Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2756859_0001.png
Foretræde
Folketingets skatteudvalg
Loven om aktionærlån
Udbetaling af lån til en kapitalejer med bestemmende
indflydelse anses ikke skattemæssigt som et lån.
hvorfor udbetalingen ikke er skattefri efter
Statsskattelovens § 5, men skattepligtig efter § 4 som
en hævning uden tilbagebetalingspligt. Og behandles
efter lovgivningens almindelige regler.
Styresignalet som skabte praksis
Ministeren har under høringen svaret at
dobbeltbeskatning kan forekomme i et konkret
tilfælde.
Skattestyrelsen anviser på 11 sider mange yderligere
eksempler på hvordan loven vil medføre beskatning af
kapitalejeren.
Selvom der intet fremgår af lovforslaget.
Advokat (H) Martin Bekker Henrichsen og skatterådgiver Lars Wøldike
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 255: Henvendelse af 29/9-23 fra Lars Wøldike, Wøldike Skatterådgivning ApS om foretræde vedrørende skattemyndighedernes håndtering af aktionærlån
2756859_0002.png
Lovens reelle indhold:
Hændelser
14. august 2012 Høringsskema offentliggøres.
14. august 2012 Lovforslag L199 fremsættes
13. september 2012 Loven vedtages (LOV nr 926 af 18/09/2012)
13. august 2014 Udkast til styresignal sendes i høring
3. december 2014 Styresignalet udsendes
16. juni 2017 Styresignal om renter af selskabsretlige lån udsendes.
18. marts 2019 Advokat Helle Hougård Porsfelt foretræder for skatteudvalget
5. april 2019 Skatteministerens endelige svar på som spm. 331
20. januar 2022 Skatteministeriet laver notat som følge af svaret i 2019.
30. august 2022 Højesteret afsiger første dom om §16E (BS-30246/2021-HJR)
Skatteministerens udtalelse i høringssvarene
De påpegede
økonomiske konsekvenser indtræder kun, hvis de pågældende optager lån i
selskabet. Aktionæren er således selv herre over konsekvenserne.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 255: Henvendelse af 29/9-23 fra Lars Wøldike, Wøldike Skatterådgivning ApS om foretræde vedrørende skattemyndighedernes håndtering af aktionærlån
Tidligere regler (citat fra den juridiske vejledning version
2011-2)
Aktionærlån er ulovlige efter reglerne i den danske selskabslov. Se Selskabsloven § 194, stk. 1.
Aktionærlån er derimod ikke ulovlige efter skatteretlige regler, men et lån mellem et selskab og en
aktionær skal forrentes efter LL § 2, stk. 1.
Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når
aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes
som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for
selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne
betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR.
Er aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale hævningerne, skal beskatningen som løn/udbytte
ske på det tidspunkt og i det indkomstår, hvor hævningerne er foretaget.
Skatteministerens svar i 2019
Der er dog grundlag for se reglerne efter i sømmene og få analyseret, om det er muligt at undgå
den dobbeltbeskatning, som advokat Helle Porsfelt forståeligt nok retter fokus på. Som
skatteminister sætter jeg retssikkerheden på skatteområdet meget højt, og jeg mener, det vil være
et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan nå frem til en løsning på dobbeltbeskatningsproblemet.
Jeg har derfor også allerede igangsat en undersøgelse af området.
Notat fra Skatteministeriet af 20. januar 2022
Det foreslås, at den eksisterende ret hårde beskatning af aktionærlån lempes ved at anerkende
aktionærens tilbagebetaling i skattemæssig henseende derved, at tilbagebetalingen betragtes
som et udlån til selskabet.
Højesterets dom af 30. august 2022
Det var en forudset og accepteret konsekvens at en aktionær i
en situation som den
foreliggende
ville blive beskattet både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye
hævninger.
Status i dag
Der er et meget stort antal verserende sager om andre forhold end det som konkret blev bedømt
af Højesteret - og som skete på baggrund af det konkrete høringssvar.
Mange sager vedrører afledte forhold omkring den administrative - og skærpende - praksis som
Skatteforvaltningen med styresignalet forsøgte at indføre.
Ingen af disse kan begrundes med lovgivningen forud for lovens vedtagelse eller bidrag ved
lovforslagets behandling.
Mange sager er afgjort og ikke indbragt for højere instans.
Skatteyders retssikkerhed har været - og er fortsat - tilsidesat groft af Skatteforvaltningen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 255: Henvendelse af 29/9-23 fra Lars Wøldike, Wøldike Skatterådgivning ApS om foretræde vedrørende skattemyndighedernes håndtering af aktionærlån
Misbrugsmuligheder
Skatteforvaltningen har ved et bindende svar i 2023 bekræftet at et lån, der er beskattet i 2022
som aktieindkomst, i 2023 kan udbetales som løn i form af udbetaling af den allerede beskattede
fordring.
Konsekvensen er er kapitalejeren betaler maksimalt 42% i skat i 2022 af en udgift i selskabet der
med stor sandsynlighed vil være fradragsberettiget i 2023 som løn.
Den endelige beskatning bliver således under 35% og kan anvendes ved alle kapitalejerens
hævninger af løn og udbytte.
Anbefaling
Udbetalinger omfattet af 16E skal anses for skattepligtigt tilskud og ikke lån i alle henseender,
også civilretligt.
Der indsættes konkrete bestemmelser i Personskatteloven, Lov om arbejdsmarkedsbidrag og
Ligningslovens således at kapitalejeren beskattes som personlig indkomst inklusive
arbejdsmarkedsbidrag og selskabet samtidigt opnår fradragsret som en driftsomkostning.
Lovgivningen ændres med virkning fra 2012 og der gives mulighed for genoptagelse af tidligere
indkomstår.
Dette betyder at efterfølgende indskud vil være et aktiv, der kan hæves uden yderligere
beskatning.
Reglen kan være en skærpelse i forhold til nugældende regler hvis selskabet ikke kan udnytte
fradragsretten.