Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2752254_0001.png
Notat
20. september 2023
J.nr. 2023-3901
Kontor: Moms, afgifter og
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår moms-
reglerne for afgiftspligtige personer, der formidler fjernsalg af indførte varer, samt anven-
delsen af særordningen for fjernsalg af varer, der indføres fra tredjelandsområder eller tred-
jelande, og særordningen for angivelse og betaling af importmoms fra tredjelande og terri-
torier og særlige krav for angivelse og betaling af importmoms (KOM(2023)262).
Der er tale om et nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 17. maj 2023 en omfattende reformpakke på toldområdet. Som led i
reformpakken lægger Kommissionen op til ændringer i direktiv 2006/2012/EF (momssystemdirektivet),
der indebærer en ophævelse af beløbsgrænsen på 150 EUR i momssystemdirektivet. Forslaget er en konse-
kvens af reformpakkens forslag om at fjerne beløbsgrænsen på 150 EUR for toldbetaling
1
.
Forslaget indeholder tre elementer:
1) Udvidelse af IOSS-ordningen
2) Udvidelse af importmomsordningen
3) Udvidelse af deemed supplier-reglen
Det foreslås at udvide Import One Stop Shop-ordningen (IOSS-ordningen), som er en ordning for fjernsalg
af varer indført fra tredjelande til forbrugere i EU. Ordningen kan i dag alene anvendes, hvis den samlede
værdi af forsendelsen ikke overstiger 150 EUR. En ophævelse af beløbsgrænsen indebærer, at ordningen
vil omfatte alt fjernsalg af indførte varer uanset forsendelsens værdi.
Det foreslås desuden at udvide importmomsordningen. Hvis IOSS-ordningen ikke anvendes, kan f.eks.
posttjenester m.v. i dag anvende en særordning for angivelse og betaling af importmoms forudsat, at varefor-
sendelsen ikke overstiger 150 EUR. En ophævelse af beløbsgrænsen indebærer, at særordningen vil omfatte
alt fjernsalg af indførte varer uanset forsendelsens værdi.
Det foreslås videre at udvide anvendelsesområdet for deemed supplier-reglen. Reglen omfatter i dag fjernsalg
af vareforsendelser med en værdi på højst 150 EUR indført fra tredjelande, som formidles gennem en
told (MAT)
Initialer: JJe
1
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2658/87 for så vidt angår introduk-
tion af forenklet tarifhåndtering af fjernsalgsvarer og forordning nr. 1186/2009 for så vidt angår
fjernelse af toldfri grænseværdi (KOM(2023)259).
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0002.png
elektronisk grænseflade/platform (f.eks. WISH). En ophævelse af beløbsgrænsen indebærer, at reglen vil
omfatte alt fjernsalg af indførte varer uanset forsendelsens værdi.
Forslaget har til formål at mindske regelbyrden for virksomheder, der foretager fjernsalg af varer indført fra
tredjelande til EU samt styrke bekæmpelsen af momssvig.
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Ligeledes skønnes forslaget at have ad-
ministrative konsekvenser samt erhvervsøkonomiske konsekvenser, som på nuværende tidspunkt ikke er
muligt at kvantificere nærmere.
Regeringen stiller sig overordnet positiv i forhold til forslaget. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med den
samlede reformpakke.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 17. maj 2023 en omfattende reformpakke på toldområdet
med forslag til ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013
(EU-toldkodeks), Rådets forordning nr. 2658/87 (told og statistiknomenklaturen og den
fælles toldtarif), Rådets forordning nr. 1186/2009 (fællesskabsordning vedrørende frita-
gelse for import- og eksportafgifter) samt Rådets direktiv 2006/112/EF (det fælles mer-
værdiafgiftssystem).
Forslaget om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF baserer sig på TEUF artikel 113. I
henhold til bestemmelsen kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter en
særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg, vedtage bestemmelser om harmonisering af EU-landenes regler vedrø-
rende indirekte skatter.
