SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gælds-inddrivelse i skattevæsenet m.v.)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 195
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 195

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-15213

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kilde-

skatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven

(Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gælds-

inddrivelse i skattevæsenet m.v.)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af

7. januar 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1110 af 13. november 2019,

§ 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 1 i

lov nr. 331 af 28. marts 2023 og senest ved § 347 i lov nr. 718 af 13. juni

2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 7,

indsættes efter »af«: »en delvis«.

§ 3, stk. 2,

ændres »§ 10 b, stk. 3« til: »§ 10 b«.

§ 3, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»En fordring omfattet af en afgørelse om en afdragsordning dækkes med sin

på dækningstidspunktet registrerede størrelse, selv om fordringen, efter at

afgørelsen blev truffet, er blevet op- eller nedskrevet. Forudsætter en op-

skrivning af fordringen, at en opskrivningsfordring overdrages til restance-

inddrivelsesmyndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden dog

træffe en særskilt afgørelse om, at afgørelsen om afdragsordning tillige skal

omfatte opskrivningsfordringen, der herefter dækkes efter de om opskriv-

ningsfordringer gældende regler.«

§ 3 B, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », der opkræves af told- og skatteforvaltnin-

gen, og renter og gebyrer, der opkræves af en fordringshaver via fordrings-

haversystemer, der anvender et saldoprincip,«.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initiativer til effektiv opkrævning og gælds-inddrivelse i skattevæsenet m.v.)

UDKAST

§ 4, stk. 1,

ændres »stk. 7« til: »stk. 12«, og i

nr. 1

ændres »Bøder og

tvangsbøder« til: »Bøder, tvangsbøder og tilbagebetalingskrav efter § 10 b«.

§ 4, stk. 3, 5. pkt.,

indsættes efter »udlæg«: »eller lønindeholdelse efter

§ 10, stk. 6«.

§ 4, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»2. pkt. anvendes ikke ved lønindeholdelse efter § 10, stk. 6.«

§ 4, stk. 5, 5. pkt.,

indsættes efter »§ 18 j, stk. 1«: », men anvendes ikke

ved lønindeholdelse efter § 10, stk. 6, jf. § 10 a«.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Fordringer, for hvilke der er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er

til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften, forrentes ikke, jf. dog

stk. 2, 2. pkt.«

10.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

2. pkt.

ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 1.

pkt.,«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, 5.

pkt., og kan herunder bestemme, at stk. 1, 5. pkt., ikke skal anvendes i alle

tilfælde, hvor der om en fordring er kendskab til eller mistanke om datafejl,

der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften, og for alle typer

af fordringer, og bestemme, i hvilken periode stk. 1, 5. pkt., skal finde an-

vendelse, og fastsætte regler om, at skyldneren skal varsles, hvis hindringen

for inddrivelse ikke længere er til stede.«

11.

§ 8 b, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 18 j, stk. 4« til: »§ 18 j, stk. 3«.

12.

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5.

En fordring omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse dækkes med

sin på dækningstidspunktet registrerede størrelse, selv om fordringen, efter

at afgørelsen blev truffet, er blevet op- eller nedskrevet. Forudsætter en op-

skrivning af fordringen, at en opskrivningsfordring overdrages til restance-

inddrivelsesmyndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden dog

træffe en særskilt afgørelse om, at afgørelsen om lønindeholdelse tillige skal

omfatte opskrivningsfordringen, der herefter dækkes efter de om opskriv-

ningsfordringer gældende regler.

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at lønindeholdelse

skal ske efter dette stykke. Ved lønindeholdelse efter dette stykke dækkes

UDKAST

en fordring med rentemæssig virkning fra og med den dag, hvor restance-

inddrivelsesmyndigheden træffer beslutning om dækning, men restanceind-

drivelsesmyndigheden yder skyldneren en rentegodtgørelse bestående af

renter efter § 5, stk. 1, beregnet af det lønindeholdte beløb fra og med dagen

for betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., til og med dagen for restanceinddrivel-

sesmyndighedens beslutning om anvendelse af beløbet til dækning. Rente-

godtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige

indkomst. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rentegodtgø-

relsen og kan herunder bestemme, at rentegodtgørelse ikke ydes, hvis ren-

tegodtgørelsen ikke overskrider en nærmere fastsat bagatelgrænse.

Stk. 7.

Beslutter restanceinddrivelsesmyndigheden, at der hos skyldneren

skal ske lønindeholdelse efter stk. 6, og foretages der i forvejen hos skyld-

neren lønindeholdelse, der ikke sker efter stk. 6, træffer restanceinddrivel-

sesmyndigheden afgørelse om, at denne lønindeholdelse ophører, og at der

i stedet skal ske lønindeholdelse efter stk. 6. Beslutter restanceinddrivelses-

myndigheden, at der hos skyldneren skal ske lønindeholdelse, der ikke sker

efter stk. 6, og foretages der i forvejen lønindeholdelse efter stk. 6, træffer

restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse om, at denne lønindeholdelse

ophører, og at der i stedet skal ske lønindeholdelse, der ikke sker efter stk.

6. Restanceinddrivelsesmyndigheden pålægger ikke skyldneren gebyr i for-

bindelse med den nye afgørelse, jf. 1. og 2. pkt. Skatteministeren kan fast-

sætte nærmere regler om afgørelse om lønindeholdelse efter dette stykke.

Stk. 8.

Sker der lønindeholdelse efter stk. 6, og bliver en fordring, der er

omfattet af afgørelsen om denne lønindeholdelse, ikkeinddrivelsesparat, ef-

ter at afgørelsen er truffet, kan fordringen springes over ved dækningen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelsen af dæknings-

rækkefølgen, jf. 1. pkt.

Stk. 9.

Overskydende beløb, der skyldes, at den sidste inddrivelsesparate

fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse efter stk. 6, er

dækket, oversendes til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessy-

stem for offentlige udbetalinger med henblik på modregning med gæld, der

er under inddrivelse og vil kunne inddrives ved lønindeholdelse, eller udbe-

taling. Overskydende beløb, der overføres til modtagelsessystemet for of-

fentlige udbetalinger, jf. 1. pkt., forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog således

at tidspunktet for registrering af beløbet i modtagelsessystemet lægges til

grund ved fastsættelsen af det tidspunkt, hvorfra renten tilskrives.

Stk. 10.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at behandling af

lønindeholdte beløb, herunder deres anvendelse til dækning af fordringer

omfattet af afgørelsen om lønindeholdelse, først skal ske, når der er gået et

af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsat antal dage fra lønindeholdel-

sen.«

UDKAST

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 11-13.

13.

§ 10, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.

12«.

14.

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Opstår der i forbindelse med lønindeholdelse efter § 10, stk. 6, et

overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller annullation af over-

dragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, overføres beløbet

til en korrektionspulje, der anvendes ved lønindeholdelse efter § 10, stk. 6.

Korrektionspuljen opgøres månedligt eller oftere. Ved opgørelsen anvendes

beløbet i korrektionspuljen til dækning af fordringer omfattet af lønindehol-

delsen efter § 10, stk. 6, eller, hvis denne lønindeholdelse er afsluttet, en ny

lønindeholdelse efter § 10, stk. 6, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har

truffet afgørelse om en sådan, med rentemæssig virkning fra og med dagen

for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om dækningen. Dækning

efter 3. pkt. sker i henhold til § 10, stk. 6, 2. pkt., og uden afgivelse af mod-

regningsmeddelelse til skyldneren. Resterer der herefter et beløb, anvendes

dette til modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, med fordringer, der kan inddrives

ved lønindeholdelse, eller, hvis en sådan modregning ikke kan ske, udbeta-

ling.

Stk. 2.

Overskydende beløb, der overføres til korrektionspuljen efter stk. 1,

forrentes efter § 8 b, stk. 1, fra og med dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4,

2. pkt., eller, hvis der tidligere er ydet rentegodtgørelse vedrørende beløbet,

jf. § 10, stk. 6, fra og med dagen efter seneste anvendelse af beløbet til og

med dagen for opgørelsen af korrektionspuljen. Beløb, der anvendes til

modregning eller udbetaling efter stk. 1, 5. pkt., forrentes efter § 4, stk. 7,

nr. 2, 4. pkt.«

15.

§ 10 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »efter at restanceinddrivelsesmyndighe-

den har anvendt en del af det indberettede beløb til dækning af fordringer i

overensstemmelse med § 4, skal fordringshaveren eller den, der på dennes

vegne opkræver fordringen, tilbagebetale det for meget modtagne beløb til

restanceinddrivelsesmyndigheden« til: »fastholdes eventuelle dækninger af

fordringer, og restanceinddrivelsesmyndigheden opretter i forhold til skyld-

ner et krav på tilbagebetaling af det nedsatte beløb«.

16.

§ 10 b, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Er det indeholdte beløb, som er blevet nedsat, endnu ikke anvendt, herun-

der hvis beløbet afventer behandling som nævnt i § 10, stk. 10, kan restan-

ceinddrivelsesmyndigheden dog vælge at foretage udligning i det indeholdte

UDKAST

beløb. Er der en igangværende lønindeholdelse hos skyldneren, anses tilba-

gebetalingskrav efter 1. pkt. for at forfalde til betaling og være under ind-

drivelse straks ved oprettelsen, og tilbagebetalingskravet kan tilføjes afgø-

relsen om lønindeholdelse med en afgørelse. Er der ikke en igangværende

lønindeholdelse hos skyldneren, opkræver restanceinddrivelsesmyndighe-

den tilbagebetalingskrav efter 1. pkt. hos skyldneren med en betalingsfrist

på 14 dage, der regnes fra afsendelsen af opkrævningen, og med sidste ret-

tidige betalingsdag som forfaldsdag. Tilbagebetalingskrav efter 1. pkt. stif-

tes ved modtagelsen af den korrigerede indberetning og anses med hensyn

til 4. pkt. for at være modtaget til inddrivelse, når betalingsfristen efter 4.

pkt. er udløbet, uden at betaling er sket.«

17.

§ 10 b, stk. 2

ophæves.

18.

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »én gang årligt«.

19.

§ 16

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan én gang årligt endeligt af-

skrive ikkeinddrivelsesparate fordringer til det offentlige, inklusive renter,

gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens samlede ikkeinddrivelses-

parate gæld i det pågældende inddrivelsessystem er op til 2.000 kr.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

20.

§ 16, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.

7«.

21.

§ 16, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.

7«.

22.

§ 16, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »Stk. 4 og 5« til: »Stk. 5 og 6«,

og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk. 5 og 6«.

23.

§ 16, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 4-6«.

24.

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 4«: »eller § 10 a, stk. 1, 3. pkt.,«.

25.

§ 18 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der den 1.

januar 2024 er registreret til inddrivelse i et andet system end PSRM eller

efter denne dato er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden og regi-

streret i et andet system end PSRM, regnes forældelsesfristen dog tidligst

UDKAST

fra den 20. november 2027, uanset om fordringerne efter den nævnte regi-

strering overføres til PSRM.«

26.

§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »kommet under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden«: », eller uanset om flere fordringer er

modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden som en sammenlagt for-

dring«.

27.

§ 18 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »restanceinddrivelsesmyndighe-

den«: », uanset om hovedkravet, da det kom under inddrivelse, var ikkeind-

drivelsesparat eller senere bliver ikkeinddrivelsesparat«.

28.

§ 18 a, stk. 2, 4. pkt.,

indsættes efter »omfatter hovedkravet«: », og

dette gælder, uanset om en eller flere renter i fordringskomplekset ikke var

inddrivelsesparate, da afbrydelsen skete«.

29.

