SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Artikel.

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 30

Offentligt

Artikel

Ombudsmanden og skattesager

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger

Artiklen gennemgår ombudsmandens behandling af sager ved skatte- og af-

giftsmyndighederne. Den viser, på hvilke områder ombudsmandens virksom-

hed navnlig har haft betydning for skatteydernes retsbeskyttelse og retssik-

kerhed, ligesom den analyserer, hvornår ombudsmanden anlægger en mere

hhv. mindre tilbageholdende prøvelse af skattemyndighedernes afgørelser.

1. Artiklens emne

Formålet med denne artikel er at beskrive ombudsmandens behandling af

sager vedrørende skattemyndighederne. Fokus er alene på behandlingen af

skatte- og afgiftssager, mens skattemyndighedernes behandling af andre ty-

per sager så som offentlighedssager eller personalesager ikke gøres til gen-

stand for diskussion.

Artiklen indledes med en afgrænsning af ombudsmandens kompetence på

skatteområdet, jf. afsnit 2 nedenfor. Dernæst følger i afsnit 3 en redegørelse

for ombudsmandens prøvelse af skattemyndighedernes afgørelser m.v., her-

under i hvilket omfang ombudsmanden udøver tilbageholdenhed over for

visse typer vurderinger – det være sig som led i prøvelsen eller som begrun-

delse for ikke at tage en sag op. Afsnit 4 analyserer, hvilke typer problemstil-

linger ved skattemyndighederne ombudsmanden hidtil har beskæftiget sig

mest med, på hvilke områder ombudsmanden relativt set hyppigst har haft

noget at udsætte på skattemyndighederne, og hvor ombudsmanden navnlig

har bidraget til retsudviklingen og retsafklaringen. Ligesom det er tilfældet for

andre forvaltningsområder, behandler ombudsmanden på skatteområdet

både klagesager og egendriftsager.

Netop på skatteområdet har egendrift-

sagerne imidlertid en særlig fremskudt placering. Afsnit 5 beskriver på den

I det følgende benytter jeg vendingerne ”skat” og ”skattesager” som sigtende både til skattesa-

ger og til afgiftssager.

I 2021 modtog ombudsmanden 367 klager inden for Skatteministeriets ressort. Langt de fleste

angik skattespørgsmål. Hovedparten af sagerne indbringes af skatteyder personligt, idet et be-

tydeligt antal dog kommer fra partsrepræsentanter såsom advokater eller revisorer. Enkelte kla-

ger har mere karakter af et ønske om, at ombudsmanden bistår borgere med deres sager hos

Side 1 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

baggrund ombudsmandens egen driftinitiativer og kommer i den forbindelse

ind på fokusområdet digital skatteforvaltning. Endelig giver jeg i afsnit 6 en

sammenfattende vurdering.

2. Ombudsmandens kompetence på skatteområdet

2.1. Forholdet til domstolene og lovgivningsmagten

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompe-

tence alle dele af den offentlige forvaltning. Alle skatte- og afgiftsmyndighe-

der, herunder Landsskatteretten, er dermed omfattet af ombudsmandens

kompetence.

Ombudsmandens virksomhed omfatter til gengæld ikke domstolene, herun-

der fogedretterne, jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2. Ombudsmanden er

derfor afskåret fra at tage stilling til klager over forhold ved skattemyndighe-

derne, i det omfang disse forhold allerede er bedømt af domstolene. Efter

fast praksis behandler ombudsmanden desuden ikke sager, som er under

behandling ved domstolene. Det samme er tilfældet, hvis ombudsmanden

ved en undersøgelse af sagen vil komme til at tage stilling til forhold, som har

en nær sammenhæng med forhold, der er eller må forventes snart at komme

under behandling ved domstolene.

I FO 21/01188 modtog ombudsmanden en opfordring til en egen drift-under-

søgelse af Skattestyrelsens forvaltning af den såkaldte 15 pct.-regel i forbin-

delse med gaveoverdragelse. Ombudsmanden besluttede ikke at indlede en

sådan undersøgelse, idet han lagde vægt på, at et antal Landsskatteretsaf-

gørelser om samme problemstilling var blevet indbragt for domstolene. Til

gengæld åbnede ombudsmanden efter højesteretskendelsen i U 2021.2382

H i FO 21/03028 en egendrift-sag om genoptagelse af tidligere afgjorte sager

og om udarbejdelse af et nyt styresignal vedrørende 15 pct.-reglen.

I FO 21/03773 havde en skatteyder anlagt retssag mod Skatteankestyrelsen,

idet han mente, at styrelsen havde overtrådt skatteforvaltningslovens § 35 e

om afholdelse af et kontormøde. Skatteyderen klagede samtidig til ombuds-

manden, hvor han gjorde gældende, at en sagsbehandler på grund af den

anlagte retssag var blevet inhabil i forhold til den efterfølgende behandling af

sagen, og at Landsskatterens afgørelse i samme sag derfor var ugyldig. Om-

budsmanden konstaterede, at såvel retssagen som klagen til ham vedrørte

myndighederne eller i øvrigt rådgiver borgere om, hvordan de skal føre deres sager i forhold til

myndighederne. En sådan advokatlignende funktion falder uden for ombudsmandens mandat.

Klage til ombudsmanden udskyder efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4, den almindelige

søgsmålsfrist i bestemmelsens stk. 3. Fristen for sagsanlæg vil normalt være 1 måned efter, at

ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen.

Side 2 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

sagsbehandlingen i forbindelse med den afgørelse, som Landsskatteretten

havde truffet. Han fandt det på den baggrund rigtigst ikke at indlede en un-

dersøgelse af spørgsmålet om sagsbehandlerens habilitet.

Endelig afstår ombudsmanden normalt fra at behandle klager over forhold på

områder, hvor der findes en særlig let adgang til domstolsprøvelse. På skat-

teområdet er det tilfældet for så vidt angår det offentliges inddrivelse af skat-

ter og andre ydelser, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. skatteind-

drivelseslovens § 6, hvorefter det påhviler told- og skattefogeden at under-

rette fogedretten om indsigelser mod et udlæg, som fremsættes under en ud-

lægsforretning. Ombudsmanden går derfor typisk ikke ind i sager om, hvor-

vidt det var berettiget, at skattemyndighederne har begæret udlæg for restan-

cer.

Af samme grund afholder han sig normalt fra at realitetsbehandle sager

om bødeforlæg.

Det gælder i begge tilfælde, uanset om skatteyderen rent

faktisk valgte at udnytte sin særlige adgang til domstolsprøvelse i den kon-

krete sag.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over Folketinget, herunder om ind-

holdet af de love, som lovgivningsmagten har vedtaget. Han kan således ikke

tage stilling til, om en skattelov er uhensigtsmæssig eller urimelig.

Af samme

grund tilkommer det ikke ombudsmanden at se på den retssikkerhedsmæs-

sige kvalitet af selve lovgivningen.

I FO 20/05093 klagede en borger over, at befordringsfradraget for pendlere,

der benytter Storebæltsbroen, er højere end for pendlere, der benytter Øre-

sundsbroen. Ombudsmanden afviste at gå ind i sagen, da de to befordrings-

fradrag var fastsat direkte i ligningslovens § 9 C.

Se også FOB 1982.87, FO 21/00496, FO 21/05100 og FO 19/05535.

FOB 2002.291, FO 21/02744 og FO 20/06194.

FO 21/04086.

Ombudsmanden kan heller ikke tage stilling til, om en skattelov måtte være grundlovsstridig el-

ler uforenelig med EU-retten eller anden international ret. Han kan dermed ikke til fulde leve op

til EU-Domstolens praksis, hvorefter virkninger, der er knyttet til princippet om EU-rettens for-

rang, er bindende for alle organer i en medlemsstat, uden at nationale bestemmelser vedrø-

rende fordelingen af retslig kompetence kan være til hinder herfor, jf. herom forenede sager C-

83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, Asociaţia ”Forumul Judecătorilor

din România”, EU:C:2021:393. I stedet kan han henstille fri proces, således at sagen kan afkla-

res ved domstolene, og underrette Folketinget efter ombudsmandslovens § 12 om, at det kan

give anledning til spørgsmål, om en lovbestemmelse lever op til grundloven eller Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Side 3 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

2.2. Forudgående udnyttelse af rekursmuligheder m.v.

Efter ombudsmandslovens § 14 kan klage først indgives, når administrativ re-

kurs er udtømt. Heri ligger dels, at ombudsmanden ikke behandler verse-

rende sager, dels at han ikke tager stilling til en klage, hvis en klagemulighed

ikke er udnyttet. Det gælder også, hvor der har været en klagemulighed, som

skatteyderen ikke udnyttede, og som nu – f.eks. på grund af overskridelse af

en klagefrist – ikke længere består. I praksis sluttes en del klager på det skat-

teretlige område med henvisning til § 14. I disse sager består ombudsman-

dens hjælpende rolle således i at guide klager hen til den rette instans.

Efter praksis tager ombudsmanden normalt heller ikke stilling til klager i situa-

tioner, hvor der er fastsat særlige regler om intern klagesagsbehandling.

Dette er til dels tilfældet på skatteområdet, jf. SKM2018.349.SKTST om ret-

ningslinjer for behandling af indsigelser over Skatteforvaltningens behandling

af spørgsmål, som ikke er afgørelser. Ikke så få af klagerne til ombudsman-

den angår sådanne sagstyper, herunder klager over sagsbehandlere eller

sagsbehandlingstiden i verserende sager ved Skatteforvaltningen. Har klager

ikke allerede udnyttet denne interne klagemulighed, vælger ombudsmanden

også i sådanne sager ikke selv at tage sagen op, men vejleder i stedet klager

om, hvortil klagen bør rettes.

Endelig indebærer ombudsmandslovens § 14, at ombudsmandens klage-

sagsbehandling tager udgangspunkt i sidsteinstansens afgørelse, og at om-

budsmanden således normalt ikke tillige tager stilling til forhold ved førstein-

stansen. Han tager heller ikke stilling til forhold, som sidsteinstansen ikke

selv har haft lejlighed til at forholde sig til. Og han vil derfor typisk oversende

sagen, såfremt klagen angår problemstillinger eller indeholder nye argumen-

ter, som ikke var en del af den administrative klagesag. En sådan oversen-

delse giver myndigheden lejlighed til at genvurdere sin afgørelse i lyset af

skatteyderens nye punkter. Endvidere vil oversendelsen undertiden blive

suppleret med spørgsmål eller bemærkninger fra ombudsmanden med hen-

blik på at facilitere, at sagen, om fornødent, kommer på rette spor. Erfarings-

mæssigt kan dette medføre, enten at myndigheden genoptager sagen, eller

at den giver parten en begrundelse, denne bedre kan forstå.

3. Ombudsmandens prøvelsesmålestok

3.1. Fortolkningsstil og bedømmelsesgrundlag

Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag er det samme i skattesager som i

andre ombudsmandssager og er i alle tilfælde fastslagt ved ombudsmandslo-

vens § 21, hvorefter ombudsmanden skal bedømme, om myndigheder omfat-

tet af hans kompetence ”handler i strid med gældende ret eller på anden

måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udførelsen af deres opga-

ver”.

Side 4 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

I den forbindelse ligger det i statsmagternes indbyrdes rollefordeling, at det er

domstolene og ikke ombudsmanden, der endeligt bestemmer, når det hand-

ler om at fastlægge gældende ret. Ombudsmanden skal derfor fortolke skat-

telovgivningen på den måde, som han forventer, at Højesteret vil fortolke

den, og han kan således ikke anlægge f.eks. en mere borgervenlig eller rets-

skabende fortolkningsstil end domstolene.

Til gengæld er ombudsmandens prøvelsesgrundlag bredere derved, at han

nemmere kan påtale en forkert retsanvendelse, der ikke har betydning for

gyldigheden af skattemyndighedernes afgørelser. I modsætning til domsto-

lene i civile sager er han endvidere ikke bundet af partsanbringender. Han

kan derfor behandle problemstillinger, som skatteyderen ikke selv har bragt

ind i sagen, men som ombudsmanden finder relevante for sagens rette løs-

ning. Navnlig for skatteydere, der ikke er repræsenteret af advokater eller re-

visorer, kan en sådan frihed i forhold til klagetemaet resultere i en reel rets-

sikkerhedsmæssig forbedring i forhold til den prøvelse, der sker ved domsto-

lene.

En anden væsentlig udvidelse af prøvelsesgrundlaget i forhold til domstolene

følger af, at ombudsmanden også undersøger, om skattemyndighederne

overholder god forvaltningsskik. Inddragelsen af sådanne ”halvretlige” normer

indebærer nemlig, at ombudsmanden tager stilling til en række problemstillin-

ger, som domstolene normalt ikke pådømmer, men som ikke desto mindre

kan have stor både faktisk og følelsesmæssig betydning for skatteyderne.

Som jeg vil komme ind på i pkt. 4.2-4.5 nedenfor, har ombudsmanden i bl.a.

så henseende vist stor interesse for skattemyndighederne og dermed forhå-

bentligt bidraget til en bedre retssikkerhed og en mere tillidsskabende ”bru-

geroplevelse” for skatteyderne.

3.2. Prøvelsesintensitet

Udgangspunktet er, at ombudsmanden prøver både materielle og forvaltnings-

processuelle fortolkningsspørgsmål uden tilbageholdenhed.

Det forhold, at sa-

gen rejser EU-retlige spørgsmål, indebærer i dag ikke, at prøvelsen er mere til-

bageholdende end ellers.

Jørgen Steen Sørensen, Domstolene og ombudsmandsinstitutionen, Juristen 2018, s. 171 (172

f), og Niels Fenger, Ombudsmanden – et værn for borgernes retssikkerhed, U 2020 B, s. 27

(41).

I FOB 2018-10 understregede ombudsmanden, at skattemyndighederne skal forvalte lovgivnin-

gen på en sådan måde, at borgerne kan have tillid til, at myndighederne henholder sig til lov-

grundlaget.

Se herom også pkt. 4 nedenfor.

FOB 2019-34.

Side 5 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

Ombudsmanden har dog den almindelige prøvelsesbegrænsning – som også

kendes fra domstolene – at han er forsigtig med at overskønne skønspræ-

gede vurderinger, navnlig hvor skattemyndighederne har en særlig sag- og

fagkundskab. Eksempelvis vil ombudsmanden alt andet lige være tilbagehol-

dende med at tilsidesætte et skatteankenævns vurdering om, at en virksom-

hed ikke drives erhvervsmæssigt.

Det samme gælder i forhold til spørgsmå-

let, om en person har udført et arbejde som selvstændig erhvervsdrivende el-

ler som led i et lønmodtagerforhold til den skattepligtige virksomhed.

På til-

svarende måde vil ombudsmanden være tilbageholdende med at overskønne

skattemyndighedernes vurdering af, om en overdragelse af et aktiv mellem

skatteyderen og hans selskab er sket på sædvanlige og markedsmæssige

vilkår, og om en trust bør anses som skattemæssigt transparent.

I FO 19/05052 klagede en borger over, at et skatteankenævn havde afvist, at

han kunne fradrage udgifter til et kursus i pensionsret. Ombudsmanden ud-

talte, at spørgsmålet om, hvorvidt kurset som anført af borgeren måtte anses

for ajourføring og vedligeholdelse af hans faglige viden og tidligere uddannel-

ser, eller om borgeren som anført af skatteankenævnet fik tilegnet sig nye

kompetencer, hvilede på en skønsmæssig vurdering, som han ikke kunne fo-

retage på en anden eller bedre måde end skatteankenævnet. Han afviste

derfor at indlede realitetsundersøgelse.

FOB 2019-16 og FOB 1983.93 angik spørgsmål om eftergivelse af skat. I

begge sager konstaterede ombudsmanden, at reglerne lagde op til et skøn,

hvorved der navnlig skulle lægges vægt på økonomisk trang. Han kunne der-

for kun kritisere myndighedernes skøn, såfremt der forelå særlige omstæn-

digheder, hvilket f.eks. kunne være, hvis skattemyndighederne ikke havde

undersøgt sagen godt nok, eller hvis afgørelsen var udtryk for usaglig for-

skelsbehandling. Tilsvarende FO 20/06069 og FO 20/01873 om Skatteanke-

styrelsens vurdering af, om en eftergivelse af klagerens gæld til det offentlige

ville føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, eller om der

i øvrigt forelå sociale eller andre forhold, der i særlig grad talte for gældsefter-

givelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13.

Tilbageholdenheden omfatter også skønsmæssige processuelle spørgsmål,

såsom om Landsskatteretten lovligt har kunnet afvise et retsmøde ud fra en

betragtning om, at afholdelse af retsmøde er overflødig, jf. skatteforvaltnings-

lovens § 44, stk. 3.

FO 19/05629 og FO 18/05305.

FO 20/03356.

FO 17/04186 og FO 18/03535.

FO 21/02657.

Side 6 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

I princippet prøver ombudsmanden fuldt ud sagens faktum, herunder om de

faktiske oplysninger, som skattemyndighederne har lagt til grund for deres af-

gørelser, har været korrekte.

Ombudsmandsinstitutionen er imidlertid ikke

egnet til at afklare ethvert bevisspørgsmål, da ombudsmanden behandler kla-

ger på et skriftligt grundlag. Hvor parterne er uenige om sagens faktiske

hændelsesforløb, og dette ikke kan dokumenteres ved skriftlige bevismidler

såsom breve eller mails, vil det derfor typisk ikke være muligt at fastlægge

dette inden for rammerne af en ombudsmandsundersøgelse. Her er domsto-

lene mere egnede som prøvelsesinstans.

I FO 21/03458 byggede den anfægtede landsskatteretsafgørelse hovedsage-

lig på en konkret bevisvurdering af de udgifter, som nogle selskaber havde

fratrukket, og af det materiale, som havde været fremlagt for skattemyndighe-

derne for at godtgøre, at udgifterne var fradragsberettigede. Ombudsmanden

afviste at tage sagen op, da han ikke kunne foretage en sådan bevisvurde-

ring på en anden og bedre måde end skattemyndighederne. Tilsvarende FO

18/05834, hvor en virksomhed blev nægtet fradrag for købsmoms og udgifter

til underleverandører, da myndighederne fandt, at virksomheden ikke havde

løftet bevisbyrden for, at der var sket levering af de ydelser, som fakturaerne

relaterede sig til.

De såkaldte bevisskøn og værdiskøn har som bekendt stor betydning på

skatteområdet. Ombudsmanden kan teste, om det er berettiget overhovedet

at foretage skønsmæssig ansættelse, og om skønnet i givet fald er udøvet på

et sagligt og veloplyst grundlag. Til gengæld er han tilbageholdende med at

tilsidesætte selve resultatet af et bevis- eller værdiskøn.

Eksempelvis skal

der en del til, før ombudsmanden tilsidesætter en skønsmæssig ansættelse

eller forhøjelse af vedkommendes indkomst.

Det samme gælder i relation til

afgørelser om fastsættelse af grund- eller ejendomsværdi.

Eller om forbed-

ringer på en ejendom har bevirket en stigning i ejendommens grundværdi, og

Se for et lidt specielt eksempel herpå FOB 2020-46, hvor Skattestyrelsens beskrivelse af fak-

tum blev betegnet som ”ikke retvisende”.

De nævnte bevismæssige forhold er i øvrigt en af grundene til, at ombudsmanden normalt ikke

behandler sager, der angår spørgsmål om skattemyndighedernes erstatningsansvar, jf. FO

20/05403, FO 20/02301 og FO 20/01450. Det samme gælder visse spørgsmål i relation til, om

en skatteyder har handlet (groft) uagtsomt med den virkning, at en skatteansættelse kan gen-

optages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. FO 20/01176.

FOB 2018-10 og FOB 1981.73. Se også 21/01575 og FO 21/02660 om værdiansættelse af

brugte biler.

FO 21/00856, FO 21/02047, FO 20/02704, FO 20/00723, FO 18/05817 og FO 17/01692.

FOB 2020-18 og FO 19/05844.

Side 7 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

om fradraget overstiger de af ejeren anvendte bekostninger, jf. vurderingslo-

vens §§ 17 og 18.

På tilsvarende måde vil ombudsmanden være tilbagehol-

dende med at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering i tilfælde, hvor

der er uenighed om værdien af unoterede anparter,

eller om en given sik-

kerhed kan anses for at være betryggende efter aktieavancebeskatningslo-

vens § 39, stk. 3.

Ofte vil samme sag indeholde både bevismæssige vurderinger og fagkyndige

skøn. I FO 21/00723 havde skattemyndighederne efter en samlet vurdering

af sagens faktiske forhold, herunder forskellige pengebevægelser, vurderet,

at klager måtte anses for at have drevet uregistreret personlig rengøringsvirk-

somhed. De havde derfor truffet afgørelser om bl.a. skønsmæssig ansæt-

telse af momstilsvar. Sådanne bevis- og skønsmæssige vurderinger kunne

ombudsmanden ikke udøve bedre end Landsskatteretten, der havde særlige

forudsætninger for at træffe afgørelser på området, bl.a. i kraft af Landsskat-

terettens erfaringer. Ombudsmanden kunne derfor alene kritisere Landsskat-

terettens afgørelser, hvis der forelå særlige omstændigheder i sagen. Da det

ikke var tilfældet, undlod han at tage sagen op til realitetsudtalelse.

I modsætning til prøvelsen ved domstolene kan ombudsmanden ikke ind-

hente sagkyndig bistand i form af syn og skøn eller udtalelser fra f.eks. revi-

sorer. Hvor sådan særlig fagkyndig viden reelt er en forudsætning for, at prø-

velsesmyndigheden kan tilsidesætte myndighedens afgørelse, bør klagere

derfor allerede af den grund overveje at indbringe sagen for andre organer

end ombudsmanden.

4. Skattemyndighederne set gennem ombudsmandens linse

4.1. Hjemmelsspørgsmål

For skatteyderne er det vigtigste naturligvis, at de får de rettigheder, de har

krav på, og at de ikke pålægges flere byrder end hjemlet i skattelovgivningen.

På den front beskæftiger ombudsmanden i klagesager – på grund af reglen i

ombudsmandslovens § 14 om forudgående udtømning af administrativ rekurs

– sig mest med Skatteankenævnenes og Landsskatterettens rekursafgørel-

ser. Og her er det forholdsvis sjældent, at han har noget at sige til sagens re-

sultat.

Til gengæld prøver ombudsmanden undertiden førsteinstansafgørelser i for-

bindelse med egendrift-undersøgelser.

FO 17/04556.

FO 20/01536.

FO 19/05185.

Side 8 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

I FOB 2021-22 undersøgte ombudsmanden 30 sager, hvor borgere og brugt-

vognsforhandlere havde klaget over Motorstyrelsens værdiansættelse af im-

porterede køretøjer. I mere end 70 % af sagerne havde Motorankenævnet

ændret værdiansættelsen, og i over 15 % blev værdien korrigeret med mere

end 50 procent. Ombudsmanden fandt, at en så høj omgørelsesprocent var

klart utilfredsstillende. Borgere og virksomheder bør kunne regne med, at

myndighedernes afgiftsvurdering er korrekt allerede i første instans. Det gæl-

der også i de mange sager, der ikke bliver påklaget.

Det sker ofte, at ombudsmanden går ind i skattesager, der rejser hjemmels-

spørgsmål af mere generel forvaltningsretlig karakter. Som eksempler kan

nævnes adgangen til at tilbagekalde en fritagelse for kommunal grundskyld

med tilbagevirkende kraft,

og om en kommunes beslutning om aldrig at give

rykningstilsagn på sit skadesløsbrev i en ejendom efter grundskyldslånelo-

vens § 4, stk. 3, strider mod grundsætningen om forbud mod skøn under re-

gel.

Ombudsmanden har også taget stilling til, om et udsagn fra skattemyndighe-

derne var bindende ud fra princippet om berettigede forventninger,

ligesom

han har forholdt sig til, hvornår der kan ske efteropkrævning i tilfælde, hvor

en oprindeligt for lav opkrævning skyldtes skattemyndighedernes egne fejl.

Endelig har ombudsmanden i den ovenfor omtalte sag om Motorstyrelsen og

Motorankenævnet afgivet en længere udtalelse om overinstansens pligt til at

orientere underinstansen om, hvilke kriterier overinstansen lægger vægt på

ved skønsmæssige værdiansættelser, om underinstansens pligt til at følge

disse kriterier, og om underinstansens adgang til at anvende interne regler

for at opfylde disse kriterier, selv om overinstansen ikke selv anvender så-

danne interne regler.

I FOB 2019-16 havde en borger klaget over Skatteankestyrelsens og SKATs

(nu Gældsstyrelsens) afgørelser om eftergivelse af studiegæld. Ombudsman-

den fandt, at SKAT ikke kunne betinge afgørelser om delvis eftergivelse af

studiegæld af, at skyldneren accepterede et fremsat ”tilbud” inden for en nær-

mere bestemt tidsfrist. I den opfølgende FO 19/00913 bad ombudsmanden

Gældsstyrelsen om en udtalelse om anvendelsen af tilbudskonstruktionen,

FOB 2015-15.

FOB 2021-20.

FOB 2020-18, FO 20/01533 og FO 20/01161.

FOB 2019-17.

FOB 2021-22.

Side 9 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

herunder i hvilket omfang denne konstruktion havde været anvendt. Styrel-

sen oplyste, at dette syntes at være tilfældet i 42 sager. Den ville tage kon-

takt til de pågældende, oplyse om den manglende hjemmel og tilbyde, at de

kunne få genoptaget deres sag.

I FO 19/00871 indledte ombudsmanden en undersøgelse i anledning af, at

SKAT (nu Skattestyrelsen) i en række sager havde anført, at administrative

afgørelser ikke kunne tillægges betydning, hvis afgørelserne ikke var offent-

liggjort med et SKM-nummer på Skatteforvaltningens hjemmeside. Skattesty-

relsen oplyste, at det, som man havde oplyst i sagerne, ikke var udtryk for

styrelsens generelle opfattelse, og at styrelsen derfor ville ændre bl.a. Den ju-

ridiske vejledning for at præcisere betydningen af ikke-offentliggjorte afgørel-

ser. Ombudsmanden var enig med Skattestyrelsen i, at både offentliggjorte

og ikke-offentliggjorte administrative afgørelser kan have betydning for fast-

læggelsen af administrativ praksis.

Ombudsmanden har i flere sager erklæret sig uenig med myndighedernes

forståelse af samspillet mellem skatteregler og spørgsmål af formueretlig og

forældelsesretlig karakter.

I FO 20/06068 havde Kolding Kommune opkrævet inkassoomkostninger for

inddrivelse af kommunale ejendomsskatterestancer i medfør af bekendtgø-

relse nr. 601/2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Ombudsman-

den var ikke enig i, at bekendtgørelsen fandt anvendelse, da denne alene

gjaldt for inddrivelse af fordringer på formuerettens område, og da et krav på

ejendomsskatter ikke har karakter af et formueretligt krav. Han fandt imidler-

tid også, at det var lagt til grund i retspraksis, at der i en situation som den fo-

religgende på andet grundlag var adgang til at opkræve inkassogebyr. Kom-

munen havde derfor været berettiget til at opkræve gebyret.

Målt i forhold til sagernes antal sker det sjældnere, at ombudsmanden tilside-

sætter skattemyndighedernes fortolkninger og anvendelser af den skatteret-

lige særlovgivning, når fortolkningsspørgsmålet ikke samtidig rejser mere ge-

nerelle forvaltningsretlige problemstillinger.

I FO 20/03801 om ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatning af piloter be-

mærkede ombudsmanden, at resultatet i den konkrete sag ikke syntes at

være i overensstemmelse med bestemmelsens overordnede formål om at

undgå dobbeltbeskatning. Imidlertid var den anfægtede landsskatteretsfor-

tolkning forenelig med bestemmelsens ordlyd. Den svarede endvidere til den

praksis, som skattemyndighederne havde anlagt gennem mange år, og som

havde været beskrevet i bl.a. Den juridiske vejledning og i flere ældre cirku-

lærer. Endelig syntes myndighedernes praksis tiltrådt af i hvert fald dele af

Se også FOB 1988.170, FOB 1987.140 og FOB 1991.132.

Side 10 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

den juridiske litteratur. På den baggrund havde ombudsmanden ikke tilstræk-

keligt grundlag for at kunne tilsidesætte Landsskatterettens fortolkning.

Der findes dog også en række eksempler på, at ombudsmanden har under-

kendt myndighedernes fortolkning af skatteregler.

I FO 20/03583 havde en borger søgt om lån til betaling af ejendomsskat efter

§ 1 lov om lån til betaling af grundskyld. Ejendommen var i Bygnings- og Bo-

ligregistret (BBR) registreret som et stuehus til en landejendom, men borge-

ren benyttede ejendommen til fritidsbeboelse, hvilket kommunen var bekendt

med. Kommunen meddelte borgeren afslag med den begrundelse, at ejen-

dommen ikke var registreret som et sommerhus i BBR. Ombudsmanden ud-

talte, at kommunen ikke havde grundlag for at meddele afslag alene af denne

grund, og borgeren fik herefter lånet.

Det er ikke mit indtryk, at borgernes medholdsprocent er større ved ombuds-

manden end ved domstolene. I enkelte ældre sager har ombudsmanden fun-

det sagsudfaldet tvivlsomt og henstillet, at der blev meddelt fri proces.

Dette

hører dog absolut til sjældenhederne. I andre tilfælde har skattemyndighe-

derne under sagens behandling for ombudsmanden selv besluttet at genop-

tage sagen, hvorefter ombudsmanden har afsluttet sagen, og henledt klagers

opmærksomhed på, at klager kan indgive en ny klage, hvis han ikke er til-

freds med den nye afgørelse.

Det findes også eksempler på, at ombudsmanden rejser mere generelle

spørgsmål over for skattemyndighederne i tilfælde, hvor han på den ene side

ikke kan kritisere myndighedernes retsanvendelse, men på den anden side

finder, at myndighederne bør overveje, om praksis er hensigtsmæssig, her-

under om der kan være anledning til at ændre lovgivningen.

På tilsvarende

vis har ombudsmanden – samtidig med at han fandt, at myndighederne over-

FOB 1999.327, FOB 1990.190, FOB 1983.91 og FOB 1983.87. I FOB 2013-16 havde om-

budsmanden bemærkninger til skattemyndighedernes juridiske ræsonnement, men kunne ikke

kritisere selve resultatet.

FOB 1980.548 og FOB 1980.451.

Det sker ikke sjældent, at klager ikke er tilfreds med, at sagen genoptages, men ønsker, at

ombudsmanden udtaler kritik af det passerede og således markerer, at klager havde ret, og at

sagsbehandlingen oprindeligt var fejlbehæftet. Ombudsmanden vil dog typisk afvise at indlede

en bagudrettet realitetsundersøgelse i en verserende sag, der nu forhåbentligt er kommet på

sporet. Kritik er ikke et mål i sig selv; det er til gengæld, at borgerne får de rettigheder, lovgiv-

ningen tildeler dem.

FOB 1988.168, FOB 1987.138 og FOB 1987.136.

Side 11 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

holdt forvaltningslovens begrundelsesregler – flere gange kommet med for-

slag til, hvordan myndighederne kunne give en mere overskuelig og letlæse-

lig kommunikation.

I begge situationer udnytter ombudsmanden sin særlige mulighed for at

brede prøvelsestemaet ud for dermed at fremtvinge refleksion hos myndighe-

derne og forbedre forvaltningskulturen ud over de bånd, som en sædvanlig

gyldighedsprøvelse sætter. Denne praksis illustrerer, at ombudsmanden ikke

kun er en kontrolinstans, men også en ressource, der medvirker til at for-

bedre forvaltningen, og at ombudsmandens virksomhed således i så hen-

seende rækker videre end den prøvelse, der sker ved domstolene.

4.2. Sagsbehandlingskrav

Forvaltningsprocessuelle spørgsmål har en fremtrædende plads i ombuds-

mandens tilsyn med skattemyndighederne. Årsagerne hertil er flere:

For det første er overholdelsen af sagsbehandlingsregler ofte af stor betyd-

ning for, om en sag får det rigtige udfald, og for, om borgerne føler sig hørt og

forstået af myndighederne. For det andet indikerede flere ældre sager, at der

(dengang) var behov for at styrke skattemyndighedernes kompetencer på

dette punkt. Af samme grund var ønsket om en højnelse af skattemyndighe-

dernes overholdelse af grundlæggende retssikkerhedsgarantier på det for-

valtningsprocessuelle område en af grundene til, at lovgivningsmagten som

en del af den såkaldte ”Retssikkerhedspakke II” i 2016 styrkede ombudsman-

dens kræfter på det skatteretlige område.

For det tredje er ombudsman-

dens ekspertise stor inden for sagsbehandlingsretten. Endelig, for det fjerde,

indebærer de ovenfor beskrevne prøvelsesbegrænsninger, at ombudsman-

den ofte ender med at kigge på det processuelle. Eksempelvis indebærer

den ovenfor beskrevne begrænsning i ombudsmandens mulighed for til-

bundsgående at prøve et værdiskøn, at prøvelsen da forvandles til en kontrol

med, at myndigheden har overholdt officialmaksimen.

Af alle fire grunde er det i relation til overholdelsen af retssikkerhedsoriente-

rede sagsbehandlingsregler, at ombudsmanden har haft den største påvirk-

ningskraft over for skattemyndighederne.

Senest i FOB 2020-30.

Niels Fenger, Ombudsmanden – et værn for borgernes retssikkerhed, U 2020 B, s. 27 (40 f).

Se herom også pkt. 5 nedenfor.

Side 12 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

Ombudsmanden har således i en lang række sager udstukket retningslinjer

for, om en given disposition fra skattemyndighedernes side udgør en afgø-

relse i forvaltningslovens forstand,

for hvem der har partsstatus i en skatte-

sag,

og for skattemyndighedernes brug af reglerne om bindende svar.

Det

samme gælder med hensyn til skattemyndighedernes overholdelse af forvalt-

ningslovens regler om vejledning

og partsrepræsentation.

Der har også være adskillige væsentlige udtalelser om partsaktindsigt,

partshøring

og om skattemyndighedernes iagttagelse af reglerne i lov om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter, herunder i relation til selvinkriminering.

Det samme er tilfældet med

hensyn til forvaltningslovens regler om begrundelse

og klagevejledning.

særligt indsatsområde har været skattemyndighedernes pligt til at forholde

sig til partsanbringender – både med henblik på, at der træffes korrekte afgø-

relser, og således at skatteyderen får en fyldestgørende forklaring på afgørel-

sen.

Endvidere har skattemyndighedernes overholdelse af reglerne om

journaliseringspligt og overblik over akter undertiden givet anledning til kri-

tik.

Hertil kommer en række forvaltningsprocessuelle spørgsmål i den administra-

tive rekurs såsom beregning af klagefrister og brug af oprejsningsbevilling,

FOB 2019-25, FOB 2019-16, FOB 2016-3, FOB 2014-10 og FOB 2012-12.

FOB 2015-61 og FOB 2008.312.

FOB 2019-1, FO 19/05377 og FOB 2009 14-1.

FOB 2020-18, FOB 2019-25, FOB 2000.285 og FOB 1987.138.

FOB 2008.303 og FOB 1981.69.

FOB 2020-11, FOB 2004.346 og FO 20/01489. Se også FOB 2005.465 og FOB 2005.415 om

ikke-parters ret til aktindsigt i andres skattesager.

FOB 2021-22 og FOB 2019-16. Se også FO 18/04287 om udsendelse af agterskrivelser i

skattesager, hvor der er flere parter, samt FO 19/03346 og FO 18/04683 om sagsfremstillinger i

sager for Landsskatteretten.

FOB 2019-33, FOB 2018-30 og FOB 2014-10. Se også FOB 2011 15-1 om skattemyndighe-

dernes indsamling af oplysninger fra en skatteyders Facebook-profil.

FOB 2021-25, FOB 2021-22, FOB 2020-40, FOB 2020-28, FOB 2020-27, FOB 2015-61, FOB

2004.346 og FOB 1987.144.

FOB 2021-17, FOB 2020-28, FOB 2020-11, FOB 2020-3, FOB 2019-34 og FOB 1988.164.

Ombudsmandens Temarapport 2021, Skattemyndighedernes begrundelser, FOB 2021-25,

FOB 2018-10, FOB 2015-61, FOB 1982.84 og FOB 1982.80.

FOB 2020-18, FOB 2020-11, FOB 2018-16 og FOB 2018-16 og FOB 2018-10.

FOB 1980.730.

Side 13 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

om klager opfylder klagebetingelserne,

klageinstansens pligt til at påse af-

gørelsens forhold til regler, som klager ikke er kommet med anbringender

om,

klageinstansens pligt til at påtale fejl ved underinstansen,

og spørgs-

målet om, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om aktindsigt,

mens sagen verserer ved klageinstansen.

I FOB 2020-28 undersøgte ombudsmanden 40 sager, hvor Skattestyrelsen

havde afskåret borgere fra at anvende selvbetjeningsløsningen TastSelv.

Ombudsmanden fandt en række sagsbehandlingsfejl, der samlet set var så

alvorlige, at Skattestyrelsen selv besluttede at annullere samtlige sine afgø-

relser om afskæring fra TastSelv vedrørende årsopgørelserne for 2018 og

2019.

4.3. Sagsbehandlingstid

Et yderligere fokuspunkt for ombudsmanden er skattemyndighedernes sags-

behandlingstid. Det kan være både ubehageligt og byrdefuldt for en borger

eller en virksomhed at have en skattesag kørende i flere år. Så som englæn-

derne siger ”late justice is injustice”.

Her går det formidabelt i de enkle digitale sager såsom de flestes årsopgø-

relse. I dag tager danskerne det nok for givet, at det kan gå så hurtigt og en-

kelt. Men det er faktisk ikke givet, når vi sammenligner os med adskillige an-

dre europæiske lande. Til gengæld ser ombudsmanden fortsat betydelige ud-

fordringer på sagsbehandlingstiden i manuelle sager og navnlig i ankeinstan-

sen.

I 2020 afsluttede ombudsmanden en undersøgelse, hvor to borgere havde

ventet i mere end fem år på en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, og en

tredje borger i næsten fire år. Det var en uacceptabel sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden har også peget på det utilfredsstillende i, at mange borgere

må vente flere år på at få svar på, om der bliver rejst en straffesag imod

FOB 1994.255 og FOB 1986.54.

FOB 2019-1, FOB 2014-16 og FOB 2007.525.

FOB 2021-22, FOB 2002.291, FOB 1999.327 og FOB 1982.84. Se også FOB 2018-10 om

Landsskatterettens prøvelse af ansættelsesfrister.

FOB 2020-11.

FO 20/05188. Se også FO 21/00568, FO 20/00972, FO 19/03076, FO 19/02866, FO

19/02859, FO 19/01175, FOB 2011 15-2, FOB 2011 13-3, FOB 2011 13-1, FOB 2011 13-2,

FOB 2008.307, FOB 2000.285 og FOB 1993.342.

Side 14 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

dem.

Der er også en del eksempler på alt for lange sagsbehandlingstider i

sager om partsaktindsigt.

Ikke mindst når sagsbehandlingstiden er lang, er det vigtigt, at myndigheden

underretter borgerne om den forventede sagsbehandlingstid. Også i denne

henseende har bl.a. Skatteankestyrelsen været udfordret.

I FOB 2020-2 afdækkede en undersøgelse af 20 sager, at Skatteankestyrel-

sen havde ramt mellem 16 og 49 måneder ved siden af i forhold til den sags-

behandlingstid, der blev meldt ud i første omgang.

4.4. Sproget

Et vigtigt aspekt af ”brugeroplevelsen” er skattemyndighedernes sprogbrug,

det være sig på myndighedernes hjemmesider, i deres standardbegrundelser

eller i de sager, hvor skatteyder og myndighederne kommunikerer individuelt,

altså uden om den digitale brugerflade i en konkret sag.

Her tror jeg godt, at man kan sige, at skattemyndighederne tidligere havde et

forbedringspotentiale. I et par ældre sager var tonen over for skatteyderens

næsten fræk og selvretfærdigt indigneret. Der har også været sager, hvor

sagsbehandlerne formulerede sig, som om skattepligt og fradragsret var et

spørgsmål om forhandling.

Og sager, hvor Skattestyrelsens Kundecenter i

forbindelse med sin almindelige vejledning i bedste mening utilsigtet kom til

at formulere sig, som om man traf en afgørelse.

Endelig har ombudsman-

den i flere undersøgelser peget på, at myndighederne ikke bør anvende ind-

forståede forkortelser i begrundelsen.

Det er imidlertid ombudsmandens overordnede indtryk, at skattemyndighe-

derne i de senere år har arbejdet godt med at formulere sig professionelt,

neutralt og høfligt. Hovedkonklusionen i den førnævnte undersøgelse af Kun-

decenteret var da også, at ”Gennemgangen af de 300 sagsforløb gav om-

budsmanden det overordnede indtryk, at Kundecenteret havde givet hurtige,

klare og letforståelige svar på det, som borgerne og virksomhederne havde

spurgt om. Kundecenterets svar var desuden generelt formuleret venligt og

imødekommende”.

FOB 2020-34.

FOB 2017-34, FO 20/03463, FO 19/01607 og FO 18/01761.

Se også FO 19/02866, FO 18/01629, FO 17/02326 og FO 16/03639.

FOB 2018-10 og FOB 2019-16.

FOB 2019-25.

FOB 2020-27.

FOB 2019-25 og se tilsvarende FO 18/01712.

Side 15 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

4.5. Skattemyndighedernes generelle information

Herudover har ombudsmanden i en række sager beskæftiget sig med skatte-

myndighedernes generelle information. Denne kritiseres undertiden af bor-

gere og deres rådgivere, men faktisk har der på netop skattemyndighedernes

område længe været tradition for at give en omfattende information om regler

og praksis, som går langt ud over, hvad der er påkrævet efter forvaltningsret-

lige regler og principper for god forvaltningsskik.

Når en myndighed på denne måde informerer om retstilstanden og sin admi-

nistrative praksis, skal informationen imidlertid være korrekt og ajourført. Og

det giver næsten sig selv, at desto mere detaljeret og præcist, man informe-

rer, desto større er risikoen for fejl og problemer med rettidig opdatering.

I FOB 2022-7 undersøgte ombudsmanden skattemyndighedernes generelle

information, når der på baggrund af domme og afgørelser kan rejses tvivl om

rigtigheden af det, der anføres i Den juridiske vejledning. Det var ombuds-

mandens opfattelse, at den tid, der i sådanne tilfælde gik med at opdatere

Den juridiske vejledning, var lang i forhold til de informationshensyn, der lig-

ger bag Den juridiske vejledning. Samtidig henstillede ombudsmanden, at

Skatteforvaltningen overvejede, om den – indtil en opdatering var klar – på

en hurtigere og mere hensigtsmæssig måde kunne gøre borgere og virksom-

heder opmærksom på, at man var i gang med at overveje ændringer af sin

praksis.

Ombudsmanden har herudover afdækket flere sager, hvor skattemyndighe-

derne kunne have været bedre til selv at informere skatteyderne om fejl og

problemer. Dels er åbenhed om fejl i sig selv en god embedsmandsdyd, der

kommer til udtryk i det såkaldte Kodeks VII. Dels kan oplysninger til borgerne

om fejl føre til, at borgerne får rettidig viden om deres retsstilling, således at

de kan handle, inden det er for sent.

I FOB 2020-3 havde daværende SKAT i 71.000 afgørelser fejlagtigt oplyst, at

borgerne ikke kunne klage over SKATs afgørelse. Da man opdagede fejlen,

gjorde Gældsstyrelsen oprindeligt ikke meget for at sikre, at de borgere, der

havde modtaget en forkert klagevejledning, blev gjort bekendt med den kor-

rekte klageadgang. Og da ombudsmanden pressede på for at få styrelsen til

at melde noget ud offentligt, foreslog Gældsstyrelsen at skrive i generelle

vendinger, at man havde givet ”utilstrækkelig” klagevejledning. Men den var

jo ikke utilstrækkelig. Den var positiv forkert, og kun ved at bekende kulør og

fortælle, at der vitterligt kunne klages over afgørelserne, ville borgerne få en

korrekt viden om, hvad deres rettigheder var.

Se også FO 18/01546.

Se også FOB 2018-16 om bortkomne ansøgninger om udbytterefusion og FOB 2019-17 om

manglende oplysninger om fejlagtige rentetilskrivninger.

Side 16 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

5. Ombudsmandens egen drift-undersøgelser på

skatteområdet

5.1. Fokus på retssikkerhedsmæssige spørgsmål

På et vigtigt punkt adskiller ombudsmandens indsats på skatteområdet sig fra

arbejdet på øvrige retsområder. Ombudsmandsinstitutionen har nemlig siden

2017 haft et særligt skattekontor, der blev oprettet som udmøntning på Rets-

sikkerhedspakke II, netop med henblik på at styrke borgernes retssikkerhed

på skatteområdet. Og som følge heraf har ombudsmanden på skatteområdet

relativt set flere ressourcer til at lave egendriftprojekter.

Ombudsmanden iværksætter hvert år mellem 25 og 30 egen drift-undersø-

gelser på skatteområdet. Inspirationen til, hvilke emner han skal tage op,

kommer ofte fra advokater og revisorer, men kan også udspringe af konkrete

klager. Undersøgelserne har normalt fokus på de retssikkerhedsmæssige

aspekter af skatteforvaltningens arbejde og på det underliggende net af ret-

tigheder, der udgør grundkernen i en ordentlig, lovmedholdelig proces. Per-

spektivet er (også) i denne sammenhæng det enkelte individ over for stats-

magten – altså det, jurister kalder retssikkerhed i snæver forstand.

Om-

budsmanden beskæftiger sig til gengæld ikke med at sikre en effektiv skatte-

kontrol og skatteinddrivelse. Her har Folketinget en anden ”hjælper”, nemlig

Rigsrevisor.

Udvælgelsen af egendriftprojekterne hviler på en overbevisning om, at den

største mulighed for at gøre en forskel på skatteområdet er at gå efter sy-

stemfejl – dvs. fejl, som ikke kun opstår i enkeltsager, men er udtryk for en

brist, som opstår i en række sager eller for et helt sagsområde. Det kunne

f.eks. være, at en myndighed ikke er opmærksom på, hvornår den træffer en

afgørelse med deraf afledte rettigheder for borgerne.

Eller at den på et om-

råde anvender standardtekster, som ikke lever op til forvaltningslovens krav

om begrundelse.

Sådanne systemfejl afdækkes bedst ved generelle undersøgelser, hvor sigtet

ikke er at finde alle fejl i de gennemgåede sager, men i stedet at lede efter

tværgående problemstillinger, således at enkeltsagerne først og fremmest

Karsten Revsbech, Nyere tendenser i dansk forvaltningsretlig teori, s. 14 ff, og Niels Fenger,

Forvaltning og Fællesskab, s. 42 ff.

Se dog FOB 2002.291, hvor ombudsmanden udtalte, at myndigheder så vidt muligt bør sikre

den bedst mulige dækning af offentlige restancer, hvorfor Told og Skat ikke burde have aflyst to

udlæg. Sagen var startet ved, at debitor efter udlæggene havde klaget til ombudsmanden, og

hovedpunkterne i sagen var myndighedernes adfærd over for klager.

FOB 2016-3 og FOB 2019-25.

FOB 2021-22, FOB 2021-17 og FOB 2021-25.

Side 17 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

bruges som eksempler på ofte forekommende fejl. Erfaringen er, at netop

denne undersøgelsesmetode har gennemslagskraft hos myndighederne,

navnlig når den kombineres med et fremadrettet fokus, hvor ombudsmanden

peger på mulige løsninger og vejleder den undersøgte myndighed om, hvor-

dan der kan rettes op.

Følgende nyere sager illustrerer typiske forvaltningsprocessuelle fokusområ-

der: FOB 2021-25 om Vurderingsstyrelsens begrundelser i 30 sager om om-

vurdering af ejendomme, FOB 2020-11 om partsaktindsigt i 30 sager efter

forvaltningsloven hos Skattestyrelsen, FOB 2019-25 om 300 sagsforløb i

Skattestyrelsens Kundecenter, FOB 2018-10 om 30 sager i SKAT og Lands-

skatteretten vedrørende forskellige forhold, som har betydning for en god og

tillidsfuld relation mellem skattemyndighederne og skatteyderne, og FO

18/03627 om Administrationen af Skattestyrelsens Facebook-profil og iagtta-

gelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved administra-

tion af profilen.

I FO 17/03002 og FO 18/01470 havde aktører på skatteområdet udtrykt util-

fredshed med Landsskatterettens praksis for afskæring af retsmøder. Derfor

indhentede ombudsmanden oplysninger om sager, hvor Landsskatteretten

tog stilling til anmodninger om afholdelse af retsmøde. Han fandt, at hverken

antallet af beslutninger om afskæring af retsmøde eller de materielle afgørel-

ser i sagerne gav anledning til bemærkninger. Til gengæld var Landsskatte-

rettens begrundelser for at afskære retsmøde i nogle tilfælde utilstrækkelige.

En anden gruppe egen drift-undersøgelser består i, at ombudsmanden beder

skattemyndighederne om at oplyse, hvordan de vil følge op på domme, der

underkender hidtidig praksis, herunder om allerede afgjorte sager vil blive ta-

get op af egen drift.

5.2. Den digitale skatteforvaltning

Den danske forvaltning bliver mere og mere digital, og skattemyndighederne

er på både godt og ondt pionerer i så henseende. Næppe noget andet for-

valtningsområde er lige så digitaliseret, og f.eks. dannes størstedelen af års-

opgørelserne automatisk. Meget virker rigtigt godt, men ombudsmanden har

også fundet adskillige alvorlige fejl ved udrulningen af Skatteforvaltningens

IT-systemer: Fejl, der har haft betydning for rigtigheden af skattemyndighe-

dernes afgørelser og dermed for borgernes retssikkerhed.

I FOB 2014-24 anså ombudsmanden det for utilfredsstillende, at en dæk-

kende beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive over-

holdt i IT-systemet EFI, først blev tilvejebragt efter, at systemet delvist var sat

i drift. Efter ombudsmandens opfattelse forudsatte en forsvarlig udvikling af et

For eksempel FO 21/03028 omtalt i afsnit 2.1 ovenfor.

Side 18 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

IT-system bl.a., at myndigheden fra starten skaber sig et overblik over de

sagstyper og processer, som et IT-system skal omfatte, at myndigheden gør

sig klart, hvilke formelle og materielle regler der gælder for behandlingen af

de pågældende sager, og at den er omhyggelig med at tage stilling til, hvorle-

des det nye IT-system skal udformes for at kunne overholde disse regler i de

forskellige forløb, som sagerne kan tænkes at ville få. Var dette sket, kunne

man måske have undgået misvisende og forkerte fordringsdata, behandlinger

i strid med persondataloven og inddrivelse af forældede fordringer.

FOB 2019-17 angik IT-systemet Én Skattekonto. Kort efter at IT-systemet

blev sat i drift, viste det sig, at dets rentefunktion ikke virkede, hvilket indebar,

at virksomheder ikke korrekt fik tilskrevet og opkrævet renter. Først mere end

to år efter idriftsættelsen virkede rentefunktionen. Ombudsmanden udtalte, at

det var overordentlig uheldigt, at et IT-system med sådanne mangler overho-

vedet blev sat i drift.

I FO 21/00385-24 gav fem ældre IT- og sagsbehandlingssystemer ikke i til-

strækkeligt omfang parten mulighed for at benytte en partsrepræsentant.

Endvidere kommunikeredes afgørelser og andre breve fra Skatteforvaltnin-

gen via disse systemer enten kun til borgeren eller til både borgeren og parts-

repræsentanten. Dette fandt ombudsmanden meget beklageligt.

Skattemyndighederne er ingenlunde ene om digitaliseringsbøvl. Men det bli-

ver det jo ikke bedre af fra et borgerperspektiv. Ombudsmanden gjorde derfor

i 2021 digitaliseringen hos skattemyndighederne til et særligt tema. Ombuds-

manden har i den forbindelse valgt et nyt approach. Normalt er ombudsman-

den ”den sidste spiller på banen” i den forstand, at han ikke går ind i verse-

rende sager, men kontrollerer rigtigheden af de afgørelser, som myndighe-

derne allerede har truffet.

I relation til digitale sagsbehandlingssystemer står

myndighederne imidlertid over for nogle særlige udfordringer. For det første

er mange af de digitale systemer så komplekse, at der undertiden sker fejl.

For det andet ligger det i det digitale systems natur, at hvor der er fejl, genta-

ges disse i det uendelige over for et stort antal skatteydere. Endelig, for det

tredje, kan fejlene være svære (og dyre) at rette op på.

Det viste sig efterfølgende, at rentefunktionen også efter de to år havde mangler. Rigsrevisio-

nen afgav på den baggrund en rapport, der konstaterede, at rentefejlene i 2020 angik over 500

mio. kr. Rigsrevisionen fandt ”det kritisabelt, at udfordringerne med opkrævningen af renter ikke

er blevet løst, da de fleste af rentefejlene har været ”kendt i mange år ... Konsekvensen af ren-

tefejlene er, at mange borgere og virksomheder er blevet opkrævet for meget eller for lidt i ren-

ter, og at staten lider økonomiske tab ved udbetaling af rentegodtgørelse og ved manglende

opkrævning af renter”, jf. R 19/2020 Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2020, s. 27

ff.

For yderligere et eksempel se FO 18/00626 om fejlregistreringer i ejerboliger.

Jf. for så vidt angår klagesager ombudsmandslovens § 14 og afsnit 2.2. ovenfor.

Side 19 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

Derfor prøver ombudsmanden som noget nyt – og indtil videre på forsøgsba-

sis – at anlægge en supplerende vinkel, hvor fokus er på, hvordan skatte-

myndighederne sikrer efterlevelsen af de forvaltningsretlige regler, når de ud-

vikler et IT-system. Ombudsmanden bedømmer således ikke kun det færdige

system; han kigger også på selve udviklingsfasen for at undersøge, hvordan

skattemyndighederne har søgt at forebygge fremtidige forvaltningsretlige fejl i

stedet for at vente på, at skaden er sket, og derefter reagere på klager over

mangler i færdigudviklede systemer.

I FOB 2022.11 om den såkaldte Deleøkonomisk Indberetningsløsning fandt

ombudsmanden, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under udviklingsfa-

sen burde have haft større fokus på, hvordan Deleøkonomisk Indberetnings-

løsning skulle virke i samspil med andre it-systemer mv. med henblik på at

understøtte korrekt anvendelse af den relevante lovgivning. Ombudsmanden

konstatere også, at retten til at lade sig repræsentere og bistå af andre ikke

var blevet tænkt ind ved udviklingen af Deleøkonomisk Indberetningsløsning.

Tværtimod havde Udviklings- og Forenklingsstyrelsen besluttet, at understøt-

telsen af retten til partsrepræsentation ikke skulle prioriteres, og at der såle-

des skulle idriftsættes et nyt IT-system, som styrelsen vidste ikke tog højde

for retten til partsrepræsentation. Dette fandt ombudsmanden meget beklage-

ligt.

Prøvelsesvinklen i FO 18/03439 udgør en mellemstation mellem på den ene

side den traditionelle sag, hvor ombudsmanden vurderer, om en i princippet

færdig IT-løsning resulterer i lovlige afgørelser og giver parterne de rettighe-

der, der følger af lovgivningen, og på den anden side den gruppe af nye ud-

talelser, hvor ombudsmanden undersøger, om forvaltningen i tilstrækkelig

grad indtænker forvaltningsregler, mens den udvikler (eller får udviklet) IT-sy-

stemer. I denne sag undersøgte ombudsmanden, om Gældsstyrelsens IT-sy-

stem sikrede, at styrelsen ikke kom til at inddrive forældede fordringer. Om-

budsmanden bad Gældsstyrelsen om at beskrive, hvilke input IT-systemet

fik, og hvornår den digitale løsning undlod selv at konkludere, om fordringen

var retskraftig, og i stedet overlod vurderingen til en manuel gennemgang.

Ombudsmanden konkluderede ikke, at systemet altid genererede korrekte af-

gørelser – og heller ikke, at det ikke levede op til lovgivningen. Men han

fandt, at myndighederne havde opbygget et system, hvor der var gjort meget

for at minimere risikoen for forkerte afgørelser, og afsluttede på det grundlag

sin undersøgelse.

6. Det samlede indtryk

Skattemyndighederne træffer et overvældende antal afgørelser hvert år. Alle-

rede derfor er det naturligt, at skattesager fylder en del ved ombudsmanden.

Side 20 | 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Folketingets Ombudsmands nyhed og artikel af 9. september 2022 om ombudsmandens rolle på skatteområdet

Med så mange sager er det ikke overraskende, at ombudsmanden finder fejl.

Endvidere frembyder flere af skattemyndighedernes digitale systemer des-

værre fortsat reelle problemer i forhold til lovgivningens krav. Det er imidlertid

min overordnede vurdering, at skattemyndighederne hverken er værre eller

bedre end de fleste andre myndigheder, der driver masseforvaltning. I rela-

tion til den almindelige forvaltningsret synes kvaliteten højnet i de senere år.

Jeg har samtidig en fornemmelse af, at de traditionelle kerneværdier for en

offentlig myndighed, som ombudsmandsinstitutionen søger at fremme, i dag

står stærkere end tidligere, hvor der måske blev lagt vel megen vægt på ef-

fektivitet og besparelsesmuligheder.

Ugeskrift for Retsvæsen 2022B, s. 223

Side 21 | 21