Som konsekvens af den eksplosive vækst i den elektroniske handel og dermed også inden
for fjernsalg af varer, som leveres fra et EU-land til forbrugere i et andet EU-land og til
forbrugere i EU fra steder uden for EU, blev der med e-handelspakken den 1. juli 2021
indført en række reformer for at modernisere og forenkle opkrævningen af moms på e-
handelstransaktioner. Formålet med ændringerne har bl.a. været at imødegå byrdefulde
momsforpligtelser og konkurrenceforvridning på e-handelsmarkedet samt reducere om-
fanget af fejl og svig særligt i forbindelse med indførsel af småforsendelser fra lande uden
for EU.
Med e-handelspakken blev momsfritagelsen for indførsel af vareforsendelser, der ikke
oversteg 22 EUR, fra tredjelande afskaffet. Som konsekvens heraf skal der betales moms
af alle varer, der indføres til EU fra et tredjeland uanset forsendelsens værdi. Imidlertid
blev der indført en række forenklinger for at mindske regelbyrden for erhvervsdrivende,
der foretager fjernsalg af varer indført til EU. En sådan forenkling er IOSS-ordningen,
som dog kun kan anvendes ved fjernsalg af indførte varer, hvor forsendelsen ikke oversti-
ger 150 EUR. Indførslen af denne beløbsgrænse skulle ses i lyset af, at beløbsgrænsen på
150 EUR for toldfritagelse ikke blev afskaffet med e-handelspakken. Efter toldreglerne
skal der ikke betales told af forsendelser, der ikke overstiger 150 EUR, og som indføres
Side 2 af 7
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0003.png
fra tredjelande. Det vil sige, at der først betales told på vareforsendelser med en værdi på
over 150 EUR. Med det samtidigt fremsatte forslag fra Kommissionen om ændring af Rå-
dets forordning nr. 1186/2009 foreslås det at ophæve denne grænse for toldbetaling
2
.
Kommissionen finder, at forslaget om at reformere toldreglerne er en god mulighed for
at ophæve beløbsgrænsen på 150 EUR, som i øjeblikket begrænser anvendelsen af IOSS-
ordningen til fjernsalg af indførte varer med en værdi på højst 150 EUR. På samme måde
skal importmomsordningen samt deemed supplier-reglen (hvor platforme får pligt til af-
regne momsen for salg via platformen) udvides ved at ophæve beløbsgrænsen på 150
EUR, som i øjeblikket begrænser ordningernes anvendelse og effektivitet.
Forslaget blev fremsat i dansk sprogversion den 11. juli 2023.
3. Formål og indhold
Udvidelse af IOSS-ordningen
Det foreslås at udvide IOSS-ordningen, som er en særordning for virksomheder, der ved
fjernsalg sælger varer fra tredjelande til forbrugere i EU. De EU-harmoniserede punktaf-
giftspligtige varer (alkohol, tobak og mineralolie) er ikke omfattet af ordningen.
Virksomheder, der anvender ordningen, skal ved levering til forbrugere i EU alene moms-
registreres i ét EU-land (og ikke i samtlige EU-lande, hvor levering til forbrugerne finder
sted). Det betyder også, at momsen angives og betales af virksomheden i ét EU-land via
ordningen. Momsen angives og betales på tidspunktet, hvor betaling af varekøbet accepte-
res. Det betyder, at forbrugeren undgår uforudsete gebyrer og betaling af importmoms ved
indførslen, når momsen betales på forhånd.
Ordningen er imidlertid begrænset til fjernsalg af varer med en værdi på højst 150 EUR.
Det betyder, at virksomheder ikke kan anvende IOSS-ordningen ved fjernsalg af varer fra
tredjelande i forsendelser, der overstiger 150 EUR. For disse leveringer gælder, at forbru-
geren skal betale momsen på det tidspunkt, hvor varen indføres i EU-landet, dvs. import-
moms, hvormed momsen ikke opkræves på forhånd.