§ 18 a, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »fordringskomplekset«: », selv

om hovedkravet efterfølgende opskrives, men efter opskrivningen finder 4.

pkt. igen anvendelse, hvis forældelsen skal afbrydes for fordringskomplek-

set«.

30.

§ 18 a, stk. 2,

indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»Afbrydelsesvirkningen fastholdes for fordringskomplekset, selv om den

fordring, hvis afbrydelse har afbrudt forældelsen for fordringskomplekset,

efter afbrydelsen bliver ikkeinddrivelsesparat.«

31.

§ 18 a, stk. 2, 7. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres »opskrivningsfordring,

en eller flere opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter eller

en opskrivning af opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter

ved overdragelse af en eller flere nye renter« til: »opskrivning af hovedkra-

vet, en eller flere opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter

eller en opskrivning af opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelses-

renter«, og efter »stk. 7« indsættes: », eller, hvis opskrivningen ikke sker

ved overdragelse af en fordring, den forældelsesdato, der følger af stk. 4,

idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år fra opskrivningstidspunktet, jf.

dog stk. 3«.

32.

§ 18 a, stk. 2, 8. pkt.,

der bliver 9. pkt., ændres »Består fordringskom-

plekset i det tilfælde, der nævnes i 7. pkt., tillige af en opskrivningsfordring

til et hovedkrav« til: »Har fordringskomplekset i det tilfælde, der nævnes i

UDKAST

8. pkt., fået opskrevet hovedkravet«, og »opskrivningsfordringen« ændres

til: »hovedkravet«.

33.

§ 18 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ophæver restanceinddrivelsesmyndigheden en dækning eller af-

skrivning af en fordring under inddrivelse, fastholdes for fordringskomplek-

set, jf. stk. 2, den på tidspunktet for ophævelsen gældende forældelsesdato.

Forældelse af fordringskomplekset indtræder dog tidligst 6 måneder efter

ophævelsen efter 1. pkt.«

34.

§ 18 a, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, 7. pkt.« til: »stk. 2, 8. pkt.«

35.

§ 18 a, stk. 7, 5. pkt.,

§ 18 c

ændres »2024« til: »2030«.

36.

§ 18 b

ændres »2024« til: »2030«, og efter »udvalgte fordringer« ind-

sættes: », herunder fordringer, der alene er udvalgt fra et af restanceinddri-

velsesmyndighedens inddrivelsessystemer«.

37.

I § 18 g, stk. 1, 3. pkt., udgår »i medfør af regler udstedt i henhold til«.

38.

§ 18 g, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »stk. 4 eller 5« til: »stk. 5 eller 6«.

39.

§ 18 h, stk. 10, 1. pkt.,

ændres »Skatteministeren kan til og med den

15. april 2023 fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for

en gruppe af fordringer, der med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-

ninger er under inddrivelse, kan« til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan til og med den 31. december 2030 for en gruppe af fordringer, der med

tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger er under inddrivelse,«.

40.

§ 18 h, stk. 10, 2. pkt.,

affattes således:

»Der kan efter 1. pkt. ikke ske afskrivning af private underholdsbidrag, told-

krav, udenlandske fordringer og fordringer, der opkræves af Landbrugssty-

relsen og Fiskeristyrelsen, samt af renter, der er påløbet disse krav.«

41.

§ 18 h, stk. 10, 3. pkt.,

ændres »Skatteministeren kan til og med den

15. april 2023 desuden fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndig-

heden for grupper af tilbagebetalingskrav inklusive eventuelle renter, geby-

rer og andre omkostninger, som tilkommer restanceinddrivelsesmyndighe-

den, kan« til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til og med den 31.

UDKAST

december 2030 desuden for grupper af tilbagebetalingskrav inklusive even-

tuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, som tilkommer restanceind-

drivelsesmyndigheden,«.

42.

§ 18 h, stk. 10, 4. pkt.,

ændres »Skatteministeren kan til og med den

15. april 2023 endvidere fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen

for en gruppe af fordringer bestående af skatter og afgifter m.v. med tillæg

af renter, gebyrer og andre omkostninger kan« til: »Told- og skatteforvalt-

ningen kan til og med den 31. december 2030 for en gruppe af fordringer

bestående af skatter og afgifter m.v. med tillæg af renter, gebyrer og andre

omkostninger«.

43.

§ 18 h, stk. 10, 5. pkt.,

ændres »fastsættes regler om afskrivning af

fordringer som nævnt i stk. 4« til: »foretages afskrivning af fordringer som

nævnt i 2. pkt.«, og »det kan fastsættes, at« udgår.

44.

§ 18 j, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Dette stykke anvendes ikke ved lønindeholdelse efter § 10, stk. 6, jf. § 10

a.«

45.

§ 18 j, stk. 2, 1.

3. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »12 måneder«.

46.

§ 18 j, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

47.

§ 18 j, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret bl.a. ved lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 45 i lov nr. 753 af

13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 48 F, stk. 8, 5. pkt.,

ændres »§ 62, stk. 3, 2. og 3. pkt.« til: »§ 62, stk.

3, 2.-4. pkt.«, og »§ 62 A, stk. 1, 3. pkt., § 62 A, stk. 2, 2. pkt., § 62 A, stk.

3, 2. og 3. pkt., og § 62 A, stk. 4« ændres til: »§ 62 A, stk. 1, 3. pkt., stk. 2,

2. pkt., stk. 3, 2.-5. pkt., og stk. 4«.

§ 61, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

§ 62 A, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3,

5. pkt.,

ændres »1. oktober i året efter indkomståret« til: »dag i september i

UDKAST

året efter indkomståret, hvor en overførsel af restskat til opkrævning sam-

men med forskudsskat for næste indkomstår senest systemmæssigt under-

støttes«.

§ 61, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 2,« til: »stk. 2«.

§ 61, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »måneder«: »regnet fra det tidspunkt,

hvor det systemmæssigt vil være muligt at understøtte opkrævningen,«.

§ 61, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »stk. 2,« til: »stk. 2«, og efter »måneder«

indsættes: »regnet fra det tidspunkt, hvor det systemmæssigt vil være muligt

at understøtte opkrævningen«.

§ 62, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter

og afgifter m.v.,« til: »opkrævningslovens § 7, stk. 2,« og i

§ 62 A, stk. 1, 3.

pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., § 63, 1. pkt.,

§ 89, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til: »opkræv-

ningslovens § 7, stk. 2,«.

§ 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt.,

stk. 4, 2. pkt.,

der bliver 3.

pkt., indsættes efter »morarenter«: », uanset om renterne er forfaldne«.

§ 62, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skat-

teforvaltningen.«

§ 62 A, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»Kravet på tilbagebetaling stiftes den første dag efter indkomståret og kan

ved en overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden betegnes som

restskat.«

10.

§ 62 A, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Told- og skatteforvaltningen kan vælge, at de yderligere renter, der skal

beregnes, hvis udbetalingen forsinkes i forhold til den udbetalingsdag, der

blev lagt til grund ved den automatiske renteberegning efter 2. pkt., beregnes

af det samlede beløb, der inklusive renter forventedes udbetalt denne dag.«

11.

§ 62 A, stk. 3,

indsættes efter 3. pkt., der bliver 4. pkt., som nyt punk-

tum:

»Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skat-

teforvaltningen.«

UDKAST

12.

§ 62 A, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Told- og skatteforvaltningen kan vælge, at de yderligere renter, der skal

beregnes, hvis udbetalingen forsinkes i forhold til den udbetalingsdag, der

blev lagt til grund ved den automatiske renteberegning efter 1. pkt., beregnes

af det samlede beløb, der inklusive renter forventedes udbetalt denne dag.«

13.

§ 62 A, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt., som

4. pkt.:

»Modregningen kræver ingen særskilt erklæring herom fra told- og skat-

teforvaltningen.«

14.

§ 63

indsættes som

3. pkt.:

»Renter, der opkræves efter 2. pkt., behandles med hensyn til forældelse

som selvstændige hovedkrav.«

15.

§ 66, stk. 1, 1. pkt., § 66 A, stk. 1, 1. pkt.,

§ 66 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.« til »opkrævnings-

loven«.

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

som ændret bl.a. ved § 27 i lov nr. 456 af 2. maj 2022 og senest ved § 11 i

lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 16, stk. 1,

indsættes som

nr. 8

»8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejen-

domsskattelovens § 31, stk. 1.

9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.«

§4

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, som

ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 14 i lov nr. 679 af 3. juni

2023, foretages følgende ændring:

§ 51, stk. 2,

indsættes som

5. pkt.:

»Indgår det beløb, der er søgt om henstand med, i en restskat, der opkræves

til betaling i rater, anses beløbet at være omfattet af den eller de rater, der er

nødvendige for at rumme beløbet, begyndende med den første rate. Gives

UDKAST

der henstand, vil henstanden efter 4. pkt. omfatte hele raten, selv om den

indeholder et beløb, der ikke er søgt om henstand med.«

§5

I lov nr. 1110 af 13. november 2019 om ændring af lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenk-

ling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere

skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.),

som ændret ved § 2 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 3,

ændres »11, 12 og 17-20« til: »11, 12 og 20«.

§6

I lov nr. 679 af 3. juni 2023 om ændring af kildeskatteloven, lov om kom-

munal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vur-

deringer som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling

af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dom-

mere i Landsskatteretten m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 11

ophæves.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 31. december 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, 18, 20-23, 25-43 og 45, og §§ 2-5 træder i kraft den 1.

januar 2024.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1,

nr. 1-3, 5-17, 19, 24, 44, 46 og 47.

Stk. 4.

§ 18 a, stk. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

som affattet ved § 1, nr. 26-33, i denne lov, og stk. 4-6 finder fra den 1.

januar 2024 anvendelse for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelsessystemer PSRM og DMI, jf. dog stk. 5. For fordringer, der den

20. november 2027 er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den i inddrivelsessystemet DMI, regnes forældelsesfristen for fordrings-

komplekset i § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, som affattet ved § 1, nr. 26, i denne lov, fra den 20. november 2027,

medmindre den nye forældelsesfrist efter en afbrydelse, der senest den 20.

UDKAST

november 2027 er sket af forældelsen for den fordring, hvis forældelsesdato

er gældende for fordringskomplekset, endnu ikke er begyndt at løbe den 20.

november 2027. I så fald regnes forældelsesfristen for fordringskomplekset

fra den dato, hvorfra en ny forældelsesfrist igen begynder at løbe.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken dag § 18 a, stk. 3,

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 33, finder anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceind-

drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM. Indtil § 18 a, stk. 3, i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

33, finder anvendelse, gælder for fordringer under inddrivelse i restanceind-

drivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, hvad der bestemmes i §

18 a, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022.

Stk. 6.

Opkrævningslovens § 16, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs

§ 3, omfatter også krav efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2.

pkt., der er opkrævet inden den 1. januar 2024.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret

ved lov nr. 331 af 28. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 10, stk. 12, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 12. Regler fastsat i medfør

af § 16, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved lov nr. 331 af 28. marts 2023,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-

før af § 16, stk. 9, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne

lovs § 1, nr. 19. Regler fastsat i medfør af § 18 j, stk. 7, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, for-

bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af § 18 j, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs

§ 1, nr. 46.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af forældelsesudskydelse for fordringer under inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af perioden med systemmæssig paralleldrift hos restance-

inddrivelsesmyndigheden m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Genindførelse af mulighed for ekstraordinær afskrivning af grupper af

fordringer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Fordringskompleks for fordringer i inddrivelsessystemet DMI

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.5. Tværgående lønindeholdelse for fordringer fra flere inddrivelsessyste-

mer m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Beløbsmæssige justeringer af fordringer omfattet af afdragsordninger

hos restanceinddrivelsesmyndigheden

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Tiltag vedrørende håndtering af låste indbetalinger hos restanceinddri-

velsesmyndigheden

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Ingen rentetilskrivning for ikkeinddrivelsesparate fordringer

2.7.1.2. Supplerende bagatelgrænse for afskrivning af ikkeinddrivelsespa-

rate fordringer

2.7.1.3. Forlængelse af afklaringsfrist for restanceinddrivelsesmyndigheden

i tilfælde af låste indbetalinger

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.7.3.1. Ingen rentetilskrivning for ikkeinddrivelsesparate fordringer

2.7.3.2. Supplerende bagatelgrænse for afskrivning af ikkeinddrivelsespa-

rate fordringer

2.7.3.3. Forlængelse af afklaringsfrist for restanceinddrivelsesmyndigheden

i tilfælde af låste indbetalinger

2.8. Lovfæstelse af praksis vedrørende opkrævningen af restskat, ophævelse

af accessorisk forældelse af morarenter efter kildeskatteloven m.v.

2.8.1. Ændringer i kildeskattelovens regler om opkrævning af restskat

UDKAST

2.8.1.1. Gældende ret

2.8.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.1.3. Den foreslåede ordning

2.8.2. Modregning med uforfaldne morarenter ved udbetaling af oversky-

dende skat m.v.

2.8.2.1. Gældende ret

2.8.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.2.3. Den foreslåede ordning

2.8.3. Stiftelsestidspunkt for krav på tilbagebetaling af udbetalt oversky-

dende skat og kravets betegnelse ved overdragelse til restanceinddrivelses-

myndigheden

2.8.3.1. Gældende ret

2.8.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.3.3. Den foreslåede ordning

2.8.4. Hjemmel til at beregne de eventuelle yderligere renter af det opgjorte

fulde udbetalingsbeløb ved tilbagebetaling af restskat og udbetaling af over-

skydende skat ved en ændret årsopgørelse

2.8.4.1. Gældende ret

2.8.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.4.3. Den foreslåede ordning

2.8.5. Hjemmel til at behandle morarenter efter kildeskatteloven som selv-

stændige hovedkrav med hensyn til forældelse

2.8.5.1. Gældende ret

2.8.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.5.3. Den foreslåede ordning

2.8.6. Hjemmel til at give henstand med en hel rate af restskat efter kilde-

skatteloven i klagesager og ved domstolsprøvelse

UDKAST

2.8.6.1. Gældende ret

2.8.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.6.3. Den foreslåede ordning

2.9. Opkrævning af afgift vedrørende tilgodehavende feriemidler via skat-

tekontoen

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Effektiv gældsinddrivelse er en forudsætning for tilliden til skattevæsenet.

Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler

deres gæld til det offentlige. Når gæld til det offentlige ikke betales, udhules

finansieringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til

skattevæsenet kan lide et knæk.

På baggrund heraf har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Radikale Venstre og Alternativet den 1. juni 2023 indgået aftalen »Ini-

UDKAST

tiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet«. Afta-

leparterne er enige om en række initiativer, der skal understøtte en mere ef-

fektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet frem mod 2030.

Aftalen bygger videre på den omfattende genopretning af den offentlige

gældsinddrivelse, som blev iværksat i 2017, da Folketingets partier indgik

»Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse«.

Aftalen skal samtidig ses i forlængelse af aftalen om »Nedbringelse af dan-

skernes gæld til det offentlige« fra juni 2022, som havde til formål at sikre

en mærkbar nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige, og at den

stadigt stigende offentlige gældskurve bremses og vendes.

På baggrund af denne aftale blev der gennemført lovgivning om en forenklet

model for lønindeholdelse, der samtidig udvidede Gældsstyrelsens mulig-

hed for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over den såkaldte lav-

indkomstgrænse. Herudover blev inddrivelsesrenten nedsat med 4 procent-

point, så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage på gæld til det

offentlige. Der blev ligeledes indført en ret og pligt-ordning for eftergivelse,

hvorefter skyldnere, der selv tager initiativ til at forbedre deres livssituation

ved f.eks. at finde arbejde eller gennemføre en uddannelse, delvis kan få

eftergivet deres gæld til det offentlige. Endelig blev der som led i en lang-

sigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet og

for at reducere antallet af småskyldnere indført en bagatelgrænse for afskriv-

ning, så skyldnere med gæld under 200 kr. kan få den afskrevet automatisk.

Hovedelementerne i nærværende aftale er, at flere skyldnere skal betale de-

res gæld til det offentlige, hvilket skal opnås ved at gennemføre tiltag, så

flere i fremtiden kan blive trukket i lønnen for at afdrage på deres gæld, og

at oprydningen på gældsområdet styrkes og afsluttes. Som en del af opryd-

ningsopgaven indeholder aftalen nogle tiltag, der skal afhjælpe problemerne

med de såkaldte »låste indbetalinger«, dvs. at skyldnere ikke har mulighed

for at betale deres gæld, fordi gælden er under oprydning. Herudover inde-

holder aftalen tiltag, der har til formål at styrke opkrævningen på nogle om-

råder, hvor der er konstateret udfordringer. Endelig indeholder aftalen tiltag,

som skal skabe et bedre samspil mellem opkrævningen og inddrivelsen af

ubetalt gæld.

På baggrund heraf er der behov for at gennemføre en række tiltag, som skal

sikre følgende overordnede mål:

•

Oprydning i gældsposter og styrket inddrivelse

Håndtering af låste betalinger i inddrivelsen

UDKAST

•

Mere effektiv opkrævning

Forbedret samspil mellem opkrævning og inddrivelse

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte tiltag inden for de to første

overordnede mål vedrørende oprydning i gældsposter og styrket inddrivelse

samt håndtering af låste betalinger i inddrivelsen. Hvilke konkrete tiltag der

skal iværksættes i forhold til de to sidste overordnede mål om mere effektiv

opkrævning og forbedret samspil mellem opkrævning og inddrivelse, afven-

ter yderligere afklaring, herunder om tiltagene forudsætter lovgivning.

For at afslutte oprydningen i gælden til det offentlige og styrke gældsinddri-

velsen frem mod 2030 foreslås følgende initiativer, der forudsætter lovgiv-

ning:

•

Forældelsen udskydes til 2030

Særlig afskrivningsregel genindføres

Bedre mulighed for at trække skyldnere i lønnen

En stor mængde gældsposter i DMI, der forældes fra november 2024, er

endnu ikke blevet undersøgt for, om Gældsstyrelsen må inddrive gælden, og

de er således aktuelt ikkeinddrivelsesparate. Uden en udskydelse af foræl-

delsen vil dette betyde, at der ikke er tilstrækkelig tid til at rydde op i bunken

af gældsposter, og at der ligeledes ikke er tid eller tilstrækkelig systemun-

derstøttelse til at sikre, at de gældsposter, der er placeret i DMI, kan blive

inddrevet eller forældelsesafbrudt inden for forældelsesfristen. Det foreslås

derfor at udskyde forældelsen for sidste gang, så disse gældsposter tidligst

forældes fra 2030.

Ved udskydelse af forældelsen vil der også være behov for at forlænge pe-

rioden med parallel inddrivelse i Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer og

med anvendelse af de tilknyttede regler herom. Det vil give Gældsstyrelsen

mulighed for at rydde op helt frem til 2030. Det foreslås derfor at forlænge

perioden med anvendelse af de såkaldte paralleldriftsregler. Samtidig fore-

slås det at genindføre den særlige afskrivningsregel. Reglen giver mulighed

for at afskrive grupper af gældsposter uden at skulle vurdere de almindelige

afskrivningsbetingelser i forhold til hver enkelt gældspost og skyldner. Reg-

len kan blandt andet anvendes, hvis der mangler afklaring på, hvorvidt det

er lovligt at inddrive gældsposterne.

Et af Gældsstyrelsens mest effektive inddrivelsesværktøjer er lønindehol-

delse. Her tilbageholder Gældsstyrelsen en del af en skyldners lønindkomst

og anvender denne til at afdrage på gælden. I dag kan lønindeholdelse kun

anvendes hos skyldnere, der har gældsposter i det nye inddrivelsessystem,

UDKAST

PSRM. I foråret 2023 iværksattes systemudvikling med henblik på at kunne

lønindeholde hos skyldnere med gældsposter i det gamle inddrivelsessy-

stem, DMI. Det foreslås som følge heraf at indføre regler, der muliggør løn-

indeholdelse i DMI fra 2024.

For at løse problemerne med låste indbetalinger foreslås følgende tiltag, der

forudsætter lovgivning:

•

Fremadrettet rentestop

Udvidelse af bagatelgrænse

Fokuseret indsats for oprydning og afskrivning af gældsposter med lå-

ste indbetalinger

Nogle skyldnere oplever, at indbetalinger på gæld bliver låst i en periode i

stedet for at blive anvendt til at afdrage på gælden. Det skyldes manglende

klarhed om, hvorvidt gælden lovligt må inddrives. Hvis Gældsstyrelsen i en

periode på op til 6 måneder ikke har kunnet afklare, om gælden lovligt må

inddrives, bliver indbetalingen tilbagebetalt. Skyldneren ender på den måde

i en situation, hvor det reelt ikke er muligt at få afviklet sin gæld. For at løse

disse problemer foreslås tre initiativer, som forudsætter lovgivning.

Det foreslås, at der ikke skal tilskrives renter på en gæld, som skyldner reelt

ikke kan afdrage på. Derfor foreslås det at indføre et fremadrettet rentestop

på al gæld, som ikke kan inddrives, før Gældsstyrelsen har sikret sig, at

gældsposterne ikke er forældede, og at styrelsen har de korrekte oplysninger

om dem. Skyldnere vil i udgangspunktet blive varslet om, at der tilskrives

renter på gælden, hvis gælden gøres inddrivelsesparat. I disse situationer vil

skyldner inden for en rimelig frist få mulighed for at betale gælden, før ren-

tetilskrivningen går i gang. Initiativet forventes at kunne implementeres med

virkning fra efteråret 2024.

På baggrund af aftale om »Nedbringelse af danskernes gæld til det offent-

lige« fra juni 2022 blev der indført en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld,

og den betyder, at Gældsstyrelsen kan afskrive gæld automatisk for skyld-

nere med en samlet gæld under 200 kr. i henholdsvis PSRM og DMI. Det

foreslås, at bagatelgrænsen suppleres med en yderligere mulighed for at af-

skrive gældsposter. Bagatelgrænsen skal gælde for skyldnere, der har gæld,

hvor der mangler afklaring på, om det er lovligt at inddrive gælden. Det

foreslås, at bagatelgrænsen for den samlede uafklarede gæld skal være på

op til 2.000 kr., og at den skal gælde, uanset hvor megen øvrig gæld skyld-

neren har. Initiativet forventes at kunne implementeres med virkning fra før-

ste halvår 2024.

UDKAST

I forhold til oprydningen i gældsposter med låste indbetalinger styrker

Gældsstyrelsen sagsbehandlingen ved i nødvendigt omfang at omprioritere

ressourcer fra den generelle oprydningsindsats med henblik på at kunne fo-

kusere på låste indbetalinger. Samtidig foreslås det at forlænge afklarings-

fristen fra 6 til 12 måneder. Såfremt Gældsstyrelsen ikke inden for den lov-

bestemte frist kan afklare, om gælden lovligt må inddrives, afskrives gælden

i videst muligt omfang inden for gældende regler.

