Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2746418_0001.png
Frederiksberg den 4. september 2023
Til Folketingets skatteudvalg
Sendt som bilag via Folketingets hjemmeside
Rod og ulovligheder i Skatteforvaltningen
Dagbladet Politiken bragte den 3. september 2023 et interview med advokat Mads Pramming, hvor han anfører at han ville vælge
et privat selskab. Uden at blinke. Fremfor at betale skat til det offentlige.
En ting forekommer mig i den forbindelse helt åbenlyst - at et privat selskab har styr på hvad kunderne er blevet opkrævet, hvad
de har betalt - og dermed hvad de skylder. Og man til hver tid kan få en læsbar og forståelig kontoudskrift.
Efter at enhedsorganisationen SKAT blev til myndigheden Skatteforvaltningen og opdelt i 7 styrelser har jeg gentagne gange -
faktisk rigtig mange gange - konstateret at de enkelte styrelser ikke arbejder sammen. Men tværtimod fungerer autonomt med den
konsekvens at man som borger, virksomhed eller repræsentant bliver sendt videre til en anden styrelse. Ofte blot for at blive retur
til den første styrelse.
Med andre ord indgår princippet "send aben videre" i den grad i betjeningen.
Seneste oplevelse var endnu mere hårrejsende - jeg blev sendt videre fra en del af Gældsstyrelsen til en anden del af
Gældsstyrelsen.
Loven er ellers meget klar - Forvaltningslovens § 7 stk. 2 siger:
"myndigheden har
pligt til at videresende
modtagne henvendelser til
rette myndighed
i det omfang myndigheden med rimelig
sikkerhed kan afgøre hvilken anden
myndighed
der er den relevante modtager af henvendelsen ('så vidt muligt')"
Og Skatteforvaltningens egen beskrivelse er mindst lige så klar:
"Når de syv styrelser kan samarbejde på tværs af Skatteforvaltningen, fordi de er samlet i én juridisk myndighed, kan de sammen
sikre, at borgere og virksomheder altid kan få de svar, der er brug for i skattemæssigt regi. Skatteforvaltningen skaber derfor en
sammenhængende service på tværs af styrelserne."
Jeg skal anmode Folketingets skatteudvalg om at vurdere behovet for en meget tiltrængt opstramning af samarbejdet mellem
styrelserne i Skatteforvaltningen.
Og da jeg formoder at der er enighed om behovet, pålægge Skatteministeren at sikre at arbejdsgangen bliver ændret uden unødigt
ophør.
Jeg har efterstående redegjort for den seneste sag - herunder de mange ikke-svar eller ubrugelige svar som jeg har modtaget i
sagen. Og det vil klart fremgå at aben er sendt videre rigtig mange gange.
Lars Wøldike
Wøldike Skatterådgivning
CVR 35830405
If you have any questions, reply to this email or contact us at
[email protected]
-
tel: +4520885315
-
woldike.net