SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 194
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 194

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 30-06-23

J.nr.2022 - 15454

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven,

skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven

(Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhø-

jelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

§1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, § 1 i

lov nr. 2610 af 28. december 2021, § 351 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og

senest ved § 43 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 4, litra a

indsættes efter ”hvor pensionsudbeta-

lingsalderen nås,”: ” jf. dog § 17 B,”.

§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

”hvor den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen,”: ”jf. dog § 17 B,”.

§ 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

”hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen,”: ”jf. dog § 17 B,”.

Efter § 17 A indsættes i

kapitel 2:

”§ 17 B.

Uanset pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf. § 1 a, har

en nyoprettet pensionsordning samme aldersgrænse for udbetaling som den

af pensionsopsparerens eksisterende pensionsordninger i samme pensions-

institut, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling.”

§ 24

ændres ”tilbagebetaling efter” til: ”afgiftsfri tilbagebetaling efter §

22 E eller".

§ 29, stk. 4,

indsættes efter ”at den forsikrede eller medlemmet har nået

pensionsudbetalingsalderen,”: ”jf. dog § 17 B,”.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven, dødsboskatteloven og kulbrinteskatteloven (Klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder og forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år m.v.)

UDKAST

§ 29 A, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter ”de nævnte pensionskasser”: ”i

overensstemmelse med udbetalingsvilkårene”.

§ 29 A, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter ”medlemmet har nået pensionsud-

betalingsalderen,”: ”jf. dog § 17 B,”.

§ 42 A

affattes således:

”§ 42 A.

Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i §§ 41 eller 41 A af en

ordning til en anden ordning for samme person eller en ægtefælle efter ud-

lodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes den afgivende ordnings alders-

grænse for påbegyndelse af udbetaling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved overførsel til en ordning med højere aldersgrænse for påbegyn-

delse af udbetaling end den afgivende ordning er det en betingelse for at

opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, at overførslen sker senest 12 måneder

efter, at den modtagende ordning er oprettet, jf. dog 2. pkt. Er der tale om

en overførsel fra en arbejdsgiveradministreret ordning, skal overførslen ske

senest 36 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet. Det er end-

videre en betingelse for at opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, for overførs-

ler fra ordninger med lavere aldersgrænse end den modtagende ordning, at

der ikke tidligere er overført midler til den modtagende ordning efter §§ 41

eller 41 A.

Stk. 3.

Aldersgrænsen for påbegyndelse af udbetaling for den afgivende ord-

ning opretholdes tilsvarende, jf. stk. 1, ved overførsel af midler fra en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger til en pensionsordning i et pengein-

stitut, uanset at der ikke er tale om en overførsel som nævnt i §§ 41 og 41

A, hvis betingelserne i stk. 1 og 2 i øvrigt er opfyldt.”

§2

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som

ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023 og §

12 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 8 c, stk. 2,

ændres ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 10, stk. 4”.

§ 10, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

”For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grund-

beløb 39.350 kr. (2010-niveau).”

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

UDKAST

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk.

4, 1. pkt., og

stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres ”stk. 1 og 2” til:

”stk. 1”.

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres ”stk. 3” til: ”stk. 2”.

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”§ 10, stk. 6” til: ”§ 10, stk. 5”.

§3

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.

902 af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 331 af 28. marts 2023, § 3 i lov nr. 489 af

15. maj 2023 og § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 foretages følgende

ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter ”omfattet af 53 A, stk. 4,”: ”præmier

og bidrag til pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslo-

vens § 53 A og tilbagebetalinger til en arbejdsgiver af sådanne bidrag og

præmier,”.

§ 11, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter ”§ 53 A, stk. 1 og 3,”: ”indbetalinger

til pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

samt tilbagebetalinger til en arbejdsgiver af sådanne indbetalinger,”.

§ 54, stk. 2,

ændres ”pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt.” til:

”pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 9. pkt.”

§4

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende æn-

dring:

§ 9, stk. 1, nr. 5, § 22, stk. 1, nr. 5,

§ 62, stk. 3,

indsættes efter ”§ 9

J”: ”, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K”.

§5

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 16. september 2021,

som ændret ved § 12 i lov nr. 502 af 16. maj 2023, foretages følgende æn-

dring:

UDKAST

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

§§ 2 og 5 har virkning fra og med indkomståret 2023.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-

komstårene 2023 og 2024 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat kor-

rigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023 og 2024,

der følger af denne lovs §§ 2 og 5.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. 3 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de

oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025,

og de oplysninger vedrørende indkomståret 2024, der foreligger pr. 1. maj

2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fleksibel mulighed for at oprette nye pensionsordninger i samme pen-

sionsinstitut med samme ret til lavere aldersgrænse for udbetaling

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Klare regler for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbetaling bevares

ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning til en ordning i et andet

pensionsinstitut

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Beregning af jobfradrag for afdøde

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Aftale om finansloven for 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radi-

kale Venstre og Dansk Folkeparti blev det aftalt at sætte personfradraget for

unge under 18 år op til satsen for personer over 18 år, således at størrelsen

af personfradraget er uafhængigt af alder. Af aftaleteksten fremgår det, at

aftalepartierne er enige om at forhøje personfradraget for unge under 18 år

til 48.000 kr. Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre denne forhø-

jelse af personfradraget for personer under 18 år.

Lovforslaget har desuden til formål at skabe klarhed om reglerne for beva-

relse af en lavere pensionsudbetalingsalder. Pensionsudbetalingsalderen er

det tidligste tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales rettidigt og dermed

uden afgift for at hæve pensionen før tid. Udbetalingsalderen er siden 2007

gradvist blevet ændret fra fast at være 60 år til nu at være 3 år før folkepen-

sionsalderen. Forhøjelserne har imidlertid kun virkning for pensionsordnin-

ger oprettet efter forhøjelserne, og en lavere udbetalingsalder kan derfor ta-

ges med ved overførsel af en eksisterende ordning til en nyoprettet ordning.

Reglens rækkevidde har dog givet anledning til usikkerhed, og der har bl.a.

været tvivl om, at udbetalingsalderen bevares ved overførsel af pensions-

ordninger i forbindelse med jobskifte efter reglerne i pensionsbranchens

Jobskifteaftale.

Med lovforslaget foreslås det at skabe klare regler og tidsfrister for, hvordan

aldersgrænsen for udbetaling bevares, når en pensionsordning overføres til

UDKAST

en anden ordning, f.eks. i forbindelse med et jobskifte. Dermed understøttes,

at overførselsreglen bruges i forbindelse med jobskifte, som det oprindeligt

var tiltænkt.

Derudover har der vist sig et behov for at skabe klarhed om de fleksible

muligheder for oprettelse af nye pensionsordninger med samme alders-

grænse for udbetaling, som man har i sine eksisterende ordninger i samme

institut. Behovet gælder navnlig i forhold til aldersopsparing, idet mang-

lende klarhed om, at en lavere udbetalingsalder opretholdes for en aldersop-

sparing, der oprettes i tilknytning til eksempelvis en pensionsordning med

løbende udbetalinger med lavere udbetalingsalder, vil svække aldersopspa-

ringens evne til at håndtere det såkaldte samspilsproblem, som stod centralt

i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 mellem den daværende

regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti. I aftalen omtales aldersopsparing som en hjørnesten i

håndteringen af det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet skyldes

primært et samspil mellem private indkomster og offentlige pensioner, hvor

udbetalinger fra pensionsordninger medfører en indkomstaftrapning af of-

fentlige pensionsydelser. Indkomstaftrapningen betyder, at én krones ekstra

udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til mindre end én krones

indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres. Aldersopspa-

ring er i det lys en attraktiv opsparingsform, fordi udbetalinger af aldersop-

sparing ikke medfører indkomstaftrapning af folkepensionen eller andre of-

fentlige ydelser.

Hvis ikke pensionskunder med ro i sindet kan omlægge til aldersopsparinger

uden forhøjelse af pensionsudbetalingsalderen, vil disse pensionskunders

incitament til at anvende aldersopsparingen – og dermed også aldersopspa-

ringens evne til at løse samspilsproblemet – blive svækket.

Endelig foreslås enkelte mindre justeringer af skatteindberetningsloven og

et par mindre ændringer af pensionsbeskatningsloven, dødsboskatteloven og

kulbrinteskatteloven af teknisk karakter, herunder hvordan jobfradrag for

afdøde beregnes.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fleksibel mulighed for at oprette nye pensionsordninger i samme

pensionsinstitut med samme ret til lavere aldersgrænse for udbetaling

2.1.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 1 a er pensionsudbetalingsalderen som

udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Pensionsudbetalingsalderen er det tidligste rettidige udbetalingstidspunkt

UDKAST

for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dvs.

bl.a. livsvarige livrenter, ratepensioner, aldersopsparinger og kapitalpensio-

ner. Skatterådet kan dog have godkendt en lavere udbetalingsalder, ligesom

pensionsordninger normalt også vil kunne påbegyndes udbetalt ved invali-

ditet m.v.

Rettidige pensionsudbetalinger fra livsvarige livrenter og ratepensioner be-

skattes som personlig indkomst, mens der af pensionsudbetalinger i utide

betales afgift på 60 pct.

Af rettidige pensionsudbetalinger fra kapitalpension betales der som ud-

gangspunkt en afgift på 40 pct., mens der af pensionsudbetalinger i utide

betales afgift på 52 pct.

Af rettidige pensionsudbetalinger fra aldersopsparing betales hverken skat

eller afgift, mens der af pensionsudbetalinger i utide betales afgift på 20 pct.

Pensionsudbetalingsalderen er over de seneste to årtier blevet forhøjet flere

gange. I 2007 blev pensionsudbetalingsalderen ændret fra en fast alder på

60 år til at følge efterlønsalderen. I 2012 blev pensionsudbetalingsalderen

ændret til 5 år før folkepensionsalderen, og i 2017 blev den ændret til 3 år

før folkepensionsalderen. Nyoprettede pensionsordninger vil som udgangs-

punkt blive oprettet med en aldersgrænse for udbetaling, som er lig med

pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslo-

vens § 1 a, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

I de fleste firmapensionsordninger, som tegnes af en virksomhed for virk-

somhedens ansatte med et pensionsinstitut, og arbejdsmarkedspensionsord-

ninger, som udspringer af en arbejdsmarkedsoverenskomst inden for et be-

stemt område, anvendes den indbetalte præmie fra arbejdsgiveren til pensi-

onsinstituttet til henholdsvis køb af forsikringsdækninger, betaling af om-

kostninger og til opsparing til pension på vegne af arbejdstageren.

Det er ofte forekommende, at opsparingspræmien, dvs. den del af indbeta-

lingen, der er tilbage efter omkostninger og køb af forsikringsdækningerne,

fordeles efter nærmere aftale på en række forskellige kapital-, rate- og ren-

teprodukter, som herefter samlet set udgør arbejdstagerens ”pensionsord-

ning” ved pensionsudbetalingsalderen.

UDKAST

På tilsvarende måde kan en privattegnet pensionsordning i et livsforsik-

ringsselskab tegnes således, at forsikringsaftalen også omfatter flere forskel-

lige forsikringsprodukter alt efter den enkeltes behov.

Indeholder aftalegrundlaget, f.eks. en fælles police, flere forskellige forsik-

ringsprodukter, der hver især opfylder kravene til en bestemt pensionsform,

skal hvert enkelt forsikringsprodukt behandles som én selvstændig pensi-

onsordning i pensionsbeskatningslovens forstand, og hver nyoprettet pensi-

onsordning under den fælles police m.v. vil som udgangspunkt blive oprettet

med en aldersgrænse for udbetaling, som er lig med pensionsopsparerens

pensionsudbetalingsalder, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt

af Skatterådet, eller nyoprettelsen sker som led i en skattefri overførsel efter

reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, hvorved en lavere

pensionsudbetalingsalder opretholdes, jf. pensionsbeskatningslovens § 42

Efter disse regler er det herved en forudsætning for at kunne videreføre en

lavere udbetalingsalder til en nyoprettet ordning, at der sker overførsel af

pensionsmidler fra den eksisterende pensionsordning til den nyoprettede

pensionsordning uden skattemæssige konsekvenser, dvs. i medfør af pensi-

onsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.

Efter § 41 kan midler fra en livsvarig livrente overføres skattefrit til en anden

livsvarig livrente, midler fra en ratepension kan overføres skattefrit til en

anden ratepension eller en livsvarig livrente, mens midler fra en kapitalpen-

sion kan overføres skattefrit til en anden kapitalpension, en ratepension eller

en livsvarig livrente. Efter § 41 A behandles en hel eller delvis konvertering

af en kapitalpension til en aldersopsparing ikke som en ud- og indbetaling.

Det samme er tilfældet for en overførsel af en aldersopsparing til en anden

aldersopsparing.

Midler fra en ratepension med en aldersgrænse for udbetaling på folkepen-

sionsalderen minus 5 år kan således anvendes til at oprette en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger med samme aldersgrænse, fordi midlerne

kan overføres skattefrit. Tilsvarende kan en aldersopsparing, som er oprettet

ved hel eller delvis konvertering af en kapitalpension med aldersgrænse for

udbetaling på folkepensionsalderen minus 5 år, udbetales fra samme tids-

punkt. Det samme gælder, hvis midler fra en aldersopsparing anvendes til

at oprette en anden aldersopsparing.

UDKAST

Derimod fremgår det ikke direkte af reglerne, at en lavere udbetalingsalder

opretholdes eksempelvis for en aldersopsparing, der oprettes i tilknytning til

eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere ud-

betalingsalder. Det samme gælder en ratepension, der oprettes i tilknytning

til en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere udbetalingsal-

der. Det bemærkes i den forbindelse, at det i mange overenskomster er en

del af overenskomstgrundlaget, at den månedlige indbetaling til livsvarig

livrente helt eller delvist kan omlægges til ratepension eller aldersopsparing.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den fore slåede ordning

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik i 2017 Aftale om flere år på arbejds-

markedet. Med aftalen blev beløbsgrænsen for indbetalinger til aldersopspa-

ring gjort aldersbetinget med det formål at øge incitamentet til opsparing

sidst i arbejdslivet. I aftalen omtales aldersopsparing som en hjørnesten i

håndteringen af det såkaldte samspilsproblem. Bl.a. fremgår følgende:

”Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes ordningen i hø-

jere grad den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed

sikres tilskyndelsen til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor

samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og

hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig til-

bagetrækning fra arbejdsmarkedet.”

Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem private indkomster

og offentlige pensioner, hvor udbetalinger fra pensionsordninger medfører

en indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaftrapningen

betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører

til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner

reduceres. Aldersopsparing er i det lys en attraktiv opsparingsform, fordi

udbetalinger af aldersopsparing ikke medfører indkomstaftrapning af folke-

pensionen eller andre offentlige ydelser.

Hvis ikke pensionskunder, der har pensionsordninger med lav udbetalings-

alder, kan omlægge til aldersopsparinger uden, at de i så fald skal oprettes

med en højere pensionsudbetalingsalder, vil disse pensionskunders incita-

ment til at anvende aldersopsparingen blive svækket. Uden klare regler for,

at en lavere udbetalingsalder opretholdes for en aldersopsparing, der opret-

tes i tilknytning til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalin-

ger med lavere udbetalingsalder, vil det svække aldersopsparingens evne til

at håndtere det ovenfor omtalte samspilsproblem.

UDKAST

Det foreslås på denne baggrund i pensionsbeskatningsloven at indføre så-

danne klare regler for, at pensionskunder med en pensionsordning med lav

udbetalingsalder kan nyoprette en pensionsordning i samme pensionsinstitut

med samme udbetalingsalder som den bestående ordning. Det foreslås såle-

des indsat en regel om, at hvis man i sit pensionsselskab har en pensions-

ordning med en lavere udbetalingsalder, f.eks. folkepensionsalderen minus

5 år, kan man i dette selskab til hver en tid oprette en hvilken som helst

pensionstype med samme udbetalingsalder.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om fleksibel mulighed

for at oprette nye pensionsordninger med samme ret til lavere aldersgrænse

henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Klare regler for, hvordan en lavere aldersgrænse for udbetaling

bevares ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning til en ord-

ning i et andet pensionsinstitut

2.2.1. Gældende ret

Pensionsordninger vil som udgangspunkt blive oprettet med en alders-

grænse for udbetaling, som er lig med pensionsopsparerens pensionsudbe-

talingsalder på oprettelsestidspunktet.

Pensionsudbetalingsalderen er over de seneste 15 år blevet forhøjet flere

gange. I 2007 blev pensionsudbetalingsalderen ændret fra en fast alder på

60 år til at følge efterlønsalderen i lov arbejdsløshedsforsikring. I 2012 blev

pensionsudbetalingsalderen ændret til at følge folkepensionsalderen i lov

om social pension – først til 5 år før folkepensionsalderen og fra 2017 til 3

år før folkepensionsalderen. Det bemærkes dog, at Skatterådet for særlige

virksomheder og medarbejdergrupper kan have godkendt en lavere pensi-

onsudbetalingsalder.

Der findes dog muligheder for at videreføre en lavere aldersgrænse for ud-

betaling fra en eksisterende til en nyoprettet pensionsordning.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, at aldersgrænser for udbe-

taling opretholdes ved hel eller delvis overførsel som nævnt i pensionsbe-

skatningslovens §§ 41 eller 41 A af en ordning til en nyoprettet ordning for

samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af pensionsbe-

skatningslovens § 30, stk. 2.

Det er herved en forudsætning for at kunne videreføre en lavere udbetalings-

alder, at overførslen af pensionsmidler fra den eksisterende pensionsordning

UDKAST

til den nyoprettede sker skattefrit, dvs. i medfør af pensionsbeskatningslo-

vens § 41 eller § 41 A. For en nærmere gennemgang af reglerne for skattefri

overførsel og opretholdelse af pensionsudbetalingsalder i forbindelse her-

med henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om en overførsel til en nyoprettet ordning, når der faktisk sker

overførsel af et beløb til en ordning, der er oprettet som led i aftalen om

overførsel af en bestående ordning.

Det er således ikke muligt med skattemæssig virkning at overføre en ”tom”

pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, hvor der

enten aldrig har været indbetalt på, eller hvor et tidligere indestående er ble-

vet brugt op til betaling af omkostninger m.v.

Hvis der derimod er et positivt beløb på den bestående pensionsordning,

således at den ikke er ”tom”, vil en lavere pensionsudbetalingsalder kunne

opretholdes efter overførslen af et positivt beløb til en nyoprettet pensions-

ordning. Det positive beløb kan f.eks. hidrøre fra en indbetaling til den af-

givende pensionsordning inden overførslen til den modtagende pensions-

ordning eller fra en negativ pensionsafkastskat, der ved den afgivende pen-

sionsordnings ophør ville kunne udbetales til ordningen.

Endvidere lægges der vægt på, at indbetalingerne i den nyoprettede ordning

afløser indbetalingerne i den bestående ordning. Der kan derfor ikke være

tale om en overførsel, hvis der er to samtidige indbetalingsforløb i ordnin-

gerne, men en ordning kan anses for nyoprettet, selvom der sker indbetalin-

ger i perioden mellem oprettelsen og den faktiske, hele eller delvise over-

førsel af den bestående ordning, og selvom indbetalingerne i den nyopret-

tede ordning afviger fra de hidtidige indbetalinger i den bestående ordning.

Reglen om bevarelse af pensionsudbetalingsaldre ved overførsel er i øvrigt

blevet praktiseret sådan, at en lavere pensionsudbetalingsalder bibeholdes

ved overførsel i medfør af pensionsbranchens ”Jobskifteaftale”. Jobskifte-

aftalen er en frivillig aftale, som de fleste pensionsselskaber har tilsluttet sig,

som indeholder regler for, hvornår og hvordan en pensionsordning kan flyt-

tes ved jobskifte. Jobskifteaftalen finder anvendelse ved overførsel af ar-

bejdsgiveradministrerede pensionsordninger som følge af skifte af pensi-

onsselskab i forbindelse med jobskifte. Efter aftalen gælder der en frist på

36 måneder fra lønmodtagerens fratrædelse af det job, hvortil pensionsord-

ningen i det afgivende pensionsinstitut var knyttet, til at overføre pensionen

til det modtagende pensionsinstitut.

UDKAST

At en lavere pensionsudbetalingsalder opretholdes ved overførsel efter Job-

skifteaftalen inden for aftalens frist på 36 måneder, betyder, at pensionsop-

spareren har god tid til at overveje fordele og ulemper ved at flytte pensi-

onsordningen til den nye arbejdsgivers pensionsleverandør. Det er således

ikke nødvendigt at flytte pensionsordningen allerede i forbindelse med job-

skiftet blot for at bibeholde en lavere pensionsudbetalingsalder. Det ville i

givet fald efterlade pensionsopspareren med et valg imellem, om vedkom-

mende vil opgive muligheden for at påbegynde pensionsudbetaling ved ek-

sempelvis folkepensionsalderen minus 5 år, fordi den nyoprettede pensions-

ordning i det modtagende selskab ellers først kan udbetales ved folkepensi-

onsalderen minus 3 år – eller undlade at overføre sin pensionsordning til det

modtagende selskab og dermed gå glip af de fordele, der er ved at samle

sine pensionsordninger i ét selskab. Det er således ikke et spørgsmål om

aldersgrænser, der afgør, om en overflytning til det andet pensionsinstitut er

hensigtsmæssig for den pågældende person.

Da den enkelte lønmodtagers pensionsdækning er en ikke uvæsentlig del af

arbejdsvilkårene, understøttes mobiliteten på arbejdsmarkedet af den be-

skrevne mulighed for at opretholde udbetalingsalderen ved flytning af pen-

sionsordninger i forbindelse med jobskifte.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende ret opretholdes en pensionsordnings udbetalingsalder ved

skattefri overførsel til en nyoprettet pensionsordning, men rækkevidden af

denne overførselsregel er ikke klar.

Således følger det ikke klart af overførselsreglen, at en lavere pensionsud-

betalingsalder opretholdes ved en overførsel i medfør af Jobskifteaftalen.

Det foreslås på den baggrund, at der i overførselsreglerne indsættes faste

tidsfrister for, hvor lang tid, der må gå fra oprettelsen af en ny ordning til

der sker overførsel fra en bestående ordning med en lavere pensionsudbeta-

lingsalder, hvis den lavere pensionsudbetalingsalder skal gælde også for den

ny ordning. Dermed understøttes, hvad der oprindeligt var tiltænkt med be-

grebet ”nyoprettet”, herunder at overførselsreglen bl.a. var tiltænkt brugt i

forbindelse med jobskifte, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 29, jf. Folketings-

tidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 154 som fremsat, s. 5082f.

Det foreslås herefter, at betingelsen for opretholdelse af en lavere alders-

grænse for udbetaling objektiveres, således at overførslen skal ske senest 12

måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet. Det foreslås dog, at

UDKAST

fristen fastsættes til 36 måneder for overførsler fra arbejdsgiveradministre-

rede ordninger. Forslaget om en frist på 36 måneder skal ses i lyset af, at

Jobskifteaftalen sætter dette tidsrum som frist for overførsel af pensionsord-

ningen, idet den foreslåede frist dog ikke kun skal gælde overførsler, der

sker i medfør af Jobskifteaftalen, men generelt for overførsler fra arbejdsgi-

veradministrerede ordninger.

Baggrunden for, at fristen foreslås at skulle være kortere ved overførsel fra

private pensionsordninger, er, at private pensionsordninger er underlagt fri-

ere rammer end arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Det vurde-

res derfor, at 12 måneder vil være tilstrækkelig tid til at strømline sin pensi-

onsportefølje ved overførsel af pensionsmidlerne til det ønskede pensions-

institut.

Ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning til et andet pensions-

institut inden for de nævnte tidsfrister, vil der i dette institut efterfølgende

kunne oprettes andre pensionsordninger med samme lavere pensionsudbe-

talingsalder. Der henvises til forslaget om, at hvis man i sit pensionsinstitut

har en pensionsordning med en lavere udbetalingsalder, kan man i dette in-

stitut til hver en tid oprette en hvilken som helst pensionstype med samme

lavere udbetalingsalder, jf. pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås i forlængelse heraf, at reglerne for opretholdelse af en lavere

aldersgrænse for udbetaling ved overførsel til et andet pensionsinstitut til-

svarende skal finde anvendelse ved overførsel af pensionsmidler fra en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger til en pensionsordning i et pengein-

stitut, selv om denne overførsel ikke kan ske skattefrit efter pensionsbeskat-

ningslovens § 41. Dette skal ses i lyset af, at midler fra en pensionsordning

med løbende udbetalinger ikke kan overføres til en pensionsordning med

løbende udbetalinger i et pengeinstitut, fordi der ikke kan oprettes sådanne

pensionsordninger i pengeinstitutter.

Den foreslåede regel vil betyde, at midler fra en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger, der har en lavere pensionsudbetalingsalder, ikke kun

kan flyttes til en pensionsordning med løbende udbetalinger i et andet livs-

forsikringsselskab eller pensionskasse inden for de foreslåede frister med

henblik på efterfølgende dér at oprette en rateforsikring eller aldersforsik-

ring med samme lavere pensionsudbetalingsalder som pensionsordningen

med løbende udbetalinger. Pensionsordningen vil også kunne flyttes til et

pengeinstitut med henblik på dér at oprette en rateopsparing eller aldersop-

sparing med samme lavere udbetalingsalder som pensionsordningen med

UDKAST

løbende udbetalinger. Det bemærkes, at midlerne fra pensionsordningen

med løbende udbetalinger ikke afgiftsfrit kan overføres til rateopsparingen

eller aldersopsparingen, ligesom der ikke ville kunne ske afgiftsfri overfør-

sel af midlerne fra pensionsordningen med løbende udbetalinger i det afgi-

vende forsikringsselskab eller pensionskasse til en rateforsikring eller al-

dersforsikring dér.

Formålet med den foreslåede regel er dermed ikke at udvide mulighederne

for skattefri overførsler i pensionsbeskatningsloven, og overførslen af pen-

sionsmidler vil således blive anset for en ud- og indbetaling. Det betyder, at

en udbetaling i utide afgiftspålægges efter de almindelige regler, og at ind-

betalingen vil skulle behandles som en ordinær pensionsindbetaling, dvs.

henholdsvis som en fradragsberettiget indbetaling til en ratepension under

overholdelse af loftet for indbetaling til ratepension eller en indbetaling til

aldersopsparing under overholdelse af det givne loft for indbetaling til al-

dersopsparing.

Ved overførsler, der sker uden for de nævnte frister, vil en lavere pensions-

udbetalingsalder fortabes, hvis der sker overførsel mellem to bestående pen-

sionsordninger med forskellige pensionsudbetalingsaldre. Dette gælder uan-

set, om det er den afgivende eller den modtagende pensionsordning, der har

den lavere pensionsudbetalingsalder. Den modtagende pensionsordning vil

således bevare den pensionsudbetalingsalder, der følger af oprettelsestids-

punktet for den modtagende pensionsordning, medmindre den afgivende

pensionsordning har en højere pensionsudbetalingsalder.

Det foreslås endvidere at gøre det til en betingelse for opretholdelse af en

lavere aldersgrænse for udbetaling, at der ikke tidligere er overført midler

til den modtagende ordning efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41

A. Muligheden for at opretholde en lavere aldersgrænse for udbetaling mål-

rettes således flytninger til pensionsordninger, der alene er opbygget af nye

pensionsindbetalinger i perioden fra oprettelsen til overførslen, og altså ikke

ordninger, som helt eller delvist består af overflyttede midler fra eksiste-

rende pensionsordninger.

