalenderåret 2025, medmindre der

foretages omvurdering pr. 1. januar 2024.

Det bemærkes, at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes

i lige år som ejerboliger efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, foreta-

ges i 2024 og 2025 efter de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lov-

forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Vurderinger af ejen-

domme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme end

ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2025 og 2026 efter de foreslåede

regler i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven,

lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige

andre love.

UDKAST

Der sker efter ejendomsvurderingslovens § 6 omvurdering af en ejendom,

når en ejendom er blevet ændret siden den seneste almindelige vurdering.

Der sker også omvurdering af eksempelvis nyopståede ejendomme, ejen-

domme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning eller nedrivning,

ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er ændret som følge af

ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, og ejendomme, der har

lidt skade på grund af brand, storm eller lignende.

Med den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i indkomst-

året/kalenderåret, forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar i

vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende

år, dvs. det mellemliggende år. Den vurdering, der foreligger i det mellem-

liggende år, vil som udgangspunkt være den vurdering, der er foretaget i

vurderingsåret, men det kan som nævnt også være en omvurdering i det på-

gældende år. Foretages der omvurdering, vil omvurderingen blive foretaget

efter prisforholdene pr. seneste almindelige vurdering.

Formålet med, at beskatningsgrundlaget for grundskylden efter forslaget

kun vil være 80 pct. af grundværdien, er, at der skal tages højde for den

naturlige usikkerhed, der knytter sig til en ejendomsvurdering, som fastsæt-

ter af værdien af både ejendomme og grunde. Der er således tale om en vur-

dering, fordi der ikke eksisterer én objektiv korrekt værdi for en ejendom.

Det er skønnet, at et spænd på plus/minus 20 pct. afspejler den naturlige

usikkerhed og de afvigelser, der altid vil være forbundet med at fastsætte

værdien af en bolig.

Det følger af skatteforvaltningsloven, at Skatteforvaltningen og klagemyn-

dighederne er underlagt samme skønsmargin på plus/minus 20 pct., uanset

om der er tale om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse hos Skattefor-

valtningen eller klagebehandling hos klagemyndighederne.

Med videreførelse af forsigtighedsprincippet sikres det, at den usikkerhed,

der altid vil være ved en vurdering af værdien af en ejendom, kommer ejerne

af fast ejendom til gode. Forsigtighedsprincippet har virkning i takt med, at

de nye vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingsloven, afløser de

vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme, som grundlag for beskatningen.

Med den foreslåede bestemmelse vil der skulle gives fradrag i samme til-

fælde som i gældende ret. Det betyder, at henvisningen til

UDKAST

ejendomsvurderingslovens §§ 22 og 23 indebærer, at beskatningsgrundlaget

for grundskylden vil skulle nedsættes, hvis der er givet fradrag for grund-

forbedringer efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme. Derudover indebærer henvisningen til lovforslagets § 5, stk. 2,

og § 7, stk. 2, at beskatningsgrundlaget vil skulle nedsættes med den del, der

er fritaget for grundskyld efter de foreslåede bestemmelser. I den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2, fastsættes, at hvis kun en del af en

ejendom, der er fritaget fra grundskyld, opfylder betingelserne for fritagelse

for grundskyld, vil det alene være den del af grundværdien, der vedrører

denne del, der vil være fritaget for grundskyld. I den foreslåede bestemmelse

i lovforslagets § 7, stk. 2, fastsættes, at hvis kun en del af en ejendom, som

kommunalbestyrelsen helt eller delvist har fritaget for grundskyld, opfylder

betingelserne for fritagelse, vil alene den del af grundværdien, der opfylder

betingelserne, kunne fritages for grundskyld.

Det foreslås videre i lovforslagets § 17 at videreføre gældende ret om, at

produktionsjord efter ejendomsvurderingslovens § 28 pålægges grundskyld

af hele den skattepligtige grundværdi.

3.2.2. Satser for grundskyld

3.2.2.1. Gældende ret

Efter § 2 i lov om kommunal ejendomsskat fastsætter kommunalbestyrelsen

i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grund-

skyldspromillen. Grundskyldspromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34.

I henhold til bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes

budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., skal kommunalbestyrelsen se-

nest den 15. oktober forud for regnskabsåret vedtage årsbudgettet for regn-

skabsåret. Grundskyldspromillen vil dermed være kendt senest den pågæl-

dende dato.

Efter § 2 i lov om kommunal ejendomsskat fremgår det videre, at af ejen-

domme, der på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skat-

teberegningen, anses for landbrugs- eller skovejendomme efter ejendoms-

vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promil-

lepoint lavere end den fastsatte grundskyldspromille. Det indebærer, at den

laveste sats, som grundskylden kan opkræves med, er 1,2 promille. Det

fremgår videre, at i kommuner, hvor grundskyldspromillen er fastsat til

mere end 22 promille, opkræves grundskylden af landbrugsejendomme og

skovejendomme med 7,2 promille.

UDKAST

Efter § 2 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen ikke

fastsætte grundskyldspromillen højere end promillen for kalenderåret 2020

for skatteårene 2021-2028. Dette gælder alle ejendomme, dvs. ejerboliger,

andre ejendomme samt produktionsjord. Der er derfor for hver enkelt kom-

mune et individuelt loft over, hvad den højeste grundskyldspromille kan ud-

gøre afhængigt af grundskyldspromillen for 2020 i den enkelte kommune.

Har kommunalbestyrelsen eksempelvis fastsat den almindelige grund-

skyldspromille til 26 for 2020, vil kommunalbestyrelsen for skatteårene

2021-2028 alene kunne fastsætte promillen til mindst 16 og højst 26. Kom-

munalbestyrelsen kan således sætte promillen ned, men kan ikke sætte den

op i forhold til promillen for 2020. Loftet skal ses i sammenhæng med kom-

pensationsaftalen, hvorefter de kommunale grundskyldspromiller ikke kan

sættes op i skatteårene 2021-2028.

3.2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 28, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte sat-

sen for grundskyld i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens

årsbudget for det kommende regnskabsår. Det foreslås videre, at satsen højst

kan udgøre 30 promille. Denne maksimumsgrænse for satsen for grundskyld

vil gælde for alle ejendomme, bortset fra landbrugs- og skovejendomme.

Det foreslås videre i lovforslagets § 28, at satsen for ejendomme, der efter

ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendomme,

mindst skal udgøre 1,2 promille og højst 7,2 promille. Dette er en viderefø-

relse af det nuværende spænd for fastsættelse af grundskyldspromillen for

landbrugs- og skovejendomme efter gældende ret.

Den foreslåede maksimumsgrænse på 30 promille vil imidlertid gælde for

stuehuset tilknyttet landbrugs- og skovejendomme, idet den grundværdi, der

fastsættes for stuehuset med tilhørende grund og have, ikke indgår i den

samlede grundværdi for landbrugs- og skovejendomme.

Det fremgår af boligskatteforliget, at den gældende minimumsgrænse for

grundskyld på 16 promille skal ophæves, og den foreslås derfor ikke vide-

reført med lovforslaget. Det fremgår videre af boligskatteforliget, at den

øvre grænse for grundskyldspromillen skal sættes ned fra 34 til 30 promille.

Spændet for grundskyldspromillen foreslås således ændret fra spændet mel-

lem mindst 16 og højst 34 promille til højst 30 promille.

UDKAST

I lovforslagets § 28 foreslås det imidlertid, at kommunalbestyrelsen for ind-

komstårene/kalenderårene 2024-2028 ikke skal kunne fastsætte satsen for

grundskyld højere end satsen for grundskyld angivet for den pågældende

kommune i lovforslagets bilag 1.

Forslaget indebærer således, at der vil blive fastsat et loft for promillen for

hver enkelt kommune. Forslaget skal ses i sammenhæng med kompensati-

onsaftalen, hvorefter de kommunale grundskyldspromiller ikke kan sættes

op i perioden 2021-2028. Den fastsatte grundskyldspromille for hver enkelt

kommune for indkomstårene/kalenderårene 2021-2028 skal udgøre et loft

for den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte. Lof-

tet over stigninger i grundskylden skal sikre tryghed om boligbeskatningen.

Det fremgår videre af kompensationsaftalen, at grundskyldspromillerne for

indkomståret/kalenderåret 2024 fastsættes ved lov, så provenuet fra grund-

skylden i hver enkelt kommune i 2024 svarer til, hvad grundskylden i 2024

ville udgøre med de skatteregler, der er gældende i 2023.

I 5-årsperioden 2024-2028 vil kommunalbestyrelsen således ikke kunne

sætte satsen for grundskylden op, men kun ned, i forhold til den sats, der er

fastsat for den pågældende kommune i lovforslagets bilag 1. Kommunalbe-

styrelsen vil således kunne fastsætte en lavere sats, herunder 0 pct., for et

eller flere år i 5-årsperioden, men den vil ikke kunne fastsætte en højere sats

end angivet i lovforslagets bilag 1. Det fremgår af boligskatteforliget, at

kommuner, hvor loftet for grundskyldspromillen på 30 umiddelbart reduce-

rer provenuet af grundskylden i 2024, vil blive fuldt ud kompenseret af sta-

ten for mindreprovenuet. Det fremgår videre, at kompensationen til kom-

munerne videreføres til og med budgetåret 2028 og reguleres med regule-

ringsprocenten efter personskattelovens § 20.

Fra og med indkomståret/kalenderåret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit

kunne sætte satsen for grundskylden op i forhold til det loft, der foreslås at

gælde for indkomstårene/kalenderårene 2024-2028, dog højst til 30 pro-

mille.

3.3. Dækningsafgift

3.3.1. Satser for dækningsafgift af offentlige ejendomme og erhvervs-

ejendomme

3.3.1.1. Gældende ret

I § 23 i lov om kommunal ejendomsskat reguleres dækningsafgift af offent-

lige ejendomme. Det er i bestemmelsen fastsat, at der af ejendomme, der er

UDKAST

dækningsafgiftspligtige, opkræves dækningsafgift af grundværdien med

halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst med 15 promille.

Satsen er således normeret i forhold til kommunens grundskyldspromille,

men med et loft. Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens

§ 17 værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grun-

den vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

Videre er fastsat, at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke

kan fastsætte grundskyldspromillen for dækningsafgift højere end promil-

lerne for kalenderåret 2020 eller indføre dækningsafgift. For hvert af skat-

teårene 2022 og 2023 opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet

for skatteåret 2021. Det fremgår herefter af forarbejderne til lov nr. 2614 af

28. december 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 88 som fremsat,

side 7, at der i foråret 2023 vil blive fremsat et lovforslag, hvormed det vil

blive foreslået at fastsætte nye promiller for dækningsafgift for offentlige

ejendomme.

I § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat reguleres dækningsafgift af er-

hvervsejendomme. Efter bestemmelsen svares dækningsafgift af ejen-

domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lig-

nende øjemed, af 80 pct. af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen

fastsat promille, der højst kan udgøre 10.

For skatteåret 2022 udgør den kommunespecifikke promille den promille,

der er fastsat i lovens bilag 1. Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere

promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, udgør promillen for

skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i lovens bilag 2.

For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promil-

len højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i lovens bilag 1. Loftet

skal ses i sammenhæng med kompensationsaftalen, hvorefter de kommu-

nale dækningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme ikke kan sættes op i

årene 2021-2028.

Derudover er det fastsat, at for ejendomme, der delvis anvendes til kontor,

forretning, hotel, værksted eller lignende øjemed, betales dækningsafgift

kun, når den del af grundværdien, der anvendes til de nævnte formål, udgør

mere end halvdelen af grundværdien for hele ejendommen. Dækningsafgift

af erhvervsejendomme betales med samme promille af 80 pct. af den del af

grundværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejen-

dommen.

UDKAST

I § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat reguleres en stigningsbe-

grænsning og en bundgrænse for dækningsafgiften af erhvervsejendomme.

Reglerne blev indsat ved lov nr. 2614 af 28. december 2021. Det fremgår af

bestemmelsen, at frem til udsendelse af den første almindelige vurdering

eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 udgør en fo-

reløbigt beregnet dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendoms-

skat som minimum det samme beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for

skatteåret 2021, og beløbet kan maksimalt stige med 30 pct. i forhold til det

beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021.

Med bestemmelsen bliver ejere af en erhvervsejendom, der står til at stige

mere end 30 pct. i forhold til den dækningsafgift, der blev opkrævet for skat-

teåret 2021, midlertidigt friholdt for at betale stigningen, der ligger ud over

de 30 pct., indtil den endelige dækningsafgift kan beregnes. Når ejeren mod-

tager den nye vurdering, vil den endelige dækningsafgift kunne beregnes,

og der vil ske efterregulering. Er den endelige dækningsafgift højere end

dækningsafgiften for skatteåret 2021 tillagt 30 pct., vil differencen blive op-

krævet, når den nye vurdering foreligger, og den endelige dækningsafgift

kan beregnes. Er den endelige dækningsafgift derimod lavere end dæknings-

afgiften for skatteåret 2021, vil differencen blive udbetalt. Det er kun ejen-

domme, der vil få foretaget en foreløbig dækningsafgiftsberegning på bag-

grund af en videreført vurdering, der er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår videre af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at har

kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for

skatteåret 2021, reguleres grænserne som nævnt forholdsmæssigt. Fastsæt-

ter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2023 eller et senere år en anden pro-

mille end promillen for det forudgående skatteår, reguleres grænserne for

den foreløbige opkrævning for det forudgående skatteår forholdsmæssigt.

Det betyder, at fastsættes promillen for 2026 eksempelvis til 6, og var pro-

millen 8 for 2025, vil stigningsbegrænsningen og bundgrænsen for den fo-

reløbige opkrævning herefter skulle nedsættes forholdsmæssigt, dvs. med

en fjerdedel.

Der beregnes en foreløbig dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal

ejendomsskat på grundlag af den senest foretagne fordeling af ejendommens

grundværdi frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller om-

vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Derudover fremgår det af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at

bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beregningsgrundlag,

UDKAST

omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter § 23 A, anvendes den

foreløbige grundværdi, som det foreløbige beregningsgrundlag er ansat ef-

ter, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift

frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering

efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.

Bestemmelsen sikrer, at ejere af nyopståede erhvervsejendomme løbende

vil blive opkrævet foreløbig dækningsafgift og således ikke vil blive mødt

af store efteropkrævninger, alene fordi der i en årrække ikke er blevet op-

krævet dækningsafgift. Skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige

grundværdi har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af det

resterende beløb. Hvis det modsat skulle vise sig, at den foreløbige grund-

værdi har været ansat for højt, vil det overskydende beløb blive tilbagebe-

talt. Eftersom det foreløbige beregningsgrundlag frit kan ændres af ejen-

domsejeren, kan det fastsættes, så det afspejler, at ejendommen er delvist

fritaget for grundskyld, og at der dermed ikke skal svares dækningsafgift af

denne del.

3.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om satser for dækningsafgift efter §§ 23 og 23 A i lov om kom-

munal ejendomsskat foreslås videreført med visse ændringer i lovforslagets

§ 29.

For dækningsafgift af offentlige ejendomme foreslås det, at kommunalbe-

styrelsen skal fastsætte satsen for dækningsafgiften af grundværdien, dog

højst med den promille, der er fastsat i lovforslagets bilag 2 eller en lavere

sats.

Forslaget indebærer, at det vil være op til kommunalbestyrelsen at fastsætte

satsen for dækningsafgiften af grundværdien af offentlige ejendomme, dog

højst med den promille, der er fastsat i lovforslagets bilag 2. Satsen i bilag

2 vil dermed udgøre et permanent loft for den promillesats, som kommunal-

bestyrelsen vil kunne fastsætte.

Det fremadrettede loft over satsen for dækningsafgift af offentlige ejen-

domme skal ses i sammenhæng med den hidtidige grænse for dækningsaf-

giftssatsen. Forslaget er ikke reguleret i boligskatteforliget, men det vil være

uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne gives adgang til ubegrænset at be-

skatte hinanden, regionerne eller staten via dækningsafgift. Endvidere gæl-

der, at med de nye, under ét lavere satser for grundskyld, kan den hidtidige

grænse for satsen for dækningsafgift for offentlige ejendomme, hvor denne

UDKAST

fastsættes som halvdelen af den almindelige grundskyldspromille, ikke vi-

dereføres uden at skabe betydelig omfordeling internt mellem kommunerne.

For dækningsafgift af erhvervsejendomme foreslås det at videreføre gæl-

dende ret om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte satsen for dæknings-

afgiften af grundværdien, dog højst med 10 promille. Det foreslås videre, at

for kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte

satsen for dækningsafgiften af grundværdien højere end satsen i lovforsla-

gets bilag 3.

Forslaget indebærer for det første, at det er op til kommunalbestyrelsen at

fastsætte satsen for dækningsafgiften af grundværdien af erhvervsejen-

domme, dog højst med en promille på 10.

Forslaget indebærer imidlertid også, at satserne, der for hver enkelt kom-

mune er fastsat i lovforslagets bilag 3, udgør et midlertidigt loft for den pro-

millesats, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte for kalenderårene 2024-

2028. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan sætte satsen op i denne

periode. Forslaget skal ses i sammenhæng med kompensationsaftalen, hvor-

efter de kommunale dækningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme ikke

kan sættes op i kalenderårene 2021-2028. Loftet for promillesatsen for hver

enkelt kommune, der fremgår af lovforslagets bilag 3, er en videreførelse af

de gældende lofter i bilag 1 og 2 i lov om kommunal ejendomsskat. Fra og

med kalenderåret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit kunne fastsætte satsen

for dækningsafgiften af grundværdien af erhvervsejendomme, som dog

højst kan udgøre 10 promille.

Derudover foreslås det at videreføre de gældende regler i § 27, stk. 2, i lov

om kommunal ejendomsskat om stigningsbegrænsningen for den foreløbige

opkrævning af dækningsafgift for erhvervsejendomme, dog med den æn-

dring, at det for ejere af ejendomme, der var dækningsafgiftspligtige i 2023,

vil være valgfrit, om vedkommende vil beskattes på baggrund af den fore-

løbige vurdering, som foreslås indført med de nye bestemmelser i ejendoms-

vurderingslovens §§ 89 b og c, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om æn-

dring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurde-

ringsloven og forskellige andre love, eller om der indtil udsendelse af den

første almindelige vurdering skal ske opkrævning med udgangspunkt i det

beløb, som blev opkrævet i 2023, dvs. dermed med udgangspunkt i de gæl-

dende regler. For ejere af ejendomme, som bliver dækningsafgiftspligtige

den 1. januar 2024 eller senere, vil opkrævningen af dækningsafgift i alle

tilfælde ske på baggrund af den foreløbige vurdering, som foreslås indført

UDKAST

med de nye bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og c, jf. det

samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kom-

munal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

For så vidt angår en nærmere beskrivelse af de foreløbige vurderinger, hen-

vises til pkt. 3.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.4. Hæftelse og pante- og fortrinsret for grundskyld og dækningsafgift

3.4.1. Gældende ret

Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter samtlige skatte- og af-

giftsbeløb med påløbne renter på den pågældende ejendom i dens helhed

med den for kommunale ejendomsskatter og afgifter hjemlede pante- og for-

trinsret. Det følger også af § 29, at den kommunale ejendomsskat svares af

den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som

adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede

skatterne af ejendommen.

Bestemmelsen hjemler pante- og fortrinsret for henholdsvis grundskyld og

dækningsafgift, som kommunerne i dag anvender ved inddrivelse af ubetalt

grundskyld og dækningsafgift for alle ejendomstyper.

Det forhold, at grundskylden og dækningsafgiften hæfter på ejendommen

med en pante- og fortrinsret, følger også af § 2 i forordning nr. 18026 af 8.

juli 1840 (amtstueforordningen). Efter § 2 i amtstueforordningen gælder for-

trinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det betyder, at den ubetalt

grundskyld og dækningsafgift skal være inddrevet inden udløbet af fristen

på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Pante- og fortrinsretten er en fortrinsstillet lovbestemt panteret hæftende på

fast ejendom. Panteretten medfører, at et krav på betaling af grundskyld og

dækningsafgift har virkning over for en tredjepart, selv om kravet ikke er

tinglyst. Fortrinsretten medfører, at grundskylden og dækningsafgiften har

plads i dækningsrækkefølgen før andre pantekrav, der ligeledes hæfter på

ejendommen.

Pante- og fortrinsretten bevirker derfor, at grundskyld og dækningsafgift,

der ikke betales, som udgangspunkt altid kan inddrives, hvis ejeren af ejen-

dommen ikke kan betale sin grundskyld og dækningsafgift og kreditoren

anvender pante- og fortrinsretten inden dens udløb efter 2 år og 3 måneder.

UDKAST

Ved ejerskifte af en ejendom, hvorpå der hæfter en fordring med pante- og

fortrinsret, opstår der et solidarisk skyldforhold mellem køber og sælger,

men deres hæftelse for kravet er forskellig.

Sælgeren (den skattepligtige) hæfter altid personligt og ubegrænset for kra-

vet, hvorfor kommunen vil kunne begære udlæg i sælgers samlede formue.

Køberen hæfter ligeledes for betaling af kravet, men kun med den købte

ejendom. Kommunen kan derfor ikke foretage inddrivelsesskridt mod andre

dele af køberens samlede formue.

Grundskyld og dækningsafgift, der sendes til inddrivelse, vurderer kommu-

nen selv, om kommunen vil foretage inddrivelsesskridt mod sælgers formue

eller købers ejendom.

Indtræder der en efterregulering af et eller flere tidligere kalenderår, som

medfører en restskat for en tidligere ejerperiode, vil der være en forskel på,

om efterreguleringen sker på baggrund af en ændret ejendomsvurdering,

f.eks. som følge af en klage, eller om efterreguleringen skyldes en erstatning

af et foreløbigt beskatningsgrundlag, som f.eks. en videreført 2011-vurde-

ring.

I første tilfælde sker efterreguleringen til ejerne af ejendommen for den pe-

riode, som efterreguleringen vedrører, hvilket kan være flere ejere tilbage i

tid. I det sidste nævnte tilfælde sker efterreguleringen til den, der på tids-

punktet for efterreguleringen ejer ejendommen, dvs. den til nuværende ejer

af ejendommen, jf. § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat, som om-

handler efterregulering som følge af en foreløbig opkrævning af grundskyld

og dækningsafgift, udgør en undtagelse til dette udgangspunkt. En efterop-

krævning af grundskyld og dækningsafgift sker efter denne bestemmelse

sammen med den førstkommende rateopkrævning eller en ekstraordinær ra-

teopkrævning, hvorved skattepligten påhviler ejeren af ejendommen på ud-

sendelsestidspunktet for opkrævningen – uanset at der er indtrådt et eller

flere ejerskifter mellem udsendelsestidspunktet og perioden, der efterregu-

leres.

Den nuværende ejer har dermed ikke mulighed for at forsøge at indhente

den opkrævede grundskyld og dækningsafgift hos den tidligere ejer med

hjemmel i lov, § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

UDKAST

Ligeledes gælder det, at den nuværende ejer modtager for meget betalt

grundskyld og dækningsafgift, uanset at betalingen er foretaget af en eller

flere tidligere ejere af ejendommen.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med boligskatteforliget forenkles opkrævningen af grundskyld af ejerboli-

ger, der alene er ejet af fysiske personer, ved at ensrette den med opkræv-

ningen af ejendomsværdiskat, hvorfor grundskylden for fysiske personer,

der ejer en ejerbolig, vil skulle opkræves via personskattesystemerne i form

af forskuds- og årsopgørelsen.

Ved opkrævningen via personskattesystemerne vil grundskylden ophøre

som en selvstændig fordringstype. Det foreslås derfor, at grundskyld af ejer-

boliger, som alene er ejet af fysiske personer, opkræves som A- eller B-

skatterater via boligejerens forskudsskat og endeligt via slutskatten, ligesom

det er tilfældet med ejendomsværdiskatten.

Ændringen af opkrævning af grundskyld af ejerboliger, som alene er ejet af

fysiske personer, hvorfor der ikke længere vil være tale om en selvstændig

fordringstype, betyder, at grundskyld fra og med 2024 ikke kan hæfte på

ejendommen med en pante- og fortrinsret. I stedet vil boligejeren hæfte per-

sonligt for betalingen af grundskyld efter kildeskattelovens afsnit VII og

ubetalt grundskyld vil blive inddrevet efter reglerne i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Det følger ligeledes af boligskatteforliget, at staten vil skulle overtage op-

krævningen af grundskyld og dækningsafgift for andre ejendomme end ejer-

boliger, der alene er ejet af fysiske personer. Det foreslås i lovforslagets §§

4 og 11, at grundskyld og dækningsafgift for ejendomme omfattet af be-

stemmelserne fortsat vil hæfte på ejendommen i dens helhed med pante- og

fortrinsret, ligesom det foreslås, at det fortsat vil være ejeren af ejendom-

men, der vil være skattepligtig for betalingen af grundskyld og dækningsaf-

gift. Det betyder, at alle andre ejendomme end dem, der er nævnt i § 3, stk.

1, nr. 1-4, og som alene er ejet af fysiske personer, fortsat vil være omfattet

af pante- og fortrinsretten.

Det forhold, at grundskyld og dækningsafgift for disse ejendomme fortsat

vil hæfte på ejendommen i dens helhed, vil indebære, at grundskyld og dæk-

ningsafgift er sikret ved pant i hele ejendommen og ikke kun i den enkelte

ejers andel, dvs. retten til ejerens andel i ejendommens provenu ved salg af

ejendommen.

UDKAST

Pligten til at betale grundskyld og dækningsafgift vil påhvile ejeren af ejen-

dommen, som ifølge et autoritativt register ejer ejendommen. Data fra auto-

ritative registre kan udelukkende tilpasses af de relevante myndigheder,

hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningen. Det kan

f.eks. være cvr-registret og Ejerfortegnelsen. Det vil være ejerforholdene på

det tidspunkt, hvor grundskylden forfalder til betaling, der vil være afgø-

rende for, hvem der vil skulle betale grundskylden og dækningsafgiften.

En potentiel køber af en ejendom vil fortsat kunne blive bekendt med grund-

skyld og dækningsafgift, som hæfter på den pågældende ejendom i dens

helhed med den foreslåede pante- og fortrinsret. Der henvises til pkt. 3.13 i

lovforslagets almindelige bemærkninger om tilgængeliggørelse af krav om-

fattet af en lovbestemt panteret.

Indtræder der en efterregulering af grundskyld og dækningsafgift for et tid-

ligere kalenderår i tilfælde, hvor der er indtrådt et eller flere ejerskifter, vil

tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld og dækningsafgift skulle ske

til den, som var ejer af ejendommen på det tidspunkt, efterreguleringen ved-

rører. Ligeledes vil en opkrævning af for lidt betalt grundskyld og dæknings-

afgift blive rettet mod den, som var ejer af ejendommen på det tidspunkt,

efterreguleringen vedrører.

Det nyopståede krav, der opstår som følge af efterreguleringen, vil dog –

ligesom for ordinært opkrævet grundskyld og dækningsafgift for de omfat-

tede ejendomme – hæfte med en pante- og fortrinsret på ejendommen. Er

der indtrådt et ejerskifte vil den nuværende ejer dermed også hæfte for be-

talingen, men hæftelsen vil være begrænset til ejendommen. Er den tidligere

ejere af ejendommen dermed ikke betalingsdygtig, vil Skatteforvaltningen

kunne rette kravet mod ejendommen.

Fordi grundskyld af ejerboliger, der alene ejes af fysiske personer, ikke vil

være omfattet af pante- og fortrinsretten, ligesom disse ikke betaler dæk-

ningsafgift, så vil risikoen for, at en efterregulering af en tidligere ejerperi-

ode rammer den nuværende ejerperiode, primært være til stede for juridiske

personer, erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme.

Pante- og fortrinsretten foreslås dermed for andre ejendomme end ejerboli-

ger, der alene er ejet af fysiske personer, videreført med lovforslaget, hvor-

for staten vil kunne anvende den som et inddrivelsesværkstøj i form af ud-

pantning med henblik på en tvangsauktion.

UDKAST

Ændringen består i, at den nuværende undtagelse til skattepligten for beta-

ling af grundskyld og dækningsafgift i efterreguleringstilfælde i § 27, stk. 4,

i lov om kommunal ejendomsskat, ikke foreslås videreført i dette lovforslag.

I efterreguleringstilfælde vil skattepligten for betaling af en efteropkrævning

påhvile ejeren af ejendommen, som ejede ejendommen i den periode, efter-

opkrævningen vedrører.

Opstår der dermed en efteropkrævning af grundskyld og dækningsafgift, vil

opkrævningen først skulle rettes mod den tidligere ejer, inden kravet vil

kunne rettes mod den nuværende ejer af ejendommen, som kun vil hæfte for

grundskyld og dækningsafgift med sin ejendom.

Efter det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love foreslås det, at Skatteforvaltningen tillige overtager inddrivelsen af

grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne. I den forbindelse vil § 11 i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse ved inddrivelse

af grundskyld og dækningsafgift. Efter § 11 er al gæld til det offentlige om-

fattet af en udpantningsret, hvorfor restanceinddrivelsesmyndigheden vil

kunne anvende pante- og fortrinsretten til at foretage udpantning i ejendom-

men. Pante- og fortrinsretten vil dermed blot medføre dækning af grund-

skylden og dækningsafgiften før alle tinglyste fordringer, der hæfter på ejen-

dommen. Pengesummen, der i sidste instans opnås ved et salg af ejendom-

men på en tvangsauktion, vil dermed skulle dække ubetalt grundskyld og

dækningsafgift før fordringer uden en fortrinsret. Skatteforvaltningen vil

med forslaget således forventeligt opnå fuld dækning af grundskyld og dæk-

ningsafgift i inddrivelsen af ubetalt grundskyld og dækningsafgift. Med for-

slaget tilsigtes ikke en ændring af gældende praksis vedrørende pante- og

fortrinsretten, udover den ovenfor beskrevne ændring af hæftelsen ved et

ejerskifte.

3.5. Ejendomsbeskatning af fremmede staters diplomater m.v.

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 2, at personer omfattet af kil-

deskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskat. Kildeskatteloven re-

gulerer, hvilke personer der er undtaget fra pligten til at svare indkomstskat.

Med henvisningen til kildeskattelovens § 3 er følgende personer undtaget

fra ejendomsværdiskat:

Kongen og dennes ægtefælle.

UDKAST

Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, el-

ler for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge,

samt deres ægtefæller.

Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræ-

sentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer

samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstem-

melse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbin-

delser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser

samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober

1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsen-

tationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt

repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse

med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf.

lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

Efter gældende ret og praksis er ansatte i internationale organisationer med

diplomatstatus ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat af fast ejendom

i Danmark. Er den ansatte fuldt skattepligtig til Danmark, omfatter ejen-

domsværdiskatten også fast ejendom i udlandet. Baggrunden er, at ansatte i

internationale organisationer med diplomatstatus ikke er omfattet af kilde-

skattelovens § 3. Det samme gælder for de øverste administrative ledere og

deres stedfortrædere ansat i internationale organisationer, som Danmark har

indgået værtsaftaler med.

Det fremgår videre af § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, at fremmede

staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme er fritaget for grundskyld på

betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme i

vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang Danmark ved

mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere

ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller

konsulære repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne

repræsentationers og organisationers personale samt dettes familiemedlem-

mer.

Med bestemmelsen er fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejen-

domme fritaget for grundskyld, hvis ambassaden selv ejer den pågældende

ejendom. Ejes en ejendom af eksempelvis et selskab, er det uden betydning

for grundskylden, at ejendommen udlejes til en ambassade eller en interna-

tional organisation. Derudover er det en betingelse for fritagelse for grund-

skyld, at der foreligger gensidighed. Det indebærer, at den danske stat skal

UDKAST

fritages for skatter af grundværdien eller skatter, der kan sidestilles hermed,

af fast ejendom i den pågældende stat.

Foruden fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme er ejen-

domme, der ejes af fremmede stater til brug for diplomatiske eller konsulære

repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsen-

tationers og organisationers personale samt familiemedlemmer, fritaget for

grundskyld, hvis Danmark har forpligtet sig hertil.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indskrænke kredsen for, hvilke personer og hvilke ejen-

domme der er fritaget for ejendomsværdiskat og grundskyld. Indskrænknin-

gen skal ses i lyset af, at de gældende fritagelser i ejendomsværdiskatteloven

og lov om kommunal ejendomsskat for fremmede staters diplomater m.v.

rækker videre end Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Wei-

nerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og til Wie-

nerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser.

Efter artikel 23, stk. 1, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser

er Danmark forpligtet til at fritage udsenderstaten og repræsentationen for

alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens om-

råde, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra så-

danne som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter artikel 34, litra b, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser

er Danmark endvidere forpligtet til at fritage en diplomatisk repræsentant

for alle afgifter og skatter, det være sig på personer eller ejendele, stats-,

amts- eller kommuneskatter, med undtagelse af afgifter og skatter på privat,

fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium, medmindre den be-

siddes på udsenderstatens vegne til brug for repræsentationen.

Efter litra b er en diplomatisk repræsentant således ikke fritaget for ejen-

domsskatter på privat, fast ejendom beliggende i Danmark, medmindre den

pågældende besidder ejendommen på udsenderstatens vegne til brug for re-

præsentationen.

Ifølge artikel 1 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser define-

res en diplomatisk repræsentant som »repræsentationschefen eller et med-

lem af repræsentationens diplomatiske personale«. Diplomatisk personale

defineres som »medlemmer af repræsentationens personale, som har diplo-

matisk rang«.

UDKAST

Ifølge artikel 1 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser define-

res »repræsentationens medlemmer« som »repræsentationschefen og repræ-

sentationens personale«. »Repræsentationens personale« defineres som »det

diplomatiske personale, det administrative og tekniske personale samt tje-

nestepersonalet«.

Efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er Danmark såle-

des forpligtet til at fritage diplomatiske repræsentanter, herunder repræsen-

tationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske eller admi-

nistrative og tekniske personale, for ejendomsværdiskat af privat, fast ejen-

dom i Danmark, hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten

til brug for repræsentationen. Såfremt udsenderstaten er ejer af ejendom-

men, pålægges ejendommen ikke ejendomsværdiskat, fordi det kun er fysi-

ske personer, der kan pålægges ejendomsværdiskat. I sådanne tilfælde vil

der således ikke være nogen ejendomsværdiskat at fritage for.

Efter artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser er

Danmark forpligtet til at fritage konsulatsområdet og den udsendte konsu-

latschefs bolig, som ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der

handler på dennes vegne, for alle stats-, amts- eller kommuneskatter og af-

gifter bortset fra sådanne, som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser er

Danmark endvidere forpligtet til at fritage det konsulatsområde, som hører

til en konsulær repræsentation, der ledes af en honorær konsulatsembeds-

mand og ejes af eller er lejet af udsenderstaten, for enhver form for stats-,

amts- og kommunale afgifter og skatter bortset fra sådanne, som udgør be-

taling for konkrete tjenesteydelser.

Ifølge artikel 1 i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser defineres

et konsulatområde som »de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende

grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære re-

præsentations formål«. Konsulær repræsentation defineres som »ethvert ge-

neralkonsulat, konsulat, vicekonsulat eller konsularagentur«. Konsulatchef

defineres som »den person, som har til opgave at virke i en sådan egenskab«.

Efter Wienerkonventionen om konsulære forbindelser er Danmark således

forpligtet at fritage de bygninger eller dele af sådanne med tilhørende grund

uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til den konsulære repræsen-

tations formål og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller lejes af

UDKAST

udsenderstaten eller en person, der handler på dennes vegne, for grundskyld.

Videre er Danmark forpligtet til at fritage de bygninger eller dele af sådanne

med tilhørende grund uanset ejerforholdet, som udelukkende benyttes til

den konsulære repræsentations formål, og som hører til en konsulær repræ-

sentation, der ledes af en honorær konsulatsembedsmand og ejes af eller er

lejet af udsenderstaten.

På baggrund af Danmarks forpligtelser efter artikel 23, stk. 1, og artikel 34,

litra b, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser foreslås det i

lovforslagets § 2, at følgende er fritaget for ejendomsværdiskat:

Udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer af repræsenta-

tionens diplomatiske eller administrative og tekniske personale er

undtaget fra ejendomsværdiskat, hvis de besidder privat, fast ejen-

dom på udsenderstatens vegne på repræsentationens område til brug

for repræsentationen.

På baggrund af Danmarks forpligtelser efter artikel 23, stk. 1, og artikel 34,

litra b, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser og Danmarks

forpligtelser efter artikel 32, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventio-

nen om konsulære forbindelser, foreslås det videre i lovforslagets § 5, at

følgende er fritaget for grundskyld:

Udsenderstaten og udsenderstatens repræsentationschef og medlem-

mer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekni-

ske personale, hvis de besidder privat, fast ejendom på udsendersta-

tens vegne på repræsentationens område til brug for repræsentatio-

nen.

Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet

af en udsendt konsul, og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt

disse ejes eller lejes af udsenderstaten eller en person, der handler på

udsenderstatens vegne.

Udsenderstaten på konsulatområdet, som hører til en konsulær re-

præsentation, der ledes af en honorær konsulatembedsmand og ejes

af eller lejes af udsenderstaten.

Med forslagene vil andre end repræsentationschefen fra en fremmed stat og

medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tek-

niske personale ikke skulle fritages for ejendomsværdiskat og grundskyld af

fast ejendom, som den pågældende person besidder på den fremmede stats

vegne til brug for repræsentationen. Det betyder, at disse repræsentationers

UDKAST

familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab ikke længere

vil være omfattet af fritagelserne for ejendomsværdiskat og grundskyld, som

det er tilfældet efter gældende ret. Det vil også sige, at internationale orga-

nisationer og organisationers personale samt personalets familiemedlemmer

heller ikke vil være omfattet af fritagelserne for ejendomsværdiskat og

grundskyld, som det også er tilfældet efter gældende ret for grundskyld.

Med forslagene vil fremmede staters nævnte konsulatsejendomme blive fri-

taget for grundskyld. Det betyder, at ejendomme, der ejes af internationale

organisationer eller af repræsentationers og organisationers personale samt

dettes familiemedlemmer, ikke længere vil være omfattet af fritagelsen for

grundskyld, som det er tilfældet efter gældende ret.

De personer og ejendomme, som i dag er fritaget for ejendomsværdiskat og

grundskyld, men som med forslaget ikke længere vil være det fra og med

indkomståret 2024, vil således skulle betale ejendomsværdiskat og grund-

skyld fra og med indkomståret 2024. Det vil gælde, uanset om den pågæl-

dende fysiske eller juridiske person til og med indkomståret 2023 har været

fritaget efter gældende regler i ejendomsværdiskatteloven og i lov om kom-

munal ejendomsskat. Det betyder, at eksempelvis et familiemedlem til en

fremmed stats repræsentationschef, som har været fritaget for ejendomsvær-

diskat og grundskyld efter gældende regler siden eksempelvis indkomståret

2016, vil skulle betale ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med ind-

komståret 2024.

3.6. Rabatordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

3.6.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende ret regler om en rabatordning for ejerboliger ejet

af fysiske personer.

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en rabatordning for ejerboliger ejet af fysiske

personer. Det fremgår af boligskatteforliget, at der skal indføres en perma-

nent skatterabat, der skal sikre, at ingen boligejere, der har overtaget en ejer-

bolig inden 2024, skal betale højere samlede ejendomsskatter (med nye skat-

tesatser på nye vurderinger med forsigtighedsprincippet) for indkomståret

2024, end hvis der var ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft til og

med indkomståret 2024. Ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet

er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Det fremgår videre af boligskatteforliget, at skatterabatten skal

omfatte ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer.

UDKAST

Det foreslås derfor i lovforslagets kapitel 6, at der ydes en samlet rabat i

ejendomsværdiskat og grundskyld til fysiske personer, der ejer ejerboliger,

og som ved overgangen fra reglerne i ejendomsværdiskatteloven og lov om

kommunal ejendomsskat til reglerne i dette lovforslag pålægges højere sam-

let ejendomsværdiskat og grundskyld. Fysiske personer, der ejer ejerboliger,

og som ved overgangen fra de gældende regler til reglerne i dette lovforslag

ville skulle betale højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld, vil såle-

des blive tildelt en samlet rabat.

For at en boligejer kan blive omfattet af den foreslåede rabatordning, vil det

være en forudsætning, at boligejeren ejer en ejerbolig ved overgangen fra

de gældende regler til reglerne i dette lovforslag. Med forslaget er det også

en forudsætning, at samtlige ejere af en ejerbolig er fysiske personer. Fysi-

ske personer, der ejer ejerboliger sammen med juridiske personer, og juri-

diske personer og andre ejendomme end ejerboliger vil ikke være omfattet

af rabatordningen.

Det vil indebære, at juridiske personer, der ejer andre ejendomme, f.eks.

erhvervsejendomme, ikke vil være omfattet. Det kan eksempelvis være et

selskab, der ejer en ejendom med det formål at udleje denne eller med det

formål at drive virksomhed. Det vil videre indebære, at selskaber og andre

juridiske personer, der ejer ejerboliger, heller ikke vil være omfattet. Det

kan eksempelvis være et selskab, der ejer en bolig med henblik på at huse

selskabets ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Det vil der-

udover indebære, at fysiske personer, der ejer andre ejendomme, ikke vil

være omfattet. Det kan eksempelvis være en fysisk person, der ejer en er-

hvervsejendom.

Juridiske personer, der ejer ejerboliger og andre ejendomme, fysiske perso-

ner, der ejer andre ejendomme end ejerboliger, og fysiske og juridiske per-

soner, der sammen ejer ejerboliger, vil i stedet blive omfattet af de foreslå-

ede regler om en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld. Dette vil

ligeledes gælde for medlemmer af kongehuset, som er undtaget fra ind-

komstskat efter kildeskattelovens § 3, stk. 1. For nærmere om den foreslåede

stigningsbegrænsningsordning henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Den foreslåede afgrænsning af ejendomme vil indebære, at alle ejendomme,

der pålægges grundskyld ved overgangen til 2024, vil være en ejendoms-

type, der enten vil kunne være omfattet af den foreslåede rabatordning efter

UDKAST

lovforslagets kapitel 6 eller den foreslåede stigningsbegrænsningsordning

efter lovforslagets kapitel 7.

Ud over de ovenfor fremhævede forudsætninger for at være omfattet af den

foreslåede rabatordning vil der gælde følgende betingelser:

1) For så vidt angår rabat i ejendomsværdiskat, skal ejendommen være

en type, som er nævnt i lovforslagets § 3, og for så vidt angår rabat i

grundskyld, skal ejendommen være en type, som er nævnt i lov-

forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller være en ubebygget grund, hvorpå

der kan opføres en ejerbolig.

2) Ejendommen skal være overtaget senest den 31. december 2023.

3) Ejendommen skal som udgangspunkt være omfattet af ejendoms-

værdiskat og grundskyld for indkomståret 2024.

Lovforslagets § 3 indeholder en afgrænsning af de typer af ejendomme, der

omfattes af ejendomsværdiskat i Danmark, og som kan anvendes til bebo-

else af ejeren. Disse benævnes i det følgende ejerboliger.

Forskellen på de typer af ejendomme, der er omfattet af henholdsvis rabat i

ejendomsværdiskat og rabat i grundskyld, skal ses i lyset af systemmæssige

hensyn. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt.

2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en afgrænsning af de typer af

ejendomme, hvis ejer fra og med indkomståret 2024 vil få opkrævet grund-

skyld via Skatteforvaltningens personskattesystemer og dermed vil være

omfattet af rabat i grundskyld. Følgende ejendomme er omfattet af lov-

forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4:

Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boli-

genheder, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er

foretaget fordeling af ejendomsværdien.

Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendoms-

vurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendoms-

værdi og en særskilt grundværdi.

Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi

og en særskilt grundværdi.

UDKAST

Der ydes ikke rabat i grundskyld for ejendomme omfattet af lovforslagets §

3, stk. 1, nr. 5-10, fordi grundskyld for disse ejendomstyper opkræves hos

hovedejeren via Skatteforvaltningens opkrævningssystem skattekontoen.

Det vil indebære, at fysiske personer, der ejer ejendomme, der er nævnt i

lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil være omfattet af den foreslåede rabat-

ordning efter lovforslagets kapitel 6 for ejendomsværdiskat og af den fore-

slåede stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7 for grund-

skyld. Følgende ejendomme er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10:

Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder,

der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, og

hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en

ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen.

Lejligheder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom

med tre til seks boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af

en eller flere ejere.

Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med

tre til seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april

1994 var beboet af ejerne.

Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere

end to boligenheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et bolig-

sameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et

andet fællesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og hvor

der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en boligenhed i ejendom-

men.

Ejendomme over 5.000 m

, der helt eller delvist er beliggende i land-

zone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens

§ 36 fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øv-

rige del af ejendommen.

Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel,

for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37,

stk. 1, ansættes for den del, der knytter sig til ejerboligen.

Med forslaget vil rabat i grundskyld heller ikke omfatte ejendomme nævnt

i lovforslagets § 3, stk. 2, som omfatter ejendomme beliggende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland. Det skyldes, at udenlandske ejendomme, ejen-

domme på Færøerne eller i Grønland, ikke pålægges grundskyld efter dan-

ske regler, hvorfor der således ikke vil være en grundskyld at yde rabat i.

Udenlandske ejendomme vil således heller ikke være omfattet af den fore-

slåede stigningsbegrænsningsordning efter lovforslagets kapitel 7.

UDKAST

Betingelsen om, at ejendommen skal være overtaget senest den 31. decem-

ber 2023, vil indebære en skæringsdato for, hvornår ejendommen senest vil

skulle være overtaget for at være omfattet af rabatordningen. Det afgørende

for, at en ejerbolig anses for overtaget senest den 31. december 2023, vil

være, om den overtagelsesdato, der fremgår af købsaftaler, tinglyste skøder

eller lignende er senest den 31. december 2023. Fysiske personer, der over-

tager en ejerbolig den 1. januar 2024 eller senere, vil ikke opfylde betingel-

sen og vil dermed ikke være omfattet af rabatordningen.

Overtagelsesdatoen er en objektiv skæringsdato, som altid vil være tilgæn-

gelig og fremgå af købsaftaler og tinglyste skøder, jf. tinglysningslovens §

6. Derudover er køber skattepligtig i henhold til ejerboligen fra den dato,

køberen overtager ejerboligen i henhold til disse dokumenter. Endvidere vil

alle fysiske personer, der har betalt ejendomsværdiskat af en given ejerbolig

i 2023, blive sikret mod stigninger i ejendomsværdiskatten og grundskylden

ved overgangen til reglerne i dette lovforslag pr. 1. januar 2024.

Det forhold, at ejendommen skal være omfattet af ejendomsværdiskat for

indkomståret 2024, vil indebære, at boligejeren vil skulle pålægges at betale

ejendomsværdiskat af ejerboligen for indkomståret 2024 for at blive omfat-

tet af rabat i ejendomsværdiskat. Dog vil boligejeren blive omfattet af rabat

i ejendomsværdiskat, selv om boligejeren ikke betaler ejendomsværdiskat

for indkomståret 2024 som følge af, at ejendommen er udlejet eller på anden

måde ikke kan tjene til bolig for ejeren.

Det forhold, at ejendommen skal være omfattet af grundskyld for indkomst-

året 2024, vil indebære, at boligejeren vil skulle pålægges at betale grund-

skyld af ejerboligen for indkomståret 2024 for at blive omfattet af rabat i

grundskyld.

For ejerboliger, der nybygges eller ombygges, foreslås ud over de ovenfor

foreslåede beskrevne betingelser en yderligere betingelse om, at den ny- el-

ler ombyggede ejerbolig vil skulle være færdigmeldt til kommunen senest

den 1. januar 2024. Forslaget vil indebære et objektivt tidspunkt for, hvornår

en ny- eller ombygget ejerbolig skal være færdig- henholdsvis ombygget for

at blive omfattet af ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 og dermed

også af rabat i ejendomsværdiskat.

Byggeri, der færdigmeldes den 2. januar 2024 eller senere, vil således ikke

være omfattet af ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 og vil dermed

heller ikke være omfattet af rabat i ejendomsværdiskat. Selv om en boligejer

100

UDKAST

ikke vil blive omfattet af rabat i ejendomsværdiskat, vil boligejeren stadig

kunne omfattes af rabat i grundskyld, jf. nedenfor om opgørelse af skattera-

batten. Der vil skulle betales grundskyld af ejendommen, selv om ejerboli-

gen på grunden ikke er færdigbygget, og boligejeren vil således i sådanne

tilfælde ved overgangen til indkomståret 2024 få rabat i grundskyld, selv

om ejerboligen ikke er færdigbygget senest den 1. januar 2024.

Det afgørende skæringspunkt er tidspunktet for ejerens færdigmelding af

byggeriet til kommunalbestyrelsen og ikke kommunalbestyrelsens behand-

ling af færdigmeldingen. Reglerne om byggeri og færdigmelding heraf hen-

hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort.

Forslaget skal ses i lyset af, at ejerboliger, der færdigbygges midt i et år,

først får en offentlig ejendomsvurdering ved en almindelig vurdering eller

ved en omvurdering førstkommende 1. januar, jf. ejendomsvurderingslo-

vens §§ 5 og 6. Ejerboligen eksisterer således først i beskatningsmæssig for-

stand fra og med førstkommende 1. januar, og den nye vurdering foreslås at

udgøre beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med det år,

hvor vurderingen foretages, jf. lovforslagets § 13, stk. 3. For at en nybygget

ejerbolig vil være omfattet af ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 og

omfattet af rabat i ejendomsværdiskat, skal ejendommen således vurderes

pr. 1. januar 2024, og skæringstidspunktet om færdigmelding den 1. januar

2024 følger derfor vurderingsterminen efter ejendomsvurderingsloven.

Eksempelvis vil en nybygget ejerbolig, der bliver færdigmeldt i september

2023, få den første offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2024, hvor-

efter ejeren vil skulle betale skat af ejendommen fra og med indkomståret

2024.

For ejerboliger, der ombygges, og hvor der efter byggelovgivningen er krav

om byggetilladelse til ombygningen, vil forslaget indebære, at en ejer vil

skulle færdigmelde en ombygning af ejerboligen senest den 1. januar 2024,

for at ejerboligen, som den fremstår efter ombygningen, vil blive omfattet

af ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 og dermed også af rabat i ejen-

domsværdiskat.

En boligejer, der færdigmelder en ombygning den 2. januar 2024 eller se-

nere, vil således kun blive omfattet af rabat i ejendomsværdiskat for ejerbo-

ligen, som den fremstod før ombygningen. Det betyder, at det med forslaget

vil afhænge af tidspunktet for færdigmeldingen af ombygningen, om rabat i

ejendomsværdiskat vil skulle baseres på ejerboligen, som den fremstod før

101

UDKAST

ombygningen, eller på ejerboligen, som den fremstår efter ombygningen.

Det skyldes, at ombygningen alene vil indgå i den ejendomsvurdering, der

ligger til grund for beregningen af rabatten, såfremt ombygningen er fær-

digmeldt senest den 1. januar 2024. Hvis ombygningen ikke færdigmeldes

senest denne dato, vil ombygningen således ikke være omfattet af ejendoms-

værdiskat for indkomståret 2024 og kan dermed heller ikke omfattes af rabat

i ejendomsværdiskat. Det er således kun den del af ejerboligen, der er om-

fattet af ejendomsværdiskat for 2024, der kan omfattes af rabat i ejendoms-

værdiskat.

I tilfælde, hvor en ombygning er igangsat i 2023 og først færdigmeldes f.eks.

den 1. februar 2024, vil det således kun være ejerboligen, som den fremstod

før ombygningen, som omfattes af rabat i ejendomsværdiskat. Det samme

vil gælde ombygninger i tilfælde, hvor en ejerbolig har lidt væsentlig skade

som følge af en brand i 2023, og genopførelsen af ejerboligen først færdig-

meldes f.eks. den 1. marts 2024.

Tilfælde, hvor boligejeren eksempelvis selv har foranlediget nedrivning af

en eksisterende ejerbolig med henblik på at bygge en ny ejerbolig, vil med

forslaget anses som nybyggeri, uanset om den nye ejerbolig bygges på en

eksisterende sokkel fra den tidligere ejerbolig eller ej. Den nye ejerbolig vil

skulle være færdigmeldt senest den 1. januar 2024, for at boligejeren vil

blive omfattet af rabat i ejendomsværdiskat. I sådanne tilfælde vil boligeje-

ren således ikke være omfattet af rabat i ejendomsværdiskat for den tidligere

eksisterende ejerbolig. En boligejer vil heller ikke blive omfattet af rabat i

ejendomsværdiskat, hvis byggeriet af boligejerens ejerbolig ikke når at blive

færdigmeldt senest den 1. januar 2024 som følge af eksempelvis forsinkelser

i byggeprocessen.

Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne

træffe afgørelse om bortfald af rabat i ejendomsværdiskat i skattespekulati-

onstilfælde, hvor der ved grov uagtsomhed eller ved forsæt er sket færdig-

melding af byggeri, der ikke er færdigbygget senest den 1. januar 2024, med

det formål at blive omfattet af rabat i ejendomsværdiskat. Dette kan eksem-

pelvis vedrøre tilfælde, hvor der sker færdigmelding af et byggeri den 1.

januar 2024, hvortil der er givet byggetilladelse, men hvor byggeriet ikke er

påbegyndt eller afsluttet, og ejerboligen åbenlyst er ubeboelig.

Om en boligejer, der ejer en ejerbolig senest den 31. december 2023, vil

skulle betale højere samlede ejendomsskatter ved overgangen til indkomst-

året 2024, beregnes med udgangspunkt i de gældende regler i

102

UDKAST

ejendomsværdiskatteloven, herunder reglerne om ejendomsværdiskatte-

stoppet, og lov om kommunal ejendomsskat, herunder reglerne om grund-

skatteloftet.

Ved samlet rabat forstås rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld under ét.

Dog vil der kunne være tilfælde, hvor rabatten udgøres af enten ejendoms-

værdiskat eller grundskyld, jf. nedenfor. Det foreslås, at til brug for opgø-

relsen af den samlede rabat anvendes såkaldte forskelsbeløb – ét for ejen-

domsværdiskat og ét for grundskyld.

Til brug for opgørelsen af den samlede rabat vil der for det første skulle

opgøres et forskelsbeløb for ejendomsværdiskatten. Forskelsbeløbet vil ud-

gøre forskellen mellem den ejendomsværdiskat, der vil skulle betales for

indkomståret 2024, og den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales for

indkomståret 2024, hvis satserne og reglerne om ejendomsværdiskattestop

og stigningsbegrænsning i ejendomsværdiskatteloven var videreført.

Med forslaget vil opgørelse af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat ske

ved, at ejendomsværdiskatten beregnes på helårsniveau opgjort den 1. ja-

nuar 2024 efter reglerne i dette lovforslag med fradrag for den beregnede

ejendomsværdiskat efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven. I forskelsbe-

løbet vil der være taget højde for nedslag efter ejendomsværdiskattelovens

§§ 6 og 7, som foreslås videreført i lovforslagets §§ 23 og 24 med ændrede

satser. I forskelsbeløbet indgår videre værdien af stigningsbegrænsningen i

ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens §§ 5-10.

I det pågældende indkomstår vil forskelsbeløbet blive justeret for reduktio-

ner på baggrund af udlejning, ubeboelighed m.v. samt ejerandel og tilhø-

rende ejerperiode.

Opgørelsen af ejendomsværdiskat efter dette lovforslag vil skulle ske ud fra

beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, som udgør 80 pct. af den

ansatte ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den

pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf. lovforslagets § 13.

Som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdi-

skatteloven vil ejendomsværdiskattestoppet skulle anvendes, herunder den

laveste af følgende værdier:

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejen-

dom i året før indkomståret.

103

UDKAST

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. ja-

nuar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. ja-

nuar 2002.

Ejendomsværdiskattestoppet gælder også ejendomme, som er nye, eller som

er ændret efter 2001 ved eksempelvis nybygning eller ombygning. For at

undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem på den ene side nye eller

ændrede ejendomme og på den anden side eksisterende, uændrede ejen-

domme, er der i ejendomsvurderingsloven fastsat regler om, at vurderings-

myndigheden tillige skal foretage en vurdering på 2001/2002-niveau for nye

og ændrede ejendomme – de såkaldte skattestopsberegninger. Disse skatte-

stopsberegninger foretages ved, at den pågældende ejendom vurderes i ak-

tuelt niveau, og at denne vurdering derefter regnes tilbage til 2001/2002-

niveau, henholdsvis tilbage til basisåret, ved hjælp af et ejendomsprisindeks

efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-48.

Der foretages således en særlig vurdering af ombygningen svarende til, hvad

ejendommen inklusive ombygningen ville have været vurderet til i

2001/2002. Tilsvarende gælder for nye ejendomme, der er opført efter den

1. januar 2001.

For nærmere om ejendomsværdiskattestoppet henvises til pkt. 3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

For det andet vil der skulle opgøres et forskelsbeløb for grundskylden. For-

skelsbeløbet vil udgøre forskellen mellem den grundskyld, der efter lov-

forslaget vil skulle betales for indkomståret 2024, og den grundskyld, der

ville skulle betales for indkomståret 2024, hvis reglerne om grundskattelof-

tet i lov om kommunal ejendomsskat var videreført, beregnet med anven-

delse af den grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for

indkomståret 2023.

Med forslaget vil opgørelse af forskelsbeløbet for grundskyld ske ved, at

grundskylden beregnes på helårsniveau opgjort den 1. januar 2024 efter reg-

lerne i dette lovforslag med fradrag for den opgjorte grundskyld efter reg-

lerne i lov om kommunal ejendomsskat. I det pågældende indkomstår vil

forskelsbeløbet skulle justeres forholdsmæssigt for reduktioner på baggrund

af ejerandel, tilhørende ejerperiode m.v.

104

UDKAST

Ved den opgjorte grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat forstås

grundskylden før fradrag for eventuelle beløb indefrosset i medfør af hen-

holdsvis pensionistlåneordningen i kapitel 1 og den midlertidige indefrys-

ningsordning i kapitel 2 i grundskyldslåneloven. Disse regler foreslås delvist

videreført i lovforslagets kapitel 8, herunder med den ændring, at den mid-

lertidige indefrysningsordning foreslås erstattet med en permanent indefrys-

ningsordning.

Opgørelsen af grundskyld efter dette lovforslag vil skulle ske ud fra beskat-

ningsgrundlaget for grundskylden, som udgør 80 pct. af den grundværdi, der

efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det

forudgående indkomstår, jf. lovforslagets § 17, med den grundskyldspro-

mille, der er fastsat for indkomståret 2024. Som beskatningsgrundlag for

grundskylden efter lov om kommunal ejendomsskat vil grundskatteloftet

finde anvendelse, hvorefter grundskylden vil blive opgjort ud fra et beskat-

ningsgrundlag, som udgør 80 pct. af den laveste grundværdi af følgende

grundværdier:

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer og med

reduktion for fritagelser for grundskyld.

2) Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag

for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb forhø-

jes med en reguleringsprocent, som udgør den skønnede stigning i det

samlede kommunale udskrivningsgrundlag med tillæg af 3 pct.

Efter lov om kommunal ejendomsskat er beskatningsgrundlaget for grund-

skyld således den laveste værdi af enten grundværdien for skatteåret eller

grundværdien for det forudgående skatteår forhøjet med en reguleringspro-

cent. Ved beregning af forskelsbeløbet for grundskyld vil der derfor skulle

anvendes en reguleringsprocent til brug for afgørelsen af, hvilken grund-

værdi, der vil være den laveste for indkomståret 2024. Med forslaget vil

reguleringsprocenten for indkomståret 2024 udgøre 2,8 pct.

For nærmere om grundskatteloftet og beskatningsgrundlag for grundskyld

henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5 vurderes ejerboliger som udgangspunkt

i lige år. Grundlaget for beregning af forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat

og af forskelsbeløbet for grundskyld vil efter det samtidigt fremsatte lov-

forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i første omgang være en

105

UDKAST

foreløbig 2022-vurdering, som gælder for indkomståret 2024. For ejerboli-

ger, der vurderes i ulige år, herunder ejerboliger, der anvendes til erhvervs-

mæssige formål, vil en foreløbig 2023-vurdering i første omgang gælde for

indkomståret 2024 og danne grundlag for beregning af forskelsbeløbene.

Forskelsbeløbene vil blive efterreguleret, når de foreløbige vurderinger er-

stattes af endelige vurderinger, jf. pkt. 3.12 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat vil være udtryk for, at ejen-

domsværdiskatten opgjort på grundlag af de vurderinger, der er grundlaget

for ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024, og med de skattesatser,

der foreslås i lovforslagets § 22, vil medføre en højere ejendomsværdiskat

end den ejendomsværdiskat, der ville skulle betales, såfremt reglerne i ejen-

domsværdiskatteloven skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med

gældende skattesatser og med ejendomsværdiskattestoppet. Hvis reglerne

med lovforslaget vil indebære en højere ejendomsværdiskat end ved opret-

holdelsen af reglerne i ejendomsværdiskatteloven, vil der være grundlag for

rabat i ejendomsværdiskatten. Et negativt forskelsbeløb for ejendomsværdi-

skat vil derimod være udtryk for, at ejendomsværdiskatten opgjort på grund-

lag af den vurdering, der er grundlaget for ejendomsværdiskatten for ind-

komståret 2024, og med de skattesatser, der foreslås i lovforslagets § 22, vil

medføre en lavere ejendomsværdiskat end den ejendomsværdiskat, der ville

skulle betales, såfremt reglerne i ejendomsværdiskatteloven skulle anvendes

for indkomståret 2024, dvs. med gældende skattesatser og med ejendoms-

værdiskattestoppet. Hvis reglerne med lovforslaget vil indebære en lavere

ejendomsværdiskat end ved opretholdelsen af reglerne i ejendomsværdi-

skatteloven, vil der ikke være grundlag for rabat i ejendomsværdiskatten.

Et positivt forskelsbeløb for grundskyld vil være udtryk for, at grundskylden

opgjort på grundlag af de vurderinger, der er grundlaget for beregningen af

grundskylden for indkomståret 2024, vil medføre en højere grundskyld end

den grundskyld, der ville skulle betales, såfremt reglerne i lov om kommu-

nal ejendomsskat skulle anvendes for indkomståret 2024, dvs. med gæl-

dende promiller for 2023 og reglerne om grundskatteloft. Hvis reglerne i

nærværende lovforslag vil indebære en højere grundskyld end ved oprethol-

delsen af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat, vil der være grundlag

for rabat i grundskylden. Et negativt forskelsbeløb for grundskyld vil der-

imod være et udtryk for, at grundskylden opgjort på grundlag af de vurde-

ringer, der er grundlaget for grundskylden for indkomståret 2024, vil med-

føre en lavere grundskyld end den grundskyld, der ville skulle betales, så-

fremt reglerne i lov om kommunal ejendomsskat skulle anvendes for

106

UDKAST

indkomståret 2024, dvs. med gældende promiller for 2023 og reglerne om

grundskatteloftet. Hvis reglerne i nærværende lovforslag vil indebære en la-

vere grundskyld end ved opretholdelsen af reglerne i lov om kommunal

ejendomsskat, vil der ikke være grundlag for rabat i grundskylden.

Den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld vil udgøre summen

af en rabat i ejendomsværdiskat og en rabat i grundskyld, som beregnes på

baggrund af de opgjorte forskelsbeløb for henholdsvis ejendomsværdiskat

og grundskyld. Ved fastsættelsen af rabatterne for henholdsvis ejendoms-

værdiskat og grundskyld vil forskelsbeløbene for henholdsvis ejendoms-

værdiskat og grundskyld skulle ses i forhold til hinanden.

Rabatten i ejendomsværdiskat vil blive fastsat som forskelsbeløbet for ejen-

domsværdiskatten, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for grund-

skyld, hvis dette er negativt.

Rabatten i ejendomsværdiskat kan dog ikke blive mindre end 0 kr. Rabatten

for ejendomsværdiskat fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1) Summen af et positivt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat og et negativt

forskelsbeløb for grundskyld er 0 kr. eller et negativt beløb.

2) Forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller et negativt beløb.

3) Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat.

Rabatten i grundskyld vil blive fastsat som for forskelsbeløbet for grund-

skylden, hvis dette er positivt, tillagt forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat,

hvis dette er negativt. Ligesom det gælder for rabatten i ejendomsværdiskat,

kan rabatten i grundskylden dog heller ikke blive mindre end 0 kr. Rabatten

i grundskyld fastsættes til 0 kr. i følgende tilfælde:

1) Summen af et positivt forskelsbeløb for grundskyld og et negativt for-

skelsbeløb for ejendomsværdiskat er 0 kr. eller et negativt beløb.

2) Forskelsbeløbet for grundskyld er 0 kr. eller et negativt beløb.

3) Der ikke er opgjort et forskelsbeløb for grundskyld.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med

3.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er negativt med 1.000 kr., vil

rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde udgøre 2.000 kr. Da forskels-

beløbet for grundskyld er negativt, vil rabatten i grundskyld i dette tilfælde

udgøre 0 kr. Da den samlede rabat vil udgøre summen af rabatten for

107

UDKAST

henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den samlede rabat i dette

eksempel således udgøre 2.000 kr.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er positivt med

4.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld også er positivt med 4.000 kr.,

vil rabatten i ejendomsværdiskat i dette tilfælde udgøre 4.000 kr. Da for-

skelsbeløbet for grundskyld er positivt med 4.000 kr., vil dette beløb udgøre

rabatten i grundskyld, jf. forslaget i stk. 3. Da den samlede rabat vil udgøre

summen af rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, vil den

samlede rabat i dette eksempel således udgøre 8.000 kr.

Er summen af rabatterne positiv, vil det betyde, at boligejeren vil blive på-

lagt at betale højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld med nye skat-

tesatser på nye vurderinger for indkomståret 2024, end hvis reglerne om

ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft var videreført til og med ind-

komståret 2024, hvorefter boligejeren vil blive tildelt en samlet rabat i den

ejendomsværdiskat henholdsvis grundskyld, som boligejeren pålægges at

betale af ejerboligen. Er summen af rabatterne derimod 0 kr., vil det betyde,

at boligejeren ikke vil blive pålagt at betale højere samlet ejendomsværdi-

skat og grundskyld med nye skattesatser af nye vurderinger for indkomståret

2024, end hvis reglerne om ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft for

grundskyld videreføres til og med indkomståret 2024, hvorefter ejeren ikke

vil blive tildelt en rabat.

Den samlede rabat ydes for hver enkelt ejerbolig. Har en skattepligtig flere

ejerboliger, for hvilke der ydes rabat, vil der for hver enkelt ejendom således

blive ydet én samlet rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld. Den skatte-

pligtige får dog ét samlet rabatbeløb indregnet i sin årsopgørelse for alle

ejerboliger, hvor rabatbeløbet for hver enkelt ejendom også vil fremgå.

Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor rabatten ikke vil kunne opgøres for

ejendommen, hvorfor det foreslås, at hvis der ikke kan opgøres en samlet

rabat, opgøres rabatten særskilt for henholdsvis ejendomsværdiskat og

grundskyld. Forslaget tager højde for, at der vil kunne være situationer, hvor

der ikke vil kunne beregnes rabat på tværs af ejerfordelinger af ejendom-

men. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet for visse tofamiliehuse. I

disse tilfælde vil der skulle beregnes grundskyld for den samlede ejendom

og herefter et forskelsbeløb for grundskyld for den samlede ejendom. Dette

forskelsbeløb vil herefter blive fordelt efter ejerandel, og dette vil ikke blive

udlignet med et eventuel negativt forskelsbeløb for ejendomsværdiskat.

108

UDKAST

Det bemærkes, at der ved opgørelsen af den samlede rabat på forskudsop-

gørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 ikke vil ske en tværgående bereg-

ning af de to skattearter, således at et negativt forskelsbeløb fratrækkes i et

positivt forskelsbeløb. Det vil således kun være positive forskelsbeløb, og

ikke negative forskelsbeløb, der vil få betydning ved opgørelsen af den sam-

lede rabat ved fastsættelsen af forskudsskatten for indkomstårene 2024 og

2025.

Det er af systemmæssige årsager nødvendigt at indføre denne overgangsre-

gel vedrørende implementering af opgørelsen af den samlede rabat på for-

skudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Det skyldes, at funktio-

naliteten til beregning af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grund-

skyld, hvor negative forskelsbeløb fratrækkes i positive forskelsbeløb, først

udvikles på årsopgørelsen for 2024, som opgøres i marts 2025. Forskudsop-

gørelserne for indkomstårene 2024 og 2025 udkommer i november i hen-

holdsvis 2023 og 2024, hvorfor funktionaliteten ikke vil kunne indgå heri.

Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Den samlede rabat vil således ud over på forskudsopgørelsen for indkomst-

årene 2024 og 2025 skulle beregnes tværgående. Ved opgørelsen af den en-

delige skat for indkomståret 2024 ved årsopgørelsen for 2024, som opgøres

i marts 2025, og for efterfølgende indkomstår vil den samlede rabat således

indgå korrekt i boligejerens forskuds- og årsopgørelse.

Som følge af, at negative forskelsbeløb ikke vil kunne fratrækkes positive

forskelsbeløb, vil boligejere kunne opleve, at den samlede rabat på forskuds-

opgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 vil kunne afvige fra den sam-

lede rabat, der opgøres på årsopgørelsen for de samme indkomstår.

Hvis begge forskelsbeløb er positive, vil den samlede rabat udgøre hen-

holdsvis det positive forskelsbeløb for ejendomsværdiskat og det positive

forskelsbeløb for grundskyld. I sådanne tilfælde vil boligejeren ikke opleve,

at den samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og

2025 vil afvige fra den samlede rabat på årsopgørelsen for indkomstårene

2024 og 2025.

Hvis begge forskelsbeløb er 0 kr. eller negative, vil den samlede rabat fast-

sættes til 0 kr. I sådanne tilfælde vil boligejeren heller ikke opleve, at den

samlede rabat på forskudsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025 vil

109

UDKAST

afvige fra den samlede rabat på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og

2025.

Hvis det ene forskelsbeløb er positivt, men det andet forskelsbeløb er nega-

tivt, vil den samlede rabat udgøre forskelsbeløbet, som er positivt. I sådanne

tilfælde vil boligejeren opleve, at den samlede rabat på forskudsopgørelsen

for indkomstårene 2024 og 2025 vil være større end den samlede rabat på

årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025. Ved en sådan afvigelse vil

boligejeren opleve restskatter ved opgørelsen af den endelige skat ved års-

opgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025.

Eksempelvis hvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med

1.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 3.000 kr., vil

den samlede rabat udgøre 3.000 kr. på forskudsopgørelsen for indkomst-

årene 2024 og 2025. Da negative forskelsbeløb vil skulle fratrækkes positive

forskelsbeløb på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025, vil den

samlede rabat ved opgørelse heraf ved årsopgørelsen for indkomstårene

2024 og 2025 endeligt udgøre 2.000 kr. I dette eksempel vil boligejeren så-

ledes få en restskat på 1.000 kr. pr. indkomstår.

Hvis eksempelvis forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat er negativt med

6.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er positivt med 2.000 kr., vil

den samlede rabat udgøre 2.000 kr. på forskudsopgørelsen for indkomst-

årene 2024 og 2025. Da negative forskelsbeløb vil skulle fratrækkes positive

forskelsbeløb på årsopgørelsen for indkomstårene 2024 og 2025, vil den

samlede rabat ved opgørelse heraf ved årsopgørelsen for indkomstårene

2024 og 2025 endeligt udgøre 0 kr., fordi det positive forskelsbeløb i dette

tilfælde er mindre end det negative forskelsbeløb. I dette eksempel vil bo-

ligejeren få en restskat på 2.000 kr. pr. indkomstår.

Boligejeren vil efter kildeskattelovens regler kunne vælge at overføre rest-

skatter på op til 18.300 kr. (2010-niveau) til betaling via efterfølgende ind-

komstårs forskudsskat.

Det fremgår af boligskatteforliget, at det opgjorte rabatbeløb vil blive fast-

holdt nominelt i efterfølgende år indtil rabattens bortfald, som er beskrevet

nærmere nedenfor. Videre fremgår det, at rabatten ikke vil falde, selv om

den samlede boligskat måtte falde efter indkomståret 2024. Den nominelle

fastholdelse af den samlede rabat vil indebære, at rabatten som udgangs-

punkt vil være et fastlåst beløb og vil være uafhængig af den fremtidige

prisudvikling og de fremtidige offentlige ejendomsvurderinger.

110

UDKAST

Det fremgår imidlertid af boligskatteforliget, at der vil skulle tages højde for

situationer, hvor det oprindelige grundlag for opgørelse af den samlede rabat

ændrer sig. Dette kan for det første skyldes midlertidige hændelser som ek-

sempelvis udleje. Her vil den samlede rabat skulle reduceres, fordi pligten

til at betale ejendomsværdiskat vil bortfalde som følge af udlejningen. Når

udlejningen ophører, vil ejeren igen skulle betale ejendomsværdiskat, og

ejeren vil igen blive ydet rabat i ejendomsværdiskat.

Ud over midlertidige hændelser vil det også kunne skyldes permanente hæn-

delser, eksempelvis som følge af reduceret beskatningsgrundlag, hvor den

ansatte ejendomsværdi og den ansatte grundværdi reduceres. I eksemplet

med reduceret beskatningsgrundlag vil det indebære, at den samlede rabat

vil skulle omregnes, så rabatten vil afspejle reduceringen. Beskatnings-

grundlaget kan eksempelvis reduceres, hvis ejendomsvurderingen falder,

som bl.a. kan skyldes lavkonjunktur i samfundet, forurening af grunden,

brand eller nedrivning af bebyggelse på ejendommen.

I overensstemmelse med boligskatteforliget foreslås det, at den samlede ra-

bat vil blive

reduceret i tilfælde af midlertidige hændelser som udlejning og

ubeboelighed.

Ud over midlertidige hændelser vil den samlede rabat også kunne reduceres

som følge af permanente hændelser som delvist ejerskifte og ved fritagelse

for grundskyld efter lovforslagets kapitel 1.

Ændringer af en ejendom i indkomståret 2024 eller senere indkomstår, som

efter ejendomsvurderingslovens § 6 vil føre til omvurdering, vil derimod

ikke påvirke den samlede rabat. Den samlede rabat vil således ikke blive

reduceret i tilfælde, hvor ændringer af en ejendom vil medføre et reduceret

beskatningsgrundlag, og hvor den ansatte ejendomsværdi og den ansatte

grundværdi reduceres m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 6. Det skyldes,

at Skatteforvaltningens it-systemer ikke vil kunne håndtere en sådan genbe-

regning. Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt.

2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår videre af boligskatteforliget, at rabatten skal reduceres i situa-

tioner, hvor den samlede boligskat inklusive skatterabat ellers vil blive ne-

gativ. Det foreslås således, at den samlede rabat også vil kunne nedsættes

midlertidigt, hvis de samlede boligskatter inklusive den samlede rabat vil

blive negativ.

111

UDKAST

I tilfælde, hvor den opgjorte ejendomsværdiskat for et efterfølgende ind-

komstår måtte falde til et beløb, der er mindre end rabatten i ejendomsvær-

diskat, der er opgjort for indkomståret 2024, vil rabatten i ejendomsværdis-

katten for det pågældende indkomstår blive nedsat med et beløb, der svarer

til forskellen mellem den opgjorte ejendomsværdiskat og rabatten i ejen-

domsværdiskat.

Det betyder, at forskelsbeløbet vil blive reduceret i det eller de indkomstår,

hvor den opgjorte ejendomsværdiskat er mindre end rabatten i ejendoms-

værdiskat. Hvis ejendomsværdiskatten et efterfølgende indkomstår stiger

igen, hvorefter ejendomsværdiskatten for det pågældende indkomstår ikke

vil være mindre end rabatten i ejendomsværdiskat, vil rabat i ejendomsvær-

diskat igen udgøre rabatten i ejendomsværdiskat. Det betyder, at nedsættel-

sen vil være midlertidig for det eller de efterfølgende indkomstår, hvor ejen-

domsværdiskatten er mindre end forskelsbeløbet for ejendomsværdiskat.

Hvis f.eks. en boligejer betaler 8.000 kr. i ejendomsværdiskat efter gæl-

dende regler i ejendomsværdiskatteloven og vil skulle betale 15.000 kr. i

ejendomsværdiskat efter dette lovforslag og de nye vurderinger, vil forskels-

beløbet for ejendomsværdiskat være positivt og udgøre 7.000 kr., som også

vil udgøre rabatten i ejendomsværdiskat i de tilfælde, der er ikke vil være et

negativt forskelsbeløb for grundskyld, som ved opgørelsen af rabatten i

ejendomsværdiskat vil skulle fratrækkes i det positive forskelsbeløb for

ejendomsværdiskat. Hvis boligmarkedet herefter falder væsentligt i f.eks.

2035 som følge af lavkonjunktur, hvorefter ejendomsværdiskatten for et

indkomstår falder til 6.500 kr., vil rabatten i ejendomsværdiskat nedsættes

med 500 kr., og ejendomsværdiskatten inkl. rabat for det pågældende ind-

komstår vil dermed udgøre 0 kr.

Rabatten i ejendomsværdiskat vil således ikke kunne overstige den opgjorte

ejendomsværdiskat for et efterfølgende indkomstår og dermed medføre, at

ejendomsværdiskatten vil blive negativ.

Det samme vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor den opgjorte grundskyld

for et efterfølgende indkomstår måtte falde til et beløb, der er mindre end

rabatten i grundskyld, der er opgjort for indkomståret 2024. Rabatten for

grundskyld vil således heller ikke kunne overstige den opgjorte grundskyld

for et efterfølgende indkomstår og dermed medføre, at grundskylden vil

blive negativ. Der henvises til eksemplet for ejendomsværdiskat ovenfor.

112

UDKAST

Det sikres således, at den samlede boligskat ikke vil kunne blive negativ, og

at der dermed ikke vil ske udbetaling af rabatbeløb i form af overskydende

skat i en situation, hvor rabatten i henholdsvis ejendomsværdiskat eller

grundskyld vil være større end den beregnede ejendomsværdiskat eller

grundskyld for et indkomstår.

Det fremgår af boligskatteforliget, at den nominelle videreførelse af rabatten

skal ske, indtil boligen sælges (ejerskifte), hvorefter rabatten bortfalder. Ved

ejerskifte af en ejerbolig vil pligten for sælger til at betale både ejendoms-

værdiskat og grundskyld bortfalde og overgå til en ny ejer. Det foreslås så-

ledes, at den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld vil bortfalde

som følge af ejerskiftet, fordi sælgeren af ejendommen, der erhvervede

denne senest den 31. december 2023, ikke længere vil være skattepligtig af

ejendommen.

Den nye boligejer, som har overtaget ejerboligen, vil således ikke blive om-

fattet at rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, men skal betale ejen-

domsværdiskat og grundskyld i forhold til de nye satser, der foreslås med

dette lovforslag, og det foreslåede beskatningsgrundlag bestående af de nye

vurderinger fratrukket 20 pct. (forsigtighedsprincippet). Fra tidspunktet for

ejerskiftet og de efterfølgende år vil rabatten dermed være bortfaldet, og den

vil således ikke gælde for de efterfølgende ejere af ejerboligen.

Sker der eksempelvis ejerskifte af en ejerbolig den 1. januar 2027, vil sæl-

geren ikke skulle betale ejendomsværdiskat eller grundskyld for indkomst-

året 2027, og rabatten vil derfor bortfalde, så der ikke skal ydes rabat for

indkomståret 2027. Sker der ejerskifte af en ejerbolig senere i indkomståret,

eksempelvis den 1. maj 2027, vil sælgeren skulle betale ejendomsværdiskat

og grundskyld for 2027 vedrørende den periode, sælgeren har ejet ejerboli-

gen, dvs. fra og med den 1. januar til og med den 30. april, og sælgeren vil

derfor også være berettiget til rabat for denne periode. Herefter vil sælgeren

ikke længere skulle betale ejendomsværdiskat og grundskyld af ejerboligen

eller blive ydet rabat herfor.

I det år en ejerbolig skifter ejer, vil den samlede rabat således blive nedsat

forholdsmæssigt for samme periode, som ejendomsværdiskatten nedsættes.

Det fremgår videre af boligskatteforliget, at hvis ejendommen overdrages til

en ægtefælle ved ejerens død eller i levende live, skal rabatten videreføres.

Det foreslås derfor, at rabatten ikke vil bortfalde ved helt eller delvist

113

UDKAST

ejerskifte mellem ægtefæller. Det vil også gælde, selv om den ægtefælle,

der overtager ejendommen, ikke selv stod som ejer den 31. december 2023.

Ægtefællens overdragelse af ejendommen vil eksempelvis omfatte situatio-

ner, hvor ejeren overdrager en ejendom til ægtefællen i forbindelse med, at

ejeren flytter på plejehjem, overdragelse af ejendommen ved salg, overdra-

gelse af ejendommen som gave, overdragelse af ejendommen ved skils-

misse. Dette vil også omfattet tilfælde, hvor overdragelse af ejendommen

som følge af et skifte i forbindelse med ejerens død. Sidder en ægtefælle i

uskiftet bo, vil ægtefællen overtage den afdøde ægtefælles rabat for dennes

ejerandel.

I tilfælde, hvor den ægtefælle, der overtager ejendommen i forbindelse med

ejerens død eller skilsmisse, gifter sig igen, vil rabatten ikke bortfalde. Den

nye ægtefælle vil således kunne overtage rabatten, hvis ejendommen efter-

følgende overdrages til den nye ægtefælle.

Forslaget vil ikke vedrøre tilfælde, hvor der sker overdragelse af en ejerbolig

mellem ugifte samlevende. Det betyder, at en ejers ugifte samlevende ikke

vil kunne overtage rabatten, hvis ejerboligen efterfølgende overdrages til

denne.

I tilfælde, hvor en ejerbolig overdrages til den ene ægtefælle i forbindelse

med skilsmisse, hvor der endnu ikke er sket deling af boet, foreslås det, at

ægtefællen vil overtage rabatten for den pågældende ejerbolig på tidspunk-

tet for skilsmissen. Forslaget vil indebære, at den ægtefælle, der overtager

ejerboligen i forbindelse med skilsmisse, vil overtage rabatten på tidspunk-

tet for skilsmissen, selv om der endnu ikke er sket deling af boet. Hvis en

skilsmisse gennemføres før en bodeling, vil ægtefællen, der overtager ejer-

boligen, således overtage ægtefællens rabat allerede på tidspunktet for skils-

missen og ikke først fra tidspunktet for bodelingen.

Ud over ved ejerskifte foreslås det, at rabatten vil bortfalde, når en ejerbolig

i indkomståret 2024 eller et efterfølgende år ændrer anvendelse til f.eks. en

erhvervsejendom. Rabatten vil bortfalde fra det tidspunkt, den ændrede an-

vendelse får skattemæssig betydning for ejendommen, dvs. ved førstkom-

mende vurderingstermin for ejendommen pr. 1. januar.

I tilfælde, hvor der i ejerkredsen af en ejerbolig med flere ejere sker helt

eller delvist ejerskifte til en eller flere juridiske personer, vil rabat i grund-

skyld bortfalde for alle ejerne i ejerkredsen. Herefter vil ejendommen i

114

UDKAST

forhold til grundskylden være omfattet af den foreslåede stigningsbegræns-

ningsordning for grundskyld efter lovforslagets kapitel 7, jf. pkt. 3.7 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

3.7. Stigningsbegrænsningsordning for andre ejendomme

3.7.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende ret regler om en stigningsbegrænsningsordning

for andre ejendomme i form af løbende indfasning af grundskyldsstigninger.

Der har siden kalenderåret 2003 været et loft over grundlaget for beregnin-

gen af den kommunale grundskyld, det såkaldte grundskatteloft, som er re-

guleret i § 1 i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskatteloftet gælder for

alle ejendomme. Efter grundskatteloftet beregnes grundskylden med den

grundskyldspromille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, af den laveste

af følgende grundværdier:

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer med

reduktion for fritagelser for grundskyld.

2) Den skattepligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grund-

lag for påligningen af grundskyld for det forudgående år. Dette beløb

forhøjes med en reguleringsprocent, som udgør den skønnede stig-

ning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag med tillæg af

3 pct.

Grundskatteloftet udgør dermed en stigningsbegrænsning i grundskylden i

form af, at beskatningsgrundlaget, herunder grundværdien, som udgangs-

punkt højst kan udgøre det forudgående års afgiftspligtige grundværdi for-

højet med en reguleringsprocent. Grundskatteloftet er nærmere beskrevet i

pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Grundskatteloftet foreslås ikke videreført med lovforslaget, hvorfor der fra

og med kalenderåret 2024 ikke længere vil gælde et grundskatteloft, jf. også

pkt. 3.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For at sikre, at grund-

skyld af andre ejendomme end ejerboliger, der alene er ejet af fysiske per-

soner, ikke stiger markant som følge af, at grundskatteloftet afskaffes, fore-

slås det i overensstemmelse med boligskatteforliget, at der indføres en stig-

ningsbegrænsningsordning for grundskyld.

Det fremgår af boligskatteforliget, at grundskyld af andre ejendomme, her-

under erhvervsejendomme, vil blive omfattet af en moderniseret

115

UDKAST

stigningsbegrænsningsordning fra og med kalenderåret 2024, herefter om-

talt som stigningsbegrænsningsordningen, der sikrer, at der i 2024 ikke skal

betales mere i grundskyld (med nye grundskyldspromiller på nye vurderin-

ger med forsigtighedsprincippet) end efter gældende regler (med hidtidige

grundskyldspromiller på stigningsbegrænsede, nye vurderinger med forsig-

tighedsprincippet). Det fremgår af boligskatteforliget, at ordningen kun skal

vedrøre grundskyld og ikke dækningsafgift. Stigningsbegrænsningsordnin-

gen vil indebære, at der skabes en ny, implicit rabat for erhvervsejendomme

m.v., hvis grundskylden stiger hurtigt efter kalenderåret 2024.

Af boligskatteforliget fremgår det videre, at stigningsbegrænsningen skal

sikre tryghed om lejernes boligskat, så de ikke oplever store, pludselige stig-

ninger i grundskylden (der typisk overvæltes i huslejen) fra et år til det næ-

ste. Denne tryghed skabes for boligejere via indefrysningsordningen, jf. pkt.

3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår videre af boligs-

katteforliget, at erhvervsejendomme m.v. ikke kan omfattes af en sådan in-

defrysningsordning, fordi erhvervsejendomme m.v. sjældent handles uden

for portefølje, hvorved indefrysningen (skatteudskydelsen) ville blive lang-

varig. Dermed ville den indefrosne skat sjældent komme til betaling.

Videre fremgår af boligskatteforliget, at stigningsbegrænsningsordningen

vil indebære, at grundskylden for den enkelte ejendom hvert år højst kan

stige med 5 pct. af den fuldt indfasede grundskyld for at sikre mod store

grundskyldsstigninger fra et år til det næste. Ved den fuldt indfasede grund-

skyld forstås grundskyldsbetalingen baseret på den for det indeværende år

gældende vurdering fratrukket 20 pct. (forsigtighedsprincippet) og sats uden

stigningsbegrænsningen. Stigningsprocenten blev som led i drøftelser i for-

ligskredsen bag boligskatteforliget forud for vedtagelsen af lovforslag nr. L

107 A, jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021, sænket fra 5 pct. til 4,75 pct. For

almene boliger gælder dog en anden stigningsprocent, jf. nedenfor.

Af boligskatteforliget fremgår det videre, at stigningsbegrænsningsordnin-

gen udfases over tid, fordi den enkelte erhvervsejendom sjældent handles

uden for portefølje i modsætning til ejerboliger, der alene er ejet af fysiske

personer. Eksempelvis kan salg af erhvervsejendomme gennemføres ved, at

det er selskabet, som ejer ejendommen, der sælges, frem for ejendommen i

sig selv, og i så fald bliver der ikke registreret et salg af ejendommen. End-

videre er erhvervsejendomme ofte udlejningsejendomme og sælges derfor

sjældnere, og visse erhvervsejendomme bliver i praksis aldrig solgt. Det sid-

ste gælder eksempelvis for andelsboliger, hvor de enkelte andelsbeviser re-

lativt ofte sælges, men den samlede ejendom, hvorfra ejendomsskatten

116

UDKAST

opkræves, vil kun meget sjældent blive solgt. Hvis ordningen ikke udfases,

vil skattenedslaget, der følger af stigningsbegrænsningsordningen, således

kunne bestå i mange år.

I overensstemmelse med boligskatteforliget foreslås det således i lovforsla-

gets kapitel 7, at der ydes rabat i grundskyld i form af begrænsning af stig-

ninger i grundskylden til følgende ejere af ejendomme:

1) Fysiske personer, der ejer ejendomme, der ikke er nævnt i lovforsla-

gets § 38, stk. 1, nr. 1.

2) Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslaget § 38, stk.

1, nr. 1, sammen med juridiske personer, samt fysiske personer, der

efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra indkomstskat, jf.

lovforslagets § 38, stk. 2, 1. pkt.

3) Juridiske personer, der ejer ejendomme.

Ejendomme nævnt i lovforslagets § 38, stk. 1, nr. 1, altså ejerboliger eller

grunde hvorpå der skal opføres ejerboliger, som alene er ejet af fysiske per-

soner, vil ikke være omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsord-

ning efter lovforslagets kapitel 7, men vil i stedet kunne blive omfattet af

den foreslåede rabatordning efter lovforslagets kapitel 6, jf. pkt. 3.6.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning er således juridi-

ske personer, der ejer ejerboliger og andre ejendomme, samt fysiske perso-

ner, der ejer andre ejendomme end ejerboliger. Derudover vil den foreslåede

stigningsbegrænsningsordning også omfatte fysiske personer, der ejer ejer-

boliger sammen med juridiske personer. Videre vil den foreslåede stignings-

begrænsningsordning også omfatte fysiske og juridiske personer, der ejer en

ejendom nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10. Endelig vil stigningsbe-

grænsningsordningen omfatte medlemmer af kongehuset, som er undtaget

fra indkomstskat efter kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Ved andre ejendomme forstås en ejendom, som ikke kan kategoriseres som

en ejerbolig. Efter ejendomsvurderingslovens § 3 kan en ejendom, der ikke

er kategoriseret som en ejerbolig, kategoriseres som en erhvervsejendom,

en landbrugs- eller skovejendom, grunde der ligger i et kolonihaveområde

eller anden ejendom. Det betyder, at alle disse ejendomstyper vil være om-

fattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsordning. Anden ejendom kan

eksempelvis være andelsboligforeninger eller almene boliger, som dermed

også vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.

117

UDKAST

Forslaget vil således omfatte selskaber og andre juridiske personer, som ejer

sådanne ejendomme. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en ejen-

dom med det formål at udleje denne eller med det formål at drive virksom-

hed. Forslaget vil således endvidere omfatte selskaber og andre juridiske

personer, der ejer ejerboliger, samt fysiske og juridiske personer, der sam-

men ejer ejerboliger. Det kan eksempelvis være et selskab, der ejer en bolig

med henblik på at huse selskabets ansatte i forbindelse med udførelsen af

deres arbejde. Forslaget vil derudover omfatte fysiske personer, der ejer an-

dre ejendomme. Det kan eksempelvis være en fysisk person, der ejer en

ejendom, der er kategoriseret som en erhvervsejendom. Forslaget vil endelig

omfatte produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3.

Den foreslåede stigningsbegrænsningsordning vil sikre mod pludselige stig-

ninger i grundskylden og vil omfatte alle grundskyldsstigninger. Hvis vur-

deringerne på et tidspunkt fra og med kalenderåret 2025 stiger mærkbart fra

det ene år til det næste, vil stigningsbegrænsningsordningen således have

den virkning, at den nye, forhøjede grundskyld vil blive indfaset over tid,

og at en stor stigning i grundskylden gradvist vil få fuld effekt. Da stigninger

i grundskyld vil blive indfaset over tid, vil det medføre, at rabatten i form af

begrænsninger af stigninger i grundskylden omvendt vil blive udfaset over

tid.

Den foreslåede stigningsbegrænsningsordning vil konkret indebære, at for

kalenderåret 2024 vil grundskyld udgøre det laveste beløb af enten grund-

skyld opgjort efter lovforslagets kapitel 1-5 for året eller grundskyld opgjort

efter lov om kommunal ejendomsskat. For kalenderåret 2024 vil grundskyl-

den således ikke kunne overstige den grundskyld, der skulle være betalt efter

reglerne i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil medføre, at der for andre

ejendomme end ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer, ikke vil

skulle betales en højere grundskyld for kalenderåret 2024 efter de foreslåede

regler, end der ville skulle, hvis gældende regler i lov om kommunal ejen-

domsskat var videreført til og med kalenderåret 2024.

Den grundskyld, som med forslaget vil skulle pålægges for kalenderåret

2024, vil være det laveste af de to opgjorte beløb. Er beløbet efter lovforsla-

gets kapitel 1-5 større end beløbet efter lov om kommunal ejendomsskat, vil

det være et udtryk for, at anvendelse af reglerne i dette lovforslag vil med-

føre en højere beskatning end ved anvendelse af reglerne i lov om kommu-

nal ejendomsskat.

118

UDKAST

Den foreslåede stigningsbegrænsningsordning vil videre indebære, at for

kalenderåret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør grundskyld årligt det

laveste beløb af enten grundskyld opgjort efter lovforslagets kapitel 1-5 for

året eller grundskyld for det nærmest forudgående år med tillæg af højst 4,75

pct. af grundskylden efter lovforslagets kapitel 1-5.

Grundskyld opgjort efter lovforslagets kapitel 1-5 vil udgøre den fuldt ind-

fasede grundskyld, herunder grundskyldsbetalingen baseret på den for det

indeværende år gældende vurdering og sats uden stigningsbegrænsningen.

Det betyder, at Skatteforvaltningen for kalenderåret 2025 og efterfølgende

kalenderår vil skulle opgøre to beløb for grundskyld for andre ejendomme,

dels grundskyld for det aktuelle år efter lovforslaget, dels sidste års grund-

skyld med tillæg af 4,75 pct. af det indeværende års grundskyld. Den grund-

skyld, som disse ejendomme vil blive pålagt for året, vil efter forslaget være

det laveste af de to opgjorte beløb.

For kalenderåret 2025 vil det nærmest forudgående år være kalenderåret

2024, og grundskylden for dette år vil være grundskylden opgjort efter lov

om kommunal ejendomsskat. Stigningsbegrænsningsreglen vil kun skulle

anvendes, såfremt grundskylden for kalenderåret 2024 er grundskylden op-

gjort efter lov om kommunal ejendomsskat. Er grundskylden for kalender-

året 2024 opgjort efter de foreslåede regler i lovforslagets kapitel 1-5 lavere

end grundskylden opgjort efter reglerne i lov om kommunal ejendomsskat,

vil den foreslåede stigningsbegrænsningsordning ikke finde anvendelse,

fordi grundskylden for kalenderåret 2024 vil være den fuldt indfasede

grundskyld, medmindre der i efterfølgende kalenderår indtræder en grund-

skyldsstigning på grund af eksempelvis stigninger i vurderingen.

Er forskellen mellem grundskyldsbeløbene lille, vil den foreslåede stig-

ningsbegrænsningsordning indebære en hurtigere indfasning af den fulde

grundskyldbetaling. Er forskellen omvendt stor, vil den foreslåede stig-

ningsbegrænsningsordning indebære en langsommere indfasning af den

fulde grundskyldsbetaling.

Når grundskylden når op på den fuldt indfasede grundskyld, stiger grund-

skylden herefter kun i takt med stigende grundværdier og stigende grund-

skyldspromiller. Hvis grundskylden for et kalenderår vil udgøre mere end

grundskylden i det nærmest forudgående år med tillæg af 4,75 pct. af det

indeværende års grundskyld, altså den fuldt indfasede grundskyld, vil stig-

ningsbegrænsningen indtræde på ny.

119

UDKAST

Stigningsbegrænsningen vil således blive genaktiveret, hver gang grund-

skylden udgør mere end grundskylden i det nærmest forudgående år med

tillæg af 4,75 pct. af det indeværende års grundskyld. Hvis grundskylden af

en ejendom er stigningsbegrænset fra kalenderåret 2024, og den pågældende

grundskyldsstigning af ejendommen er fuldt ud indfaset i eksempelvis ka-

lenderåret 2030, vil grundskylden af ejendommen herefter i udgangspunktet

ikke længere være stigningsbegrænset. Hvis grundskylden for den samme

ejendom imidlertid igen, eksempelvis i kalenderåret 2035, udgør mere end

grundskylden i det nærmest forudgående år med tillæg af 4,75 pct. af det

indeværende års grundskyld på grund af en stor stigning i vurderingen, vil

stigningsbegrænsningen blive genaktiveret i forhold til den stigning, der er

i kalenderåret 2035.

Der foreslås en særskilt stigningsprocent for almene boliger, hvorefter

grundskylden for almene boliger, der er omfattet af lov om almene boliger

m.v., vil være den grundskyld, der er opgjort for det nærmeste forudgående

år med tillæg af [3,50] pct. af grundskylden til og med kalenderåret 2040.

Med forslaget vil det være afgørende, om en ejendom anses som en almen

bolig efter kapitel 1 i lov om almene boliger m.v., hvor det defineres, hvad

der forstås ved almen boligvirksomhed.

Forslaget følger af boligskatteforliget, hvoraf det fremgår, at den årlige

grundskyld for almene boliger maksimalt må stige med 600 mio. kr. (2017-

niveau) mellem kalenderåret 2024 til kalenderåret 2040 som en direkte kon-

sekvens af de nye ejendomsvurderinger. Den foreslåede stigningsprocent vil

således afspejle, at den årlige grundskyld for almene boliger ikke vil stige

mere end 600 mio. kr. (2017-niveau) til og med kalenderåret 2040.

Med forslaget vil stigningsprocenten for almene boliger efter kalenderåret

2040 udgøre 4,75 pct. ligesom for alle andre erhvervsejendomme og andre

ejendomme, der er omfattet af den foreslåede stigningsbegrænsningsord-

ning.

Efter den foreslåede stigningsbegrænsningsordning vil det ikke være en for-

udsætning for at være omfattet, at den pågældende ejendom er overtaget på

et bestemt tidspunkt i modsætning til rabatordningen for ejerboliger efter

lovforslagets kapitel 6.

120

UDKAST

3.8. Indefrysningsordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

3.8.1. Gældende ret

Med boligskatteforliget er det besluttet at indføre en midlertidig indefrys-

ningsordning, som har til hensigt at indefryse stigninger i grundskyld for

fysiske personer, der ejer en ejerbolig, indtil udgangen af 2023. Ordningen

omfatter kun stigninger i grundskyld og administreres af kommunerne, fordi

kommunerne beregner og opkræver grundskyld i dag og i forvejen har en

låneadministration.

Den midlertidige indefrysningsordning for stigninger i grundskylden for fy-

siske personer, der ejer ejerboliger, blev med lov nr. 278 af 17. april 2018

indført i kapitel 2 i grundskyldslåneloven. Den midlertidige indefrysnings-

ordning omfattede indledningsvist skatteårene 2018-2020 og er en automa-

tisk låneordning for alle boligejere, hvorfor ejeren ikke skal indgive anmod-

ning om indefrysning til kommunen. Ved udskydelsen af boligskatteforliget

med kompensationsaftalen fra 2020 blev den midlertidige indefrysningsord-

ning forlænget til også at omfatte skatteårene 2021-2023. Henset til udsky-

delsen af implementeringen af boligskatteforliget blev det besluttet i kom-

pensationsaftalen, at den midlertidige indefrysningsordning skulle ændres

til en fravalgsordning fra og med den 1. januar 2021, således at boligejere,

der ikke ønsker lån til stigninger i grundskylden, kan fravælge ordningen.

Et fravalg af den midlertidige indefrysningsordning medfører både et fra-

valg af fremtidige lån til stigninger til og med skatteåret 2023, eller indtil

ordningen tilvælges igen, ligesom allerede optagne lån via den midlertidige

indefrysningsordning forfalder til betaling samtidigt med fravalget. Fraval-

get har virkning fra førstkommende opkrævning af grundskyld, ligesom et

eventuelt gentilvalg af den midlertidige indefrysningsordning har.

Den midlertidige indefrysningsordning har en bagatelgrænse på 200 kr.,

hvilket medfører, at det kun er stigninger i grundskyld på 201 kr. eller der-

udover, som bliver indefrosset i den midlertidige indefrysningsordning.