Kommissionen foreslår at ophæve beløbsgrænsen på 150 EUR med den virkning, at IOSS-
ordningen fremadrettet skal omfatte alt fjernsalg af varer fra tredjelande uanset forsendel-
sens værdi. Varer pålagt harmoniserede punktafgifter vil dog fortsat være udelukket fra
ordningen. Forslaget skal bidrage til at mindske regelbyrden og de omkostninger, der er
forbundet med at indføre varer i forsendelser med en værdi på over 150 EUR. Forslaget
skal desuden bidrage til at bekæmpe momssvig og dermed mindske risikoen for lav værdi-
ansættelse i forbindelse med fjernsalg af indførte varer, da virksomheden vil skulle opkræve
momsen på forhånd på grundlag af varernes noterede salgspris.
2
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 2658/87 for så vidt angår introduk-
tion af forenklet tarifhåndtering af fjernsalgsvarer og forordning nr. 1186/2009 for så vidt angår
fjernelse af toldfri grænseværdi (KOM(2023)259).
Side 3 af 7
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0004.png
Udvidelse af importmomsordningen
Det foreslås at udvide importmomsordningen, der finder anvendelse ved fjernsalg af varer
indført til EU fra tredjelande, hvis IOSS-ordningen ikke anvendes.
Ved betaling af importmoms er forbrugeren betalingspligtig for moms på varer, der indfø-
res i EU. Momsbetalingen skal ske i forbindelse med selve indførslen. Ordningen giver
posttjenester, eksprestransportører og andre lignende operatører, der på forbrugerens
vegne udfylder indførelsesangivelsen, mulighed for at angive og betale den hos forbrugeren
opkrævede moms på månedsbasis. Ordningen er dog begrænset til varer med en værdi på
højst 150 EUR. De harmoniserede punktafgiftspligtige varer er undtaget fra ordningen
uanset værdi.
Kommissionen foreslår at ophæve beløbsgrænsen på 150 EUR med den virkning, at sær-
ordningen fremadrettet skal omfatte alt fjernsalg af varer indført fra tredjelande uanset for-
sendelsens værdi, bortset fra punktafgiftspligtige varer. Forslaget skal bidrage til at mindske
regelbyrden for virksomheder og de omkostninger, der er forbundet med at indføre varer
med en værdi, der overstiger 150 EUR.
Udvidelse af deemed supplier-reglen
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for deemed supplier-reglen. Efter reglen anses
virksomheder, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade formidler fjernsalg af varer fra
tredjelande, som den faktiske leverandør af vareleveringen og dermed ansvarlig for moms-
opkrævning og -betaling. Med denne regel er det f.eks. platformen WISH - og ikke de en-
kelte virksomheder, der sælger varerne gennem en platform - der er ansvarlig for at angive
og betale moms af salget via platformen. Ordningen kan alene anvendes i forbindelse med
fjernsalg af varer fra tredjelande i forsendelser med en værdi på højst 150 EUR.
Kommissionen foreslår at ophæve beløbsgrænsen på 150 EUR med den virkning, at reglen
fremadrettet skal omfatte alt fjernsalg af varer fra tredjelande uanset forsendelsens værdi.
Forslaget skal bidrage til at mindske regelbyrden for virksomheder, der sælger via elektro-
niske grænseflader såsom platforme, samt bidrage til at bekæmpe momssvig og dermed
mindske risikoen for lav værdiansættelse i forbindelse med fjernsalget, da f.eks. platformen
vil skulle opkræve momsen på forhånd på grundlag af varernes noterede salgspris.
Forslaget lægger op til, at de nye regler finder anvendelse fra den 1. marts 2028.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget om ændring af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) kræver hø-
ring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser fra Eu-
ropa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen begrunder bl.a. dette med, at EU-landene ikke selv kan opnå
Side 4 af 7
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0005.png
målene med initiativet, og at det er Kommissionens ansvar at sikre et velfungerende indre
marked og fremme EU’s almene interesser.
Det anføres desuden, at forslaget har til formål at forbedre anvendelsen af IOSS-ordningen,
som er et forenklingsredskab til angivelse og betaling af moms, som er fælles for alle EU-
lande. Derfor vil ukoordinerede og fragmenterede nationale foranstaltninger kunne for-
dreje samhandlen.