Den foreslåede betingelse skal ses i lyset af, at et pensionsinstitut hverken

efter gældende ret kan eller efter lovforslaget frit vil kunne samle pensions-

ordninger med forskellige pensionsudbetalingsaldre fra andre pensionsinsti-

tutter og give alle pensionsordningerne samme pensionsudbetalingsalder

som den af ordningerne, der har den laveste pensionsudbetalingsalder.

UDKAST

Med den foreslåede betingelse understøttes på den ene side det tidligere be-

skrevne mobilitetshensyn, mens det på den anden side sikres, at et pensions-

institut ikke kan oprette en pensionsordning og foretage overførsler til denne

ordning af eksisterende pensionsopsparing med høj udbetalingsalder med

henblik på inden for de foreslåede frister efterfølgende at overføre pensions-

midler med lavere udbetalingsalder og dermed opnå lav udbetalingsalder

også for den eksisterende pensionsopsparing med høj udbetalingsalder.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler for bevarelse af pensi-

onsudbetalingsalder henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne

hertil.

2.3. Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

2.3.1. Gældende ret

Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af bund-, kom-

mune- og kirkeskatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er udfaset fra og

med indkomståret 2019. De nævnte skatter beregnes af den del af skatternes

respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2023

af indkomst ud over 48.000 kr. For personer, der ikke er fyldt 18 år ved

udgangen af indkomståret, udgør personfradraget 38.400 kr. i 2023.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af

fradraget med skattesatserne for bundskatten, kommuneskatten og evt. kir-

keskatten og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomst-

skatter. Personfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, hvorved det

stiger årligt.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at sætte personfradraget for personer under 18 år op til satsen

for personer, der er fyldt 18 år, således at størrelsen af personfradraget er

uafhængigt af alder. Personfradraget vil herefter være 48.000 kr. (2023-ni-

veau) uanset personens alder. Forhøjelsen af personfradraget for personer

under 18 år vil betyde en lempelse af skattebetalingen for personer under 18

år, som har en personlig indkomst ud over det gældende personfradrag

2.4. Beregning af jobfradrag for afdøde

2.4.1. Gældende ret

Fra og med indkomståret 2018 er der i ligningslovens § 9 K indført et job-

fradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Jobfra-

draget beregnes ligesom beskæftigelsesfradraget i ligningslovens § 9 J med

udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Jobfradraget beregnes

UDKAST

under samme betingelser som beskæftigelsesfradraget i det omfang, grund-

laget overstiger en bundgrænse med et grundbeløb på 208.700 kr. i 2023. I

2023 udgør jobfradraget 4,5 pct. af beregningsgrundlaget ud over bund-

grænsen, dog maksimalt 2.700 kr.

Det er fastsat i dødsboskatteloven, hvordan afdødes beskæftigelsesfradrag i

perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til

og med dødsdagen (mellemperioden) skal medregnes i indkomstopgørelsen

for skattefritagne boer, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, i bobeskatningsindkomsten for

ikke skattefritagne boer, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, og i indkomstopgørelsen for

den afdødes ægtefælle, som sidder i uskiftet bo m.v., jf. § 62, stk. 3.

Grundlaget for beskæftigelsesfradraget i dødsboer, der er selvstændige skat-

tesubjekter, er den forskudsregistrerede størrelse af beskæftigelsesfradraget,

hvilket indebærer, at fradrag kun kan foretages i de tilfælde, hvor der er

forskudsregistreret et beskæftigelsesfradrag. Det forskudsregistrerede be-

skæftigelsesfradrag omregnes i forhold til mellemperiodens længde, hvilket

indebærer, at der kun kan opnås fradrag for den periode, hvor afdøde har

været i live.

For en længstlevende ægtefælle, som har overtaget boet efter afdøde til hen-

sidden i uskiftet bo m.v. beregnes beskæftigelsesfradraget på grundlag af de

faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været

gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Der er ikke tilsvarende eksplicitte regler for jobfradraget efter ligningslo-

vens § 9 K, men henset til at jobfradraget grundlæggende beregnes under

samme betingelser som beskæftigelsesfradraget, har administrativ praksis

ud fra en analogibetragtning normalt været at godkende jobfradrag svarende

til det i dødsboskatteloven fastsatte for beskæftigelsesfradrag efter lignings-

lovens § 9 J.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Var afdøde en erhvervsaktiv person, der var berettiget til jobfradrag, vil job-

fradraget typisk indgå ved forskudsregistreringen for det år, hvori personen

er afgået ved døden. Afdødes foreløbige skatter er således beregnet ud fra

en forudsætning om, at afdøde har ret til jobfradrag.

Efter dødsboskattelovens regler anses indeholdte og foreløbige arbejdsmar-

kedsbidrag i dødsåret for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori døds-

UDKAST

faldet har fundet sted, for så vidt angår de dødsboer, der skiftes, og de døds-

boer, der afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Det betyder samti-

dig, at der ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag efter arbejds-

markedsbidragsloven. Det har den afledte betydning, at der kan være tvivl

om, hvorvidt jobfradraget bortfalder for mellemperioden, fordi der ikke er

noget arbejdsmarkedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Konsekvensen af, at jobfradraget skulle bortfalde for så vidt angår mellem-

perioden, vil have den virkning, at der vil kunne opstå restskat på grund af

dødsfaldet. Dette vil gælde, hvad enten mellemperioden er selvstændigt

skattepligtig (i et i øvrigt skattefritaget dødsbo), eller mellemperioden ind-

går i bobeskatningsperioden i et skattepligtigt dødsbo.

Det foreslås, at det fastsættes i dødsboskatteloven, at jobfradraget i lignings-

lovens § 9 K skal medregnes på samme vis som beskæftigelsesfradraget ved

opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst hos henholdsvis skattefri-

tagne boer, ikke skattefritagne boer og den afdødes ægtefælle.

Således vil grundlaget for afdødes jobfradrag blive den forskudsregistrerede

størrelse af jobfradraget omregnet i forhold til mellemperiodens længde for

så vidt angår dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter, mens afdødes

jobfradrag for så vidt angår en længstlevende ægtefælle, som har overtaget

boet efter afdøde til uskiftet bo m.v., vil skulle beregnes på grundlag af de

faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været

gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Med forslaget fastsættes en ensartet beregning for beskæftigelsesfradrag og

jobfradrag udtrykkeligt i loven. Forslaget svarer desuden til Skatteforvalt-

ningens nuværende praksis, hvorefter jobfradrag i mellemperioden godken-

des tilsvarende, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget. Herved sikres

også, at der opretholdes en enkel systemmæssig beregning af fradragene.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del om forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år

skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt i umiddelbar

virkning og ca. 35 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Der skønnes ingen virkning for finansåret 2023, da skattelempelsen alene

vil blive udmøntet i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i foråret 2024.

UDKAST

For finansåret 2024 skønnes et umiddelbart mindreprovenu på ca. 85 mio.

kr., som udgøres dels af det udmøntede mindreprovenu fra 2023 på 55 mio.

kr., dels af skønnet halvdelen af mindreprovenuet fra 2024. Den resterende

del af mindreprovenuet for 2024 vil blive udmøntet som overskydende skat

eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret

2025.

For kommunerne skønnes et årligt mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. Forsla-

get får dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne

for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskriv-

ningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomst-

skatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskriv-

ningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning med afreg-

ning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.

Tilsvarende får forslaget ingen umiddelbare økonomiske virkninger for

kommunerne for indkomståret 2024, da det ikke indgår i det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2024. I den forbindelse vil der, for så vidt

angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-

res udskrivningsgrundlag i 2024, ske en neutralisering af lovens virkning

med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2024 i

2027.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelse af personfradraget for personer

under 18 år

Finansår

Va-

Mio. kr. (2023-niveau)

2023 2024 2025 2030

2023 2024

rigt

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

-55

-40

-35

-55

-40

-35

-55

-40

-35

-55

-40

-35

-55

-40

-35

-85

Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige økono-

miske konsekvenser for det offentlige.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 1,8 mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i 2023 og 1,2 mio.

kr. i 2024, til vejledning, hertil kommer 0,2 mio. kr. i 2024-2032 vedrører

systemtilpasninger.

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digita-

liseringsklar lovgivning. Det kan særligt fremhæves, at princip nr. 1 om

enkle og klare regler er iagttaget med forslaget om faste tidsfrister for, hvor-

når en overførsel fra pensionsordning til en nyoprettet ordning skal være

gennemført for at bevare en lavere aldersgrænse for udbetaling. Det vil i høj

grad lette regelefterlevelsen for pensionsudbyderne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere. Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige økonomi-

ske konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes eller iværksætternes

innovationsmuligheder.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for bor-

gerne. Borgerne vil efter det foreslåede få klarhed om de smidige regler for,

hvordan de kan tilpasse deres pensionsportefølje til deres livssituation, f.eks.

i forbindelse med jobskifte, uden samtidig at skulle opveje fordelene derved

med ulemperne ved eventuelt at skulle opgive en ret til lavere aldersgrænse

for udbetaling for vedkommendes eksisterende pensionsprodukter.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [6. juli 2023] til den 17. august

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Ce-

UDKAST

vea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrel-

sen – Område for Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, ISOBRO,

Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes

Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Retssikkerhedssekretari-

atet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at

medføre et mindreprovenu på ca.

55 mio. kr. årligt i umiddelbar virk-

ning og ca. 35 mio. kr. årligt efter

tilbageløb og adfærd.

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen på 1,8

mio. kr., heraf 0,4 mio. kr. i 2023 og

1,2 mio. kr. i 2024, til vejledning,

hertil kommer 0,2 mio. kr. i 2024-

2032 vedrører systemtilpasninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslaget vurderes at medføre

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

Administrative Lovforslaget vurderes at have posi- Ingen

konsekvenser

tive administrative konsekvenser for

for borgerne

borgerne. Borgerne vil efter det fore-

slåede få klarhed om de smidige reg-

ler for, hvordan de kan tilpasse deres

pensionsportefølje til deres livssitua-

tion, f.eks. i forbindelse med job-

skifte, uden samtidig at skulle opveje

fordelene derved med ulemperne ved

i eventuelt at skulle opgive en ret til

lavere aldersgrænse for udbetaling

for vedkommendes eksisterende

pensionsprodukter.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som betingelse for, at en pensionsordning med løbende udbetalinger er om-

fattet af pensionsbeskatningslovens regler om fradragsret m.v., skal pensi-

onsordningen gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bort-

falder ved den pensionsberettigedes død, jf. pensionsbeskatningslovens § 2,

stk. 1.

En pensionsordning med løbende udbetalinger, som udbetales af en pensi-

onskasse eller et forsikringsselskab, kan ud over alderspension til pensions-

opspareren selv (livrente) bl.a. bestå af en ophørende alderspension, jf. pen-

sionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b.

Det gælder som betingelse for begge typer, at udbetalingerne tidligst begyn-

der på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre la-

vere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, litra a

indsætte ”jf. dog § 17 B,” efter ”hvor pensionsudbetalingsalderen nås,”.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at

indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tids-

punktet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås

fastsat nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for pensionsord-

ninger, som pensionsopspareren opretter i samme pensionsinstitut som

vedkommende har sine eksisterende pensionsordninger i.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at alderspensioner (livrenter) og

ophørende alderspensioner i de nævnte tilfælde vil kunne påbegyndes ud-

betalt tidligere, end hvad pensionsudbetalingsalderen ellers tilsiger, jf. pen-

sionsbeskatningslovens § 1 a.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende ret kan ratepensioner og kapitalpensioner som udgangspunkt

tidligst påbegyndes udbetalt på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når

UDKAST

pensionsudbetalingsalderen. Det gælder både rate- og kapitalforsikringer i

forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 8

og 10, og rate- og kapitalopsparinger i pengeinstitutter, jf. pensionsbeskat-

ningslovens §§ 11 A og 12.

Det foreslås at indsætte ”jf. dog § 17 B,” i henholdsvis pensionsbeskatnings-

lovens

§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

efter ”hvor den

forsikrede når pensionsudbetalingsalderen,” og i pensionsbeskatningslo-

vens

§ 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

efter ”hvor

kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen,”.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at

indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunk-

tet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved fastsættes nær-

mere regler for aldersgrænsen for udbetaling for pensionsordninger, som

pensionsopspareren opretter i samme pensionsinstitut, som vedkommende

har sine eksisterende pensionsordninger i.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at nyoprettede rate- og kapital-

pensioner i visse tilfælde kan påbegyndes udbetalt tidligere, end hvad pen-

sionsudbetalingsalderen ellers tilsiger, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til nr. 4

Efter gældende ret får en nyoprettet pensionsordning en aldersgrænse for

udbetaling, som svarer til pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf.

pensionsbeskatningslovens § 1 a. Det er som hovedregel 3 år før folkepen-

sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det bemærkes dog, at Skat-

terådet for særlige virksomheder og medarbejdergrupper kan have godkendt

en lavere pensionsudbetalingsalder.

En nyoprettet pensionsordning får en lavere aldersgrænse for udbetaling end

pensionsudbetalingsalderen, hvis der er tale om en ordning, der oprettes i

forbindelse med en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§

41 eller 41 A, hvorved en lavere aldersgrænse for udbetaling fra den afgi-

vende ordning opretholdes for den nyoprettede, modtagende ordning, jf. §

42 A.

Eksempelvis kan en ratepension med en aldersgrænse for udbetaling på 60

år således omlægges til en pensionsordning med løbende udbetalinger med

samme aldersgrænse for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A,

1. pkt., jf. § 41, stk. 1, nr. 2.

UDKAST

Det betyder således også, at en aldersopsparing, som er oprettet ved konver-

tering af en kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2,

med en pensionsudbetalingsalder på 60 år, kan udbetales ved alder 60. Der

kan ligeledes ske udbetaling ved alder 60, hvis der sker skattefri overførsel

af en aldersopsparing med en pensionsudbetalingsalder på 60 år til en nyop-

rettet aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Det be-

mærkes i øvrigt, at disse regler gælder på samme måde for aldersopsparing

i pengeinstitutter, aldersforsikring i forsikringsselskaber og pensionskasser

og supplerende engangssum i pensionskasser.

