Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 235
Offentligt
Til
Skatteministeren
Folketingets Skatteudvalg
MF’ere valgt i Vestjyllands Storkreds
Sagsbehandler
Henrik Dahl
Direkte telefon
E-post
Dato
29 63 85 80
6. september 2023
Sagsnummer
23-008531
Bekymring
–
nye ejendomsvurderinger og fysisk planlægning
Kære minister samt medlemmer af Folketinget.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil med dette notat gøre opmærksom på, hvordan de nye
ejendomsvurderinger har uhensigtsmæssige følgevirkninger.
Ringkøbing-Skjern Kommune er som provinskommune i hård konkurrence med de omkringliggende
kommuner om at tiltrække og fastholde bosætning. Kommunen finder det derfor nødvendigt at udvise
fleksibilitet, der kan give plads til frihed og forskellighed, så flest mulige borgere kan leve det liv, de
ønsker. Det bekymrer os derfor, når borgere henvender sig til kommunen, fordi ny lovgivning eller
regelfortolkning på andre myndighedsområder kolliderer med vores ønske om fleksibilitet i den
fysiske planlægning.
Netop fleksibilitet i den fysiske planlægning og styrkelse af yderområderne var omdrejningspunktet
ved planlovsændringen i 2017, ligesom styrkelse af yderområderne har været et fokuspunkt i
skiftende regeringers politik. De nye ejendomsvurderinger vil modarbejde en fleksibel planlægning af
og udvikling i yderområderne.
Borgernes bekymring skyldes, at den nye ejendomsvurdering, der efter lovens formål skulle være
mere retvisende og retfærdig, vil indebære skattestigninger med store konsekvenser for et ikke
ubetydeligt antal af kommunens borgere, der vil kunne opleve grundværdistigninger på mellem 100
og 200 procent - nogle vil endda opleve endnu højere stigninger.
Vi modtog den første henvendelse fra en chokeret borger i sommeren 2022. Han har boet i sit
parcelhus på 195 m
2
siden 1982. Huset, der er opført i 1968, ligger på en 742 m
2
stor grund i
Ringkøbing. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan, men er omfattet af en kommuneplanramme,
der giver mulighed for både tæt-lav og åben-lav bebyggelse. For tæt-lav bebyggelse (rækkehuse) må
grunde ikke være mindre end 300 m
2
. For åben-lav bebyggelse (parcelhuse) må grunde ikke være
mindre end 700 m
2
. Disse krav til grundstørrelser er generelle for hele kommunen.
På grund af den nye ejendomsbeskatning bliver ovennævnte boligejer nu - i modsætning til tidligere -
beskattet af to (hypotetiske) byggeretter, hvilket betyder en grundværdistigning på ca. 280 procent.
Dette på trods af, at der hverken er foretaget ændring i bygningens anvendelse, dens fysiske
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30