Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 247
Offentligt
2751182_0001.png
Fra:
friemusikskoler.dk [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. september 2023 10:34
Til:
Jesper Petersen <[email protected]>
Emne:
Opråb fra Foreningen Frie Musikskoler vedrørende konkurrenceforvridende moms! Åbent brev til
kulturministeren, skatteministeren og Skatteudvalget
Åbent brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, skatteminister Jeppe
Bruus og Skatteudvalget fra Foreningen Frie Musikskoler
Dette brev trykkes også i Kulturmonitor
Att. Jesper Petersen - medlem af Skatteudvalget
Vi, Frie Musikskoler, vil gerne benytte denne mulighed for at gøre
opmærksom på de tanker og idéer, vi har omkring den foreslåede
momspålæggelse på undervisning, som berører begge jeres ressortområder.
Som en organisation, der arbejder for at støtte og fremme
musikundervisning, er vi dybt bekymrede over, hvordan momspålæggelsen vil
påvirke Danmarks musikalske økosystem og især almindelige borgeres adgang
til kvalificeret musikundervisning. Musikundervisningen er i forvejen et
fagligt område, der ofte underprioriteres fra staten og kommunernes side,
så hvorfor nu også gøre det sværere for private aktører?
Momsen giver en farlig konkurrenceforvridning
I dag er det sådan, at de offentlige musikskoler modtager op imod 33%
tilskud fra stat og kommune, hvorfor det er billigere for borgerne at gå
til musikundervisning i offentlig regi end i det private. I øjeblikket er
både private og offentlige musikskoler momsfritaget, men med oplægget til
den nye tolkning af loven, vil de private ikke længere være
momsfritaget.
De offentlige musikskoler vil dog fortsætte med at være momsfritaget. Det
vil altså give en væsentligt øget konkurrenceforvridning mellem det
offentlige og private, der i praksis kan betyde at de private musikskoler
vil lukke, fordi de offentlige tilbyder tilsvarende undervisning til
priser der ligger helt op mod 42% under, hvad det eksakt samme produkt
koster på det frie, private marked.
Æbler uden moms?
Vi kan jo heller ikke gå i supermarkedet og købe et offentligt produceret
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Henvendelse af 15/9-23 fra Foreningen Frie Musikskoler om åbent brev vedrørende konkurrenceforvridende moms
æble uden moms og et privatproduceret æble med moms. Kunne man, ville der
efter kort tid næppe være så mange privatproducerede æbler tilbage, og
det er jo indlysende urimeligt og konkurrenceforvridende.
EU’s konkurrencelovgivning bliver måske brudt
Er det virkelig jeres mening at det offentlige skal underbyde det private
så groft? Med hvilken begrundelse vurderer I, at denne øgede
konkurrenceforvridning mellem det offentlige og det private er lovlig?
Vi har nu rettet henvendelse til EU’s konkurrencekommissær, Margrethe
Vestager, og har allerede fået svar om, at man i kommissionen vil
undersøge forholdet, om det rent faktisk er lovligt, hvad I bedriver lige
nu. Indtil der på alle måder er afklaring på dette spørgsmål, henviser vi
til, at lovbehandlingen og processen ifht. at pålægge de private aktører
denne urimelige konkurrenceforvridende moms, indstilles øjeblikkeligt!
Skatteminister Jeppe Bruus, du har udtalt, at du ikke har travlt i denne
proces, så det mindste du kan gøre, er at vente til der er fuldstændig
afklaring om dette tiltag er mod konkurrenceloven eller ej. Vi har haft
momsfri undervisning i Danmark siden 1967 - altså før EU/EF-medlemskabet,
og det er også væsentligt, at der ikke er kommet en åbningsskrivelse fra
EU, så hastværk er lastværk.
Mere end 10.000 børn og unge på venteliste LIGE NU
Dertil kommer, at der jf. Danmarks statistik i skrivende stund er over
10.000 børn og unge på venteliste til de offentlige musikskoler. Hvad er
deres reelle alternativ, hvis det pludselig bliver endnu dyrere at søge
ud i det private?
Vi repræsenterer over 15.000 elever
I Frie Musikskoler repræsenterer vi aktører, der i 2022 leverede
undervisning til over 15.000 elever. Til sammenligning blev der, jf,
Danmarks Statistik, i 2022 sammenlagt undervist 9.871 elever i Aarhus,
Københavns, Frederiksbergs, Aalborg og Odenses kommunale musikskoler
tilsammen.
Det er ikke realistisk at de offentlige musikskoler kommer til at kunne
imødekomme den store efterspørgsel der er, så med en yderlige
konkurrenceforvridning mellem det offentlige og det private, vil
ventelisterne blot blive længere, og færre borgere vil få adgang til
kvalificeret musikundervisning.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Henvendelse af 15/9-23 fra Foreningen Frie Musikskoler om åbent brev vedrørende konkurrenceforvridende moms
Private musikskoler må lukke
Vi mener, at det er afgørende at støtte både de kommunale musikskoler og
de private musikudbydere for at sikre, at vores børn og unge har adgang
til en bred vifte af musikundervisningstilbud. Men momspålæggelsen vil
skabe en situation, hvor kommunale musikskoler vil opleve en større
efterspørgsel, mens private musikudbydere vil blive hårdt ramt. Flere af
vores medlemmer udtrykker uden omsvøb, at de formentlig helt må lukke,
hvis de pålægges moms på 25 pct.