Derimod fremgår det ikke direkte af reglerne, om en lavere udbetalingsalder

opretholdes eksempelvis for en aldersopsparing, der oprettes i tilknytning til

eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere ud-

betalingsalder. Det samme gælder en ratepension, der oprettes i tilknytning

til en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere udbetalingsal-

der. Det bemærkes i den forbindelse, at det i mange overenskomster er en

del af overenskomstgrundlaget, at den månedlige indbetaling til livsvarig

livrente helt eller delvist kan omlægges til ratepension eller aldersopsparing.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 17 B,

at uanset pensionsopspa-

rerens pensionsudbetalingsalder, jf. § 1 a, har en nyoprettet pensionsordning

samme aldersgrænse for udbetaling som den af pensionsopsparerens eksi-

sterende pensionsordninger i samme pensionsinstitut, der har den laveste

aldersgrænse for udbetaling.

Det foreslåede vil tydeliggøre, at uanset pensionsopsparerens pensionsud-

betalingsalder, har eksempelvis en aldersopsparing, der oprettes i tilknyt-

ning til en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere udbeta-

lingsalder, samme aldersgrænse for udbetaling som denne.

Efter det foreslåede vil det være en betingelse for, at den nyoprettede pensi-

onsordning kan få en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsop-

sparerens pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, at

pensionsopspareren ejer en pensionsordning i samme pensionsinstitut. Det

indebærer, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at pensionsopspareren modta-

ger udbetalinger fra en ægtefælle-/samlever- eller børnepension i samme

pensionsinstitut.

UDKAST

Med det foreslåede tydeliggøres, at nyoprettede pensionsordninger ikke kun

i forbindelse med overførsler af midler kan oprettes med en lavere alders-

grænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen. Pensionsopsparere

vil dermed i højere grad kunne tilpasse deres pensionsportefølje inden for

samme institut og indbetale på en nyoprettet ordning uden at give køb på en

lavere pensionsudbetalingsalder.

Adgangen til at nyoprette pensionsordninger med samme lavere udbeta-

lingsalder omfatter også den situation, hvor den eksisterende ordning har

opretholdt en lavere udbetalingsalder fra en tidligere oprettet pensionsord-

ning i kraft af pensionsbeskatningslovens § 42 A. Det gælder, uanset om

udbetalingsalderen er opretholdt i forbindelse med en overførsel m.v. efter

pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, eller efter den foreslåede regel

i pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvor-

efter udbetalingsalderen også vil kunne opretholdes ved overførsel af pen-

sionsmidler fra pensionsordninger med løbende udbetalinger til pengeinsti-

tutordninger.

Til nr. 5

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 E, at beløb, der er indbetalt til

en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopspa-

ring, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, se-

nest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende

kalenderår, helt eller delvist kan tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbage-

betalte beløb betragtes hverken som en indbetaling eller en afgiftspligtig ud-

betaling. Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der

er indbetalt.

Efter gældende ret kan beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsik-

ring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest 3 år efter indbe-

talingen tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en af-

giftspligtig udbetaling fra pensionsordningen og med den virkning, at det

fejlagtigt indbetalte beløb ikke anses som en indbetaling. Der kan ikke af-

giftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt. Det følger

af pensionsbeskatningslovens § 22 F.

Efter pensionsbeskatningsloven er det en grundlæggende betingelse for

skattebegunstigelse af en pensionsordning efter lovens regler, at pensions-

opspareren er ejer af pensionsordningen. Det gælder også arbejdsgiverad-

ministrerede pensionsordninger, hvor det er en betingelse, at lønmodtageren

UDKAST

er ejer af pensionsordningen. Uanset denne betingelse kan arbejdsgiveren

dog tage en række forbehold, hvorefter der i visse tilfælde vil kunne ske

udbetaling til arbejdsgiveren fra lønmodtagerens pensionsordning. Der kan

eksempelvis tages forbehold om, at en invalidepension skal tilfalde arbejds-

giveren for de måneder, i hvilke lønmodtageren modtager sin hidtidige løn.

De mulige forbehold er oplistet i pensionsbeskatningslovens § 17.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af en række af disse forbe-

hold, skal medregnes ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige ind-

komst og til virksomhedens overskud, når arbejdsgiveren tidligere har fra-

trukket sine indbetalinger til ordningen. Det følger af pensionsbeskatnings-

lovens § 24, som i forbindelse med indsættelsen i pensionsbeskatningsloven

af § 22 F ved lov nr. 2610 af 28. december 2021 blev ændret, således at den

også omfatter beløb, der tilbagebetales til arbejdsgiveren efter pensionsbe-

skatningslovens § 22 F. Ved indsættelsen i pensionsbeskatningsloven af §

22 E ved lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev en tilsvarende henvisning

til § 22 E ikke indsat i pensionsbeskatningslovens § 24, men tilbagebetalin-

gen vil uagtet dette dog være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Efter pensionsbeskatningslovens §§ 22 E og 22 F kan der dog ikke afgiftsfrit

tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt. Med andre ord er et

overskydende beløb afgiftspligtigt for modtageren. Det gælder også, hvis

modtageren er en arbejdsgiver, som umiddelbart dog altså også er skatte-

pligtig af hele tilbagebetalingen efter statsskattelovens § 4 for så vidt angår

tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 E og efter pensionsbe-

skatningslovens § 24 for så vidt angår tilbagebetaling efter pensionsbeskat-

ningslovens § 22 F, herunder i begge tilfælde også den afgiftspligtige del.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 24

at ændre ”tilbagebetaling ef-

ter” til ”afgiftsfri tilbagebetaling efter § 22 E eller".

Dermed sikres det, at det alene er den del af det tilbagebetalte beløb, der er

afgiftsfri, der er skattepligtig for arbejdsgiveren, hvad end det sker i forbin-

delse med en tilbagebetaling efter §§ 22 E eller efter 22 F.

Samlet set betyder det, at afgiftsfri tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter

pensionsbeskatningslovens §§ 22 E og 22 F vil være skattepligtige for ar-

bejdsgiveren, mens den del af tilbagebetalte beløb, der måtte overstige, hvad

der er indbetalt, vil være afgiftspligtig for arbejdsgiveren efter henholdsvis

§§ 22 E og 22 F, modsætningsvist.

UDKAST

Når afgiftspligten indtræder, vil det fortsat være det pågældende forsikrings-

selskab, pensionskasse eller bank m.v., som skal tilbageholde afgiften og

indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at forsik-

ringsselskabet m.v. har udbetalt det afgiftspligtige beløb, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 38, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 6

Førtidige udbetalinger fra livrenter og ophørende alderspensioner pålægges

som udgangspunkt en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. pensions-

beskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Mindre arbejdsgiveradministrerede livrenter kan dog konverteres til en en-

gangsudbetaling, hvoraf der kun betales en afgift på 40 pct., såfremt de lø-

bende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens

ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan

overstige et grundbeløb på 11.900 kr. (2023-niveau). Det er en betingelse,

at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet har nået pen-

sionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Skatterådet, eller den forsikrede er tildelt invalidepension, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 29, stk. 4.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 29, stk. 4,

efter ”at den forsikrede

eller medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen,” at indsætte ”jf. dog

§ 17 B,”.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at

indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunk-

tet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås fastsat

nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for nyoprettede pensions-

ordninger i samme pensionsinstitut som pensionsopsparerens eksisterende

pensionsordninger.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at de omfattede engangsudbeta-

linger af de nævnte forsikringer og pensionsordninger i pensionskasser i de

nævnte tilfælde vil kunne ske til en afgift på 40 pct. på et tidligere tids-

punkt, end hvad pensionsudbetalingsalderen tilsiger, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 1 a.

Til nr. 7

Udbetalinger af supplerende engangssummer fra pensionskasser er skatte-

og afgiftsfri. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 3. pkt.

UDKAST

Dog er udbetalinger af supplerende engangssummer, der ikke sker i over-

ensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. først og fremmest ved udbe-

taling før pensionsudbetalingsalderen er opnået, afgiftspligtige med 20 pct.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.

De supplerende engangssummer behandles således på samme måde som

aldersforsikringer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og som al-

dersopsparinger i pengeinstitutter.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 29 A, stk. 1, 3. pkt.,

efter ”de

nævnte pensionskasser” at indsætte ”i overensstemmelse med udbetalings-

vilkårene”.

Dermed præciseres det, at det kun er udbetalinger af supplerende engangs-

summer fra pensionskasser i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene,

der er skatte- og afgiftsfri, idet udbetalinger af supplerende engangssum-

mer, der ikke er i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, skal be-

handles efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.

Til nr. 8

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, skal der ved ud-

betalinger af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse betales en

afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb, hvis udbetalingen sker efter, at med-

lemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere alders-

grænse er godkendt af Skatterådet, eller efter medlemmet er tildelt invalide-

pension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, følger desuden, at

udbetaling af supplerende engangssummer fra en pensionskasse er skatte-

og afgiftsfri, hvis udbetalingen sker efter, at medlemmet har nået pensions-

udbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatte-

rådet, eller efter medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er

indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 29 A, stk. 1, 5. pkt.,

efter ”med-

lemmet har nået pensionsudbetalingsalderen,” at indsætte ”jf. dog § 17 B,”.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at

indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunk-

tet, hvor udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås fastsat nær-

UDKAST

mere regler for aldersgrænsen for udbetaling for nyoprettede pensionsord-

ninger i samme pensionsinstitut som pensionsopsparerens eksisterende pen-

sionsordninger.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at udbetalinger af supplerende

engangsydelser i visse tilfælde vil kunne ske til en afgift på 40 pct. på et

tidligere tidspunkt end pensionsudbetalingsalderen tilsiger, jf. pensionsbe-

skatningslovens § 1 a. Supplerende engangssummer vil tilsvarende i visse

tilfælde kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit på et tidligere tidspunkt, end

pensionsudbetalingsalderen tilsiger.

Til nr. 9

Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt., opretholdes en pensions-

ordnings aldersgrænse for udbetaling, når ordningen helt eller delvist over-

føres skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, til en nyop-

rettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør

af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. Aldersgrænsen for udbetaling op-

retholdes i øvrigt også, hvis den skattefri overførsel sker til en bestående

ordning med samme aldersgrænse for udbetaling, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 42 A, 2. pkt.

Reglerne i § 41 omhandler skattefri overførsel af en hel eller en del af en

ordning til anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person eller

en ægtefælle efter udlodning til denne i forbindelse med skilsmisse m.v.

Der er tale om en overførsel til en nyoprettet ordning, når der faktisk sker

overførsel af et beløb til en ordning, der er oprettet som led i aftalen om

overførsel af en bestående ordning. Det er således en forudsætning for at

være omfattet af reglerne for skattefri overførsler efter pensionsbeskatnings-

lovens §§ 41 eller 41 A, at der er tale om en overførsel af pensionsmidler i

form af et positivt beløb. Som følge heraf er det således ikke muligt med

skattemæssig virkning at overføre en ”tom” pensionsordning efter disse be-

stemmelser. Det gælder, uanset om der aldrig har været indbetalt på ordnin-

gen eller et tidligere indestående er blevet brugt op til betaling af omkost-

ninger m.v. Det er derfor heller ikke muligt efter pensionsbeskatningslovens

§ 42 A at videreføre en lavere aldersgrænse for udbetaling fra en ”tom” be-

stående pensionsordning til en nyoprettet pensionsordning.

Det positive beløb kan f.eks. hidrøre fra en indbetaling til den afgivende

pensionsordning inden overførslen til den modtagende pensionsordning.

UDKAST

Det positive beløb kan også udgøres af negativ pensionsafkastskat efter pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, der ved den afgivende pensions-

ordnings ophør ville kunne udbetales til ordningen efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 25, stk. 1, når den negative pensionsafkastskat videreføres

på den modtagende pensionsordning efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 25, stk. 2. En lavere aldersgrænse for udbetaling kan i begge situationer

videreføres til en nyoprettet pensionsordning efter pensionsbeskatningslo-

vens § 42 A, 1. pkt.

Ved anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 42 A lægges der endvidere

vægt på, at indbetalingerne i den nyoprettede ordning afløser indbetalin-

gerne i den bestående ordning. Der kan derfor ikke være tale om en overfør-

sel, hvis der er to samtidige indbetalingsforløb i ordningerne, men en ord-

ning kan anses for nyoprettet, selv om der sker indbetalinger i perioden mel-

lem oprettelsen og den faktiske, hele eller delvise overførsel af den bestå-

ende ordning, og selv om indbetalingerne i den nyoprettede ordning afviger

fra de hidtidige indbetalinger i den bestående ordning.

At overførslen skal ske skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller

41 A, for at opretholde aldersgrænsen for udbetaling, jf. § 42 A, indebærer

bl.a., at udbetalingsalderen efter gældende ret ikke opretholdes ved overfør-

sel af pensionsmidler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger (liv-

rente) til en pengeinstitutordning. Det skyldes, at der ikke kan ske skattefri

overførsel af en pensionsordning med løbende udbetalinger til hverken ra-

tepension eller aldersopsparing, som er de skattebegunstigede pensionspro-

dukter, som pengeinstitutter kan udbyde.

At overførslen skal ske skattefrit, jf. §§ 41 eller 41 A, indebærer umiddelbart

også, at en lavere aldersgrænse for udbetaling ikke nødvendigvis oprethol-

des for samtlige pensionsformer i en nyoprettet, kombineret pensionsord-

ning. En kombineret pensionsordning, som indeholder flere forsikringspro-

dukter, konti m.v., der hver især opfylder kravene til en bestemt pensions-

form i pensionsbeskatningsloven, anses hver for sig som en selvstændig

pensionsordning i pensionsbeskatningslovens forstand. En kombineret pen-

sionsordning behandles derfor som en flerhed af selvstændige pensionsord-

ninger, uanset om de er indeholdt i samme aftalegrundlag.

