Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 204
Offentligt
Kort fortalt
Revisionen af statsregnskabet for
2022
Konklusion
Rigsrevisionen vurderer, at det samlede statsregnskab for 2022 er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl.
Det betyder, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bevil-
lingslovene og statens regnskabsregler og afspejler statens indtægter, udgifter, aktiver og passiver i 2022.
Rigsrevisionen vurderer desuden, at staten har overholdt bevillingerne i alle væsentlige henseender. Det
betyder, at staten har disponeret over bevillingerne i overensstemmelse med disponeringsreglerne.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab
for 2022 er rigtigt og uden væsentlige fejl. Det betyder, at sta-
ten i alle væsentlige henseender har disponeret og overholdt
bevillingerne, og at staten har overholdt disponerings- og
regnskabsreglerne. Statsrevisorerne finder det dog utilfreds-
stillende, at Rigsrevisionen har måttet tage forbehold for
Erhvervsministeriets del af statsregnskabet. Statsrevisorerne
fremhæver, at der fortsat er usikkerhed om indregningen af
værdien af borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse i
statsregnskabet, og at der fortsat er et mangelfuldt kontrol-
miljø vedrørende § 38. Skatter og afgifter”.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet og
sammenholde regnskabstallene med de bevillinger, Folke-
tinget har givet ministerierne. Rigsrevisionens konklusion
om det samlede statsregnskab skal danne grundlag for
Folketingets behandling af statsregnskabet.
Rigsrevisionens konklusioner i statsregnskabet
Det samlede statsregnskab
POSITIV
KONKLUSION
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Vi har en positiv konklusion om statsregnskabet for
2022 og om 22 af 23 ministeriers dele af statsregnska-
bet.
• Vi har en konklusion med forbehold for Erhvervsmini-
steriets del af statsregnskabet. Ministeriet har en hen-
sættelse på 5 mia. kr., der ikke forventes at blive behov
for. Fejlen er væsentlig og medfører, at ministeriets og
statens resultat er 5 mia. kr. bedre end oplyst i regn-
skabet.
• Vi fremhæver 2 forhold i Skatteministeriets dele af
statsregnskabet, dvs. § 9. Skatteministeriet og
§ 38. Skatter og afgifter. De 2 fremhævelser har ikke
medført væsentlige fejl i regnskaberne.
• Vi gør opmærksom på svagheder i 4 ministeriers regn-
skabsforvaltning, bl.a. mangelfuldt kontrolmiljø, mang-
ler i styringen af brugerrettigheder og mangler i styrin-
gen af it-sikkerhed. Manglerne har ikke medført væ-
sentlige fejl i regnskaberne.
Fejl og bevillingsafvigelser
er ikke væsentlige
Ministeriernes regnskaber mv.
POSITIV
KONKLUSION
KONKLUSION
MED FORBEHOLD
22 af 23
1 af 23
Fejl og bevillingsafvigelser
er ikke væsentlige
Fejl og bevillingsafvigelser
er væsentlige, men
ikke gennemgribende
En
positiv konklusion
betyder, at regnskabet er rigtigt. En
konklusion med forbehold
betyder, at hovedparten af regn-
skabet er rigtigt, men at der er væsentlige fejl eller bevil-
lingsafvigelser i isolerede dele af regnskabet.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/