Endelig indeholder lovforslaget nogle forslag om ændring af kildeskattelo-

vens bestemmelser om opkrævning af restskat og udbetaling af oversky-

dende skat i forbindelse med årsopgørelsen. Nogle af disse bestemmelser er

på visse punkter ikke længere tidssvarende i forhold til den systemmæssige

håndtering af årsopgørelser. Der foreslås derfor en række ændringer og præ-

ciseringer for at understøtte den praksis, som der allerede er på området eller

ønskes indført. Det foreslås også, at opkrævning af en særlig afgift vedrø-

rende feriemidler fremover kan ske via skattekontoen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af forældelsesudskydelse for fordringer under inddri-

velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden

2.1.1. Gældende ret

Forældelsen af fordringer er reguleret af forældelsesloven, medmindre andet

følger af særlige bestemmelser i anden lov.

Forældelsesfristerne regnes ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1, fra det tid-

ligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen

opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Er der indrømmet

skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses

for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. §

2, stk. 2.

I § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er

bestemt, at hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter, der alle er under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, i relation til forældelse

udgør et fordringskompleks, hvor alle fordringer har samme forældelses-

dato, uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter op- eller

nedskrives, efter at de er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden. Forældelsesdatoen for fordringskomplekset er ifølge 2.

pkt. den til enhver tid gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at

dette kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

UDKAST

I § 18 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er fastsat, at for

fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er for-

ældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist,

eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restance-

inddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældel-

seslovens § 5, stk. 1, jf. dog § 18 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. For private underholdsbidrag og regioner og kom-

muners privatretlige fordringer gælder dog den forældelsesfrist, der var gæl-

dende ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,

eller som under inddrivelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden måtte

blive opnået efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Denne forældelsesfrist gæl-

der også for tilhørende renter under inddrivelse hos restanceinddrivelses-

myndigheden.

Forældelsesfristen for fordringer omfattet af forældelsesloven kan afbrydes

efter reglerne i forældelseslovens kapitel 5, ligesom foreløbig afbrydelse

kan ske efter reglerne i kapitel 6. Afbrydelse af forældelsesfristen kan bl.a.

ske ved skyldners erkendelse af gældsforpligtelsen (§ 15), retslige skridt fo-

retaget af fordringshaver (§ 16), indgivelse af konkursbegæring m.v. eller

anmeldelse af fordringen i et konkursbo m.v. (§ 17) eller indgivelse af an-

modning om udlæg til fogedretten, pantefogedens gennemførelse af udlægs-

forretning eller restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldner

om lønindeholdelse eller modregning (§ 18). Efter afbrydelsen løber en ny

forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i forældelsesloven,

jf. forældelseslovens § 19, stk. 1. Er forældelse reguleret i en særlov, kan

særloven have bestemt en anden frist efter afbrydelsen eller eventuelt en

anden afbrydelsesmåde, og forældelseslovens bestemmelser finder da kun

anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af særloven eller af forhol-

dets særlige beskaffenhed, jf. forældelseslovens § 28.

Bestemmelserne i § 18 a, stk. 2-6, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019 om

ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11 og 17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring af lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre

love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved trans-

porter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, rets-

afgift m.v.), men finder fra ikrafttrædelsen alene anvendelse for fordringer i

restanceinddrivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, PSRM. Samti-

dig blev det tidligere stk. 2 til stk. 7, og bestemmelsens ordlyd blev ændret,

jf. nedenfor.

UDKAST

I § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det

nu – for fordringer i PSRM – bestemt, at for de hovedkrav, der nævnes i stk.

2, den i stk. 2, 3. pkt., nævnte rente, der først blev modtaget til inddrivelse,

de opskrivningsfordringer og renter, der nævnes i stk. 2, 7. pkt., de fordrin-

ger, der nævnes i stk. 6, og disses renter og de i § 3 B, stk. 1, 1. og 3. pkt.,

nævnte gebyrer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden af for-

dringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordrin-

gen, indtræder forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog 3. og 4. pkt. Fristen på 3 år regnes

fortsat fra det i 1. pkt. nævnte modtagelsestidspunkt, selv om fordringen til-

bagesendes til fordringshaveren eller den, der på dennes vegne opkræver

fordringen, jf. 2. pkt. Overdrages en fordring, der er tilbagesendt som anført

i 2. pkt., atter til restanceinddrivelsesmyndigheden, regnes fristen på 3 år fra

det første modtagelsestidspunkt, jf. 3. pkt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter

ikke fordringer, for hvilke der i EU-retten er fastsat særlige regler, der vil

være til hinder for en foreløbig afbrydelse, jf. 4. pkt.

§ 18 a, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer, at

hvis lønindeholdelse ikke kan ske, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden

vurderer, at skyldneren er uden den betalingsevne, der er nødvendig for at

foretage lønindeholdelse, eller fordi skyldneren modtager en indkomst,

hvori lønindeholdelse som følge af indkomstens art ikke kan ske, kan re-

stanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at inddrivelsen er stil-

let i bero, og at forældelsen af de fordringer, der fremgår af afgørelsen, er

afbrudt med virkning fra afgørelsesdatoen. Den nye forældelsesfrist regnes

fra afgørelsesdatoen. Inden afgørelsen træffes, sender restanceinddrivelses-

myndigheden et forslag til afgørelse til skyldneren med en frist for denne på

mindst 21 dage regnet fra forslagets dato til at fremkomme med eventuelle

bemærkninger til forslaget.

§ 18 a, stk. 8, blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december

2019 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11 og 17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring

af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og for-

skellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, mod-

regning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og

afskrivning, retsafgift m.v.), men finder fra ikrafttrædelsen alene anvendelse

for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem,

PSRM.

UDKAST

Efter § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige regnes

forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkost-

ninger, der den 19. november 2015 eller senere er under inddrivelse hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden, tidligst fra den 20. november 2021.

Bestemmelsen, der indebærer, at forældelse tidligst vil kunne indtræde den

21. november 2024, blev oprindeligt indsat med § 1, nr. 1, i lov nr. 1253 af

17. november 2015 og ændret ved § 1, nr. 15, i lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2015-16, A, L 18 som fremsat, side 4, at den skulle give restan-

ceinddrivelsesmyndigheden mere tid til i interimsperioden med udviklingen

af det nye inddrivelsessystem at udføre inddrivelsesarbejdet, der som følge

af ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse, efter at systemunder-

støttelsen fra EFI blev suspenderet den 8. september 2015, i en periode i vidt

omfang ville skulle foregå manuelt og dermed ville være betydeligt mere

tids- og ressourcekrævende. Hertil kom, at der kunne rejses tvivl om, hvor-

vidt alle de forældelsesdatoer, der var registreret i systemet DMI, var kor-

rekte. Restanceinddrivelsesmyndigheden ville med bestemmelsen få mulig-

hed for – uden at der indtrådte yderligere utilsigtet forældelse – at gennemgå

de fordringer, der ikke lovligt ville kunne inddrives som følge af tvivl om

deres korrekte opgørelse og fortsatte retskraft.

Af bemærkningerne til ændringsloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L

174 som fremsat, side 12, fremgår som begrundelse for den foreslåede yder-

ligere udskydelse af forældelsen med 3 år, at den foreslåede forældelsesud-

skydelse vil have afgørende betydning for mulighederne for at håndtere for-

dringsmassen og undgå utilsigtet forældelse den 23. november 2021. Uden

en sådan forlængelse vil der være risiko for utilsigtet forældelse af fordrin-

ger i både DMI og det nye inddrivelsessystem, PSRM. Størstedelen af for-

dringsmassen vil således med den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1,

bortfalde ved forældelse den 23. november 2021. Det forventes ikke muligt

at afbryde forældelsen af den samlede fordringsmasse i DMI, der i novem-

ber 2019 indeholdt ca. 26,7 mio. fordringer. DMI understøtter således ikke

bl.a. lønindeholdelse, der er et vigtigt forældelsesafbrydelsesskridt, og for-

ældelsesafbrydelsen af fordringer i DMI er således forbundet med langt

større kompleksitet og ressourceanvendelse end for fordringer i PSRM. Hvis

restanceinddrivelsesmyndigheden inden den 23. november 2021 skal gen-

nemføre forældelsesafbrydelse for størstedelen af fordringsmassen i DMI,

vil det inden for de nuværende rammer være forbundet med betydelige ma-

nuelle ressourcer, som vil skulle tages fra andre opgaver.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Et af aftalepunkterne i aftalen »Initiativer til effektiv opkrævning og gælds-

inddrivelse i skattevæsenet« af 1. juni 2023 er en udskydelse af forældelsen

for fordringer i DMI, så disse tidligst kan forældes i 2030.

Inddrivelsessystemet DMI indeholder ingen sikker funktionalitet til at hånd-

tere forældelsen af fordringer i DMI, ligesom mulighederne for at afbryde

forældelsen af fordringer er begrænsede. Lønindeholdelse, der ved restan-

ceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om

lønindeholdelse afbryder forældelsen af de af afgørelsen omfattede fordrin-

ger, understøttes f.eks. ikke i DMI.

Det samme gør sig gældende for fordringer, der er registreret i systemet

SAP38 som værende under inddrivelse. SAP38 anvendes af Skatteforvalt-

ningen til opkrævningen af en række fordringer, der ikke opkræves via skat-

tekontoen, som anvendes til opkrævningen af virksomhedsgæld, eller syste-

met KOBRA, der anvendes til opkrævningen af personskatter. I SAP38 op-

kræves bl.a. motorfordringer. Ved en såkaldt A-markering af fordringer i

SAP38 kan Skatteforvaltningen overdrage fordringer i SAP38 til restance-

inddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, hvorved de opnår de retsvirknin-

ger, der knytter sig til at være under inddrivelse, f.eks. forældelsesudskydel-

sen efter § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men

fordringerne vil fortsat befinde sig i SAP38, og en inddrivelsesindsats kan

ikke foretages via SAP38. SAP38, der oprindeligt er et regnskabssystem, er

således både et opkrævningssystem for visse af Skatteforvaltningens for-

dringer og et inddrivelsessystem for restanceinddrivelsesmyndigheden, men

uden mulighed for systemmæssig understøttelse af inddrivelsestiltag.

Oprydningsarbejdet vedrørende fordringer i DMI forventes ikke at være af-

sluttet i 2024, og med den nuværende forældelsesudskydelse efter § 18 a,

stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil forældelse kunne

indtræde den 21. november 2024.

For at undgå utilsigtet forældelse i perioden, hvor der fortsat skal ryddes op

i gældsmassen hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er der derfor behov

for en ny udskydelse af forældelsen.

Det er tanken, at der løbende skal ske en samling af inddrivelsen for fordrin-

ger under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at ind-

drivelsen på sigt kommer til at ske via ét system med tilhørende inddrivel-

seskomponenter. Da det således ikke vides, i hvilket inddrivelsessystem de

fordringer, for hvilke der er behov for en yderligere forældelsesudskydelse,

vil være registreret i perioden, indtil inddrivelsen er samlet i ét system med

UDKAST

tilhørende komponenter, er der behov for at knytte en yderligere forældel-

sesudskydelse til en bestemt fordringsmasse og ikke til selve inddrivelses-

systemet. Der er samtidig behov for, at en forældelsesudskydelse, der opnås

for fordringer uden for PSRM, fastholdes, uanset om fordringerne efter de-

res registrering i det andet system, dvs. DMI eller SAP38, overføres til

PSRM.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forældelsesudskydelsen efter § 18 a, stk. 1, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige forlænges, men ikke for de fordringer, der er

modtaget til inddrivelse i PSRM. Det foreslås således, at for fordringer in-

klusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der den 1. januar 2024 er

registreret til inddrivelse i et andet system end PSRM eller efter denne dato

er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden og registreret i et andet

system end PSRM, skal forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20. novem-

ber 2027, uanset om fordringerne efter den nævnte registrering overføres til

PSRM.