Kommissionen anfører videre, at i forbindelse med den målrettede høring af Kommissio-
nens forslag om moms i den digitale tidsalder, gav flere virksomheder udtryk for, at de
foretrak en ensartet anvendelse af momsreglerne på EU-plan frem for at skulle overholde
forskellige indberetnings- eller registreringsforpligtelser på nationalt plan.
Endelig henviser Kommissionen til størrelsen af momsgabet, som indikerer, at nationale
tiltag ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for koordi-
nerede EU-tiltag.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer derfor nærhedsprincippet over-
holdt, da momssystemet på de væsentlige punkter er og bør være harmoniseret både af
hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskridende forretning og af hensyn til skat-
temyndighedernes kontrolarbejde m.v.
6. Gældende dansk ret
De gældende EU-regler vedrørende IOSS-ordningen, importmomsordningen samt dee-
med supplier-reglen er implementeret i dansk ret. De foreslåede direktivændringer vil
kræve dansk implementering.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil, i den form som de vedtages i, skulle
gennemføres ved ændringer af momsloven.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Kommissionen vurde-
rer, at forslaget vil øge EU-landenes momsindtægter samt forbedre momsopkrævningen.
Idet EU-landene betaler EU-bidrag svarende til 0,3 pct. af momsgrundlaget, vil højere
momsindtægter betyde en forøgelse af EU-bidraget til EU-budgettet baseret på moms,
hvilket indebærer et lavere bidrag fra de enkelte EU-lande, som finansieres på baggrund af
EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI).
Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen svarende til 0,9 mio. kr. i 2027, 11,8 mio. kr. i 2028, 12,0 mio. kr. i
2029-2030, 11,9 mio. kr. i 2031-2032, 11,8 mio. kr. i 2033 og 10,8 mio. kr. årligt og varigt
fra og med 2033. Af de administrative omkostninger vedrører 10,0 mio. kr. årligt og varigt
Side 5 af 7
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0006.png
til registrering, efterprøvelse og kontrol fra den 1. januar 2028 i Skattestyrelsen. De admi-
nistrative konsekvenser skyldes, at flere virksomheder ventes at tilmelde sig IOSS-ordnin-
gen, hvis beløbsgrænsen ophæves. Det medfører øget behov for ressourcer til registrering,
efterprøvelse og kontrol.
Herudover vurderes forslaget at medføre administrative omkostninger for Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen, da der vil skulle foretages systemtilpasninger. Forslaget vurderes at
medføre udviklings- og driftsomkostninger på i alt 16,7 mio. kr. fra 2027-2036 og herefter
driftsomkostninger svarende til 0,8 mio. kr. årligt og varigt.
Det bemærkes, at forslaget kan have administrative konsekvenser for Toldstyrelsen, der
umiddelbart vil skulle forestå den løbende dialog med virksomhederne samt den løbende
indbetaling. Det har ikke været muligt for Toldstyrelsen på nuværende tidspunkt at kvanti-
ficere evt. konsekvenser nærmere.
Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge
af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Dan-
mark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget den samlede re-
formpakke i høring.
OBR vurderer, at reformpakken samlet vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser,
som på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere nærmere. Konsekvenserne vil
blive kvantificeret nærmere ved en evt. senere udmøntning af reformpakken.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Den samlede reformpakke har været i høring hos interessenter og erhvervslivet den 23. maj
2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 1. juli 2023. Høringen er foretaget på bag-
grund af den engelske sprogversion af forslagene.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og British American Tobacco Denmark
A/S til de foreslåede ændringer i momssystemdirektivet, der begge støtter forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at EU-landene stiller sig overordnet positiv i forhold til forslaget. Der er
dog ikke konkret kendskab til EU-landenes holdninger til forslaget.
Side 6 af 7
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Orientering om grund- og nærhedsnotater på hhv. skatter og afgifter samt toldspørgsmål (toldreformpakken)
2752254_0007.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig overordnet positiv i forhold til forslaget, der har til formål at mind-
ske regelbyrden for virksomheder, der foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelande
til EU, samt styrke bekæmpelsen af momssvig. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med
den samlede reformpakke.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser for den samlede reformpakke.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissionens meddelelse
om toldreformpakken, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2023. Sagen har ikke tidligere
været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7 af 7