Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2746419_0001.png
Den seneste sag
Der var for så vidt tale om en meget simpel sag.
Min klient får en årsopgørelse for 2021, den er forkert og bliver rettet meget hurtigt.
Min klient indbetaler restskatten som den fremgår af den ændrede årsopgørelse.
Case closed - skullle man tro - men ak.....
Mit forsøg på at tale Skatteforvaltningen til fornuft
Den 23. maj 2023 rettede jeg henvendelse til ledelsen for Skatteforvaltningen, direktør Merete Agergaard. Hun sendte aben videre
til Gældsstyrelsen uden at give besked om videresendelsen.
Den 7. juli 2023 rettede jeg fornyet henvendelse til ledelsen for Skatteforvaltningen, direktør Merete Agergaard. Hun sendte igen
aben videre til Gældsstyrelsen og gav heller ikke denne gang besked om videresendelsen.
Den 7. august 2023 modtager jeg et ikke-svar fra en underdirektør i Gældsstyrelsen, som jeg prompte reagerer på.
Den. 28. august 2023 modtager jeg svar fra en specialkonsulent i Gældsstyrelsen:
"Vi har noteret os din henvendelse og kan endnu en gang kun beklage, at du oplever at blive sendt frem og tilbage mellem
styrelserne under Skatteforvaltningen. Jeg kan oplyse dig om, at hver styrelse er specialiseret og har ansvar for, hver især, at
løse opgaver inden for eget kerneområde."
Sætningerne bekræfter hinanden. Gældsstyrelsen opfatter i sidste sætning sig som autonom - og bekræfter derved at man bliver
sendt frem og tilbage. Så er beklagelsen ikke noget værd.
Jeg har herefter meddelt såvel specialkonsulenten som underdirektøren at de ikke behøver foretage sig yderligere i sagen, da jeg
vil rette henvendelse til Folketingets skatteudvalg.
Sagens indhold
Min kunde modtog årsopgørelse 1 for indkomståret 2021 den 16. november 2022. Denne indebar en restskat på 102.551 der skulle
betales i 3 rater á 29.006 (januar-marts 2023) samt 7 rater á 2.219 (april - november 2023).
Mn klient er hjemmehørende i udlandet og kun begrænset skattepligtig til Danmark. Han havde udført arbejde for to danske
arbejdsgivere i 2021, der begge havde indberettet løn som a-indkomst. Disse lønninger indgik i den første årsopgørelse i låste
felter.
Da arbejde for den ene arbejdsgiver var udført i udlandet, var indkomsten ikke skattepligtig til Danmark.
Jeg rettede derfor henvendelse til Skattestyrelsen, der den 28. februar 2023 udstedte en ny årsopgørelse.
Denne indholdt en overskydende skat på 78.241 og besked om at alle rater fra april herefter var bortfaldet. Restskatten iflg. den
første årsopgørelse var således nedsat til 87.018 - og udgjorde efter modregning 8.777.
Beløbet skal imidlertid reguleres blandt andet for rente og udgjorde reelt 10.883,26.
Min klient indbetalte dette beløb uden unødigt ophør.
De to første rater var imidlertid oversendt til Gældsstyrelsen til inddrivelse.
Den 24. marts 2023 . næsten en måned efter den nye årsopgørelse - sender Gældstyrelsen varsel om at de vil foretage
lønindeholdelse.
Den 17. april 2023 sender Gældsstyrelsen et brev til min klient og anmoder om betaling.
Den 8. maj fremsender Gældsstyrelsen afgørelse om at man har tilføjet yderligere gæld til lønindeholdelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Henvendelse af 4/9-23 fra Wøldike Skatterådgivning ApS om samarbejdet mellem styrelserne under Skatteforvaltningen
2746419_0002.png
Den 23. maj 2023 svarer Gældsstyrelsen på en anmodning om at lønindeholdelsen stoppes:
"Denne lønindeholdelse vil fortsætte uændret, da en henvendelse oversendt til Skattestyrelsen ikke har opsættende virkning og
derfor ej heller stopper den igangværende lønindeholdelse."
Den 6. juli 2023 sender Skattestyrelsen et brev til min klient, hvor de meddeler at de vil betale ham en rente på 1.460 med følgende
begrundelse:
"Skattestyrelsen har ikke overholdt fristen for at udbetale din overskydende skat for indkomstår 2021 på 79.701 kr. til dig. Derfor
skal du have renter af beløbet. Vi har beregnet renterne fra den 01.04.2023 til den dag, hvor vi enten har udbetalt beløbet til din
NemKonto eller anvendt det til hel eller delvis dækning af en gæld til det offentlige."
Gældsstyrelsen meddelte den 7. juli 2023 at de har modtaget den overskydende skat for 2021 på 79.701 (hvorfor beløbet afviger
fra 78.241 er ikke forklaret, men skyldes sandsynligvis renten på 1.460) og at de ville modregne 75.152,63 i min klients gæld.
Residualen på 3.848,37 beskrives ikke.
Det kan udledes af en specifikation at modregningen dækker to fulde rater - dog med lidt beløbsmæssige afvigeler samt renter. Og
endelig dækkes den tredje rate med 18.108,8, der formodes at være en rate på 29.006 reduceret med betalingen på 10.883.
Fra en modtaget kontoudskrift kan dette bekræftes:
Gældsstyrelsen meddelte den 8. juli 2023 at de ikke længere ville foretage lønindeholdelse. Der er på dette tidspunkt tilbageholdt
for 3 måneder med ca. 4.000.
Den 10. juli 2023 modtager min klient betaling fra Skatteforvaltningen (ikke defineret om det er fra Gældsstyrelsen eller
Skattestyrelsen) på 4.548,37.
Den 21. august 2023 modtager jeg efter anmodning en gældsoversigt fra Gældsstyrelsen. Den udviser en gæld på 562,92 og
vedrører renter af en restskat for indkomståret 2016. Gældsstyrelsen anfører at der er tale om Ikke inddrivelsesparat gæld.
Den 22. august 2023 modtager jeg efter anmodning fra Gældsstyrelsen et kontoudtog. Dette bekræfter af min klients gæld til
Gældsstyrelsen antages at udgøre 562,92.
Den 1. september 2023 modtager jeg svar fra Gældsstyrelsen på min forespørgsel om hvorfor betaling fra indeholdelse i løn ikke
fremgår af gældsoversigterne. Svaret er:
I det gamle inddrivelsessystem DMI kan der ikke (ske mangler) lønindeholdelse grundet IT problemer.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Henvendelse af 4/9-23 fra Wøldike Skatterådgivning ApS om samarbejdet mellem styrelserne under Skatteforvaltningen
2746419_0003.png
Afregninger fra lønindeholdelser sker i det nye inddrivelsessystem PSRM, det er dem der skal rettes henvendelse til på tlf nr. 72
22 27 98 såfremt i skal vide hvad afregningerne har dækket."
Min klient har således uden nogen tvivl penge tilgode. Og jeg er ikke i tvivl om at udbetalingen af kr. 4.548,37 var forkert.
Jeg kan ikke ud at de fremsendte gældsoversigter se udbetalingen, hvorfor jeg formoder at udbetalingen er sket fra
Skattestyrelsen.
Det er dog sikkert at betalingen som følge af lønindeholdelsen befinder sig Gældsstyrelsen.