Samtidig vil et øget pres på de kommunale musikskoler gøre det umuligt
for kommunerne at videreudvikle på musikområdet - hvilket vi ved, at der
findes et ønske om.
Hvis momspålæggelsen gennemføres uden videre, vil det altså skabe et
vakuum i musikundervisningssystemet og efterlade tusindvis af elever uden
adgang til den undervisning, de ønsker og fortjener.
Arbejdspladser i fare
Det betyder samtidig også, at der er mange arbejdspladser, der ryger, da
vi repræsenterer flere tusinde freelance-undervisere, ofte dygtige
musikere og musikpædagoger, som er dybt afhængige af indtægten fra både
koncerter og undervisning for at de kan få enderne til at hænge sammen
som professionelle musikere og kunstnere. Disse undervisere kan ikke bare
få job på de offentlige musikskoler, så det vil have stor indflydelse på
musikmiljøet generelt i Danmark, da mange undervisere vil være nødt til
at finde andet at lave.
Musikundervisning modvirker mistrivsel
I en tid hvor Kulturministeren med den ene
handlingsplan fremfører netop musik som en
trivselskrise, vores samfunds børn og unge
opfattelse simpelthen ikke mening, med den
undervisningen en yderligere afgift.
hånd i dennes nye
del af løsningen på den
står i, giver det efter vores
anden hånd, at pålægge
Vi kan jo se, at du, Jakob, virkelig kærer dig om kulturen og kulturens
rolle i samfundet og ifht. trivslen med blandt andet indførelsen af
kulturpasset, som vi bifalder meget.
Det burde derfor være oplagt at argumentere over for EU (hvis EU
overhovedet gad at henvendte sig om emnet, hvad de os bekendt ikke har
gjort), at fx musikundervisning (og andre kulturelle discipliner) er
vigtige for folkesundheden og trivslen i Danmark, hvorfor disse
aktiviteter selvfølgelig fortsat skal være momsfrie - for alle! Det er os
bekendt muligt for et medlemsland at undtage særligt vigtige aktiviteter
for borgerne for moms, og det vil vi hævde at fx musikundervisning netop
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Henvendelse af 15/9-23 fra Foreningen Frie Musikskoler om åbent brev vedrørende konkurrenceforvridende moms
er.
Har man fra dansk side virkelig - som i virkelig grundigt - udfordret EU
på denne position, eller lader man en EU-dom eller to om
køreskoleundervisning (som jo i parantes bemærket netop ikke er en
decideret trivselsaktivitet) omkalfatre de kulturelle brancher og i
øvrigt hele fortolkningen af lovgivningen siden 1967!?
Musikundervisning - kun for de velstillede
Momsen vil desuden kun tjene til at gøre musikundervisningens mange goder
direkte utilgængelige for alle andre end samfundets mest velstillede. Og
det kan vel ikke være meningen?
Kulturministeriets redegørelse påpeger selv, at det allerede nu forholder
sig sådan at “sandsynligheden for at være musikskoleelev er stigende
proportionalt med familiens indkomst.” Vi mener at momspålæggelsen til de
private musikskoler kun vil være med til at forøge denne ulighed.
Adgang til musikundervisning for alle
Musik er en af de mest effektive måder at fremme trivsel og positiv
mental sundhed på, det siger forskningen utvetydigt, og vi mener derfor,
at det er afgørende, at alle børn og unge i Danmark har adgang til
musikundervisning.
Sagt simpelt - hvis musikken skal løfte trivslen i Danmark, skal den
gøres billigere og ikke dyrere for eleverne.
Overvej et alternativ
Vi opfordrer jer derfor til at tænke nøje over konsekvenserne af
momspålæggelsen på den private del af musikundervisningssystemet og
borgerne, som rammes af det. Vi beder jer om at overveje muligheden for
undtagelser til loven, som gør at private musikskoler kan fortsætte med
at være momsfritaget.
Vi kan forstå på gennemlæsningen af skatteministerens ytringer under
førstebehandlingen af borgerforslaget (B10) om igen at gøre undervisning
momsfrit, at det faktisk ikke er skatteministerens holdning eller politik
at indføre moms på undervisning, men at man henviser til EU. Men har man
udfordret EU ift. både problemet om unfair konkurrence, som jo er
åbenlys, og tillige argumentet om at særlige, aktiviteter eller
kulturelle discipliner, som vi vurderer er vigtige for folkesundheden og
kulturen i et medlemsland, kan være momsfritagede? Har man overhovedet
gjort sig den ulejlighed!?
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 247: Henvendelse af 15/9-23 fra Foreningen Frie Musikskoler om åbent brev vedrørende konkurrenceforvridende moms
Derfor håber vi også, at tredjebehandlingen af B10 udskydes, til der
kommer en endelig melding fra EU’s konkurrencekommissær, og at I –
Jakob
og Jeppe - i øvrigt vil tage vores bekymringer alvorligt og lytte til
vores appel og i fald, at momsen bliver indført, er klar til at se på
løsninger, der sikrer, at alle elever i Danmark har adgang til den bedst
mulige musikundervisning.
Vi vil derfor gerne invitere os selv på en kop kaffe i nærmeste fremtid
og i fællesskab drøfte mulighederne for en løsning, der skaber et
bæredygtigt musikmiljø, hvor både private og kommunale musikskoler kan
eksistere og bidrage på nogenlunde lige vilkår.
Vi retter derfor henvendelse til jeres respektive kontorer inden længe om
et sådant møde, og vi håber, at I vil imødekomme anmodningen.
Med venlig hilsen
Frie Musikskoler