Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Klage til Skatteankestyrelsen over Vurderingsstyrelsens afgørelse af 24. maj om kategorisering af min
ejendom som en ejerbolig (landbrugsejendommen Ellebækvej 9, Jyderup, 4640 Faxe. Ejendomsnummer
320-006149)
Dette er en klage fra mig, Methe Merete Mie Larsen, OG fra tidligere ejer Ellokjeld Bendix Larsen (cpr.nr.
xxxxx. Sagsnr. xxxx) De tidligere ejere (mine forældre) er døde og boet er lukket. De kan derfor hverken
klage (som jeg ved, de ville) eller søge om at komme med i overgangsordningen.
I forhold til at de tidligere ejere af ejendommen er døde, og boet er afsluttet, er det ikke lykkedes mig at få
en samstemmende besked fra de forskellige medarbejdere, jeg har talt med i Vurderingsstyrelsen, ang.
hvordan jeg skulle gribe sagen an. Derfor vedhæfter jeg for en sikkerheds skyld det, jeg har kunnet få at
vide, jeg nok burde vedhæfte: Skifteretsattest ang. tidligere ejers (min fars) død, fuldmagt fra Advokat
Elverdam der stod for at ordne boet (som nu er lukket, og posten til boet videresendes til mig), fuldmagt fra
min søster Karen (den anden arving) til at tage mig af dette på vores døde forældres vegne.
Jeg beder om at blive ringet op på tlf. 30 31 20 28, hvis der er spørgsmål eller mangler yderligere
oplysninger/dokumentation.
Jeg (vi) har følgende klager, den første en generel klage, resten klager til den konkrete afgørelse om at
omkategorisere ejendommen til ejerbolig:
KLAGEPUNKT 1:
Min klage er først og fremmest udtryk for en stor bekymring for konsekvenserne af alle
omkategoriseringerne i det store miljøbillede og for Danmarks ønskede rolle som ”grønt foregangsland”. Jeg
klager ikke kun på egne, men på miljøets, jordens og klimaets vegne.
Jeg mener, at afgørelserne om at gøre mit og hovedparten af de små landbrug til ejerboliger er
ØDELÆGGENDE for:
- Beskyttelsen og bevarelsen af mindre landbrug (da flere vil tvinges til at sælge jord fra)
- Biodiversitet
- Diversitet af afgrøder
- Regenerering af den landbrugsjord, der er ved at være udpint
- Befolkning af landområder
- Reducering af CO2
- Bæredygtighed i landbruget
- Danmark som grønt foregangsland
- At der vil være nok små landbrug til det stigende antal landmænd og -kvinder der uddannes til at
dyrke regenerativt landbrug
Hvis disse punkter kan modbevises, vil jeg selvfølgelig trække dette klagepunkt tilbage.
KLAGEPUNKT 2:
Ang. følgende i Vurderingsstyrelsens brev:
”Vi har kategoriseret ejendommen som en ejerbolig”
Min ejendom er en landbrugsejendom. Med vedvarende græsmarker, der afgræsses af får. Jeg bruger penge
på at opfylde landbrugspligten og kriterierne for at modtage hektarstøtte. Det er urigtigt at kategorisere den
som en ejerbolig.
KLAGEPUNKT 3: