SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Præsentation fra De Økonomiske Vismænds møde med Skatteudvalget den 30/8-23

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 219
Offentligt

Møde i Skatteudvalget

August 2023

F23 – Skattepolitiske anbefalinger

Lavere skat på arv af familieejede virksomheder tilskynder til skattetænkning og kan

føre til lavere produktivitet

Støtte til FoU er i dag ganske omfattende.

Yderligere forhøjelse af fradrag for

investeringer i F&U kan risikere, at sænke produktiviteten på samfundsniveau

Den højere topskat for de højeste indkomster tilskynder til skatteomgåelse for særligt

hovedaktionærer

Værnsregler er et modtræk, men administrativt komplekst.

Alternativ: ekstra progressionstrin i

aktieindkomstbeskatningen, men forvrider i sig selv.

Hensigtsmæssigt med km-baseret afgift på tung transport (Økonomi og Miljø, 2021)

Men satser stadig lavere end eksterne omkostninger

Generelt: Produktivitetsændringer på samfundsniveau antages i dag, at efterlade

strukturel beskæftigelse uforandret.

Antagelse, ikke en naturlov (Produktivitet 2023)

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Præsentation fra De Økonomiske Vismænds møde med Skatteudvalget den 30/8-23

F23 - Regneprincipper for selskabsskat

Fokus på regneprincipperne for selskabsskat

Selskabsskat er i centrum for flere økonomisk-politiske debatter i disse år

International minimumsskattesats, ekstraordinær profitbeskatning, bankskat mv.

Selskabsskatten påvirker investeringer, produktivitet, indkomstfordeling og offentlige

finanser via mange og komplekse kanaler

Ministeriernes regneprincipper indebærer en relativt høj selvfinansieringsgrad ved

sænkning af selskabsskat

Ved mindre sænkninger vurderer ministerierne, at ca.

50 pct.

af det umiddelbare provenutab

kommer tilbage i form af skatter og afgifter.

Primær kilde er overskudsflytning indenfor

internationale koncerner

Ministeriernes regneprincipper indebærer, at selskabsskat er fordelingsneutral

Baseret på antagelse om fuld nedvæltning af selskabsskat i lønnen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Præsentation fra De Økonomiske Vismænds møde med Skatteudvalget den 30/8-23

Regneprincipper for selskabsskat

Anbefalinger til justeringer

Overordnet vurderer formandskabet, at ministerierne tager højde for de væsentligste

adfærdskanaler, men der foreslås visse justeringer

Nyere studier tyder på, at effekten på international overskudsflytning af

selskabsskatteændringer overvurderes

De senere år har international regulering begrænset mulighederne, mens ministerierne baserer sig

på studie fra 2008 (og indregner effekter som om, at alle selskaber er multinationale)

Der bør ikke indregnes gevinster for offentlige finanser som følge af højere private

lønninger (udover effekter via arbejdsudbuddet)

Ministerierne antager, at den offentlige saldo forbedres med 7,5 pct.

af den øgede lønsum når

selskabsskatten sænkes

Samlet virkning af ændring: Mindre selvfinansieringsgrad af selskabsskattelettelser

2 pct point lavere skat udløser et umiddelbart provenutab på 6,4 mia.

Efter adfærd og tilbageløb

vurderes det endelige tab til 3,2 mia i dag

Med ændringsforslag vil tabet være op til 4,3 mia.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Præsentation fra De Økonomiske Vismænds møde med Skatteudvalget den 30/8-23

Regneprincipper for selskabsskat

Anbefalinger til justeringer

Selskabsskatten vurderes ikke at være fordelingsmæssig neutral, som den antages at

være i ministeriernes regneregler

Nyere udenlandske studier støtter ikke fuld nedvæltning af selskabsskat i lønnen, men snarere en

nedvæltning i omegnen af 50 pct.

Mindre end fuld nedvæltning har bl.a.

som konsekvens, at selskabsskatten kommer til at virke som

en progressiv skat

Samlet dokumentation bør fremlægges (og løbende opdateres)

Kapitlet dokumenterer ministeriernes regneprincipper, men der er udeståender.

Nogle af

udeståenderne har stor betydning for anslået virkning af selskabsskat (fx antagelser om

skattemæssige afskrivninger)

Samlet dokumentation vil skabe grobund for bredere samfundsengagement i regnereglerne (fx fra

højere læreranstalter).

Kan være en god investering, at dokumentere.