Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2750778_0001.png
d. 15.09.2023
Besvarelse af opfølgende spørgsmål til Det Økonomiske Råds formandskab
Skatteudvalget har efter ønske fra Per Husted (S) stillet formandskabet to spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Vil vismændene i forlængelse af mødet med udvalget den 30. august 2023 rede-
gøre for formandskabets syn på behovet for tiltag i forhold til det store overskud
på den danske betalingsbalance, da det væsentligt overstiger anbefalingerne fra
EU?
Betalingsbalanceoverskuddet udgjorde i 2022 mere end 13 pct. af BNP. Overskuddet
har i adskillige år ligget på 7-9 pct. af BNP, og det var således helt ekstraordinært stort i
2022, ikke mindst forårsaget af et stort overskud inden for søfart. Selvom overskuddet
formentlig vil blive mindre de kommende år, vil overskuddet med stor sandsynlighed
overstige EU’s grænse på 6 pct. af BNP, jf. Macroeconomic Imbalance Procedure.
Det store overskud på betalingsbalancen er udtryk for, at den samlede opsparing i
Danmark er større end investeringerne. Hvis der skulle være et behov for tiltag i forhold
til det store betalingsbalanceoverskud, skal det derfor begrundes i en vurdering af, om
de samlede investeringer samfundsøkonomisk er for små eller opsparingen for stor.
I
Dansk Økonomi, efterår 2016
så formandskabet nærmere på de investeringsomfanget
i Danmark, og den overordnede konklusion var, at ganske vist var de danske
investeringer faldet til et lavere niveau i forbindelse med den finansielle og økonomiske
krise i 2008 og frem, men på den længere bane adskiller de danske investeringer sig
ikke nævneværdigt fra udviklingen i sammenlignelige lande. Formandskabet fandt heller
ikke oplagte markeds- eller politikfejl, som skulle kunne pege i retning af, at de danske
investeringer er for lave.
På den baggrund er der grund til primært at opfatte det store betalingsbalanceoverskud
som et resultat af en meget stor opsparing. Den private opsparing i Danmark er meget
stor i international sammenligning, hvilket uden tvivl blandt andre ting hænger sammen
med udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. Konsekvensen af en stor opsparing er
således en opbygning af formuer, som muliggør forbrug på et senere tidspunkt.
Opsparingen og dermed betalingsbalancen skal derfor ses i et dynamisk perspektiv, hvor
stor opsparing på et tidspunkt kan give anledning til forbrug og nedsparing på et senere
Besvarelse af opfølgende spørgsmål fra Skatteudvalget september 2023_.docx
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 245: Besvarelse af spørgsmål fra vismændene om opfølgning på mødet den 30. august 2023 om at redegøre for formandskabets syn på behovet for tiltag i forhold til det store overskud på den danske betalingsbalance m.v.
2750778_0002.png
tidspunkt. Hvorvidt de danske husholdninger og virksomheder sparer for meget op, er et
kompliceret spørgsmål, som formandskabet ikke har en samlet vurdering af.
1
Spørgsmål 2:
I forlængelse af dette bedes formandskabet redegøre for sammenhængen mellem
tilgangen af udenlandsk arbejdskraft og det indenlandske lønniveau, herunder om
ikke tilgang af udenlandsk arbejdskraft er med til at dæmpe det indenlandske
lønpres?
Beskæftigelsen blandt udenlandske statsborgere er steget markant de senere år, og en
betydelig del af beskæftigelsesfremgangen kan tilskrives nyindvandrede udlændinge.
Den betydelige tilgang af arbejdskraft fra udlandet har trods lav ledighed givet mulighed
for at øge produktionen, herunder eksporten.
Det er naturligt at forvente, at nogle virksomheder ville have valgt at øge lønningerne
mere, hvis tilgangen af udenlandsk arbejdskraft havde været mindre. Højere lønninger
ville potentielt kunne tiltrække arbejdskraft fra virksomheder, som ikke kan eller ikke er
villige til at øge lønningerne, og højere løn har herudover potentialet til at øge det
samlede arbejdsudbud – fra udlandet og fra herboende personer af dansk og udenlandsk
afstamning. Samtidig vil virksomhedernes konkurrenceevne svækkes, og den samlede
efterspørgsel, herunder efterspørgslen efter arbejdskraft, reduceres.
På den baggrund er det derfor forventeligt, at tilgang af udenlandsk arbejdskraft bidrager
til at dæmpe det generelle indenlandske lønpres.
Det er dog væsentligt at bemærke, at effekten på lønniveauet må formodes at afhænge
af, hvilken type af arbejdskraft, der kommer til landet, og hvordan denne tilgang matcher
den konkrete efterspørgsel, der er efter kompetencer på arbejdsmarkedet. Tilgang af
udenlandsk arbejdskraft kan således have fordelingsmæssige konsekvenser – både
hvad angår de relative lønninger og hvad angår beskæftigelsesmulighederne.
11
Interesserede kan eventuelt læse en kronik om emnet skrevet af chefkonsulent i De Økonomiske Råds sekretariat, Poul
Schou, i Altinget: hhttps://www.altinget.dk/artikel/oekonomisk-chefkonsulent-sparer-danskerne-for-meget-op.
-2-