Hvis den kombinerede pensionsordning indeholder en pensionstype, hvortil

der i den givne situation ikke kan overføres midler skattefrit, kan alders-

grænsen for udbetaling for denne del af pensionsproduktet ikke umiddelbart

opretholdes efter de beskrevne regler. Kun for de dele af pensionsproduktet,

UDKAST

hvortil der i den givne situation kan overføres midler skattefrit, opretholdes

aldersgrænsen for udbetaling entydigt, hvis betingelserne i § 42 A i øvrigt

er opfyldt.

Det kan eksemplificeres med en situation, hvor der overføres pensionsmid-

ler fra en ratepension til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der be-

står af en aldersopsparing og en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Ratepensionsmidlerne kan således umiddelbart kun skattefrit tilgå den del

af den kombinerede pensionsordning, som består af pensionsordningen med

løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2, hvor-

efter der skattefrit kan ske overførsel fra en ratepension til en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger. Ratepensionsmidlerne kan derimod ikke

skattefrit overføres til den del af den kombinerede pensionsordning, der be-

står af aldersforsikringen, og derfor ikke umiddelbart give anledning til, at

aldersforsikringen vil kunne udbetales fra samme tidspunkt som ratepensi-

onen. Dermed kan aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende rateop-

sparing umiddelbart kun opretholdes med virkning for den modtagende pen-

sionsordning med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 42

A, 1. pkt.

Et andet eksempel kan være, at der overføres pensionsmidler fra en alders-

opsparing til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der består af en

aldersopsparing og en pensionsordning med løbende udbetalinger. Pensi-

onsmidlerne kan således kun skattefrit tilgå aldersopsparingen, jf. pensions-

beskatningslovens § 41 A, stk. 1, da der ikke er hjemmel i §§ 41 eller 41 A

til skattefrit at overføre pensionsmidler fra en aldersopsparing til en pensi-

onsordning med løbende udbetalinger. Dermed kan aldersgrænsen for ud-

betaling fra den afgivende aldersopsparing umiddelbart kun opretholdes

med virkning for den del af den kombinerede ordning, der består af alders-

opsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Hvis aldersopsparingen er en konverteret kapitalpension, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 41 A, stk. 2, er det pensionsudbetalingsalderen for den oprin-

delige kapitalpension, der kan opretholdes med virkning for aldersopsparin-

gen, jf. § 42 A, 1. pkt. Det fremgik af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 196 som fremsat, side 26f, at: ”Med den

foreslåede henvisning i pensionsbeskatningslovens § 42 A til pensionsbe-

skatningslovens § 41 A, sikres det, at ved overførsel eller konvertering af en

eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring

samt ved overførsel eller konvertering af en supplerende engangsydelse til

en supplerende engangssum opretholdes de aldersgrænser, der gælder for

UDKAST

udbetaling af den eksisterende ordning, for aldersopsparingen eller alders-

forsikringen, henholdsvis den supplerende engangssum. Hvis en sådan al-

dersgrænse er bibeholdt efter den nævnte regel, sikres det med forslaget des-

uden, at denne aldersgrænse bibeholdes ved en senere overførsel af alders-

forsikringen mv. til en anden aldersforsikring mv.”

I den forbindelse bemærkes, at konverteringen af en kapitalpension med lav

udbetalingsalder på den ene side betyder, at produktet af konverteringen,

nemlig aldersopsparingen, bibeholder den lave udbetalingsalder, men at

denne udbetalingsalder på den anden side ikke umiddelbart vil kunne over-

føres til andre pensionstyper end aldersopsparing, dvs. ikke til kapitalpen-

sion, ratepension og livsvarig livrente.

Derimod kan en kapitalpension – der endnu ikke måtte være blevet konver-

teret til en aldersopsparing – skattefrit overføres både til en anden kapital-

pension, til en ratepension og til en livsvarig livrente, ligesom den vil kunne

overføres til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der består af en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring og en alders-

forsikring. I alle disse tilfælde opretholdes aldersgrænsen for udbetaling fra

den afgivende kapitalpension dermed med virkning for de modtagende pen-

sionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Reglen om bibeholdelse af pensionsudbetalingsaldre ved overførsel er i øv-

rigt blevet praktiseret sådan, at en lavere pensionsudbetalingsalder bibehol-

des ved overførsel i medfør af pensionsbranchens ”Jobskifteaftale”. Jobskif-

teaftalen finder anvendelse ved overførsel af arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger som følge af skifte af pensionsselskab i forbindelse med

jobskifte. Efter aftalen gælder der en frist på 36 måneder fra lønmodtagerens

fratrædelse af det job, hvortil pensionsordningen i det afgivende pensions-

institut var knyttet, til at overføre pensionen til det modtagende pensionsin-

stitut. Herudover er rækkevidden af mulighederne for overførsel ikke gan-

ske klar.

På den baggrund følger det således af gældende ret, at udbetalingsalderen

opretholdes ved en skattefri overførsel af pensionsmidler til en nyoprettet

pensionsordning, men den tidsmæssige udstrækning af denne overførselsre-

gel har givet anledning til tvivl.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 42

A, hvorved reglen objektiveres i form af faste tidsfrister for, hvor lang tid,

der må gå fra oprettelsen af en ny ordning til overførsel fra en bestående

UDKAST

ordning sker, hvis aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende ordning

skal opretholdes.

Formålet er at fjerne usikkerheden om, i hvilket omfang og hvor længe en

ordning anses for ”nyoprettet”, jf. den gældende § 42 A, 1. pkt., i pensions-

beskatningsloven. Det bemærkes overordnet, at det med den foreslåede ny-

affattelse fortsat vil være en forudsætning, at overførslen er omfattet af pen-

sionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, herunder at der er tale om en over-

førsel af pensionsmidler i form af et positivt beløb, idet der dog også foreslås

en særlig regel om opretholdelse af aldersgrænse for udbetaling ved flytning

af pensionsmidler fra pensionsordninger med løbende udbetalinger til pen-

sionsordninger i pengeinstitutter.

Det foreslås i

§ 42 A, stk. 1,

at ved hel eller delvis overførsel som nævnt i §§

41 eller 41 A af en ordning til en anden ordning for samme person eller en

ægtefælle efter udlodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes den afgivende

ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, jf. dog stk. 2, i § 42

A, jf. nedenfor.

Det betyder, at det fortsat vil være en forudsætning for at kunne videreføre

en lavere udbetalingsalder til en anden pensionsordning, at der sker overfør-

sel af pensionsmidler fra den eksisterende pensionsordning til den anden

pensionsordning uden skattemæssige konsekvenser, dvs. i medfør af pensi-

onsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A om skattefri overførsel af en hel eller

en del af en ordning til anden bestående eller nyoprettet ordning for samme

person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i forbindelse med skils-

misse m.v., medmindre der er tale om et flytning fra en pensionsordning

med løbende udbetalinger til en pengeinstitutordning omfattet af det fore-

slåede stk. 3, jf. nedenfor.

Det betyder også, at aldersgrænsen for udbetaling opretholdes, hvis der sker

skattefri overførsel til en anden ordning med samme aldersgrænse for udbe-

taling, jf. også gældende ret efter pensionsbeskatningslovens § 42 A, 2. pkt.

Endelig betyder det, at såfremt der sker overførsel fra en ordning med høj

udbetalingsalder til en ordning med lavere udbetalingsalder, får den modta-

gende ordning den høje udbetalingsalder, jf. også gældende ret.

Det foreslås i

§ 42 A, stk. 2, 1. pkt.,

at ved overførsel til en ordning med en

højere aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling end den afgivende ord-

UDKAST

ning, er det en betingelse for at opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, at over-

førslen sker senest 12 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet,

jf. dog 2. pkt. Som

2. pkt.

foreslås det, at er der tale om en overførsel fra en

arbejdsgiveradministreret ordning, skal overførslen ske senest 36 måneder

efter, at den modtagende ordning er oprettet.

Det foreslåede 1. pkt. vil betyde, at overførsler fra private pensionsordninger

med lavere aldersgrænse for udbetaling end den modtagende pensionsord-

ning vil skulle ske senest 12 måneder efter, at den modtagende ordning er

oprettet, for at opretholde den helt eller delvist overførte afgivende ordnings

lavere aldersgrænse for udbetaling, jf. den foreslåede § 42 A, stk. 1, i pensi-

onsbeskatningsloven. Det vil gælde, uanset om den modtagende ordning er

privat eller arbejdsgiveradministreret.

Det foreslåede 2. pkt. vil betyde, at overførsler fra arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger med lavere aldersgrænse for udbetaling end den

modtagende pensionsordning vil skulle ske senest 36 måneder efter, at den

modtagende ordning er oprettet, for at opretholde den helt eller delvist over-

førte afgivende ordnings aldersgrænse for udbetaling, jf. det foreslåede § 42

A, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven. Det vil gælde, uanset om den modta-

gende ordning er privat eller arbejdsgiveradministreret.

De foreslåede bestemmelser vil således i alle tilfælde indebære, at det vil

være uden betydning, om den modtagende ordning er privat eller arbejdsgi-

veradministreret.

Overførsler fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger vil herefter få

en længere frist til at gennemføre overførslen – og bibeholde aldersgrænsen

for udbetaling – end den, som vil gælde for overførsler fra private pensions-

ordninger.

De foreslåede bestemmelser kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1

En pensionsopsparer har en privat pensionsordning med løbende udbetalin-

ger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbetaling på 60 år.

Pensionsopspareren opretter derudover en tilsvarende ordning hos en anden

pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger med pensionsudbetalingsalder på 65 år.

UDKAST

Hvis pensionsmidlerne senest 12 måneder efter oprettelsen af ordningen i

institut B flyttes fra ordningen i institut A til den nyoprettede ordning i in-

stitut B kan ordningerne lægges sammen i institut B, hvor aldersgrænsen for

udbetaling på 60 år opretholdes.

Eksempel 2

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med

løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbetaling

på 60 år.

Pensionsopspareren skifter arbejde, og den nye arbejdsgiver har en anden

pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning med løbende udbetalinger med pensionsudbetalingsalder

på 65 år.

Hvis pensionsmidlerne senest 3 år efter jobskiftet flyttes fra ordningen i in-

stitut A til den nyoprettede ordning i institut B kan ordningerne lægges sam-

men i institut B, hvor aldersgrænsen for udbetaling på 60 år opretholdes.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 A, stk. 2, 2. pkt., indebærer ikke, at to

eksisterende arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i to forskellige

institutter med forskellige udbetalingsaldre, hvor den modtagende ordning

er oprettet for mere end 3 år siden, kan sammenlægges og opnå samme ud-

betalingsalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for baggrunden for de foreslåede frister.

Det foreslås i

§ 42 A, stk. 2, 3. pkt.,

at det endvidere skal være en betingelse

for at opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, for overførsler fra ordninger med

lavere aldersgrænse end den modtagende ordning, at der ikke tidligere er

overført midler til den modtagende ordning efter pensionsbeskatningslovens

§§ 41 eller 41 A.

Det betyder, at hvis en modtagende pensionsordning med højere udbeta-

lingsalder end den afgivende pensionsordning helt eller delvist består af

skattefrit overflyttede midler fra andre pensionsordninger, vil den modta-

gende ordning ikke succedere i den afgivende pensionsordnings udbeta-

lingsalder. Den modtagende pensionsordning vil således beholde dens hid-

tidige udbetalingsalder.

UDKAST

Muligheden for at opretholde en lavere grænse for udbetaling vil således

alene gælde flytninger til pensionsordninger, der udelukkende er opbygget

af nye pensionsindbetalinger i perioden fra oprettelsen af den modtagende

ordning til overførslen fra den afgivende pensionsordning. Ellers ville man

kunne oprette en pensionsordning med en aldersgrænse for udbetaling, som

svarer til pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, dvs. som hovedre-

gel 3 år før folkepensionsalderen, dernæst foretage overførsel til denne ord-

ning af eksisterende pensionsopsparing med samme udbetalingsalder, og til

sidst – inden for de foreslåede frister – overføre pensionsmidler med udbe-

talingsalder 60 eller folkepensionsalderen minus 5 år med det resultat, at den

eksisterende pensionsopsparing nu kunne udbetales allerede fra alder 60 el-

ler folkepensionsalderen minus 5 år.

Det bemærkes, at den foreslåede regel i § 42 A, stk. 2, 3. pkt., ikke vil for-

hindre, at aldersgrænsen for udbetaling opretholdes ved skattefri overførsler

mellem ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling, selvom der til

den modtagende ordning tidligere er overført midler efter pensionsbeskat-

ningslovens §§ 41 eller 41 A.

Det foreslås i

§ 42 A, stk. 3,

at aldersgrænsen for påbegyndelse af udbetaling

for den afgivende ordning opretholdes tilsvarende, jf. stk. 1, ved overførsel

af midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til en pensions-

ordning i et pengeinstitut, uanset at der ikke er tale om en overførsel, som

nævnt i §§ 41 og 41 A, hvis betingelserne i stk. 1 og 2 i øvrigt er opfyldt.

Det betyder, at midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der

har en lavere pensionsudbetalingsalder, ikke kun vil kunne flyttes til en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger i et andet livsforsikringsselskab el-

ler pensionskasse inden for de foreslåede frister med henblik på efterføl-

gende dér at oprette en ratepension eller aldersopsparing med samme lavere

pensionsudbetalingsalder som pensionsordningen med løbende udbetalin-

ger, men også vil kunne flyttes til et pengeinstitut med henblik på dér at

oprette en ratepension eller aldersopsparing med samme lavere udbetalings-

alder som pensionsordningen med løbende udbetalinger.

Formålet hermed er at give mulighed for at bevare en lavere aldersgrænse

for udbetaling, hvis man som ejer af en pensionsordning med løbende ud-

betaling ønsker at overføre sine pensionsmidler til en pengeinstitutordning,

som vedkommende har ved en skattefri overførsel til f.eks. en rateforsikring

i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

UDKAST

Forslaget vil give mulighed for at opretholde en lavere aldersgrænse for ud-

betaling i forbindelse med overførsel af pensionsmidler fra en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger til en rateopsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens § 11 A, eller til en opsparing i pensionsøjemed,

jf. § 12, dvs. pengeinstitutordninger, selv om overførslen ikke kan ske skat-

tefrit efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.

