SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 187: Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger, fra Folketingets Ombudsmand

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Folketinget, Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager

om tilbagebetalingskrav vedrørende moms

af leverancer til investeringsforeninger

På baggrund af en henvendelse fra bl.a. brancheorganisationen for

forsikringsselskaber og pensionskasser, F&P, iværksatte jeg i april 2023 en

undersøgelse af Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om

tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til

investeringsforeninger.

Jeg har nu færdigbehandlet min undersøgelse. Jeg vedlægger en kopi af mit

brev med bilag til Skattestyrelsen.

Det er min opfattelse, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år, som

Skattestyrelsen foreløbigt har anvendt i en række verserende sager i det

omhandlede sagskompleks, er helt uacceptabel.

Det er samtidig min opfattelse, at det, som Skattestyrelsen har oplyst om

tidshorisonten for færdigbehandling af de uafsluttede tilbagebetalingssager

giver anledning til bekymring. Jeg henviser til, at der ifølge Skattestyrelsen

”fortsat er mange uafklarede faktorer af betydning for sagsbehandlingen”, og

at styrelsen ikke anser det for muligt at fastslå mere præcist, hvornår sagerne

forventes færdigbehandlet.

Jeg har derfor henstillet, at Skattestyrelsen overvejer, om der er iværksat de

nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at sagskompleksets sager bliver

afsluttet inden for en kortere tidshorisont.

28. juni 2023

Dok.nr. 23/00438-28/LPU

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 2

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 187: Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger, fra Folketingets Ombudsmand

Jeg henviser i øvrigt til mit brev til Skattestyrelsen.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Skatteministeriet

Side 2 | 2

Skattestyrelsen

Nykøbingvej 76

Bygning 45

4990 Sakskøbing

Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i sager

om tilbagebetalingskrav vedrørende moms

af leverancer til investeringsforeninger,

styrelsens sagsnr. 23-0494616

28. juni 2023

Jeg har nu færdigbehandlet min undersøgelse af Skattestyrelsens

sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af

leverancer til investeringsforeninger. Min undersøgelse er foretaget i medfør

af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan

gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.

Det er min opfattelse, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år, som

Skattestyrelsen foreløbigt har anvendt i en række verserende sager i det

omhandlede sagskompleks, er helt uacceptabel.

Jeg henstiller, at Skattestyrelsen overvejer, om der er iværksat de

nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at sagskompleksets sager bliver

afsluttet inden for en kortere tidshorisont. Jeg beder om senest med

udgangen af januar 2024 at modtage en ny status fra styrelsen, jf. nærmere

nedenfor.

Jeg har fundet grundlag for at sende en underretning om sagen til

Folketingets Skatteudvalg.

I det følgende har jeg redegjort nærmere for baggrunden for resultatet af min

undersøgelse.

Dok.nr. 23/00438-21/LPU

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 30

Ombudsmandens udtalelse

1. Undersøgelsens baggrund og afgrænsning

Den 19. januar 2023 modtog jeg en henvendelse fra brancheorganisationen

for forsikringsselskaber og pensionskasser, F&P, som opfordrede mig til at

indlede en egen drift-undersøgelse af ”Skattestyrelsens manglende

afgørelser vedrørende momsfritagelse af leverancer til investeringsforeninger

samt dertil knyttede tilbagebetalingssager”. Jeg modtog endvidere

henvendelser af 7. og 21. februar 2023 fra henholdsvis Advokatrådet og FSR

– danske revisorer, som begge udtalte støtte til F&P’s opfordring.

Det fremgik af F&P’s henvendelse, at det drejede sig om et sagskompleks,

som er opstået på baggrund af EU-Domstolens dom af 13. marts 2014 i sag

C-464/12, ATP PensionService A/S (ATP-dommen). På grundlag af dommen

har en række pensionskasser og deres leverandører anmodet om

tilbagebetaling af moms.

Ved brev af 19. april 2023 iværksatte jeg på baggrund af de modtagne

henvendelser en egen drift-undersøgelse af sagen i medfør af

ombudsmandslovens § 17, stk. 2.

Jeg har koncentreret min undersøgelse om Skattestyrelsens

sagsbehandlingstid.

I den forbindelse har jeg ikke fundet det nødvendigt at forholde mig til

Skattestyrelsens underretninger om forventet sagsbehandlingstid mv. over

for dem, der har fremsat tilbagebetalingskrav. Jeg har lagt vægt på, at

underretningspligten umiddelbart synes at have sammenhæng med

Skattestyrelsens vurdering af bl.a. spørgsmål om partsstatus – et forhold,

som ikke er omfattet af min undersøgelse – ligesom F&P ikke ses at have

rejst spørgsmål om myndighedernes underretninger i sagen.

Jeg har heller ikke fundet det nødvendigt at forholde mig til de spørgsmål om

bl.a. forældelse, som F&P rejste i sin henvendelse til mig, og som

Skattestyrelsen har forholdt sig til i sin udtalelse. De nævnte temaer er omtalt

nærmere i Skattestyrelsens udtalelse af 10. maj 2023 og Skatteministeriets

brev af 30. maj 2023, som jeg har vedlagt som bilag til dette brev (uden

Skattestyrelsens tidslinje).

Side 2 | 30

2. Regelgrundlaget

2.1. God forvaltningsskik

Der er ikke i forvaltningsloven eller i anden lovgivning fastsat generelle regler

om myndighedernes sagsbehandlingstid. Det følger imidlertid af god

forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for rimelig tid og ikke må

trække unødigt ud.

Spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt en myndigheds sagsbehandlingstid

overskrider det acceptable, kan ikke besvares generelt, men beror på en

konkret vurdering.

Ved vurderingen af, hvad der udgør en rimelig sagsbehandlingstid i en

konkret sag, må der – ud over eventuelle særregler på området – tages

udgangspunkt i den samlede sagsbehandlingstid. Derudover må andre

forhold tages i betragtning. Sådanne forhold kan være sagens karakter, dens

kompleksitet, omfanget af de undersøgelser, som myndigheden skal foretage

for at kunne træffe en korrekt afgørelse, den sædvanlige sagsbehandlingstid

for den pågældende sagstype, og om sagen af hensyn til parten eller andre

private eller offentlige interesser må anses for hastende.

Hvis en myndighed har anmodet en anden myndighed om en udtalelse,

fratager det ikke den hørende myndighed det overordnede ansvar for den tid,

der medgår i denne fase af sagen. Det er således fortsat den hørende

myndigheds ansvar, at udtalelsen modtages på et sådant tidspunkt, at det er

muligt at behandle sagen inden for rimelig tid.

Jeg henviser til

FOB 2021-29

FOB 2022-14,

Justitsministeriets vejledning

nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, pkt. 200, 202 og 205,

Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2021), s. 58

f., Niels Fenger (red.), Forvaltningsret (2018), s. 688 ff. (Kirsten Talevski),

samt

overblik #11

om sagsbehandlingstid i Myndighedsguiden på

ombudsmandens hjemmeside.

2.2. EU-retten

De nævnte principper efter god forvaltningsskik suppleres – i bl.a. sager, hvor

der skal træffes afgørelse i medfør af danske regler, der gennemfører EU-

regler – af EU-retlige krav til de nationale myndigheders sagsbehandlingstid.

Jeg henviser til Niels Fenger, EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret,

4. udgave (2021), hvor der s. 20 er anført følgende:

”Også EU-retten indeholder krav til forvaltningsmyndighedernes

ekspeditionstid. Endvidere er de relevante kriterier for

fastlæggelsen af den maksimalt acceptable sagsbehandlingstid

nogenlunde ens for de to retssystemer, nemlig bl.a. sagens

Side 3 | 30

kompleksitet, behovet for yderligere sagsoplysning, partens eller

samfundets behov for en hurtig afgørelse, samt om forsinkelsen

skyldes parten. [note til praksis udeladt her] I mangel af mere

præcise indikationer fra EU-Domstolen er der næppe grundlag

for at antage, at EU-retten i højere grad end dansk ret kræver en

hurtig sagsbehandling.”

Henset til min vurdering nedenfor efter dansk rets almindelige principper for

rimelig sagsbehandlingstid har jeg ikke fundet anledning til at vurdere, om

EU-rettens krav hertil er iagttaget i sagskomplekset.

3. Myndighedernes bemærkninger

3.1. Skattestyrelsens bemærkninger

I en udtalelse af 10. maj 2023 har Skattestyrelsen oplyst, at der pr. 4. april

2023 på grundlag af ATP-dommen var rejst 665 tilbagebetalingskrav fra

henholdsvis leverandører og aftagere, og at Skattestyrelsen på den baggrund

havde oprettet i alt 963 sager.

Styrelsen har redegjort for sagernes karakter og oplyst, at styrelsen havde

afsluttet eller var i gang med de sager, som ikke var afhængige af juridiske

afklaringer i form af kommende styresignaler (jf. nærmere nedenfor).

Skattestyrelsen havde ved udgangen af april 2023 afsluttet ca. 350 sager og

påbegyndt sagsbehandlingen i knap 300 andre sager. Styrelsen havde

endnu ikke påbegyndt sagsbehandlingen i ca. 320 sager.

Den lange sagsbehandlingstid skal ifølge Skattestyrelsen ses i lyset af bl.a.,

at der er tale om et komplekst sagsområde, hvor tilbagebetalingskravene skal

behandles efter nye processuelle regler. Det skyldes særligt, at leverandører

og aftagere har rejst tilbagebetalingskrav for de samme ydelser.

Skattestyrelsen har endvidere henvist til, at EU-Domstolen har afsagt flere

domme efter ATP-dommen, som har betydning for retstilstanden og dermed

for sagsbehandlingen, og at de nye domme har medført et behov for nye

styresignaler. Der er således udarbejdet bl.a. fire styresignaler, der er blevet

offentliggjort den 7. juni 2023 (SKM2023.258-261.SKTST).

Endvidere har Skattestyrelsen undervejs i forløbet rettet henvendelse til flere

danske og udenlandske myndigheder med henblik på juridiske afklaringer.

Det gælder bl.a. EU-Kommissionen, EU’s momskomité og de nederlandske

og svenske skattemyndigheder. Styrelsen har endvidere været i dialog med

Kammeradvokaten. Brancheforeninger og andre interessenter har også

løbende været inddraget.

Side 4 | 30

Sagsbehandlingsprocessen er løbende blevet tilpasset for at sikre fremdrift i

sagerne. Det har ad flere omgange været forsøgt at indhente materiale fra

leverandører og aftagere, og i den periode, hvor det kun har været muligt at

arbejde på ganske få aftagersager, fordi der blev afventet styresignaler, blev

der arbejdet på og afsluttet mange leverandørsager.

Ressourcemæssigt har Skattestyrelsen bl.a. løbende styret efter en optimal

bemanding af sagsbehandlere til behandling af sagskomplekset. For at

opretholde ensartethed i sagsbehandlingen og på grund af sagernes

kompleksitet har det ikke været muligt at tilføre mange ressourcer ad gangen

til sagsbehandlingen.

Skattestyrelsen har i øvrigt oplyst, at der i 2014 blev anlagt en retssag mod

Skatteministeriet og yderligere en i 2016. De er begge sat i bero.

Skattestyrelsen anerkender, at en sagsbehandlingstid på 9 år er for lang tid,

uanset at der er tale om et stort og komplekst genoptagelsessagskompleks.

Styrelsen vil ifølge det oplyste bruge forløbet til læring mv. i forhold til

eventuelle tilsvarende sager og sagskomplekser i fremtiden.

I forhold til forventet tidshorisont for færdigbehandling af sagerne har

Skattestyrelsen oplyst, at ”ATP-projektet er (…) sat til at udløbe med

udgangen af 2024”, men at der fortsat er mange uafklarede faktorer af

betydning for sagsbehandlingen. Ifølge styrelsen er det derfor ikke muligt at

fastslå mere præcist, hvornår der forventes at være truffet afgørelse i alle

sager. Styrelsen har henvist til bl.a., at der efter offentliggørelsen af de

omtalte fire styresignaler forestår en kompliceret og formentlig langvarig

sagsbehandling af aftagersagerne.

3.2. Skatteministeriets bemærkninger

Skatteministeriet har i et brev af 30. maj 2023 henholdt sig til

Skattestyrelsens udtalelse. Det er også ministeriets vurdering, at

sagsbehandlingen i ATP-sagskomplekset har været uhensigtsmæssigt lang.

Der har dog været relevante og vigtige årsager til, at sagsbehandlingstiden

løbende er blevet forlænget. Der har således løbende været behov for

juridiske afklaringer for at sikre bl.a., at der var de rigtige forudsætninger for

at træffe afgørelser. De juridiske afklaringer er sket både på Skattestyrelsens

og branchens foranledning og skyldes bl.a., at EU-Domstolens praksis har

udviklet sig over årene. Skatteministeriet har noteret sig, at styrelsen løbende

har inddraget relevante parter samt løbende har orienteret branchen.

Side 5 | 30

4. Min vurdering

Der er gået ca. 9 år, siden EU-Domstolens afgørelse i ATP-sagen forelå den

13. marts 2014, og et stort antal tilbagebetalingskrav herefter blev fremsat.

Skattestyrelsen havde i starten af april 2023 oprettet i alt 963

tilbagebetalingssager. Flere end 600 sager var fortsat ikke færdigbehandlet,

og i mere end halvdelen af disse – det vil sige over 300 sager – var

sagsbehandlingen endnu ikke påbegyndt.

Sigtet med min undersøgelse har været den generelle sagsbehandlingstid i

forhold til sagskomplekset. Jeg har ikke foretaget en gennemgang af de

enkelte sager og har således hverken forholdt mig til sagsbehandlingstiden i

konkrete sager eller til de materielle problemstillinger i sagskomplekset,

herunder i hvilket omfang Skattestyrelsen skal tilbagebetale opkrævet moms.

Disse spørgsmål må i første omgang løses hos skattemyndighederne,

ligesom jeg har noteret mig, at der er retssager, som for tiden er sat i bero.

Jeg har derfor ikke grundlag for at afgøre, i hvilket omfang de sagsskridt og

overvejelser mv., som Skattestyrelsen har beskrevet, isoleret har været

relevante i forhold til de enkelte sager.

Det er imidlertid min opfattelse, at en sagsbehandlingstid på ca. 9 år samlet

set er helt uacceptabel.

Det forhold, at der er tale om et større antal sager med komplekse juridiske

problemstillinger har naturligvis betydning ved vurderingen af

sagsbehandlingstiden, men det kan ikke ændre på, at myndigheden inden for

en rimelig tidshorisont må færdiggøre sine overvejelser og afslutte de

konkrete sager. Det gælder også i de foreliggende sager om tilbagebetaling

af moms af leverancer til investeringsforeninger, og det kan ikke føre til en

anden vurdering, at der – som det undertiden sker – angiveligt har været en

udvikling i den relevante retspraksis.

Endvidere fratager det forhold, at der f.eks. indhentes udtalelser fra danske

og udenlandske myndigheder, ikke Skattestyrelsen ansvaret for at sikre en

rimelig sagsbehandlingstid. Styrelsen skal fortsat sikre en effektiv fremdrift i

sagerne, og at de afsluttes inden for rimelig tid.

Det er samtidig min opfattelse, at det oplyste om tidshorisonten for

færdigbehandling af de uafsluttede tilbagebetalingssager giver anledning til

bekymring. Jeg henviser til, at der ifølge Skattestyrelsen ”fortsat er mange

uafklarede faktorer af betydning for sagsbehandlingen”, og at styrelsen ikke

anser det for muligt at fastslå mere præcist, hvornår sagerne forventes

færdigbehandlet.

Side 6 | 30

Jeg henstiller derfor, at Skattestyrelsen overvejer, om der er iværksat de

nødvendige tiltag med henblik på at sikre, at sagskompleksets sager bliver

afsluttet inden for en kortere tidshorisont.

Jeg beder om senest med udgangen af januar 2024 at modtage en

overordnet status for styrelsens arbejde med at sikre sagernes afslutning,

herunder en fornyet vurdering af, inden for hvilken tidshorisont verserende

sager forventes færdigbehandlet.

Skattestyrelsen bedes sende sin udtalelse til mig via Skatteministeriet, så

ministeriet kan få lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til

det, som Skattestyrelsen anfører.

Jeg har endvidere fundet grundlag for at underrette Folketingets

Skatteudvalg om sagen.

---

Der vil blive offentliggjort en nyhed om sagen på min hjemmeside, hvor også

dette brev med bilag vil være tilgængeligt.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Skatteministeriet

Folketingets Skatteudvalg

Side 7 | 30

F&P, Forsikring og Pension

FSR – danske revisorer

Advokatrådet

Borger- og retssikkerhedschefen

Rigsrevisionen

Side 8 | 30

Bilag 1 - Skattestyrelsens udtalelse af 10. maj 2023

Side 9 | 30

Returadresse: Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing

EV 22 - Genoptagelser, moms

Helgeshøj Allé 49-55

2630 Taastrup

Telefon 72 22 18 18

Skat.dk

Jeres sagsnr. 23/00438-9/SH

Vores sagsnr. 23-0494616

10. maj 2023

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

Danmark 1457 København K

Folketingets Ombudsmands egen drift-undersøgelse af Skattestyrelsens

sagsbehandlingstid i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af

leverancer til investeringsforeninger

Folketingets Ombudsmand har ved brev af 19. april 2023 anmodet Skattestyrelsen

om en udtalelse om sagsbehandlingstiden i sager om tilbagebetalingskrav

vedrørende moms af leverancer til investeringsforeninger.