Forslaget vil indebære, at forældelsesfristen for fordringer inklusive renter,

gebyrer og andre omkostninger, der den 1. januar 2024 er registreret til ind-

drivelse i et andet system end PSRM, dvs. i DMI eller SAP38, eller efter

denne dato er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden og registreret

i et andet system end PSRM, dvs. DMI eller SAP38, tidligst regnes fra den

20. november 2027, uanset om fordringerne, dvs. også de nævnte renter,

gebyrer og andre omkostninger, efter den nævnte registrering overføres til

PSRM. Dermed vil disse fordringer tidligst kunne bortfalde ved forældelse

den 21. november 2030.

Derimod foreslås ingen yderligere forældelsesudskydelse for fordringer, der

er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem,

PSRM, idet disse fordringer i udgangspunktet er inddrivelsesparate, og re-

stanceinddrivelsesmyndigheden har effektive midler til afbrydelse af foræl-

delsen af disse fordringer.

2.2. Forlængelse af perioden med systemmæssig paralleldrift hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden m.v.

2.2.1. Gældende ret

I § 18 b i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at skatte-

ministeren for perioden til og med den 31. december 2024 kan fastsætte reg-

ler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer under inddrivelse,

jf. § 4, og for fordringer, der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1,

UDKAST

forudsættes dækket ved modregning, om udbetaling af beløb frem for an-

vendelse til dækning af fordringer og om inddrivelse af udvalgte fordringer.

I § 4 er bestemt, at hvis beløb, der inddrives fra skyldner eller modtages ved

en frivillig betaling, kun delvist dækker fordringer under inddrivelse hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende skyldneren, dækkes fordrin-

gerne i denne rækkefølge:

1) Bøder og tvangsbøder.

2) Underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentlige krav.

3) Andre fordringer.

Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for

samme kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de mod-

tages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der

først modtages, dækkes først, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. Krav på rente dækkes

dog forud for hovedkravet, jf. 2. pkt. For en opkrævningsrente lægges det

hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagel-

sen af opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt., jf. 3. pkt. Er

en oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en opkræv-

ningsrente, anvendes alene 1. pkt., jf. 4. pkt.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

fastslår dækningsrækkefølgen ved modregning. Dækker en udbetaling fra

det offentlige, der anvendes til modregning, kun delvist skyldners gæld til

det offentlige, dækkes fordringerne i denne rækkefølge:

1) Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed er

fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer afgørelse

om modregning.

2) Fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddri-

velse.

3) Andre fordringer under opkrævning.

I stk. 2 er bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer om-

fattet af stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter dækningsrækkefølgen i § 4.

Dækker en udbetaling kun delvis fordringer omfattet af stk. 1, nr. 3, dækkes

fordringerne i den rækkefølge, de er registreret i restanceinddrivelsesmyn-

dighedens fordringsregister, således at den fordring, der først registreres,

dækkes først.

UDKAST

Bestemmelsen i § 18 b blev med virkning fra den 1. april 2016 under over-

skriften »Særlige regler for perioden til og med 2019« indsat i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige ved § 1, nr. 6, i lov nr. 298 af 22. marts

2016 og bestemte dengang, at skatteministeren kan fastsætte regler om fra-

vigelse af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. § 4, og om

inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016

til og med den 31. december 2019.

Ved § 1, nr. 20, i lov nr. 285 af 29. marts 2017 blev bestemmelsen i § 18 b

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med virkning fra den 1. april

2017 udvidet til at inkludere fastsættelsen af regler om udbetaling af over-

skydende beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer.

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 324 af 30. marts 2019 fik § 18 b i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige sin nuværende ordlyd gennem en nyaffattelse. Ved

§ 1, nr. 2, blev også den nuværende overskrift før § 18 b indsat: »Særlige

regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen og om tiltag vedrørende for-

dringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden og fordringer i told-

og skatteforvaltningens opkrævningssystemer m.v.«

Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 814 af 9. juni 2020 blev § 18 b ændret, ved at

skatteministerens bemyndigelse blev forlænget med 3 år, så den varer til og

med den 31. december 2024.

Bemyndigelsen i § 18 b er udmøntet i §§ 47 og 49 i bekendtgørelse nr. 188

af 9. marts 2020. I § 47 er bestemt, at i paralleldriftsperioden fra den 1. april

2017, hvor fordringer er registreret til inddrivelse i systemerne DMI og

SAP38 og i det nye inddrivelsessystem, PSRM, gælder følgende regler i

forhold til dækning af fordringer:

1) § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om dækningsrækkefølge

finder anvendelse på hvert system for sig, jf. dog nr. 2, 2. pkt.

2) Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesindsats over for en

skyldner, herunder afdragsordning, lønindeholdelse, udlæg, modregning el-

ler erindringsskrivelse, kan foretages i hvert system for sig og omfatte for-

dringer, der alene er registreret i det enkelte system og lovligt kan inddrives.

Hvis en inddrivelsesindsats omfatter fordringer i flere systemer, gælder

dækningsrækkefølgen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog ved anvendelse af et beløb, der

modtages i forbindelse med inddrivelsen, eller som opstår, herunder ved

nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt eller delvist dækket

fordring, anvende beløbet til dækning af fordringer først i ét system, uanset

UDKAST

at beløbet stammer fra en inddrivelsesindsats, der omfattede fordringer i

flere systemer. Modregning kan foretages via et andet system end det sy-

stem, hvor fordringerne er registreret. Hvis et beløb omfattet af 3. pkt. er

modtaget eller opstår i PSRM og stammer fra en frivillig indbetaling eller

en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i PSRM, kan beløbet

efter dækning eller eventuel gendækning i PSRM, jf. § 4 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, udbetales eller anvendes til modregning med for-

dringer i DMI, hvis det efter gældende regler er muligt. Hvis et beløb om-

fattet af 3. pkt. er modtaget eller opstår i DMI og stammer fra en frivillig

indbetaling eller en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i

DMI, kan beløbet anvendes til modregning i DMI via den i § 49, nr. 1, i

bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 nævnte korrektionspulje eller udbe-

tales. Hvis der efter modregning i medfør af 8. pkt. er et overskydende beløb,

kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales el-

ler anvendes til modregning med fordringer i flere systemer. Modtager re-

stanceinddrivelsesmyndigheden et overskydende beløb fra fordringshaver,

fordi fordringshaver ved modregning, jf. § 7, stk. 1 nr. 1 og 3, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, har dækket en fordring, som har vist

sig helt eller delvist ikke at bestå, kan beløbet udbetales eller anvendes af

restanceinddrivelsesmyndigheden til modregning. Var den fordring, som

har vist sig helt eller delvist ikke at bestå, registreret i DMI, kan modregning

ske først med fordringer i DMI i medfør af § 18 j, stk. 1, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, og herefter udbetales det overskydende beløb, eller

det anvendes til modregning med fordringer i PSRM.

3) En frivillig indbetaling anvendes til at dække fordringer i det system, hvor

den er modtaget. Hvis en frivillig indbetaling ikke er modtaget i et bestemt

system, anvendes beløbet til at dække fordringer i DMI, og eventuelle over-

skydende beløb anvendes til dækning af fordringer i PSRM.

4) Hvis en frivillig indbetaling eller en indsatsspecifik dækning resulterer i

et overskydende beløb i et system, og det er forbundet med uforholdsmæs-

sige omkostninger at overføre beløbet til et andet system, kan restanceind-

drivelsesmyndigheden vælge at udbetale beløbet til skyldner.

I § 49 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 er bestemt, at i parallel-

driftsperioden fra den 1. april 2017 gælder bekendtgørelsens §§ 4-7 og § 8,

stk. 3, samt § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke for

systemerne DMI og SAP38, jf. dog § 47, nr. 2. For fordringer i DMI gælder

i stedet følgende særlige regler:

UDKAST

1) Opstår der i forbindelse med inddrivelsen af en fordring, der er registreret

i DMI, et overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller annullation

af overdragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, overføres

det overskydende beløb til en korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen

udlignes senest ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med

fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer under opkræv-

ning, hvis det efter gældende regler er muligt. Er beløbet i korrektionspuljen

under 50 kr., udlignes dog kun én gang om året. Hvis der efter modregning

i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende beløb, kan restanceinddrivel-

sesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller anvendes til mod-

regning med fordringer i andre systemer.

2) En fordring anses for modtaget, den dag fordringen registreres i modta-

gelsessystemet for DMI.

3) Ved den indbyrdes dækning af renter dækkes først renter påløbet under

opkrævningen. Disse dækkes i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den først modtagne rente dæk-

kes først. Dernæst dækkes renter påløbet under inddrivelsen, således at den

først påløbne rente dækkes først.

4) Ved samtidig oversendelse af flere fordringer vedrørende samme skyld-

ner og inden for samme kategori, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de

registreres i DMI.

5) Hvis et pengeinstitut afviser at honorere en betaling, der er anvendt til

helt eller delvist at dække en fordring, ophæves dækningen af fordringen,

og senere dækninger fastholdes.

6) Opskrivning af en fordring sker ved opjustering af fordringens størrelse

med virkning fra opjusteringens registrering i DMI. Hvis den fordring, der

opskrives, er blevet dækket helt eller nedskrevet helt, får opskrivningsbelø-

bet den plads i dækningsrækkefølgen, som den opskrevne fordring ville

have haft, hvis den ikke var dækket helt eller nedskrevet helt. Renten efter

§ 9, stk. 1, tilskrives opjusteringsbeløbet fra den 1. i måneden efter opjuste-

ringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke, hvis op-

justeringen skyldes en nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver el-

ler den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, fordi fordrin-

gen ved en fejltagelse blev anset for at være dækket, mens den var under

inddrivelse. I dette tilfælde tilskrives renten opjusteringsbeløbet fra ned-

skrivningens virkningstidspunkt. Renter af opjusteringsbeløbet dækkes in-

den den fordring, der opskrives.

UDKAST

I § 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at skatte-

ministeren for perioden til og med den 31. december 2024 kan fastsætte reg-

ler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at sikre, at fordrin-

ger, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller er under

opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, forudsættes dækket ved modregning,

og tilhørende renter og lignende ydelser er retskraftige og ikke ramt af da-

tafejl.

Bestemmelsen blev oprindeligt under overskriften »Særlige regler om tiltag

vedrørende fordringer overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til

og med den 22. november 2021« indsat i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige ved § 1, nr. 21, i lov nr. 285 af 29. marts 2017.

Bestemmelsen blev nyaffattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 324 af 30. marts 2019,

og overskriften før bestemmelsen blev ophævet, jf. § 1, nr. 4, således at §

18 c deler overskrift med § 18 b, jf. ovenfor.

Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 824 af 9. juni 2022 blev skatteministerens bemyn-

digelse forlænget med 3 år, så den løber til og med den 31. december 2024.

§ 18 c er udmøntet i § 50 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020.

I § 50 anføres i stk. 1, at ved restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med

at afklare, om fordringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndig-

heden, og fordringer, der er under opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved mod-

regning, og renter, gebyrer og andre omkostninger vedrørende disse fordrin-

ger er retskraftige og uden datafejl, finder § 4 og § 7, stk. 1, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige ikke anvendelse på rækkefølgen for vurderin-

gerne.

I bekendtgørelsens § 50, stk. 2, er bestemt, at når restanceinddrivelsesmyn-

digheden retskraftvurderer fordringer vedrørende skyldneren, og fordrin-

gerne ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først

bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig andre fordrin-

ger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog vælge at fravige rækkeføl-

gen efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Retskraftvurde-

ringerne foretages derudover således, at det i henhold til den anslåede kurs-

værdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvur-

deret. For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden

udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf.

UDKAST

I bekendtgørelsens § 50, stk. 3, er bestemt, at ved mistanke om datafejl, der

kan have betydning for inddrivelse, modregning eller dækning, vurderes

fordringerne i den rækkefølge, som af restanceinddrivelsesmyndigheden

skønnes hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurde-

ringen af, hvilken rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til

fordringernes beløb, fejlens karakter, undersøgelsernes kompleksitet og mu-

lighederne for at opnå betaling.

I bekendtgørelsens § 50, stk. 4, er bestemt, at ved modtagelsen af en betaling

anvendes beløbet til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og

uden datafejl, i overensstemmelse med § 4 i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren hos

restanceinddrivelsesmyndigheden anden gæld med tvivlsom retskraft eller

mistanke om datafejl under inddrivelse, vurderer og dækker restanceinddri-

velsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i stk. 2 og 3 så stor en del af denne

gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og

lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt. Er den anden gæld, jf.

2. pkt., registreret i DMI, gælder dog § 18 j, stk. 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige den i

1. pkt. nævnte rækkefølge, hvis det efter restanceinddrivelsesmyndighedens

vurdering vil forsinke anvendelsen af det overskydende beløb til dækning

af skyldnerens øvrige gæld under inddrivelse. I så fald kan restanceinddri-

velsesmyndigheden vurdere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst

at kunne anvendes til en dækning med det overskydende beløb.

I bekendtgørelsens § 50, stk. 5, er bestemt, at i forbindelse med en modreg-

ning og i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf. § 4, stk.

5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7,

stk. 4 og 5, kan rækkefølgen, der efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige eller efter regler i anden lovgivning skal anvendes

ved dækning af fordringer, og rækkefølgen for vurderinger, jf. bekendtgø-

relsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække

fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter et

beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller

mistanke om datafejl, som i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker restan-

ceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50,

stk. 2 og 3, så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det

overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf.

stk. 6, 1. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige denne række-

følge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske

modregning i udbetalingen, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen

UDKAST

af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringer-

nes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hen-

sigtsmæssigt.

Endelig er i bekendtgørelsens § 50, stk. 6, bestemt, at renter og lignende

ydelser, der omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, vurderes alene, hvis

den fordring, de vedrører, er retskraftig og uden datafejl. En vurdering af

renter og lignende ydelser, jf. 1. pkt., finder ikke sted, hvis de afskrives efter

§ 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fordi det vil være

forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at foretage en vurdering af

dem.

I § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er

bestemt, at for de hovedkrav, der nævnes i stk. 2, den i stk. 2, 3. pkt., nævnte

rente, der først blev modtaget til inddrivelse, de opskrivningsfordringer og

renter, der nævnes i stk. 2, 7. pkt., de fordringer, der nævnes i stk. 6, og

disses renter og de i § 3 B, stk. 1, 1. og 3. pkt., nævnte gebyrer, der overdra-

ges til restanceinddrivelsesmyndigheden af fordringshaveren eller den, der

på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, indtræder forældelse tid-

ligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den, jf. dog 5. og 6. pkt. I § 18 a, stk. 7, 2. pkt., er bestemt, at for fordringer,

der ved modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden registreres i et

inddrivelsessystem, for hvilket 1. pkt. ikke finder anvendelse, indtræder for-

ældelse ligeledes tidligst 3 år efter fordringens modtagelse, jf. dog 5. og 6.

pkt. Ifølge 3. pkt. regnes fristen på 3 år fortsat fra det i 1. og 2. pkt. nævnte

modtagelsestidspunkt, selv om fordringen tilbagesendes til fordringshave-

ren eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen. I 4. pkt. er bestemt,

at hvis en fordring, der er tilbagesendt som anført i 3. pkt., atter overdrages

til restanceinddrivelsesmyndigheden, regnes fristen på 3 år fra det første

modtagelsestidspunkt. 4. pkt. gælder ifølge 5. pkt. til og med den 31. de-

cember 2024 ikke for fordringer, der ved modtagelsen registreres i restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI og andre systemer,

der i lighed med DMI ikke kan afklare, om fordringen er genfremsendt. Be-

stemmelserne i 1. og 2. pkt. omfatter ikke fordringer, for hvilke der i EU-

retten er fastsat særlige regler, der vil være til hinder for en foreløbig afbry-

delse, jf. 6. pkt.

Ordlyden i 1. pkt. har været gældende siden den 17. december 2019, og den

finder alene anvendelse for fordringer i inddrivelsessystemet PSRM, jf. be-

kendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11

og 17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler

UDKAST

om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på

samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.). Før den 17.

december 2019 fandtes bestemmelsen om foreløbig afbrydelse i § 18 a, stk.

2, som indsat ved § 1, nr. 15, i lov nr. 551 af 29. maj 2018. Det fremgik af

§ 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at for

fordringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, indtræder

forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden, jf. dog 3. og 4. pkt.

Lov nr. 551 af 29. maj 2018 bestemmer i § 11, stk. 3, 1. pkt., at § 18 a, stk.

2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved den nævnte

ændringslovs § 1, nr. 15, ikke finder anvendelse på fordringer m.v., der før-

ste gang modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før

den 1. juni 2018. For sådanne fordringer m.v. finder de hidtil gældende reg-

ler anvendelse, jf. ændringslovens § 11, stk. 3, 2. pkt. For fordringer, der

modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem DMI fra

og med den 1. juni 2018, finder § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige som affattet ved ændringslovens § 1, nr. 15, dog også an-

vendelse, selv om fordringerne første gang er modtaget til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018, jf. ændringslovens

11, stk. 3, 3. pkt. For sådanne fordringer, der modtages til og med den 31.

december 2020, gælder § 18 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige – hvorefter fristen på 3 år ved en genfremsendelse af en

fordring regnes fra det første modtagelsestidspunkt – ikke, jf. ændringslo-

vens 11, stk. 3, 4. pkt.

§ 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov nr. 551 af 29. maj 2018 blev indsat i det

fremsatte lovforslag, lovforslag nr. L 226, Folketingstidende 2017-18, A,

lovforslag nr. L 226 som fremsat, ved et ændringsforslag. Ændringen skyl-

des, at det for fordringer, der modtages i DMI, ikke vil være muligt system-

mæssigt at konstatere, om fordringen modtages første gang eller er blevet

genindsendt efter en tilbagesendelse til fordringshaver eller den, der på

vegne af denne forestår opkrævningen, hvorfor det i praksis ikke vil være

muligt at afgøre, om disse fordringer første gang er modtaget til inddrivelse

før den 1. juni 2018, jf. lovforslag nr. L 226, Folketingstidende 2017-18, B,

Betænkning, side 4.

§ 18 a, stk. 7, 5. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter

4. pkt. til og med den 31. december 2024 ikke gælder for fordringer, der ved

modtagelsen registreres i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-

system DMI og andre systemer, der i lighed med DMI ikke kan afklare, om

fordringen er genfremsendt, blev indsat ved § 1, nr. 21, i lov nr. 814 af 9.

UDKAST

juni 2020. Dermed blev perioden i § 11, stk. 3, 4. pkt., i lov nr. 551 af 29.

maj 2018 forlænget med 3 år. Formålet var ifølge Folketingstidende 2019-

20, A, L 174 som fremsat, side 16, at muliggøre en forlængelse af perioden

med systemmæssig paralleldrift.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Et af aftalepunkterne i aftalen »Initiativer til effektiv opkrævning og gælds-

inddrivelse i skattevæsenet« af 1. juni 2023 er, at der ved en udskydelse af

forældelsen af fordringer i DMI også vil være behov for at forlænge perio-

den med parallel inddrivelse i de to inddrivelsessystemer, DMI og PSRM,

og de tilknyttede regler herom, således at det vil være muligt at fortsætte

oprydningen i den fejlramte gæld helt frem til 2030.

Både §§ 18 b og 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indehol-

der bemyndigelser, der vedrører perioden med paralleldrift af to inddrivel-

sessystemer – det nye inddrivelsessystem, PSRM, og det gamle system,

DMI – samt Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38, der også in-

deholder en række fordringer, der behandles som værende under inddri-

velse, selv om de ikke er blevet overført til et af de to inddrivelsessystemer

i paralleldriften, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 162 som

fremsat, side 8. Fordringshavere, der endnu ikke er blevet tilkoblet PSRM,

vil stadig skulle bruge DMI til overdragelsen af fordringer til inddrivelse,

og DMI indeholder også en lang række fordringer, der skal retskraftvurderes

eller have fjernet datafejl. Når sidstnævnte fordringer er gjort inddrivelses-

parate, skal de konverteres til PSRM. Det samme gælder øvrige fordringer,

i takt med at deres fordringshavere tilkobles PSRM.

Ved udgangen af april 2023 var der ca. 24,3 mio. fordringer med en nominel

værdi på ca. 106,6 mia. kr. og en kursværdi på ca. 19,9 mia. kr. under ind-

drivelse i DMI.

Heraf var ca. 15 mio. fordringer med en nominel værdi på ca. 38,8 mia. kr.

og en kursværdi på ca. 6,1 mia. kr. ramt af tvivl om retskraft eller mistanke

om datafejl. En fortsat paralleldrift og administration af disse fordringer vil

afhænge af en forlængelse af de perioder, som de nuværende paralleldrifts-

regler omhandler.

En forlængelse af disse perioder i paralleldriftsreglerne har betydning for

restanceinddrivelsesmyndighedens administration af hele fordringsmassen,

herunder særligt fordringer under inddrivelse i DMI, idet de nuværende reg-

ler kun er gældende til og med den 31. december 2024.

UDKAST

Perioden med fordringer under inddrivelse i flere inddrivelsessystemer vil

strække sig over en længere periode end først antaget, og det vil være kritisk,

hvis de regler, der skal muliggøre en paralleldrift, skal udløbe ved udgangen

af 2024, idet sådanne regler også efter 2024 vil være afgørende for restan-

ceinddrivelsesmyndighedens evne til at administrere fordringer i flere ind-

drivelsessystemer, herunder i relation til dækningsrækkefølge og vurdering

af fordringer med henblik på afklaring af tvivl om retskraft eller datafejl.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at perioden i §§ 18 b og 18 c i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige forlænges med 6 år, således at perioden i begge bestemmelser

udstrækkes til at vare til og med den 31. december 2030.

Der foreslås samtidig en præcisering i § 18 b, således at det kommer til at

fremgå, at bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte regler om ind-

drivelse af udvalgte fordringer også omfatter en adgang til at fastsætte regler

om, at inddrivelsen skal kunne omfatte fordringer, der alene er udvalgt fra

et af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer.

Det skal med de foreslåede ændringer i § 18 b således være muligt for skat-

teministeren for perioden til og med den 31. december 2030 at kunne fast-

sætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer under ind-

drivelse, jf. § 4, og for fordringer, der er under opkrævning og i medfør af §

7, stk. 1, eller regler i anden lovgivning forudsættes dækket ved modregning,

om udbetaling af beløb frem for anvendelse til dækning af fordringer og om

inddrivelse af udvalgte fordringer, herunder fordringer, der alene er udvalgt

fra et af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. De regler,

der allerede er udstedt i medfør af bemyndigelsen, vil med den foreslåede

ændring således skulle kunne anvendes til og med 2030, og det vil blive

tydeliggjort, at der er hjemmel til at fastsætte regler om, at restanceinddri-

velsesmyndigheden skal kunne iværksætte inddrivelsesindsatser, der alene

omfatter fordringer i et af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-

systemer.

Det skal med den foreslåede ændring i § 18 c også være muligt for skatte-

ministeren for perioden til og med den 31. december 2030 at kunne fastsætte

regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgave med at sikre, at for-

dringer, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden eller er un-

der opkrævning og i medfør af § 7, stk. 1, forudsættes dækket ved modreg-

ning, og tilhørende renter og lignende ydelser er retskraftige og ikke ramt af

datafejl. Også her vil gælde, at de regler, der allerede er udstedt i medfør af

UDKAST

bemyndigelsen, med den foreslåede ændring vil skulle kunne anvendes til

og med 2030.

For at muliggøre en forlængelse af perioden med systemmæssig paralleldrift

foreslås det, at perioden til og med den 31. december 2024, inden for hvilken

reglen i § 18 a, stk. 7, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

– hvorefter den forældelsesmæssige tillægsfrist på 3 år i tilfælde af for-

dringshavers genfremsendelse af en fordring, der ved sin første overdragelse

til restanceinddrivelsesmyndigheden fik sin forældelse foreløbigt afbrudt

med tillægsfristen på 3 år, skal regnes fra det første modtagelsestidspunkt

hos restanceinddrivelsesmyndigheden – ikke skal gælde for fordringer, der

ved modtagelsen registreres i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivel-

sessystem DMI og andre systemer, der i lighed med DMI ikke kan afklare,

om fordringen er genfremsendt, jf. § 18 a, stk. 7, 5. pkt., forlænges med 6

år, så perioden løber til og med den 31. december 2030.

Det vil fortsat være en betingelse for anvendelsen af den 3-årige tillægsfrist,

at fordringen er retskraftig ved sin modtagelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden.

Ved at forlænge perioden med 6 år opnås overensstemmelse med perioden

med paralleldrift, der med de foreslåede ændringer i §§ 18 b og 18 c skal

kunne vare til og med den 31. december 2030.

2.3. Genindførelse af mulighed for ekstraordinær afskrivning af grup-

per af fordringer

2.3.1. Gældende ret

Efter § 18 h, stk. 10, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

kunne skatteministeren til og med den 15. april 2023 fastsætte regler om, at

restanceinddrivelsesmyndigheden for en gruppe af fordringer, der med til-

læg af renter, gebyrer og andre omkostninger er under inddrivelse, kan fo-

retage endelig afskrivning uden en vurdering af hver enkelt fordring, hvis

der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for for-

dringernes inddrivelse, eller disse oplysninger mangler, og det vil være

umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare

denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger andre

ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning. I 2. pkt. be-

stemmes, at de i stk. 4 nævnte typer af fordringer ikke omfattes af 1. pkt.

Skatteministeren kunne efter 3. pkt. til og med den 15. april 2023 desuden

fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden for grupper af til-

bagebetalingskrav inklusive eventuelle renter, gebyrer og andre omkostnin-

ger, som tilkommer restanceinddrivelsesmyndigheden, kan foretage endelig

UDKAST

afskrivning uden en vurdering af hvert enkelt tilbagebetalingskrav, hvis der

består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for tilba-

gebetalingskravenes opkrævning og inddrivelse, eller disse oplysninger

mangler, og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige om-

kostninger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller hvis

der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig af-

skrivning. Skatteministeren kunne efter 4. pkt. til og med den 15. april 2023

endvidere fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen for en gruppe af for-

dringer bestående af skatter og afgifter m.v. med tillæg af renter, gebyrer og

andre omkostninger kan foretage endelig afskrivning uden en vurdering af

hver enkelt fordring, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige om-

kostninger for Skatteforvaltningen at gennemføre opkrævning, eller hvis der

foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskriv-

ning. Ifølge 5. pkt. kunne der efter 4. pkt. ikke fastsættes regler om afskriv-

ning af fordringer som nævnt i stk. 4, som opkræves af Skatteforvaltningen,

og det kan fastsættes, at afskrivningen kan være begrænset til alene at om-

fatte renter, gebyrer eller andre omkostninger.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Et af aftalepunkterne i aftalen »Initiativer til effektiv opkrævning og gælds-

inddrivelse i skattevæsenet« af 1. juni 2023 er en genindførelse af den sær-

lige hjemmel til at kunne afskrive grupper af gældsposter uden at skulle vur-

dere de almindelige afskrivningsbetingelser i forhold til hver enkelt gælds-

post og skyldner. Der er tale om bestemmelsen i § 18 h, stk. 10, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 18 h i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blev indsat i loven ved

lov nr. 258 af 10. april 2018, der hviler på lovforslag nr. L 148, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, A, L 148 som fremsat. Af lovforslaget fremgår i de

almindelige bemærkninger, at det med baggrund i »Aftale om styrkelse af

den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017 foreslås, at bemyndigelsen

skal gælde i en 5-årig periode. Det anføres endvidere, at dette vil indebære,

at en bekendtgørelse, der udmønter skatteministerens bemyndigelse, skal

være udstedt senest den 1. april 2023. Det fremgår endvidere, at bemyndi-

gelsen først vil blive anvendt efter orientering af Finansudvalget.

I det vedtagne lovforslag er datoen ændret til den 15. april 2023 som følge

af et ændringsforslag, som skatteministeren den 12. marts 2018 stillede til

2.-behandlingen, og som også indeholdt en udskydelse af ikrafttrædelsen til

den 15. april 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, B, Betænkning, pkt. 4.

UDKAST

Oprydningen i fordringsmassen hos Skatteforvaltningen, herunder restance-

inddrivelsesmyndigheden, vil fortsætte i de kommende år, og der vil derfor

være behov for fortsat at kunne afskrive grupper af fejlramte fordringer i de

tilfælde, hvor stærke grunde taler for at afskrive fordringerne frem for at

forsøge at udbedre de konstaterede fejl. Der er derfor behov for at genind-

føre en hjemmel for Skatteforvaltningen, herunder restanceinddrivelses-

myndigheden, til at kunne foretage en ekstraordinær afskrivning af grupper

af fordringer, der er ramt af datafejl m.v. Den foreslåede udskydelse af for-

ældelsen og forlængelse af perioden med systemmæssig paralleldrift hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden til 2030 bør ledsages af en tilsvarende for-

længelse af perioden, i hvilken der skal kunne foretages ekstraordinær af-

skrivning af grupper af fejlramte fordringer.

For at sikre en hensigtsmæssig og smidig oprydning bør reglen have samme

anvendelsesområde som de gældende regler for afskrivning. Det betyder, at

der ligesom ved afskrivning efter § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige også gives mulighed for at afskrive fordringer, der på grund af

hensynet til retsfølelsen var undtaget fra anvendelsesområdet i den tidligere

afskrivningsregel i § 18 h, stk. 10. Det drejer sig om bøder og andre krav,

der vedrører strafbare handlinger.

Dette skal bl.a. ses på den baggrund, at der siden ikrafttrædelsen af den op-

rindelige afskrivningsbestemmelse er gennemført en betydelig oprydnings-

indsats i Rigspolitiets ældre gældsposter (politibøder og straffesagsomkost-

ninger m.v.), som har været omfattet af de overførsler af gældsposter, der

ad flere omgange er sket fra det gamle inddrivelsessystem, DMI, til det nye

inddrivelsessystem, PSRM. Herudover var Rigspolitiet en af de første of-

fentlige fordringshavere, der blev tilsluttet PSRM, hvilket betyder, at det bør

kunne lægges til grund, at der siden denne tilslutning alene overføres politi-

bøder m.v., der er inddrivelsesparate.

Fortrinsberettigede kommunale fordringer bør også kunne afskrives efter

den særlige afskrivningsregel i § 18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Derimod skal det fortsat ikke være muligt at afskrive pri-

vate underholdsbidrag, udenlandske fordringer, toldkrav og andre krav, der

på grund af EU-retlige bindinger ikke bør afskrives.

Der er desuden behov for en smidig og enkel procedure for gennemførelsen

af sådanne afskrivninger, hvorfor afskrivninger bør kunne foretages, uden

at skatteministeren forinden skal fastsætte regler herom.

Det findes ikke nødvendigt fortsat at skulle orientere Finansudvalget, inden

der gennemføres afskrivning. Finansudvalget har efter den tidligere ordning

UDKAST

ikke skullet godkende en påtænkt afskrivning, men blot tage imod oriente-

ringen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at hjemlen i § 18 h, stk. 10, til ekstraordinær afskrivning af

grupper af fordringer genindføres i ændret form. Ændringerne består i to

ting.

For det første foreslås det, at hjemlen til afskrivning skal løbe til og med den

31. december 2030, således at der vil være overensstemmelse med »udløbs-

datoen« for bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 18 b og 18 c, der også har

oprydning som et af formålene og med dette lovforslag foreslås at skulle

kunne anvendes for perioden til og med den 31. december 2030.

For det andet foreslås det, at både restanceinddrivelsesmyndigheden og

Skatteforvaltningen som fordringshaver til og med den 31. december 2030

selv skal kunne vælge at afskrive grupper af fordringer, hvis de betingelser,

der er fastsat i § 18 h, stk. 10, og foreslås uændret at skulle gælde, er opfyldt,

dvs. at restanceinddrivelsesmyndigheden bl.a. skal kunne afskrive grupper

af fordringer, hvis der består tvivl om rigtigheden af de oplysninger, der er

nødvendige for fordringernes inddrivelse, eller disse oplysninger mangler,

og det vil være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostnin-

ger at afklare denne tvivl eller fremskaffe oplysningerne, eller hvis der fo-

religger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig afskrivning,

ligesom Skatteforvaltningen i sin egenskab til fordringshaver skal kunne af-

skrive grupper af fordringer, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæs-

sige omkostninger for Skatteforvaltningen at gennemføre opkrævning, eller

hvis der foreligger andre ganske særlige grunde til at gennemføre endelig

afskrivning.

Det foreslås også, at der efter § 18 h, stk. 10, ikke skal kunne ske afskrivning

af private underholdsbidrag, toldkrav, udenlandske fordringer og fordringer,

der opkræves af Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen, samt af renter, der

er påløbet disse krav. Derimod vil de øvrige fordringstyper, der anføres i §

18 h, stk. 4, dvs. bøder, tvangsbøder, erstatningskrav og sagsomkostninger

fastslået eller fastsat ved afgørelse i straffesag, afsoningsomkostninger, kon-

fiskationskrav, offerbidrag og fortrinsberettigede kommunale fordringer,

kunne afskrives efter § 18 h, stk. 10.

Som begrundelse for friholdelsen af fordringer, der opkræves af Land-

brugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen, fra den ekstraordinære afskrivning efter

§ 18 h, stk. 1 og 10, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anføres i

lovforslag nr. L 148, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 148 som fremsat,

UDKAST

side 7, at EU-retlige bindinger betyder, at der ikke kan ske afskrivning af

tilbagebetalingskrav bestående af tilskud udbetalt under tre forskellige EU-

fonde, nemlig Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og

Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Disse tilbagebetalingskrav er

overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden af NaturErhvervstyrelsen,

som den 1. februar 2017 skiftede navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,

der med virkning fra den 24. november 2017 blev opdelt i Landbrugsstyrel-

sen og Fiskeristyrelsen. I forbindelse med overdragelsen til restanceinddri-

velsesmyndigheden er det ikke blevet specificeret, om der er tale om natio-

nale krav, medfinansierede EU-krav eller rene EU-krav, hvorfor det ikke

uden en manuel vurdering vil være muligt at skelne mellem de enkelte for-

dringstyper.

Med forslaget vil Skatteforvaltningen, herunder restanceinddrivelsesmyn-

digheden, bibeholde et vigtigt – og forbedret – oprydningsværktøj i den fort-

satte indsats for at gøre den fejlramte fordringsmasse opkrævnings- og ind-

drivelsesparat.

Det foreslås, at en ekstraordinær afskrivning ikke skal forudsætte en forud-

gående orientering af Finansudvalget, dvs. modsat den tidligere ordning.