Formålet er derimod ikke at udvide mulighederne for skattefri overførsler i

pensionsbeskatningsloven, og overførslen af pensionsmidler vil således

blive anset for en ud- og indbetaling. Det betyder, at en udbetaling i utide

afgiftspålægges efter de almindelige regler, og at indbetalingen vil skulle

behandles som en ordinær pensionsindbetaling, dvs. henholdsvis som en

fradragsberettiget indbetaling til en ratepension under overholdelse af loftet

for indbetaling til ratepension eller en indbetaling til aldersopsparing under

overholdelse af det givne loft for indbetaling til aldersopsparing.

Overførsel af pensionsmidler fra pensionsordninger med løbende udbetalin-

ger til pengeinstitutordninger vil efter det foreslåede skulle overholde tids-

fristerne i det foreslåede stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 42 A, jf. oven-

for, for at opretholde en lavere aldersgrænse for udbetaling.

Til § 2

Til nr. 1

For begrænset skattepligtige personer m.v. beregnes en skat svarende til

kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Skat-

ten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningspro-

cent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Det

følger af personskattelovens § 8 c, stk. 1. Skatten efter § 8 c er en del af

indkomstskatten til staten.

I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske ned-

sættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsæt-

tes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af

samme personfradrag. Det følger af personskattelovens § 8 c, stk. 2.

Det foreslås at ændre personskattelovens

§ 8 c, stk. 2,

så ”§ 10, stk. 5” æn-

dres til: ”§ 10, stk. 4”.

Det medfører, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 5, ændres til

en henvisning til personskattelovens § 10, stk. 4.

UDKAST

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

For fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000

kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr.

(2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr.

(2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr.

(2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør

grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau). Det følger af personskattelovens §

10, stk. 1. I 2023 udgør personfradraget 48.000 kr.

Det følger dog af personskattelovens § 10, stk. 2, at personfradraget for per-

soner, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået

ægteskab, udgør et grundbeløb på 31.500 kr. (2010-niveau), svarende til

38.400 kr. i 2023.

Det foreslås at ophæve

§ 10, stk. 1

og i stedet indsætte et

§ 10, stk. 1,

hvorefter personfradraget for her i landet fuldt skattepligtige personer udgør

et grundbeløb på 39.350 kr. (2010-niveau).

Forslaget betyder, at personfradraget bliver ens for alle, uanset alder. Også

personer under 18 år vil herefter være berettiget til et personfradrag på

48.000 kr. i 2023, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter de nævnte ændringer

foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2023.

Forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år har en implemente-

ringstid til systemtilpasninger i Skatteforvaltningen på 8-10 uger for for-

skudsopgørelsen og 3 måneder for årsopgørelsen. Det betyder for indkomst-

året 2023, at forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år ikke vil

fremgå af de pågældende forskudsopgørelser for 2023 og således tidligst vil

fremgå af årsopgørelsen for 2023.

For indkomståret 2024 vil forhøjelsen ligeledes tidligst kunne komme i for-

skudssystemet ca. 8-10 uger efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024,

hvorefter borgeren selv kan gå ind og rette forskudsopgørelsen. Det er ikke

muligt automatisk at udstede nye frikort midt i indkomståret, da forskuds-

systemet ikke registrerer, hvor meget der er brugt på frikortet, inden forhø-

jelsen af personfradraget slår igennem i systemet. Hvis borgeren retter for-

skudsopgørelsen, skal beløb, der er brugt på frikortet, inden forhøjelsen slår

igennem på forskudsopgørelsen, derfor fratrækkes på forskudsopgørelsen af

UDKAST

borgeren selv. Hvis beløb brugt på frikortet ikke fratrækkes, kan det nye

frikort blive for stort og dermed øge risikoen for restskat.

Hvis ikke forskudsopgørelsen rettes af borgeren, vil forhøjelsen først slå

igennem på årsopgørelsen 2024 som en overskydende skat eller en reduk-

tion i en eventuel restskat.

Til nr. 3 og 4

For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og

48 F, dvs. efter den såkaldte forskerskatteordning, finder reglerne i person-

skattelovens § 10, stk. 1 og 2, ikke anvendelse ved beregningen af forskers-

katten. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 4, 1. pkt.

For de nævnte personer finder heller ikke reglen i personskattelovens § 10,

stk. 3, anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende. Af § 10,

stk. 3, følger, at i det omfang en gift person, der er samlevende med ægte-

fællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af person-

fradraget, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse

af den anden ægtefælles skatter.

For begrænset skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en

periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af per-

sonfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, men kun i det omfang

de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1

og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Det følger af personskattelovens § 10, stk. 5,

1. pkt. Det er således ikke alle begrænset skattepligtige indtægter, der beret-

tiger til personfradrag i skatten heraf.

Det følger derudover af personskattelovens § 10, stk. 6, 1. pkt., at begrænset

skattepligtige personer, hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode

end 1 år, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af

et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter

er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1.-3.

pkt.

I personskattelovens

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1.

pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., og

stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt.,

foreslås det at ændre ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”.

Det foreslås endvidere i personskattelovens

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver til

stk. 3, 2. pkt., at ændre ”stk. 3” til: ”stk. 2”.

UDKAST

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

Til nr. 5

Af personskattelovens § 14, stk. 3, følger, at for personer omfattet af per-

sonskattelovens § 10, stk. 6, dvs. begrænset skattepligtige personer, hvis

indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, omregnes såvel

den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalind-

komsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører,

således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grund-

lag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter personskatte-

lovens §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem

delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Der er tale om såkaldt helårsomregning af delårsindkomst, og reglen følger

principperne for helårsomregning ved indtræden af og ophør af fuld skatte-

pligt, jf. personskattelovens § 14, stk. 1 og 2. Hvis en person bliver fuldt

skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være fuldt skattepligtig, jf.

kildeskattelovens § 1, omregnes både den skattepligtige indkomst, den per-

sonlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræ-

der eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års ind-

komster.

Det foreslås at ændre henvisningen i personskattelovens

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

til personskattelovens § 10, stk. 6, til en henvisning til personskattelovens §

10, stk. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 9 kan skatteministeren fastsætte nærmere

regler om, hvilke oplysninger forsikringsselskaber hvert år skal indberette

til Skatteforvaltningen om pensionsordninger. Herunder kan skatteministe-

ren fastsætte regler om, at indestående og afkast af pensionsordninger m.v.

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A skal indberettes. Det følger

af skatteindberetningslovens § 9, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende regler vil skatte-

ministeren efter skatteindberetningslovens § 10, der henviser til § 9, kunne

UDKAST

fastsætte for pensionskasser, pensionsfonde og andre, der udbetaler pensio-

ner.

Efter skatteindberetningslovens § 9, stk. 1, nr. 12, kan skatteministeren fast-

sætte regler om, at præmier og bidrag til gruppelivsforsikring skal indberet-

tes.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A regulerer de skattemæssige vilkår for

livsforsikringer, pensionskasseordninger og pensionsordninger i pengeinsti-

tutter, der ikke er omfattet af de almindelige regler i pensionsbeskatningslo-

vens afsnit 1, dvs. reglerne for de ovennævnte skattebegunstigede pensions-

ordninger. § 53 A omfatter også gruppelivforsikringer. Der er ikke fradrags-

eller bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 53

A, men til gengæld er udbetalingerne skattefri. Afkastet beskattes som ka-

pitalindkomst.

Den gældende hjemmel i skatteindberetningslovens § 9, stk. 1, nr. 6, og §

10, er udnyttet til i § 18 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 med senere

ændringer om skatteindberetning m.v. at fastsætte regler om indberetning af

indestående og afkast vedrørende pensionsordninger m.v. omfattet af pensi-

onsbeskatningslovens § 53 A.

Hjemlen i skatteindberetningslovens § 9, stk. 1, nr. 12, er udnyttet til i § 19

i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 med senere ændringer om skatte-

indberetning m.v. at fastsætte regler om indberetning af præmier og bidrag

til gruppelivforsikringer.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens

§ 9, stk. 1, nr. 6,

efter ”om-

fattet af § 53 A, stk. 4,” indsættes ”præmier og bidrag til pensionsordninger

m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og tilbagebetalinger til

en arbejdsgiver af sådanne bidrag og præmier,”.

Med den foreslåede hjemmel vil der kunne indføres indberetningspligt ge-

nerelt for arbejdsgiveres præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 53 A, der indgår som en ikke adskilt del af

en bortseelsesberettiget pensionsordning, og altså ikke kun for præmier til

gruppelivforsikringer. Pensionsbranchen har efterspurgt sådanne regler,

som vil kunne sikre branchens udvidede adgang til at forestå valide tredje-

partsindberetninger.

Præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslo-

vens § 53 A, der indgår som en ikke adskilt del af en bortseelsesberettiget

UDKAST

pensionsordning, indberettes ikke af arbejdsgiveren, selv om de er skatte-

pligtige for medarbejderen. Baggrunden er, at arbejdsgiverens samlede be-

taling af præmier og bidrag til forsikringsselskabet eller pensionskassen i

dette tilfælde både omfatter præmier og bidrag, som den ansatte har bort-

seelsesret for, og præmier og bidrag, som den ansatte ikke har bortseelsesret

for, men arbejdsgiveren har ikke kendskab til, hvordan de samlede præmier

og bidrag fordeler sig. Det er således kun det pågældende pensionsinstitut,

der kender fordelingen, idet pensionsinstituttet fordeler den samlede indbe-

taling på de enkelte pensionsordninger, hvorfor det også kun er pensionsin-

stituttet, der har de fornødne oplysninger til brug for indberetningen.

Med den foreslåede hjemmel vil der desuden kunne indføres indberetnings-

pligt af forsikringsselskabers og pensionskassers tilbagebetalinger til en ar-

bejdsgiver af præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet af pensions-

beskatningslovens § 53 A. Sådanne tilbagebetalinger er skattepligtige for

arbejdsgiveren.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningslovens § 11 kan skatteministeren fastsætte nær-

mere regler om, hvilke oplysninger pengeinstitutter hvert år skal indberette

til Skatteforvaltningen om pensionsordninger. Herunder kan skatteministe-

ren fastsætte regler om, at indestående og afkast af pensionsordninger m.v.

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A skal indberettes. Det følger

af skatteindberetningslovens § 11, stk. 1, nr. 9.

Efter skatteindberetningslovens § 11, stk. 1, nr. 10, kan skatteministeren

fastsætte regler om, at indbetalinger til gruppelivsforsikring skal indberettes.

Den gældende hjemmel i skatteindberetningslovens § 11, stk. 1, nr. 9, er

udnyttet til i § 18 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 med senere æn-

dringer om skatteindberetning m.v. at fastsætte regler om indberetning af

indestående og afkast vedrørende pensionsordninger m.v. omfattet af pensi-

onsbeskatningslovens § 53 A.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 9,

efter ”§ 53

A, stk. 1 og 3,” indsættes ”indbetalinger til pensionsordninger m.v. omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 53 A og tilbagebetalinger til en arbejdsgiver

af sådanne indbetalinger,”.

Med den foreslåede hjemmel vil der kunne indføres indberetningspligt ge-

nerelt for arbejdsgiveres indbetalinger til pengeinstitutordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, der indgår som en ikke adskilt del af en

UDKAST

bortseelsesberettiget pensionsordning, og altså ikke kun for indbetalinger til

gruppelivforsikring.

Med den foreslåede hjemmel vil der desuden kunne indføres indberetnings-

pligt af pengeinstitutters tilbagebetalinger til en arbejdsgiver af indbetalin-

ger pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Så-

danne tilbagebetalinger er skattepligtige for arbejdsgiveren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, om det

tilsvarende forslag om indberetningspligt for forsikringsselskaber og pensi-

onskasser.

Til nr. 3

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, skal indbetalinger til pensions-

ordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt.,

indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søn-

dag, senest den følgende mandag.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt., er fejlagtig,

idet der rettelig burde henvises til § 18, stk. 1, 9. pkt.

Pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 9. pkt., omhandler indbetalinger til

pensioner oprettet i forbindelse med afståelse af erhvervsmæssig virksom-

hed, og det følger af reglen, at indbetalingen kan fradrages ved indkomstop-

gørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden er afstået, hvis

indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende

indkomstår. Den sene indberetningsfrist hænger således sammen med den

sene frist for indbetaling.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens

§ 54, stk. 2,

at ændre ”§ 18, stk. 1,

7. pkt.” til: ”§ 18, stk. 1, 9. pkt.”

Dermed henvises der i skatteindberetningslovens § 54, stk. 2, korrekt til pen-

sionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 9. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til § 4

Fra og med indkomståret 2018 er der i ligningslovens § 9 K indført et job-

fradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Jobfra-

draget beregnes ligesom beskæftigelsesfradraget i ligningslovens § 9 J af

UDKAST

grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,

stk. 1, nr. 1, 2 og 4 og §§ 4 og 5, inklusiv bortseelsesberettigede indbetalin-

ger til ratepension og ophørende livrente, jf. pensionsbeskatningslovens §

19, og indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som de er indbe-

rettet af arbejdsgiverne til Skatteforvaltningen. Indbetalinger til Arbejds-

markedets Tillægspension for bl.a. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmod-

tagere og efterlønsmodtagere, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2, og

indbetalinger til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensi-

onister, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, indgår ikke i beregnings-

grundlaget.

Jobfradraget beregnes under samme betingelser som beskæftigelsesfradra-

get, i det omfang grundlaget overstiger en bundgrænse med et grundbeløb

på 208.700 kr. i 2023. I 2023 udgør jobfradraget 4,5 pct. af beregnings-

grundlaget ud over bundgrænsen, dog maksimalt 2.700 kr.

Ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden gæl-

der dødsboskattelovens § 9, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter

dødsboskattelovens § 6. Et dødsbo er som udgangspunkt fritaget for at be-

tale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue hver især ikke

overstiger et grundbeløb på 3.160.900 kr. (2023-niveau).

Det fremgår af dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesfradrag

efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens

§ 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes

forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

Dødsboskattelovens § 9 indeholder således bestemmelser om bevarelse af

særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsva-

rende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl

om, hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfal-

det. Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbi-

dragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdø-

des arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalin-

gen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, der er forfaldet før dødsfaldet

efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskatteloves §§ 49 B eller

49 D skulle indeholdes af indkomst, som afdøde havde optjent før dødsfal-

det, jf. dødsboskattelovens § 12 A. Dermed er der ikke et arbejdsmarkeds-

bidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

UDKAST

Er afdødes bo ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, op-

gøres afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst under ét for perioden

fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæ-

ringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden), jf. dødsboskattelovens

§ 19. Et dødsbo er som udgangspunkt ikke fritaget for at betale indkomst-

skat, hvis boets aktiver eller dets nettoformue overstiger et grundbeløb på

3.160.900 kr. (2023-niveau).

Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder visse regler efter døds-

boskattelovens § 22. Det fremgår af dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 5,

at beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordrings-

fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistre-

rede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

Dødsboskattelovens § 22 indeholder således bestemmelser om bevarelse af

særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsva-

rende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl

om hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfaldet.

Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidrags-

grundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdødes ar-

bejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af

de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet

efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskatteloves §§ 49 B eller

49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før døds-

faldet, jf. dødsboskattelovens § 33 A. Dermed er der ikke et arbejdsmar-

kedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Når længstlevende ægtefælle har overtaget boet efter afdøde til uskiftet bo

m.v., beskattes afdødes indkomst i mellemperioden hos den længstlevende

ægtefælle, jf. dødsboskattelovens § 62.

Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres som udgangspunkt efter skat-

telovgivningens almindelige regler.

Det følger af dødsboskattelovens § 62, stk. 3, at afdødes beskæftigelsesfra-

drag og særligt befordringsfradrag beregnes på grundlag af de faktiske ind-

komster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende,

hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

UDKAST

Dødsboskattelovens § 62 indeholder således bestemmelser om bevarelse af

særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsva-

rende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl

om, hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfal-

det, hvis boet er omfattet af dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v.

Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidrags-

grundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdødes ar-

bejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endelig afgjort med betalingen af

de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet

efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens §§ 49 B eller

49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før døds-

faldet, jf. dødsboskattelovens § 78, stk. 4. Dermed er der ikke et arbejdsmar-

kedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Hvis boet efter en afdød gift person overtages af den længstlevende ægte-

fælle til hensidden i uskiftet bo, udlæg efter §§ 22 og 34 i lov om skifte af

dødsboer eller længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, og beskat-

ning sker efter dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v., afsluttes af-

dødes skattemæssige forhold ved, at der laves en samlet skatteansættelse for

længstlevende ægtefælle, der ud over længstlevende ægtefælles egen skat-

teansættelse også indeholder en skatteansættelse for afdøde i dødsåret op-

gjort efter de regler, der gælder for levende personer. Hvis boet derimod

afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, jf. § 18 i lov om skifte af døds-

boer, er der ikke f.eks. en længstlevende ægtefælle, der hæfter for afdødes

skyldige arbejdsmarkedsbidrag m.v., som det er tilfældet efter dødsboskat-

telovens § 87, stk. 2, ved udlevering af boet til den længstlevende ægtefælle

til f.eks. uskiftet bo eller udlæg efter §§ 22 eller 34 i lov om skifte af døds-

boer.

Det foreslås i dødsboskattelovens

§ 9, stk. 1, nr. 5, § 22, stk. 1, nr. 5,

62, stk. 3,

at der efter ”§ 9 J” indsættes ”, jobfradrag efter ligningslovens §

9 K”.

Virkningen af det foreslåede vil for dødsboer, som er selvstændige skatte-

subjekter, være, at det forskudsregistrerede jobfradrag vil blive behandlet

tilsvarende, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget. Det betyder, at i

stedet for et beregningsgrundlag opgjort efter arbejdsmarkedsbidragslovens

regler tages der udgangspunkt i den forskudsregistrerede størrelse af jobfra-

draget. Dette indebærer, at det vil være en forudsætning for at oppebære

jobfradrag i mellemperioden, at afdøde har været forskudsregistreret med

jobfradrag.

UDKAST

Virkningen af det foreslåede vil for længstlevende ægtefæller, som har over-

taget boet efter afdøde til uskiftet bo m.v., være, at jobfradraget vil blive

behandlet tilsvarende, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget. Således

vil jobfradraget skulle beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mel-

lemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet

ikke var indtruffet.

Det betyder desuden, at der vil skulle ske omregning i forhold til mellempe-

riodens længde, hvilket indebærer, at der kun vil skulle beregnes jobfradrag

for afdøde for den periode, hvor afdøde har været i live. Det svarer til hidti-

dig administrativ praksis, hvor Skattestyrelsen godkender jobfradrag i mel-

lemperioden svarende til, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget ud fra

analogibetragtninger. Forslaget er således en lovfæstelse af en gældende ad-

ministrativ praksis.

Til § 5

I visse tilfælde beskattes fysiske personer, der har indkomst omfattet af kul-

brinteskatteloven, med selskabsskatteprocenten.

Fysiske personer, der ikke er omfattet af skattepligtsreglerne i kildeskatte-

lovens §§ 1 eller 2, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virk-

somhed omfattet af kulbrinteskatteloven, bortset fra indtægt som nævnt i §

4, betaler således alene indkomstskat til staten med selskabsskatteprocenten

af den skattepligtige indkomst.

Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter

reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved anvendelse af oven-

nævnte procentsats.

Det foreslås i kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

at ændre ”stk. 1 og

2” til ”stk. 1”.

Det betyder, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 2, vil udgå.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.

UDKAST

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det indebærer samtidig, at loven bortset fra lovens §§ 2 og 5, jf. nedenfor,

ligeledes har virkning fra og med den 1. januar 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at forhøjelsen af personfradraget for personer under 18

år, jf. lovens §§ 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret 2023. Forhø-

jelsen af personfradraget for personer under 18 år tillægges således virkning

tilbage i tid. Forhøjelsen af personfradraget for personer under 18 år er ude-

lukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i

stk. 3,

at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirke-

skat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat kor-

rigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger

af denne lovs §§ 2 og 5.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige

indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs §§ 2

og 5 neutraliseres for indkomståret 2023, for så vidt angår de kommuner,

der for 2023 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med bag-

grund i aktstykke 318, 2021/22, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2022,

hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på

en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at

ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2023 neutraliseres

virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Tilsvarende foreslås, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-

keskat for indkomståret 2024 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat

korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer

i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2024, der følger

af denne lovs §§ 2 og 5.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige

indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs §§ 2

og 5 neutraliseres for indkomståret 2024, for så vidt angår de kommuner,

der for 2024 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med bag-

grund i aktstykke 117, tiltrådt af Finansudvalget den 14. juni 2023, hvoraf

UDKAST

det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2024 hviler på en for-

udsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved

efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2024 neutraliseres

virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i

stk. 4,

at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat

og kirkeskat for indkomståret 2023 efter stk. 3 fastsættes af indenrigs- og

sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner

for 2023 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2025. Efterregu-

leringen afregnes i 2026.

Tilsvarende foreslås, at den beregnede korrektion af den kommunale slut-

skat og kirkeskat for indkomståret 2024 efter stk. 3 fastsættes af indenrigs-

og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomst-

året 2024, der foreligger pr. 1. maj 2026.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner

for 2024 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2026. Efterregu-

leringen afregnes i 2027.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-

slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep-

tember 2020, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 2223 af 29. december

2020, § 1 i lov nr. 2610 af 28. de-

cember 2021, § 351 i lov nr. 718 af

13. juni 2023 og senest ved § 43 i

lov nr. 753 af 13. juni 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 2.

En pensionsordning med lø-

bende udbetalinger skal gå ud på at

sikre pension i form af lige store lø-

bende ydelser, der bortfalder ved

den pensionsberettigedes død, idet

kravet om lige store ydelser ikke

gælder pensionsordninger omfattet

af nr. 1, og som udbetales:

1.-3. ---

4. fra en pensionskasse, der opfyl-

der betingelserne i § 3, eller i hen-

hold til en forsikring, der opfylder

betingelserne i § 4, dog kun hvis

ydelserne fra pensionskassen eller

forsikringsselskabet har karakter

af:

a) alderspension, hvis udbetalinger

er livsvarige og tidligst begynder på

det tidspunkt, hvor pensionsudbeta-

lingsalderen nås, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Skatte-

rådet,

§ 2, stk. 1, nr. 4, litra a

indsættes efter ”hvor pensionsud-

betalingsalderen nås,”: ” jf. dog §

17 B,”.

UDKAST

b) ophørende alderspension, hvis

udbetalinger sker over mindst 10 år,

jf. dog § 41, stk. 1, nr. 3, og tidligst

begynder på det tidspunkt, hvor

pensionsudbetalingsalderen

nås,

medmindre lavere aldersgrænse er

godkendt af Skatterådet,

c)-f) ---

Stk. 2.

---

§ 8.

En rateforsikring i pensionsøje-

med skal indeholde bestemmelser

om, at forsikringssummen udbeta-

les i lige store rater over mindst 10

år, jf. dog stk. 3, § 15 B, stk. 4, og §

41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kom-

mer til udbetaling, medens forsik-

rede lever, tilfalder ham. Endvidere

skal følgende betingelser være op-

fyldt:

1.-2. ---

3. Der kan ikke aftales senere for-

faldstidspunkt for sidste rate, end

første policedag 30 år efter at den

forsikrede når pensionsudbeta-

lingsalderen. Rateudbetalingen kan

tidligst påbegyndes på det tids-

punkt, hvor den forsikrede når pen-

sionsudbetalingsalderen, og for

pensionsordninger omfattet af § 15

A tidligst 5 år efter at policen er op-

rettet, medmindre lavere alders-

grænse er godkendt af Skatterådet.

Det kan dog tillige aftales, at udbe-

talingerne påbegyndes i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død, før

pensionsudbetalingsalderen

nås.

Forsikringen kan også tegnes som

en ren risikoforsikring, der kun

kommer til udbetaling i tilfælde af

forsikredes invaliditet eller død før

det aftalte udløbstidspunkt, men må

i så fald ikke give ret til udbetaling,

hvis forsikrede bliver invalid eller

dør, senere end første policedag 20

§ 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

§ 10,

stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

”hvor den forsikrede når pensions-

udbetalingsalderen,”: ”jf. dog § 17

B,”.

UDKAST

år efter at forsikrede når pensions-

udbetalingsalderen.

4. ---

Stk. 2-4.

---

§ 10.

En kapitalforsikring i pensi-

onsøjemed skal opfylde følgende

betingelser:

1.-2. ---

3. Er forsikringen ikke tegnet som

en ren dødsfaldsforsikring, skal po-

licen indeholde bestemmelse om

udbetaling til den forsikrede selv

tidligst på det tidspunkt, hvor den

forsikrede når pensionsudbeta-

lingsalderen, medmindre lavere al-

dersgrænse er godkendt af Skatterå-

det, og senest ved første policedag

20 år efter at den forsikrede når

pensionsudbetalingsalderen. Der

kan dog tillige aftales udbetaling til

den forsikrede i tilfælde af tidligere

indtruffen invaliditet eller i tilfælde

af tidligere indtrådt livstruende syg-

dom

4. ---

Stk. 2 og 3.

§ 11 A.

En rateopsparing i pensi-

onsøjemed skal indeholde bestem-

melse om, at det opsparede pensi-

onsbeløb udbetales i rater over

mindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5,

og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der

kommer til udbetaling, medens

kontohaveren lever, skal udbetales

til denne. Endvidere skal følgende

betingelser være opfyldt:

1.-3. ---

4. Der kan ikke aftales senere udbe-

taling for sidste rate, end kalender-

året 30 år efter at kontohaveren når

pensionsudbetalingsalderen. Rate-

§ 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

udbetalingen kan tidligst påbegyn-

§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes

UDKAST

des på det tidspunkt, hvor kontoha- efter ”hvor kontohaveren når pensi-

veren når pensionsudbetalingsalde- onsudbetalingsalderen,”: ”jf. dog §

ren, og for pensionsordninger om- 17 B,”.

fattet af § 15 A tidligst 5 år efter at

kontoen er oprettet, medmindre la-

vere aldersgrænse er godkendt af

Skatterådet. Det kan dog tillige af-

tales, at udbetalingerne påbegyn-

des, i tilfælde af kontohaverens død

før kontohaveren har nået pensions-

udbetalingsalderen, eller i tilfælde

af kontohaverens varigt nedsatte ar-

bejdsevne, som efter reglerne i lov

om social pension berettiger konto-

haveren til at oppebære førtidspen-

sion eller seniorpension.

5. ---

Stk. 2-7.

---

§ 12. En opsparing i pensionsøje-

med skal opfylde følgende betin-

gelser:

1.-2. ---

3. Til kontoen skal være knyttet en

bestemmelse om, at udbetaling til

kontohaveren sker tidligst på det

tidspunkt, hvor kontohaveren når

pensionsudbetalingsalderen, med-

mindre lavere aldersgrænse er god-

kendt af Skatterådet, og senest 20 år

efter at kontohaveren når pensions-

udbetalingsalderen. Der kan dog

tillige bestemmes udbetaling til

kontohaveren i tilfælde af varigt

nedsat arbejdsevne, som efter reg-

lerne i lov om social pension beret-

tiger denne til at oppebære førtids-

pension eller seniorpension, eller i

tilfælde af livstruende sygdom.

4. ---

Stk. 2-3.

---

Efter § 17 A indsættes i

kapitel 2:

”§ 17 B.

Uanset pensionsopspare-

rens pensionsudbetalingsalder, jf. §

UDKAST

1 a, har en nyoprettet pensionsord-

ning samme aldersgrænse for udbe-

taling som den af pensionsopspare-

rens eksisterende pensionsordnin-

ger i samme pensionsinstitut, der

har den laveste aldersgrænse for

udbetaling.”

§ 24.

Ved opgørelsen af en arbejds-

givers skattepligtige indkomst

medregnes beløb, der måtte tilfalde

ham i medfør af et forbehold som

nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1-6, eller i

forbindelse med en tilbagebetaling

efter § 22 F, stk. 1, når arbejdsgive-

ren ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst har fradraget sine

indbetalinger til ordningen.

§ 29.

---

Stk. 1.-3.

---

Stk. 4.

Reglerne i stk. 3 finder kun

anvendelse ved udbetalinger, der

sker efter, at den forsikrede eller

medlemmet har nået pensionsudbe-

talingsalderen, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Skatte-

rådet, samt ved udbetalinger, der

sker efter, at den forsikrede eller

medlemmet er tildelt invalidepen-

sion.

§ 29 A.

Ved udbetalingen af sup-

plerende engangsydelser fra en

pensionskasse, der er omfattet af §

2, nr. 4, eller § 7, betales en afgift

på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det

gælder også ved overførsel eller

konvertering til en supplerende en-

gangssum, jf. stk. 3-5. Udbetalinger

af supplerende engangssummer fra

de nævnte pensionskasser er skatte-

og afgiftsfri. § 25 A, stk. 2, finder

§ 24

ændres ”tilbagebetaling ef-

ter” til: ”afgiftsfri tilbagebetaling

efter § 22 E eller".

§ 29, stk. 4,

indsættes efter ”at

den forsikrede eller medlemmet har

nået pensionsudbetalingsalderen,”:

”jf. dog § 17 B,”.

§ 29 A, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes

efter ”de nævnte pensionskasser”:

UDKAST

tilsvarende anvendelse ved udbeta-

ling af supplerende engangssum

som nævnt i 3. pkt., for hvilken der

i udlandet har været hel eller delvis

fradrags- eller bortseelsesret for

indbetalingerne. 1. og 3. pkt. finder

kun anvendelse ved udbetalinger,

der sker, efter at medlemmet har

nået pensionsudbetalingsalderen,

medmindre lavere aldersgrænse er

godkendt af Skatterådet, og ved ud-

betalinger, der sker, efter at med-

lemmet er tildelt invalidepension,

eller efter at der er indtrådt en livs-

truende sygdom hos medlemmet.

§ 42 A.

Ved hel eller delvis over-

førsel som nævnt i § 41 eller § 41 A

af en ordning til en nyoprettet ord-

ning for samme person eller en æg-

tefælle efter udlodning i medfør af

§ 30, stk. 2, opretholdes alders-

grænserne for udbetaling. Tilsva-

rende gælder overførsel til en bestå-

ende ordning med samme alders-

grænse for udbetaling.

”i overensstemmelse med udbeta-

lingsvilkårene”.

§ 29 A, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes

efter ”medlemmet har nået pensi-

onsudbetalingsalderen,”: ”jf. dog §

17 B,”.

§ 42 A

affattes således:

”§ 42 A.

Ved hel eller delvis over-

førsel som nævnt i §§ 41 eller 41 A

af en ordning til en anden ordning

for samme person eller en ægte-

fælle efter udlodning i medfør af §

30, stk. 2, opretholdes den afgi-

vende ordnings aldersgrænse for

påbegyndelse af udbetaling, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Ved overførsel til en ordning

med højere aldersgrænse for påbe-

gyndelse af udbetaling end den af-

givende ordning er det en betin-

gelse for at opretholde aldersgræn-

sen, jf. stk. 1, at overførslen sker se-

nest 12 måneder efter, at den mod-

tagende ordning er oprettet, jf. dog

2. pkt. Er der tale om en overførsel

fra en arbejdsgiveradministreret

ordning, skal overførslen ske senest

36 måneder efter, at den modta-

gende ordning er oprettet. Det er

endvidere en betingelse for at op-

retholde aldersgrænsen, jf. stk. 1,

for overførsler fra ordninger med

UDKAST

lavere aldersgrænse end den mod-

tagende ordning, at der ikke tidli-

gere er overført midler til den mod-

tagende ordning efter §§ 41 eller 41

Stk. 3.

Aldersgrænsen for påbegyn-

delse af udbetaling for den afgi-

vende ordning opretholdes tilsva-

rende, jf. stk. 1, ved overførsel af

midler fra en pensionsordning med

løbende udbetalinger til en pensi-

onsordning i et pengeinstitut, uan-

set at der ikke er tale om en over-

førsel som nævnt i §§ 41 og 41 A,

hvis betingelserne i stk. 1 og 2 i øv-

rigt er opfyldt.”

§2

I personskatteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1284 af 14. juni 2021,

som ændret ved lov nr. 252 af 25.

februar 2022 og lov nr. 610 af 31.

maj 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 8 c, stk. 2,

ændres ”§ 10, stk.

5” til: ”§ 10, stk. 4”.

§ 8 c. ---

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der i medfør

af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse

af de beregnede skatter under an-

vendelse af personfradrag, nedsæt-

tes skatten svarende til den kom-

munale indkomstskat under anven-

delse af samme personfradrag.

§ 10.

For her i landet fuldt skatte-

pligtige personer udgør personfra-

dragets grundbeløb 42.000 kr.

(2010-niveau). For indkomståret

2019 udgør grundbeløbet 41.300

kr. (2010-niveau). For indkomst-

året 2020 udgør grundbeløbet

40.600 kr. (2010-niveau). For ind-

komståret 2021 udgør grundbeløbet

§ 10, stk. 1

ophæves, og i

stedet indsættes:

”For her i landet fuldt skattepligtige

personer udgør personfradragets

grundbeløb 39.350 kr. (2010-ni-

veau).”

UDKAST

39.900 kr. (2010-niveau). For ind-

komståret 2022 og efterfølgende

indkomstår udgør grundbeløbet

39.350 kr. (2010-niveau.

Stk. 2.

For personer, som ved ind-

komstårets udløb ikke er fyldt 18 år

og ikke har indgået ægteskab, ud-

gør personfradragets grundbeløb

31.500 kr. (2010- niveau).

Stk. 3.

---

Stk. 4.

For personer, som har valgt

beskatning efter kildeskattelovens

§§ 48 E og 48 F, finder reglerne i

stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved be-

regningen af skatten af den ind-

komst, der omfattes af kildeskatte-

lovens §§ 48 E og 48 F. For disse

personer finder heller ikke reglen i

stk. 3 anvendelse for personfradrag,

der tilkommer de pågældende.

Stk. 5.

For personer, som er skatte-

pligtige efter kildeskattelovens § 2,

og hvis indkomstansættelse omfat-

ter en periode på 1 år, nedsættes de

beregnede skatter med skattevær-

dien af et personfradrag efter reg-

lerne i stk. 1 og 2, hvis de skatte-

pligtige indtægter er omfattet af kil-

deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og

9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestem-

melserne i 1. pkt. finder ikke anven-

delse, i det omfang de skattepligtige

indtægter beskattes efter § 9, stk. 1,

i lov om beskatning af søfolk. Be-

stemmelsen i 1. pkt. finder endvi-

dere ikke anvendelse på personer,

der ansøger om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7.

Stk. 6.

Personer omfattet af kilde-

skattelovens § 2, og hvis indkomst-

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver

stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

der bli-

ver stk. 4, 1. pkt., og

stk. 6, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres

”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1”.

§ 10, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver

stk. 3, 2. pkt., ændres ”stk. 3” til:

”stk. 2”.

UDKAST

ansættelse omfatter en kortere peri-

ode end 1 år, jf. dog kildeskattelo-

vens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de

beregnede skatter nedsat med skat-

teværdien af et personfradrag efter

reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skat-

tepligtige indtægter er omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1

og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget

for et indkomstår skal træffes se-

nest den 1. juli i året efter det på-

gældende indkomstår. Valget kan

omgøres senest den 30. juni i det

andet kalenderår efter indkomst-

årets udløb. Bestemmelserne i 1.

pkt. finder ikke anvendelse, i det

omfang de skattepligtige indtægter

beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om

beskatning af søfolk. Bestemmel-

sen i 1. pkt. finder endvidere ikke

anvendelse på personer, der ansø-

ger om opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7.

Stk. 7.

---

§ 14.

---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

For en person omfattet af §

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”§

10, stk. 6, omregnes såvel den

10, stk. 6” til: ”§ 10, stk. 5”.

skattepligtige indkomst som den

personlige indkomst og kapitalind-

komsten for det år, hvor den be-

grænsede skattepligt indtræder el-

ler ophører, således at beløbene

kommer til at svare til et helt års

indkomster. På grundlag af de op-

gjorte helårsindkomster beregnes

helårsskat efter §§ 6-9. Den bereg-

nede helårsskat nedsættes efter for-

holdet mellem delårsbeløbene og

helårsbeløbene.

UDKAST

§3

I skatteindberetningsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1754 af 30. au-

gust 2021, som ændret ved § 2 i lov

nr. 2612 af 28. december 2021, § 1

i lov nr. 902 af 21. juni 2022, § 3 i

lov nr. 331 af 28. marts 2023, § 3 i

lov nr. 489 af 15. maj 2023 og § 353

i lov nr. 718 af 13. juni 2023 fore-

tages følgende ændringer:

§ 9.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om, at forsikringsselskaber

hvert år skal indberette følgende

oplysninger til told- og skattefor-

valtningen:

1)-5) ---

6) Indestående og afkast af pensi-

onsordninger m.v. omfattet af pen-

sionsbeskatningslovens § 53 A, stk.

1 og 3, uden at være omfattet af 53

A, stk. 4.

7)-14) ---

Stk. 2.

---

§ 9, stk. 1, nr. 6,

indsættes ef-

ter ”omfattet af 53 A, stk. 4,”:

”præmier og bidrag til pensions-

ordninger m.v. omfattet af pensi-

onsbeskatningslovens § 53 A og

tilbagebetalinger til en arbejdsgi-

ver af sådanne bidrag og præ-

mier,”.

§ 11.

Skatteministeren kan fast-

sætte regler om, at pengeinstitutter

m.v., der forvalter pensionsordnin-

ger, som omfattes af pensionsbe-

skatningslovens afsnit I, hvert år

skal indberette oplysninger til told-

og skatteforvaltningen om:

1)-8) ---

9) Indestående og afkast af pensi-

onsordninger m.v. omfattet af pen-

sionsbeskatningslovens § 53 A, stk.

1 og 3.

10)-12) ---

§ 11, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter

”§ 53 A, stk. 1 og 3,”: ”indbetalin-

ger til pensionsordninger m.v. om-

fattet af pensionsbeskatningslovens

UDKAST

Stk. 2 og 3.

---

§ 53 A samt tilbagebetalinger til en

arbejdsgiver af sådanne indbetalin-

ger,”.

§ 54.

---

Stk. 2.

Indbetalinger til pensions-

ordninger, som er omfattet af pen-

sionsbeskatningslovens § 18, stk. 1,

7. pkt., skal uanset stk. 1 dog først

indberettes senest den 1. august el-

ler, hvis denne dag er en lørdag el-

ler søndag, senest den følgende

mandag.

Stk. 3-8.

---

§ 54, stk. 2,

ændres ”pensions-

beskatningslovens § 18, stk. 1, 7.

pkt.” til: ”pensionsbeskatningslo-

vens § 18, stk. 1, 9. pkt.”

§4

I dødsboskatteloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 426 af 28. marts

2019, som ændret senest ved § 5 i

lov nr. 679 af 3. juni 2023, foreta-

ges følgende ændring:

§ 9.

Ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst gælder følgende:

1)-4) ---

5) Beskæftigelsesfradrag efter lig-

ningslovens § 9 J og særligt befor-

dringsfradrag efter ligningslovens §

9 C, stk. 4, udgør dødsårets for-

skudsregistrerede fradrag, der om-

regnes forholdsmæssigt efter mel-

lemperiodens længde.

6) ---

7) ---

Stk. 2-4.

---

§ 22.

Ved opgørelsen af bobeskat-

ningsindkomsten gælder følgende:

1)-4) ---

5) Beskæftigelsesfradrag efter lig-

ningslovens § 9 J og særligt befor-

dringsfradrag efter ligningslovens §

§ 9, stk. 1, nr. 5, § 22, stk. 1, nr.

§ 62, stk. 3,

indsættes efter ”§

9 J”: ”, jobfradrag efter ligningslo-

vens § 9 K”.

UDKAST

9 C, stk. 4, udgør dødsårets for-

skudsregistrerede fradrag, der om-

regnes forholdsmæssigt efter mel-

lemperiodens længde.

6)-9) ---

Stk. 2-5.

---

§ 62. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afdødes beskæftigelsesfra-

drag efter ligningslovens § 9 J og

særligt befordringsfradrag efter lig-

ningslovens § 9 C, stk. 4, beregnes

på grundlag af de faktiske indkom-

ster i mellemperioden efter de reg-

ler, der ville have været gældende,

hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Stk. 4.-6.

---

§ 21.

Personer, der ikke er omfattet

af reglerne i kildeskattelovens §§ 1

eller 2 om skattepligt, og som oppe-

bærer indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, der er omfattet af

denne lov, bortset fra indtægt som

nævnt i § 4, svarer alene indkomst-

skat til staten med den i selskabs-

skattelovens § 17, stk. 1, nævnte

procent af den skattepligtige ind-

komst. Den beregnede skat nedsæt-

tes med skatteværdien af et person-

fradrag efter reglerne i personskat-

telovens § 10, stk. 1 og 2, ved an-

vendelse af ovennævnte procent-

sats.

Stk. 2-6.

---

§5

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1820 af 16. sep-

tember 2021, som ændret ved § 12

i lov nr. 502 af 16. maj 2023, fore-

tages følgende ændring:

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”stk.

1 og 2” til: ”stk. 1”.