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at det indirekte fremgår af Forsikring

& Pensions brev af 19. januar 2023 til Folketingets Ombudsmand, at Forsikring &

Pension mener, at retstilstanden for alle danske pensionskasser er afklaret med EU-

dommen i sag C-464/12, ATP PensionsService. Denne fremstilling er

Skattestyrelsen ikke enig i.

Den lange sagsbehandlingstid skal bl.a. ses i lyset af, at der er tale om et komplekst

sagsområde, hvor kravene som følge af Vestre Landsrets dom i SKM2014.44.VLR

(samme sag som C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss) skal behandles efter nye

processuelle regler, som ikke har været relevante at inddrage i tidligere

tilbagebetalingssager. Dette skyldes særligt, at parterne har valgt at rejse

”dobbeltkrav”, hvor både leverandører og aftagere har rejst tilbagebetalingskrav for

de samme ydelser.

Desuden har EU-Domstolen efterfølgende afsagt nye domme (sag C-595/13, Fiscale

Eenheid X, sag C-231/19, BlackRock, samt De forenede sager C-58/20 K og C-

59/20, DBKAG), som har betydning for retstilstanden og dermed for

sagsbehandlingen. De nye domme har medført et behov for nye styresignaler. I

forbindelse med genoptagelsessagerne skal virksomhedernes krav behandles i

overensstemmelse med EU-retten. Det betyder, at de efterfølgende EU-domme skal

Side 1 / 18

inddrages ved vurderingen af genoptagelsessagerne, også selvom anmodningerne er

indgivet før de afsagte domme.

Skattestyrelsen har i 2019 udsendt styresignalet SKM2019.548.SKTST som

opfølgning på dommen i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X. Der blev valgt en

løsning, hvor styresignalet om sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, og det oprindeligt

planlagte styresignal om dommen i sag C-424/11, Wheels, blev samlet i et fælles

styresignal. Dette styresignal vil inden kort tid blive suppleret af yderligere to

styresignaler. Et, der omhandler betydningen af betingede garantier for vurderingen

af, om en pensionskasse kan anses for en investeringsforening i momsfritagelsens

forstand. Et andet, der omhandler, hvorvidt vurderingen af, om der er tale om en

investeringsforening i momslovens forstand, skal ske på baggrund af samtlige

udbudte pensionsordninger, eller om der kan være tilfælde, hvor vurderingen i

stedet kan ske pensionsordning for pensionsordning. Dette sidste spørgsmål er

blevet aktuelt som følge af EU-Domstolens dom i sag C-231/19, BlackRock.

BlackRock-dommen giver anledning til yderligere et styresignal, der ligeledes vil

blive udstedt inden for kort tid. I dette styresignal fastslås i overensstemmelse med

dommen, at der ikke er momsfritagelse – hverken helt eller delvist – i tilfælde, hvor

forvaltningsydelser anvendes både til forvaltning af investeringsforeninger og til

andre formål.

Endelig har EU-Domstolens dom i De forenede sager C-58/20 K og C-59/20,

DBKAG, betydet et behov for et styresignal om dommens betydning for begrebet

”forvaltning” i fritagelsens forstand. Styresignalet vil blive udsendt inden for kort

tid.

Skattestyrelsen skal videre bemærke, at sagsbehandlingsstrategien løbende er blevet

tilpasset for at opretholde fremdrift i genoptagelsessagskomplekset.

Der har desuden løbende været dialog med Kammeradvokaten om de juridiske

vurderinger, herunder om processuelle, forvaltningsretlige og materielle spørgsmål.

Undervejs i forløbet har der også været uformel dialog med EU-Kommissionen

samt de nederlandske og svenske skattemyndigheder. Skattestyrelsens arbejde med

styresignalet SKM2019.548.SKTST har også afventet drøftelser i EU´s

momskomité.

Endelig har brancheforeninger og andre interessenter løbende været inddraget.

Nedenfor følger Skattestyrelsens besvarelse af de syv spørgsmål, som Folketingets

Ombudsmand har anmodet om Skattestyrelsens svar på i brevet af 19. april 2023.

Side 2 / 18

1. Afklaring ift. Skatteministerens besvarelse fra 28. februar 2022 af SAU alm.

del - spørgsmål 299 og 300

Ombudsmanden beder i sit brev af 19. april 2023 om, at Skattestyrelsen tager

stilling til, hvorvidt ombudsmandens forståelse af skatteministerens svar på SAU

alm. del - spørgsmål nr. 299 og 300 af 28. februar 2022 er korrekt. Skattestyrelsen

kan oplyse, at Ombudsmandens forståelse af svarene på disse spørgsmål er korrekt.

På grundlag af ATP-dommen er der pr. 4. april 2023 rejst 665

tilbagebetalingskravkrav fra hhv. leverandører og aftagere. Skattestyrelsen har på

baggrund heraf oprettet 963 sager, hvor fordelingen er således:

•

55 aftagersager (2. leds civilretlige krav fra pensionskasserne)

397 leverandørsager

24 reverse charge sager (sager med omvendt betalingspligt, hvor aftageren

har indkøbt ydelsen i udlandet og selv afregner dansk moms)

375 transportsager (sager, hvor aftageren af ydelsen har anmodet om

genoptagelse på vegne af leverandøren og hvor leverandøren har givet

transport af kravet til aftageren)

66 LEV-TRA-sager (sager, hvor en leverandør har givet fuldmagt samt

transport af kravet til en aftager, men hvor Skattestyrelsen ikke anerkender

fuldmagten, hvorfor anmodningen behandles som en leverandørsag over for

leverandøren)

46 investeringsforeningssager (sager, hvor der er sket levering til en

investeringsforening, der ikke er et pensionsinstitut, men hvor virksomheden

har rejst krav under henvisning til dommen i sagen vedrørende ATP

PensionService)

•

Af de nævnte sager har Skattestyrelsen afsluttet i alt 352 sager, hvoraf 7 er

aftagersager, 224 er leverandørsager, 1 reverse charge sag, 46 transportsager, 47

LEV-TRA-sager og 27 investeringsforeningssager.

Skattestyrelsen har således afsluttet eller er i gang med de sager, som ikke er

afhængige af juridiske afklaringer i form af de kommende styresignaler.

Skattestyrelsen har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet sagsbehandlingen af 292

sager. Skattestyrelsen er endnu ikke startet på sagsbehandlingen af 322 sager.

2. Den hidtidige behandling af sagerne (herunder tiltag med henblik på at sikre

fremdrift i sagerne), den aktuelle status og underretninger af sagsparterne

Ombudsmanden har bedt om, at Skattestyrelsen redegør for den hidtidige

behandling af sagerne og for den aktuelle status på behandlingen af sagskomplekset.

Ombudsmanden har desuden bedt Skattestyrelsen om at oplyse, i hvilket

omfang og med hvilke tidsintervaller der er givet sagsparter mv. underretning

om, hvad den enkelte sag har beroet på, og hvornår sagen forventes afgjort.

Side 3 / 18

Sagskomplekset udspringer af EU-Domstolens dom af 13. marts 2014 i sag C-

464/12, ATP PensionService A/S, i hvilken Domstolen fandt, at en

pensionskasse eller et andet pensionsinstitut på visse betingelser kan anses for

en investeringsforening i momsmæssig forstand, jf. momssystemdirektivets

artikel 135, stk. 1, litra g, der er gennemført ved momslovens § 13, stk. 1, nr.

11, litra f. Af direktivbestemmelsen følger, at ”forvaltning” af

”investeringsforeninger”, således som disse er fastsat af medlemsstaterne, er

momsfritaget.

I juni 2014 offentliggjorde SKAT en meddelelse, SKM2014.420.SKAT, hvori

SKAT oplyste, at der ville blive udstedt et styresignal, ligesom det blev præciseret,

at anmodninger om genoptagelse ikke kunne afvises med den begrundelse, at der

endnu ikke er udsendt et styresignal, og at anmodninger skulle modtages og

journaliseres med henblik på sagsbehandling, når styresignalet var udsendt.

