SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 287 om vurdering af klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025« fra maj 2023

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 210
Offentligt

27. juni 2023

J.nr. 2023 - 5159

Til Folketinget

–

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 287 af 7. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 287 om vurdering af klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025« fra maj 2023

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere klimaeffekten, ændringer i provenu og skyggeprisen for det af

CONCITO stillede forslag i analysen »Sidste udkald for at nå om klimamålet for 2025«

fra maj 2023 om »Fordobling af satsen for registreringsafgiftens Tillæg for CO

-udled-

ning, for biler med en udledning over 117 g CO

/km«? Provenuet bedes opgjort i umid-

delbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvilket bedes opgjort for

alle årene 2023-2027 og i varig virkning, og der bedes anvendt 2023-niveau og faste 2023-

priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne

opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel

indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på

percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-ko-

efficienten.

Svar

Registreringsafgiften består af et værdielement og et CO

-tillæg, som begge er progressivt

indrettet. I 2023 udgør CO

-tillægget

- 261 kr. pr. gram op til 117 gram CO

pr. km (den lave sats)

- 521 kr. pr. gram mellem 117 og 150 gram CO

pr. km (den mellem sats)

- 990 kr. pr. gram over 150 gram CO

pr. km. (den høje sats)

En forhøjelse af den mellemste og den høje sats vil øge registreringsafgiften (og dermed

købsprisen) for biler med en CO

-udledning på mere end 117 gram CO

pr. km. På bag-

grund af det forventede bilsalg i fx 2024 skønnes forhøjelserne at øge prisen på konventi-

onelle biler med ca. 10.200 kr. i gennemsnit. En fordobling af den mellemste og den høje

sats i CO

-tillægget skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr. i

2023 stigende til ca. 1,4 mia. kr. i 2027. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet

reduceret til ca. 0,2-0,3 mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Adfærden dækker bl.a. over, at salget af

konventionelle biler forventes at falde, mens salget af nul- og lavemissionsbiler forventes

at stige.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved fordobling af den mellem og høje sats i CO

-tillægget

Mia. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2023

1,0

0,9

0,2

2024

1,1

0,2

2025

1,3

1,2

0,2

2026

1,3

0,3

2027

1,4

1,3

0,3

Anm.: Provenuskøn er baseret på gældende regler, Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023 og det faktiske

bilsalg i 2022.

Kilde: Skatteministeriet.

Satserne i CO

-tillægget reguleres efter personskattelovens § 20, mens grænserne for CO

-tillægget reguleres med den for-

ventede udvikling i den gennemsnitlige CO

-udledning. For nulemissionsbiler (elbiler) udgør CO

-tillægget pr. definition

nul kroner.

Side 2 af 3

Den varige provenuvirkning vurderes at være begrænset, hvilket skal ses i lyset af, at CO

tillægget udhules over tid som følge af den løbende udbredelse af elbiler og fortrængning

af konventionelle biler. Således forventes nybilsalget fra 2035 udelukkende at bestå af

nulemissionsbiler.

Forhøjelsen af den mellemste og den høje sats i CO

-tillægget skønnes at være forbundet

med et samfundsøkonomisk tab. Det samfundsøkonomiske tab opgjort over levetiden for

fx nyregistreringsårgangen 2024 skønnes at udgøre knap 1,4 mia. kr. inkl. afledte virknin-

ger på arbejdsudbuddet og opgjort i forbrugerpriser, svarende til ca. 0,1 mia. kr. årligt i

gennemsnit.

Med en skønnet CO

-reduktion over levetiden for nyregistreringsårgangen 2024 på ca. 0,1

mio. ton, svarer dette til en skyggepris på ca. 10.000 kr./ton (ekskl. arbejdsudbud).

Fordelingsvirkninger

Fordelingsvirkningerne skønnes at svare til en ækvivalent reduktion af indkomstforskel-

lene med ca. 0,01 pct.-point mål ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkningen for hvert

indkomstdecil, opgjort i kroner og i pct. af disponibel indkomst, fremgår af

tabel 2.

For det 1. indkomstdecil skønnes forhøjelsen at indebære en ækvivalent reduktion af den

disponible indkomst på ca. 0,07 pct. svarende til 50 kroner, mens det for det 10. ind-

komstdecil skønnes at indebære en ækvivalent reduktion af den disponible indkomst på

ca. 0,13 pct. eller 800 kroner,

jf. tabel 2.

Det er ikke muligt at skønne over fordelingsvirk-

ningen på percentilniveau med den anvendte metode.

Tabel 2. Fordelingsvirkninger og virkning på Gini-koefficienten ved fordobling af den mellemste og

den høje sats i CO

-tillægget

Indkomst-

decil

0,08

200

0,1

250

0,1

300

0,11

350

0,12

400

10.

0,13

800

Hele

be-

folk.

0,1

250

-0,01

Pct. af dis-

ponibel

0,07

0,05

0,06

0,07

indkomst

Øget af-

giftsbeta-

100

150

ling, kr.

Ændring i Gini-koefficient (pct.-point)

Anm.: Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst og påvirker dermed ikke direkte de opgjorte

indkomstforskelle (i de disponible indkomster) målt ved Gini-koefficienten. Fordelingsvirkninger af afgiftsændringen afspej-

ler således beregningsteknisk, hvor meget en ækvivalent ændring i den disponible indkomst, der svarer til den marginale

ændring i afgiftsbetalingen (hvor der i øvrigt ses bort fra betalingen af andre afgifter), påvirker indkomstfordelingen.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 3 af 3