Lånebeløbet i den midlertidige indefrysningsordning bliver beregnet ved, at

den opgjorte grundskyld for det indeværende kalenderår bliver fratrukket

den opgjort grundskyld for skatteåret 2017. En eventuel difference udgør

det beløb, der bliver indefrosset i ordningen. Den opgjorte grundskyld vil i

alle tilfælde blive opgjort i helårsniveau, hvilket har til hensigt at sikre, at

en ejer, der eksempelvis kun har betalt grundskyld for halvdelen af skatte-

året 2017, ikke får et kunstigt højt lånebeløb.

121

UDKAST

Er en ejendom først erhvervet i skatteåret 2018 eller senere, vil skatteåret

2017 blive udskiftet med erhvervelsesåret – dvs. det år ejendommen er købt

i. Det samme gør sig gældende for ejendomme, som ikke tidligere har været

kategoriseret som værende en ejerbolig, men ved en omvurdering i skatte-

året 2018 eller senere er blevet kategoriseret som en.

Den midlertidige indefrysningsordning omfatter kun stigningen i grund-

skyld for den del af ejendommen, der kan anvendes til beboelse. Det med-

fører, at ejere af ejendomme, der anvendes til både beboelse og andre for-

mål, kun vil kunne optage et lån for den forholdsmæssige stigning, der kan

henføres til beboelsesdelen.

Lån via den midlertidige indefrysningsordning ydes til hver enkelt ejer,

hvorfor eksempelvis et ægtepar, der ejer et parcelhus i sameje, har hver de-

res individuelle lån for deres ejerandel. Ejerandele fastsættes på baggrund

af tinglyste ejerandele. Er der ikke tinglyst en ejerfordeling, bliver ejerfor-

delingen forholdsmæssigt fastsat efter areal i lige store dele. Det vil eksem-

pelvis betyde, at et ægtepar, der ikke har tinglyst individuelle ejerandele,

hver især får lån, der svarer til 50 pct. af den samlede grundskyld. Dette

gælder, uanset om ejerne indbyrdes har aftalt en anden ejerfordeling end den

tinglyste, f.eks. i et tofamiliehus, hvor ejeren af stueetagen ejer 70 pct. af

grunden. I dette tilfælde vil både ejeren af stueetagen og ejeren af 1. sal få

et lån, der svarer til 50 pct. af den samlede grundskyld, fordi den aftalte

ejerfordeling ikke er tinglyst på ejendommen.

Lånet er rentefrit og indestår, indtil ejendommen ejerskiftes, hvorefter lånet

forfalder til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af et endeligt

skøde. Den sidste rettidige betaling er 20 dage efter forfaldsdatoen. Lånet

forfalder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Overtager ægtefællen

ejendommen helt eller delvist, indtræder ægtefællen automatisk i den del af

indefrysningslånet, der kan henføres til den del af ejendommen, ægtefællen

overtager, og indefrosne beløb vedrørende denne del af ejendommen forbli-

ver indestående.

En ejerbolig, der ændrer anvendelse, således at den ikke længere er at anse

for en ejerbolig og dermed ikke opfylder betingelserne for at være omfattet

af den midlertidige indefrysningsordning, er ligeledes en forfaldsbetingelse.

Lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning skal tilbagebetales af

ejeren, som hæfter personligt og ubegrænset med sin samlede formue for

tilbagebetalingskravet af forfaldne lånebeløb. Lånet hæfter på ejendommen

122

UDKAST

og har gyldighed mod enhver uden tinglysning. Kravet er således sikret med

en lovbestemt panteret, der dog har prioritet på sidstepladsen, jf. Folketings-

tidende 2017-18, A, L 171 som fremsat, side 34. Det er modsat retstilstanden

for grundskyld og dækningsafgift, der sikres med lovbestemt panteret med

prioritet forud for alle tinglyste hæftelser, men også uden krav om tinglys-

ning, jf. tinglysningslovens § 4. Tilbagebetalingskravet for lånet, som den

lovbestemte panteret sikrer, bliver derfor kun dækket i et eventuelt oversky-

dende provenu, når alle tinglyste krav er dækket.

Den lovbestemte panteret er dermed et brud med den tingsretlige retsgrund-

sætning »først i tid, bedst i ret«, fordi krav, der tinglyses på ejendommen,

vil opnå en bedre retstilling via en bedre placering i dækningsrækkefølgen

end lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning.

Den lovbestemte panteret udgør en subsidiær hæftelse for en ny ejer, hvorfor

kommunen i første ombæring vil skulle forsøge at opkræve hos den ejer,

som har optaget lån efter den midlertidige indefrysningsordning. Er det ikke

muligt for kommunen at opnå betaling af et forfaldent lån hos låntager, sen-

der kommunen kravet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,

fordi alene restanceinddrivelsesmyndigheden vil kunne foretage udlæg i

ejendommen med henblik på afholdelse af en tvangsauktion og forsøge at

opnå betaling for lånet via den lovbestemte panteret. Restanceinddrivelses-

myndigheden kan alene foretage udlægget, hvis også den nye ejer er kom-

met under inddrivelse, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, der bestemmer, at hvis fordringshaveren ønsker, at inddrivelse af

en fordring, der allerede er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden

til inddrivelse, fremover skal ske over for en eller flere andre skyldnere, der

tillige helt eller delvis hæfter for fordringen, skal fordringen med dens renter

og opkrævningsgebyrer tilbagekaldes af fordringshaveren med henblik på

at blive overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden på ny med oplys-

ninger om den eller de skyldnere, som fordringen fremover skal inddrives

over for.

Forfaldne lånebeløb, som ikke betales, forrentes fra den sidste rettidige be-

talingsdag med en morarente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling

sker.

I tilfælde, hvor ejendommen skifter ejer, indefryses stigninger i grundskyl-

den for den nye ejer fra og med året efter ejerskiftet, idet den nye ejers

123

UDKAST

indefrysning skal opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i for-

hold til grundskylden for erhvervelsesåret.

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med boligskatteforliget er det besluttet at oprette en permanent indefrys-

ningsordning, som vil have til hensigt at indefryse de samlede stigninger i

ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med 2024. Ordningen vil dermed

være en videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning, dog med

udvidelsen til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskat, ligesom der

vil indtræde vilkårsændringer i lånevilkårene. I lovforslagets kapitel 8 fore-

slås det således at indføre en permanent indefrysningsordning.

Det fremgår af boligskatteforliget, at den permanente indefrysningsordning

skal være en fravalgsordning, hvilket indebærer at alle fysiske personer, der

ejer en ejerbolig, automatisk vil blive omfattet af den permanente indefrys-

ningsordning.

En fravalgsordning vurderes dog at medføre en unødigt stor mængde admi-

nistration og sagsbehandling, fordi ejere, der ikke måtte ønske at være om-

fattet af den permanente indefrysningsordning, vil henvende sig vedrørende

vejledning og håndtering af tilbagebetaling af lån m.v. Herudover vil lån

ydet efter den permanente indefrysningsordning være rentebærende, hvorfor

det anses for betænkeligt, at alle fysiske personer, der ejer en ejerbolig, som

udgangspunkt skal være omfattet af den permanente indefrysningsordning.

Det vurderes derfor mere hensigtsmæssigt for både boligejerne og Skatte-

forvaltningen, at den permanente indefrysningsordning skal være en til-

valgsordning. Det betyder, at fysiske personer, der ejer en ejerbolig, og som

ikke er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning den 1. september

2023, ikke automatisk vil blive omfattet af den permanente indefrysnings-

ordning fra lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2024 som først tiltænkt i bo-

ligskatteforliget. Det foreslås derfor, at boligejere, der ønsker at blive om-

fattet af den permanente indefrysningsordning, dermed aktivt vil skulle til-

vælge den permanente indefrysningsordning på deres forskudsopgørelse,

hvorfor indefrysningslånet for et indeværende indkomstår vil kunne tilvæl-

ges til og med den 31. december.

Ejere omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, som ikke har fra-

valgt ordningen pr. 1. september 2023, vil dog automatisk blive anset for at

have tilvalgt den permanente indefrysningsordning. Datoen foreslås fastsat

til den 1. september 2023, fordi Skatteforvaltningen indhenter data til brug

124

UDKAST

for opgørelsen af forskudsopgørelsen for indkomståret 2024 på dette tids-

punkt.

Det vurderes, at ejere omfattet af den midlertidige indefrysningsordning,

som ikke har benyttet sig af muligheden for fravalg og indfrielse af lånet, i

overvejende grad ønsker at fortsætte låntagningen i den permanente inde-

frysningsordning. Det foreslås derfor, at disse, som forudsat i boligskatte-

forliget, automatisk omfattes af den permanente indefrysningsordning.

En ejer, der ikke ønsker at være omfattet af den permanente indefrysnings-

ordning, og som ikke har fravalgt den midlertidige indefrysningsordning

den 1. september 2023, vil kunne fravælge indefrysningslånet i perioden fra

offentliggørelsen af forskudsopgørelsen for 2024 og indtil dens lukning,

dvs. fra medio november 2023, hvor der åbnes for ejernes adgang til at fo-

retage rettelser i forskudsopgørelsen for indkomståret 2024, til og med den

31. december 2024.

Det foreslås, at indefrysningslån stiftes den 1. januar i indkomståret, efter

det indkomstår lånet er tilvalgt for. De første indefrysningslån tilvalgt for

indkomståret 2024 vil dermed blive stiftet den 1. januar 2025. Det vil have

den virkning, at lånebeløbet, som det er opgjort pr. 1. januar i året efter ind-

komståret, vil være det endelige lånebeløb for det indeværende indkomstår,

uanset at der indtræder ændringer til årsopgørelsen, som har indflydelse på

den opgjorte ejendomsværdiskat eller grundskyld, f.eks. som følge af en

genoptagelse af en ejendomsvurdering eller ændringer til ejendomsværdis-

katten der først indtastes på årsopgørelsen.

I henhold til boligskatteforliget udgør indefrysningslånet den samlede stig-

ning i ejendomsværdiskat og grundskyld, hvorfor der vil skulle ske en mod-

regning af en eventuel negativ skatteart i en positiv skatteart. Dette har vist

sig uhensigtsmæssigt at it-understøtte.

Dette skyldes, at det er forskellige it-systemer, der beregner henholdsvis

ejendomsværdiskat og grundskyld. Tværgående beregninger mellem disse

it-systemer komplicerer beregningssekvenserne, hvorved den samlede it-

løsning fordyres og udviklingsopgavens omfang forøges og risikoudsættes.

Om Skatteforvaltningens systemmæssige rammer henvises til pkt. 2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor, at der ikke vil skulle ske en udligning af modsatrettede

bevægelser i den permanente indefrysningsordning. I stedet vil det samlede

125

UDKAST

indefrysningslån udgøre den samlede stigning uden en modregning af en

eventuel negativ skatteart.

Falder grundskylden eksempelvis med 1.000 kr., mens ejendomsværdiskat-

ten stiger med 2.000 kr., vil det samlede indefrysningslån udgøre 2.000 kr.

Stiger grundskylden eksempelvis med 1.000 kr. og ejendomsværdiskatten

stiger med 2.000 kr., vil det samlede indefrysningslån udgøre 3.000 kr.

Eventuelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld vil dermed skulle

opgøres separat, hvorfor det eneste tværgående element er, at der stiftes et

samlet lån for begge skattearter – forudsat der er indtrådt en stigning i begge.

I boligskatteforliget er der fastsat en bagatelgrænse for indefrysningslån på

500 kr. pr. år. (2017-niveau). Det foreslås, at denne bagatelgrænse opdeles

pr. skatteart, hvorfor der vil være en separat bagatelgrænse på 250 kr. (2017-

niveau) for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld.

Metoden til opgørelsen af stigningen foreslås videreført fra den midlertidige

indefrysningsordning, således at det foreslås at fastsætte et sammenlig-

ningsår. Den opgjorte ejendomsværdiskat og grundskyld for sammenlig-

ningsåret vil blive fratrukket den opgjorte ejendomsværdiskat og grund-

skyld for det indeværende indkomstår. Det vil betyde, at stigningen altid vil

udgøre differencen i forhold til sammenligningsåret.

Sammenligningsåret foreslås som udgangspunkt fastsat til 2024 for ejen-

domsværdiskat og 2017 for grundskyld. Er ejendom købt på i et senere år

end disse to, vil dette år udgøre sammenligningsåret. Er ejendomme f.eks.

købt i 2022, vil sammenligningsåret for ejendomsværdiskat fortsat være

2024, men sammenligningsåret for grundskyld vil være 2022. Købes ejen-

dommen f.eks. i 2026, vil sammenligningsåret for begge skattearter være

2026.

En ejer, hvis sammenligningsår for ejendomsværdiskatten eksempelvis er

2024, med en opgjort ejendomsværdiskat for indkomståret, der udgør 1.000

kr., og som oplever en stigning på 500 kr. i ejendomsværdiskatten for ind-

komståret 2025, således at den samlede ejendomsværdiskat udgør 1.500 kr.,

vil kunne indefryse 500 kr. Falder ejendomsværdiskatten med 700 kr. til 800

kr. i indkomståret 2026, vil den opgjorte ejendomsværdiskat være 200 kr.

under ejendomsværdiskatten for sammenligningsåret 2024, hvorfor ejeren

ikke vil kunne indefryse ejendomsværdiskat i 2026. Stiger ejendomsværdis-

katten herefter med 100 kr. i indkomståret 2027, vil ejeren fortsat ikke kunne

126

UDKAST

indefryse noget ejendomsværdiskat, fordi den opgjorte ejendomsværdiskat

fortsat er lavere end den opgjorte ejendomsværdiskat på 1.000 kr. i sammen-

ligningsåret 2024. Det skyldes, at det kun er stigninger ud over ejendoms-

værdiskatten for sammenligningsåret, som samtidigt overstiger den foreslå-

ede bagatelgrænse, der kan indefryses.

Indefrysningslånet foreslås ydet årligt, hvorfor hvert indkomstår i ejerens

ejerperiode vil skulle anses for separate lån med hver sin separate hovedstol,

som forrentes separat. Der vil ikke blive beregnet renters rente, og påløbne

renter vil først forfalde til betaling samtidigt med hovedstolens forfald.

Renten af lånet foreslås fastsat til et gennemsnit opgjort med to decimaler

af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forud-

gående måneder delt med 12 pr. 1. oktober i det forudgående år. Den op-

gjorte rente deles med 12, fordi renten vil blive tilskrevet månedligt den

første dag i måneden. Ved tilskrivning af renten til ejerens rentesaldo fore-

slås der ydet et rentenedslag på 25 pct., fordi der ikke foreslås et rentefradrag

for kreditrenterne. Ved rentenedslaget fremfor rentefradrag sikres det, at alle

låntagere får den samme økonomiske værdi ud af deres rentebetalinger. For-

slaget er særligt af hensyn til dødsboer, som typisk ikke har en indkomst,

som renteudgifter vil kunne fratrækkes i. Ved at yde et rentenedslag i stedet

for et rentefradrag vil dødsboer m.fl. få samme økonomiske værdi ud af de-

res rentebetaling, som alle de ejere, der har en indkomst, der vil kunne ydes

fradrag i.

Et rentenedslag frem for et rentefradrag begrundes også med, at renterne

ikke forfalder til betaling løbende. Et rentenedslag vil dermed medføre, at

der ikke gives et løbende fradrag for en rente, som ejerne ikke løbende be-

taler.

Det følger af boligskatteforliget, at lån ydet efter den permanente indefrys-

ningsordning vil skulle sikres ved tinglyst pant i ejendommen. Det har dog

ikke vist sig muligt at automatisere eller it-understøtte tinglysning af pante-

breve i en grad, hvor tinglysning som sikkerhedsstillelse for den permanente

indefrysningsordning vil være administrerbart for Skatteforvaltningen.

Dette skyldes, at det store forventede antal lån og graden af manuel sagsbe-

handling forbundet med tinglysning af pantebreve. Det foreslås derfor at

indføre en lovbestemte panteret, hvor ejeren hæfter principalt for tilbagebe-

talingen af kravet med hele sin formue og lånet hæfter subsidiært på den

ejendom, der tilvælges et lån for. Dette svarer til gældende ret for lån ydet

efter den midlertidige indefrysningsordning.

127

UDKAST

Den lovbestemte panteret, som er pålagt lån ydet efter den kommunale mid-

lertidige indefrysningsordning, foreslås dermed videreført, hvilket vil med-

føre, at panteretten vil have gyldighed imod enhver uden tinglysning. Pan-

teretten vil desuden til enhver tid ligge sidst i dækningsrækkefølgen på ejen-

dommen bag ved tinglyste krav.

En ejer, der tilvælger lån til betaling af stigningen i ejendomsværdiskat for

en ejendom beliggende i udlandet, vil som sikkerhed for lånet ligeledes

skulle stille en sikkerhed i ejendommen, der er retsbeskyttet over for senere

rettighedserhververe og kreditorer. Sikkerheden vil i sin værdi skulle svare

til den sikkerhed, som den foreslåede lovbestemte panteret udgør for Skat-

teforvaltningen. Dette skyldes, at en lovbestemt panteret ikke vil finde an-

vendelse på ejendomme, som er omfattet af den permanente indefrysnings-

ordning, som ikke er beliggende i Danmark. Ejeren vil derfor skulle stille

anden betryggende sikkerhed for optagelse af lånet. Det kan f.eks. være pant

i ejendommen efter de nationale regler i det land, som den pågældende ejen-

dom er beliggende i.

Ejeren vil dog også kunne stille en anden sikkerhed end pant i den faste

ejendomme efter det lokale lands retsregler, f.eks. i form af obligationer, der

er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryg-

gende sikkerhed, som et alternativ til pant i den fast ejendom.

Lån ydet efter den permanente indefrysningsordning vil forfalde til betaling

ved ejerskifte og ved ændret anvendelse af ejerboligen, så den ikke længere

er at anse for en ejerbolig

Selve forfaldsdatoen er den første i måneden efter, at forfaldsbetingelsen er

indtrådt. Ejerskiftes der eksempelvis den 15. i måneden, vil forfaldsdatoen

være den 1. i den efterfølgende måned.

Ejerskiftes en ejendom til en ægtefælle, herunder en længstlevende ægte-

fælle, vil lånet dog kunne forblive indestående, hvis ægtefællen ønsker at

overtage lånet. Vælger ægtefællen at overtage lånet, vil ægtefællen overtage

den samlede hovedstol, inklusive påløbne renter, og det sammenligningsår,

som ejeren har. Har ejeren eksempelvis 2024 som sammenligningsår for

både ejendomsværdiskat og grundskyld, og vælger ejeren at ejerskifte til sin

ægtefælle i 2034, vil ægtefællen i henhold til den permanente indefrysnings-

ordning være stillet, som om ægtefællen har ejet ejendommen siden 2024.

Ægtefællen vil dermed kunne optage lån via den permanente

128

UDKAST

indefrysningsordning, som udgør differencen mellem indkomståret 2024 og

det indeværende og efterfølgende indkomstår.

Overdrager ejeren sit lån til sin ægtefælle, vil der indtræde et debitorskifte,

som Skatteforvaltningen ikke kan gøre indsigelser imod. Den personlige og

ubegrænsede hæftelse, som ejeren påtog sig ved lånets stiftelse, ophæves

dermed og pålægges ægtefællen i stedet.

Lån, der forfalder til betaling, vil skulle betales den 20. i den måned, hvor

lånet forfalder til betaling. Med forslaget ensrettes den sidste rettidige beta-

lingsdag med den i kildeskatteloven fastsatte sidste rettidige betalingsdag

for B-skatter og restskatter. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en

banklukkedag, forlænges frisen til den nærmeste følgende bankdag.

Overskrides den sidste rettidige betalingsdag, foreslås ejeren at blive pålagt

en månedlig morarente for manglende betaling efter opkrævningslovens §

7, stk. 1. Renten vil blive pålagt pr. påbegyndte måned. Det betyder, at en

ejer, der eksempelvis overskrider den sidste rettidige betalingsdag med én

dag, vil skulle betale en morarente for hele den påbegyndte måned.

Det foreslås, at en ejer, der har optaget lån efter den permanente indefrys-

ningsordning, til enhver tid vil kunne foretage en hel eller delvis indfrielse

af ydede lån. Ejeren vil selv kunne vælge beløbet, som ejeren ønsker at be-

tale, hvorfor en ejer eksempelvis kan vælge at indbetale én krone. Ved fri-

villig indfrielse vil hovedstolen blive dækket før påløbne kreditrenter.

Der vil på Skatteforvaltningens til enhver tid gældende selvbetjeningsløs-

ning være information tilgængeligt for ejeren om dennes samlede lån, på-

løbne renter og eventuel indfrielse, således at ejeren altid vil have et overblik

over sit samlede låneudestående med Skatteforvaltningen.

En potentiel køber af en ejendom vil kunne blive bekendt med indefrys-

ningslånet, som hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den

foreslåede lovbestemte panteret. Der henvises til pkt. 3.13 i lovforslagets

almindelige bemærkninger om tilgængeliggørelse af krav omfattet af en lov-

bestemt panteret.

3.9. Lån til betaling af grundskyld for pensionister

3.9.1. Gældende ret

Kommunerne yder i dag lån til betaling af grundskyld til pensionister efter

grundskyldslånelovens kapitel 1. Lånet ydes til personer, der er omfattet af

129

UDKAST

§ 1 a i lov om social pension, får udbetalt pension efter lov om social pen-

sion, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v. eller lov om delpension eller modtager efterløn. Kommunal-

bestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige ovenstående betingelser.

Lån kan kun ydes til én ejendom, hvorfor en pensionist, der eksempelvis

både ejer en lejlighed og et sommerhus, vil skulle vælge, hvilken ejendom

vedkommende ønsker pensionsistlån til. Det er et krav, at den ejendom, pen-

sionisten vælger lån til, fortrinsvis anvendes af pensionisten eller dennes

husstand til beboelse, herunder også fritidsbeboelse.

Bestemmelserne i grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 2, og stk. 8, i grund-

skyldslåneloven omhandler vilkår, som skal være opfyldt, for at en pensio-

nist kan blive tildelt pensionistlån. Bestemmelserne anvender begrebet hus-

stand, som i praksis giver anledning til forskellige fortolkninger af kommu-

nerne. Dette har eksempelvis medført en variation i pensionisters ret til fort-

sat at optage pensionistlån i tilfælde, hvor pensionisten flytter på plejehjem

og pensionistens ægtefælle fortsat bebor deres fælles ejede ejerbolig. Dette

medfører, at pensionister i nogle kommunerne bliver afskåret fra at optage

yderligere pensionistlån for deres ejerandel, hvor de i andre kommuner fort-

sat bliver ydet pensionistlån for deres ejerandel, efter at pensionisten er flyt-

tet på plejehjem. Dette skyldes, at hverken bestemmelsernes ordlyd eller

forarbejder indeholder en klar definition af husstandsbegrebet.

Lånet ydes til betaling af den samlede grundskyld, dog ikke den stigning i

grundskyld, der er indtrådt i perioden 2018-2023, som der i stedet ydes lån

til via den midlertidige indefrysningsordning.

Det er et krav for tildeling af pensionistlån, at der kan tinglyses et skades-

løsbrev eller ejerpantebrev, som kommunen kan få sikkerhed i. Det valgte

pantebrevs pålydende skal være inden for den seneste ansatte ejendoms-

værdi. Med den seneste ansatte ejendomsværdi forstås den seneste offentligt

ansatte ejendomsværdi for den pågældende ejendom.

Kommunen er forpligtet til at foretage en rykningspåtegning på deres ska-

desløsbrev eller til at tillade ejeren at påføre det på ejerpantebreve, der an-

vendes som sikringsakt for pensionistlånet, hvis pensionisten har anden lån-

optagelse, eksempelvis i forbindelse med boligforbedringer. Skadesløsbre-

vet eller ejerpantebrevet rykker herefter tilbage for senere tinglyste lån. Det

er dog et krav, at pensionistlån fortsat vil skulle have sikkerhed inden for

den senest ansatte ejendomsværdi.

130

UDKAST

Kommunen vil ligeledes være forpligtet til at lade deres skadesløsbrev eller

ejerpantebrev rykke tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i lov om

realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det vil eksempelvis være tilfæl-

det, hvis pensionisten ønsker at omlægge højtforrentede lån til et lavere for-

rentet lån.

Pensionistlånet forrentes efter grundskyldslånelovens § 3 med en årlig rente,

der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente

på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder pr. 1.

oktober i det forudgående år. Renten beregnes fra den sidste rettidige beta-

lingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten

tilskrives lånebeløbet ved årets udgang. Påløbne renter, der ikke længere kan

tinglyses inden for seneste ansatte ejendomsværdi, forfalder til betaling

sammen med førstkommende opkrævning af grundskyld.

Pensionistlån, inklusive påløbne renter, forfalder til betaling ved ejerskifte

eller ejerens død. Sker der et ejerskifte mellem en pensionist og dennes æg-

tefælle, har ægtefællen krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter

forbliver indestående.

Ved opkrævning af renterne ydes der et rentenedslag i de renter, der er på-

løbet fra og med den 1. januar 2011. Nedslaget i de påløbne renter udgør i

2011 33 pct. Nedslaget reduceres herefter årligt med et procentpoint, indtil

nedslaget i 2019 udgør 25 pct. Rentenedslagets gives, fordi der fra 2011 ikke

længere er fradragsret for kreditrenter påløbet pensionistlån efter lignings-

lovens regler.

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af boligskatteforliget, at den nuværende pensionistlåneordning,

som administreres af kommunerne, vil skulle overgå til administration ved

Skatteforvaltningen fra og med 2021. I forbindelse med boligskatteforligets

udskydelse i kompensationsaftalen til 2024 blev Skatteforvaltningens over-

tagelse af administrationen af pensionistlåneordningen ligeledes udskudt til

2024.

Det følger af boligskatteforliget, at pensionistlåneordningen vil skulle vide-

reføres uændret. Skatteforvaltningen vil dog være nødsaget til at foretage

visse ændringer, som fortrinsvis skyldes Skatteforvaltningens overtagelse af

administrationen af pensionistlåneordningen, herunder et ønske om øget it-

understøttelse og automatisering.

131

UDKAST

Det foreslås, at en pensionist, som ejer ejerboligen i sameje med en juridisk

person, fra og med 2024 ikke længere vil have mulighed for at optage pen-

sionistlån. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en ejendom er ejet af en

virksomhed og virksomhedens hovedaktionær, og hvor hovedaktionæren er

folkepensionist, jf. alderskriteriet i § 1 a i lov om social pension.

Hertil kommer en indskrænkning af de ejerboligtyper, som der vil kunne

optages pensionistlån for. Det foreslås, at det alene er ejerboliger omfattet

af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der fra og med 2024 vil kunne ydes pen-

sionistlån for. Ejerboliger omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil

med forslaget ikke længere være berettiget til at optage lån i pensionistlåne-

ordningen. Det vil f.eks. være ejendomme, som indeholder en eller to selv-

stændige boligenheder, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæs-

sige formål og udlejningsejendomme med tre til seks boligenheder, hvoraf

en af boligenhederne er beboet af ejeren. Forslaget skal ses i lyset af Skat-

teforvaltningens systemmæssige rammer, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en afgrænsning af de typer af

ejendomme, som fra og med 2024 vil få opkrævet grundskyld via Skattefor-

valtningens personskattesystemer og dermed vil være omfattet af pensio-

nistlåneordningen. Det vil f.eks. være ejerlejligheder, parcelhuse, tofamilie-

huse, stuehuse m.v. Der ydes ikke pensionistlån for ejendomme omfattet af

lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, fordi grundskyld for disse ejendomstyper

opkræves hos hovedejeren via Skatteforvaltningens opkrævningssystem

skattekontoen. Det indebærer, at pensionister, der ejer ejendomme nævnt i

lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5-10, vil være omfattet af den foreslåede stig-

ningsbegrænsningsordning i grundskyld efter lovforslagets kapitel 7.

Det foreslås endvidere, at kravet om, at pensionisten fortrinsvis skal an-

vende sin ejerbolig til beboelse for pensionisten selv eller dennes husstand,

ikke videreføres. Dette vil eksempelvis medføre, at en pensionist, der flytter

på plejehjem eller på anden vis fraflytter ejendommen, i alle tilfælde fortsat

vil kunne låne til betaling af grundskyld, forudsat de øvrige lånevilkår er

opfyldt. Ligeledes vil udlejning eller ubeboelighed heller ikke påvirke pen-

sionisternes mulighed for at låne til betaling af grundskyld. Med forslaget

vil husstandsbegrebet dermed udgå af pensionistlåneordningen.

Endelig foreslås det, at dødsfald fra og med 2024 ikke længere vil skulle

være en forfaldsgrund. I stedet vil der indtræde et debitorskifte til dødsboet,

132

UDKAST

som herefter hæfter for tilbagebetalingskravet. Det vil sikre en eventuel

længstlevende ægtefælle længere tid til at beslutte, om vedkommende øn-

sker at overtage afdødes lån, eksempelvis i forbindelse med hensidden i

uskiftet bo.

Herudover foreslås der en række mindre ændringer til ordningen, som ikke

forventes at have nogen nævneværdig påvirkning af pensionisternes retsstil-

ling eller økonomi. Eksempelvis foreslås det, at rentenedslaget på 25 pro-

cent ydes løbende ved kreditrentens tilskrivning til lånesaldoen i stedet for

ved rentens forfald.

Der vil på Skatteforvaltningens til enhver tid gældende selvbetjeningsløs-

ning være information tilgængeligt for ejeren om dennes samlede lån, på-

løbne renter og eventuel indfrielse, således at ejeren altid vil have et overblik

over sit samlede låneudestående med Skatteforvaltningen.

En tredjemand vil fortsat kunne blive bekendt med eventuelle pensionistlån

hæftende på ejendommen i tinglysningssystemet.

3.10. Midlertidig tillægslåneordning

3.10.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende ret regler om midlertidige tillægslån.

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af boligskatteforliget, at der skal indføres en generel indefrys-

ningsordning for stigninger i de samlede ejendomsskatter, hvilket foreslås

udmøntet i den foreslåede permanente indefrysningsordning, jf. pkt. 3.8.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den systemmæssige implementering af boligskatteforliget forestås i flere

etaper før, under og efter 2024, hvorfor nogle systemfunktionaliteter først

sættes i kraft efter 2024. Se nærmere om Skatteforvaltningens systemland-

skab på ejendomsområdet i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Ved overgangen til den permanente indefrysningsordning og nye boligskat-

teregler i 2024 vil boligejere, der stiger i ejendomsværdiskat, falder i grund-

skyld og har været omfattet af den kommunale midlertidige indefrysnings-

ordning, opleve et fald i deres samlede indefrysningsbeløb set i forhold til

den kommunale midlertidige indefrysningsordning. Det vil medføre en stig-

ning i de samlede opkrævede ejendomsskatter. Det skyldes rækkefølgen for

133

UDKAST

implementeringen af boligskatteforliget, som har været nødvendig af hen-

syn til en rettidige implementering af boligskatteforliget fra og med 2024.

Stigningen vil blive omfattet af den permanente indefrysningsordning fra og

med indkomståret 2026, hvorfor den foreslåede tillægslåneordning vil blive

nedlagt på samme tidspunkt.

Der henvises til pkt. 3.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en

beskrivelse af den kommunale midlertidige indefrysningsordning til stignin-

ger i grundskyld.

Det foreslås derfor, at Skatteforvaltningen vil skulle yde et tillægslån til den

permanente indefrysningsordning for indkomstårene 2024 og 2025, som vil

sikre, at ingen boligejere vil blive berørt af det ovenfor beskrevne fald i in-

defrysningsbeløb. Tillægslåneordningen er således en midlertidig låneord-

ning for disse indkomstår.

Lån ydet efter den foreslåede tillægslåneordning vil blive omfattet af samme

vilkår, som lån ydet efter den foreslåede permanente indefrysningsordning

vil blive omfattet af.

Den foreslåede tillægslåneordning vil have en positiv økonomisk konse-

kvens for boligejerne, fordi forrentningen af stigningen omfattet af den fo-

reslåede tillægslåneordning vil indtræde 1 år senere, end hvis stigningen var

omfattet af den foreslåede permanente indefrysningsordning.

De berørte boligejere vil automatisk blive omfattet af den foreslåede tillægs-

låneordning, hvis lån efter den foreslåede permanente indefrysningsordning

er tilvalgt, hvorfor boligejeren har tilkendegivet over for Skatteforvaltnin-

gen, at boligejeren ønsker stigninger i de samlede ejendomsskatter indefros-

set.

3.11. Statens overtagelse af kommunale opgaver

3.11.1. Statens overtagelse af opkrævning af grundskyld og dæknings-

afgift

3.11.1.1. Gældende ret

Grundskyld og dækningsafgift opkræves i dag via en ejendomsskattebillet

af den kommune, hvor ejendommen er beliggende i. Ejendomsskattebillet-

ten er en årlig oversigt, som indeholder en opgørelse af de boligskatter og -

afgifter, herunder grundskyld og dækningsafgift, der skal betales til kom-

munen i det kommende år. Ejendomsskattebilletten indeholder ligeledes

134

UDKAST

oplysninger om grundværdien, som danner grundlag for beregningen af

grundskyld og dækningsafgift. Det følger af § 27 i lov om kommunal ejen-

domsskat, at kommunalbestyrelsen fastsætter, om der opkræves i to eller

flere lige store rater, samt hvornår der senest skal ske betaling.

Antallet af rater for grundskyld varierer mellem to og fire rater, hvor 96 af

landets kommuner opkræver via to årlige rater, mens Ishøj Kommune og

Tårnby Kommune opkræver grundskyld via fire årlige rater. Dækningsafgift

opkræves ligeledes via to eller fire årlige rater. I 2023 har 37 ud af 98 kom-

muner valgt at pålægge dækningsafgift på ejendomme beliggende i kommu-

nen. Beslutningen om opkrævning af dækningsafgift i en kommune træffes

af kommunalbestyrelsen.

Til brug for opkrævningen fastsætter kommunalbestyrelsen i forbindelse

med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldspromil-

len efter § 2 i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskyldspromillen skal

udgøre mindst 16 og højst 34. I henhold til bekendtgørelse nr. 1051 af 15.

oktober 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

skal kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober forud for regnskabsåret

vedtage årsbudgettet for regnskabsåret. Grundskyldspromillen vil dermed

være kendt senest den pågældende dato.

Det er den til enhver tid gældende tinglyste ejer af ejendommen, der er for-

pligtet til at betale grundskyld og dækningsafgift. Er der ikke en tinglyst

ejer, påhviler forpligtigelse den ejer, der fremgår af ejerfortegnelsen. Er der

to eller flere ejere af en ejendom, udsendes ejendomsskattebilletten til op-

krævning hos hovedejeren.

Ejendomsskattebilletten sendes til hovedejeren af ejendommen eller til ejen-

dommens administrator, mens de andre ejere af ejendommen får en kopi af

ejendomsskattebilletten.

Opkrævningen af de enkelte rater sendes alene til hovedejeren eller til ejen-

dommens administrator, hvilket skal sikre, at to eller flere ejere af en ejen-

dom ikke begge betaler den samme forfaldne rate til kommunen. Kommu-

nen har ikke lovhjemmel til at forholde sig til, hvordan grundskyld og dæk-

ningsafgift skal fordeles mellem to eller flere ejere, hvorfor dette er et

spørgsmål ejerne imellem.

Fastsættelse af hovedejere kan variere fra kommune til kommune. Det kan

eksempelvis ske ud fra den ejer, som har været ejer i længst tid, hvem der

135

UDKAST

har den største ejerandel eller tilfældigt valgt. Hvis en ejer er uenig i kom-

munens valg af hovedejer, kan ejeren kontakte den pågældende kommune

og anmode om en ændring af hovedejeren til en anden ejer af ejendommen.

Sker betaling ikke senest på forfaldsdagen, forrentes det opgjorte beløb med

en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, med tillæg af 0,4 pro-

centpoint for hver påbegyndt måned, indtil betalingen sker.

3.11.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med boligskatteforliget er det besluttet, at opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift fra og med 2024 skal overføres fra kommunerne til staten.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 33, at det er Skatteforvaltningen, der fra

og med 2024 vil skulle forestå opkrævningen.

Opkrævningen af grundskyld foreslås opdelt således, at Skatteforvaltnin-

gens eksisterende opkrævningssystemer til opkrævning af statslige skatter

vil kunne anvendes til opkrævning af grundskyld og dækningsafgift. Op-

krævningen af grundskyld vil dermed blive opdelt i et opkrævningssystem

for boligejere og et andet opkrævningssystem for alle øvrige ejere.

Ved boligejer forstås en fysisk person, der ejer en ejerbolig. Ved alle andre

ejere forstås alle sammensætninger af ejer- og ejendomstyper, dvs. hvor der

ikke er tale om en fysisk person, der ejer en ejerbolig. Det vil eksempelvis

være alle fysiske eller juridiske personer, der ejer erhvervsejendomme, og

juridiske personer, der ejer ejerboliger.

I overensstemmelse med boligskatteforliget vil grundskyld og dækningsaf-

gift fortsat være kommunale ejendomsskatter, og Skatteforvaltningen fore-

slås alene at forestå ansættelsen og opkrævningen på vegne af kommunerne

fra og med 2024. Det bemærkes, at dele af boligskatteforliget, herunder en

afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af

kommunale ejendomsskatter, foreslås implementeret via det samtidigt frem-

satte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal ind-

komstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, jf. pkt. 2.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at boligejere fra og med 2024 vil blive opkrævet grundskyld

via personskattesystemerne. Har boligejeren en arbejdsgiver, der udbetaler

løn eller enhver anden form for vederlag i penge, vil grundskylden efter for-

slaget blive fradraget i A-indkomsten af arbejdsgiveren. Det beløb, en ar-

bejdsgiver og andre indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens regler vil

136

UDKAST

skulle indeholde ved udbetaling af løn, pensionsudbetalinger m.v., vil der-

med blive forøget, hvorfor fysiske boligejere vil opleve en nedgang i deres

lønudbetaling. Dette vil blive kompenseret af den foreslåede afskaffelse af

den kommunale opkrævning af grundskyld via ejendomsskattebilletten i to

eller fire årlige rater. Det tilsigtes dermed med forslaget, at boligejerne vil

opleve en mere jævn opkrævning af grundskyld fordelt ud over indkomst-

året, i stedet for to eller fire årlige opkrævninger. Set over et helt indkomstår

vil statens overtagelse af opkrævningsopgaven af grundskyld fra kommu-

nerne ikke påvirke boligejerens nettoindkomst.

Herudover vil betalingen af grundskyld ligeledes blive nemmere for de bo-

ligejere, der har A-indkomst, fordi boligejernes arbejdsgiver eller anden in-

deholdelsespligtig vil skulle betale grundskylden på vegne af boligejeren ud

af lønindkomsten. Boligejerne vil dermed ikke skulle tilmelde sig betalingen

af grundskyld til eksempelvis Betalingsservice eller selv foretage løbende

betalinger til Skatteforvaltningen.

Opkrævningen af grundskyld via forskudsopgørelsen (personskattesyste-

merne) vil i indkomstårene 2024-2028 kunne medføre en overskydende skat

på årsopgørelsen for boligejere, som bor i en kommune, der i perioden ned-

sætter grundskyldspromillen.

Den overskydende skat kan opstå, fordi kommunerne i henhold til bekendt-

gørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes budget- og regn-

skabsvæsen, revision m.v. senest den 15. oktober året før indkomståret skal

fastsætte promillen for grundskyld. Skatteforvaltningen indhenter data til

oprettelser af forskudsopgørelsen i september i året før det indkomstår, som

forskudsopgørelsen vil skulle udgøre det foreløbige beskatningsgrundlag

for. Dvs. ca. halvanden måned inden promillen fastsættes for grundskyld.

En kommune, der indmelder en ny grundskyldspromille efter indhentningen

af data til dannelsen af forskudsopgørelsen, vil derfor have den virkning for

boligejerne, at de vil blive opkrævet en for høj foreløbig grundskyld i ind-

komståret, som vil blive korrigeret på årsopgørelsen i form af en oversky-

dende skat.

Efter § 2 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen for

skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte grundskyldspromillen højere end pro-

millen for kalenderåret 2020. Der vil i denne periode derfor alene kunne

opstå overskydende skat på årsopgørelsen – ikke restskatter.

137

UDKAST

Problemstillingen skyldes den beskrevne afvigelse mellem tidspunktet for

de kommunale budgetforhandlinger og Skatteforvaltningens data indhent-

ning til forskudsopgørelsen. For en beskrivelse af Skatteforvaltningens sy-

stemlandskab på ejendomsområdet henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

En fysisk person, der udelukkende har B-indkomst, så ejeren selv vil skulle

indbetale forfaldne skatter, vil efter forslaget fra og med 2024 skulle betale

grundskyld på samme måde, som boligejeren betaler indkomstskat, ejen-

domsværdiskat og andre personskatter via sin B-indkomst. Det skyldes, at

grundskyld fra og med 2024 opkræves hos boligejere via personskattesyste-

merne.

Grundskyld for boligejere vil som skatteart ligne ejendomsværdiskatten fra

og med 2024, fordi de to skattearter vil blive opkrævet på samme måde, for

så vidt angår ejerboliger. Grundskylden vil dog fortsat ikke have en betin-

gelse om rådighed over ejerboligen, som tilfældet er for ejendomsværdis-

katten. For sent betalt grundskyld foreslås forrentet på samme måde som

skyldig ejendomsværdiskat. Ligeledes foreslås det, at skatteværdien af et

uudnyttet personfradrag eller negativ skattepligtig indkomst (underskud)

heller ikke skal kunne modregnes i grundskylden, ligesom tilfældet er for

ejendomsværdiskatten i dag. Opkrævningen af grundskyld vil dermed ske

på samme måde som ejendomsværdiskatten i dag. Der er med lovforslaget

ikke tiltænkt ændringer i opkrævningen af ejendomsværdiskat.

Den foreslåede overførsel af opkrævning af grundskyld hos boligejere fra

kommunerne til staten samt de foreslåede justeringer af reglerne for opkræv-

ning af grundskyld vil samlet set medføre en forenkling af opkrævningen af

ejendomsskatterne. Boligejeren vil få et samlet overblik over sine ejendoms-

skatter på sin forskuds- og årsopgørelse, ligesom eventuelle indefrosne ejen-

domsskatter i den permanente indefrysningsordning eller pensionistlåneord-

ningen til betaling af grundskyld ligeledes vil fremgå. Boligejerne vil der-

med fra 2024 have det samlede overblik over ejendomsskatterne og eventu-

elle lån ydet af Skatteforvaltningen på den til enhver tid gældende selvbe-

tjeningsløsning benyttet af Skatteforvaltningen.

Opkrævning af grundskyld hos boligejere fra og med 2024 vil med forslaget

bliver ejeropdelt af Skatteforvaltningen, hvorfor kommunernes praksis med

udsendelse af ejendomsskattebilletten til en hovedejer ikke vil blive videre-

ført fra og med 2024. Boligejerne vil dermed blive opkrævet grundskyld på

baggrund af deres ejerandel af ejerboligen.

138

UDKAST

Ejerandelen vil efter forslaget blive fastsat på baggrund af data fra autorita-

tivt register. Det betyder f.eks., at et ægtepar, der ejer deres parcelhus i sam-

eje, hver vil blive opkrævet 50 pct. af den på ejerboligen pålignede grund-

skyld. Fysiske ejere af eksempelvis et kollektiv i en villa, der har otte ting-

lyste ejere med varierede ejerandele, vil blive opkrævet af den specifikke

tinglyste ejerandel, som tilhører den enkelte ejer. En hovedejer vil fra 2024

dermed ikke skulle betale den samlede grundskyld pålignet ejerboligen på

vegne af alle ejerne, og vil dermed heller ikke skulle opkræve medejernes

forholdsmæssige andel af grundskylden.

Det vil fra og med 2024 heller ikke være nødvendigt at udarbejde en refusi-

onsopgørelse for grundskylden, fordi personskattesystemerne vil kunne

ejerfordele på daglig basis, ligesom tilfældet er for ejendomsværdiskatten i

dag. Indtræder der eksempelvis et ejerskifte den 15. juli, vil sælgeren efter

det foreslåede kun skulle betale grundskyld til og med den 14. juli, og kø-

beren vil herefter skulle betale grundskyld fra og med den 15. juli.

Alle andre ejere, dvs. ejere, der ikke opkræves via personskattesystemerne,

vil efter forslaget blive opkrævet grundskyld og eventuel dækningsafgift i

to lige store årlige rater. Den kommunale rateopkrævning af ejendomsskat-

ter foreslås dermed videreført for øvrige ejere, ligesom opkrævningshyppig-

heden i form af halvårlige rater, der anvendes af 96 ud af landets 98 kom-

muner, foreslås videreført fra og med 2024. Grundskyld og dækningsafgift

for andre ejere foreslås fortsat opkrævet hos hovedejeren.

Skatteforvaltningen vil som hovedregel fra og med 2024 videreføre den af

kommunen fastsatte hovedejer af ejendommen. I tilfælde med et blandet

ejerforhold bestående af mindst én fysisk og én juridisk ejer vil opkrævnin-

gen dog ske hos den ejer, der har et cvr-nummer, dvs. den juridiske ejer.

Opstår der en ejendom, eller indtræder der nye ejere efter 1. januar 2024, vil

Skatteforvaltningen skulle fastsætte hovedejeren for ejendommen ud fra det

laveste cvr-nummer, som Skatteforvaltningen herefter vil sende opkrævning

af grundskyld og dækningsafgift til. Er der f.eks. alene ét cvr-nummer, som

er anført som ejer af en ejendom sammen med et eller flere cpr-numre, vil

opkrævningen blive sendt til ejeren med cvr-nummeret.

Opkrævningen for andre ejere vil efter forslaget ske via skattekontoen, hvor-

for Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift vil have den virkning, at kontonummeret, som grundskyld

og dækningsafgiften indbetales til, ændres. Alle virksomheder, der betaler

139

UDKAST

skat i Danmark, har allerede en skattekonto. Grundskyld og dækningsafgif-

ten vil dermed blive et krav, der ligger på skattekontoen, ligesom eksempel-

vis moms eller selskabsskat. Virksomhedernes eksisterende processer for

betalinger af forfaldne skattekrav til Skatteforvaltningen vil dermed kunne

genbruges til betaling af grundskyld og dækningsafgift fra og med 2024.

Ejere, som ikke har en skattekonto ved overgangen til 2024, vil automatisk

få oprettet en skattekonto, hvorpå der vil kunne indbetales grundskyld og

dækningsafgift.

Skattekontoen er omfattet af et saldoprincip, hvor de forfaldne skattekrav på

skattekontoen tilsammen vil udgøre en saldo. Ved delvis betaling af for-

faldne skattekrav vil kravene blive dækket kronologisk med det ældste krav

først. Der vil fra og med 2024 dermed ikke længere være mulighed for at

øremærke en betaling til grundskyld eller dækningsafgift fremfor eksempel-

vis forfalden moms.

Grundskyld og dækningsafgift vil fortsat være omfattet af pante- og fortrins-

ret, hvorfor grundskyld og dækningsafgift opkrævet via skattekontoen, fort-

sat vil være fortrinsstillet før andre krav, der hviler på ejendommen. Der

henvises til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

[3.11.2.

Statens overtagelse af lån

3.11.2.1. Gældende ret

Den midlertidige indefrysningsordning administreres af kommunerne og

var obligatorisk for alle boligejere i perioden fra og med den 1. juli 2018 til

1. maj 2021, hvorefter det blev muligt for boligejeren at fravælge den mid-

lertidige indefrysningsordning. Fra og med den 1. januar 2024 foreslås ord-

ningen erstattet af den permanente indefrysningsordning, jf. pkt. 3.8 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Den kommunale midlertidige indefrysningsordning er i dag omfattet af en

række lånevilkår, som er fastsat i grundskyldslånelovens kapitel 2. For en

udtømmende beskrivelse af de lovhjemlede lånevilkår for den midlertidige

indefrysningsordning i grundskyldslåneloven henvises der til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 63, som omhandler statens overtagelse af lån ydet

efter den midlertidige indefrysningsordning, herunder vilkårsændringerne,

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171 som fremsat, side 22 f.

Lånevilkårene består eksempelvis i, at det midlertidige indefrysningslån for-

falder til betaling 10 dage efter datoen for tinglysning af endeligt skøde, at

140

UDKAST

den sidste rettidige betaling for forfaldne lån er 20 dage efter forfaldsdatoen,

og at lån hæfter på ejendommen i dens helhed og har gyldighed mod enhver

uden tinglysning.

Efter grundskyldslåneloven yder kommunerne ud over den midlertidige in-

defrysningsordning også tre forskellige typer af lån til pensionister m.v. til

betaling af grundskyld, diverse ejendomsbidrag, eksempelvis rottegebyr,

skorstensfejer m.v., og til betaling af udgifter forbundet med tilslutning til

kollektive anlæg, hvor der er tilslutningspligt.

Alle tre kommunale pensionistlån sikres ved pant i den faste ejendom, som

lånet optages for, via tinglysning af underpant i et skadesløsbrev eller ejer-

pantebrev, som skal have panteret inden for den seneste ansatte ejendoms-

værdi. Ydes to eller flere af lånene, sikres de som udgangspunkt som under-

pant i det samme skadesløsbrev eller ejerpantebrev, hvorfor det valgte ska-

desløsbrev eller ejerpantebrev vil have en samlet hovedstol, inklusive på-

løbne renter, tinglyst som underpant. Er det valgte pantebrevs ramme op-

brugt, tinglyses der af kommunen et nyt, forudsat det nye pantebrev kan få

panteret inden for den seneste ansatte ejendomsværdi.

Pensionistlån er i dag omfattet af en række lovhjemlede lånevilkår, som er

fastsat i grundskyldslånelovens kapitel 1. For en udtømmende beskrivelse

af de lovhjemlede vilkår for lån ydet til pensionister m.v. til betaling af

grundskyld m.v. henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 64.

Lånevilkårene består eksempelvis i, at pensionistlån forfalder til betaling

ved ejerskifte, at lånebeløbet forrentes med en årlig rente, der svarer til et

gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestå-

ende realkreditobligationer de 12 forudgående måneder pr. 1. oktober i det

forudgående år, og at lån ydes af den kommune, som ejendommen ligger i.

Af særlig betydning er grundskyldslånelovens § 1, stk. 4, nr. 2, og stk. 8.

Begge bestemmelser omhandler vilkår, som skal være opfyldt, for at en pen-

sionist kan blive tildelt pensionistlån. Bestemmelserne anvender begrebet

husstand, som i praksis giver anledning til forskellige fortolkninger af kom-

munerne. Dette har eksempelvis medført en variation i pensionisters ret til

at optage pensionistlån i tilfælde, hvor pensionisten flytter på plejehjem og

pensionistens ægtefælle fortsat bebor deres fælles ejede ejerbolig. Dette

medfører, at pensionister i nogle kommuner bliver afskåret fra at optage

yderligere pensionistlån for deres ejerandel, hvor de i andre kommuner fort-

sat bliver ydet pensionistlån for deres ejerandel, efter at pensionisten er

141

UDKAST

flyttet på plejehjem. Dette skyldes, at hverken bestemmelsernes ordlyd eller

forarbejder indeholder en klar definition af husstandsbegrebet.

3.11.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af boligskatteforliget, at staten fra og med 2024 skal yde lån til

stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld via den permanente indefrys-

ningsordning. Den permanente indefrysningsordning er en afløser for den

midlertidige indefrysningsordning, som omhandler lån til stigninger i

grundskyld for indkomstårene 2018-2023, og som er administreret af kom-

munerne.

Ved overgangen fra den midlertidige indefrysningsordning til den perma-

nente indefrysningsordning foreslås det, at staten vil skulle overtage allerede

ydede lån fra perioden 2018-2023, jf. boligskatteforliget. Overtagelsen fo-

reslås at ske ved, at staten indfrier de kommunalt ydede lån og opretter nye

lån under den permanente indefrysningsordning.

Det foreslås, at der efter låneomlægningen vil skulle indtræde en række vil-

kårsændringer for lån optaget via den midlertidige indefrysningsordning.

Vilkårsændringerne har til formål at implementere boligskatteforliget, til-

passe lånevilkårene til Skatteforvaltningens eksisterende processer og lov-

givning og at forbedre boligejerens retsstilling og fleksibilitet.

I henhold til boligskatteforliget vil lånene blive forrentet fra og med 2024,

hvorfor lån optaget efter den midlertidige indefrysningsordning vil blive

forrentet. Renten fastsættes som den effektive rente på alle udestående real-

kreditobligationer de 12 forudgående måneder opgjort pr. 1. oktober i det

forudgående år. Renten er fastsat, så den opvejer for statens kreditrisiko ved

udlån via den permanente indefrysningsordning.

Der foreslås endvidere, at sidste rettidige betalingsfrist for forfaldne lån æn-

dres fra 20 dage efter forfaldsdatoen til den 20. i måneden efter, forfaldsår-

sagen indtræder. Dette vil betyde, at indtræder der eksempelvis et ejerskifte

den 15. i måneden, vil lånet forfalde til betaling den 1. i den efterfølgende

måned med sidste rettidige betalingsdag den 20. i måneden. Denne ændring

betyder, at sidste rettidige betalingsdag ikke er den 21. i forfaldsmåneden,

men i stedet den 20. i den efterfølgende måned. Forslaget sikrer eksempelvis

ensretning med den sidste rettidige betalingsdag for B-skat fastsat i kilde-

skattelovens § 58.

142

UDKAST

Af ændrede vilkår, som forbedrer boligejernes retsstilling og fleksibilitet i

forhold til de lånevilkår fastsat i grundskyldslåneloven, kan særligt et ele-

ment fremhæves.

Det foreslås, at det fra og med 2024 skal være nemmere for boligejere at til-

og fravælge lån efter den permanente indefrysningsordning, ved at optagne

indefrysningslån for tidligere indkomstår ikke skal forfalde til betaling, hvis

boligejeren fravælger den permanente indefrysningsordning for et givent

indkomstår.

For en udtømmende beskrivelse af de samlede vilkårsændringer, som sta-

tens overtagelse af kommunalt ydede indefrysningslån vil medføre, henvi-

ses der til bemærkningerne til lovforslagets § 63.

Det foreslås med boligskatteforliget, at den nuværende kommunalt admini-

strerede pensionistlåneordning for stigninger i grundskyld overgår til admi-

nistration ved Skatteforvaltningen Det medfører, at staten overtager de sam-

lede kommunale udlån fra perioden før 2024, som ikke er forfaldet til beta-

ling den 31. december 2023 eller tidligere. Ud over pensionistlån til betaling

af grundskyld vil staten ligeledes overtage allerede ydede pensionistlån til

ejendomsbidrag efter grundskyldslåneloven og pensionistlån til udgifter til

tilslutning af ejendomme til kollektive anlæg, hvor der er tilslutningspligt,

efter grundskyldslånelovens kapitel 1. Dette uanset, at kommunen fortsat vil

skulle yde disse to typer pensionistlån fra og med 2024.

Forslaget begrundes i kommunernes tinglysningspraksis, hvor alle tre typer

af pensionistlån tinglyses samlet som én hovedstol i det samme skadesløs-

brev eller ejerpantebrev, inklusive påløbne renter.

Det er af Skatteforvaltningen og Kommunernes Landsforening blevet vur-

deret for administrativt byrdefuldt, hvis kommunerne vil skulle opdele de

tinglyste hovedstole for alle pensionister, som har optaget pensionistlån, så-

ledes at Skatteforvaltningen kun vil skulle overtage den del af hovedstolen,

der kan henføres til pensionistlån til betaling af grundskyld.

Forslaget skal særligt ses i lyset af, at der er ca. 80.000 pensionister der har

optaget pensionistlån efter grundskyldslånelovens kapitel 1. Dertil kommer,

at grundskyldslåneloven har virkning for lån, der ydes til betaling af ejen-

domsskatter m.v. vedrørende anden halvdel af skatteåret 1982 og følgende

skatteår, hvorfor der er pensionister, der har optaget alle tre typer af lån efter

grundskyldslånelovens kapitel 1 i en længere årrække. Det foreslås derfor,

143

UDKAST

at staten vil skulle overtage de samlede kommunale udlån til pensionister

ydet efter grundskyldslåneloven kapitel 1.

Lån ydet til to eller flere pensionister efter grundskyldslånelovens kapitel 1

vil blive opdelt forholdsmæssigt efter ejerandele og ejerperioder.

Overtagelsen at de kommunale pensionistlån foreslås at ske i form af, at

Skatteforvaltningen vil skulle indfri de kommunale pensionistlån og herefter

opretter nye statslige pensionistlån i Skatteforvaltningen. Det foreslås end-

videre, at Skatteforvaltningen ved subrogation indtræder i den kommunale

sikkerhedsstillelse, hvorved Skatteforvaltningen indtræder i kommunernes

retsstilling.

Det følger af boligskatteforliget, at ved statens overtagelse af kommunale

pensionistlån i 2024 vil lånevilkårene for pensionistlånene blive videreført

uændret. Det skønnes dog nødvendigt at foretage enkelte justeringer af gæl-

dende ret af hensyn til Skatteforvaltningens eksisterende processer og lov-

givning. Der henvises til pkt. 3.9.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger for en beskrivelse af ændringer til pensionistlån.]

3.12. Efterregulering som følge af 2022-/2023-vurderinger, der erstatter

foreløbige vurderinger

3.12.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende ret regler om foreløbige vurderinger, som skal

udgøre midlertidige beskatningsgrundlag for 2024 og 2025, indtil de ende-

lige vurderinger foreligger, herunder om efterregulering på baggrund af de

endelige vurderinger.

3.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov

om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love foreslås det bl.a. at give Skatteforvaltningen mulighed for at anvende

»foreløbige vurderinger« som midlertidigt beskatningsgrundlag for 2024 og

2025. De foreløbige vurderinger har til formål at reducere forskellen mellem

den foreløbige og den endelige skat og dermed at reducere risikoen for, at

ejendomsejerne skal betale betydelige restskatter i forbindelse med årsop-

gørelsen.

Årsagen til, at der foretages foreløbige vurderinger, er, at de almindelige

2022-/2023-vurderinger eller senere omvurderinger ikke vil blive udsendt

tids nok til, at de kan nå at blive indarbejdet på forskudsopgørelserne for

144

UDKAST

2024 og 2025 for boligejernes vedkommende og til opkrævning via skatte-

kontoen i 2024 og 2025 for de øvrige ejeres vedkommende. Dermed er der

fortsat behov for at beregne ejendomsskatter på et midlertidigt grundlag i

indkomstårene 2024 og 2025.

Det indebærer, at ejendomsskatterne, der indledningsvist vil blive beregnet

på baggrund af de foreløbige vurderinger, vil blive efterreguleret, når de al-

mindelige 2022-/2023-vurderinger eller omvurderinger, der skal udgøre det

endelige beskatningsgrundlag i stedet for de foreløbige vurderinger, forelig-

ger.

Det foreslås derfor, at der for ejendomme, der har været foreløbigt vurderet,

skal foretages efterregulering af ejendomsskatter – og tilsvarende af de ord-

ninger i nærværende lovforslag, som er blevet beregnet på baggrund af ejen-

domsskatterne – når ejeren er blevet meddelt den almindelige vurdering el-

ler omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Forslaget vil betyde, at følgende beløb vil skulle genberegnes og efterregu-

leres, når den endelige vurdering foreligger:

Ejendomsværdiskat, jf. § 13.

Grundskyld, jf. § 17.

Dækningsafgift, jf. § 20.

Rabat for ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.

Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.

Genberegningen og efterreguleringen foreslås ligeledes at skulle foretages,

hvis en foreløbig vurdering måtte blive ændret efter reglerne i ejendomsvur-

deringslovens § 89 d, stk. 3, der foreslås indsat med det samtidigt fremsatte

lovforslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Når den almindelige

2022-/2023-vurdering eller omvurdering foreligger og dermed udgør det en-

delige beskatningsgrundlag, vil der igen skulle ske efterregulering på bag-

grund heraf.

3.13. Tilgængeliggørelse af krav omfattet af en lovbestemt panteret

3.13.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag en lovbestemt pligt for Skatteforvaltningen til at sikre,

at oplysninger om grundskyld og dækningsafgift, der hæfter på en fast ejen-

dom i dens helhed med pante- og fortrinsret, skal være tilgængelige ved

handel med fast ejendom m.v. Der er dog etableret en ordning, hvor Er-

hvervsstyrelsen modtager oplysninger fra kommunerne om sådanne

145

UDKAST

hæftelser, hvorefter Erhvervsstyrelsen samler disse oplysninger med andre

oplysninger om ejendommen i en såkaldt ejendomsdatarapport, der af ejeren

kan rekvireres hos Erhvervsstyrelsen mod et gebyr.

3.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med nærværende lovforslag foreslås det bl.a., at Skatteforvaltningen fra og

med den 1. januar 2024 vil skulle overtage kommunernes opgave med at

opkræve grundskyld og dækningsafgift, der – ligesom i dag – vil skulle

hæfte på den ejendom, som de vedrører, med en pante- og fortrinsret, jf. pkt.

3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås det i nærværende lovforslag som noget nyt, at Skattefor-

valtningen vil skulle yde lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat

og grundskyld, jf. pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Lå-

net foreslås – ligesom grundskylden og dækningsafgiften – at blive omfattet

af en lovbestemt panteret, så de hæfter på den ejendom, som de vedrører.

Når der således foreslås at skulle være flere fordringer, der skal hæfte på

ejendommen med en lovbestemt panteret, vil der fremadrettet være et til-

svarende større behov for, at oplysningerne herom er tilgængelige ved han-

del med fast ejendom m.v.

Det foreslås derfor, at oplysninger om størrelsen af skyldig grundskyld og

dækningsafgift, der hæfter på en ejendom, og oplysninger om størrelsen af

de samlede lån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld,

som hæfter på en ejendom, skal være tilgængelige ved handel med fast ejen-

dom m.v.

I praksis vil det på sigt ske ved en videreførelse af den nuværende ordning,

hvor bl.a. oplysninger om grundskyld og dækningsafgift, der hæfter på en

fast ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret, af ejeren vil kunne

rekvireres hos Erhvervsstyrelsen i form af en såkaldt ejendomsdatarapport

mod et gebyr. I modsætning til i dag vil det dog være Skatteforvaltningen –

og ikke kommunen – der vil skulle videregive oplysninger herom til Er-

hvervsstyrelsen, så de kan indgå i ejendomsdatarapporten. Samtidig vil ord-

ningen blive udvidet til også at omfatte oplysninger om lån til betaling af

stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld.

Ubetalt grundskyld og dækningsafgift, som hæfter på ejendommen med en

pante- og fortrinsret, vil it-mæssigt dog ikke kunne tilgængeliggøres på

ejendomsdatarapporten fra og med 2024, fordi funktionaliteten ikke vil være

146

UDKAST

klar på dette tidspunkt. Oplysninger om ubetalt grundskyld og dækningsaf-

gift vil derfor i en overgangsperiode alene være tilgængelig via en skriftlig

eller telefonisk henvendelse til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil

senest udsende vejledningsmateriale herom i efteråret 2023.

For lån ydet efter den permanente indefrysningsordning, vil Skatteforvalt-

ningens systemer varigt ikke kunne udstille lån til betaling af stigninger i

ejendomsværdiskat og grundskyld i januar måned i året efter det ind-

komstår, som lånet er ydet for. Er der f.eks. optaget lån for indkomståret

2025, vil lånebeløbet først blive udstillet på ejendomsdatarapporten fra og

med februar 2026.

I januar måned vil oplysninger om lån for det forudgående indkomstår der-

for skulle rekvireres hos Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil senest

udsende vejledningsmateriale herom i efteråret 2023.

Det vil alene være det forrige års indefrysningslån, som ikke vil være til-

gængeligt på ejendomsdatarapporten i januar måned. F.eks. vil oplysninger

om indefrysningslån ydet for perioden 2024 til og med 2030 være tilgænge-

lig på ejendomsdatarapporten i januar 2032. Det vil således alene være et

eventuelt indefrysningslån optaget for indkomståret 2031, som ikke vil være

udstillet på ejendomsdatarapporten i januar 2032.

3.14. Regler, der ikke videreføres

En række bestemmelser i den gældende ejendomsværdiskattelov, den gæl-

dende lov om kommunal ejendomsskat og den gældende grundskyldslåne-

lov videreføres ikke i dette lovforslag. Om bestemmelser, der videreføres i

en ændret form, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger og be-

mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

3.14.1. Ejendomsværdiskatteloven

Følgende regler i ejendomsværdiskatteloven foreslås ikke videreført:

Efter § 1, stk. 2, indgår ejendomsværdiskatten ikke i den skattepligtige ind-

komst. Reglen foreslås at udgå, fordi der vurderes ikke at være behov for

reglen som følge af, at det følger af systematikken i personbeskatningen, at

skatter vedrørende fast ejendom ikke medregnes ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst. Der er derfor ikke behov for en særskilt regel herom.

Der tiltænkes således ingen ændringer i forhold til den gældende retstil-

stand.

147

UDKAST

Efter § 4 a, stk. 1, anvendes den laveste af følgende værdier som beregnings-

grundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af ejendoms-

værdiskattelovens § 4, nr. 1-10:

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejen-

dom i året før indkomståret, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 87

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.

januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1.

januar 2002.

Nr. 2 og 3 foreslås ikke videreført, fordi bestemmelserne vedrører ejen-

domsværdiskattestoppet om beregning af ejendomsværdiskatten på bag-

grund af 2001 og 2002-ejendomsværdier, som ikke foreslås videreført med

lovforslaget. Om ejendomsværdiskattestoppet og ophævelsen heraf henvi-

ses til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Henvisningen til

ejendomsvurderingslovens § 87 a i nr. 1, foreslås heller ikke videreført, fordi

bestemmelsen alene vedrører skatteåret 2023.

Efter § 4 a, stk. 3, anvendes for ejendomme, hvor der er foretaget om- eller

tilbygning, nybygning m.v., ansættelser, som Skatteforvaltningen har fore-

taget efter ejendomsvurderingslovens § 38 eller § 33, stk. 12-15, i den tidli-

gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.

december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.

januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Ansættelserne skal

anvendes fra og med det år, hvor ansættelserne er foretaget, og skal anven-

des i stedet for ansættelserne, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4

a, stk. 1, nr. 2 og 3 (ejendomsværdiskattestoppet). Beregningsgrundlaget for

ansættelserne ansat efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, udgør 80

pct. af ejendomsværdien. Da bestemmelsen vedrører ejendomsværdiskatte-

stoppet – som foreslås ophævet med dette lovforslag – for ny-, om- eller

tilbyggede ejendomme, hvor der er foretaget ansættelser efter ejendomsvur-

deringslovens § 38 om tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og

2002-niveau, foreslås reglen ikke videreført. Om ejendomsværdiskattestop-

pet og ophævelsen heraf henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Efter 4 a, stk. 7, 4. pkt., gælder, at til brug for beskatningen for indkomståret

2023, hvor der anvendes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87

148

UDKAST

a, fastsættes det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. dog i det prisni-

veau, der anvendes ved vurderingen pr. 1. januar 2020. § 4 a, stk. 7, 4. pkt.

foreslås ikke videreført, fordi reglen vedrører foreløbigt beskatningsgrund-

lag for indkomståret 2023.

Efter § 4 a, stk. 8, anvendes beregningsgrundlaget, der er anvendt i det for-

udgående skatteår efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, frem til

ejerskifte for boliger, som den 1. januar 2019 var beboet af ejere på land-

brugs- og skovejendomme, og hvor ejendomsværdien ansættes efter ejen-

domsvurderingslovens § 30. Bestemmelsen vedrører ejendomsværdiskatte-

stoppet for stuehuse tilhørende de nævnte landbrugs- og skovejendomme.

Reglen foreslås ikke videreført, fordi ejendomsværdiskattestoppet ophæves

pr. 1. januar 2024. Da ejendomsværdiskattestoppet foreslås ophævet med

dette lovforslag, foreslås bestemmelsen at udgå. Om ejendomsværdiskatte-

stoppet og ophævelsen heraf henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Efter § 4 b, stk. 2, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende vær-

dier for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskatteloves § 4, nr. 11 (ejen-

domme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland), hvis der ikke

findes en vurdering som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1:

1) Handelsværdien pr. 1. januar i året før indkomståret.

2) Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold,

som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendoms-

vurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågæl-

dende type, med tillæg af 5 pct.

3) Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold,

som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendoms-

vurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågæl-

dende type

Nr. 2 og 3 foreslås ikke videreført, fordi bestemmelserne vedrører ejen-

domsværdiskattestoppet om beregning af ejendomsværdiskatten på bag-

grund af 2001 og 2002-handelsværdier, som ikke foreslås videreført med

lovforslaget. Om ejendomsværdiskattestoppet og ophævelsen heraf henvi-

ses til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 4 b, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte regler om afgivelse af op-

lysninger til brug for fastsættelsen af handelsværdi efter ejendomsværdi-

skattelovens § 4 b, stk. 2 og 4. Bestemmelsen foreslås at udgå, fordi hjemlen

149

UDKAST

ikke er udnyttet, og forarbejderne til bestemmelsen beskriver ikke nærmere

om afgivelse af hvilke oplysninger, det er tiltænkt, at skatteministeren skal

kunne fastsætte regler om.

Efter § 9 er der fastsat grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten årligt

kan stige for ejere, der er folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60 år,

efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere eller skattepligtige, der ved ind-

komstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der er omfattet af en af

de fire førnævnte kategorier. Reglen indebærer således en stigningsbe-

grænsning for ejendomsværdiskatten for disse målgrupper i tilfælde, hvor

ejendomsværdien i årene efter 2002 kan falde under skattestopsværdien for

ejendomsværdiskatten.

Efter § 9 a er der fastsat grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten år-

ligt må stige for ejere, der ikke er omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

9, dvs. ejere, der ikke er folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60 år,

efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere eller skattepligtige, der ved ind-

komstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der er omfattet af en af

de fire førnævnte kategorier. Reglen indebærer således ligeledes en stig-

ningsbegrænsning for ejendomsværdiskatten for disse målgrupper i tilfælde,

hvor ejendomsværdien i årene efter 2002 kan falde under skattestopsvær-

dien for ejendomsværdiskatten.

Efter § 9 b bliver det nedslag i ejendomsværdiskatten, der blev givet som

følge af ejendomsværdiskattestoppet fra og med indkomståret 2003, låst

fast, således at det også gives i de følgende år med uændret størrelse.

Reglerne i §§ 9, 9 a og 9 b foreslås ikke videreført med dette lovforslag som

følge af, at ejendomsværdiskattestoppet heller ikke foreslås videreført med

lovforslaget. Om stigningsbegrænsningen for ejendomsværdiskat og ophæ-

velsen heraf henvises til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Efter § 16 gælder regler for ejendomsvurderingerne i indkomstårene 2018

og 2019 for ejerboliger, som efter den tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme skulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurde-

ringsterminen i 2018 for ejerboliger var i overgangsperioden mellem det

gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem den 1. okto-

ber i stedet for den 1. september. Ændringer, der foretages i perioden fra og

med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, skulle imidlertid

medtages i ejendomsvurderingen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne

150

UDKAST

blive beskattet af ændringen tidligere, end ejeren havde indrettet sig efter.

Dog er der med bestemmelsen hjemlet mulighed for at anmode om ikke at

blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, så de omfattede ejen-

domsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september. Reg-

lerne foreslås ikke videreført, fordi reglerne vedrører overgangsperioden

mellem det gamle og det nye ejendomsvurderingssystem, som var aktuelle

for indkomstårene 2018 og 2019.

3.14.2. Lov om kommunal ejendomsskat

Følgende regler i lov om kommunal ejendomsskat foreslås ikke videreført:

Efter § 1, stk. 2, 4. pkt., forstås den laveste af følgende værdier som den

skattepligtige grundværdi:

1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således

som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og reduk-

tion for fritagelser for grundskyld.

2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grund-

lag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet

med en reguleringsprocent.

Reglen udgør et loft over grundlaget for beregningen af den kommunale

grundskyld, det såkaldte grundskatteloft. Efter grundskatteloftet beregnes

grundskylden således med den grundskyldspromille, som kommunalbesty-

relsen har fastsat, af den laveste af de ovennævnte grundværdier med pålig-

ning af forsigtighedsprincippet, hvorefter beskatningsgrundlaget udgør 80

pct. af grundværdien.

Efter § 1, stk. 3-6, reguleres grundskatteloftet nærmere, herunder opgørelse

af reguleringsprocenten. Reglerne i § 1, stk. 2, 4. pkt., og stk. 3-6 foreslås

ikke videreført, fordi grundskatteloftet foreslås ophævet med lovforslaget.

Om grundskatteloftet henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Efter § 7, stk. 4 og 5, reguleres fritagelse for grundskyld af udtørrede fersk-

vandsarealer og inddæmmede og udtørrede af dele af havet, som er givet,

før ikrafttrædelse af lov om kommunal ejendomsskat. Efter stk. 4 kan in-

denrigs- og sundhedsministeren forlænge fritagelse for grundskyld, hvis der

inden ikrafttrædelse af lov om kommunal ejendomsskat i medfør af bestem-

melsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejen-

domsskatter er meddelt fritagelse for grundskyld af udtørrede

151

UDKAST

ferskvandsarealer. Efter stk. 5 gælder, at er der inden ikrafttrædelse af lov

om kommunal ejendomsskat ved kongelig bevilling til inddæmning og ud-

tørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et be-

grænset åremål, skal den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20.

maj 1933 om kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for grundskyld

af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åre-

mål - omfatte grundskyld i henhold til lov om kommunal ejendomsskat.

Reglerne anses for at være forældede, hvorfor reglerne foreslås at udgå.

Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., er det en betingelse for kommunalbestyrelsens

meddelelse af fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme,

hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret

lokalplan, at der er foretaget tilbageregning eller regulering af grundværdien

til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 3, eller at der er

foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den

tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635

af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61

af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Reglen fore-

slås ikke videreført, fordi reglen er et led i grundskatteloftet, som ikke fore-

slås videreført med lovforslaget. Om grundskatteloftet og ophævelsen heraf

henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 23, stk. 1, 5. pkt., kan dækningsafgift af offentlige ejendomme for

hvert af skatteårene 2022 og 2023 opkræves med et beløb svarende til det,

der blev opkrævet for skatteåret 2021. Reglen foreslås at udgå, fordi reglen

vedrører fastsættelse af dækningsafgiften for de nævnte ejendomme for

skatteårene 2022 og 2023.

Efter § 23, stk. 4, og § 23 A, stk. 5, skal Skatteforvaltningen på kommunal-

bestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af grundværdien, der er for-

nødne for beregning af henholdsvis dækningsafgift af offentlige ejendomme

og dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel,

fabrik, værksted og lignende øjemed (erhvervsejendomme m.v.). Skattemi-

nisteren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til Skattefor-

valtningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger. Reglerne

foreslås at udgå, fordi de ikke længere relevante som følge af, at staten fo-

reslås at overtage beregning og opkrævning af grundskyld og dækningsaf-

gift fra kommunerne fra og med 2024.

152

UDKAST

Efter § 23 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., fastsættes dækningsafgiftspromillen for

erhvervsejendomme m.v. for skatteåret 2022, hvorefter promillen for skat-

teåret 2022 udgør den kommunespecifikke promille fastsat i lovens bilag 1.

Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end

for skatteåret 2021, udgør promillen for skatteåret 2022 den kommunespe-

cifikke promille fastsat i lovens bilag 2. Reglerne i 3. og 4. pkt. foreslås at

udgå, fordi de vedrører fastsættelse af dækningsafgiften for de nævnte ejen-

domme for skatteåret 2022.

Efter § 23 B, stk. 2, gælder reglerne i § 23 B, stk. 3, for opkrævning af dæk-

ningsafgift for 2007 for sammenlagte kommuner pr. 1. januar 2007, hvor

der i hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har været opkrævet

dækningsafgift efter § 23 A for 2006. Efter § 23 B, stk. 3, gælder, at hvis

der i de sammenlagte kommuner skal opkræves dækningsafgift med for-

faldstid før den 1. maj 2007, skal beslutning herom være truffet senest den

31. marts 2006. Hvis beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkræv-

ning af dækningsafgift i 2007 ske særskilt, dog således at første rate tidligst

kan forfalde til betaling den 1. maj 2007. Reglerne i § 23 B, stk. 2 og 3,

foreslås at udgå, fordi reglerne om vedrører opkrævning af dækningsafgift

for 2007 for sammenlagte kommuner, som er forældede regler.

Efter § 27, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder, at for skatteåret 2022 opkræves den

første rate af dækningsafgiften dog tidligst med forfaldstid i marts 2022.

Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. år-

ligt, opkræves beløbet dog ikke. Reglerne i § 27, stk. 1, 2. og 3. pkt., foreslås

ikke videreført, fordi de vedrører skatteåret 2022.

Efter § 27, stk. 2, 3. pkt., gælder, at hvis kommunalbestyrelsen har fastsat

en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk.

1, 2. pkt., reguleres grænserne som nævnt i stk. 2, 2. pkt., forholdsmæssigt.

Reglen, hvorefter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2022 kan have fastsat

en lavere promille end den kommunespecifikke promille, foreslås ikke vi-

dereført, fordi reglen vedrører skatteåret 2022.

Efter § 27, stk. 3, 5. pkt., gælder, at er det førstkommende vurderingsår efter

ændringen 2021, fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt.

med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1.

marts 2021. § 27 omhandler ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at

betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurde-

ringsåret før skatteåret, hvor Skatteforvaltningen ansætter en foreløbig af-

giftspligtig grundværdi for skatteåret som foreløbigt beregningsgrundlag for

153

UDKAST

opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige

vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6

efter ændringen. § 27, stk. 3, 5. pkt., foreslås ikke videreført, fordi reglen

vedrører det foreløbige beskatningsgrundlag i 2021, hvor vurderingstermi-

nen var den 1. marts og ikke den 1. januar.

Efter § 27, stk. 3, 6. pkt., gælder, at til brug for beskatningen for skatteåret

2023, hvor der anvendes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87

a, fastsættes det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. dog i det

prisniveau, der anvendes ved vurderingen pr. 1. januar 2020. § 27, stk. 3, 6.

pkt., foreslås ikke videreført, fordi reglen vedrører foreløbigt beskatnings-

grundlag for skatteåret 2023.

Efter § 27, stk. 6, kan enhver af de i lov om kommunal ejendomsskat nævnte

skatter og afgifter med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den

3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives af kommunalbesty-

relsen. Bestemmelsen foreslås at udgå, fordi staten foreslås at overtage ind-

drivelse af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne fra og med 2024.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskat-

teloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love.

Efter § 30 gælder, at ud over, hvad bestemmelserne i lov om kommunal

ejendomsskat hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergi-

ves eller på anden måde lempes. Reglen foreslås at udgå, fordi reglen vur-

deres at være overflødig.

Efter § 31 gælder, at for krav på tilbagebetaling af grundskyld, som støttes

på § 1, stk. 4, i den hidtil gældende ejendomsskattelov eller på § 1, stk. 6 i

den gældende lov om kommunal ejendomsskat, indtræder forældelse uanset

§ 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer tidligst den 1. januar 2014.

Reglen indebærer, at forældelsesfristen for krav på tilbagebetaling af grund-

skyld efter de nævnte bestemmelser, som ikke allerede var forældede på

tidspunktet for lovens ikrafttræden, forlænges. Reglen foreslås at udgå, fordi

reglen vedrører forældelse i relation til bestemmelser om grundskatteloftet,

som ikke foreslås videreført med dette lovforslag, og fordi forældelsesfri-

sten på 3 år, som efter reglen er blevet forlænget tidligst fra den 1. januar

2014, vurderes at være udløbet.

154

UDKAST

Efter §§ 32 og 32 a reguleres særlige overgangsregler for fastsættelse af

grundskyld i 2021 og 2022. Henset til, at reglerne alene er er aktuelle for

fastsættelsen af grundskyld for disse år, foreslås reglerne at udgå.

Efter § 37 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler

vedrørende gennemførelsen af lov om kommunal ejendomsskat. Reglen fo-

reslås at udgå, fordi reglen anses for være overflødig.

Efter § 37 a ansætter Skatteforvaltningen et foreløbigt beregningsgrundlag

efter § 27, stk. 3, til brug for en foreløbig beregning af grundskylden efter §

27, stk. 2, for skatteårene 2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra der efter

den 1. oktober 2019 er frastykket mere end 40 pct. af ejendommens samlede

grundareal, og for ejerlejligheder, hvor fordelingstallet efter den 1. oktober

2019 er reduceret med mere end 40 pct. Det foreløbige beregningsgrundlag

er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren. Reglen foreslås at

udgå, fordi den vedrører skatteårene 2022 og 2023. Reglen bliver afløst af

nye regler om foreløbigt beskatningsgrundlag i det samtidigt fremsatte lov-

forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

3.14.3. Grundskyldslåneloven

Følgende regler i grundskyldslåneloven foreslås ikke videreført:

Efter kapitel 2 reguleres den midlertidige indefrysningsordning om lån til

betaling af stigninger i grundskyld for skatteårene fra 2018. Reglerne i ka-

pitel 2 foreslås ikke videreført, fordi den midlertidige indefrysningsordning

foreslås at overgå til den permanente indefrysningsordning. Om den midler-

tidige og permanente indefrysningsordning henvises der til pkt. 3.8. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Dette lovforslag skal – sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag om

ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvur-

deringsloven og forskellige andre love – danne den lovgivningsmæssige

ramme for det nye ejendomsskattesystem. Lovforslagene fremsættes paral-

lelt, og de økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige behandles som udgangspunkt i forhold til det enkelte lovforslag.

155

UDKAST

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser er opgjort i forhold til videreførelse af gæl-

dende ret. En videreførelse af gældende ret ville bl.a. indebære en viderefø-

relse af ejendomsværdiskattestoppet, hvilket ville medføre en gradvis udhu-

ling af provenuet fra ejendomsværdiskatten. Lovforslaget medfører derfor

et varigt umiddelbart merprovenu fra ejendomsværdiskatten på ca. 10,9 mia.

kr. En videreførelse af gældende ret ville desuden indebære, at de gældende

grundskyldspromiller ville blive anvendt på de nye – og generelt væsentligt

højere – grundvurderinger, og grundskatteloftet for grundskylden ville være

mellem 3 og 7 pct. efter 2024, hvilket ville medføre en betydelig stigning i

grundskyldsprovenuet efter 2024. Lovforslaget medfører derfor et varigt

umiddelbart mindreprovenu fra grundskylden på ca. 31,2 mia. kr., hvilket

indebærer, at lovforslaget samlet set medfører et varigt umiddelbart mindre-

provenu i forhold til et scenarie, hvor gældende ret i ejendomsværdiskatte-

loven og lov om kommunal ejendomsskat videreføres.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

ca. [9,6] mia. kr. (2023-niveau) i 2024 og ca. [20,3] mia. kr. årligt målt i

varig virkning. Der er ingen finansårsvirkning, fordi lovforslaget først har

effekt pr. 1. januar 2024. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca.

[6,6] mia. kr. i 2024 og ca. [14,1] mia. kr. årligt målt i varig virkning,

jf.

tabel 1.

Ændringer med lovforslaget svarer til det aftalte i boligskatteforliget fra

2017 og kompensationsaftalen fra 2020, og lovforslaget medfører således

ikke et yderligere finansieringsbehov ift. det aftalte.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

2024

2025

2026

Mia. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

[1,4]

[0,9]

[0,8]

1. Ejendomsværdiskat

[0,0]

[-2,1]

[-4,2]

2. Grundskyld

[-3,0]

[-2,8]

[-2,6]

3. Rabatordning

[-8,0]

[-7,2]

[-5,8]

4. Stigningsbegrænsningsordning

[0,1]

[0,2]

5. Indefrysning af skattestigninger

I alt, umiddelbar virkning

[-9,6] [-11,0] [-11,6]

Virkning efter tilbageløb

[1,1]

[0,7]

[0,6]

1. Ejendomsværdiskat

[-0,2]

[-1,7]

[-3,2]

2. Grundskyld

[-2,3]

[-2,2]

[-2,0]

3. Rabatordning

[-5,3]

[-4,7]

[-3,8]

4. Stigningsbegrænsningsordning

[0,1]

5. Indefrysning af skattestigninger

I alt, virkning efter tilbageløb

[-6,6]

[-7,8]

[-8,2]

2027

[0,7]

[-5,6]

[-2,5]

[-5,1]

[0,2]

[-12,3]

[0,5]

[-4,2]

[-1,9]

[-3,4]

[0,2]

[-8,8]

2028

[0,7]

[-6,8]

[-2,3]

[-4,8]

[0,2]

[-13,0]

[0,5]

[-5,1]

[-1,8]

[-3,1]

[0,2]

[-9,3]

2029

[1,0]

[-8,1]

[-2,1]

[-4,2]

[0,2]

[-13,2]

[0,7]

[-6]

[-1,6]

[-2,8]

[0,2]

[-9,5]

2030

[1,0]

[-9,0]

[-2,0]

[-4,0]

[0,3]

[-13,8]

[0,7]

[-6,7]

[-1,5]

[-2,7]

[0,2]

[-9,9]

Varigt

[10,9]

[-31,2]

[-0,3]

[-0,6]

[0,9]

[-20,3]

[8,5]

[-22,7]

[-0,2]

[-0,4]

[0,7]

[-14,1]

156

UDKAST

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et umiddelbart mindreprovenu for

kommunerne i 2025 på ca. [2,1] mia. kr. gradvist faldende til et umiddelbart

mindreprovenu i 2030 på ca. [9,0] mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Mia. kr. (2023-niveau)

2024 2025

Umiddelbar virkning for kommunerne

1. Ejendomsværdiskat

2. Grundskyld

[0,0]

[-2,1]

3. Rabatordning

4. Stigningsbegrænsningsordning

5. Indefrysning af skattestigninger

I alt, umiddelbar virkning for kommunerne

[0,0]

[-2,1]

2026

[-4,2]

2027

[-5,6]

2028

[-6,8]

2029

[-8,1]

2030

[-9,0]

4.1.1. Ejendomsværdiskat

De ændrede beskatningsregler for ejendomsværdiskatten skønnes at med-

føre et umiddelbart merprovenu på ca. [1,4] mia. kr. (2023-niveau) i 2024.

Den almindelige ejendomsværdiskattesats fastsættes, så det varige provenu

fra ejendomsværdiskatten svarer til, at boligskatteomlægningen var gen-

nemført i 2021 som forudsat i boligskatteforliget, fratrukket 0,5 promillepo-

int. Med boligskatteforliget fra 2017 blev det aftalt, at ejendomsværdiskat-

tesatsen skulle fastsættes, så provenuet fra ejendomsværdiskatten i 2021

blev det samme som med gældende regler, dog fratrukket 0,2 promillepoint.

Udskydelsen af boligskatteomlægningen fra 2021 til 2024 har betydet, at

ejendomsværdiskattestoppet har været videreført i perioden, mens det ville

være steget med boligprisudviklingen, hvis omlægningen var gennemført i

2021. En omlægning i 2024, der sikrer samme varige provenu, som omlæg-

ningen i 2021 ville have medført, giver således isoleret set anledning til et

merprovenu i 2024, svarende til den stigning, der ville have været i prove-

nuet fra 2021 til 2024, hvis ikke ejendomsværdiskattestoppet havde været

videreført. I modsat retning trækker de aftalte nedsættelser af ejendomsvær-

diskattesatsen på 0,2 promillepoint i 2021 med boligskatteforliget fra 2017

og nedsættelsen med 0,5 promillepoint i 2024 aftalt med kompensationsaf-

talen. Samlet set medfører omlægningen imidlertid et merprovenu i 2024 i

forhold til gældende regler (dvs. en videreførelse af ejendomsværdiskatte-

stoppet).

Målt i varig virkning skønnes de ændrede beskatningsregler for ejendoms-

værdiskatten at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. [10,9] mia. kr.

(2023-niveau) årligt. Det skyldes, at en videreførelse af ejendomsværdiskat-

testoppet gradvist ville udhule provenuet fra ejendomsværdiskattestoppet,

157

UDKAST

mens omlægningen stort set fastholder provenuet realt, fordi ejendomsvur-

deringerne forventes omtrent at følge BNP efter 2024.

Efter tilbageløb skønnes merprovenuet at være ca. [1,1] mia. kr. (2023-ni-

veau) i 2024 og ca. [8,5] mia. kr. årligt i varig virkning.

4.1.2. Grundskyld

De ændrede beskatningsregler for grundskylden skønnes ikke at medføre

provenumæssige konsekvenser i 2024, fordi grundskyldspromillerne fast-

sættes således, at grundskyldsprovenuet er uændret i 2024 med de foreslå-

ede regler i nærværende lovforslag. Målt i varig virkning skønnes de nye

grundskyldspromiller at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca.

[31,2] mia. kr. (2023-niveau) årligt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at

grundskylden med gældende regler og promiller ville stige over tid som

følge af de højere nye vurderinger. Stigningerne i vurderingerne vil med

gældende regler på sigt slå fuldt i gennem på grundskyldsbetalingen, fordi

promillelofterne ikke ændres. Stigningerne med gældende regler vil ikke slå

fuldt igennem med det samme, men blive gradvist indfaset på grund af

grundværdireguleringen på maksimalt 7 pct.

Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. [0,2] mia. kr. (2023-ni-

veau) i 2024, og målt i varig virkning skønnes et mindreprovenu på ca.

[22,7] mia. kr. årligt.

4.1.3. Dækningsafgift

De ændrede dækningsafgiftsregler vurderes ikke at have økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige i forhold til gældende lovgivning, fordi er-

hvervsdækningsafgifters promillesatser fastsættes, så provenuet er uændret.

4.1.4. Hæftelse og pante- og fortrinsret for grundskyld og dækningsaf-

gift

De ændrede regler vurderes under et at medføre et mindreprovenu for det

offentlige i forhold til gældende lovgivning. Det skyldes, at grundskylden

for fysiske personer, der ejer en ejerbolig, fra og med 2024 vil skulle opkræ-

ves via personskattesystemerne i form af forskuds- og årsopgørelsen. Der-

med vil grundskylden ikke længere hæfte på ejendommen med en pante- og

fortrinsret, men vil i stedet skulle inddrives efter reglerne i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige.

158

UDKAST

Det er imidlertid ikke muligt at skønne over de provenumæssige konsekven-

ser. Det skyldes dels, at det ikke er muligt at skønne over, hvor stor en andel

af grundskyldsbetalingerne, der forventes at komme til inddrivelse, når disse

indgår som en del af personskattesystemet, dels at der ikke foreligger et skøn

for de forventede tab på grundskyldsbetalinger til inddrivelse.

Skatteforvaltningen vil i 2024 ydermere overtage opkrævningen af grund-

skyld og dækningsafgift for andre ejendomme end ejerboliger, der alene er

ejet af fysiske personer, hvor pante- og fortrinsretten foreslås videreført, jf.

pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

4.1.5. Ejendomsbeskatning af fremmede staters diplomater m.v.

De ændrede regler for beskatning af diplomater vurderes ikke at have næv-

neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.1.6. Rabatordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

Indførelsen af rabatordningen skønnes at medføre et umiddelbart mindre-

provenu på ca. [3,0] mia. kr. (2023-niveau) i 2024. Målt i varig virkning

skønnes indførelsen af rabatordningen at medføre et umiddelbart mindre-

provenu på [0,3] mia. kr. årligt, hvilket dækker over, at skatterabatten vil

blive udfaset i takt med, at boligejerne med tiden fraflytter deres boliger.

Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet for indførelsen af rabatordningen

at være ca. [2,3] mia. kr. (2023-niveau) i 2024 og ca. [0,2] mia. kr. årligt

målt i varig virkning.

4.1.7. Stigningsbegrænsningsordning for andre ejendomme

Indførelsen af stigningsbegrænsningsordningen for andre ejendomme skøn-

nes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. [8,0] mia. kr. (2023-

niveau) i 2024 og et umiddelbart mindreprovenu på [0,6] mia. kr. årligt målt

i varig virkning.

Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet for stigningsbegrænsningsord-

ningen for andre ejendomme at være ca. [5,3] mia. kr. (2023-niveau) i 2024

og ca. [0,4] mia. kr. årligt målt i varig virkning.

4.1.8. Indefrysningsordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

De ændrede regler vurderes at medføre et merprovenu for det offentlige i

forhold til gældende lovgivning. Merprovenuet tilvejebringes, fordi der med

gældende lovgivning ikke pålægges renter af indefrysningen af stigninger i

159

UDKAST

grundskylden, hvilket der gøres med dette lovforslag. Merprovenuet i for-

hold til gældende lovgivning består af forrentningen af lånene, som staten

ellers ville have afstået, såfremt de rentefrie lån fortsatte. Det antages, at

[75] pct. af boligejerne optager indefrysningslån, og at ca. 3,5 pct. af disse

boligejere fraflytter deres bolig om året og dermed tilbagebetaler indefrys-

ningslånet. På den baggrund skønnes de ændrede regler for indefrysning at

medføre et merprovenu efter tilbageløb på ca. [0,1] mia. kr. (2023-niveau) i

2025 og ca. [0,7] mia. kr. årligt målt i varig virkning.

4.1.9. Lån til betaling af grundskyld for pensionister

De ændrede regler vedrørende lån til betaling af grundskyld for pensionister

vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, fordi der

med både gældende og ændrede regler skal betales renter af lånene. Lånene

forrentes ens med gældende og ændrede regler.

4.1.10. Midlertidig tillægslåneordning

[Udestår]

4.1.11. Statens overtagelse af kommunale opgaver

Statens overtagelse af den kommunale opkrævningsopgave og låneordnin-

ger vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige i for-

hold til gældende lovgivning. Provenuvirkningerne ved ændringen af antal

rateopkrævninger for grundskyld er afhængige af hyppigheden af afregnin-

gen mellem staten og kommunerne. De økonomiske konsekvenser, der føl-

ger heraf, indgår derfor samlet i det samtidigt fremsatte lovforslag om æn-

dring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurde-

ringsloven og forskellige andre love.

4.1.12. Efterregulering som følge af 2022-/2023-vurderinger, der erstat-

ter foreløbige vurderinger

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekven-

ser. Det skyldes, at de foreløbige vurderinger ikke forventes at være syste-

matisk højere eller lavere end de endelige 2022-/2023-vurderinger.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der pågår afklaringer af implementeringskonsekvenserne for det offentlige.

De administrative udgifter afklares forud for fremsættelse af lovforslaget.

160

UDKAST

Lovforslaget udmønter boligskatteforliget fra 2017 og kompensationsafta-

len fra 2020. Lovforslaget indebærer en række nye opgaver på Skattemini-

steriets område, samt opgaver der overtages fra kommunerne.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-

telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-

lingskapacitet. Administrative konsekvenser for kommunerne er ligeledes

under afklaring.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Dette lovforslag skal – sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag om

ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvur-

deringsloven og forskellige andre love – danne den lovgivningsmæssige

ramme for det nye ejendomsskattesystem. Lovforslagene fremsættes paral-

lelt, og de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. behandles som udgangspunkt i forhold til det enkelte lovforslag.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan opgøres som

umiddelbare virkninger og som virkninger efter eventuel beboerbetaling,

hvor det lægges til grund, at grundskylden betales af eventuelle beboere i

ejendommene. Dermed afspejler virkningen efter eventuel beboerbetaling

konsekvenserne for erhvervsejendomme uden beboelse. Dette skyldes, at

selv om det for f.eks. en ejendom med udlejningsboligenheder er selskabet,

der ejer ejendommen, som betaler en grundskyldsstigning, vil selskabet ofte

have delvis eller fuld mulighed for at hæve huslejen svarende til grundskyld-

stigningen.

Umiddelbart vil de ændrede skatteregler indebære en skattelempelse for er-

hvervslivet på mellem ca. [1,6] og [3,1] mia. kr. (2023-niveau) i 2024 og

mellem [1,7] og [3,1] mia. kr. i 2030,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

2024

2025

Mia. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

1. Ejendomsværdiskat

[-4,7]

[-4,0]

2. Grundskyld

3. Rabatordning

2026

[-2,6]

2027

[-2,0]

161

2028

[-1,7]

2029

[-1,0]

2030

[-0,9]

UDKAST

4. Stigningsbegrænsningsordning

5. Indefrysning af skattestigninger

I alt, umiddelbar virkning

Virkning efter eventuel beboerbetaling

1. Ejendomsværdiskat

2. Grundskyld

3. Rabatordning

4. Stigningsbegrænsningsordning

5. Indefrysning af skattestigninger

I alt, virkning efter eventuel beboerbetaling

[7,8]

[3,1]

[-0,5]

[2,0]

[1,6]

[7,0]

[3,1]

[-0,2]

[1,8]

[0,1]

[1,6]

[5,6]

[3,0]

[0,2]

[1,5]

[0,2]

[1,6]

[5,0]

[3,0]

[0,3]

[1,3]

[0,2]

[1,6]

[4,7]

[3,0]

[0,4]

[1,2]

[0,2]

[1,6]

[4,1]

[3,1]

[0,6]

[1,0]

[0,2]

[1,7]

[3,9]

[3,1]

[0,7]

[1,0]

[0,3]

[1,7]

5.1.1. Ejendomsværdiskat

De ændrede ejendomsværdiskatteregler vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gældende lovgivning, fordi

ejendomsværdiskatten er en skat, der vedrører ejerboliger ejet af fysiske per-

soner.

5.1.2. Grundskyld

De ændrede grundskyldsbeskatningsregler skønnes at medføre en umiddel-

bar forøgelse af grundskylden på [4,7] mia. kr. (2023-niveau) i 2024, fal-

dende til [0,9] mia. kr. (2023-niveau) i 2030,

jf. tabel 3.

Efter at der er taget

højde for, at en del af grundskylden kan overvæltes til lejere, skønnes lov-

forslaget at medføre en forhøjelse af grundskylden på ca. [0,5] mia. kr.

(2023-niveau) i 2024 og en lempelse på ca. [0,7] mia. kr. (2023-niveau) i

2030.

5.1.3. Dækningsafgift

De ændrede dækningsafgiftsregler vurderes ikke at have økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gældende lovgivning, fordi er-

hvervsdækningsafgifters promillesatser fastsættes, så provenuet er uændret.

5.1.4. Hæftelse og pante- og fortrinsret for grundskyld og dækningsaf-

gift

De ændrede regler vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5.1.5. Ejendomsbeskatning af fremmede staters diplomater m.v.

De ændrede regler for beskatnings af diplomater vurderes ikke at have øko-

nomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gældende lovgiv-

ning.

162

UDKAST

5.1.6. Rabatordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

Indførelsen af rabatordningen vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gældende lovgivning, fordi den

kun tilfalder ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer.

5.1.7. Stigningsbegrænsningsordning for andre ejendomme

Indførelsen af stigningsbegrænsningsordningen skønnes at medføre en lem-

pelse af ejendomsskatterne på mellem [2,0] og [7,8] mia. kr. (2023-niveau)

for erhvervslivet i 2024, faldende til mellem [1,0] og [3,9] mia. kr. (2023-

niveau) i 2030.

5.1.8. Indefrysningsordning for ejerboliger ejet af fysiske personer

Indefrysning af stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld vurderes ikke

at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gæl-

dende lovgivning, fordi indefrysningen kun omfatter ejerboliger, der alene

er ejet af fysiske personer.

5.1.9. Lån til betaling af grundskyld for pensionister

Lån til betaling af grundskyld for pensionister vurderes ikke at have økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet m.v. i forhold til gældende lovgiv-

ning, fordi indefrysningen kun omfatter ejerboliger, der alene er ejet af fy-

siske personer.

5.1.10. Midlertidig tillægslåneordning

[Udestår]

5.1.11. Statens overtagelse af kommunale opgaver

Statens overtagelse af den kommunale opkrævningsopgave og låneordnin-

ger vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

i forhold til gældende lovgivning.

5.1.12. Efterregulering som følge af 2022-/2023-vurderinger, der erstat-

ter foreløbige vurderinger

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekven-

ser for erhvervslivet m.v. Det skyldes, at de foreløbige vurderinger ikke for-

ventes at være systematisk højere eller lavere end de endelige 2022-/2023-

vurderinger.

163

UDKAST

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5.3. Innovations- og iværksættertjek

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi for-

slaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at te-

ste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Dette lovforslag skal – sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag om

ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvur-

deringsloven og forskellige andre love – danne den lovgivningsmæssige

ramme for det nye ejendomsskattesystem. Lovforslagene fremsættes paral-

lelt, og de administrative konsekvenser for borgerne behandles som ud-

gangspunkt i forhold til det enkelte lovforslag.

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for bor-

gerne som følge af den foreslåede overførsel af opkrævning af grundskyld

hos boligejere fra kommunerne til staten samt de foreslåede justeringer af

reglerne for opkrævning af grundskyld, jf. pkt. 3.11.1.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil samlet set medføre en forenkling af opkrævnin-

gen af ejendomsskatterne. Boligejeren vil få et samlet overblik over sine

ejendomsskatter på sin forskuds- og årsopgørelse, ligesom eventuelle inde-

frosne ejendomsskatter i den permanente indefrysningsordning eller pensi-

onistlåneordningen til betaling af grundskyld ligeledes vil fremgå. Bolig-

ejerne vil dermed fra 2024 have det samlede overblik over ejendomsskat-

terne og eventuelle lån ydet af Skatteforvaltningen på den til enhver tid gæl-

dende selvbetjeningsløsning benyttet af Skatteforvaltningen.

Videre vil forslaget om ophævelse af brugen af husstandsbegrebet i forbin-

delse med pensionistlåneordningen have positive administrative konsekven-

ser for de borgere, der er omfattet af ordningen. Det skyldes, at ophævelsen

af begrebet vil bidrage til enklere og klarere regler, som vil medføre et ens-

artet fortolkningsgrundlag til gavn for borgernes retsstilling. Om husstands-

begrebet henvises til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

164

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2023 til den 24.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL – Danmarks

Almene Boliger, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikker-

hedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-

kredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,

Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - danske revisorer,

Geodatastyrelsen, Green Power Denmark, HORESTA, Investering Dan-

mark, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødeva-

rer, Landbrugsstyrelsen, Landsbyggefonden, Landsskatteretten, Lejernes

Landsorganisation, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Parcelhusejernes

Landsorganisation, Realkredit Danmark, Realkreditrådet, SEGES, Skatte-

ankeforvaltningen, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdanmark, Social- og Bo-

ligstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen,

Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

165

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet at

medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. [9,6] mia. kr. (2023-ni-

veau) i 2024. På sigt skønnes be-

skatningsændringerne at medføre

et umiddelbart mindreprovenu på

ca. [20,3] mia. kr. (2023-niveau) i

varig virkning.

Efter tilbageløb skønnes mindre-

provenuet at være ca. [6,6] mia. kr.

(2023-niveau) i 2024, og mindre-

provenuet skønnes at være ca.

[14,1] mia. kr. (2023-niveau) i va-

rig virkning.

Lovforslaget skønnes samlet at

medføre et umiddelbart mindrepro-

venu for kommunerne i 2025 på ca.

[2,1] mia. kr. og et umiddelbart

mindreprovenu for kommunerne i

2030 på ca. [9,0] mia. kr.

Implemente-

[Udestår]

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

[Udestår]

Umiddelbart vil de ændrede skatte- Ingen

regler indebære en skattelempelse

for erhvervslivet på mellem ca. [1,6]

og [3,1] mia. kr. (2023-niveau) i

2024 og mellem [1,7] og [3,1] mia.

kr. (2023-niveau) i 2030.

166

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative Ja. Lovforslaget vurderes at have po- Ingen

konsekvenser

sitive administrative konsekvenser

for borgerne

for borgerne som følge af foreslåede

overførsel af opkrævning af grund-

skyld hos boligejere fra kommu-

nerne til staten samt de foreslåede

ændringer af reglerne for opkræv-

ning af grundskyld. De foreslåede

ændringer vil samlet set medføre en

forenkling af opkrævningen af ejen-

domsskatterne. Derudover vurderes

lovforslaget at have positive admini-

strative konsekvenser for borgere,

der er omfattet af pensionistlåneord-

ningen som følge af ophævelse af

brugen af husstandsbegrebet.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Nej

167

UDKAST

i EU-regule-

ring (sæt X)

168

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at af bolig-

værdien af egen ejendom, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, be-

taler ejeren ejendomsværdiskat til staten efter reglerne i ejendomsværdiskat-

teloven i stedet for at betale skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter

statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 2. pkt., er ejendomme, der ud-

lejes erhvervsmæssigt, ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 3. pkt., videre fastsat, at ejen-

domme, som er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 9,

stk. 1, nr. 6, dvs. kolonihavehuse på fremmed grund, er undtaget fra beskat-

ning efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., og ejendomsværdiskattelo-

ven.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2, indgår ejendomsværdiskatten

ikke i den skattepligtige indkomst. Ejendomsværdiskatten er ikke en ind-

komstskat, men derimod en skat af værdien af fast ejendom. Det indebærer,

at der ikke i ejendomsværdiskatten sker modregning af skatteværdien af

eventuelt uudnyttet personfradrag og negativ skattepligtig indkomst for en

skattepligtig person. Ejendomsværdiskatten er dog en integreret del af ind-

komstskatten på den måde, at den opkræves via personskattesystemerne.

Endvidere er ejendomsværdiskatten en implicit skat på boligafkastet på ejer-

boliger, som ejeren selv har rådighed over.

Ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2, foreslås ikke videreført med lov-

forslaget. Begrundelsen herfor er, at det følger af systematikken i personbe-

skatningen, at skatter vedrørende fast ejendom ikke medregnes i den skatte-

pligtige indkomst. Bestemmelsen blev indsat i ejendomsværdiskatteloven,

der har virkning fra og med indkomståret 2000, hvor den dagældende be-

skatning af lejeværdi i ligningsloven blev afløst af ejendomsværdiskat i

ejendomsværdiskatteloven. Det var en nyskabelse, og det blev dengang fast-

slået, at den nye ejendomsværdiskat var en beregnet skat og ikke en ind-

komstkomponent som den dagældende lejeværdi, der blev medregnet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst og efterfølgende blev

169

UDKAST

indkomstbeskattet. Der tiltænkes ingen ændringer i forhold til den gældende

retstilstand.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der betales skat til staten af fast ejendom efter

denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter stats-

skattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Begrebet »fast ejendom« vil skulle forstås på samme måde som i ejendoms-

vurderingsloven. Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 1, skal fast ejen-

dom forstås som samlede faste ejendomme, jf. § 2 i lov om udstykning og

anden registrering i matriklen med tilhørende bygninger ejet af den samme

som den, der ejer grunden, ejerlejligheder samt bygninger på fremmed

grund, hvis grunden er matrikuleret som fast ejendom. Videre fremgår det

af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 2, at fælleslodder, jf. § 2, stk. 2, og §

3 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, anses som selv-

stændige faste ejendomme.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom vil dække over det forhold, at ejeren af

en bolig sparer den del af huslejen, der svarer til den kapitalforrentning, der

skulle ske, såfremt boligen i stedet for at være ejet blev lejet. Denne bespa-

relse er en reel økonomisk besparelse ved at eje i forhold til at bo til leje.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke vil skulle beregnes

skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler, hvis

ejendommen er omfattet af denne lov. I sådanne tilfælde vil der skulle beta-

les skat til staten af ejendomsværdien af den faste ejendom.

Ved ejendomsværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 16 værdien

af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderings-

tidspunktet. Grundlaget for ejendomsværdiskat er den ansatte offentlige

ejendomsværdi.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at skatten benævnes ejendomsværdiskat.

Ved ejendomsværdiskat forstås således en skat af fast ejendom, der betales

til staten af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., er en videreførelse af ejendoms-

værdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., med sproglige ændringer, herunder at

boligværdi ændres til ejendomsværdi, som er en sproglig ensretning med

ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, hvorefter der ansættes en

170

UDKAST

selvstændig ejendomsværdi, som udgør beskatningsgrundlaget for ejen-

domsværdiskatten.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 1. og 2. pkt., svarer indholdsmæssigt til

ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at skattepligt efter det foreslåede stk. 1 forudsætter, at

ejeren, jf. § 2, har rådighed over ejendommen til beboelse.

Forslaget vil indebære, at ejeren vil skulle betale ejendomsværdiskat af en

ejendomstype som nævnt i lovforslagets § 3, hvis ejeren af ejendommen

råder over denne til beboelsesformål. Det er således kun fysiske personer,

der vil skulle betale ejendomsværdiskat, jf. også lovforslagets § 2. Henvis-

ningen til lovforslagets § 2 skyldes, at ejeren og personkredsen for ejen-

domsværdiskat afgrænses nærmere i denne bestemmelse. Med den foreslå-

ede bestemmelse i stk. 2 vil ejeren skulle betale ejendomsværdiskat, uanset

om ejeren faktisk udnytter sin rådighed over den faste ejendom til beboelse.

Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor ejeren ikke skal betale ejendomsvær-

diskat af en beboelsesejendom, fordi ejeren ikke længere har rådighed her-

over. Det følger implicit af forslaget, at ejeren ikke vil skulle betale ejen-

domsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig, eller hvis ejeren endeligt har

opgivet sin boligret og ved sine dispositioner har tilkendegivet dette.

Herudover vil ejeren heller ikke skulle betale ejendomsværdiskat, hvis ejen-

dommen udlejes erhvervsmæssigt. Udlejer en ejer af en ejendom den pågæl-

dende ejendom erhvervsmæssigt, har ejeren af ejendommen ikke rådighed

over ejendommen til beboelse for sig selv.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens regler fastsættes i

visse tilfælde, bl.a. hvis en ejer bor i en af lejlighederne i sin udlejningsejen-

dom, hvor ejendomsværdien ikke er fastsat individuelt for den enkelte lej-

lighed.

Ejeren af en ejerbolig vil dog skulle betale ejendomsværdiskat, når nært be-

slægtede som forældre, svigerforældre eller bedsteforældre uden eller mod

delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Ejeren vil altså blive beskattet

på samme måde, som hvis vedkommende selv havde boet der. Reglen om

fri bolig for forældre og svigerforældre m.fl. er fastsat i ligningslovens § 12

A og anvendes, når boligen ville være omfattet lovforslagets § 3, hvis ejeren

selv havde rådighed over boligen.

171

UDKAST

Hvis forældrene eller svigerforældrene m.fl. betaler en leje, der overstiger

250 pct. af ejendomsværdiskatten, fremgår det af ligningslovens § 12 A, at

ejeren skal medregne det overskydende beløb i sin indkomst.

Er boligen stillet til rådighed for f.eks. ejerens voksne børn, vil ejeren blive

beskattet af en lejeindtægt, der svarer til markedslejen efter reglerne i stats-

skatteloven, medmindre ejeren også selv bor i ejendommen. I det sidste til-

fælde vil ejeren skulle betale ejendomsværdiskat.

For så vidt angår ægtefæller, der bor i fælles bolig, vil ejendomsværdiskat-

ten for en fælles ejet bolig skulle beregnes med halvdelen til hver, når æg-

tefællerne lever sammen, medmindre andet er opgivet. Ejendomsværdiskat-

ten for en fælles bolig, der er ejet af den ene af ægtefællerne, vil skulle be-

regnes for den ægtefælle, der ejer ejendommen. Kildeskattelovens regler re-

gulerer spørgsmålet om, til hvis formuesfære en ejendom hører, og det har

betydning for ejendomsværdiskatten.

Hvis den ene ægtefælle midlertidigt bor i en fælles ejendom alene, eksem-

pelvis fordi den anden ægtefælle er udstationeret, vil det ikke betyde, at eje-

ren vil undgå at betale ejendomsværdiskat. Det samme vil gælde, når ægte-

fællerne har ophævet samlivet, uden at dette er ophørt i skattemæssig hen-

seende, dvs. indtil udgangen af det år, hvor deres samliv er ophævet, med-

mindre de forinden er blevet separeret eller skilt.

Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og

den, der har forladt boligen, er ejer af denne, vil vedkommende kunne bruge

de foreslåede regler om ejendomsværdiskat i stedet for statsskattelovens

regler om objektiv lejeværdi i tiden indtil bodelingen mellem ægtefællerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en lovfæstelse af gældende praksis,

hvorefter ejendomsværdibeskatningen afhænger af, om ejeren har rådighe-

den over ejendommen. Der tilsigtes således ingen indholdsmæssig ændring

af den gældende retstilstand med bestemmelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, ikke skal

være omfattet af skattepligten efter det foreslåede stk. 1.

Forslaget vil indebære, at såfremt en ejendom er erhvervsmæssigt udlejet og

således kan sidestilles med en almindelig udlejningsejendom, vil ejeren af

ejendommen ikke være omfattet af pligten til at betale ejendomsværdiskat.

172

UDKAST

Ejeren vil som i dag i stedet blive beskattet af de faktiske lejeindtægter med

fradrag af udgifter, der vedrører ejendommen og grundskylden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er med sproglige ændringer en videre-

førelse af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Der tilsigtes således

ingen indholdsmæssig ændring med bestemmelsen eller at ændre på den ek-

sisterende praksis for, hvornår en ejendom anses som erhvervsmæssigt ud-

lejet.

Det foreslås i

stk. 4,

at ejendomme, som er undtaget fra vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 6, skal være undtaget fra beskatning

efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Efter ejendomsvurderingslovens § 9 er visse ejendomme undtaget fra vur-

dering. Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 6, at kolo-

nihavehuse på fremmed grund ikke vurderes.

Kolonihavehuse har typisk karakter af bygninger på fremmed grund og ud-

gør dermed selvstændige faste ejendomme. Ved en kolonihave forstås en

have som nævnt i § 2 i lov om kolonihaver, jf. de almindelige bemærkninger

til ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som

fremsat, side 87 f. De enkelte kolonihaver er ikke selvstændigt matrikuleret.

Kolonihaveejeren ejer sit kolonihavehus og har derudover brugsretten til en

have beliggende inden for et område, som typisk ejes af en kolonihavefor-

ening. Der ansættes en grundværdi for dette område, og kolonihaveforenin-

gen betaler grundskyld derefter.

Som det fremgår af ovennævnte bemærkninger til ejendomsvurderingslo-

ven, er baggrunden for ikke at vurdere kolonihavehuse på fremmed grund,

at der ikke findes data, der kan understøtte en sådan vurdering. Det vil såle-

des kræve betydelige ressourcer at tilvejebringe data til vurdering af kolo-

nihavehuse set i forhold til det provenu, beskatningen ville generere. Kon-

sekvensen af, at kolonihavehuse på fremmed grund ikke vurderes, er, at der

ikke er et grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Efter statsskattelovens § 4, litra b, skal der imidlertid skønnes en lejeværdi.

Beskatning af kolonihavehuse på fremmed grund efter statsskatteloven ville

indebære, at lejeværdien ville skulle fastsættes skønsmæssigt. Dette ville

dermed forudsætte, at Skatteforvaltningen i stedet ville skulle vurdere og

indhente de manglende data, som netop er begrundelsen for, at disse ejen-

domme heller ikke fremover vil skulle vurderes.

173

UDKAST

Med forslaget vil kolonihavehuse på fremmed grund således ikke løbende

skulle beskattes.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af den del af ejen-

domsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 3. pkt., der vedrører, at kolonihavehuse

på fremmed grund er undtaget fra beskatning efter statsskattelovens § 4, litra

b, 2. pkt. Den del af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 3. pkt., der ved-

rører, at kolonihavehuse på fremmed grund er undtaget fra ejendomsværdi-

skat, foreslås ikke videreført, fordi undtagelsen er overflødig. Når en ejen-

dom er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingsloven, kan der ikke

pålægges ejendomsværdiskat af den pågældende ejendom. Med forslaget er

der således ikke nogen indholdsmæssig ændring af retstilstanden vedrø-

rende kolonihavehuse på fremmed grund.

Til § 2

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at det er eje-

ren, der betaler ejendomsværdiskat til staten.

Det er i ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3, fastsat, at hvis en ægtefælle,

arving eller legatar under skiftet af et dødsbo bebor en ejendom eller benyt-

ter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter ejendomsvær-

diskatteloven, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejen-

dommen. Det følger af forarbejderne til ejendomsværdiskattelovens § 1, stk.

3, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), A, L 94 som fremsat, side

2291, at hvis der er tale om et uskiftet bo, overgår ejendomsretten – og der-

med også pligten til at betale ejendomsværdiskat – til den efterlevende æg-

tefælle fra og med dødsdagen.

Det er videre i ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., fastsat, at ejendoms-

værdiskatten påhviler personer, der ejer fast ejendom som nævnt i § 4 belig-

gende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter

skattepligten efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 2. pkt., også ejendomme

beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det er endvidere i § 2,

3. pkt., fastsat, at er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatnings-

overenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grøn-

land, skal personen kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom belig-

gende i Danmark. Det er endeligt i § 2, 4. pkt., fastsat, at personer omfattet

af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskat.

174

UDKAST

Ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., indebærer, at følgende personer i

kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 3, stk. 2, er fritaget for ejen-

domsværdiskat: »Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentan-

ter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer

samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse

med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jf. lov

nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt Udenrigsmini-

steriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. no-

vember 1968«.

I kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 3, stk. 3, er følgende personer

endvidere fritaget for ejendomsværdiskat: »Fremmede staters herværende

konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongrup-

pers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskat-

tes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære

forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser«.

Efter gældende ret og praksis er ansatte i internationale organisationer med

diplomatstatus ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat af fast ejendom

i Danmark. Er den ansatte fuldt skattepligtig til Danmark, omfatter ejen-

domsværdiskatten også fast ejendom i udlandet. Baggrunden er, at ansatte i

internationale organisationer med diplomatstatus ikke er omfattet af kilde-

skattelovens § 3 om personer, der er undtaget fra skattepligt. Det samme

gælder for de øverste administrative ledere og deres stedfortrædere ansat i

internationale organisationer, som Danmark har indgået værtsaftaler med.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at ejendomsværdiskatten påhviler fysiske per-

soner, der ejer fast ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, beliggende

i Danmark.

Forslaget indeholder de subjektive skattepligtsregler for ejendomsværdis-

katten og angiver rækkevidden af skattepligten. Skattepligten gælder fysiske

personer, der er ejere af ejendomme omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1,

beliggende i Danmark.

Med forslaget vil ejendomsværdiskatten ikke kunne påhvile juridiske per-

soner, herunder selskaber, foreninger, offentlige myndigheder, fremmede

stater m.v. eller dødsboer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., er en videreførelse af ejendoms-

værdiskattelovens § 2, 1. pkt.

175

UDKAST

Det foreslås i

2. pkt.,

at ejeren er den, der ejer den faste ejendom i henhold

til et autoritativt register.

Forslaget vil indebære, at pligten til at betale ejendomsværdiskat vil påhvile

ejeren. Ved ejeren forstås den fysiske person, der ejer ejendommen i hen-

hold til et autoritativt register.

Data fra autoritative registre kan udelukkende tilpasses af relevante myn-

digheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningen.

Det kan bl.a. være cpr-registret og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opda-

teres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs.

primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

For transparente selskaber, såsom I/S’er eller P/S’er, som er noteret som ejer

af en ejendom, vil det være de fysiske ejere af det transparente selskab, der

vil blive pålagt ejendomsværdiskat. Der tiltænkes således ingen ændringer

af den gældende retstilstand herom.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., er i det væsentlige ny, men at

det påhviler ejeren at betale ejendomsværdiskat, svarer indholdsmæssigt til

ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at ejendomsværdiskatten endvidere påhviler fy-

siske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som ejer fast

ejendom omfattet af lovforslagets § 3, stk. 2, beliggende i udlandet, på Fæ-

røerne eller i Grønland.

Forslaget vil indebære, at fuldt skattepligtige til Danmark vil skulle betale

ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende hvor som helst i verden, så-

fremt betingelserne for at betale ejendomsværdiskat er opfyldt.

Efter kildeskattelovens § 1 foreligger der fuld skattepligt til Danmark for

følgende:

1) Personer, der har bopæl her i landet,

2) Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et

tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i ud-

landet på grund af ferie eller lignende,

3) Danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne

under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på

176

UDKAST

skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i

udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk

statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har

været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærvæ-

rende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4) Personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre

offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og

som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt

de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjem-

meværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyn-

delse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet ind-

komstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende per-

soner.

Forslaget vil endvidere indebære, at hvis en fysisk person alene er begrænset

skattepligtig til Danmark, vil der kun skulle betales ejendomsværdiskat af

fast ejendom beliggende i Danmark. Fysiske personer, der ikke er fuldt skat-

tepligtige efter kildeskattelovens § 1, er begrænset skattepligtige af en række

indkomstarter efter kildeskattelovens § 2, stk. 1.

Det foreslås videre i

2. pkt.,

at er personen efter en dobbeltbeskatningsover-

enskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,

vil skattepligten kun omfatte fast ejendom beliggende i Danmark.

Forslaget vil indebære, at det for personer med dobbeltdomicil vil være af-

gørende for, om der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme belig-

gende i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor den pågældende

anses for at være skattemæssigt hjemmehørende. Er personen skattemæssigt

hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, vil der

dermed ikke skulle betales ejendomsværdiskat af ejendomme i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 2, 2. og 3. pkt., med sproglige ændringer.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at hvis en ægtefælle, arving eller legatar under

skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom eller benytter en fritidsbolig, for hvil-

ken afdøde har betalt eller skulle have betalt ejendomsværdiskat, skal ægte-

fællen, arvingen eller legataren i relation til ejendomsværdiskat stilles som

om, at den pågældende ejer ejendommen.

177

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., at har den længst-

levende ægtefælle under skiftet af et dødsbo beboet en ejendom eller benyt-

tet en fritidsbolig, der har tilhørt afdøde, og hvor ejendomsværdiskatten er

nedsat, eksempelvis efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23,

vil ejendomsværdiskatten for den længstlevende ægtefælle efter dødsfaldet

fortsat blive nedsat, selv om denne ægtefælle ikke selv opfylder betingel-

serne. Det vil også gælde for det første indkomstår, hvor afdøde ville op-

fylde aldersbetingelserne og derfor er forskudsregistreret med nedslaget, og

hvor dødsfaldet er sket, før afdøde havde fødselsdag.

Medmindre der er tale om en længstlevende ægtefælle, for hvem der gælder

særlige successionsregler, vil modtageren ikke indtræde i de forskellige ned-

slag efter lovforslagets §§ 23-26.

Det følger videre af den foreslåede bestemmelse, at en person, der arver en

ejendom fra et dødsbo og selv bebor ejendommen eller benytter fritidsboli-

gen under skiftet, vil skulle betale ejendomsværdiskat i hele den periode,

personen bebor eller benytter ejendommen, som om denne var ejer af ejen-

dommen. Det vil dog kun gælde, hvis afdøde blev beskattet med ejendoms-

værdiskat. Med forslaget vil det være afgørende, at afdøde blev beskattet,

og ikke om afdøde faktisk har betalt det skyldige beløb eller ej.

Når udlodningsmodtager har betalt leje af ejendommen eller fritidsboligen

til dødsboet, vil udlodningsmodtager kunne trække et beløb fra i den skatte-

pligtige indkomst. Beløbet udgør den del af den faktiske betalte leje, der

ikke overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten, jf. dødsboskattelovens §

40, stk. 4, 1. pkt. Når den faktisk betalte leje overstiger 250 pct. af ejen-

domsværdiskatten, vil udlodningsmodtager ikke kunne trække det oversky-

dende beløb fra.

Der vil ikke skulle laves en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskatten

for dødsåret. Afdødes foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som for-

faldt før dødsfaldet, anses for endelige. Hvis afdøde har afhændet sin bolig

inden dødsfaldet, er den foreløbige ejendomsværdiskat, der er betalt indtil

afhændelsesdatoen, endelig. I perioden fra afhændelsesdatoen til dødsfaldet

har afdøde ikke ejet ejendommen og vil derfor ikke skulle betale ejendoms-

værdiskat. Bestemmelsen om endelighed vil også omfatte det indkomstår,

der ligger forud for året for dødsfaldet, når boet efter afdøde er sluttet ved

boudlæg.

178

UDKAST

Det foreslås i

2. pkt.,

at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo,

skal betale ejendomsværdiskat for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og

med dødsdagen.

Forslaget vil indebære, at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet

bo, vil overtage ejendomsretten og dermed også pligten til at betale ejen-

domsværdiskat for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen.

Det følger af lovforslagets § 32, stk. 1, at hvis en fysisk person afgår ved

døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af grundskyld

af ejendomme, jf. lovforslagets § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet,

for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, 2. pkt. vil en afdødes ægte-

fælles betaling af ejendomsværdiskat således ikke anses for endelig i de til-

fælde, hvor den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 1,

stk. 3, med sproglige ændringer og med den præcisering, at en længstle-

vende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale ejendomsværdiskat for

sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen. Med præciseringen

vil dette fremgå direkte af bestemmelsen og ikke blot af forarbejderne til

bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en æn-

dring af gældende ret herom.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at personer omfattet af kildeskattelovens § 3, stk.

1, skal være fritaget for ejendomsværdiskat.

Kildeskattelovens § 3, stk. 1, indeholder fritagelse for pligten til at betale

indkomstskat for:

1) Kongen og dennes ægtefælle.

2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, el-

ler for hvem der er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

Regenten og medlemmer af kongehuset modtager apanage i henhold til

grundlovens §§ 10 og 11.

Forslaget vil indebære, at den personkreds, der efter kildeskattelovens § 3,

stk. 1, ikke skal betale indkomstskat, heller ikke vil skulle betale ejendoms-

værdiskat.

179

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil indebære en ændring i forhold til

ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., idet fritagelsen for ejendomsværdi-

skat med forslaget begrænses til personer omfattet af kildeskattelovens § 3,

stk. 1, frem for kildeskattelovens § 3, stk. 1-3. Med ændringen vil det alene

være kongen og dennes ægtefælle samt medlemmer af det kongelige hus,

som er børn af danske konger, eller for hvem der er fastsat årpenge, samt

deres ægtefæller, der vil være fritaget for ejendomsværdiskat. Fritagelse for

ejendomsværdiskat for personkredsen omfattet af kildeskattelovens § 3, stk.

2 og 3, foreslås ændret og reguleret i den foreslåede bestemmelse i nr. 2.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 2,

at udsenderstatens repræsentationschef og med-

lemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tekniske

personale skal være fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de besidder privat,

fast ejendom på udsenderstatens vegne på repræsentationens område til brug

for repræsentationen.

Med forslaget indskrænkes undtagelsen af fremmede staters repræsentanter

fra ejendomsværdiskat i forhold til ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt.

Indskrænkningen skal ses i lyset af Danmarks internationale forpligtelser

efter artikel 23, stk. 1, og artikel 34, litra b, i Weinerkonventionen af 18.

april 1961 om diplomatiske forbindelser.

Efter artikel 23, stk. 1, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser

er Danmark forpligtet til at fritage udsenderstaten og repræsentationen for

alle stats-, amts- eller kommuneskatter og afgifter på repræsentationens om-

råde, hvad enten denne ejes af udsenderstaten eller er lejet, bortset fra så-

danne som udgør betaling for bestemte tjenesteydelser.

Efter artikel 34, litra a-f, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindel-

ser er Danmark forpligtet til at fritage en diplomatisk repræsentant for alle

afgifter og skatter, det være sig på personer eller ejendele, stats-, amts- eller

kommuneskatter, med undtagelse af:

a) Indirekte skatter, som normalt indregnes i prisen på varer eller tjeneste-

ydelser.

b) Afgifter og skatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagersta-

tens territorium, medmindre den besiddes på udsenderstatens vegne til

brug for repræsentationen.

c) Dødsbo- og arveafgifter opkrævet af modtagerstaten.

180

UDKAST

d) Afgifter og skatter af privat indkomst hidrørende fra modtagerstaten

samt formueskat af investeringer i erhvervsvirksomheder i modtager-

staten.

e) Afgifter opkrævet for bestemte tjenesteydelser.

f) Tinglysnings- og retsafgifter, prioriterings- samt stempelafgifter vedrø-

rende fast ejendom.

Efter litra b er en diplomatisk repræsentant således ikke fritaget for ejen-

domsskatter på privat, fast ejendom beliggende på modtagerstatens territo-

rium, medmindre den pågældende besidder ejendommen på udsenderstatens

vegne til brug for repræsentationen.

Ifølge artikel 1 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser define-

res en diplomatisk repræsentant som »repræsentationschefen eller et med-

lem af repræsentationens diplomatiske personale«. Diplomatisk personale

defineres som »medlemmer af repræsentationens personale, som har diplo-

matisk rang«.

Ifølge artikel 1 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser define-

res »repræsentationens medlemmer« som »repræsentationschefen og repræ-

sentationens personale«. »Repræsentationens personale« defineres som »det

diplomatiske personale, det administrative og tekniske personale samt tje-

nestepersonalet«.

Efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser er Danmark såle-

des forpligtet til at fritage diplomatiske repræsentanter, herunder repræsen-

tationschefen eller et medlem af repræsentationens diplomatiske eller admi-

nistrative og tekniske personale, for ejendomsværdiskat af privat, fast ejen-

dom i Danmark, hvis de besidder ejendommen på vegne af udsenderstaten

til brug for repræsentationen. Såfremt udsenderstaten er ejer af ejendom-

men, pålægges ejendommen ikke ejendomsværdiskat, fordi det kun er fysi-

ske personer, der pålægges ejendomsværdiskat. I sådanne tilfælde vil der

således ikke være nogen ejendomsværdiskat at fritage personen for.

Med forslaget i stk. 4, nr. 2, foreslås en ændring af rækkevidden af den gæl-

dende fritagelse for ejendomsværdiskat i ejendomsværdiskattelovens § 2, 4.

pkt., med henblik at bringe fritagelsen i overensstemmelse med Danmarks

forpligtelser efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, hen-

set til at den gældende fritagelse rækker videre end Danmarks forpligtelser.

181

UDKAST

Med forslaget vil andre end repræsentationschefen fra en fremmed stat og

medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller administrative og tek-

niske personale ikke være fritaget for ejendomsværdiskat af privat, fast ejen-

dom, som den pågældende person besidder ejendomme på udsenderstatens

vegne til brug for repræsentationen.

Det betyder, at disse repræsentationers familiemedlemmer samt tjenesteper-

sonale og privat tjenerskab ikke længere vil være omfattet af fritagelserne

for ejendomsværdiskat, som det er tilfældet efter gældende ret. Det indebæ-

rer, at sådanne personer vil skulle betale ejendomsværdiskat af fast ejendom

beliggende i Danmark og, såfremt personen er fuldt skattepligtig til Dan-

mark, også af fast ejendom beliggende i udlandet. De personer, der med

forslaget vil skulle betale ejendomsværdiskat af fast ejendom, vil være for-

pligtet til at give oplysninger herom til Skatteforvaltningen efter skattekon-

trollovens § 2, ligesom enhver anden, der er skattepligtig her til landet, årligt

vil skulle give oplysninger til Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad

enten den er positiv eller negativ, efter skattekontrollovens § 2.

Med forslaget vil der ske fritagelse for ejendomsværdiskat af privat, fast

ejendom beliggende i Danmark, som den pågældende person besidder på

vegne af udsenderstaten til brug for repræsentationen. I tilfælde, hvor ejen-

dommen er anskaffet på vegne af udsenderstaten, men hvor ejendommen

ikke anvendes til repræsentative formål, vil ejendommen efter forslaget ikke

skulle fritages for ejendomsværdiskat.

De persongrupper, som i dag er fritaget for ejendomsværdiskat, men som

med forslaget ikke længere vil være det fra og med indkomståret 2024, vil

således skulle betale ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2024. Det

vil gælde, uanset om den pågældende person til og med indkomståret 2023

har været fritaget efter gældende regler i ejendomsværdiskatteloven. Det be-

tyder, at et familiemedlem til repræsentationschefen, som har været fritaget

for ejendomsværdiskat efter gældende regler siden eksempelvis indkomst-

året 2016, vil skulle betale ejendomsværdiskat fra og med indkomståret

2024.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, nr. 2, indeholder en ændring i forhold

til ejendomsværdiskattelovens § 2, 4. pkt., med henblik på opfyldelse af for-

pligtelserne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser.

Til § 3

182

UDKAST

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 fremgår det, at følgende ejendomme er

omfattet af ejendomsværdiskatten:

1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.

2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boli-

genheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter

ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.

3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendoms-

vurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendoms-

værdi og en særskilt grundværdi.

4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi

og en særskilt grundværdi.

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og

hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en

ansættelse af ejendomsværdien på boligdelen.

6) En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom

med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet

af en eller flere ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren anmoder

om en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 eller efter §

33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.

december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendoms-

vurderingslovens §§ 87 og 88, af den beboede lejlighed senest ved

afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrol-

lovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 6, 1. pkt., er opfyldt i forhold til den pågældende

ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren, senest 3 måneder efter

at vurderingen foreligger, giver Skatteforvaltningen meddelelse om,

at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det fore-

tagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som senere

indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i ind-

komståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet

ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. lig-

ningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november

1997.

7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med

3 til 6 beboelseslejligheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april

1994 var beboet af ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen

i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret

183

UDKAST

lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet ved lov-

bekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er fo-

retaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27. § 4, nr. 7,

1. pkt., eller efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-

gust 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013,

lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar

2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 finder kun anven-

delse for det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af

en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår

denne lejlighed ikke længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1.

pkt. finder anvendelse.

8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere

end to beboelseslejligheder, og som ejes og bebos af deltagerne i et

boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab el-

ler et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt, og

hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en beboelseslejlig-

hed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i ind-

komståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning

efter ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. no-

vember 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 27 eller efter § 33 A i den tidligere gæl-

dende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635

af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i

lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og

88.

9) Ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er beliggende i land-

zone, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens

§ 36, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den

øvrige del af ejendommen.

10) Ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke

ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, an-

sættes på den del, der knytter sig til ejerboligen.

11) Ejendomme af den i nr. 1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Det foreslås i

stk. 1,

at der betales ejendomsværdiskat af ejendomme omfat-

tet af bestemmelsens foreslåede nr. 1-10, for hvilke der efter ejendomsvur-

deringsloven er foretaget en ansættelse af ejendomsværdien.

184

UDKAST

Forslaget vil indebære, at fysiske personer, der ejer fast ejendom, for hvilke

der efter ejendomsvurderingsloven er ansat en ejendomsværdi og er omfat-

tet af de foreslåede bestemmelser i nr. 1-10, vil blive pålagt ejendomsvær-

diskat. Kendetegnet ved de omfattede ejendomme er, at det er ejendomme,

som ejeren råder over til beboelsesformål.

Ved ejendomsværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 16 værdien

af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vurderings-

tidspunktet.

Det foreslås i

nr. 1,

at der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme,

der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

Det foreslås at anvende begrebet »boligenhed« i stedet for begrebet »lejlig-

hed«, som anvendes i gældende ret. Begrebet »boligenheder« skal forstås

på samme måde som i ejendomsvurderingslovens § 4. I BBR-instruks nr.

9628 af 31. december 1998 er i afsnit 2.2.3 bl.a. anført følgende om boli-

genheder:

»Ved en bolig- eller erhvervsenhed i BBR forstås et sammenhængende areal

i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse. En

boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, et en-

keltværelse eller en blandet bolig- og erhvervsenhed.«

Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil også omfatte kolonihavehuse på egen

grund. Kolonihavehuse på fremmed grund er undtaget fra vurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 1, nr. 6. Der skal derfor ikke betales

ejendomsværdiskat, som det er tilfældet for enfamiliehuse på fremmed

grund, som i modsætning til kolonihavehuse på fremmed grund ikke er und-

taget fra vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede nr. 1 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4,

nr. 1, med den sproglige ændring, at »lejlighed« erstattes af »boligenhed«.

Det foreslås i

nr. 2,

at der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme

med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder, hvor der efter

ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling af ejendoms-

værdien.

Bestemmelsen vil omfatte ejendomme med to lejligheder, uanset om lejlig-

hederne er placeret oven på hinanden, ved siden af hinanden eller som to

185

UDKAST

fritliggende enfamilieshuse på samme ejendom. Der er tale om ejendomme

omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, hvor ejendomsværdien

fordeles på de to selvstændige enheder. Det er i ejendomsvurderingslovens

§ 35, stk. 2, fastsat, at for ejerboliger, som indeholder to selvstændige boli-

genheder, fordeles ejendomsværdien på de to selvstændige enheder.

Forslaget i nr. 2 er en videreførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2,

med den sproglige ændring, at »lejligheder« erstattes af »boligenheder«, jf.

i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i nr. 1.

Det foreslås i

nr. 3,

at der skal betales ejendomsværdiskat af boliger tilhø-

rende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30,

stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grund-

værdi.

Det er i ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at samtidig

med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en

særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for bl.a. boliger beboet

af ejere på sådanne ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 3 er en uændret videreførelse af ejendoms-

værdiskattelovens § 4, nr. 3.

Det foreslås i

nr. 4,

at der skal betales ejendomsværdiskat af boliger tilhø-

rende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk.

1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

For nærmere om ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., henvises til

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 er en uændret videreførelse af ejendoms-

værdiskattelovens § 4, nr. 4.

Det foreslås i

nr. 5,

at der betales ejendomsværdiskat af ejendomme, som

indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både anvendes til bo-

ligformål og erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdien for bo-

ligdelen.

Det er i ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fastsat, at anvendes en ejen-

dom, bortset fra en landbrugsejendom eller en skovejendom, til såvel

186

UDKAST

boligformål som til erhvervsmæssige formål, ansættes en ejendomsværdi

for boligdelen efter § 16. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,

at ansættelsen af ejendomsværdien sker med udgangspunkt i, at den samlede

ejendom alene består af beboelsesdelen, jf. Folketingstidende 2020-21, A,

L 107 som fremsat, side 56. Dette skal ses i lyset af, at der efter ejendoms-

vurderingsloven ikke ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 5, med sproglige ændringer, herunder at »lejligheder«

erstattes af »boligenheder«, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i nr. 1. Derudover præciseres det, at bestemmelsen vedrører

ejendomme, der både anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål.

Det foreslås i

nr. 6, 1. pkt.,

at der skal betales ejendomsværdiskat af lejlig-

heder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks

boligenheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det

foreslås videre i

2. pkt.,

at det dog er en betingelse, at ejeren anmoder om en

vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed se-

nest ved indgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekon-

trollovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i

forhold til den pågældende ejer. Videre foreslås det i

3. pkt.,

at det endvidere

er en betingelse, at ejeren senest 3 måneder efter, at vurderingen foreligger,

giver Skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal

være omfattet af denne lov. I

4. pkt.

foreslås det, at det foretagne valg om-

fatter såvel det pågældende indkomstår som senere indkomstår. Endelig fo-

reslås det i

5. pkt.,

at de foreslåede bestemmelser i 1.-4. pkt. endvidere gæl-

der for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere ind-

komstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejevær-

diberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.

november 1997.

Det er i ejendomsvurderingslovens § 27 fastsat, at for lejligheder som nævnt

i den gældende ejendomsværdiskattelovs § 4, nr. 6-8, ansættes en ejendoms-

værdi, når betingelserne herfor er opfyldt. Ansættelsen foretages, som om

den pågældende lejlighed var en selvstændig ejerlejlighed.

Der foreslås i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatte-

loven,

lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love

en ændring af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1,

hvorefter der i bestemmelsen henvises til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 6-8,

som svarer til § 4, nr. 6-8, i den gældende ejendomsværdiskattelov.

187

UDKAST

Efter forslaget vil en ejer, der har valgt at blive beskattet efter forslaget i nr.

6, blive omfattet af reglen for bestandigt og vil dermed ikke kunne vælge at

blive beskattet efter statsskattelovens regler. Har en ejer for det første år,

hvor betingelserne for beskatning efter lovforslaget er opfyldt, ikke valgt at

blive beskattet herefter, og derfor bliver beskattet efter statsskatteloven, vil

ejeren således ikke fra et senere indkomstår kunne vælge at blive beskattet

efter lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 6, med en redaktionel ændring i 5. pkt. og med sproglige

ændringer, herunder at »lejligheder« erstattes af »boligenheder«, jf. i øvrigt

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i nr. 1. Derudover foreslås

det, at henvisningen til § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af

landets faste ejendomme udgår.

Det foreslås i

nr. 7, 1. pkt.,

at der skal betales ejendomsværdiskat af lejlig-

heder, der er beboet af en eller flere ejere i udlejningsejendomme med tre til

seks boligenheder, hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet

af ejerne. Det foreslås videre i

2. pkt.,

at det dog er en betingelse, at ejen-

dommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdibe-

regning efter reglerne i ligningsloven, som affattet ved lovbekendtgørelse

nr. 819 af 3. november 1997, og at der er foretaget en vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 27. Det foreslås videre i

3. pkt.,

at den foreslåede

bestemmelse i 1. pkt. kun finder anvendelse for det antal lejligheder, som

den 27. april 1994 var beboet af en ejer. I

4. pkt.

foreslås det, at hvis en

lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end 2 år, indgår denne lejlighed ikke

længere i det antal af lejligheder, for hvilke forslaget i 1. pkt. finder anven-

delse.

Forslaget er en overgangsbestemmelse og vil over tid omfatte færre boliger,

idet bestemmelsen kun vil omfatte ejendomme, som var beboet af ejerne den

27. april 1994.

Efter forslaget vil en ejer, der har valgt at blive beskattet efter forslaget i nr.

7, blive omfattet af reglen for bestandigt, og ejeren vil dermed ikke kunne

vælge at overgå til at blive beskattet efter statsskattelovens regler. Har en

ejer for det første år, hvor betingelserne for beskatning efter lovforslaget er

opfyldt, ikke valgt at blive beskattet herefter, og derfor bliver beskattet efter

statsskatteloven, vil ejeren ikke fra et senere indkomstår kunne vælge at

blive beskattet efter lovforslagets regler herom.

188

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i nr. 7 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 7, med en redaktionel ændring og med sproglige æn-

dringer, herunder at »lejligheder« erstattes af »boligenheder«, jf. i øvrigt be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i nr. 1. Derudover udgår hen-

visningen til § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets

faste ejendomme.

Det foreslås i

nr. 8. 1. pkt.,

at der skal betales ejendomsværdiskat af lejlig-

heder i ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to boligen-

heder, og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteres-

sentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er et

selvstændigt skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret

til en boligenhed i ejendommen. Det foreslås videre i

2. pkt.,

at det dog er

en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en stan-

dardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i ligningsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 819 af 3. november 1997, og at der er foretaget en vurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 27.

Forslaget er en overgangsbestemmelse og vil over tid omfatte færre boliger,

idet bestemmelsen kun omfatter ejendomme, der i indkomståret 1999 var

undergivet en standardiseret lejeværdiberegning.

Efter forslaget vil en ejer, der har valgt at blive beskattet efter forslaget i nr.

8, blive omfattet af reglen for bestandigt og vil således ikke kunne vælge at

overgå til at blive beskattet efter statsskattelovens regler. Har en ejer for det

første år, hvor betingelserne for beskatning efter lovforslaget er opfyldt, ikke

valgt at blive beskattet herefter, og derfor bliver beskattet efter statsskatte-

loven, vil ejeren ikke fra et senere indkomstår kunne vælge at blive beskattet

efter lovforslagets regler herom.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 8 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 8, med sproglige ændringer, herunder at »lejligheder«

erstattes af »boligenheder«, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i nr. 1. Derudover foreslås det, at henvisningen til § 33 A i den

tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme udgår.

Der vil skulle ske beskatning efter de foreslåede bestemmelser i nr. 6-8, ind-

til betingelserne ikke længere måtte være opfyldt. Hvis en ejendom omfattet

af nr. 7 eksempelvis sælges, vil betingelserne for beskatning efter denne

189

UDKAST

bestemmelse ikke længere være opfyldt. I et sådant tilfælde vil ejendommen

i stedet blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i nr. 1.

Det foreslås i

nr. 9,

at der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme

over 5.000 m

, der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke ejen-

domsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den del, der

tjener til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

Det er i ejendomsvurderingslovens § 36, stk. l, fastsat, at for ejerboliger,

som har et grundareal på mere end 5.000 m

, og som helt eller delvis er

beliggende i landzone, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den

del, der knytter sig til boligdelen henholdsvis den øvrige del af ejendommen.

Efter ejendomsvurderingslovens § 36, stk. 2, anses 5.000 m

for at tilhøre

boligdelen. Det betyder, at hvis grundarealet er 7.500 m

, foretages den vær-

dimæssige fordeling ud fra, at boligdelen udgør 5.000 m

Hvis det grundareal, der ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, er

mindre end 5.000 m

, anses kun dette mindre areal for at høre til boligdelen.

Det er således kun denne del af ejendommens værdi, der skal danne grund-

lag for ejendomsværdibeskatningen.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 9 er en videreførelse af ejendomsværdi-

skattelovens § 4, nr. 9.

Det foreslås i

nr. 10,

at der skal betales ejendomsværdiskat af ejendomme,

som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendoms-

værdien efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes for den del,

der knytter sig til ejerboligen.

Det er i ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, fastsat, at for ejendomme,

som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel, ansættes en ejen-

domsværdi for boligdelen efter ejendomsvurderingslovens § 16.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 10 vil indebære en ændring i forhold til

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 10, som følge af ændringen af ejen-

domsvurderingslovens § 37, stk. 1, jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021, hvor

der for ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en vindmølleparcel,

ikke længere ansættes en ejendomsværdi for den del, der anvendes til er-

hverv, men alene for den del, der anvendes til bolig.

190

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at der endvidere skal betales ejendomsværdiskat af ejen-

domme som nævnt i forslaget i stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, der er beliggende i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Forslaget vil indebære, at fysiske personer, der ejer ejendomme som nævnt

i forslaget i stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, beliggende i udlandet, på Færøerne og i

Grønland, endvidere vil pålægges ejendomsværdiskat. Kendetegnet ved de

omfattede ejendomme er, at det er ejendomme, som ejeren råder over til

beboelsesformål.

Forslaget vil dog kun gælde, når ejeren af ejendommen er fuldt skattepligtig

til Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, er en videreførelse af ejendoms-

værdiskattelovens § 4, nr. 11, med sproglige ændringer og med den ændring,

at bestemmelsen om ejendomsværdiskat af udenlandske, færøske og grøn-

landske ejendomme udskilles til et selvstændigt stykke.

Til § 4

Det er i § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at af de i en

kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendoms-

vurderingsloven er foretaget ansættelse af grundværdien, betales der til

kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.

Det er endvidere i § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at

samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågæl-

dende ejendom i dens helhed med den for kommunale ejendomsskatter og

afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejen-

dommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af bru-

geren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendom-

men. Bestemmelsen hjemler for grundskyld og dækningsafgift en pante- og

fortrinsret, som kommunerne i dag anvender i forbindelse med inddrivelse

af grundskyld og dækningsafgift for alle ejendomstyper, jf. § 1 a i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforord-

ningen) for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, at disse skatter

og afgifter er omfattet af en lovbestemt panteret, der er fortrinsstillet før an-

den pant på fast ejendom. Efter i amtstueforordningens § 2 gælder den for-

trinsstillede panteret i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det betyder, at

191

UDKAST

panteretten skal være udnyttet inden udløbet af de 2 år og 3 måneder, der

regnes fra forfaldsdagen.

Ordlyden af i amtstueforordnings § 2 er:

»Forsaavidt Skatterne og Afgifterne, hvad enten de ere staaende eller de

aarligen eller extraordinairt paalignes, ere at ansee som reelle, saa at de ere

lignede paa eller svares af faste Eiendomme (til hvilke Eiendomme ogsaa

Tiender regnes), hæfte de paa de Eiendomme, hvoraf de ere forfaldne, med

Fortrinsret endog fremfor Pantefordringer. Iøvrigt følge de indbyrdes i den

Orden, at Bankhæftelsesrenterne først blive at udrede, dernæst Vore egne

Skatter og Afgifter, lige med hvilke ogsaa Amtsforvalternes Skriverpenge

regnes, derpaa Brandhjælpspengene og endeligen samtlige Kommune-Af-

gifter, hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende Tiendetageres For-

trinsret i Overeensstemmelse med Fr 8. Jan. 1810, § 29, Litr. C., er dem

forbeholden.

[…].

Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog saavel reelle som personlige

Skatter og Afgifter herefter ikkun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de for-

falde til Betaling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det Sildigste

inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere beordrede Fogden til

Inddrivelse, og Forretningen siden forsvarligen er fortsat, eller naar Skyld-

neren inden samme Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget

under Skiftebehandling. Efter at Fortrinsretten er tabt, betragtes Restancen

alene som en simpel Fordring hos Skyldneren.«

Grundlæggende er en panteret en fortrinsret, fordi panteretten giver en pant-

haver en bedre retsstilling end usikrede kreditorer. Panthaver er dermed

fortrinsstillet gennem sin panteret.

Det er derudover ikke usædvanligt, at flere kreditorer har pant i en fast ejen-

dom, hvorfor det ligeledes har været nødvendigt i amtstueforordningen at

fastsatte den indbyrdes dækningsrækkefølge mellem de panthavende kredi-

torer. Det følger af ordlyden, at ejendomsskatterne hæfter på ejendommen

med en fortrinsret

før

øvrige pantefordringer.

Pante- og fortrinsretten kan dermed anses for en samlet ret, hvilket ligeledes

underbygges af, at det ikke nævnes i ordlyden i amtstueforordningens § 2,

at ejendomsskatterne, ud over selve fortrinsstillingen, skulle være sikret ved

192

UDKAST

en panteret. Det fremgår dog af ordlyden, at når fortrinsretten er fortabt ved

udløbet af de 2 år og 3 måneder, skal restancen anses for en simpel fordring.

En simpel fordring mod skyldneren skal forstås som et almindeligt krav mod

debitoren uden nogen særlig fortrinsret før andre kreditorer. Som eksempel

på simple fordringer kan der henvises til konkurslovens § 97, som fastslår,

at øvrige ikkefortrinsstillede krav betales i lige dele, bortset fra de i § 98

efterstillede fordringer.

Det kan ligeledes formentlig udledes af bemærkningerne til amtstueforord-

ningens § 2, som disse er gengivet i Collegial-Tidende af 1840, s. 1059f, at

det både er pante- og fortrinsretten, der bortfalder ved udløb af de 2 år og 3

måneder:

»ad § 2.

[…]

Naar i øvrigt den Bestemmelse i Udkastet, at Fortrinsretten for Skatter og

Udgifter holdes i Kraft, saafremt Restancerne i det sildigste inden 6 Maane-

der efter 2 Aars Forløb ere beordrede Fogden til Inddrivelse m. v., er foran-

dret til inden 3 Maaneder efter de 2 Aars Forløb, da maa Grunden hertil

søges i de Forandringer, der ere foretagne ved den efterfølgende § 11. Cfr.

Bemærkningerne ved denne §.«

Af den nu ophævede § 11 i amtstueforordningen, som omhandlede udpant-

ningsret, fremgik:

»Dersom Yderne til Forfaldstiden enten slet ikke betale eller ikke betale Alt,

hvad de ere skyldige, skal Oppebørselsbetjenten være forpligtet til, 3 Maa-

neder efter Forfaldsdagen, at tilstille vedkommende Amtmand rigtige For-

tegnelser, der, hvad Landdistricterne angaaer, bør affattes sogneviis, over

Beløbet af de Skatter og Udgifter, med videre, af de i §§ l og 2 ommeldte

Slags, med hvis Betaling enhver Skatyder især staaer tilbage;

[…].

Forsømmer Oppebørselsbetjenten at indgive til Amtmanden de foreskrevne

Restancelister inden den i det Foregaaende befalede yderste Tid, har han

selv uopholdeligen at tilsvare Beløbet. Dog forbeholdes ham samme Regres

til Restancedragerne, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa

Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skat-

ternes Forfaldstid, har at autorisere, paa den ovenfor foreskrevne Maade,

Restancerne til Inddrivelse hos Yderne. Men efter den Tid maa Amtmanden

ikke autorisere Skatterestancerne til Inddrivelse, da saadanne forældede Re-

stancer ved sædvanligt Søgsmål blive at indbetale

[…].«

193

UDKAST

Det følger dermed af bemærkningerne, at oppebørselsbetjenten selv må be-

tale de skyldige ejendomsskatter til det offentlige, hvis ikke oppebørselsbe-

tjenten formår at indbringe restancelister til amtmanden. I dette tilfælde har

oppebørselsbetjenten mod ejeren af ejendommen et regreskrav, som er for-

trinsstillet indtil fristens udløb efter 2 år og 3 måneder fra ejendomsskatter-

nes forfaldstidspunkt. Ved udløbet af fristen må kravet dermed inddrives

gennem et sædvanligt søgsmål, hvilket kan forstås således, at kravet må an-

ses som en simpel fordring, som ikke er særligt fortrinsstillet på nogen

måde.

Det kan dermed formentlig udledes af forarbejderne til amtstueforordnin-

gens § 2, jf. forarbejderne til den nu ophævede § 11 i amtstueforordningen,

at pante- og fortrinsretten skal ses som knyttet til hinanden på en sådan

måde, at der ikke består en panteret ved udløbet af de 2 år og 3 måneder.

Vestre Landsret kommer dog til modsatte resultat i kendelse af 31. maj 2010

j.nr. B-2031-09, hvor det anføres, at »§

2 i amtsstueforordningen vedrører

alene bortfald af fortrinsretten efter det i forordningen fastsatte tidsrum og

ikke panteretten, hvorfor denne forordning er uden betydning for afgørelsen

af spørgsmålet om udlæg.«

Hverken det daværende SKAT, husejerne eller fogedretten omtalte eller på-

beråbte sig amtstueforordningens § 2. Landsretten har dermed muligvis lagt

til grund, at bestemmelsen udover fortrinsstillingen tillige hjemler en pante-

ret, som gælder efter udløbet af de 2 år og 3 måneder. Landsrettens kendelse

indeholder dog ikke en begrundelse for landsrettens fortolkning af amtstue-

forordningen, hvorfor det ikke er muligt at fastlægge baggrunden for lands-

rettens fortolkning.

Ud over denne kendelse fra Vestre Landsret er der ikke identificeret anden

trykt retspraksis, som i amtstueforordningens § 2 fortolker en opdeling af

fortrinsretten og panteretten.

I den juridiske litteratur er der heller ikke identificeret væsentlige bidrag,

som anser amtstueforordningens § 2 for at hjemle en separat fortrinsret og

panteret. Se f.eks. Om Ejerpant og Panteprioritet, 1961, af Knud Illum, hvor

følgende fremgår af side 10:

»Efter fortrinsrettens fortabelse anses fordringen alene som en simpel for-

dring på skyldneren.«

194

UDKAST

Det lægges derfor samlet til grund, at der ved bortfald af fortrinsretten efter

udløbet af de 2 år og 3 måneder alene vil bestå en simpel fordring, som

indebærer en personlig og ubegrænset hæftelse for ejeren af ejendommen

på forfaldstidspunktet for fordringen, hvorimod der ikke længere vil være

panteret i ejendommen for fordringen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at skattemyndig-

hederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven

iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplys-

ninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige

eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres ar-

bejde bliver bekendt med. Det følger videre af 2. pkt., at forpligtelsen tillige

gælder for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af

et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kund-

skab om sådanne forhold. Det følger afslutningsvist af 3. pkt., at er aftalen

indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres ar-

bejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker inden for den

offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-

152 f, med hensyn til oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forret-

ningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning

for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke

videregives.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der skal betales skat til kommunen af fast

ejendom beliggende i Danmark, for hvilke der efter ejendomsvurderingslo-

ven er foretaget en ansættelse af grundværdien, jf. dog lovforslagets §§ 5-9.

Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 1, skal fast ejendom forstås som:

1) Samlede faste ejendomme, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registre-

ring i matriklen, med tilhørende bygninger ejet af den samme som den, der

ejer grunden.

2) Ejerlejligheder.

3) Bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret.

195

UDKAST

Videre fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 2, at fælleslodder,

jf. § 2, stk. 2, og § 3 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

anses som selvstændige faste ejendomme.

Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens § 17 værdien af

grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive an-

vendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

Beskatningsgrundlaget for grundskylden vil i udgangspunktet være den an-

satte grundværdi, der herefter korrigeres for fradrag for grundforbedringer

og fritagelser med henblik på fastsættelse af det grundlag, som grundskyl-

den vil skulle beregnes af, jf. også lovforslagets § 17.

Forslaget vil indebære, at der som udgangspunkt vil skulle betales grund-

skyld af grundværdien af al fast ejendom i Danmark. Forslaget vil endvidere

indebære, at der ikke skal betales grundskyld af grundværdien af fast ejen-

dom, der er beliggende i et andet land, idet grundskyld ikke vil skulle på-

lægges fast ejendom, der er beliggende i udlandet. Grundskylden vil hermed

adskille sig fra ejendomsværdiskatten, der efter lovforslagets § 3, stk. 2,

også omfatter en række ejendomme i udlandet, på Færøerne og i Grønland,

når ejeren er fuldt skattepligtig til Danmark.

Forslaget vil endvidere indebære, at der dog ikke vil skulle pålægges grund-

skyld af ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter lovforslagets §§ 5-

Det er Skatteforvaltningen, der fra og med 2024 vil skulle opkræve grund-

skyld af ejerboliger og grundskyld samt dækningsafgift af andre ejen-

domme. De beløb, som Skatteforvaltningen pålægger ejerne at skulle betale,

vil således skulle afregnes til kommunerne. Skatteforvaltningen opkræver

dermed beløbene på vegne af kommunerne. Reglerne om Skatteforvaltnin-

gens afregning af opkrævede beløb for grundskyld og dækningsafgift fore-

slås reguleret i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskat-

teloven,

lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love.

Det foreslås i

2. pkt.,

at skatten benævnes grundskyld.

Med forslaget ensrettes den begrebsmæssige kvalifikation af ejendomsvær-

diskat og grundskyld. Grundskyld benævnes i gældende regler som en af-

gift, og med forslaget karakteriseres grundskylden som en skat på samme

196

UDKAST

måde, som ejendomsværdiskatten i gældende regler karakteriseres som en

skat.

Ved grundskyld forstås en skat, der vedrører grunden og vil skulle pålægges,

uanset om grunden er bebygget, eller om en ejendom på grunden eksempel-

vis er ubeboelig. Det vil heller ikke have nogen betydning for pligten til at

betale grundskyld, om en ejendom på grunden faktisk er beboet eller ej.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er med sproglige ændringer en videre-

førelse af § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det foreslås i

stk. 2,

at grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-

4, der alene er ejet af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer

ejendommen i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk. 3.

Med forslaget vil pligten til at betale grundskyld påhvile den fysiske person,

der ejer ejerboligen i henhold til et autoritativt register. Data fra autoritative

registre kan udelukkende tilpasses af relevante myndigheder, hvorfor data

fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningen. Det kan bl.a. være cpr-

registret og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne og

indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere,

men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Følgende ejendomme er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4:

1) Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig boligenhed.

2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selvstændige boli-

genheder, hvor der er foretaget fordeling af ejendomsværdien efter

ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2.

3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendoms-

vurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendoms-

værdi og en særskilt grundværdi.

4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurde-

ringslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi

og en særskilt grundværdi.

De ejendomme, der er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, er alle ejen-

domstyper, der er ejerboliger, og som ejeren således råder over til beboel-

sesformål. Forslaget vedrører disse ejendomstyper, såfremt de alene er ejet

af fysiske personer. Det betyder, at tilfælde, hvor sådanne ejendomme alene

er ejet af juridiske personer, eller hvor en fysisk og juridisk person ejer

197

UDKAST

sådanne ejendomme sammen, i stedet vil være omfattet af den foreslåede

bestemmelse i stk. 3.

Fysiske personer, der ejer ejendomme nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr.

1-4, vil efter lovforslagets § 31 blive afkrævet betaling af grundskyld via

personskattesystemerne. De ejendomme, som er nævnt i lovforslagets § 3,

stk. 1, nr. 5-10, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, fordi

grundskyld af disse ejendomstyper vil blive opkrævet hos hovedejeren via

skattekontoen efter lovforslagets § 33. Ejendomme nævnt i lovforslagets §

3, stk. 1, nr. 5-10, er derfor i stedet omfattet af den foreslåede bestemmelse

i stk. 3.

I overensstemmelse med boligskatteforliget foreslås det således i lovforsla-

gets § 31 og i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatte-

loven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love, at opkrævningen af grundskyld af ejerboliger nævnt i

lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der er ejet af fysiske personer, vil blive

integreret i personskattesystemerne i Skatteforvaltningen på samme måde,

som dette efter gældende ret er tilfældet for ejendomsværdiskatten.

Fordi grundskyld af ejerboliger nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, ejet

af fysiske personer fra og med indkomståret 2024 vil blive opkrævet via

personskattesystemerne, vil det indebære, at grundskylden ikke – som efter

gældende regler – vil kunne hæfte på ejendommen med en pante- og for-

trinsret. Det betyder, at grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer

ændres fra at være en skat, der hæfter på ejendommen, til at være en skat,

som alene den fysiske person hæfter for betalingen af. Det vil betyde, at

grundskylden ikke vil være en selvstændig fordringstype i Skatteforvaltnin-

gens it-systemer, men i stedet alene være en del af indkomstskatten. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 31 vedrørende opkrævning

af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer.

Den foreslåede opkrævning via personskattesystemerne vil ligeledes inde-

bære, at en ejer omfattet af bestemmelsen kun vil skulle betale grundskyld

for den periode, hvor ejeren er ejer af ejendommen i henhold til et autorita-

tivt register. Registreres der f.eks. et ejerskifte i et autoritativt register, såle-

des at sælgeren kun har ejet ejendommen i 165 dage ud af et indkomstårs

365 dage, vil sælgeren kun blive opkrævet grundskyld for 165 ud af årets

365 dage.

198

UDKAST

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, fordi bestemmelsen er

en undtagelse til forslaget om, at grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk.

1, nr. 1-4, der alene ejes af fysiske personer, påhviler ejeren af ejendommen

i henhold til autoritativt register.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil indebære en ændring i forhold til §

29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, fordi grundskyld af ejerboliger

alene ejet af fysiske personer ikke længere vil hæfte på ejendommen med

en pante- og fortrinsret. Med forslaget vil pante- og fortrinsretten dermed

ikke blive videreført for ejerboliger nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-

4, der alene er ejet af fysiske personer. Endvidere foreslås den gældende

regel om, at grundskyld skal udredes af brugeren, såfremt denne ifølge lov-

givningen skal udrede skatterne af ejendommen, ikke videreført. Der er ikke

oplysninger om tilfælde, hvor en bruger af en ejendom i henhold til lovgiv-

ning skal udrede skatterne af ejendommen.

Det foreslås i

stk. 3,

at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo,

vil skulle betale grundskyld for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med

dødsdagen.

Det følger af lovforslagets § 32, stk. 1, at hvis en fysisk person afgår ved

døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat og af grundskyld

af ejendomme, jf. lovforslagets § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet,

for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, vil en afdøde ægtefælles be-

taling af grundskyld således ikke blive anset for endelig i de tilfælde, hvor

den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, fordi den længst-

levende ægtefælle med forslaget vil være skattepligtig for den afdøde ægte-

fælles grundskyld.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i sammenhæng med lovforsla-

gets § 2, stk. 3, 2. pkt., hvorefter en længstlevende ægtefælle, der sidder i

uskiftet bo, tillige vil skulle betale ejendomsværdiskat for sin afdøde ægte-

fælles ejerandel fra og med dødsdagen.

Det foreslås i

stk. 4,

at for grundskyld af andre ejendomme, der ikke er om-

fattet af stk. 2, samt ejendomme, der ejes af fysiske personer, der er undtaget

fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, påhviler skattepligten den,

der på forfaldstidspunktet for grundskylden, jf. forslagets § 33, stk. 1, ejer

ejendommen i henhold til et autoritativt register.

199

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil gælde for alle andre ejendomme end ejer-

boliger nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, der alene er ejet af fysiske

personer. Det betyder, at forslaget vil omfatte juridiske personer, der ejer

ejerboliger og andre ejendomme. Det kan eksempelvis være et selskab, en

fond, en forening m.v., der ejer en ejerbolig eller en erhvervsejendom. Eje-

ren vil også kunne være staten, herunder statsejede selvstændige virksom-

heder, en kommune eller en region, der ejer en ejerbolig eller en erhvervs-

ejendom. Det vil også sige, at fysiske personer, der ejer andre ejendomme

end ejerboliger som nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, er omfattet af

forslaget. Derudover vil forslaget også omfatte fysiske personer, der ejer

ejerboliger sammen med juridiske personer. Dette vil gælde, uanset hvilken

ejendomstype efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-10, herunder ejendomme

nævnt i nr. 1-4, den fysiske og juridiske person ejer sammen.

For ejendomme nævnt i lovforslagets § 33, stk. 1, foreslås grundskyld at

skulle opkræves via opkrævningssystemet skattekontoen. Medlemmer af

kongehuset, der ejer ejendomme som privatpersoner, og som er undtaget fra

indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af

de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, vil derfor ikke

kunne opkræves via personskattesystemerne, men foreslås i stedet fra og

med indkomståret 2024 også at skulle opkræves via opkrævningssystemet

skattekontoen. Disse ejendomme ejet af medlemmer af kongehuset foreslås

derfor omfattet af samme hæftelse som andre ejendomme, der opkræves

grundskyld via skattekontoen, således at al grundskyld opkrævet via skatte-

kontoen vil være omfattet af den samme hæftelse for betalingen heraf.

Forslaget vil indebære, at skattepligten for grundskyld hvilende på andre

ejendomme end ejerboliger nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4, som

alene er ejet af fysiske personer, vil hæfte personligt og ubegrænset på den,

der er ejer af ejendommen på forfaldstidspunktet. Den foreslåede bestem-

melse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt.,

hvorefter grundskyld af ejendomme omfattet af denne bestemmelse ligele-

des vil skulle hæfte på ejendommen i dens helhed med en pante- og fortrins-

ret.

Med forslaget vil pligten til at betale grundskyld påhvile den, der ejer ejen-

dommen ifølge et autoritativt register på forfaldstidspunktet. Data fra auto-

ritative registre kan udelukkende tilpasses af de relevante myndigheder,

hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningen. Det kan bl.a.

være cpr-registret og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af

200

UDKAST

kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært

tinglyste ejere, men også andre ejere, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

For de ejendomme, der er omfattet af forslaget, vil det dermed være ejerfor-

holdene på det tidspunkt, hvor grundskylden forfalder til betaling, der vil

skulle være afgørende for, hvem der efter den foreslåede bestemmelse vil

hæfte personligt og ubegrænset for betaling af grundskylden.

Et ejerskifte, der indtræder efter forfaldstidspunktet, vil ingen betydning

have for den personlige og ubegrænsede hæftelse. Pantehæftelsen efter den

foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., vil dog ændre form, fordi der ved ejerskiftet

vil opstå en tredjemandspanteret der på den ejerskiftede ejendom.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 foreslås det at videreføre de dele

af § 29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, der drejer sig om, at grund-

skylden betales af ejeren af ejendommen. Den gældende regel om, at grund-

skyld også skal udredes af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal

udrede skatterne af ejendommen, foreslås ikke videreført.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at grundskyld af ejendomme omfattet af stk. 4

hviler på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og

3 måneder, jf. § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840.

Forslaget vil indebære, at grundskylden skal hæfte på den faste ejendom

med pante- og fortrinsret. Ved panteret forstås en panteret, der stiftes ved

lov og ikke ved aftale. Ved pante- og fortrinsret forstås, at panteretten for

den pågældende fordring, vil være fortrinsstillet før alle tinglyste hæftelser

og anden pantegæld.

Det følger af § 2 i forordning af 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen),

at forsaavidt Skatterne og Afgifterne, hvad enten de ere staaende eller de