Dette bevirkede, at SKAT modtog et stort antal tilbagebetalingskrav fra både

leverandører og aftagere. Se tidslinjen pkt. 12. Der blev på baggrund af disse

henvendelser udsendt kvitteringsbreve med oplysning om, at SKAT ville afvente

sagsbehandling, indtil der var udsendt styresignal om dommens betydning for dansk

praksis. I det omfang det ud fra anmodningerne var muligt at se, at der var tale om

et aftagerkrav, var der i kvitteringsbrevet henvist til, at forældelsesfristen for

pensionskassers krav var suspenderet i SKM2014.633.SKAT.

I den følgende periode blev der afholdt møder med forskellige interessenter bl.a. om

konsekvenserne af ATP-dommen og om indholdet af det kommende styresignal om

begrebet ”investeringsforening”. Se tidslinjen pkt. 19 – 25. På et møde ønskede

blandt andet investeringsfondsbranchen, at styresignalet afventede EU-Domstolens

afgørelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X. Midt i perioden (20. marts 2015)

indgik Skatteministeriet forlig med ATP PensionService A/S.

Der blev i samme periode ligeledes arbejdet på to styresignaler,

SKM2015.733.SKAT om ”retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i

strid med EU-retten” og SKM2015.734.SKAT om ”forvaltning af

investeringsforeninger, ydelser til pensionskasser og EU-Domstolens dom i sagen

C-464/12, ATP PensionService”, der begge blev offentliggjort i november 2015.

I december 2015 sendte SKAT et brev til de aftagere, der havde indsendt en

anmodning uden at beskrive og dokumentere ydelserne. Brevet indeholdt en

anmodning om at opgøre deres krav samt at dokumentere og beskrive arten af de

ydelser, som kravet vedrørte. I april/maj 2016 blev de, der endnu ikke havde svaret,

rykket for et svar. I løbet af 2016 og foråret 2017 blev der givet generelle

fristudsættelser for indsendelse af oplysninger og dokumentation i forbindelse med

den løbende dialog, der blev ført med en kreds af rådgivere for pensionsbranchen.

Denne rådgiverkreds’ opståen og formål gennemgås nærmere nedenfor. SKAT

modtog kun det ønskede materiale i et fåtal af sagerne.

Side 4 / 18

I oktober/november 2016 blev der sendt et forslag til afgørelse om afvisning i de

leverandørsager, hvor der hverken var anmeldt et krav eller indsendt oplysninger,

der kunne begrunde en genoptagelse. Afvisningen blev begrundet med, at der ikke

var fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring. I marts 2017 blev

afgørelsen af sagerne berostillet. Der blev ikke givet meddelelse herom til de

enkelte ansøgere. Der blev aldrig fremsendt afgørelser på baggrund af forslagene,

da man i Skattestyrelsen besluttede at ændre processen.

Med henblik på udstedelse af et nyt styresignal – som følge af dommen i sag C-

595/13, Fiscale Eenheid X – om betingelserne for, hvornår en pensionskasse kan

anses for at være en investeringsforening (det senere SKM2019.548.SKTST),

kontaktede SKAT den 5. januar 2016 Finanstilsynet. SKAT bad om, at

Finanstilsynet tog stilling til, hvilken type investeringsinstitutter, der er underlagt et

særligt statsligt tilsyn. Den 20. januar 2016 anmodede SKAT om en status, og den

27. januar 2016 blev der afholdt et møde mellem Finanstilsynet og SKAT.

Både den 1. marts 2016 og den 18. maj 2016 rykkede SKAT Finanstilsynet for svar

på henvendelsen.

Den 10. juni 2016 modtog SKAT et foreløbigt svar fra Finanstilsynet, og den 24.

juni 2016 blev der afholdt et møde i forhold til de uklarheder, der forelå før

Finanstilsynet kunne give et endeligt svar på spørgsmålet.

Den 15. september 2016 modtog SKAT det endelige svar fra Finanstilsynet. Se

tidslinjen pkt. 32 til 52.

I maj 2016 blev SKAT kontaktet af et advokatfirma med henblik på etablering af en

arbejdsgruppe om ATP-sagerne med deltagelse af en række advokat- og

revisionsfirmaer. Disse firmaer repræsenterede en stor del af aftagerne i

sagskomplekset.

Formålet med rådgivergruppen var at bidrage med oplysninger om branchen til

SKAT for derved at fremme sagsbehandlingen.

I første omgang foreslog rådgiverne, at de skulle udvælge et antal repræsentative

sager, som kunne give SKAT en øget forståelse for branchen og særligt

anvendelsen af de indkøbte ydelser. Efterfølgende blev der alene udvalgt en

prøvesag i form af en aftagersag, idet det var repræsentanternes opfattelse, at denne

sag var repræsentativ for branchen. Der blev afholdt møder, bl.a. i juni 2016, hvor

hele rådgiverkredsen deltog. Ved behandlingen af konkrete spørgsmål om

prøvesagen var det kun aftagerens egne rådgivere, der deltog.

På møderne med aftageren i prøvesagen blev der primært drøftet de ydelser, som

aftageren havde indkøbt. Ud fra disse drøftelser udarbejdede SKAT et udkast til

faktumbeskrivelse og stillingtagen vedrørende disse ydelser (tidslinjen punkt 74).

Undervejs i forløbet opstod der spørgsmål om, hvilke partsbeføjelser aftageren

havde, herunder om SKAT måtte sende udkast til stillingtagen i høring. Det blev

Side 5 / 18

derfor aftalt internt i SKAT, at sagen blev berostillet, indtil der var en afklaring af

disse spørgsmål. Aftageren fik ikke en meddelelse om, at sagen var berostillet.

I juni 2016 blev der afholdt et orienteringsmøde for alle involverede brancher.

I januar 2017 afholdte SKAT et møde med Kammeradvokaten, hvor det blev aftalt,

at der skulle arbejdes på en forenklet model for tilbagebetaling. Den forenklede

ordning skulle tage udgangspunkt i, at der var sket 100 pct. overvæltning af

momsen på aftagerne. Dette betød, at eventuel tilbagebetaling af uretmæssigt

opkrævet moms skulle ske til aftagerne.

Den forenklede ordning blev offentliggjort den 8. marts 2019 i styresignalet

SKM2019.145.SKAT. Der er tale om en valgfri ordning, som tilbydes med det

formål at forenkle processen for tilbagebetaling af de rejste tilbagebetalingskrav.

Modellen indebærer, at krav på tilbagebetaling tilkommer aftagerne, da

leverandøren erklærer, at afgiften er overvæltet på aftageren. Aftageren får udbetalt

beløb, der ligger inden for den 3-årige forældelsesfrist. Aftagerens

tilbagebetalingskrav reduceres med de konsekvensændringer, der er forbundet med,

at leverandørens ydelser til aftageren anses for momsfritaget. Indtil videre har én

aftager delvist tilmeldt sig den forenklede ordning.

En repræsentant for en pensionskasse fremsendte i marts/april 2017 en liste over

leverandører, som var omfattet af pensionskassens krav som aftager. I den

forbindelse anførtes det, at det var pensionskassens opfattelse, at SKAT dermed

havde fået de nødvendige oplysninger til at kunne fastslå kravet, også for så vidt

angår de nævnte leverandører, som havde anmodet om genoptagelse, men ikke

havde indsendt yderligere oplysninger om kravet. De forventede derfor ikke, at

SKAT afviste krav fremsat af de pågældende leverandører, før sagsbehandling om

overvæltning var afsluttet, og det var fastlagt, om det var leverandøren eller

aftageren, der kunne rejse kravet. Denne henvendelse medførte (sammen med andre

lignende telefoniske og skriftlige henvendelser om samme problemstilling), at

SKAT stillede spørgsmål til Kammeradvokaten om aftagers status i relation til

leverandørkrav (partsbeføjelser). Kammeradvokatens vurdering forelå i februar

2018.

I juli 2017 påbegyndte SKAT udarbejdelsen af et udkast til faktumbeskrivelse og

foreløbig stillingtagen til de indkøbte ydelser i prøvesagen.

Den 1. september 2017 blev der oprettet en taskforce vedrørende ATP-sagerne.

Taskforcen gennemgik i oktober 2017 samtlige sager i komplekset med henblik på

at opnå en større indsigt i sagernes dokumentationsniveau. Dette arbejde mundede

ud i udarbejdelsen af et styringsark, hvori viden om hver enkelt sag blev noteret,

således at eventuel dobbeltudbetaling blev undgået.

I perioden fra marts 2017 til oktober 2018 blev spørgsmålet om, hvornår en

investeringskunde bærer risikoen ved investeringen bragt op i forskellige fora,

herunder for EU-Kommissionen, jf. ovenfor. Se tidslinjen pkt. 64 til 97.

Side 6 / 18

Spørgsmålet om, hvem der bærer risikoen, er ét af de kriterier, der skal være opfyldt

for, at et pensionsprodukt kan anses for at være en investeringsforening i

momsmæssig forstand.

SKAT foretog en undersøgelse blandt EU's medlemslande om, hvordan de øvrige

EU-lande afgrænser begrebet ”investeringsforeninger” omfattet af momsfritagelsen.

Undersøgelsen viste, at der er en uensartet fortolkning af begrebet, og da SKAT ved

udformningen af styresignalet om definitionen af investeringsforeninger i

momsmæssig forstand både skal sikre, at SKAT opkræver den afgift, som Danmark

er forpligtet til, men samtidig skal påse, at der ikke sker en overimplementering af

EU-regler i dansk ret, fandt SKAT, jf. ovenfor, det nødvendigt at forelægge de

fortolkningsmæssige udfordringer for EU’s Momskomité. Styresignalet afventede

drøftelserne i momskomitéen. Se tidslinjen pkt. 86.

I marts 2019 udsendte Skattestyrelsen orienteringsbreve og materialeindkaldelser til

de virksomheder, som havde rejst krav i ATP-sagskomplekset. Virksomhederne var

generelt meget tilbageholdende med at indsende det ønskede materiale, idet de

afventede styresignalet, der blev offentliggjort i november 2019. Virksomhederne

ville ikke risikere at bruge ressourcer på at fremfinde materiale, hvis materialet ikke

blev nødvendigt for sagsbehandlingen.

Senere afholdt Skattestyrelsen møde med repræsentanter for blandt andet Forsikring

& Pension og Danske Revisorer, der var kritiske over for, at Skattestyrelsen havde

udsendt materialeindkaldelser, inden styresignalet ”begrebet investeringsforening”

var endeligt. Se tidslinjen pkt. 107 og 108. Styresignalet blev offentliggjort den 7.

november 2019.

Den 24. april 2019 blev der afholdt et informationsmøde, hvor der blev foretaget en

teknisk gennemgang af beregningsmetode 2 i styresignalet om den forenklede

ordning (SKM2019.145.SKAT).

I efteråret 2019 blev der udarbejdet en arbejdsbeskrivelse for sagsbehandlingen,

således at arbejdet kunne foregå så hurtigt og ensartet som muligt. Samtidig blev

der rekrutteret et antal medarbejdere til projektet.

Skattestyrelsen styrer løbende efter en optimal bemanding af sagsbehandlere ift.

behandling af sagskomplekset. Bemandingen balancerer mellem på den ene side en

effektiv sagsbehandling ift. hensynet til leverandører, aftagere og rentebyrden og på

den anden side hensynet til en forsvarlig faglig opmanding og oplæring af nye

medarbejdere, da der er tale om et juridisk vanskeligt sagskompleks.

Den 9. december 2019 blev der afholdt informationsmøde for interessenter. Det

blev på mødet oplyst, at Skattestyrelsen ville starte med at behandle anmodninger

fra aftagerne.

Den 1. januar 2020 blev der etableret et selvstændigt kontor til behandling af ATP-

opgaven. Umiddelbart herefter blev sagsbehandlingen i en række aftagersager

Side 7 / 18

påbegyndt, som oplyst på informationsmødet med interessenter den 9. december

2019.

Sagsbehandlingen blev indledt med indhentelse af materiale, idet den største del af

sagerne var uoplyste.

Den 11. marts 2020 blev Danmark lukket ned på grund af corona. I perioden

herefter var det svært at få fat på materiale fra rådgiverne, da de var travlt

beskæftiget med ansøgninger om hjælpepakker, ligesom virksomhedernes personale

også i vidt omfang var sendt hjem og dermed ikke havde adgang til

virksomhedernes lokaler og arkiver. I Skattestyrelsen blev der arbejdet på at

klargøre, forberede og så vidt muligt oplyse sagerne for at sikre en så hurtig

afvikling som muligt.

Den 2. juli 2020 blev der afsagt dom ved EU-Domstolen i sag C-231/19, Blackrock

Investment Management. EU-Domstolen fastslog, at forvaltningsydelser, der både

anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og andre fonde, ikke er omfattet

af momsfritagelsen i momsdirektivets art. 135, stk. 1, litra g. Ydelser, der leveres til

blandede formål, er således ikke omfattet af fritagelsen.

Da der er tale om en skærpelse af dansk praksis, skal dommen implementeres med

et passende varsel. Implementeringen vil ske via et styresignal. Det endelige

styresignal er endnu ikke offentliggjort, men et udkast blev sendt i høring i juni

2022 med en høringsfrist i september 2022. Styresignalet forventes udsendt inden

for kort tid.

Dommen gav anledning til et møde mellem Skattestyrelsen og Finans Danmark i

august 2020 og mellem Skattestyrelsen og Forsikring & Pension i september 2020.

På baggrund af dommen blev sagsbehandlingsprocessen justeret. Sagsbehandling på

aftagersagerne fortsatte, hvor det var muligt. Der blev iværksat sagsbehandling på

de leverandørsager, hvor anmodningen vedrører perioden forud for den 1. januar

2016. I sagerne blev det på baggrund af overvæltning vurderet, om kravet er

leverandørens eller aftagerens. De leverandørsager, hvor anmodningen vedrører

perioden efter den 1. januar 2016, afventer en vurdering fra Kammeradvokaten af,

hvordan disse sager skal behandles.

I den følgende periode blev der arbejdet på de leverandørsager, der vedrører

perioden før 1. januar 2016, ligesom der blev arbejdet på at klargøre, forberede og

oplyse sagerne for at sikre en så hurtig afvikling som muligt.

I efteråret 2020 skete der en fornyet nedlukning på grund af corona. Som tidligere

på året gjorde det det vanskeligt at få fat på materiale fra rådgiverne af samme

grunde som tidligere anført. Skattestyrelsen arbejdede på at klargøre, forberede og

oplyse sagerne for at sikre en så hurtig afvikling som muligt.

Den 30. oktober 2020 forelå den første statistik. Det fremgik heraf, at der var 10

afsluttede sager og 221 sager under behandling.

Side 8 / 18

Den 7. maj 2021 blev den første stillingtagen til kravet fra en aftager afsendt til

denne.

I løbet af 2021 var det oplevelsen, at leverandører oftere end før havde

videretransporteret deres eventuelle krav på tilbagebetalt moms til aftageren via en

uigenkaldelig fuldmagt overdraget til eje. Det viste sig hen over sommeren, at

aftagerne mente, at de med en sådan fuldmagt kunne indtræde i leverandørens krav

og partsstatus, frem for alene at agere som partsrepræsentant for leverandøren.

Dette bevirkede, at Skattestyrelsen holdt møde med en rådgiver om emnet, jf.

tidslinjen pkt. 200. Endvidere blev problemstillingen behandlet over for henholdsvis

leverandører og aftagere.

I efteråret 2021 blev der igangsat behandling af både investeringsforeningssagerne

og transportsager uden selvstændigt leverandørkrav.

I september 2021 blev den første afgørelse påklaget til

Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten. Herefter blev afgørelser løbende påklaget,

og pt. verserer der 22 sager i Skatteankestyrelsen.

I samme periode blev der udsendt orienteringsbreve til alle igangværende

aftagersager om, at den videre sagsbehandling afventede afklaring af juridiske

problemstillinger, og at sagsbehandlingen ville blive fortsat, så snart afklaringen

forelå.

I december 2021 forelå udkast til fire nye styresignaler, nemlig ”Blackrock”, ”de

forenede sager”, ”pensionsprodukter med betingede garantier” samt ”afdelinger og

pensionsprodukter”. De to sidstnævnte styresignaler ændrede markant måden at

arbejde med aftagersagerne. Arbejdsprocessen skulle derfor gentænkes, ligesom den

fortsatte sagsbehandling måtte afvente offentliggørelsen af styresignalerne i deres

endelige form.

Der blev herefter arbejdet på de aftagersager, hvor det var muligt, og i øvrigt på de

sager, der faldt uden for de fire styresignalers anvendelsesområde.

I perioden herefter foregik der interne drøftelser om fortolkninger af og spørgsmål

til de fire udkast til styresignaler. Se tidslinjen pkt. 218 til 287.

Der forsøgtes endvidere at skabe klarhed over behandlingen af leverandørsager med

krav for perioden efter 1. januar 2016. Se blandt andet tidslinjen pkt. 215, 244, 247

og 254.

I februar 2023 blev de leverandørsager, der har krav for både perioden før og efter

1. januar 2016 igangsat, idet kun perioden før 1. januar 2016 blev behandlet, da det

fortsat ikke er afklaret, hvordan sagerne fra perioden efter 1. januar 2016 skal

behandles.

Side 9 / 18

Offentliggørelsen af styresignalerne afventes fortsat. Herefter kan sagsbehandlingen

af aftagersagerne genoptages.

Skattestyrelsen har gennem forløbet løbende rådført sig med Kammeradvokaten,

idet der forventes retssager på området.

Det bemærkes, at der allerede i september 2014 er anlagt en retssag mod

Skatteministeriet og en yderligere i februar 2016. De er begge sat i bero.

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at perioden bærer præg af, at der er tale

om et endog meget kompliceret sagskompleks, der involverer dobbeltkrav både fra

afgiftspligtige personer og mange spørgsmål af materiel og af civilretlig karakter.

SKAT har i perioden forsøgt at finde den mest hensigtsmæssige måde at behandle

sagerne, samtidig med at nye EU-Domme og fortolkninger har skullet indarbejdes i

dansk ret.

For at sikre fremdrift i sagerne har SKAT/Skattestyrelsen løbende tilpasset

sagsbehandlingsprocessen, således at der er blevet arbejdet på de sager, det har

været muligt at arbejde på. Eksempelvis har det ad flere omgange været forsøgt at

indhente materiale fra leverandører/aftagere. Desuden er der blevet arbejdet med at

forberede, klargøre og oplyse sagerne, da Danmark var nedlukket på grund af

corona, og det af denne årsag var vanskeligt for virksomhederne at fremfinde og

indsende materiale. I den periode, hvor det kun har været muligt at arbejde på

ganske få aftagersager, fordi der blev afventet styresignaler, er der blevet arbejdet

på og afsluttet mange leverandørsager. På denne baggrund er der ved udgangen af

april 2023 afsluttet 352 sager.

For at opretholde ensartethed i sagsbehandlingen og på grund af sagernes

kompleksitet har det ikke været muligt at tilføre mange ressourcer ad gangen til

sagsbehandlingen. Skattestyrelsen styrer løbende efter en optimal bemanding af

sagsbehandlere ift. behandling af sagskomplekset. Bemandingen balancerer mellem

på den ene side en effektiv sagsbehandling ift. hensynet til leverandører, aftagere og

rentebyrden og på den anden side hensynet til en forsvarlig faglig opmanding og

oplæring af nye medarbejdere, da der er tale om et juridisk vanskeligt

sagskompleks.

Skattestyrelsen anerkender dog, at en sagsbehandlingstid på 9 år er for lang tid,

uanset at der er tale om et stort og komplekst genoptagelsessagskompleks.

For så vidt angår underretning af sagernes parter, har der været kommunikeret på et

overordnet niveau. Det bemærkes, at en stor del af leverandørerne alene har

anmodet om tilbagebetaling af moms, fordi deres aftager har bedt dem om det, og

de har dermed haft en forventning om, at aftageren tog sig af sagen. Skattestyrelsen

har derfor vurderet, at det ikke har været hensigtsmæssigt at kontakte

leverandørerne direkte, da mange ikke har en stærk interesse i sagerne.

Anderledes forholder det sig med aftagerne, der overvejende er repræsenteret af et

stort advokatkontor eller et stort revisionsfirma. Disse er interesseret i sagens udfald

Side 10 / 18

og holder sig orienteret om styresignaler og sagsbehandlingen i Skattestyrelsen.

Dette ses også af tidslinjen. Underretningen er sket gennem styresignaler og

gennem møder med og henvendelser fra branchen samt dens repræsentanter.

3. Tidspunktet for, hvornår der forventes at være truffet afgørelse i alle sager

ATP-projektet er et tidsbegrænset projekt, der er sat til at udløbe med udgangen af

2024. De fire udkast til styresignaler, der har været i høring i 2022, er dog endnu

ikke offentliggjort, så det er uvist, om dette vil have en betydning for sagernes

forventede færdigbehandling. Det kan dog oplyses, at de fire udkast til nye

styresignaler er oversendt til Skatteministeriets departement den 25. april 2023 med

henblik på orientering af ministeren. Efter offentliggørelsen af de fire styresignaler

forestår der en kompliceret og formentlig langvarig sagsbehandling af

aftagersagerne.

Der verserer i øjeblikket en sag ved EU-Domstolen, C-639/22, der vedrører

spørgsmålet om investeringsrisiko i pensionsordninger. Det er uvist, hvornår

dommen foreligger, men det forventes om ca. 1 år. Afhængig af udfaldet vil

dommen kunne få indflydelse på sagsbehandlingen i ATP-sagskomplekset, men

sagsbehandlingen sættes ikke i bero med henblik på at afvente udfaldet af sagen.

Da der således fortsat er mange uafklarede faktorer af betydning for

sagsbehandlingen, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastslå mere

præcist, hvornår der forventes at være truffet afgørelse i alle sagerne i komplekset.

4. Vedrørende det af Forsikring & Pension anførte

Ombudsmand har anmodet Skattestyrelsen om at forholde sig til det, som

Forsikring & Pension har anført om, at Skattestyrelsens sagsbehandling i sagerne

indebærer risici for yderligere konflikter med bl.a. forældelsesregler (s. 16), og at

det må statueres, at styrelsens sagsbehandling og vejledning medfører suspension af

frist- og forældelsesregler, så krav om berigtigelse af uretmæssigt betalt moms ikke

de facto bortfalder (s. 13).

Forsikring & Pension anfører på side 16, at

”Tidsperspektivet heri er helt uoverskueligt, ligesom det, som nævnt

ovenfor, indebærer væsentlige risici for yderligere konflikter med

forældelses- og renteregler. Vi anmoder derfor Ombudsmanden om at

undersøge, hvorvidt Skattestyrelsen, i lyset af den langsommelige

sagsbehandling, har taget skridt til suspension af sådanne

bestemmelser, for dermed at imødegå skatteydernes mulige retstab

som følge af Skattestyrelsens langsommelige sagsbehandling.”

For så vidt angår konflikt med rentereglerne har Skattestyrelsen lagt til grund, at

Forsikring & Pension henviser til det, der er anført på side 7:

Side 11 / 18

Kravet til en hurtig og effektiv sagsbehandling på områder omfattet af

opkrævningsloven bør endvidere underlægges skærpede krav til hurtig

sagsbehandling. Det skyldes, at selv korrektioner, der ikke medfører

nettoændringer for statskassen, kan medføre eksorbitante rentetillæg

på Skattekontoen for den skyldige part og ingen rentegodtgørelse for

den part, der måtte have beløb til gode som følge af korrektionen.

Rentetillægget for eventuelle skyldige beløb blot fra 2015 vil udgøre

knap 80%, og fortsatte krav vil blive pålagt renters rente.

Renter påtænkes eksempelvis opkrævet overfor leverandører, hvis

disse historisk har faktureret momsfrit i tiltro til, at

pensionsinstitutterne i overensstemmelse med ATP-dommen har haft

status som

investeringsforeninger i momslovens forstand - og denne status

sidenhen konkret måtte blive tilsidesat. I den situation antydes det, at

leverandøren vil blive opkrævet renter fra leveringstidspunktet til

afregning af salgsmomsen.

Hvis leverandørerne på grund af usikkerheden i stedet har opkrævet

moms overfor pensionsinstitutterne – og pensionsinstituttet siden får

fastslået sin status som investeringsforening – vil leverandøren som

udgangspunkt udstede kreditnota til pensionsinstituttet og

tilbagebetale den opkrævede salgsmoms. Samtidig vil leverandøren

anmode om tilbagebetaling af salgsmomsen fra Skattestyrelsen.

Leverandøren vil, i modsætning til ovenstående, ikke modtage

rentegodtgørelse efter opkrævningsloven for perioden fra

indbetalingen til tilbagebetalingen.

Til gengæld vil reglerne potentielt medføre opkrævning af renter

overfor pensionsinstitutter, der har foretaget momsfradrag på de

oprindelige fakturaer, som deres leverandører har udstedt med tillæg

af moms på grund af usikkerheden omkring den momsmæssige status

for pensionsinstituttet, når det viser sig, at denne moms var opkrævet

med urette.”

Forsikring & Pension anfører på side 13, at

”Det er uklart, om Skattestyrelsen med afvisningen af leverandørens

krav grundet overvæltning dermed samtidig har accepteret, at

aftageren i stedet er berettiget til tilbagebetaling som et direkte krav.

De tilkendegivelser, som F&P har kendskab til, peger i forskellig

retning. En afledt konsekvens af, at berigtigelsen sker ved en direkte

udbetaling til aftageren, er ifølge Skattestyrelsen, at kravet

underlægges en anden forældelse end leverandørens krav, da kravet

efter Skattestyrelsens opfattelse skifter karakter fra et afgiftskrav til et

formueretligt erstatningskrav. Endvidere er der tilbagemeldinger om,

at enkelte medlemmer har fået oplyst, at Skattestyrelsen afviser direkte

Side 12 / 18

krav for perioden efter udsendelse af genoptagelsescirkulæret i 2015

(SKM1015.735.SKAT), under henvisning til, at der efter

offentliggørelsen ikke længere er sket uberettiget opkrævning af afgift,

og at der dermed ikke eksisterer et krav.”

Skattestyrelsen har lagt til grund, at Forsikring & Pension i det ovenfor anførte

henviser til perioden efter praksisændringen i henhold til SKM2015.734.SKAT.

Dette er begrundet i, at Skattestyrelsen i SKM2017.437.SKAT har suspenderet

forældelsesfristerne i forhold til krav, som aftagerne måtte have i henhold til

SKM2015.734.SKAT, og at SKM2015.734.SKAT vedrører tilbagebetalingskrav, og

ikke krav der efteropkræves af Skattestyrelsen. Denne besvarelse vedrører således

kun perioden efter praksisændringen i 2015.

Ad frist- og genoptagelsesreglerne

En afgiftspligtig virksomhed kan som udgangspunkt få ændret sit momstilsvar for

perioder, hvor angivelsesfristen ligger inden for 3 år fra den dag, hvor

virksomheden beder om genoptagelse. Det er en betingelse, at virksomheden

kommer med oplysninger, der kan begrunde en ændring af momstilsvaret (ordinær

genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Leverandøren kan dog i visse tilfælde få genoptaget moms længere tilbage end 3 år

(ekstraordinær genoptagelse). Det gælder for eksempel, når hidtidig praksis er

endelig underkendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Som følge af EU-dommen i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, offentliggør

Skattestyrelsen den 25. november 2015 styresignalet SKM2015.734.SKAT, hvor

Skattestyrelsens hidtidige praksis erstattes med en ny.

Hvis leverandøren fortsat har lagt moms på leverede ydelser efter tidspunktet for

offentliggørelsen af styresignalet, vil denne alene kunne anmode om en ordinær

genoptagelse af sit momstilsvar, det vil sige for 3 år tilbage, jf.

skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Aftagere, herunder pensionsinstitutterne, har et afledt krav, det vil sige et civilretligt

krav, og er i det foreliggende sagskompleks ikke de afgiftspligtige.

Skatteforvaltningslovens bestemmelser om genoptagelse af moms finder derfor ikke

anvendelse for aftagere. Aftagere, der har betalt moms, kan under visse betingelser

få den for meget betalte moms tilbagebetalt ved at rejse krav direkte mod

Skattestyrelsen (civilretligt krav), jf. EU-dommen i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-

Danfoss. Ved civilretlige krav er det forældelsesreglerne i forældelsesloven, der

gøres gældende, hvor krav fra efterfølgende omsætningsled mod Skattestyrelsen er

undergivet en forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen har i SKM2015.733.SKAT, ”SKATs retningslinjer for

tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten – styresignal”, fastsat de

nærmere retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten,

herunder for tilbagebetaling af beløb til aftagere. Det fremgår af pkt. 3.1.2.1 i

SKM2015.733.SKAT, at

Side 13 / 18

”Efterfølgende omsætningsleds krav mod SKAT forældes 3 år efter

forfaldstidspunktet. Dette indebærer, at tilbagesøgningskravet

forælder 3 år efter at den pågældende afgift er blevet betalt til

leverandøren. Se forældelseslovens § 3, stk. 1.

Rejser aftageren krav om tilbagebetaling ved skriftlig henvendelse til

SKAT, afbrydes forældelse foreløbigt i overensstemmelse med

forældelseslovens § 21, stk. 2. En sådan henvendelse bør indeholde

oplysninger om kravets størrelse, og hvilke ydelser kravet relaterer sig

til. Foreløbig afbrydelse af forældelse forudsætter således ikke

anlæggelse af retssag.”

Skattestyrelsen har ikke mulighed for at suspendere fristreglerne i

skatteforvaltningsloven, hvorfor leverandører for perioden fra den 25. november

2015, hvor praksisændringen sker, må anmelde deres krav efter bestemmelsen om

ordinær genoptagelse, som har en frist på 3 år. For at undgå retstab skal

leverandører anmelde deres krav for uberettiget betalt moms over for

Skattestyrelsen inden for den 3-årige frist.

Der vil ikke være risiko for, at leverandører vil lide et retstab som følge af den lange

sagsbehandlingstid og fristreglerne i skatteforvaltningsloven, såfremt

leverandørerne løbende anmelder deres krav og dermed anmoder om genoptagelse.

Krav afledt af en afgørelse forælder tidligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltningen

har givet meddelelse om afgørelsen. Dette gælder, uanset om kravet gøres gældende

af told- og skatteforvaltningen eller den skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens §

34 a, stk. 2.

Ad rentereglerne

Det fremgår af henvendelsen fra Forsikring & Pension, at de finder, at

Skattestyrelsen, henset til sagsbehandlingstiden, bør have taget skridt til suspension

af bestemmelserne om renteopkrævning for ”dermed

at imødegå skatteydernes

mulige retstab som følge af Skattestyrelsens langsommelige sagsbehandling”.

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at spørgsmålet om starttidspunktet for

opkrævning af renter af en virksomheds efterangivelse, eller Skatteforvaltningens

efteropkrævning af tilsvar er reguleret i opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.

december 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, at

"Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse

eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at

virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har

fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det

skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav."

Side 14 / 18

Det betyder, at Skattestyrelsen først kan opkræve renter 14 dage efter påkrav, hvis

den indeholdelsespligtige eller virksomheden ikke har foretaget betaling inden for

de 14 dage (påkravsfristen).

Opkrævningslovens § 5, stk. 1, er ændret ved lov nr. 832 af 14. juni 2022. Ved

nyaffattelse af bestemmelsen har den fået følgende indhold:

”Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse

eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer

et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det

korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter

eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar

eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For

betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og

kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller

godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig

angivelse eller indberetning, anvendelse.”

Bestemmelsen fastsætter, at sidste rettidige betalingsdag for skatte- og afgiftskrav,

der har deres baggrund i en efterangivelse, der skal korrigere en given angivelse

eller indberetning, eller i en angivelse eller indberetning, der indgives efter fristen

eller slet ikke indgives, hvorefter Skatteforvaltningen opkræver det manglende

beløb, altid har samme sidste rettidige betalingsdag som krav, der er angivet eller

indberettet korrekt og rettidigt, og at der derfor skal beregnes renter fra udløbet af

denne dag. Dette gælder, uanset om det er virksomheden selv eller

Skatteforvaltningen, der initierer efteropkrævningen.

Det fremgår af § 19, stk. 6, i lov nr. 832 af 15. juni 2023, at nyaffattelsen af

bestemmelsen har virkning fra og med den 15. juni 2022 for følgende situationer:

1) udbytteskat, renteskat og royaltyskat m.v. efter kildeskattelovens §§

65-65 D,

2) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter

angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden en foreløbig

fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

3) situationer, hvor en virksomhed har indgivet sin første angivelse

rettidigt, hvorefter virksomheden ændrer den tidligere angivelse til et

højere beløb efter angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden

sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter

opkrævningslovens § 4 er foretaget,

4) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter

angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste rettidige

betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter

opkrævningslovens § 4 er foretaget, og

Side 15 / 18

5) situationer, hvor en virksomhed efter at have været drevet

uregistreret registreres med tilbagevirkende kraft og dermed for sent

indgiver sin første angivelse.

Det fremgår af lovens § 19, stk. 7, at skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken

dag nyaffattelsen af bestemmelsen har virkning for andre krav og situationer end de

ovenfor nævnte. Denne del af loven forventes at træde i kraft 1. juli 2023.

Er en efteropkrævning således omfattet af opkrævningslovens § 5, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, begynder der først at påløbe

renter 14 dage efter afgørelsen, hvis beløbet ikke er betalt inden for de 14 dage.

Foreligger der en sådan situation, finder Skattestyrelsen ikke, at der er behov for

suspension af rentetilskrivningen.

Er en efteropkrævning derimod omfattet af opkrævningslovens § 5, stk. 1, jf. lov nr.

832 af 15. juni 2022, påløber der renter fra sidste rettidige betalingsdag, der var

gældende for den afregningsperiode, som tilsvaret kan henføres til.

Det fremgår af pkt. 3.2.3 i forarbejderne til lov nr. 832, at

”I forbindelse med Skatteforvaltningens behandling af efterangivelser,

der er afgivet af en virksomhed, kan der forekomme kortere eller

længere sagsbehandlingstid. Dette kan tilsvarende være tilfældet, hvis

forhøjelse af et tilsvar sker i forbindelse med Skatteforvaltningens

kontrol af virksomheden. Under denne sagsbehandlingstid påløber der

renter af kravet fra udløbet af den ordinære sidste rettidige

betalingsdag, uanset at virksomheden ikke kan komme til at betale

kravet, før sagsbehandlingen er tilendebragt, idet der ikke kan ske

suspension af renteopkrævningen. Virksomheden kan således ikke

gøre gældende, at lang sagsbehandlingstid, hvor kravet ikke har været

opgjort, er en betalingshindring (fordringshavermora), som betyder,

at der ikke skal betales rente.

Med fremrykningen af sidste rettidige betalingsdag for et beløb, der

opkræves i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 1 eller 2, så

betalingsfristen i de tilfælde, hvor virksomheden ikke korrekt og

rettidigt indgiver sin angivelse eller indberetning, bliver identisk med

betalingsfristen ved en rettidig angivelse eller indberetning, vil sidste

rettidige betalingsdag være overskredet allerede på det tidspunkt,

hvor kravet oprettes på skattekontoen. Desuden må der som anført i

disse sager ofte forventes en vis sagsbehandlingstid hos

Skatteforvaltningen, uden at der sker suspension af

renteopkrævningen, mens sagen behandles og oprettes. Der vil

således kunne beregnes og opkræves renter og rentes renter af det

efteropkrævede beløb tilbage fra udløbet af den sidste rettidige

betalingsdag, uanset at renterne først kan tilskrives og udstilles over

for virksomheden, efter at sagsbehandlingen er afsluttet. Det samme

Side 16 / 18

vil gælde for tilbagebetalingskrav, der skyldes en uberettiget

udbetaling af negativt tilsvar eller en godtgørelse.

Med fremrykningen af sidste rettidige betalingsdag vil der blive skabt

hjemmel til at beregne renter, herunder rentes renter, selv om disse

ikke har været tilskrevet eller udstillet på skattekontoen fra

rentestarttidspunktet, dvs. dagen efter sidste rettidige betalingsdag, og

frem til det tidspunkt, hvor kravet oprettes på skattekontoen.”

Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 832 og nyaffattelsen af

opkrævningslovens § 5, stk. 1, sker der ikke suspension af renterne, mens

Skatteforvaltningen foretager sin sagsbehandling.

Skattestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at ved lov nr. 832 af 14. juni

2022 blev der som stk. 2 indsat følgende bestemmelse i opkrævningslovens § 8:

”Told- og skatteforvaltningen kan, når det på grund af særlige

omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af

renter af krav efter § 5.”

Med bestemmelsen i opkrævningslovens § 8, stk. 2, har Skatteforvaltningen adgang

til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter § 5, når det

efter en konkret vurdering af årsagen til fejlen, og fejlens art skønnes urimeligt at

fastholde forrentningen.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der foreligger sådanne særlige

omstændigheder, der kan begrunde en fritagelse. Adgangen til at meddele fritagelse

for betaling af renter tænkes ifølge forarbejderne eksempelvis anvendt i følgende

situation:

”En virksomhed, der afregner moms månedligt, angiver rettidigt et

negativt momstilsvar for januar måned 2023 på -100.000.000 kr.

Beløbet skulle kun være -1.000.000 kr. Fejlen skyldes, at beløbet er

blevet indberettet som et ørebeløb. Beløbet når ikke at blive udbetalt,

inden virksomheden den 4. marts 2023 selv opdager fejlen og

korrigerer angivelsen ved at indgive en positiv efterangivelse på

99.000.000 kr., der udligner det fejlagtige beløb. Efter § 5, stk. 1, vil

der blive opkrævet renter af efterangivelsen på 99.000.000 kr. fra

udløbet af den 25. februar 2023 frem til datoen for efterangivelsen,

selv om virksomheden ikke har rådet over beløbet. I denne situation

bør der kunne gives fritagelse for renter af efterangivelsen på

99.000.000 kr.”

I opkrævningslovens § 8, stk. 5, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte de

nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 2. Det er ifølge forarbejderne

tanken, at der med bemyndigelsen eksempelvis skal kunne fastsættes en

beløbsgrænse for, hvornår der kan meddeles fritagelse for betaling af renter, eller

Side 17 / 18

regler om, hvorledes anmodningen om fritagelse skal indgives til

Skatteforvaltningen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet på nuværende tidspunkt.

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke haft konkrete sager til behandling

efter opkrævningslovens § 8, stk. 2. Der er således ikke dannet en praksis. Selvom

forarbejderne til § 8, stk. 2, ikke specifikt nævner periodiseringsfejl som en

fritagelsesgrund, finder Skattestyrelsen, at hvor der alene er tale om

periodiseringsfejl og hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden, er der

meget der taler for, afhængig af de konkrete omstændigheder, at der vil kunne ske

hel eller delvis fritagelse for renter.

5. Afslutning

Sagsbehandlingstiden har i ATP-komplekset været lang. Forløbet i dette

sagskompleks vil blive brugt til læring mv. i forhold til eventuelle tilsvarende sager

og sagskomplekser i fremtiden.

Skattestyrelsen skal slutteligt gøre opmærksom på, at styrelsen ikke har forholdt sig

nærmere til indholdet i brevene sendt til Ombudsmanden. Det skal dog bemærkes,

at Skattestyrelsen ikke er enig i alle oplysningerne i Forsikring & Pensions brev.

Det fremgår eksempelvis af brevets side 11, at Skattestyrelsen nægter at notere

leverandørers transport af udbetalingskravet til gunst for pensionsinstitutter. Dette

er ikke korrekt, idet Skattestyrelsen naturligvis noterer transporter, når sikringsakten

er korrekt foretaget.

Venlig hilsen

Thomas Hjortenberg

Fagdirektør, Erhverv

Bilag:

Bilag 1:

Tidslinje for ATP-projektet

Side 18 / 18

Bilag 2 - Skatteministeriets brev af 30. maj 2023

Side 27 | 30

30. maj 2023

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

J.nr. 2023 - 3696

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Til dette brev er vedlagt Skattestyrelsens besvarelse af Folketingets

Ombudsmands henvendelse af 19. april 2023 vedrørende

sagsbehandlingstiden i sager om tilbagebetalingskrav vedrørende moms af

leverancer til investeringsforeninger (ATP-sagskomplekset) samt

Skattestyrelsens tidslinje over sagskompleksets forløb.

Skatteministeriet kan henholde sig til Skattestyrelsens besvarelse, idet

Skatteministeriet noterer sig, at Skattestyrelsen anerkender, at en

sagsbehandlingstid på 9 år er for lang tid, uanset at der er tale om et stort

og komplekst genoptagelsessagskompleks.

Det er således også Skatteministeriets vurdering, at sagsbehandlingen i

ATP-sagskomplekset har været uhensigtsmæssig lang. Borgere og

virksomheder bør generelt få behandlet deres sager inden for rimelige

frister.

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse, har der dog været relevante

og vigtige årsager til, at sagsbehandlingstiden løbende er blevet forlænget.

Der har løbende været behov for juridiske afklaringer for at sikre, at der var

de rigtige forudsætninger for at træffe afgørelser, samt at der blev truffet

korrekte afgørelser. De juridiske afklaringer er både sket på

Skattestyrelsens og branchens foranledning og skyldes bl.a., at EU-

Domstolens praksis har udviklet sig over årene.

Selvom det har været et uhensigtsmæssigt forløb, kan det noteres, at

Skattestyrelsen løbende har inddraget relevante parter ift. afklaring samt

løbende har orienteret branchen.

Det er vigtigt, at der i komplekse sager som denne er en grundig proces,

der sikrer en korrekt sagsbehandling. Når det er sagt, er det selvfølgelig

vigtigt, at sagsbehandlingen afvikles hurtigst muligt. Skattestyrelsen vil

inden længe offentliggøre fire yderligere styresignaler, så

sagsbehandlingen af de resterende sager kan igangsættes.

Med venlig hilsen

Birgitte Christensen

Side 2 af 2