2.4. Fordringskompleks for fordringer i inddrivelsessystemet DMI

2.4.1. Gældende ret

Fordringer på penge forældes efter forældelsesloven, medmindre andet føl-

ger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens

§ 1.

Ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristerne fra det tid-

ligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen

opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af stk. 2 fremgår,

at hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden

for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra be-

talingsfristens udløb.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, medmindre andet følger af andre

bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

I forældelseslovens § 5, stk. 1, er det bestemt, at forældelsesfristen er 10 år,

1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registre-

ret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er

anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet

af fogedretten eller anden bindende afgørelse.

UDKAST

Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykke-

ligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse, jf. forældelseslovens

§ 15. Derudover kan forældelsen afbrydes, ved at fordringshaveren foreta-

ger retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, beta-

lingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende

afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse

skridt inden for rimelig tid, jf. § 16, stk. 1. Forældelse kan ifølge § 17, stk.

1, også afbrydes af fordringshaver ved indgivelse af en på fordringen støttet

konkursbegæring eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller ved

anmeldelse af fordringen i bl.a. et konkursbo eller til rekonstruktøren i for-

bindelse med rekonstruktionsbehandling eller i forbindelse med indledning

af gældsaneringssag. Desuden afbrydes forældelsen ved indgivelse af an-

modning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet in-

den for rimelig tid, jf. § 18, stk. 1. Foretages udlæg af en pantefoged, afbry-

des forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse, jf. stk. 2. Bestemmel-

sen i stk. 1 finder ifølge stk. 3 tilsvarende anvendelse ved 1) indgivelse af

anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest, 2) fremsættelse af krav

for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og 3) indgivelse af anmod-

ning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med

ejendomsforbehold. Forældelsen afbrydes også ved restanceinddrivelses-

myndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i

løn m.v. eller modregning, jf. stk. 4.

Afbrydelsen indebærer, at der løber en ny forældelsesfrist fra de tidspunkter,

der fastsættes i forældelseslovens § 19.

Sker afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse af forpligtelsen, regnes den

nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen, jf. § 19, stk. 2. Sker afbry-

delsen ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, regnes den nye

frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes

af fogedretten, eller anden afgørelse træffes, jf. § 19, stk. 3. Er fordringen

anerkendt i et konkurs- eller dødsbo eller i vedtagen tvangsakkord eller af-

sagt gældssaneringskendelse, regnes den nye frist fra boets slutning, tvangs-

akkordens vedtagelse eller gældssaneringskendelsens afsigelse, jf. § 19, stk.

4. Er afbrydelse sket ved pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning,

jf. § 18, stk. 2, regnes den nye forældelsesfrist fra udlægsforretningens af-

slutning, jf. § 19, stk. 6, 1. pkt.

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse,

jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træf-

fes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt,

da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt. Er

UDKAST

forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18,

stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om mod-

regning træffes, jf. § 19, stk. 6, 3. pkt.

Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til at kræve opfyldelse, jf.

forældelseslovens § 23, stk. 1. Ved forældelse af hovedfordringen bortfalder

også krav på rente og lignende ydelse, jf. stk. 2, der omhandler den såkaldte

accessoriske forældelse.

Til frister medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen

regnes, jf. forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. I mangel af tilsvarende dag

udløber fristen den sidste dag i måneden, jf. 2. pkt. Udløber forældelsesfri-

sten i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller 31. decem-

ber, udstrækkes fristen til førstkommende hverdag, jf. § 27, stk. 2.

Med § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev der med § 18 a,

stk. 2-6, indført regler om et forældelsesmæssigt fordringskompleks for at

løse restanceinddrivelsesmyndighedens problem med forældelseshåndterin-

gen for bl.a. fordringer, der efter modtagelsen til inddrivelse måske opskri-

ves, hvorved de enkelte delfordringer med de dagældende regler ville få for-

skellige forældelsestidspunktet, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslag nr. L 26, jf. Folke-

tingstidende 2019-20, A, L 26 som fremsat, side 13 ff.

I § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår,

at et hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter, der alle er under inddri-

velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, i relation til forældelse udgør

et fordringskompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato, uan-

set om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter op- eller nedskri-

ves, efter at de er kommet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden. Forældelsesdatoen for fordringskomplekset er den til enhver tid

gældende forældelsesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddri-

velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 2. pkt. Er hovedkravet ned-

bragt til nul i opkrævningsfasen, er forældelsesdatoen for fordringskom-

plekset forældelsesdatoen for den af rentefordringerne, der først blev mod-

taget til inddrivelse, jf. 3. pkt. Forældelsen kan efter modtagelse af hoved-

kravet til inddrivelse afbrydes for hele fordringskomplekset, hvis afbrydel-

sen omfatter hovedkravet, jf. 4. pkt. Er hovedkravet nedbragt til nul, herun-

der ved indfrielse, nedskrivning eller afskrivning, medfører en afbrydelse af

forældelsen for en tilhørende rente, der er under inddrivelse, en afbrydelse

af forældelsen for hele fordringskomplekset, jf. 5. pkt. Opskrives hovedkra-

vet ved overdragelse af en opskrivningsfordring, eller overdrages yderligere

tilhørende renter, anvendes som forældelsesdato for fordringskomplekset

UDKAST

den ved opskrivningsfordringens eller de yderligere tilhørende renters mod-

tagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden gældende forældelsesdato for

fordringskomplekset, jf. 6. pkt. Er fordringskomplekset under inddrivelse

nedbragt til nul, herunder ved indfrielse, nedskrivning eller afskrivning, og

modtager restanceinddrivelsesmyndigheden herefter en opskrivningsfor-

dring, en eller flere opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelsesrenter

eller en opskrivning af opkrævningsrenter eller genindsendte inddrivelses-

renter ved overdragelse af en eller flere nye renter, får fordringskomplekset

bestående af opskrivningsfordringen respektive den eller de overdragne ren-

ter den forældelsesdato, der følger af stk. 4 sammenholdt med stk. 7, jf. 7.

pkt. Består fordringskomplekset i det tilfælde, der nævnes i 7. pkt., tillige af

en opskrivningsfordring til et hovedkrav, afbrydes forældelsen for for-

dringskomplekset alene, hvis opskrivningsfordringen får sin forældelse af-

brudt, jf. 8. pkt. Hvis en eller flere renter, der i medfør af § 3 B, stk. 1, 1.

pkt., skal behandles som selvstændige hovedkrav med hensyn til forældelse

eller i medfør af en beslutning truffet i henhold til § 3 D, stk. 1, skal behand-

les som selvstændige hovedkrav, i restanceinddrivelsesmyndighedens ind-

drivelsessystem er registreret som én rentefordring, udgør den registrerede

rentefordring hovedkravet i et fordringskompleks efter 1. pkt., hvor foræl-

delsesdatoen for fordringskomplekset er den forældelsesdato, der gælder for

renten eller renterne i den registrerede rentefordring, eller den tidligste for-

ældelsesdato, hvis den registrerede rentefordring indeholder flere renter

med forskellige forældelsesdatoer, jf. 9. pkt. Det hovedkrav og de renter, der

nævnes i § 3 B, stk. 1, 2. pkt., og de gebyrer, der som følge af en beslutning

truffet i medfør af § 3 D, stk. 1, skal behandles som selvstændige hovedkrav,

med tilhørende renter udgør et fordringskompleks efter 1. pkt., jf. 10. pkt.

I § 18 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det

bestemt, at hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver en dækning el-

ler afskrivning af en fordring under inddrivelse, gælder for fordringskom-

plekset, jf. stk. 2, den forældelsesdato, der var gældende på datoen for den

dækning eller afskrivning (virkningstidspunktet), der giver anledning til op-

hævelsen. En afbrydelse af fordringskompleksets forældelse, der er sket ef-

ter virkningstidspunktet i 1. pkt., men inden ophævelsen efter 1. pkt., bort-

falder ved ophævelsen, men forældelse af fordringskomplekset indtræder

tidligst 6 måneder efter ophævelsen, jf. 2. pkt.

Reglen i § 18 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om-

handler såkaldte interne opskrivninger, der bl.a. sker ved en indeholdelses-

pligtig arbejdsgivers korrektion af et beløb, der er indberettet til indkomst-

registeret og af restanceinddrivelsesmyndigheden delvist er anvendt til dæk-

ning af fordringer i overensstemmelse med § 4, inden korrektionen fandt

UDKAST

sted. Der kan også være tale om en afskrivning, der er foretaget af restance-

inddrivelsesmyndigheden, efter at skyldner fik en gældssanering, der helt

eller delvist nedsatte fordringen, men siden hen ophæves efter konkurslo-

vens § 229, f.eks. som følge af skyldnerens svig under gældssaneringssagen.

Fordringen vil da helt eller delvist skulle opskrives af restanceinddrivelses-

myndigheden.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det

bestemt, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden er forældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom un-

der inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere

forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt

i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog § 18 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige.

For private underholdsbidrag og regioners og kommuners privatretlige for-

dringer gælder dog den forældelsesfrist, der var gældende ved fordringens

modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller som under inddri-

velsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden måtte blive opnået efter foræl-

delseslovens § 5, stk. 1, jf. § 18 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Denne forældelsesfrist gælder også for tilhørende renter

under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 3. pkt.

I § 18 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det

bestemt, at hvis et hovedkrav og dets tilhørende rente eller renter tilbage-

sendes til fordringshaveren eller den, der på dennes vegne opkræver fordrin-

gen, vil den forældelsesdato, der var gældende ved tilbagesendelsen, jf. stk.

2 og 3, fortsat være gældende, medmindre fordringshaveren eller den, der

på dennes vegne opkræver fordringen, i medfør af forældelsesloven eller

andre forældelsesregler får udskudt forældelsesdatoen. Er forældelsesfristen

efter tilbagesendelsen blevet forlænget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, fin-

der stk. 4, 1. pkt., kun anvendelse, hvis forældelsen afbrydes for fordrings-

komplekset, efter at dette på ny er modtaget til inddrivelse hos restanceind-

drivelsesmyndigheden, jf. 18 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Genoverdrages hovedkravet til restanceinddrivelsesmyn-

digheden med en forældelsesdato, som er senere end 3 år fra den dato, hvor

hovedkravet på ny modtages til inddrivelse, finder stk. 4, 1. pkt., dog anven-

delse, således at forældelsesfristen på 3 år skal regnes fra denne modtagel-

sesdato. 2. og 3. pkt. gælder ikke for fordringer omfattet af stk. 4, 2. pkt., jf.

3. pkt.

UDKAST

I § 18 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt,

at stk. 2-5 hverken gælder for bøder eller for udenlandske fordringer, for

hvilke en international overenskomst eller konvention vil være til hinder for

en sådan anvendelse.

I § 9, stk. 2, i lov nr. 1110 af 13. november 2019 er det bestemt, at skattemi-

nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-

20, og §§ 3-8 og herunder kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på

forskellige tidspunkter. I § 9, stk. 3, er det bestemt, at skatteministeren kan

fastsætte regler om, hvornår § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, finder anvendelse

for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer, og herunder kan bestemme, at reglerne finder anvendelse

fra forskellige tidspunkter. Ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december

2019 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11 og 17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring

af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og for-

skellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, mod-

regning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og

afskrivning, retsafgift m.v.), der trådte i kraft den 17. december 2019, blev

bl.a. § 1, nr. 18, i lov nr. 1110 af 13. november 2019 om fordringskomplek-

set sat i kraft, og i bekendtgørelsens § 2 er det bestemt, at bl.a. reglerne om

fordringskomplekset fra ikrafttrædelsen finder anvendelse for fordringer un-

der inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem