SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 193
Offentligt

RAPPORT

Juni 2023

Selskabernes

skattebetaling

Dataudveksling til kontrol af

internationale koncerner

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om selskabernes skattebetaling ................................................................ 4

Skatteprovenu fra selskaber runder 400 mia. kr. ................................................................ 5

40 pct. af provenuet indbetales af én branche .................................................................... 7

Aktieselskaber står for over 60 pct. af skatteprovenuet .................................................. 8

Over halvdelen af små og mellemstore selskaber begår fejl i angivelsen af

skat ......................................................................................................................................... 10

Også

stigning i fejl ved angivelse af moms ......................................................................... 13

Dataudveksling til kontrol af internationale koncerner......................................15

Flere koncerner opererer på tværs af landegrænser ..................................................... 16

Udveksling af skatteoplysninger understøtter kontrol ................................................... 17

Skattestyrelsen håndterer flere data fra udlandet ........................................................... 20

Brug af data fra udlandet i transfer pricing-sager............................................................ 21

Brug af data fra udlandet i gennemstrømningssager .................................................... 23

Fremtiden for udveksling af oplysninger .............................................................................. 25

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Selskaber betalte i 2021 over 400 mia. kr. i skatter og afgifter. Provenuet fra sel-

skaberne udgør dermed omkring en tredjedel af det samlede skatte- og afgifts-

provenu i Danmark på godt 1.200 mia. kr.

Skattestyrelsen har ansvar for at sikre, at selskaberne betaler de korrekte skatter

og afgifter til tiden. Det sker gennem målrettet vejledning og kontrol. Skattestyrel-

sen sikrer desuden, at det er så nemt som muligt at betale de korrekte skatter og

afgifter.

Selskabernes skattebetaling

er en årlig tilbagevendende publikation, der sætter

fokus på selskabernes skattebetaling. Det gøres i to dele

–

faste nøgletal og et ud-

valgt tema.

I nøgletallene præsenteres selskabernes samlede indbetalinger for indkomst-

årene 2017-2021. Det gælder provenu fra forskellige skattearter samt selskaber-

nes efterlevelse af moms- og skattereglerne.

I temaet sættes der fokus på datadrevet kontrol af internationale koncerner. Flere

og flere selskaber opererer på tværs af landegrænser, og selskabskonstruktio-

nerne bliver mere komplekse. Dette komplicerer selskabernes skatteforhold.

Udviklingen stiller nye krav til de danske skattemyndigheder og mulighederne for

at udveksle og håndtere store mængder af data for at kunne kontrollere, om sel-

skaberne betaler korrekt skat.

Samtidig er der brug for øget internationalt samarbejde i forhold til fastsættelsen

af skatter og afgifter for koncerner, som opererer på tværs af landegrænser. Der-

for deltager Danmark i regi af både EU og OECD i arbejdsgrupper, som arbejder

med initiativer omhandlende blandt andet dataudveksling og ens standarder i

rapporteringen af data.

I temadelen præsenteres således tendenser og udviklinger over årene for koncer-

ner, der opererer i flere lande, centrale internationale initiativer samt Skattestyrel-

sens håndtering af data fra udlandet og brug heraf til kontrol af internationale

koncerner.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 3

20 %

Nøgletal om

selskabernes skattebetaling

Selskabernes betaling

af skatter og afgifter

er steget markant

Størstedelen af selskaber-

nes indbetalinger er moms

og lønsumsafgift

Selskaber

begår ofte fejl

235 mia. kr.

I 2021 indbetalte selskaber godt

235 mia. kr. i moms og lønsumsaf-

gift. I 2021 var selskabernes sam-

lede betaling af skatter og afgifter

på 408 mia. kr.

59 %

Over halvdelen af selskaberne angi-

ver ikke deres skatteoplysninger kor-

rekt. 59 pct. begår fejl.

Selskabernes skatte- og afgiftsbe-

taling er steget med knap 20 pct.

fra 2017 til 2021.

Dataudveksling til kontrol

af internationale koncerner

Flere udenlandske

datterselskaber i

Danmark

Danmark deltager i inter-

nationale samarbejder

med mange lande

Data fra udlandet

understøtter kon-

trollen i Danmark

120 %

Siden 2010 er antallet af uden-

landske koncerner med datter-

selskaber i Danmark vokset

med 120 pct.

146 lande

146 lande har tiltrådt OECD’s kon-

vention om gensidig administrativ

bistand i skattesager, som er et

grundlæggende rammeværk i ud-

veksling af skattedata.

120 mia. kr.

Skattestyrelsens kontrol af selskaber

i transfer pricing-sager har fra 2010

til 2021 medført reguleringer for over

120 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om selska-

bernes skattebetaling

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 5

Skatteprovenu fra selskaber runder 400 mia. kr.

Selskaber i Danmark indbetaler hvert år en række skatter og afgifter til den danske

stat. Det gælder blandt andet moms, lønsumsafgift og selskabsskat,

jf. boks 1.

I 2021 udgjorde selskabernes skatte- og afgiftsprovenu over 400 mia. kr.,

jf. figur

Tilsammen udgør selskabernes skattebetaling omkring en tredjedel af det sam-

lede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark på godt 1.200 mia. kr.

Fra 2017 til 2021 er provenuet fra selskabernes indbetalinger steget fra godt 340

mia. kr. til over 400 mia. kr.,

jf. figur 1.

Udviklingen svarer til en samlet stigning på

knap 20 pct., hvor der særligt er sket en udvikling fra 2020 til 2021 med en stig-

ning på knap 16 pct.

Provenuet følger den generelle fremgang i den økonomiske udvikling i samfundet.

I perioder med økonomisk fremgang i samfundet producerer og sælger selskaber

flere varer og tjenesteydelser. På den måde øges selskabernes skatte- og afgifts-

indbetalinger.

Derudover har selskaber i 2020 og 2021 haft mulighed for at styrke likviditeten

gennem rentefrie moms- og A-skattelån hos Skattestyrelsen.

Figur 1. Udvikling i provenu fra skatter og afgifter, 2017-2021

Mia. kr.

500

450

400

341

350

300

250

200

150

100

2017

2018

2019

2020

2021

337

353

408

351

20 %

Stigning i provenu

Siden 2017 er selskabernes skatte-

indbetalinger steget med knap 20

pct. fra 341 mia. kr. til 408 mia. kr.

Kilde: Skattestyrelsen.

Momspligtige selskaber skal opkræve og indbetale moms af deres salg. Selskaber,

der sælger momsfri ydelser som fx aviser, taxakørsel, finansielle og sundhedsydel-

ser, betaler i stedet lønsumsafgift. Langt størstedelen af moms og afgifter betales

af forbrugerne igennem køb af varer og ydelser, men indbetales til Skattestyrelsen

af selskaberne.

Fra 2017 til 2021 har der været stor stigning i provenuet fra moms og lønsumsaf-

gifter samt selskabsskat,

jf. tabel 1.

Til sammenligning har provenuet fra afgifter

siden 2017 ligget relativt stabilt.

Med godt 235 mia. kr. udgjorde moms og lønsumsafgifter langt den største andel

af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne i 2021. Fra 2020 til 2021

steg provenuet herfra med godt 18 mia. kr. svarende til godt 8 pct.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 6

Den store stigning i momsprovenuet kan blandt andet relateres til frigivelsen af in-

defrosne feriemidler, som danskerne fik mulighed for at få udbetalt i 2020 og

2021. Feriemidlerne udgjorde knap 35 mia. kr., hvilket kan have øget privatforbru-

get. Frigivelsen var et politisk tiltag for at holde gang i økonomien og afdæmpe de

negative effekter som følge af covid-19.

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu for selskaber, 2017

–

2021

2017

Samlet provenu

mia. kr. (løbende priser)

Moms og lønsumsafgifter

Afgifter

Selskabsskat

340,9

193,4

68,6

78,9

2018

337,4

203,7

69,6

64,0

2019

351,4

208,5

68,7

74,2

2020

352,9

217,1

68,1

67,7

2021

407,8

235,5

71,5

100,8

235 mia.

Provenu fra moms og lønsum

Moms og lønsumsafgifter udgjorde

godt 235 mia. kr. i 2021.

Anm.: Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Refusion af energiafgifter er fratrukket i det

samlede afgiftsprovenu. Selskabsskattesatsen udgjorde 23,5 pct. for 2015 og 22 pct. for de øvrige år. Tallene

for 2017

–

2020 er opgjort d. 10. august 2022. Tallene for 2021 er opgjort pr. 19. januar 2023. Der kan

forekomme ændringer ift. tidligere offentliggjorte tal. Ændringerne skyldes den løbende angivelse og kontrol.

Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2021 udgjorde provenuet fra afgifter over 70 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Afgifterne udgø-

res særligt af punktafgifter, som er afgifter på blandt andet emballage, spiritus, to-

bak og spil samt miljø- og energiafgifter.

Tilsammen indbetalte selskaberne knap 101 mia. kr. i selskabsskat af deres over-

skud i 2021, hvilket var det højeste provenu i perioden 2017 til 2021. I 2020 var

provenuet godt 33 mia. kr. mindre.

Det er ikke unormalt, at der kan være udsving i indbetalingen af selskabsskat fra

år til år. Det skyldes blandt andet, at den skattepligtige indkomst kan variere, fx

ved udvikling i selskabernes indtjening eller som følge af investeringer, afskrivnin-

ger eller underskud fra tidligere år.

Boks 1. Satser for skatter og afgifter

•

Selskabsskat

betales af selskaber med overskud. Siden 2016 har satsen for selskabsskat-

ten været på 22 pct. af overskuddet i selskabet.

Moms

betales i forbindelse med salg af varer og tjenester. Satsen udgør 25 pct. for solgte

varer (salgsmoms), hvor selskabet kan fratrække den moms, selskabet selv har betalt ved

køb af varer og tjenesteydelser (købsmoms).

•

Lønsumsafgift betales

blandt andet af selskaber, som ikke betaler moms af deres ydelser

(fx finansielle selskaber og taxakørsel). Der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige me-

toder, hvor satser og afgiftsgrundlag varierer. Satsen var i 2021 på mellem 3,54 pct. og

15,3 pct. Afgiftsgrundlaget afhænger af metode og omfatter lønsum, omsætning og/eller

overskud.

•

Afgifter

indbetales af selskaber, der handler med eller forbruger en række produkter, som er

afgiftsbelagte.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 7

40 pct. af provenuet indbetales af én branche

I 2021 var der godt 550.000 selskaber i Danmark. Selskaberne fordeler sig på en

række forskellige brancher. De største brancher målt på provenu er handel og

transport, som omfatter alle detailbutikker og restauranter samt fragtvognmænd

og post- og kurertjeneste.

Handel- og transportbranchen har i en årrække stået for det største provenu og

består af knap 73.000 selskaber, som tilsammen indbetalte knap 160 mia. kr. i

skatter og afgifter i 2021,

jf. tabel 2.

Det svarer til 39 pct. af det samlede skatte- og

afgiftsprovenu fra selskaberne.

Samtidig er handel og transport sammen med finansiering og forsikring de bran-

cher, som indbetaler det højeste gennemsnitlige provenu pr. selskab med over 2

mio. kr.,

jf. tabel 2.

Finansierings- og forsikringsbranchen består af knap 22.000

selskaber, som tilsammen bidrager med godt 47 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Det svarer til

knap 12 pct. af det samlede provenu fra selskaberne.

Stigningen i det samlede provenu fra skatter og afgifter fra 2020 til 2021 på 55

mia. kr. er særligt drevet af brancherne handel og transport samt finansiering og

forsikring, som har bidraget med henholdsvis knap 16 mia. kr. og over 13 mia. kr.

mere end i 2020.

I branchen kultur, fritid og anden service findes flest selskaber, men relativt færre

betaler skatter og afgifter. Det skyldes blandt andet, at alle foreninger falder under

denne kategori, hvor størstedelen er momsfritaget. Derudover omfatter gruppen

relativt små selskaber med få ansatte og en lille kapital. Derfor kommer det mind-

ste bidrag til skatte- og afgiftsprovenuet herfra,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Skatte- og afgiftsprovenuet fordelt på brancher, 2021

Samlet provenu

(mia. kr.)

Antal selskaber

Gennemsnitlig

indbetaling

pr. selskab

(tusinde kr.)

2.200

979

2.183

1.680

331

837

932

220

296

187

738

39 %

Handels- og transportbranchens

andel af samlet provenu

Handels- og transportbranchen ind-

betalte 39 pct. af det samlede pro-

venu i 2021.

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Holdingselskaber

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Ejendomshandel og udlejning

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Samlet

159,7

53,1

47,4

37,0

32,6

24,8

21,1

11,9

7,1

6,6

5,6

1,1

407,8

72.586

54.300

21.690

21.995

98.631

29.627

22.597

53.972

23.938

117.365

29.824

5.716

552.241

Anm.: Holdingselskaber er vist i en separat kategori, idet der i denne gruppe kan være datterselskaber, som

har aktiviteter i forskellige brancher. Handel og transport mv. dækker også over hoteller og restauranter.

Offentlige selskaber og private aktører på velfærdsområder falder under branchekateorien for offentlig

administration, undervisning og sundhed.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 8

Aktieselskaber står for over 60 pct. af skattepro-

venuet

I Danmark findes der næsten 50 selskabsformer. De adskiller sig fra hinanden i

forhold til blandt andet ejerform, hæftelsesforhold og kapitalkrav. Kapitalkrav

dækker over det indskud, som ejer skal stille ved oprettelsen af et selskab. I denne

publikation er selskaber inddelt i fire overordnede grupper:

•

Aktieselskaber

er ofte større selskaber med et kapitalkrav på 400.000 kr.

Aktieselskaber kan være ejet af én eller flere fysiske eller juridiske perso-

ner eller af andre selskaber.

Anpartsselskaber

er ofte mindre selskaber med et kapitalkrav på 40.000

kr. Anpartsselskabet kan være ejet af én eller flere fysiske eller juridiske

personer eller af andre selskaber.

Fonde og foreninger

har ingen bagvedliggende ejere. I stedet ejer fonden

eller foreningen selv selskabet og hæfter med den formue, som er i fon-

den eller foreningen.

Øvrige selskaber

dækker over fx statslige eller kommunale selskaber og

institutioner, som ikke nødvendigvis er omfattet af reglerne for selskabs-

skat. Men de kan være omfattet af fx reglerne om moms og afgifter.

•

Aktieselskaberne har med knap 254 mia. kr. indbetalt over 62 pct. af det samlede

skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne i 2021, men udgjorde med 7 pct. kun

den tredjestørste selskabsgruppe,

jf. figur 2.

Provenuet fra aktieselskaber er ste-

get med knap 30 mia. kr. fra 2020 til 2021.

Når aktieselskaberne står for en forholdsvis stor andel af det samlede provenu og

den største indbetaling pr. selskab, skyldes det, at der i denne gruppe findes nogle

af de største selskaber og koncerner i Danmark målt på omsætning og overskud.

Figur 2. Fordelingen af samlede antal selskaber og skatte- og afgiftsprovenu fordelt på selskabsform, 2021

Selskaber

Provenu (mia. kr.)

20,0

33,3

26%

Aktieselskab

97,8

253,7

62%

Anpartsselskab

Fonde & Foreninger

Øvrige Selskaber

Anm.: Antallet af selskaber er opgjort som antallet af registrerede SE-numre. Det betyder, at en koncern med flere selskaber har flere SE-numre.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 9

Anpartsselskaberne indbetalte godt 98 mia. kr. i skatter og afgifter i 2021,

jf. figur

Det er en stigning på knap 17 mia. kr. siden 2020. Anpartsselskaberne indbe-

talte 24 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaber i 2021.

I 2021 var knap 62 pct. af de godt 550.000 selskaber i Danmark registreret som

anpartsselskaber,

jf. figur 2.

Det store antal anpartsselskaber skyldes blandt an-

det, at kapitalkravet er lavere for denne selskabsform. Gruppen favner derfor en

stor del af mindre selskaber inden for fx handel samt bygge- og anlægsbranchen.

Fonde og foreninger udgjorde i 2021 26 pct. af alle selskaber og indbetalte knap

20 mia. kr. i skatter og afgifter,

jf. figur 2.

Det svarer til 5 pct. af det samlede skatte-

og afgiftsprovenu fra selskaber i 2021.

Øvrige selskaber dækker over eksempelvis fælleskommunale forsyningsselska-

ber. I 2021 udgjorde denne gruppe godt 5 pct. af alle selskaber og bidrog med

godt 33 mia. kr.,

jf. figur 2.

Det svarer til 8 pct. af det samlede skatte- og afgiftspro-

venu fra selskaber i 2021.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 10

Over halvdelen af små og mellemstore selskaber

begår fejl i angivelsen af skat

Selskaber skal selv angive en række oplysninger om overskud, gæld, omkostnin-

ger, underskudsanvendelse mv. til Skattestyrelsen. Dette står i modsætning til fx

personskatteområdet, hvor mange oplysninger kommer fra tredjeparter såsom

banker, pensionsselskaber og arbejdsgivere. Derfor er der også en større risiko

for, at der er fejl i de oplysninger, selskaberne angiver.

Skattestyrelsen har gennem en årrække undersøgt små og mellemstore selska-

bers efterlevelse af skatte- og momsreglerne,

jf. boks 2.

Formålet er at danne et

billede af selskabernes evne og vilje til at efterleve reglerne. Samtidig opnår Skat-

testyrelsen viden om udfordringer, risici og tendenser, som kan danne grundlag

for en målrettet vejlednings- og kontrolindsats over for selskaberne.

Undersøgelser fra 2011 til 2020 viser, at der i stigende grad sker fejl, når små og

mellemstore selskaber angiver deres skatteoplysninger. I 2011 begik 44 pct. af

selskaberne fejl i skatteangivelsen, mens andelen i 2020 var 59 pct.,

jf. figur 3.

Fra 2015 til 2018 steg andelen af selskaber med fejl. Det skønnes, at ca. 4 pro-

centpoint af stigningen skyldes, at der ikke længere opereres med en bagatel-

grænse for fejl,

jf. boks 3.

Figur 3. Udvikling i andelen af små og mellemstore selskaber med fejl i angivelsen af skat,

2011-2020

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2011

2013

2015

2018

2020

59 %

Fejl i skatteangivelse

I 2020 havde 59 pct. af selskaberne

fejl i skatteangivelsen.

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 3 procentpoint. Usikkerheden i 2020

er +/- 5 procentpoint. Dermed er faldet fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant og kan skyldes

tilfældigheder.

Kilde: Skattestyrelsen.

Særligt tre fejltyper går igen

Resultater fra undersøgelserne for 2011 til 2020 viser, at der særligt er tre hyp-

pige fejltyper, som har udfordret de små og mellemstore selskaber,

jf. tabel 3.

Den hyppigste fejltype hos selskaberne omhandler

beskatningen af udbytte for

hovedaktionærer.

Der er tale om fejl, hvis en indkomst, som skulle være endt i sel-

skabet, udbetales til en aktionær. Der er ligeledes tale om fejl, hvis et selskab

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 11

afholder udgifter på vegne af en aktionær, eller hvis en aktionær handler med sel-

skabet på vilkår, som ikke kunne være opnået med en uafhængig part.

En anden hyppig fejl vedrører

private udgifter,

hvor knap 12 pct. af selskaberne

begik fejl,

jf. tabel 3.

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selska-

bet som erhvervsmæssige udgifter, men som er private udgifter. Fejlene rangerer

fra grove til de mere simple fejl. Eksempelvis er det en fejl, når nogle selskaber har

fratrukket abonnementer, som primært er blevet brugt af medarbejderne til privat

brug.

Tabel 3. Hyppige fejltyper begået af små og mellemstore selskaber, 2011-2020

Fejltyper

–

selskaber

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

Yderligere udbytte

–

private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Andel selskaber med fejl

12,9

11,7

9,7

Kilde: Skattestyrelsen.

Ikke fradragsberettigede udgifter

udgør en tredje type fejl og omfatter forskel lige

former for udgifter, der ikke kan fradrages. Det kan være udgifter, der ikke kan do-

kumenteres tilstrækkeligt, eller som ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedli-

geholde indkomsten i selskabet. Fx havde et selskab fratrukket eksterne udgifter

til tyverialarm og renovation, som ikke er fradragsberettiget. Knap 10 pct. af sel-

skaberne begik denne type fejl,

jf. tabel 3.

Boks 2. Sådan måler skattestyrelsen små og mellemstore selskabers regelefterlevelse

Små og mellemstore selskabers regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt

stikprøve af selskaber. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og

mellemstore selskaber med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke told og afgifter. På

grund af kompleksiteten i store selskaber med mere end 250 ansatte gennemføres der ikke de

samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrelsen generelt viden på an-

dre måder blandt andet målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.

Ved hver kontrol foretages en grundig gennemgang af alle selskabernes skattemæssige forhold.

Blandt alle kontrollerede selskaber, som er momsregistrerede, er der også foretaget en kontrol af

selskabets momsforhold.

I tilfælde, hvor det vurderes relevant, aflægger Skattestyrelsen i forbin-

delse med kontrollen et på forhånd aftalt besøg hos selskabet.

I tilfælde, hvor der ikke er selvangi-

vet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og ændring af beskatningsgrundlaget opgøres.

For hvert selskab vurderes viljen og evnen til at angive korrekt baseret på antallet og karakteren

af fejl.

Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst,

og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår simple og grove fejl.

Vurderingen af, om en virksomhed begår simple eller grove fejl, sker som en samlet betragtning

af virksomhedens fejl. Her indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af

fejl samt hvorvidt fejlene er enkeltstående eller begået gentagne gange.

Hvor undersøgelserne tidligere er blevet gennemført med nogle års mellemrum, bliver de fra og

med 2020-undersøgelsen gennemført årligt, men på baggrund af en mindre stikprøve. Fra

2020-undersøgelsen vil det altså være muligt at følge udviklingen i fejlprocenten fra år til år. Den

mindre stikprøve medfører imidlertid, at estimaterne for regelefterlevelsen i 2020 er forbundet

med en større usikkerhed, og derfor bør tolkes med forsigtighed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 12

Boks 3. Bagatelgrænse og sagstilskæring

Skattestyrelsen har tidligere i forbindelse med undersøgelse af regelefterlevelse opereret med en

bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for moms Mellem 2015 og 2018-undersøgelsen

blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde ændret.

Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvornår en sag blev

registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mellemstore selskaber

betød ændringen, at flere mindre sager med reguleringer, der tidligere ville være faldet for baga-

telgrænsen, nu indgår i undersøgelsen.

Retningslinjerne for sagstilskæring blev igen tilrettet, inden 2020-undersøgelsen blev gennem-

ført. Med denne tilpasning kan Skattestyrelsen undlade at foretage en forhøjelse, når der er tale

om fejl af mindre betydning, og hvor der ikke er risiko for gentagelse, eller hvor det vurderes, at

vejledning i den konkrete situation vil have større effekt. I modsætning til tidligere er der ikke tale

om en egentlig beløbsmæssig bagatelgrænse, men om en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Disse ændringer har betydning for udfaldet af undersøgelserne af regelefterlevelsen. Skattesty-

relsen vurderer, at den seneste ændring af retningslinjerne har mindre effekt på fejlprocenten,

end da den beløbsmæssige bagatelgrænse blev fjernet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 13

Også

stigning i fejl ved angivelse af moms

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at der ligesom med skatteangivelsen i sti-

gende grad også sker fejl, når små og mellemstore selskaber angiver moms. I

2011 var der fejl i 34 pct. af selskabernes momsangivelser, mens andelen i 2020

var 56 pct.,

jf. figur 4.

Den største stigning skete fra 2015 til 2018. Det skønnes, at en mindre del sva-

rende til 3 procentpoint kan tilskrives fjernelse af bagatelgrænsen.

Fra 2018 til 2020 faldt andelen af selskaber med fejl i momsangivelsen fra 61 pct.

til 56 pct. Som med udviklingen for skatteområdet skal faldet dog fortolkes med

forsigtighed på grund af en mindre stikprøve og dermed større usikkerhed i målin-

gen,

jf. boks 2.

Figur 4. Udviklingen i andelen af små og mellemstore selskaber med fejl i angivelsen af moms,

inkl. statistisk usikkerhed, 2011-2020

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2011

2013

2015

2018

2020

56 %

Fejl med moms

I 2020 havde 56 pct. af selskaberne

fejl i momsangivelsen.

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 4 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er

+/- 7 procentpoint. Dermed er faldet fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældigheder.

Kilde: Skattestyrelsen.

Det er særligt tre typer af fejl, som selskaberne begik i perioden 2011 til 2020, når

de skulle angive moms.

Den hyppigste fejltype for selskaberne vedrører

diverse private udgifter,

som om-

fatter fejlagtigt fradrag for købsmoms af udgifter, der kan betegnes som private.

Fx havde et selskab fratrukket moms af udgifter til vinduespolering af privat bopæl

og driftsudgifter for privat bil. I perioden begik 13 pct. af selskaberne denne fejl,

jf.

tabel 4.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 14

Tabel 4. Hyppige momsfejltyper begået af små og mellemstore selskaber, gns. 2011-2020

Fejltyper

–

moms selskaber

Diverse private udgifter

Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb,

som er faktureret til virksomheden

Privat andel

Fejlprocent

13,0

9,1

9,0

Kilde: Skattestyrelsen.

Den anden hyppigste fejltype omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med

moms, men hvor den købende virksomhed alligevel har beregnet og afløftet en

købsmoms.

Desuden omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende virksomhed

ikke skal bære omkostningerne og derfor ikke kan få fradrag, men fratrækker den

alligevel. Godt 9 pct. af selskaberne begik denne fejl i perioden.

Fejltypen

privat andel

omfatter en ændret fordeling af driftsudgifter mellem privat

og erhverv. Igen rangerer fejlene fra grove til de mere simple. Eksempelvis har et

selskab fratrukket den private andel af købsmomsen af en telefon, hvor det kun er

selskabets andel af købsmomsen, som kan fratrækkes. I perioden begik 9 pct. af

selskaberne denne fejl.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 15

Dataudveksling til

kontrol af internatio-

nale koncerner

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 16

Flere koncerner opererer på tværs af landegræn-

ser

Mange koncerner opererer på tværs af landegrænser. Det kan både være danske

koncerner, der etablerer sig i udlandet, og udenlandske koncerner, der etablerer

sig i Danmark.

Siden 2010 er antallet af udenlandske koncerner med datterselskaber i Danmark

mere end fordoblet. Samtidig opererer flere danske koncerner i udlandet. I 2020

havde danske koncerner knap 15.000 datterselskabet i udlandet,

jf. figur 5.

Det

svarer til en stigning på knap 30 pct. siden 2010.

Figur 5. Udviklingen i danske datterselskaber i udlandet samt udenlandske datterselskaber i

Danmark, 2010-2020

16.000

14.000

12.000

10.000

8.059

8.000

6.000

3.664

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

11.210

14.548

120 %

Flere udenlandske datterselskaber

Siden 2010 er antallet af udenland-

ske koncerner med datterselskaber i

Danmark mere end fordoblet.

Udenlandske koncerners datterselskaber i Danmark

Danske datterselskaber i udlandet

Anm.: I 2015 har Danmarks Statistik medtaget flere mindre udenlandske koncerners datterselskaber i

Danmark, hvilket påvirker opgørelsen.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der er tale om en koncern, når det ene selskab (moderselskabet) ejer andele i et

andet selskab (datterselskabet), og moderselskabet samtidig kan udøve bestem-

mende indflydelse over datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutnin-

ger.

Hvis koncernen opererer på tværs af landegrænser, øges kompleksiteten af skat-

teforholdene og giver mulighed for at udnytte forskelle i reglerne mellem landene.

Det kan efterlade et rum for brug af aggressiv skatteplanlægning og skatteund-

dragelse.

Det stiller derfor også større krav til Skattestyrelsen i kontrollen af disse koncerner

og til samarbejdet med andre lande om gennemsigtighed og om dataudveksling.

Med flere selskaber, der opererer på tværs af landegrænser, bliver det sværere at

afgøre, hvor et overskud er skabt, og dermed hvor skatten skal betales.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 17

Udveksling af skatteoplysninger understøtter

kontrol

For at Skattestyrelsen kan sikre, at et selskab betaler korrekte skatter og afgifter,

er de fleste selskaber forpligtet til at indberette et oplysningsskema (tidligere selv-

angivelse). Dette gælder også for selskaber i Danmark, der har et moder- eller

datterselskab i udlandet.

Når et selskab har indberettet dets skatteoplysninger, kan Skattestyrelsen beregne

dets årsopgørelse, som viser, om selskabet skylder penge, eller om det skal have

penge tilbage fra Skattestyrelsen. Det er forholdsvist simpelt, hvis et selskab kun er

placeret i Danmark. Her indberetter selskabet direkte til Skattestyrelsen,

jf. figur 6.

Hvis en koncern er placeret i flere lande, bliver det dog vanskeligere for Skattesty-

relsen at kontrollere, om der er betalt korrekte skatter og afgifter. Det skyldes, at

det typisk kun er muligt at se den del af selskabets værdikæde, der er placeret i

Danmark.

Hvis Skattestyrelsen fx skal vurdere, om det er aggressiv skatteplanlægning, når et

moderselskab i Danmark sælger et patent, som et overskud er knyttet op på, til en

kunstig lav pris til et datterselskab i et land med lavere beskatning, er der derfor

brug for oplysninger fra udlandet.

Her kan udfordringen være, at det er svært at få de rigtige oplysninger fra udlan-

det, eller at data fra andre landes skattemyndigheder er for forskelligartede til at

kunne bruges til kontrol i Danmark.

Derfor er der behov for, at danske myndigheder indgår i internationale samarbej-

der om gennemsigtighed og udveksling af data, herunder skatteoplysninger, for at

kunne afregne korrekt og opdage forsøg på aggressiv skatteplanlægning eller

skatteundgåelse,

jf. figur 6.

Figur 6. Internationale aftaler understøtter dataudvekslingen mellem Danmark og udlandet

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 18

Til at styrke værnet mod aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse har

Danmark blandt andet i arbejdsgrupper i EU og OECD arbejdet for at etablere et

samarbejde om udveksling af skatteoplysninger. Da flere informationsudvekslin-

ger er gjort obligatoriske og implementeret i dansk lovgivning, modtager og be-

handler Skattestyrelsen en stigende mængde data fra udlandet.

Danmark er en del af flere internationale aftaler, hvor et stigende antal lande del-

tager. Det understreges blandt andet af udviklingen i tilslutningen til OECD-kon-

ventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager.

Konventionen udgør en overordnet aftale for internationalt samarbejde på skatte-

området. Heri er nedfældet de grundlæggende strukturer og rammerne for blandt

andet udveksling af oplysninger og opkrævning af skattekrav i udlandet.

I 2011 var konventionen tilsluttet af 10 lande og skattemæssigt selvstændige om-

råder, herunder Danmark. I 2022 var hele 146 lande tiltrådt.

Som eksempel på en konkret aftale, som udspringer af samarbejdet i OECD, kan

nævnes rammeværket for

Base Erosion and Profit Shifting

(BEPS).

141 lande og skattemæssigt selvstændige områder har tilsluttet sig aftalen, der

blandt andet omhandler oplysningspligt for visse oplysninger for store multinatio-

nale koncerner, indførsel af minimumsstandarder for datakvalitet samt deling af

viden om skadelig skattepraksis. Flere af initiativerne er implementeret i dansk

lovgivning via skattekontrolloven.

Desuden har BEPS-projektet medvirket til yderligere samarbejde i EU gennem det

såkaldte Directive on Administrative Co-Operation (DAC). Dette samarbejde gen-

nemføres via vedtagelse af direktiver. DAC bliver løbende ændret og udvidet og

medfører, at nogle data kommer automatisk fra udlandet, og at Danmark kan an-

mode aftaleparter om visse oplysninger, som de er forpligtet til at sende,

jf. figur 7.

141

Lande og skattemæssigt selvstæn-

dige områder har tilsluttet sig BEPS

Base Erosion and Profit Shifting

(BEPS) har til sigte at forhindre multi-

nationale koncerner i at udnytte huller

i lovgivningen og uoverensstemmel-

ser i reglerne mellem de enkelte

lande.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 19

Figur 7. Centrale internationale samarbejder, hvor Danmark deltager

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 20

Skattestyrelsen håndterer flere data fra udlandet

I dag kan skatteforvaltningen modtage og sende oplysninger fra og til over 100

lande og skattemæssigt selvstændige områder. Fælles for alle disse lande og om-

råder er, at Danmark har en eller anden form for aftale med dem om udveksling af

oplysninger vedrørende skatteforhold.

Når skatteoplysninger sendes til og modtages fra udenlandske skattemyndighe-

der, gøres det i Danmark via Skattestyrelsen.

De internationale aftaler har gjort, at Skattestyrelsen i dag modtager flere data fra

udlandet end tidligere. Det stiller samtidig flere krav til Skattestyrelsens behandling

af disse data. De seneste år er dette område derfor blevet styrket gennem refor-

men af skattekontrollen.

Skattestyrelsen er derfor i højere grad end tidligere rustet til at håndtere data fra

udlandet og i stand til at finde ud af, om selskaber og koncerner på tværs af lande-

grænser betaler korrekte skatter og afgifter.

Figur 8. Data fra udlandet er i højere grad blevet strømlinet og organiseret

Kilde: Skattestyrelsen.

Der er stor forskel på typen af den enkelte oplysning alt efter, hvilken aftale den

baserer sig på,

jf. figur 8.

Eksempelvis er danske finansielle institutter som følge af DAC2 forpligtet til at

identificere og indberette oplysninger om finansielle konti, der tilhører udenland-

ske statsborgere og selskaber, til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen bruger oplysnin-

gerne til at identificere pengestrømme og personer og selskabers skattemæssige

tilhørssted.

Alene som følge af DAC2 har Skattestyrelsen i perioden 2019-2021 modtaget

knap 1,7 mio. oplysninger om finansielle konti. Mængden af oplysninger varierer

fra aftale til aftale. Det skyldes, at nogle oplysninger er mere omfattende og har en

bredere anvendelsesflade end eksempelvis kontooplysninger.

Skattestyrelsen forventer, at der i de kommende år vil ske en yderligere stigning i

antallet af oplysninger, som modtages fra udlandet.

1,7 mio.

Oplysninger fra DAC2

Skattestyrelsen har i perioden 2019-

2021 modtaget knap 1,7 mio. oplys-

ninger om finansielle konti som følge

af DAC2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 21

Brug af data fra udlandet i transfer pricing-sager

Skattestyrelsen bruger blandt andet internationale data til kontrol af såkaldte

transfer pricing-sager. Det dækker over tilfælde, hvor selskaber i samme koncern

handler med hinanden.

Kontrollen af transfer pricing-sager handler om at undgå, at selskaber i samme

koncern udnytter muligheden for at handle internt til uretmæssigt at flytte skatte-

pligtig indkomst ud af landet. Dette kan lade sig gøre ved at handle internt i kon-

cernen til en kunstigt lavere eller højere pris, end når selskaber handler med andre

selskaber uden for koncernen,

jf. figur 9.

Skattestyrelsen kontrollerer i disse sager,

at prisen på en vare eller en serviceydelse afspejler markedsvilkår, når koncerner

handler internt.

En koncern kan eksempelvis flytte skattepligtig indkomst ud af landet ved, at et

datterselskab i Danmark betaler et moderselskab i udlandet en kunstig høj pris for

et produkt. Datterselskabet vil så have mindre overskud end før til beskatning med

den danske skattesats.

Omvendt vil moderselskabet i udlandet få et større overskud til beskatning. Hvis

skattesatsen i moderselskabets hjemland er lavere end skattesatsen i Danmark,

vil koncernen samlet set have mindsket skattebetalingen. Skattestyrelsen kan ef-

terfølgende vurdere, at der ikke er handlet internt til korrekte priser, hvorved der er

blevet betalt for lidt i skat til Danmark.

Figur 9. Eksempel på transfer pricing-sag

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 22

I Danmark er der indført krav om, at selskaber årligt skal indsende transfer pricing-

dokumentation til de danske skattemyndigheder,

jf. boks 4.

Selskaberne kan få bøder, såfremt de ikke overholder dokumentationsforpligtel-

sen. Det gælder dels, hvis de indsender dokumentationen for sent eller undlader at

indsende den, og dels hvis de indsender mangelfuld dokumentation. Tilsvarende

kan der gives bøder, hvis der afgives urigtige oplysninger for at undgå dokumen-

tationsforpligtelsen.

I perioden 2010-2021 er der sket reguleringer, der har medført en samlet netto-

forhøjelse af selskabernes indkomstgrundlag i Danmark i transfer pricing-sager,

på over 120 mia. kr.,

jf. figur 10.

Figur 10.Akkumulerede nettoreguleringer i transfer pricing-sager, 2010-2021, mia. kr.

Mia. kr.

140

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

120 mia.

Nettoreguleringer siden 2010

Skattestyrelsens kontrol af selskaber i

transfer pricing-sager har fra 2010 til

2021 medført nettoreguleringer af

selskabernes indkomstgrundlag i

Danmark for over 120 mia. kr.

Kilde: Skattestyrelsen.

I disse sager understøtter de internationale aftaler om dataudveksling den danske

skattekontrol. Skattestyrelsen modtager såkaldte Country-by-Country (CbC)-ind-

beretninger gennem udvekslingsaftalen DAC4. I perioden 2019-2021 har Skatte-

styrelsen modtaget knap 3.800 oplysninger som følge af DAC4.

Skattestyrelsen bruger oplysningerne til at risikovurdere selskaber og koncerner

blandt andet i forhold til, om reglerne om koncerninterne handler er overholdt.

Hvis der er en mistanke om, at reglerne ikke er overholdt, foretager Skattestyrel-

sen en grundig kontrol af forholdene omkring de interne handler. Dette kan i sidste

ende føre til en regulering af selskabets skattebetaling i Danmark.

Boks 4. Transfer pricing og indsendelse af dokumentation

For indkomstår, der er påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere, skal skattepligtige selskaber,

der er omfattet af transfer pricing-dokumentationspligten, indgive den skriftlige dokumentation til

Skattestyrelsen senest 60 dage efter indberetningen af oplysningsskemaet.

Dokumentationskravet gælder som udgangspunkt for alle danske enheder og faste driftssteder

med grænseoverskridende transaktioner.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 23

Brug af data fra udlandet i gennemstrømningssa-

ger

I kombination med andre informationskilder bruger Skattestyrelsen data fra udlan-

det til at kontrollere, hvorvidt komplekse koncerner indeholder rent kunstige kon-

struktioner, hvis primære formål er at flytte værdier mellem selskaber og dermed

opnå lavere beskatning ved at undgå dansk kildeskat, hvilket illustreres i de så-

kaldte gennemstrømningssager,

jf. figur 11.

Det kan eksempelvis opfattes som aggressiv skatteplanlægning, hvis et dansk dat-

terselskab optager lån i et moderselskab, der befinder sig i et land uden for EU el-

ler et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO),

jf. boks 5.

Det danske

datterselskab betaler renter til moderselskabet via et gennemstrømningsselskab,

hvorefter renteindtægten ikke bliver beskattet efter regler, der svarer til de danske

skatteregler. Samtidig bliver renterne på lånet fratrukket i datterselskabets skatte-

pligtige indkomst, da renterne i Danmark er fradragsberettigede.

Figur 11. Eksempel på gennemstrømningssag

Kilde: Skattestyrelsen.

Dermed undgår de retmæssige ejere (moderselskabet), som er i et land uden en

skatteaftale med Danmark, at betale dansk kildeskat af renteindtægterne fra det

danske datterselskab. På denne måde opnår koncernen en samlet formindskelse

af skatteomkostningerne.

For at sikre, at der sker den rette skattebetaling til Danmark, er Skattestyrelsen for-

pligtet til at undersøge og vurdere sager med særlige kendetegn som blandt an-

det kapitalfondsopkøb. Der gennemføres i den forbindelse en risikovurdering.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 24

Risikovurderingen anvendes til at vurdere, hvorvidt der skal foretages en kontrol af

forholdene. Hvis vurderingen fra Skattestyrelsen er, at moderselskabet i et skatte-

lyland skulle have betalt kildeskat på udbytte, renter eller royalties, opkræves den

manglende kildeskat.

I perioden 2008-2022 har Skattestyrelsen foretaget 155 kontroller af gennem-

strømningssager fordelt på 38 selskaber. I alt har dette ført til opjusterede nettore-

guleringer for 7,6 mia. kr.,

jf. figur 12.

Figur 12. Akkumulerede nettoreguleringer i gennemstrømningssager, 2008– 2022, mia.

8,0

7,6

7,6 mia.

Reguleringer siden 2004

Skattestyrelsens kontrolindsats af

ikke-betalt kildeskattepligtig indkomst

i forbindelse med gennemstrøm-

ningssager har fra 2008 til 2022

medført opkrævninger for 7,6 mia. kr.

6,0

4,0

2,0

0,0

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Anm.: Nettoreguleringen er svarende til kildeskattebeløbet, der oprindeligt ikke er blevet betalt af den

kildeskattepligtige indkomst.

Kilde: Skattestyrelsen.

Sagerne kan være svære for Skattestyrelsen at risikovurdere og kontrollere uden

tilstrækkelig data, som indhentes direkte fra koncernerne samt data, der udveks-

les gennem de internationale samarbejdsaftaler. Data fra udlandet kan omfatte

oplysninger om koncernstrukturer, pengestrømme i en koncern og resultatet af re-

gelanvendelse i de lande, koncernen opererer i.

Her understøtter en bred palet af internationale aftaler, herunder DAC-oplysninger,

kontrollen af gennemstrømningsselskaber. Oplysningerne bidrager blandt andet

med information om aktivitet af renter, royalties og udbytte i et selskab, transaktio-

ner og selskabsopbygninger, samt hvor pengene i en koncern ender i sidste ende.

Boks 5. Dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO)

Et udenlandsk moderselskab er skattepligtig til Danmark af udbytte, renter og royalties fra sit

danske datterselskab, medmindre landet har indgået en DBO eller et direktiv med Danmark. Dob-

beltbeskatning opstår, når et selskab bliver beskattet af mere end én myndighed for den samme

indkomst. Dette kan være et problem for selskaber, der opererer i flere lande.

De fleste lande har derfor indgået

DBO’er

med andre lande for at undgå dobbeltbeskatning.

Disse aftaler har til formål at sikre, at den økonomiske dobbeltbeskatning afhjælpes

–

blandt an-

det ved at fastsætte, hvilket land der har ret til at beskatte indkomsten.

I 2022 har Danmark

DBO’er

med 77 lande og selvstændige områder i skattemæssig forstand.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 25

Fremtiden for udveksling af oplysninger

Det forventes, at antallet af koncerner og selskaber, der opererer på tværs af lan-

degrænser, også vil stige i fremtiden. Det forventes tilsvarende, at aggressiv skat-

teplanlægning og direkte undgåelse af skattebetaling ikke er et fænomen, der for-

svinder.

Danske myndigheder arbejder ligesom OECD og EU løbende for udvidelser af

både eksisterende og nye aftaler, da det er i Danmark og andre landes grundlæg-

gende interesse, at alle betaler korrekte skatter og afgifter.

Nye aftaler skal være med til at sikre, at skattemyndighederne i de respektive

lande kan følge nye tendenser, herunder på det digitale område. I 2021 vedtog

Danmark sammen med de andre EU-lande DAC7, som udvider indsamling og ud-

veksling af oplysninger mellem EU-landene, så også indkomster gennem digitale

platforme omfattes.

I december 2022 fremsatte EU-Kommissionen desuden forslag om DAC8, som

skal udvide indsamling og udveksling af skatteoplysninger til også at omfatte

kryptoaktiver.

Derudover kan nævnes den globale aftale om beskatning af den digitale økonomi,

som blev indgået i 2021 i OECD-regi, og som mere end 135 lande og skattemæs-

sigt selvstændige områder, inklusive Danmark, har tilsluttet sig. Aftalen indebærer

bl.a. en global standard for minimumsbeskatning for store multinationale koncer-

ner og en delvis omfordeling af beskatningsret for de største og mest profitable

globale koncerner.

OECD-aftalen sætter en global bund under selskabsskatten på 15 pct. og sikrer, at

der i højere grad finder en beskatning sted i markedslandene. Den globale mini-

mumsbeskatning skal træde i kraft 1. januar 2024 og forventes at have indflydelse

for et stort antal selskaber på globalt plan.

Den delvise omfordeling af beskatningsretten skal træde i kraft i 2024 og forven-

tes at have indflydelse for omtrent 100 globale koncerner, der har en tilstrækkelig

stor omsætning og indtjening til at blive omfattet af reglerne.

Udviklingen i det internationale skattesamarbejde både i forhold til rammeværk,

regler og dataudveksling gør derfor også, at Skattestyrelsen fremadrettet vil have

et stærkt fokus på dette område.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 193: Publikation - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 26

Udviklingen i det internationale skattesamarbejde både i forhold til rammeværk,

regler og dataudveksling gør derfor også, at Skattestyrelsen fremadrettet også vil

have et stærkt fokus på dette område.

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen