Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 183
Offentligt
2729537_0001.png
UDKAST
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - Bilag 183
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2022 - 13403
Forslag
til
Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder
1)
(minimumsbeskatningsloven)
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på koncernenheder, der er
hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en multinational koncern eller
en stor national koncern, hvor koncernen i mindst to af de fire regnskabsår,
der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede
regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på
mindst 750 mio. euro, inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2.
Stk. 2.
Hvis et regnskabsår som nævnt i stk. 1 er enten længere eller
kortere end 12 måneder, reguleres den i stk. 1 nævnte omsætningsgrænse på
750 mio. euro forholdsmæssigt for det pågældende regnskabsår.
§ 2.
Uanset § 1 finder loven ikke anvendelse på følgende enheder
(undtagne enheder):
1) En offentlig enhed.
2) En international organisation.
3) En nonprofitorganisation.
4) Et pensionsinstitut.
5) En investeringsfond, der er et ultimativt moderselskab.
6) Et ejendomsinvesteringsselskab, der er et ultimativt moderselskab.
Loven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af
en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i
Unionen, EU-Tidende 2022, nr. L 328, side 1, som berigtiget i EU-Tidende 2023, nr. L 13,
side 9.
1)
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
7) En enhed, hvor mindst 95 pct. af enhedens værdi er ejet af en eller flere
af de enheder, som er nævnt i nr. 1-6, enten direkte eller gennem en
eller flere undtagne enheder, dog ikke enheder der er
pensionsserviceenheder, og som:
a) Udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med
henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel
for den eller de enheder, som indgår i ejerkredsen, eller
b) udelukkende udfører aktiviteter i tilknytning til de aktiviteter, der
udføres af den eller de enheder, som indgår i ejerkredsen.
8) En enhed, hvor mindst 85 pct. af enhedens værdi er ejet af en eller flere
af de enheder, som er nævnt i nr. 1-6, enten direkte eller gennem en
eller flere undtagne enheder, dog ikke enheder, der er
pensionsserviceenheder, forudsat at praktisk taget hele enhedens
indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som
er udeladt ved beregningen af kvalificeret indkomst eller tab efter § 25,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan den indberettende koncernenhed i
overensstemmelse med § 54, stk. 1, beslutte ikke at behandle en enhed som
omhandlet i stk. 1, nr. 7 og 8, som en undtaget enhed.
Kapitel 2
Definitioner
1)
2)
§ 3.
I denne lov forstås ved:
Enhed:
Enhver retlig ordning, der udarbejder separate regnskaber, eller
enhver juridisk person.
Koncernenhed:
Enhver enhed, der indgår i en multinational koncern
eller en stor national koncern, og alle faste driftssteder, der tilhører en
hovedenhed, som indgår i en multinational koncern.
Koncern:
a) En gruppe af enheder, der er forbundet med hinanden gennem
ejerskab eller kontrol som defineret i den almindeligt anerkendte
regnskabsstandard for det ultimative moderselskabs udarbejdelse
af konsoliderede regnskaber, herunder enhver enhed, der alene på
grund af sin lille størrelse, væsentlighed eller med den begrundelse,
at den besiddes med henblik på salg, er udeladt af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskaber.
b) En enhed, der har et eller flere faste driftssteder, forudsat at den
ikke indgår i en anden koncern som defineret i litra a.
Multinational koncern:
En koncern, som omfatter mindst en enhed eller
et fast driftssted, som er hjemmehørende i en anden jurisdiktion end den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
2
3)
4)
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
5)
Stor national koncern:
En koncern, hvis koncernenheder alle er
hjemmehørende i det samme EU-medlemsland.
6)
Konsoliderede regnskaber:
a) Regnskaber, der er udarbejdet af en enhed efter en almindeligt
anerkendt regnskabsstandard, som viser aktiver, passiver,
indtægter, udgifter og pengestrømme i enheden og i alle enheder,
hvor der er bestemmende indflydelse, som om der var tale om en
enkelt økonomisk enhed.
b) For koncerner som defineret i nr. 3, litra b, regnskaber, der er
udarbejdet af en enhed efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard.
c) Regnskaber for det ultimative moderselskab, der ikke er udarbejdet
efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, og som
efterfølgende er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger.
d) Hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder regnskaber som
beskrevet i litra a-c, regnskaber, der ville være blevet udarbejdet,
hvis det ultimative moderselskab enten skulle udarbejde sådanne
regnskaber efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller
efter en anden regnskabsstandard, forudsat at sådanne regnskaber
er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
7)
Regnskabsår:
Den regnskabsperiode, som det ultimative moderselskab
i en multinational koncern eller i en stor national koncern udarbejder
konsoliderede regnskaber for, eller, hvis det ultimative moderselskab
ikke udarbejder konsoliderede regnskaber, kalenderåret.
8)
Indberettende koncernenhed:
En enhed, der indgiver et skema med
oplysninger om ekstraskat, jf. § 53.
9)
Offentlig enhed:
En enhed, der opfylder følgende kriterier:
a) Den er en del af eller 100 pct. ejet af staten, herunder alle dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
b) Den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, og dens
hovedformål er:
i) At varetage en statslig funktion, eller
ii) at forvalte eller investere aktiver tilhørende en stat eller
jurisdiktion ved at foretage og besidde investeringer, forvalte
aktiver og varetage dertil knyttede investeringsaktiviteter til
fordel for denne stats eller jurisdiktions aktiver.
c) Den er ansvarlig over for en stat for sine samlede resultater og
aflægger årlige informationsrapporter til denne stat.
d) Dens aktiver tilfalder en stat ved opløsning, og i det omfang den
udlodder nettofortjeneste, udloddes denne udelukkende til denne
3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
stat, idet ingen andel af dens nettofortjeneste kommer
privatpersoner til gode.
10)
International organisation:
Enhver mellemstatslig organisation,
herunder en overstatslig organisation, eller en myndighed eller en
institution, der er 100 pct ejet af organisationen, og som opfylder
følgende kriterier:
a) Den består primært af statslige instanser.
b) Den har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende
aftale med den jurisdiktion, hvor den er etableret, f.eks. ordninger,
der giver organisationens kontorer eller driftssteder i denne
jurisdiktion privilegier og immuniteter.
c) Lovregler eller dens vedtægter forhindrer, at dens indkomst
kommer privatpersoner til gode.
11)
Nonprofitorganisation:
En enhed, der opfylder følgende kriterier:
a) Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende, enten udelukkende til opfyldelse af religiøse,
velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige,
uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, eller som en
faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en
arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller
gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der
udelukkende drives til fremme af social velfærd.
b) Praktisk taget hele indkomsten fra de i litra a omhandlede
aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den
er hjemmehørende.
c) Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller
retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.
d) Enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller
anvendes til fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende
enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af enhedens
velgørende aktiviteter som betaling af et rimeligt vederlag for
leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af ejendom eller
kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige
markedsværdi af fast ejendom erhvervet af enheden.
e) Ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens
aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller
til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor
enheden er hjemmehørende.
f) Den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke direkte
vedrører de formål, som den blev oprettet til.
4
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
12)
Gennemløbsenhed:
En enhed, i det omfang den er skattemæssigt
transparent med hensyn til sin indkomst, sine udgifter, sit overskud eller
tab i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, medmindre den er
skattemæssigt hjemmehørende og underlagt en omfattet skat af sin
indkomst eller sit overskud i en anden jurisdiktion. En
gennemløbsenhed anses for at være en skattemæssigt transparent
enhed, i det omfang enheden er skattemæssigt transparent i den
jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende. En gennemløbsenhed
anses for at være en omvendt hybrid enhed, i det omfang enheden ikke
er skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er
hjemmehørende. En koncernenhed, der ikke er skattemæssigt
hjemmehørende, og som ikke er underlagt en omfattet skat eller en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der er baseret på enhedens ledelses
sæde, etableringssted eller lignende kriterier, behandles som en
gennemløbsenhed og en skattemæssigt transparent enhed med hensyn
til dens indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang enhedens
ejere er hjemmehørende i en jurisdiktion, der behandler enheden som
skattemæssigt transparent, den ikke har forretningssted i den
jurisdiktion, hvor den er oprettet, og indkomst, udgifter, overskud eller
tab ikke kan henføres til et fast driftssted.
13)
Fast driftssted:
a) Et forretningssted eller et antaget forretningssted, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det betragtes som et fast
driftssted
i
overensstemmelse
med
en
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, forudsat at denne jurisdiktion
beskatter den indkomst, der kan henføres til et sådant
forretningssted, i overensstemmelse med en bestemmelse svarende
til den til enhver tid gældende udformning af artikel 7 i OECD's
modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue.
b) Hvis
der
ikke
findes
en
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, et forretningssted eller et antaget
forretningssted, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som
beskatter den indkomst, der kan henføres til et sådant
forretningssted, på nettobasis på en måde, der svarer til den, hvorpå
denne jurisdiktion beskatter egne skattemæssigt hjemmehørende
enheder.
c) Hvis en jurisdiktion ikke har et selskabsbeskatningssystem, et
forretningssted eller et antaget forretningssted, der er
hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som ville blive betragtet
som et fast driftssted i overensstemmelse med den til enhver tid
gældende udformning af OECD's modeloverenskomst vedrørende
5
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
14)
15)
16)
17)
18)
indkomst og formue, forudsat at en sådan jurisdiktion ville have
haft ret til at beskatte den indkomst, der ville have været knyttet til
forretningsstedet i overensstemmelse med nævnte overenskomsts
artikel 7.
d) Et forretningssted eller et antaget forretningssted, som ikke er
beskrevet i litra a-c, hvorigennem aktiviteter udføres uden for den
jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, forudsat at denne
jurisdiktion fritager indkomst, der kan henføres til sådanne
aktiviteter.
Ultimativt moderselskab:
a) En enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse
over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte
ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den.
b) Hovedenheden i en koncern som defineret i nr. 3, litra b.
Minimumsskattesats:
Femten procent (15 pct).
Ekstraskat:
Den ekstraskat, der beregnes for en jurisdiktion eller en
koncernenhed efter § 39.
Skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber:
Et sæt af
skatteregler, bortset fra en kvalificeret regel om indkomstmedregning,
hvorefter en direkte eller indirekte aktionær i en udenlandsk enhed eller
et fast driftssteds hovedenhed beskattes af sin andel af en del af eller
hele den indkomst, som er optjent af nævnte udenlandske
koncernenhed, uanset om denne indkomst udloddes til aktionæren.
Kvalificeret regel om indkomstmedregning:
Et sæt regler, der
gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan
jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler,
og som opfylder følgende betingelser:
a) Reglerne svarer til de regler, der er fastsat i Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store
nationale koncerner i Unionen eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD’s modelregler, i henhold til hvilke
moderselskabet i en multinational koncern eller en stor national
koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten
for denne koncerns lavt beskattede koncernenheder.
b) Reglerne administreres på en måde, der er i overensstemmelse
med de regler, som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af
15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats
for multinationale koncerner og store nationale koncerner i
Unionen eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, med
OECD’s modelregler.
6
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
19)
Lavt beskattet koncernenhed:
a) En koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national
koncern, som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion.
b) En statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, som er lavere end
minimumsskattesatsen.
20)
Mellemliggende moderselskab:
En koncernenhed, der direkte eller
indirekte besidder en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
multinationale koncern eller store nationale koncern, og som ikke
betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist ejet moderselskab,
et fast driftssted eller en investeringsenhed.
21)
Bestemmende indflydelse:
En ejerandel i en enhed, hvor indehaveren
heraf er forpligtet til eller ville have været forpligtet til at konsolidere
enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter og pengestrømme post
for post efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard. En
hovedenhed anses for at have bestemmende indflydelse over sine faste
driftssteder.
22)
Delvist ejet moderselskab:
En koncernenhed, der ikke betragtes som et
ultimativt moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed, og
som direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en anden
koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale
koncern, og hvor en eller flere fysiske personer eller juridiske personer,
der ikke er koncernenheder i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, direkte eller indirekte besidder mere end 20 pct. af
ejerandelen i enhedens overskud.
23)
Ejerandel:
Egenkapitalandel, som indebærer rettigheder i forhold til en
enheds eller et fast driftssteds overskud, kapital eller reserver.
24)
Moderselskab:
Et ultimativt moderselskab, som ikke er en undtaget
enhed, et mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet
moderselskab.
25)
Almindeligt
anerkendt
regnskabsstandard:
Internationale
regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i henhold til
forordning (EF) nr. 1606/2002 ) og de almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper i Australien, Brasilien, Canada, Den Europæiske
Unions medlemslande, medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, Hongkong (Kina), Japan, Mexico, New Zealand,
Folkerepublikken Kina, Republikken Indien, Republikken Korea,
Rusland, Singapore, Schweiz, Det Forenede Kongerige og Amerikas
Forenede Stater.
26)
Godkendt regnskabsstandard:
Med hensyn til en enhed, et sæt af
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som er tilladt af et
7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
27)
28)
29)
30)
godkendt regnskabsorgan i den jurisdiktion, hvor den pågældende
enhed er hjemmehørende. Ved godkendt regnskabsorgan forstås det
organ, der i en jurisdiktion har beføjelse til at foreskrive, fastlægge eller
acceptere regnskabsstandarder med henblik på regnskabsaflæggelse.
Væsentlig konkurrencefordrejning:
Med hensyn til anvendelse af et
specifikt princip eller en bestemt procedure i henhold til et sæt
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, en anvendelse, der
medfører et samlet udsving i indkomst eller udgifter på mere end 75
mio. euro i et regnskabsår i forhold til det beløb, der ville være blevet
ansat ved anvendelse af det tilsvarende princip eller den tilsvarende
procedure
i
overensstemmelse
med
de
internationale
regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i henhold til
forordning (EF) nr. 1606/2002).
Kvalificeret indenlandsk ekstraskat:
En ekstraskat, der gennemføres i
national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan jurisdiktion ikke udbyder
nogen fordele i forbindelse med disse regler, og som opfylder følgende
betingelser:
a) Den indebærer i overensstemmelse med reglerne i Rådets direktiv
(EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store
nationale koncerner i Unionen eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler en fastlæggelse af
det overskydende overskud for de koncernenheder, der er
hjemmehørende i nævnte jurisdiktion, og en anvendelse af
minimumsskattesatsen på det overskydende overskud for
jurisdiktionen og koncernenhederne.
b) Den administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen
eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's
modelregler.
Bogført nettoværdi af materielle aktiver:
Gennemsnittet af de materielle
aktivers primo- og ultimoværdier efter indregning af akkumulerede
afskrivninger, nedskrivninger og værdiforringelser som opført i
regnskaberne.
Investeringsenhed:
a) En investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab.
b) En enhed, der som minimum er 95 pct. direkte ejet gennem en af
de i litra a omhandlede enheder eller gennem en kæde af sådanne
enheder, og som udelukkende eller næsten udelukkende driver
8
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering
af midler til fordel for dem.
c) En enhed, hvor mindst 85 pct. af enhedens værdi er ejet af en af de
i litra a omhandlede enheder, forudsat at praktisk taget hele
enhedens indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster
eller -tab, som er udelukket fra beregningen af kvalificeret
indkomst eller tab i henhold til denne lov.
31)
Investeringsfond:
En enhed eller en ordning, som opfylder følgende
betingelser:
a) Den har til formål at samle finansielle eller ikkefinansielle aktiver
fra en række investorer, hvoraf nogle er ikkeforbundne.
b) Den investerer i henhold til en defineret investeringspolitik.
c) Den gør det muligt for investorer at reducere transaktions-,
undersøgelses- og analyseudgifter eller at sprede risikoen i
fællesskab.
d) Den har primært til formål at generere investeringsafkast, herunder
kapitalgevinster eller at give beskyttelse mod en bestemt eller
generel begivenhed eller et bestemt eller generelt udfald.
e) Dens investorer har ret til afkast af fondens aktiver eller indkomst,
som er optjent af disse aktiver, på baggrund af de indskud, de har
foretaget.
f) Den, eller dens ledelse, er underlagt en reguleringsordning,
herunder relevant regulering vedrørende bekæmpelse af hvidvask
og investorbeskyttelse, for investeringsfonde i den jurisdiktion,
hvor den er etableret eller forvaltes.
g) Den forvaltes af professionelle forvaltere af investeringsfonde på
vegne af investorerne.
32)
Ejendomsinvesteringsselskab:
En enhed med en bred ejerkreds, som
overvejende ejer fast ejendom, og som er underlagt beskatning på ét
enkelt niveau, idet beskatningen finder sted hos enheden selv eller dens
investorer, med højst et års udskydelse.
33)
Pensionsinstitut:
a) En enhed, der er etableret og driver virksomhed i en jurisdiktion
udelukkende eller næsten udelukkende med henblik på at forvalte
eller udbyde pensionsydelser og accessoriske eller supplerende
ydelser til fysiske personer, og hvor
i) enheden er reguleret som sådan af den pågældende jurisdiktion
eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, eller
ii) ydelserne er sikret eller på anden vis beskyttet af nationale
bestemmelser og finansieres ved hjælp af en pulje af aktiver, der
9
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
34)
35)
36)
37)
tilvejebringes gennem en forvaltningsordning eller en
truststifter, for at sikre opfyldelsen af de tilsvarende
pensionsforpligtelser i tilfælde af den multinationale koncerns
eller den store nationale koncerns insolvens.
b) En pensionsserviceenhed.
Pensionsserviceenhed:
En enhed, der udelukkende eller næsten
udelukkende er etableret og driver virksomhed med henblik på
a) at investere midler til fordel for de i nr. 33, litra a, omhandlede
enheder eller
b) at udføre aktiviteter, som er accessoriske i forhold til de regulerede
aktiviteter, der er omhandlet i nr. 33, litra a, forudsat at
pensionsserviceenheden indgår i samme koncern som de enheder,
der udøver disse regulerede aktiviteter.
Lavskattejurisdiktion:
For så vidt angår en multinational koncern eller
en stor national koncern i et givet regnskabsår, et EU-medlemsland eller
en tredjelandsjurisdiktion, hvor den multinationale koncern eller den
store nationale koncern har en kvalificeret indkomst og beskattes med
en effektiv skattesats, der er lavere end minimumsskattesatsen.
Kvalificeret indkomst eller tab:
En koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, der er reguleret i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 7, 10 og 11.
Udelukket udbytteskattegodtgørelse:
Enhver anden skat end en
kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, der påhviler eller er betalt af en
koncernenhed. Dette dog forudsat, at godtgørelsen kan kræves
godtgjort af det udloddende selskab ved udlodning af udbytte til en
aktionær, eller at godtgørelsen kan kræves godtgjort af den retmæssige
ejer af udbyttet fra den pågældende koncernenhed i forbindelse med
dette udbytte, eller at godtgørelsen kan fradrages af den retmæssige ejer
i andre skatter end skatten på udbyttet. Ved begrebet kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse, jf. 1. pkt., forstås en omfattet skat, der
påhviler eller er betalt af en koncernenhed, herunder et fast driftssted,
og som kan kræves godtgjort eller bragt til fradrag af den retmæssige
ejer af det af koncernenheden udloddede udbytte eller, hvis den
omfattede skat påhviler eller er betalt af et fast driftssted, et udbytte
udloddet af hovedenheden, hvis godtgørelsen eller skattefradraget ydes
af en anden jurisdiktion end den jurisdiktion, der har pålignet de
omfattede skatter eller godtgørelsen, eller skattefradraget ydes til en af
følgende:
a) Den retmæssige ejer af det udbytte, der beskattes med en nominel
sats, som svarer til eller overstiger den minimumsskattesats for
10
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
modtaget udbytte, der pålægges efter national ret i den jurisdiktion,
der har pålignet koncernenheden de omfattede skatter.
b) En fysisk person, der er den retmæssige ejer af udbyttet og
skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, som har pålignet
koncernenheden de omfattede skatter, og som beskattes med en
nominel sats, der svarer til eller overstiger standardskattesatsen for
almindelig indkomst.
c) En offentlig enhed, en international organisation, en
hjemmehørende nonprofitorganisation, et hjemmehørende
pensionsinstitut, en hjemmehørende investeringsenhed, der ikke
indgår i den multinationale koncern eller den store nationale
koncern, eller et hjemmehørende livsforsikringsselskab, i det
omfang udbyttet modtages i forbindelse med hjemmehørende
pensionsinstitutaktiviteter og beskattes på en måde, der svarer til
den, som gælder for udbytte, som modtages af et pensionsinstitut.
En nonprofitorganisation og et pensionsinstitut anses for
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor organisationen
henholdsvis instituttet er oprettet og forvaltes fra. En
investeringsenhed anses for hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor den er oprettet og undergivet regulering. Et
livsforsikringsselskab anses for hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor det er beliggende.
38)
Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse:
En godtgørelse, der ikke omfatter et skattebeløb, der kan refunderes
eller fradrages i henhold til en kvalificeret udbytteskattegodtgørelse
eller en udelukket udbytteskattegodtgørelse, og som opfylder følgende
kriterier:
a) En refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan
måde, at den skal betales kontant eller med tilsvarende likvide
midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor
koncernenheden er berettiget til at modtage den refunderbare
skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der
yder godtgørelsen.
b) Hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den
refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales kontant eller med
tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år efter
den dato, hvor koncernenheden er berettiget til den delvist
refunderbare skattegodtgørelse.
39)
Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse:
En skattegodtgørelse,
der ikke er en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, men som er
helt eller delvist refunderbar.
11
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
40)
Hovedenhed:
En enhed, der inkluderer et fast driftssteds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i sine regnskaber.
41)
Koncernenhedsejer:
En koncernenhed, der direkte eller indirekte
besidder en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
multinationale koncern eller store nationale koncern.
42)
Anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning:
Et
selskabsbeskatningssystem, som
a) kun påligner indkomstskat på overskud, når sådant overskud
udloddes eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når
selskabet afholder visse ikke-erhvervsmæssige udgifter,
b) påligner skat med en sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, og
c) var trådt i kraft senest den 1. juli 2021.
43)
Kvalificeret regel om underbeskattet overskud:
Et regelsæt gennemført
i national ret i en jurisdiktion, som ikke udbyder nogen fordele i
forbindelse med disse regler, og som opfylder følgende betingelser:
a) Reglerne svarer til de regler, der er fastsat i Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store
nationale koncerner i Unionen eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, i henhold til hvilke
en jurisdiktion opkræver sin allokerbare andel af en multinational
koncerns ekstraskat, som en sådan multinational koncerns lavt
beskattede koncernenheder ikke er blevet pålagt i henhold til reglen
om indkomstmedregning.
b) Reglerne administreres på en måde der er i overensstemmelse med
de regler, som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen,
eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's
modelregler.
44)
Udpeget indberettende enhed:
En anden koncernenhed end det
ultimative moderselskab, der er udpeget af den multinationale koncern
eller den store nationale koncern til at opfylde de i § 53 omhandlede
oplysningsforpligtelser på vegne af den multinationale koncern eller
den store nationale koncern.
45)
Omsætning:
Indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds
ordinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser,
honorarer, renter, udbytter og royalties.
46)
Dansk koncernenhed:
En koncernenhed, som anses for hjemmehørende
i Danmark efter § 4, stk. 1-6.
12
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
47)
Tredjelandsjurisdiktion:
Et land, der ikke er medlem af den Europæiske
Union.
48)
Betinget aftale mellem kompetente myndigheder:
En bilateral eller
multilateral aftale eller ordning mellem to eller flere kompetente
myndigheder, ifølge hvilken der automatisk skal udveksles årlige
skemaer med oplysninger om ekstraskat.
Kapitel 3
En koncernenheds hjemsted
§ 4.
En enhed, som ikke er en gennemløbsenhed, anses som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt
hjemmehørende på baggrund af ledelsens sæde, etableringssted eller
lignende kriterier. Hvis det ikke efter 1. pkt. kan fastslås, hvor en enhed,
som ikke er en gennemløbsenhed, er hjemmehørende, anses enheden for at
være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
Stk. 2.
En gennemløbsenhed betragtes som statsløs, medmindre enheden
er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor
national koncern, eller den er forpligtet til at anvende reglen om
indkomstmedregning i henhold til §§ 5-8, i hvilket tilfælde
gennemløbsenheden anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor den blev oprettet.
Stk. 3.
Et fast driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra a, anses som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast driftssted
og
er
skattepligtigt
i
henhold
til
den
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Et fast driftssted som defineret i § 3, nr.
13, litra b, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er
underlagt en beskatning på nettoniveau baseret på dets forretningsmæssige
tilstedeværelse. Et fast driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra c, anses
som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende. Et fast
driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra d, betragtes som statsløst.
Stk. 4.
Hvis en koncernenhed skifter hjemsted i løbet af et regnskabsår,
anses enheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev anset
for at være hjemmehørende i henhold til nærværende bestemmelse i starten
af det pågældende regnskabsår.
Stk. 5.
Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og
disse jurisdiktioner har en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den
betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i henhold til nævnte
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hvis
den
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst kræver, at de kompetente myndigheder
når frem til en gensidig aftale om, hvor koncernenheden anses at være
13
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
skattemæssigt hjemmehørende, og der ikke er opnået aftale herom, finder
stk. 6 anvendelse. Hvis der ikke gives fritagelse fra dobbeltbeskatning i
henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, som følge af at
en koncernenhed er skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende
parter, finder stk. 6 anvendelse.
Stk. 6.
Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og
disse jurisdiktioner ikke har en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, der har
opkrævet de højeste omfattede skatter for regnskabsåret. Ved beregningen
af de i 1. pkt. omhandlede omfattede skatter tages der ikke hensyn til det
indbetalte skattebeløb i henhold til en skatteordning for kontrollerede
udenlandske selskaber. Hvis beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de
to jurisdiktioner er det samme eller nul, anses koncernenheden som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den har den højeste
substansbaserede indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i
overensstemmelse med § 40. Hvis beløbet for den substansbaserede
indkomstudelukkelse i de to jurisdiktioner er det samme eller nul, betragtes
koncernenheden som statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab,
i hvilket tilfælde enheden anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor
den blev oprettet.
Stk. 7.
Hvis et moderselskab som følge af anvendelsen af stk. 5 og 6 er
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret
regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt den kvalificerede
regel om indkomstmedregning i den anden jurisdiktion, medmindre en
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst forhindrer anvendelse af en
sådan regel.
Afsnit II
Regler om ekstraskatter og kredsen af betalingspligtige
koncernenheder
Kapitel 4
Indkomstmedregning
Koncernenheder, der er betalingspligtige
§ 5.
Hvor et ultimativt moderselskab direkte eller indirekte besidder en
ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, eller i en lavt
beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette selskab at beregne og
betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de pågældende udenlandske og
statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.
14
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 2.
Det påhviler et ultimativt moderselskab at beregne og betale den
ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre danske
enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
§ 6.
Hvor et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et ultimativt
moderselskab, som er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, direkte
eller indirekte besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet
koncernenhed, eller i en lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det
dette mellemliggende moderselskab at beregne og betale den ekstraskat, jf.
§ 39, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder,
der kan henføres til selskabet.
Stk. 2.
Det påhviler et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et
ultimativt
moderselskab,
som
er
hjemmehørende
i
en
tredjelandsjurisdiktion, at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 39, der kan
henføres til selskabet selv og andre danske enheder i koncernen, som er lavt
beskattede.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis det udenlandske ultimative
moderselskab for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret
regel om indkomstmedregning. Endvidere finder stk. 1 og 2, ikke
anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det
mellemliggende moderselskab nævnt i stk. 1 og 2, er hjemmehørende i en
jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning.
§ 7.
Hvor et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et ultimativt
moderselskab, som er en undtaget enhed, direkte eller indirekte besidder en
ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller en lavt beskattet
statsløs koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende moderselskab at
beregne og betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de pågældende
udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.
Stk. 2.
Det påhviler et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et
ultimativt moderselskab, som er en undtaget enhed, at beregne og betale den
ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre danske
enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende
moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over det mellemliggende moderselskab nævnt i stk. 1 og 2, er
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår
er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
15
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
§ 8.
Det påhviler et delvist ejet moderselskab, der direkte eller indirekte
besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, eller i en
lavt beskattet statsløs koncernenhed, at beregne og betale den ekstraskat, jf.
§ 39, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder,
der kan henføres til selskabet.
Stk. 2.
Det påhviler et delvist ejet moderselskab at beregne og betale den
ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre danske
enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet delvist ejet
moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte besidder alle
ejerandele i det delvist ejede moderselskab nævnt i stk. 1 og 2, for det
pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning.
Allokering af beregnet ekstraskat
§ 9.
Den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter § 5, stk. 1, §
6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, for en lavt beskattet koncernenhed, udgør
den ekstraskat, som er beregnet for den lavt beskattede koncernenhed efter
§ 39, multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som for regnskabsåret
skal allokeres til moderselskabet.
Stk. 2.
Den andel af en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat, som skal
allokeres til moderselskabet, jf. stk. 1, udgør størrelsen af moderselskabets
ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst,
hvor denne størrelse opgøres som den lavt beskattede koncernenheds
kvalificerede indkomst for regnskabsåret, nedsat med den del af denne
indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, divideret med den
lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Stk. 3.
Den del af en lavt beskattet koncernenheds kvalificerede
indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, jf. stk. 2, udgør det
beløb, som, baseret på principperne i den almindeligt anerkendte
regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskaber, ville være blevet henført til disse ejere, hvis
1) den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst var lig med dens
kvalificerede indkomst,
2) moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i
overensstemmelse med denne regnskabsstandard (de hypotetiske
konsoliderede regnskaber),
3) moderselskabet havde bestemmende indflydelse over den lavt
beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede
koncernenheds kvalificerede indkomst og alle dens udgifter blev
16
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
konsolideret post for post med moderselskabets indkomst og udgifter i
det hypotetiske konsoliderede regnskab,
4) hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst kunne
henføres til transaktioner med enheder, der ikke er enheder i koncernen,
og
5) alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af moderselskabet,
var ejet af andre enheder end enheder i koncernen.
Stk. 4.
Den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter § 5, stk. 2,
§ 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, skal i overensstemmelse med § 39
omfatte dels den fulde ekstraskat, der er beregnet for det pågældende
moderselskab, dels den ekstraskat, der er beregnet for de danske lavt
beskattede koncernenheder, multipliceret med den andel af denne
ekstraskat, som for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.
Undgåelse af dobbelt medregning
§ 10.
Hvor et moderselskab gennem et mellemliggende moderselskab
eller et delvist ejet moderselskab (indirekte ejerskab) har en ejerandel i en
lavt beskattet koncernenhed, og de pågældende moderselskaber for det
relevante regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, nedsættes den ekstraskat, som det førstnævnte
moderselskab skal betale efter §§ 5-8, med et beløb svarende til den del af
ekstraskatten for det mellemliggende moderselskab eller det delvist ejede
moderselskab, som er allokeret til det førstnævnte moderselskab.
Kapitel 5
Kvalificeret indenlandsk ekstraskat
§ 11.
Indgår en dansk lavt beskattet koncernenhed i en multinational
koncern, skal der betales indenlandsk ekstraskat af koncernenhedens
overskydende danske overskud.
§ 12.
Den lavt beskattede koncernenheds overskydende danske
overskud beregnes efter § 39, idet grundlaget for beregningen er den
regnskabsstandard, der anvendes i de konsoliderede regnskaber. Uanset 1.
pkt. kan det overskydende overskud dog i stedet beregnes på grundlag af et
regnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven.
§ 13.
Den indenlandske ekstraskat udgør den ekstraskat, som beregnes
for den lavt beskattede koncernenhed efter § 39 før fradrag for indenlandsk
ekstraskat, jf. dog § 14.
17
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
§ 14.
Uanset § 13 skal følgende skatter ikke medregnes i den lavt
beskattede koncernenheds regulerede omfattede skatter ved opgørelsen af
den lavt beskattede koncernenheds ekstraskat efter § 39:
1) Skatter, allokeret til et fast driftssted efter § 35, stk. 1.
2) Skatter, som er allokeret til koncernenheden efter § 35, stk. 3 eller 4.
Kvalificeret indenlandsk ekstraskat pålagt i en anden jurisdiktion
§ 15.
Hvis en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i et andet EU-
medlemsland for et regnskabsår er beregnet i overensstemmelse med det
ultimative moderselskabs almindeligt anerkendte regnskabsstandard eller
internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i
henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002), beregnes der ikke ekstraskat
efter § 39 for de koncernenheder, der er hjemmehørende i det pågældende
EU-medlemsland.
§ 16.
Hvis en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden jurisdiktion
ikke er betalt inden for fire regnskabsår efter udgangen af det regnskabsår,
hvor den forfaldt til betaling, skal den pågældende indenlandske ekstraskat
tillægges den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der skal beregnes efter § 39,
stk. 3, jf. § 41.
Allokering
Kapitel 6
Underbeskattet overskud
Koncernenheder, der er betalingspligtige
§ 17.
En koncernenhed, som indgår i en multinational koncern, hvori der
også indgår lavt beskattede koncernenheder, har pligt til at betale den andel
af den opgjorte ekstraskat af et underbeskattet overskud, jf. §§ 19 og 20,
som efter § 39 kan henføres til koncernenheden. Det er en forudsætning for
anvendelsen af 1. pkt., at koncernens ultimative moderselskab enten er
hjemmehørende i en jurisdiktion, som ikke anvender en kvalificeret regel
om indkomstmedregning, eller er en undtaget enhed. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis den pågældende koncernenhed er en investeringsenhed.
Stk. 2.
Hvis der i en multinational koncern som nævnt i stk. 1 indgår flere
danske koncernenheder, der ikke er investeringsenheder, følger
betalingsforpligtelsen af § 67.
§ 18.
En koncernenhed, som indgår i en multinational koncern, hvor det
ultimative moderselskab er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, der
samtidig er en tredjelandsjurisdiktion, har pligt til at betale den andel af den
opgjorte ekstraskat af et underbeskattet overskud, jf. §§ 19 og 20, som efter
§ 39 kan henføres til koncernenheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
18
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
det ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for selskabet selv og dets lavt beskattede
koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion. 1. pkt. finder
endvidere ikke anvendelse, hvis den pågældende koncernenhed er en
investeringsenhed.
Stk. 2.
Hvis der i en multinational koncern som nævnt i stk. 1 indgår flere
danske koncernenheder, der ikke er investeringsenheder, følger
betalingsforpligtelsen af § 67.
Beregning og allokering af ekstraskat af underbeskattet overskud
§ 19.
Ekstraskatten af et underbeskattet overskud beregnes ved at
multiplicere den samlede ekstraskat, jf. stk. 2, med den efter § 20 opgjorte
procentsats.
Stk. 2.
Den samlede ekstraskat for et regnskabsår udgør summen af de
ekstraskatter, der er beregnet for den multinationale koncern efter § 39, med
de justeringer, der følger af stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Ekstraskatten for en lavt beskattet koncernenhed er nul, hvis alle
det ultimative moderselskabs ejerandele i den pågældende lavt beskattede
koncernenhed direkte eller indirekte ejes af et eller flere moderselskaber,
som anvender en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
Stk. 4.
Hvor et moderselskabs ejerandele i en lavt beskattet koncernenhed
uden for den i stk. 3 nævnte situation er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, nedsættes den lavt beskattede koncernenheds
ekstraskat med den andel af ekstraskatten, som betales efter den
kvalificerede regel om indkomstmedregning.
§ 20.
Procentsatsen til beregning af ekstraskatten af underbeskattet
overskud fastsættes årligt pr. multinational koncern og opgøres som
summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i Danmark og antal
ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattet overskud og 50
pct. af forholdet mellem den samlede værdi af materielle aktiver i Danmark
og den samlede værdi af materielle aktiver i alle jurisdiktioner med en regel
om underbeskattet overskud, hvor:
1) Antallet af ansatte i Danmark er det samlede antal ansatte i alle de
koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i
Danmark.
2) Antallet af ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattet
overskud er det samlede antal ansatte i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der for regnskabsåret er hjemmehørende i en
jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel om underbeskattet
overskud.
19
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
3) Den samlede værdi af materielle aktiver i Danmark er summen af den
bogførte nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der er hjemmehørende i Danmark.
4) Den samlede værdi af materielle aktiver i alle jurisdiktioner med en
regel om underbeskattet overskud er summen af den bogførte
nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der for regnskabsåret er hjemmehørende i en
jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel om underbeskattet
overskud.
Stk. 2.
Antallet af ansatte er antallet af ansatte i fuldtidsækvivalenter i alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion,
herunder uafhængige underleverandører, forudsat at de deltager i
koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter.
Stk. 3.
De materielle aktiver omfatter de materielle aktiver i alle koncern-
enheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion, men omfatter
ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle aktiver eller
finansielle aktiver.
Stk. 4.
De ansatte, hvis lønomkostninger medregnes i et fast driftssteds
separate regnskaber som fastsat i § 27, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med § 27, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det
faste driftssted er hjemmehørende. Materielle aktiver, som medregnes i et
fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i § 27, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med § 27, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det
faste driftssted er hjemmehørende. Antallet af ansatte og materielle aktiver,
der allokeres til et fast driftssteds jurisdiktion, medregnes ikke i antallet af
ansatte og materielle aktiver i hovedenhedens jurisdiktion.
Stk. 5.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle
aktiver, som besiddes af en investeringsenhed, medtages ikke i de elementer,
der indgår i beregningsformlen i stk. 1.
Stk. 6.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver
i en gennemstrømningsenhed medtages ikke i de elementer, der indgår i
beregningsformlen i stk. 1, medmindre de allokeres til et fast driftssted eller,
såfremt der ikke er et fast driftssted, til de koncernenheder, der er
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor gennemløbsenheden blev oprettet.
§ 21.
Uanset § 20 anses en jurisdiktions procentsats i forhold til reglen
om underbeskattet overskud for at være nul i et givet regnskabsår, så længe
den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattet overskud, der er
allokeret til den pågældende jurisdiktion i et tidligere regnskabsår, ikke har
ført til, at de af den multinationale koncerns koncernenheder, som er
hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, har fået en yderligere
kontant skatteudgift, der for det pågældende tidligere regnskabsår samlet
20
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
svarer til den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattet overskud,
som er allokeret til den pågældende jurisdiktion.
Stk. 2.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver
i koncernenhederne i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion med en procentsats i forhold til reglen om underbeskattet
overskud på nul i regnskabsåret, medtages ikke i de elementer, der indgår i
beregningsformlen i § 20, stk. 1, for det pågældende regnskabsår.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for et regnskabsår, hvis alle
jurisdiktioner med en gældende kvalificeret regel om underbeskattet
overskud for regnskabsåret har en procentsats i forhold til reglen om
underbeskattet overskud på nul for den multinationale koncern for det
pågældende regnskabsår.
Afsnit
III
Beregning af indkomst, skatter, skattesats og ekstraskat
Kapitel 7
Kvalificeret indkomst eller tab
Opgørelse
§ 22.
En koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab er enhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med de reguleringer, der følger
af §§ 24-30.
Stk. 2.
Koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter
stk. 1 er enhedens nettoindkomst eller -tab før eventuelle
konsolideringsreguleringer til eliminering af koncerninterne transaktioner,
således som dette nettoresultat er opgjort efter den regnskabsstandard, der
anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskab, jf. dog § 23.
Stk. 3.
Det er et krav, at koncernenhedens koncerninterne transaktioner
med andre koncernenheder skal være sket til priser og vilkår, der er i
overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Stk. 4.
Et ultimativt moderselskab kan beslutte at anvende sin
konsoliderede regnskabsmæssige behandling til at eliminere indkomster,
udgifter, gevinster og tab fra koncerninterne transaktioner mellem
koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion, og som indgår
i en koncern med konsolideret skattegrundlag, med henblik på beregning af
den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for disse
koncernenheder. Beslutningen træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1.
I det regnskabsår, hvor beslutningen træffes eller tilbagekaldes, foretages
der passende reguleringer, således at poster vedrørende kvalificeret
21
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
indkomst eller tab ikke tages i betragtning mere end én gang eller udelades
som følge af en sådan beslutning eller tilbagekaldelse.
§ 23.
En koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter
§ 22 er det resultat, som enheden har fastsat efter den regnskabsstandard,
der anvendes ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab for det
ultimative moderselskab. Hvis det ikke med rimelighed er praktisk muligt
at ansætte den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed på grundlag af den almindeligt anerkendte
regnskabsstandard eller den godkendte regnskabsstandard, der anvendes
ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab,
kan den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for koncernenheden for regnskabsåret ansættes ved anvendelse af
en anden almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en godkendt
regnskabsstandard, forudsat at:
1) Koncernenhedens regnskaber er ført på grundlag af denne
regnskabsstandard,
2) oplysningerne i regnskaberne er pålidelige, og
3) permanente afvigelser på over 1 mio. euro, som følger af anvendelsen
af et bestemt princip eller en bestemt standard på indtægts- eller
udgiftsposter eller transaktioner, når dette princip eller denne standard
afviger fra den standard, der anvendes ved udarbejdelsen af det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, reguleres, så de
svarer til den behandling, der kræves for den pågældende post i henhold
til den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af de
konsoliderede regnskaber.
Stk. 2.
Hvis det ultimative moderselskab ikke har udarbejdet sine
konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, jf. § 3, nr. 6, litra c, reguleres det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskaber for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger. Hvis det ultimative moderselskab ikke
udarbejder konsoliderede regnskaber, jf. § 3, nr. 6, litra a-c, er de
konsoliderede regnskaber i det ultimative moderselskab, jf. § 3, nr. 6, litra
d, dem, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab
skulle udarbejde sådanne konsoliderede regnskaber efter:
1) En almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
2) en godkendt regnskabsstandard, for så vidt sådanne konsoliderede
regnskaber
er
reguleret
for
at
forhindre
væsentlige
konkurrencefordrejninger.
Stk. 3.
Hvis en regel om kvalificeret indenlandsk ekstraskat anvendes af
en anden jurisdiktion, kan den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
22
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
regnskabsmæssige nettotab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i
den pågældende jurisdiktion, ansættes i overensstemmelse med en
almindeligt
anerkendt
regnskabsstandard
eller
en
godkendt
regnskabsstandard, som er forskellig fra den regnskabsstandard, der
anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskaber, forudsat at en sådan regnskabsmæssig nettoindkomst eller et
sådant regnskabsmæssigt nettotab er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger.
Stk. 4.
Hvis anvendelsen af et specifikt princip eller en specifik procedure
i henhold til et sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper resulterer i
væsentlige konkurrencefordrejninger, reguleres den regnskabsmæssige
behandling af alle poster eller transaktioner, som er omfattet af dette princip
eller denne procedure, med henblik på at den pågældende post eller
transaktion behandles i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i henhold til
forordning (EF) nr. 1606/2002).
Undtagelse vedrørende international skibsfart
§ 24.
En koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendt
accessorisk indkomst fra international skibsfart medtages ikke ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab efter § 22, jf. dog stk. 4.
Det er en betingelse, at koncernenheden godtgør, at den strategiske eller
forretningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk udøves
inden for den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende. Hvis
beregningen af koncernenhedens indkomst fra international skibsfart og
anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart medfører et tab,
medtages et sådant tab ikke ved beregningen af koncernenhedens
kvalificerede indkomst eller tab efter § 22.
Stk. 2.
Ved indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst,
som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at
transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme jurisdiktion:
1) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, uanset
om skibet ejes, lejes eller på anden måde står til rådighed for
koncernenheden.
2) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i
henhold til slot charter-aftaler.
3) Udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller gods
i international trafik, på charterbasis, som er leveret fuldt udstyret og
bemandet.
4) Udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i
international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat-charterbasis.
23
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
5) Deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i
international trafik.
6) Salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i
international trafik, forudsat at skibet har været ejet til anvendelse
herfor af koncernenheden i mindst et år.
Stk. 3.
Ved anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
forstås nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende
aktiviteter, forudsat at sådanne aktiviteter primært udføres i forbindelse med
transport af passagerer eller gods med skib i international trafik:
1) Udleje af et skib på bareboat-charterbasis til en anden
skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat at
charteraftalens varighed ikke overstiger tre år.
2) Salg af billetter udstedt af andre skibsfartvirksomheder til den
indenlandske del af en international sejlads.
3) Udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for
forsinket returnering af containere.
4) Tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører,
vedligeholdelsespersonale,
befragtere,
cateringpersonale
og
kundeservicepersonale.
5) Investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet, udgør en
integreret del af driften af skibene i international trafik.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 må den samlede anerkendte accessoriske indkomst
fra international skibsfart for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende
i en jurisdiktion, ikke overstige 50 pct. af de pågældende koncernenheders
indkomst fra international skibsfart.
Stk. 5.
De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som
direkte kan henføres til koncernenhedens indkomst fra internationale
skibsfartsaktiviteter og fra anerkendte accessoriske internationale
skibsfartsaktiviteter, allokeres til sådanne aktiviteter med henblik på at
beregne koncernenhedens nettoindkomst fra international skibsfart og dens
anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart.
Stk. 6.
De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som er
indirekte afledt af enhedens internationale skibsfartsaktiviteter og
anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, fratrækkes
koncernenhedens indkomst fra sådanne aktiviteter med henblik på at
beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af enhedens
indtjening fra sådanne aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.
Stk. 7.
Direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til en
koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendt
24
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
accessoriske indkomst fra international skibsfart, som efter stk. 1 ikke
medtages ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab,
medregnes ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab.
Reguleringer
§ 25.
Ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller
tab efter § 22 skal enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab
reguleres for følgende poster:
1) Koncernenhedens nettoskatteudgifter, jf. stk. 2.
2) Udelukkede udbytter, jf. stk. 3.
3) Udelukkede egenkapitalgevinster eller -tab, jf. stk. 4.
4) Medregnede gevinster eller tab i henhold til omvurderingsmetode, jf.
stk. 5.
5) Gevinster eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er
udelukket i henhold til § 47.
6) Asymmetriske valutagevinster eller -tab, jf. stk. 6.
7) Principielt ikketilladte udgifter, jf. stk. 7.
8) Fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper, jf. stk.
8.
9) Påløbne pensionsomkostninger, jf. stk. 9.
10) Medregnede kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser, jf. § 3, nr.
38.
11) Omkostninger
i
forbindelse
med
en
koncernintern
finansieringsordning, hvor betingelserne i stk. 10 er opfyldt.
12) Forøgelser eller fald i koncernenhedens egenkapital som et resultat af
modtagne, udbetalte eller forfaldne udlodninger i forbindelse med
hybrid kernekapital, jf. stk. 11.
13) For forsikringsselskaber udelades et beløb som opkræves hos
forsikringstagere for skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende
afkast til forsikringstagerne. Et forsikringsselskab skal medtage
eventuelle afkast til forsikringstagere, som ikke afspejles i
forsikringsselskabets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det
omfang den tilsvarende stigning eller fald i forpligtelsen over for
forsikringstagerne afspejles i forsikringsselskabets regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab.
Stk. 2.
Ved nettoskatteudgifter efter stk. 1, forstås nettobeløbet for
følgende poster:
1) Omfattede skatter efter kapitel 8 påløbet som en udgift og eventuelle
løbende og udskudte omfattede skatter, der er medregnet i
indkomstskatteudgiften, herunder omfattede skatter på indkomst, som
25
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
er udelukket fra beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab.
2) Udskudte skatteaktiver, der kan henføres til underskud for
regnskabsåret.
3) Kvalificerede indenlandske ekstraskatter, der er påløbet som en udgift,
4) Skatter, der hidrører fra reglerne i denne lov, regler baseret på Rådets
direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen eller på OECD's modelregler, og som er påløbet
som en udgift.
5) Udelukkede udbytteskattegodtgørelser, jf. § 3, nr. 37, der er påløbet
som en udgift.
Stk. 3.
Udelukket udbytter omfatter udbytte eller andre former for
udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i tilknytning til en ejerandel. Det
gælder dog ikke udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget
eller tilskrevet i forbindelse med:
1) En ejerandel
a) der ejes af koncernen i en enhed, og som indebærer rettigheder til
mindre end 10 pct. af den pågældende enheds overskud, kapital
eller reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for udlodning
eller afhændelse (porteføljeandel), og
b) som økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager eller
tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end et
år på datoen for udlodningen.
2) En ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en beslutning
efter § 52.
Stk. 4.
Udelukkede egenkapitalgevinster eller -tab er en gevinst, et
overskud eller et tab, som er medregnet i koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab vedrørende gevinster og tab, der
hidrører fra ændringer i dagsværdien af en ejerandel, bortset fra en
porteføljeandel, og overskud eller tab i forbindelse med en ejerandel, der er
medregnet efter den indre værdis metode, og gevinster og tab ved
afhændelse af en ejerandel, bortset fra afhændelse af en porteføljeandel. Den
indberettende koncernenhed kan i overensstemmelse med § 54, stk. 1 vælge
at behandle de valutagevinster og -tab, der fremgår af koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, som en udelukket
egenkapitalgevinst eller -tab efter dette stykke, så længe at:
1) Sådan en valutagevinst eller -tab kan henføres til finansielle
instrumenter, anvendt til at afdække valutarisiko i en ejerandel, der ikke
er en porteføljeandel,
26
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
2) sådanne gevinster og tab fremgår af anden totalindkomst i det
konsoliderede regnskab, og
3) det finansielle instrument anses som et effektivt afdækningsinstrument
efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard som anvendt ved
udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.
Stk. 5.
Medregnede gevinster eller tab i henhold til omvurderingsmetode
er en nettogevinst eller et nettotab, som øges eller nedsættes med eventuelle
omfattede skatter i regnskabsåret i forbindelse omvurderingen, og som
opstår som følge af, at materielle anlægsaktiver reguleres fra bogførte
værdier til dagsværdi, som indregnes i anden totalindkomst, og som ikke
efterfølgende rapporterer gevinst eller tab, der er medregnet i anden
totalindkomst gennem resultatopgørelsen.
Stk. 6.
Asymmetriske valutagevinster eller -tab er en valutagevinst eller
-tab for koncernenheden, hvis regnskabsmæssige og skattemæssige
funktionelle valutaer er forskellige, og som er:
1) Medtaget ved beregningen af en koncernenheds skattepligtige indkomst
eller tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen mellem
koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle
valuta,
2) medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen
mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige
funktionelle valuta,
3) medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen
mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens
regnskabsmæssige funktionelle valuta, og
4) som kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed
valuta og koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta, uanset
om en sådan gevinst af eller et sådant tab af en tredje fremmed valuta
er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Principielt ikketilladte udgifter er en udgift afholdt af
koncernenheden i forbindelse med ulovlige betalinger, herunder bestikkelse
og returkommission, eller en udgift der vedrører bøder og sanktioner
svarende til eller over 50.000 euro eller et tilsvarende beløb i den
funktionelle valuta, i hvilken koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab er beregnet.
Stk. 8.
Fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper er
en ændring i en koncernenheds primoegenkapital i begyndelsen af et
regnskabsår, som kan tilskrives en korrektion af en fejl i ansættelsen af den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i et
27
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
tidligere regnskabsår, som har påvirket, hvilke indtægter eller udgifter der
kan medtages ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab i det forudgående regnskabsår, undtagen i det omfang en
sådan fejlkorrektion har ført til et væsentligt fald i en skattepligt vedrørende
omfattede skatter jf. § 36. Derudover er det også en ændring, som kan
tilskrives en ændring i regnskabsprincipper eller -praksis, der har påvirket
hvilken indkomst eller hvilke udgifter, der er medtaget ved beregningen af
den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Stk. 9.
Afholdte pensionsomkostninger er differencen mellem det
udgiftsbeløb for pensionsforpligtelser, der er medregnet i den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, og
det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut i regnskabsåret.
Stk. 10.
Betingelserne for, at finansieringsomkostninger ikke skal
medregnes ved beregning af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller
tab, er, at omkostningerne er afholdt i forbindelse med en
finansieringsordning, hvorved en eller flere koncernenheder yder kredit til
eller på anden måde foretager en investering i en eller flere andre
koncernenheder i samme koncern (koncernintern finansieringsordning).
Følgende betingelser skal desuden være opfyldt:
1) Koncernenheden er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion eller i en
jurisdiktion, der ville have været en lavskattejurisdiktion, hvis
udgifterne ikke var påløbet koncernenheden.
2) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne
finansieringsordning
i
løbet
af
den
koncerninterne
finansieringsordnings forventede varighed vil øge de udgiftsbeløb, der
tages i betragtning ved beregning af den pågældende koncernenheds
kvalificerede indkomst eller tab, uden at dette medfører en tilsvarende
stigning i den skattepligtige indkomst for den koncernenhed, der yder
kreditten (modparten).
3) Modparten er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke er en
lavskattejurisdiktion, eller i en jurisdiktion, som ikke ville have været
en lavskattejurisdiktion, hvis indkomsten i forbindelse med udgifterne
ikke var påløbet modparten.
Stk. 11.
Ethvert beløb, der indregnes som et fald i en koncernenheds
egenkapital og er resultatet af udbetalte eller forfaldne udlodninger i
forbindelse med et instrument udstedt af den pågældende koncernenhed i
henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kernekapital), betragtes som en
udgift ved beregning af enhedens kvalificerede indkomst eller tab. Beløb,
der indregnes som en forøgelse af en koncernenheds egenkapital, og som er
resultatet af modtagne eller forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med
28
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
hybrid kernekapital, som besiddes af koncernenheden, medtages ved
beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab.
§ 26.
Ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller
tab efter § 22 kan koncernenheden, efter den indberettende koncernenheds
beslutning, regulere enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab
med følgende poster:
1) Valg om at anvende et realisationsprincip på gevinst og tab på aktiver
og passiver, der indregnes til dagsværdi eller er udsat for
værdiforringelse i det konsoliderede regnskab, under de betingelser der
fremgår af stk. 2. En beslutning om at foretage denne regulering skal
ske i overensstemmelse med § 54 stk. 1, og finder anvendelse på alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, for hvilken
beslutningen er truffet, medmindre den indberettende koncernenhed
vælger at begrænse beslutningen til koncernenhedernes eller
investeringsenhedernes materielle aktiver.
2) Valg om at erstatte det beløb, der er udgiftsført i regnskabet for en
enheds omkostning eller udgift, og som er betalt med aktiebaseret
kompensation, med det beløb, der kan fradrages ved beregningen af
enhedens skattepligtige indkomst i henhold til de regler, der gælder i
den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, under de betingelser
der fremgår af stk. 4. En beslutning om at foretage denne regulering
skal ske i overensstemmelse med § 54 stk. 1, og skal anvendes
konsekvent for alle de koncernenheder, som indgår i en stor
multinational koncern eller en national koncern, og som er
hjemmehørende i samme jurisdiktion for det år, hvor beslutningen er
truffet, og for alle efterfølgende regnskabsår.
3) Valg om at regulere kvalificeret indkomst eller tab, der hidrører fra
afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i samme jurisdiktion som
koncernenheden, og som afhændes til tredjeparter, som ikke er
medlemmer af koncernen, efter de betingelser der følger af stk. 6. En
beslutning om at foretage denne regulering skal ske i overensstemmelse
med § 54, stk. 2, og skal træffes årligt.
Stk. 2.
En beslutning om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1,
nr. 1, er betinget af følgende:
1) Alle gevinster og tab på aktiver og passiver, der i regnskabet indregnes
til dagsværdi eller er udsat for værdiforringelse, fragår i beregningen af
den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen af en gevinst
eller et tab er den bogførte værdi på det tidspunkt, hvor aktivet er
erhvervet, eller hvor gælden er stiftet, eller den bogførte værdi på den
29
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1,
foretages, alt efter hvilken dato der ligger senest.
Stk. 3.
Hvis beslutning om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1,
nr. 1, tilbagekaldes, jf. § 54, stk. 1, skal et beløb svarende til differencen
mellem dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi af
aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår, hvor
tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til beslutningen, medtages
ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab, hvis
dagsværdien overstiger den bogførte værdi, eller fratrækkes, hvis den
bogførte værdi overstiger dagsværdien.
Stk. 4.
Hvis en beslutning om fradrag for omkostning eller udgift i
relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, er foretaget, men
aktieoptionen ikke udnyttes af ihændehaveren, skal udgifterne vedrørende
den aktiebaserede kompensationsordning tilbageføres til koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i det år, hvor aktieoptionen
udløber. Hvis en del af udgiften til den aktiebaserede kompensation indgår
i enhedens regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor
beslutningen om reguleringen er truffet, medregnes et beløb i
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende
regnskabsår svarende til differencen mellem den samlede omkostning eller
udgift, som er blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede
indkomst eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, og den samlede
omkostning eller udgift for den aktiebaserede kompensation, der ville være
blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller
tab i nævnte forudgående regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i
sådanne regnskabsår.
Stk. 5.
Hvis beslutning om fradrag for omkostning eller udgift i relation
til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, tilbagekaldes, jf. § 54, stk.
1, skal et beløb svarende til den ubetalte omkostning eller udgift vedrørende
den aktiebaserede kompensation, der er fratrukket i henhold til
beslutningen, og som overstiger de påløbne regnskabsførte udgifter,
medtages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller
tab i det regnskabsår, hvor beslutningen om tilbagekaldelse sker.
Stk. 6.
Den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, jf.
stk. 1, nr. 3, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, modregnes for en
koncernenhed hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion i ethvert
nettotab, som hidrører fra afhændelsen af fast ejendom i det regnskabsår,
hvor beslutningen træffes, og i de fire regnskabsår forud for det pågældende
regnskabsår (femårsperioden). Nettogevinsten modregnes først i et
eventuelt nettotab, der er opstået i det første regnskabsår i femårsperioden.
En eventuel resterende nettogevinst fremføres og modregnes i eventuelle
30
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
nettotab, der er opstået i de efterfølgende regnskabsår i femårsperioden. En
eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter anvendelsen af 1.-3.
pkt., allokeres jævnt over femårsperioden ved beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte
koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har
opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom, i det regnskabsår,
hvor beslutningen træffes. Den resterende nettogevinst, der allokeres til en
koncernenhed, skal stå i et rimeligt forhold til nettogevinsten for den
pågældende koncernenhed divideret med nettogevinsten for alle
koncernenheder. Hvis ingen koncernenhed i en jurisdiktion har opnået en
nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom i det regnskabsår, hvor
beslutningen træffes, allokeres resten af nettogevinsten ligeligt til hver
koncernenhed i den pågældende jurisdiktion og allokeres jævnt over
femårsperioden ved beregningen af disse koncernenheders kvalificerede
indkomst eller tab. Enhver regulering i henhold til stk. 1, nr. 3, for de
regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvori beslutningen træffes,
skal foretages i henhold til § 41, stk. 1.
Allokering mellem hovedenhed og fast driftssted
§ 27.
Hvis en koncernenhed er et fast driftssted, jf. § 3, nr. 13, litra a-c, er
enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab den nettoindkomst
eller det nettotab, der fremgår af det pågældende faste driftssteds separate
regnskab. Hvis et fast driftssted ikke aflægger særskilt regnskab, er dets
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab det beløb, der ville have været
afspejlet i dets separate regnskab, hvis det var udarbejdet på et selvstændigt
grundlag og i overensstemmelse med den regnskabsstandard, der er anvendt
ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab for det ultimative
moderselskab.
Stk. 2.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
§ 3, nr. 13, litra a eller b, reguleres enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og
-poster, der kan henføres til enheden i henhold til den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller national ret i den jurisdiktion, hvor
enheden er hjemmehørende, uanset størrelsen af den del af indkomsten, der
er undergivet beskatning, og størrelsen af fradragsberettigede udgifter i
nævnte jurisdiktion.
Stk. 3.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
§ 3, nr. 13, litra c, reguleres enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og -poster, der ville
være blevet henført til enheden i henhold til artikel 7 i OECD's
modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue.
31
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 4.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
§ 3, nr. 13, litra d, beregnes enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab på grundlag af de indtægtsbeløb og -poster, der er undtaget i den
jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og henføres til de
aktiviteter, der udøves uden for nævnte jurisdiktion, og de udgiftsbeløb og -
poster, der ikke er skattemæssigt fradragsberettigede i den jurisdiktion, hvor
hovedenheden er hjemmehørende, og som kan henføres til sådanne
aktiviteter.
Stk. 5.
Et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab
medregnes ikke ved ansættelse af hovedenhedens kvalificerede indkomst
eller tab, medmindre andet følger af stk. 6.
Stk. 6.
Et fast driftssteds kvalificerede tab betragtes som en udgift for
hovedenheden ved beregning af enhedens kvalificerede indkomst eller tab,
i det omfang det faste driftssteds tab betragtes som en udgift ved beregning
af en sådan hovedenheds indenlandske skattepligtige indkomst og ikke
modregnes i en post vedrørende indenlandsk skattepligtig indkomst, der
beskattes i henhold til lovgivningen i både hovedenhedens jurisdiktion og
det faste driftssteds jurisdiktion. Kvalificeret indkomst, som efterfølgende
optjenes af det faste driftssted, betragtes som kvalificeret indkomst for
hovedenheden op til størrelsen af det kvalificerede tab, der tidligere blev
behandlet som en udgift for hovedenheden, jf. 1. pkt.
Gennemløbsenheder
§ 28.
Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed, som er en gennemløbsenhed, nedsættes med
det beløb, der allokeres til de af enhedens ejere, som ikke er enheder i
koncernen, og som besidder deres ejerandel direkte i nævnte
gennemløbsenhed eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente
enheder, medmindre gennemløbsenheden er et ultimativt moderselskab,
eller gennemløbsenheden ejes direkte, eller gennem en kæde af
skattemæssigt transparente enheder, af et ultimativt moderselskab.
Stk. 2.
Hvis en gennemløbsenhed helt eller delvis driver virksomhed
gennem et fast driftssted, allokeres den del af enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1, til det faste
driftssted i overensstemmelse med § 27.
Stk. 3.
Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed, som er en gennemløbsenhed, nedsættes med
den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab,
der er allokeret til en anden koncernenhed.
Stk. 4.
Hvis en skattemæssigt transparent enhed ikke er det ultimative
moderselskab, allokeres den del af gennemløbsenhedens regnskabsmæssige
32
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til
enhedens koncernenhedsejere i forhold til deres ejerandele i
gennemløbsenheden.
Stk. 5.
Hvis en gennemløbsenhed er en skattemæssigt transparent enhed,
der er det ultimative moderselskab, eller en omvendt hybrid enhed, allokeres
den del af gennemløbsenhedens eventuelle regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til det
ultimative moderselskab eller den omvendte hybride enhed.
Stk. 6.
Stk. 3-5 anvendes separat for hver ejerandel i gennemløbsenheden.
§ 29.
Den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed, der er et
ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret med det beløb af den
kvalificerede indkomst, som kan henføres til indehaveren af en ejerandel
(indehaveren) i gennemløbsenheden, forudsat at:
1) Indehaveren pålægges skat af sådan indkomst for en
beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen af
dette regnskabsår, med en nominel sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative
moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter betalt af
indehaveren af en sådan indkomst senest 12 måneder efter udgangen af
regnskabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er lig med denne
indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen.
Stk. 2.
Den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed, der er et
ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret også med det beløb af
den kvalificerede indkomst, som er allokeret til indehaveren i
gennemløbsenheden, forudsat at indehaveren er:
1) En fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og
som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller
derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
2) en
offentlig
enhed,
en
international
organisation,
en
nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, der er skattemæssigt
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er
hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed
til 5 pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og
aktiver.
Stk. 3.
Det kvalificerede tab i en gennemløbsenhed, der er et ultimativt
moderselskab, nedsættes for regnskabsåret med den del af det kvalificerede
tab, som kan henføres til indehaveren i gennemløbsenheden. 1. pkt. finder
33
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
ikke anvendelse, i det omfang indehaveren ikke må anvende det pågældende
tab ved beregningen af sin skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
De omfattede skatter, der efter kapitel 8 er opgjort i en
gennemløbsenhed, som er et ultimativt moderselskab, nedsættes
forholdsmæssigt med det beløb, som den kvalificerede indkomst nedsættes
med, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for et fast driftssted,
hvorigennem en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab, helt
eller delvist udøver sin virksomhed, eller hvorigennem en skattemæssigt
transparent enheds virksomhed helt eller delvis udøves, for så vidt det
ultimative moderselskabs ejerandel i den pågældende skattemæssigt
transparente enhed besiddes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt
transparente enheder.
Ordning med fradragsberettigede udbytteudlodninger
§ 30.
For et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en
stor national koncern, der er omfattet af en ordning med fradrag for udbytte,
nedsættes den kvalificerede indkomst indtil nul for regnskabsåret med det
beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret, forudsat at
1) udbyttet beskattes hos modtageren for en beskatningsperiode, der
udløber senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, med en
nominel sats svarende til eller over minimumsskattesatsen, eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative
moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter, der betales af
modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger denne indkomst
multipliceret med minimumsskattesatsen.
Stk. 2.
For et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en
stor national koncern, der er omfattet af en ordning for fradrag for udbytte,
nedsættes den kvalificerede indkomst indtil nul for regnskabsåret med det
beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret, forudsat at modtageren er:
1) En fysisk person, og udbyttet, der er modtaget, er kooperativ dividende
fra et kooperativ inden for forsyningsområdet,
2) en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og
som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller
derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
3) en
offentlig
enhed,
en
international
organisation,
en
nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, som ikke er en
34
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
pensionsserviceenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
Stk. 3.
Et ultimativt moderselskabs omfattede skatter, bortset fra de
skatter, for hvilke der er givet fradrag for udbytte, nedsættes
forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf.
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Hvis det ultimative moderselskab har en ejerandel i en anden
koncernenhed, der er omfattet af en ordning med fradrag for udbytte, og
denne ejerandel besiddes direkte eller gennem en kæde af sådanne
koncernenheder, finder stk. 1-3 anvendelse på alle andre koncernenheder,
der er omfattet af en ordning med fradrag for udbytte, og som er
hjemmehørende i samme jurisdiktion som det ultimative moderselskab, i det
omfang de pågældende koncernenheders kvalificerede indkomst udloddes
videre af det ultimative moderselskab til modtagere, der opfylder kravene,
jf. stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Med henblik på stk. 1 behandles kooperativ dividende, som
udloddes af et kooperativ inden for forsyningsområdet, som udbytte, der
beskattes hos modtageren, for så vidt dette udbytte nedsætter en
fradragsberettiget udgift eller omkostning ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst eller tab.
Stk. 6.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Ordning med fradrag for udbytte:
En skatteordning, som anvender
beskatning på ét enkelt niveau af indkomst til enhedens ejere, ved fra
enhedens indkomst at fratrække eller udelade overskud, der er udloddet
til ejerne, eller ved at fritage et kooperativ for beskatning.
2)
Fradragsberettiget udbytte:
Med hensyn til en koncernenhed, der er
omfattet af en ordning med fradrag for udbytte:
a) Udlodning af overskud til indehaveren af en ejerandel i enheden,
der er fradragsberettiget ved opgørelsen af koncernenhedens
skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen i den
jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller
b) kooperativ dividende til et medlem af et kooperativ.
3)
Kooperativ:
En enhed, der kollektivt markedsfører eller erhverver varer
eller tjenesteydelser på vegne af sine medlemmer, og som i den
jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, er omfattet af en
skatteordning, der sikrer skatteneutralitet i forbindelse med varer eller
tjenesteydelser, der sælges eller erhverves af enhedens medlemmer
gennem kooperativet.
Kapitel 8
35
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Opgørelse og allokering af omfattede skatter
Omfattede skatter
§ 31.
En koncernenheds omfattede skatter er:
1) Skatter, der indgår i en koncernenheds regnskaber, for så vidt angår
enhedens indkomst eller overskud eller enhedens andel af en anden
koncernenheds indkomst eller overskud, hvori enheden har en
ejerandel.
2) Skatter af udloddet overskud, overskud, der skønnes udloddet, og
ikkeerhvervsmæssige udgifter, der er pålignet i henhold til et anerkendt
beskatningssystem baseret på overskudsudlodning.
3) Skatter, der er pålignet i stedet for en generelt gældende selskabsskat.
4) Skatter, der opkræves under henvisning til ikkeudloddet overskud og
egenkapital, herunder skat af flere elementer, der er baseret indkomst
og egenkapital.
Stk. 2.
En koncernenheds omfattede skatter omfatter ikke:
1) Ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel om
indkomstmedregning,
2) Ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat.
3) Skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en koncernenhed
som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om underbeskattet
overskud.
4) Udelukket udbytteskattegodtgørelse, jf. § 3, nr. 37.
5) Skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til
forsikringstagere.
Stk. 3.
Omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller -tab, der
hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. § 26, stk. 1, nr. 3, og
stk. 6, i det regnskabsår, hvor beslutningen, jf. § 26, stk. 1, nr. 3, træffes,
medtages ikke ved beregningen af de omfattede skatter.
Regulering og allokering
§ 32.
En koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår
opgøres ved at regulere summen af de løbende skatteudgifter, der er påløbet
i enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, for så vidt angår
omfattede skatter i regnskabsåret med:
1) Nettobeløbet for enhedens tillæg og fradrag i forbindelse med
omfattede skatter for regnskabsåret, jf. stk. 2 og 3.
2) Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, jf. § 33.
3) Enhver forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført
som egenkapital eller anden totalindkomst, som vedrører beløb, som er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
36
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
kvalificerede tab, og som er underlagt beskatning i henhold til lokale
skatteregler.
Stk. 2.
Tillæggene til en koncernenheds omfattede skatter for
regnskabsåret omfatter:
1) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i
resultatet før skat i regnskabet.
2) Ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er
anvendt, jf. § 34, stk. 2.
3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker
skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, nr. 4,
og som er betalt i regnskabsåret.
4) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en nedsættelse af
den løbende skatteudgift.
Stk. 3.
Nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter for
regnskabsåret omfatter:
1) Det beløb for den løbende skatteudgift for indkomst, der ikke er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, jf. kapitel 7.
2) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som en nedsættelse
af den løbende skatteudgift.
3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller godskrevet
en koncernenhed, der ikke behandles som en regulering af den løbende
skatteudgift i regnskabet, medmindre det vedrører en kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse.
4) Det beløb for den løbende skatteudgift, der vedrører en usikker
skattemæssig position.
5) Ethvert beløb for den løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt
senest tre år efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 4.
Hvis et beløb for omfattet skat omfattes af mere end et nummer i
stk. 1-3, medtages det kun én gang med henblik på beregning af de
regulerede omfattede skatter.
Stk. 5.
Hvis der i et regnskabsår ikke er en kvalificeret nettoindkomst i en
jurisdiktion, og beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende
jurisdiktion er negativt og mindre end et beløb svarende til det kvalificerede
nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen (de forventede regulerede
omfattede skatter), betragtes beløbet svarende til differencen mellem
beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede
regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat for det
37
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
pågældende regnskabsår. Beløbet for den yderligere ekstraskat allokeres til
hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 3.
§ 33.
Hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte
skatteudgift, er lig med eller lavere end minimumsskattesatsen, er det
samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en
koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf. § 32, stk. 1,
nr. 2, den udskudte påløbne skatteudgift i enhedens regnskab for så vidt
angår omfattede skatter, jf. dog de i stk. 2-5 omhandlede reguleringer. Hvis
den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte skatteudgift, er
højere end minimumsskattesatsen, er det samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat, der skal lægges til en koncernenheds regulerede omfattede
skatter i et regnskabsår, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, den udskudte påløbne
skatteudgift i enhedens regnskab, for så vidt angår omfattede skatter, der er
omberegnet med minimumsskattesatsen, jf. dog de i stk. 2-5 omhandlede
reguleringer.
Stk. 2.
Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat forhøjes med:
1) Ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering,
som er betalt i løbet af regnskabsåret.
2) Enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er ansat i et
forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af
regnskabsåret.
Stk. 3.
Hvis et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et regnskabsår ikke
indregnes i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke er opfyldt,
nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det beløb, som
det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være blevet reduceret
med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt skatteaktiv for
regnskabsåret.
Stk. 4.
Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat omfatter ikke:
1) Beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab, jf. kapitel 7.
2) Beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer og
uudnyttede periodiseringer.
3) Effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af
regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv.
4) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en omberegning
som følge af en ændring i den gældende indenlandske skattesats.
5) Beløbet for den udskudte skatteudgift for så vidt angår generering og
anvendelse af skattegodtgørelser.
38
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 5.
Hvis et udskudt skatteaktiv, som kan henføres til en koncernenheds
kvalificerede tab, er bogført i et regnskabsår til en lavere sats end
minimumsskattesatsen, kan det omberegnes til minimumsskattesatsen i
samme regnskabsår, forudsat at den skattepligtige kan påvise, at det
udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab. Hvis et udskudt
skatteaktiv forhøjes, jf. 1. pkt., nedsættes det samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat tilsvarende.
Stk. 6.
En udskudt skatteforpligtelse, som ikke tilbageføres, og hvor
beløbet ikke betales inden for de fem efterfølgende regnskabsår,
efterbeskattes i det omfang, den er indregnet i koncernenhedens samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat. Beløbet for den ansatte efterbeskattede
udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår behandles som en
nedsættelse af de omfattede skatter i det femte regnskabsår forud for det
løbende regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det
nævnte regnskabsår omberegnes, jf. § 41, stk. 1. Den efterbeskattede
udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår er den
beløbsmæssige stigning i kategorien af udskudte skatteforpligtelser, der er
medregnet i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i det femte
regnskabsår forud for det løbende regnskabsår, som ikke er tilbageført ved
udløbet af den sidste dag i det løbende regnskabsår.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 efterbeskattes en udskudt skatteforpligtelse, der er en
efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet, ikke, selv om den
ikke er tilbageført eller betalt inden for de efterfølgende fem år. Ved
efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet forstås den påløbne
skatteudgift, som skyldes ændringer i tilknyttede udskudte
skatteforpligtelser, for så vidt angår nedenstående:
1) Godtgørelse af omkostninger i forbindelse med materielle aktiver.
2) Udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast
ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige
investeringer i materielle aktiver.
3) Forsknings- og udviklingsudgifter.
4) Udgifter til dekommissionering og sanering.
5) Indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster.
6) Nettogevinster ved veksling af fremmed valuta.
7) Forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til
forsikringer.
8) Gevinster ved salg af materielle aktiver, der er hjemmehørende i samme
jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i materielle
aktiver i samme jurisdiktion.
9) Yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af
regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i nr. 1-8.
39
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 8.
Efter denne bestemmelse forstås ved ikketilladt periodisering
enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds
regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position og enhver
bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskab,
som vedrører udlodninger fra en koncernenhed. Ved uudnyttet periodisering
forstås enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en
koncernenheds regnskab for et regnskabsår, og som ikke forventes betalt
inden for de fem efterfølgende regnskabsår, og som den indberettende
koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at
medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for nævnte
regnskabsår.
§ 34.
Uanset § 33 kan en indberettende koncernenhed træffe en beslutning
om kvalificeret tab for en jurisdiktion, hvorefter det kvalificerede
tabsbetingede udskudte skatteaktiv ansættes for hvert regnskabsår, hvor der
er et kvalificeret nettotab i denne jurisdiktion. I den forbindelse svarer det
kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv til det kvalificerede
nettotab for regnskabsåret for jurisdiktionen multipliceret med
minimumsskattesatsen. Der kan ikke træffes en beslutning om kvalificeret
tab for en jurisdiktion med et anerkendt beskatningssystem baseret på
overskudsudlodning som defineret i § 37.
Stk. 2.
Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, der er ansat
i henhold til stk. 1, anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en
kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen, med et beløb svarende til den
kvalificerede nettoindkomst multipliceret med minimumsskattesatsen, eller
det beløb for det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, som er
disponibelt, hvis dette er lavere.
Stk. 3.
Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, der er ansat
i henhold til stk. 1, nedsættes med det beløb, der anvendes i regnskabsåret,
og saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.
Stk. 4.
Hvis en beslutning om kvalificeret tab trækkes tilbage, nedsættes
et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er
ansat i henhold til stk. 1, til nul fra den første dag i det første regnskabsår,
hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er gældende.
Stk. 5.
Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med det første
skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, for den multinationale
koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den jurisdiktion, som
beslutningen vedrører.
Stk. 6.
Hvis en gennemløbsenhed, som er det ultimative moderselskab i
en multinational koncern eller i en stor national koncern, træffer en
beslutning om kvalificeret tab i henhold til denne bestemmelse, beregnes det
40
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv under hensyntagen til
gennemløbsenhedens kvalificerede tab efter fradrag i henhold til § 29, stk.
3.
§ 35.
Et fast driftssted allokeres eventuelle omfattede skatter, som er
medregnet i en koncernenheds regnskab, og som vedrører det pågældende
faste driftssteds kvalificerede indkomst eller tab.
Stk. 2.
Koncernenhedsejeren allokeres eventuelle omfattede skatter, som
er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab, og som
vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den pågældende
koncernenhedsejer, jf. § 28, stk. 4.
Stk. 3.
En koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er
medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte ejere
i henhold til regler om CFC-beskatning af disses andel af koncernenhedens
indkomst, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
En koncernenhed, der er en hybrid enhed, allokeres eventuelle
omfattede skatter, som er medregnet i koncernenhedsejerens regnskab, og
som vedrører den hybride enheds kvalificerede indkomst, jf. dog stk. 6. Ved
hybrid enhed forstås en enhed, der i indkomstskattemæssig henseende
behandles som en selvstændig person i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt transparent i den
jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.
Stk. 5.
Til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i løbet af
regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter på en sådan
udlodning, der er medregnet i regnskaberne for enhedens direkte ejere.
Stk. 6.
Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 kan skatter på passiv indkomst højst
allokeres til og medregnes i koncernenhedens regulerede omfattede skatter
med det beløb, der fremkommer ved multiplikation af procentsatsen for
ekstraskat for jurisdiktionen med den del af koncernenhedens passive
indkomst, som er omfattet af CFC-beskatning eller en regel om
skattemæssig transparens. Procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen
efter 1. pkt. opgøres uden hensyntagen til omfattede skatter, som
koncernenhedsejeren har afholdt i forbindelse med koncernenhedens
passive indkomst. Ved passiv indkomst efter 1. og 2. pkt. forstås:
1) Udbytte eller udbyttelignende beløb.
2) Renter eller rentelignende beløb.
3) Lejeindtægt.
4) Royalty.
5) Løbende ydelser, eller
6) nettogevinster fra fast ejendom af en type, der genererer indkomst som
beskrevet i nr. 1-5.
41
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 7.
Hvis den kvalificerede indkomst for et fast driftssted behandles
som hovedenhedens kvalificerede indkomst, jf. § 27, stk. 6, behandles
eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor det faste
driftssted er hjemmehørende og knyttet til en sådan indkomst, som
hovedenhedens omfattede skatter med et beløb, der ikke overstiger denne
indkomst multipliceret med den højeste skattesats for almindelig indkomst
i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende.
§ 36.
Hvis en koncernenhed foretager en regulering af sine omfattede
skatter for et tidligere regnskabsår i sit regnskab, behandles en sådan
regulering som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår, hvor
reguleringen foretages, medmindre reguleringen vedrører et regnskabsår,
hvor der sker en nedsættelse af omfattede skatter i jurisdiktionen. Hvis der
sker en nedsættelse af de omfattede skatter, som var medregnet i
koncernenhedens regulerede omfattede skatter for et tidligere regnskabsår,
omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten for nævnte
regnskabsår, jf. § 41, stk. 1, ved at nedsætte de regulerede omfattede skatter
med det nedsatte beløb for omfattede skatter. Den kvalificerede indkomst
for regnskabsåret og eventuelle tidligere regnskabsår reguleres tilsvarende.
Den indberettende koncernenhed kan årligt træffe beslutning i
overensstemmelse med § 54, stk. 2, om, at en ubetydelig nedsættelse af
omfattede skatter behandles som en regulering af omfattede skatter i det
regnskabsår, hvor reguleringen foretages. Ved ubetydelig nedsættelse af
omfattede skatter forstås en samlet nedsættelse på mindre end 1 mio. euro
af de ansatte regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen for
regnskabsåret.
Stk. 2.
Hvis den gældende indenlandske skattesats nedsættes til under
minimumsskattesatsen, og en sådan nedsættelse resulterer i en udskudt
skatteudgift, skal beløbet for denne udskudte skatteudgift behandles som en
regulering af koncernenhedens skattepligt vedrørende omfattede skatter, der
efter § 32 er indregnet for et tidligere regnskabsår.
Stk. 3.
Hvis en udskudt skatteudgift er indregnet med en lavere sats end
minimumsskattesatsen, og den gældende skattesats senere forhøjes,
behandles den udskudte skatteudgift, som hidrører fra en sådan forhøjelse,
ved betaling som en regulering af en koncernenheds skattepligt vedrørende
omfattede skatter, der er gjort gældende i et tidligere regnskabsår, jf. § 32.
Reguleringen, jf. 1. pkt., må ikke overstige et beløb svarende til den
udskudte skatteudgift, der er omberegnet med minimumsskattesatsen.
Stk. 4.
Hvis et beløb på mere end 1 mio. euro af det beløb, som er påløbet
koncernenheden som løbende skatteudgift, og som er medregnet i de
regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betales senest tre år
42
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
efter udgangen af det pågældende regnskabsår, omberegnes den effektive
skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor det ubetalte beløb blev
gjort gældende som omfattet skat, jf. § 41, stk. 1, ved at udelade det ubetalte
beløb af de regulerede omfattede skatter.
§ 37.
En indberettende koncernenhed kan for denne eller på vegne af en
anden koncernenhed, der er omfattet af et anerkendt beskatningssystem
baseret på overskudsudlodning, beslutte at medregne det fastlagte beløb som
en skønnet udbytteskat i overensstemmelse med stk. 2 i koncernenhedens
regulerede omfattede skatter for regnskabsåret. Beslutningen træffes årligt i
overensstemmelse med § 54, stk. 2, og finder anvendelse på alle de
koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion.
Stk. 2.
Beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det mindste af
følgende beløb:
1) Det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for at
forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for regnskabsåret som
beregnet i overensstemmelse med § 39, stk. 2, op til
minimumsskattesatsen, eller
2) den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som er
hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af deres
indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem baseret
på overskudsudlodning, i løbet af det pågældende regnskabsår.
Stk. 3.
Hvis der træffes en beslutning, jf. stk. 1, skal der oprettes en
efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert regnskabsår,
hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den skønnede
udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til stk. 2, tilføres
efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for det regnskabsår,
hvor kontoen blev oprettet. Ved udgangen af hvert efterfølgende
regnskabsår nedsættes den udestående saldo på de efterbeskatningskonti for
den skønnede udbytteskat, der er oprettet for tidligere regnskabsår, i
kronologisk rækkefølge indtil nul med de skatter, som koncernenhederne
har betalt i løbet af regnskabsåret i forhold til faktiske eller skønnede
udlodninger. Eventuelle restbeløb på efterbeskatningskonti for den
skønnede udbytteskat efter 3. pkt. nedsættes indtil nul med et beløb svarende
til det kvalificerede nettotab i en jurisdiktion multipliceret med
minimumsskattesatsen.
Stk. 4.
Eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab multipliceret
med minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, 4. pkt., for
jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter eventuelle
restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat efter
anvendelse af stk. 3.
43
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 5.
Den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den
skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter det
regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en
nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var blevet
beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive skattesats og
ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i overensstemmelse
hermed, jf. § 41, stk. 1.
Stk. 6.
Skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i forbindelse med
faktisk eller skønnet udbytte, medtages ikke i de regulerede omfattede
skatter, i det omfang de nedsætter saldoen på en efterbeskatningskonto for
skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 7.
Hvis en koncernenhed, der er genstand for en beslutning, jf. stk.
1, udtræder af den multinationale koncern eller den store nationale koncern,
eller praktisk taget alle enhedens aktiver overføres til en enhed, der ikke er
en koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale
koncern, som er hjemmehørende i den samme jurisdiktion, behandles den
eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede
udbytteskat i de tidligere regnskabsår, hvor kontoen var oprettet, som en
nedsættelse af de regulerede omfattede skatter for hvert af disse regnskabsår,
jf. § 41, stk. 1. Eventuel yderligere ekstraskat, der skal betales, multipliceres
med forholdet mellem henholdsvis koncernenhedens kvalificerede
indkomst og jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst med henblik på at
ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales, for jurisdiktionen, hvor:
1) Koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel 7, for
hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på
efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen.
2) Den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf. § 38,
stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på
efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen.
Kapitel 9
Opgørelse af effektiv skattesats og ekstraskat
Effektiv skattesats
§ 38.
Den effektive skattesats for en multinational koncern eller en stor
national koncern skal beregnes for hvert regnskabsår og for hver
jurisdiktion, hvis der er en kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen. Den
effektive skattesats beregnes som de regulerede omfattede skatter opgjort
efter kapitel 8 for koncernenhederne i jurisdiktionen delt med den
44
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
kvalificerede nettoindkomst opgjort efter stk. 2 for koncernenhederne i
jurisdiktionen.
Stk. 2.
Koncernenhedernes kvalificerede nettoindkomst eller nettotab i
jurisdiktionen for et regnskabsår beregnes som koncernenhedernes
kvalificerede indkomst fratrukket koncernenhedernes kvalificerede tab.
Koncernenhedernes kvalificerede indkomst er en eventuel positiv sum af
den kvalificerede indkomst for alle koncernenheder, der er hjemmehørende
i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel 7.
Koncernenhedernes kvalificerede tab er summen af kvalificerede tab for alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i
overensstemmelse med kapitel 7.
Stk. 3.
Regulerede omfattede skatter og kvalificeret indkomst eller tab for
koncernenheder, der er investeringsenheder, er undtaget fra beregningen af
den effektive skattesats, jf. stk. 1, og beregningen af den kvalificerede
nettoindkomst, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Den effektive skattesats for hver statsløs koncernenhed beregnes,
i hvert regnskabsår, separat i forhold til den effektive skattesats for alle
andre koncernenheder.
Ekstraskat
§ 39.
Hvis den effektive skattesats for en jurisdiktion, hvor der er
hjemmehørende koncernenheder, er under minimumsskattesatsen for et
regnskabsår, beregner den multinationale koncern eller den store nationale
koncern ekstraskatten separat for hver af sine koncernenheder, som har
kvalificeret indkomst, der er medtaget i beregningen af kvalificeret
nettoindkomst for den nævnte jurisdiktion. Ekstraskatten beregnes på
jurisdiktionsniveau.
Stk. 2.
Ekstraskatten på jurisdiktionsniveau for et regnskabsår er et
eventuelt positivt beløb beregnet som procenten for ekstraskat multipliceret
med det overskydende overskud tillagt en eventuel yderligere ekstraskat og
med fradrag for en eventuel indenlandsk ekstraskat. Procenten for ekstraskat
for en jurisdiktion er en eventuel positiv forskel i procentpoint imellem
minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for jurisdiktionen, jf. §
38. Det overskydende overskud for jurisdiktionen for regnskabsåret er et
eventuelt positivt beløb beregnet som den kvalificerede nettoindkomst med
fradrag for den substansbaserede indkomstudelukkelse. En yderligere
ekstraskat er det skattebeløb, som er beregnet i henhold til § 41 for
regnskabsåret. En indenlandsk ekstraskat er det skattebeløb for
regnskabsåret, som er beregnet i henhold til §§ 13-16 eller i henhold til en
tredjelandsjurisdiktions kvalificerede indenlandske ekstraskat. Den
kvalificerede nettoindkomst efter 3. pkt. er den indkomst, som er beregnet i
45
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0046.png
UDKAST
henhold til § 38, stk. 2, for jurisdiktionen. Den substansbaserede
indkomstudelukkelse er det beløb, som er beregnet i henhold til § 40 for
jurisdiktionen.
Stk. 3.
Ekstraskatten for en koncernenhed for det løbende regnskabsår
beregnes som ekstraskatten på jurisdiktionsniveau multipliceret med
forholdstallet mellem koncernenhedens kvalificerede indkomst og alle
koncernenhedernes samlede kvalificerede indkomst. Den kvalificerede
indkomst for koncernenheden for en jurisdiktion i et regnskabsår er den
indkomst, der er beregnet i henhold til kapitel 7. Den samlede kvalificerede
indkomst for alle koncernenheder for en jurisdiktion i et regnskabsår er
summen af den kvalificerede indkomst for alle de koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen, i regnskabsåret.
Stk. 4.
Hvis ekstraskatten på jurisdiktionsniveau hidrører fra en
omberegning, jf. § 41, stk. 1, og der ikke er kvalificeret nettoindkomst i
jurisdiktionen for regnskabsåret, allokeres ekstraskatten til hver
koncernenhed efter beregningen i stk. 3 på grundlag af koncernenhedernes
kvalificerede indkomst i de regnskabsår, for hvilke der foretages
omberegninger, jf. § 41, stk. 1.
Stk. 5.
Ekstraskatten for hver statsløs koncernenhed beregnes for hvert
regnskabsår separat i forhold til ekstraskatten for alle andre koncernenheder.
Substansbaseret indkomstudelukkelse
§ 40.
Medmindre en indberettende koncernenhed i en multinational
koncern eller i en stor national koncern i overensstemmelse med § 54, stk.
2, beslutter ikke at anvende en substansbaseret indkomstudelukkelse for
regnskabsåret, nedsættes den kvalificerede nettoindkomst for en jurisdiktion
med henblik på beregning af ekstraskatten med et beløb svarende til
summen af undtagelser for lønomkostninger, jf. stk. 2, og undtagelser for
materielle aktiver, jf. stk. 3, for hver koncernenhed, der er hjemmehørende
i jurisdiktionen.
Stk. 2.
Undtagelser for lønomkostninger for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af dens berettigede
lønomkostninger til berettigede ansatte, der udøver aktiviteter for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern i den pågældende
jurisdiktion, med undtagelse af berettigede lønomkostninger, der er
kapitaliseret og medregnet i den bogførte værdi for berettigede materielle
aktiver og henført til indkomst, som er udelukket, jf. § 24. For hvert
regnskabsår, der begynder fra og med den 31. december i de følgende
kalenderår, erstattes procentsatsen i 1. pkt. med følgende satser:
2023
10 pct.
2024
9,8 pct.
46
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0047.png
UDKAST
2025
9,6 pct.
2026
9,4 pct.
2027
9,2 pct.
2028
9,0 pct.
2029
8,2 pct.
2030
7,4 pct.
2031
6,6 pct.
2032
5,8 pct.
Stk. 3.
Undtagelser for materielle aktiver for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af den bogførte værdi af
de berettigede materielle aktiver, der befinder sig i den pågældende
jurisdiktion, med undtagelse af den bogførte værdi af fast ejendom, herunder
grunde og bygninger, der besiddes med henblik på salg, leje eller
investering, og den bogførte værdi af materielle aktiver, der bruges til at
oppebære indkomst, som er undtaget, jf. § 24. For hvert regnskabsår, der
begynder fra og med den 31. december i de følgende kalenderår, erstattes
procentsatsen i 1. pkt. med følgende satser:
2023
8 pct.
2024
7,8 pct.
2025
7,6 pct.
2026
7,4 pct.
2027
7,2 pct.
2028
7.0 pct.
2029
6,6 pct.
2030
6,2 pct.
2031
5,8 pct.
2032
5,4 pct.
Stk. 4.
Den bogførte værdi af berettigede materielle aktiver, jf. stk. 3, er
gennemsnittet af den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver ved
regnskabsårets begyndelse og slutning, som opført med henblik på
udarbejdelse af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab,
nedsat med akkumulerede afskrivninger, amortisering og nedskrivninger og
forhøjet med eventuelle beløb, der kan henføres til kapitaliseringen af
lønomkostninger.
Stk. 5.
Med henblik på stk. 2 og 3 er de berettigede lønomkostninger og
berettigede materielle aktiver i en koncernenhed, der er et fast driftssted,
dem, som er medregnet i enhedens separate regnskab, jf. § 25, stk. 1 og 2,
for så vidt de berettigede lønomkostninger kan henføres til, og de
berettigede materielle aktiver befinder sig i, samme jurisdiktion som det
47
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
faste driftssted. De berettigede lønomkostninger og berettigede materielle
aktiver i et fast driftssted medregnes ikke i hovedenhedens berettigede
lønomkostninger og berettigede materielle aktiver. Hvis et fast driftssteds
indkomst helt eller delvist er undtaget, jf. § 28, stk. 1, og § 29, stk. 5,
undtages de berettigede lønomkostninger og de berettigede materielle
aktiver for det pågældende faste driftssted i samme omfang af beregningen
i henhold til denne bestemmelse for den multinationale koncern eller den
store nationale koncern.
Stk. 6.
Berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der betales af,
og berettigede materielle aktiver, der ejes af en gennemløbsenhed, og som
ikke er allokeret, jf. stk. 5, allokeres til koncernenhedsejerne af
gennemløbsenheden i forhold til det beløb, der er allokeret til dem, jf. § 28,
stk. 4. Det er en forudsætning, at de berettigede ansatte kan henføres til og
de berettigede materielle aktiver befinder sig i samme jurisdiktion som
ejerne af koncernenheden. Hvis gennemløbsenheden er det ultimative
moderselskab, allokeres de berettigede ansatte og berettigede materielle
aktiver, der henføres til henholdsvis befinder sig i samme jurisdiktion som
gennemløbsenheden, til gennemløbsenheden, dog nedsat i forhold til den
indkomst, der er undtaget fra beregningen af gennemløbsenhedens
kvalificerede indkomst efter § 29, stk. 1 og 2. Berettigede lønomkostninger
og berettigede materielle aktiver i gennemløbsenheden, der ikke er omfattet
af 1.-3. pkt., undtages fra beregningerne af den substansbaserede
indkomstudelukkelse for den multinationale koncern eller den store
nationale koncern.
Stk. 7.
Den substansbaserede indkomstudelukkelse for hver statsløs
koncernenhed beregnes i hvert regnskabsår separat i forhold til en
substansbaseret indkomstudelukkelse for alle andre koncernenheder.
Stk. 8.
Den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er beregnet i
henhold til denne bestemmelse, omfatter ikke undtagelser for
lønomkostninger og materielle aktiver for koncernenheder, der er
investeringsenheder i den pågældende jurisdiktion.
Stk. 9.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Berettigede ansatte:
Fuldtids- eller deltidsbeskæftigede i en
koncernenhed og uafhængige underleverandører, som deltager i den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ordinære
driftsaktiviteter under den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns ledelse og kontrol.
2)
Berettigede lønomkostninger:
Udgifter til dækning af lønudgifter,
herunder lønninger, vederlag og andre udgifter, som giver
arbejdstageren en direkte og separat personlig fordel, såsom
sundhedsforsikring
og
pensionsbidrag,
løn-
og
andre
48
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
arbejdskraftrelaterede skatter samt arbejdsgiverbidrag til sociale
sikringsordninger.
3)
Berettigede materielle aktiver:
a) Materielle anlægsaktiver, der er placeret i jurisdiktionen.
b) Naturressourcer, der befinder sig i jurisdiktionen.
c) En lejers brugsret til materielle aktiver, der er placeret i
jurisdiktionen.
d) En licens eller lignende ordning fra jurisdiktionen til brug af fast
ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer
betydelige investeringer i materielle aktiver.
Yderligere ekstraskat
§ 41.
Hvis en regulering af omfattede skatter eller kvalificeret indkomst
eller tab i henhold til § 16, § 26, stk. 1, nr. 3, § 33, stk. 6, § 36, stk. 1 og 4,
og § 37, stk. 5, resulterer i omberegning af den effektive skattesats og
ekstraskatten for den multinationale koncern eller den store nationale
koncern for et tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og
ekstraskatten i overensstemmelse med reglerne i §§ 38-40. En eventuel
tillægsekstraskat, der hidrører fra denne omberegning, behandles som en
yderligere ekstraskat efter § 39, stk. 3, for det regnskabsår, hvor
omberegningen foretages.
Stk. 2.
Hvis der er en yderligere ekstraskat, og der ikke er en kvalificeret
nettoindkomst for jurisdiktionen i regnskabsåret, er den kvalificerede
indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i denne
jurisdiktion, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til de
pågældende koncernenheder, jf. § 39, stk. 3 og 4, divideret med
minimumsskattesatsen.
Stk. 3.
Hvis der efter § 32, stk. 5, skal betales yderligere ekstraskat, er
den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til den
pågældende koncernenhed, divideret med minimumsskattesatsen.
Allokeringen sker forholdsmæssigt til hver koncernenhed ved at
multiplicere den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab med
minimumsskattesatsen og herefter fratrække de regulerede omfattede
skatter. Yderligere ekstraskat allokeres kun til koncernenheder, der
indregner et beløb for regulerede omfattede skatter, som er mindre end nul
og mindre end den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de
pågældende koncernenheder multipliceret med minimumsskattesatsen.
Stk. 4.
Hvis der til en koncernenhed allokeres yderligere ekstraskat, jf.
denne bestemmelse og § 39, stk. 4 og 5, behandles en sådan koncernenhed
i lovens afsnit II som en lavt beskattet koncernenhed.
49
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
De minimis-regel
§ 42.
Uanset §§ 38-41 og 43 kan den indberettende koncernenhed årligt
i overensstemmelse med § 54, stk. 2, beslutte at ansætte den ekstraskat, der
skal betales for de koncernenheder, der er hjemmehørende i samme
jurisdiktion, til nul for et regnskabsår, hvis for det pågældende regnskabsår
følende betingelser er opfyldt:
1) De gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder,
der er hjemmehørende i en denne jurisdiktion, er mindre end 10 mio.
euro.
2) Den gennemsnitlige kvalificerede indkomst er mindre end 1 mio. euro,
eller der er et tab.
Stk. 2.
De gennemsnitlige kvalificerede indtægter, den gennemsnitlige
kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab, jf. stk. 1,
er gennemsnittet af henholdsvis de kvalificerede indtægter, den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de koncernenheder, der
er hjemmehørende i jurisdiktionen for regnskabsåret og de to forudgående
regnskabsår. Hvis der i første eller andet forudgående regnskabsår eller i
begge ikke er koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen med
kvalificerede indtægter eller kvalificeret tab, udelades dette eller disse
regnskabsår af beregningen af gennemsnittet af de kvalificerede indtægter,
den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den pågældende
jurisdiktion.
Stk. 3.
De kvalificerede indtægter for et regnskabsår for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, er summen af alle
indtægter i de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion, med fradrag eller tillæg af eventuelle reguleringer i henhold til
kapitel 7.
Stk. 4.
Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for et
regnskabsår for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion,
er den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for den
pågældende jurisdiktion som beregnet efter § 38, stk. 2.
Stk. 5.
Den i stk. 1-4 fastsatte de minimis-undtagelse finder ikke
anvendelse på statsløse koncernenheder og investeringsenheder. Indtægter
og kvalificeret indkomst eller kvalificeret tab for disse enheder udelades af
beregningen af de minimis-undtagelsen.
Minoritetsejet underkoncern
§ 43.
Beregningen af den effektive skattesats og ekstraskatten for en
jurisdiktion efter kapitel 7-11 for medlemmer af en minoritetsejet
underkoncern finder anvendelse, som om hver minoritetsejet underkoncern
50
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
var en separat multinational koncern eller stor national koncern. De
regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab for medlemmer af en minoritetsejet underkoncern er
undtaget ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern efter § 38, stk. 1,
og ved beregning af den kvalificerede nettoindkomst, der beregnes efter §
38, stk. 2.
Stk. 2.
Den effektive skattesats og ekstraskatten for en minoritetsejet
koncernenhed, der ikke indgår i en minoritetsejet underkoncern, beregnes
på enhedsbasis efter kapitel 7-11. De regulerede omfattede skatter og den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den minoritetsejede
koncernenhed undtages ved beregning af restbeløbet for den effektive
skattesats for den multinationale koncern eller den store nationale koncern
efter § 38, stk. 1, og ved beregning af den kvalificerede nettoindkomst efter
§ 38, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på en minoritetsejet
koncernenhed, der er en investeringsenhed.
Stk. 3.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Minoritetsejet koncernenhed:
En koncernenhed, i hvilken det
ultimative moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel på 30
pct. eller mindre.
2)
Minoritetsejet moderselskab:
En minoritetsejet koncernenhed, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en anden
minoritetsejet koncernenhed, medmindre en anden minoritetsejet
koncernenhed direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over
førstnævnte enhed.
3)
Minoritetsejet underkoncern:
Et minoritetsejet moderselskab og dets
minoritetsejede datterselskaber.
4)
Minoritetsejet datterselskab:
En minoritetsejet koncernenhed, som et
minoritetsejet moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over.
Safe harbour
[Endelig udformning afventer drøftelser i OECD]
§ 44.
Uanset reglerne i dette kapitel skal ekstraskatten for en jurisdiktion
fastsættes til nul for et regnskabsår når den testede jurisdiktion, kan leve op
til følgende tests, som kan baseres på en simplificeret indkomstberegning,
en simplificeret indtægtsberegning eller en simplificeret skatteberegning:
1) Rutineprofittest,
2) de minimis test, og
3) den effektive skattesatstest.
51
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 2.
En koncernenhed lever op til rutine profit testen efter stk. 1, nr. 1,
hvis den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab som opgjort efter
den simplificerede indkomstberegning er lig med eller mindre end det beløb
som er fastsat i overensstemmelse med § 40.
Stk. 3.
En koncernenhed lever op til de minimis testen efter stk. 1, nr. 2,
hvis de gennemsnitlige kvalificerede indtægter for alle koncernenheder i
jurisdiktionen som opgjort efter den simplificerede indtægtsberegning, er
mindre end 10 mio. euro, og den gennemsnitlige kvalificerede indkomst
eller det gennemsnitlige kvalificerede tab for alle koncernenheder i
jurisdiktionen er mindre end 1 mio. euro som opgjort efter § 42.
Stk. 4.
En koncernenhed lever op til den effektive skattesats test som
fastsat efter en simplificeret indkomst og skatteberegning, hvis skattesatsen
er minimum 15 pct.
Afsnit IV
Særlige regler
Kapitel 10
Omstrukturering og holdingstrukturer
Fusion og spaltning m.v.
§ 45.
Er to eller flere koncerner i et af de sidste fire på hinanden følgende
regnskabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret fusioneret for at
danne én samlet multinational eller én samlet stor national koncern, anses
den konsoliderede omsætningsgrænse for den således etablerede
multinationale koncern eller store nationale koncern, jf. § 1, for at være
opfyldt for ethvert regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af den
omsætning, der indgår i hvert af de konsoliderede regnskaber for det
pågældende år, udgør 750 mio. euro eller derover.
Stk. 2.
Hvis en enhed, der ikke indgår i en koncern (målenheden),
fusionerer med en enhed eller en koncern (den overtagende enhed) i løbet
af kontrolregnskabsåret, og enten målenheden eller den overtagende enhed
ikke har konsoliderede regnskaber i et af de sidste fire på hinanden følgende
regnskabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses den
konsoliderede omsætningsgrænse for den multinationale koncern eller den
store nationale koncern for at være opfyldt for det pågældende år, hvis
summen af den omsætning, der indgår i hvert af målenhedens eller den
overtagende enheds regnskaber eller konsoliderede regnskaber for det
pågældende regnskabsår, udgør 750 mio. euro eller derover.
Stk. 3.
Hvis en og samme multinationale koncern eller store nationale
koncern, der er omfattet af denne lov, spaltes i to eller flere koncerner (hver
52
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
en udskilt koncern), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være
opfyldt af en udskilt koncern, hvis:
1) For det første kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, den
udskilte koncern har en årlig omsætning på 750 mio. euro eller derover
i det pågældende regnskabsår.
2) For andet til fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen,
den udskilte koncern har en årlig omsætning på 750 mio. euro eller
derover i mindst to af disse regnskabsår.
Stk. 4.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Fusion:
En ordning, hvor:
a) Alle eller i det væsentlige alle enheder i to eller flere separate
koncerner underlægges fælles kontrol på en sådan måde, at de
udgør enheder i en sammensluttet koncern, eller
b) en enhed, der ikke indgår i en koncern, underlægges fælles kontrol
med en anden enhed eller koncern på en sådan måde, at de udgør
enheder i en sammensluttet koncern.
2)
Spaltning:
En ordning, hvor enhederne i en og samme koncern udskilles
til to eller flere forskellige koncerner, der ikke længere konsolideres
gennem det samme ultimative moderselskab.
§ 46.
Hvis en enhed (målenheden) bliver eller ophører med at være en
koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern som
følge af en overdragelse af en direkte eller indirekte ejerandel i målenheden,
eller hvis målenheden bliver det ultimative moderselskab i en ny koncern i
løbet af et regnskabsår (overtagelsesåret), behandles målenheden som
medlem af den multinationale koncern eller den store nationale koncern med
henblik på denne lov, forudsat at en del af dens aktiver, passiver, indtægter,
udgifter og pengestrømme er medregnet post for post i det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab i løbet af overtagelsesåret. Den
effektive skattesats og ekstraskatten for målenheden beregnes i
overensstemmelse med stk. 2-8.
Stk. 2.
I løbet af overtagelsesåret indregner en multinational koncern eller
en stor national koncern kun den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab og de regulerede omfattede skatter for
målenheden, som er medregnet i det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab med henblik på denne lov.
Stk. 3.
I løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende regnskabsår
baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og regulerede
omfattede skatter for målenheden på den historiske bogførte værdi af dens
aktiver og passiver.
53
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 4.
I løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af målenhedens
berettigede lønomkostninger, jf. § 40, stk. 2, kun de omkostninger, der
afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.
Stk. 5.
Beregningen af den bogførte værdi af målenhedens berettigede
materielle aktiver, jf. § 40, stk. 3, reguleres i givet fald i forhold til den tid,
hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.
Stk. 6.
Med undtagelse af det kvalificerede tabsbetinget udskudte
skatteaktiv, jf. § 34 skal den overtagende multinationale koncern eller store
nationale koncern tage hensyn til en målenheds udskudte skatteaktiver og
udskudte skatteforpligtelser, som overføres mellem multinationale
koncerner eller store nationale koncerner på samme måde og i samme
omfang, som hvis den overtagende multinationale koncern eller store
nationale koncern kontrollerede målenheden, da disse aktiver og passiver
opstod.
Stk. 7.
Målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der tidligere har været
medregnet i dens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, behandles som
tilbageført med henblik på § 33, stk. 6, af den afhændende multinationale
koncern eller store nationale koncern og som hidrørende fra den
overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern i løbet af
overtagelsesåret, bortset fra at en eventuel senere nedsættelse af omfattede
skatter efter § 33, stk. 6, i dette tilfælde har virkning i det år, hvor beløbet
efterbeskattes.
Stk. 8.
Hvis målenheden er et moderselskab og en enhed i to eller flere
multinationale koncerner eller store nationale koncerner i løbet af
overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning separat på
sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede
koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale koncerner
eller store nationale koncerner.
Stk. 9.
Uanset stk. 1-8 behandles overtagelse eller afhændelse af
bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller
afhændelse af aktiver og passiver, hvis den jurisdiktion, hvor målenheden
er hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en skattemæssigt transparent
enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne befinder sig, behandler overtagelsen
eller afhændelsen af den bestemmende indflydelse på samme eller en
tilsvarende måde som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver,
og påligner sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen mellem
beskatningsgrundlaget og det vederlag, der er betalt til gengæld for den
bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af aktiverne og passiverne.
54
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
§ 47.
En koncernenhed, der afhænder aktiver og passiver (den
afhændende koncernenhed), medregner den gevinst eller det tab, der
hidrører fra den pågældende afhændelse, ved beregningen af enhedens
kvalificerede indkomst eller enhedens kvalificerede tab. En koncernenhed,
der overtager aktiver og passiver (den overtagende koncernenhed), beregner
dens kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab på grundlag af den
bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver, der er opgjort efter den
regnskabsstandard, som anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab.
Stk. 2.
Hvis afhændelse eller overtagelse af aktiver og passiver foretages
i forbindelse med en omstrukturering, udelader den afhændende
koncernenhed uanset stk. 1 alle gevinster eller tab, der hidrører fra den
pågældende afhændelse, ved beregningen af dens kvalificerede indkomst
eller dens kvalificerede tab. Den overtagende koncernenhed beregner dens
kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab med anvendelse af den
afhændende koncernenheds bogførte værdi af de aktiver, der overtages for
den afhændende koncernenhed, på afhændelsestidspunktet.
Stk. 3.
Hvis afhændelsen af aktiver og passiver foretages i forbindelse
med en omstrukturering, som medfører en ikkekvalificeret gevinst eller et
ikkekvalificeret tab for den afhændende koncernenhed, medtager den
afhændende koncernenhed uanset stk. 1 og 2 gevinst eller tab ved
afhændelsen ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller dens
kvalificerede tab i en størrelsesorden, der svarer til de ikkekvalificerede
gevinster eller tab. Den overtagende koncernenhed beregner dens
kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab efter overtagelsen med
anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de
overtagne aktiver og passiver ved afhændelsen som reguleret i
overensstemmelse med den overtagende koncernenheds lokale skatteregler
for at tage hensyn til de ikkekvalificerede gevinster eller tab.
Stk. 4.
En koncernenhed, som er forpligtet eller berettiget til at regulere
grundlaget for dens aktiver og beløbet for dens passiver til den
skattemæssige dagsværdi i den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende, kan efter beslutning fra den indberettende koncernenhed:
1) Ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab medtages et gevinst- eller tabsbeløb for hvert af enhedens aktiver
og passiver, som skal:
a) Svare til differencen mellem aktivets eller passivets
regnskabsmæssige bogførte værdi umiddelbart før den begivenhed,
der udløste skattereguleringen (den udløsende begivenhed), og
aktivets eller passivets dagsværdi umiddelbart efter den udløsende
begivenhed, og
55
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
2)
3)
1)
2)
b) nedsættes (eller forhøjes) med de eventuelle ikkekvalificerede
gevinster eller tab, som måtte hidrøre fra den udløsende
begivenhed.
Anvende aktivets eller passivets regnskabsmæssige dagsværdi
umiddelbart efter den udløsende begivenhed til beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det regnskabsår, som
slutter efter den udløsende begivenhed.
Medregne de samlede nettobeløb af de under nr. 1 beregnede beløb i
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab på en af følgende
måder:
a) Det samlede nettobeløb medregnes i det regnskabsår, hvor den
udløsende begivenhed indtræffer, eller
b) et beløb svarende til det samlede nettobeløb divideret med fem
medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed
indtræffer, og i hvert af de umiddelbart følgende fire regnskabsår,
medmindre koncernenheden forlader den multinationale koncern
eller den store nationale koncern i et regnskabsår inden for denne
periode, i hvilket tilfælde det resterende beløb medregnes fuldt ud
i det pågældende regnskabsår.
Stk. 5.
I denne bestemmelse forstås ved:
Omstrukturering:
En omdannelse eller overførsel af aktiver og passiver
f.eks. i forbindelse med en fusion, spaltning, likvidation eller lignende
transaktion, hvor:
a) Vederlaget for overførslen helt eller i væsentligt omfang er
egenkapitalandele udstedt af den overtagende koncernenhed eller
af en enhed med tilknytning til den overtagende koncernenhed,
eller, i tilfælde af likvidation, egenkapitalandele i målenheden,
eller, hvis der ikke ydes vederlag, hvor udstedelsen af en
egenkapitalandel ikke ville have nogen økonomisk betydning.
b) Den afhændende koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver
er helt eller delvist fritaget for skat.
c) Skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende
koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende
koncernenhed beregner den skattepligtige indkomst efter
afhændelsen eller overtagelsen ved anvendelse af den afhændende
koncernenheds beskatningsgrundlag for aktiverne, reguleret for
eventuelt ikkekvalificerede gevinster eller tab ved afhændelsen
eller overtagelsen.
Ikkekvalificeret gevinst eller tab:
Det laveste beløb af den afhændende
koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en omstrukturering,
som beskattes i den jurisdiktion, hvor den afhændende koncernenhed er
56
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
hjemmehørende, og den regnskabsmæssige gevinst eller det
regnskabsmæssige tab i forbindelse med omstruktureringen.
Joint ventures
§ 48.
Et moderselskab, der har en direkte eller indirekte ejerandel i et
joint venture eller et tilknyttet joint venture, skal anvende reglen om
indkomstmedregning med hensyn til selskabets allokerbare andel af
ekstraskatten for dette joint venture eller tilknyttede joint venture i
overensstemmelse med kapitel 4.
Stk. 2.
Beregningen af ekstraskatten for et joint venture og dets
tilknyttede joint ventures (under ét benævnt joint venturekoncernen)
foretages i overensstemmelse med kapitel 7-11, som var de koncernenheder
i en separat multinational koncern eller en stor national koncern, og joint
venturet var det ultimative moderselskab i denne koncern.
Stk. 3.
Den ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen, nedsættes
med hvert moderselskabs allokerbare andel af den ekstraskat, jf. stk. 1, for
hvert medlem af joint venture-koncernen, der pålægges efter stk. 2.
Eventuelle resterende ekstraskattebeløb lægges til det samlede beløb for
ekstraskat efter reglen om underbeskattet overskud, jf. § 19. I 1. og 2. pkt.
forstås ved ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen,
moderselskabets allokerbare andel af ekstraskatten for joint venture-
koncernen.
Stk. 4.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Joint venture:
En enhed, hvis finansielle resultater indberettes efter den
indre værdis metode i det ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskab, forudsat at det ultimative moderselskab direkte eller indirekte
besidder mindst 50 pct. af ejerandelene heri. Et joint venture omfatter
ikke:
a) Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller en stor
national
koncern,
som
skal
anvende
reglen
om
indkomstmedregning.
b) En undtaget enhed som defineret i § 2, stk. 1.
c) En enhed, hvor ejerandelene i enheden er ejet af den multinationale
koncern eller den store nationale koncern direkte gennem en
undtaget enhed som omhandlet i § 2, stk. 1, og som opfylder én af
følgende betingelser:
i) Den driver udelukkende eller næsten udelukkende
virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller
investering af midler til fordel for sine investorer.
ii) Den udfører aktiviteter i tilknytning til dem, der udføres af
den undtagne enhed.
57
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
iii) Dens indkomst er i det væsentligste eller helt undtaget fra
beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, jf. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3.
d) En enhed, som ejes af en multinational koncern eller en stor
national koncern, der udelukkende består af undtagne enheder.
e) Et tilknyttet joint venture.
2)
Tilknyttet joint venture:
a) En enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme er konsolideret af et joint venture efter en
almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller som ville være
blevet konsolideret, hvis joint venturet havde været forpligtet til at
konsolidere disse aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard.
b) Et fast driftssted, hvis hovedenheden er et joint venture eller en
enhed som nævnt i litra a. I så fald behandles det faste driftssted
som et separat tilknyttet joint venture.
Koncernstrukturer med flere moderselskaber
§ 49.
Når enheder og koncernenheder i to eller flere koncerner indgår i
en multinational koncern eller en stor national koncern med flere
moderselskaber, behandles de enheder og koncernenheder, der indgår i hver
koncern, som medlemmer af én multinational koncern eller én stor national
koncern med flere moderselskaber. En enhed, som ikke er en undtaget
enhed, jf. § 2, stk. 1, behandles som en koncernenhed, hvis enheden er
konsolideret post for post af den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, eller hvis enheder i den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber har bestemmende indflydelse over enheden.
Stk. 2.
Det konsoliderede regnskab for den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber er det kombinerede
konsoliderede regnskab, der er omhandlet i definitionen af en forbundet
struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering, jf. stk. 7, og som er
udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, som skønnes
at være det ultimative moderselskabs regnskabsstandard.
Stk. 3.
De ultimative moderselskaber i de separate koncerner, som udgør
den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber, er de ultimative moderselskaber i den multinationale
koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber. Ved
anvendelse af denne lov på en multinational koncern eller en stor national
koncern med flere moderselskaber finder henvisninger til et ultimativt
58
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
moderselskab i den nødvendige udstrækning anvendelse, som om der var
tale om henvisninger til flere ultimative moderselskaber.
Stk. 4.
De moderselskaber i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i et
medlemsland, herunder hvert ultimative moderselskab, skal anvende reglen
om indkomstmedregning, jf. kapitel 4, med hensyn til deres allokerbare
andel af de lavt beskattede koncernenheders ekstraskat.
Stk. 5.
De koncernenheder i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i et
medlemsland, skal anvende reglen om underbeskattet overskud, jf. kapitel
6, under hensyntagen til ekstraskatten for hver lavt beskattet koncernenhed,
der indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern
med flere moderselskaber.
Stk. 6.
De ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber er forpligtet til at
indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, medmindre de
udpeger en enkelt indberettende enhed som omhandlet i § 53, stk. 2, nr. 2.
Dette skema skal indeholde oplysninger om hver koncern, der indgår i den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber.
Stk. 7.
I denne bestemmelse forstås ved:
1)
Multinational koncern eller stor national koncern med flere
moderselskaber:
To eller flere koncerner, hvor de ultimative
moderselskaber indgår i en konstruktion med en forbundet struktur eller
en konstruktion med dobbeltnotering, som omfatter mindst en enhed
eller et fast driftssted i den sammensluttede koncern, som er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion i forhold til den jurisdiktion,
hvor de andre enheder i den sammensluttede koncern er
hjemmehørende.
2)
Forbundet struktur:
En konstruktion, der indgås af to eller flere
ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor følgende er
opfyldt:
a) 50 pct. eller mere af ejerandelene i de ultimative moderselskaber
for de separate koncerner, er noteret til en og samme pris, hvis
ejerandelene er noteret, og hvor ejerandelene på grund af
ejerforhold, begrænsninger med hensyn til overdragelse eller andre
vilkår eller betingelser er forbundet med hinanden og ikke kan
overdrages eller handles særskilt.
b) Et af de ultimative moderselskaber udarbejder et konsolideret
regnskab, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme for alle enheder i de berørte koncerner, som om der
59
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en
reguleringsordning er underlagt ekstern revision.
3)
Konstruktion med dobbeltnotering:
En konstruktion, der indgås af to
eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor
følgende er opfyldt:
a) De ultimative moderselskaber er enige om at sammenlægge deres
virksomhed ved aftale alene.
b) De ultimative moderselskaber i henhold til kontraktlige ordninger
til deres aktionærer foretager udlodning af udbytte og udlodning
ved likvidation på grundlag af et bestemt forhold.
c) De ultimative moderselskabers aktiviteter forvaltes som en enkelt
økonomisk enhed i henhold til kontraktlige ordninger, samtidig
med at deres separate juridiske identiteter bevares.
d) De ultimative moderselskabers ejerandele, som er omfattet af
aftalen, noteres, handles eller overdrages særskilt på forskellige
kapitalmarkeder.
e) De ultimative moderselskaber udarbejder konsoliderede
regnskaber, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter
og pengestrømme i enheder i alle koncernerne, som om der var tale
om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en
reguleringsordning er underlagt ekstern revision.
Kapitel 11
Investeringsenheder
§ 50.
Hvis en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor
national koncern er en investeringsenhed, der ikke er en skattemæssigt
transparent enhed, og som ikke har truffet en beslutning efter §§ 51 eller 52,
beregnes den effektive skattesats for den pågældende investeringsenhed
separat i forhold til den effektive skattesats i den jurisdiktion, hvor enheden
er hjemmehørende.
Stk. 2.
Investeringsenhedens effektive skattesats, jf. stk. 1, svarer til
enhedens regulerede omfattede skatter divideret med et beløb svarende til
den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Hvis mere
end en investeringsenhed er hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes
enhedernes effektive skattesats ved at sammenlægge enhedernes regulerede
omfattede skatter og den multinationale koncerns eller den store nationale
koncerns allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab.
Stk. 3.
En investeringsenheds regulerede omfattede skatter, jf. stk. 1, er
de regulerede omfattede skatter, som kan henføres til den multinationale
60
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af
investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og omfattede skatter,
der er allokeret til investeringsenheden, jf. § 35. Investeringsenhedens
regulerede omfattede skatter omfatter ikke omfattede skatter, som påhviler
investeringsenheden, og som kan henføres til indkomst, der ikke indgår i
den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
andel af investeringsenhedens indkomst.
Stk. 4.
En investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er et beløb svarende
til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat multipliceret med et
beløb svarende til differencen mellem den multinationale koncerns eller den
store nationale koncerns allokerbare andel i investeringsenhedens
kvalificerede indkomst og den substansbaserede indkomstudelukkelse, der
er beregnet for investeringsenheden. Procentsatsen for en
investeringsenheds ekstraskat er et positivt beløb svarende til differencen
mellem minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for den
pågældende investeringsenhed. Hvis mere end en investeringsenhed er
hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effektive
skattesats ved at sammenlægge enhedernes beløb for substansbaseret
indkomstudelukkelse og den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst
eller tab. Den substansbaserede indkomstudelukkelse for en
investeringsenhed ansættes efter § 40, stk. 1-7. De berettigede
lønomkostninger til berettigede ansatte og de berettigede materielle aktiver,
der er indregnet for den pågældende investeringsenhed, nedsættes i forhold
til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst divideret
med den pågældende investeringsenheds samlede kvalificerede indkomst.
Stk. 5.
Den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af en investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab
ansættes efter § 9, idet der alene tages hensyn til andele, som ikke er
genstand for en beslutning efter §§ 51 eller 52.
§ 51.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en
koncernenhed,
som
er
en
investeringsenhed
eller
en
forsikringsinvesteringsenhed, behandles som en skattemæssigt transparent
enhed, hvis koncernenhedsejeren beskattes i den jurisdiktion, hvor
investeringsenheden
eller
forsikringsinvesteringsenheden
er
hjemmehørende, efter markedsværdi (lagerbeskatning) eller en lignende
ordning baseret på de årlige ændringer i dagsværdien af dens ejerandele i
den pågældende investerings- eller forsikringsinvesteringsenhed, og den
61
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
gældende skattesats for koncernenhedsejeren på indkomsten svarer til eller
overstiger minimumsskattesatsen.
Stk. 2.
En koncernenhed, der har en indirekte ejerandel i en
investeringsenhed eller i en forsikringsinvesteringsenhed gennem en direkte
ejerandel i en anden investeringsenhed eller forsikringsinvesteringsenhed,
anses for at være underlagt en beskatning efter markedsværdi
(lagerbeskatning) eller en lignende ordning med hensyn til dens indirekte
ejerandel
i
førstnævnte
investeringsenhed
eller
forsikringsinvesteringsenhed, hvis enheden er underlagt en lagerbeskatning
eller en lignende ordning med hensyn til enhedens direkte ejerandel i den
anden nævnte investeringsenhed eller forsikringsinvesteringsenhed.
Stk. 3.
En beslutning efter stk. 1 træffes i overensstemmelse med § 54,
stk. 1. Hvis beslutningen tilbagekaldes, indregnes eventuelle gevinster eller
tab fra afhændelse af et aktiv eller passiv, som investeringsenheden eller
forsikringsinvesteringsenheden har, på basis af markedsværdien af aktivet
eller passivet på den første dag i det år, hvor tilbagekaldelsen foretages.
Stk. 4.
Ved en forsikringsinvesteringsenhed forstås en enhed, der ville
opfylde
definitionen
af
en
investeringsfond
eller
et
ejendomsinvesteringsselskab, hvis den ikke var blevet oprettet i forbindelse
med forpligtelser i henhold til en forsikrings- eller livrenteaftale, og den ikke
var 100 pct. ejet af en enhed, der er underlagt regulering i den jurisdiktion,
hvor den er hjemmehørende, som forsikringsselskab.
§ 52.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en
koncernenhed, der ejer en investeringsenhed, anvende en metode med
skattepligtigt udbytte med hensyn til enhedens ejerandel i
investeringsenheden, for så vidt den pågældende koncernenhed ikke er en
investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af
udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over
minimumsskattesatsen.
Stk. 2.
Efter metoden med skattepligtigt udbytte medregnes udbytte og
skønnet udbytte af en investeringsenheds kvalificerede indkomst i den
kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, der har modtaget
udbyttet, forudsat at denne ikke er en investeringsenhed. Beløbet for
omfattede skatter, der er afholdt af investeringsenheden, og som kan
fradrages af koncernenhedsejerne i skatteforpligtelsen hidrørende fra
investeringsenhedens udbytte, medregnes i den kvalificerede indkomst og
regulerede omfattede skatter for den koncernenhedsejer, der har modtaget
udbyttet.
Stk. 3.
Den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i den
i stk. 4 omhandlede investeringsenhed, som vedrører koncernenhedsejeren
62
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
og hidrører fra det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret
(kontrolåret), behandles som den pågældende investeringsenheds
kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Et beløb svarende til denne
kvalificerede indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen behandles
efter reglerne i afsnit II som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed
for regnskabsåret. En investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab
og de regulerede omfattede skatter, der kan henføres til denne indkomst for
regnskabsåret, udelades af beregningen af den effektive skattesats, jf. kapitel
9 og § 50, stk. 1-4, med undtagelse af beløbet for omfattede skatter, jf. stk.
2, 2. pkt.
Stk. 4.
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst
for kontrolåret er beløbet for den pågældende investeringsenheds
kvalificerede indkomst for kontrolåret, nedsat indtil nul, jf. dog stk. 5, med:
1) Investeringsenhedens omfattede skatter.
2) Udbytte og skønnet udbytte til ejere, der ikke er investeringsenheder i
løbet af den periode, som starter den første dag i det tredje år, der går
umiddelbart forud for regnskabsåret, og slutter den sidste dag i det
rapporteringsår, hvor ejerandelen blev besiddet (kontrolperioden).
3) Kvalificerede tab, der er opstået i løbet af kontrolperioden.
4) Eventuelle restbeløb fra kvalificerede tab, der ikke allerede har nedsat
den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst for et tidligere kontrolår, dvs. fremførsel af
investeringsunderskud.
Stk. 5.
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst
nedsættes ikke med udbytte eller skønnet udbytte eller beløb for
kvalificerede tab, der allerede har nedsat den pågældende
investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et
tidligere kontrolår ved anvendelse af stk. 4, nr. 2 eller 3.
Stk. 6.
Der anses for at foreligge et skønnet udbytte, når en direkte eller
indirekte ejerandel i investeringsenheden overføres til en enhed, der ikke
tilhører den multinationale koncern eller den store nationale koncern, idet
dette skønnede udbytte er lig med den ikkeudloddede andel af den
kvalificerede nettoindkomst, der kan henføres til denne ejerandel på
overførselsdatoen, opgjort uden hensyntagen til det skønnede udbytte.
Stk. 7.
En beslutning efter stk. 1 træffes i overensstemmelse med § 54,
stk. 1. Hvis beslutningen tilbagekaldes, behandles den andel af den
ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i investeringsenheden, som
tilhører koncernenhedsejeren, ved udgangen af det regnskabsår, der går
umiddelbart forud for det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen foretages, som
investeringsenhedens kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Et beløb
svarende til denne kvalificerede indkomst multipliceret med
63
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
minimumsskattesatsen behandles efter reglerne i afsnit II som ekstraskat for
en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
Afsnit V
Administrative bestemmelser
Kapitel 12
Oplysningspligter og beslutninger
§ 53.
En koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, skal indgive
et skema med oplysninger om ekstraskat til told- og skatteforvaltningen. Et
sådant skema kan indgives af en udpeget lokal enhed på vegne af
koncernenheden.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skemaet med oplysninger om
ekstraskat er indgivet af
1)
det ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion,
som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget
aftale mellem kompetente myndigheder, eller
2) den udpegede indberettende enhed, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en
gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.
Stk. 3.
Hvis stk. 2 finder anvendelse, skal koncernenheden, jf. stk. 1, 1.
pkt., eller den på enhedens vegne udpegede lokale enhed, jf. stk. 1, 2. pkt.,
meddele told- og skatteforvaltningen identiteten på den enhed, som indgiver
skemaet med oplysninger om ekstraskat, og den jurisdiktion, i hvilken denne
enhed er hjemmehørende.
Stk. 4.
Skemaet med oplysninger om ekstraskat skal indgives i et
standardskema. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler om
indgivelsen efter 1. pkt. og om indholdet af standardskemaet i
overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Stk. 5.
Det i stk. 4 omhandlede skema med oplysninger om ekstraskat og
eventuelle meddelelser efter stk. 3 skal indgives til told- og
skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret. Uanset 1. pkt. skal det i stk. 4 omhandlede skema med
oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til told- og
skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den sidste dag i det
rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.
64
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 6.
Er koncernenheden omfattet af §§ 44 eller 71, finder reglerne i stk.
1-5 ikke anvendelse for koncernenheden. Koncernenheden eller en udpeget
lokal enhed skal meddele og dokumentere overfor told- og
skatteforvaltningen, at koncernenheden er omfattet af §§ 44 eller 71. Told-
og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om meddelelsen og
dokumentationen efter 2. pkt.
Stk. 7.
Ved udpeget lokal enhed forstås den koncernenhed, der er
hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af andre koncernenheder i
den multinationale eller store nationale koncern til på deres vegne at indgive
skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser.
§ 54.
De i § 2, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 51, stk. 1,
og 52, stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en periode på fem år fra det
år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlænges automatisk,
medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved
udløbet af femårsperioden. Tilbagekaldelsen af beslutningen gælder i en
periode på fem år fra udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
Stk. 2.
De i § 26, stk. 1, nr. 3, § 33, stk. 8, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, § 40,
stk. 1, og § 42, stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en periode på ét år.
Beslutningen forlænges automatisk, medmindre den indberettende
koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved årets udgang.
Stk. 3.
De i § 2, stk. 2, §, 25, stk. 4, § 26, stk. 1, § 33, stk. 8, § 36, stk. 1,
§ 37, stk. 1, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, og §§ 51 og 52 omhandlede beslutninger
oplyses til told- og skatteforvaltningen i medfør af § 53.
Kapitel 13
Ansættelse og genoptagelse m.v.
§ 55.
Har en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, ikke
rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat efter §
53, kan told- og skatteforvaltningen ved udløbet af fristen i § 53, stk. 5,
foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat for det pågældende
regnskabsår i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og
skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat, hvis
koncernenheden ved udløbet af fristen i § 53, stk. 5, ikke har givet told- og
skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat som nævnt i § 53, som kan
danne grundlag for ansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden
have anmodet koncernenheden om oplysningerne inden for en rimelig frist.
Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told-
og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som
65
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes
arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
§ 56.
Ansættelse af ekstraskat behandles efter reglerne i
skatteforvaltningsloven om ansættelse af indkomstskat med de ændringer,
der følger af denne lov.
Stk. 2.
Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, udløber først
i det sjette år efter regnskabsårets udløb for så vidt angår ansættelse af
ekstraskat.
§ 57.
Den oplysningspligtige efter § 53, stk. 1, skal efter anmodning fra
told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget
for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat,
jf. § 53, stk. 4. Materialet skal være indsendt inden en i anmodningen fastsat
frist.
Stk. 2.
Er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den
pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere
materialet til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen
leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.
§ 58.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter,
der tilhører koncernenheder, samt arbejdssteder uden for koncernenhedens
lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener til tredjemands privatbolig eller
fritidsbolig, for at gennemgå materiale, der kan have betydning for
skattekontrollen. I det omfang det nævnte materiale er registreret
elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en
elektronisk adgang hertil.
Stk. 2.
Driver koncernenheden virksomhed fra en ejendom, som også
anvendes som bolig, kan told- og skatteforvaltningen gennemføre kontrol
på ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.
Stk. 3.
Ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal koncernenhedens ansatte yde
told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.
Stk. 4.
Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til
gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
§ 59.
Har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet skema med
oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 5, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge daglige tvangsbøder.
66
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 2.
Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 57 ikke, kan
told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes
inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 62 som følge af, at pålægget ikke
efterkommes.
Stk. 3.
Klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning.
Klageinstansen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2
opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Kapitel 14
Straffebestemmelser
§ 60.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver
urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller fortier
oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af ekstraskat,
straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 2.
Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.
§ 61.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 53, stk. 3 eller 5.
Stk. 2.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
bestemmelser i forskrifterne.
§ 62.
Koncernenheder, der efter § 59, stk. 2, modtager et pålæg om
indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget
fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2.
Koncernenheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1
modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at
efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der
straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
§ 63.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser efter denne
lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 64.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
67
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Kapitel 15
Straffeprocessuelle regler
§ 65.
I sager om overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 14, der ikke
skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig til rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder
anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig
forfølgning. Vedtagelsen har samme retsvirkning som en dom.
Stk. 4.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og
skatteforvaltningen.
§ 66.
I sager om overtrædelse af §§ 60-62, der kan afgøres administrativt
efter § 65, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, anvendelse.
Kapitel 16
Opkrævning og hæftelse
§ 67.
Pålægges en koncernenhed en ekstraskat i henhold til denne lov,
forestår koncernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrationsselskabet
indbetalingen af ekstraskatten i det indkomstår, hvor ekstraskatten
pålægges.
Stk. 2.
Administrationsselskabet og sambeskattede koncernenheder, hvor
alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af
det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for ekstraskatten.
Koncernenheder, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet
direkte eller indirekte af administrationsselskabet og sambeskattede
koncernenheder, der hæfter solidarisk efter 1. pkt., hæfter ligeledes
solidarisk sammen med koncernenheden. Er der forgæves forsøgt udlæg for
ekstraskat hos de koncernenheder, der hæfter solidarisk efter 1. og 2. pkt.,
kan kravet gøres gældende mod andre koncernenheder i sambeskatningen,
dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i den
hæftende koncernenhed, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative
moderselskab. Træder en koncernenhed ud af sambeskatningen, hæfter den
udtrædende koncernenhed fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af
ekstraskatten, der er allokeret til koncernenheden efter § 39, stk. 3,
68
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af
stemmerettighederne efter koncernenhedens udtræden.
§ 68.
Told- og skatteforvaltningen opkræver ekstraskatten med en sidste
rettidig betalingsdag, der er 16 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret efter § 53, stk. 5. Betaling skal ske til skattekontoen, jf.
opkrævningslovens kapitel 5. Opgøres ekstraskatten i en anden valuta end
danske kroner skal omregningen af ekstraskatten til danske kroner ske i
overensstemmelse med skattekontrollovens § 31 stk. 1.
Stk. 2.
Uanset fristen i stk. 1 er den sidste rettidige betalingsdag 19
måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er
det omhandlede overgangsår.
Stk. 3.
Stiftelsesdagen for kravet for ekstraskatten er 15 måneder efter den
sidste dag i rapporteringsåret efter § 53, stk. 5 eller 18 måneder efter den
sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er det omhandlede
overgangsår.
§ 69.
Ekstraskatten tilfalder staten.
Afsnit VI
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændring i anden lovgivning,
territorial gyldighed
Kapitel 17
Ikrafttræden
§ 70.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Loven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31.
december 2023 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Kapitel 6 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31.
december 2024 eller senere. Kapitel 6 har dog virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, i de situationer, hvor den
lavt beskattede koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har
valgt at anvende artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Stk. 4.
§§ 60-62 har virkning for regnskabsår, der begynder efter den 31.
december 2026, og regnskabsår der begynder den 31. december 2026 eller
tidligere, og som slutter efter den 30. juni 2028.
Kapitel 18
69
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Overgangsbestemmelser
§ 71.
I løbet af overgangsperioden, jf. stk. 7, skal ekstraskatten i en
jurisdiktion for et regnskabsår fastsættes til nul, hvis:
1) Den multinationale koncern eller den store nationale koncern har en
samlet omsætning på mindre end 10 mio. euro og et resultat før skat på
mindre end 1 mio. euro i jurisdiktionen baseret på dens kvalificerede
land for land-rapport for regnskabsåret, eller
2) den multinationale koncern eller den store nationale koncern har en
simplificeret effektiv skattesats, der er lig med eller større end
overgangssatsen i jurisdiktionen for regnskabsåret, eller
3) den multinationale koncern eller den store nationale koncern har et
resultat før skat i jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end det
substansbaseret indkomstudelukkelsesbeløb for koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen i henhold til land for land-rapporten,
som beregnet efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Ved simplificeret effektiv skattesats forstås jurisdiktionens
simplificerede omfattede skatter divideret med resultatet før skat som
rapporteret af den multinationale koncern eller den store nationale koncern
i den kvalificerede land for land-rapport. Ved simplificeret omfattede skatter
forstås en jurisdiktions betalte skatter, som rapporteret i den multinationale
koncerns eller den store nationale koncerns kvalificerede regnskaber efter
eliminering af enhver skat, som ikke er en omfattet skat og en usikker
skatteposition, som rapporteret i den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns kvalificerede regnskaber.
Stk. 3.
Ved kvalificerede land for land-rapport forstås en land for land-
rapportering, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede
regnskaber, eller er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollovens
§§ 47-52.
Stk. 4.
Ved samlet omsætning forstås en multinational koncerns eller en
stor national koncerns samlede omsætning, som rapporteret i en kvalificeret
land for land-rapportering.
Stk. 5.
Ved resultat før skat forstås en multinational koncerns eller en stor
national koncerns resultat før skat i en jurisdiktion, som rapporteret i en
kvalificeret land for land-rapportering. Urealiseret nettotab, der er et resultat
af ændringer i markedsværdien af aktiebesiddelser, der ikke er en
porteføljeandel, skal fratrækkes et resultatet før skat, hvis dette overstiger
50 mio. euro i en jurisdiktion.
Stk. 6.
Ved kvalificeret regnskab forstås:
1) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den multinationale
koncerns eller den store nationale koncerns ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskaber.
70
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
2) Separate regnskaber for hver koncernenhed som er udarbejdet i
overensstemmelse med en almindelig anerkendt eller godkendt
regnskabsstandard, hvis informationen i disse regnskaber er opdaterede
i overensstemmelse med disse regnskabsstandarder.
3) I tilfælde af en koncernenhed der ikke er inkluderet i en multinational
koncerns eller en stor national koncerns konsoliderede regnskaber post
for post på grund af begrænset omfang eller væsentlighed,
koncernenhedens regnskab, der er anvendt ved udarbejdelsen af
koncernens land for land-rapport.
Stk. 7.
Ved overgangsperiode efter stk. 1 forstås de regnskabsår, der
begynder den 31. december 2026 eller før, og som slutter senest den 30.
juni 2028. Overgangssatsen efter stk. 1 er 15 pct. for regnskabsår, der
begynder i 2023 og 2024, 16 pct., for regnskabsår der begynder i 2025,
og 17 pct. for regnskabsår der begynder i 2025.
Stk.
8. Stk. 1-7 finder også anvendelse for joint ventures og tilknyttede
joint ventures, som hvis de var koncernenheder af en separat
multinational koncern eller en stor national koncern, med undtagelse af,
at opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller tab og den totale
omsætning er det, der er rapporteret i de kvalificerede regnskaber.
§ 72.
§ 71 finder ikke anvendelse i den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende, hvis det ultimative moderselskab er en
gennemløbsenhed omfattet af § 29, medmindre alle ejerandelene i
gennemløbsenheden ejes af:
1) En juridisk person omfattet af § 29, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative
moderselskab er en gennemløbsenhed, eller
2) en juridisk person omfattet af § 30, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative
moderselskab er omfattet en ordning med fradrag for udbytte.
Stk. 2.
Hvis det ultimative moderselskab er en gennemløbsenhed eller er
omfattet af § 30, skal resultatet før skat efter § 71 hos det ultimative
moderselskab reduceres med et beløb svarende til det, der kan tilskrives eller
udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en juridisk person, som nævnt
i stk. 1.
Stk. 3.
§ 71 finder heller ikke anvendelse for følgende koncernenheder,
multinational koncerner eller jurisdiktioner:
1) Statsløse koncernenheder.
2) Multinationale koncerner med flere ultimative moderselskaber, hvor en
enkelt kvalificeret land for land-rapport ikke inkluderer information for
begge koncerner.
3) Jurisdiktioner med koncernenheder som har valgt at være omfattet af §
30.
71
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
4) Jurisdiktioner, der ikke har kunnet anvende § 71, i et tidligere
regnskabsår, hvor den multinationale koncern er omfattet af denne lov,
medmindre den multinationale koncern ikke havde nogen
koncernenheder i jurisdiktionen i de foregående regnskabsår.
§ 73.
En investeringsenhed eller en forsikringsinvesteringsenhed, der er
omfattet af § 3, nr. 31 eller § 51, stk. 4, kan ikke anvende reglerne i § 71,
men skal i stedet opgøre enhedens kvalificerede indkomst eller tab og
beregne den effektive skattesats efter særreglerne i kapitel 11, med de valg
som følger af § 51, stk. 3, og § 52, stk. 5. § 71 finder dog anvendelse i de
jurisdiktioner,
hvor
investeringsenheden
eller
forsikringsinvesteringsenheden og koncernenhedsejeren er hjemmehørende
i samme jurisdiktion, men kun for så vidt angår de koncernenheder, der ikke
er investeringsenheder eller forsikringsinvesteringsenheder.
§ 74.
Ved ansættelsen af den effektive skattesats for en jurisdiktion i et
overgangsår og for hvert efterfølgende regnskabsår skal den multinational
koncern eller den store nationale koncern indregne alle de udskudte
skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som er afspejlet eller medtaget
i alle koncernenhedernes regnskaber, i en jurisdiktion for overgangsåret.
Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser skal indregnes med
den laveste af minimumsskattesatsen og den gældende indenlandske
skattesats. Et udskudt skatteaktiv, der er opført med en lavere skattesats end
minimumsskattesatsen, kan dog indregnes med minimumsskattesatsen, hvis
den skattepligtige kan påvise, at det udskudte skatteaktiv kan henføres til et
kvalificeret tab. For et udskudt skatteaktiv skal der ses bort fra virkningen
af en eventuel værdiregulering eller regulering af den regnskabsmæssige
værdi.
Stk. 2.
Udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er udelukket fra
beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel 7, er ikke omfattet
af den i stk. 1 omhandlede beregning, når disse udskudte skatteaktiver opstår
i forbindelse med en transaktion, der finder sted efter den 30. november
2021.
Stk. 3.
Ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder efter den 30.
november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår baseres grundlaget for
de overtagne aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, på den afhændende
koncernenheds bogførte værdi af de overdragede aktiver ved afhændelsen,
idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på dette
grundlag.
72
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 4.
Ved et overgangsår for en jurisdiktion forstås det første
regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern
falder ind under lovens anvendelsesområde.
§ 75.
Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab
hjemmehørende Danmark, jf. § 5, stk. 2, eller af et mellemliggende
moderselskab hjemmehørende i Danmark, jf. § 7, stk. 2, når det ultimative
moderselskab er en undtaget enhed, nedsættes til nul i følgende situationer:
1) I de første fem år af den indledende fase af den multinationale koncerns
internationale aktivitet uanset kravene i kapitel 9.
2) I de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret, hvor den store
nationale koncern bliver omfattet af denne lov for første gang.
Stk. 2.
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er
hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes den ekstraskat, der
skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, jf. § 19,
til nul i de første fem år af den indledende fase af denne multinationale
koncerns internationale aktivitet uanset kravene i kapitel 9.
Stk. 3.
En multinational koncern anses for at være i den indledende fase
af dens internationale aktivitet, hvis, i et regnskabsår:
1) Den har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner, og
2) summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle
koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i
alle andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen, ikke overstiger 50
mio. euro. Ved referencejurisdiktion forstås den jurisdiktion, hvor den
samlede værdi af materielle aktiver for koncernenhederne i den
multinationale koncern er størst i det regnskabsår, hvor den
multinationale koncern oprindeligt falder ind under denne lovs
anvendelsesområde. Den samlede værdi af materielle aktiver i en
jurisdiktion er summen af den bogførte nettoværdi af alle materielle
aktiver i alle koncernenhederne i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
Stk. 4.
Den i stk. 1, omhandlede femårsperiode begynder at løbe fra
starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt blev
omfattet af denne lov. For multinationale koncerner, der er omfattet af denne
lov, når den træder i kraft, begynder den i stk. 1, nr. 1, omhandlede
femårsperiode at løbe den 31. december 2023. For multinationale koncerner,
der er omfattet af denne lov, når den træder i kraft, begynder den i stk. 2
omhandlede femårsperiode at løbe den 31. december 2024. For store
nationale koncerner, der bliver omfattet af denne lov, når den træder i kraft,
begynder den i stk. 1, nr. 2, omhandlede femårsperiode den 31. december
2023.
73
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Stk. 5.
Den udpegede indberettende enhed, jf. § 53, skal meddele
skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende,
hvornår den indledende fase af den multinationale koncerns internationale
aktivitet er startet.
Kapitel 19
Ændringer i anden lovgivning
§ 76.
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16, nr. 2
indsættes
”minimumsbeskatningsloven”.
efter
”kulbrinteskatteloven,”:
§ 77.
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august
2022, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 32, stk. 11,
indsættes som
6. og 7. pkt.:
”Der gives også nedslag for
ekstraskat betalt efter en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, som
er fastsat i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets direktiv (EU) nr.
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen, eller som efter direktivets artikel 52 anses for
ækvivalent hermed. Minimumsskattelovens § 39, stk. 3, finder anvendelse
ved opgørelsen af den af datterselskabet betalte indenlandske ekstraskat.”
§ 78.
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 14 i lov nr. 679
af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.: ”1. pkt. gælder også for fortolkningen
af minimumsbeskatningsloven, hvis en udenlandsk skattemyndighed lægger
en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.”
Kapitel 20
Territorialbestemmelser
§ 79.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
74
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkt
3.1. Minimumsbeskatning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Anvendelsesområde
3.1.3.2. Reglen om indkomstmedregning
3.1.3.3. Reglen om indenlandsk ekstraskat
3.1.3.4. Reglen om underbeskattet overskud
3.1.3.5. Opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
3.1.3.5.1. Særlige opgørelser for visse koncernenheder
3.1.3.5.1.1. Gennemløbsenheder
3.1.3.5.1.2. Skibsfart m.v.
3.1.3.5.1.3. Andelsselskaber m.v.
3.1.3.6. Beregning af omfattede skatter
3.1.3.7. Beregning af den effektive skattesats og ekstraskat
3.1.3.7.1. Substansbaseret indkomstudelukkelse
3.1.3.7.2. De-minimis regel
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
3.1.3.7.3. ”Safe-harbour”
3.1.3.8. Særregler ved omstruktureringer m.v. og for investeringsenheder
3.1.3.9. Oplysningspligter, administration og straf m.v.
3.1.3.10. Overgangsbestemmelser
3.1.3.11. Ændringer i anden lovgivning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen mener, at det er vigtigt at sikre en lige behandling af de
virksomheder, der opererer i den globaliserede verden. De største og mest
profitable koncerner skal ligesom alle andre virksomheder være pålagt en
retfærdig beskatning. Det er regeringen klare politik, at ingen selskaber skal
kunne frasige sig deres samfundsansvar og undgå beskatning.
Det er derfor glædeligt, at det i 2021 i regi af OECD lykkedes for et meget
stort antal af verdens lande at blive enige om en aftale om international
beskatning, som bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat på 15
pct. på globalt plan. OECD-aftalen repræsenterer et historisk gennembrud.
Der har fra dansk side været arbejdet hårdt for, at der i OECD blev landet
en aftale med en bred enighed og et højt ambitionsniveau.
76
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Gennemførelsen af reglerne skal ikke alene bidrage effektivt til at få stoppet
den skadelige skattekonkurrence mellem landene, men også sikre, at
virksomheder, der i dag indretter sig med henblik på at undgå beskatning,
kommer til at betale skat på lige vilkår med alle andre.
EU har hurtigt fulgt op på OECD-aftalen. Rådet for den Europæiske Union
vedtog således den 15. december 2022 et direktiv om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december
2022). Sigtet med direktivet er at sikre en ensartet og konsistent
implementering i EU’s medlemslande af den del af OECD/G20 Inclusive
Framework-aftalen om Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), som
omhandler indførelse af en effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct.
af store multinationale koncerner. Lovforslaget har til formål at
implementere EU-direktivet.
Det foreslås, at direktivet implementeres i form af en ny særskilt lov om en
ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).
Med lovforslaget foreslås der indført regler om beregning og opkrævning af
en ekstraskat for koncernenheder, der indgår i en stor koncern, og som i de
jurisdiktioner, hvor koncernen har aktiviteter, effektivt beskattes med en
skattesats under 15 pct. Lovforslaget omfatter koncernenheder, der er en del
af en multinational koncern eller en stor national koncern, og som i to af de
seneste fire regnskabsår før det aktuelle år har haft en årlig omsætning på
mindst 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.). Beregningen af den effektive
skattesats foretages på grundlag af et særligt beregnet skattegrundlag, der
opgøres med udgangspunkt i det konsoliderede regnskab for koncernen, og
en opgørelse af de skatter, der må indgå i beregningen af den effektive
skattesats.
EU-direktivet indebærer, at der skal indføres et system med to
sammenhængende regler. Dette skal konkret ske ved, at der skal indføres en
regel om indkomstmedregning (IIR – Income Inclusion Rule) og en regel
om underbeskattet overskud (UTPR - Undertaxed Profit Rule). I tilknytning
til reglen om indkomstmedregning indeholder direktivet en bestemmelse
om, at medlemslandene kan vælge at indføre regler om en indenlandsk
ekstraskat (QDTT – Qualified Domestic Top-up Tax).
Reglen om indkomstmedregning går overordnet ud på, at det land, hvor
moderselskabet er hjemmehørende, kan beskatte indkomst i koncernens
77
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
(udenlandske) selskaber, hvis den effektive beskatning af disse selskabers
indkomst ligger under minimumsniveauet på 15 pct.
Reglen om underbeskattet overskud finder anvendelse, hvor en lavt
beskattet indkomst (dvs. indkomst, som er effektivt beskattet under 15 pct.)
ikke er genstand for beskatning efter en regel om indkomstmedregning,
f.eks. fordi det land, hvor moderselskabet er hjemmehørende, ikke har
indført en regel om indkomstmedregning.
Med reglen om indenlandsk ekstraskat kan det land, hvor de lavt beskattede
koncernenheder er hjemmehørende, vælge selv at beskatte disse enheder,
således at kravet om en minimumsbeskatning på 15 pct. er opfyldt.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for direktivet er den aftale om international beskatning, der blev
indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20 Inclusive Framework vedrørende
Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), herefter benævnt OECD-aftalen.
OECD-aftalen består af to spor. Spor 1 som indebærer, at der skal ske en
delvis omfordeling af beskatningsretten mellem verdens lande, således at de
største og mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale
en del af deres skat på de markeder, hvor de har deres omsætning. Spor 2
som indebærer, at der skal sikres en global effektiv minimumsbeskatning på
15 pct. for store multinationale koncerner.
Formålet med OECD-aftalens spor 1 er at gennemføre en omfordeling af
beskatningsretten til de allerstørste og mest profitable globale koncerner,
således at de i højere grad skal betale en del af deres skat dér, hvor de har
deres markeder. Spor 1 udgør et delvist opgør med de eksisterende
principper for international selskabsbeskatning, så overskud kan omfordeles
til beskatning i markedslande, uden at der nødvendigvis er en fysisk
tilstedeværelse dér.
Efter OECD-aftalens spor 2 skal den globale effektive minimumsbeskatning
på 15 pct. af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i
en opgørelse af den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande,
hvor den er etableret. Opgørelsen foretages samlet for koncernens selskaber
og faste driftssteder i det enkelte land og med udgangspunkt i det
regnskabsmæssige resultat. En høj effektiv beskatning af ét selskab kan
dermed udligne en lav effektiv beskatning af et andet selskab beliggende i
samme land. Hvis den effektive beskatning af koncernen i det enkelte land
78
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en ekstraskat med
henblik på at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. Det indebærer,
at der vil være et incitament for lavskattelande til at hæve deres
selskabsskattesatser og dermed sikre deres selskabsskattebase. Dermed kan
OECD-aftalens spor 2 bidrage til at begrænse den skadelige
skattekonkurrence mellem verdens lande.
Det ultimative mål med OECD-aftalens spor 2 er således at få lavskattelande
til at indføre en effektiv beskatning på minimum 15 pct. Den overordnede
mekanisme for opnåelse heraf er at sikre, at der landene imellem er en
konform implementering af de modelregler, som er blevet udarbejdet i
OECD, således at landene kan anerkende hinandens regler som værende
kvalificerede. Det vil sige, at reglerne lever op til kriteriet om at kunne sikre
en global minimumsbeskatning.
EU’s direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner indeholder de
konkrete regler, som medlemslandene i EU skal indføre med henblik på at
leve op til OECD-aftalens spor 2.
I modsætning til OECD’s modelregler omfatter EU direktivet også store
nationale koncerner. Begrundelsen er, at direktivet skal være i
overensstemmelse med EU-Traktatens regler om den fri etableringsret.
Direktivet indebærer, at medlemslandene senest den 31. december 2023 skal
sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme direktivet. Reglerne skal finde anvendelse for de regnskabsår,
der begynder den 31. december 2023 eller senere.
Lovforslaget har til formål at implementere EU-direktivet. Dermed
omhandler lovforslaget alene regler om global minimumsskat fra OECD-
aftalens spor 2. Det bemærkes, at der på en række områder stadig pågår
drøftelser i OECD i relation til spor 2. Det drejer sig bl.a. om udformning af
”safe harbour”-regler, dvs. regler om friholdelse for kravet om beregning af
den effektive skattesats og dermed beregning af en ekstraskat, for aktiviteter
som vurderes undergivet en beskatning på mindst 15 pct., og om
udarbejdelse af yderligere administrative retningslinjer i tilknytning til de
allerede udsendte kommentarer og administrative retningslinjer, bl.a.
vedrørende valutaomregning og skattegodtgørelser. Endvidere pågår der
drøftelser om udformningen af et standardskema for de oplysninger, der skal
indgives til landenes skattemyndigheder.
79
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Ud over regler om en minimumsbeskatning indgår der i spor 2 også en
såkaldt ”subject to tax rule” (STTR). Der er tale om en regel, som vil give
udviklingslande mulighed for at pålægge kildeskatter på visse transaktioner,
der ikke beskattes tilstrækkeligt i modtagerlandet. Reglen er stadig under
forhandling i OECD. Subject to tax-reglen er ikke en del af lovforslaget.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Minimumsbeskatning
3.1.1. Gældende ret
De danske skatteregler indeholder ikke generelle bestemmelser om en
global effektiv minimumsbeskatning for store multinationale koncerner
eller for store rent nationale koncerner.
Selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark
efter selskabsskattelovens § 1 – selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende i Danmark – skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst.
Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf.
selskabsskattelovens § 17, stk. 1.
Skattepligten påhviler bl.a. aktieselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen
af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler
overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte kapital.
Blandt kredsen af skattepligtige indgår også kooperative foreninger, som
f.eks. andelsforeninger/-selskaber, dvs. foreninger, hvis formål er at fremme
mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på
anden lignende måde. Der gælder efter selskabsskattelovens §§ 14-16
særlige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder
størrelsen af indkomsten. Den skattepligtige indkomst udgør en vis
procentdel (4 eller 6 pct.) af andelsforeningens formue, som opgjort efter de
nævnte regler. Indkomstskatten udgør 14,3 pct. af den skattepligtige
indkomst, jf. selskabsskattelovens § 19. Andelsforeningens omsætning med
medlemmerne anvendes som grundlag for udlodninger til disse, idet alle
udbetalinger til medlemmerne skattemæssigt anses som betaling for
leverancer til andelsforeningen. Udbetalinger til danske medlemmer er
dermed undergivet almindelig indkomstbeskatning. Der er intet krav om, at
udlodningen til medlemmerne skal ske inden for en bestemt frist.
For andre foreninger, herunder investeringsinstitutter, gælder, at
skattepligten overordnet set er begrænset til at omfatte indtægter ved
80
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
erhvervsmæssig virksomhed og aktieudbytter. For aktieudbytterne er
indkomstskatten 15 pct. Foreninger, hvis midler ifølge deres vedtægter eller
lignende udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, er kun skattepligtige af indtægter ved
erhvervsmæssig virksomhed og dermed ofte skattefrie.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfatter skattepligten til
Danmark også udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.
Skattepligten omfatter primært indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.
Selskabsskattelovens § 3 indeholder en opregning af enheder, der er
undtaget fra skattepligten. Det gælder f.eks. det offentlige (staten og dens
institutioner,
kommuner
m.m.),
pensionskasser
og
pensionsforsikringsselskaber
(arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber). Også investeringsselskaber er skattefrie, idet de
dog beskattes af danske aktieudbytter med 15 pct. Afkastet af
pensionsordninger i pensionskasser og pensionsforsikringsselskaber
beskattes hos den enkelte pensionsopsparer. I forhold til
investeringsselskaber gælder ligeledes, at den øvrige beskatning i stedet sker
hos deltagerne.
Efter selskabsskatteloven opgøres den skattepligtige indkomst som årets
indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige
indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige
indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser og de fleste
former for afkast fra investering i værdipapirer. De fradragsberettigede
driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår
til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, såsom
lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven
foretages
fradrag
for
skattemæssige
afskrivninger
på
afskrivningsberettigede aktiver.
Der gælder både på indtægts- og fradragssiden en lang række særregler om
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Særligt kan nævnes, at
adgangen til fradrag for renteudgifter i et vist omfang er undergivet
begrænsninger. Fradragsretten bortfalder f.eks., hvor der er tale om
renteudgifter på gæld til et koncernforbundet selskab, og det låntagende
selskab m.v. er tyndt kapitaliseret, jf. selskabsskattelovens § 11. Endvidere
er adgangen til fradrag for indkomstårets nettofinansieringsudgifter
undergivet begrænsninger, som betyder, at fradraget begrænses med den
81
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
skattemæssige værdi af aktiverne ganget med en standardrente, dog ikke til
under 21,3 mio. kr., jf. selskabsskattelovens § 11 B.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud
fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
efterfølgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Hvor den
skattepligtige indkomst er positiv, og selskabet m.v. har et uudnyttet
underskud fra tidligere år, kan dette underskud fradrages fuldt ud i den del
af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 9.135.000 kr. (2023-
niveau), mens et resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af
årets skattepligtige indkomst, der overstiger 9.135.000 kr. (2023-niveau), jf.
selskabsskattelovens § 12, stk. 2.
Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en
koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens §
31 C samtlige selskaber, hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås som
udgangspunkt et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.
Udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark indgår også i en
national sambeskatning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab til
administrationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabets
opgave er at forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den
samlede indkomstskat.
Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en
sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige
indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i
sambeskatningen. Det er hele indkomsten fra det enkelte sambeskattede
selskab m.v., der indgår i sambeskatningen, uanset moderselskabets
ejerandel.
Hvor sambeskatningen både omfatter selskaber med positiv indkomst og
selskaber med negativ indkomst, fordeles den del af indkomstårets
underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst,
forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der
herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, kan der ske modregning
af fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder under
82
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
sambeskatningen under iagttagelse af reglerne i selskabsskattelovens § 12,
stk. 2.
De selskaber i sambeskatningen, der ved opgørelse af
sambeskatningsindkomsten har udnyttet underskud fra andre selskaber i
sambeskatningen, skal betale et beløb til det underskudsgivende selskab
svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. Betalingen sker via
administrationsselskabet.
Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at
sambeskatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber
og koncernens danske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i
udlandet (international sambeskatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A.
Ved valg af international sambeskatning, der er bindende for 10 år, finder
reglerne i selskabsskattelovens § 31 tilsvarende anvendelse, medmindre
disse regler særskilt er fraveget.
Danske moderselskaber vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst også skulle medregne positiv skattepligtig indkomst
i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i
selskabsskattelovens § 32 om såkaldt CFC-beskatning (”Controlled Foreign
Companies” – CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at
mobile indkomster placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå
skattemæssige fordele. De danske CFC-regler finder dog også anvendelse
på danske datterselskaber.
Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet
udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-
indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a.
finansielle indtægter og udgifter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5.
Datterselskaber, der er finansielle selskaber som nævnt i artikel 2, nr. 5, i
Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse
af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds
funktion, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af CFC-reglerne, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 2.
Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle
medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin
egen indkomstopgørelse, Der er dog mulighed for at vælge, at kun
datterselskabernes CFC-indkomst skal medregnes, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 15. Moderselskabet gives ved opgørelsen af selskabsskatten
83
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
nedslag for danske og udenlandske skatter af den indkomst i datterselskabet,
som er medregnet i moderselskabet efter CFC-reglerne, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 11.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der for transaktioner
mellem selskaber, hvor der foreligger bestemmende indflydelse, og for
transaktioner mellem koncernforbundne selskaber m.v. (kontrollerede
transaktioner), anvendes de priser og vilkår, som ville kunne være opnået,
hvis
transaktionerne
var
sket
mellem
uafhængige
parter
(armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Ved bestemmende
indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således
at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Ved
koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvor samme ejerkreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles
ledelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 3.
For fonde og visse foreninger gælder, at skattepligten og reglerne for
opgørelse af den skattepligtige indkomst følger af fondsbeskatningsloven.
Fondsbeskatningsloven omfatter bl.a. fonde og foreninger, der er omfattet
af fondslovgivningen. Det gælder erhvervsdrivende fonde og ikke-
erhvervsdrivende fonde, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1,
arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr.
3, og brancheforeninger, der ikke er omfattet af fondsbeskatningslovens §
1, stk. 1, nr. 3, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven skal opgøre den
skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for aktieselskaber, dog
med de undtagelser der fremgår af fondsbeskatningsloven, jf.
fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1. De erhvervsdrivende og ikke-
erhvervsdrivende fonde har et særligt bundfradrag på 25.000 kr. ved
opgørelsen
af
den
ikke
erhvervsmæssige
indkomst,
jf.
fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2. Brancheforeninger og
arbejdsmarkedssammenslutninger har et bundfradrag på 200.000 kr. ved
opgørelsen af ikke erhvervsmæssig indkomst, jf. fondsbeskatningslovens §
3, stk. 2, og § 8, stk. 3. Derudover kan de pågældende fonde og foreninger
ved indkomstopgørelsen fradrage uddelinger og hensættelser til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf.
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 3, og § 9, stk. 1. Endelig kan de
pågældende fonde og foreninger foretage fradrag for hensættelser til
84
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
konsolidering af fondskapitalen henholdsvis foreningsformuen, jf.
fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1. Adgangen til fradrag
for uddelinger og hensættelser efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5 er
dog undergivet visse begrænsninger. Fradrag kan således kun foretages, i
det omfang de overstiger summen af fondens/foreningens bundfradrag og
skattefrie udbytteindtægter.
Selskaber m.v., der driver rederivirksomhed, kan vælge at opgøre deres
skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter reglerne i
tonnageskatteloven. Ved valg af tonnageskatteordningen erstattes den
almindelige selskabsbeskatning af en særlig tonnageskat. Den
tonnageskattepligtige indkomst er en skematisk opgjort indkomst, der
beregnes med udgangspunkt i den nettotonnage, som rederiet disponerer
over. Der betales en skat på 22 pct. af den opgjorte tonnageskattepligtige
indkomst.
Den indkomst, der kan vælges beskattet efter tonnageskatteloven, er
indkomst ved aktivitet med erhvervsmæssig transport af passagerer eller
gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, hvor transporten
foregår med skibe, som enten er ejet eller lejet af rederiet. Derudover
omfatter tonnageskatteloven indkomst vedrørende visse former for
virksomhed, der foregår i nær tilknytning til levering af de nævnte
transportydelser. Endvidere omfatter tonnageskatteordningen en række
aktiviteter udført af såkaldte specialskibe. Der drejer sig om aktiviteter i
form af vagttjeneste, visse supplyopgaver, bygning, reparation og
nedtagning af vindmølleparker eller andre havanlæg til søs eller
nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på
havbunden, ishåndtering og husning af medarbejdere, reservedele eller
værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder. Der er herudover
givet mulighed for under visse betingelser at anvende
tonnageskatteordningen på indkomst fra bugseringsaktivitet m.v.
Hvor et selskab m.v. ikke er enig i en afgørelse fra Skatteforvaltningen
vedrørende dets beskatning, kan afgørelsen påklages til Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 11. En afgørelse fra Landsskatteretten kan
indbringes for domstolene. Derudover er der adgang til at bede
Skatteforvaltningen om bindende svar om den skattemæssige virkning af en
given disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21.
Skattekontrolloven finder anvendelse for de direkte skatter og indeholder
regler om kontrol samt straffebestemmelser. Hertil kommer de enkelte
85
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
afgiftslove, der selvstændigt indeholder kontrol- og straffebestemmelser.
Skattekontrollovens registerbestemmelser og bestemmelser om samarbejde
med udenlandske skattemyndigheder gælder dog både direkte og indirekte
skatter.
I skattekontrolloven findes bl.a. regler om oplysningspligt efter anmodning
fra Skatteforvaltningen og den skattepligtiges egen oplysningspligt.
Multinationale koncerner med en konsolideret omsætning på mindst 5,6
mia. kr. skal indgive en land for land-rapport til Skatteforvaltningen for
hvert indkomstår, jf. skattekontrollovens § 48. Land for land-rapporten
indeholder bl.a. information om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert
enkelt land i verden, oplysning om hver koncernenhed i koncernen, de
primære forretningsaktiviteter samt hvor den er skattemæssigt
hjemmehørende.
Det følger af skattekontrollovens straffebestemmelser, jf. § 82, stk. 1, og §
83, stk. 4, at der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, der har en
strafferamme på indtil 8 år. § 82, stk. 1, omhandler aktiv skattesvig, dvs.
hvor der med forsæt til at unddrage det offentlige skat er afgivet urigtige,
vildledende eller ufuldstændige oplysninger til Skatteforvaltningen til brug
for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse. § 83, stk. 4, omhandler
passiv skattesvig, f.eks. hvor en skattepligtig med forsæt til at unddrage det
offentlige skat ikke har underrettet Skatteforvaltningen om en for lav
ansættelse, der er blevet skønsmæssigt ansat, jf. § 83, stk. 2.
Skatteforvaltningen kan i sager om overtrædelse af skattekontrollovens
kapitel 9, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, afslutte
sagerne administrativt med et bødeforelæg, når betingelserne herfor er
opfyldt, jf. reglerne i skattekontrollovens kapitel 10 om straffeprocessuelle
regler. Til eksempel vil en sag om forsætlig unddragelse af skat, når det
unddragne beløb ikke er 250.000 kr., kunne afsluttes administrativt med et
bødeforelæg.
Skatteforvaltningens anvendelse af regler om bl.a. oplysningspligter skal
ske under iagttagelse af anden lovgivning samt principper, der gælder for
den offentlige forvaltnings myndighedsudøvelse.
Det gælder bl.a. lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven), der
86
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
fastsætter
generelle
regler
for
den
fremgangsmåde,
forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af en række
former for tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Retssikkerhedslovens §
10, stk. 1, fastslår, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkelt person
eller en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger til myndighederne ikke i forhold til den mistænkte, medmindre
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Bestemmelsen indeholder således en beskyttelse mod selvinkriminering.
Hvis der er en konkret mistanke mod en person for et strafbart forhold,
bortfalder en eksisterende oplysningspligt, således at personen ikke skal
medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold. Det fremgår imidlertid
af retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, at tredjemand stadig har oplysningspligt
om den mistænkte persons forhold, hvis oplysningerne søges tilvejebragt til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Blandt principperne for den offentlige forvaltnings myndighedsudøvelse er
proportionalitetsprincippet, der indebærer, at der ikke må anvendes mere
indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
EU-direktivet om minimumsbeskatning er udformet således, at
skattegrundlaget efter minimumsbeskatningsloven som udgangspunkt
følger de regnskabsmæssige opgørelser og justeringer hertil, hvilket ikke er
tilfældet for den gældende skattelovgivning.
På den baggrund er det vurderingen, at implementeringen af EU-direktivet
mest hensigtsmæssigt kan ske ved udarbejdelse af en ny selvstændig lov –
minimumsbeskatningsloven – der skal fungere uafhængigt af de gældende
regler for beskatning af selskaber m.v. Der vil ikke være nogen form for
interaktion mellem minimumsbeskatningsloven og skattelovgivningen i
øvrigt, medmindre dette udtrykkeligt er angivet. Begrundelsen for denne
adskillelse er, at opgørelsen af skattegrundlaget er grundlæggende
forskelligt i de to regelsæt.
EU-direktivet indeholder en adgang for medlemslandene til at kunne
beslutte at indføre en indenlandsk ekstraskat (QDTT – Qualified Domestic
Top-up Tax). I OECD-regi er den indenlandske ekstraskat benævnt
”Qualified Domestic Minimum Top-Up-Tax” (QDMTT).
87
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
En regel om en dansk indenlandsk ekstraskat vil ikke øge beskatningen af
de omfattede koncerner. Den vil blot sikre, at den eventuelle ekstraskat, som
en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, måtte blive
pålagt som følge af et andet lands regler om indkomstmedregning (IIR) eller
underbeskattet overskud (UTPR), i stedet tilfalder Danmark. Det vil sige, at
med en indenlandsk ekstraskat vil ekstraskatten skulle betales til Danmark
og ikke det land, som ellers ville kunne opkræve ekstraskatten efter dette
lands regel om indkomstmedregning (IIR) eller underbeskattet overskud
(UTPR).
I en situation, hvor en eller flere danske koncernenheder, der indgår i en
udenlandsk koncern, måtte have en lavt beskattet indkomst, vil indførelse af
en regel om dansk indenlandsk ekstraskat medføre, at disse koncernenheder
vil skulle betale en ekstraskat til Danmark, der sikrer, at koncernenhederne
minimumsbeskattes.
Det er på den baggrund opfattelsen, at der bør indføres en dansk indenlandsk
ekstraskat.
Det bemærkes, at med OECD-aftalens spor 2 om en global effektiv
minimumsbeskatning på 15 pct. vil også andre lande have en interesse i at
indføre den indenlandske ekstraskat, således at landet ikke afgiver
beskatningsretten til en anden jurisdiktion. I det omfang landene generelt
indfører reglen om en indenlandsk ekstraskat, vil konsekvensen være, at
reglerne om indkomstmedregning og underbeskattet overskud i praksis vil
miste deres betydning.
Efter EU-direktivet har medlemslandene en valgmulighed i forhold til
implementeringen af reglen om underbeskattet overskud. Reglen om
underbeskattet overskud vedrører primært den situation, hvor
moderselskabet er hjemmehørende i et land, som ikke anvender reglen om
indkomstmedregning. Reglen sikrer, at eventuelle lavt beskattede
koncernenheder i koncernen, der er hjemmehørende i et land, der har indført
en regel om underbeskattede overskud, undergives ekstraskat i dette land.
Ved implementering af reglen om underbeskattede overskud kan der vælges
mellem at nægte fradrag i den danske skattepligtige indkomst for
koncernenheden(erne) eller at pålægge en ekstraskat, således at
beskatningen af en lavt beskattet koncern i jurisdiktionen bringes op på
niveau med kravet til en minimumsbeskatning.
88
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Udformningen af reglen som en ekstraskat vil være mest enkel at
administrere. Det gælder både for myndighederne og erhvervslivet. En
ekstraskat vil medføre, at reglerne i minimumsbeskatningsloven fungerer
adskilt fra det øvrige selskabsskattesystem, hvorimod en regel om nægtelse
af et fradrag, ville indebære en kobling til koncernenhedens
indkomstopgørelse. Denne kobling ville bl.a. have som konsekvens, at
senere ændringer i opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst ville
kunne få en betydning.
På den baggrund er det vurderingen, at reglen om underbeskattet overskud
bør udformes, således at der pålægges koncernerne en ekstraskat i stedet for
at nægte fradrag for visse betalinger.
I og med at reglerne om en ekstraskat vil blive udformet som et regelsæt,
der er adskilt fra det øvrige selskabsskattesystem, vil ekstraskatten også
være en særskilt skat og ikke en yderligere selskabsskat.
Efter gældende regler tilfalder 14,24 pct. af selskabsskatten kommunerne,
idet fordelingen som udgangspunkt sker på grundlag af koncernselskabets
lønsum i de forskellige kommuner.
Den ekstraskat, der vil skulle betales i Danmark, vil primært blive pålagt
koncerner med aktiviteter i andre lande, hvor disse aktiviteter ikke er blevet
undergivet en minimumsbeskatning. Et eventuelt merprovenu, som måtte
tilfalde Danmark i kraft af ekstraskatten, vil således være en konsekvens af
koncernernes udenlandske aktiviteter i lavskattelande. Det betyder, at
anvendelse af de gældende kriterier ved fordeling af ekstraskatten vil kunne
føre til et helt arbitrært resultat.
På den baggrund er det opfattelsen, at en eventuel ekstraskat bør tilfalde
staten fuldt ud. Det bemærkes dog, at størstedelen af merprovenuet ved
indførelse af en ekstraskat skønnes at bestå i øget selskabsskat som følge af,
at det bliver relativt mere attraktivt for selskaber at placere indkomst i
Danmark. Kommunerne vil som følge af de gældende regler modtage 14,24
pct. af denne øgede selskabsskat.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at EU-direktivet om minimumsbeskatning implementeres i
form af en særskilt lov, minimumsbeskatningsloven, om en ekstraskat for
visse koncernenheder.
89
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Med forslaget om en særskilt lov vil der blive tale om en lov, som vil skulle
fungere uafhængigt af skattelovgivningen i øvrigt. Det foreslås i forlængelse
heraf, at der i minimumsbeskatningsloven tillige medtages særskilte
bestemmelser om indberetning, kontrol klage og straf m.v., uagtet at disse
bestemmelser i et vist omfang afspejler den tilsvarende regulering heraf i
skattelovgivningen i øvrigt.
Det er af afgørende betydning, at den danske implementering af EU-
direktivet gennemføres på en sådan måde, at det danske regelsæt både i
forhold til EU og i forhold til OECD-aftalens spor 2 kan anerkendes som
værende kvalificeret og dermed skal anerkendes af dels de andre EU-
medlemslande, dels øvrige lande, som har tilsluttet sig OECD-aftalens spor
2. Hvis ikke regelsættet anerkendes som kvalificeret, vil andre lande ikke
være forpligtede til at respektere reglerne i minimumsbeskatningsloven,
hvilket kan betyde, at et andet land pålægger en ekstraskat efter deres
tilsvarende regelsæt. Dette vil medføre en dobbeltbeskatning af de
omfattede koncerner.
Det foreslås på den baggrund, at EU-direktivet implementeres så tekstnært
som muligt. Heri ligger bl.a., at der i den foreslåede
minimumsbeskatningslov anvendes de begreber og definitioner m.v., som
indgår i EU-direktivet. Dette gælder også, selv om dette kan få som
konsekvens, at det samme begreb m.v. kan have en anderledes betydning
ved anvendelse af minimusbeskatningsloven end i skattelovgivningen i
øvrigt.
Det forhold, at der vil blive tale om en særskilt lov, der skal fungere
uafhængigt af skattelovgivningen i øvrigt, indebærer, at gældende praksis
og fortolkningsbidrag i øvrigt vedrørende skattereglerne vil have en
begrænset betydning.
Direktivet om minimumsbeskatning er baseret på det sæt af modelregler om
minimumsbeskatning, som er udarbejdet som en del af OECD-aftalens spor
2. Der er i OECD-regi tillige udarbejdet omfattende kommentarer til hver af
de artikler, der indgår i modelreglerne. Endvidere er der udarbejdet en
eksempelsamling samt yderligere administrativ vejledning. Det er i
direktivet eksplicit angivet, at direktivet bør fortolkes i lyset af de
retningslinjer, der kommer fra OECD.
Dermed vil både de eksisterende kommentarer og den eksisterende
eksempelsamling udgøre et fortolkningsbidrag i forhold til
90
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
minimumsbeskatningsloven. Tilsvarende vil gælde efterfølgende yderligere
administrative retningslinjer fra OECD, herunder udbygninger og
justeringer af de eksisterende kommentarer og eksempelsamlingen.
Efter gældende praksis fungerer kommentarerne til OECD’s
modeloverenskomst og OECD’s transfer pricing guidelines som
fortolkningsbidrag
til
henholdsvis
indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster og armslængdeprincippet i dansk ret.
Efterfølgende opdateringer af kommentarerne til modeloverenskomsten og
OECD’s transfer pricing guidelines udgør således et fortolkningsbidrag, på
samme måde som det vil gælde for minimumsbeskatningsloven.
Bilag 2 i lovforslaget indeholder en paragrafnøgle, der angiver
sammenhængen mellem bestemmelserne i lovforslaget, direktivet og
OECD’s modelregler.
3.1.3.1. Anvendelsesområde
Det foreslås, at minimumsbeskatningsloven skal finde anvendelse på
koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en
multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i
mindst to af de fire regnskabsår, der går umiddelbart forud for
kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens
ultimative moderselskab har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro.
Begrebet
koncernenhed
er
defineret
i
den
foreslåede
minimumsbeskatningslov, idet der herved skal forstås enhver enhed, der
indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, og faste
driftssteder, der tilhører en hovedenhed, der indgår i en multinational
koncern. Ved enhed skal efter forslaget forstås juridiske personer og
derudover enhver retlig ordning, der udarbejder et separat regnskab.
Ved opgørelsen af grænsen på de 750 mio. euro medregnes omsætningen
fra koncernenheder, der er undtaget. Det vil sige, at selv om en
koncernenhed er en undtagen enhed, skal denne enheds omsætning
medregnes ved opgørelsen af, om andre enheder i koncernen måtte være
omfattet af minimumsbeskatningen.
En række enheder er efter forslaget undtaget fra de foreslåede regler om
minimumsbeskatning. Det gælder bl.a. offentlige enheder, internationale
organisationer, nonprofitorganisationer og pensionsinstitutter.
91
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Der vil således på koncernniveau skulle foretages en identifikation af alle
koncernens enheder og en opgørelse af omsætningens størrelse. Endvidere
vil det skulle fastlægges, hvor koncernenhederne er hjemmehørende, og om
der er enheder, som opfylder kriterierne for at være en undtagen enhed.
3.1.3.2. Reglen om indkomstmedregning
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres en regel om
indkomstmedregning. Overordnet betyder reglen, at moderselskabet i en
koncern vil skulle betale en ekstraskat, i det omfang den effektive skattesats
for kvalificeret indkomst optjent i enhver udenlandsk jurisdiktion er mindre
end 15 pct.
Konkret foreslås reglen udformet således, at et dansk ultimativt
moderselskab, der direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en
udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, skal beregne og betale en
ekstraskat vedrørende den pågældende lavt beskattede udenlandske
koncernenhed, der kan henføres til selskabet.
Det vil også påhvile det danske ultimative moderselskab at beregne og
betale den ekstraskat, der kan henføres til selskabet selv og andre enheder i
koncernen, som er hjemmehørende i Danmark, og som er lavt beskattede.
Denne regel gælder både, hvor der er tale om rent nationale koncerner, og
hvor det danske ultimative moderselskab og andre lavt beskattede danske
enheder indgår i en multinational koncern.
Hvor det danske moderselskab ikke er det ultimative moderselskab, men et
mellemliggende moderselskab eller delvist ejet moderselskab, vil der efter
forslaget under visse betingelser være en pligt for det danske moderselskab
til at beregne og betale ekstraskat. Det vil være tilfælde, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har en regel om
indkomstmedregning, eller hvor det ultimative moderselskab er en undtagen
enhed.
Den ekstraskat, som et (dansk) moderselskab skal betale for en lavt beskattet
koncernenhed, vil være den ekstraskat, som beregnes for den lavt beskattede
koncernenhed efter de foreslåede regler herom – se afsnit 3.1.3.5-3.1.3.7 –
multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som for regnskabsåret skal
allokeres til moderselskabet.
Den andel af en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat, som skal allokeres
til moderselskabet, udgør størrelsen af moderselskabets ejerandel af den lavt
92
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst. Størrelsen af den lavt
beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst opgøres som den lavt
beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret, nedsat
med den del af denne indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele,
divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for
regnskabsåret. Der henvises til eksemplet i bemærkningerne til lovforslagets
§ 9.
Har et (dansk) moderselskab gennem et mellemliggende moderselskab eller
et delvist ejet moderselskab (indirekte ejerskab) en ejerandel i en lavt
beskattet koncernenhed, og er de pågældende moderselskaber for det
relevante regnskabsår omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, nedsættes den ekstraskat, som det danske
moderselskab skal betale. Ekstraskatten nedsættes med et beløb svarende til
den del af ekstraskatten for det mellemliggende moderselskab eller det
delvist ejede moderselskab, som er allokeret til det danske moderselskab.
Reglen om indkomstmedregning vil efter forslaget ikke finde anvendelse,
hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende i en anden
jurisdiktion end Danmark og for det pågældende regnskabsår er omfattet af
en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
Endvidere vil reglen om indkomstmedregning ikke finde anvendelse i den
situation, hvor et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det danske
mellemliggende moderselskab, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det
for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning.
Endelig vil reglen om indkomstmedregning ikke finde anvendelse, hvis den
jurisdiktion, hvor den lavt beskattede koncernenhed er hjemmehørende,
beskatter den lavt beskattede koncernenhed efter en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat.
Forslaget til minimumsbeskatningsloven indeholder i forslaget til § 3 en
definition af, hvad der skal forstås ved henholdsvis en kvalificeret regel om
indkomstmedregning og en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Det følger heraf, at der skal være tale om regler, der svarer til reglerne i EU-
direktivet og OECD’s modelregler, og som administreres i
overensstemmelse med disse regler.
93
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
3.1.3.3. Reglen om indenlandsk ekstraskat
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres en såkaldt
kvalificeret indenlandsk ekstraskat i Danmark. Forslaget vil betyde, at en
dansk lavt beskattet koncernenhed, der indgår i en multinational koncern,
vil have pligt til at betale indenlandsk ekstraskat.
Efter forslaget vil rent nationale koncerner ikke være omfattet af reglen om
en indenlandsk ekstraskat. I forhold til nationale koncerner og de enheder,
der indgår heri, vil alene hovedreglen, dvs. reglen om indkomstmedregning,
være relevant.
Den lavt beskattede koncernenheds overskud, der ikke minimumsbeskattes
med 15 pct., vil skulle beregnes med udgangspunkt i den regnskabsstandard,
der anvendes i de konsoliderede regnskaber for det ultimative moderselskab.
Den lavt beskattede koncernenhed kan dog vælge at foretage beregningen
med udgangspunkt i et regnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven.
Beregningen af den indenlandske ekstraskat vil i øvrigt som udgangspunkt
skulle ske efter de regler, der gælder for ekstraskat beregnet efter reglen om
indkomstmedregning, og som beskrives nærmere i afsnit 3.1.3.5-7.
For at sikre, at andre lande faktisk også opkræver en indenlandsk ekstraskat
og ikke blot giver henstand med betalingen eller lignende, foreslås det, at
der skal ske en regulering, hvis den pågældende indenlandske ekstraskat
ikke er betalt inden for fire regnskabsår efter udgangen af det regnskabsår,
hvor den forfaldt til betaling. Det foreslås således, at hvis den pågældende
indenlandske ekstraskat ikke er betalt inden for den angivne tidsramme, skal
den tillægges den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes for
Danmark for det pågældende år, således at den tidligere nedsættelse bliver
nulstillet.
Den foreslåede regel om en dansk indenlandsk ekstraskat er udformet i
overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer herom fra EU og
OECD. Dette skal ses i lyses af, at det er af afgørende betydning, at der er
denne overensstemmelse, idet risikoen ellers er, at Danmarks regel om en
indenlandsk ekstraskat ikke anses som kvalificeret, med den konsekvens at
den ikke vil blive anerkendt af andre lande. En manglende anerkendelse vil
kunne medføre en dobbeltbeskatning, da Danmark i så fald vil pålægge en
dansk lavt beskattet enhed, der indgår i en multinational koncern, en
indenlandsk ekstraskat, samtidig med at andre lande vil kunne pålægge en
94
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ekstraskat som følge af deres regel om indkomstmedregning eller deres
regel om underbeskattet overskud.
3.1.3.4. Reglen om underbeskattet overskud
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres en regel om
underbeskattet overskud. Reglen er sekundær i forhold til reglen om
indkomstmedregning.
Reglen vil omfatte den situation, hvor der i en multinational koncern indgår
en lavt beskattet koncernenhed, som ikke er genstand for beskatning efter
en regel om indkomstmedregning. En enhed er lavt beskattet, hvis enheden
har indkomst, som effektivt beskattes under 15 pct. Hensigten med reglen
er at imødegå, at lande giver hjemmehørende koncernenheder en
konkurrencemæssig fordel ved at afstå fra at indføre en regel om
indkomstmedregning.
Reglen om underbeskattet overskud vil f.eks. omfatte den situation, hvor det
ultimative moderselskab er hjemmehørende i et land, som ikke har
implementeret OECD-aftalens spor 2. Et datterselskab i Danmark vil i den
situation kunne blive pålagt at betale ekstraskat til Danmark efter reglen om
underbeskattet overskud af indkomst i det udenlandske moderselskab eller
andre udenlandske selskaber i koncernen, hvis de pågældende selskabers
kvalificerede indkomst effektivt beskattes under minimumsniveauet på 15
pct.
Dette vil konkret skulle ske ved at pålægge det danske datterselskab en
ekstra skattebetaling svarende til den opgjorte ekstraskat med henblik på at
tilvejebringe en beskatning, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct.
af indkomsten i det eller de udenlandske selskaber. Reglen kan dermed have
den virkning, at den nulstiller særlige skattebegunstigelsesordninger.
Det foreslås, at ekstraskatten opgøres efter de regler, der er beskrevet i afsnit
3.1.3.5-3.1.3.7.
3.1.3.5. Opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres regler om
opgørelse af det indkomstgrundlag, som vil skulle danne grundlag for
beregningen af, hvorvidt kravet til en effektiv minimumsbeskatning på 15
pct. er opfyldt.
Til brug for vurderingen af, om der skal betales en ekstraskat, vil hver
koncernenhed først skulle opgøre en såkaldt kvalificeret indkomst eller et
95
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
kvalificeret tab. Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab vil
skulle beregnes med udgangspunkt i den regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab, som koncernenheden skal opgøre i overensstemmelse med den
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det konsoliderede
regnskab for det ultimative moderselskab.
Det er et krav, at den anvendte regnskabsstandard til udarbejdelsen af det
konsoliderede regnskab eller koncernenhedens regnskab er almindeligt
anerkendt eller godkendt. En almindeligt anerkendt regnskabsstandard er
efter de foreslåede regler regnskaber, der er udarbejdet i henhold til
årsregnskabsloven.
Derudover
er
alle
EU-medlemslandenes
regnskabsstandarder også almindeligt anerkendt. I overensstemmelse med
EU-direktivet indgår der i den foreslåede minimumsbeskatningslov en
definition af begrebet almindeligt anerkendt regnskabsstandard, som
nærmere redegør for, hvilke andre landes regnskabsstandarder der er
positivt anerkendt, herunder f.eks. de amerikanske standarder. Et regnskab,
der er udarbejdet efter den internationale regnskabsstandard IFRS
(International Financial Reporting Standards), udgør også en almindeligt
anerkendt regnskabsstandard.
En koncernenhed skal opgøre kvalificeret indkomst eller tab, som om
koncernenheden udgør en selvstændig enhed, der er uafhængig af den
resterende del af koncernen. Heri ligger, at opgørelsen af den kvalificerede
indkomst skal foretages før en eliminering for koncernenhedens
transaktioner med andre koncernforbundne koncernenheder.
Når en koncernenhed skal opgøre den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, tages der udgangspunkt i enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab. Der skal dog hertil foretages en række reguleringer,
som skal sikre, at det regnskabsmæssige resultat i et vist omfang reflekterer
de opgørelser af den skattepligtige indkomst, som skal foretages af selskaber
m.v. i lande med et velfungerende selskabsskattesystem.
Der skal således f.eks. justeres for nettoskatteudgifter, udbytter der ikke kan
medregnes, egenkapitalgevinster eller -tab, der ikke kan medregnes, og
asymmetriske valutagevinster eller -tab. Der indgår både reguleringer, som
det er obligatorisk at foretage, og reguleringer, som koncernen kan vælge,
om den vil foretage. Et valg, der eksempelvis kan foretages, er at regulere
for udgiften til en aktiebaseret kompensationsordning, som f.eks. købe- og
tegningsretter til medarbejdere, hvor denne er indregnet i regnskabet, med
96
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
et beløb svarende til det beløb, der er fradrag for ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
En koncernenhed, der anses for et fast driftssted, vil også skulle opgøre en
kvalificeret indkomst, idet dette vil skulle ske med udgangspunkt i det
separate regnskab, som det faste driftssted måtte udarbejde. Hvis det faste
driftssted ikke i forvejen udarbejder et separat regnskab, vil der som følge
af den foreslåede minimumsbeskatningslov skulle udarbejdes et sådant
separat regnskab til brug for de beregninger, der skal foretages som følge af
minimumsbeskatningsloven.
3.1.3.5.1. Særlige opgørelser for visse koncernenheder
3.1.3.5.1.1. Gennemløbsenheder
Det foreslås, at der for såkaldte gennemløbsenheder indføres en særlig regel
om opgørelse af det indkomstgrundlag, som vil skulle danne grundlag for
beregningen af, hvorvidt kravet til en effektiv minimumsbeskatning på
mindst 15 pct. er opfyldt.
Efter forslaget vil udgangspunktet være, at den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for gennemløbsenheden
skal nedsættes med beløb, der kan allokeres til enhedens direkte ejere, andre
koncernenheder eller f.eks. et fast driftssted.
Der foreslås i tilknytning hertil, at der indføres særlige regler for, hvordan
den kvalificerede indkomst skal reguleres i tilfælde, hvor
gennemløbsenheden er et ultimativt moderselskab.
Den foreslåede minimumsbeskatningslov indeholder en særlig definition af
begrebet gennemløbsenhed. Der skal herved forstås enheder, der anses som
skattemæssigt transparente enheder i den jurisdiktion, hvor enheden er
oprettet, og som heller ikke er hjemmehørende i en anden jurisdiktion, hvor
enheden anses for et selvstændigt skattesubjekt.
I det omfang en gennemløbsenhed anses for transparent i den jurisdiktion,
hvor en ejer er hjemmehørende, anses gennemløbsenheden for en
skattemæssigt transparent enhed. I det omfang gennemløbsenheden derimod
anses for et selvstændigt skattesubjekt i den jurisdiktion, hvor en ejer er
hjemmehørende, således at de to jurisdiktioner kvalificerer enheden
forskelligt, anses enheden for en såkaldt omvendt hybrid enhed.
3.1.3.5.1.2. Skibsfart m.v.
97
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås – i overensstemmelse med direktivet - at der i
minimumsbeskatningsloven indføres en bestemmelse om, at visse former
for indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst
fra international skibsfart ikke medtages ved beregningen af
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Direktivets undtagelse af indkomst fra international skibsfart og anerkendt
accessorisk indkomst fra international skibsfart skal bl.a. ses i sammenhæng
med reglen om den substansbaserede indkomstudelukkelse, jf. også afsnit
3.1.3.7.1. nedenfor. Reglen om den substansbaserede indkomstudelukkelse
er en generel lempelsesregel for de omfattede koncerner. Reglen indebærer,
at en opgjort kvalificeret nettoindkomst til brug for beregning af
ekstraskatten kan nedsættes med et beløb bestående af summen af 5 pct. af
lønomkostningerne og 5 pct. af den bogførte værdi af aktiver, som det efter
reglerne er berettiget at basere indkomstudelukkelsen på baggrund af. Der
gives således mulighed for en nedsættelse i den situation, hvor der må anses
for at foreligge en reel aktivitet, og hvor risikoen for skatteundgåelse derfor
må anses for mindre.
I og med at skibsfart opererer med materielle aktiver af høj værdi, ville
skibsfart uden undtagelsen for indkomst fra international skibsfart m.v.
principielt kunne reducere en koncerns risiko for at skulle betale en
ekstraskat. De høje værdier af de materielle aktiver ved anvendelse af den
substansbaserede indkomstudelukkelsesregel ville således kunne føre til en
nedsættelse af den kvalificerede nettoindkomst opgjort for den del af en
rederikoncerns forretning, der ikke vedrører international skibsfart m.v.
Det skal bemærkes, at der ikke er identitet mellem den indkomst, der
omfattes af undtagelsen vedrørende international skibsfart og den indkomst,
der er omfattet af tonnageskatteloven. Tonnageskatteloven har således et
bredere anvendelsesområde jf. bemærkningerne til lovforslagets til § 24.
3.1.3.5.1.3. Andelsselskaber m.v.
Der foreslås i minimumsbeskatningsloven at et ultimativt moderselskab, der
er omfattet af en ordning, hvorefter der er fradrag for udbytter, kan nedsætte
sin kvalificerede indkomst med det beløb, der udloddes som
fradragsberettigede udbytter, idet den kvalificerede indkomst dog
maksimalt kan nedsættes til nul. Den foreslåede regel omfatter kun udbytter,
der udloddes senest 12 måneder efter regnskabsårets udløb.
98
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Ved fradragsberettiget udbytte forstås bl.a. dividende til medlemmer af et
kooperativ, hvorved bl.a. forstås en enhed, der erhverver varer fra dets
medlemmer, og som er omfattet af en skatteordning, der sikrer
skatteneutralitet i forbindelse med varer, der sælges gennem kooperativet.
Den foreslåede regel vil umiddelbart kunne være relevant for enheder, der
er omfattet af de danske regler om andelsbeskatning.
Da andelsbeskatningen indebærer en beskatning baseret på formuen, vil det
indebære, at de andelsbeskattede selskaber m.v. vil skulle udarbejde en
særlig opgørelse af den kvalificerede indkomst for at leve op til reglerne i
minimumsbeskatningsloven. Dette beror på, at selv om opgørelsen vil skulle
ske på baggrund af den regnskabsmæssige nettoindkomst, så tager de
reguleringer, der skal foretages i forhold hertil, bl.a. udgangspunkt i en
almindelig skattepligtig indkomstopgørelse.
Den foreslåede regel vil overordnet set medføre, at indkomst, der udloddes
som overskud til andelshavere inden for 12 måneder efter udløbet af
regnskabsåret, vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af den kvalificerede
indkomst.
3.1.3.6. Beregning af omfattede skatter
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres regler om
opgørelse af de omfattede skatter, som skal indgå ved beregningen af,
hvorvidt kravet til en effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. er opfyldt.
Når den kvalificerede indkomst er opgjort, skal en koncernenheds
regulerede omfattede skatter opgøres og allokeres til de korrekte
koncernenheder, således at der på den baggrund kan foretages en udregning
af den effektive skattesats og en eventuel ekstraskat.
I de omfattede skatter indgår bl.a. de skatter, der indgår i koncernenhedens
regnskaber, og som vedrører enhedens indkomst, dens overskud eller dens
andel af en anden koncernenheds indkomst eller overskud, hvori den har en
ejerandel. Den selskabsskat, der betales efter skattelovgivningens
almindelige regler, vil således være en omfattet skat. I de omfattede skatter
indgår også indkomstskatter, der er pålignet i stedet for en generelt
gældende selskabsskat.
Omvendt omfatter en koncernenheds omfattede skatter ikke en eventuel
ekstraskat, som pålægges i medfør af en regel om indkomstmedregning,
underbeskattet overskud eller en indenlandsk ekstraskat.
99
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
En koncernenheds regulerede omfattede skatter opgøres ved at foretage
visse reguleringer af summen af omfattede skatter. Summen af de omfattede
skatter dækker over de løbende skatteudgifter, der indgår i koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab. Der kan f.eks. foretages
regulering af den opgjorte sum af omfattede skatter med udskudt skat, beløb,
der relaterer sig til et kvalificeret tabsbetinget skatteaktiv (underskud), og
beløb, der relaterer sig til en usikker skattemæssig position (hensættelser).
Der kan opstå tilfælde, hvor en omfattet skat er medregnet i en
koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst, men skal allokeres til en
anden koncernenhed. Dette dækker f.eks. over omfattede skatter, der
relaterer sig til et fast driftssted, en skattemæssigt transparent enhed eller de
såkaldte CFC-skatter. Forslaget til minimumsbeskatningsloven indeholder
derfor også regler for, hvordan disse omfattede skatter skal allokeres mellem
koncernenheder, for at sikre at de omfattede skatter ikke medregnes i to
koncernenheder eller slet ikke medregnes.
Hvis en koncernenhed i sit regnskab foretager en regulering af sine
omfattede skatter for et tidligere regnskabsår, kan der opstå historiske
unøjagtigheder i opgørelsen af den effektive skat, hvorfor der også foreslås
regler til at håndtere sådanne situationer. F.eks. skal en sådan regulering som
udgangspunkt behandles som en regulering af omfattede skatter i det
regnskabsår, hvor reguleringen foretages, medmindre reguleringen vedrører
et regnskabsår, hvor der sker en nedsættelse af omfattede skatter i
jurisdiktionen. Hvis der sker en nedsættelse af de omfattede skatter, som var
medregnet i koncernenhedens regulerede omfattede skatter for et tidligere
regnskabsår, skal den effektive skattesats og ekstraskatten for dette
regnskabsår omberegnes ved at nedsætte de regulerede omfattede skatter
med det nedsatte beløb. Derudover foreslås der også regler, der håndterer
landenes ændring af f.eks. selskabsskattesatsen og påvirkningen heraf på
indregningen af udskudte skatteaktiver.
Nogle lande beskatter ikke selve indkomsten i et selskab m.v., men lader
først overskuddet beskatte, når der sker en udlodning fra selskabet m.v. På
den baggrund er der foreslået en regel, hvorefter en indberettende
koncernenhed for denne eller på vegne af en anden koncernenhed, der er
omfattet af et anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning,
kan beslutte at medregne det ansatte beløb som en skønnet udbytteskat i
koncernenhedens regulerede omfattede skatter for regnskabsåret. Det vil
sige, at et dansk moderselskab, der er den indberettende koncernenhed, som
100
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ejer et udenlandsk datterselskab, der er omfattet af et anerkendt
beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, kan vælge at opgøre
datterselskabets omfattede skatter efter disse særregler. Hvad der forstås ved
en indberettende koncernenhed, fremgår af afsnit 3.1.3.9.
3.1.3.7. Beregning af den effektive skattesats og ekstraskat
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres regler om
beregning af den effektive skattesats og beregning af en eventuel ekstraskat.
Når den kvalificerede indkomst og de omfattede skatter er opgjort, vil der
skulle foretages en udregning af den effektive skattesats for at vurdere, om
en jurisdiktion er en lavskattejurisdiktion. Den effektive skattesats beregnes
som de opgjorte regulerede omfattede skatter for koncernenhederne i
jurisdiktionen, delt med den opgjorte kvalificerede nettoindkomst for
koncernenhederne i jurisdiktionen. Er en eller flere koncernenheders
kvalificerede indkomst negativ, vil denne negative indkomst inden
beregningen af skattesatsen skulle modregnes i en eventuel positiv
kvalificeret indkomst i en anden koncernenhed i samme jurisdiktion.
Hvis den effektive skattesats for en jurisdiktion, hvor der er hjemmehørende
koncernenheder, er under minimumsskattesatsen for et regnskabsår,
beregner koncernen ekstraskatten for hver af sine koncernenheder, som har
kvalificeret indkomst, der er medtaget i beregningen af kvalificeret
nettoindkomst for den nævnte jurisdiktion. Ekstraskatten beregnes på
jurisdiktionsniveau. Det vil sige, at hvis et moderselskab, der er
hjemmehørende i Danmark, har flere datterselskaber i en
lavskattejurisdiktion, så skal ekstraskatten allokeres til hver af de
koncernenheder i jurisdiktionen, der har en positiv kvalificeret indkomst.
Ekstraskatten på jurisdiktionsniveau for et regnskabsår er et eventuelt
positivt beløb, beregnet som procenten for ekstraskat multipliceret med det
overskydende overskud, som er nærmere defineret i lovforslagets § 39, stk.
1, tillagt en eventuel yderligere ekstraskat eksklusiv en eventuel indenlandsk
ekstraskat. Ved en indenlandsk ekstraskat skal forstås en ekstraskat i den
lavskattejurisdiktionen, som er pålagt efter en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat.
Den yderligere ekstraskat er en regnskabsteknisk ekstraskat, som kan opstå
som følge af omberegninger i den effektive skattesats for tidligere
regnskabsår. Den overskydende fortjeneste for jurisdiktionen for
101
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
regnskabsåret er et eventuelt positivt beløb beregnet som den kvalificerede
nettoindkomst eksklusiv den substansbaserede indkomstudelukkelse.
I de følgende afsnit beskrives en række af de elementer, der indgår ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
3.1.3.7.1. Substansbaseret indkomstudelukkelse
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven indføres en adgang for
de omfattede koncerner til at vælge at anvende en regel om såkaldt
substansbaseret indkomstudelukkelse.
Der er tale om en lempelsesregel, som er rettet mod koncerner, der har lave
profitmarginer, men som har mange materielle aktiver eller ansatte i
jurisdiktionen og dermed må anses for at have en reel aktivitet i
jurisdiktionen.
Reglen indebærer, at en opgjort kvalificeret nettoindkomst til brug for
beregning af ekstraskatten kan nedsættes med et beløb bestående af summen
af 5 pct. af berettigede lønomkostninger og 5 pct. af den bogførte værdi af
berettigede materielle aktiver. De berettigede lønomkostninger er
lønomkostninger, der vedrører ansatte, der udøver funktioner i en
jurisdiktion. Berettigede materielle aktiver er aktiver, der er hjemmehørende
i jurisdiktionen. Til materielle aktiver henregnes som udgangspunkt ikke
fast ejendom, grunde m.v.
Der foreslås indført overgangsregler, hvorefter procentsatsen til brug for
beregning af nedsættelsesbeløbet er højere i perioden fra og med 2023 til og
med 2032. Fra 2033 udgør satsen 5 pct.
Der skal ved opgørelsen af den substansbaserede indkomstudelukkelse
bortses fra aktiver og lønomkostninger, der relaterer sig til indkomst, der er
undtaget eller indgår i en undtagen koncernenhed. Det vil eksempelvis sige,
at materielle aktiver og lønomkostninger, der relaterer sig til indkomst fra
international skibsfart, der er undtaget efter bestemmelsen i § 24, ikke kan
indgå. Hermed sikres, at der ikke vil kunne opnås et fradrag for aktiver og
lønomkostninger vedrørende undtagne aktiviteter ved opgørelsen af den
kvalificerede nettoindkomst for en koncernenheds andre aktiviteter.
3.1.3.7.2. De minimis-regel
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningsloven indføres en de minimis-
regel, hvorefter de omfattede koncerner kan vælge, at ekstraskatten skal
sættes til nul, hvis de gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de
102
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
koncern-enheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, er mindre end 10
mio. euro for det pågældende regnskabsår, og den gennemsnitlige
kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab for alle
koncernenheder i samme jurisdiktion er mindre end 1 mio. euro for det
pågældende regnskabsår.
Den foreslåede regel indebærer, at der indføres et minimumsniveau i forhold
til indtjening opnået af en jurisdiktions koncernenheder, således at der først
er krav om beregning af en ekstraskat, når dette niveau overskrides.
Administrativt medfører det, at de mere omfattende beregninger kun skal
laves for koncernenheder i jurisdiktioner, hvor der er en betydelig
omsætning og indkomst.
3.1.3.7.3. ”Safe-harbour”
Det fremgår af EU-direktivets artikel 32, at medlemslandene skal kunne
indføre såkaldte ”safe-harbour” regler, når der er opnået enighed herom i
OECD.
Det er på globalt niveau i form af et tillæg til OECD’s modelregler og
kommentarer aftalt, at der bør indføres midlertidige ”safe-harbour” regler.
Det følger af tillægget, at reglerne bør udformes således, at de kommer til at
gælde for regnskabsår, der er påbegyndt senest den 31. december 2026 og
som slutter senest den 30. juni 2028.
Hensigten med de midlertidige ”safe-harbour”-regler er at give de omfattede
koncerner lempelser fra reglerne i en overgangsperiode, således at
koncernerne gives en passende indfasningsperiode, herunder nødvendig tid
til at få indrettet IT og rapporteringssystemer til brug for de administrative
forpligtelser, som reglerne medfører.
De midlertidige ”safe-harbour” regler er baseret på mere lettilgængelige og
verificerbare data i koncernerne, end det der er påkrævet efter de foreslåede
regler om opgørelse af kvalificeret indkomst m.v. Opgørelsen efter ”safe-
harbour”-reglerne er således baseret på de regler, som allerede findes i
mange lande, herunder Danmark, om land for land rapportering (”Country-
by-Country-Reporting”).
Endvidere er det hensigten at indføre en permanent ”safe-harbour”-regel,
hvorefter ekstraskatten kan fastsættes til nul, hvis den testede jurisdiktion
lever op til en række test, der er baseret på simplificerede beregninger af
indkomst, indtægt og skatter. ”Safe-harbour” reglen er således en
103
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beregningstest, der handler om, hvorvidt en koncern skal lave de mere
omfattende beregninger, som ellers er udgangspunktet, eller om koncernen
kan nøjes med at lave mere simplificerede beregninger. Beregningstesten
består i en ”rutine profit” test, en de-minimis test og den effektive
skattesatstest.
Drøftelserne i OECD på dette punkt er endnu ikke afsluttede, og
udmøntningen af denne del af direktivet afventer derfor den endelige
udformning af reglerne.
3.1.3.8. Særregler
investeringsenheder
ved
omstruktureringer
m.v.
og
for
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningsloven indføres regler for
opgørelsen af omsætningsgrænsen på 750 mio. euro ved fusion og spaltning.
Grænsen på 750 mio. euro har den betydning, at de foreslåede regler om en
ekstraskat for visse koncernselskaber alene finder anvendelse for
koncernenheder, der indgår i en koncern, som i mindst to af fire regnskabsår
forud for kontrolregnskabsåret har en omsætning på mindst 750 mio. euro.
I forhold til fusion foreslås det bl.a., at ved fusion af to eller flere koncerner
anses omsætningsgrænsen for at være opfyldt for den nye samlede koncern
i ethvert regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af de indtægter, der
indgår i hver af de fusionerende koncerners konsoliderede regnskaber for
det pågældende regnskabsår, udgør 750 mio. euro eller derover.
Det foreslås endvidere, at der i minimumsbeskatningsloven indføres regler
for beregning af den kvalificerede indkomst, hvor der sker tilførsel af aktiver
og passiver. Udgangspunktet er, at den afhændende koncernenhed skal
medregne gevinster og tab som følge af afhændelsen, mens den overtagende
koncernenhed skal medtage de overtagne aktiver og passiver til den bogførte
værdi.
Derudover foreslås bl.a. også regler for håndtering af joint ventures og regler
for behandlingen af enheder og koncernenheder i to eller flere koncerner,
der indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern med flere
moderselskaber.
Endelig foreslås der i minimumsbeskatningsloven indført regler for
beregningen af den effektive skattesats og opgørelsen af omfattede skatter
m.v. for investeringsenheder, der ikke anses for skattemæssigt transparente.
Reglerne har sin baggrund i, at disse enheder ofte vil være undergivet en
104
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
særlig skattemæssig behandling i den jurisdiktion, hvor investeringsenheden
er hjemmehørende.
De særlige regler har sammenhæng med, at når en investeringsenhed ikke
er en undtagen enhed, vil dens indkomst indgå i det konsoliderede regnskab
for koncernen, og indkomsten vil dermed indgå i de opgørelser, der skal
foretages efter de foreslåede regler.
Forslaget til minimumsbeskatningsloven indeholder en definition af
begrebet investeringsenhed. Begrebet omfatter primært investeringsfonde.
Det vil sige enheder, som hovedsageligt driver virksomhed med henblik på
besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for de deltagende
investorer.
Efter forslaget skal minimumsbeskatningsloven ikke finde anvendelse på
investeringsfonde, der er det ultimative moderselskab. Også for andre
investeringsenheder gælder, at de som udgangspunkt vil være undtagne
enheder og dermed ikke omfattet af minimumsbeskatningsloven, forudsat
de opfylder en række nærmere angivne krav. For denne kategori af
investeringsenheder har den indberettende koncernenhed dog mulighed for
at vælge, at enhederne alligevel skal være omfattet af reglerne i
minimumsbeskatningsloven.
3.1.3.9. Oplysningspligter, administration og straf m.v.
Det foreslås, at der med minimumsbeskatningsloven fastsættes regler om, at
der i et standardskema vil skulle indgives oplysninger om ekstraskat til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at det i udgangspunktet vil være den enkelte koncernenhed, der
vil skulle være den indberettende koncernenhed. Med indberettende
koncernenhed forstås en enhed, der indgiver et skema med oplysninger om
ekstraskat, jf. definitionen i lovforslagets § 3, nr. 8.
Dette udgangspunkt vil for det første kunne blive fraveget, hvis koncernen
beslutter at lade en lokal udpeget enhed varetage indgivelsen af skemaet
med oplysninger om ekstraskat på vegne af andre koncernenheder. For det
andet vil koncernen under nærmere betingelser kunne beslutte at indgive
skemaet med oplysninger om ekstraskat i en anden jurisdiktion til den
derværende kompetente myndighed, hvorefter denne udenlandske
myndighed ifølge en aftale eller ordning med Skatteforvaltningen vil skulle
videregive skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.
105
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indeholde sådanne
oplysninger om den multinationale koncern eller store nationale koncern,
der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen vil kunne vurdere og
kontrollere, om der vil være grundlag for at opkræve ekstraskat i medfør af
reglerne i denne lov.
Det foreslås, at der fastsættes sanktioner, der følger systematikken i den
øvrige skattelovgivning. Der vil således for overtrædelser af denne lov
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
De forudsatte sanktionsniveauer for overtrædelser af loven vil afspejle
aftalen
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke
indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet,
som blev indgået den 13. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye
Borgerlige. Aftalen indebærer bl.a. et skærpet bødeniveau ved svindel med
skatter og afgifter.
Det er på globalt niveau aftalt, at der i en overgangsperiode ikke bør gives
bøder for manglende overholdelse af indberetningsforpligtelserne. Det
foreslås på den baggrund, at de foreslåede straffebestemmelser har virkning
for regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2026, og regnskabsår
der begynder den 31. december 2026 eller tidligere, og som slutter efter den
30. juni 2028. Med denne overgangsregel sikres det, at de omfattede
koncerner ikke risikerer at kunne blive pålagt en for hård straf i
indfasningsperioden.
3.1.3.10. Overgangsbestemmelser
Det foreslås, at ekstraskatten i en jurisdiktion i visse tilfælde i
overgangsperioden (de regnskabsår, der begynder den 31. december 2026
eller før, og som slutter senest den 30. juni 2028) skal kunne sættes til nul.
Ekstraskatten kan sættes til nul, hvis den multinationale koncern har en
samlet omsætning på mindre end 10 mio. euro og et resultat før skat på
mindre end 1 mio. euro i jurisdiktionen baseret på dens kvalificerede land
for land-rapport for regnskabsåret.
Endvidere kan ekstraskatten sættes til nul, hvis den multinationale koncern
i jurisdiktionen for regnskabsåret har en simplificeret effektiv skattesats, der
106
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
er lig med eller større end de satser, man er blevet enige om i OECD, jf.
lovforslagets § 71.
Endelig kan ekstraskatten sættes til nul, hvis den multinationale koncern i
henhold til land for land-rapporten har et resultat før skat i jurisdiktionen,
der er lig med eller mindre end det substansbaserede
indkomstudelukkelsesbeløb for koncernenheder, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen.
3.1.3.11. Ændringer i anden lovgivning
Der indgår i lovforslaget en ændring af opkrævningsloven, som har til
formål at sikre, at en eventuelt beregnet ekstraskat skal opkræves via
skattekontoen. Skattekontoen er en konto hos skattemyndighederne, der
giver et samlet overblik over koncernens indberetninger, opkrævninger samt
ind- og udbetalinger af skatter m.v.
Det foreslås også, at der foretages ændringer i selskabsskattelovens CFC-
regler om nedslag i en eventuel CFC-beskatning. I tilfælde, hvor et dansk
moderselskab CFC-beskattes af indkomsten i et datterselskab, der efter
forslaget til minimumsbeskatningsloven er en lavt beskattet koncernenhed,
foreslås det, at den danske CFC-beskatning skal nedsættes med en eventuel
ekstraskat, som er betalt i medfør af en kvalificeret regel om en indenlandsk
ekstraskat i datterselskabsjurisdiktionen. Forslaget skal sikre, at der ikke
sker dobbeltbeskatning af datterselskabets indkomst.
Det foreslås endeligt, at der foretages en mindre ændring i
skatteforvaltningslovens regler om bindende svar. Efter den foreslåede
ændring vil et bindende svar om fortolkningen af minimumsskatteloven
ikke være bindende for skattemyndighederne, hvis skattemyndigheder i et
andet land måtte lægge en anden fortolkning af problemstillingen til grund.
En lignende bestemmelse er gældende i forhold til fortolkningen af
dobbeltbeskatningsoverenskomster og bindende svar herom.
Det bemærkes, at der pågår drøftelser i OECD-regi om løsning af
dobbeltbeskatningskonflikter og muligheden for indgåelse af bindende
aftaler mellem flere skattemyndigheder om en fremtidig fortolkning af
reglerne. Der kan således blive behov for ændringer, når der er opnået
enighed på området eller der foreligger en anden løsning.
107
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre et merprovenu for staten i form af den
ekstra beskatning, som Danmark kan pålægge danske virksomheder med
aktiviteter i udenlandske lavskattejurisdiktioner. Det foreslås, at
ekstraskatten tilfalder staten
Merprovenuet består ydermere i den adfærdsændring, som lovforslaget
skønnes at medføre. Merprovenuet ved adfærdsændringerne indebærer, at
selskabskattebasen i Danmark bliver større. Det afledte merprovenu herfra
vil tilfalde både staten og kommunerne.
Det umiddelbare merprovenu fra ekstraskatten opnås gennem den ekstra
beskatning, som Danmark kan foretage, som følge af at visse selskaber i
koncernen betaler mindre end 15 pct. i effektiv skat. Det må dog forventes,
at lavskattejurisdiktioner selv hæver den effektive skattesats helt op til 15
pct., hvorfor det umiddelbare merprovenu vil være beskedent. Det beskedne
merprovenu vil bestå i, at udlandet ikke hæver den effektive skattesats helt
op til 15 pct., idet det kan være vanskeligt f.eks. grundet særlige
skattemæssige fradrag. Størrelsesordenen af det umiddelbare merprovenu er
behæftet med usikkerhed, da det er svært at forudsige, hvordan andre lande
agerer.
Indførelsen af minimumsbeskatningsloven forventes at have en række
adfærdseffekter, som har (positive) konsekvenser for det danske provenu.
Når der ses på adfærdsvirkninger, antages minimumsbeskatningen at have
fundet sted. Uagtet om Danmark eller den relevante lavskattejurisdiktion
opkræver ekstraskat, vil det alt andet lige indsnævre skattedifferentialet
mellem Danmark og udlandet. Det vil mindske incitamentet til
overskudsflytning og samtidig gøre det mere attraktivt at investere i
Danmark.
Virksomhederne kan lave overskudsflytning gennem transfer pricing og
såkaldt tynd kapitalisering. Det antages, at de to metoder anvendes i lige stor
grad, men at transfer pricing har en længere indfasningsperiode ved en
indsnævring i skattedifferentialet. Det skønnes med betydelig usikkerhed at
indførelsen af minimumsbeskatningsloven medfører et merprovenu på ca.
1.880 mio. kr. efter adfærd. Det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 0,3
mia. kr. varigt. Merprovenuet af øgede investeringer i Danmark skønnes til
ca. 0,3 mia. kr. varigt, og merprovenuet fra overskudsflytning skønnes til
ca. 1,3 mia. kr. varigt med en indfasningsperiode på 10 år.
108
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0109.png
Tabel 1. Indfasning af provenuvirkning fra søjle 2
Mio. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Adfærd
Virkning efter adfærd
2024
300
325
625
2025
300
910
1210
2026
300
1380
1680
2027
300
1380
1680
2028
300
1380
1780
2029
300
1380
1780
Finansår
Varigt
2023
300
-
1580
-
1880
-
Kommunerne får en andel af selskabsskatten på 14,24 pct. med afregning
tre år efter indkomståret. Idet adfærdseffekten øger selskabsskattebasen,
skønnes indførelsen af minimumsbeskatningen at medføre et umiddelbart
merprovenu for kommunerne på ca. 45 mio. kr. for 2024 med afregning i
2027. Merprovenuet forventes at stige til et varigt merprovenu på ca. 225
mio. kr. med en indfasningsperiode på 10 år.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen vedrørende registrering på 0,8 mio. kr. i 2024, 21,1
mio. kr. i 2025, 20,7 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 og
7,5 mio. kr. varigt fra og med 2029. Hertil vurderes der at være
omkostninger til it-understøttelse på 1,9 mio. kr. i 2024, 3,0 mio. kr. i 2025,
6,0 mio. kr. i 2026, 5,8 mio. kr. i 2027, 5,6 mio. kr. i 2028, 5,4 mio. kr. i
2029, 5,1 mio. kr. i 2030, 4,9 mio. kr. i 2031, 4,7 mio. kr. i 2032, 4,5 mio.
kr. i 2033 og 3,8 mio. kr. varigt. Omkostningsskønnet til it-understøttelse er
inklusive renter, afskrivninger og et usikkerhedstillæg på 100 pct.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-
udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på
Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor
prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i
Skatteforvaltningen. De enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for
Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet. Disse rammer
forventes fastsat i forbindelse med en forventet kommende flerårsaftale for
skattevæsenet.
Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
OBR vurderer, at lovforslaget samlet vil medføre administrative
omkostninger for erhvervslivet på over 4 mio. kr. OBR har gennemført en
måling af de administrative konsekvenser (AMVAB). Målingen er baseret
på Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en
109
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen. Den nærmere konsolidering af vurderingen foretages
ved endelig implementering i dansk ret. Målingen viser, at forslaget
medfører 462 mio. kr. i løbende administrative byrder årligt og ca. 185 mio.
kr. i administrative omstillingsomkostninger.
Vurderingen af de administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv er
udarbejdet af Erhvervsstyrelsen på baggrund af informationer fra
Skatteministeriet og data tilvejebragt af et udsnit af de omfattede danske
koncerner. Vurderingen er udarbejdet inden for rammerne af AMVAB-
metoden (aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative
byrde). Reglerne om en global minimumsbeskatning udgør imidlertid et
meget komplekst regelsæt, hvorfor de adspurgte koncerner selv – i
forbindelse med dataindsamlingen – har oplyst, at deres vurdering af
omfanget af de administrative byrder er behæftet med nogen usikkerhed.
Nedenstående vurdering skal ses i lyset af dette.
Det vurderes, at ca. 75 ultimative danske moderselskaber vil være forpligtet
til at indsende oplysninger og udarbejde en udvidet selvangivelse benævnt
”GloBE information return” (GIR) på vegne af koncernen. For disse
koncerner medfører direktivet administrative byrder i form af brug af interne
skattemedarbejdere, ekstern anskaffelse af revisortimer samt IT-omstilling
som følge af rapporteringen til og udarbejdelsen af GIR.
På baggrund af informationer fra virksomhederne fastsættes de
administrative byrder pr. moderselskab til brug af intern skattemedarbejder
til ca. 270.000 kr., mens udgifter til eksterne revisorer fastsættes til ca.
210.000 kr. Tilsammen udgør det 480.000 kr. årligt i løbende administrative
byrder for efterlevelsen af reglerne for moderselskabet selv. På
samfundsniveau – for alle 75 virksomheder – fastsættes dette derfor til ca.
36 mio. kr.
Det forventes, at moderselskabet ligeledes vil skulle udarbejde GIR på
vegne af moderselskabets datterselskaber. Skatteforvaltningen vurderer, at
der er tale om ca. 7.000 datterselskaber - danske såvel som udenlandske -
med dansk ultimativt moderselskab.
På baggrund af informationer fra virksomhederne vurderes de interne byrder
for udarbejdelse og indberetning af GIR af danske moderselskaber på vegne
af ét datterselskab at være ca. 22.000 kr. Udgifter til de eksterne revisorer
fastsættes til ca. 39.000 kr. Sammenlagt udgør dette ca. 61.000 kr. årligt i
110
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
løbende administrative byrder for udarbejdelse og indberetning af GIR for
ét datterselskab. På samfundsplan – for alle 7.000 datterselskaber –
fastsættes dette til 426 mio. kr. pr. år.
Ydermere har de danske moderselskaber oplyst, at der vil være behov for
nye IT-systemtilpasninger, der kan understøtte korrekt dataudtræk og
databehandling. De administrative omstillingsomkostninger til IT-
systemtilpasning er fastsat til ca. 1.700.000 kr. pr. moderselskab på
baggrund af tilbagemelding fra erhvervet. På samfundsniveau – for alle 75
moderselskaber – fastsættes dette til 127,5 mio. kr. Hertil har de danske
moderselskaber oplyst, at de vil have meromkostninger til ekstern
rådgivning det første år. De administrative omstillingsomkostninger til
ekstern rådgivning er fastsat til ca. 750.000 kr. pr. moderselskab på
baggrund af information tilvejebragt af erhvervet. På samfundsniveau – for
alle 75 moderselskaber – fastsættes dette til 56 mio. kr.
Hertil forventes det, at ca. 7.400 danske datterselskaber vil skulle bruge ca.
10 minutter på at notificere skattemyndighederne om, at et ultimativt
moderselskab udarbejder og indberetter GIR på deres vegne. De årlige
administrative omkostninger på samfundsniveau er fastsat til ca. 680.000 kr.
Antallet af danske datterselskaber, som er en del af en koncern med et
udenlandsk ultimativt moderselskab, er imidlertid behæftet med betydelig
usikkerhed.
OBR bemærker derudover, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af
bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for
erhvervslivet, jf. lovforslagets § 53, stk. 4. De administrative konsekvenser
består i, at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte regler for indholdet af
skemaet med oplysninger om ekstraskat. I den forbindelse bemærker OBR,
at vurderingen og kvantificeringen af ovenstående administrative
konsekvenser skal konsolideres, når bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes
på bekendtgørelsesniveau, herunder hvis skemaet ”GloBE Information
Return” mod forventning ikke bliver anvendt.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser
111
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0112.png
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Det fremgår af direktivet, at medlemslandene skal sætte de nødvendige love
og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest
den 31. december 2023. Reglerne skal finde anvendelse for regnskabsår, der
begynder den 31. december 2023 eller senere.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023 til den 18. august
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv,
Dansk Offshore, Danske Advokater, Danske Rederier, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering
(OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring &
Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, KL, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS,
SEGES, Skatteankeforvaltningen og SRF Skattefaglig Forening.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Det skønnes med betydelig Ingen
stat, kommuner og regioner
usikkerhed at indførelsen af
minimumsbeskatningsloven
udgør et provenu på ca. 1.880
mio. kr. efter adfærd. Det
umiddelbare provenu skønnes
til ca. 0,3 mia. kr. varigt.
Provenuvirkningen af øgede
112
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0113.png
investeringer i Danmark
skønnes til ca. 0,3 mia. kr.
varigt og provenuet fra
overskudsflytning skønnes til
ca. 1,3 mia. kr. varigt med en
indfasningsperiode på 10 år.
Det skønnes, at ca. 45 mio. kr.
af merprovenuet i 2024 vil
tilfalde
kommunerne.
Kommunernes
andel
af
merprovenuet skønnes at sige
gradvist over en 10 års
periode til ca. 225 mio. kr.
årligt.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget
vurderes
isoleret set at medføre
administrative
omkostninger
for
Skatteforvaltningen på 0,8
mio. kr. i 2024, 21,1 mio.
kr. i 2025, 20,7 mio. kr. i
2026, 11,9 mio. kr. årligt i
2027 og 2028 og 7,5 mio.
kr. varigt fra og med 2029
vedrørende registrering.
Hertil vurderes der at være
omkostninger
til
it-
understøttelse på 1,9 mio.
kr. i 2024, 3,0 mio. kr. i
2025, 6,0 mio. kr. i 2026,
5,8 mio. kr. i 2027, 5,6
mio. kr. i 2028, 5,4 mio. kr.
i 2029, 5,1 mio. kr. i 2030,
4,9 mio. kr. i 2031, 4,7
mio. kr. i 2032, 4,5 mio. kr.
i 2033 og 3,8 mio. kr.
varigt.
Omkostningsskønnet til it-
113
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0114.png
understøttelse er inklusive
renter, afskrivninger og et
usikkerhedstillæg på 100
pct
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Lovforslaget om en global
minimumsbeskatning vil
medføre
en
øget
beskatning
som
en
konsekvens af, at det bliver
mindre attraktivt at flytte
overskud
til
lavskattelande.
Lovforslaget vil medføre
administrative byrder for
ca.
75
danske
moderselskaber.
De
løbende
administrative
byrder
består
i
udarbejdelse
og
indberetning af en udvidet
selvangivelse,
”GloBE
Information Return” og er
blevet skønnet til samlet
ca. 462 mio. kr. pr. år. Det
svarer til ca. 480.000 kr.
årligt pr. moderselskab og
ca. 61.000 kr. årligt pr.
datterselskab.
De
administrative
omstillingsomkostninger
består
bl.a.
af
it-
systemtilpasninger
og
udgør en engangsudgift på
ca. 185 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
114
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0115.png
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store
nationale koncerner i Unionen.
Er i strid med de principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
115
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omhandler afgrænsningen af de danske
selskaber og foreninger m.v., som vil skulle omfattes af lovens regelsæt om
minimumsbeskatning af visse koncerner.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven finder anvendelse på koncernenheder, der er
hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en multinational koncern eller
en stor national koncern, hvor koncernen i mindst to af de fire regnskabsår,
der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede
regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på
mindst 750 mio. euro, inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2.
Begrebet enhed er defineret i lovforslagets § 3, nr. 1, og omfatter dels enhver
retlig ordning, der skal udarbejde et separat regnskab, dels juridiske
personer. Ved koncernenheder skal der efter lovforslagets § 3, nr. 2, forstås
enhver enhed, der indgår i en multinational koncern eller en stor national
koncern, og faste driftssteder, som tilhører en enhed, der indgår i en
multinational koncern. Definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 3
indeholder også en definition af begreberne koncern, multinational koncern
og stor national koncern, jf. lovforslagets § 3, nr. 3-5.
De koncernenheder, der foreslås omfattet, er defineret som koncernenheder,
der er hjemmehørende i Danmark. Lovforslagets § 4 indeholder de nærmere
regler for, hvor en enhed skal anses for hjemmehørende. Udgangspunktet
er, at en enhed skal anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor
enheden betragtes som skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af
ledelsens sæde, etableringssted eller lignende. I tilknytning hertil er der i
lovforslagets § 3, nr. 46, indsat en definition af begrebet dansk
koncernenhed, hvorefter en dansk koncernenhed er defineret som en
koncernenhed, der anses for hjemmehørende i Danmark efter de regler, der
er indeholdt i lovforslagets § 4, stk. 1-6.
Hvad der skal forstås ved et konsolideret regnskab, fremgår af
definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 6, og dækker som
udgangspunkt det regnskab, som udarbejdes af det ultimative moderselskab
i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard. I
lovforslagets § 3, nr. 25, defineres, hvad der forstås som en almindeligt
116
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
anerkendt regnskabsstandard, hvilket f.eks. er regnskaber udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabsloven. Begrebet ultimativt
moderselskab er defineret i lovforslagets § 3, nr. 14.
Afgrænsningen, hvorefter lovens regler alene finder anvendelse på enheder,
der indgår i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, er
udtryk for en afvejning mellem på den ene side et hensyn til, at reglerne om
en global minimumsskattesats får den tilsigtede virkning, og på den anden
side et hensyn til, at de administrative omkostninger, som er knyttet til
reglerne om en global minimumsskattesats, så vidt muligt holdes på et
forholdsvis lavt niveau. Grænsen på de 750 mio. euro er identisk med den
grænse, der gælder i forhold til, hvornår der er krav om koncerners
indgivelse af en land for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens
økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden. De danske regler
om land for land-rapport fremgår af skattekontrollovens §§ 47-51.
Det er efter forslaget en betingelse for, at lovens regler finder anvendelse, at
koncernen i mindst to ud af de sidste fire år, der går umiddelbart forud for
kontrolregnskabsåret, har haft en omsætning på mindst 750 mio. euro. Med
denne tærskel nedsættes risikoen for, at der opstår for store udsving i forhold
til, hvornår en koncern er inde og ude af reglerne om en ekstraskat.
Omsætning for det løbende år (kontrolregnskabsåret) indgår ikke i
beregningen af de fire år. Herved sikres, at en koncern ved begyndelsen af
kontrolregnskabsåret er bekendt med, hvorvidt koncernen for det
pågældende år (kontrolregnskabsåret) er omfattet af reglerne om en
ekstraskat eller ej.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis et regnskabsår som nævnt i stk. 1 er enten
længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den i stk. 1 nævnte
omsætningsgrænse på 750 mio. euro forholdsmæssigt for det pågældende
regnskabsår.
Det følger af lovforslagets § 3, nr. 7, at der ved regnskabsår skal forstås den
regnskabsperiode, som det ultimative moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern udarbejder konsoliderede
regnskaber for. Hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder
konsoliderede regnskaber, er regnskabsåret kalenderåret.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, hvis et eller flere af de
umiddelbart fire foregående regnskabsår anvender en anden periode end 12
117
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
måneder. Hvor det er tilfældet, skal der for det pågældende år ske en
omberegning af omsætningsgrænsen på et forholdsmæssigt grundlag.
Indgår der i perioden på de fire år f.eks. et regnskabsår for koncernen på 9
måneder, vil omberegningen enten kunne ske ved at nedjustere
omsætningsgrænsen på de 750 mio. euro til et beløb svarende til 3/4 (9/12)
af 750 mio. euro eller ved at forhøje den faktiske omsætning med et beløb
svarende til 1/3 (de manglende 3 måneder op til et fuldt regnskabsår på 12
måneder) af den faktiske omsætning.
Forslaget til § 1 implementerer direktivets artikel 2, stk. 1 og 2, som er
baseret på OECD’s modelregler artikel 1.1.1 og 1.1.2.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse omhandler afgrænsning af danske selskaber og
foreninger m.v., som ikke omfattes af lovens regelsæt om
minimumsbeskatning af visse koncerner. Bestemmelsen indeholder således
en opregning af enheder, der er undtagne enheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at uanset § 1 finder loven ikke anvendelse på følgende
enheder (undtagne enheder):
1) En offentlig enhed.
2) En international organisation.
3) En nonprofitorganisation.
4) Et pensionsinstitut.
5) En investeringsfond, der er et ultimativt moderselskab.
6) Et ejendomsinvesteringsselskab, der er et ultimativt moderselskab.
7) En enhed, hvor mindst 95 pct. af enhedens værdi er ejet af en eller flere
enheder af de enheder, som er nævnt i nr. 1-6, enten direkte eller
gennem en eller flere undtagne enheder, dog ikke enheder der er
pensionsserviceenheder, og som:
a) Udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med
henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel
for den eller de enheder, som indgår i ejerkredsen, eller
b) udelukkende udfører aktiviteter i tilknytning til de aktiviteter, der
udføres af den eller de enheder, som indgår i ejerkredsen.
8) En enhed, hvor mindst 85 pct. af enhedens værdi er ejet af en eller flere
af de enheder, som er nævnt i nr. 1-6, enten direkte eller gennem en
eller flere undtagne enheder, dog ikke enheder, der er
pensionsserviceenheder, forudsat at praktisk taget hele enhedens
118
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som
er udeladt ved beregningen af kvalificeret indkomst eller tab efter § 25,
stk. 1, nr. 2 og 3.
De i
nr. 1-6
nævnte enheder er defineret i lovforslagets § 3, nærmere bestemt
i § 3, nr. 9 (offentlig enhed), § 3, nr. 10 (international organisation), § 3, nr.
11 (nonprofitorganisation), § 3, nr. 31 (investeringsfond), § 3, nr. 32
(ejendomsinvesteringsselskab), og § 3, nr. 33 (pensionsinstitut),
Det er kun de investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber, som er
et ultimativt moderselskab, der betragtes som undtagne enheder. Et
ultimativt moderselskab er defineret som en enhed, der direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og
som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende
indflydelse over den, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.
Når disse investeringsfonde og investeringsselskaber er undtaget fra lovens
regler om minimumsbeskatning, er det for at beskytte de pågældende
enheders status som skattemæssigt neutrale.
De undtagne enheder, der er omfattet af
nr. 7 og 8,
er enheder, som er ejet
af en eller flere undtagne enheder.
Baggrunden for reglerne i nr. 7 og 8 er en anerkendelse af, at det af
regulatoriske eller forretningsmæssige grunde kan være nødvendigt at
udskille aktiver eller aktiviteter i særskilte enheder.
Med reglerne i nr. 7 og 8 tillades det, at enheder, der på denne måde kommer
til at stå som ejer af aktiverne og for investeringsaktiviteterne m.v., kan
anerkendes som undtagne enheder.
Reglerne i nr. 7 og 8 finder ikke anvendelse på enheder, hvor der i
ejerkredsen
indgår
en
undtagen
pensionsserviceenhed.
Pensionsserviceenheder er enheder, der udelukkende eller næsten
udelukkende er etableret og driver virksomhed med henblik på at investere
midler til fordel for pensionsinstitutter, eller som udfører aktiviteter, der er
accessoriske i forhold til pensionsinstitutters aktiviteter, jf. lovforslagets §
3, nr. 34.
119
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Begrundelsen for, at enheder med en pensionsserviceenhed i ejerkredsen
ikke kan anerkendes som en undtagen enhed, er, at en anerkendelse heraf
vil kunne udvande hensigten med de pågældende regler, i og med at der vil
være et sammenfald mellem de aktiviteter, der ligger i den pågældende
enhed, og de aktiviteter, der ligger i pensionsserviceenheden (ejeren).
For at en enhed kan være en undtagen enhed efter nr. 7, skal den opfylde to
betingelser, dels en betingelse i forhold til ejerskab, dels en betingelse i
forhold til aktivitet.
I forhold til ejerskab er det en betingelse, at mindst 95 pct. af enhedens værdi
er ejet af en eller flere af de undtagne enheder som nævnt i nr. 1-6, idet
betingelsen også vil være opfyldt, hvor mindst 95 pct. af enhedens værdi er
ejet gennem en kæde af undtagne enheder. Hvor f.eks. den undtagne enhed
A ejer 100 pct. af den undtagne enhed B, som igen ejer 95 pct. af C, vil C
opfylde ejerskabsbetingelsen for at være en undtagen enhed efter nr. 7. Hvis
A derimod kun ejer 95 pct. af B, som igen ejer 95 pct. af C, vil A´s indirekte
ejerskab af C kun udgøre ca. 90 pct. I denne situation vil C derfor ikke
opfylde ejerskabsbetingelsen for at være en undtagen enhed efter nr. 7.
I forhold til aktiviteten er betingelsen todelt. For det første vil betingelsen
være opfyldt, hvis enheden enten udelukkende eller næsten udelukkende
driver virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af
midler til fordel for en eller flere undtagne enheder som nævnt i nr. 1-6.
Enheden må således ikke aktivt udføre andre former for aktiviteter. For det
andet vil betingelsen være opfyldt, hvis enheden udelukkende udfører
aktiviteter, der har en supplerende karakter i forhold til de aktiviteter, der
udføres af en undtagen enhed som nævnt i nr. 1-6. Aktivitetsbetingelsen vil
også være opfyldt, hvor enhedens samlede aktivitet opfylder reglerne i
lovforslagets § 2, stk. 1, litra a og b, dvs. hvor enheden f.eks. udfører
aktiviteter af supplerende karakter, og hvor resten af enhedens aktiviteter
udelukkende eller næsten udelukkende består i besiddelse af aktiver eller
investering af midler.
For at en enhed kan være en undtagen enhed efter nr. 8, skal mindst 85 pct.
af enhedens værdi være ejet af en eller flere af de undtagne enheder som
nævnt i nr. 1-6, idet betingelsen også vil være opfyldt, hvor mindst 85 pct.
af enhedens værdi er ejet gennem en kæde af undtagne enheder. Endvidere
er det en betingelse, at praktisk taget hele enhedens indkomst kan henføres
til modtagne udbytter eller realiserede gevinster og tab, som har en sådan
120
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
karakter, at der ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab skal
foretages en regulering herfor efter reglerne i lovforslagets § 25, jf. § 25,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at uanset stk. 1 kan den indberettende koncernenhed i
overensstemmelse med § 54, stk. 1, beslutte ikke at behandle en enhed som
omhandlet i stk. 1, nr. 7 og 8, som en undtaget enhed.
Ved den indberettende koncernenhed forstås den enhed, der skal indgive det
skema med oplysninger om ekstraskat, som skal indgives efter reglerne i
lovforslagets § 53, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Hvor den indberettende koncernenhed i overensstemmelsen med reglerne i
lovforslagets § 54, stk. 1, har truffet en beslutning om, at enheder, som
omhandlet i stk. 1, nr. 7 og/eller nr. 8, ikke skal behandles som undtagne
enheder, gælder denne beslutning for beslutningsåret og de næste 4 år, dvs.
for en periode på i alt 5 år. Beslutningen forlænges automatisk, medmindre
den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen inden udløbet
af femårsperioden.
Forslaget til § 2 implementerer direktivets artikel 2, stk. 3, som er baseret
på OECD’s modelregler artikel 1.5 og 1.1.3.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse omhandler definitionen af en lang række af de
begreber, som anvendes i lovforslaget. Hermed sikres en ensartet
begrebsanvendelse til gavn for de berørte koncerner.
Det foreslås i
nr. 1,
at enhed defineres som enhver retlig ordning, der
udarbejder separate regnskaber, eller enhver juridisk person.
Bestemmelsen definerer begrebet enhed bredt. Herved sikres det, at det ikke
vil være afgørende for, om en given enhed er omfattet, hvordan enheden
betegnes, ligesom heller ikke enhedens retlige form vil kunne tillægges
afgørende vægt.
Som eksempel på enheder, der vil være omfattet af definitionen, kan nævnes
aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, interessentskaber og
trusts.
121
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
nr. 2,
at koncernenhed defineres som enhver enhed, der indgår
i en multinational koncern eller en stor national koncern, og alle faste
driftssteder, der tilhører en hovedenhed, som indgår i en multinational
koncern.
Bestemmelsen indeholder en definition af de enheder, som kan blive
omfattet af reglerne om indkomstmedregning og underbeskattet overskud
og reglen om en indenlandsk ekstraskat.
Definitionen skal ses i forlængelse af definitionen af begrebet enhed, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1, og angiver, at en enhed vil være at anse for en
koncernenhed, når den indgår i en multinational koncern, som defineret i
lovforslagets § 3, nr. 4, eller en stor national koncern som defineret i
lovforslagets § 3, nr. 5.
For så vidt angår et fast driftssted, jf. definitionen i lovforslagets § 3, nr. 13,
følger det af den foreslåede definition af begrebet koncernenhed, at et fast
driftssted vil være omfattet heraf, hvis hovedenheden indgår i en
multinational koncern. Begrebet hovedenhed svarer til den del af en
virksomhed, som typisk betegnes som hovedkontor, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 40.
Det foreslås i
nr. 3, litra a,
at en koncern defineres som en gruppe af
enheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol som
defineret i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard for det ultimative
moderselskabs udarbejdelse af konsoliderede regnskaber, herunder enhver
enhed, der alene på grund af sin lille størrelse, væsentlighed eller med den
begrundelse, at den besiddes med henblik på salg, er udeladt af det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber.
Bestemmelsen indeholder en definition af begrebet koncern baseret på
standarden for udarbejdelse af konsoliderede regnskaber.
En koncern udgøres af enheder, der indgår i det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab. Heri ligger, at enhedens aktiver, passiver, indkomst
og udgifter m.v., dvs. enhedens finansielle resultat, skal være konsolideret
post for post i det konsoliderede regnskab, som det ultimative moderselskab
udarbejder for koncernen.
En gruppe af enheder vil kunne anses for at udgøre en koncern, selv om der
ikke foreligger et konsolideret regnskab. Dette vil være tilfældet, hvis de
pågældende enheder vil blive undergivet en konsolidering, hvor der
122
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
foreligger en pligt for en enhed til at udarbejde et konsolideret regnskab
omfattende enheder, som den pågældende enhed har bestemmende
indflydelse over. Dette i og med at definitionen af konsoliderede regnskaber
også omfatter regnskaber, som ville være blevet udarbejdet, hvis det
ultimative moderselskab skulle udarbejde sådanne regnskaber efter en given
regnskabsstandard, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, litra d.
Det foreslås i
nr. 3, litra b,
at definitionen af en koncern tillige omfatter en
enhed, der har et eller flere faste driftssteder, forudsat at den ikke indgår i
en anden koncern som defineret i litra a.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at multinationale koncerner med en
årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, der udøver grænseoverskridende
virksomhed gennem faste driftssteder i stedet for gennem datterselskaber,
også omfattes af de foreslåede regler om en minimumsbeskatning.
Definitionen indebærer, at en enhed, der ikke i øvrigt udgør en del af en
koncern, men som har et eller flere faste driftssteder i andre jurisdiktioner,
vil kunne blive anset for en koncern i forhold til de foreslåede regler om en
minimumsbeskatning.
Definitionen omfatter ikke den situation, hvor en enhed kun har faste
driftssteder, som efter reglen i lovforslagets § 4, stk. 3, betragtes som
statsløse.
Det foreslås i
nr. 4,
at en multinational koncern defineres som en koncern,
som omfatter mindst en enhed eller et fast driftssted, som er hjemmehørende
i en anden jurisdiktion end den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende.
En koncern anses dermed for at være multinational, hvis det ultimative
moderselskab direkte eller indirekte har mindst et udenlandsk datterselskab
eller fast driftssted. Blot et enkelt datterselskab eller fast driftssted, der er
beliggende i en anden jurisdiktion end den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende, er således tilstrækkeligt til at bringe
koncernen ind under definitionen af en multinational koncern.
Det foreslås i
nr. 5,
at en stor national koncern defineres som en koncern,
hvis koncernenheder alle er hjemmehørende i det samme EU-medlemsland.
I en dansk kontekst vil der ved en national koncern skulle forstås en koncern,
hvor alle koncernenheder er hjemmehørende i Danmark.
123
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det følger af lovforslagets § 4, at en enhed skal anses for hjemmehørende i
den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende.
Aktieselskaber og anpartsselskaber, der er indregistreret i Danmark, anses
for hjemmehørende i Danmark, mens andre selskaber m.v. efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses for hjemmehørende i Danmark, hvis
de er registreret i Danmark eller har ledelsens sæde i Danmark.
Et fast driftssted skal efter lovforslagets § 4 som hovedregel anses for
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast driftssted
og er underlagt en beskatning.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, er udenlandske selskabers faste
driftssteder undergivet dansk skattepligt, idet selskabsskattelovens § 2, stk.
2-5, indeholder regler for, hvornår der skal anses for at foreligge et fast
driftssted i Danmark.
Begreberne koncernenhed og koncern er defineret i lovforslagets § 3, nr. 2
og 3.
Der foreslås i
nr. 6,
en definition af begrebet konsoliderede regnskaber.
Det foreslås i
nr. 6, litra a,
at konsoliderede regnskaber omfatter regnskaber,
der er udarbejdet af en enhed efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, som viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme i enheden og i alle enheder, hvor der er bestemmende
indflydelse, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed.
De foreslåede regler i minimumsbeskatningsloven baserer sig blandt andet
på de oplysninger, der fremgår af de konsoliderede regnskaber f.eks. i
forbindelse med vurderingen af, om en koncern er omfattet af reglerne i
loven ved at overskride omsætningsgrænsen på 750 mio. euro. Derfor er det
nødvendigt med en fælles global standard for, hvad der forstås som et
konsolideret regnskab. Det er efter forslaget til nr. 6, litra a, et krav, at det
konsoliderede regnskab er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, som defineres nærmere i lovforslagets § 3, nr. 25.
Det foreslås i
nr. 6, litra b,
at konsoliderede regnskaber for koncerner som
defineret i nr. 3, litra b, omfatter regnskaber, der er udarbejdet af en enhed
efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard.
124
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dette medfører, at definitionen af konsoliderede regnskaber tillige omfatter
regnskaber udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard for
en koncern, der består af en enhed, der har et eller flere faste driftssteder, og
hvor enheden ikke indgår i en anden koncern.
Det foreslås i
nr. 6, litra c,
at definitionen af konsoliderede regnskaber
tillige omfatter regnskaber for det ultimative moderselskab, der ikke er
udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, og som
efterfølgende er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger.
Den foreslåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor de konsoliderede
regnskaber efter et andet lands regler ikke er udarbejdet efter en almindeligt
anerkendt regnskabsstandard. Efter forslaget skal begrebet konsolideret
regnskab også omfatte regnskaber for det ultimative moderselskab, der ikke
er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, men som
efterfølgende
er
reguleret
for
at
forhindre
væsentlige
konkurrencefordrejninger. Hvad der forstås som en væsentlig
konkurrencefordrejning er nærmere defineret i lovforslagets § 3, nr. 27.
Det foreslås i
nr. 6, litra d,
at i den situation, hvor det ultimative
moderselskab ikke udarbejder regnskaber som beskrevet i litra a-c, omfatter
begrebet konsoliderede regnskaber de regnskaber, der ville være blevet
udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab enten skulle udarbejde
sådanne regnskaber efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller
efter en anden regnskabsstandard, forudsat at sådanne regnskaber er
reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der ikke er
udarbejdet et konsolideret regnskab som defineret i litra a-c, men hvor der
ville være blevet udarbejdet regnskaber, hvis det ultimative moderselskab
enten skulle udarbejde sådanne regnskaber efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard eller efter en anden regnskabsstandard. Dette vil dog
forudsætte, at sådanne regnskaber er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger,
idet
begrebet
væsentlige
konkurrencefordrejninger skal forstås i overensstemmelse med definitionen
i lovforslagets § 3, nr. 27.
De foreslås i
nr. 7,
at regnskabsår defineres som den regnskabsperiode, som
det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor
national koncern udarbejder konsoliderede regnskaber for, eller, hvis det
125
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede regnskaber,
kalenderåret.
Regnskabsperioden vil i en normalsituation udgøre en periode på 12
måneder. I udgangspunktet kan skæringsdatoen vælges frit, men det kan
være lovfæstet, at der skal anvendes en bestemt 12 måneders periode. For
den finansielle sektor gælder f.eks. inden for EU, at regnskabsperioden skal
følge kalenderåret.
Det foreslås i
nr. 8,
at en indberettende koncernenhed defineres som en
enhed, der indgiver et skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53.
Efter lovforslagets § 53 skal den indberettende koncernenhed indsende et
skema med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Skemaet
danner grundlag for kontrollen af, om der skal betales en ekstraskat, og i
givet fald hvorvidt denne er fastsat korrekt.
Det foreslås i
nr. 9,
at en offentlig enhed defineres som en enhed, der
opfylder følgende kriterier:
a) Den er en del af eller 100 pct. ejet af staten, herunder alle dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
b) Den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, og dens hovedformål er,
i) at varetage en statslig funktion, eller
ii) at forvalte eller investere aktiver tilhørende denne stat eller
jurisdiktion ved at foretage og besidde investeringer, forvalte aktiver
og varetage dertil knyttede investeringsaktiviteter til fordel for denne
stats eller jurisdiktions aktiver.
c) Den er ansvarlig over for en stat for sine samlede resultater og aflægger
årlige informationsrapporter til denne stat.
d) Dens aktiver tilfalder en stat ved opløsning, og i det omfang den udlodder
nettofortjeneste, udloddes denne udelukkende til denne stat, idet ingen
andel af dens nettofortjeneste kommer privatpersoner til gode.
Offentlige enheder indgår i kredsen af undtagne enheder og vil dermed ikke
være omfattet af reglerne om en minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 2.
Begrundelsen er, at offentlige enheder er såkaldt suveræne enheder, der
typisk ikke er undergivet skattepligt i deres egen jurisdiktion, og som ofte
er undtaget fra beskatning efter andre jurisdiktioners regelgrundlag eller
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
126
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Definitionen indeholder en række krav, der alle skal være opfyldt, for at en
enhed kan anses for en offentlig enhed.
Enheden skal være en del af eller 100 pct. ejet af staten herunder alle dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. Regioner og kommuner
vil falde ind under betegnelsen politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder. Henvisningen til ”en del af” betyder, at der skal være tale om
en enhed, der er oprettet, således at den udgør en integreret del af staten.
Henvisningen til enheder, der er fuldt ud ejet af staten, betyder, at der også
kan være tale om en enhed organiseret som et selskab m.v., der er oprettet
på et civilretligt grundlag, forudsat at der er tale om et 100 pct. statsligt
ejerskab.
Enhedens hovedformål skal være udøvelse af statslige funktioner eller
varetagelse af forvaltning og investering af statens aktiver. Statslige
funktioner skal forstås bredt og omfatter f.eks. aktiviteter i form af
opretholdelse af et offentligt sundhedsvæsen, et offentligt
uddannelsessystem, forsvar, retssystem og gennemførelse af
infrastrukturprojekter. Den anden del er bl.a. rettet mod såkaldt sovereign
wealth funds, dvs. statslige investeringsfonde. Midlerne i sådanne fonde
hidrører som regel fra forskellige former for statslige indtægter, og fondenes
funktion er at forvalte disse midler med henblik på dækning af fremtidige
finansieringsbehov.
Enheden må ikke udøve erhvervsmæssig virksomhed. Dette krav er indsat
af hensyn til sikring af en nødvendig skelnen mellem kommercielle
virksomheder ejet af staten og de enheder, hvis aktivitet er begrænset til
udøvelse af statslige funktioner eller varetagelse af forvaltning og
investering af statens aktiver.
Enheden skal være rapporteringsansvarlig og i øvrigt stå til ansvar for sine
resultater over for staten.
Endelig er det et krav, at udlodninger fra enheden udelukkende kan tilfalde
staten, og tilsvarende at enhedens aktiver ved en opløsning alle skal
tilfalde staten, idet ingen andel af dens nettofortjeneste må komme
privatpersoner til gode.
Det foreslås i
nr. 10,
at en international organisation defineres som enhver
mellemstatslig organisation, herunder en overstatslig organisation, eller en
127
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
myndighed eller en institution, der er 100 pct ejet af organisationen, og som
opfylder følgende kriterier:
a) Den består primært af statslige instanser.
b) Den har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende aftale med
den jurisdiktion, hvor den er etableret, f.eks. ordninger der giver
organisationens kontorer eller driftssteder i denne jurisdiktion privilegier
og immuniteter.
c) Lovregler eller dens vedtægter forhindrer, at dens indkomst kommer
privatpersoner til gode.
Internationale organisationer indgår i kredsen af undtagne enheder og vil
dermed ikke være omfattet af de foreslåede regler om en
minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 2. Begrundelsen er den samme som
for offentlige enheder, nemlig at de typisk er skattefrie.
Der er tale om samme definition som den definition af internationale
organisationer, der indgår i OECD’s standard for automatisk udveksling af
oplysninger om finansielle konti i skatteforhold. Se i den forbindelse § 13 i
bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning
af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Det foreslås i
nr. 11,
at en nonprofitorganisation defineres som en enhed,
der opfylder følgende kriterier:
a) Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende,
enten udelukkende til opfyldelse af religiøse, velgørende,
videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige
eller andre lignende formål, eller som en faglig organisation, et
erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsgiver- eller
arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en
borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme
af social velfærd.
b) Praktisk taget hele indkomsten fra de i litra a omhandlede aktiviteter er
fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.
c) Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller
retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.
d) Enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til
fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad
der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter som betaling
af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af
128
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ejendom eller kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige
markedsværdi af fast ejendom erhvervet af enheden.
e) Ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens aktiver
udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller til staten,
herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf.
f) Den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke direkte vedrører
de formål, som den blev oprettet til.
En nonprofitorganisation er en af de enheder, der er undtaget fra de
foreslåede regler, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3. For at kunne blive
undtaget som en nonprofitorganisation skal enheden således leve op til alle
betingelserne i lovforslagets § 3, nr. 11.
Litra a medfører, at der vil være et krav om, at enheden udelukkende drives
for at opfylde de i bestemmelsen oplistede formål. Det vil således bero på
en konkret vurdering, hvorvidt en enhed lever op til litra a, baseret på
enhedens formål. For f.eks. en almenvelgørende fond vil det kunne ske ved
en vurdering af fondens fundats, vedtægter eller lignende dokumenter, hvor
formålet med fonden er angivet.
Et kendetegn for de danske almenvelgørende erhvervsdrivende fonde er, at
de er beskattet efter fondsbeskatningsloven og typisk ejer større danske
koncerner via datterselskaber. Dette udelukker ikke, at en almenvelgørende
erhvervsdrivende fond, eller en anden form for enhed, kan kvalificeres som
en nonprofitorganisation.
Beskatningen efter fondsbeskatningsloven medfører som udgangspunkt, at
de danske almenvelgørende erhvervsdrivende fonde beskattes som
almindelige kapitalselskaber. Fondsbeskatningsloven indeholder dog regler,
som i praksis medfører, at fondene kan undgå eller nedsætte beskatningen,
hvis de opfylder deres respektive almenvelgørende og almennyttige formål.
Dette beror hovedsageligt på, at almenvelgørende og almennyttige
uddelinger kan fradrages ved opgørelsen af fondenes skattepligtige
indkomst, ligesom der kan foretages fradrag for skattemæssige hensættelser
til almenvelgørende og almennyttige uddelinger i senere år, jf.
fondsbeskatningslovens § 4.
Den indkomst, som danner grundlag for den udbytteindkomst, som fondene
modtager gennem ejerandele i datterselskaberne, er som hovedregel
129
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beskattet efter de almindelige regler for kapitalselskaber, inden den
udloddes til fondene.
Datterselskaberne kan dog anvende reglerne om udlodningsfradrag efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 4. Herigennem kan der opnås fradrag i
selskabsskattegrundlaget for uddelinger til almenvelgørende formål og
hensættelser hertil.
Efter litra b er det et krav, at praktisk taget hele indkomsten fra de i litra a
omhandlede aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor
enheden er hjemmehørende. Hvorvidt praktisk taget hele indkomsten er
fritaget for indkomstskat beror på en konkret vurdering og kan vurderes over
flere regnskabsår. Sker der en beskatning af indkomst ét regnskabsår ud af
fem regnskabsår, som procentuelt udgør en lille del af den samlede indkomst
hen over de fem regnskabsår, vil det således kunne være tale om, at enheden
kan kvalificeres som nonprofitorganisation, selvom der er tale om en
situation, hvor det meste af indkomsten i det enkelte regnskabsår ikke er
skattefritaget.
En almenvelgørende erhvervsdrivende fond vil efter reglerne i
fondsbeskatningslovens § 4, sammenholdt med vurderingen af fondens
formål efter litra a, ikke have et incitament til at lade sig beskatte af
indkomst fra den underliggende koncern, såfremt den er forpligtet i henhold
til f.eks. fondens fundats til at foretage fradragsberettigede almenvelgørende
og almennyttige uddelinger. Dermed vil en dansk almenvelgørende
erhvervsdrivende fond kunne anses som en nonprofitorganisation, såfremt
den foretager uddelinger, der medfører, at den de facto ikke betaler
indkomstskat.
Efter litra c kræves det, at enheden ikke har nogen aktionærer eller
medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i enhedens indkomst
eller aktiver.
Danske fonde vil således leve op til denne bestemmelse, i og med at fonde
er kendetegnet ved ikke at have nogle ejere. Det er et krav efter
erhvervsfondsloven § 1, stk. 2, at fondens formue er uigenkaldeligt udskilt
fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte
formål, som skal kunne efterleves over en længere årrække, hvor
rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter
selvstændig ledelse, hvor der udøves erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2,
130
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsret
til fondens formue.
Dermed har ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden ejendomsret
til fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer
fonden som sådan.
Efter litra d kræves det, at enhedens indkomst eller aktiver ikke må udloddes
til eller anvendes til fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende
enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende
aktiviteter som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser
eller for anvendelse af ejendom eller kapital eller som betaling, der
repræsenterer den rimelige markedsværdi af fast ejendom erhvervet af
enheden.
Bestemmelsen skal ses som en værnsregel, der skal sikre, at f.eks. en husleje
betalt af en enhed, der kan kvalificeres som en nonprofitorganisation, ikke
fastsættes for lavt, eller at fast ejendom sælges til under markedsværdien til
fordel for f.eks. en privatperson. Kan det konstateres, at det er tilfældet, så
vil enheden ikke længere leve op til betingelserne i loven for at kunne
kategoriseres som en nonprofitorganisation for det eller de regnskabsår,
hvor f.eks. huslejen er fastsat for lavt, eller det regnskabsår hvor den faste
ejendom er solgt til under markedsværdien.
Efter litra e er det et krav, at enheden ved ophør, likvidation eller opløsning
skal udlodde eller tilbageføre alle dens aktiver til en nonprofitorganisation
eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor
enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf.
Vedtægterne og lokal lovgivning, hvor enheden er hjemmehørende, vil
udgøre udgangspunktet for vurderingen af, hvordan enhedens aktiver
behandles i tilfælde af ophør, likvidation eller opløsning. Fremgår det f.eks.
af vedtægterne, at alle aktiver skal uddeles i overensstemmelse med
enhedens almenvelgørende formål inden ophør, likvidation eller opløsning,
er litra e opfyldt.
Endeligt er det et krav efter litra f, at enheden ikke udøver erhvervsmæssig
virksomhed, som ikke direkte vedrører de formål, som den blev oprettet til.
F.eks. vil det, at en enhed sælger t-shirts eller andre produkter med dens logo
som en del af dens aktiviteter til at samle midler ind til organisationen, ikke
medføre, at enheden bliver diskvalificeret som en nonprofitorganisation. På
131
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
den anden side vil en enhed, der kun sælger produkter, ikke kunne blive
kvalificeret som en nonprofitorganisation, selv om indkomsten herfra gives
til almenvelgørende formål.
Det må derfor bero på en konkret vurdering, hvorvidt enheden udøver
erhvervsmæssig virksomhed, som ikke direkte vedrører de formål, som den
blev oprettet til.
En nonprofitorganisation, der har et datterselskab, der udelukkende eller
næsten udelukkende driver virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver
eller investering af midler til fordel for nonprofitorganisationen, vil også
udgøre en undtaget enhed, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. Derfor
vil lignende aktiviteter, der foretages af selve nonprofitorganisationen, og
som lever op til aktivitetstesten efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, litra a,
ikke medføre, at enheden ikke anses som en nonprofitorganisation, selv om
det ikke nødvendigvis fremgår direkte af formålet med
nonprofitorganisationen, eller, for så vidt angår de danske almenvelgørende
erhvervsdrivende fonde, i fundatsen. Aktivitetstesten er nærmere beskrevet
i bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Formueforvaltning, der udgør investeringer i f.eks. porteføljeaktier,
obligationer m.v. eller passiv deltagelse i transparente enheder, der
investerer i f.eks. ejendomme, infrastrukturprojekter, vindmøller eller
lignende, er således tilladte supplerende aktiviteter for en
nonprofitorganisation. Det er en betingelse, at aktiviteterne ikke er aktive
investeringer,
hvor
nonprofitorganisationen
f.eks.
deltager
i
ledelsesbeslutninger eller den løbende drift af investeringssubjektet, men at
organisationens rolle og afkast i investeringen er at sammenligne med
investeringer i porteføljeaktier eller obligationer.
Der foreslås i
nr. 12
en definition af, hvad der forstås ved en
gennemløbsenhed.
Det foreslås i nr. 12,
1. pkt.,
at der ved en gennemløbsenhed forstås en enhed,
i det omfang den er skattemæssigt transparent med hensyn til sin indkomst,
sine udgifter, sit overskud eller tab i den jurisdiktion, hvor den er oprettet,
medmindre den er skattemæssigt hjemmehørende og underlagt en omfattet
skat af sin indkomst eller sit overskud i en anden jurisdiktion.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det afgørende kendetegn for en
gennemløbsenhed være, at den er en skattemæssigt transparent, således at
132
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
enheden hverken i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, eller i nogen anden
jurisdiktion anses for en hjemmehørende, selvstændigt skattepligtig enhed,
der er undergivet en omfattet skat af sin indkomst m.v. Det bemærkes
herved, at lovforslagets § 31 indeholder en angivelse af, hvilke skatter der
vil skulle anses for omfattede skatter.
Det følger af forslagets brug af udtrykket ”i det omfang”, at det ikke vil være
et krav, at enheden fuldt ud anses for en skattemæssigt transparent enhed.
Det vil således skulle være tilstrækkeligt for karakteriseringen af en enhed
som en gennemløbsenhed, at den i forhold til enkelte indtægter eller udgifter
anses for skattemæssigt transparent. I givet fald vil enheden kun skulle anses
for at være en gennemløbsenhed i forhold til de pågældende indtægter eller
udgifter.
Det forslås i nr. 12,
2. og 3. pkt.,
at en gennemløbsenhed anses for at være
en skattemæssigt transparent enhed, i det omfang enheden er skattemæssigt
transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende, og at en
gennemløbsenhed anses for at være en omvendt hybrid enhed, i det omfang
enheden ikke er skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer
er hjemmehørende.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en gennemløbsenhed enten kan
være en skattemæssigt transparent enhed eller en omvendt hybrid enhed.
Forskellen vil bero på, hvorledes de direkte ejere behandles skattemæssigt i
den jurisdiktion, hvor ejerne er hjemmehørende.
Enheden vil skulle anses for skattemæssigt transparent, hvis ejerne efter
reglerne i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende, skal medregne
enhedens indtægter, udgifter m.v., som om de havde oppebåret eller
pådraget sig dem direkte. Enheden vil skulle anses for en omvendt hybrid,
hvis ejerne efter reglerne i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende, først
skal medregne enhedens resultat, når der f.eks. foretages en udlodning heraf
til ejerne.
Det vil være den enkelte ejers forhold, der vil være afgørende for, om
gennemløbsenheden anses for en skattemæssigt transparent enhed eller en
omvendt hybrid. Gennemløbsenheden vil således på samme tid kunne anses
for en skattemæssigt transparent enhed og en omvendt hybrid, hvis enheden
i ejernes jurisdiktion behandles forskelligt.
133
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
En ejerandel i en enhed eller et fast driftssted, som er en koncernenhed, vil
skulle behandles som besiddet gennem en skattemæssigt transparent
struktur, hvis ejerandelen besiddes indirekte gennem en kæde af
skattemæssigt transparente enheder.
Det forslås i
nr. 12, 4. pkt.,
at en koncernenhed, der ikke er skattemæssigt
hjemmehørende i noget land, og som ikke er underlagt en omfattet skat eller
en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der er baseret på enhedens ledelses
sæde, etableringssted eller lignende kriterier, behandles som en
gennemløbsenhed og en skattemæssigt transparent enhed med hensyn til
dens indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang enhedens ejere er
hjemmehørende i en jurisdiktion, der behandler enheden som skattemæssigt
transparent, den ikke har forretningssted i den jurisdiktion, hvor den er
oprettet, og indkomst, udgifter, overskud eller tab ikke kan henføres til et
fast driftssted.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at. en enhed oprettet i en
jurisdiktion, hvor der ikke pålægges selskabsskat, vil skulle anses for en
gennemløbsenhed, der er en skattemæssigt transparent enhed, i det omfang
enheden i den jurisdiktion, hvor ejerne er hjemmehørende, anser enheden
for skattemæssigt transparent, og enhedens indkomst m.v. ikke kan henføres
til et forretningssted eller et fast driftssted i den jurisdiktion, hvor den er
oprettet. Sådanne tilfælde vil ikke være omfattet af forslaget til
bestemmelsens 1. pkt., fordi enheden i det land, hvor den er oprettet, ikke
anses for at være skattemæssigt transparent, når der slet ikke gælder
selskabsskatteregler i jurisdiktionen.
Den pågældende enhed vil kun være omfattet af forslaget til 4. pkt., i det
omfang enheden betragtes som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion,
hvor ejeren er hjemmehørende. Er en ejer hjemmehørende i et land, der ikke
anser enheden for transparent, vil den del af enhedens indkomst m.v., der
vedrører den pågældende ejers andel af enheden, ikke skulle anses for
oppebåret af en gennemløbsenhed.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 12 implementerer direktivets artikel 3, nr.
12, idet direktivet dog benytter begrebet ”gennemstrømningsenhed”.
Direktivets begrebsanvendelse adskiller sig fra gængs dansk skatteretlig
terminologi, hvor udtrykket gennemstrømningsenhed dækker over en
enhed, der ikke er skattemæssigt transparent i det land, hvor enheden er
hjemmehørende, men f.eks. ikke kan påberåbe sig fritagelse for kildeskat
134
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
efter EU-retten eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fordi enheden
ikke er den retmæssige ejer af et udloddet udbytte. Af hensyn til at undgå en
sammenblanding af begreber er direktivets udtryk derfor erstattet af
udtrykket gennemløbsenhed.
Det foreslås i
nr. 13, litra a,
at et fast driftssted defineres som et
forretningssted eller et antaget forretningssted, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, hvor det betragtes som et fast driftssted i overensstemmelse
med en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, forudsat at denne
jurisdiktion beskatter den indkomst, der kan henføres til et sådant
forretningssted, i overensstemmelse med en bestemmelse svarende til den
til enhver tid gældende udformning af artikel 7 i OECD's
modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der globalt er en fælles
definition af et fast driftssted. Efter forslaget vil et fast driftssted skulle
forstås som et fast driftssted, som er omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der indeholder en bestemmelse, der
svarer til artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst.
Modeloverenskomsten er en skabelon for OECD’s medlemslande til at
udarbejde dobbeltbeskatningsoverenskomster landene imellem. OECD’s
modeloverenskomst revideres jævnligt. Den aktuelle udgave udkom i
december 2017.
Af artikel 7 i den aktuelle udgave fremgår det af stk. 1, at fortjeneste, som
er optjent af et foretagende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne
stat, medmindre foretagendet driver forretningsmæssig virksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt
foretagendet driver sådan forretningsmæssig virksomhed, kan den
fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted i overensstemmelse med
bestemmelserne i stk. 2, beskattes i denne anden stat.
Af artikel 7, stk. 2, fremgår det, at den fortjeneste, der i hver kontraherende
stat skal henføres til det i stk. 1 omhandlede faste driftssted, den fortjeneste,
som det faste driftssted forventes at ville have opnået, især i forbindelse med
dets transaktioner med andre dele af foretagendet, hvis det havde været et
separat og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende
virksomhed på samme eller lignende betingelser. Der skal herved tages
135
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hensyn til de af foretagendet fra det faste driftssted og fra de andre dele af
foretagendet udførte funktioner anvendte aktiver og påtagne risici.
Af artikel 7, stk. 3, fremgår det, at når en kontraherende stat i
overensstemmelse med stk. 2 regulerer den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, som tilhører et foretagende i en kontraherende stat, og
følgelig beskatter fortjeneste, der også beskattes i den anden stat, skal den
anden stat, i det omfang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning
af denne fortjeneste, foretage en tilsvarende regulering af det beløb, der er
opkrævet i skat af denne fortjeneste. Ved fastlæggelsen af denne regulering
skal de kontraherende staters kompetente myndigheder om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Det foreslås i
nr. 13, litra b,
at et fast driftssted, hvis der ikke findes en
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
defineres
som
et
forretningssted eller et antaget forretningssted, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, som beskatter den indkomst, der kan henføres til et sådant
forretningssted, på nettobasis på en måde, der svarer til den, hvorpå denne
jurisdiktion beskatter egne skattemæssigt hjemmehørende enheder.
Det foreslåede litra b vedrører de tilfælde, hvor der ikke er en gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, men et fast forretningssted som beskattes
af dets indkomst på nettobasisniveau på en måde, der svarer til den, hvorpå
jurisdiktionen beskatter egne skattemæssigt hjemmehørende enheder. Det
vil ikke være et krav, at de egne skattemæssigt hjemmehørende enheder
beskattes på præcis samme måde som forretningsstedet, så længe det sker
på en sammenlignelig måde.
Det foreslås i
nr. 13, litra c,
at et fast driftssted, hvis en jurisdiktion ikke har
et selskabsbeskatningssystem, defineres som et forretningssted eller et
antaget forretningssted, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som
ville blive betragtet som et fast driftssted i overensstemmelse med den til
enhver tid gældende udformning af OECD's modeloverenskomst
vedrørende indkomst og formue, forudsat at en sådan jurisdiktion ville have
haft ret til at beskatte den indkomst, der ville have været knyttet til
forretningsstedet i overensstemmelse med nævnte overenskomsts artikel 7.
Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor det faste driftssted
er hjemmehørende i en jurisdiktion uden et selskabsbeskatningssystem.
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger et fast driftssted, skal i sådan et
tilfælde ske i overensstemmelse med artikel 7 i OECD’s
136
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
modeloverenskomst og er således baseret på en hypotetisk analyse af det
faste driftssted, såfremt det havde været omfattet af sådanne regler om faste
driftssteder.
Det foreslås i
nr. 13, litra d,
at definitionen af et fast driftssted omfatter et
forretningssted eller antaget forretningssted, som ikke er beskrevet i litra a-
c, hvorigennem aktiviteter udføres uden for den jurisdiktion, hvor enheden
er hjemmehørende, forudsat at denne jurisdiktion fritager indkomst, der kan
henføres til sådanne aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse udgør en opsamlingsbestemmelse, således at
et fast driftssted, der ikke er omfattet af litra a-c, vil kunne omfattes af litra
d. Dette skal sikre, at der ikke opstår tilfælde, hvor indkomsten i et fast
driftssted burde medregnes i henhold til reglerne i denne lov, men hvor
ingen af de i litra a-c nævnte definitioner er tilstrækkelige. Litra d udgør
således en særlig definition af et fast driftssted efter reglerne om en global
minimumsbeskatning.
Det foreslås i
nr. 14, litra a,
at et ultimativt moderselskab defineres som en
enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller
flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden
enhed med bestemmende indflydelse over den.
Hvad der forstås som bestemmende indflydelse, følger af definitionen i nr.
21, hvilket dækker over en ejerandel i en enhed, hvor indehaveren deraf er
forpligtet til, eller ville have været forpligtet til, at konsolidere enhedens
aktiver, passiver, indkomst, udgifter og pengestrømme post for post efter en
almindeligt anerkendt regnskabsstandard. En hovedenhed vil skulle anses
for at have bestemmende indflydelse over sine faste driftssteder.
Dernæst vil det være et krav, at en enhed ikke direkte eller indirekte ejes af
en anden enhed med bestemmende indflydelse over den. En enhed vil
således ikke være et ultimativt moderselskab i en koncern, hvis der er en
enhed højere i ejerskabsstrukturen, som er forpligtet til eller ville være
forpligtet til at udarbejde et konsolideret regnskab.
Det foreslås i
nr. 14, litra b,
at et ultimativt moderselskab tillige defineres
som hovedenheden i en koncern som defineret i nr. 3, litra b.
Den foreslåede bestemmelse dækker over de særtilfælde, hvor
koncernenheden kun består af én juridisk person med faste driftssteder. I et
sådan tilfælde vil det ultimative moderselskab være hovedenheden, som
137
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
defineret i nr. 3, litra b, som fastslår, at en koncern kan være en enhed, der
har et eller flere faste driftssteder, forudsat at denne enhed ikke indgår i en
anden koncern som defineret i nr. 3, litra a.
Det foreslås i
nr. 15,
at minimumsskattesatsen defineres som femten procent
(15 pct).
Minimumsskattesatsen er forhandlet i OECD og blev fastlagt med aftalen
om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i
OECD/G20 Inclusive Framework, vedrørende Base Erosion and Profit
Shifting (BEPS).
Det foreslås i
nr. 16,
at ekstraskat defineres som den ekstraskat, der beregnes
for en jurisdiktion eller en koncernenhed efter § 39.
Efter lovforslagets § 39 skal der beregnes en ekstraskat, hvis den effektive
skattesats er under minimumsskattesatsen på 15 pct.
Grundlæggende vil beregningen af en eventuel ekstraskat skulle foretages
ud fra en særligt opgjort procentsats for ekstraskat multipliceret med den
opgjorte kvalificerede nettoindkomst. Procentsatsen for ekstraskatten er
forskellen mellem minimumsskattesatsen på 15 pct. og en opgjort effektiv
skattesats, hvor sidstnævnte beregnes som forholdet mellem de omfattede
skatter og den kvalificerede nettoindkomst. Reglerne for fastsættelse af den
effektive skattesats fremgår af lovforslagets § 38.
De foreslås i
nr. 17,
at en skatteordning for kontrollerede udenlandske
selskaber defineres som et sæt af skatteregler, bortset fra en kvalificeret
regel om indkomstmedregning, hvorefter en direkte eller indirekte aktionær
i en udenlandsk enhed eller et fast driftssteds hovedenhed beskattes af sin
andel af en del af eller hele den indkomst, som er optjent af nævnte
udenlandske koncernenhed, uanset om denne indkomst udloddes til
aktionæren.
Den foreslåede bestemmelse definerer de tilfælde, hvor der sker beskatning
af koncernenheder beliggende i en anden jurisdiktion efter regler om såkaldt
CFC-beskatning (Controlled Foreign Companies). Ved en CFC-beskatning
vil en koncernenhed (moderselskabet) ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst også skulle medregne indkomst, der er optjent af en anden
koncernenhed (datterselskabet) beliggende i en anden jurisdiktion.
Skattepligten udløses på det tidspunkt, hvor indkomsten oppebæres af den
udenlandske koncernenhed, og ikke først på det tidspunkt, hvor indkomsten
138
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udloddes. Selskabsskattelovens § 32 indeholder regler om CFC-beskatning
af moderselskaber hjemmehørende i Danmark, se afsnit 3.1.1, idet de
danske CFC-regler dog også omfatter danske datterselskaber, der
kontrolleres af moderselskabet.
Definitionen af et regelsæt om CFC-beskatning omfatter ikke en regel om
indkomstmedregning. Dette skal ses i lyset af, at selv om skatten under en
CFC-beskatning pålægges ejere af koncernenheder i andre jurisdiktioner, er
der dog den afvigelse, at der ikke som for ekstraskatten under reglen om
indkomstmedregning er tale om en skat, der fra start er beregnet på
jurisdiktionsbasis for at bringe skatten på overskydende indtægter i den
pågældende jurisdiktion op til en minimumsskattesats.
Det foreslås i
nr. 18,
at en kvalificeret regel om indkomstmedregning
defineres som et sæt regler, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion,
såfremt en sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med
disse regler, og som opfylder følgende betingelser:
a) Reglerne svarer til de regler, der er fastsat i Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen, eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner,
OECD's modelregler, i henhold til hvilke moderselskabet i en
multinational koncern eller en stor national koncern beregner og betaler
sin allokerbare andel af ekstraskatten for denne koncerns lavt beskattede
koncernenheder.
b) Reglerne administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december
2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale
koncerner og store nationale koncerner i Unionen, eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, med OECD's modelregler.
Den foreslåede bestemmelsen angiver, hvilke kriterier der skal være opfyldt
for, at en regel om indkomstmedregning vil kunne anses for at være
kvalificeret.
Der skal være tale om et regelsæt, som er udformet og anvendes på en sådan
måde, at det udmønter sig i et resultat, der er i overensstemmelse med
direktivet
(EU-medlemslande)
og
OECD’s
modelregler
(tredjelandsjurisdiktioner). Sammenligningsgrundlaget er således ikke en
land-for-land sammenligning, men en sammenligning i forhold til den
internationale standard i form af EU-direktivet og OECD’s modelregler.
139
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvor det er valgt, at reglen om indkomstmedregning også skal anvendes i
forhold til indenlandske koncernenheder, vil en anden jurisdiktions regel om
indkomstmedregning skulle anerkendes som værende kvalificeret (hvis
kriterierne herfor i øvrigt er opfyldt), selv om den anden jurisdiktions regel
om indkomstmedregning kun finder anvendelse for udenlandske
koncernenheder.
For at kunne anses for at være kvalificeret, vil det være en betingelse, at
jurisdiktionen ikke tilbyder nogen form for fordele i tilknytning til den
indførte regel om indkomstmedregning. Formålet med denne betingelse er
at sikre lige vilkår i alle de jurisdiktioner, som vælger at indføre en regel om
indkomstmedregning.
Fordele skal forstås bredt og vil f.eks. omfatte skattemæssige incitamenter,
bevillinger og tilskud. En regel om indkomstmedregning vil ikke kunne
anses for kvalificeret, hvis fordele er tildelt ”i forbindelse med” reglen.
Herved tages der højde for, at fordele kan tilvejebringes på forskellige
måder.
Hvis en jurisdiktion eksempelvis har indført en regel om
indkomstmedregning, der er i overensstemmelse med OECD’s modelregler,
men samtidig giver lempelse i andre skatter for en del af den skat, der skal
betales efter reglen om indkomstmedregning, vil den pågældende
jurisdiktion ikke kunne anses for at have en kvalificeret regel om
indkomstmedregning.
Det vil bero på en vurdering af de konkrete kendsgerninger og
omstændigheder, hvorvidt en fordel i situationen skal anses for at være
tildelt i forbindelse med en regel om indkomstmedregning eller ej.
En generel skattefordel vil ikke kunne anses for tildelt i forbindelse med en
regel om indkomstmedregning.
Det foreslås i
nr. 19, litra a,
at en lavt beskattet koncernenhed defineres som
en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion.
Det vil efter lovforslaget være en betingelse for, at der kan blive udløst en
ekstraskat, at der i en omfattet koncern, jf. lovforslagets § 1, indgår mindst
en lavt beskattet enhed i koncernen.
140
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Begrebet lavskattejurisdiktion er defineret i lovforslagets § 3, nr. 35, og
refererer til jurisdiktioner, hvor den opgjorte effektive skattesats for en
koncern er under 15 pct.
Lovforslagets § 4 indeholder de nærmere kriterier for vurderingen af, hvor
en koncernenhed og dermed også en koncern skal anses for
hjemmehørende.
Det foreslås i
nr. 19, litra b,
at definitionen af en lavt beskattet koncernenhed
omfatter en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, som er lavere end
minimumsskattesatsen.
Det vil efter lovforslaget være en betingelse for, at der kan blive udløst en
ekstraskat, at der i en omfattet koncern, jf. lovforslagets § 1, indgår mindst
en lavt beskattet enhed i koncernen.
En statsløs enhed er en enhed, som ikke anses for hjemmehørende i en
jurisdiktion. Der kan f.eks. være tale om en gennemløbsenhed i form af en
skattemæssigt transparent enhed.
Reglerne for opgørelse af en kvalificeret indkomst følger af lovforslagets
kapitel 7. Den kvalificerede indkomst beregnes som den regnskabsmæssige
nettoindkomst med visse nærmere angivne justeringer, jf. lovforslagets §
22, mens den effektive skattesats beregnes som forholdet mellem de
omfattede skatter og den kvalificerede nettoindkomst, jf. lovforslagets § 38,
idet minimumsskattesatsen er 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 15.
Det foreslås i
nr. 20,
at et mellemliggende moderselskab defineres som en
koncernenhed, der direkte eller indirekte besidderr en ejerandel i en anden
koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale
koncern, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist
ejet moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed.
Definitionen har betydning i forhold til den foreslåede regel om
indkomstmedregning. Det følger således af lovforslagets §§ 6 og 7, at
pligten til at beregne og betale ekstraskat under visse betingelser vil påhvile
et mellemliggende moderselskab i stedet for det ultimative moderselskab,
sådan som det ellers er udgangspunktet.
Det foreslås i
nr. 21,
at bestemmende indflydelse defineres som en ejerandel
i en enhed, hvor indehaveren heraf er forpligtet til eller ville have været
141
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
forpligtet til at konsolidere enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter
og pengestrømme post for post efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard. En hovedenhed anses for at have bestemmende
indflydelse over sine faste driftssteder.
Den foreslåede definition vil således indebære, at der vil skulle foretages
en konsolideringstest, idet det vil skulle være afgørende for, om der
foreligger bestemmende indflydelse over en enhed, om indehaveren er
forpligtet til eller ville have været forpligtet til at konsolidere enhedens
aktiver, passiver, indkomst, udgifter og pengestrømme post for post efter
en almindeligt anerkendt regnskabsstandard. Hvad der forstås som en
almindeligt anerkendt regnskabsstandard fremgår af definitionen i
lovforslagets § 3, nr. 25.
Det foreslås i
nr. 22,
at et delvist ejet moderselskab defineres som en
koncernenhed, der ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et fast
driftssted eller en investeringsenhed, og som direkte eller indirekte besidder
en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme multinationale koncern
eller store nationale koncern, og hvor en eller flere fysiske personer eller
juridiske personer, der ikke er koncernenheder i den multinationale koncern
eller den store nationale koncern, direkte eller indirekte besidder mere end
20 pct. af ejerandelen i enhedens overskud.
Den foreslåede definition vil have betydning i forhold til reglen om
indkomstmedregning. Det følger således af lovforslagets § 8, at pligten til
at beregne og betale ekstraskat under visse betingelser vil påhvile et delvist
ejet moderselskab i stedet for det ultimative moderselskab, sådan som det
ellers er udgangspunktet.
Det foreslås i
nr. 23,
at en ejerandel defineres som en egenkapitalandel, som
indebærer rettigheder i forhold til en enheds eller et fast driftssteds
overskud, kapital eller reserver.
Begrebet anvendes mange steder i lovforslaget og vil f.eks. være relevant
for vurderingen af, om en koncernenhed tilhører en koncern, og hvad et
ultimativt moderselskabs andel af en eventuel ekstraskat skal være.
Begrebet vil dække
gennemløbsenhed.
alle
ejerandele,
herunder
ejerandele
i
en
Det er i henhold til definitionen kun et krav, at der indehaves en rettighed til
enten en enheds (eller et fast driftssteds) overskud, kapital eller reserver.
142
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dermed tager bestemmelsen også højde for tilfælde, hvor en ejerandel giver
rettigheder til f.eks. 20 pct. af overskuddet, men kun 10 pct. af kapitalen.
Hvis en regel i lovforslaget ikke specifikt angiver, hvilken rettighed der har
forrang i forhold til ejerandelsvurderingen, vil en rettighed til overskud,
kapital eller en reserve skulle tælle lige meget ved vurderingen af, hvilken
koncernenhed der har en ejerandel i en anden koncernenhed. Det vil bero på
en konkret vurdering, hvordan en specifik rettighed skal kvalificeres i
forhold til, om det er en ret til overskud, kapital eller en reserve.
Det foreslås i
nr. 24,
at et moderselskab defineres som et ultimativt
moderselskab, som ikke er en undtaget enhed, et mellemliggende
moderselskab eller et delvist ejet moderselskab.
Den foreslåede bestemmelsen vil indebære, at et moderselskab, der er et
ultimativt moderselskab, ikke vil kunne være en undtaget enhed, et
mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet moderselskab.
Det foreslås i
nr. 25,
at en almindeligt anerkendt regnskabsstandard
defineres som internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som
vedtaget af EU i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 ) og de
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Australien, Brasilien, Canada,
Den Europæiske Unions medlemslande, medlemsstaterne i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, Hongkong (Kina), Japan, Mexico, New
Zealand, Folkerepublikken Kina, Republikken Indien, Republikken Korea,
Rusland, Singapore, Schweiz, Det Forenede Kongerige og Amerikas
Forenede Stater.
For at sikre et ensartet udgangspunkt for reglerne i dette lovforslag, som
baseres på de regnskabsmæssige resultater og opgørelser, er det nødvendigt
at sikre, at alle lande anvender nogenlunde samme regnskabsstandarder,
således at ekstraskatten opgøres og fastsættes ensartet i alle de lande, som
implementerer reglerne om en global minimumsbeskatning. Det er i den
forbindelse blevet fastlagt, at de internationale regnskabsstandarder i IFRS
(International Financial Reporting Standards) udgør en almindeligt
anerkendt
regnskabsstandard.
IFRS
er
nogle
internationale
regnskabsstandarder udgivet af standardorganet IASB (International
Accounting Standards Board) siden 2001. Derudover fastlægges det også,
at hvad der vil skulle forstås som en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard også dækker over almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper i en lang række lande, herunder EU-medlemslandene.
143
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Et regnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven vil derfor skulle anses for
udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard.
Det foreslås i
nr. 26,
at en godkendt regnskabsstandard, med hensyn til en
enhed defineres som et sæt af almindeligt anerkendte regnskabsprincipper,
som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i den jurisdiktion, hvor den
pågældende enhed er hjemmehørende. Ved et godkendt regnskabsorgan
forstås det organ, der i en jurisdiktion har beføjelse til at foreskrive,
fastlægge eller acceptere regnskabsstandarder med henblik på
regnskabsaflæggelse.
Den foreslåede bestemmelsen omhandler den situation, hvor en
regnskabsstandard ikke er omfattet af lovforslagets § 3, nr. 25, men hvor et
regnskab alligevel er udarbejdet efter nogle almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper,
der
følger
af
lokal
lovgivning
om
regnskabsaflæggelse. Hvorvidt regnskabstandarden følger almindeligt
anerkendte regnskabsprincipper vil skulle vurderes ud fra en sammenligning
med IFRS og en vurdering af, om et eventuelt misforhold udgør en væsentlig
konkurrencefordrejning, som defineret i lovforslagets § 3, nr. 27.
Det foreslås i
nr. 27,
at væsentlig konkurrencefordrejning, med hensyn til
anvendelse af et specifikt princip eller en bestemt procedure i henhold til et
sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper defineres som en
anvendelse, der medfører et samlet udsving i indkomst eller udgifter på mere
end 75 mio. euro i et regnskabsår i forhold til det beløb, der ville være blevet
ansat ved anvendelse af det tilsvarende princip eller den tilsvarende
procedure i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder
(IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i henhold til forordning (EF) nr.
1606/2002).
Den foreslåede bestemmelsen har til formål at sikre en ensartet global
fortolkning af, hvad der skal forstås ved en væsentlig
konkurrencefordrejning. Det samlede udsving i indkomst eller udgifter på
mere end 75 mio. euro skal opgøres samlet for hele koncernen og tager
dermed højde for alle de eventuelt påvirkede transaktioner af alle
koncernens koncernenheder. Hvis et princip eller en procedure medfører en
væsentlig konkurrencefordrejning, vil der således skulle foretages en
justering af den regnskabsmæssige behandling af den eller de posteringer
eller transaktioner, som har været underlagt det konkurrencefordrejende
princip
eller
den
konkurrencefordrejende
procedure,
så
144
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
posteringerne/transaktionerne kommer i overensstemmelse med, hvordan
de burde have været behandlet regnskabsmæssigt efter IFRS.
Det foreslås i
nr. 28,
at en kvalificeret indenlandsk ekstraskat defineres som
en ekstraskat, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en
sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler,
og som opfylder følgende betingelser:
a) Den indebærer i overensstemmelse med reglerne i Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner,
OECD's modelregler en fastlæggelse af det overskydende overskud for
de koncernenheder, der er hjemmehørende i nævnte jurisdiktion, og en
anvendelse af minimumsskattesatsen på det overskydende overskud for
jurisdiktionen og koncernenhederne.
b) Den administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de regler,
som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022
om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner
og store nationale koncerner i Unionen eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler.
Den foreslåede bestemmelse angiver, hvilke kriterier der vil skulle være
opfyldt for, at en regel om indenlandsk ekstraskat kan anses for at være
kvalificeret.
Der vil skulle være tale om et regelsæt, som er udformet og anvendes på en
sådan måde, at det medfører et resultat, der er i overensstemmelse med
direktivet
(EU-medlemslande)
og
OECD’s
modelregler
(tredjelandsjurisdiktioner).
For at en regel om indenlandsk ekstraskat skal kunne anses for at være
kvalificeret, vil det være en betingelse, at jurisdiktionen ikke tilbyder nogen
form for fordele knyttet til den indførte regel.
Det forhold, at en indenlandsk ekstraskat måtte blive beregnet på basis af et
overskydende overskud, der er beregnet på grundlag af en anden
regnskabsstandard end den regnskabsstandard, der er anvendt i det
konsoliderede regnskab, vil ikke forhindre, at de pågældende regler om en
indenlandsk ekstraskat kan anses for et kvalificeret regelsæt. Dette vil dog
forudsætte, at den anvendte regnskabsstandard er en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard eller en godkendt lokal regnskabsstandard.
145
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger en fordel, og hvorvidt denne vil være
at anse for knyttet til reglen om en indenlandsk ekstraskat, vil skulle svare
til den vurdering, der skal foretages i forhold til reglen om
indkomstmedregning, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.
Det foreslås i
nr. 29,
at bogført nettoværdi af materielle aktiver defineres
som gennemsnittet af de materielle aktivers primo- og ultimoværdier efter
indregning af akkumulerede afskrivninger, nedskrivninger og
værdiforringelser som opført i regnskaberne.
Begrebet vil skulle anvendes ved opgørelsen efter reglen om underbeskattet
overskud, jf. lovforslagets § 20. Nettoværdien af materielle aktiver vil i den
forbindelse skulle opgøres på jurisdiktionsniveau for alle koncernenheder
hjemmehørende i jurisdiktionen. Når nettoværdien af materielle aktiver
efter den foreslåede definition skal opgøres ved anvendelse af en
gennemsnitsberegning, vil det indebære en udligning af eventuelle større
udsving i værdien af de materielle aktiver, som i løbet af et regnskabsår ejes
på jurisdiktionsniveau.
Det foreslås i
nr. 30, litra a,
at en investeringsenhed defineres som en
investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab. Investeringsenheder
omfattes af de særlige regler i lovforslagets kapitel 11.
Begreberne investeringsfond og ejendomsinvesteringsselskab er defineret i
lovforslagets § 3, nr. 31 og 32.
Det foreslås i
nr. 30, litra b,
at begrebet en investeringsenhed tillige omfatter
en enhed, der som minimum er 95 pct. direkte ejet gennem en af de i litra a
omhandlede enheder eller gennem en kæde af sådanne enheder, og som
udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med henblik på
besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for dem.
For at en enhed vil kunne være omfattet af nr. 30, litra b, vil den skulle
opfylde to betingelser. Dels en betingelse i forhold til ejerskab dels en
betingelse i forhold til enhedens aktivitet.
I forhold til ejerskab vil det være en betingelse, at mindst 95 pct. af enheden
er direkte ejet af en investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab,
idet betingelsen dog også vil skulle anses for opfyldt, hvor mindst 95 pct. af
enheden
er
ejet
gennem
en
kæde
af
investeringsfonde/ejendomsinvesteringsselskaber.
146
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
I forhold til aktiviteten vil det være en betingelse, at enheden enten
udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med henblik på
besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for ejerkredsen.
Enheden må således ikke aktivt udføre andre former for aktiviteter.
Det foreslås
i nr. 30, litra c,
at begrebet investeringsenhed tillige omfatter
en enhed, hvor mindst 85 pct. af enhedens værdi er ejet af en af de i litra a
omhandlede enheder, forudsat at praktisk taget hele enhedens indkomst
hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som er udelukket
fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab i henhold til denne lov.
For at en enhed vil kunne være en investeringsenhed omfattet af den
foreslåede bestemmelse i nr. 30, litra c, vil mindst 85 pct. af enhedens værdi
skulle være ejet af enten en investeringsfond eller et
ejendomsinvesteringsselskab.
Endvidere vil det være en betingelse, at praktisk taget hele enhedens
indkomst kan henføres til modtagne udbytter eller realiserede gevinster og
tab, som har en sådan karakter, at der ved beregningen af den kvalificerede
indkomst eller tab vil skulle foretages en regulering herfor efter reglerne i
lovforslagets § 25, jf. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås i
nr. 31,
at en investeringsfond defineres som en enhed eller en
ordning, som opfylder følgende betingelser:
a) Den har til formål at samle finansielle eller ikkefinansielle aktiver fra en
række investorer, hvoraf nogle er ikkeforbundne.
b) Den investerer i henhold til en defineret investeringspolitik.
c) Den gør det muligt for investorer at reducere transaktions-,
undersøgelses- og analyseudgifter eller at sprede risikoen i fællesskab.
d) Den har primært til formål at generere investeringsafkast, herunder
kapitalgevinster eller at give beskyttelse mod en bestemt eller generel
begivenhed eller et bestemt eller generelt udfald.
e) Dens investorer har ret til afkast af fondens aktiver eller indkomst, som
er optjent af disse aktiver, på baggrund af de indskud, de har foretaget.
f) Den, eller dens ledelse, er underlagt en reguleringsordning, herunder
relevant regulering vedrørende bekæmpelse af hvidvask og
investorbeskyttelse, for investeringsfonde i den jurisdiktion, hvor den er
etableret eller forvaltes.
147
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
g) Den forvaltes af professionelle forvaltere af investeringsfonde på vegne
af investorerne.
Den foreslåede definition af investeringsfonde bygger på den definition af
investeringsenheder, der indgår i den internationale regnskabsstandard IFRS
(IFRS 10) og i Rådets direktiv (EU) 2011/61 af 8. juni 2011 om forvaltere
af alternative investeringsfonde. Der indgår i definitionen syv betingelser,
som alle vil skulle være opfyldt.
I den første betingelse, jf. litra a, indgår, at enheden/ordningen skal samle
finansielle eller ikkefinansielle aktiver fra en række investorer. En investor
vil således kunne have indskudt kontanter og andre former for likvide
midler, men også ikkelikvide aktiver som f.eks. fast ejendom. Det skal dog
bemærkes, at investeringsfonde, der investerer i fast ejendom, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, i stedet vil kunne være kvalificeret som et
ejendomsinvesteringsselskab, jf. lovforslagets § 3, nr. 32.
Det vil være et krav, at nogle af investorerne er ikkeforbundne. Det vil bero
på en vurdering af de konkrete kendsgerninger og omstændigheder, hvorvidt
dette krav kan anses for opfyldt. Dog bør to investorer anses for at være
forbundet, hvis de opfylder den definition af nært forbundne, som indgår i
artikel 5, stk. 8, i OECD’s modeloverenskomst. Det følger heraf, at dette vil
være tilfældet, hvis f.eks. investor 1 direkte eller indirekte besidder mere
end 50 pct. af ejerandelene eller stemmerne i investor 2, eller hvis f.eks.
investor 3 direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af ejerandelene
eller stemmerne i både investor 1 og investor 2. I forhold til fysiske personer
vil disse være at anse for forbundne, hvis de er en del af den samme familie,
f.eks. ægtefæller, søskende, forældre/børn eller bedsteforældre/børnebørn.
Det forhold, at en fond i f.eks. en opstartsfase måske kun har en investor, vil
ikke forhindre, at fonden kan anses for en investeringsfond, dog forudsat at
fonden har til formål at samle aktiver fra en række investorer.
Efter den anden betingelse, jf. litra b, vil investeringsfonden skulle have en
defineret investeringspolitik. Forhold, der kan indikere, at dette er tilfældet,
kan f.eks. være eksistensen af et dokument med fondens investeringspolitik,
som indgår i vedtægterne, eller som der henvises til i vedtægterne.
I den tredje betingelse, jf. litra c, indgår, at enheden vil skulle gøre det muligt
for investorer at opnå en nedsættelse af transaktionsomkostninger eller at
opnå en kollektiv risikospredning.
148
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Efter den fjerde betingelse, jf. litra d, vil den indkomst, som optjenes i
investeringsfonden, som udgangspunkt skulle hidrøre fra besiddelsen af de
aktiver, som fonden har investeret i. Der vil således kunne være tale om
indkomst som udbytter, renter, lejeindtægter eller afkast fra investering i
andre investeringsfonde og kapitalgevinster. Royalties vil derimod ikke
indgå som en relevant indkomstkategori.
Det fremgår dog også af den foreslåede fjerde betingelse, at enheden vil
kunne have til formål at opnå beskyttelse mod en bestemt eller generel
begivenhed m.m. Hensigten hermed er at dække situationer, hvor
investeringsfonde måtte blive anvendt af forsikringssektoren til dækning af
forsikrede hændelser og lignende.
Efter den femte betingelse, jf. litra e, vil det være en betingelse, at
investorernes opnår afkast af investeringsfondens aktiver m.v. på grundlag
af investorernes indskud. Denne betingelse vil skulle anses for opfyldt, hvis
investorerne f.eks. kan få del i afkastet ved at realisere en kapitalgevinst ved
salg af en ejerandel i investeringsfonden.
Efter den sjette betingelse, jf. litra f, vil fonden skulle være underlagt en
reguleringsordning
vedrørende
bekæmpelse
af
hvidvask
og
investorbeskyttelser. Det vil efter betingelsen være tilstrækkeligt, at
investeringsfonden opfylder den regulering, der gælder i den jurisdiktion,
hvor fonden er oprettet, hvilket bl.a. tager højde for, at der kan være
forskellige tilgange til regulering af investeringsfonde i forhold til det
forsigtighedsprincip, de skal efterleve.
Efter den syvende betingelse, jf. litra g, vil investeringsfonden skulle være
forvaltet af professionelle forvaltere. Forhold, der kan indikere, at dette er
tilfældet, vil f.eks. kunne være, at forvalteren opererer selvstændigt og ikke
er ansat af investorerne, at forvalteren er undergivet en national regulering
vedrørende krav til viden og kompetence, og at betalingen for
forvaltningsydelserne er afhængigt af resultatet i fonden.
Det foreslås i
nr. 32,
at et ejendomsinvesteringsselskab defineres som en
enhed med en bred ejerkreds, som overvejende ejer fast ejendom, og som er
underlagt beskatning på ét enkelt niveau, idet beskatningen finder sted hos
enheden selv eller dens investorer med højst et års udskydelse.
Den foreslåede bestemmelsen definerer, hvad der skal forstås ved et
ejendomsinvesteringsselskab. Et ejendomsinvesteringsselskab vil kunne
149
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
være en del af en omfattet koncern, men er ejendomsinvesteringsselskabet
det ultimative moderselskab i koncernen, vil ejendomsinvesteringsselskabet
dog skulle anses for en undtagen enhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 6. Det vil betyde,
at ejendomsinvesteringsselskabet ikke i sig selv vil være omfattet af
minimumsbeskatningsloven, men selskabets omsætning vil dog skulle
medregnes ved vurderingen af, om koncernens omsætning opfylder grænsen
i lovforslagets § 1.
Som følge af definitionen i lovforslagets § 3, nr. 30, litra a, vil et
ejendomsinvesteringsselskab skulle anses for en investeringsenhed.
Investeringsenheder vil skulle behandles efter særreglerne i lovforslagets
kapitel 11.
Det vil være et krav, at ejendomsinvesteringsselskabet har en bred ejerkreds.
Et ejendomsinvesteringsselskab, der ejes af et lille antal andre
investeringsenheder eller et pensionsinstitut, som har et flertal af
begunstigede, vil skulle anses for at have en bred ejerkreds.
Et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, vil f.eks. være
omfattet af bestemmelsen, hvis ikke selskabet kan anses som værende en
undtaget enhed efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, litra a og b, som følge
af, at det er ejet af en undtaget enhed som f.eks. en pensionskasse.
Det bemærkes, at det følger af selskabsskattelovens § 3 A, at
ejendomsselskaber, der er ejet 100 pct. af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse, en pensionsfond eller en flerhed af disse, behandles som
skattemæssigt transparente, således at beskatningen af selskabets indkomst
sker på ejerniveau.
Det foreslås i
nr. 33, litra a,
at et pensionsinstitut defineres som en enhed,
der er etableret og driver virksomhed i en jurisdiktion udelukkende eller
næsten udelukkende med henblik på at forvalte eller udbyde
pensionsydelser og accessoriske eller supplerende ydelser til fysiske
personer, og hvor
i) enheden er reguleret som sådan af den pågældende jurisdiktion eller en
af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller
ii) ydelserne er sikret eller på anden vis beskyttet af nationale bestemmelser
og finansieres ved hjælp af en pulje af aktiver, der tilvejebringes gennem
en forvaltningsordning eller en truststifter, for at sikre opfyldelsen af de
tilsvarende pensionsforpligtelser i tilfælde af den multinationale
koncerns eller den store nationale koncerns insolvens.
150
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede definition af et pensionsinstitut bygger på den definition af
pensionsinstitut, der er indeholdt i artikel 3, stk. 1, litra i (i), i OECD’s
modeloverenskomst. Definitionen adskiller sig dog fra
modeloverenskomstens definition ved ikke at indeholde et krav om, at
instituttet skal behandles som et selvstændigt skattesubjekt. Også
pensionsinstitutter, der er oprettet som en trust, vil derfor kunne være
omfattet af definitionen.
Til forskel fra definitionen i modeloverenskomsten er den foreslåede
definition desuden udvidet, således at den også vil dække institutter, der ikke
er undergivet en regulering som sådan, men som er ejet af en trust eller
anden forvaltningsordning med henblik på at kunne opfylde
pensionsforpligtelser, der er sikret eller på anden vis beskyttet i kraft af en
national regulering.
Som eksempel på danske pensionsinstitutter, der må anses for omfattet af
definitionen, kan nævnes pensionskasser omfattet af selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9, og livforsikringsselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18.
Det foreslås i
nr. 33, litra b,
at et pensionsinstitut tillige defineres som en
pensionsserviceenhed.
Begrebet pensionsserviceenhed er nærmere defineret i lovforslagets § 3, nr.
34.
Det foreslås i
nr. 34,
at en pensionsserviceenhed defineres som en enhed,
der udelukkende eller næsten udelukkende er etableret og driver virksomhed
med henblik på
a) at investere midler til fordel for de i nr. 33, litra a, omhandlede enheder
eller
b) at udføre aktiviteter, som er accessoriske i forhold til de regulerede
aktiviteter, der er omhandlet i nr. 33, litra a, forudsat at
pensionsserviceenheden indgår i samme koncern som de enheder, der
udøver disse regulerede aktiviteter.
Den foreslåede definition omfatter to typer af pensionsserviceenheder. For
det første omfatter definitionen enheder, der investerer midler til fordel for
et pensionsinstitut, og for det andet omfatter definitionen enheder, der
udfører aktiviteter, som er accessoriske i forhold til de regulerede aktiviteter,
der er omhandlet i lovforslagets § 3, nr. 33, litra a, forudsat at
151
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
pensionsserviceenheden indgår i samme koncern som de enheder, der
udøver disse regulerede aktiviteter.
Det vil være et krav, at enheden er etableret og driver virksomhed
udelukkende eller næsten udelukkende med henblik på enten den
pågældende type af investeringer (type 1) eller den pågældende type af
accessoriske aktiviteter (type 2).
Det vil bero på en vurdering af de konkrete kendsgerninger og
omstændigheder, hvorvidt kravet om, at enheden ”udelukkende” eller
”næsten udelukkende” driver virksomhed med de nævnte aktiviteter er
opfyldt. Ordlyden svarer til den definition af pensionsinstitut, der er
indeholdt i artikel 3, stk. 1, litra i, i OECD’s modeloverenskomst, og i
overensstemmelse med pkt. 10.11 i OECD-kommentaren til artikel 3, vil
kravet f.eks. være opfyldt, hvis enheden markedsføring sine ydelser, selv
om en sådan markedsføring ikke er omfattet af de aktiviteter, som enheden
”udelukkende” og ”næsten udelukkende” skal udøve.
For den type af pensionsserviceenhed, der udøver accessoriske aktiviteter,
vil det ikke være et krav, at den pågældende service udføres direkte for
pensionsinstituttet. Det vil kun være et krav, at enhedens aktiviteter er
accessoriske i forhold til den regulerede aktivitet, som udøves af
pensionsinstituttet, og at pensionsserviceenheden og pensionsinstituttet er
en del af den samme koncern.
Følgende eksempel kan illustrere dette: En koncern består af et
pensionsinstitut, enhed A og enhed B (beliggende i jurisdiktion C), hvor
enhed A er stiftet af pensionsinstituttet, mens enhed B er stiftet af enhed A.
Enhed A fungerer som investeringsmanager og er ansvarlig for den
overordnede investeringsstrategi for pensionsinstituttet. Enhed B leverer
rådgivningsservice til enhed A om investeringsmuligheder i jurisdiktion C.
I eksemplet vil enhed B udgøre en pensionsserviceenhed, selv om enheden
ikke yder service direkte til pensionsinstituttet, idet enhed B’s aktiviteter er
accessoriske i forhold til pensionsinstituttets aktiviteter.
Det foreslås i
nr. 35,
at en lavskattejurisdiktion, for så vidt angår en
multinational koncern eller en stor national koncern i et givet regnskabsår,
defineres som et EU-medlemsland eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor den
multinationale koncern eller den store nationale koncern har en kvalificeret
152
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er lavere end
minimumsskattesatsen, jf. § 3, nr. 15.
Begrebet lavskattejurisdiktion refererer til jurisdiktioner, hvor den opgjorte
effektive skattesats for en koncern er under 15 pct., således at der vil skulle
opkræves en ekstraskat.
Det foreslås i
nr. 36,
at kvalificeret indkomst eller tab defineres som en
koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er reguleret
i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7, 10 og 11.
Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7, 10 og 11 vedrører reglerne for,
hvordan den kvalificerede indkomst eller tab skal opgøres og reguleres for
koncernenheder i en koncern. Da reglerne baserer sig på de
regnskabsmæssige resultater, foreslås det derfor også, at den kvalificerede
indkomst eller tab baseres på enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab.
Det foreslås i
nr. 37,
at udelukket udbytteskattegodtgørelse defineres som
enhver anden skat end en kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, der påhviler
eller er betalt af en koncernenhed. Dette dog forudsat, at godtgørelsen kan
kræves godtgjort af det udloddende selskab ved udlodning af udbytte til en
aktionær, eller at godtgørelsen kan kræves godtgjort af den retmæssige ejer
af udbyttet fra den pågældende koncernenhed i forbindelse med dette
udbytte, eller at godtgørelsen kan fradrages af den retmæssige ejer i andre
skatter end skatten på udbyttet. Ved begrebet kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse, jf. 1. pkt. forstås en omfattet skat, der påhviler
eller er betalt af en koncernenhed, herunder et fast driftssted, og som kan
kræves godtgjort eller bragt til fradrag af den retmæssige ejer af det af
koncernenheden udloddede udbytte eller, hvis den omfattede skat påhviler
eller er betalt af et fast driftssted, et udbytte udloddet af hovedenheden, hvis
godtgørelsen eller skattefradraget ydes af en anden jurisdiktion end den
jurisdiktion, der har pålignet de omfattede skatter, eller godtgørelsen eller
skattefradraget ydes til en af følgende:
a) Den retmæssige ejer af det udbytte, der beskattes med en nominel
sats, som svarer til eller overstiger den minimumsskattesats for
modtaget udbytte, der pålægges efter national ret i den jurisdiktion,
der har pålignet koncernenheden de omfattede skatter.
b) En fysisk person, der er den retmæssige ejer af udbyttet og
skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, som har pålignet
koncernenheden de omfattede skatter, og som beskattes med en
153
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
nominel sats, der svarer til eller overstiger standardskattesatsen for
almindelig indkomst.
c) En offentlig enhed, en international organisation, en hjemmehørende
nonprofitorganisation, et hjemmehørende pensionsinstitut, en
hjemmehørende investeringsenhed, der ikke indgår i den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, eller et
hjemmehørende livsforsikringsselskab, i det omfang udbyttet
modtages
i
forbindelse
med
hjemmehørende
pensionsinstitutaktiviteter og beskattes på en måde, der svarer til
den, som gælder for udbytte, som modtages af et pensionsinstitut. En
nonprofitorganisation og et pensionsinstitut anses for
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor organisationen henholdsvis
instituttet er oprettet og forvaltes fra. En investeringsenhed anses for
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den er oprettet og undergivet
regulering. Et livsforsikringsselskab anses for hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det er beliggende.
Om den foreslåede definition bemærkes, at beregningen af en eventuel
ekstraskat efter lovforslaget helt overordnet vil skulle foretages på grundlag
af to komponenter – en særligt opgjort procentsats og en opgjort kvalificeret
nettoindkomst. Procentsatsen for ekstraskatten er forskellen mellem
minimumsskattesatsen på 15 pct. og en opgjort effektiv skattesats, hvor
sidstnævnte beregnes som forholdet mellem de omfattede skatter og den
kvalificerede nettoindkomst. For beregningen af en eventuel ekstraskat er
det således nødvendigt at opgøre de omfattede skatter.
Reglerne for, hvilke skatter der vil skulle anses for omfattede skatter, er
indeholdt i lovforslagets § 31. Det følger heraf, at en udelukket
udbytteskattegodtgørelse ikke vil udgøre en omfattet skat, jf. lovforslagets
§ 31, stk. 2, litra d.
En udelukket udbytteskattegodtgørelse vil efter den foreslåede definition
være en skat, der er kendetegnet ved, at den oprindeligt er pålagt indkomsten
i en koncernenhed, hvorefter den, når indkomsten bliver udloddet til
koncernenhedens ejere i form af en udbytteudlodning, enten tilbagebetales
til koncernenheden eller dens ejere eller modregnes i andre skatter for ejerne
end den skat, der måtte blive pålagt udbyttet.
Det følger udtrykkeligt af den foreslåede definition, at en kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse ikke vil være omfattet af begrebet udelukket
udbytteskattegodtgørelse.
154
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forskellen mellem en kvalificeret og en udelukket udbytteskattegodtgørelse
er, at der i forhold til en udelukket udbytteskattegodtgørelse ikke foreligger
en situation, hvor hensigten er at opnå beskatning på mindst ét niveau. Dette
beror på, at der ved en udelukket udbytteskattegodtgørelse sker refusion,
også selv om der ikke sker beskatning af udbyttet hos udbyttemodtageren.
Slutresultatet kan således blive, at der slet ikke sker nogen beskatning af den
pågældende koncernenheds indkomst.
Det foreslås i
nr. 38,
at en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse
defineres som en godtgørelse, der ikke omfatter et skattebeløb, der kan
refunderes
eller
fradrages
i
henhold
til
en
kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse eller en udelukket udbytteskattegodtgørelse, og
som opfylder følgende kriterier:
a) En refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan
måde, at den skal betales kontant eller med tilsvarende likvide
midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor
koncernenheden er berettiget til at modtage den refunderbare
skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der
yder godtgørelsen.
b) Hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den
refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales kontant eller med
tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år efter
den dato, hvor koncernenheden er berettiget til den delvist
refunderbare skattegodtgørelse.
Beregningen af en eventuel ekstraskat vil helt overordnet skulle foretages
på grundlag af to komponenter – en opgjort kvalificeret nettoindkomst og
en særligt opgjort procentsats.
Reglerne for opgørelse af en kvalificeret indkomst følger af lovforslagets
kapitel 7. Den kvalificerede indkomst vil skulle beregnes som den
regnskabsmæssige nettoindkomst med visse nærmere angivne justeringer,
jf. lovforslagets § 22. De reguleringer, der vil skulle foretages, følger bl.a.
af lovforslagets § 25. Der vil bl.a. skulle foretages regulering for
kvalificerede
refunderbare
skattegodtgørelser,
idet
sådanne
skattegodtgørelser vil skulle behandles som en indkomst og dermed
medregnes ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst, jf. lovforslagets §
25, stk. 1, nr. 10.
155
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Procentsatsen for ekstraskatten er forskellen mellem minimumsskattesatsen
på 15 pct. og en opgjort effektiv skattesats, hvor sidstnævnte vil skulle
beregnes som forholdet mellem de omfattede skatter og den kvalificerede
nettoindkomst. For beregningen af en eventuel ekstraskat vil det således
være nødvendigt at opgøre de omfattede skatter.
Reglerne for, hvad der er at anse for omfattede skatter, er indeholdt i
lovforslagets § 31, mens lovforslagets § 32 indeholder reglerne for
opgørelse af de regulerede omfattede skatter og dermed reglerne for de
reguleringer, der vil skulle foretages i forhold til de opgjorte omfattede
skatter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 32, stk. 2, nr. 4,
at der til en koncernenheds omfattede skatter vil skulle tillægges ethvert
kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en nedsættelse af den løbende
skatteudgift.
For at være kvalificeret vil skattegodtgørelsen skulle være refunderbar. Det
vil sige, at den del af skattegodtgørelsen, som ikke allerede er anvendt til at
nedsætte omfattede skatter, skal udbetales kontant eller med tilsvarende
likvide midler. Tilsvarende likvide midler omfatter bl.a. checks, kortfristede
statsgældinstrumenter og alt andet, der behandles som likvide midler efter
den regnskabsstandard, som er anvendt ved udarbejdelse af det
konsoliderede regnskab.
Det foreslås i
nr. 39,
at en ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse
defineres som en skattegodtgørelse, der ikke er en kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse, men som er helt eller delvist refunderbar.
Begrebet ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse er efter forslaget
afgrænset negativt, idet det omfatter alle andre refunderbare
skattegodtgørelser end de refunderbare skattegodtgørelser, der opfylder
definitionen af en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse.
Begrebet er anvendt i lovforslagets § 32, som indeholder reglerne for
opgørelse af de regulerede omfattede skatter og dermed reglerne for de
reguleringer, der skal foretages i forhold til de opgjorte omfattede skatter.
Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
32, stk. 3, nr. 2, at en koncernenheds omfattede skatter vil skulle nedsættes
156
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
med ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som en nedsættelse af
den løbende skatteudgift.
Det foreslås i
nr. 40,
at en hovedenhed defineres som en enhed, der
inkluderer et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i
sine regnskaber.
Ved den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab, som enheden inkluderer i sine regnskaber, skal forstås den
nettoindkomst eller det nettotab, som vil skulle henføres til det faste
driftssted i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 27.
Begrebet hovedenhed svarer til den del af en virksomhed, som typisk går
under betegnelsen hovedkontor. Når betegnelsen ”hovedenhed” foreslås
anvendt i stedet for ”hovedkontor”, er begrundelsen, at der ikke foreligger
global enighed om, hvad der skal forstås ved hovedkontor.
Det foreslås i
nr. 41,
at koncernenhedsejer defineres som en koncernenhed,
der direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en anden koncernenhed i
den samme multinationale koncern eller store nationale koncern.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ejerskab i forhold til en
koncernenhed både kan foreligge, hvor der er tale om et direkte ejerskab, og
hvor ejerskabet beror på besiddelse af en indirekte ejerandel.
Ved en ejerandel vil skulle forstås en ejerandel, som indebærer rettigheder
til enhedens overskud, kapital eller reserver, jf. lovforslagets § 3, nr. 23.
Begrebet koncernenhed er defineret i lovforslagets § 3, nr. 2.
Det foreslås i
nr. 42,
at et anerkendt beskatningssystem baseret på
overskudsudlodning defineres som et selskabsbeskatningssystem, som
a) kun påligner indkomstskat på overskud, når sådant overskud
udloddes eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når
selskabet afholder visse ikke-erhvervsmæssige udgifter,
b) påligner skat med en sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, og
c) var trådt i kraft senest den 1. juli 2021.
157
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Et beskatningssystem baseret på overskudsudlodning er kendetegnet ved, at
hovedparten af den pålagte skat først udløses, når selskabets overskud
udloddes eller anses for udloddet. I forhold til reglerne om en
minimumsbeskatning vil det betyde, at indkomst og skat ikke umiddelbart
henføres til samme år, da udlodninger typisk vil ske i året efter det år, hvori
den indkomst, som danner grundlag for udlodningen, medregnes ved
beregningen af den kvalificerede indkomst.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en valgregel rettet mod den
situation, hvor der i koncernen indgår en enhed, der er omfattet af et
anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, jf.
lovforslagets § 37. Efter denne bestemmelse i forslaget vil det kunne vælges,
at en skønnet udbytteskat skal medregnes i enhedens omfattede skatter for
det regnskabsår, hvor indkomsten, som danner grundlag for den senere
udlodning, medregnes ved beregning af den kvalificerede indkomst.
Definitionen af, hvad der skal forstås ved et anerkendt beskatningssystem
baseret på overskudsudlodning, vil således have betydning i forhold til
anvendelsen af reglerne i lovforslagets § 37.
Det foreslås i
nr. 43,
at en kvalificeret regel om underbeskattet overskud
defineres som et regelsæt gennemført i national ret i en jurisdiktion, som
ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler, og som opfylder
følgende betingelser:
a) Reglerne svarer til de regler, der er fastsat i Rådets direktiv (EU)
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner,
OECD's modelregler, i henhold til hvilke en jurisdiktion opkræver
sin allokerbare andel af en multinational koncerns ekstraskat, som
en sådan multinational koncerns lavt beskattede koncernenheder
ikke er blevet pålagt i henhold til reglen om indkomstmedregning.
b) Reglerne administreres på en måde der er i overensstemmelse med
de regler, som er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen
eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's
modelregler.
158
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse angiver, hvilke kriterier der vil skulle være
opfyldt for, at en regel om underbeskattet overskud vil kunne anses for at
være kvalificeret.
Der skal være tale om et regelsæt, som er udformet og anvendes på en sådan
måde, at det medfører et resultat, der er i overensstemmelse med direktivet
(EU-medlemslande) og OECD’s modelregler (tredjelandsjurisdiktioner).
Sammenligningsgrundlaget vil således ikke være en land-for-land
sammenligning, men en sammenligning i forhold til den internationale
standard i form af EU-direktivet og OECD’s modelregler.
For at en regel om underbeskattet overskud vil kunne anses for at være
kvalificeret, vil det være en betingelse, at jurisdiktionen ikke tilbyder nogen
form for fordele tilknyttet den indførte regel om underbeskattet overskud.
Det foreslås i
nr. 44,
at en udpeget indberettende enhed defineres som en
anden koncernenhed end det ultimative moderselskab, der er udpeget af den
multinationale koncern eller den store nationale koncern til at opfylde de i §
53 omhandlede oplysningsforpligtelser på vegne af den multinationale
koncern eller den store nationale koncern.
Efter lovforslagets § 53 vil danske koncernenheder skulle indsende et skema
til Skatteforvaltningen med oplysninger om ekstraskat. Der vil dog være
adgang til at udpege en lokal enhed til at indgive skemaet på vegne af den
eller de oplysningspligtige koncernenheder. Det vil sige, at flere danske
enheder i samme koncern vil have adgang til at samle indsendelse hos én
enhed. Sådanne lokale enheder vil med den foreslåede definition blive
betegnet som en udpeget indberettende enhed.
Begrundelsen for, at definitionen ikke omfatter det ultimative moderselskab,
er bl.a., at reglen om udpegning af en lokal enhed ikke vil være relevant,
hvor koncernens ultimative moderselskab er hjemmehørende i udlandet, og
der mellem dette land og Danmark foreligger en aftale om automatisk
udveksling af det pågældende skema. Dette skyldes, at oplysningspligten
for den eller de danske koncernenheder vil bortfalde, hvor dette måtte være
tilfældet.
Det foreslås i
nr. 45,
at omsætning defineres som indtægter, der opstår i
forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering
af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytter og royalties.
159
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig definition af, hvad der skal
forstås ved omsætning.
Omsætningen vil bl.a. have betydning for afgrænsningen af, hvilke
koncerner der omfattes af minimumsbeskatningsloven, idet det afgørende
vil være, om koncernen har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro,
inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. lovforslagets § 1.
Definitionen svarer til definitionen af begrebet ”omsætning”
skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6, om land for land-rapportering.
i
Der foreslås i
nr. 46,
at en dansk koncernenhed defineres som en
koncernenhed, som anses for hjemmehørende i Danmark efter § 4, stk. 1-6.
Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig definition af, hvad der skal
forstås ved en dansk koncernenhed, da dette udtryk og udtrykket ”danske
enheder i koncernen” anvendes i den foreslåede lovtekst.
Efter forslaget vil en koncernenhed skulle anses for dansk, hvis enheden
efter reglerne i lovforslagets § 4, stk. 1-6, skal anses for hjemmehørende i
Danmark. Efter disse regler vil en enhed som hovedregel være at anse for
hjemmehørende i Danmark, hvis enheden er etableret i Danmark eller har
ledelsens sæde i Danmark.
Det foreslås i
nr. 47,
at en tredjelandsjurisdiktion defineres som et land, der
ikke er medlem af den Europæiske Union.
Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig definition af, hvad der skal
forstås ved en tredjelandsjurisdiktion, da dette udtryk anvendes i den
foreslåede lovtekst.
Det foreslås i
nr. 48,
at en betinget aftale mellem kompetente myndigheder
defineres som en bilateral eller multilateral aftale eller ordning mellem to
eller flere kompetente myndigheder, ifølge hvilken der automatisk skal
udveksles årlige skemaer med oplysninger om ekstraskat.
Begrebet »betinget aftale mellem kompetente myndigheder« anvendes i
lovforslagets § 53, stk. 2, nr. 1 og 2, der omhandler de tilfælde, hvor
skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indgives i en udenlandsk
jurisdiktion.
160
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Udtrykket »aftale eller ordning« vil skulle forstås bredt, således at det vil
omfatte ethvert grundlag for udvekslingen af oplysninger. Det kan f.eks.
være en indgået aftale, der indeholder en regulering af udveksling af
skemaer med oplysninger om ekstraskat. Det kan også være et direktiv, der
fastsætter regler og regulerer udveksling af disse skemaer.
Definitionen svarer med visse sproglige tilpasninger til definitionen af
»Qualifying Competent Authority Agreement« i kapitel 10 i OECD’s
modelregler.
Forslaget til § 3 implementerer direktivets artikel 3, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 1.2, 1.3.1, 1.4, 3.1.1 og 10.1.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse omhandler fastlæggelsen af, hvor en
koncernenhed skal anses for at være hjemmehørende.
Det foreslås i
stk. 1,
at en enhed, som ikke er en gennemløbsenhed, anses
som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som
skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af ledelsens sæde,
etableringssted eller lignende kriterier. Hvis det ikke efter 1. pkt. kan
fastslås, hvor en enhed, som ikke er en gennemløbsenhed, er
hjemmehørende, anses enheden for at være hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
Reglen omfatter koncernenheder, der ikke er en gennemløbsenhed eller et
fast driftssted. For sådanne enheder gælder i stedet henholdsvis stk. 2 og 3.
Reglen i stk. 1 er udformet således, at fastlæggelsen af, hvor en enhed skal
anses for hjemmehørende, så vidt muligt følger de samme kriterier, som
følges i landenes nationale skattelovgivning og indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Fastlæggelsen har betydning for, hvor
en ekstraskat skal betales.
Ved anvendelsen af stk. 1, 2. pkt., vil oprettelsesstedet f.eks. kunne anses
for det sted, hvor enheden er indregistreret. Reglen vil bl.a. omfatte den
situation, hvor enheden er oprettet i en jurisdiktion, som ikke har noget
selskabsskattesystem.
161
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i stk.
2,
at en gennemløbsenhed betragtes som statsløs,
medmindre enheden er det ultimative moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern, eller den er forpligtet til at anvende
reglen om indkomstmedregning i henhold til §§ 5-8, i hvilket tilfælde
gennemløbsenheden anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor den blev oprettet.
Reglen omfatter fastlæggelsen af hjemsted for koncernenheder, der er
gennemløbsenheder. Gennemløbsenheder er defineret i lovforslagets § 3, nr.
12 og 13. Begrebet omfatter dels skattemæssigt transparente enheder, dvs.
enheder hvor indkomst m.v. anses for oppebåret af ejerne, dels enheder, der
udgør omvendt hybride enheder.
Udgangspunktet er, at en gennemløbsenhed anses for statsløs. Virkningen
heraf er, at enhedens indkomst og tab allokeres ud på ejerne efter reglerne i
lovforslagets § 28, mens skatter allokeres ud på ejerne efter reglerne i
lovforslagets § 35.
Hvor en gennemløbsenhed er det ultimative moderselskab i en multinational
koncern eller en stor national koncern, anses gennemløbsenheden dog for
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor enheden er oprettet.
Oprettelsesstedet vil f.eks. kunne anses for det sted, hvor enheden er
indregistreret.
Udgangspunktet fraviges tillige, hvor der er tale om en gennemløbsenhed,
der er omfattet af et regelsæt om indkomstmedregning. Sådanne
gennemløbsenheder anses ligeledes for hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor enheden er oprettet.
Det foreslås i stk.
3,
at et fast driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra a,
anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast
driftssted og er skattepligtigt i henhold til den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Et fast driftssted som defineret i § 3, nr.
13, litra b, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er
underlagt en beskatning på nettoniveau baseret på dets forretningsmæssige
tilstedeværelse. Et fast driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra c, anses
som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende. Et fast
driftssted som defineret i § 3, nr. 13, litra d, betragtes som statsløst.
162
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Definitionen af en koncernenhed, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, betyder, at i en
situation, hvor en enhed i en multinational koncern har et fast driftssted, vil
der foreligge to separate enheder i forhold til reglerne om en ekstraskat. Der
vil dels foreligge en hovedenhed, som er den enhed, der inkluderer det faste
driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i sine regnskaber, jf.
lovforslagets § 3, nr. 40, dels hovedenhedens faste driftssted.
Der sondres mellem fire former for fast driftssted.
For det første et fast driftssted, som er undergivet beskatning af dets
nettoindkomst i det faste driftssteds jurisdiktion (kildelandet) i
overensstemmelse med en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem det faste driftssteds jurisdiktion (kildelandet) og hovedenhedens
jurisdiktion (bopælslandet). I forhold til reglerne om en ekstraskat anvendes
det resultat, som følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og det faste
driftssted anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det efter den
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst betragtes som et fast driftssted.
For det andet et fast driftssted, som er undergivet beskatning af dets
nettoindkomst i det faste driftssteds jurisdiktion (kildelandet), men hvor der
ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem det faste
driftssteds jurisdiktion (kildelandet) og hovedenhedens jurisdiktion
(bopælslandet). Det faste driftssted anses for hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det er underlagt en beskatning på nettoniveau baseret på
dets forretningsmæssige tilstedeværelse.
For det tredje et fast driftssted, som ikke er undergivet beskatning af dets
nettoindkomst i det faste driftssteds jurisdiktion (kildelandet), fordi den
pågældende jurisdiktion ikke har et selskabsskattesystem. I forhold til
reglerne om en ekstraskat anses et sådant fast driftssted for at eksistere, hvis
kildelandet ville have behandlet det som et fast driftssted i
overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst og ville have haft ret
til at beskatte den indkomst, som efter modeloverenskomstens artikel 7 ville
have kunnet knyttes til det faste driftssted. Det faste driftssted anses for
hjemmehørende i den jurisdiktion, som ikke har et selskabsskattesystem.
Den sidste kategori af faste driftssteder omfatter de faste driftssteder, som
ikke omfattes af en af de tre ovennævnte definitioner. I forhold til reglerne
om en ekstraskat anses et sådant fast driftssted for at eksistere, hvis
hovedenhedens jurisdiktion (bopælslandet) efter dets lovgivning undtager
163
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indkomst, der kan henføres til hovedenhedens aktiviteter udført uden for
jurisdiktionen, fra beskatning. Sådanne faste driftssteder anses for statsløse.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en koncernenhed skifter hjemsted i løbet af et
regnskabsår, anses enheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor
den blev anset for at være hjemmehørende i henhold til nærværende
bestemmelse i starten af det pågældende regnskabsår.
Ved skift af hjemsted i løbet af et regnskabsår anses den pågældende
koncernenhed for hjemmehørende i den fraflyttede jurisdiktion for det
regnskabsår, hvori skiftet sker, og for hjemmehørende i den tilflyttede
jurisdiktion fra det efterfølgende regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to
jurisdiktioner,
og
disse
jurisdiktioner
har
en
gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses
koncernenheden
som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt
hjemmehørende i henhold til nævnte dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hvis den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst kræver, at de
kompetente myndigheder når frem til en gensidig aftale om, hvor
koncernenheden anses at være skattemæssigt hjemmehørende, og der ikke
er opnået aftale herom, finder stk. 6 anvendelse. Hvis der ikke gives
fritagelse fra dobbeltbeskatning i henhold til den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som følge af at en koncernenhed er
skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende stater, finder stk. 6
anvendelse.
Med denne regel reguleres den situation, hvor en koncernenhed anses for at
være hjemmehørende i to jurisdiktioner, og der foreligger en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de pågældende jurisdiktioner. En
sådan dobbelt situation vil f.eks. kunne forekomme, hvor koncernenheden
er indregistreret i den ene jurisdiktion og har ledelsens sæde i den anden
jurisdiktion, og efter reglerne i de respektive jurisdiktioner behandles som
hjemmehørende der.
I forhold til reglerne om en ekstraskat kan en omfattet skat imidlertid kun
tages i betragtning i én jurisdiktion, og en koncernenhed kan kun pålægges
at anvende reglerne om indkomstmedregning, jf. kapitel 4, og reglerne om
underbeskattet overskud, jf. kapitel 6, i én jurisdiktion for at undgå
dobbeltbeskatning.
164
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
For at løse denne konflikt foreslås det med stk. 5, at koncernenheden i
forhold til reglerne om en ekstraskat skal anses for hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor enheden anses for hjemmehørende efter den indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten
ikke fører til et resultat, finder reglerne i det foreslåede stk. 6 anvendelse.
Det vil sige, at situationen behandles, som om der ikke foreligger en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to jurisdiktioner.
Reglerne i stk. 5 omfatter ikke koncernenheder, der er faste driftssteder. For
sådanne koncernenheder finder reglerne i det foreslåede stk. 3 anvendelse.
Reglerne i stk. 5 finder anvendelse for hvert regnskabsår. En koncernenhed
vil således kunne blive anset for hjemmehørende i jurisdiktion A i et
regnskabsår og i jurisdiktion B i et andet regnskabsår, alt afhængigt af
hvilket resultat den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte føre
til.
Det foreslås i stk.
6,
at hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to
jurisdiktioner, og disse jurisdiktioner ikke har en gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses
koncernenheden
som
hjemmehørende i den jurisdiktion, der har opkrævet de højeste omfattede
skatter for regnskabsåret. Ved beregningen af de i 1. pkt. omhandlede
omfattede skatter tages der ikke hensyn til det indbetalte skattebeløb i
henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber.
Hvis beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de to jurisdiktioner er det
samme eller nul, anses koncernenheden som hjemmehørende i den
jurisdiktion,
hvor
den
har
den
højeste
substansbaserede
indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i overensstemmelse med § 40.
Hvis beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse i de to
jurisdiktioner er det samme eller nul, betragtes koncernenheden som
statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab, i hvilket tilfælde
enheden anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev
oprettet.
Med denne regel reguleres den situation, hvor en koncernenhed anse
hjemmehørende i to jurisdiktioner, uden at der foreligger en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de pågældende jurisdiktioner.
165
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Udgangspunktet er, at koncernenheden skal anses for hjemmehørende i den
jurisdiktion, som har opkrævet de højeste omfattede skatter for det relevante
regnskabsår. Sammenligningsgrundlaget er alene de omfattede skatter, som
er opkrævet i de to respektive jurisdiktioner. Der tages således ikke hensyn
til skatter, herunder kildeskatter, der er opkrævet i andre jurisdiktioner. Ved
opgørelsen af opkrævede omfattede skatter skal der ikke medregnes skatter,
som opkræves i overensstemmelse med et regelsæt om CFC-beskatning.
Denne undtagelse vil f.eks. omfatte skatter, der opkræves af CFC-indkomst
som opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 32.
Hvis de omfattede skatter udgør det samme beløb i de to jurisdiktioner, eller
hvis de omfattede skatter i begge jurisdiktioner er nul, skal koncernenheden
anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor enheden har det største
substansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb opgjort på enhedsbasis efter
lovforslagets § 40.
Normalt opgøres den substansbaserede indkomstudelukkelse på
jurisdiktionsniveau. Da opgørelsen her skal ske på enhedsniveau, vil det
således kræve, at der foretages en særlig opgørelse.
Hvis det substansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb udgør det samme
beløb i de to jurisdiktioner, eller hvis det substansbaserede
indkomstudelukkelsesbeløb i begge jurisdiktioner er nul, anses
koncernenheden for statsløs. Hvis koncernenheden er et ultimativt
moderselskab, skal den dog ikke anses for statsløs. I stedet skal
koncernenheden anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor enheden
er oprettet.
Det foreslås i stk.
7,
at hvis et moderselskab som følge af anvendelsen af stk.
5 og 6 er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt den
kvalificerede regel om indkomstmedregning i den anden jurisdiktion,
medmindre en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst forhindrer
anvendelse af en sådan regel.
Anvendelsen af reglerne i stk. 5 og 6 kan medføre, at et moderselskab vil
skulle anses for hjemmehørende i en jurisdiktion, som ikke har en
kvalificeret regel om indkomstmedregning. Hvor det er tilfældet, anses det
pågældende moderselskab for at være underlagt den kvalificerede regel om
indkomstmedregning, som den anden af de involverede jurisdiktioner har.
166
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dette gælder dog kun, hvis ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst er til
hinder herfor.
Reglen giver kun den anden af de involverede jurisdiktioner ret til at
anvende jurisdiktionens kvalificerede regel om indkomstmedregning.
Reglen ændrer således ikke på, hvilken jurisdiktion det pågældende
moderselskab skal anses for hjemmehørende i, i forhold til beregning af den
effektive skattesats og ekstraskatten.
Ved et moderselskab forstås et ultimativt moderselskab, der hverken er en
undtagen enhed, et mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet
moderselskab, jf. lovforslagets § 3, nr. 24.
Forslaget til § 4 implementerer direktivets artikel 4, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 10.3.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse vedrører danske koncernenheder, der har status
som ultimativt moderselskab, og de omstændigheder, hvorunder selskabet
har pligt til at beregne og betale en ekstraskat, der udspringer af reglerne om
indkomstmedregning.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvor et ultimativt moderselskab direkte eller indirekte
besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, eller i en
lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette selskab at beregne
og betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de pågældende udenlandske
og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.
Reglen omfatter danske selskaber, som enten direkte eller indirekte har en
ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der har status som lavt beskattet.
Endvidere omfatter reglen danske selskaber, som enten direkte eller
indirekte har en ejerandel i en statsløs koncernhed, der har status som lavt
beskattet.
Ved et ultimativt moderselskab forstås en enhed, der direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke
direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse
over den, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, litra a.
167
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås for det første en koncernenhed,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 3, nr.
19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som et EU-medlemsland
eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har
en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 35. Definitionen omfatter for det
andet en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 19, litra b.
Kravet er, at det danske ultimative moderselskab har besiddet en ejerandel i
den lavt beskattede enhed i løbet af det relevante regnskabsår. Dette følger
af henvisningen til lovforslagets § 39. Der er ikke i reglen medtaget et
udtrykkeligt krav i forhold til ejertid. Det beror på, at ejertiden ikke er
relevant for formålet med reglens anvendelse, men kravet til ejertiden er
afspejlet i reglerne i lovforslagets § 39 vedrørende beregning af
ekstraskatten.
Det følger af reglen, at hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt, påhviler
pligten til at beregne og betale ekstraskatten det danske koncernselskab med
status som ultimativt moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at det påhviler et ultimativt moderselskab at beregne og
betale den ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre
danske enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
Hvor stk. 1 omhandler ekstraskat, der kan henføres til det ultimative danske
moderselskabs udenlandske og statsløse koncernenheder, omhandler stk. 2
ekstraskat, der kan henføres til det ultimative danske moderselskab selv og
andre lavt beskattede danske enheder i koncernen.
Det følger af reglen, at pligten til at beregne og betale ekstraskatten i disse
situationer påhviler det danske koncernselskab, der har status som ultimativt
moderselskab.
Forslaget til § 5 implementerer direktivets artikel 5, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 2.1.1.
168
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse vedrører visse danske koncernenheder, der har
status som mellemliggende moderselskab, og de omstændigheder,
hvorunder selskabet har pligt til at beregne og betale en ekstraskat, der
udspringer af reglerne om indkomstmedregning.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvor et mellemliggende moderselskab, der er ejet af
et ultimativt moderselskab, som er hjemmehørende i en
tredjelandsjurisdiktion, direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en
udenlandsk lavt beskattet koncernenhed, eller i en lavt beskattet statsløs
koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende moderselskab at beregne
og betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de pågældende udenlandske
og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.
Reglen omfatter danske selskaber, som enten direkte eller indirekte har en
ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der har status som lavt beskattet.
Endvidere omfatter reglen danske selskaber, som enten direkte eller
indirekte har en ejerandel i en statsløs koncernhed, der har status som lavt
beskattet.
Ved et mellemliggende moderselskab forstås en koncernenhed, der direkte
eller indirekte har en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
koncern, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist
ejet moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed, jf.
lovforslagets § 3, nr. 20.
Reglen omfatter danske mellemliggende moderselskaber, som er ejet af et
ultimativt moderselskab hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion.
Ved et ultimativt moderselskab forstås en enhed, der direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke
direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse
over den, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, litra a.
Ved tredjelandsjurisdiktion forstås et land, som ikke er medlem af den
Europæiske Union, jf. lovforslagets § 3, nr. 47.
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås for det første en koncernenhed,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 3, nr.
169
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som en EU-medlemsstat
eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har
en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 35. Definitionen omfatter for det
andet en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 19, litra b.
Kravet er, at det danske mellemliggende moderselskab har besiddet en
ejerandel i den lavt beskattede enhed i løbet af det relevante regnskabsår.
Dette følger af henvisningen til lovforslagets § 39. Der er ikke i reglen
medtaget et udtrykkeligt krav i forhold til ejertid. Det beror på, at ejertiden
ikke er relevant for formålet med reglens anvendelse, men kravet til
ejertiden er afspejlet i reglerne i lovforslagets § 39 vedrørende beregning af
ekstraskatten.
Der er ikke i reglen medtaget et krav i forhold til ejerskabets størrelse. Det
beror på, at størrelsen ikke er relevant for formålet med reglens anvendelse.
Det er således ikke et krav, at det mellemliggende moderselskab skal have
bestemmende indflydelse i de omhandlede lavt beskattede koncernenheder.
Kravet er alene, at de tilhører samme koncern.
Det følger af reglen, at hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt, påhviler
pligten til at beregne og betale ekstraskatten det danske koncernselskab med
status som mellemliggende moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at det påhviler et mellemliggende moderselskab, der er
ejet af et ultimativt moderselskab, som er hjemmehørende i en
tredjelandsjurisdiktion, at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 39, der kan
henføres til selskabet selv og andre danske enheder i koncernen, som er lavt
beskattede.
Hvor stk. 1 omhandler ekstraskat, der kan henføres til det mellemliggende
danske moderselskabs udenlandske og statsløse koncernenheder, omhandler
stk. 2 ekstraskat, der kan henføres til det mellemliggende danske
moderselskab selv og andre lavt beskattede danske enheder i koncernen.
Det følger af reglen, at pligten til at beregne og betale ekstraskatten i disse
situationer påhviler det danske koncernselskab, der har status som
mellemliggende moderselskab.
170
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, hvis det
udenlandske ultimative moderselskab for det pågældende regnskabsår er
omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning. Endvidere finder
stk. 1 og 2 ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i
koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det
mellemliggende moderselskab nævnt i stk. 1 og 2, er hjemmehørende i en
jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning.
Anvendelse af reglen om indkomstmedregning bygger på en top til bund-
tilgang. Det vil sige, at der generelt anlægges den prioritetstilgang, at reglen
om indkomstmedregning skal anvendes på moderselskaber, der ligger i
toppen af kæden.
Det foreslåede stk. 3 er udtryk for denne top til bund-tilgang. Formålet med
stk. 3 er at undgå, at der opstår dobbeltbeskatning som følge af, at flere
moderselskaber anvender reglen om indkomstmedregning i forhold til
samme ejerskab af en lavt beskattet koncernenhed.
Med 1. pkt. sikres, at reglen om indkomstmedregning ikke kommer til
anvendelse på det niveau, hvor det mellemliggende moderselskab ligger, når
det overliggende udenlandske ultimative moderselskab for det pågældende
regnskabsår skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning
som følge af lovgivningen i den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende.
2. pkt. omhandler den situation, hvor der er to mellemliggende
moderselskaber i koncernen – et dansk og et udenlandsk – som for det
pågældende regnskabsår skal anvende en kvalificeret regel om
indkomstmedregning i forhold til samme lavt beskattede koncernenhed.
Med reglen i 2. pkt. sikres, at reglen om indkomstmedregning ikke kommer
til anvendelse, hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab direkte
eller indirekte har bestemmende indflydelse over det danske
mellemliggende moderselskab, og det udenlandske mellemliggende
moderselskab for det pågældende regnskabsår skal anvende en kvalificeret
regel om indkomstmedregning som følge af lovgivningen i den jurisdiktion
hvor det pågældende mellemliggende moderselskab er hjemmehørende.
171
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0172.png
Hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab ikke – hverken direkte
eller indirekte – har bestemmende indflydelse over det danske
mellemliggende moderselskab, finder reglen i 2. pkt. ikke anvendelse. I
denne situation vil det danske mellemliggende moderselskab skulle anvende
reglen om indkomstmedregning.
Eksempel til illustration af den foreslåedes bestemmelse
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A, B og C. Land B har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR). Land C er et lavskatteland.
Selskab A, der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimativ
moderselskab. Selskab A ejer 100 pct. af henholdsvis selskab B1 og B2, der
begge er hjemmehørende i land B. Selskaberne B1 og B2 ejer hver 50 pct.
af selskab C, der er hjemmehørende i land C.
Figur 1 – koncernstruktur
Da kun land B har indført reglerne om indkomstmedregning, vil den
beregnede ekstraskat for land C (allokeret til selskab C) skulle betales af de
to mellemliggende moderselskaber B1 og B2. Hver skal betale 50 pct, idet
betalingen skal ske på grundlag af deres respektive ejerandel i selskab C.
172
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 6 implementerer direktivets artikel 6, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 2.1.2 og 2.1.3.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse vedrører visse danske koncernenheder, der har
status som mellemliggende moderselskab, og de omstændigheder,
hvorunder selskabet har pligt til at beregne og betale en ekstraskat, der
udspringer af reglerne om indkomstmedregning.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvor et mellemliggende moderselskab, der er ejet af
et ultimativt moderselskab, som er en undtaget enhed, direkte eller indirekte
besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller en
lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende
selskab at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de
pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til
selskabet.
Reglen omfatter danske selskaber, som enten direkte eller indirekte har en
ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der har status som lavt beskattet.
Endvidere omfatter reglen danske selskaber, som enten direkte eller
indirekte har en ejerandel i en statsløs koncernhed, der har status som lavt
beskattet.
Ved et mellemliggende moderselskab forstås en koncernenhed, der direkte
eller indirekte har en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
koncern, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist
ejet moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed, jf.
lovforslagets § 3, nr. 20.
Reglen omfatter danske mellemliggende moderselskaber, som er ejet af et
ultimativt moderselskab, der er en undtagen enhed.
Ved et ultimativt moderselskab forstås en enhed, der direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke
direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse
over den, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, litra a.
173
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Undtagne enheder er de enheder, som fremgår af lovforslagets § 2.
Undtagne enheder er således f.eks. offentlige enheder, internationale
organisationer og nonprofitorganisationer.
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås for det første en koncernenhed,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 3, nr.
19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som en EU-medlemsstat
eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har
en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 35.
Definitionen omfatter for det andet en statsløs koncernenhed, der for et
regnskabsår har en kvalificeret indkomst og en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 19, litra b.
Kravet er, at det danske mellemliggende moderselskab har besiddet en
ejerandel i den lavt beskattede enhed i løbet af det relevante regnskabsår.
Dette følger af henvisningen til lovforslagets § 39. Der er ikke i reglen
medtaget et udtrykkeligt krav i forhold til ejertid. Det beror på, at ejertiden
ikke er relevant for formålet med reglens anvendelse, men kravet til ejertid
er afspejlet i reglerne i lovforslagets § 39 vedrørende beregning af
ekstraskatten.
Der er heller ikke i reglen medtaget et krav i forhold til ejerskabets størrelse.
Det beror på, at størrelsen ikke er relevant for formålet med reglens
anvendelse. Det er således ikke et krav, at det mellemliggende moderselskab
skal have bestemmende indflydelse i de omhandlede lavt beskattede
koncernenheder. Kravet er alene, at de tilhører samme koncern.
Det følger af reglen, at hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt, påhviler
pligten til at beregne og betale ekstraskatten det danske koncernselskab med
status som mellemliggende moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at det påhviler et mellemliggende moderselskab, der er
ejet af et ultimativt moderselskab, som er en undtaget enhed, at beregne og
betale den ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre
danske enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
Hvor stk. 1 omhandler ekstraskat, der kan henføres til det mellemliggende
danske moderselskabs udenlandske og statsløse koncernenheder, omhandler
174
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
stk. 2 ekstraskat, der kan henføres til det mellemliggende danske
moderselskab selv og andre lavt beskattede danske enheder i koncernen.
Det følger af reglen, at pligten til at beregne og betale ekstraskatten i disse
situationer påhviler det danske koncernselskab, der har status som
mellemliggende moderselskab.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse, hvis et andet
mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse over det mellemliggende moderselskab nævnt i
stk. 1 og 2, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende
regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
Reglen omhandler den situation, hvor der er to mellemliggende
moderselskaber i koncernen – et dansk og et udenlandsk – som for det
pågældende regnskabsår skal anvende en kvalificeret regel om
indkomstmedregning i forhold til samme lavt beskattede koncernenhed.
Med reglen sikres, at reglen om indkomstmedregning ikke kommer til
anvendelse, hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab direkte
eller indirekte har bestemmende indflydelse over det danske
mellemliggende moderselskab, og det udenlandske mellemliggende
moderselskab for det pågældende regnskabsår skal anvende en kvalificeret
regel om indkomstmedregning som følge af lovgivningen i den jurisdiktion,
hvor det pågældende mellemliggende moderselskab er hjemmehørende.
Hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab ikke – hverken direkte
eller indirekte – har bestemmende indflydelse over det danske
mellemliggende moderselskab, finder reglen ikke anvendelse. I denne
situation vil det danske mellemliggende moderselskab skulle anvende
reglen om indkomstmedregning.
Forslaget til § 7 implementerer direktivets artikel 7.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse vedrører danske koncernenheder, der har status
som delvist ejet moderselskab, og de omstændigheder, hvorunder selskabet
har pligt til at beregne og betale en ekstraskat, der udspringer af reglerne om
indkomstmedregning.
175
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 1,
at det påhviler et delvist ejet moderselskab, der direkte
eller indirekte besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet
koncernenhed, eller i en lavt beskattet statsløs koncernenhed, at beregne og
betale den ekstraskat, jf. § 39, vedrørende de pågældende udenlandske og
statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.
Regler omfatter danske selskaber, som enten direkte eller indirekte har en
ejerandel i en udenlandsk koncernenhed, der har status som lavt beskattet.
Endvidere omfatter reglen danske selskaber, som enten direkte eller
indirekte har en ejerandel i en statsløs koncernhed, der har status som lavt
beskattet.
Ved et delvist ejet moderselskab forstås en koncernenhed, der ikke betragtes
som et ultimativt moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed,
og som direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en anden koncernenhed
i den samme koncern, og hvor en eller flere personer, der ikke er
koncernenheder i koncernen, direkte eller indirekte besidder mere end 20
pct. af ejerandelen i den pågældende koncernenheds overskud, jf.
lovforslagets § 3, nr. 22.
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås for det første en koncernenhed,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 3, nr.
19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som en EU-medlemsstat
eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har
en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 35. Definitionen omfatter for det
andet en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 19, litra b.
Kravet er, at det danske delvist ejede moderselskab har besiddet en ejerandel
i den lavt beskattede enhed i løbet af det relevante regnskabsår. Dette følger
af henvisningen til lovforslagets § 39. Der er ikke i reglen medtaget et
udtrykkeligt krav i forhold til ejertid. Det beror på, at ejertiden ikke er
relevant for formålet med reglens anvendelse, men krav til ejertiden er
afspejlet i reglerne i lovforslagets § 39 vedrørende beregning af
ekstraskatten.
176
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det følger af reglen, at hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt, påhviler
pligten til at beregne og betale ekstraskatten det danske koncernselskab med
status som delvist ejet moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at det påhviler et delvist ejet moderselskab at beregne
og betale den ekstraskat, jf. § 39, der kan henføres til selskabet selv og andre
danske enheder i koncernen, som er lavt beskattede.
Hvor stk. 1 omhandler ekstraskat, der kan henføres til det danske delvist
ejede moderselskabs udenlandske og statsløse koncernenheder, omhandler
stk. 2 ekstraskat, der kan henføres til det danske delvist ejede moderselskab
selv og andre lavt beskattede danske enheder i koncernen.
Det følger af reglen, at pligten til at beregne og betale ekstraskatten i disse
situationer påhviler det danske koncernselskab, der har status som delvist
ejet moderselskab.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke finder ikke anvendelse, hvis et andet
delvist ejet moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte besidder
alle ejerandelene i det delvist ejede moderselskab nævnt i stk. 1 og 2, for det
pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning.
Reglen omhandler den situation, hvor der er to delvist ejede moderselskaber
i koncernen – et dansk og et udenlandsk – som for det pågældende
regnskabsår skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning i
forhold til samme lavt beskattede koncernenhed.
En koncernstruktur som vist i
figur 2
vil f.eks. være omfattet af
bestemmelsen.
Figur 2 – Omfattet koncernstruktur
177
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0178.png
Selskab B i land B er et delvist ejet moderselskab, fordi det besidder alle
ejerandele i selskab C i land C, og fordi 40 pct. af ejerandelene i selskab B
er ejet af et selskab, der ikke er en del af koncernen, dvs. af en tredjepart.
Selskab C i land C er et delvist ejet moderselskab, fordi det besidder alle
ejerandele i selskab D i land D, og fordi 40 pct. af ejerandelene i selskab C
indirekte (via selskab B) er ejet af et selskab, der ikke er en del af koncernen,
dvs. af en tredjepart.
Med reglen sikres, at reglen om indkomstmedregning ikke kommer til
anvendelse, hvis det udenlandske delvist ejede moderselskab direkte eller
indirekte besidder alle ejerandele i det danske delvist ejede moderselskab,
og det udenlandske delvist ejede moderselskab for det pågældende
regnskabsår skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning
som følge af lovgivningen i den jurisdiktion, hvor det pågældende delvist
ejede mellemliggende moderselskab er hjemmehørende.
Hvis det danske delvist ejede moderselskab i forhold til ovennævnte
eksempel er identisk med selskab C, vil det danske delvist ejede
moderselskab, ikke være den koncernenhed, som det påhviler at beregne og
betale ekstraskal for den lavt beskattede koncernenhed i land D. Det vil være
det delvist ejede moderselskab i land B, som vil skulle anvende reglen om
indkomstmedregning.
178
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 8 implementerer direktivets artikel 8, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 2.1.4 og 2.1.5.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse vedrører allokering af en beregnet ekstraskat i
forhold til danske moderselskaber og dermed en fastlæggelse af den andel
af ekstraskatten, som det påhviler de pågældende moderselskaber at betale.
Det foreslås i
stk. 1,
at den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter
§ 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, for en lavt beskattet
koncernenhed, udgør den ekstraskat, som er beregnet for den lavt beskattede
koncernenhed efter § 39, multipliceret med den andel af denne ekstraskat,
som for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.
Reglen angiver den overordnede allokeringsnøgle for den ekstraskat, der
skal betales af et dansk moderselskab for en lavt beskattet koncernenhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at den andel af en lavt beskattet koncernenheds
ekstraskat, som skal allokeres til moderselskabet, jf. stk. 1, udgør størrelsen
af moderselskabets ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds
kvalificerede indkomst, hvor denne størrelse opgøres som den lavt
beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret, nedsat
med den del af denne indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele,
divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for
regnskabsåret.
Reglen er en udbygning af reglen i stk. 1 og indeholder de nærmere
principper for fastlæggelse af den andel af ekstraskatten, som skal allokeres
til moderselskabet og dermed betales af moderselskabet. Grundlaget for
denne opgørelse er den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede
indkomst for regnskabsåret og en opgørelse af hvor stor en andel heraf, der
skal henføres til eventuelle andre ejere end moderselskabet. Reglerne for
opgørelse af den kvalificerede indkomst er indeholdt i lovforslagets §§ 22-
30, dvs. lovens kapitel 7.
Det foreslås i
stk. 3,
at den del af en lavt beskattet koncernenheds
kvalificerede indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, jf. stk.
2, udgør det beløb, som, baseret på principperne i den almindeligt
179
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
anerkendte regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskaber, ville være blevet henført til disse ejere, hvis
1) den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst var lig med dens
kvalificerede indkomst,
2) moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i
overensstemmelse med denne regnskabsstandard (de hypotetiske
konsoliderede regnskaber),
3) moderselskabet havde bestemmende indflydelse over den lavt
beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede
koncernenheds kvalificerede indkomst og alle dens udgifter
konsolideret post for post med moderselskabets i det hypotetiske
konsoliderede regnskab,
4) hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst
kunne henføres til transaktioner med personer, der ikke er enheder i
koncernen, og
5) alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af
moderselskabet, var ejet af andre personer end enheder i koncernen.
Reglen er en udbygning af reglen i stk. 2 og indeholder de nærmere
retningslinjer for, hvor stor en del af den lavt beskattede koncernenheds
kvalificerede indkomst, der skal henføres til eventuelle andre ejere af den
lavt beskattede koncernenhed end moderselskabet.
Eksempel på anvendelse af reglen i stk. 3
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A, B, C og D. Land A, B og C har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR). Land C og Land D er lavskattelande.
Selskab A,
der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimative
moderselskab. Selskab A ejer 70 pct. af selskab B, der er hjemmehørende i
land B, 70 pct. af selskab C, der er hjemmehørende i land C og 100 pct. af
selskab D, der er hjemmehørende i land D.
Selskab B
ejer 20 pct. af selskab C.
Tredjeparter
hjemmehørende i land A ejer 30 pct. af selskab B, mens
tredjeparter hjemmehørende i land B ejer 10 pct. af selskab C.
Figur 3 – koncernstruktur
180
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0181.png
Som det fremgår af figuren foreligger der tillige et indirekte ejerskab til
selskab C, idet både tredjeparter i land A og selskab A har en ejerandel i
selskab C gennem deres ejerskab i selskab B. Den endelige ejerallokering
fremgår af nedenstående tabel.
Selskab B
70%
land 30%
Selskab C
84%
6%
10%
Selskab D
100%
0%
0%
Selskab A
Tredjepart
A
Tredjepart land B 0%
Selskab C:
Der er beregnet en ekstraskat for land C på 1.000, som er
allokeret til selskabet. Selskabet har en finansielle nettoindkomst på 18.000,
der er afspejlet i selskab A’s konsoliderede regnskab. Selskabet har en
kvalificeret indkomst på 20.000. Forskellen beror på udgifter på 2.000, som
ikke skal medregnes ved opgørelse af den kvalificerede indkomst.
Selskab D:
Der er beregnet en ekstraskat for land D på 500, som er allokeret
til selskabet. Selskabet har en finansielle nettoindkomst på 0, der er afspejlet
i selskab A’s konsoliderede regnskab. Selskabet har en kvalificeret
indkomst på 35.000. Forskellen beror på, at selskabet kun har haft
transaktioner med andre koncernenheder, hjemmehørende uden for land D.
Allokering af ekstraskatten:
Selskabs B’s andel af ekstraskatten for selskab C
181
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0182.png
1. Ved fastlæggelsen af selskab B’s inklusionsandel udregnes først den del
af selskab C’s kvalificerede indkomst, som henføres til ejerskab af
”andre ejere”, herunder selskab A. Selskab A’s og tredjeparters ejerskab
skal således behandles ens, når det ultimative moderselskabs finansielle
regnskabsstandard anvendes til at allokere indkomst til tredjeparter, som
ikke har et kontrollerende ejerskab i den lavt beskattede enhed (selskab
C). I dette tilfælde bliver 16.000 af selskab C’s kvalificerede indkomst
allokeret til ”andre ejere” (2.000 til tredjeparter, da disse ejer 10 pct. og
14.000 til selskab A, da dette direkte ejer 70 pct.).
2. Selskab B’s inklusionsandel i selskab C udgør 20 pct.
20000
������������������������������������������������ �������������������������������� ―
16000
�������������������� ��������������������
20000
������������������������������������������������ ��������������������������������
3. Selskab B’s andel af selskab C’s ekstraskat udgør
200 = 1000
i ekstraskat x 20 pct.
Selskab A’s andel af ekstraskatten for selskab C
1. Ved fastlæggelsen af selskab A’s inklusionsandel udregnes først den del
af selskab C’s kvalificerede indkomst, som henføres til ”andre ejere”. I
dette tilfælde bliver 3.200 (2000 er de 10 pct., som direkte ejes af
tredjeparter i land A og 1200 er er de 6 pct., som indirekte ejes af
tredjeparter gennem selskab B).
2. Selskab
A’s
inklusionsandel
i
selskab
C
udgør
84 pct =
20000
������������������������������������������������ �������������������������������� ―
3200
�������������������� ��������������������
20000
������������������������������������������������ ��������������������������������
3. Selskab A’s andel af selskab C’s ekstraskat udgør som udgangspunkt
840 (1000
i ekstraskat x 84 pct.),
idet dette beløb skal nedsættes med
et beløb svarende til selskab A’s ejerskab af selskab C gennem selskab
B eller
14 pct.(20 pct. x 70 pct).
Det vil sige, at der samlet skal
allokeres 700 til selskab A
(840
―
140).
Selskab A’s andel af ekstraskatten for selskab D
1. Ved fastlæggelsen af selskab A’s inklusionsandel udregnes først den
del af selskab D’s kvalificerede indkomst, som henføres til ”andre
ejere”. I dette tilfælde er det 0.
2. Selskab
A’s
inklusionsandel
i
selskab
.
D
udgør
100 pct. =
35000
������������������������������������������������ �������������������������������� ―
0
�������������������� ��������������������
35000
������������������������������������������������ ��������������������������������
182
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0183.png
Det forhold, at selskab D’s indkomst elimineres i den faktiske
konsolidering har ingen betydning for den hypotetiske allokering, idet
kravet er, at der sker en allokering baseret på den kvalificerede indkomst
og ikke selskab A’s konsoliderede regnskab.
3. Selskab A’s andel af ekstraskatten i selskab D udgør
500 = 500
i ekstraskat x 100 pct.)
Oversigt over beregningerne:
A
Allokerbar
840
andel af C’s
ekstraskat
Nedsættelse
(140)
Allokerbar
500
andel af D’s
ekstraskat
Samlet
1200
allokeret
ekstraskat
B
200
Tredjeparter
100
Samlet
1140
-
-
-
-
(140)
500
200
100
1500
Det foreslås i
stk. 4,
at den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter
§ 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, i overensstemmelse med §
39 skal omfatte dels den fulde ekstraskat, der er beregnet for det pågældende
moderselskab dels den ekstraskat, der er beregnet for de danske lavt
beskattede koncernenheder, multipliceret med den andel af denne
ekstraskat, som for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.
Reglen angiver, at et dansk moderselskab skal betale den ekstraskat, som er
beregnet for selskab selv, idet reglen også indeholder en allokeringsnøgle
for den ekstraskat, som et dansk moderselskab skal betale for danske lavt
beskattede koncernenheder.
Forslaget til § 9 implementerer direktivets artikel 9, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3.
Til § 10
183
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor et moderselskab
indirekte besidder en ejerandel i en lavt beskattet koncernenhed.
Det foreslås i
§ 10,
at hvor et moderselskab gennem et mellemliggende
moderselskab eller et delvist ejet moderselskab (indirekte ejerskab) har en
ejerandel i en lavt beskattet koncernenhed, og de pågældende
moderselskaber for det relevante regnskabsår er omfattet af en kvalificeret
regel om indkomstmedregning, nedsættes den ekstraskat, som det
førstnævnte moderselskab skal betale efter §§ 5-8, med et beløb svarende til
den del af ekstraskatten for det mellemliggende moderselskab eller det
delvist ejede moderselskab, som er allokeret til det førstnævnte
moderselskab.
Ved et mellemliggende moderselskab forstås en enhed, der direkte eller
indirekte har en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme koncern,
og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist ejet
moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 20.
Ved et delvist ejet moderselskab forstås en koncernenhed, der ikke betragtes
som et ultimativt moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed,
og som direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en anden koncernenhed
i den samme koncern, og hvor en eller flere personer, der ikke er
koncernenheder i koncernen, direkte eller indirekte besidder mere end 20
pct. af ejerandelen i den pågældende koncernenheds overskud, jf.
lovforslagets § 3, nr. 22.
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås for det første en koncernenhed,
som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 3, nr.
19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som en EU-medlemsstat
eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har
en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 35. Definitionen omfatter for det
andet en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret
indkomst og en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 19, litra b.
Bestemmelsen har til formål at undgå, at en opgjort ekstraskat for en given
lavt beskattet koncernenhed bliver opkrævet hos flere moderselskaber.
184
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0185.png
Eksempel til illustration af den foreslåede bestemmelse
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A, B og C. Land A og land B har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR). Land C er et lavskatteland.
Selskab A,
der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimative
moderselskab. Selskab A ejer 60 pct. af selskab B, der er hjemmehørende i
land B.
Selskab B
ejer 100 pct. af selskab C.
Tredjeparter
hjemmehørende i land A ejer 40 pct. af selskab B.
Figur 3 – koncernstruktur
Der er beregnet en ekstraskat for land C (allokeret til selskab C) på 10 mio.
euro. Som udgangspunkt vil både selskab A og selskab B skulle betale.
Selskab A skal betale, idet selskabet er det ultimative moderselskab.
Selskabet skal betale en andel af de 10 mio. euro, opgjort på grundlag af
selskabets ejerandel af selskab C gennem det mellemliggende selskab B.
Selskab B skal betale de 10 mio. euro, idet selskabet er et delvist ejet
moderselskab med en 100 pct. ejerandel i selskab C.
For at undgå denne dobbeltbeskatning er reglerne udformet således, at den
ekstraskat, der umiddelbart er allokeret til selskab A, skal nedsættes.
Nedsættelsen er begrænset til den andel af den pågældende ekstraskat, der
er allokeret til selskab A, og som samtidig opkræves hos selskab B.
185
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0186.png
Oversigt over beregningerne:
Direkt Indirek Allokerings
e
te
rate
ejeran ejeran
del i del i
selska selska
bC
bC
Selsk
60 pct. 0,6
ab A
(60
pct. x
100
pct.)
Selsk 100
1
ab B
pct.
Alloker
bar
andel af
C’s
ekstrask
at
6 mio.
euro
IIR
nedsætte
lse
Samlet
allokere
ret
ekstrask
at
6 mio. 0 euro
euro
10 mio.
euro
10 mio.
euro
Forslaget til § 10 implementerer direktivets artikel 10, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 2.3.1 og 2.3.2.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse vedrører visse danske koncernenheder og de
omstændigheder, hvorunder koncernenheden har pligt til at betale en dansk
indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås med bestemmelsen at indføre en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat i de danske regler. Direktivets artikel 11 giver således mulighed
for, at medlemsstaterne kan beslutte at anvende en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat.
Ved en kvalificeret indenlandsk ekstraskat forstås efter lovforslagets § 3, nr.
28, en ekstraskat, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en
sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler,
og som indebærer en fastlæggelse af det overskydende overskud for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i nævnte jurisdiktion i
overensstemmelse med reglerne i denne lov eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler. Herudover skal der være
tale om, at minimumsskattesatsen anvendes på det overskydende overskud
for jurisdiktionen og koncernenhederne i overensstemmelse med reglerne i
186
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
denne lov eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's
modelregler. Endelig skal reglerne administreres på en måde, der er i
overensstemmelse med de regler, som er fastsat i denne lov eller, for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler.
Det foreslås i
stk. 1,
at indgår en dansk lavt beskattet koncernenhed i en
multinational koncern, skal der betales indenlandsk ekstraskat af
koncernenhedens overskydende danske overskud.
Reglerne for opgørelse af den overskydende overskud er indeholdt i
lovforslagets § 39. Den overskydende overskud er et eventuelt positivt beløb
beregnet som den kvalificerede nettoindkomst eksklusiv den
substansbaserede indkomstudelukkelse.
Ved en lavt beskattet koncernenhed forstås i overensstemmelse med
definitionerne i lovforslagets § 3, nr. 19, og nr. 35 en koncernenhed, der for
et givet regnskabsår har en kvalificeret indkomst og beskattes med en
effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct.
Ved en multinational koncern forstås en koncern, som omfatter mindst én
enhed eller et fast driftssted, som er hjemmehørende i en anden jurisdiktion
end den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende,
jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
En multinational koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som
indfører reglen om indkomstmedregning, vil som følge heraf kunne
pålægges at betale en ekstraskat for danske koncernenheder, der måtte være
lavt beskattede. Den foreslåede regel om en indenlandsk ekstraskat betyder,
at den ekstraskat, som kan henføres til danske koncernenheder, betales i
Danmark.
Det bemærkes, at pligten til at betale ekstraskatten vil skulle følge de
almindelige regler om opkrævning og hæftelse for ekstraskatter efter
lovforslaget, jf. lovforslagets § 67.
I en situation med flere danske koncernenheder vil det i medfør heraf være
administrationsselskabet i den danske sambeskatning, som har pligt til at
betale ekstraskatten. Dette gælder også, hvor ekstraskatten kan henføres til
en anden koncernenhed end administrationsselskabet.
187
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 11 implementerer direktivets artikel 11, stk. 1, 1. del.
Til § 12
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at den lavt beskattede koncernenheds
overskydende danske overskud beregnes efter § 39, idet grundlaget for
beregningen er den regnskabsstandard, der anvendes i de konsoliderede
regnskaber. Det foreslås i § 12,
stk. 2,
at et overskydende overskud uanset
1. pkt. dog kan beregnes på grundlag af et regnskab udarbejdet efter
årsregnskabsloven.
En ekstraskat udløses, hvis den effektive skattesats ligger under
minimumsskattesatsen på 15 pct. Beregningen af den effektive skattesats
foretages på grundlag af et særligt skattegrundlag, der opgøres med
udgangspunkt i koncernens konsoliderede regnskaber.
Reglen angiver, at der ved beregningen af, hvorvidt der skal betales en
indenlandsk ekstraskat, som udgangspunkt skal anvendes de samme
regnskabsprincipper, som indgår i de konsoliderede regnskaber.
Beregningen vil dermed kunne foretages ud fra et eksisterende grundlag,
samtidig med at der vil være parallelitet i grundlaget for opgørelse af en
indenlandsk ekstraskat og andre ekstraskatter efter lovforslaget.
Der gives dog adgang til, at beregningen i stedet kan foretages på grundlag
af et regnskab, der er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov.
Denne mulighed skal ses i lyset af, at beregningen af en dansk indenlandsk
ekstraskat udelukkende vedrører en eller flere dansk(e) koncernenhed(er) og
regnskabet for denne eller disse specifikke enhed(er).
Forslaget til § 12 implementerer direktivets artikel 11, stk. 1, 2. del.
Til § 13
Det foreslås i
§ 13,
at den indenlandske ekstraskat udgør den ekstraskat, som
beregnes for den lavt beskattede koncernenhed efter § 39 før fradrag for
indenlandsk ekstraskat, jf. dog § 14.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den indenlandske ekstraskat
som udgangspunkt vil skulle beregnes i overensstemmelse med de
188
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
bestemmelser, der gælder for beregning af ekstraskatten for en lavtbeskattet
koncernenhed efter reglen om indkomstmedregning. Enkelte fravigelser af
dette udgangspunkt følger dog af lovforslagets § 14, jf. herom umiddelbart
nedenfor.
Da der ved opgørelsen af ekstraskat efter reglen om indkomstmedregning
vil skulle fratrækkes eventuel indenlandsk ekstraskat, jf. lovforslagets § 39,
foreslås det dog, at det er ekstraskatten efter § 39 før dette fradrag, der som
udgangspunkt vil udgøre den indenlandske ekstraskat.
Til § 14
Det foreslås
i § 14,
at uanset § 13 skal følgende skatter ikke medregnes i den
lavt beskattede koncernenheds regulerede omfattede skatter ved opgørelsen
af den lavt beskattede koncernenheds ekstraskat efter § 39: 1) Skatter,
allokeret til et fast driftssted efter § 35, stk. 1, og 2) Skatter, som er allokeret
til koncernenheden efter § 35, stk. 3 eller 4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved opgørelsen af den lavt
beskattede koncernenheds indenlandske ekstraskat vil skulle foretages
enkelte korrektioner i forhold til den måde, hvorpå ekstraskatten vil skulle
beregnes efter reglen om indkomstmedregning, jf. lovforslagets § 39.
Det indgår i beregningen af ekstraskatten for en koncernenhed efter
lovforslagets § 39, at den effektive skattesats for koncernenheden bl.a.
fastlægges under hensyntagen til de skatter, som koncernenheden er pålagt
(før ekstraskatten).
I de fleste tilfælde vil sådanne skatter være betalt af koncernenheden selv på
grundlag af koncernenhedens egen indkomst, og de vil være indbetalt til
skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor koncernenheden er
hjemmehørende. I visse tilfælde vil der dog skulle medregnes skatter, som
enten pålægges en koncernenhed, selv om skatterne relaterer sig til indkomst
eller tab i en anden koncernenhed, eller som opkræves af en anden
jurisdiktion end den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende.
For sådanne tilfælde vil der efter lovforslagets § 35 skulle gælde særlige
regler om allokering af skatterne.
189
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Efter disse allokeringsregler medregnes til et fast driftssteds regulerede
omfattede skatter eventuelle skatter, som indgår i en anden koncernenheds
regnskab, men som vedrører indkomsten fra det faste driftssted, jf. forslaget
til § 35, stk. 1. Det vil f.eks. kunne være skatter på det faste driftssteds
indkomst, som hovedenheden er blevet pålagt, fordi den jurisdiktion, som
hovedenheden er hjemmehørende i, beskatter hjemmehørende enheder efter
globalindkomstprincippet.
Også skatter, som en direkte eller indirekte koncernenhedsejer er pålagt efter
CFC-regler eller som følge af, at en koncernenhed, der er et selvstændigt
skattesubjekt i sit hjemland, anses for transparent i koncernenhedsejerens
hjemland, vil i et vist omfang skulle allokeres fra koncernenhedsejeren til
koncernenheden, jf. lovforslagets § 35, stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de nævnte skatter ikke vil skulle
medregnes ved opgørelsen af den effektive skattesats for en dansk
koncernenhed, når det skal fastlægges, om der er grundlag for at pålægge
enheden den indenlandske ekstraskat.
Forslaget har til formål at sikre, at den danske indenlandske ekstraskat vil
kunne anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Det følger således af
OECD’s retningslinjer, at de nævnte skatter, der ikke er pålagt
koncernenheden selv, men som allokeres til koncernenheden som led i
opgørelsen af en eventuel ekstraskat efter reglen om indkomstmedregning,
ikke må medregnes som omfattede skatter ved opgørelsen af den effektive
skattesats i relation til en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Til § 15
Det foreslås i
§ 15,
at hvis en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i et andet
EU-medlemsland for et regnskabsår er beregnet i overensstemmelse med
det ultimative moderselskabs almindeligt anerkendte regnskabsstandard
eller internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af
EU i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002), beregnes der ikke
ekstraskat efter § 39 for de koncernenheder, der er hjemmehørende i det
pågældende EU-medlemsland.
Den foreslåede regel vil indebære, at der ved beregning af ekstraskat efter
reglerne om indkomstmedregning ikke skal inddrages koncernenheder, der
er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, hvis disse koncernenheder
190
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
er undergivet en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der opfylder de angivne
standarder.
Reglen har til formål at undgå en dobbelt opkrævning.
Forslaget til § 15 implementerer direktivets artikel 11, stk. 2.
Til § 16
Det foreslås i
§ 16,
at hvis en indenlandsk ekstraskat i en anden jurisdiktion
ikke er betalt inden for fire regnskabsår efter udgangen af det regnskabsår,
hvor den forfaldt til betaling, skal den pågældende indenlandske ekstraskat
tillægges den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes efter § 39, stk.
3, jf. § 41.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ekstraskat, der er beregnet
efter § 39, stk. 3, jf. § 41, vil skulle forhøjes med en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat, der er pålagt i en anden jurisdiktion, hvis den pågældende
indenlandske ekstraskat til den anden jurisdiktion ikke betales inden for 4
regnskabsår fra det år, hvor den forfaldt til betaling.
Når en kvalificeret indenlandsk ekstraskat ikke betales inden for den
angivne frist, vil der udløses en pligt til betaling af yderligere ekstraskat.
Den ekstraskat, der vil skulle forhøjes med den ubetalte indenlandske
ekstraskat, er den ekstraskat, der beregnes for det femte regnskabsår efter
det regnskabsår, hvori den indenlandske ekstraskat var forfaldet til betaling.
Det bemærkes, at det følger af lovforslagets § 41, at den yderligere
ekstraskat, der udløses af forhøjelsen med den ubetalte ekstraskat, vil skulle
henføres til det regnskabsår, hvori omberegningen foretages.
Forslaget til § 16 implementerer direktivets artikel 11, stk. 3.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse vedrører betaling af ekstraskat efter reglen om
underbeskattet overskud. Der er tale om en sekundær regel i forhold til
reglen om indkomstmedregning. Det betyder, at reglen om underbeskattet
overskud sikrer således en minimumsbeskatning på 15 pct. i de situationer,
191
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hvor en opgjort ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed ikke er blevet
opkrævet efter den primære regel om indkomstmedregning.
Det foreslås med
§ 17,
at der indføres en regel om underbeskattet overskud
i form af en regel om betaling af ekstraskat. Se nærmere afsnit 3.1.2.
Det foreslås i
stk. 1, 1. og 2. pkt.,
at en koncernenhed, som indgår i en
multinational koncern, hvori der også indgår lavt beskattede
koncernenheder, har pligt til at betale den andel af den opgjorte ekstraskat
af et underbeskattet overskud, jf. §§ 19 og 20, som efter § 39 kan henføres
til koncernenheden. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at
koncernens ultimative moderselskab enten er hjemmehørende i en
jurisdiktion, som ikke anvender en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, eller er en undtaget enhed.
Bestemmelsen indebærer, at der opkræves en ekstraskat i den situation, hvor
der er opstået et underbeskattede overskud på tværs af en multinationale
koncern.
Bestemmelsen finder udelukkende anvendelse, hvis der er tale om en
multinational koncern. Store danske koncerner vil være omfattet af reglerne
i denne lov, jf. § 1, stk. 1. Det ultimative moderselskab i en rent dansk
koncern vil derfor være forpligtet til at betale ekstraskatter, men kun
ekstraskatter opgjort under anvendelse af reglen om indkomstmedregning.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvis det ultimative moderselskab er
hjemmehørende i en jurisdiktion, som ikke er et EU-medlemsland, eller som
ikke har tilsluttet sig OECD-aftalen, eller hvis det ultimative moderselskab
er en undtagen enhed, jf. § 2. Bestemmelsen vil også finde anvendelse i en
situation, hvor moderselskabet er hjemmehørende i en jurisdiktion, som har
implementeret i en regel om indkomstmedregning, men hvor denne ikke kan
anses for at være kvalificeret.
Bestemmelsen vil også kunne være relevant i situationer, som omfatter
jurisdiktioner, der har truffet en beslutning om at udskyde ikrafttrædelsen af
GloBE-reglerne. F.eks. har EU-medlemslandene efter direktivet mulighed
for at træffe beslutning om ikke at anvende reglen om indkomstmedregning
og reglen om underbeskattet overskud i seks på hinanden følgende
regnskabsår regnet fra den 31. december 2023, hvis højst 12 ultimative
192
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
moderselskaber i koncerner, der er omfattet af direktivet, er beliggende i
medlemslandet.
I visse situationer vil reglen om underbeskattet overskud ikke finde
anvendelse. Det følger således af lovforslagets § 75, at ekstraskatten kan
nedsættes til nul i de situationer, hvor den multinationale koncern er i den
indledende fase af sine internationale aktiviteter. En multinational koncern
anses for at være i den indledende fase af sine internationale aktiviteter, hvis
den i et regnskabsår har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner, og hvis
summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle
koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i alle
andre jurisdiktioner end en referencejurisdiktion, ikke overstiger 50 mio.
euro.
Hvis bestemmelsen i § 75 finder anvendelse, vil den ekstraskat, der ville
være allokeret til en koncernenhed i forbindelse med regelsættet om
underbeskattet overskud, blive nedsat til nul.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende koncernenhed er en investeringsenhed
Det indebærer, at en koncernenhed, der udgør en investeringsenhed, ikke vil
kunne pålægges at betale ekstraskatten. En investeringsenhed er defineret i
§ 3, stk. 1, nr. 31.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis der i en multinational koncern som nævnt i stk.
1 indgår flere danske koncernenheder, der ikke er investeringsenheder,
følger betalingsforpligtelsen af § 67.
Bestemmelsen i § 67 indeholder reglerne for, hvilken koncernenhed, der
skal indbetale ekstraskatten. Hvis f.eks. koncernenheden indgår i en national
sambeskatning, er det administrationsselskabet, der skal forestå
indbetalingen af ekstraskatten.
Forslaget til § 17 implementerer direktivets artikel 12, som er baseret på
OECD´s regler artikel 2.4.
Til § 18
193
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse omhandler betaling af ekstraskat af
underbeskattede overskud i den situation, hvor det ultimative moderselskab
er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, der samtidig er en
tredjelandsjurisdiktion, dvs. et ikke-EU-medlemsland.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en koncernenhed, som indgår i en
multinational koncern, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende
i en lavskattejurisdiktion, der samtidig er en tredjelandsjurisdiktion, har
pligt til at betale den andel af den opgjorte ekstraskat af et underbeskattet
overskud, jf. §§ 19 og 20, som efter § 39 kan henføres til koncernenheden.
Bestemmelsen medfører, at ekstraskatten betales i en situation, hvor
moderselskabet er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor den effektive
beskatning er lavere end minimumsskattesatsen på 15 pct.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis det
ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for selskabet selv og dets lavt beskattede
koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion.
Det indebærer, at Danmark som udgangspunkt er forpligtet til at indføre en
regel om ekstraskat i de situationer, hvor det ultimative moderselskab er
hjemmehørende i et lavskatteland. Dette med henblik på at sikre, at
koncernen er omfattet af minimumsbeskatningen. Hvis det pågældende
lavskatteland selv har indført en kvalificeret regel om indkomstmedregning,
vil Danmark dog ikke kunne pålægge ekstraskatten. Det vil således være det
ultimative moderselskabs hjemland, der som udgangspunkt har adgang til at
pålægge ekstraskatten. I en situation, hvor dette ikke sker, vil Danmark efter
bestemmelsen være forpligtet til at pålægge ekstraskat.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis den
pågældende koncernenhed er en investeringsenhed.
Det indebærer, at en koncernenhed, der udgør en investeringsenhed, ikke vil
kunne pålægges at betale ekstraskatten. En investeringsenhed er defineret i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 31.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis der i en multinational koncern som nævnt i stk.
1 indgår flere danske koncernenheder, der ikke er investeringsenheder,
følger betalingsforpligtelsen af § 67.
194
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen i § 67 indeholder reglerne for, hvilken koncernenhed, der
skal indbetale ekstraskatten. Hvis f.eks. koncernenheden indgår i en national
sambeskatning, er det administrationsselskabet, der skal forestå
indbetalingen af ekstraskatten.
Forslaget til § 18 implementerer direktivets artikel 13, stk. 1 og 3, der er
baseret på OECD´s regler artikel 2.4.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse omhandler beregningen og allokeringen af
ekstraskatten af et underbeskattet overskud.
Det foreslås i
stk. 1,
at ekstraskatten af et underbeskattet overskud beregnes
ved at multiplicere den samlede ekstraskat, jf. stk. 2, med den efter § 20
opgjorte procentsats.
Den efter § 20 opgjorte procentsats er den procentsats, der skal anvendes
ved beregning af den ekstraskat, der vedrører et underbeskattet overskud.
Det foreslås i
stk. 2,
at den samlede ekstraskat for et regnskabsår udgør
summen af de ekstraskatter, der er beregnet for den multinationale koncern
efter § 39, med de justeringer, der følger af stk. 3 og 4.
Bestemmelsen i § 39 indeholder reglerne for beregningen af en eventuel
ekstraskat. Det indebærer, at beregningen af en eventuel ekstraskat som
følge af reglen om underbeskattet overskud sker på samme måde som
beregningen af den ekstraskat, der skal betales efter reglen om
indkomstmedregning. Det sikrer en minimumsbeskatning på 15 pct. i de
situationer, hvor en opgjort ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed
ikke er blevet opkrævet efter den primære regel om indkomstmedregning.
Beregningen foretages separat for hver enkelt koncernenhed, som har
kvalificeret indkomst, der er medtaget i beregningen af den kvalificerede
nettoindkomst for jurisdiktionen. Beregningen foretages for hver enkelt
jurisdiktion og allokeres mellem de lavt beskattede koncernenheder. Det er
summen af de opgjorte ekstraskatter for den multinationale koncern, der
indgår i beregningen.
195
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at ekstraskatten for en lavt beskattet koncernenhed er
nul, hvis alle det ultimative moderselskabs ejerandele i den pågældende lavt
beskattede koncernenhed direkte eller indirekte ejes af et eller flere
moderselskaber,
som
anvender
en
kvalificeret
regel
om
indkomstmedregning.
Det vil sige, at reglen om indkomstmedregning har forrang i forhold til
reglen om underbeskattet overskud. Bestemmelsen kan bl.a. være relevant i
en situation, hvor ekstraskatten påhviler et mellemliggende moderselskab,
jf. § 6.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvor et moderselskabs ejerandele i en lavt beskattet
koncernenhed uden for den i stk. 3 nævnte situation er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, nedsættes den lavt beskattede
koncernenheds ekstraskat med den andel af ekstraskatten, som betales efter
den kvalificerede regel om indkomstmedregning.
Reglen betyder, at der ikke sker dobbelt opkrævning.
Eksempel på anvendelse af reglen i stk. 4
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A, B, C og D. Land B og D har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR) og reglerne om underbeskattet overskud
(UTPR). Land C er et lavskatteland.
Selskab A,
der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimative
moderselskab. Selskab A ejer 100 pct. af selskab B, der er hjemmehørende
i land B, 55 pct. af selskab C, der er hjemmehørende i land C og 100 pct. af
selskab D, der er hjemmehørende i land D.
Selskab B
ejer 40 pct. af selskab C.
Tredjeparter
hjemmehørende i land C ejer 5 pct. af selskab C.
Figur 4 – koncernstruktur
196
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0197.png
Som det fremgår af figuren, foreligger der tillige et indirekte ejerskab til
selskab C, idet selskab A har en ejerandel i selskab C gennem selskabets
ejerskab af selskab B.
Selskab B
100 %
Selskab C
Selskab D
95 % (55 % 100 %
direkte + 40 %
indirekte
via
selskab B)
(40 % direkte)
5%
Selskab A
Selskab B
Tredjepart
C
land
Der er beregnet en ekstraskat for land C (allokeret til selskab C) på 100 euro.
Da selskab B er omfattet af en regel om indkomstmedregning, skal 40 pct.
af ekstraskatten på 100 euro, dvs. 40 euro efter denne regel betales af selskab
B.
I og med at selskab A er hjemmehørende i et land, der ikke har indført
reglerne om indkomstmedregning, og selskab A’s ejerandel af selskab C –
ud over det indirekte ejerskab gennem selskab B, som er omfattet af en regel
om indkomstmedregning – også består af en direkte ejerandel, er ikke alle
ejerandele i selskab C ejet af et moderselskab, der er omfattet af en regel om
indkomstmedregning. Det betyder, at reglen i stk. 4 finder anvendelse.
197
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Reglen i stk. 4 medfører, at der ved beregning af den ekstraskat, som skal
allokeres efter regel om underbeskattet overskud, skal ske en nedsættelse af
ekstraskatten for selskab C på 100 euro. Beløbet på 100 euro skal nedsættes
med de 40 euro, som selskab B skal betale efter reglen om
indkomstmedregning, således af den del af selskab C’s ekstraskat, der skal
betales efter reglen om underbeskattet overskud udgør 60 euro (100-40).
Forslaget til § 19 implementerer direktivets artikel 14, stk. 1-4, som er
baseret på OECD´s modelregler artikel 2.5.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse vedrører opgørelsen af den procentsats, der
skal anvendes ved beregning af den ekstraskat, der vedrører et
underbeskattet overskud.
Det foreslås i
stk. 1,
at procentsatsen til beregning af ekstraskatten af
underbeskattet overskud fastsættes årligt pr. multinational koncern og
opgøres som summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i Danmark
og antal ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattet
overskud og 50 pct. af forholdet mellem den samlede værdi af materielle
aktiver i Danmark og den samlede værdi af materielle aktiver i alle
jurisdiktioner med en regel om underbeskattet overskud, hvor:
1) Antallet af ansatte i Danmark er det samlede antal ansatte i alle de
koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i
Danmark.
2) Antallet af ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattede
overskud er det samlede antal ansatte i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der for regnskabsåret er hjemmehørende i en
jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel om underbeskattede
overskud.
3) Den samlede værdi af materielle aktiver i Danmark er summen af den
bogførte nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der er hjemmehørende i Danmark.
4) Materielle aktiver i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattede
overskud er summen af den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i
alle de koncernenheder i den multinationale koncern, der for
regnskabsåret er hjemmehørende i en jurisdiktion med en gældende
kvalificeret regel om underbeskattede overskud.
198
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen indebærer således, at der skal anvendes følgende formel:
50 pct. multipliceret med antallet af ansatte i Danmark divideret med antallet
af ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattet overskud.
Dette lagt sammen med 50 pct. af den samlede værdi af materielle aktiver i
Danmark divideret med den samlede værdi af materielle aktiver i alle
jurisdiktioner med en regel om underbeskattet overskud.
Det foreslås i
stk. 2,
at antallet af ansatte er antallet af ansatte i
fuldtidsækvivalenter i alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den
relevante jurisdiktion, herunder uafhængige underleverandører, forudsat at
de deltager i koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter.
Når antallet af ansatte skal opgøres, skal der således tages udgangspunkt i
antallet af fuldtidsansatte. Det betyder, at eventuelle ansatte, der er ansat på
deltid, skal omregnes til fuldtidsansatte. Uafhængige underleverandører, der
deltager i de ordinære driftsaktiviteter, medregnes, selvom de ikke er ansatte
i virksomheden. Det vil sige, at det afgørende ikke er, om det pågældende
formelt er ansat, men om medarbejderen udfører ordinært arbejde for
virksomheden og dermed må anses for at indgå i den almindelige drift.
Det foreslås i
stk. 3,
at de materielle aktiver omfatter de materielle aktiver i
alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion,
men omfatter ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle aktiver
eller finansielle aktiver.
Det afgørende er således, om der er tale om et materielt aktiv som f.eks. fast
ejendom eller et driftsmiddel, og at dette materielle aktiv er beliggende i
jurisdiktionen.
Det foreslås i
stk. 4,
at de ansatte, hvis lønomkostninger medregnes i et fast
driftssteds separate regnskaber som fastsat i § 27, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med § 27, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det
faste driftssted er hjemmehørende. Materielle aktiver, som medregnes i et
fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i § 27, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med § 27, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det
faste driftssted er hjemmehørende. Antallet af ansatte og materielle aktiver,
der allokeres til et fast driftssteds jurisdiktion, medregnes ikke i antallet af
ansatte og materielle aktiver i hovedenhedens jurisdiktion.
199
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen fastsætter således, hvordan lønomkostninger og materielle
aktiver, der indgår et fast driftssteds separate regnskaber, skal allokeres. Det
afgørende ved opgørelsen er således, at omkostningerne fordelees til den
jurisdiktion, hvor det faste driftssted er hjemmehørende, og hvor der er
udarbejdet et regnskab, hvori disse omkostninger indgår.
Det foreslås i
stk. 5,
at antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af
materielle aktiver, som besiddes af en investeringsenhed, medtages ikke i
de elementer, der indgår i beregningsformlen i stk. 1.
En investeringsenhed defineres i lovforslagets § 3, nr. 30, som en
investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab, jf. § 3, nr. 31 og 32.
En investeringsenhed kan også være en enhed, der som minimum er 95 pct.
direkte
ejet
gennem
en
investeringsfond
eller
et
ejendomsinvesteringsselskab eller gennem en kæde af sådanne enheder, og
som udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med henblik
på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for dem.
Endelig kan en investeringsenhed være en enhed, hvor mindst 85 pct. af
enhedens værdi er ejet af en investeringsfond eller et
ejendomsinvesteringsselskab, forudsat at praktisk taget hele enhedens
indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som er
udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab i henhold til
denne lov.
Det forslås i
stk. 6,
antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af
materielle aktiver i en gennemløbsenhed medtages ikke i de elementer, der
indgår i beregningsformlen i stk. 1, medmindre de allokeres til et fast
driftssted eller, såfremt der ikke er et fast driftssted, til de koncernenheder,
der er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor gennemløbsenheden blev
oprettet.
gennemløbgennemløbEn gennemløbsenhed er defineret i § 3, stk. 1, nr. 12,
hvorefter den enten er en skattemæssigt transparent enhed eller en omvendt
hybrid enhed.
Forslaget til § 20 implementerer direktivets artikel 14, stk. 5-7, som er
baseret på OECD´s modelregler artikel 2.6.1, 2.6.2 og 10.1.
200
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 21
Den foreslåede bestemmelse vedrører opgørelsen af den procentsats, der
skal anvendes ved beregning af den ekstraskat, der vedrører et
underbeskattet overskud, i en situation, hvor en ekstraskat i henhold til
reglen om underbeskattet overskud ikke har været opkrævet i et tidligere år.
Det foreslås i
stk. 1,
at uanset § 20 anses en jurisdiktions procentsats i
forhold til reglen om underbeskattet overskud for at være nul i et givet
regnskabsår, så længe den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattet
overskud, der er allokeret til den pågældende jurisdiktion i et tidligere
regnskabsår, ikke har ført til, at de af den multinationale koncerns
koncernenheder, som er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, har
fået en yderligere kontant skatteudgift, der for det pågældende tidligere
regnskabsår samlet svarer til den ekstraskat i henhold til reglen om
underbeskattet overskud, som er allokeret til den pågældende jurisdiktion.
Det foreslås
i stk. 2,
at antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af
materielle aktiver i koncernenhederne i en multinational koncern, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion med en procentsats i forhold til reglen om
underbeskattede overskud på nul i regnskabsåret, ikke medtages i de
elementer, der indgår i beregningsformlen i § 20, stk. 1, for det pågældende
regnskabsår.
Der er med den pågældende beregningsformel tale om en formel for
allokering af den samlede ekstraskat efter reglen om underbeskattet
overskud til den multinationale koncern.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for et regnskabsår,
hvis alle jurisdiktioner med en gældende kvalificeret regel om
underbeskattet overskud for regnskabsåret har en procentsats i forhold til
reglen om underbeskattet overskud på nul for den multinationale koncern
for det pågældende regnskabsår.
Bestemmelsen indebærer, at hvis ekstraskatten i henhold til reglen om
underbeskattet overskud ikke opkræves af andre jurisdiktioner, da vil en
201
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0202.png
jurisdiktion kunne opkræve ekstraskatten, selv om en ekstraskat efter reglen
om underbeskattet overskud ikke er opkrævet i tidligere år.
Eksempel på anvendelse af den foreslåede bestemmelse
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A, B, C og D. Land B og D har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR) og reglerne om underbeskattet overskud
(UTPR). Land C er et lavskatteland.
Selskab A,
der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimative
moderselskab. Selskab A ejer 100 pct. af selskab B, der er hjemmehørende
i land B, 95 pct. af selskab C, der er hjemmehørende i land C og 100 pct. af
selskab D, der er hjemmehørende i land D.
Tredjeparter
hjemmehørende i land C ejer 5 pct. af selskab C.
Figur 5 – koncernstruktur
I og med at land A ikke har implementeret IIR og hverken selskab B eller
selskab D har ejerandele i selskab C, er det ingen enhed, som kan anvende
reglen om indkomstmedregning (IIR). Dermed vil hele den ekstraskat, der
beregnes for land C (fordeles til selskab C) skulle fordeles efter reglen om
underbeskattet overskud (UTPR)
202
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0203.png
Der er beregnet en ekstraskat for land C (fordelt til selskab C) på 100 euro
for hver af årene 1-4. Den procentsats, der skal anvendes ved fordelingen,
jf. lovforslagets § 20, stk. 1, er 50 pct. for land B og 50 pct, for land D, for
hver af årene 1-4.
År 1
Land B har ikke opkrævet de 50 euro (50 pct. af 100 euro) for år 1. Dermed
bliver procentsatsen for land B, nedsat til 0 for år 2 og de efterfølgende 2 år
indtil selskab B har betalt de 50 euro for år 1, jf. lovforslagets § 21, stk. 1
og 2.
År 2
Procentsatsen for land B er 0. Dermed fordeles alle 100 euro af ekstraskatten
til land D. Land B har ikke opkrævet på 50 euro fra år 1. Land D har ikke
opkrævet de 100 euro for år 2. Dermed vil procentsatsen for både land B og
land D blive nedsat til 0 for år 3, jf. lovforslagets § 21, stk.1 og 2. Imidlertid
følger det af reglen i lovforslagets § 21, stk.3, at reglerne i § 21, stk. 1 og 2,
ikke finder anvendelse, hvis resultatet er, at procentsatsen for alle landene
bliver nedsat til 0.
År 3
Da reglerne i lovforslagets § 21, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse, er
procentsatsen for land B 50 pct. og tilsvarende 50 pct. for land D. Dermed
fordeles 50 euro til land B og 50 euro til land D. I både land B og land D
bliver beløbene for år 3 og alle udestående beløb for år 1 og år 2 er betalt.
År 4
Procentsatsen er for land B 50 pct. og tilsvarende 50 pct. for land D. Dermed
fordeles 50 euro til land B og 50 euro til land D.
Oversigt over fordelingen
År
Ekstraskat
1
100 euro
2
100 euro
3
4
100 euro
100 euro
Land B
50 euro (50 %)
0 euro (0 %)
50 euro (50 %)
50 euro (50 %)
Land C
50 euro (50 %)
100 euro (100
%)
50 euro (50 %)
50 euro (50 %)
203
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 21 implementerer direktivets artikel 14, stk. 8 og 9, som er
baseret på OECD´s modelregler artikel 2.6.3 og 2.6.4.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse omhandler de indledende regler for opgørelsen
af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab.
Det foreslås i
stk. 1,
at en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab er
enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, med de reguleringer
som følger af §§ 24-30.
Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab udgør en del af
grundlaget for at kunne fastslå, om koncernenheden er en lavt beskattet
koncernenhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab efter stk. 1 er enhedens nettoindkomst eller -tab før eventuelle
konsolideringsreguleringer med henblik på eliminering af koncerninterne
transaktioner, således som dette nettoresultat er opgjort efter den
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab, jf. dog § 23.
Koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er dermed det
nettoresultat, som er opgjort for koncernenheden i det konsoliderede
regnskab, der er udarbejdet for koncernen under anvendelse af den
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af koncernens
konsoliderede regnskab. Det vil sige, hvor indkomst og udgifter som følge
af koncerninterne transaktioner med andre koncernenheder i koncernen
endnu ikke er elimineret.
Med andre ord er udgangspunktet for at opgøre enhedens kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab, det beløb, der fremgår af
koncernenhedens bundlinje i resultatopgørelsen, inden der foretages
konsolideringsreguleringer, som ville eliminere indkomst eller udgifter fra
koncerninterne transaktioner. Koncernenheden skal således anses som
værende en ”stand-alone” enhed i forbindelse med opgørelsen af den
kvalificeret indkomst eller det kvalificerede tab. En koncernenheds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er defineret i lovforslagets § 23.
204
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at det er et krav, at koncernenhedens koncerninterne
transaktioner med andre koncernenheder skal være sket til priser og vilkår,
der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Armslængdeprincippet findes i dansk ret i ligningslovens § 2, stk. 1, og
betyder, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende
transaktioner mellem selskaber m.v., hvor der foreligger bestemmende
indflydelse, og for transaktioner mellem koncernforbundne selskaber m.v.,
skal anvendes de priser og vilkår, som ville kunne være opnået, hvis
transaktionerne
var
afsluttet
mellem
uafhængige
parter.
Armslængdeprincippet benævnes internationalt som ”transfer pricing”, og
armslængdeprincippet skal derfor fortolkes i overensstemmelse med
ligningslovens § 2, og de til enhver tid gældende ”OECD Transfer Pricing
Guidelines for Multinational Enterprises”.
Armslængdeprincippet i minimumsbeskatningslovens skal derfor som
udgangspunkt følge de priser og vilkår, der ligger til grund for opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter den øvrige skattelovgivning.
Kravet om anvendelse af armslængdeprincippet indebærer, at der kan opstå
situationer, hvor skattemyndigheder foretager ændringer i forhold til de
anvendte priser og vilkår vedrørende interne transaktioner i den
multinationale koncern. Foretages der f.eks. på baggrund heraf en primær
transfer pricing justering til en koncernenheds priser og vilkår for
transaktioner med andre koncernenheder, og den anden skattemyndighed på
baggrund heraf foretager en korresponderende regulering, skal der i henhold
til
opgørelsen
af
den
kvalificerede
indkomst
efter
minimumsbeskatningsloven foretages justeringer til koncernenhedernes
opgjorte kvalificerede indkomst eller tab. Sådanne justeringer skal ske i
overensstemmelse med lovforslagets § 36 om efterfølgende reguleringer af
omfattede skatter.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at et ultimativt moderselskab kan beslutte at
anvende sin konsoliderede regnskabsmæssige behandling til at eliminere
indkomster, udgifter, gevinster og tab fra koncerninterne transaktioner
mellem koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion, og
som indgår i en koncern med konsolideret skattegrundlag med henblik på
beregning af den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab
for disse koncernenheder.
205
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det betyder, at koncerninterne transaktioner, som indgås mellem
koncernenheder i samme jurisdiktion, ikke nødvendigvis skal leve op til
armslængdeprincippet, hvis der træffes beslutning herom. For
koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, gælder
armslængdeprincippet efter ligningslovens § 2 også for transaktioner
mellem rent danske koncernenheder, hvorfor beslutningen for så vidt angår
danske koncernenheder ikke vurderes at medføre en justering af danske
koncernenheders opgørelse af kvalificeret indkomst.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at beslutningen træffes i overensstemmelse med
§ 54, stk. 1.
Det betyder, at beslutningen gælder i en periode på fem år fra det år, hvor
beslutningen træffes, med de dertilhørende regler om forlængelse og
tilbagekaldelse.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes
eller tilbagekaldes, foretages der passende reguleringer, således at poster
vedrørende kvalificeret indkomst eller tab ikke tages i betragtning mere end
én gang eller udelades som følge af en sådan beslutning eller
tilbagekaldelse.
Forslaget til § 22 implementerer direktivets artikel 15, stk. 1, og artikel 16,
stk. 4 og 9, som er baseret på OECD’s modelregler artikel 3.1.1, 3.1.2, 3.2.3
og 3.2.8.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvad der skal forstås ved en enheds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter § 22, og hvilke justeringer
der skal foretages, hvis ikke enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab kan opgøres efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller
godkendt regnskabsstandard.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab efter § 22 er det resultat, som koncernenheden har
fastsat efter den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det
konsoliderede regnskab for det ultimative moderselskab.
Hvad der forstås ved konsolideret regnskab, fremgår af
definitionsbestemmelsen i § 3, nr. 6, og dækker som udgangspunkt over det
206
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
regnskab, som udarbejdes af det ultimative moderselskab i
overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard. I § 3,
nr. 25, defineres, hvad der forstås som en almindelig anerkendt
regnskabsstandard, hvilket f.eks. er regnskaber udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Der er flere fordele ved at anvende den information, der ligger til grund for
de konsoliderede regnskaber som grundlag for opgørelsen af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. Det medfører blandt andet
en mere konsistent anvendelse af reglerne, end hvis der skulle anvendes
lokale regnskabsstandarder for koncernenheder beliggende i forskellige
jurisdiktioner. Derudover reducerer det også omkostningerne ved
administrationen af reglerne, da der kan anvendes information, der allerede
udarbejdes til andre rapporteringsformål, og som gennemgås af en
uafhængig revisor.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at hvis det ikke med rimelighed er praktisk
muligt at ansætte den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed på grundlag af den
almindeligt anerkendte regnskabsstandard eller den godkendte
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab, kan den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for koncernenheden for
regnskabsåret ansættes ved anvendelse af en anden almindeligt anerkendt
regnskabsstandard eller en godkendt regnskabsstandard, forudsat at:
1) Koncernenhedens regnskaber er ført på grundlag af denne
regnskabsstandard,
2) oplysningerne i regnskaberne er pålidelige, og
3) permanente afvigelser på over 1 mio. euro, som følger af anvendelsen
af et bestemt princip eller en bestemt standard på indtægts eller
udgiftsposter eller transaktioner, når dette princip eller denne standard
afviger fra den standard, der anvendes ved udarbejdelsen af det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, reguleres, så de
svarer til den behandling, der kræves for den pågældende post i henhold
til den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af de
konsoliderede regnskaber.
Hvad der forstås som en godkendt regnskabsstandard, fremgår af
definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 26, hvorefter det er et sæt
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som er tilladt af et godkendt
207
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
regnskabsorgan i den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende.
Ved godkendt regnskabsorgan forstås det organ, der i en jurisdiktion har
beføjelse til at foreskrive, fastlægge eller acceptere regnskabsstandarder
med henblik på regnskabsaflæggelse.
Er det således ikke med rimelighed praktisk muligt at ansætte den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab på
baggrund af enten en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller den
godkendte regnskabsstandard, som anvendes ved udarbejdelsen af det
ultimative
moderselskabs
konsoliderede
regnskab,
kan
den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for
koncernenheden for regnskabsåret ansættes ved anvendelse af en anden
almindeligt
anerkendt
regnskabsstandard
eller
en
godkendt
regnskabsstandard, hvis koncernenhedens regnskaber er ført på grundlag af
denne regnskabsstandard, og oplysningerne i regnskaberne er pålidelige.
Derudover skal permanente afvigelser på over 1 mio. euro, som følger af
anvendelsen af et bestemt princip eller en bestemt standard på indtægts- eller
udgiftsposter eller transaktioner, når dette princip eller denne standard
afviger fra den standard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskaber, reguleres, så de svarer til den
behandling, der kræves for den pågældende post i henhold til den
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af de konsoliderede
regnskaber. Med det menes der, at der i forbindelse med opgørelsen af den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, som
rapporteres under en almindeligt anerkendt regnskabsstandard til brug for
det konsoliderede regnskab, kan fragå poster eller transaktioner fra
resultatopgørelsen, hvilket betyder, at disse ikke medgår i udgangspunktet
for opgørelsen af den kvalificerede indkomst. Sådanne permanente
afvigelser skal der justeres for i forbindelse med, at der afviges fra den
almindeligt
anerkendte
regnskabsstandard
eller
godkendte
regnskabsstandard, der er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede
regnskab for det ultimative moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at hvis det ultimative moderselskab ikke har
udarbejdet sine konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med en
almindeligt anerkendt regnskabsstandard, jf. § 3, nr. 6, litra c, reguleres det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber for at forhindre
væsentlige konkurrencefordrejninger.
208
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Reguleringer for væsentlige konkurrencefordrejninger dækker over det, der
fremgår i definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 27. Lokalt
anerkendte regnskabsstandarder, der er konforme med IFRS (International
Financial Reporting Standards), vil ikke medføre væsentlige
konkurrencefordrejninger. Denne regel er således ikke relevant for
koncerner, hvor det ultimative moderselskab udarbejder sine konsoliderede
regnskaber efter årsregnskabsloven.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis det ultimative moderselskab ikke
udarbejder konsoliderede regnskaber, jf. § 3, nr. 6, litra a-c, er de
konsoliderede regnskaber i det ultimative moderselskab, jf. § 3, nr. 6, litra
d, dem, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab
skulle udarbejde sådanne konsoliderede regnskaber efter:
1) En almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
2) en godkendt regnskabsstandard, for så vidt sådanne konsoliderede
regnskaber
er
reguleret
for
at
forhindre
væsentlige
konkurrencefordrejninger.
Situationen kunne f.eks. opstå, hvor det ultimative moderselskab er
hjemmehørende i et land, der ikke har regler for regnskabsaflæggelse,
hvilket betyder, at koncernenheden skal opgøre sin kvalificerede indkomst
efter en regnskabsstandard, som om det ultimative moderselskab
udarbejdede konsoliderede regnskaber efter en regnskabsstandard der f.eks.
er konform med IFRS.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis en regel om kvalificeret indenlandsk ekstraskat
anvendes af en anden jurisdiktion, kan den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for de koncernenheder,
der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, ansættes i
overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en
godkendt regnskabsstandard, som er forskellig fra den regnskabsstandard,
der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskaber, forudsat at en sådan regnskabsmæssig
nettoindkomst eller et sådant regnskabsmæssigt nettotab er reguleret for at
forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets kapitel 5,
hvorefter det foreslås at indføre en indenlandsk ekstraskat. Her fremgår det
af lovforslagets § 12, at danske koncernenheders regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kan findes i det regnskab for koncernenheden, der
er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, selv om det ultimative
209
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
moderselskab måtte udarbejde konsoliderede regnskaber efter en anden
regnskabsstandard.
Stk. 3 sikrer, at det samme gælder, hvor der er tale om koncernenheder, der
er hjemmehørende i en anden jurisdiktion end Danmark, og den anden
jurisdiktion har en regel, der svarer til princippet i lovforslagets § 12. Dette
kan have betydning, hvis en dansk koncernenhed er den indberettende
koncernenhed efter lovforslagets § 53 om oplysningsforpligtelser.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis anvendelsen af et specifikt princip eller en
specifik procedure i henhold til et sæt almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper resulterer i væsentlige konkurrencefordrejninger,
reguleres den regnskabsmæssige behandling af alle poster eller
transaktioner, som er omfattet af dette princip eller denne procedure, med
henblik på at den pågældende post eller transaktion behandles i
overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS eller
IFRS som vedtaget af EU i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002).
Reguleringer for væsentlige konkurrencefordrejninger dækker over det, der
fremgår i definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 27. Lokalt
anerkendte regnskabsstandarder, der er konforme med IFRS (international
financial reporting standards), vil ikke medføre væsentlige
konkurrencefordrejninger. Denne regel vurderes således sjældent relevant
for koncerner, hvor det ultimative moderselskab udarbejder sine
konsoliderede regnskaber efter årsregnskabsloven. Kan der dog
identificeres et specifikt princip eller en specifik procedure efter et sæt
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som resulterer i væsentlige
konkurrencefordrejninger, skal den regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-nettotab reguleres, således at en post eller transaktion behandles efter IFRS.
Forslaget til § 23 implementerer direktivets artikel 15, stk. 2-6, som er
baseret på OECD’s modelregler artikel 3.1.3 og 10.1.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indkomst fra international
skibsfart m.v. som udgangspunkt undtages fra opgørelsen af enhedens
kvalificerede indkomst eller tab.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en koncernenheds indkomst fra international
skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart ikke
210
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
medtages ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab efter §
22, jf. dog stk. 4.
Har en koncernenhed således indkomst, der ikke hidrører fra international
skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart, skal
denne opgøres efter reglerne i lovforslagets § 22. Er indkomsten fra
international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart positiv, skal denne indkomst trækkes fra koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
Det er vigtigt at bemærke, at tonnageskattelovens regler om beskatning af
rederivirksomhed ikke har helt samme anvendelsesområde, som hvad der
dækker over international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart efter de foreslåede regler. Da reglerne i denne lov
foreslås at fungere fuldstændig uafhængigt af og isoleret fra den
underliggende almindelige skatteret, vil der således ikke være en direkte
sammenhæng mellem begreberne i de to regelsæt.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at det er en betingelse, at koncernenheden
godtgør, at den strategiske eller forretningsmæssige drift af alle de
pågældende skibe rent faktisk udøves inden for den jurisdiktion, hvor
koncernenheden er hjemmehørende.
Bestemmelsen indeholder et substanskrav, som skal sikre en sammenhæng
mellem, hvor den strategiske eller forretningsmæssige drift af skibene sker,
og i hvilke jurisdiktioner indkomsten, der er relateret hertil, kan fragå ved
opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst- eller tab.
Kommentarerne til OECD’s modelregler artikel 3.3.6 i paragraf 180-185
indeholder en beskrivelse af, hvordan dette substanskrav skal vurderes.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at hvis beregningen af koncernenhedens
indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart medfører et tab, medtages et sådant tab ikke ved
beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab efter § 22.
Det vil sige, at ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller tab skal det tab, som relaterer sig til international skibsfart og anerkendt
accessorisk international skibsfart, ikke medregnes ved opgørelsen af
enhedens kvalificerede indkomst eller -tab.
211
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 2,
at ved indkomst fra international skibsfart forstås
nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter,
forudsat at transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme
jurisdiktion:
1) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, uanset
om skibet ejes, lejes eller på anden måde står til rådighed for
koncernenheden.
2) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i
henhold til slot charter-aftaler.
3) Udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller gods
i international trafik, på charterbasis, som er leveret fuldt udstyret og
bemandet.
4) Udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i
international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat-charterbasis.
5) Deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i
international trafik.
6) Salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i
international trafik, forudsat at skibet har været ejet til anvendelse
herfor af koncernenheden i mindst et år.
Forslaget til stk. 2 lægger sig tæt op ad de definitioner, der er anvendt i
OECD’s modeloverenskomst artikel 8 og dertilhørende kommentarer. Nr. 6
medfører dog, at international skibsfart også omfatter salg af omfattede
skibe, hvilket falder under artikel 13 i OECD’s modeloverenskomst om
kapitalgevinster eller -tab. Nr. 6 indeholder imidlertid et ejertidskrav til
skibene på et år, før en kapitalgevinst eller -tab er omfattet af undtagelsen
fra reglerne om minimumsbeskatning. Dette skyldes, at kortsigtet køb og
salg med omfattede skibe ikke skal kunne kvalificeres som undtaget fra
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller tab.
Den foreslåede undtagelse gælder heller ikke indkomst fra skibsfart ad indre
vandveje inden for samme jurisdiktion, hvilket vil sige transport af
passagerer eller gods via indenlandske vandveje såsom floder, kanaler eller
søer.
I kommentarerne til OECD’s modelregler artikel 3.3.2 i paragraf 151-160
indgår en beskrivelse af, hvad der internationalt er aftalt som omfattet af
undtagelsen for international skibsfart.
212
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at indføre en definition, hvorefter der ved anerkendt
accessorisk indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst, som
en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at sådanne
aktiviteter primært udføres i forbindelse med transport af passagerer eller
gods med skib i international trafik:
1) Udleje af et skib på bareboat-charterbasis til en anden
skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat at
charteraftalens varighed ikke overstiger tre år.
2) Salg af billetter udstedt af andre skibsfartsvirksomheder til den
indenlandske del af en international sejlads.
3) Udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for
forsinket returnering af containere.
4) Tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører,
vedligeholdelsespersonale,
befragtere,
cateringpersonale
og
kundeservicepersonale.
5) Investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet, udgør en
integreret del af driften af skibene i international trafik.
Det er således ikke kun indkomst fra international skibsfart, som defineret i
stk. 2, der skal undtages fra opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede
indkomst eller tab, men også anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart, hvilket dækker over visse accessoriske aktiviteter.
De accessoriske aktiviteter er begrænset til dem, som er eksplicit nævnt i
kommentarerne til artikel 8 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017.
I kommentarerne til OECD’s modelregler artikel 3.3.3 i pkt. 161-171 indgår
en beskrivelse af, hvad der internationalt er aftalt som omfattet af
undtagelsen for anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart.
Det foreslås i
stk. 4,
at uanset stk. 1, må den samlede anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart for alle de koncernenheder,
der er hjemmehørende i en jurisdiktion, ikke overstige 50 pct. af de
pågældende koncernenheders indkomst fra international skibsfart.
Bestemmelsen kræver således, at der foretages en opgørelse af en
koncernenheds indkomst fra international skibsfart og herudover en separat
opgørelse af en koncernenheds anerkendte accessoriske indkomst fra
international skibsfart. Det beløb, der medfører, at indkomsten på
jurisdiktionsniveau overstiger de 50 pct., skal medtages i opgørelsen af den
213
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0214.png
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for koncernenhederne i
jurisdiktionen. Det overstigende beløb skal allokeres forholdsmæssigt til
koncernenhederne i jurisdiktionen baseret på deres forholdsmæssige andel i
den opgjorte anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart
for jurisdiktionen.
Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 4, kan illustreres med følgende
eksempel:
Koncernen Koncern Koncernen
mio. euro. hed 1
enhed 2 hed 3
Total
Indkomst fra international skibsfart
100
0
0
100
Anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart
Anden indkomst
Kvalificeret indkomst (tab)
Stk. 4 test
Procenttest ((60/100)*100)
Overstigende beløb for at leve op til
50 procenttesten (60-50)
Forholdsmæssig andel
Kvalificeret indkomst efter
modregning af overstigende
anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart
0
100
100
40
20
60
20
30
60
60
150
220
60%
10
0
2/3
1/3
100
67
63
230
I regneeksemplet er de 50 mio. kr. det beløb, som svarer til 50 pct. af
indkomsten fra international skibsfart, hvorfor det overskydende beløb
forholdsmæssigt skal allokeres til koncernenhed 2 og 3, som begge har
anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart. Dermed kan der
godt være indkomst fra anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart, der skal medregnes til den kvalificerede indkomst. Dette medfører
også, at hvis koncernenheder i en jurisdiktion kun har indkomst fra
anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart, vil denne
indkomst skulle medregnes til den kvalificerede indkomst.
Det foreslås i
stk. 5,
at de omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed,
og som direkte kan henføres til koncernenhedens indkomst fra
internationale skibsfartsaktiviteter og fra anerkendte accessoriske
internationale skibsfartsaktiviteter, allokeres til sådanne aktiviteter med
henblik på at beregne koncernenhedens nettoindkomst eller -tab fra
214
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
international skibsfart og dens anerkendte accessoriske indkomst fra
international skibsfart.
Denne bestemmelse medfører således, at der er en adskillelse mellem den
indkomst, der undtages, og de omkostninger, der kan medregnes til en
koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab. Det vil afhænge af de
konkrete omstændigheder, hvilke omkostninger der direkte kan henføres til
en koncernenheds indkomst fra internationale skibsfartsaktiviteter og fra
anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter.
Det foreslås i
stk. 6,
at de omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed,
og som er indirekte afledt af dens internationale skibsfartsaktiviteter og
anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, fratrækkes
koncernenhedens indkomst fra sådanne aktiviteter med henblik på at
beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af dens indtjening
fra sådanne aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.
Indirekte omkostninger skal således allokeres mellem en koncernenheds
anden indkomst og indkomst fra international skibsfart efter en
allokeringsnøgle baseret på omsætningen fra international skibsfart og
totalomsætningen i koncernenheden. Det skal her bemærkes, at en
allokering, der baseres på armslængdeprincippet, således ikke nødvendigvis
er i overensstemmelse med en allokering efter stk. 6, da en sådan allokering
kan ske på basis af de funktioner der udføres, de aktiver der udnyttes og de
risici der påtages.
Det foreslås i
stk. 7,
at direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres
til en koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendt
accessoriske indkomst fra international skibsfart, som efter stk. 1 ikke
medregnes ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab,
medregnes ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab.
Som det fremgår af forslaget til stk. 2 og 3, er det nettoindkomsten, der ikke
skal medregnes ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller -tab, hvorfor der – når man læser hele bestemmelsen samlet – blot skal
foretages én enkelt justering til koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab på baggrund af de efter bestemmelsen foretagne
opgørelser.
215
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dog vil der i tilfælde af, at procenttesten i stk. 4 finder anvendelse, kunne
medregnes direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til den
anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart, der overstiger
de 50 pct.
Forslaget til § 24 implementerer direktivets artikel 17, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 3.3.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse vedrører de reguleringer, der skal foretages i
en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for at beregne
den kvalificerede indkomst eller de kvalificerede tab efter lovforslagets §
22.
Det foreslås i
stk. 1,
at ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede
indkomst eller de kvalificerede tab efter § 22 skal enhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab reguleres for følgende poster:
1) Koncernenhedens nettoskatteudgifter, jf. stk. 2.
2) Udelukkede udbytter, jf. stk. 3.
3) Udelukkede egenkapitalgevinster eller -tab, jf. stk. 4.
4) Medregnede gevinster eller tab i henhold til omvurderingsmetode, jf.
stk. 5.
5) Gevinster eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er
udelukket i henhold til § 47.
6) Asymmetrisk valutagevinster eller -tab, jf. stk. 6.
7) Principielt ikketilladte udgifter, jf. stk. 7.
8) Fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper, jf. stk.
8.
9) Påløbne pensionsomkostninger, jf. stk. 9.
10) Medregnede kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser, jf. § 3, nr.
38,
11) Omkostninger
i
forbindelse
med
en
koncernintern
finansieringsordning, hvor betingelserne i stk. 10 er opfyldt.
12) Forøgelser eller fald i koncernenhedens egenkapital som et resultat af
modtagne, udbetalte eller forfaldne udlodninger i forbindelse med
hybrid kernekapital, jf. stk. 11.
216
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
13) For forsikringsselskaber udelades et beløb, som opkræves hos
forsikringstagere for skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende
afkast til forsikringstagerne. Et forsikringsselskab skal medtage
eventuelle afkast til forsikringstagere, som ikke afspejles i dets
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det omfang den
tilsvarende stigning eller fald i forpligtelsen over for forsikringstagerne
afspejles i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
Stk. 1 er en oplistning af de poster, som der skal reguleres for ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab. Hver post er nærmere
defineret i de efterfølgende forslag til stk. 2-11.
Forslagene til stk. 1, nr. 5, 10 og 13, er ikke defineret nærmere i
bestemmelsen.
For så vidt angår stk. 1, nr. 5, som vedrører gevinst og tab på aktiver og
passiver, der handles koncerninternt som følge af en omstrukturering, kan
der dog henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47, der nærmere
redegør for, hvornår sådan gevinst eller tab er undtaget fra beskatning.
Forslaget til stk. 1, nr. 10, medfører, at kvalificerede refunderbare
skattegodtgørelser skal medregnes ved beregningen af den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab efter § 22. Hvad der forstås som
kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser fremgår af lovforslagets § 3,
nr. 38, og dækker over:
a) En refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan måde, at
den skal betales som kontant betaling eller med tilsvarende likvide
midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor
koncernenheden er berettiget til at modtage den refunderbare
skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der yder
godtgørelsen.
b) Hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den
refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales som kontant betaling
eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år
efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget til den delvist
refunderbare skattegodtgørelse.
En kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse må ikke omfatte et
skattebeløb, der kan refunderes til eller fradrages i henhold til en kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse eller en udelukket udbytteskattegodtgørelse.
217
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Stk. 1, nr. 13, gælder kun forsikringsselskaber. Det følger af bestemmelsen,
at et forsikringsselskab ved beregningen af selskabets kvalificerede
indkomst eller tab skal udelade ethvert beløb, som opkræves hos
forsikringstagere for skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende afkast
til forsikringstagerne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at et
forsikringsselskab ved beregning af selskabets kvalificerede indkomst eller
tab skal medtage eventuelle afkast til forsikringstagere, som ikke afspejles i
selskabets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det omfang den
tilsvarende stigning eller fald i forpligtelsen over for forsikringstagerne er
afspejlet i selskabets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
Forsikringsselskaber kan beskattes af det afkast, som endeligt skal betales
af forsikringstagerne. Forsikringsselskabet opkræver i den forbindelse
skatten hos forsikringstagerne, så forsikringsselskabet ikke har en merudgift
forbundet hermed. Normalt opkræves skatten af forsikringsselskabet ved en
reduktion i de kontraktuelle policeforpligtelser.
Efter de fleste regnskabsstandarder bliver afkast til forsikringstagerne
behandlet som indkomst i forsikringsselskabet, og den korresponderende
forpligtelse til at betale afkastet til forsikringstageren bliver behandlet som
en udgift, hvorved forsikringsselskabets indkomst før skat ikke påvirkes.
Den skat, der opkræves på vegne af forsikringstagerne, reducerer
policeforpligtelserne, hvilket medfører et overskud før skat for
forsikringsselskabet. Hvis skatten, der skal betales af forsikringstagerens
afkast, regnskabsmæssigt behandles som en omkostning medregnet i
bruttoavancen hos forsikringsselskabet, vil forsikringsselskabets overskud
før skat være upåvirket, ligesom det ikke vil have en effekt på opgørelsen af
den effektive skattesats efter lovforslagets kapitel 9.
Hvis dette ikke er tilfældet, og hvis den betalte skat af forsikringstagerens
afkast skal anses som en indkomstskat efter en koncernenheds
regnskabsstandard, og dermed vil medgå som en omfattet skat efter
lovforslagets kapitel 8, vil den kunne påvirke den effektive skattesats efter
lovforslagets kapitel 9.
Bestemmelsen medfører dermed, at opkrævningen af skat eller reduktionen
af en policeforpligtelse svarende til skatteforpligtelsen, holdes ude fra fra
opgørelsen af den kvalificerede indkomst, ligesom skatten heller ikke udgør
en omfattet skat efter lovforslagets § 31, stk. 2, nr. 5.
218
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 2,
at ved nettoskatteudgifter forstås nettobeløbet af:
1) Omfattede skatter efter kapitel 8 påløbet som en udgift og eventuelle
løbende og udskudte omfattede skatter, der er medregnet i
indkomstskatteudgiften, herunder omfattede skatter på indkomst, som
er udelukket fra beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab.
2) Udskudte skatteaktiver, der kan henføres til underskud for
regnskabsåret.
3) Kvalificerede indenlandske ekstraskatter, der er påløbet som en udgift.
4) Skatter, der hidrører fra reglerne i denne lov, regler baseret på Rådets
direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen eller på OECD's modelregler, og som er påløbet
som en udgift.
5) Udelukket udbytteskattegodtgørelser, jf. § 3, nr. 37, der er påløbet som
en udgift.
Stk. 2, nr. 1 og 2, dækker generelt over de former for skatter, der vil indgå i
en koncernenheds nettoindkomst eller -tab i regnskabet, men som skal
tilbageføres af hensyn til at beregne den effektive skattesats efter reglerne i
lovforslagets kapitel 9. Stk. 2, nr. 3 og 4, omhandler derfor også de skatter,
som er betalt som følge af minimumsbeskatningsloven eller en anden
jurisdiktions tilsvarende regler herom.
Stk. 2, nr. 5, dækker over en udelukket udbytteskattegodtgørelse, som
defineret i § 3, nr. 37, der er påløbet som en udgift. En udelukket
udbytteskattegodtgørelse er i forslaget til i § 3, nr. 37, defineret som værende
enhver anden skat end en kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, der påhviler
eller er betalt af en koncernenhed, og som kan kræves godtgjort af den
retmæssige ejer af udbyttet fra den pågældende koncernenhed i forbindelse
med dette udbytte, som kan fradrages af den retmæssige ejer i andre skatter
end skatten på udbyttet, eller som kan kræves godtgjort af det udloddende
selskab ved udlodning af udbytte til en aktionær. Hvad der forstås som en
kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, foreslås defineret i § 3, nr. 38.
Justeringen for en nettoskatteudgift vil ofte være et positivt beløb, der skal
øge den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, fordi
bestemmelsen tilbagefører den nettoskatteudgift, der er afholdt af
koncernenheden. Det er dog ikke altid tilfældet, hvis koncernenheden har et
underskud, der medfører et udskudt skatteaktiv.
219
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Et udskudt skatteaktiv, der opstår som følge af et underskud, er et aktiv, der
kan modregnes i fremtidige skattepligtige indkomster. På den måde
begrænser muligheden for underskudsfremførsel den økonomiske
konsekvens af underskuddet. Værdien af det udskudte skatteaktiv medgår
derfor som et negativt beløb ved reguleringen for nettoskatteudgifterne.
Et eksempel kunne være, at en koncernenhed et år har et underskud på 100
og opnår et udskudt skatteaktiv på 22 ved en selskabskattesats på 22 pct.
Underskuddet er herefter 78, såfremt det udskudte skatteaktiv opstår i det
samme år efter de lokale regler for underskudsfremførsel. For at kunne
reflektere tabet korrekt ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller
tab skal de 22 fratrækkes underskuddet på 78, således at koncernenhedens
kvalificerede tab i året er på 100. Er et udskudt skatteaktiv medregnet under
stk. 2, nr. 1, skal denne dog ikke medregnes under nr. 2 også.
Det foreslås i
stk. 3,
at udelukkede udbytter omfatter udbytte eller andre
former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i tilknytning til en
ejerandel. Det gælder dog ikke udbytte eller andre former for udlodning, der
er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med:
1) En ejerandel
a) der ejes af koncernen i en enhed, og som indebærer rettigheder til
mindre end 10 pct. af den pågældende enheds overskud, kapital
eller reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for udlodning
eller afhændelse (porteføljeandel), og
b) som økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager eller
tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end et
år på datoen for udlodningen.
2) En ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en beslutning
efter § 52.
Udbytter og andre former for udlodning i tilknytning til en ejerandel, som
rapporteres efter den indre værdis metode, vil generelt være ekskluderet fra
beregningen af en koncerns konsoliderede indkomst. Den underliggende
indkomst eller tab relateret til enheder, der er konsolideret post for post, og
enheder, der er medregnet efter den indre værdis metode, er således
inkluderet direkte i koncernens indkomst. Konsoliderede regnskaber
ekskluderer udbytter og andre former for udlodning, således at der ikke sker
en medregning af den samme indkomst to gange.
220
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Minimumsbeskatningslovens regler vil generelt kræve, at den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab og de omfattede skatter af
koncernenheder fastlægges med udgangspunkt i koncernenhedens separate
regnskabsmæssige nettoindkomst eller nettotab. Udgangspunktet er derfor,
at en koncernenhed i en regnskabsmæssig sammenhæng vil inkludere
udbytter og udlodninger fra enheder, hvori koncernenheden har en ejerandel
(over 10 pct. jf. nærmere herom nedenfor), inklusive udbytter, som er
modtaget i forbindelse med en ejerandel i en gennemløbsenhed, et ejerskab
i et joint-venture eller ejerandele i andre enheder herunder porteføljeaktier.
Beskatning af disse udbytter og udlodninger varierer på tværs af
jurisdiktioner. Et betydeligt antal jurisdiktioner, som er med i OECD-
aftalen, giver dog efter deres nationale regler credit, exemption eller en
anden form for skattenedsættelse for beskatningen af udbytter. I mange
tilfælde vil adgangen til nedsættelser afhænge af størrelsen af ejerandelen,
ejertidsperioden eller begge dele. Den helt præcise behandling vil også
afhænge af, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende, og de
reelle konkrete omstændigheder vedrørende udbyttet eller udlodningen.
For at sikre konformitet og for at undgå omfattende kompleksitet i reglerne,
som ville opstå, hvis reglerne skulle håndtere landenes individuelle
behandling af udbytter, foreslås det, at minimumsbeskatningsloven
pålægger multinationale koncerner at anvende en klar objektivt defineret
regel og standard for behandlingen af udbytter, som er baseret på de
principper, der er gældende i mange af landene omfattet af OECD-aftalen,
herunder Danmark og resten af EU som følge af reglerne i moder- og
datterselskabsdirektivet.
En porteføljeandel defineres som en ejerandel, der indehaves af en enhed i
koncernen, og som indebærer rettigheder til mindre end 10 pct. af den
pågældende enheds overskud, kapital eller reserver eller stemmerettigheder
på tidspunktet for udlodning eller afhændelse. Det er herudover et krav, at
ejerandelen på datoen for udlodningen økonomisk har været ejet af den
koncernenhed, som modtager eller tilskriver udbytte eller andre former for
udlodning, i mindre end et år.
Det bemærkes, at en porteføljeandel efter de foreslåede regler ikke
nødvendigvis svarer til en skattefri porteføljeaktie som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C. En skattefri porteføljeaktie er således
en aktie, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en
221
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre
end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. I modsætning til
porteføljeaktier vil porteføljeandele som nævnt i § 25 således ikke
nødvendigvis være børsnoterede. I forhold til porteføljeandele er det
desuden afgørende, at andelene har været økonomisk ejet i mindre end et år.
Ejertiden er ikke afgørende i forhold til porteføljeaktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 C.
I OECD’s kommentarer til modelreglerne kaldes denne form for ejerandel
”Short-term Portfolio Shareholding”. Begrebet er nærmere beskrevet i pkt.
38-45 i OECD-kommentarerne.
Det foreslås, at udelukket udbytte heller ikke omfatter udbytte eller andre
former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med en
ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en beslutning i henhold
til lovforslagets § 52. Bestemmelsen i § 52 indeholder mulighed for, at
koncernen kan træffe en beslutning om, at en koncernenhed, der ejer en
investeringsenhed, i forhold til dens ejerandel i investeringsenheden
anvender en metode med skattepligtigt udbytte. Hvis en sådan beslutning er
truffet, skal udbyttet derfor medregnes i den kvalificerede indkomst for den
koncernenhed, der ejer investeringsenheden.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at når en sådan beslutning er truffet, skal
udbytte og udlodninger fra den pågældende investeringsenhed også
inkluderes ved opgørelsen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller
tab.
Generelt medfører bestemmelsen, at en koncernenhed skal regulere den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller nettotab ved at reducere
nettoindkomsten eller øge tabet med det beløb, der er modtaget i udelukkede
udbytter.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at udelukkede egenkapitalgevinster eller -tab er
en gevinst, et overskud eller et tab, som er medregnet i koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab vedrørende gevinster og tab, der
hidrører fra ændringer i dagsværdien af en ejerandel, bortset fra en
porteføljeandel, og overskud eller tab i forbindelse med en ejerandel, der er
medregnet efter den indre værdis metode, og gevinster og tab ved
afhændelse af en ejerandel, bortset fra afhændelse af en porteføljeandel.
222
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den første type af udelukket egenkapitalgevinst eller -tab er således en
gevinst eller tab, som er medregnet i koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab vedrørende gevinster og tab, der hidrører fra
ændringer i dagsværdien af en ejerandel, bortset fra en porteføljeandel. Ved
værdiansættelse efter dagsværdimetoden til brug for regnskabsaflæggelsen
fastlægges værdien af en ejerandel periodisk ud fra markedsværdien af
aktivet på ansættelsestidspunktet. Ændringer i værdien rapporteres i
regnskabets resultatopgørelse eller som anden totalindkomst på balancen.
Sådanne justeringer som følge af ændringer i dagsværdien af en
koncernenheds ejerandele, andet end dem der vedrører en porteføljeandel,
skal således udelukkes fra opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab. Dermed skal en sådan egenkapitalgevinst fragå
koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, og et tab på
en sådan egenkapital skal tilgå koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab. Dagsværdien af ejerandelen skal justeres for
eventuelle udbytter på samme ejerandel, således at den ikke også regnes
med under stk. 3. Opgøres dagsværdiændringerne ikke i resultatopgørelsen,
men på balancen, påvirker disse ikke opgørelsen af den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab, hvorfor der ikke skal foretages en
justering af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
Den næste type af udelukket egenkapitalgevinst eller -tab er en gevinst eller
tab, som opstår som følge af, at en ejerandel opgøres efter den indre værdis
metode. De fleste regnskabsstandarder kræver typisk, at den indre værdis
metode anvendes på ejerandele, hvor en multinational koncern ejer en
betydelig, men ikke kontrollerende, ejerandel i en enhed, typisk mellem 20
pct. og 50 pct. Disse enheder benævnes ofte joint ventures eller forbundne
enheder. Sådanne enheder er ikke defineret som en koncernenhed efter
lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, da de ikke er kontrolleret af en omfattet
multinational koncern. Efter den indre værdis metode vil ejeren inkludere
andelen af en enheds indkomst eller tab efter skat ved opgørelsen af
koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller nettotab.
Den påkrævede regulering er derfor enten et positivt eller negativt beløb
afhængig af, hvorvidt enheden har rapporteret en nettoindkomst eller et
nettotab. Hvis anvendelsen af den indre værdis metode medfører en
egenkapitalgevinst, er justeringen til den regnskabsmæssige nettoindkomst
eller tab negativ. Hvis anvendelsen af den indre værdi metode medfører et
egenkapitaltab, er justeringen til den regnskabsmæssige nettoindkomst eller
tab positiv.
223
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den tredje type af udelukket egenkapitalgevinst eller -tab er gevinster og
tab, der opstår i forbindelse med afhændelse af en ejerandel, bortset fra
afhændelse af en porteføljeandel. Behandlingen af disse gevinster og tab
følger således samme princip, som gør sig gældende for udbytter, som
beskrevet ovenfor. Mange jurisdiktioner, herunder Danmark og andre lande
i EU, beskatter ikke gevinster og tab på f.eks. såkaldte datterselskabsaktier,
ligesom tab heller ikke er fradragsberettigede. Dermed skal gevinster og tab
herfra udelukkes fra opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller tab, da
en gevinst kan medføre, at den effektive skatteprocent for koncernenheden,
der har afhændet en ejerandel, bliver lavere, i og med, at gevinsten ikke er
blevet beskattet imens det modsatte gør sig gældende ved et tab. Der foreslås
dog indført en undtagelse for de såkaldte porteføljeandele, hvorefter
gevinster og tab på porteføljeandele skal inkluderes ved opgørelsen af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab. I modsætning til reglen i
stk. 3 om ekskluderet udbytte og udlodninger er der for så vidt angår
kapitalgevinster og tab ikke et ejertidskrav på 1 år.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at den indberettende koncernenhed i
overensstemmelse med § 54, stk. 1, kan vælge at behandle de
valutagevinster og -tab, der fremgår af koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, som en udelukket egenkapital gevinst eller -tab
efter dette stykke, så længe at:
1) Sådan en valutagevinst eller -tab kan henføres til finansielle
instrumenter, anvendt til at afdække valutarisiko i en ejerandel, der ikke
er en porteføljeandel,
2) sådanne gevinster og tab fremgår af anden totalindkomst på balancen i
det konsoliderede regnskab, og
3) det finansielle instrument anses som et effektivt afdækningsinstrument
efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard som anvendt ved
udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.
I og med at beslutningen skal træffes i overensstemmelse med forslaget til
§ 54, stk. 1, vil beslutningen gælde i en periode på fem år fra det år, hvor
beslutningen træffes, med de dertilhørende regler om forlængelse og
tilbagekaldelse.
Efter stk. 4, nr. 1, er det et krav, at det finansielle instrument er anvendt til
at afdække valutarisiko i en ejerandel, der ikke er en porteføljeandel, dvs.
en ejerandel, som indebærer rettigheder til mindre end 10 pct. af den
224
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
pågældende enheds overskud, kapital eller reserver eller stemmerettigheder
på tidspunktet for udlodning eller afhændelse, jf. stk. 3, litra a.
Dernæst er det efter stk. 4, nr. 2, et krav, at sådanne gevinster og tab ikke
indgår i resultatopgørelsen, da beløbet ellers allerede ville medgå ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Det sidste krav i stk. 4, nr. 3, medfører, at det finansielle instrument skal
anses som et effektivt afdækningsinstrument efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, som er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede
regnskab. Bestemmelsen afhænger således meget af behandlingen af de
relevante afdækningsforretningers behandling i de konsoliderede
regnskaber.
OECD’s modelregler er blevet udbygget i de såkaldte ”Administrative
Guidance on the Global Anti-Base Erosion Model Rules (pillar II)”, hvorfor
disse også udgør et fortolkningsbidrag til reglen. Det følger af direktivets
præambel nr. 24, at medlemsstaterne skal indføre regler, der er i
overensstemmelse med OECD’s modelregler, herunder de forklaringer og
eksempler, der hører til. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, nr. 3, er
baseret på disse modelregler og foreslås på den baggrund indført, selv om
den ikke direkte fremgår af direktivet. Indførelsen af bestemmelsen må dog
anses for at være i overensstemmelse med direktivets overordnede hensigt.
Det foreslås i
stk. 5,
at medregnede gevinster eller tab i henhold til
omvurderingsmetode er en nettogevinst eller et nettotab, som øges eller
nedsættes med eventuelle omfattede skatter i regnskabsåret i forbindelse
hermed, som opstår som følge af, at materielle anlægsaktiver reguleres fra
bogførte værdier til dagsværdi, som indregnes i anden totalindkomst, og
som ikke efterfølgende rapporterer gevinst eller tab, der er medregnet i
anden totalindkomst gennem resultatopgørelsen.
Efter nogle regnskabsstandarder kan en enhed vælge enten at anvende en
omkostningsbaseret metode eller en omvurderingsmetode som
vurderingsprincip ved opgørelsen af værdien af enhedens materielle
anlægsaktiver såsom ejendom, fabrikker eller maskiner. Under
omvurderingsmetoden vil et materielt aktiv blive værdiansat efter dets
markedsværdi på værdiansættelsestidspunktet eksklusiv eventuelle
efterfølgende afskrivninger og nedskrivninger. En sådan omvurdering, der
medfører en værdiforøgelse, vil generelt blive medregnet til anden
225
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
totalindkomst på balancen og ikke fremgå af resultatopgørelsen. En
værdiforringelse vil derimod ofte blive medregnet til resultatopgørelsen.
Hvis der således ikke var en korrektionsregel herfor, ville
omvurderingsmetoden have en påvirkning på opgørelsen af en
koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab. Derfor foreslås reglen i stk.
5 indført, således at eventuelle gevinster eller tab som følge af
omvurderingsmetoden skal medgå i opgørelsen af den kvalificerede
indkomst eller tab.
Det foreslås i
stk. 6,
at asymmetriske valutagevinster eller -tab, er en
valutagevinst eller -tab for koncernenheden, hvis regnskabsmæssige og
skattemæssige funktionelle valutaer er forskellige, og som er:
1) Medtaget ved beregningen af en koncernenheds skattepligtige indkomst
eller tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen mellem
koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle
valuta,
2) medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen
mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige
funktionelle valuta,
3) medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen
mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens
regnskabsmæssige funktionelle valuta, og
4) som kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed
valuta og koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta, uanset
om en sådan gevinst af eller et sådant tab af en tredje fremmed valuta
er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der skal således ske en justering af en asymmetrisk valutagevinst eller -tab,
som opstår som følge af en koncernenheds regnskabsmæssige og
skattemæssige funktionelle valuta. Den skattemæssige funktionelle valuta
er den funktionelle valuta, der anvendes til at ansætte koncernenhedens
skattepligtige indkomst eller tab for en omfattet skat i den jurisdiktion, hvor
den er hjemmehørende. Den regnskabsmæssige funktionelle valuta er den
funktionelle valuta, der anvendes til at ansætte koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab. En tredje valuta er en valuta,
som ikke er koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta eller
regnskabsmæssige funktionelle valuta.
226
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 7,
at principielt ikketilladte udgifter er en udgift afholdt af
koncernenheden i forbindelse med ulovlige betalinger, herunder bestikkelse
og returkommission, eller en udgift der vedrører bøder og sanktioner
svarende til eller over 50.000 euro, eller et tilsvarende beløb i den
funktionelle valuta, i hvilken koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab er beregnet.
De i bestemmelsen anførte udgifter er ofte ikke fradragsberettigede efter de
fleste landes skattesystemer, men de kan være en udgift, der er medregnet i
en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab. Det foreslås
derfor, at der foretages en korrektion herfor i koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, hvis sådanne udgifter er
medregnet. Udgifter, der vedrører bøder eller sanktioner skal dog have et
betydeligt omfang svarende til 50.000 euro eller derover.
Det foreslås i
stk. 8, 1. pkt.,
at fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i
regnskabsprincipper udgør en ændring i en koncernenheds
primoegenkapital i begyndelsen af et regnskabsår, som kan tilskrives en
korrektion af en fejl i ansættelsen af den regnskabsmæssige nettoindkomst
eller det regnskabsmæssige nettotab i et tidligere regnskabsår, som har
påvirket, hvilke indtægter eller udgifter, der kan medtages ved beregningen
af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det forudgående
regnskabsår, undtagen i det omfang en sådan fejlkorrektion har ført til et
væsentligt fald i en skattepligt vedrørende omfattede skatter, jf. § 36.
Bestemmelsen medfører således, at der skal foretages reguleringer for fejl i
tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper, dog ikke såfremt
sådan en fejlkorrektion har ført til et væsentligt fald i en skattepligt
vedrørende omfattede skatter efter forslaget til § 36, hvilket vil sige en
korresponderende justering af de omfattede skatter for et regnskabsår for 1
million euro eller mere.
Justeringen kan enten øge eller sænke primoegenkapitalen alt afhængig af
fejlens konkrete omstændigheder. F.eks. vil en fejlagtig udelukkelse af
omsætning i tidligere regnskabsår generelt medføre en forøgelse af
primoegenkapitalen, og der skal derfor ske en korresponderende forøgelse
af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, når fejlen korrigeres.
227
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Er fejlen sket i et regnskabsår, der ligger før, en koncernenhed er omfattet
af reglerne i minimumsbeskatningsloven, skal der ikke foretages en
regulering i overensstemmelse med bestemmelsen. Hvis en justering, der
relaterer sig til en sænkning i primoegenkapitalen, medfører en
genberegning af den effektive skattesats og ekstraskatten efter § 36, skal
justeringen heller ikke foretages efter denne bestemmelse, men derimod ske
efter § 36.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at derudover er det også en ændring, som kan
tilskrives en ændring i regnskabsprincipper eller -praksis, der har påvirket
hvilken indkomst eller hvilke udgifter, der er medtaget ved beregningen af
den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Når en multinational koncern ændrer det regnskabsprincip, som er anvendt
ved fastlæggelsen af dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller tab, vil
koncernen måske være påkrævet at genfastsætte dets åbningsbalance, og
dermed primoegenkapitalen, som hvis koncernen havde anvendt det nye
regnskabsprincip i de forudgående regnskabsår. Dette er nødvendigt for at
undgå, at samme indkomst eller egenkapital medregnes i flere forskellige
regnskabsår. I tilfælde af en ændring i regnskabsprincip vil forøgelsen eller
nedsættelsen af egenkapitalen repræsentere nettoindkomsten, gevinsten,
udgiften eller tabet som under det nye regnskabsprincip vil skulle inkluderes
i opgørelsen af den regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i en
fremtidig periode eller som ville have været inkluderet heri i et tidligere
regnskabsår.
Ændringen i regnskabsprincip kan således enten medføre en forøgelse eller
en nedsættelse af primoegenkapitalen. Reguleringen af den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter denne bestemmelse skal
således korrespondere direkte med justeringen af primoegenkapitalen i
åbningsbalancen, alt afhængig af om denne justering er positiv eller negativ.
Vedrører justeringen af primoegenkapitalen regnskabsår, der går forud for,
at den multinationale koncern var omfattet af reglerne i
minimumsbeskatningsloven, skal reguleringen ikke medregnes.
Det foreslås i
stk. 9,
at afholdte pensionsomkostninger er differencen
mellem det udgiftsbeløb for pensionsforpligtelser, der er medregnet i den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, og
det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut i regnskabsåret.
228
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Afholdte pensionsomkostninger er således tilladt at medregne som en
omkostning ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller tab. Justeringen er lig med differencen mellem det udgiftsbeløb for
pensionsforpligtelser, der er medregnet i den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, og det beløb, der er
indbetalt til et pensionsinstitut i regnskabsåret.
Justeringen til den regnskabsmæssige nettoindkomst eller nettotab vil
således være et positivt beløb, hvis de afholdte pensionsomkostninger
overstiger det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut. Omvendt vil
justeringen være et negativt beløb, hvis det beløb, der er indbetalt til et
pensionsinstitut, overstiger de afholdte pensionsomkostninger. Er disse lig
med hinanden, skal reguleringen ikke foretages.
Det foreslås i
stk. 10,
at betingelserne for, at finansieringsomkostninger ikke
skal medregnes ved beregning af koncernenhedens kvalificerede indkomst
eller tab, er, at omkostningerne er afholdt i forbindelse med en
finansieringsordning, hvorved en eller flere koncernenheder yder kredit til
eller på anden måde foretager en investering i en eller flere andre
koncernenheder i samme koncern (koncernintern finansieringsordning).
Følgende betingelser skal desuden være opfyldt:
1) Koncernenheden er hjemmehørende i en lavt beskattet jurisdiktion eller
i en jurisdiktion, der ville have været lavt beskattet, hvis udgifterne ikke
var påløbet koncernenheden.
2) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne
finansieringsordning
i
løbet
af
den
koncerninterne
finansieringsordnings forventede varighed vil øge de udgiftsbeløb, der
tages i betragtning ved beregning af den pågældende koncernenheds
kvalificerede indkomst eller tab, uden at dette medfører en tilsvarende
stigning i den skattepligtige indkomst for den koncernenhed, der yder
kreditten (modparten).
3) Modparten er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke er en lavt
beskattet jurisdiktion, eller i en jurisdiktion, som ikke ville have været
lavt beskattet, hvis indkomsten i forbindelse med udgifterne ikke var
påløbet modparten.
Begrebet finansieringsordning omfatter aftaler, planer eller en fælles
forståelse og inkluderer alle de skridt og transaktioner, som effektuerer
ordningen. Om der findes en finansieringsordning, er genstand for en
229
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
objektiv test, som baseres på de faktiske transaktioner og den tilgængelige
information for de parter, der er involveret i ordningen. En serie af
transaktioner skal behandles som en del af en koncernintern
finansieringsordning, hvorefter en objektiv beskuer med overvejende
sandsynlighed ville konkludere, at de var en del af en plan eller en ordning,
der skulle sikre en part i en højt beskattet jurisdiktion at yde eller give kredit
eller indirekte investeringer i en modpart, som er en lavt beskattet enhed.
Testen er objektiv og baseres på en vurdering af den faktiske transaktion,
der fandt sted, set i lyset af det overordnede udfald, som blev opnået med
transaktionen.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor en sådan finansieringsordning øger
finansieringsomkostningerne ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst
eller det kvalificerede tab i en lavt beskattet enhed, men hvor det ikke
resulterer i en korresponderende forøgelse af den skattepligtige indkomst i
den højt beskattede modpart. Reglen skal sikre, at multinationale koncerner
ikke indgår koncerninterne finansielle transaktioner, der har til hensigt at
øge den effektive skattesats i en jurisdiktion, som ellers ligger under
minimumsskattesatsen, ved at reducere den kvalificerede indkomst eller tab
i denne jurisdiktion, uden at det modsvares af en forøgelse af den
skattepligtige indkomst hos modparten i transaktionen.
En betaling skal ikke anses for at øge den skattepligtige indkomst hos en
højt beskattet modpart, hvis den er genstand for særlige skattefordele efter
lokale regler og værdien af skattefordelen udgør det betalte beløb. F.eks. kan
jurisdiktion
A
efter
national
lovgivning
have
en
rentefradragsbegrænsningsregel, der begrænser den skattepligtiges fradrag
for renteomkostninger svarende til en procentdel af indtjeningen, f.eks. som
EBITDA-reglen i selskabsskattelovens § 11 C. Det beløb, som
fradragsbeskæres som følge af en sådan regel, udgør en overskydende
rentekapacitet, der kan fremføres til modregning i fremtidige
renteindkomster.
En højt beskattet part, der er hjemmehørende i jurisdiktion A, låner herefter
penge til en lavt beskattet enhed. På tidspunktet for låneaftalens indgåelse
har den højt beskattede part overskydende rentekapacitet fra tidligere år, der
kan bruges hen over perioden for lånets løbetid. I et sådant tilfælde vil
rentebetalingen fra den lavtbeskattede enhed som følge af låneaftalen ikke
skulle anses som at øge den skattepligtige indkomst i den højt beskattede
230
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
part, såfremt denne part umiddelbart kan modregne denne renteindkomst i
en fremførbar rentekapacitet.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, når det med rimelighed kan forventes,
at den koncerninterne finansieringsordning i løbet af ordningens forventede
varighed vil reducere en lavt beskattet enheds kvalificerede indkomst eller
tab uden samtidig at øge den højt beskattede modparts skattepligtige
indkomst. Varigheden og de forventede udfald af ordningen skal vurderes
på et objektivt grundlag, hvor der tages hensyn til de deltagende parters
finansieringsbehov. Selv hvis et initialt lån ydes for en begrænset periode,
kan en finansieringsordning med rimelighed forventes at være gældende i
en længere periode, hvis den skal finansiere en langsigtet investering.
Det foreslås i
stk. 11,
at ethvert beløb, der indregnes som et fald i en
koncernenheds egenkapital og er resultatet af udbetalte eller forfaldne
udlodninger i forbindelse med et instrument udstedt af den pågældende
koncernenhed i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kernekapital),
betragtes som en udgift ved beregning af enhedens kvalificerede indkomst
eller tab. Beløb, der indregnes som en forøgelse af en koncernenheds
egenkapital, og som er resultatet af modtagne eller forfaldne
udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital, som besiddes af
koncernenheden, medtages ved beregningen af enhedens kvalificerede
indkomst eller tab.
Hybrid kernekapital bliver regnskabsmæssigt normalt behandlet som
egenkapital. Det kan dog også behandles som gæld skattemæssigt. Dermed
er udbetalte eller forfaldne udlodninger i relation til hybrid kernekapital
betalinger, der er fradragsberettigede, som det er tilfældet for
renteomkostninger. På samme måde skal den udbetalte udlodning eller
forfaldne udlodning også skattemæssigt behandles som renteindkomst hos
modtageren. Dermed er der en forskel i den regnskabsmæssige og den
skattemæssige behandling af hybrid kernekapital. Reglen medfører således,
at stigninger eller fald i en koncernenheds egenkapital skal medregnes som
en indkomst eller en udgift ved opgørelsen af koncernenhedens
kvalificerede indkomst eller tab. Egenkapital justeringer, der kan tilskrives
udstedelse eller indløsning af hybrid kernekapital, er ikke inkluderet i
opgørelsen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
231
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 25 implementerer direktivets artikel 16, stk. 1, 2, 5, 8, 10 og
11, som er baseret på OECD’s modelregler artikel 3.2.1, 3.2.4, 3.2.7, 3.2.9,
3.2.10 og 10.1.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse vedrører de reguleringer, der efter den
indberettende koncernenheds beslutning kan foretages i forhold til en
koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med henblik på
at beregne den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab efter
lovforslagets § 22.
Det foreslås i
stk. 1,
at ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab efter § 22, kan koncernenheden efter den indberettende
koncernenheds beslutning regulere enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab med følgende poster:
1) Valg om at anvende et realisationsprincip på gevinst og tab på aktiver
og passiver, der indregnes til dagsværdi, eller er udsat for
værdiforringelse i det konsoliderede regnskab, under de betingelser der
fremgår af stk. 2. En beslutning om at foretage denne regulering skal
ske i overensstemmelse med § 54 stk. 1 og finder anvendelse på alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, for hvilken
beslutningen er truffet, medmindre den indberettende koncernenhed
vælger at begrænse beslutningen til koncernenhedernes eller
investeringsenhedernes materielle aktiver.
2) Valg om at erstatte det beløb, der er udgiftsført i regnskabet for en
enheds omkostning eller udgift, og som er betalt med aktiebaseret
kompensation, med det beløb, der kan fradrages ved beregningen af
enhedens skattepligtige indkomst i henhold til de regler, der gælder i
den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, under de betingelser
der følger af stk. 4. En beslutning om at foretage denne regulering skal
ske i overensstemmelse med § 54 stk. 1, og skal anvendes konsekvent
for alle de koncernenheder, som indgår i en stor multinational koncern
eller en national koncern, og som er hjemmehørende i samme
jurisdiktion, for det år, hvor beslutningen er truffet, og for alle
efterfølgende regnskabsår.
3) Valg om at regulere kvalificeret indkomst eller tab, der hidrører fra
afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i samme jurisdiktion som
koncernenheden, og som afhændes til tredjeparter, som ikke er
232
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
medlemmer af koncernen, efter de betingelser der følger af stk. 6. En
beslutning om at foretage denne regulering skal ske i overensstemmelse
med § 54, stk. 2, og skal træffes årligt.
De i stk. 1 omhandlede reguleringer er undergivet en række betingelser, som
fremgår af de foreslåede bestemmelser i stk. 2-6. Fælles for adgangen til at
kunne foretage de pågældende reguleringer er, at de er betinget af, at den
enhed i koncernen, som er udpeget til at opfylde koncernens
oplysningsforpligtelse, har truffet beslutning herom efter reglerne i
lovforslagets 54.
Hvis beslutningen træffes efter lovforslagets § 54, stk. 1, gælder
beslutningen i en periode på fem år fra det tidspunkt, hvor beslutningen
træffes. En tilbagekaldelse af beslutningen gælder i en periode på fem år fra
udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
Hvis beslutningen træffes efter lovforslagets § 54, stk. 2, gælder
beslutningen i en periode på et år. Beslutningen forlænges automatisk,
medmindre den indberettende enhed tilbagekalder beslutningen ved årets
udgang.
Det foreslås i
stk. 2,
at en beslutning om anvendelse af
realisationsprincippet, jf. stk.1, nr. 1, er betinget af følgende:
1) Alle gevinster og tab på aktiver, der i regnskabet indregnes til
dagsværdi eller er udsat for værdiforringelse, fragår i beregningen af
den kvalificerede indkomst eller tab.
2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen af en gevinst
eller et tab er den bogførte værdi på det tidspunkt, hvor aktivet er
erhvervet, eller hvor gælden er stiftet, eller den bogførte værdi på den
første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1,
foretages.
Hensynet bag valgmuligheden og betingelserne herfor er at reducere
volatiliteten i værdiudsvingene i forhold til de omfattede aktiver og passiver.
Valget om at anvende realisationsprincippet giver således koncernen
mulighed for at opgøre kapitalgevinsten på det faktiske afståelsestidspunkt,
frem for at skulle medregne de løbende værdireguleringer år for år, der
eventuelt vil skulle foretages i overensstemmelse med den gældende
regnskabsstandard.
233
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis beslutning om anvendelse af
realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, tilbagekaldes, jf. § 54, stk. 1, skal et
beløb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet
og den bogførte værdi af aktivet eller passivet på den første dag i det
regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til
beslutningen, medtages, hvis dagsværdien overstiger den bogførte værdi,
eller fratrækkes, hvis den bogførte værdi overstiger dagsværdien, ved
beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre en korrekt overgang fra
realisationsprincippet til lagerprincippet i en situation, hvor der er forskel
mellem dagsværdien og den bogførte værdi. Ved realisationsprincippet
tages der udgangspunkt i den bogførte værdi, på det tidspunkt hvor aktivet
er erhvervet, eller hvor gælden er stiftet, eller den bogførte værdi på den
første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1, foretages,
alt efter hvilken dato der ligger senest, jf. den foreslåede bestemmelse i stk.
1, nr. 2.
Ved lagerprincippet vil det være dagsværdien, der tages udgangspunkt i.
Hvis dagsværdien overstiger den bogførte værdi, vil det ved en overgang fra
realisationsprincippet til lagerprincippet skulle sikres, at denne difference
medregnes ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst, idet der ellers ikke
vil ske beskatning af denne difference.
Modsat, hvis den bogførte værdi overstiger dagsværdien, vil denne
difference skulle fratrækkes for at sikre, at der ikke sker dobbelt medregning
af en del af værdistigningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en beslutning om fradrag for omkostning eller
udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, er foretaget,
men aktieoptionen ikke udnyttes af ihændehaveren, skal udgifterne
vedrørende den aktiebaserede kompensationsordning tilbageføres til
koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det år hvor
aktieoptionen udløber.
Beslutningen i henhold til stk. 1, nr. 2, medfører, at koncernen ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab kan
vælge, om det beløb, der fradrages, udgør det beløb, der er udgiftsført i
regnskabet, eller det beløb, der kan fradrages ved beregningen af den
skattepligtige indkomst for enheden.
234
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 medfører, at hvis aktieoptionen ikke
udnyttes, skal der ske en regulering, således at den fratrukne udgift
tilbageføres. Dette sikrer, at koncernen ikke for fradrag for en udgift, der
aldrig realiseres. Tilbageførslen sker i det år, hvor optionen udløber, og hvor
der dermed er sikkerhed for, at optionen aldrig bliver udnyttet.
Det foreslås desuden i stk. 4, at hvis en del af udgiften til den aktiebaserede
kompensation indgår i selskabets regnskaber i regnskabsår forud for det
regnskabsår, hvor beslutningen om reguleringen er truffet, medregnes et
beløb svarende til differencen mellem den samlede omkostning eller -udgift,
som er blevet fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede indkomst
eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, og den samlede omkostning
eller udgift for den aktiebaserede kompensation, der ville være blevet
fratrukket ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab i nævnte
forudgående regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i sådanne
regnskabsår, i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det
pågældende regnskabsår.
Efter de foreslåede betingelser, er det et krav, at beløbet for omkostningen
til den aktiebaserede kompensationsordning kan anvendes som et pålideligt
og konsekvent grundlag, der kan henføres til koncernenheden. Beslutningen
gælder således kun den koncernenhed, der har haft omkostningen til den
aktiebaserede kompensation. Det er dog ikke et krav, at optionen vedrører
aktier, som er udstedt af koncernenheden, der afholder omkostningen. Hvis
en koncernenhed giver dens medarbejdere en aktiebaseret
kompensationsordning i form af aktieoptioner til aktier i et ultimativt
moderselskab, er det koncernenheden der har fradraget, og dermed ikke det
ultimative moderselskab.
Det er dermed først og fremmest en betingelse, at den aktiebaserede
kompensation er medregnet i koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, og dernæst at dette beløb erstattes med det beløb,
som enheden måtte have fradrag for ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. For danske koncernenheder vil det være det beløb, som der er
fradrag for efter ligningslovens § 8 N.
I mange jurisdiktioner er enheder berettiget til at foretage fradrag for
markedsværdien af den aktiebaserede kompensationsordning ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst på udnyttelsestidspunktet for en
235
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
aktieoption, som er tildelt en medarbejder. Dette er f.eks. tilfældet for
danske selskaber, hvor fradragstidspunktet er reguleret i ligningslovens §
28, stk. 3.
Efter den regnskabsmæssige behandling skal sådanne aktiebaserede
kompensationsordninger imidlertid indregnes til nutidsværdien af
aktieoptionen på udstedelsestidspunktet, hvorefter værdien reguleres hen
over optionens løbetid. Der kan derfor opstå en forskel i den
regnskabsmæssige behandling af aktiebaserede kompensationsordninger og
den skattemæssige behandling, i og med at det skattemæssige fradrag kan
være højere, end det der er fradrag for i koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, såfremt markedsværdien af optionens
underliggende aktie stiger i optionens løbetid.
Denne asymmetri mellem den skattemæssige og regnskabsmæssige
fradragsværdi kan medføre en effektiv skattesats beregnet efter
lovforslagets kapitel 9, der er lavere end minimumskattesatsen på 15 pct.
Bestemmelsen medfører således, at opgørelsen af den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab svarer bedre til den skattemæssige
behandling af aktiebaserede kompensationsordninger efter reglerne i mange
jurisdiktioner
Det foreslåede regelsæt skal sikre, at der ikke opnås fradrag for
omkostninger, der aldrig måtte blive betalt. Det sikres således bl.a., at en
koncernenhed ikke både kan fradrage det beløb, der er medregnet i
regnskabsmæssige sammenhæng i tidligere regnskabsår, og det beløb, der
fradrages skattemæssigt.
Hvis en del af udgiften til den aktiebaserede kompensation indgår i
selskabets regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor
beslutningen om reguleringen er truffet, medregnes et beløb svarende til
differencen mellem den samlede omkostning eller -udgift, som er blevet
fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte
foregående regnskabsår, og den samlede omkostning eller -udgift for den
aktiebaserede kompensation, der ville være blevet fratrukket ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab i nævnte foregående
regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i sådanne regnskabsår, i
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende
regnskabsår. Dermed kan en koncernenhed ikke fradrage både det beløb, der
236
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
er medregnet i regnskabsmæssige sammenhæng i tidligere regnskabsår, og
det beløb, der fradrages skattemæssigt.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis beslutning om fradrag for omkostning eller
udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2,
tilbagekaldes, jf. § 54, stk. 1, skal et beløb svarende til den ubetalte
omkostning eller udgift vedrørende den aktiebaserede kompensation, der er
fratrukket i henhold til beslutningen, og som overstiger de påløbne
regnskabsførte udgifter, medtages ved beregningen af koncernenhedens
kvalificerede indkomst eller tab i det regnskabsår, hvor beslutningen om
tilbagekaldelse sker.
Efter de foreslåede betingelser, er det et krav, at beløbet for omkostningen
til den aktiebaserede kompensationsordning kan anvendes som et pålideligt
og konsekvent grundlag, der kan henføres til koncernenheden. Beslutningen
gælder således kun den koncernenhed, der har haft omkostningen til den
aktiebaserede kompensation. Det er dog ikke et krav, at optionen vedrører
aktier, som er udstedt af koncernenheden, der afholder omkostningen. Hvis
en koncernenhed giver dens medarbejdere en aktiebaseret
kompensationsordning i form af aktieoptioner til aktier i et ultimativt
moderselskab, er det koncernenheden der har fradraget, og dermed ikke det
ultimative moderselskab.
Det foreslås i
stk. 6,
at den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af fast
ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes,
modregnes for en koncernenhed hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion i ethvert nettotab, som hidrører fra afhændelsen af fast ejendom
i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, og i de fire regnskabsår forud
for det pågældende regnskabsår (femårsperioden).
Nettogevinsten modregnes først i et eventuelt nettotab, der er opstået i det
første regnskabsår i femårsperioden. En eventuel resterende nettogevinst
fremføres og modregnes i eventuelle nettotab, der er opstået i de
efterfølgende regnskabsår i femårsperioden.
En eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter anvendelsen af 1.-
3. pkt., allokeres jævnt over femårsperioden ved beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte
koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har
237
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom, i det regnskabsår,
hvor beslutningen træffes.
Den resterende nettogevinst, der allokeres til en koncernenhed, skal stå i et
rimeligt forhold til nettogevinsten for den pågældende koncernenhed
divideret med nettogevinsten for alle koncernenheder.
Hvis ingen koncernenheder i en jurisdiktion har opnået en nettogevinst ved
afhændelse af fast ejendom i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes,
allokeres resten af nettogevinsten ligeligt til hver koncernenhed i den
pågældende jurisdiktion og allokeres jævnt over femårsperioden ved
beregningen af disse koncernenheders kvalificerede indkomst eller tab.
Enhver regulering i henhold til stk. 1, nr. 3, for de regnskabsår, der går forud
for det regnskabsår, hvori beslutningen træffes, skal foretages i henhold til
§ 41, stk. 1,
Bestemmelsen giver overordnet set en koncern mulighed for at sprede
effekten af gevinster og tab ved salg af fast ejendom ud over en
femårsperiode, således at hele gevinsten ikke skal medregnes i ét år ved
koncernens jurisdiktionsbaserede opgørelse af den effektive skattesats efter
kapitel 9. Hensynet bag reglen er, at værdien af den faste ejendom med stor
sandsynlighed er akkumuleret over en årrække, hvorfor værditilvæksten og
eventuelle tab fra lignende lokale materielle aktiver (fast ejendom) kan
spredes ud over femårsperioden og dermed give et mere sandfærdigt billede
af, om koncernen har været underlagt et beskatningsniveau, der lever op til
minimumsskattesatsen.
Reglen i 2. pkt. indebærer, at nettogevinsten ikke blot skal allokeres
forholdsmæssigt over femårsperioden, men at den først vil skulle modregnes
et eventuelt nettotab, der måtte være opstået i det første regnskabsår i
femårsperioden.
Det følger af 3. pkt., at hvis nettogevinsten ikke vil kunne modregnes (fuldt
ud) i det første regnskabsår i femårsperioden, vil nettogevinsten (den
resterende del heraf) kunne fremføres og modregnes i eventuelle nettotab,
der er opstået i de andre fire forudgående regnskabsår i femårsperioden.
Nedenstående eksempel viser tre ejendomme, hvor ejendom 1 sælges med
en gevinst i regnskabsår 1, hvor beslutningen efter stk. 1, nr. 3, træffes.
238
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0239.png
Ejendom 2 er solgt med et tab i regnskabsår 3, der går 2 regnskabsår forud
for regnskabsår 1. Ejendom 3 er også solgt med et tab i regnskabsår 1.
År 5
Ejendom 1
Ejendom 2
Ejendom 3
År 4
År 3
-25
-50
År 2
År 1
100
Gevinsten på 100 fra ejendom 1 skal således efter stk. 6, 2. pkt., først
modregnes i tabet fra ejendom 3 i år 1. Den resterende nettogevinst er
herefter på 50. Dernæst kan den resterende nettogevinst efter stk. 6, 3. pkt.,
modregnes i tabet fra år 3. Der er således en resterende nettogevinst på 25.
Det følger af det foreslåede 4. pkt., at en eventuel resterende nettogevinst,
der er tilbage efter anvendelsen af 1.-3. pkt., allokeres jævnt over
femårsperioden ved beregning af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab for den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i
denne jurisdiktion, og som har opnået en nettogevinst ved afhændelse af
lokale materielle aktiver, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes-
Resterende nettogevinst vil skulle allokeres jævnt ved opgørelsen af den
kvalificerede indkomst.
Det vil med samme eksempel som ovenfor medføre følgende:
År 5
Ejendom 1
Ejendom 2
Ejendom 3
Kvalificeret
indkomst
eller tab
År 4
År 3
-25
5
5
5
5
-50
5
År 2
År 1
100
Efter det foreslåede 5. pkt., vil en eventuel resterende nettogevinst skulle
allokeres mellem flere koncernenheder, idet dette vil skulle ske
forholdsmæssigt baseret på nettogevinsten for den pågældende
koncernenhed set i forhold til nettogevinsten for alle koncernenheder. I
ovenstående eksempel vil det betyde, at hvis ejendom 1-3 var ejet af 3
forskellige koncernenheder, så skulle nettogevinsten kun allokeres til den
koncernenheds kvalificerede indkomst, der ejede ejendom 1. Der indgår
239
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
således i reglen en forudsætning om, at én eller flere koncernenheder har
opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom, i det år hvor
beslutningen om at anvende bestemmelsen træffes.
Forslaget til § 26 implementerer direktivets artikel 16, stk. 3, 6 og 7, som er
baseret på OECD’s modelregler artikel 3.2.2, 3.2.5 og 3.2.6.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse indeholder reglerne for allokeringen af
kvalificeret indkomst eller tab mellem en hovedenhed og et fast driftssted.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis en koncernenhed er et fast driftssted, jf. § 3, nr.
13, litra a-c, er enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab den
nettoindkomst eller det nettotab, der fremgår af det pågældende faste
driftssteds separate regnskab. Hvis et fast driftssted ikke aflægger særskilt
regnskab, er dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab det beløb, der
ville have været afspejlet i dets separate regnskab, hvis det var udarbejdet
på et selvstændigt grundlag og i overensstemmelse med den
regnskabsstandard, der er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede
regnskab for det ultimative moderselskab.
Det foreslås dermed, at såfremt det faste driftssted udarbejder et separat
regnskab, vil det være den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab, der fremgår heraf, der vil skulle anvendes ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Hvis et fast driftssted ikke aflægger særskilt regnskab, vil det faste driftssted
ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab
skulle medregne det beløb for den regnskabsmæssige nettoindkomst eller
det regnskabsmæssige nettotab, som ville være opgjort, hvis regnskabet var
blevet udarbejdet i overensstemmelse med den regnskabsstandard, der er
anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab for det ultimative
moderselskab.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis en koncernenhed opfylder definitionen på et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 13, litra a eller b, reguleres enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og
-poster, der kan henføres til enheden i henhold til den gældende
beskatningsaftale eller national ret i den jurisdiktion, hvor den er
240
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hjemmehørende, uanset størrelsen af den del af indkomsten, der er
undergivet beskatning, og størrelsen af fradragsberettigede udgifter i nævnte
jurisdiktion.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 13, litra c, reguleres enhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og
-poster, der ville være blevet henført til enheden i henhold til artikel 7 i
OECD's modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue.
Formålet med de foreslåede regler i stk. 2 og 3 er at sikre, at de indtægts- og
udgiftsbeløb og -poster, der kan henføres enheden i henhold til f.eks. en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller
artikel
7
i
OECD’s
modeloverenskomst, også er de beløb, der justerer den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab. Artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst regulerer
allokering af indtægter og udgifter mellem en hovedenhed og det faste
driftssted.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 13, litra d, beregnes dens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab på grundlag af de indtægtsbeløb og -poster, der er
undtaget i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og
henføres til de aktiviteter, der udøves uden for nævnte jurisdiktion, og de
udgiftsbeløb og -poster, der ikke er skattemæssigt fradragsberettigede i den
jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og som kan henføres
til sådanne aktiviteter.
Et fast driftssted efter § 3, nr. 13, litra d, er et forretningssted eller antaget
forretningssted, som ikke er beskrevet i litra a-c, og hvorigennem aktiviteter
udføres uden for den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, forudsat
at denne jurisdiktion fritager indkomst, der kan henføres til sådanne
aktiviteter. Stk. 4 omhandler således de situationer, der ikke falder ind under
§ 3, nr. 13, litra a-c, og vil kun vedrøre faste driftssteder i lande, der ikke har
regler for beskatning af et fast driftssteds aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 5,
at et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab ikke medregnes ved ansættelse af hovedenhedens kvalificerede
indkomst eller tab, medmindre andet følge af stk. 6.
241
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dermed skal den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab fra
hovedenheden holdes helt adskilt fra det faste driftssteds kvalificerede
indkomst eller tab. Dette princip kendes også fra de gældende regler om
indkomstopgørelsen for faste driftssteder.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at et fast driftssteds kvalificerede tab betragtes
som en udgift for hovedenheden ved beregning af enhedens kvalificerede
indkomst eller tab, i det omfang det faste driftssteds tab betragtes som en
udgift ved beregning af en sådan hovedenheds indenlandske skattepligtige
indkomst og ikke modregnes i en post vedrørende indenlandsk skattepligtig
indkomst, der beskattes i henhold til lovgivningen i både hovedenhedens
jurisdiktion og det faste driftssteds jurisdiktion.
Reglerne omhandler således allokeringen af tab i faste driftssteder. Nogle
jurisdiktioner inkluderer indkomst og tab fra et fast driftssted ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for hovedenheden. Det kendes
f.eks. fra skattesystemer, der anvender globalindkomstprincippet, hvor der
gives creditlempelse for betalte udenlandske skatter.
Reglerne efter minimumsbeskatningsloven skal dog beregne den effektive
skattesats af hovedenheden uden at medregne kvalificeret indkomst eller tab
i det faste driftssted. Dermed er reglen nødvendig for at sikre, at den
effektive skattesats for hovedenheden ikke undervurderes i et regnskabsår,
hvor det faste driftssteds tab medregnes efter lokale skatteregler, men ikke
til brug for reglerne i minimumsbeskatningsloven.
Reglen medfører således, at der skal ske en korresponderende justering for
denne forskellige behandling af et tab i et fast driftssted, således at tabet
medregnes som en udgift ved opgørelsen af hovedenhedens kvalificerede
indkomst eller tab.
Reglen gælder, uanset om nettotabet for det faste driftssted medgår i
skattebasen for hovedenheden, eller det i stedet er hvert enkelt indkomst- og
udgiftselement i det faste driftssted, der indgår.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at kvalificeret indkomst, som efterfølgende
optjenes af det faste driftssted, betragtes som kvalificeret indkomst for
hovedenheden op til størrelsen af det kvalificerede tab, der tidligere blev
behandlet som en udgift for hovedenheden, jf. 1. pkt.
242
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede regel stiller således krav om, at der også skal foretages en
korresponderende justering for kvalificeret indkomst som efterfølgende
optjenes af det faste driftssted, og som derfor vil skulle medregnes hos
hovedenheden.
Forslaget til § 27 implementerer direktivets artikel 18, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 3.4.
Til § 28
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvordan den kvalificerede indkomst
eller tab i en gennemløbsenhed, jf. § 3, nr. 12, skal allokeres mellem
forskellige koncernenheder. Bestemmelsen er nødvendig, såfremt en sådan
enhed har et separat regnskab, der viser gennemløbsenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst- eller -tab, uanset at enheden ikke har en
skattepligtig indkomst eller tab, da skatteforpligtelsen efter de fleste landes
skatteregler skal allokeres til gennemløbsenhedens ejere.
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at gennemløbsenheden ikke
har en kvalificeret indkomst eller et kvalificeret tab, der ikke samtidig er
beskattet i enheden, således at beregningen af den effektive skattesats efter
de foreslåede regler i lovforslagets kapitel 9 bliver forvrænget.
Det foreslås i
stk. 1,
at den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed, som er en
gennemløbsenhed, nedsættes med det beløb, der allokeres til dens ejere, som
ikke er enheder i koncernen, og som besidder deres ejerandel direkte i
nævnte gennemløbsenhed eller gennem en kæde af skattemæssigt
transparente enheder. Dette gælder, medmindre gennemløbsenheden er et
ultimativt moderselskab, eller gennemløbsenheden ejes direkte, eller
gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder, af et ultimativt
moderselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den første justering, der vil
skulle foretages, vil være at fratrække det beløb, der svarer til den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, der
allokeres til gennemløbsenhedens direkte ejere, som ikke er enheder i
koncernen, og som ikke enten direkte eller indirekte kan anses som værende
et ultimativt moderselskab.
243
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Herved vil indkomst, der relaterer sig til enheder, der ikke er en del af den
multinationale koncern eller store nationale koncern, blive trukket ud af
beregningerne, da denne indkomst ikke bør påvirke beregningen af, om der
skal pålægges en ekstraskat.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis en gennemløbsenhed helt eller delvis driver
virksomhed gennem et fast driftssted, allokeres den del af dens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter stk. 1, til det
faste driftssted i overensstemmelse med § 27.
Denne justering skal sikre, at den regnskabsmæssige nettoindkomst eller tab
for et fast driftssted ikke medregnes to gange ved opgørelsen af den
effektive skattesats efter de foreslåede regler i lovforslagets kapitel 9.
Det foreslås i
stk. 3,
at den
regnskabsmæssige nettotab
gennemløbsenhed, nedsættes
eller det regnskabsmæssige
koncernenhed.
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
for en koncernenhed, som er en
med den regnskabsmæssige nettoindkomst
nettotab, der er allokeret til en anden
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den del af
gennemløbsenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der efter
lovforslaget vil skulle allokeres til en anden koncernenhed, ikke vil skulle
medregnes til den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab for gennemløbsenheden. Dette er nødvendigt
for at undgå, at samme nettogevinst eller -tab ikke vil blive medregnet to
gange ved opgørelsen af den effektive skattesats efter de foreslåede regler i
lovforslagets kapitel 9.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en skattemæssigt transparent enhed ikke er det
ultimative moderselskab, allokeres den del af gennemløbsenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse
af stk. 1 og 3, til dens koncernenhedsejere i forhold til deres ejerandele i
gennemløbsenheden.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i det omfang en
gennemløbsenhed skal anses for en skattemæssigt transparent enhed, vil
enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab skulle medregnes ved
opgørelsen af koncernenhedsejernes regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab i forhold til disse ejeres ejerandele i gennemløbsenheden.
244
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det bemærkes, at en justering efter den foreslåede bestemmelse kun vil
skulle foretages i forhold til koncernenhedsejere, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, hvor gennemløbsenheden anses for skattemæssigt transparent.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis en gennemløbsenhed er en skattemæssigt
transparent enhed, der er det ultimative moderselskab, eller en omvendt
hybrid enhed, allokeres den del af gennemløbsenhedens eventuelle
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse
af stk. 1 og 3, til det ultimative moderselskab eller den omvendte hybride
enhed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvor gennemløbsenheden er et
ultimativt moderselskab, vil den del af gennemløbsenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelsen
af de foreslåede allokeringsbestemmelser i stk. 1 og 3, skulle allokeres til
gennemløbsenheden selv.
Det samme vil efter forslaget skulle gælde, i det omfang
gennemløbsenheden er en omvendt hybrid enhed, dvs. hvor
gennemløbsenheden anses for et selvstændigt skattesubjekt i den
jurisdiktion, hvor koncernenhedsejeren er hjemmehørende.
Det foreslås i
stk. 6,
at stk. 3-5 anvendes separat for hver ejerandel i
gennemløbsenheden.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det for hver enkelt ejerandel i
gennemløbsenheden særskilt vil skulle fastlægges, i hvilket omfang og med
hvilke beløb gennemløbsenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -
tab skal allokeres efter de foreslåede bestemmelser i stk. 3-5.
Herved vil der bl.a. blive taget hensyn til, at det kan forekomme, at
gennemløbsenheden samtidigt vil skulle anses for en skattemæssigt
transparent enhed i forhold til en koncernenhedsejer, der er hjemmehørende
i en juridiktion, der anser gennemløbsenheden for skattemæssigt
transparent, og en omvendt hybrid enhed i forhold til en koncernenhedsejer,
der er hjemmehørende i en jurisdiktion, der anser gennemløbsenheden for
et selvstændigt skattesubjekt.
245
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den del af gennemløbsenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -
tab, der vedrører de 2 koncernenhedsejeres respektive ejerandele, vil i et
sådant tilfælde skulle allokeres henholdsvis til koncernenhedsejeren efter
forslaget til stk. 4 og til gennemløbsenheden selv efter forslaget til stk. 5.
Forslaget til § 28 implementerer direktivets artikel 19, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 3.5 og 10.1.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvordan kvalificeret indkomst eller
tab i en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab, skal behandles.
Det foreslås i
stk. 1,
at den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed,
der er et ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret med det beløb
af den kvalificerede indkomst, som kan henføres til indehaveren af en
ejerandel (indehaveren) i gennemløbsenheden, forudsat at:
1) Indehaveren pålægges skat af sådan indkomst for en
beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen af
dette regnskabsår, med en nominel sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative
moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter betalt af
indehaveren af en sådan indkomst senest 12 måneder efter udgangen af
regnskabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er lig med denne
indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen.
Dermed skal den kvalificerede indkomst for en gennemløbsenhed, der også
er et ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret. Beløbet, som den
kvalificerede indkomst skal nedsættes med, er det beløb af den kvalificerede
indkomst, som kan henføres til indehaveren af en ejerandel - også blot
benævnt indehaveren – i gennemløbsenheden. Ejer indehaveren således 10
pct. af en gennemløbsenhed, der har en kvalificeret indkomst på 100 mio.
kr., skal den kvalificerede indkomst for gennemløbsenheden nedsættes med
10 mio. kr.
Der er to krav for, at denne nedsættelse kan foretages, hvoraf kun ét af dem
skal være opfyldt. Det ene krav er, at indehaveren pålægges skat af sådan
indkomst for en beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter
246
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udgangen af dette regnskabsår, med en nominel sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen. Dermed skal de 10 mio. kr. fra eksemplet altså
beskattes inden for en periode på højst 12 måneder efter udgangen af
regnskabsåret for gennemløbsenheden, og beskatningen skal være på et
niveau på eller over minimumsskattesatsen på 15 pct. Dermed skal de 10
mio. kr. beskattes med minimum 1,5 mio. kr. hos ejeren.
Det andet krav er, at det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb
af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter
betalt af indehaveren af en sådan indkomst senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er lig med
denne indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen. Hvorvidt det med
rimelighed kan forventes, at de betalte skatter er lig med eller overstiger
minimumsskattesatsen skal baseres på en konkret vurdering. Det er den
multinationale koncern eller store nationale koncern, der bærer bevisbyrden
for, at kravet er opfyldt.
Det foreslås i
stk. 2,
at den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed,
der er et ultimativt moderselskab, for regnskabsåret også nedsættes med det
beløb af den kvalificerede indkomst, som er allokeret til indehaveren i
gennemløbsenheden, forudsat at indehaveren er:
1) En fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og
som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller
derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
2) en
offentlig
enhed,
en
international
organisation,
en
nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, der er skattemæssigt
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er
hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed
til 5 pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og
aktiver.
Reglen i nr. 1 vedrører således de tilfælde, hvor en indehaver af en ejerandel
i en gennemløbsenhed, som er et ultimativt moderselskab, er en fysisk
person, der har en minoritetsejerandel, der repræsenterer en rettighed til 5
pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver i
gennemløbsenheden. Gives der dermed rettigheder svarende til mere end 5
pct., vil reglen ikke finde anvendelse. Det er også et krav, at den fysiske
person er skattemæssigt hjemmehørende i samme jurisdiktion, som det
ultimative moderselskab, før nedsættelsen kan foretages, hvilket betyder, at
247
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
den fysiske person er underlagt personlig indkomstbeskatning i denne
jurisdiktion.
Reglen i nr. 2 vedrører den situation hvor indehaveren er en offentlig enhed,
en international organisation, en nonprofitorganisation eller et
pensionsinstitut, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele,
der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller derunder af det ultimative
moderselskabs overskud og aktiver. De to betingelser i litra a er således de
samme, men de nævnte enheder er hjemmehørende der, hvor de er stiftet og
ledet fra. En offentlig enhed er hjemmehørende i den pågældende
regeringens jurisdiktion. Hvorvidt en enhed er hjemmehørende i en
jurisdiktion vil afhænge af en konkret vurdering af alle relevante fakta og
omstændigheder. Kravet til ejerskabet er det samme som for fysiske
personer.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at det kvalificerede tab i en gennemløbsenhed,
der er et ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret med den del
af det kvalificerede tab, som kan henføres til indehaveren i
gennemløbsenheden.
Den foreslåede regel svarer til reglen i bestemmelsens i stk. 1, men vedrører
således tab i stedet for indkomst.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at 1. pkt. ikke finder anvendelse, i det omfang
indehaveren ikke må anvende det pågældende tab ved beregningen af sin
skattepligtige indkomst.
Det betyder, at tabet må forblive hos gennemløbsenheden som det ultimative
moderselskab.
Det foreslås i
stk. 4,
at de omfattede skatter, der efter kapitel 8 er opgjort i
en gennemløbsenhed, som er et ultimativt moderselskab, nedsættes
forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf.
stk. 1 og 2.
Dermed skal en gennemløbsenhed, som er et ultimativt moderselskab, hvis
denne som følge af stk. 1 og 2 nedsætter den kvalificerede indkomst med 80
pct., skal de omfattede skatter, som skal opgøres efter kapitel 8, ligeledes
nedsættes med 80 pct.
248
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 5,
at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for et fast
driftssted, hvorigennem en gennemløbsenhed, der er et ultimativt
moderselskab, helt eller delvist udøver sin virksomhed, eller hvorigennem
en skattemæssigt transparent enheds virksomhed helt eller delvis udøves,
for så vidt det ultimative moderselskabs ejerandel i den pågældende
skattemæssigt transparente enhed besiddes direkte eller gennem en kæde af
skattemæssigt transparente enheder.
Et fast driftssted skal efter lovforslagets § 27 behandles separat fra dets
hovedenhed, i dette tilfælde det ultimative moderselskab, som er en
gennemløbsenhed. Det faste driftssteds indkomst vil således ikke strømme
igennem gennemløbsenheden. Men under de betingelser, der fremgår af stk.
1-4, vil indkomst i et fast driftssted skulle reduceres i overensstemmelse
med stk. 5.
Eksempel på anvendelse af den foreslåede bestemmelse
Det ultimative moderselskab i en multinational koncern er
selskab C,
der er
et gennemløbsselskab, som samtidigt er skattemæssigt transparent.
Selskab C
er hjemmehørende i land C, hvor selskabsskattesatsen er 5 pct.
Selskab C har en skattepligtig indkomst (IIR-indkomst) for år 1 på 200.000
euro. Selskab C’s regulerede omfattede skatter er 10.000 euro (5 pct. af
200.000 euro). Beløbet på 10.000 euro opfylder definition i lovforslagets §
31 af omfattede skatter.
Person 1,
der er hjemmehørende i land C, har en ejerandel i selskab C på 50
pct. Person 1’s andel af selskab C’s indkomst for år 1 udgør 95.000 euro (50
pct. af (200.000 – 10.000)). Person 1 er undergivet en nominel skattesats på
11 pct. for personlig indkomst. Person 1 skal medregne sin andel af
indkomsten i selskab C ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for år
1. Person 1 kan ikke få lempelse for den skat, som selskab C har betalt.
Selskab C kan ikke nedsætte selskabets IIR-indkomst efter reglen i § 29, stk.
1, nr. 1, da skattesatsen for person 1 er 11 pct. og dermed under
minimumsskattesatsen på 15 pct. Derimod kan selskab C nedsætte IIR-
indkomsten efter reglen i § 29, stk. 1, nr. 2, med den del af selskabets
indkomst, som er allokeret til person 1, i og med at selskab C er det
ultimative moderselskab og person 1 beskattes heraf senest 12 måneder
efter.
249
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0250.png
Person 1 kan med rimelighed forventes at komme til at betale en skat på
10.450 euro (11 pct. af 95.000 euro) i land C. Det samlede skattebeløb, der
betales af person 1 og selskab C af den indkomst på 100.000 euro, som er
allokeret til person 1 er 15.450 euro (10,450 euro + 5.000 euro), hvilket
overstiger det beløb (15.000 euro), som er resultatet, når hele beløbet på
100.000 euro multipliceres med minimumsskattesatsen på 15 pct. Selskab
C vil derfor kunne nedsættes selskabets IIR- indkomst på 200.000 euro med
de 100.000 euro, som allokeres til person 1’s ejerandel. Selskab C’s
omfattede skatter nedsættes proportionalt hermed.
Oversigt over resultatet
IIR-indkomst
Skat (minimumsskattesats)
Skatter (selskab C)
Skatter (person 1)
Samlede skatter
IIR-indkomst nedsættes efter § 29, Ja
stk. 1, nr. 2
Forslaget til § 29 implementerer direktivets artikel 38, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 7.1.
Euro
100.000
15.000
5.000
10.450
15.450
Til § 30
Den foreslåede bestemmelse vedrører opgørelsen af en koncernenheds
kvalificerede indkomst eller tab i en situation, hvor det ultimativt
moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern er
omfattet af en ordning med fradrag for udbytte, således at beskatningen
dermed sker hos ejeren fremfor hos enheden.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at for et ultimativt moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet af en ordning med
fradrag for udbytte, nedsættes den kvalificerede indkomst indtil nul for
regnskabsåret med det beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte
senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, forudsat at
250
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
1) udbyttet beskattes hos modtageren for en beskatningsperiode, der udløber
senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, med en nominel sats
svarende til eller over minimumsskattesatsen, eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative
moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter, der betales af
modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger denne indkomst
multipliceret med minimumsskattesatsen.
Den foreslåede regel i nr. 1, opstiller således to tests, der skal være opfyldt,
før et ultimativt moderselskab, der er omfattet af en ordning med fradrag for
udbytte, kan nedsætte sin kvalificerede indkomst indtil nul for regnskabsåret
med det beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte. Den første test
er en periodetest og den anden test en minimumsbeskatningstest.
Den første test medfører, at ejeren skal beskattes af sin andel af det
ultimative moderselskabs kvalificerede indkomst eller tab for en
beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen af det
ultimative moderselskabs regnskabsår. Ejeren er ikke forpligtet til at betale
skatteforpligtelsen inden for de 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret.
Det er tilstrækkeligt, at ejeren blot medregner beløbet i sin skattepligtige
indkomst i den beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret.
Den anden test kræver, at ejeren beskattes med en nominel sats svarende til
eller over minimumsskattesatsen altså med en skattesats på minimum 15
pct.
Den foreslåede regel i nr. 2, indeholder en sekundær test, der finder
anvendelse, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Det er efter
denne test et krav, at det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb
af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter, der
betales af modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger denne
indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen.
Hvorvidt testen er opfyldt, skal vurderes ud fra en konkret vurdering af de
faktiske omstændigheder. Det er koncernen, der bærer bevisbyrden for, at
det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative
moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter, der betales af
modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger denne indkomst
multipliceret med minimumsskattesatsen.
251
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen finder derfor anvendelse på de ultimative moderselskaber,
der er underlagt et sådant skattesystem, hvor beskatningen sker hos ejeren
fremfor enhedens resultatet.
Baggrunden for bestemmelsen er, at da grundlaget for beregningen af den
kvalificerede indkomst eller tab er den regnskabsmæssige nettoindkomst
eller nettotab vil det medføre utilsigtede udfald, hvis ikke der var særregler
for sådanne beskatningssystemer. Dette skyldes, at beregningen af de
effektive skattesatser for sådanne ultimative moderselskaber kunne være nul
eller meget tæt på, da beskatningen sker på ejerniveau.
Det foreslås i
stk. 2,
at for et ultimativt moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet af en ordning med
fradrag for udbytte, nedsættes den kvalificerede indkomst indtil nul for
regnskabsåret med beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte
senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret. Det er en forudsætning,
at modtageren er:
1) En fysisk person, og udbyttet, der er modtaget, er kooperativ dividende
fra et kooperativ inden for forsyningsområdet,
2) en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som
har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5pct. eller derunder af det
ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
3) en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofit
organisation eller et pensionsinstitut, som ikke er en pensionsenhed, der er
skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende.
Den foreslåede regel i nr. 1 dækker over dividende til et medlem af et
kooperativ. Ved et kooperativ forstås blandt andet det, man i Danmark
kender som andelsselskaber. Andelsselskaber findes inden for flere
områder, herunder forsyningsområdet.
Det foreslås i
stk. 3,
at et ultimativt moderselskabs omfattede skatter, bortset
fra de skatter, for hvilke der er givet fradrag for udbytte, nedsættes
forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf.
stk. 1 og 2.
252
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede regel sikrer, at når den kvalificerede indkomst nedsættes
med det fradragsberettigede udbytte, så indgår skatten af dette udbytte heller
ikke
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis det ultimative moderselskab har en ejerandel i
en anden koncernenhed, der er omfattet af en ordning med fradrag for
udbytte, og denne ejerandel besiddes direkte eller gennem en kæde af
sådanne koncernenheder, finder stk. 1-3 anvendelse på alle andre
koncernenheder, der er omfattet af en ordning med fradrag for udbytte, og
som er hjemmehørende i samme jurisdiktion som det ultimative
moderselskab, i det omfang de pågældende koncernenheders kvalificerede
indkomst udloddes videre af det ultimative moderselskab til modtagere, der
opfylder kravene, jf. stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der ved opgørelsen af den
kvalificerede indkomst og tab tages højde for ordninger med fradrag for
udbytteudlodninger i alle de led i koncernen, som er omfattet af sådanne
ordninger.
Det foreslås i
stk. 5,
at med henblik på stk. 1 behandles kooperativ
dividende, som udloddes af et kooperativ inden for forsyningsområdet, som
udbytte, der beskattes hos modtageren, for så vidt dette udbytte nedsætter
en fradragsberettiget udgift eller omkostning ved beregningen af
modtagerens skattepligtige indkomst eller tab.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at det ikke kun er i de situationer, hvor
der er tale om skattepligtigt udbytte hos modtageren, men hvor beskatningen
sker indirekte via en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift eller
omkostning.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1,
at i denne bestemmelse forstås ved en ordning
med fradrag for udbytte, en skatteordning, som anvender beskatning på ét
enkelt niveau af indkomst til enhedens ejere, ved fra enhedens indkomst at
fratrække eller udelade overskud, der er udloddet til ejerne, eller ved at
fritage et kooperativ for beskatning.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 2,
at i denne bestemmelse forstås ved
fradragsberettiget udbytte med hensyn til en koncernenhed, der er omfattet
af en ordning for fradrag for udbytte:
253
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
a) Udlodning af overskud til indehaveren af en ejerandel i enheden, der er
fradragsberettiget ved opgørelsen af koncernenhedens skattepligtige
indkomst i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende, eller
b) kooperativ dividende til et medlem af et kooperativ.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 3,
at ved kooperativ forstås en enhed, der kollektivt
markedsfører eller erhverver varer eller tjenesteydelser på vegne af sine
medlemmer, og som i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, er
omfattet af en skatteordning, der sikrer skatteneutralitet i forbindelse med
varer eller tjenesteydelser, der sælges eller erhverves af enhedens
medlemmer gennem kooperativet.
Ved denne definition kan f.eks. danske andelsselskaber være omfattet af
bestemmelsen. Ved et kooperativ forstås således blandt andet det, man i
Danmark kender som andelsselskaber.
Andelsselskaber er foreninger, der som medlemmer har aftagere,
leverandører o.lign., og som har til formål at virke til fremme af disse
medlemmers fælles interesser.
Andelsselskaber kan være indkøbsforeninger,
salgsforeninger og blandede foreninger.
produktions-
og
Andelsselskaber er skattemæssigt omfattet af den såkaldte
kooperationsbeskatning, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en
procentdel af andelsselskabets formue ved indkomstårets udgang, jf.
selskabsskattelovens §§ 14-16.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til
forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den
samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen. Dvs. at
størrelsen af den skattepligtige indkomst afhænger af omfanget af
omsætningen med ikke-medlemmer. Beskatningsprocenten er 14, 3 pct.
Det er en betingelse, at udlodning til medlemmerne sker på grundlag af den
stedfundne omsætning med disse. Der kan dog ske en normal forrentning af
den indbetalte medlemskapital, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Andelsbeskatningen tager højde for, at andelshaverne både er ejere og
leverandører til andelsselskabet og at den i andelsselskabets tilbageholdt
254
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indtjening (individualiseret/fælles) til sidst i sin helhed vil ende i
medlemmernes hænder som betaling for forudgående leverancer.
Medlemmet betaler almindelig indkomstskat af alle udbetalinger fra
andelsforeningen, herunder acontobetalinger, efterbetalinger og frigivelse af
individualiseret egenkapital, fælles egenkapital eller frigivet likvidations-
provenu.
I relation til bl.a. andelsbeskattede selskaber er det vigtigt at bemærke, at
minimumsbeskatningslovens regler og de her fastsatte begreber, fungerer
selvstændigt og isoleret fra den resterende lovgivning. Dette betyder, at de
krav, der gælder i forhold til at være omfattet af andelsbeskatningen, ikke
nødvendigvis indebærer, at minimumsbeskatningslovens krav også er
opfyldt.
Forslaget til § 30 implementerer direktivets artikel 39, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 7.2 og 10.1.
Til § 31
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om, hvilke omfattede skatter
der kan eller ikke kan medregnes ved beregningen af den effektive skattesats
for koncernenheden efter reglerne i lovforslagets kapitel 9. Ved vurderingen
af, om en skat er en omfattet skat, er det de underliggende karakteristika ved
skatten, der skal vurderes, fremfor skattens faktiske benævnelse eller
opkrævningsmekanisme.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at en koncernenheds omfattede skatter er skatter,
der indgår i en koncernenheds regnskaber, for så vidt angår enhedens
indkomst eller overskud eller enhedens andel af en koncernenheds indkomst
eller overskud, hvori den har en ejerandel.
Der findes ikke en internationalt aftalt definition af indkomstskatter, men
det er typisk en skat, der baseres på en pengestrøm eller pengeværdi, som
en skattepligtig akkumulerer over en periode. Indkomstskatter tager ofte
hensyn til de omkostninger, der afholdes til at erhverve pengestrømmen.
Definitionen af en skat, der indgår i koncernenhedens regnskab, som finder
anvendelse på indkomst på nettoniveau, er i overensstemmelse med den
definition af indkomstskat, der anvendes i en regnskabsmæssig
255
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
sammenhæng, hvorfor en indkomstskat i regnskabsmæssig sammenhæng
generelt
skal
kvalificeres
som
en
omfattet
skat
efter
minimumsbeskatningslovens regler.
Definitionen i den foreslåede nr. 1 omfatter ikke kun indkomstskatter, men
også skatter, der er en følge af en andel af indkomst fra en anden
koncernenhed, som denne har en ejerandel i. Omfattet af bestemmelsen er
skatter, som pålægges en koncernenheds andel af ikke udloddet overskud,
fra en skattemæssigt transparent enhed. Skatter, der er pålagt som følge af
CFC-regler, samt skatter, der er pålagt udlodninger fra andre
koncernenheder, udgør også en omfattet skat, omfattet af bestemmelsen.
Hvorvidt en skat efter stk. 1, litra a, er en omfattet skat skal vurderes på
grundlag af OECD’s kommentarer til artikel 4.2, pkt. 25-29.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 2,
at en koncernenheds omfattede skatter er skatter
af udloddet overskud, overskud, der skønnes udloddet, og
ikkeerhvervsmæssige udgifter, der er pålignet i henhold til et anerkendt
beskatningssystem baseret på overskudsudlodning.
Der kan i relation til denne regel henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 37.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 3,
at en koncernenheds omfattede skatter er skatter,
der er pålignet i stedet for en generelt gældende selskabsskat.
Dermed er skatter, der minder om en selskabsskat, også en omfattet skat.
Eksempler på hvad der kan være »pålignet i stedet for« kan være relevant i
nogle jurisdiktioner i relation til deres regler vedrørende credit for
udenlandske skatter. Der kan f.eks. være tale om kildeskatter på renter, leje,
royalties og andre kategorier af skatter på bruttoniveau såsom
forsikringspræmier, såfremt disse skatter er pålagt i stedet for en generelt
gældende indkomstskat.
Dette gælder herudover også en skat, som måtte blive betalt i henhold den
såkaldte subject to tax rule, som der stadig pågår drøftelser om i OECD regi,
og som vedrører en mulighed for visse lande til at kunne pålægge
kildeskatter på visse former for transaktioner.
Det foreslås i
stk. 1, nr. 4,
at en koncernenheds omfattede skatter er skatter,
der opkræves under henvisning til ikkeudloddet overskud og egenkapital,
herunder skat af flere elementer, der er baseret på indkomst og egenkapital.
256
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Nogle jurisdiktioner pålægger skat på egenkapitalen ud over
selskabsskatten. Skat på ikkeudloddet overskud og egenkapital vil typisk
være direkte afhængigt af, hvordan en jurisdiktions selskabsskattesystem er
indrettet. F.eks. kan en skat på egenkapital og ikkeudloddet overskud være
designet som en sikring af en form for minimumsbeskatning. Dermed skal
en sådan skat også medregnes som en omfattet skat.
Selv om definitionen af omfattede skatter er bredere end bare
indkomstskatter, som defineret i stk. 1, nr. 1, vil nogle almindeligt
forekommende skatter ikke udgøre en omfattet skat. Det gælder bl.a.
forbrugsskatter, såsom omsætningsbaserede afgifter som moms, told,
digitale service skatter, stempelafgifter, lønsumsafgifter og andre skatter
afholdt som følge af ansættelsesforhold. Derudover er ejendomsskatter
heller ikke omfattet. Ejendomsskatter omfatter dog ikke de skatter, der er
baseret på indkomst, ikke-udloddet overskud eller egenkapital, hvor en
ejendomsværdi kan indgå.
Det foreslås i
stk. 2,
at en koncernenheds omfattede skatter ikke omfatter:
1) Ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel om
indkomstmedregning.
2) Ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat.
3) Skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en koncernenhed
som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om underbeskattede
overskud.
4) Udelukket udbytteskattegodtgørelse, jf. § 3, nr. 37.
5) Skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til
forsikringstagere.
Det følger således af de foreslåede regler i stk. 2, nr. 1-3, at en omfattet skat
ikke er en skat, der er opstået som en konsekvens af reglerne i
minimumsbeskatningsloven, eller en anden jurisdiktions lignende regler
herom. Hvis disse former for skatter kunne medregnes i efterfølgende
regnskabsår, ville dette underminere hensigten med reglerne.
Derudover dækker omfattede skatter ifølge forslaget til stk. 2, nr. 4, heller
ikke over udelukkede udbytteskattegodtgørelser. Det skyldes, at timingen af
tilbagebetalingen af disse skatter typisk kan kontrolleres af den
multinationale koncern, hvilket kan forvrænge beregningen af den effektive
skattesats.
257
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det fastslås endvidere i stk. 2, nr. 5, at skatter, der er afholdt af et
forsikringsselskab vedrørende afkast til forsikringstagere, ikke udgør
omfattede skatter. Denne bestemmelse finder anvendelse, hvis der foretages
en justering i overensstemmelse med lovforslagets § 25, stk. 1, nr. 13..
Det foreslås i
stk. 3,
at omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller
-tab, der hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. § 26, stk. 1,
nr. 3 og stk. 6, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, jf. § 26, stk. 1,
nr. 3, ikke medtages ved beregningen af de omfattede skatter.
Dette dækker således over de skatter, der måtte opstå ved afhændelsen af
fast ejendom, der er beliggende i samme jurisdiktion som koncernenheden,
og som afhændes til tredjeparter, som ikke er medlemmer af koncernen.
De omfattede skatter efter minimumsbeskatningsloven omfatter kun de
omfattede skatter, der er defineret i loven, og kan ikke sammenlignes med
f.eks. de omfattede skatter, der fremgår af OECD’s modeloverenskomst
eller lignende.
Forslaget til § 31 implementerer direktivets artikel 20, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 3.2.6 litra a og 4.2.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse vedrører de reguleringer, der skal foretages
efter, at de omfattede skatter i et regnskabsår er opgjort efter lovforslagets §
31.
Det foreslås i
stk. 1,
at, en koncernenheds regulerede omfattede skatter i et
regnskabsår opgøres ved at regulere summen af de løbende skatteudgifter,
der er påløbet i dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, for så vidt
angår omfattede skatter i regnskabsåret, med:
1) Nettobeløbet for enhedens tillæg og fradrag i forbindelse med
omfattede skatter for regnskabsåret, jf. stk. 2 og 3.
2) Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, jf. § 33.
3) Enhver forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført
som egenkapital eller anden totalindkomst, som vedrører beløb, som er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, og som er underlagt beskatning i henhold til lokale
skatteregler.
258
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvad der skal forstås som tillæg efter stk. 1, nr. 1, er defineret i forslaget til
stk. 2, jf. nedenfor.
Efter stk. 1, nr. 2, skal der justeres for det samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat. Denne justering gennemgås i bemærkningerne til
lovforslagets § 33.
Af stk. 1, nr. 3, fremgår det, at de omfattede skatter reguleres med enhver
forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som
egenkapital eller anden totalindkomst, som vedrører beløb, som er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Denne bestemmelse sikrer, at der også sker en regulering af afholdte
omfattede skatter, som inkluderes i opgørelsen af den kvalificerede
indkomst eller tab, men som ikke indgår i den faktiske eller udskudte skat i
resultatopgørelsen.
Denne justering skal kun foretages, hvis indkomsten eller tabet, som den
omfattede skat relaterer sig til, er underlagt beskatning efter lokale
skatteregler.
Det foreslås i
stk. 2,
at tillæg til en koncernenheds omfattede skatter for
regnskabsåret omfatter:
1) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i
resultatet før skat i regnskabet.
2) Ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er
anvendt jf. § 34, stk. 2.
3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker
skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, nr. 4,
og som er betalt i regnskabsåret.
4) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en nedsættelse af
den løbende skatteudgift.
Efter stk. 2, nr. 1, skal ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet
som en udgift i resultatet før skat i regnskabet, tillægges de omfattede
skatter. Dette skyldes, at definitionen af en omfattet skat efter lovforslagets
§ 31 generelt er bredere end indkomstskatter medregnet i regnskabet.
Dermed vil nogle omfattede skatter ikke blive medregnet som en
indkomstskat i regnskabet. I stedet er de medgået som en omkostning ved
opgørelsen af indkomst før skat.
259
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dermed vil denne bestemmelse sikre, at man tilbagefører sådanne skatter,
således at disse kan medregnes som en omfattet skat. En korresponderende
justering for opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller tab foreslås
indsat i lovforslagets § 25, stk. 1, nr. 1, hvor skatteudgiften skal fragå ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Efter stk. 2, nr. 2, skal ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt
skatteaktiv, der er anvendt jf. lovforslagets § 34, stk. 2, også tillægges til de
omfattede skatter.
Lovforslagets § 34, stk. 2, er gennemgået i bemærkningerne til denne
bestemmelse, og medfører, at det kvalificerede tabsbetingede udskudte
skatteaktiv anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en kvalificeret
nettoindkomst for jurisdiktionen med et beløb svarende til den kvalificerede
nettoindkomst multipliceret med minimumsskattesatsen, eller det beløb for
det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, som er disponibelt,
hvis dette er lavere. Det år, hvor det tabsbetingede udskudte skatteaktiv
anvendes, skal det således også tillægges som en omfattet skat.
Efter stk. 2, nr. 3, skal ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en
usikker skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, nr.
4, som gennemgås nedenfor, og som er betalt i regnskabsåret, også tillægges
de omfattede skatter. Dermed skal beløbet være behandlet som en
nedsættelse efter stk. 3, nr. 4, før beløbet kan tillægges de omfattede skatter.
Efter stk. 2, nr. 4, skal ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en
kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en
nedsættelse af den løbende skatteudgift, også tillægges de omfattede skatter.
Hvad der forstås som en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse fremgår
af lovforslagets § 3, nr. 38, hvorefter en kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse er:
a) En refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan måde,
at den skal betales som kontant betaling eller med tilsvarende likvide
midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor
koncernenheden er berettiget til at modtage den refunderbare
skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der
yder godtgørelsen.
b) Hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den
refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales som kontant betaling
260
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år
efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget til den delvist
refunderbare skattegodtgørelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter
for regnskabsåret omfatter:
1) Det beløb for den løbende skatteudgift for indkomst, der ikke er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, jf. kapitel 7.
2) Ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som en nedsættelse
af den løbende skatteudgift.
3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller krediteret
en koncernenhed, der ikke behandles som en regulering af den løbende
skatteudgift i regnskabet, medmindre det vedrører en kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse.
4) Det beløb for den løbende skatteudgift, der vedrører en usikker
skattemæssig position.
5) Ethvert beløb for den løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt
senest tre år efter regnskabsårets afslutning.
Bestemmelsen fastsætter således, at der foretages en nedsættelse af
forskellige typer af omfattede skatter, således at det sikres, at beregningen
af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab kun reflekterer
skatter, der opstår som følge af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, og som forventes betalt inden for tre år.
Efter stk. 3, nr. 1, skal de omfattede skatter for regnskabsåret nedsættes med
det beløb for den løbende skatteudgift for indkomst, der ikke er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab,
jf. kapitel 7. Reglen medfører, at skatter, der pålægges en indkomst, men
som ikke medgår ved opgørelsen af enhedens kvalificerede indkomst eller
tab, heller ikke medregnes ved beregningen af den effektive skattesats for
jurisdiktionen efter kapitel 9.
Mange af de former for indkomst, der ekskluderes fra en koncernenheds
kvalificerede indkomst eller tab efter kapitel 7, vedrører udbytter og
kapitalgevinster på aktier. Sådanne indkomster er ofte genstand for fuld eller
delvis fritagelse fra skat, men ikke nødvendigvis i alle jurisdiktioner eller
under alle omstændigheder. Sådanne skatter skal således nedsætte beløbet
261
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
for de omfattede skatter, hvis også den indkomst, som skatten vedrører, er
ekskluderet fra den kvalificerede indkomst eller tab.
Efter stk. 3, nr. 2, skal også ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører
en ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som
en nedsættelse af den løbende skatteudgift, nedsætte beløbet for de
omfattede skatter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 25, stk. 1, nr. 10, og sikrer, at enhver ikkekvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse behandles som en reduktion af skatteudgiften i stedet for
som et tillæg til indkomsten ved beregningen af den effektive skattesats efter
kapitel 9.
Efter stk. 3, nr. 3, skal ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet
til eller krediteret en koncernenhed, der ikke behandles som en regulering
af den løbende skatteudgift i regnskabet, medmindre det vedrører en
kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, også nedsætte beløbet for de
omfattede skatter. Bestemmelsen gælder ikke for en kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse jf. forslaget til stk. 4.
Denne bestemmelse sikrer, at såfremt en koncernenhed modtager en
refusion eller kreditering af en opkrævet omfattet skat, så skal dette beløb
behandles som en reduktion af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor
refusionen eller kreditten påløbes eller modtages.
Efter stk. 3, nr. 4, skal de omfattede skatter nedsættes med det beløb for den
løbende skatteudgift, der vedrører en usikker skattemæssig position. Der er
tale om en situation, hvor koncernen argumenterer for, at skatten ikke skal
betales, og hvor det dermed er usikkert, om skatten skal betales i fremtiden.
I en sådan situation vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis en koncern i
forhold til minimumsbeskatningen skal kunne medregne en skat, som
koncernen samtidig anfægter skal betales.
Efter stk. 3, nr. 5, skal ethvert beløb for den løbende skatteudgift, der ikke
forventes betalt senest tre år efter regnskabsårets afslutning, også fragå de
omfattede skatter.
Reglen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 36, stk. 4. Det fremgår
af denne bestemmelse, at hvis et beløb på mere end 1 mio. euro af det beløb,
som er påløbet koncernenheden som løbende skatteudgift, og som er
medregnet i de regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betales
262
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
senest tre år efter udgangen af nævnte regnskabsår, så omberegnes den
effektive skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor det ubetalte
beløb blev gjort gældende som omfattet skat, jf. lovforslagets § 41, stk. 1.
Dette sker ved at udelade et sådan ubetalt beløb af de regulerede omfattede
skatter.
Har den skattepligtige således ingen forventning om at betale en skatteudgift
senest tre år efter regnskabsårets afslutning, kan dette beløb ikke medregnes
som en omfattet skat. Da det er under koncernens kontrol at få foretaget de
rettidige betalinger af skat, foreslås der ikke indført en mekanisme, der kan
tilbageføre betalte skatter efter treårs-perioden. Dette er også med til at sikre,
at en koncernenhed ikke kan påstå, at koncernenheden ikke vil eller skal
betale en skat i et år, hvor den er effektivt beskattet over
minimumsskattesatsen, men efterfølgende betale skatten i et regnskabsår,
hvor koncernenheden er effektivt beskattet under minimumsskattesatsen.
Det foreslås i stk.
4,
at hvis et beløb for omfattet skat omfattes af mere end
et nummer i stk. 1-3, medtages det kun én gang med henblik på beregning
af de regulerede omfattede skatter.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at hvis der i et regnskabsår ikke er en kvalificeret
nettoindkomst i en jurisdiktion, og beløbet for regulerede omfattede skatter
for den pågældende jurisdiktion er negativt og mindre end et beløb svarende
til det kvalificerede nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen (de
forventede regulerede omfattede skatter), betragtes beløbet svarende til
differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet
for de forventede regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat
for det pågældende regnskabsår.
Bestemmelsen forventes kun at finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor der
ikke er en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og koncernenheden
har et udskudt skatteaktiv, der er opstået som følge af permanente afvigelser
mellem den regnskabsmæssige behandling og behandlingen efter de
foreslåede regler, f.eks. et tab der kan tilskrives et beløb, der ikke kan
fradrages efter de foreslået regler i samme regnskabsår. Det kunne f.eks.
være, at en jurisdiktion har regler, der medfører, at en koncernenhed kan få
et fradrag i indkomst, der går ud over det beløb, der er opgjort i regnskabet,
og hvor denne forskel mellem reglerne i minimumsbeskatningsloven (eller
lignende regler) og de regnskabsmæssige opgørelser ikke vil udlignes over
tid.
263
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0264.png
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at beløbet for den yderligere ekstraskat efter 1.
pkt. allokeres til hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse
med lovforslagets § 41, stk. 3.
Forslaget betyder, at allokeringen sker forholdsmæssigt til hver
koncernenhed ved at multiplicere den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab med minimumsskattesatsen fratrukket de regulerede
omfattede skatter. Yderligere ekstraskat allokeres kun til koncernenheder,
der indregner et beløb for regulerede omfattede skatter, som er mindre end
nul og mindre end den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for
de pågældende koncernenheder multipliceret med minimumsskattesatsen.
Eksempel på anvendelse af reglen i stk. 5
I en multinational koncern indgår bl.a. enhederne – selskab A1 og selskab
A2, der begge er hjemmehørende i land A. Den multinationale koncern er
omfattet af reglerne om indkomstmedregning (IIR) og reglerne om
underbeskattet overskud (UTPR).
Land A har en selskabsskattesats på 15 pct. Land A har regler om adgang til
at fremføre uudnyttede underskud til fradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i efterfølgende år.
År 1
Indkomstforhold for
selskab A1:
Indkomst på 120, udgifter på 220 og
dermed et underskud på 100. Da der i indkomsten på 120 indgår en
kapitalgevinst på 20, som er skattefri, udgør det endelige kvalificerede tab,
dog kun 100.
Lokal skat
Indkomst
Omfattet skat under IIR
100
Indkomst
100
Kapitalgevinst
20
Udgifter
(220)
(220)
(skattefri)
Udgifter
Resultat (underskud)
(120)
Resultat (underskud)
(100)
Skatteværdi (15% x 120) Forventet reg. omfattet skat (15% x
(18)
100) (15)
264
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0265.png
Selskab A1 har dermed i forhold til den regnskabsmæssige opgørelse en
udskudt skat på (18). Dette beløb indgår i opgørelsen efter lovforslagets §
33, stk. 4, af det samlede reguleringsbeløb for udskudte skatter, og
behandles efter lovforslagets § 32, stk. 1, som en nedsættelse af selskab A1’s
regulerede omfattede skatter.
Indkomstforhold for
selskab A2:
Indkomst på 50. Skatten (omfattet skat)
heraf er 7,5 (15% x 50).
Forventede regulerede omfattede skatter i år 1 for selskab A1 og selskab A2
udgøres af indkomst/tab under IIR multipliceret med minimumsskattesatsen
(15 pct). Det vil sige, at selskab A1’s udskudte skattebeløb på (18) skal
tillægges selskab A2’s omfattede skat på 7,5. Regulerede omfattede skatter
for land A er dermed (10,5). Selskab A1 og selskab A2 forventede
regulerede omfattede skatter for år 1 er det samlede nettotab under IIR på
50 (selskab A2’s indkomst på 50 fratrukket selskab A1’s underskud på 100)
multipliceret med minimumsskattesatsen (15 pct). Selskab A1 og selskab
A2 forventede regulerede omfattede skatter for år 1 er dermed (7,5).
Da de regulerede omfattede skatter (10,5) er mindre end 0 og mindre end de
forventede regulerede omfattede skatter (7,5), vil der opstå en yderligere
ekstraskat på 3 efter § 32, stk. 5. Denne yderligere ekstraskat skal efter
reglen i lovforslagets § 41, stk. 3, allokeres til selskab A1, da selskab A1 har
registreret et beløb for regulerede omfattede skatter, der er mindre end 0 og
mindre
end
indkomst/tab
under
IIR
multipliceret
med
minimumsskattesatsen (15 pct).
Oversigt over resultatet
IIR indkomst
(tab)
Udskudt skat
(18)
Omfattede skatter
-
Forventede regulerede
omfattet skatter
Regulerede omfattede (18)
skatter
Yderligere ekstraskat
Selskab A1
eller (100)
Selskab A2
50
-
7,5
(7,5)
7,5
(10,5)
3
Land A
(50)
265
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 32 implementerer direktivets artikel 21, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 4.1.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse vedrører de midlertidige forskelle, der kan
opstå, når indkomst eller tab medregnes i forskellige år for
regnskabsmæssige og skattemæssige formål. Den primære mekanisme i
reglerne til at håndtere sådanne forskelle fremgår af forslaget til denne
bestemmelse og er baseret på behandlingen af udskudt skat i regnskabet med
de dertilhørende justeringer, der skal sikre, at lovens generelle regler virker
efter hensigten.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den
udskudte skatteudgift, er lig med eller lavere end minimumsskattesatsen, er
det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en
koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf. § 32, stk. 1,
nr. 2, den udskudte påløbne skatteudgift i dens regnskab for så vidt angår
omfattede skatter, jf. dog de i stk. 2-5 omhandlede reguleringer. Hvis den
skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte skatteudgift, er højere
end minimumsskattesatsen, er det samlede reguleringsbeløb for udskudt
skat, der skal lægges til en koncernenheds regulerede omfattede skatter i et
regnskabsår, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, den udskudte påløbne skatteudgift i dens
regnskab, for så vidt angår omfattede skatter, der er omberegnet med
minimumsskattesatsen, med forbehold af de i stk. 2-5 omhandlede
reguleringer.
Stk. 1 fastlægger således det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for
en koncernenhed efter forslaget til § 32, stk. 1, nr. 2. Det samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat regulerer de omfattede skatter for en
koncernenhed, således at udskudte skatteaktiver og forpligtelser kan tages i
betragtning for at reflektere påvirkningen af disse midlertidige forskelle.
Udgangspunktet for det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat er det
beløb, der er opgjort i regnskabet for koncernenheden, hvis den anvendte
skattesats er under minimumsskattesatsen eller i et andet tilfælde at den
udskudte skatteudgift genberegnes til minimumsskattesatsen.
Den udskudte skatteudgift for et regnskabsår består af nettobevægelsen på
de udskudte skatteaktiver og forpligtelser mellem regnskabsårets
266
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
begyndelse og afslutning. Det fremgår af OECD’s kommentarer til artikel
4.4.1, pkt. 69-71, hvordan beregning skal foretages efter 1. og 2. pkt.
Beløbet skal dog også justeres for de i stk. 2-5 omhandlede reguleringer.
Det foreslås i
stk. 2,
at det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat
forhøjes med:
1) Ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering,
som er betalt i løbet af regnskabsåret.
2) Enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er ansat i et
forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af
regnskabsåret.
Hvad der i stk. 2, nr. 1, forstås som ikketilladt periodisering eller uudnyttet
periodisering defineres i bestemmelsens stk. 8. Når sådanne beløb er betalt,
er det mest hensigtsmæssigt, at de medgår i beregningen, som en udskudt
skat, fremfor på tidspunktet, hvor der kan være usikkerhed om deres faktiske
betaling. Selv om skattebeløbet kan være inkluderet i årets beregnede skat,
vil beløbet blive udlignet af nedsættelsen i den udskudte skatteforpligtelse,
så længe den udskudte skatteforpligtelse er inkluderet i det samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat og dermed i det regulerede omfattede
skatter.
I stk. 2, nr. 2, foreslås det at enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse,
der er ansat i et forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af
regnskabsåret, kan medregnes til det samlede reguleringsbeløb. En
efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse er dog begrænset af stk. 6.
Det foreslås i stk.
3,
at hvis et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et
regnskabsår ikke indregnes i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke
er opfyldt, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det
beløb, som det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være blevet
reduceret med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt skatteaktiv for
regnskabsåret.
Bestemmelsen medfører således, at på trods af, at et tabsbetinget udskudt
skatteaktiv ikke kan indregnes i regnskabet efter de kriterier, der følger af
regnskabsstandarden, så nedsættes det samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat alligevel.
267
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen medfører ligeledes, at der kan opstå et tabsbetinget udskudt
skatteaktiv ifølge minimumsbeskatningsloven i tabsåret, hvorefter stk. 4, nr.
3, som gennemgås nedenfor, bortser fra tilblivelsen af samme skatteaktiv i
efterfølgende år, hvor indregningskriterierne kan imødekommes. Det skaber
en sammenhæng med tilblivelsen af tabet, således at der ikke opstår en
ekstraskat ifølge lovforslagets § 32, stk. 5, alene fordi indregningskriterierne
ikke kan imødekommes.
Det foreslås i
stk. 4,
at det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ikke
omfatter:
1) Beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab, jf. kapitel 7.
2) Beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer og
uudnyttede periodiseringer.
3) Effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af
regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv.
4) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en omberegning
som følge af en ændring i den gældende indenlandske skattesats.
5) Beløbet for den udskudte skatteudgift for så vidt angår generering og
anvendelse af skattegodtgørelser.
En udskudt skatteudgift, der relaterer sig til poster vedrørende international
skibsfart, som er undtaget fra opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller
tab efter § 24, vil således efter stk. 4, nr. 1, ikke skulle indgå i det samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat.
Efter stk. 4, nr. 2, skal beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte
periodiseringer og uudnyttede periodiseringer heller ikke medgå i
reguleringsbeløbet. Den primære grund til dette er, at der er usikkerhed om
den potentielle faktiske betaling af disse poster.
For at undgå forvrængninger af reguleringsbeløbet, foreslås det i stk. 4, nr.
3, at ekskludere værdiansættelsesregulering eller regulering af
regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv. Når det ikke
er sandsynligt, at en skattepligtig indkomst vil opstå i fremtiden, hvor et
skattemæssigt tab kan udnyttes, vil en sådan værdiansættelsesregulering
eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt
skatteaktiv være påkrævet i en regnskabsmæssig sammenhæng. Ændrer de
finansielle forudsigelser for, om der kan opstå en skattepligtig indkomst, vil
268
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
værdiansættelsesreguleringen eller regulering af regnskabsmæssig værdi af
det udskudte skatteaktiv blive tilbageført i det regnskabsår, hvor
forudsigelsen ændrer sig. Da udskudte skatteaktiver reducerer de regulerede
omfattede skatter, er det nødvendigt at sikre, at et udskudt skatteaktiv, der
relaterer sig til et tab i en jurisdiktion, rapporteres i samme år som tabet
medregnes efter reglerne i minimumsbeskatningsloven (eller andre landes
tilsvarende regler). Dette sikrer stk. 4, nr. 3. Da der bortses fra
værdiansættelsesreguleringen eller regulering af regnskabsmæssig værdi af
det udskudte skatteaktiv vil et udskudt skatteaktiv, der relaterer sig til et tab
i en jurisdiktion, medregnes i det år, det økonomisk opstår, uafhængigt af
sandsynligheden for den fremtidig skattemæssige udnyttelse af tabet.
Efter stk. 4, nr. 4, skal beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører
fra en omberegning som følge af en ændring i den gældende indenlandske
skattesats, også ekskluderes fra reguleringsbeløbet, da sådanne beløb
allerede er medregnet og dermed ikke skal tages i betragtning som
yderligere omfattede skatter for indkomståret.
Til sidst skal beløbet for den udskudte skatteudgift for så vidt angår
generering og anvendelse af skattegodtgørelser efter stk. 4, nr. 5, også
ekskluderes fra reguleringsbeløbet, da sådanne beløb er et beløb, som
skattepligtige kan modregne i skyldige skatter, hvorfor sådanne beløb også
ultimativt skal ekskluderes fra opgørelsen af de regulerede omfattede
skatter.
Det foreslås i
stk. 5,
at hvis et udskudt skatteaktiv, som kan henføres til en
koncernenheds kvalificerede tab, er bogført i et regnskabsår til en lavere sats
end minimumsskattesatsen, kan det omberegnes til minimumsskattesatsen i
samme regnskabsår, forudsat at den skattepligtige kan påvise, at det
udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab. Hvis et udskudt
skatteaktiv forhøjes, jf. 1. pkt., nedsættes det samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat tilsvarende.
Bestemmelsen sikrer det altovervejende udgangspunkt, hvorefter et
kvalificeret tab udligner en kvalificeret indkomst. F.eks. vil et tab på 100,
der er indregnet til en skattesats på 5 pct., medføre et udskudt skatteaktiv på
5. Når der efterfølgende opstår indkomst vil det udskudte skatteaktiv på 5
skulle tilbageføres og tilføjes til de omfattede skatter gennem det samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat.
269
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvis der ikke var en omberegningsmekanisme ved anvendelse af
minimumsskattesatsen, ville der skulle pålægges en ekstraskat på 10 med en
efterfølgende indkomst på 100 til en skattesats på 5 pct. og et udskudt
skatteaktiv til en værdi af 5.
Ved at tillade en genberegning med anvendelse af minimumsskattesatsen og
ved at øge værdien af det udskudte skatteaktiv fra 5 til 15 undgås sådanne
tilfælde, og man sikrer dermed, at et tab på 100 kan indeholdes i en indkomst
på 100.
Det foreslås i
stk. 6,
at en udskudt skatteforpligtelse, som ikke tilbageføres,
og hvor beløbet ikke betales inden for de fem efterfølgende regnskabsår,
efterbeskattes i det omfang, den er indregnet i koncernenhedens samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat. Beløbet for den ansatte efterbeskattede
udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår behandles som en
nedsættelse af de omfattede skatter i det femte regnskabsår forud for det
løbende regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det
nævnte regnskabsår omberegnes, jf. § 41, stk. 1. Den efterbeskattede
udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår er den
beløbsmæssige stigning i kategorien af udskudte skatteforpligtelser, der er
medregnet i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i det femte
regnskabsår forud for det løbende regnskabsår, som ikke er tilbageført ved
udløbet af den sidste dag i det løbende regnskabsår.
I modsætning til de kategorier af efterbeskattede undtagelser efter
periodiseringsprincippet, som fremgår af stk. 7 nedenfor, skal alle andre
skatteforpligtelser behandles efter bestemmelsen, hvis den udskudte
skatteforpligtelse er indregnet i koncernenhedens samlede reguleringsbeløb
for udskudt skat, og den udskudte skatteforpligtelse skal dermed
efterbeskattes.
F.eks. vil en koncernenhed i år 0, der rapporterer et beløb som en udskudt
skatteforpligtelse, og som inkluderer denne i de regulerede omfattede
skatter, og som i år 5 (de fem efterfølgende regnskabsår efter beløbet blev
opkrævet) ikke har tilbageført skatteforpligtelsen, være genstand for en
efterbeskatning. Konsekvensen er dermed, at år 0 beregningen for ekstraskat
skal omberegnes efter lovforslaget til § 41, stk. 1, jf. nærmere herom i de
specielle bemærkninger til denne bestemmelse.
270
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 7,
at uanset stk. 6 efterbeskattes en udskudt
skatteforpligtelse, der er en efterbeskattet undtagelse efter
periodiseringsprincippet, ikke, selv om den ikke er tilbageført eller betalt
inden for de efterfølgende fem år. Ved efterbeskattet undtagelse efter
periodiseringsprincippet forstås den påløbne skatteudgift, som skyldes
ændringer i tilknyttede udskudte skatteforpligtelser, for så vidt angår
nedenstående:
1) Godtgørelse af omkostninger i forbindelse med materielle aktiver.
2) Udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast
ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige
investeringer i materielle aktiver.
3) Forsknings- og udviklingsudgifter.
4) Udgifter til dekommissionering og sanering.
5) Indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster.
6) Nettogevinster ved veksling af fremmed valuta.
7) Forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til
forsikringer:
8) Gevinster ved salg af materielle aktiver, der er hjemmehørende i samme
jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i materielle
aktiver i samme jurisdiktion.
9) Yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af
regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i nr. 1-8.
I OECD’s kommentarer til artikel 4.4.5, pkt. 91-108 gennemgås det
nærmere, hvad der skal forstås ved de i nr. 1-9 oplistede udskudte
skatteforpligtelser.
Det foreslås i
stk. 8,
at efter denne bestemmelse forstås ved ikketilladt
periodisering enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en
koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position
eller enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds
regnskab, som vedrører udlodninger fra en koncernenhed. Ved uudnyttet
periodisering forstås nhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er
bogført i en koncernenheds regnskab for et regnskabsår, og som ikke
forventes betalt inden for de fem efterfølgende regnskabsår, og som den
indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt
beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat
for nævnte regnskabsår.
271
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 33 implementerer direktivets artikel 22, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 4.4.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at fremføre kvalificerede
tab for en jurisdiktion med et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv.
Vælger den indberettende koncernenhed, at bestemmelsen finder
anvendelse, finder den anvendelse i stedet for § 33. Bestemmelsen forventes
brugt mest af forenklingshensyn i jurisdiktioner, der ikke har et
selskabsskattesystem, eller som har en meget lav selskabsskattesats.
Det foreslås i
stk. 1,
at uanset § 33 kan en indberettende koncernenhed træffe
en beslutning om kvalificeret tab for en jurisdiktion, hvorefter det
kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv ansættes for hvert
regnskabsår, hvor der er et kvalificeret nettotab i denne jurisdiktion. I den
forbindelse svarer det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv til
det kvalificerede nettotab for regnskabsåret for jurisdiktionen multipliceret
med minimumsskattesatsen. Der kan ikke træffes en beslutning om
kvalificeret tab for en jurisdiktion med et anerkendt beskatningssystem
baseret på overskudsudlodning som defineret i lovforslagets § 37.
Dermed kan denne valgmulighed ikke foretages for f.eks. andelsbeskattede
selskaber i Danmark.
Det foreslås i
stk. 2,
at det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv,
der er ansat i henhold til stk. 1, anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor
der er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen, med et beløb
svarende til den kvalificerede nettoindkomst multipliceret med
minimumsskattesatsen, eller det beløb for det kvalificerede tabsbetingede
udskudte skatteaktiv, som er disponibelt, hvis dette er lavere.
Er der f.eks. et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv på 15, og der
derefter er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen på 100, vil
beløbet for det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, der kan
anvendes i efterfølgende regnskabsår, være 15 (100*15 pct).
272
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv,
der er ansat i henhold til stk. 1, nedsættes med det beløb, der anvendes i
regnskabsåret, og at saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.
Er der dermed et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv på 20, og der
derefter er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen på 100, vil
beløbet efter stk. 2, som det kvalificerede tabsbetingede udskudte
skatteaktiv kan anvendes i, være 15 (100*15 pct). Der vil som følge af stk.
3 således restere et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv på 5.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis en beslutning om kvalificeret tab trækkes tilbage,
nedsættes et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt
skatteaktiv, der er ansat i henhold til stk. 1, til nul fra den første dag i det
første regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er
gældende.
Muligheden for at fremføre kvalificerede tab for en jurisdiktion med et
kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv er således et aktivt valg,
koncernen tager. Hvis koncernen ønsker at gøre dette valg om, bortfalder
evt. resterende kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiver med
virkning fra det efterfølgende regnskabsår, hvor beslutningen ikke gælder.
Det foreslås i
stk. 5,
at beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen
med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den
jurisdiktion, som beslutningen vedrører.
Det er dermed et krav, at beslutningen træffes i det første år, hvor en koncern
har en koncernenhed i en jurisdiktion. Der kan i den forbindelse henvises til
de specielle bemærkninger til § 53, omkring indberetningsforpligtelsen.
Det foreslås i
stk. 6,
at der indføres en særregel for gennemløbsenheder, som
fastsætter, at hvis en gennemløbsenhed, som er det ultimative moderselskab
i en multinational koncern eller i en stor national koncern, træffer en
beslutning om kvalificeret tab i henhold til bestemmelsen, beregnes det
kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv under hensyntagen til
gennemløbsenhedens kvalificerede tab efter fradrag i henhold til § 29, stk.
3.
273
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Sådan et kvalificeret tab er dermed kun anvendeligt for en
gennemløbsenhed, som er det ultimative moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern, og kan kun anvendes i fremtidige
indkomster i samme enhed. Beslutningen gælder kun for
gennemløbsenheden, som er det ultimative moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern og ikke dennes andre
koncernforbundne enheder.
Forslaget til § 34 implementerer direktivets artikel 23, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 4.5.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvordan visse former for omfattede
skatter skal allokeres mellem koncernenheder.
I de fleste tilfælde vil de omfattede skatter være betalt af en koncernenhed
på grundlag af koncernenhedens egen indkomst og være indbetalt til
skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor koncernenheden er
hjemmehørende. I sådanne tilfælde skal der ikke ske en særlig allokering af
koncernenhedens omfattede skatter.
Der findes dog visse omfattede skatter, som enten kan pålægges en
koncernenhed, selv om skatterne relaterer sig til kvalificeret indkomst eller
tab i en anden koncernenhed, eller som opkræves af en anden jurisdiktion
end den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende.
Det foreslås i
stk. 1,
at et fast driftssted allokeres eventuelle omfattede
skatter, som er medregnet i en koncernenheds regnskab, og som vedrører
det pågældende faste driftssteds kvalificerede indkomst eller tab.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse i alle tilfælde, hvor
det faste driftssteds kvalificerede indkomst helt eller delvist er medregnet i
en anden koncernenheds regnskab og indkomstopgørelse. I praksis vil den
dog primært være relevant i tilfælde, hvor et fast driftssteds kvalificerede
indkomst helt eller delvist er medregnet i hovedenhedens regnskab og
indkomstopgørelse.
Det følger af OECD’s kommentarer til artikel 4.3, pkt. 46-50, at
allokeringen kan ske efter en tre trins-proces, hvor første trin er at fastlægge
274
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
den andel af det faste driftssteds indkomst, som er inkluderet i f.eks.
hovedenhedens lokale skattepligtige indkomst. Det andet trin indebærer at
fastlægge hovedenhedens skatteforpligtelse som følge af, at det faste
driftssteds indkomst er inkluderet i hovedenhedens indkomst. Det tredje trin
i processen består i at identificere eventuelle skattelempelser (f.eks.
lempelse efter en creditregel), der relaterer sig til medregningen af det faste
driftssteds indkomst.
Den beskrevne tre trins-proces fastlægger det skattebeløb, som skal
ekskluderes fra hovedenhedens omfattede skatter.
Når dette beløb er fastlagt, skal skattebeløbet allokeres til jurisdiktionen for
det eller de relevante faste driftssteder, hvis indkomst er medregnet i
hovedenhedens regnskab og indkomstopgørelse. Denne allokering skal ske
i overensstemmelse med de principper, der er nævnt i OECD’s kommentarer
til artikel 4.3, navnlig pkt. 51-53.
Det foreslås i
stk. 2,
at koncernenhedsejeren allokeres eventuelle omfattede
skatter, som er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab,
og som vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den pågældende
koncernenhedsejer, jf. § 28, stk. 4.
Generelt vil skattemæssigt transparente enheder ikke være skattepligtige af
indkomst. Dog kan nogle former for omfattede skatter eventuelt blive pålagt
på et lokalt niveau på skattemæssigt transparente enheder, selv om
enhederne ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion. I andre tilfælde kan de aktiviteter, som den skattemæssigt
transparente enhed udfører, medføre kildeskatter, som bæres af den
skattemæssigt transparente enhed.
I givet fald vil skatterne efter den foreslåede bestemmelse skulle allokeres
til koncernenhedsejeren i overensstemmelse med den allokering af den
skattemæssigt transparente enheds kvalificerede nettoindkomst eller -tab,
der er foretaget efter forslaget til § 28, stk. 4.
Det bemærkes, at årsagen til, at der opkræves skatter af en skattemæssigt
transparent enhed, ofte vil være, at den skattemæssigt transparente enhed
har et fast driftssted i jurisdiktionen, og i sådanne tilfælde vil de omfattede
skatter skulle allokeres efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Det vil
således kun være omfattede skatter, der ikke kan allokeres til et fast
275
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
driftssted, der vil skulle således allokeres til koncernenhedsejerne efter
bestemmelsen i forslaget til stk. 2.
For så vidt angår skatter, der pålægges efter CFC-regler, foreslås det i
stk.
3,
at en koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er
medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte ejere
i henhold til regler om CFC-beskatning af disses andel af CFC-selskabets
indkomst, jf. dog stk. 6.
De skatter, der er betalt efter CFC-reglerne i en anden jurisdiktion end den
jurisdiktion, hvor det selskab, der har CFC-beskattet indkomst, er
hjemmehørende, skal således ”skubbes ned” til denne koncernenhed, idet
dette dog kun skal ske i overensstemmelse med de mere detaljerede regler
herom i den foreslåede bestemmelse i stk. 6, jf. nærmere herom nedenfor.
I tilfælde, hvor den jurisdiktion, der har beskattet en koncernenhed i en
anden jurisdiktion, anvender CFC-regler, hvorefter CFC-beskatningen
opgøres særskilt for hver enkelt enhed, der CFC-beskattes, vil det som
udgangspunkt være forholdsvist simpelt at fastlægge, med hvilket beløb en
bestemt koncernenheds indkomst er blevet CFC-beskattet.
I pkt. 2.10. i ”Administrative Guidance on the Global Anti- Base Erosion
Model Rules (Pillar Two)”, som OECD offentliggjorde i februar 2023, og
som er et tillæg til modelreglerne og kommentarerne hertil, er der også
indarbejdet kommentarer og eksempler vedrørende allokeringen af skatter,
der er pålagt efter såkaldte ”blended CFC-tax regimes”. Sådanne CFC-
skatteregimer er kendetegnet ved, at de ikke beskatter lavtbeskattede
enheder enkeltvist eller for hver enkelt jurisdiktion, idet de i stedet
indebærer en beskatning af den samlede indkomst, der oppebæres af direkte
eller indirekte ejede koncernenheder.
Ved ”blended CFC-tax regimes”, som blandt andet dækker over USA’s
regler benævnt ”Global Intangible Low-Taxed Income” (GILTI), er
allokeringen af skatten mellem de koncernenheder, hvis indkomst indgår i
den samlede indkomst, der er blevet beskattet efter regimet, væsentligt mere
kompliceret. OECD’s ovennævnte retningslinjer fastlægger en forenklet
allokeringsnøgle for, hvorledes de samlede skatter, der er blevet pålagt efter
”blended CFC-tax regimes”, skal allokeres mellem de berørte enheder. Den
forenklede allokeringsnøgle forudsættes dog kun anvendt i en tidsbegrænset
periode.
276
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at en koncernenhed, der er en hybrid enhed,
allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i regnskabet for
koncernenhedsejeren, og som vedrører den hybride enheds kvalificerede
indkomst, jf. dog stk. 6. I stk. 4,
2. pkt.
foreslås det, at ved hybrid enhed
forstås en enhed, der i indkomstskattemæssig henseende behandles som en
selvstændig person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, men
behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer
er hjemmehørende.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skatter, der som følge af den
hybride enheds status som skattemæssigt transparent er betalt af ejeren af
den hybride enhed, skal ”skubbes ned” til den hybride koncernenhed. Dette
skal dog kun ske i overensstemmelse med de mere detaljerede regler herom
i den foreslåede bestemmelse i stk. 6, jf. nærmere herom nedenfor.
I
stk. 5
foreslås det, at til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i
løbet af regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter på en
sådan udlodning, der er medregnet i regnskaberne for dens direkte ejere.
Den foreslåede bestemmelse omfatter f.eks. kildeskatter og nettobaserede
skatter, der afholdes af en koncernenheds direkte ejer baseret på udlodninger
fra koncernenheden.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at ved anvendelsen af stk. 3 og 4 kan skatter på
passiv indkomst højst allokeres til og medregnes i koncernenhedens
regulerede omfattede skatter med det beløb, der fremkommer ved
multiplikation af procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen med den del
af koncernenhedens passive indkomst, som er omfattet af CFC-beskatning
eller en regel om skattemæssig transparens. Det foreslås i stk. 6,
2. pkt.,
at
procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen efter 1. pkt. opgøres uden
hensyntagen til omfattede skatter, som koncernenhedsejeren har afholdt i
forbindelse med koncernenhedens passive indkomst.
Der vil efter den som stk. 6 foreslåede bestemmelse skulle gælde en grænse
for, i hvilket omfang skatter på en koncernenheds passive indkomst, som er
pålagt koncernenhedsejeren i medfør af enten CFC-regler eller som følge af,
at koncernenheden anses for skattemæssigt transparent, vil kunne ”skubbes
ned” til koncernenheden efter de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4.
Efter forslaget til 1. pkt. vil sådanne skatter højst kunne allokeres til
koncernenheden og medregnes i denne enheds regulerede omfattede skatter
277
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0278.png
med et beløb, der svarer til den skat på den passive indkomst, der ville være
blevet pålagt koncernenheden, såfremt den passive indkomst i
koncernenhedens jurisdiktion var blevet beskattet med procentsatsen for
ekstraskat for koncernenhedens jurisdiktion. Procentsatsen for ekstraskat for
koncernenhedens jurisdiktion vil i den forbindelse skulle beregnes, uden at
der tages hensyn til de skatter på den passive indkomst, der er pålagt
koncernenhedsejeren, jf. forslaget til 2. pkt.
Begrænsningerne i allokeringen af skatterne til den koncernenhed, der har
optjent indkomsten, har til formål at sikre, at reglerne om, at den
kvalificerede indkomst opgøres på jurisdiktionsniveau, ikke giver
utilsigtede incitamenter til at flytte mobile indkomster til et land, hvor
mobile indtægter beskattes med en lav skattesats.
Hvis de samlede skatter på enhedens passive indkomst pålagt
koncernenhedsejeren efter nationale CFC-regler blev allokeret til enheden,
ville det således muliggøre en sammenblanding af skatter på mobile
indtægter betalt i koncernenhedsejerens jurisdiktion med den dér gældende
høje skattesats med skatterne betalt i en lavskattejurisdiktion. Dette ville
kunne reducere koncernens samlede skatteforpligtelse, inklusiv eventuel
ekstraskat.
Virkningen af begrænsningen kan illustreres med følgende eksempel:
Enhed A i land A ejer fuldt ud ejer Enhed B i land B. Land A’s
selskabsskattesats er 25 pct., mens selskabsskattesatsen i land B er 5 pct.
Enhed B har haft en selskabsskattepligtig indkomst på 100, hvoraf 50 er
passiv indkomst.
Efter land A’s CFC-regler skal Enhed B’s passive indkomst medregnes i
Enhed A’s selskabsskattepligtige indkomst. Der ydes lempelse (credit) for
den skat, som Enhed B har betalt af den passive indkomst i sit hjemland.
Enhed A har ikke haft anden selskabsskattepligtig indkomst end den, der
vedrører CFC-beskatningen af den passive indkomst i Enhed B.
De betalte skatter i Land A og Land B, der i deres helhed relaterer sig til
indkomsten i Enhed B, fremgår af følgende tabel:
Enhed A (land A)
Land A indkomst
Enhed B (land B)
Land B indkomst
278
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0279.png
Indkomst eksklusiv CFC- 0
indkomst
CFC-indkomst
Samlet
indkomst
50
Ikkepassiv indkomst
50
Passiv indkomst
Samlet
indkomst
50
skattepligtig 50
skattepligtig 100
Land A skat
Skat af egen indkomst 0
(25%)
Skat af CFC-inklusion 12,5
(25%)
Lempelse (udenlandsk
skat af
CFC-indkomst)
Samlet skat, land A
-2,5
Land B skat
Skat
af
indkomst
ikkepassiv 2,5
Skat af passiv indkomst
2,5
Samlet skat, land B
5
10
Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3, er det udgangspunktet, at de
skatter, som enhed A i medfør af CFC-reglerne har betalt i Land A
vedrørende Enhed B’s indkomst, fuldt ud skal allokeres til Enhed B og
medregnes i Enhed B’s regulerede omfattede skatter. Der vil derfor som
udgangspunkt skulle allokeres et skattebeløb på 10 til Enhed B.
Efter forslaget til § 35, stk. 6, vil det beløb, der allokeres til Enhed B, dog
højst kunne udgøre procentsatsen for ekstraskat for koncernenhedens
jurisdiktion, idet procentsatsen beregnes, uden at der tages hensyn til de
skatter på den passive indkomst, der er pålagt Enhed A.
Procentsatsen for ekstraskatten i land B er 10, idet den passive indkomst
beskattes med 5 pct., når der ikke tages hensyn til skatterne på denne
indkomst, der er pålagt Enhed A. Skattebeløbet vedrørende Enhed B’s
passive indkomst, der skal allokeres fra Enhed A til Enhed B og indgå i
Enhed B’s regulerede omfattede skatter, udgør derfor 5, jf. følgende tabel:
279
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0280.png
Enhed A (land A)
Kvalificeret indkomst
0
Enhed B (land B)
Kvalificeret indkomst
100
50
Omfattede skatter
Land A skat
CFC-skat
land B
allokeret
10
til -5
Omfattede skatter
Land B skat
5
CFC-skat allokeret fra 5
land A
Samlede regulerede
omfattede skatter, land B
10
Samlede regulerede
omfattede skatter, land A
5
Procentsats for ekstraskat -
Ekstraskat
-
Procentsats for ekstraskat 10
Ekstraskat
5
Det foreslås i
stk. 6, 3. pkt.,
at ved passiv indkomst efter 1 og 2. pkt. forstås:
1) Udbytte eller udbyttelignende beløb, 2) renter eller rentelignende beløb,
3) lejeindtægt, 4) royalty, 5) løbende ydelser, eller 6) nettogevinster fra fast
ejendom af en type, der genererer indkomst som beskrevet i nr. 1-5.
Opregningen af de indkomstposter, der anses for passiv indkomst, dækker
over indkomsttyper, der normalt vil blive anset for mobile indkomster. Da
reglerne skal fungere uafhængigt af de enkelte landes individuelle
skatteregler, er f.eks. de indkomster, der i Danmark anses som CFC-
indkomst efter selskabsskattelovens § 32, stk. 5, ikke fuldt ud
sammenfaldende med de i forslaget til stk. 6, 3. pkt., anførte indkomstposter.
Det foreslås i
stk. 7,
at hvis den kvalificerede indkomst for et fast driftssted
behandles som hovedenhedens kvalificerede indkomst efter § 27, stk. 6,
behandles eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor
det faste driftssted er hjemmehørende, og som er knyttet til det faste
driftssteds kvalificerede indkomst, som hovedenhedens omfattede skatter
med et beløb, der ikke overstiger denne indkomst multipliceret med den
højeste skattesats for almindelig indkomst i den jurisdiktion, hvor
hovedenheden er hjemmehørende.
280
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor kvalificeret
indkomst i et fast driftssted efter bestemmelsen i forslaget til § 27, stk. 6, vil
skulle behandles som hovedenhedens kvalificerede indkomst. Efter
forslaget vil de skatter, som er betalt i det faste driftssteds jurisdiktion i
relation til det faste driftssteds kvalificerede indkomst, på tilsvarende vis
skulle allokeres til hovedenheden og behandles som hovedenhedens
omfattede skatter.
Det skattebeløb, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle allokeres til
hovedenheden og medregnes i hovedenhedens omfattede skatter, vil dog
ikke kunne overstige den skat, som indkomsten ville kunne pålægges ved
anvendelse af den højeste skattesats for almindelig indkomst i
hovedenhedens jurisdiktion. Ved den højeste skattesats for almindelig
indkomst i hovedenhedens jurisdiktion skal forstås den fulde
marginalskattesats, som jurisdiktionen generelt anvender på kategorier af
indkomst, hvortil der ikke er knyttet særlige skattefordele.
Forslaget til § 35 implementerer direktivets artikel 24, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 4.3.
Til § 36
Den foreslåede bestemmelse vedrører, hvordan reguleringer af omfattede
skatter for tidligere regnskabsår skal behandles, såfremt indberetningen i
henhold til lovforslagets § 53 allerede er foretaget. Skatter kan øges eller
nedsættes af forskellige grunde. Disse ændringer kan have påvirket
koncernens forpligtelse til at betale en ekstraskat efter reglerne i denne lov
eller et andet lands tilsvarende regler, i relation til tidligere regnskabsår.
Med andre ord hvis den faktiske skatteforpligtelse oprindeligt var fastsat
korrekt, når indberetningen i henhold til lovforslagets § 53 var foretaget,
ville beregningen af den effektive skattesats muligvis have medføre, at der
skulle betale mere eller mindre i ekstraskat, eller der var opstået et højere
eller lavere udskudt skatteforpligtelse eller -aktiv i det regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis en koncernenhed foretager en regulering
af sine omfattede skatter for et tidligere regnskabsår i sit regnskab,
behandles en sådan regulering som en regulering af omfattede skatter i det
regnskabsår, hvor reguleringen foretages, medmindre reguleringen vedrører
281
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
et regnskabsår, hvor der sker en nedsættelse af omfattede skatter i
jurisdiktionen.
Dermed tillades det, at en regulering af omfattede skatter, der vedrører en
skatteforpligtelse fra tidligere år, medregnes i det regnskabsår, hvor
reguleringen foretages, medmindre der sker en nedsættelse af omfattede
skatter i jurisdiktionen.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at hvis der sker en nedsættelse af de omfattede
skatter, som var medregnet i koncernenhedens regulerede omfattede skatter
for et tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og
ekstraskatten for nævnte regnskabsår, jf. § 41, stk. 1, ved at nedsætte de
regulerede omfattede skatter med det nedsatte beløb for omfattede skatter.
I tilfælde af at der sker en nedsættelse af omfattede skatter, skal der således
ske en omberegning efter lovforslagets § 41, stk. 1, jf. nærmere herom i de
specielle bemærkninger til denne bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 1, 3. pkt.,
at den kvalificerede indkomst for regnskabsåret
og eventuelle tidligere regnskabsår reguleres tilsvarende.
Det kunne f.eks. være tilfældet, hvor mere indkomst skulle være tilfaldet en
koncernenhed i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvilket
dermed også ville medføre en højere skattebetaling.
Det foreslås i
stk. 1, 4. pkt.,
at den indberettende koncernenhed årligt kan
træffe beslutning i overensstemmelse med § 54, stk. 2, om, at en ubetydelig
nedsættelse af omfattede skatter behandles som en regulering af omfattede
skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages.
Beslutningen gælder således i en periode på ét år. Beslutningen forlænges
automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder
beslutningen ved årets udgang.
Det foreslås i
stk. 1,5. pkt.,
at ved ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter
forstås en samlet nedsættelse på mindre end 1 mio. euro af de ansatte
regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen for regnskabsåret. Dermed
foreslås der indført en bagatelgrænse for, hvornår de mere omfattende
omberegninger af den effektive skattesats og ekstraskatten skal foretages.
Det foreslås i stk.
2,
at hvis den gældende indenlandske skattesats nedsættes
til under minimumsskattesatsen, og en sådan nedsættelse resulterer i en
282
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udskudt skatteudgift, skal beløbet for denne udskudte skatteudgift behandles
som en regulering af koncernenhedens skattepligt vedrørende omfattede
skatter, der efter § 32 er indregnet for et tidligere regnskabsår.
§ 32 vedrører de reguleringer, der skal foretages efter, at de omfattede
skatter er opgjort efter § 31 i et regnskabsår.
Denne bestemmelse sikrer, at når en indenlandsk skattesats reduceres, vil
den udskudte skatteforpligtelse, som oprindelige var en omfattet skat,
justeres til den korrekte værdi, hvilket er det beløb af skat, der faktisk vil
betales efter tilbageførslen af den udskudte skatteforpligtelse.
Det foreslås i tilknytning hertil i
stk. 3, 1, pkt.,
at hvis en udskudt skatteudgift
er indregnet med en lavere sats end minimumsskattesatsen, og den gældende
skattesats senere forhøjes, behandles den udskudte skatteudgift, som
hidrører fra en sådan forhøjelse, ved betaling som en regulering af en
koncernenheds skattepligt vedrørende omfattede skatter, der er gjort
gældende i et tidligere regnskabsår, jf. § 32.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at reguleringen, jf. 1. pkt., ikke må overstige et
beløb svarende til den udskudte skatteudgift, der er omberegnet med
minimumsskattesatsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis et beløb på mere end 1 mio. euro af det beløb,
som er påløbet koncernenheden som løbende skatteudgift og som er
medregnet i de regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betales
senest tre år efter udgangen af det pågældende regnskabsår, omberegnes den
effektive skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor det ubetalte
beløb blev gjort gældende som omfattet skat, jf. § 41, stk. 1, ved at udelade
et sådan ubetalt beløb af de regulerede omfattede skatter.
Hvis en koncernenhed eksempelvis i regnskabsår 1 medregner
skatteudgifter for 10 som en reguleret omfattet skat, men den faktiske skat
først betales ved udgangen af regnskabsår 4, så skal regnskabsår 1’s
eventuelle ekstraskat omberegnes efter § 41, stk. 1, således at skatteudgiften
på de 10 ikke indgår. § 41 vedrører, hvordan omberegningen skal ske, og vil
blive gennemgået nærmere i de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
Forslaget til § 36 implementerer direktivets artikel 25, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 4.6.
283
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 37
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en koncernenhed, som
er omfattet af et anerkendt beskatningssystem baseret på
overskudsudlodning, kan beslutte, at beløb for en skønnet udbytteskat
medregnes ved opgørelsen af de regulerede omfattede skatter.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at en indberettende koncernenhed for denne eller
på vegne af en anden koncernenhed, der er omfattet af et anerkendt
beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, kan beslutte at
medregne det fastlagte beløb som en skønnet udbytteskat i
overensstemmelse med stk. 2 i koncernenhedens regulerede omfattede
skatter for regnskabsåret.
Hvad der forstås som et anerkendt beskatningssystem baseret på
overskudsudlodning følger af lovforslagets § 3, nr. 42, og dækker over et
selskabsbeskatningssystem, som
a) kun påligner indkomstskat på overskud, når sådant overskud udloddes
eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når selskabet
afholder visse ikke-erhvervsmæssige udgifter,
b) påligner skat med en sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, og
c) var trådt i kraft senest den 1. juli 2021.
Et anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning dækker
dermed generelt over et skattesystem, hvor der pålignes indkomstskat, når
et overskud udloddes eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når
selskabet afholder visse ikke-erhvervsmæssige udgifter. Det er endvidere et
krav, at påligningen af indkomstskat sker med en sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen. For anse regelsættet for et anerkendt
beskatningssystem er det derudover et krav, at systemet var trådt i kraft
senest eller før den 1. juli 2021.
Beskatningen sker således ikke på selve koncernenhedens løbende indkomst
i det regnskabsår, hvor indkomsten tjenes. Derudover er der heller ikke efter
reglerne i dette kapitel mulighed for at medregne udskudte
skatteforpligtelser, der relateres til et sådant beskatningssystem, ved
opgørelsen af justeringen for udskudte skatteaktiver og forpligtelser.
284
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Uden den foreslåede bestemmelse i § 37 vil det betyde, at koncernenhedens
kvalificerede indkomst ville være underlagt en meget lav beskatning efter
reglerne i denne lov. Derudover vil der i år, hvor der sker en udlodning af
overskud til aktionærerne, ikke være en direkte sammenhæng mellem
indkomsten, der er tjent i regnskabsåret, og den skat, der pålægges
udlodningen, hvilket vil kunne medføre en meget høj eller lav effektiv
skattesats efter beregningerne i kapitel 9.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at beslutningen træffes årligt i overensstemmelse
med § 54, stk. 2, og finder anvendelse på alle de koncernenheder, der er
hjemmehørende i samme jurisdiktion.
Beslutningen gælder således for et år og forlænges automatisk, hvis ikke den
tilbagekaldes af den indberettende koncernenhed.
Det foreslås i stk.
2,
at beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det
mindste af følgende beløb:
1) Det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for at
forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for regnskabsåret som
beregnet i overensstemmelse med § 39, stk. 2, op til
minimumsskattesatsen, eller
2) den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som er
hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af deres
indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem baseret
på overskudsudlodning, i løbet af det pågældende regnskabsår.
Såfremt den kvalificerede indkomst for et regnskabsår er højere end det
beløb, der for regnskabsåret kan udloddes og være pålagt en udbytteskat for
regnskabsåret, vil den skønnede udbytteskat være begrænset til det
skattebeløb, som ville være skattepligtigt, hvis hele indkomsten for
regnskabsåret var blevet udloddet.
Hensigten er at sikre, at den skønnede udbytteskat ikke kan overstige det
skattebeløb, der potentielt kunne pålægges under det pågældende
anerkendte beskatningssystem baseret på overskudsudlodning for
regnskabsåret, hvis hele indkomsten var udloddet i samme år, som
indkomsten var tjent.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i stedet for reglerne i stk. 3-7, ved
opgørelsen af efterbeskatningskontoen.
285
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis der træffes en beslutning, jf. stk. 1, skal der
oprettes en efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert
regnskabsår, hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den
skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til stk.
2, tilføres efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for det
regnskabsår, hvor kontoen blev oprettet. Ved udgangen af hvert
efterfølgende regnskabsår skal nedsættes for den skønnede udbytteskat, der
er oprettet for tidligere regnskabsår, i kronologisk rækkefølge indtil nul med
de skatter, som koncernenhederne har betalt i løbet af regnskabsåret i
forhold til faktiske eller skønnede udlodninger. Eventuelle restbeløb på
efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat efter 3. pkt. nedsættes
indtil nul med et beløb svarende til det kvalificerede nettotab i en
jurisdiktion multipliceret med minimumsskattesatsen.
Hensigten med efterbeskatningskontoen er at sikre og holde styr på, at
beløbet for den skønnede udbytteskat faktisk betales inden for en 4-årig
periode, jf. stk. 5. Efterbeskatningskontoen skal således vedligeholdes og
gøres tilgængelig for skattemyndighederne, såfremt de anmoder herom.
Efterbeskatningskontoen opgøres jurisdiktion for jurisdiktion.
Det foreslås i
stk. 4,
at eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab
multipliceret med minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, 4. pkt.,
for jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter
eventuelle restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede
udbytteskat efter anvendelse af stk. 3.
Denne fremførselsmulighed reduceres i de efterfølgende år, da tabet til
fremførsel anvendes til at reducere den kvalificerede indkomst efter kapitel
7, som ellers ville være genstand for en skønnet udbytteskat. Bestemmelsen
sikrer således, at koncernen ikke beskattes efter reglerne i
minimumsbeskatningsloven ud over den økonomiske indkomst, som tjenes
gennem koncernenheder, der er underlagt et anerkendt beskatningssystem
baseret på overskududlodning.
Det foreslås i
stk. 5,
at den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen
for den skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter
det regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en
nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var blevet
beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive skattesats og
286
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i overensstemmelse
hermed, jf. § 41, stk. 1.
Dermed falder en eventuel restsaldo effektivt til beskatning på den sidste
dag i det fjerde regnskabsår, da den således nedsætter de regulerede
omfattede skatter, og der skal foretages en omberegning af den effektive
skattesats og ekstra for det pågældende regnskabsår, der så kan medføre en
ekstraskat, f.eks. som følge af nedsættelsen.
Det foreslås i
stk. 6,
at skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i
forbindelse med faktisk eller skønnet udbytte, ikke medtages i de regulerede
omfattede skatter, i det omfang de nedsætter saldoen på en
efterbeskatningskonto for skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.
Denne bestemmelse skal sikre, at samme beløb ikke medregnes to gange.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at hvis en koncernenhed, der er genstand for en
beslutning, jf. stk. 1, udtræder af den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, eller praktisk taget alle dens aktiver overføres til en
enhed, der ikke er en koncernenhed i den samme multinationale koncern
eller store nationale koncern, som er hjemmehørende i den samme
jurisdiktion, behandles den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen
for den skønnede udbytteskat i de tidligere regnskabsår, hvor kontoen var
oprettet, som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter for hvert af
disse regnskabsår, jf. § 41, stk. 1.
Reglen opsamler således den skønnede udbytteskat, når koncernenheden
stopper med at være i en position, hvor den kan udlodde aktiver, der ville
medføre en udbyttebeskatning, ved at eliminere restsaldoen på
efterbeskatningskontoen, og der skal dermed beregnes en eventuel
yderligere ekstraskat som følge af nedsættelse af de regulerede omfattede
skatter.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at eventuel yderligere ekstraskat, der skal
betales, multipliceres med forholdet mellem henholdsvis koncernenhedens
kvalificerede indkomst og jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst med
henblik på at ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales for
jurisdiktionen, hvor:
1) Koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel 7, for
hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på
287
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0288.png
efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen.
2) Den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf. § 38,
stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på
efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen.
Forslaget til § 37 implementerer direktivets artikel 40, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 7.3.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse vedrører beregningen af koncernens effektive
skattesats for hver jurisdiktion, hvor den har kvalificeret nettoindkomst i
jurisdiktionen. Beregningen er et centralt element i reglerne i
minimumsbeskatningsloven, som anvendes til at fastlægge, hvorvidt den
multinationale koncern er beskattet under et minimumsniveau i en
jurisdiktion, og hvorvidt den effektive skattesats er under
minimumsskattesatsen på 15 pct.
Det foreslås i
stk. 1,
at den effektive skattesats for en multinational koncern
eller en stor national koncerns skal beregnes for hvert regnskabsår og for
hver jurisdiktion, såfremt der er en kvalificeret nettoindkomst i
jurisdiktionen. Den effektive skattesats beregnes som de regulerede
omfattede skatter opgjort efter kapitel 8 for koncernenhederne i
jurisdiktionen delt med den kvalificerede nettoindkomst opgjort efter stk. 2
for koncernenhederne i jurisdiktionen.
Den effektive skattesats kan således beregnes efter følgende formel:
������������
=
OS
��������
Hvor ETR står for den effektive skattesats, OS står for omfattede skatter, og
KN står for kvalificeret nettoindkomst.
Resultatet opgøres i procent og rundes op til nærmeste fjerde decimal. Den
effektive skattesats opgøres ikke for en jurisdiktion, der har et nettotab for
koncernenhederne i jurisdiktionen. De regulerede omfattede skatter opgjort
efter kapitel 8 for koncernenhederne i jurisdiktionen består af summen af
288
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
alle regulerede omfattede skatter for koncernenhederne, der er
hjemmehørende i samme jurisdiktion.
Det foreslås i
stk. 2,
at koncernenhedernes kvalificerede nettoindkomst eller
nettotab i jurisdiktionen for et regnskabsår beregnes som
koncernenhedernes kvalificerede indkomst fratrukket koncernenhedernes
kvalificerede tab. Koncernenhedernes kvalificerede indkomst er en eventuel
positiv sum af den kvalificerede indkomst for alle koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med
kapitel 7. KDermed skal alle koncernenhedernes kvalificerede indkomst for
en jurisdiktion lægges sammen
oncernenhedernes kvalificerede tab er summen af kvalificerede tab for alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i
overensstemmelse med kapitel 7.
Dermed skal alle koncernenhedernes kvalificerede indkomst for en
jurisdiktion lægges sammen og tilsvarende skal alle koncernenhedernes
kvalificerede tab for en jurisdiktion summeres.
Det foreslås i
stk. 3,
at de regulerede omfattede skatter og kvalificeret
indkomst eller tab for koncernenheder, der er investeringsenheder, er
undtaget fra beregningen af den effektive skattesats, jf. stk. 1, og
beregningen af den kvalificerede nettoindkomst, jf. stk. 2.
Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 50 stk. 1, jf. nærmere
herom i de specielle bemærkninger hertil, da disse former for
koncernenheder er underlagt en særlig beregning af den effektive skattesats.
Det foreslås i
stk. 4,
at den effektive skattesats for hver statsløse
koncernenhed beregnes, i hvert regnskabsår, separat i forhold til den
effektive skattesats for alle andre koncernenheder.
Dermed skal hver koncernenhed, der er statsløs, behandles separat i forhold
til beregningen af den effektive skattesats. Den statsløse koncernenheds
kvalificerede indkomst og tab og omfattede skatter opgøres i
overensstemmelse med kapitel 7 og 8.
Forslaget til § 38 implementerer direktivets artikel 26, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 5.1.
289
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse vedrører beregningen af en eventuel
ekstraskat for en jurisdiktion som følge af beregningen i § 38, og hvordan
ekstraskatten skal allokeres mellem de lavt beskattede koncernenheder.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis den effektive skattesats for en
jurisdiktion, hvor der er hjemmehørende koncernenheder, er under
minimumsskattesatsen for et regnskabsår, beregner den multinationale
koncern eller den store nationale koncern ekstraskatten separat for hver af
sine koncernenheder, som har kvalificeret indkomst, der er medtaget i
beregningen af kvalificeret nettoindkomst for den nævnte jurisdiktion.
Dermed skal ekstraskatten beregnes af den multinationale koncern eller den
store nationale koncern, hvilket vil sige, at beregningen f.eks. kan forestås
af den indberettende koncernenhed, som nævnt i § 53.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at ekstraskatten beregnes på jurisdiktionsniveau.
Dette svarer til, at den effektive skattesats skal beregnes på
jurisdiktionsniveau. Beregningen skal ske i henhold til følgende formel:
������������
=
������������ ― ������������
Hvor PES står for procent for ekstraskat, MSS, står for
minimumsskattesatsen og ETR står for den effektive skattesats. Er den
effektive skattesats beregnet til 10 pct., og minimumsskattesatsen er 15 pct.,
skal 10 procentpoint fratrækkes 15 procentpoint for at nå en ekstraskat i
procentpoint på 5.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at ekstraskatten på jurisdiktionsniveau for et
regnskabsår er et eventuelt positivt beløb beregnet som procenten for
ekstraskat multipliceret med det overskydende overskud tillagt en eventuel
yderligere ekstraskat og med fradrag for en eventuel indenlandsk ekstraskat.
Beregningen skal ske i henhold til følgende formel:
�������½
= (������������
∗ ��������)
+
�������� ― ��������
290
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvor EJ står for ekstraskatten på jurisdiktionsniveau, PES står for procent
for ekstraskat, OO står for overskydende overskud, YE står for yderligere
ekstraskat og IE står for indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at procenten for ekstraskat for en jurisdiktion er
en eventuel positiv forskel i procentpoint imellem minimumsskattesatsen og
den effektive skattesats for jurisdiktionen, jf. § 38.
Det foreslås
stk. 2, 3. pkt.,
at det overskydende overskud for jurisdiktionen
for regnskabsåret er et eventuelt positivt beløb beregnet som den
kvalificerede nettoindkomst med fradrag for den substansbaserede
indkomstudelukkelse.
Beregningen skal således ske i henhold til følgende formel:
��������
=
�������� ― ������������
Hvor OO står for overskydende overskud, KI står for kvalificeret
nettoindkomst, og SIU står for den substansbaserede indkomstudelukkelse.
Det foreslås i
stk. 2, 4. pkt.
at en yderligere ekstraskat er det skattebeløb,
som er beregnet i henhold til § 41 for regnskabsåret. Reglen vedrører de
tilfælde, hvor der skal ske en regulering af omfattede skatter eller
kvalificeret indkomst eller tab for tidligere regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 2,
5.
pkt.,
at en indenlandsk ekstraskat er det skattebeløb
for regnskabsåret, som er beregnet i henhold til §§ 13-16 eller i henhold til
en tredjelandsjurisdiktions kvalificerede indenlandske ekstraskat.
Den indenlandske ekstraskat kan således helt udligne en eventuel ekstraskat,
som følge af reglen om indkomstmedregning eller reglen om underbeskattet
overskud.
Det foreslås i
stk. 2, 6. pkt.,
at den kvalificerede nettoindkomst efter 3. pkt.
er den indkomst, som er beregnet i henhold til § 38, stk. 2, for jurisdiktionen
jf. nærmere herom i de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.
Det foreslås i
stk. 2, 7. pkt.,
at den substansbaserede indkomstudelukkelse
er det beløb, som er beregnet i henhold til § 40 for jurisdiktionen.
291
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0292.png
Den substansbaserede indkomstudelukkelse er overordnet set en skematisk
undtagelse baseret på lønomkostninger og materielle aktiver, som
reflekterer substantielle aktiviteter i en jurisdiktion.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at ekstraskatten for en koncernenhed for det
løbende regnskabsår beregnes som ekstraskatten på jurisdiktionsniveau
multipliceret med forholdstallet mellem koncernenhedens kvalificerede
indkomst og alle koncernenhedernes samlede kvalificerede indkomst.
Beregningen skal således ske i henhold til følgende formel:
������������
��������
=
���½���� ∗
��������������������
Hvor EK står for ekstraskatten for en koncernenhed, JE, står for
jurisdiktionsbaseret ekstraskat, KKI, stå for koncernenhedens kvalificerede
indkomst og AKSKI står for alle koncernenhedernes samlede kvalificerede
indkomst.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at den kvalificerede indkomst for
koncernenheden for en jurisdiktion i et regnskabsår er den indkomst, der er
beregnet i henhold til kapitel 7.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at den samlede kvalificerede indkomst for alle
koncernenheder for en jurisdiktion i et regnskabsår er summen af den
kvalificerede indkomst for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen, i regnskabsåret.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis ekstraskatten på jurisdiktionsniveau hidrører fra
en omberegning, jf. § 41, stk. 1, og der ikke er kvalificeret nettoindkomst i
jurisdiktionen for regnskabsåret, allokeres ekstraskatten til hver
koncernenhed efter beregningen i stk. 3 på grundlag af koncernenhedernes
kvalificerede indkomst i de regnskabsår, for hvilke der foretages
omberegninger, jf. § 41, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 5,
at ekstraskatten for hver statsløs koncernenhed
beregnes, for hvert regnskabsår, separat i forhold til ekstraskatten for alle
andre koncernenheder.
292
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 39 implementerer direktivets artikel 27, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 5.2.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse vedrører den såkaldte substansbaserede
indkomstudelukkelse. Reglen er en lempelsesregel for koncerner med lave
profitmarginer, men som reelt har mange materielle aktiver eller ansatte i
jurisdiktionen, og som dermed har en reel aktivitet i jurisdiktionen. Den
substansbaserede indkomstudelukkelse indgår ved beregningen af
ekstraskatten efter § 39.
Det foreslås i
stk. 1,
at medmindre en indberettende koncernenhed i en
multinational koncern eller i en stor national koncern i overensstemmelse
med § 54, stk. 2, beslutter ikke at anvende en substansbaseret
indkomstudelukkelse for regnskabsåret, nedsættes den kvalificerede
nettoindkomst for en jurisdiktion med henblik på beregning af ekstraskatten,
med et beløb svarende til summen af undtagelser for lønomkostninger, jf.
stk. 2, og undtagelser for materielle aktiver, jf. stk. 3, for hver koncernenhed,
der er hjemmehørende i jurisdiktionen.
Dermed skal den indberettende koncernenhed foretage en aktiv beslutning
om at anvende reglen om den substansbaserede indkomstudelukkelse.
Beslutningen foretages jurisdiktion for jurisdiktion og foretages i det skema,
der skal indberettes til skattemyndighederne i henhold til § 53. Beslutningen
kan ske blot ved ikke at anvende reglen om den substansbaserede
indkomstudelukkelse efter § 39. En aktiv beslutning behøves således ikke
at blive foretaget. Hvis beslutningen træffes i forbindelse med
indberetningen af skemaet efter § 53, er dette bindende for koncernen for
det regnskabsår, som skemaet vedrører, men ikke for efterfølgende
indkomstår.
Beslutningen skal træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 2, hvorefter
beslutningen gælder for en periode på ét år. Beslutningen forlænges
automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder
beslutningen ved årets udgang.
Den substansbaserede indkomstudelukkelse dækker over to komponenter,
hvoraf den ene er summen af undtagelser for lønomkostninger, som
293
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
nærmere defineres i stk. 2, og den anden er undtagelser for materielle
aktiver, som nærmere defineres i stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at undtagelser for lønomkostninger for en
koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af
dens berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der udøver
aktiviteter for den multinationale koncern eller den store nationale koncern
i den pågældende jurisdiktion, med undtagelse af berettigede
lønomkostninger, der er kapitaliseret og medregnet i den bogførte værdi for
berettigede materielle aktiver og henført til indkomst, som er udelukket, jf.
§ 24.
Undtagelsen for lønomkostninger anerkender dermed en koncernenheds
lønomkostninger som et anvendeligt grundlag for substantielle aktiviteter
udført af koncernens medarbejdere i jurisdiktionen. Ved anvendelsen af
undtagelsen for lønomkostninger skal først de berettigede ansatte
identificeres, dernæst lokationen for disse ansatte, og til sidst de berettigede
lønomkostninger for disse berettigede ansatte. Berettigede ansatte og
berettigede lønomkostninger foreslås defineret i stk. 9, nr. 1 og 2, jf.
nedenfor.
Lønomkostninger, der er henført til indkomst, som er udelukket efter
bestemmelsen i § 24, d.v.s. lønomkostninger der er relateret til indkomst fra
international skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart, medregnes dog ikke.
Lønomkostninger, der direkte kan allokeres til indkomst fra international
skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart,
ekskluderes
således
fra
beløbet
af
den
substansbaserede
indkomstudelukkelse. Lønomkostninger der ikke direkte kan allokeres til
indkomst fra international skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart allokeres forholdsmæssigt mellem koncernenhedens
indkomst fra international skibsfart, anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart og anden indkomst i et forhold svarende til
omsætningen fra international skibsfart delt med koncernenhedens
totalomsætning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 4, at den samlede
anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart for alle de
koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, ved opgørelsen af
294
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0295.png
den kvalificerede indkomst må ikke overstige 50 pct. af de pågældende
koncernenheders indkomst fra international skibsfart. Overskrides grænsen,
kan de lønomkostninger, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der
overskrider grænsen, medregnes ved opgørelsen af den substansbaserede
indkomstudelukkelse.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at for hvert af de regnskabsår, der begynder fra
og med den 31. december i de følgende kalenderår, erstattes procentsatsen i
1. pkt. med følgende satser:
2023
10 pct.
2024
9,8 pct.
2025
9,6 pct.
2026
9,4 pct.
2027
9,2 pct.
2028
9,0 pct.
2029
8,2 pct.
2030
7,4 pct.
2031
6,6 pct.
2032
5,8 pct.
Det indebærer, at hvis et regnskabsår begynder i perioden fra og med den
31. december 2023 til og med den 30. december 2024, da vil procentsatsen
udgøre 10 pct. For regnskabsår, der begynder fra og med den 1. januar 2033,
vil procentsatsen udgøre 5 pct.
Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., implementerer de overgangsregler, der
fremgår af direktivets artikel 48, stk.1.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at undtagelser for materielle aktiver for en
koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af
den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver, der befinder sig i
den pågældende jurisdiktion, med undtagelse af den bogførte værdi af fast
ejendom, herunder grunde og bygninger, der besiddes med henblik på salg,
leje eller investering, og den bogførte værdi af materielle aktiver, der bruges
til at oppebære indkomst, som er undtaget, jf. § 24. Berettigede materielle
aktiver foreslås defineret i bestemmelsen i stk. 9, nr. 3, jf. nedenfor.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at berettigede materielle aktiver ikke
dækker over den bogførte værdi af fast ejendom, herunder grunde og
295
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0296.png
bygninger, der besiddes med henblik på salg, leje eller investering.
Investeringsejendomme udgør således ikke nødvendigvis en langsigtet
investering, og hensynet bag den substansbaserede indkomstudelukkelse er
primært at tage højde for, at koncerner med mange materielle aktiver ikke
rammes unødigt hårdt.
Da investeringsejendomme typisk skal indregnes i regnskabet separat f.eks.
efter IFRS under IAS 40, vurderes det ikke at medføre en større kompleks
eller administrativ byrde at ekskludere den bogførte værdi af
investeringsejendomme.
Berettigede materielle aktiver dækker heller ikke over den bogførte værdi
af materielle aktiver, der bruges til at oppebære indkomst, der er undtaget
efter bestemmelsen i § 24, d.v.s. indkomst fra international skibsfart eller
anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at for hvert regnskabsår, der begynder fra og
med den 31. december i de følgende kalenderår, erstattes procentsatsen i 1.
pkt. med følgende satser:
2023
8 pct.
2024
7,8 pct.
2025
7,6 pct.
2026
7,4 pct.
2027
7,2 pct.
2028
7.0 pct.
2029
6,6 pct.
2030
6,2 pct.
2031
5,8 pct.
2032
5,4 pct.
Det indebærer, at hvis et regnskabsår begynder i perioden fra og med den
31. december 2023 til og med den 30. december 2024, da vil satsen udgøre
8 pct. For regnskabsår, der begynder fra og med den 1. januar 2033, vil
satsen udgøre 5 pct.
Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., implementerer de overgangsregler, der
fremgår af direktivets artikel 48, stk. 2.
296
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 4,
at den bogførte værdi af berettigede materielle aktiver,
jf. stk. 3, er gennemsnittet af den bogførte værdi af de berettigede materielle
aktiver ved regnskabsårets begyndelse og slutning, som opført med henblik
på udarbejdelse af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab,
nedsat med akkumulerede afskrivninger, amortisering og nedskrivninger og
forhøjet med eventuelle beløb, der kan henføres til kapitaliseringen af
lønomkostninger.
Bestemmelsen fastlægger, hvordan den bogførte værdi af de berettigede
materielle aktiver skal opgøres. Først og fremmest skal den bogførte værdi,
der er anvendt ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab, identificeres.
Herefter opgøres gennemsnittet af den bogførte værdi ved regnskabsårets
begyndelse og slutning. Er et aktiv købt eller solgt i løbet af regnskabsåret,
vil dets bogførte værdi ved regnskabsårets begyndelse eller slutning være 0.
Da den bogførte værdi på 0 medregnes i gennemsnitsberegningen, vil den
substansbaserede indkomstudelukkelse for berettigede materielle aktiver,
der er købt eller solgt i løbet af året, være halvdelen af den bogførte værdi
af aktivet ved begyndelsen eller slutningen af regnskabsåret.
I en regnskabsmæssig sammenhæng vil aktiver som fast ejendom,
produktionsejendomme eller udstyr generelt blive indregnet på balancen til
deres kostpris inklusive købsomkostninger og de omkostninger, der direkte
kan henføres til at gøre ejendommen m.v. brugbar på baseret på hensigten
med købet.
Efter denne første indregning vil den løbende bogførte værdi af
ejendommen blive indregnet på balancen til kostpris minus afskrivninger og
nedskrivninger under den omkostningsbaserede model. Jord vil ikke være
genstand for afskrivninger, men er typisk genstand for en nedskrivningstest.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 25, så kan det efter nogle
regnskabsstandarder
være
muligt
at
medregne
f.eks.
investeringsejendomme
efter
omvurderingsmetoden.
Under
omvurderingsmetoden vil et materielt aktiv blive værdiansat på basis af dets
markedsværdi på værdiansættelsestidspunktet eksklusiv eventuelle
efterfølgende afskrivninger og nedskrivninger. Dermed kan der opstå en
forskel mellem værdien efter de to metoder. Dette er ikke hensigtsmæssigt,
da sådanne værdiudsving ikke har noget at gøre med de substantielle
297
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
aktiviteter i jurisdiktionen. Dermed skal der ikke tages hensyn til
værditilvækst under omvurderingsmetoden, hvilket sikrer, at der er en
ensartet behandling af de berettigede materielle aktiver, da der kun efter
nogen regnskabsstandarder kan ske en værdiansættelse efter
omvurderingsmetoden.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at med henblik på stk. 2 og 3 er de berettigede
lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i en koncernenhed, der er
et fast driftssted, dem, som er medregnet i enhedens separate regnskab, jf. §
25, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede lønomkostninger kan henføres til,
og de berettigede materielle aktiver befinder sig i, samme jurisdiktion som
det faste driftssted.
Denne bestemmelser følger således samme mekanisme, som er gennemgået
i bemærkningerne til lovforslagets § 25, stk. 1 og 2. Dog er det et krav, at
medarbejderen, som lønomkostningen relaterer sig til, og de materielle
aktiver befinder sig i samme jurisdiktion som det faste driftssted, sådan som
det også gælder for andre koncernenheder.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at de berettigede lønomkostninger og berettigede
materielle aktiver i et fast driftssted ikke medregnes i hovedenhedens
berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver.
Dette for at sikre, at beløbet ikke medregnes to gange.
Det foreslås i
stk. 5, 3. pkt.,
at hvis et fast driftssteds indkomst helt eller
delvist er undtaget, jf. § 28, stk. 1, og § 29, stk. 5, undtages de berettigede
lønomkostninger og de berettigede materielle aktiver for det pågældende
faste driftssted i samme omfang af beregningen i henhold til denne
bestemmelse for den multinationale koncern eller den store nationale
koncern.
Dette skal sikre, at hvis en indkomst er allokeret til en anden koncernenhed,
som følge af at det faste driftssted er en gennemløbsenhed, medregnes
beløbet ikke to gange. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 6.
Det foreslås i
stk. 6,
at berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte,
der betales af, og berettigede materielle aktiver, der ejes af en
gennemløbsenhed, og som ikke er allokeret, jf. stk. 5, allokeres til
koncernenhedsejerne af gennemløbsenheden, i forhold til det beløb, der er
298
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
allokeret til dem, jf. § 28, stk. 4. Det er en forudsætning, at de berettigede
ansatte kan henføres til og de berettigede materielle aktiver befinder sig i
samme jurisdiktion som koncernenhedsejerne.
Hvis gennemløbsenheden er det ultimative moderselskab, allokeres de
berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver, der henføres til
henholdsvis befinder sig i samme jurisdiktion som gennemløbsenheden, til
gennemløbsenheden, dog nedsat i forhold til den indkomst, der er undtaget
fra beregningen af gennemløbsenhedens kvalificerede indkomst efter § 29,
stk. 1 og 2. Berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i
gennemløbsenheden, der ikke er omfattet af 1.-3. pkt., undtages fra
beregningerne af den substansbaserede indkomstudelukkelse for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern.
Hvis gennemløbsenheden, er det ultimative moderselskab, allokeres de
berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver, der befinder sig i
samme jurisdiktion som gennemløbsenheden, til gennemløbsenheden, dog
nedsat i forhold til den indkomst, der er undtaget fra beregningen af
gennemløbsenhedens kvalificerede indkomst i henhold til § 29, stk. 1 og 2.
Eksempel på anvendelse af reglen i stk. 6
En multinational koncern består af enheder, der er hjemmehørende i
henholdsvis land A og B. Både land A og land B har indført reglerne om
indkomstmedregning (IIR).
Selskab A,
der er hjemmehørende i land A, er koncernens ultimativ
moderselskab. Selskab A ejer 50 pct. af selskab B1, der er hjemmehørende
i land B, og 100 pct. af B2, der ligeledes er hjemmehørende i land B.
Selskab B1 er en gennemløbsenhed og udøver erhvervsmæssig aktivitet i
land B. Dette indebærer, at selskab A har et fast driftssted i land B via
selskab B1.
Selskab B2
ejer 45 pct. af selskab B1.
Tredjeparter
hjemmehørende i land B ejer 5 pct. af selskab B1.
Figur 6 – koncernstruktur
299
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0300.png
Selskab B1 har følgende indkomstforhold:
Selskab B1
Indkomst
1000
Lønomkostninger
- 200
Materielle aktiver
400
Selskab B1’ indkomst nedsættes og fordeles således:
1. Indkomsten på 1000 nedsættes med 50 (5 pct. af 1000). Dette
nedsættelsesbeløb fordeles til tredjeparterne i land B.
2. Af indkomsten på 1.000 fordeles de 500 til det faste driftssted i land B i
overensstemmelse med reglen i lovforslagets § 27 om fordeling af
nettoresultat mellem hovedenhed og fast driftssted.
3. Den sidste del af indkomsten på 1.000, dvs. 450 (1.000 – 50 – 500),
fordeles til selskab B2.
Selskab B1’s lønomkostninger og materielle aktiver fordeles således:
Fast driftssted Selskab B2
Inkluderes ikke
Lønomkostninger
100 (50%)
90 (45%)
10 (5%)
Materielle aktiver
200 (50 %)
180 (45%)
20 (5%)
300
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 7,
at den substansbaserede indkomstudelukkelse for hver
statsløs koncernenhed i hvert regnskabsår beregnes separat i forhold til en
substansbaserede indkomstudelukkelse for alle andre koncernenheder.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
38, stk. 4, hvoraf det fremgår, at den effektive skattesats for hver statsløs
koncernenhed beregnes, i hvert regnskabsår, separat i forhold til den
effektive skattesats for alle andre koncernenheder, og bestemmelsen i § 39,
stk. 5, hvoraf det fremgår, at ekstraskatten for hver statsløs koncernenhed
beregnet for hvert regnskabsår separat i forhold til ekstraskatten for alle
andre koncernenheder.
Det foreslås i
stk. 8,
at den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er
beregnet i henhold til denne bestemmelse, ikke omfatter undtagelser for
lønomkostninger og materielle aktiver for koncernenheder, der er
investeringsenheder i den pågældende jurisdiktion.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
38, stk. 3, hvoraf det fremgår, at regulerede omfattede skatter og kvalificeret
indkomst eller tab for koncernenheder, der er investeringsenheder, er
undtaget fra beregningen af den effektive skattesats, jf. stk. 1, og
beregningen af den kvalificerede nettoindkomst, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 50, der specifikt omhandler
investeringsenheder, indeholder således særlige regler om beregningen af
den effektive skattesats i forhold til investeringsenheder herunder
anvendelse af den substansbaserede indkomstudelukkelse. Der henvises
derfor til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 50.
Det foreslås i
stk. 9, nr. 1,
at ved berettigede ansattes forstås fuldtids- eller
deltidsbeskæftigede i en koncernenhed og uafhængige underleverandører,
som deltager i den multinationale koncerns eller den store nationale
koncerns ordinære driftsaktiviteter under den multinationale koncerns eller
den store nationale koncerns ledelse og kontrol.
Denne definition er i overensstemmelse med den definition som følger af
land-for-land rapporteringen og dækker således ikke over f.eks. uafhængige
konsulenter.
301
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Undtagelsen for lønomkostninger opgøres jurisdiktion for jurisdiktion og
er baseret på de berettigede lønomkostninger for berettigede ansatte som
udøver funktioner i jurisdiktionen, hvor koncernenheden, der har dem
ansat, er hjemmehørende.
Det foreslås i
stk. 9, nr. 2,
at ved berettigede lønomkostninger forstås
udgifter til dækning af lønudgifter, herunder lønninger, vederlag og andre
udgifter, som giver arbejdstageren en direkte og separat personlig fordel,
såsom sundhedsforsikring og pensionsbidrag, løn- og andre
arbejdskraftrelaterede skatter samt arbejdsgiverbidrag til sociale
sikringsordninger.
De berettigede lønomkostninger baseres på det beløb, vedrørende
personaleomkostninger som rapporteres i regnskabet for regnskabsåret,
undtagen de personaleomkostninger der kapitaliseres til bogført værdi som
et berettiget materielt aktiv omfattet af stk. 3. Lønomkostninger, der
kapitaliseres til andre materielle aktiver, end berettigede materielle aktiver,
såsom varelagerbeholdning, medtages som en berettiget lønomkostning.
Det foreslås i
stk. 9, nr. 3,
at ved berettigede materielle aktiver forstås:
a) Materielle anlægsaktiver, der er placeret i jurisdiktionen.
b) Naturressourcer, der befinder sig i jurisdiktionen.
c) En lejers brugsret til materielle aktiver, der er placeret i jurisdiktionen.
d) En licens eller lignende ordning fra jurisdiktionen til brug af fast
ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige
investeringer i materielle aktiver.
Hensynet bag reglen er, at sådanne aktiver er en indikation af substantielle
aktiviteter.
Det er et krav, at de berettigede materielle aktiver skal befinde sig i samme
jurisdiktion, som den koncernenhed, der ejer dem, eller i tilfælde af stk. 9,
nr. 3 litra c og d, at det materielle aktiv befinder sig i den samme jurisdiktion,
som den koncernenhed, der har retten til at bruge aktivet.
Hvad der forstås som materielle anlægsaktiver, der er placeret i
jurisdiktionen efter
stk. 9, nr. 3, litra a,
er fast ejendom, fabrikker eller
udstyr, som anvendes i produktionen eller distributionen af varer eller
tjenesteydelser eller til administrativ brug, og som forventes at blive brugt
i mere end en regnskabsperiode. Aktiver i denne kategori dækker således
302
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
over bygninger, maskiner, computere og andet kontorudstyr, motordrevne
køretøjer, møbler og udstillinger og jord.
Naturressourcer, der befinder sig i jurisdiktionen efter
stk. 9, nr. 3, litra b,
dækker f.eks. over olie- og gaslagre, tømmerområder og
mineralforekomster. Naturressourcer måles ved første indregning til
kostpris inklusive omkostninger relateret til erhvervelse, udforskning og
genoprettelse. Efter første indregning måles aktivet til kostpris fratrukket
akkumulerede forbrug og eventuelle akkumulerede nedskrivninger.
Det foreslås i
stk. 9, nr. 3 litra c,
at en lejers brugsret til materielle aktiver,
der er placeret i jurisdiktionen, også er et berettiget materielt aktiv. Dette
skal sikre, at der ikke er en forskelsbehandling mellem at eje eller leje et
materielt aktiv.
En lejeaftale giver en brugsret til et aktiv, og aktivet vil på balancen fremgå
som et aktiv på aktivsiden. Lejeaftalen vil fremgå som en forpligtelse på
passivsiden, til at betale leje i henhold til aftalen. Retten til at leje et aktiv
skal behandles på samme måde som at eje aktivet, selvom der kan være
variationer i den regnskabsmæssige behandling af aktivet. Udlejer eller
leasinggiver kan således heller ikke medregne den bogførte værdi af
selvsamme aktiv i den substansbaseret indkomstudelukkelse, ud fra den
betragtning, at aktivet ikke aktiv medgår til at generere indkomsten, som
aktivet genererer.
Det foreslås i
stk. 9, nr. 3 litra c,
at en licens eller lignende ordning fra
jurisdiktionen til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer,
som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver, også udgør et
berettiget materielt aktiv. Det er ikke et krav, at sådan en licens eller
lignende ordning er indregnet i regnskabet eller er indregnet som et
immaterielt aktiv i regnskabet efter den regnskabsstandard, der anvendes i
de konsoliderede regnskaber, førend at værdien kan medregnes til den
substansbaserede indkomstudelukkelse.
Forslaget til § 40 implementerer direktivets artikel 28 og 48, som er baseret
på OECD’s modelregler artikel 5.3., 9.2. og 10.1.
Til § 41
303
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse vedrører beregningen af den yderligere
ekstraskat, som kan opstå som følge af omberegning af den effektive
skattesats for tidligere regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis en regulering af omfattede skatter eller
kvalificeret indkomst eller tab i henhold til § 16, § 26, stk. 1, nr. 3, § 33, stk.
6, § 36, stk. 1 og 4, og § 37, stk. 5, resulterer i omberegning af den effektive
skattesats og ekstraskatten for den multinationale koncern eller den store
nationale koncern for et tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive
skattesats og ekstraskatten i overensstemmelse med reglerne i §§ 38-40.
Skal der således foretages en regulering af de omfattede skatter eller en
kvalificeret indkomst eller tab, som resulterer i en omberegning af den
effektive skattesats for et tidligere regnskabsår, skal beregningerne efter §§
38-40 foretages på ny.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at en eventuel tillægsekstraskat, der hidrører fra
denne omberegning, behandles som en yderligere ekstraskat efter § 39, stk.
3, for det regnskabsår, hvor omberegningen foretages.
Efter § 39, stk. 3, fremgår det, at den yderligere ekstraskat skal medregnes
ved beregningen af ekstraskatten på jurisdiktionsniveau.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis der er en yderligere ekstraskat, og der ikke er en
kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen i regnskabsåret, er den
kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i
denne jurisdiktion, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til
de pågældende koncernenheder, jf. § 39, stk. 3 og 4, divideret med
minimumsskattesatsen.
Reglen medfører således, at den kvalificerede indkomst for koncernenheder
i jurisdiktionen skal øges af hensyn til beregningen efter stk. 3 og 4, med et
beløb svarerende til den yderligere ekstraskat divideret med
minimumsskattesatsen (15 pct.). Der ses således bort fra kvalificerede tab
for regnskabsåret. Reglen sikrer, at når der foretages en omberegning, så er
der en kvalificeret indkomst i en jurisdiktion, hvorefter ekstraskatten kan
allokeres til beskatning efter reglen om indkomstmedregning.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis der efter § 32, stk. 5, skal betales yderligere
ekstraskat, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er
304
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hjemmehørende i jurisdiktionen, et beløb svarende til den ekstraskat, der er
allokeret til den pågældende koncernenhed, divideret med
minimumsskattesatsen. Allokeringen sker forholdsmæssigt til hver
koncernenhed ved at multiplicere den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab med minimumsskattesatsen og herefter fratrække de
regulerede omfattede skatter. YDet foreslås i I
stk.
derligere ekstraskat
allokeres kun til koncernenheder, der indregner et beløb for regulerede
omfattede skatter, som er mindre end nul og mindre end den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab for de pågældende koncernenheder
multipliceret med minimumsskattesatsen.
Som angivet i bemærkningerne til § 32, stk. 5, medfører denne regel, at hvis
der i et regnskabsår ikke er en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion,
og beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion
er negativt og mindre end et beløb svarende til det kvalificerede nettotab
multipliceret med minimumsskattesatsen (de forventede regulerede
omfattede skatter), betragtes beløbet svarende til differencen mellem
beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede
regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat for det
pågældende regnskabsår. Beløbet for den yderligere ekstraskat allokeres til
hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 3.
Bestemmelsen i § 41, stk. 3, sikrer således, at der er en sammenhæng
imellem de to bestemmelser, og regulerer derefter allokeringen for de
permanente forskelle mellem regulerede omfattede skatter og de forventede
regulerede omfattede skatter, som § 32 vedrører.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis der til en koncernenhed allokeres yderligere
ekstraskat, jf. denne bestemmelse og § 39, stk. 4 og 5, behandles en sådan
koncernenhed i lovens afsnit II som en lavt beskattet koncernenhed.
Forslaget til § 41 implementerer direktivets artikel 29, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 5.4.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse vedrører den såkaldte de minimis undtagelse,
som gør det muligt at foretage et valg om, at ekstraskatten sættes til nul, hvis
der er en lav indtjening i en jurisdiktions koncernenheder, hvilket medfører,
305
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
at det ikke er nødvendigt at beregne en ekstraskat efter reglerne gennemgået
ovenfor. Administrativt medfører det, at de mere omfattende beregninger
kun skal laves for koncernenheder i jurisdiktioner, hvor der er en betydelig
omsætning og indkomst.
Det foreslås i
stk. 1,
at uanset §§ 38-41 og 43 kan den indberettende
koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, beslutte at ansætte den
ekstraskat, der skal betales for de koncernenheder, der er hjemmehørende i
samme jurisdiktion, til nul for et regnskabsår, hvis for det pågældende
regnskabsår følgende betingelser er opfyldt:
1) De gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder,
der er hjemmehørende i en denne jurisdiktion, er mindre end 10 mio.
euro.
2) Den gennemsnitlige kvalificerede indkomst mindre end 1 mio. euro.
Dermed finder bestemmelsen anvendelse i stedet for §§ 38-41 og § 43,
såfremt den indberettende koncernenhed beslutter det i overensstemmelse
med § 54, stk. 2, hvorefter, at valget skal foretages årligt, ligesom den i
bestemmelsen foreslåede tærskelværdi også skal overholdes for hvert
regnskabsår. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse for alle
koncernenheder i en jurisdiktion, medmindre koncernenheden er en
investeringsenhed, jf. stk. 5, som nærmere beskrevet nedenfor.
Stk. 1 indebærer, at to betingelser skal være opfyldt, før ekstraskatten kan
fastsættes til nul for et regnskabsår for en jurisdiktion.
Den første betingelse følger af stk. 1, nr. 1, hvorefter de gennemsnitlige
kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en
sådan jurisdiktion, er mindre end 10 mio. euro. Den anden betingelse i stk.
1, nr. 2, er, at den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det
gennemsnitlige kvalificerede tab for alle koncernenhederne i en sådan
jurisdiktion er et tab eller mindre end 1 mio. euro.
Beløbene skal opgøres i euro, hvorfor eventuelle regnskaber, der opgøres i
lokal valuta, skal korrigeres herfor, på samme måde, som det er tilfældet for
omsætningsgrænsen på de 750 mio. euro, før en koncern er omfattet af
reglerne
i
minimumsbeskatningsloven.
Betingelserne
beregner
gennemsnittet af alle koncernenhederne, men ikke det sammenlagte resultat.
306
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at de gennemsnitlige kvalificerede indtægter,
den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige
kvalificerede tab, jf. stk. 1, er gennemsnittet af henholdsvis de kvalificerede
indtægter, den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, for regnskabsåret
og de to forudgående regnskabsår.
Dermed skal regnskabsårets kvalificerede indtægter eller den kvalificerede
indkomst eller -tab udjævnes over en treårig periode. Dette gøres af
simplificeringshensyn, selv om høje indkomster i et år kan have en
påvirkning på reglen.
Det foreslås dog i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis der i første eller andet forudgående
regnskabsår, eller i begge, ikke er koncernenheder hjemmehørende i
jurisdiktionen med kvalificerede indtægter eller kvalificeret tab, udelades
dette eller disse regnskabsår af beregningen af gennemsnittet af de
kvalificerede indtægter, den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab for den pågældende jurisdiktion.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke sker en for stor skævvridning ved
opgørelsen af gennemsnittet.
Det foreslås i
stk. 3,
at de kvalificerede indtægter for et regnskabsår for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, er summen af alle
indtægter i de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion, med fradrag eller tillæg af eventuelle reguleringer i henhold til
kapitel 7.
I OECD’s kommentarer til artikel 5.5.3, pkt. 88-90 er det angivet, hvilke
fradrag og tillæg der skal foretages i henhold til kapitel 7, som efter OECD’s
modelregler overordnet svarer til kapitel 3.
Det foreslås i
stk. 4,
at den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab
for et regnskabsår for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, er den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede
nettotab for den pågældende jurisdiktion som beregnet efter § 38, stk. 2.
Den pågældende bestemmelsefastlægger, at koncernenhedernes
kvalificerede nettoindkomst eller nettotab i jurisdiktionen for et regnskabsår
307
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beregnes som koncernenhedernes kvalificerede indkomst fratrukket
koncernenhedernes kvalificerede tab. Koncernenhedernes kvalificerede
indkomst er en eventuel positiv sum af den kvalificerede indkomst for alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i
overensstemmelse med kapitel 7. Koncernenhedernes kvalificerede tab er
summen af kvalificerede tab for alle koncernenheder, der er hjemmehørende
i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel 7.
Det Detforeslås i
stk. 5,
at den i stk. 1-4 fastsatte de minimis-undtagelse ikke
finder anvendelse på statsløse koncernenheder og investeringsenheder.
Indtægter og kvalificeret indkomst eller kvalificeret tab for disse enheder
udelades dermed af beregningen af de minimis-undtagelsen.
Forslaget til § 42 implementerer direktivets artikel 30, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 55.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse vedrører beregningen af den effektive
skattesats og ekstraskatten for medlemmer af en minoritetsejet
underkoncern og minoritetsejede koncernenheder.
Hensynet bag reglen er, at et ultimativt moderselskab kan have flere
minoritetsejede koncernenheder med aktiviteter i den samme jurisdiktion,
men med en forskellig ejerkreds af enheder, som ikke udgør en
koncernenhed i koncernen.
Hvis indkomsten og skatterne af disse forskellige koncernenheder blev
blandet sammen ved opgørelsen af den jurisdiktionsbaserede effektive
skattesats, kunne en lav skattesats i en enhed medføre en ekstraskat for en
jurisdiktion, hvoraf noget skulle betales af ikke-koncernenheder, som er ejet
af andre koncernenheder.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at beregningen af den effektive skattesats og
ekstraskatten for en jurisdiktion efter kapitel 7-11 for medlemmer af en
minoritetsejet underkoncern finder anvendelse, som om hver minoritetsejet
underkoncern var en separat multinational koncern eller stor national
koncern.
308
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dette betyder, at de jurisdiktionsbaserede beregninger, som foretages for
medlemmer af en minoritetsejet underkoncern, skal foretages separat fra den
resterende multinationale koncern.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at de regulerede omfattede skatter og den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for medlemmer af en
minoritetsejet underkoncern er undtaget ved beregning af restbeløbet for
den effektive skattesats for den multinationale koncern eller den store
nationale koncern efter § 38, stk. 1, og ved beregning af den kvalificerede
nettoindkomst, der beregnes efter § 38, stk. 2.
Dermed kan en koncern have to eller flere beregninger for koncernenheder
i en jurisdiktion. En for medlemmerne af den minoritetsejede underkoncern
og en for selve koncernen.
Hvis et ultimativt moderselskab f.eks. ejer 20 pct. af ejerandelen i selskab
A, som ejer 90 pct. af selskab B1 eller selskab B2 (beliggende i jurisdiktion
B). De resterende 10 pct ejerandel af selskab B1 og B2 ejes direkte af det
ultimative moderselskab. Alle enheder er koncernenheder i en multinational
koncern. Selskab A er et minoritetsejet moderselskab, mens selskab B1 og
B2 er minoritetsejede datterselskaber. I sådan en situation skal den effektive
skattesats i jurisdiktion B i relation til selskab B1 og selskab B2 opgøres
separat fra den effektive skattesats for andre koncernenheder af den
multinationale koncern hjemmehørende i jurisdiktion B.
Bestemmelsen vedrører opgørelsen af den jurisdiktionsbaserede effektive
skattesats og de dermed følgende ændringer til ekstraskatten for medlemmer
af den minoritetsejede underkoncern.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at den effektive skattesats og ekstraskatten for
en minoritetsejet koncernenhed, der ikke indgår i en minoritetsejet
underkoncern, beregnes på enhedsbasis efter kapitel 7-11.
Det foreslås i
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
at de regulerede omfattede skatter og den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den minoritetsejede
koncernenhed undtages ved beregning af restbeløbet for den effektive
skattesats for den multinationale koncern eller den store nationale koncern
efter § 38, stk. 1, og ved beregning af den kvalificerede nettoindkomst efter
§ 38, stk. 2. 1. og 2. pkt. Det foreslås endvidere, at stykke 2 ikke finder
anvendelse på en minoritetsejet koncernenhed, der er en investeringsenhed.
309
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 3,
at der i denne bestemmelse forstås ved:
1)
Minoritetsejet koncernenhed:
En koncernenhed, i hvilken det
ultimative moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel på 30
pct. eller mindre.
2)
Minoritetsejet moderselskab:
En minoritetsejet koncernenhed, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en anden
minoritetsejet koncernenhed, medmindre en anden minoritetsejet
koncernenhed direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over
førstnævnte enhed.
3)
Minoritetsejet underkoncern:
Et minoritetsejet moderselskab og dets
minoritetsejede datterselskaber.
4)
Minoritetsejet datterselskab:
En minoritetsejet koncernenhed, som et
minoritetsejet moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over.
Forslaget til § 43 implementerer direktivets artikel 31, som er baseret på
OECD’s modelregler artikel 5.6.
Til § 44
På tidspunktet for udarbejdelsen af dette høringsudkast er hele
bestemmelsen endnu ikke drøftet færdig i OECD, hvorfor bestemmelsen
fremgår i kantet parentes. Bestemmelsen kan således blive justeret efter
høring.
Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 32 i direktivet, som
fastlægger, at medlemslandene skal implementere en ”kvalificeret
international safe harbour-aftale”, hvilket er den der fremgår af aftalen om
“Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar
Two)” – Inclusive Framework on BEPS, som offentliggjort den 15.
december 2022. I denne fremgår det dog, at den simplificeret beregning
skulle færdigforhandles i forbindelse med offentliggørelsen af ”Agreed
Administrative Guidance on the Global Anti Base Erosion Model Rules
(Pillar II)“ som blev offentliggjort i februar 2023, hvor det af s. 108n
fremgår, at denne vil indgå i fremtidigt udarbejdet administrative
vejledninger. Disse drøftes som nævnt på nuværende tidspunkt.
Til § 45
310
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse vedrører anvendelse af den konsoliderede
indtægtstærskel på fusioner og spaltninger af koncerner.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at reglerne i loven finder anvendelse på
koncernenheder, der indgår i en multinational koncern eller en stor national
koncern, og hvor koncernen i mindst to ud af de fire regnskabsår, der går
forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab har haft
en omsætning på mindst 750 mio. euro.
Det foreslås i tilknytning hertil i
stk. 1,
at er to eller flere koncerner i et af
de sidste fire på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for
kontrolregnskabsåret er fusioneret for at danne én samlet multinational eller
én stor national koncern, anses den således etablerede multinationale
koncern eller store nationale koncern, jf. § 1, for at være opfyldt for ethvert
regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af den omsætning, der indgår
i hvert af de konsoliderede regnskaber for det pågældende år, udgør 750
mio. euro eller derover.
Der er tale om en situation, hvor den fusionerede koncern ikke har et fælles
konsolideret regnskab på tidspunktet for opgørelse af omsætningstærsklen i
kontrolregnskabsåret.
Der kan f.eks. være tale om to koncerner – koncern A og koncern B – der
hver har haft separate konsoliderede regnskaber. Koncernerne i år et til fire
op til kontrolregnskabsåret hver haft en samlet omsætning på henholdsvis
400 mio. euro, 300 mio. euro, 300 mio. euro og 400 mio. euro. Koncernerne
fusionerer i år fem.
I denne situation vil den fusionerede koncern blive anset for at have opfyldt
omsætningstærsklen og dermed omfattet af reglerne i år fem, da summen af
de indtægter, der indgår i hvert af de konsoliderede regnskaber, udgør 800
mio. euro i år 1 og 4, dvs. i to ud af de fire regnskabsår, der går forud for
kontrolregnskabsåret.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis en enhed, der ikke indgår i en koncern
(målenheden), fusionerer med en enhed eller en koncern (den overtagende
enhed) i løbet af kontrolregnskabsåret, og enten målenheden eller den
overtagende enhed ikke har konsoliderede regnskaber i et af de sidste fire
på
hinanden
følgende
regnskabsår
umiddelbart
forud
for
kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede omsætningsgrænse for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern for at være opfyldt
311
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
for det pågældende år, hvis summen af den omsætning, der indgår i hvert af
målenhedens eller den overtagende enheds regnskaber eller konsoliderede
regnskaber for det pågældende regnskabsår, udgør 750 mio. euro eller
derover.
Bestemmelsen i stk. 2 vedrører dels en situation, hvor to enheder fusionerer
til en samlet koncern, dels en situation, hvor en enhed fusionerer med en
koncern. Hvis fusionen sker i den fireårige periode forud for
kontrolregnskabsåret, vil der ikke være et konsolideret regnskab for den
koncern, der opstår i forbindelse med fusionen, som kan lægges til grund
ved opgørelsen af omsætningstærsklen.
I denne situation medfører bestemmelsen i stk. 2, at der ved opgørelsen af
omsætningstærsklen skal tages udgangspunkt i summen af de indtægter, der
indgår i dels målenhedens dels den overtagende enheds regnskaber eller
konsoliderede regnskaber. Hvis de samlede indtægter for den nye koncern i
to ud af de fire år forud for kontrolregnskabsåret udgør 750 mio. euro eller
derover, vil omsætningstærsklen for den nye koncern blive anset for opfyldt
i år fem.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis en og samme multinationale koncern eller store
nationale koncern, der er omfattet af denne lov, spaltes i to eller flere
koncerner (hver en udskilt koncern), anses den konsoliderede
omsætningstærskel for at være opfyldt af en udskilt koncern, hvis:
1) For det første kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, den
udskilte koncern har en årlig omsætning på 750 mio. euro eller derover
i det pågældende regnskabsår.
2) For det andet til det fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter
spaltningen, den udskilte koncern har en årlig omsætning på 750 mio.
euro eller derover i mindst to af disse regnskabsår.
Bestemmelsen i stk. 3 vedrører en situation, hvor en multinational eller en
stor national koncern, som omfattes af minimumsbeskatningen, spaltes i to
eller flere koncerner. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at koncern, der
opstår ved spaltning af en koncern, der allerede omfattes af
minimumsbeskatningen, og som opfylder omsætningstærsklen i året efter
spaltningen, fortsat omfattes af minimumsbeskatningen. Der skal således
ikke i forbindelse med denne situation tages udgangspunkt i de år, der er
gået forud for kontrolregnskabsåret.
312
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bestemmelsen fastsætter, hvordan omsætningstærsklen skal opgøres ved en
spaltning, og supplerer dermed bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, vedrører det første kontrolregnskabsår, som
slutter efter spaltningen. Bestemmelsen i stk. 3, litra b, vedrører det andet til
det fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen.
Bestemmelserne gælder for hver af de koncerner, der opstår i forbindelse
med spaltningen.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, medfører, at omsætningstærsklen anses for
opfyldt, hvis den udskilte koncern i det første kontrolregnskabsår efter
spaltningen har samlede indtægter på 750 mio. euro eller derover.
Bestemmelsen i stk. 3, nr. 2, medfører, at omsætningstærsklen anses for
opfyldt, hvis den udskilte koncern i det andet til det fjerde
kontrolregnskabsår efter spaltningen har samlede indtægter på 750 mio.
euro eller derover i mindst to af disse regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 4
at definere, hvad der i bestemmelsen skal forstås ved
henholdsvis fusion og spaltning.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at definere en fusion som en ordning, hvor alle
eller i det væsentlige alle enheder i to eller flere separate koncerner
underlægges fælles kontrol på en sådan måde, at de udgør enheder i en
sammensluttet koncern, eller hvor en enhed, der ikke indgår i en koncern,
underlægges fælles kontrol med en anden enhed eller koncern på en sådan
måde, at de udgør enheder i en sammensluttet koncern.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at definere en spaltning som en ordning, hvor
enhederne i en og samme koncern udskilles til to eller flere forskellige
koncerner, der ikke længere konsolideres gennem det samme ultimative
moderselskab.
Forslaget il § 45 implementerer direktivets artikel 33, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 6.1.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse vedrører situationer, hvor en koncernenhed –
målenheden - indtræder eller udtræder af en multinational koncern eller en
stor national koncern. Bestemmelsen modificerer og klarlægger, hvordan
313
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
opgørelsen af indkomsten i en sådan situation skal foretages for at sikre en
retvisende opgørelse for både køber og sælger. Bestemmelsen skal således
sikre, at målenheden adskilles fra den sælgende koncern og integreres i den
overtagende koncern.
Bestemmelsen skal finde anvendelse i overtagelsesåret, hvor målenheden
adskilles fra den sælgende koncern og integreres i den overtagende koncern.
Herudover indeholder bestemmelsen regler, der vedrører opgørelsen af den
effektive skattesats og ekstraskatten for målenheden.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at hvis en enhed (målenheden) bliver eller
ophører med at være en koncernenhed i en multinational koncern eller en
stor national koncern som følge af en overdragelse af en direkte eller
indirekte ejerandel i målenheden, eller hvis målenheden bliver det
ultimative moderselskab i en ny koncern i løbet af et regnskabsår
(overtagelsesåret), behandles målenheden som medlem af den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med henblik på
minimumsbeskatningen efter denne lov. Det er dog en forudsætning, at en
del af målenhedens aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme
er medregnet post for post i den ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskab i løbet af overtagelsesåret.
Det foreslås i tilknytning hertil i
stk. 1, 2. pkt.,
at den effektive skattesats og
ekstraskatten for målenheden beregnes i overensstemmelse med
bestemmelserne i stk. 2-8.
Det foreslås i
stk. 2,
at i løbet af overtagelsesåret indregner den
multinationale koncern eller store nationale koncern kun den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab og de
regulerede omfattede skatter for målenheden, som er medregnet i det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab med henblik på denne
lov.
Det foreslås i
stk. 3,
at i løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende
regnskabsår baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab
og regulerede omfattede skatter for målenheden på den historiske bogførte
værdi af målenhedens aktiver og passiver.
Overtagelsen påvirker således ikke i sig selv den bogførte værdi af
målenhedens aktiver og passiver.
314
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 4,
at i løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af
målenhedens berettigede lønomkostninger, jf. § 40, stk. 2, kun de
omkostninger, der afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskab.
Det foreslås i
stk. 5,
at beregningen af den bogførte værdi af målenhedens
berettigede materielle aktiver, jf. § 40, stk. 3, i givet fald reguleres i forhold
til den tid, hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den
store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 sikrer, at der ved opgørelsen af den
substansbaserede indkomstudelukkelse, jf. § 40, ikke sker medregning af
omkostninger, der er påløbet før eller efter en overtagelse. Eller at værdien
af aktiver og passiver forøges. Dette kan således give en risiko for, at de
samme omkostninger eller de samme aktiver og passiver medregnes flere
steder.
Det foreslås i
stk. 6,
at med undtagelse af det kvalificerede tabsbetinget
udskudte skatteaktiv, som omhandlet i § 34, skal den overtagende
multinationale koncern eller store nationale koncern tage hensyn til en
målenheds udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som
overføres mellem multinationale koncerner eller store nationale koncerner
på samme måde og i samme omfang, som hvis den overtagende
multinationale koncern eller store nationale koncern kontrollerede
målenheden, da disse aktiver og passiver opstod.
Det foreslås i
stk. 7,
at målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der
tidligere har været medregnet i målenhedens samlede reguleringsbeløb for
udskudt skat, skal behandles som tilbageført med henblik på § 33, stk. 6, af
den afhændende multinationale koncern eller store nationale koncern og
som hidrørende fra den overtagende multinationale koncern eller store
nationale koncern i løbet af overtagelsesåret, bortset fra at en eventuel
senere nedsættelse af omfattede skatter efter § 33, stk. 6, i dette tilfælde har
virkning i det år, hvor beløbet efterbeskattes.
Det foreslås i
stk. 8,
at hvis målenheden er et moderselskab og en enhed i to
eller flere multinationale koncerner eller store nationale koncerner i løbet af
overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning separat på
sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede
koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale koncerner
eller store nationale koncerner.
315
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 9,
at uanset stk. 1-8 behandles overtagelse eller afhændelse
af en bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller
afhændelse af aktiver og passiver, jf. bestemmelsen i § 47. Dette gælder,
hvis den jurisdiktion, hvor målenheden er hjemmehørende, eller, hvis der er
tale om en skattemæssigt transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne
befinder sig, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den bestemmende
indflydelse på samme eller en tilsvarende måde som overtagelse eller
afhændelse af aktiver og passiver og påligner sælgeren en omfattet skat på
grundlag af differencen mellem beskatningsgrundlaget og det vederlag, der
er betalt til gengæld for den bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af
aktiverne og passiverne.
Forslaget til § 46 implementerer direktivets artikel 34, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 6.2.
Til § 47
Den foreslåede bestemmelse indeholder de regler, der gælder ved
overdragelse af aktiver og passiver mellem to koncernenheder.
Bestemmelsen fastsætter, hvornår indkomst eller tab ved afståelse af aktiver
og passiver skal medregnes eller ikke medregnes. Bestemmelsen fastsætter
også den bogførte værdi, der skal anvendes ved opgørelsen indkomsten eller
tabet. Dels i de situationer, hvor der er tale om et almindeligt skattepligtigt
salg. Dels i de situationer, hvor der er tale om en omstrukturering, hvor en
eventuel gevinst eller et eventuelt ikke skal medregnes ved opgørelsen af
sælgers kvalificerede indkomst, eller hvor gevinsten eller tabet kun delvist
skal medregnes.
Bestemmelserne i § 47, stk. 1-3, finder anvendelse, uanset om de deltagende
selskaber tilhører samme koncern, og uanset om modparten i transaktionen
er omfattet af reglerne om minimumsbeskatning.
§ 47, stk. 1, finder anvendelse generelt ved køb og salg af aktiver og
passiver, mens § 47, stk. 2 og 3, finder anvendelse i de situationer, hvor der
er tale om en omstrukturering som defineret i § 47, stk. 5, 1. pkt.
Det afgørende for, om der er tale om en omfattet omstrukturering vil bl.a.
være de regler, der gælder i det land, hvor den afhændende koncernenhed er
hjemmehørende. Det fremgår således, at for at en omstrukturering må anses
for omfattet af disse regler, så er det et krav, at den afhændende
316
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver er helt eller delvist fritaget
for skat, og at skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende
koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende koncernenhed
beregner den skattepligtige indkomst efter afhændelsen eller overtagelsen
ved anvendelse af den afhændende koncernenheds beskatningsgrundlag for
aktiverne, reguleret for eventuel ikkekvalificeret gevinst eller tab ved
afhændelsen eller overtagelsen, jf. stk. 5, nr. 1, litra b og c.
Det foreslås i
stk. 1,
at en koncernenhed, der afhænder aktiver og passiver
(den afhændende koncernenhed), ved opgørelsen af enhedens kvalificerede
indkomst eller tab skal medregne den gevinst eller det tab, der hidrører fra
den pågældende afståelse ved beregningen af enhedens kvalificerede
indkomst eller enhedens kvalificerede tab. En koncernenhed, der overtager
aktiver og passiver (den overtagende koncernenhed), beregner dens
kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab på grundlag af den
bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver, der er opgjort efter den
regnskabsstandard, som anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab.
Bestemmelsen tager udgangspunkt i den regnskabsmæssige behandling af
de nævnte afståelser.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis afhændelse eller overtagelse af aktiver og
passiver foretages i forbindelse med en omstrukturering, udelader den
afhændende koncernenhed uanset stk. 1 alle gevinster eller tab, der hidrører
fra den pågældende afhændelse, ved beregningen af dens kvalificerede
indkomst eller dens kvalificerede tab. Den overtagende koncernenhed
beregner dens kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab med
anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de aktiver,
der
overtages
for
den
afhændende
koncernenhed,
på
afhændelsestidspunktet.
Den overtagende koncernenhed skal ved opgørelsen af sin kvalificerede
indkomst eller sit kvalificerede tab tage udgangspunkt i den afhændende
koncernenheds bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis afhændelsen af aktiver og passiver foretages i
forbindelse med en omstrukturering, som medfører en ikkekvalificeret
gevinst eller et ikkekvalificeret tab for den afhændende koncernenhed,
medtager den afhændende koncernenhed uanset stk. 1 og 2 gevinst eller tab
317
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ved afhændelsen ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller dens
kvalificerede tab i en størrelsesorden, der svarer til de ikkekvalificerede
gevinster eller tab. Den overtagende koncernenhed beregner dens
kvalificerede indkomst eller dens kvalificerede tab efter overtagelsen med
anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de
overtagne aktiver og passiver ved afhændelsen som reguleret i
overensstemmelse med den overtagende koncernenheds lokale skatteregler
for at tage hensyn til de ikkekvalificerede gevinster eller tab.
Den overtagende koncernenhed skal ved opgørelsen af sin kvalificerede
indkomst eller sit kvalificerede tab tage udgangspunkt i den afhændende
koncernenheds bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver ved
afhændelsen som reguleret i overensstemmelse med den overtagende
koncernenheds lokale skatteregler for at tage hensyn til de ikkekvalificerede
gevinster eller tab.
Det foreslås i
stk. 4,
at en koncernenhed, som er forpligtet eller berettiget til
at regulere grundlaget for dens aktiver og beløbet for dens passiver til den
skattemæssige dagsværdi i den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende kan efter beslutning fra den indberettende koncernenhed:
1) Ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab kan koncernenheden medtage et gevinst- eller tabsbeløb for hvert af
enhedens aktiver og passiver, som skal:
a) Svare til differencen mellem aktivets eller passivets
regnskabsmæssige bogførte værdi umiddelbart før den begivenhed,
der udløste skattereguleringen (udløsende begivenhed), og aktivets
eller passivets dagsværdi umiddelbart efter den udløsende
begivenhed, og
b) nedsættes (eller forhøjes) med de eventuelle ikkekvalificerede
gevinster eller tab, som måtte hidrøre fra den udløsende
begivenhed.
2) Anvende aktivets eller passivets regnskabsmæssige dagsværdi
umiddelbart efter den udløsende begivenhed til beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det regnskabsår, som
slutter efter den udløsende begivenhed.
3) Medregne de samlede nettobeløb af de under nr. 1 beregnede beløb i
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab på en af følgende
måder:
a) Det samlede nettobeløb medregnes i det regnskabsår, hvor den
udløsende begivenhed indtræffer, eller
318
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b) et beløb svarende til disse samlede nettobeløb divideret med fem
medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed
indtræffer, og i hvert af de umiddelbart følgende fire regnskabsår,
medmindre koncernenheden forlader den multinationale koncern
eller den store nationale koncern i et regnskabsår inden for denne
periode, i hvilket tilfælde det resterende beløb medregnes fuldt ud
i det pågældende regnskabsår.
Bestemmelsen har til hensigt at tage højde for situationer, hvor en
koncernenhed kan foretage regulering af f.eks. indkomsten eller af værdien
af aktiver og passiver. Det kan bl.a. være i en situation, hvor der er sket
exitbeskatning, eller hvor der er foretaget en omstrukturering.
Det foreslås i
stk. 5,
at i denne bestemmelse forstås ved:
1)
Omstrukturering:
En omdannelse eller overførsel af aktiver og passiver
f.eks. i forbindelse med en fusion, spaltning, likvidation eller lignende
transaktion, hvor:
a) Vederlaget for overførslen helt eller i væsentligt omfang er
egenkapitalandele udstedt af den overtagende koncernenhed eller
af en enhed med tilknytning til den overtagende koncernenhed,
eller, i tilfælde af likvidation, egenkapitalandele i målenheden,
eller, hvis der ikke ydes vederlag, hvor udstedelsen af en
egenkapitalandel ikke ville have nogen økonomisk betydning.
b) Den afhændende koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver
er helt eller delvist fritaget for skat.
c) Skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende
koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende
koncernenhed beregner den skattepligtige indkomst efter
afhændelsen eller overtagelsen ved anvendelse af den afhændende
koncernenheds beskatningsgrundlag for aktiverne, reguleret for
eventuelt ikkekvalificerede gevinster eller tab ved afhændelsen
eller overtagelsen.
2)
Ikkekvalificeret gevinst eller tab:
Det laveste beløb af den afhændende
koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en omstrukturering,
som beskattes i den jurisdiktion, hvor den afhændende koncernenhed er
hjemmehørende, og den regnskabsmæssige gevinst eller det
regnskabsmæssige tab i forbindelse med omstruktureringen.
Forslaget til § 47 implementerer direktivets artikel 35, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 6.3 og 10.1.
319
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
§ 48
Den foreslåede bestemmelse vedrører anvendelse af reglen om
indkomstmedregning i forhold til et joint venture.
Et joint venture er ikke kontrolleret af en enkelt enhed eller person, og det
regnskabsmæssige resultat vil derfor ikke være konsolideret med en enkelt
ejer post for post. Ofte vil regnskabet for et joint venture være baseret på
den indre værdis metode. På den baggrund vil et joint venture ikke i sig selv
opfylde betingelserne for at udgøre en koncern, der er omfattet af regelsættet
om indkomstmedregning. Det fremgår således af lovens § 1, stk. 1, at der
ved vurderingen af, om en koncern omfattes af loven, tages udgangspunkt i
det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab.
Bestemmelserne i § 48 har på den baggrund til hensigt at sikre, at reglerne
om indkomstmedregning også finder anvendelse på enheder, hvor et
moderselskab i en multinational eller en stor national koncern ejer 50 pct.
eller derover. Sådanne enheder udgør joint ventures omfattet af regelsættet.
Det er således afgørende efter regelsættet, at ejerandel udgør mindst 50 pct.
Bestemmelsen i § 48 medfører ikke, at det er joint venturet i sig selv, der
omfattes af reglerne om indkomstmedregning. I stedet forpligter
bestemmelsen den multinationale koncern eller den store nationale koncern
til at betale evt. ekstraskat relateret til joint venturet.
Det foreslås i
stk. 1,
at et moderselskab, der har en direkte eller indirekte
ejerandel i et joint venture eller et tilknyttet joint venture, skal anvende
reglen om indkomstmedregning med hensyn til selskabets allokerbare andel
af ekstraskatten for dette joint venture eller tilknyttede joint venture i
overensstemmelse med kapitel 4.
Det indebærer, at et joint venture skal behandles på samme måde, som hvis
der forelå en tilsvarende multinational eller stor national koncern. Hvis et
moderselskab har en ejerandel i et joint venture eller et tilknyttet joint
venture, skal moderselskabet således anvende de samme regler om
indkomstmedregning i kapitel 4, som gælder i forhold til multinationale
eller store nationale koncerner omfattet af regelsættet. Det moderselskab,
der har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller tilknyttet
joint venture, skal herefter anvende de samme opgørelsesregler, som gælder
for multinationale og store nationale koncerner, og der skal anvendes de
320
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
samme regler om, hvilke enheder i koncernen der er betalingspligtige i
forhold til ekstraskatten.
Det foreslås i tilknytning hertil i
stk. 2,
at beregningen af ekstraskatten for
et joint venture og dets tilknyttede joint ventures (under ét benævnt joint
venture- koncernen) foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i
lovforslagets kapitel 7-11, på samme måde som hvis de var koncernenheder
i en separat multinational koncern eller en stor national koncern, og joint
venturet var det ultimative moderselskab i denne koncern. Det indebærer
bl.a., at et joint venture kan anvende bestemmelserne om den
substansbaserede indkomstudelukkelse og safe habour-reglerne.
Det foreslås i
stk. 3, 1. og 2. pkt.,
at den ekstraskat, der påhviler joint venture-
koncernen, nedsættes med hvert moderselskabs allokerbare andel af den
ekstraskat, jf. stk. 1, der påhviler de enkelte medlemmer af joint venture-
koncernen, og som pålægges efter stk. 2.
Det vil sige, at hvis hele den ekstraskat, der påhviler moderselskabet i joint-
venturekoncernen, er blevet pålagt moderselskabet med hjemmel i stk. 1, så
vil ekstraskatten efter stk. 3 udgøre nul.
Hvis der måtte være tale om et resterende ekstraskattebeløb, så vil dette
beløb skulle lægges til det samlede beløb for ekstraskat i henhold til reglen
om underbeskattede overskud, jf. § 13.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at i 1. og 2. pkt. forstås ved ekstraskat, der
påhviler joint venture-koncernen, moderselskabets allokerbare andel af
ekstraskatten for joint venture-koncernen
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at definere et joint venture som en enhed, hvis
finansielle resultater indberettes efter den indre værdis metode i det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab. Det er en forudsætning,
at det ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder mindst 50 pct.
af ejerandelene.
Det foreslås herudover, at et joint venture ikke omfatter følgende enheder:
a) Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller en stor
national koncern, som skal anvende reglen om indkomstmedregning.
b) En undtaget enhed, jf. lovens § 2, stk. 1.
c) En enhed, hvor ejerandelene i enheden er ejet af den multinationale
koncern eller den store nationale koncern, direkte gennem en undtaget
enhed, jf. § 2, stk. 1, og som opfylder én af følgende betingelser:
321
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den driver udelukkende eller næsten udelukkende virksomhed med
henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel
for sine investorer.
ii) Den udfører aktiviteter i tilknytning til dem, der udføres af den undt
agne enhed.
iii) Dens indkomst er i det væsentligste eller helt undtaget fra
beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab, jf. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3.
d) En enhed, som ejes af en multinational koncern eller en stor national
koncern, der udelukkende består af undtagne enheder.
e) Et tilknyttet joint venture.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 2, litra a,
at definere et tilknyttet joint venture som
en enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme er
konsolideret af et joint venture efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, eller som ville være blevet konsolideret, hvis joint
venturet havde været forpligtet til at konsolidere disse aktiver, passiver,
indtægter, udgifter og pengestrømme efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard.
Det foreslås herudover i
stk. 4, nr. 2, litra b,
at der vil være tale om et
tilknyttet joint venture, hvis der er tale om et fast driftssted, og
hovedenheden er et joint venture eller en af de i stk. 4, nr. 2, litra a, nævnte
enheder. I så fald behandles det faste driftssted som et separat tilknyttet joint
venture.
Forslaget til § 48 implementerer direktivets artikel 36, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 6.4 og 10.1.
i)
Til § 49
Den foreslåede bestemmelse vedrører multinationale eller store nationale
koncerner, der har flere moderselskaber. Bestemmelsen har til hensigt at
sikre, at sådanne koncerner, på samme måde som koncerner med ét
ultimativt moderselskab, omfattes af det foreslåede regelsæt, og at
ekstraskatten allokeres korrekt mellem koncernenhederne.
Det foreslås i
stk. 1,
at når enheder og koncernenheder i to eller flere
koncerner indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern
med flere moderselskaber, behandles de enheder og koncernenheder, der
322
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indgår i hver koncern, som medlemmer af én multinational koncern eller én
stor national koncern med flere moderselskaber. En enhed, som ikke er en
undtaget enhed, jf. § 2, stk. 1, behandles som en koncernenhed, hvis enheden
er konsolideret post for post af den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, eller hvis enheder i den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber har bestemmende indflydelse over enheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at omsætningsgrænsen, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1, skal opgøres samlet for alle enheder og
koncernenheder. Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at
reglerne om indkomstmedregning finder anvendelse for koncernen.
Det foreslås i
stk. 2,
at det konsoliderede regnskab for den multinationale
koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber er det
kombinerede konsoliderede regnskab, der er omhandlet i definitionen af en
forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering, jf. stk. 7, og
som er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, som
skønnes at være det ultimative moderselskabs regnskabsstandard.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, hvilket regnskab, der er relevant, når
der i reglerne henvises til den godkendte regnskabsstandard, der anvendes
ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.
Det foreslås i
stk. 3,
at de ultimative moderselskaber i de separate koncerner,
som udgør den multinationale koncern eller den store nationale koncern med
flere moderselskaber, er de ultimative moderselskaber i den multinationale
koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber. Ved
anvendelse af denne lov på en multinational koncern eller en stor national
koncern med flere moderselskaber finder henvisninger til et ultimativt
moderselskab i den nødvendige udstrækning anvendelse, som om der var
tale om henvisninger til flere ultimative moderselskaber.
Det foreslås i
stk. 4,
at de moderselskaber i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber, der er
hjemmehørende i et medlemsland, herunder hvert ultimative moderselskab,
skal anvende reglen om indkomstmedregning, jf. kapitel 4, med hensyn til
deres allokerbare andel af de lavt beskattede koncernenheders ekstraskat.
Det foreslås i
stk. 5,
at de koncernenheder i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber, der er
323
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hjemmehørende i et medlemsland, skal anvende reglen om underbeskattet
overskud, jf. kapitel 6, under hensyntagen til ekstraskatten for hver lavt
beskattet koncernenhed, der indgår i den multinationale koncern eller den
store nationale koncern med flere moderselskaber.
Det foreslås i
stk. 6,
at de ultimative moderselskaber i den multinationale
koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber er
forpligtet til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53,
medmindre de udpeger en enkelt indberettende enhed som omhandlet i § 53,
stk. 2, nr. 2. Dette skema skal indeholde oplysninger om hver koncern, der
indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med
flere moderselskaber.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 1,
at definere en multinational koncern eller en stor
national koncern med flere moderselskaber som to eller flere koncerner,
hvor de ultimative moderselskaber indgår enten i en konstruktion med en
forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering, som omfatter
mindst en enhed eller et fast driftssted i den sammensluttede koncern, som
er hjemmehørende i en anden jurisdiktion i forhold til den jurisdiktion, hvor
de andre enheder i den sammensluttede koncern er hjemmehørende.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 2,
at definere en forbundet struktur som en
konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber i separate
koncerner, hvor følgende er opfyldt:
a) 50 pct. eller mere af ejerandelene i de ultimative moderselskaber for de
separate koncerner, er noteret til en og samme pris, hvis ejerandelene er
noteret, og hvor ejerandelene på grund af ejerforhold, begrænsninger med
hensyn til overdragelse eller andre vilkår eller betingelser er forbundet med
hinanden og ikke kan overdrages eller handles særskilt.
b) Et af de ultimative moderselskaber udarbejder et konsolideret regnskab,
som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme for
alle enheder i de berørte koncerner, som om der var tale om en enkelt
økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er underlagt
ekstern revision.
Det foreslås i
stk. 7, nr. 3,
at definere en konstruktion med dobbeltnotering
som en konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber
i separate koncerner, hvor følgende er opfyldt:
324
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
a) De ultimative moderselskaber er enige om at sammenlægge deres
virksomhed ved aftale alene.
b) De ultimative moderselskaber i henhold til kontraktlige ordninger til
deres aktionærer foretager udlodning af udbytte og udlodning ved
likvidation på grundlag af et bestemt forhold.
c) De ultimative moderselskabers aktiviteter forvaltes som en enkelt
økonomisk enhed i henhold til kontraktlige ordninger, samtidig med at
deres separate juridiske identiteter bevares.
d) De ultimative moderselskabers ejerandele, som er omfattet af aftalen,
noteres, handles eller overdrages særskilt på forskellige
kapitalmarkeder.
e) De ultimative moderselskaber udarbejder konsoliderede regnskaber,
som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme i enheder i alle koncernerne, som om der var tale om en
enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er
underlagt ekstern revision.
Forslaget til § 49 implementerer direktivets artikel 37, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 6.5.
Til § 50
De foreslåede bestemmelser i kapitel 11 indeholder særlige regler om
investeringsenheder som defineret i lovforslagets § 3. nr. 30.
Investeringsenheder, der udgør det ultimative moderselskab i en koncern, er
undtaget fra reglerne om minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 2, stk. 1,
nr. 5. Indkomsten fra en investeringsenhed, der kontrolleres af en
multinational eller stor national koncern, konsolideres dog med koncernen
og omfattes derfor af regelsættet.
Der foreslås i
§ 50
regler, der skal finde anvendelse ved opgørelse af den
effektive skatteprocent for en investeringsenhed, der udgør en
koncernenhed i en multinational eller stor national koncern.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis en koncernenhed i en multinational koncern eller
i en stor national koncern er en investeringsenhed, der ikke er en
skattemæssigt transparent enhed, og som ikke har truffet en beslutning efter
§§ 51 eller 52, beregnes den effektive skattesats for den pågældende
325
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
investeringsenhed separat i forhold til den effektive skattesats i den
jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at investeringsenheders effektive
skattesats vil skulle opgøres særskilt, uden at der tages hensyn til den
kvalificerede indkomst og de regulerede omfattede skatter for andre
koncernenheder i jurisdiktionen. Det vil dog efter forslaget kun skulle
gælde, i det omfang investeringsenheden ikke er en gennemløbsenhed, der
er en skattemæssigt transparent enhed.
I det omfang investeringsenheden er en gennemløbsenhed, der er en
skattemæssigt transparent enhed, vil den foreslåede bestemmelse ikke skulle
finde anvendelse, fordi investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller
tab i sådanne tilfælde vil skulle allokeres til koncernenhedsejeren efter den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, stk. 4.
Det bemærkes, at en investeringsenhed, der er en gennemløbsenhed, på
samme tid vil kunne være både en skattemæssigt transparent enhed, fordi
enheden betragtes som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor en
koncernenhedsejer er hjemmehørende, og en omvendt hybrid enhed, fordi
den betragtes som et selvstændigt skattesubjekt i den jurisdiktion, hvor en
anden koncernenhedsejer er hjemmehørende. I så fald vil den foreslåede
bestemmelse skulle finde anvendelse på den del af investeringsenhedens
kvalificerede indkomst, der ikke allokeres til en koncernenhedsejer efter
lovforslagets § 28, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at investeringsenhedens effektive skattesats skal
svare til enhedens regulerede omfattede skatter divideret med et beløb
svarende til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Det foreslås endvidere i stk. 2,
2. pkt.,
at hvis mere end en investeringsenhed
er hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effektive
skattesats samlet ved at sammenlægge deres regulerede omfattede skatter
og den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den effektive skattesats for
investeringsenheden vil skulle fastlægges som det tal, der fremkommer, når
enhedens regulerede omfattede skatter divideres med den del af
investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab, der allokeres til den
multinationale eller den store nationale koncern. Det bemærkes, at forslaget
326
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
til bestemmelsens stk. 5, som omtales umiddelbart nedenfor, fastlægger,
hvordan den del af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab,
der allokeres til den multinationale eller den store nationale koncern, skal
opgøres.
Beregningen efter den foreslåede bestemmelse vil skulle foretages samlet
for alle investeringsenhederne i den pågældende jurisdiktion, der indgår som
koncernenheder i samme multinationale eller store nationale koncern.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at en investeringsenheds regulerede omfattede
skatter er de regulerede omfattede skatter, som kan henføres til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel
af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og omfattede
skatter, der er allokeret til investeringsenheden, jf. § 35. Det foreslås i stk.
3,
2. pkt.,
at investeringsenhedens regulerede omfattede skatter ikke
omfatter skatter, som påhviler investeringsenheden, men som kan henføres
til indkomst, der ikke indgår i den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens indkomst.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de omfattede skatter, der
indgår ved beregningen af den effektive skattesats efter forslaget til
bestemmelsen i stk. 2, kun er de regulerede omfattede skatter, der enten er
allokeret til investeringsenheden selv i medfør af bestemmelsen i forslaget
til § 35, eller som vedrører den del af indkomsten i investeringsenheden, der
er allokeret til koncernen. Er en del af indkomsten i investeringsenheden
allokeret til en ejer, der ikke indgår i koncernen, vil de omfattede skatter
vedrørende denne del af enhedens indkomst således ikke skulle indgå i
beregningen.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at en investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er
et beløb svarende til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat
multipliceret med et beløb svarende til differencen mellem den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel
af investeringsenhedens kvalificerede indkomst og den substansbaserede
indkomstudelukkelse, der er beregnet for investeringsenheden. Det foreslås
endvidere i stk. 4,
2. pkt.,
at procentsatsen for en investeringsenheds
ekstraskat udgør et positivt beløb svarende til differencen mellem
minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for den pågældende
investeringsenhed.
327
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den andel af
investeringsenhedens kvalificerede indkomst, der kan allokeres til den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, først vil skulle
nedsættes med det beløb, der kan beregnes for investeringsenheden efter
reglerne om den substansbaserede indkomstudelukkelse, før enhedens
ekstraskat beregnes.
Det bemærkes, at det beløb, der beregnes for investeringsenheden efter den
substansbaserede indkomstudelukkelse, vil skulle fastlægges i
overensstemmelse med de regler, der foreslås i stk. 4, 4. og 5. pkt., jf.
umiddelbart nedenfor.
Efter forslaget vil ekstraskatten for investeringsenheden skulle opgøres ved
at multiplicere det beløb, der er fremkommet efter nedsættelsen med den
substansbaserede
indkomstudelukkelse,
med
procentsatsen
for
investeringsenhedens, dvs. med differencen mellem minimumsskattesatsen
og den effektive skattesats for den pågældende investeringsenhed.
Det foreslås i stk. 4,
3. pkt.,
at hvis mere end en investeringsenhed er
hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effektive
skattesats ved at sammenlægge enhedernes beløb for den substansbaserede
indkomstudelukkelse og den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst
eller tab.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle beregnes en
samlet effektiv skattesats og en samlet beløb for den substansbaserede
indkomstudelukkelse for samtlige investeringsenheder, når mere end en
investeringsenhed, der indgår i koncernen, er hjemmehørende i samme
jurisdiktion. Dette svarer for så vidt angår beregningen af den effektive
skattesats til reglen i forslaget til stk. 2, 2. pkt., jf. herom umiddelbart
ovenfor.
Det foreslås i stk. 4,
4.
og
5. pkt.,
at den substansbaserede
indkomstudelukkelse for en investeringsenhed ansættes efter § 40, stk. 1-7,
og at de berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte og de
berettigede materielle aktiver, der er indregnet for den pågældende
investeringsenhed, nedsættes i forhold til den multinationale koncerns eller
den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens
kvalificerede indkomst divideret med den pågældende investeringsenheds
samlede kvalificerede indkomst.
328
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den substansbaserede
indkomstudelukkelse for den eller de investeringsenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen, vil skulle beregnes efter de regler herom,
der fremgår af forslaget til bestemmelserne i lovforslagets § 40, stk. 1-7. Det
bemærkes, at den substansbaserede indkomstudelukkelse efter lovforslagets
§ 40 som udgangspunkt vil skulle beregnes samlet for koncernenhederne i
jurisdiktionen, men at denne samlede beregning dog ikke omfatter
investeringsenheder, jf. lovforslagets § 40, stk. 8.
De foreslåede bestemmelser skal således ses i sammenhæng med, at der
foretages en særskilt opgørelse af eventuel ekstraskat for
investeringsenheder.
Det følger endvidere af de foreslåede bestemmelser, at der ved beregningen
af den substansbaserede indkomstudelukkelse for en investeringsenhed efter
reglerne i lovforslagets § 40, stk. 1-7, kun vil skulle medregnes den andel af
investeringsenhedens berettigede lønomkostninger og berettigede
materielle aktiver, der svarer til forholdet mellem den andel af
investeringsenheds kvalificerede indkomst, der kan allokeres til den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, og
investeringsenhedens samlede kvalificerede indkomst.
Det foreslås i
stk. 5,
at den multinationale koncerns eller den store nationale
koncerns allokerbare andel af en investeringsenheds kvalificerede indkomst
eller tab ansættes efter § 9, idet der alene tages hensyn til andele, som ikke
er genstand for en beslutning efter §§ 51 eller 52.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den del af
investeringsenhedens samlede kvalificerede indkomst eller tab, der ved
anvendelsen af bestemmelserne i forslaget til § 50, stk. 1-4, allokeres til den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, vil skulle svare til
koncernens ejerandel i investeringsenheden, idet der dog ikke tages hensyn
til ejerandele, for hvilke der er truffet en beslutning om behandling efter de
nedenfor omtalte bestemmelser i lovforslagets §§ 51 eller 52.
Forslaget til § 50 implementerer direktivets artikel 41, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 7.4.
Til § 51
329
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse i § 51 giver mulighed for, at der kan træffes en
beslutning om, at en koncernenhed, der er en investeringsenhed, herunder
en såkaldt forsikringsinvesteringsenhed, i relation til reglerne om
minimumsbeskatning behandles som en skattemæssigt transparent enhed.
Det foreslås i
stk. 1,
at efter den indberettende koncernenheds beslutning
kan en koncernenhed, som er en investeringsenhed eller en
forsikringsinvesteringsenhed, behandles som en skattemæssigt transparent
enhed, hvis koncernenhedsejeren beskattes i den jurisdiktion, hvor
investeringsenheden
eller
forsikringsinvesteringsenheden
er
hjemmehørende, efter markedsværdi (lagerbeskatning) eller en lignende
ordning baseret på de årlige ændringer i dagsværdien af dens ejerandele i
den pågældende investerings- eller forsikringsinvesteringsenhed, og den
gældende skattesats for af koncernenhedsejeren på indkomsten svarer til
eller overstiger minimumsskattesatsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være en betingelse for, at
investeringsenheden vil kunne vælges behandlet som en skattemæssigt
transparent enhed, at koncernenhedsejeren af investeringsenheden beskattes
i den jurisdiktion, hvor investeringsenheden er hjemmehørende, efter et
lagerprincip baseret på værdien af ejerandelene. Dvs. at beskatningen vil
påhvile ejeren, og at investeringsenheden i skattemæssig henseende er
transparent. Det vil endvidere være en betingelse, at ejeren beskattes med
mindst 15 pct., som udgør minimumsskattesatsen, jf. § 3, nr. 16.
Hvis beslutning træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 51, vil
bestemmelsen i forslaget til § 50 vedrørende en separat opgørelse af
investeringsenhedens effektive skattesats ikke finde anvendelse, idet
investeringsenhedens indkomst og skatter da vil indgå i opgørelsen af den
effektive skattesats for ejeren af investeringsenheden.
Bestemmelsen vil også skulle finde anvendelse i forhold til såkaldte
forsikringsinvesteringsenheder, jf. nærmere nedenfor om den foreslåede
bestemmelse i § 51, stk. 5, der definerer, hvilke enheder der anses
forsikringsinvesteringsenheder.
Det foreslås i
stk. 2,
at en koncernenhed, der har en indirekte ejerandel i en
investeringsenhed eller i en forsikringsinvesteringsenhed gennem en direkte
ejerandel i en anden investeringsenhed eller forsikringsinvesteringsenhed,
anses for at være underlagt beskatning efter markedsværdi eller en lignende
ordning med hensyn til dens indirekte ejerandel i førstnævnte
330
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
investeringsenhed
eller
forsikringsinvestering
forsikringsinvesteringsenhed, hvis den er underlagt beskatning efter
markedsværdi eller lignende ordning med hensyn til dens direkte ejerandel
i den anden nævnte investeringsenhed eller forsikringsinvesteringsenhed.
Den foreslåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor investeringsenheden
eller forsikringsinvesteringsenheden ikke ejes direkte af koncernenheden,
men indirekte via en mellemliggende investeringsenhed. I denne situation
vil koncernenheden blive anset for at opfylde betingelsen i stk. 1 om, at
koncernenheden skal være undergivet en beskatning baseret på
markedsværdien, hvis koncernenheden er underlagt beskatning baseret på
markedsværdien i relation til den direkte ejerandel i den mellemliggende
investeringsenhed. I denne situation vil værdien af andelen i den
mellemliggende investeringsenhed således blive anset for at afspejle
værdien af de indirekte ejede investeringsenheder.
Det foreslås i
stk. 3, 1. og 2. pkt.,
at beslutningen i henhold til bestemmelsens
stk. 1 træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1, og at hvis beslutningen
tilbagekaldes, indregnes eventuelle gevinster eller tab fra afhændelse af et
aktiv
eller
passiv,
som
investeringsenheden
eller
forsikringsinvesteringsenheden har, på basis af markedsværdien af aktivet
eller passivet på den første dag i det år, hvor tilbagekaldelsen foretages.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, jf. henvisningen til den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 54, stk. 1, at en beslutning omfattet af § 51 vil
gælde for en periode på fem år fra det år, hvor beslutningen træffes. Det
fremgår desuden af lovforslagets § 54, stk. 1, at beslutningen vil blive
forlænget automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved udløbet af femårsperioden. Tilbagekaldelsen
af beslutningen vil gælde i en periode på fem år fra udgangen af det år, hvor
tilbagekaldelsen finder sted.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der ved en eventuel
tilbagekaldelse fastsættes en indgangsværdi for investeringsenhedens
aktiver og passiver, således at fortjeneste eller tab ved eventuel senere
afståelse beregnes med udgangspunkt i aktivernes eller passivernes
markedsværdi på den første dag i det år, hvor beslutningen om anvendelse
af § 51 tilbagekaldes.
Det foreslås i
stk. 4,
at ved en forsikringsinvesteringsenhed forstås en enhed,
der ville opfylde definitionen af en investeringsfond eller et
331
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ejendomsinvesteringsselskab, hvis den ikke var blevet oprettet i forbindelse
med forpligtelser i henhold til en forsikrings- eller livrenteaftale, og den ikke
var 100 pct. ejet af en enhed, der er underlagt regulering i den jurisdiktion,
hvor den er hjemmehørende, som forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at begrebet
forsikringsinvesteringsenheder ved anvendelsen af bestemmelserne i
forslaget til § 51 vil skulle forstås sådan, at det omfatter enheder, der
opfylder alle betingelserne for at kunne anses for en investeringsenhed,
bortset fra at enheden dels fuldt ud ejes af en enhed, der er underlagt
regulering som et forsikringsselskab, dels er oprettet i forbindelse med
forpligtelser i henhold til en forsikrings- eller livrenteaftale.
Om betingelserne for, at en enhed anses for en investeringsenhed, henvises
i øvrigt til den foreslåede definitionsbestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 30,
sammenholdt med forslaget til definitionsbestemmelserne i lovforslagets §
3, nr. 31 og 32.
Forslaget til § 51 implementerer direktivets artikel 42, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 7.5.
Til § 52
Det foreslås i
§ 52, stk. 1,
at efter den indberettende koncernenheds
beslutning kan en koncernenhed, der ejer en investeringsenhed, anvende en
metode med skattepligtigt udbytte med hensyn til dens ejerandel i
investeringsenheden, for så vidt koncernenheden ikke selv er en
investeringsenhed, og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af
udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over
minimumsskattesatsen.
Det bemærkes, at der i den danske udgave af direktivet står, at det er ejeren
af en koncernenhed, der ejer en investeringsenhed, der kan anvende
metoden med skattepligtigt udbytte. I overensstemmelse med andre
sproglige udgaver af direktivet er det dog ejeren af investeringsenheden, der
kan anvende denne metode.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det ved et valg truffet af den
indberettende koncernenhed vil kunne besluttes, at ejeren af
investeringsenheden i relation til sin ejerandel anvender en særlig metode
332
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
med skattepligtigt udbytte, således at udbyttet medregnes i den kvalificerede
indkomst for koncernenhedsejeren.
Det vil skulle være en betingelse, dels at koncernenhedsejeren ikke selv er
en investeringsenhed, dels at ejeren med rimelighed kan forvente, at udbytte
fra
investeringsenheden
mindst
vil
blive
beskattet
med
minimumsskattesatsen på 15 pct.
Det bemærkes, at det vil være muligt at anvende den særlige metode for en
koncernenhedsejer, der ikke er en investeringsenhed, selv om ejerandelen i
den pågældende investeringsenhed ejes indirekte via en mellemliggende
ejer, der er en investeringsenhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at efter metoden med skattepligtigt udbytte medregnes
udbytte og skønnet udbytte af en investeringsenheds kvalificerede indkomst
i den kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, der har modtaget
udbyttet, forudsat at denne ikke er en investeringsenhed,
og at beløbet for omfattede skatter, der er afholdt af investeringsenheden,
og som kan fradrages af koncernenhedsejerne i skatteforpligtelsen
hidrørende fra investeringsenhedens udbytte, medregnes i den kvalificerede
indkomst og de regulerede omfattede skatter for den koncernenhedsejer, der
har modtaget udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvad der vil være konsekvensen af,
at det vælges at anvende metoden med skattepligtigt udbytte.
I givet fald vil både faktisk og skønnet udbytte af investeringsenhedens
kvalificerede indkomst skulle medregnes i den kvalificerede indkomst for
udbyttemodtageren, i det omfang udbyttemodtageren ikke selv er en
investeringsenhed.
Udbyttemodtageren vil kunne være en investeringsenhed, hvis den
koncernenhedsejer, som ordningen er valgt for, ejer sin ejerandel indirekte
gennem en mellemliggende enhed, der er en investeringsenhed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlodning til en sådan
mellemliggende investeringsenhed ikke vil skulle medregnes ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, som
ordningen er valgt for. Det vil således først være på det tidspunkt, at udbyttet
faktisk (videre)udloddes eller medregnes som skønnet udbytte hos den
333
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
pågældende koncernenhedsejer, at det
udbyttemodtagerens kvalificerede indkomst.
vil
skulle
medregnes
i
Det vil som udgangspunkt skulle bero på lovgivningen i det land, hvor
koncernenhedsejeren er hjemmehørende, hvad der anses for skønnet
udbytte, jf. dog nedenfor om forslaget til bestemmelsen i stk. 6.
I det omfang investeringsenheden har afholdt et beløb til dækning af
omfattede skatter, der kan fradrages i koncernenhedsejernes
skatteforpligtelse i relation til udbytterne, vil dette skattebeløb endvidere
skulle medregnes i den kvalificerede indkomst og de regulerede omfattede
skatter for den koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at den andel af den ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst i den i stk. 4 omhandlede investeringsenhed, som vedrører
koncernenhedsejeren, og som hidrører fra det tredje år, der går umiddelbart
forud for regnskabsåret (kontrolåret), behandles som den pågældende
investeringsenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det i et regnskabsår først vil
skulle fastlægges, om kvalificeret nettoindkomst i investeringsenheden i
kontrolåret – dvs. det tredje år umiddelbart forud for regnskabsåret – ikke er
blevet udloddet. Dette vil skulle ske i overensstemmelse med de nærmere
regler herom, der fremgår af bestemmelserne i forslaget til stk. 4 og 5, der
omtales umiddelbart nedenfor.
Et eventuelt ikkeudloddet beløb vil skulle ske medregnes ved opgørelsen af
investeringsenhedens kvalificerede indkomst i regnskabsåret, i det omfang
dette beløb vedrører den pågældende koncernenhedsejers ejerandel.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at et beløb svarende til denne kvalificerede
indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen behandles efter reglerne
i afsnit II som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for
regnskabsåret. Det foreslås endvidere i
stk. 3, 3. pkt.,
at en
investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab og de regulerede
omfattede skatter, der kan henføres til denne indkomst for regnskabsåret,
udelades af beregningen af den effektive skattesats, jf. kapitel 9 og § 50, stk.
1-4, med undtagelse af beløbet for omfattede skatter, jf. stk. 2, 2. pkt.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at der vil skulle beregnes en
ekstraskat for investeringsenheden af den del af den kvalificerede indkomst,
334
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
der kan henføres til det i forslaget til stk. 3, 1. pkt., omhandlede
ikkeudloddede beløb.
Den del af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og de
regulerede omfattede skatter, der kan henføres til det i forslaget til stk. 3, 1.
pkt., omhandlede ikkeudloddede beløb, vil desuden skulle udelades ved
beregningen af enhedens effektive skattesats efter reglerne i lovforslagets
kapitel 9 og § 50, stk. 1-4, hvilket har til formål at hindre en
dobbeltmedregning af det ikkeudloddede beløb og skatterne heraf.
Et eventuelt beløb for omfattede skatter, der er afholdt af
investeringsenheden i kontrolåret og medregnet ved opgørelsen af
koncernenhedsejerens regulerede omfattede skatter efter forslaget til
bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., skal dog medregnes ved opgørelsen af
investeringsenhedens kvalificerede de regulerede omfattede skatter, hvilket
har til formål at undgå, at en dobbeltbeskatning.
Det foreslås i
stk. 4,
at en investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst for kontrolåret er beløbet for den pågældende
investeringsenheds kvalificerede indkomst for kontrolåret nedsat indtil nul,
jf. dog stk. 5, med:
1) Investeringsenhedens omfattede skatter.
2) Udbytte og skønnet udbytte til ejere, der ikke er investeringsenheder, i
løbet af den periode, som starter den første dag i det tredje år, der går
umiddelbart forud for regnskabsåret, og slutter den sidste dag i det
rapporteringsår, hvor ejerandelen blev besiddet (kontrolperioden).
3) Kvalificerede tab, der er opstået i løbet af kontrolperioden.
4) Eventuelle restbeløb fra kvalificerede tab, der ikke allerede har nedsat
den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst for et tidligere kontrolår, dvs. fremførsel af
investeringsunderskud.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvordan det vil skulle beregnes, i
hvilket omfang kvalificeret nettoindkomst i investeringsenheden i
kontrolåret – dvs. det tredje år umiddelbart forud for regnskabsåret – skal
anses for ikkeudloddet. Efter den foreslåede bestemmelse vil beregningen
skulle foretages ved, at der tages udgangspunkt i investeringsenhedens
kvalificerede indkomst for kontrolåret, hvorefter der, indtil beløbet måtte
være reduceret til nul, vil kunne fratrækkes en række beløb.
335
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Fra beløbet vil for det første skulle fratrækkes investeringsenhedens
omfattede skatter, som vil have nedbragt det beløb, der kunne udloddes.
For det andet vil skulle fratrækkes det beløb, der udgøres af udbytte og
skønnet udbytte til ejere af investeringsenheden, som ikke selv er
investeringsenheder, der er udloddet i den 4-årige periode, der omfatter
kontrolåret til og med rapporteringsåret (regnskabsåret). Dette har
sammenhæng med, at dette beløb allerede vil være medregnet ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst hos ejerne.
For det tredje vil skulle fratrækkes kvalificerede tab, der er opstået i løbet af
kontrolperioden, da sådanne tab (investeringstab) vil have nedbragt det
beløb, der kunne udloddes.
Endelig for det fjerde vil skulle fratrækkes kvalificerede tab, der ikke
allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede
kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår. Dette vil sikre, at et
sådant fremført investeringsunderskud fra et tidligere år vil blive taget i
betragtning, da det pågældende underskud i lighed med kvalificerede
underskud i kontrolperioden vil have nedbragt det beløb, der kunne
udloddes.
Et herefter resterende positivt beløb vil således udgøre investeringsenhedens
ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for kontrolåret, dvs. det beløb,
der vil skulle behandles efter reglerne i forslaget til bestemmelsen i stk.
3.Det foreslås i
stk. 5,
at en investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst ikke nedsættes med udbytte eller skønnet udbytte eller beløb
for kvalificerede tab, der allerede har nedsat den pågældende
investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et
tidligere kontrolår ved anvendelse af stk. 4, nr. 2 eller 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at beløb, der udgøres af udbytte
eller skønnet udbytte eller beløb for kvalificerede tab i kontrolperioden, kun
kan fradrages en enkelt gang, når det afgøres, om investeringsenheden for
et kontrolår har en ikkeudloddet kvalificeret nettoindkomst. Dette vil sikre,
at beløbene ikke fratrækkes i flere regnskabsår og derved nedbringer en
forpligtelse til at betale ekstraskat i mere end et enkelt regnskabsår.
Det foreslås i
stk. 6,
at der anses for at foreligge et skønnet udbytte, når en
direkte eller indirekte ejerandel i investeringsenheden overføres til en enhed,
der ikke tilhører den multinationale koncern eller den store nationale
336
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
koncern, idet dette skønnede udbytte er lig med den ikkeudloddede andel af
den kvalificerede nettoindkomst, der kan henføres til denne ejerandel på
overførselsdatoen, opgjort uden hensyntagen til det skønnede udbytte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle anses for at
foreligge et skønnet udbytte, når en ejerandel i investeringsenheden
overføres til en ejer, der ikke tilhører koncernen. I et sådant tilfælde vil det
ligge fast, at der ikke vil blive foretaget yderlige udbytteudlodninger til den
overdragende koncernenhed i relation til den overdragne ejerandel, Den
foreslåede bestemmelse fastsætter derfor, at den andel af
investeringsenhedens ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst, der på
overdragelsestidspunktet kan henføres til den overdragne ejerandel, skal
anses for et skønnet udbytte.
Herved vil det blive sikret, at beskatningen af beløbet ikke udskydes til
udløbet af den 4-årige kontrolperiode, som eller vil skulle gælde efter
bestemmelserne i forslaget til bestemmelserne i stk. 3-5.
Det foreslås i
stk. 7. stk. 1,
at beslutningen i henhold til stk. 1 om at anvende
en metode med skattepligtigt udbytte træffes i overensstemmelse med § 54,
stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, jf. henvisningen til den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 54, stk. 1, at en beslutning omfattet af § 52 vil
gælde for en periode på fem år fra det år, hvor beslutningen træffes. Det
fremgår desuden af lovforslagets § 54, stk. 1, at beslutningen vil blive
forlænget automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved udløbet af femårsperioden. Tilbagekaldelsen
af beslutningen vil gælde i en periode på fem år fra udgangen af det år, hvor
tilbagekaldelsen finder sted.
Det foreslås i stk. 7,
2. pkt.,
at hvis beslutningen tilbagekaldes, behandles
den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i
investeringsenheden, som vedrører koncernenhedsejeren, ved udgangen af
det regnskabsår, der går umiddelbart forud for det regnskabsår, hvor
tilbagekaldelsen foretages, som investeringsenhedens kvalificerede
indkomst for regnskabsåret.Det foreslås endvidere i stk. 7,
3. pkt.,
at et beløb
svarende til denne kvalificerede indkomst multipliceret med
minimumsskattesatsen behandles efter reglerne i afsnit II som ekstraskat for
en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
337
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den del af den kvalificerede
nettoindkomst i investeringsenheden, der ikke er blevet udloddet til
koncernenhedsejeren i den periode, hvor valget efter § 52 har været
gældende, undergives beskatning med minimumsskattesatsen i
investeringsenheden i det regnskabsår, hvor metoden ikke længere er valgt.
Det har til formål at sikre, at beløb, der i perioden er indgået i
investeringsenhedens kvalificerede nettoindkomst, men hverken er blevet
beskattet i investeringsenheden selv eller er blevet medregnet ved
opgørelsen af den kvalificerede nettoindkomst for koncernenhedsejeren,
beskattes med minimumsskattesatsen.
Forslaget til § 52 implementerer direktivets artikel 43, som er baseret på
artikel 7.6. i OECD´s modelregler.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse i § 53 indeholder reglerne om indgivelse af
skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser.
Det foreslås i
§ 53, stk. 1, 1. pkt.,
at en koncernenhed, der er hjemmehørende
i Danmark, skal indgive et skema med oplysninger om ekstraskat til
Skatteforvaltningen i henhold til stk. 4.
En »koncernenhed« er defineret som enhver enhed, der indgår i en
multinational eller stor national koncern, og alle faste driftssteder, der
tilhører en hovedenhed, som indgår i en multinational koncern, jf. § 3, nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 4, for nærmere om skemaet
med oplysninger om ekstraskat.
§ 53, stk. 1, 1. pkt., angiver udgangspunktet om, at den enkelte
koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, er pligtig til og ansvarlig
for at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat til
Skatteforvaltningen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
Skatteforvaltningen modtager sådanne oplysninger, der er nødvendige til at
kunne vurdere rigtigheden af en koncernenheds eventuelle forpligtelse til at
betale ekstraskat, jf. hertil direktivets betragtning nr. 22.
Det foreslås i
§ 53, stk. 1, 2. pkt.,
at et sådant skema kan indgives af en
udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden.
338
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
En udpeget lokal enhed er defineret som den koncernenhed i en
multinational eller stor national koncern, som er hjemmehørende i
Danmark, og som af de andre koncernenheder i den multinationale eller
store nationale koncern, der er hjemmehørende i Danmark, er udpeget til på
deres vegne at indgive et skema med oplysninger om ekstraskat og
eventuelle relevante meddelelser knyttet hertil, jf. § 53, stk. 7.
Formålet med § 53, stk. 1, 2. pkt., er at give en koncern mulighed for en
administrativ lettere proces i forbindelse med indgivelsen af skemaet med
oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen vil
medføre, at hvis der er to eller flere koncernenheder hjemmehørende i
Danmark, vil én af disse koncernenheder kunne udpeges som den lokale
enhed, der forestår indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat
til Skatteforvaltningen på vegne af den anden koncernenhed eller de andre
koncernenheder i Danmark.
Hvis der er udpeget en lokal enhed, vil en koncernenhed, den udpegede
enhed indgiver oplysninger på vegne af, ikke selv skulle indgive skemaet
med oplysninger om ekstraskat i medfør af 1. pkt. Det er en forudsætning,
at den udpegede lokale enhed indgiver samtlige af de oplysninger på vegne
andre, som ellers ville være blevet indgivet efter 1. pkt.
Det foreslås i
§ 53, stk. 2, nr. 1,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skemaet
med oplysninger om ekstraskat er indgivet af det ultimative moderselskab,
der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en
gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med Danmark.
Et ultimativt moderselskab er defineret i § 3, nr. 14, hvortil der henvises.
Formålet med bestemmelsen er at give en koncern mulighed for en
administrativ lettere proces i forbindelse med indgivelsen af skemaet med
oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Koncernen får mulighed
for at kunne beslutte, hvilken enhed i koncernen, der skal indgive skemaet
med oplysninger om ekstraskat på vegne af øvrige koncernenheder. Det
indebærer, at færre koncernenheder inden for samme koncern vil skulle
udarbejde og indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat. Anvendelsen
af bestemmelsen forudsætter, at visse forudsætninger er opfyldt, jf. nærmere
i det følgende.
Efter stk. 1 er den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat,
hjemmehørende i Danmark og indgiver det derfor direkte til
339
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Skatteforvaltningen. Efter stk. 2, nr. 1, er den, der foretager indgivelsen –
dvs. det ultimative moderselskab – hjemmehørende i en udenlandsk
jurisdiktion. Indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat sker
derfor ikke direkte til Skatteforvaltningen, men til den udenlandske
skattemyndighed.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, indebærer, at pligten for koncernenheder efter
stk. 1 til at indgive skemaet vil blive fraveget, når indgivelsen sker i medfør
af stk. 2, nr. 1. Det er et krav for at kunne anvende bestemmelsen, at det
ultimative moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for
rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente
myndigheder med Danmark. Ved »betinget aftale mellem kompetente
myndigheder« forstås en bilateral eller multilateral aftale eller ordning
mellem to eller flere kompetente myndigheder, ifølge hvilken der
automatisk skal udveksles årlige skemaer med oplysninger om ekstraskat,
jf. definitionen i § 3, nr. 48.
Bestemmelsen vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil få skemaet med
oplysninger om ekstraskat indgivet direkte fra en koncernhed, der er
hjemmehørende i Danmark, men fra den udenlandske kompetente
myndighed, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
Pligten for koncernenheder omfattet af § 53, stk. 1, til at indgive et skema
med oplysninger om ekstraskat vil som følge heraf blive fraveget.
Denne fravigelse af pligten til at indgive skemaet vil dog kun gælde, hvis
Skatteforvaltningen faktisk modtager skemaet med oplysninger om
ekstraskat via den ordning, der følger af stk. 2, nr. 1. Da den enkelte
koncernenhed vil være den primære ansvarlige for at indgive skemaet, jf.
hertil bemærkningerne til stk. 1, vil Skatteforvaltningen kunne henvende sig
til denne koncernenhed, hvis indgivelsen af skemaet ikke sker rettidigt i
medfør af ordningen i stk. 2.
Det foreslås i stk. 2,
nr. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skemaet med
oplysninger om ekstraskat er indgivet af den udpegede indberettende enhed,
der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en
gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med Danmark.
Hvad der forstås ved udpegede indberettende enhed er defineret i § 3, nr.
44, hvortil der henvises.
340
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til forskel fra bestemmelsen i § 53, stk. 2, nr. 1, er det efter stk. 2, nr. 2, ikke
det ultimative moderselskab, der har indgivet skemaet med oplysninger om
ekstraskat i en anden jurisdiktion end Danmark. Indgivelsen er derimod
foretaget af en anden koncernenhed, der ikke er hjemmehørende i Danmark,
og som ikke er det ultimative moderselskab.
Der er herudover ingen forskel fra bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, hvorfor der
henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det foreslås i
§ 53, stk. 3,
at hvis stk. 2 finder anvendelse, skal
koncernenheden, jf. stk. 1, 1. pkt., eller den på dens vegne udpegede lokale
enhed, jf. stk. 1, 2. pkt., meddele Skatteforvaltningen identiteten på den
enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, samt den
jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltningen får
meddelelse om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke vil blive
indgivet direkte til Skatteforvaltningen af en koncernenhed, der er
hjemmehørende i Danmark, men at skemaet vil skulle modtages fra en
udenlandsk myndighed via en aftale mellem kompetente myndigheder.
En koncernenheds frist for at give denne meddelelse til Skatteforvaltningen
er reguleret i § 53, stk. 5. Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne
hertil for nærmere om fristen.
Det foreslås i
§ 53, stk. 4,
at skemaet med oplysninger om ekstraskat skal
indgives i et standardskema. Skatteforvaltningen fastsætter regler om
indgivelsen efter 1. pkt. og om indholdet af standardskemaet i
overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse til Skatteforvaltningen til
at fastsætte regler for selve indgivelsen af skemaet og indholdet af skemaet
med oplysninger om ekstraskat. De fastsatte regler om indholdet vil skulle
være i overensstemmelse med direktivets artikel 44, der indeholder en
angivelse af de kategorier af oplysninger, skemaet med oplysninger om
ekstraskat vil skulle indeholde.
Skatteforvaltningen vil med hensyn til regler om selve indgivelsen af
skemaet kunne fastsætte regler om bl.a. formen for indgivelsen af skemaet,
dvs. på hvilken måde indgivelsen af skemaet vil skulle ske, f.eks. digitalt.
341
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det følger af direktivets artikel 44, stk. 5, at skemaet med oplysninger om
ekstraskat skal indgives i et standardskema og indeholde sådanne
oplysninger om den multinationale eller store nationale koncern, der er
opregnet i bestemmelsens litra a-d. Der skal bl.a. oplyses om
koncernenhedernes
identitet,
herunder
deres
eventuelle
skatteregistreringsnummer, og jurisdiktionen, hvor de er hjemmehørende.
Endvidere skal skemaet indeholde oplysninger, der er nødvendige for
beregning af den effektive skattesats for hver jurisdiktion og ekstraskatten
for hver koncernenhed, ekstraskatten for et medlem af en joint venture-
koncern, og allokeringen af ekstraskat i henhold til reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud for hver
jurisdiktion.
Skatteforvaltningen vil endvidere skulle fastsætte regler om sådanne
oplysninger, der skal indgives i et skema med oplysninger om ekstraskat i
medfør af artikel 44, stk. 6. Denne artikel vedrører de oplysninger, der vil
skulle indgives, når en koncernenhed er hjemmehørende i Danmark og har
et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en
tredjelandsjurisdiktion, der anvender regler, som er vurderet at være
ligestillet med reglerne i direktivet, jf. direktivets artikel 52 om
ækvivalensvurdering.
Det »standardskema«, der ifølge bestemmelsen vil skulle anvendes,
forudsættes som udgangspunkt at være skemaet »GloBE Information
Return«, der er udarbejdet af OECD til brug for administrationen af OECD’s
modelregler (»Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the
Economy – Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two)«).
Skatteforvaltningens bemyndigelse til at fastsætte regler om indgivelsen af
skemaet vil også omfatte adgang til at angive, hvilket skema til brug for
indgivelsen af oplysninger om ekstraskat, der vil skulle anvendes.
Det foreslås i
§ 53, stk. 5, 1. pkt.,
at det i stk. 4 omhandlede skema med
oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser efter stk. 3 skal
indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret.
Formålet med bestemmelsen er at give den, der skal indgive skema med
oplysninger om ekstraskat, tid til at forberede og forestå indgivelsen af
oplysningerne samt eventuelle meddelelser.
342
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Med indgivet til Skatteforvaltningen menes, at skemaet med oplysninger om
ekstraskat og eventuelle meddelelser vil skulle være modtaget hos
Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skemaet med oplysninger om
ekstraskat og eventuelle meddelelser vil skulle være indgivet til
Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret.
Det foreslås i
§ 53, stk. 5, 2. pkt.,
at uanset 1. pkt. skal det i stk. 4 omhandlede
skema med oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til
Skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den sidste dag i det
rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en længere frist end den
ordinære på 15 måneder for indgivelse af skemaet med oplysninger om
ekstraskat og eventuelle meddelelser i forbindelse med, at en multinational
koncern eller stor national koncern bliver omfattet af reglerne i denne lov.
Ved »overgangsår« forstås det første regnskabsår, hvor en multinational
koncern eller en stor national koncern falder ind under denne lovs
anvendelsesområde, jf. definitionen i § 74, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 5, 1. pkt., ovenfor.
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, 1. pkt.,
at er koncernenheden omfattet af § 44 eller
§ 71 finder reglerne i stk. 1-5 ikke anvendelse for koncernenheden.
§ 44 vedrører en såkaldt ’permanent safe harbour’, mens § 71 vedrører en
midlertidig ’saft harbour’. Både § 44 og § 71 har til formål at lette de
administrative byrder for en koncern med hensyn til de administrative regler
i denne lov. §§ 44 og 71 forudsætter opfyldelsen af visse betingelser. Der
henvises til bemærkningerne til §§ 44 og 71 for nærmere herom.
Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 6, 1. pkt., vil medføre, at når en
koncernenhed er omfattet af §§ 44 eller 71, finder § 53, stk. 1-5, ikke
anvendelse. Koncernenheden vil dermed ikke skulle indgive skema med
oplysninger om ekstraskat eller eventuelle meddelelse efter stk. 3.
343
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, 2. pkt.,
at koncernenheden eller en udpeget lokal
enhed skal meddele og dokumentere over for Skatteforvaltningen, at
koncernenheden er omfattet af § 44 eller § 71.
Bestemmelsen vil medføre, at det vil være et krav, for at være fritaget for at
indgive skema med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser,
jf. 1. pkt., at koncernenheden giver meddelelse til Skatteforvaltningen om,
at den er omfattet af §§ 44 eller 71, og at koncernenheden dokumenterer
dette.
Indholdet af dokumentationen vil bero på, om koncernenheden er omfattet
af § 44 eller § 71, og derefter hvilken af mulighederne under hver af de to
bestemmelser, koncernenheden er omfattet af.
Det foreslås i
§ 53, stk. 6, 3. pkt.,
at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler
om meddelelsen og dokumentationen efter 2. pkt.
Bestemmelsen er en bemyndigelse til Skatteforvaltningen til at fastsætte
nærmere regler for bl.a. indholdet af den meddelelse, der skal gives til
Skatteforvaltningen i medfør af 2. pkt. Endvidere vil Skatteforvaltningen
kunne fastsætte nærmere regler for dokumentationen, der skal gives til
Skatteforvaltningen. Bemyndigelsen forudsættes herudover anvendt til at
fastsætte regler om fristen for at give meddelelse og indsende
dokumentation.
Som det også fremgår af bemærkningerne til stk. 6, 2. pkt., vil indholdet af
dokumentationen bero på, om koncernenheden er omfattet af §§ 44 eller 71,
og derefter hvilken af mulighederne under hver af de to bestemmelser,
koncernenheden vil være omfattet af.
Skatteforvaltningen vil dermed kunne fastsætte de nærmere regler for og
krav til dokumentationen af, at en koncernenhed er omfattet af §§ 44 eller
71.
Det foreslås i
§ 53, stk. 7,
at ved udpeget lokal enhed forstås den
koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af
andre koncernenheder i den multinationale eller store nationale koncern til
på deres vegne at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat og
eventuelle meddelelser.
Bestemmelsen angiver definitionen af en »udpeget lokal enhed«, sådan som
dette begreb anvendes i stk. 1, 2. pkt., og stk. 3 og 6.
344
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Forslaget til § 53 implementerer direktivets artikel 44, som er baseret på
OECD’s moderegler artikel 8.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse vedrører de beslutninger, der kan tages i
henhold til loven, hvor længe beslutningen er gældende, og hvilken
skattemyndighed beslutningen skal indberettes til i overensstemmelse med
§ 53.
Det foreslås i
stk. 1,
at de i § 2, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, stk. 1, nr. 1 og 2, og
§§ 51 og 52 omhandlede beslutninger gælder i en periode på fem år fra det
år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlænges automatisk,
medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved
udløbet af femårsperioden. Tilbagekaldelsen af beslutningen gælder i en
periode på fem år fra udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
Det dækker således over beslutninger om undtagne enheder, behandlingen
af nationale kontrollerede transaktioner, valg forbundet med opgørelsen af
den kvalificerede indkomst eller tab og særregler for investeringsenheder.
Det foreslås i
stk. 2,
at de i § 26, stk. 1, nr. 3, § 33, stk. 8, § 36, stk. 1, § 37,
stk. 1, § 40, stk. 1, og § 42, stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en
periode på ét år. Beslutningen forlænges automatisk, medmindre den
indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved årets udgang.
Det dækker således over beslutninger om valg forbundet med opgørelsen af
den kvalificerede indkomst eller tab, valg forbundet med regulerede
omfattede skatter, valg i forbindelse med reguleringer efter indberetning af
regnskab, valg forbundet med anerkendte beskatningssystemer baseret på
overskudsudlodning, den substansbaseret indkomstudelukkelsesregel og
slutteligt valg forbundet med de minimis-undtagelsen.
Det foreslås i
stk. 3,
at de i § 2, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, stk. 1, § 33, stk. 8,
§ 36, stk. 1, § 40, stk. 1, § 37, stk. 1, og § 42, stk. 1, og §§ 51 og 52
omhandlede beslutninger oplyses til Skatteforvaltningen i medfør af § 53.
Dermed skal de ovennævnte beslutninger fremgå af det skema, der skal
indgives efter § 53.
Forslaget til § 54 implementerer direktivets artikel 45, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 1.5.3, 3.2.2, 3.2.5, 3.2.8, 7.5.2, 7.6.6, 3.2.6 og
7.3.1.
345
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 55
Formålet med forslaget er at give Skatteforvaltningen mulighed for at
foretage skønsmæssige ansættelser af ekstraskat, svarende til hvad der
gælder efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2, om Skatteforvaltningens
adgang til at foretage skønsmæssige skatteansættelser.
Som det fremgår af lovforslagets § 56, præciseres det med forslaget, at
Skatteforvaltningens afgørelser om ansættelse af ekstraskat skal være
omfattet af de tilsvarende regler i skatteforvaltningsloven, der i dag gælder
for afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer om ansættelse af
indkomstskat, med de ændringer der følger af denne lov. Det gælder også,
hvis Skatteforvaltningen ansætter ekstraskat skønsmæssigt.
Det foreslås i
stk. 1,
at har en koncernenhed, der er hjemmehørende i
Danmark, ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat
som nævnt i § 53, kan Skatteforvaltningen ved udløbet af fristen i § 53, stk.
5, foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat for det pågældende
regnskabsår i henhold til denne lov.
Forslaget betyder, at Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig
ansættelse af ekstraskat, såfremt koncernenheden ikke rettidigt har givet
Skatteforvaltningen oplysninger i overensstemmelse med de krav og frister,
der gælder efter lovforslagets § 53.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan
Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat, hvis
koncernenheden ved udløbet af fristen i § 53, stk. 5, ikke har givet
Skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat som nævnt i § 53, som kan
danne grundlag for ansættelsen.
Forslaget angår den situation, at oplysninger efter § 53 er indgivet til
Skatteforvaltningen, men oplysningerne ikke er egnede til at danne grundlag
for ansættelsen af ekstraskat. Med udtrykket "ikke kan danne grundlag for
ansættelsen" forstås, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige til at kunne
danne grundlag for en korrekt ansættelse af ekstraskat.
346
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Skatteforvaltningen forinden skal have
anmodet koncernenheden om oplysningerne inden for en rimelig frist.
I overensstemmelse med hvad der gælder for skønsmæssige
skatteansættelser efter skattekontrollovens § 74, stk. 2, 2. pkt., bør fristen
ikke være under 15 dage. En generel orientering til en virksomhed om at
huske at indgive oplysninger inden fristens udløb er ikke tilstrækkelig.
Opfordringen skal være rettet til den konkrete oplysningspligtige og skal
være afgivet efter oplysningsfristens udløb og efter, at oplysningerne er
modtaget.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at kravet om forudgående anmodning efter 2.
pkt. dog ikke gælder, hvis Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af
oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den
erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Det følger af § 5, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at forudgående underretning
af den erhvervsdrivende om kontrolbesøget kan undlades, f.eks. hvis
øjemedet med kontrolbesøgets gennemførelse vil forspildes, hvis
forudgående underretning skulle gives.
Forslaget betyder, at kravet om forudgående anmodning om indgivelse af
oplysninger ikke er til hinder for, at Skatteforvaltningen kan foretage et
uvarslet kontrolbesøg hos den erhvervsdrivende, hvis Skatteforvaltningen er
kommet i besiddelse af oplysninger, som tilsiger, at et sådant foretages.
Under besøget kan Skatteforvaltningen få de fornødne oplysninger. Hvis
den skattepligtige under besøget tilbyder at komme med yderligere
oplysninger, skal Skatteforvaltningen give den skattepligtige en rimelig frist
(på ikke under 15 dage) til at fremkomme med disse yderligere oplysninger.
Et kontrolbesøg vil kunne ske med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i
§ 58. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 56
Det følger af skatteforvaltningslovens § 1, at Skatteforvaltningen bl.a.
udøver forvaltningen af lovgivning om skatter. Bestemmelsen angiver den
347
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hovedregel, at skattelove forvaltes af Skatteforvaltningen, og at denne
forvaltning er statslig.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens
§ 1, jf. Folketingstidende 2004-05, A, L 110 som fremsat, omfatter
bestemmelsen ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat, og
ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, såkaldte punktafgifter,
told,
arbejdsmarkedsbidrag,
kirkeskat,
afgift
efter
pensionsbeskatningsloven og lignende retlige ydelser til det offentlige.
Ekstraskatten har karakter af at være en form for særskat, hvorfor
skatteforvaltningslovens regler uden videre og i uændret form vil finde
anvendelse. Det vil f.eks. betyde, at de afgørelser, som Skatteforvaltningen
træffer om ansættelse af ekstraskat, vil kunne påklages administrativt til
Landsskatteretten, og at reglerne om sagsfremstilling, bindende svar, klage,
domstolsprøvelse, henstand og omkostningsgodtgørelse vil finde
anvendelse i forhold til ansættelse af ekstraskat. Dette ændres ikke med
forslaget.
Skatteforvaltningsloven indeholder også processuelle regler, der specifikt
regulerer ansættelse af udvalgte skatter, herunder ansættelse af
indkomstskat.
Det foreslås i
stk. 1,
at ansættelse af ekstraskat behandles efter reglerne i
skatteforvaltningsloven om ansættelse af indkomstskat med de ændringer,
der følger af denne lov.
Det præciseres således med forslaget, at Skatteforvaltningens afgørelser om
ansættelse af ekstraskat skal være omfattet af de tilsvarende regler i
skatteforvaltningsloven, der i dag gælder for afgørelser, som
Skatteforvaltningen træffer om ansættelse af indkomstskat med de
ændringer, der følger af denne lov.
Udover de regler i skatteforvaltningsloven, som uden videre og i uændret
form finder anvendelse for ansættelse af ekstraskat, vil
skatteforvaltningslovens processuelle regler for ansættelse af indkomstskat,
herunder f.eks. regler om agterskrivelse, genoptagelse og forældelse, efter
forslaget finde anvendelse for ansættelse af ekstraskat, med de ændringer,
der følger af denne lov.
348
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 2,
at fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2,
først udløber i det sjette år efter regnskabsårets udløb for så vidt angår
ansættelse af ekstraskat.
Forslaget til stk. 2 betyder, at den ordinære varslingsfrist og ansættelsesfrist
for ekstraskatten først udløber i det sjette indkomstår efter indkomstårets
udløb og derfor vil være 2 år længere end den ordinære frist, som gælder
efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.
Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist
svarende til, hvad der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 (den
såkaldte transfer pricing-regel), hvorefter fristerne efter § 26, stk. 1 og 2,
først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige
omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for
så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Baggrunden for forslaget er, ligesom det er tilfældet med sager, omfattet af
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at sager om ansættelse af ekstraskat
ofte vil være komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af
oplysninger fra udlandet. Der vil således ofte være tale om sager, som på
grund af deres karakter i praksis ofte kræver længere tid at behandle.
Som eksempel på, at sagerne kan være tidskrævende og vanskelige at nå
inden for den almindelige ansættelsesfrist, kan nævnes lovforslagets § 53,
stk. 5, hvorefter der skal indgives et skema med oplysninger om ekstraskat
til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret eller senest 18 måneder efter den sidste dag i det
rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.
Som det fremgår af forslaget til stk. 1, vil skatteforvaltningslovens
processuelle regler for ansættelse af indkomstskat, herunder f.eks.
genoptagelse og forældelse, efter forslaget finde anvendelse for ansættelse
af ekstraskat, med de ændringer der følger af denne lov.
Da forslaget alene har til formål at forlænge den ordinære ansættelsesfrist i
forhold til, hvad der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2,
vil skatteforvaltningslovens regler om f.eks. ekstraordinær genoptagelse i
skatteforvaltningslovens § 27 og forældelse i skatteforvaltningslovens § 34
a og b finde anvendelse i uændret form for ansættelse af ekstraskat.
349
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 57
Det foreslås i
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
at den oplysningspligtige efter § 53, stk.
1, efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der
udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med
oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er at give Skatteforvaltningen mulighed for at
kunne indhente supplerende materiale til brug for en vurdering og kontrol
af, om oplysningerne, der er angivet i skemaet med oplysninger om
ekstraskat, er korrekte. Bestemmelsen vil derfor også finde anvendelse,
selvom skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet i en udenlandsk
jurisdiktion.
Den oplysningspligtige efter § 53, stk. 1 er den koncernenhed, der efter §
53, stk. 1, 1. eller 2. pkt., skal indgive et skema med oplysninger om
ekstraskat til Skatteforvaltningen. Der henvises til bemærkningerne til § 53,
stk. 1, for en nærmere beskrivelse af forskellen mellem 1. og 2. pkt. Uanset,
om skemaet er indgivet af en koncernenhed efter § 53, stk. 1, eller af en
udenlandsk koncernenhed i medfør af § 53, stk. 2, vil Skatteforvaltningen
kunne anmode en koncernenhed efter § 53, stk. 1 om oplysninger.
Det »materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i
skemaet med oplysninger om ekstraskat« vil være enhver oplysning eller
form for materiale, der efter Skatteforvaltningens skøn har haft betydning
for at udfylde skemaet med oplysninger om ekstraskat, f.eks.
regnskabsmateriale.
En anmodning i medfør af den foreslåede bestemmelse er en processuel
beslutning, der tjener til at oplyse en sag, og er således ikke en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse i sag
FOB 2014-10.
Hvis anmodningen ikke efterkommes, kan Skatteforvaltningen give et
pålæg om at indsende de oplysninger, der er anmodet om, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 59, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at
Skatteforvaltningen vil kunne rette henvendelse med en anmodning til en
koncernenhed som nævnt i § 53, stk. 1, om at indsende det materiale, der
udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med
oplysninger om ekstraskat. Skatteforvaltningen vil i anmodningen skulle
350
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
angive så præcist som muligt, hvilket materiale der ønskes tilsendt.
Skatteforvaltningen vil desuden skulle afgrænse anmodningen til kun at
omhandle det materiale, der vurderes relevant at anmode om. En anmodning
vil dermed ikke nødvendigvis indebære, at alt materiale, der har været
anvendt til brug for udfyldelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat,
vil skulle indsendes til Skatteforvaltningen på baggrund af en anmodning.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse
med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Det indebærer
bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk
person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil
indsendelsespligten ikke gælde i forhold til den mistænkte, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det foreslås i
§ 57, stk. 1, 2. pkt.,
at materialet skal være indsendt inden en
i anmodningen fastsat frist.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen i sin
anmodning skal fastsætte en frist for, hvornår det materiale, der er
anmodet om i medfør af § 57, stk. 1, 1. pkt., skal være modtaget hos
Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen vil ved fastsættelsen af fristen skulle tage højde for de
ressourcer, der må forventes at skulle anvendes til at imødekomme
anmodningen. Det indebærer, at der vil skulle fastsættes en længere frist i
anmodningen, hvis anmodningen angår en relativ omfattende mængde
materiale, end hvis anmodningen vurderes at være af mere enkel karakter.
Det foreslås i § 57,
stk. 2,
at er materialet i tredjemands besiddelse, skal
denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter
anmodning udlevere materialet til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen
leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.
Ved tilbageholdsret forstås en ret for besidderen af en andens ting til at holde
denne tilbage, indtil en ydelse til den pågældende erlægges.
Hvis materialet beror hos tredjemand, f.eks. en revisor, der har
tilbageholdsret over materialet, vil denne efter anmodning fra
Skatteforvaltningen skulle udlevere materialet til Skatteforvaltningen, der
vil skulle sørge for at levere materialet tilbage efter endt benyttelse.
351
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Skatteforvaltningen vil alene kunne beholde materialet, så længe det er
nødvendigt for behandlingen af sagen.
Tredjemand vil ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret kunne nægte at
udlevere det materiale, som tilhører koncernenheden (klienten), men
foreligger hos tredjemand, f.eks. med henblik på udfærdigelse af
regnskaber. Tredjemand vil heller ikke kunne påberåbe sig sin tavshedspligt
i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som
har oplysningspligten.
Det vil kun være koncernenhedens materiale, som tredjemand vil være
forpligtet til at udlevere. Tredjemand vil således ikke være forpligtet til at
udlevere arbejdspapirer, notater m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse
med retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Dette indebærer, at hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen
m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den
mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Til § 58
Det foreslås i
§ 58, stk. 1, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til lokaliteter, der tilhører koncernenheder, jf. § 1, stk. 1, samt
arbejdssteder uden for koncernenhedens lokaler, dog ikke arbejdssteder, der
tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig, for at gennemgå
materiale, der kan have betydning for skattekontrollen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Skatteforvaltningen
mulighed for at kunne foretage udgående kontrol hos koncernenheder, hvis
det skønnes nødvendigt af hensyn til at føre kontrol med overholdelsen af
reglerne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen til enhver tid
vil have adgang til koncernenheders lokaliteter samt arbejdssteder uden for
koncernenheders lokaler for at gennemgå materiale, der kan have betydning
for skattekontrollen, dvs. en kontrol af, om der skal opkræves ekstraskat.
352
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvis administrationen af koncernenhedens virksomhed foregår fra
privatboligen, og materialet opbevares der, vil Skatteforvaltningen også
have adgang til den del af boligen, hvorfra administrationen foregår og
materialet opbevares, jf. nærmere nedenfor om den foreslåede bestemmelse
i § 58, stk. 2.
Hvis et kontrolbesøg skønnes nødvendigt, vil det skulle tilstræbes, at
kontrolbesøget ikke hindrer koncernenheden i at udføre sin daglige
virksomhed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at kontrolbesøget foretages
efter forudgående aftale med koncernenheden og i samarbejde med denne.
Uanmeldte kontrolbesøg bør således kun foretages, hvis det skønnes, at
formålet med kontrollen vil kunne forspildes ved en forudgående varsling.
Kontrollen vil i udgangspunktet være varslet og blive foretaget efter aftale
mellem koncernenheden og Skatteforvaltningen, hvilket også vil gøre det
lettere for koncernenheden at finde det nødvendige og relevante materiale
frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen vil skulle ske ved
indsendelse af materiale eller ved besøg hos koncernenheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse
med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det skulle fremgå, hvem den
pågældende er, og at denne repræsenterer Skatteforvaltningen.
Kontrolbesøget vil kunne foretages uden retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse
med retssikkerhedslovens regler.
Det foreslås i
§ 58, stk. 1, 2. pkt.,
at i det omfang det nævnte materiale i 1.
pkt. er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en
elektronisk adgang hertil.
Kravet om adgang kan opfyldes ved, at koncernenheden giver online-
adgang til det elektroniske materiale, således at der via f.eks. en computer
med adgang til internettet kan opnås adgang til materialet. Det er i så fald
uden betydning, om den server, materialet opbevares på, fysisk er placeret
her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis koncernenheden
anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er kendt.
Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret materiale omfatter
ikke dataspejling. Ved dataspejling tages der en fuldstændig kopi af alle
data, der findes på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer.
353
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse ved kontrollen.
Ved dataanalyse foretages en analyse af indholdet af datamedier i
koncernenhedens lokaler. Dataanalyse vil kunne foregå på koncernenhedens
datamedier eller på IT-udstyr, som Skatteforvaltningen medbringer, og kun
elektroniske dokumenter, der er relevante for kontrolsagen, medtages fra
virksomheden. Hvis der ved dataanalysen findes relevante dokumenter til
kontrolsagen, vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumenter
kan også ske efter koncernenhedens anvisning. Der er således udelukkende
tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af koncernenhedens
datamedier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og forlade
koncernenheden. Koncernenheden vil modtage en elektronisk kopi af det
kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen afsluttes.
Koncernenheden eller dennes repræsentanter har under hele forløbet
mulighed for at kommentere og drøfte relevansen af de udvalgte
dokumenter. Brug af specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske
utilsigtede ændringer på koncernenhedens datamedier, f.eks. sletning af
dokumenter, og giver samtidig koncernenheden en garanti for, at
autenticiteten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil være
muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v. It-værktøjerne sikrer
i den sammenhæng koncernenheden, at det materiale, der indgår i
Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi af det originale
dokument, og at der ikke kan ske menneskelige fejl ved håndteringen af
materialet.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol kunne koble sit eget it-udstyr
til koncernenhedens udstyr, hvis koncernenheden ikke giver tilladelse hertil.
Skatteforvaltningen må i så fald nøjes med at få adgang via
koncernenhedens systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få
en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil
ikke uden koncernenhedens samtykke kunne medtage originalt fysisk
materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæggelse, der skal ske efter
retsplejelovens regler og fordrer politiets og rettens mellemkomst.
Der vil kunne være personoplysninger i det materiale, som er relevant for
kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor har krav på at få adgang til.
Indsamling af personoplysninger om f.eks. ansatte af relevans for kontrollen
vil kunne indsamles, såfremt de opfylder databeskyttelsesforordningens
regler, men den ansatte vil ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 14
skulle underrettes af Skatteforvaltningen om indsamlingen (registreringen)
af oplysningerne.
354
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
§ 58, stk. 2,
at driver koncernenheden virksomhed fra en
ejendom, som også anvendes som bolig, kan Skatteforvaltningen
gennemføre kontrol på ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne foretages
kontrol i en privatbolig i tilfælde, hvor virksomhed drives eller
administreres fra boligen. Kontrollen vil alene kunne udføres i den del af
boligen, hvorfra der sker virksomhedsdrift eller administration, og
Skatteforvaltningen vil under kontrol i privatboligen ikke kunne gennemgå
dokumenter, der intet har med dette at gøre.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse
med retssikkerhedslovens regler.
Det foreslås i
§ 58, stk. 3,
at ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal
koncernenhedens ansatte yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle ansatte som udgangspunkt
vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejledning og hjælp ved
kontrollen. Normalt vil der ikke være mistanke om, at der foregår noget
strafbart, når Skatteforvaltningen foretager kontrol. Skatteforvaltningen vil
også i disse situationer skulle iagttage retssikkerhedslovens § 9 om forholdet
til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb og § 10 om
forbuddet mod selvinkriminering.
Det foreslås i
§ 58, stk. 4,
at politiet om fornødent yder Skatteforvaltningen
bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af
fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til
et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere hos
Skatteforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i
politiloven. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved
Skatteforvaltningens kontrolbesøg er, eller der i forbindelse hermed opstår,
konkret mistanke om et strafbart forhold, vil politiets bistand til
gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med
retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.
Til § 59
355
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
§ 59, stk. 1,
at har den oplysningspligtige ikke rettidigt
indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 5, kan
Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen vil få
mulighed for at kunne anvende daglige tvangsbøder som pressionsmiddel
til at gennemtvinge, at skemaet med oplysninger om ekstraskat bliver
indgivet.
Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af § 53, stk. 5, hvorefter skemaet
skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag
i rapporteringsåret, jf. dog fristen på 18 måneder i § 53, stk. 5, 2. pkt., når
der er tale om et overgangsår. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk.
5, for nærmere om disse frister.
Det primære ansvar for at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat
til Skatteforvaltningen ligger hos den enkelte koncernenhed, jf. hertil
bemærkningerne til § 53, stk. 1. Det indebærer bl.a., at Skatteforvaltningen
vil kunne henholde sig til at kontakte en koncernenhed efter § 53, stk. 1,
hvis det viser sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger i
medfør af den foreslåede § 57, stk. 1. Ved oplysningspligtige forstås således
koncernenheder omfattet af § 53, stk. 1. Den enkelte koncernenheds
primære ansvar for at indgive skemaet skal ses i sammenhæng med, at dette
ansvar fraviges, når skemaet bliver indgivet i medfør af § 53, stk. 2.
Fravigelsen af ansvaret forudsætter, at oplysningerne er indgivet rettidigt, er
korrekte, fyldestgørende og i øvrigt iagttager reglerne om oplysningspligt.
Som følge af, at det primære ansvar ligger hos den enkelte koncernenhed,
vil Skatteforvaltningen dog i tilfælde af manglende indberetning kunne rette
henvendelse til en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, selvom
koncernen har besluttet at anvende § 53, stk. 2. Der henvises til
bemærkningerne til § 53, stk. 1 og 2, om en koncerns mulighed for at vælge,
hvem der er ansvarlig for at indgive skemaet.
Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel
til at søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne
gives for hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil
skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og vil herudover kunne fastsættes
skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages hensyn til den
oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at tvangsbøden vil have
den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med
356
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat.
Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og
afgiftslovgivningen i øvrigt.
Når den oplysningspligtige har indgivet skemaet med oplysninger om
ekstraskat, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede
betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.
Den foreslåede bestemmelse § 59, stk. 1, vil medføre, at hvis
Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget skemaet med oplysninger
om ekstraskat fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen kunne
sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke indberetningen
foretages inden en i rykkeren fastsat dato, vil Skatteforvaltningen pålægge
daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides.
Det foreslås i
§ 59, stk. 2,
at efterkommes en anmodning om oplysninger
efter § 57 ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne
skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 62, som følge af at pålægget ikke
efterkommes.
Efter § 57 kan Skatteforvaltningen anmode den oplysningspligtige efter §
53, stk. 1, eller en tredjemand om at indsende det materiale, der udgør
grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om
ekstraskat.
Den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 2, vil medføre, at
Skatteforvaltningen, når en anmodning om oplysninger efter § 57 ikke er
efterkommet, vil kunne give et pålæg om at indsende de oplysninger, der er
anmodet om. Efterkommes pålægget ikke inden en i pålægget fastsat frist,
vil Skatteforvaltningen kunne anvende daglige tvangsbøder eller udstede et
bødeforelæg i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 62.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der under hensyn til
sagens omstændigheder vil skulle anvendes daglige tvangsbøder eller
bødeforelæg.
Det foreslås i
§ 59, stk. 3, 1. pkt.,
at en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2
ikke har opsættende virkning.
357
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Et »pålæg« vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og vil derfor
kunne påklages. Klagen vil skulle være modtaget senest 3 måneder efter
modtagelsen af pålægget, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis
klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, vil klageinstansen skulle
fastsætte en frist for, hvornår koncernenheden vil skulle have indsendt
oplysningerne til Skatteforvaltningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil udgangspunktet være, at en klage over
pålægget ikke vil have opsættende virkning. At klagen tillægges opsættende
virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger, og pligten til at
betale daglige tvangsbøder, er suspenderet, mens klageinstansen behandler
klagesagen.
Det foreslås i stk.
§ 59, stk. 3, 2. pkt.,
at klageinstansen dog kan tillægge en
klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Særlige omstændigheder, der vil kunne tale for at tillægge en klage
opsættende virkning, vil f.eks. kunne være, at klageinstansen finder, at der
er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende oplysningerne.
Til § 60
Det foreslås i
§ 60, stk. 1,
at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller
fortier oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af ekstraskat,
straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Efter § 53 skal der til Skatteforvaltningen indgives et skema med
oplysninger om ekstraskat. Oplysningerne i skemaet udgør som
udgangspunkt Skatteforvaltningens grundlag for at kunne vurdere og
kontrollere, om der skal opkræves ekstraskat i medfør af reglerne i denne
lov. Det er derfor af afgørende betydning, at oplysningerne i skemaet både
er fyldestgørende og korrekte.
Skatteforvaltningen vil ikke nødvendigvis modtage alle de nødvendige
oplysninger i forbindelse med selve indgivelsen af skemaet med oplysninger
om ekstraskat. Den foreslåede bestemmelse omfatter derfor ikke alene
358
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der måtte fremgå af
dette skema, men enhver oplysning, der afgives til Skatteforvaltningen.
Ved »urigtig« forstås, at en oplysning er egentlig usand og i strid med
faktiske forhold. Ved »ufuldstændig« forstås, at en oplysning, der fremgår
af skemaet med oplysninger om ekstraskat, for så vidt er korrekt, men at
skemaet i sin helhed ikke er udfyldt på behørig vis. En unddragelse vil i
denne forbindelse f.eks. kunne forekomme ved, at der afgives urigtige,
vildledende eller ufuldstændige oplysninger som led i beregningen af den
effektive skattesats.
Ved »fortier« forstås, at den pågældende undlader at give de nødvendige
oplysninger til Skatteforvaltningen. En unddragelse vil i denne forbindelse
f.eks. kunne forekomme ved, at oplysningspligten i den foreslåede § 53 ikke
overholdes. Der henvises til bemærkningerne til § 53 for nærmere om denne
bestemmelse.
Ved overtrædelser af tilsvarende straffebestemmelser i skattelovgivningen,
hvor der straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, idømmes
en fysisk person fængselsstraf, når vedkommende har haft forsæt til at
unddrage skat eller moms for over 250.000 kr. Disse straffebestemmelser
findes bl.a. i skattekontrollovens § 82, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 1.
Hvis overtrædelsen er omfattet af straffelovens § 289, hvorefter den, som
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, er straffen
fængsel indtil 8 år. Efter praksis er et forhold som udgangspunkt omfattet af
straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt til unddragelse for
500.000 kr. eller derover.
I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde, jf. hertil
straffelovens § 50, stk. 2, der beløbsmæssigt svarer til det unddragne beløb.
Denne bøde gives, uanset om forholdet er henført til straffelovens § 289
eller ej. I sager, hvor der dømmes for forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1,
udgør bøden et beløb, der svarer til halvdelen af det beløb, der er forsøgt
unddraget.
Ved overtrædelser af den foreslåede bestemmelse i § 60, stk. 1, hvor
strafsubjektet er en fysisk person med forsæt til unddragelse, er det forudsat,
at der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, når unddragelsen er
359
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
500.000 kr. eller derover. Det forudsættes, at en unddragelse på 500.000 kr.
eller derover som udgangspunkt vil være omfattet af straffelovens § 289.
Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen vil
skulle henføres til straffelovens § 289. Hvis der i sagen foreligger
formildende omstændigheder, vil forholdet ikke nødvendigvis skulle
henføres til straffelovens § 289, selv om unddragelsen overstiger udgør
500.000 kr. eller derover.
Det er endvidere forudsat, at der, når der er forsæt til unddragelsen, i tillæg
til fængselsstraffen vil skulle gives en bøde, der svarer til to gange det
unddragne beløb. I sager, hvor der dømmes for forsøg, jf. straffelovens § 21,
stk. 1, er det forudsat, at bøden vil skulle udgøre en gang det beløb, der er
forsøgt unddraget.
Sager om unddragelse, der ikke kan afsluttes med fængsel, vil alene kunne
afsluttes med bøde. Dette vil for det første omfatte overtrædelser, der er
begået ved grov uagtsomhed, jf. bemærkningerne til § 60, stk. 2. Derudover
vil det omfatte overtrædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis
strafsubjektet er en juridisk person. Endelig vil det omfatte overtrædelser,
hvor strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke udgør 500.000
kr. eller derover. Det forudsættes, bøden i disse tilfælde udmåles til to gange
det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og en gang det
unddragne beløb ved grov uagtsomhed.
Som ved overtrædelser af anden skattelovgivning i dag vil der skulle ske
fuld kumulation. Det vil sige, at straffen for de enkelte forhold vil skulle
lægges sammen. Dette vil også gælde, når der udmåles en tillægsbøde til en
fængselsstraf, jf. hertil straffelovens § 50, stk. 2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det forudsatte sanktionsniveau afspejler det sanktionsniveau, der følger af
den politiske aftale
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at
styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet,
jf. herom i pkt. 3.1.3.9 i
de almindelige bemærkninger.
360
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
§ 60, stk. 2,
at begås overtrædelsen efter stk. 1 groft uagtsomt,
er straffen bøde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil kunne idømmes
straf i form af fængsel i sager om unddragelse, når der ikke er forsæt til
unddragelsen.
Det forudsættes, at bøden efter den foreslåede bestemmelse vil skulle udgøre
en gang det unddragne beløb.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det forudsatte sanktionsniveau afspejler det sanktionsniveau, der følger af
den politiske aftale
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at
styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet,
jf. herom i pkt. 3.1.3.9 i
de almindelige bemærkninger.
Til § 61
Det foreslås i
§ 61, stk. 1,
at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 53, stk. 3 eller 5.
Efter § 53, stk. 3, skal en koncernenhed som nævnt i § 53, stk. 1, 1. pkt.,
eller den på dens vegne udpegede lokale enhed, jf. § 53, stk. 1, 2. pkt.,
meddele Skatteforvaltningen identiteten på den enhed, som indgiver
skemaet med oplysninger om ekstraskat, samt den jurisdiktion, i hvilken
denne enhed er hjemmehørende. § 53, stk. 3, vil finde anvendelse, når
skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet til en udenlandsk
skattemyndighed af en koncernenhed, der er hjemmehørende i den
udenlandske skattemyndigheds jurisdiktion, jf. § 53, stk. 2.
Skatteforvaltningen vil i disse tilfælde ikke modtage skemaet direkte fra en
koncernenhed hjemmehørende i Danmark, men fra den udenlandske
skattemyndighed. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 2, for
nærmere om denne bestemmelse, herunder betingelserne for dens
anvendelse.
361
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Efter § 53, stk. 5, 1. pkt., skal skemaet med oplysninger om ekstraskat og
eventuelle meddelelser indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder
efter den sidste dag i rapporteringsåret. Uanset 1. pkt. skal skemaet med
oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til Skatteforvaltningen
senest 18 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 74,
stk. 4, er det omhandlede overgangsår, jf. § 53, stk. 5, 2. pkt.
Formålet med § 61, stk. 1, er at sikre, at Skatteforvaltningen vil kunne
sanktionere i tilfælde af, at Skatteforvaltningen ikke modtager en eventuel
meddelelse, der er i overensstemmelse med § 53, stk. 3, eller at
Skatteforvaltningen ikke rettidig har modtaget skemaet med oplysninger om
ekstraskat og eventuelle meddelelser, der vil skulle indgives til
Skatteforvaltningen, jf. fristerne i medfør af § 53, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at hvis
Skatteforvaltningen ikke modtager meddelelse, der efter sit indhold er i
overensstemmelse med § 53, stk. 3, eller ikke rettidigt modtager sådan
meddelelse eller skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. fristerne i
medfør af § 53, stk. 5, vil den koncernenhed, der efter § 53, stk. 1, er
ansvarlig for indgivelsen, kunne straffes med bøde.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse § 61, stk. 1, vil skulle udgøre 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 61, stk. 2,
at i forskrifter, der
udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i regler, der udstedes i
medfør af f.eks. § 53, stk. 4, 2. pkt., vil kunne fastsættes regler om straf af
bøde for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af reglerne.
Til § 62
362
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
§ 62, stk. 1,
at koncernenheder, der efter § 59, stk. 2, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den
i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Efter § 59, stk. 2, kan Skatteforvaltningen, når en anmodning om
oplysninger efter § 57 ikke efterkommes, give pålæg om, at oplysningerne
skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 62, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget
ikke efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 1, vil medføre, at hvis en
koncernenhed, der har modtaget et pålæg om at indsende oplysninger i
medfør af 59, stk. 2, ikke har indsendt oplysningerne inden den i pålægget
fastsatte frist, vil Skatteforvaltningen kunne udstede et bødeforelæg herfor
4 uger efter fristen. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor
kun dele af de oplysninger, Skatteforvaltningen har givet pålæg om at
indsende, er indsendt inden for den i pålægget fastsatte frist.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at
oplysningerne ikke foreligger hos Skatteforvaltningen, dvs. at
Skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysningerne.
Det følger af bemærkningerne til § 59, stk. 3, jf. ovenfor, at pligten til at
indsende oplysninger på grundlag af et pålæg suspenderes, hvis en klage
over pålægget undtagelsesvis er tillagt opsættende virkning. I så fald vil der
ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges bøde efter den
foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 1. Når en klagesag, der tillægges
opsættende virkning, er afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage
over at skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomheden skal indsende
oplysninger, som omfattes af pålægget, til Skatteforvaltningen. Der vil
kunne straffes med bøde, hvis pålægget ikke er efterkommet senest 4 uger
efter denne frist.
Et bødeforelæg i medfør af § 62 vil kunne anvendes i stedet for daglige
tvangsbøder, der vil kunne pålægges for manglende indsendelse af
oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. § 59, stk. 2.
Anvendelse af bødeforelæg vil kunne ske, efter oplysningerne er forsøgt
indhentet ved brug af daglige tvangsbøder, men det er ikke en forudsætning,
at der først vil være anvendt daglige tvangsbøder. Der vil således også kunne
363
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udstedes et bødeforelæg, selv om oplysningerne ikke er forsøgt indhentet
ved brug af daglige tvangsbøder.
Hvis der udstedes et bødeforelæg, vil der fra dette tidspunkt ikke kunne
pålægges daglige tvangsbøder for ikke at efterkomme et pålæg. Der vil
således ikke i relation til det samme pålæg og den samme periode, hvor
pålægget ikke bliver efterkommet, både kunne pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et krav, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Det skyldes, at bestemmelsen
vedrører simple undladelser af at indsende de oplysninger til
Skatteforvaltningen, der i den tilsendte anmodning så vidt muligt vil have
været specificeret.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagtsomt, hvis en
koncernenhed ikke imødekommer et pålæg om indsendelse af oplysninger
inden for de frister, der oplyses i forbindelse med pålægget. Dette skyldes,
at koncernenheden, som anført ovenfor, forud for pålægget vil have
modtaget en anmodning om indsendelse af oplysningerne til
Skatteforvaltningen og således vil have haft mulighed for at forestå
indsendelsen. Hvis en koncernenhed har holdt sig i bevidst uvidenhed om
en anmodning og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi
koncernenheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil dette også
anses for uagtsomt.
En koncernenhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
straffebestemmelsen for ikke at imødekomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret
mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af
skatter eller afgifter, og koncernenheden derfor ikke har pligt til at indsende
oplysningerne til Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse vil skulle udgøre 10.000 kr. Det er endvidere forudsat, at der
ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved
overtrædelser af straffebestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på
10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én
eller flere handlinger, og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved
én eller flere sager.
364
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
Det foreslås i
§ 62, stk. 2, 1. pkt.,
at koncernenheder, der efter udløbet af
fristen på 4 uger i medfør af stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra
Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes
med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsens modtagelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne sanktionere for
fortsat manglende indgivelse af oplysninger, som en koncernenhed er blevet
pålagt at indgive.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at
oplysningerne ikke foreligger hos Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte tilfælde, hvor det kun er dele
af de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om, der vil være
indsendt inden for de fastsatte frister.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen, når fristen på 4
uger efter stk. 1 er udløbet, kunne sende en meddelelse til koncernenheden
med besked om at efterkomme det pålæg, Skatteforvaltningen tidligere vil
have givet. I denne meddelelse vil Skatteforvaltningen fastsætte en frist for
koncernenheden til at efterkomme pålægget. Hvis pålægget fortsat ikke er
efterkommet 14 dage efter, at koncernenheden har modtaget meddelelsen,
vil Skatteforvaltningen kunne straffe dette med en bøde.
Pligten til at indsende oplysninger til Skatteforvaltningen vil blive
suspenderet, hvis en klage over et pålæg om indsendelse af oplysningerne
undtagelsesvist tillægges opsættende virkning, jf. herom i bemærkningerne
til § 59, stk. 3. I denne situation vil der således ikke under behandlingen af
klagesagen kunne pålægges strafansvar for ikke at efterkomme pålægget om
indsendelse af oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at
Skatteforvaltningen vil kunne sende en meddelelse om at efterkomme det
tidligere fremsendte pålæg, jf. herom i § 61, stk. 1. Hvis pålægget senest 14
365
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
dage efter meddelelsens modtagelse fortsat ikke efterkommes, vil der kunne
straffes med bøde.
Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at der med hensyn til
tilregnelsen som minimum foreligger grov uagtsomhed. Dette skyldes, at de
foreslåede straffebestemmelser i § 62 vedrører simple undladelser af at
indsende oplysninger efter anmodning til Skatteforvaltningen, og hvor de
oplysninger, der er anmodet om, så vidt muligt er specificeret.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagtsomt, hvis pålægget
om at indsende oplysninger ikke efterkommes inden for de frister, der følger
af bestemmelsen. Det skyldes, at den, der skal indgive oplysningerne til
Skatteforvaltningen, forud for pålægget vil have modtaget en anmodning
herom og dermed forestå indgivelsen af oplysningerne. Hvis den
pågældende har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning og et
efterfølgende pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi en postkasse
bevidst er undladt tømt, vil dette også anses for uagtsomt.
En koncernenhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
straffebestemmelsen for ikke at imødekomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret
mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af
skatter eller afgifter. Koncernenheden har derfor ikke pligt til at indsende
oplysningerne til Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse vil skulle udgøre 10.000 kr. Det er endvidere forudsat, at der
ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved
overtrædelser af straffebestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på
10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én
eller flere handlinger, og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen vil ske
ved én eller flere sager.
En koncernenhed, der modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og
undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, vil kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse i stk. 1 Hvis koncernenheden efter udløbet af
fristen på 4 uger modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen
om at efterkomme pålægget, vil koncernenheden kunne straffes med endnu
en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk.
366
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2, 1. pkt., hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens
modtagelse. Hvis koncernenheden herefter modtager flere meddelelser om
at efterkomme pålægget, jf. nedenfor om 2. pkt., vil virksomheden tillige
kunne blive straffet med en bøde på 10.000 kr. for hver meddelelse, når
pålægget ikke er efterkommet senest 14 dage efter en meddelelses
modtagelse.
Det er forudsat, at en koncernenhed maksimalt vil kunne ifalde bødestraf på
i alt 100.000 kr. for hvert pålæg, der ikke efterkommes. Dette vil være
tilfældet, når koncernenheden i relation til det samme pålæg vil have begået
ti overtrædelser af de foreslåede bestemmelser, der hver vil resultere i en
bøde på 10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne være for ikke at
efterkomme et pålæg om at indsende oplysninger efter anmodning fra
Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
Det foreslås i
§ 62, stk. 2, 2. pkt.,
at der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil
pålægget efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse i § 62, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at
Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen på 4 uger, jf. stk. 1, og indtil
pålægget efterkommes, vil kunne udsende meddelelser til koncernenheden
om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter meddelelsernes
modtagelse. For hver gang pålægget ikke er efterkommet ved udløbet af
fristen på 14 dage, vil Skatteforvaltningen kunne udstede et bødeforelæg for
den manglende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der vil ikke,
inden de 14 dage er udløbet, kunne udsendes en ny meddelelse til
koncernenheden med den virkning, at koncernenheden ifalder bødestraf for
ikke at efterkomme pålægget inden for den frist på 14 dage, der fremgår af
den ny meddelelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at
oplysningerne ikke foreligger hos Skatteforvaltningen.
367
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte tilfælde, hvor det kun er dele
af de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om, der vil være
indsendt inden for de fastsatte frister.
Til § 63
Det foreslås i
§ 63,
at ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser
efter denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.
Anvendelse af retsplejelovens tvangsindgreb, f.eks. ransagning og
beslaglæggelse, forudsætter en sigtelse for overtrædelse af en
straffebestemmelse. Anmodning om tvangsindgrebet fremsættes af
Skatteforvaltningen til politiet. Ransagning kan således ikke foretages af
Skatteforvaltningen selv, men kun ved inddragelse af politiet og
domstolene. Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, der bevirker, at ransagningens øjemed forspildes,
hvis retskendelse skulle afventes. Dette beror på politiets vurdering i den
konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse vil give politiet mulighed for også at foretage
ransagning i sager, hvor strafferammen alene indeholder bødestraf.
Til § 64
Det foreslås i
§ 64,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Straffelovens kapitel 5 består af §§ 25-27, hvor § 25 fastslår, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.
Det fremgår af straffelovens § 26, at en juridisk person er alle former for
selskaber, herunder interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner
og statslige myndigheder. I straffelovens § 26, stk. 2, indbefattes også en
enkeltmandsvirksomhed, for så vidt dens størrelse og organisation kan
sidestilles med en selskabskonstruktion, hvilket antages at betyde, at
enkeltmandsvirksomheden beskæftiger mindst cirka 20 ansatte.
368
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det fremgår af straffelovens § 306, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelse af
denne lov
For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for
den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan
tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person, eller
den juridiske person som sådan. Det sidste betyder, at f.eks. manglende
procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor
hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, kan tilregnes
virksomheden.
Der er ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold
begået inden for den juridiske person, som kan karakteriseres som enten
forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de
personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En
juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes
forvandlingsstraf. Det indebærer, at alle straffesager inden for
Skatteforvaltningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person,
kan afgøres administrativt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålægges juridiske
personer strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne i denne lov.
Til § 65
Det foreslås i
§ 65, stk. 1,
at i sager om overtrædelse af bestemmelserne i
kapitel 14, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig til rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde
Bestemmelsen svarer med de nødvendige sproglige tilpasninger til
retsplejelovens § 832, der omhandler anklagemyndighedens mulighed for at
anvende bødeforelæg i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde.
Formålet med bestemmelsen er at give Skatteforvaltningen mulighed for at
kunne afslutte en straffesag administrativt, når en overtrædelse af denne lov
369
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og den sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen.
Hvis den sigtede ikke ønsker at vedtage bødeforelægget, f.eks. fordi den
pågældende ikke ønsker at erklære sig skyldig, kan den sigtede få sin sag
prøvet ved domstolene ved at nægte at vedtage bødeforelægget.
Hvis overtrædelsen kan føre til straf i form af fængsel for den sigtede, kan
Skatteforvaltningen ikke afslutte sagen administrativt og skal derfor sende
den til politiet med henblik på domstolsbehandling.
Det forudsættes, at der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, når en
forsætlig unddragelse som følge af overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i 60, stk. 1, udgør 500.000 kr. eller derover, og
ansvarssubjektet er en fysisk person. Dette medfører, at Skatteforvaltningen
vil kunne afslutte en straffesag med et bødeforelæg, når en forsætlig
unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover.
Hvis den sigtede er en juridisk person, kan straffesagen afsluttes af
Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, uanset beløbets størrelse, da
anvendelsen af fængselsstraf ikke er relevant for juridiske personer.
Som anført vil straffesagen blive afsluttet administrativt af
Skatteforvaltningen, hvis den sigtede vedtager bødeforelægget.
Bødevedtagelsen erstatter således en domstolsbehandling. Et bødeforelæg
kan genoptages efter en konkret vurdering efter anmodning fra den sigtede
eller Skatteforvaltningen. Genoptagelse vil f.eks. kunne ske som følge af
ugyldighedsgrunde eller sagsbehandlingsfejl.
Et bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da det kun
får retsvirkninger, hvis det vedtages af den sigtede. Hvis et bødeforelæg
vedtages, vil den eventuelle efterfølgende sagsbehandling derimod kunne
anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Det foreslås i
§ 65, stk. 2,
at retsplejelovens § 834 om indholdet af et
anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Efter retsplejelovens § 834, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, skal indholdet bl.a. bestå
af oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens
kendetegn, som de fremgår af reglen, og en kort beskrivelse af det forhold,
der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand,
370
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for
en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 2, er at sikre, at et
bødeforelæg efter stk. 1 indeholder sådanne oplysninger, at den sigtede
bliver i stand til at vurdere, hvorvidt den pågældende er enig i myndighedens
vurdering af, at der er sket en overtrædelse af lovgivningen. Oplysningerne
tjener dermed til at gøre det muligt for den sigtede at vurdere, hvorvidt
bødeforelægget ønskes vedtaget eller ønskes prøvet ved domstolene.
Det foreslås i
§ 65, stk. 3,
at vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre
strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme retsvirkning som en dom.
Bestemmelsen svarer i vidt omfang til reglen i retsplejelovens § 832, stk. 4,
og vil medføre, at hvis den sigtede vedtager bødeforelægget, afsluttes
straffesagen administrativt af Skatteforvaltningen. Da vedtagelsen af et
bødeforelæg medfører en endelig afslutning af straffesagen, følger der ikke
klagevejledning med i forbindelse med vedtagelsen.
Som det er beskrevet ovenfor i under omtalen af stk. 1, vil et bødeforelæg
dog kunne genoptages efter en konkret vurdering, f.eks. hvis der er tale om
ugyldighedsgrunde.
Det foreslås i
§ 65, stk. 4,
at bøder i sager, der afgøres administrativt,
opkræves af Skatteforvaltningen.
Til § 66
Det foreslås i
§ 66,
at i sager om overtrædelse af §§ 60-62, der kan afgøres
administrativt efter § 65, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, anvendelse.
Efter retsplejeloven § 752, stk. 1, skal politiet, inden de afhører en sigtet,
udtrykkeligt gøre den sigtede bekendt med sigtelsen og med, at den sigtede
ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler
er iagttaget.
Administrative bødesager er straffesager, og en sigtet skal derfor have
samme rettigheder under en afhøring, som tilfældet er i straffesager, der
efterforskes af politiet. En sigtet kan således ikke pålægges pligt til at
forklare sig eller på anden måde udlevere oplysninger, der kan være til skade
371
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
for den pågældende. Denne beskyttelse er udtryk for princippet om forbud
mod selvinkriminering.
Den foreslåede bestemmelse i § 66 vil medføre, at en sigtet i en
administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og
med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig.
Til § 67
Bestemmelsen vedrører hvilken koncernenhed, der kan forestå betalingen af
ekstraskatten, samt hvilke koncernenheder der hæfter sammen med
koncernenheden, ved manglende betaling af ekstraskatten.
Det foreslås, i
stk. 1,
at pålægges en koncernenhed en ekstraskat i henhold
til denne lov, forestår koncernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i
en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31,
administrationsselskabet indbetalingen af ekstraskatten i det indkomstår,
hvor ekstraskatten pålægges.
Har en koncernenhed dermed samme regnskabsår, som skattemæssigt
indkomstår, så vil selve indbetalingen af ekstraskatten skulle ske 16
måneder efter indkomstårets og regnskabsårets afslutning, som følge af
betalingsfristen, der foreslås indført i § 68.
Efter selskabsskattelovens § 31 skal koncernforbundne selskaber og
foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2,
stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, sambeskattes
(national sambeskatning).
§ 31, stk. 6, indeholder reglerne for hvilket selskab, der i en sambeskatning
udpeges som det øverste moderselskab samt en række regler om hæftelsen
for de skatter m.v., som de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v.
skal betale.
Af 1. pkt. fremgår, at ved national sambeskatning udpeges det øverste
moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab
i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste
moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber,
udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som
administrationsselskab, jf. 2. pkt. Såfremt administrationsselskabet ikke
372
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste
danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. 3.
pkt. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det
nye administrationsselskab, jf. 4. pkt. Det tidligere administrationsselskab
skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der
overføres til det nye administrationsselskab, jf. 5. pkt. Betaling som nævnt i
5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller
modtageren, jf. 6. pkt. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af
den samlede indkomstskat, jf. 7. pkt. Dette gælder også restskat, tillæg og
renter, jf. 8. pkt. Skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale
overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet, jf. 9. pkt.
Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle
kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det
ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med
selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt
tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som allokeres til
selskabet, jf. 10. pkt. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets
udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter
solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet,
jf. 11. pkt. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10.
og 11. pkt., jf. 12. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de
selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres
gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del
af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der
ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. 13. pkt. Træder
et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra
tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten,
acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af
indkomsten, som allokeres til selskabet, medmindre den samme
aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte
råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets
udtræden, jf. 14. pkt.
Da ekstraskatten ikke er en decideret indkomstskat men en ekstraskat,
kræver det, at der indføres særlige regler for hæftelsen af ekstraskatten.
Det foreslås derfor i
stk. 2, 1. pkt.,
at administrationsselskabet og
sambeskattede koncernenheder, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets
373
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab hæfter
solidarisk for ekstraskatten.
I
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at koncernenheder, hvor alle kapitalandele ved
indkomstårets
udløb
er
ejet
direkte
eller
indirekte
af
administrationsselskabet og sambeskattede koncernenheder, der hæfter
solidarisk efter 1. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med
koncernenheden.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at er der forgæves forsøgt udlæg for ekstraskat
hos de koncernenheder, der hæfter solidarisk efter 1. og 2. pkt., kan kravet
gøres gældende mod andre koncernenheder i sambeskatningen, dog
maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i den
hæftende koncernenhed, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative
moderselskab.
Det foreslås slutteligt i
stk. 2, 4. pkt.,
at hvis en koncernenhed træder ud af
sambeskatningen, hæfter den udtrædende koncernenhed fra tidspunktet for
udtrædelsen kun for den del af ekstraskatten, der er allokeret til
koncernenheden efter § 39, stk. 3, medmindre den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere
end halvdelen af stemmerettighederne efter koncernenhedens udtræden.
Bestemmelsen implementerer ikke en artikel i direktivet eller i
modelreglerne, men sikrer derimod et samspil med de administrative og
hæftelsesmæssige hensyn, der ligger til grund for sambeskatningsreglerne.
Forslaget til bestemmelsen er derfor inspireret af sambeskatningsreglerne,
men anvender i stedet begrebet koncernenheder, som det er tilfældet for
resten af minimumsbeskatningsloven. Hvad der forstås som koncernenheder
dækker også over de skattesubjekter, der er omfattet af
sambeskatningsreglerne.
Til § 68
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og
udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger,
offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
374
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven,
aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og
53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og betalinger.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind- og udbetalinger af
skatter og afgifter m.v., der er omfattet af § 16, modregnes automatisk efter
et saldoprincip. Meddelelse om modregning fremgår af skattekontoen.
I § 16 a, stk. 2, er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede
forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af
registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør
forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder
Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav
på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og
forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen
(kreditsaldoen)
virksomhedens
samlede
tilgodehavende
hos
Skatteforvaltningen.
Af § 16 a, stk. 3, fremgår, at krav på ind- og udbetalinger registreres på
skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor
kravene med sikkerhed kan opgøres.
I § 16 a, stk. 4, bestemmes, at krav på indbetalinger fra virksomheder
påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige
betalingsdag for beløbet, mens det i § 16 a, stk. 5, er bestemt, at
indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker
(krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset
betalingsmetoden.
375
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
I § 16 a, stk. 5, bestemmes, at indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse
af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra
indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden.
I § 16 a, stk. 6, bestemmes, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af
opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres)
saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter
§ 12.
I § 16 a, stk. 7, bestemmes, at udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af
krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det
tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden.
I § 16 a, stk. 8, bestemmes, at hvor virksomheders indbetaling helt eller
delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først. På skattekontoen
anvendes således et FIFO-princip (first in, first out), og det er derfor ikke
muligt at øremærke sin betaling til dækning af et bestemt krav.
Af opkrævningslovens § 16 b, stk. 1, fremgår, at beløb indbetales til
skattekontoen uden angivelse af, hvad betalingen skal dække, jf. dog stk. 2.
Reglen skal ses i sammenhæng med den manglende mulighed for
øremærkning af betalinger til skattekontoen.
Det er i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, bestemt, at en debetsaldo forrentes
med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt
og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på
200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens
ophør.
På skattekontoen beregnes som følge af den månedlige tilskrivning af de
dagligt påløbne renter således renters rente, idet renterne beregnes af
saldoen på skattekontoen.
I opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., bestemmes, at hvis et beløb ikke
betales rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales
en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint
regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet
betales. I stk. 2 bestemmes, at renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have
virkning. Renten for 1 år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af
den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle
376
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår.
Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende
statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra
og udlån til husholdninger og ikkefinansielle selskaber (ECB/2001/18). Den
af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikkefinansielle
selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit af den effektive rentesats for
den udestående lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple
gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats, og den
beregnede rente divideres med 24 og afrundes nedad til én decimal.
Af SKM2022.608.SKTST fremgår, at renten efter opkrævningslovens § 7,
stk. 2, for 2023 udgør 0,0 pct. Renten efter § 7, stk. 1, udgør derfor 0,7 pct.
per måned eller 8,4 pct. per år.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, bestemmes, at hvis en debetsaldo for en
virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og
Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden.
Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000
kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også
hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales
beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet
overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå
af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af
rykkerbrev.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, bestemmes, at en kreditsaldo udbetales
til virksomhedens Nemkonto, medmindre virksomheden har ønsket en
beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for
udbetaling af en kreditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en
kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., men
virksomheder kan desuagtet anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse
udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis virksomheden
mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give
Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. § 12, stk.
4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed
bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør. Denne frist kan
ikke afbrydes eller suspenderes.
377
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, bestemmes, at udbetaling af en
kreditsaldo afventer skatte- og betalingskrav, hvis kravet har sidste rettidige
betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår
kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en
afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter
fristen i § 12, stk. 2.
Hvis en virksomhed gennem indbetaling til skattekontoen skaber en
kreditsaldo, vil beløbet således - medmindre det holder sig inden for en af
virksomheden fastsat beløbsgrænse, jf. ovenfor - blive tilbagebetalt, hvis der
ikke inden 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen skal betales et på
skattekontoen registreret krav.
Det foreslås at der indføres en ny bestemmelse i § 68, hvorefter det ifølge
stk. 1
fremgår, at told- og skatteforvaltningen opkræver ekstraskatten med
en sidste rettidig betalingsdag, der er 16 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret efter § 53, stk. 5.
I
2. pkt.
foreslås det, at betalingen skal ske til skattekontoen, jf.
opkrævningslovens kapitel 5.
I
3. pkt.
foreslås det, at hvis ekstraskatten opgøres i en anden valuta end
danske kroner, skal omregningen af ekstraskatten til danske kroner ske i
overensstemmelse med skattekontrollovens § 31 stk. 1, for regnskabsåret.
Reglerne i skattekontrollovens § 28-35 vedrører reglerne om
Regnskabsføring i fremmed valuta. Efter skattekontrollovens § 31, stk. 1,
skal omregningen af resultatet til danske kroner, jf. § 29, stk. 2, 1. pkt., skal
ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet
skal der anvendes en valutakurs fastsat af en centralbank.
Dermed skal ekstraskatten, såfremt den er opgjort i euro, omregnes til
danske kroner i forbindelse med betaling til en gennemsnitskurs for
regnskabsåret. Der skal anvendes en valutakurs fastsat af en centralbank.
I
stk. 2
foreslås det, at uanset fristen i stk. 1 er den sidste rettidige
betalingsdag 19 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter
§ 74, stk. 4, er det omhandlede overgangsår. Denne bestemmelse skal sikre,
at betalingen følger de overgangsregler, der foreslås indført efter § 74.
378
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
I
Stk. 3
foreslås det, at stiftelsesdagen for kravet for ekstraskatten er 15
måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret efter § 53, stk. 5 eller 18
måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 74, stk. 4, er
det omhandlede overgangsår. Skattemyndighedernes krav på ekstraskatten
opstår således fra og med den første dag, hvor ekstraskatten kan eller burde
være konstateret.
Til § 69
Det foreslås i § 69, at ekstraskatten tilfalder staten.
Til § 70
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
I
stk. 2,
foreslås det, at loven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes
den 31. december 2023 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.
I henhold til direktivets artikel 56 skal medlemsstater anvende disse love og
bestemmelser for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2023.
Grunden til den ene dags forskel mellem ikrafttrædelse og
virkningstidspunkt skyldes på den ene side direktivets krav i artikel 56 og
på den anden side de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet
lovgivning. Direktivets virkningsdato er imidlertid også 31. december 2023,
hvilket skyldes de frister, der er i OECD-aftalen. I praksis vurderes det dog
ikke at være et problem, da det ikke vurderes sandsynligt, at nogen af de
omfattede koncerner har et regnskabsår, der starter den 31. december 2023,
hvorfor det effektivt ikke er lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.
at kapitel 6 har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2024 eller senere.
Dermed finder reglen om underbeskattede overskud, som omhandlet i
kapitel 6, ikke anvendelse for regnskabsår, der starter 31. december 2023
eller senere, men først for regnskabsår der starter 31. december 2024 eller
senere.
Det foreslås dog i
stk. 3, 2. pkt.,
at kapitel 6 har virkning for regnskabsår,
der starter den 31. december 2023 eller senere, i de situationer, hvor den lavt
379
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beskattede koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt
at anvende artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december
2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale
koncerner og store nationale i Unionen.
Dermed finder kapitel 6 alligevel anvendelse for regnskabsår, der starter
den. 31. december 2023, hvis en omfattet koncern har en lavt beskattet
koncernenhed, der er beliggende i et land omfattet af artikel 50 i direktivet.
Det følger af artikel 50, stk. 2 i direktivet, at medlemslandene skal sikre, at
hvis det ultimative moderskab i en multinational koncern er beliggende i en
medlemsstat, som har truffet en beslutning i henhold til denne artikels 50,
stk. 1, sikrer de andre medlemsstater end den, hvor det ultimative
moderselskab er beliggende, at koncernenhederne i denne koncern i den
medlemsstat, hvor de er beliggende, er underlagt ekstraskatten i henhold til
reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende
medlemsstat for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2023.
Beslutningen efter artikel 50, stk. 1, vedrører at medlemsstater, hvor højst
12 ultimative moderselskaber i koncerner, der er omfattet af direktivet, er
beliggende, beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og
reglen om underbeskattede overskud i seks på hinanden følgende
regnskabsår, som begynder den 31. december 2023.
Det foreslås i
stk. 4,
at §§ 60-62 har virkning for regnskabsår, der begynder
efter den 31. december 2026, og regnskabsår der begynder den 31.
december 2026 eller tidligere, og som slutter efter den 30. juni 2028.
Dette er i overensstemmelse med de foreslåede overgangsfritagelsesregler
for straffebestemmelser i de i OECD aftalte regler i ”Safe Harbours and
Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)” – inclusive
framework on BEPS.
De foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser
direktivets artikel 32 og 56.
Til § 71
Den foreslåede bestemmelse vedrører den såkaldte midlertidige safe-
harbour regel, der gælder i en overgangsperiode. Hensigten er at mindske
de umiddelbare administrative udfordringer og konsekvenser, som de
omfattede koncerner vil have med at udarbejde rapporteringssystemer, der
kan indsamle de data, der skal bruges til beregningerne efter loven. Reglen
implementerer
således
380
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
tager derfor udgangspunkt i data, som koncernerne allerede rapporterer til
skattemyndighederne i form af kvalificerede land for land-rapporter.
Det foreslås i
stk. 1,
at i løbet af overgangsperioden, jf. stk. 7, skal
ekstraskatten i en jurisdiktion for et regnskabsår fastsættes til nul, hvis:
1) Den multinationale koncern eller den store nationale koncern har en
samlet omsætning på mindre end 10 mio euro og et resultat før skat på
mindre end 1 mio euro i jurisdiktionen baseret på dens kvalificerede land
for land-rapport for regnskabsåret, eller
2) den multinationale koncern eller den store nationale koncern har en
simplificeret effektiv skattesats, der er lig med eller større end
overgangssatsen i jurisdiktionen for regnskabsåret, eller
3) den multinationale koncern eller den store nationale koncern har et
resultat før skat i jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end den
substansbaseret indkomstudelukkelsesbeløb for koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen i henhold til land for land-rapporten, som
beregnet efter reglerne i denne lov.
Med bestemmelsen opstilles således tre tests for, om en koncern kan
anvende safe harbour reglen i overgangsperioden og dermed blot fastsætte
ekstraskatten til nul. En adgang til at anvende den foreslåede safe harbour
regel vil betyde en lettelse for koncernen, idet koncernen dermed i
overgangsperioden vil kunne slippe for at skulle udarbejde de mere
komplekse beregninger efter lovens kapitel 7-9.
Testene skal efter forslaget være baseret på en kvalificeret land for land-
rapport. Disse rapporter udgør et risikovurderingsværktøj i forhold til at
kunne fastlægge, om der med overvejende sandsynlighed ville kunne
pålægges en ekstraskat. Hvad der er en kvalificeret land for land-rapport
følger af det foreslåede stk. 3.
I forhold til de tre tests, skal kun én være opfyldt, før safe harbour reglen
finder anvendelse. Den første test er en de-minimis test, som minder om de
minimis testen i lovforslagets § 42, dog uden at der vil skulle beregnes en
gennemsnitlig omsætning og indtjening over en årrække. Derimod vil
koncernen blot skulle have en samlet omsætning på mindre end 10 mio. euro
og et resultat før skat på mindre end 1 mio euro i jurisdiktionen baseret på
koncernens kvalificerede land for land-rapport for regnskabsåret.
381
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den anden test er en simplificeret effektiv skattesats test, som spejler
mekanismen i reglerne i kapitel 9. Den består i, at såfremt koncernen har en
simplificeret effektiv skattesats, der er lig med eller større end
overgangssatsen i en jurisdiktion for regnskabsåret, kan denne fastsætte
ekstraskatten til nul. Overgangssatsen er nærmere defineret i stk. 7, 2. pkt.,
og i stk. 2 fastlægges det, hvordan den simplificeret effektive skattesats skal
beregnes.
Den tredje test består i rutine profit testen, hvorefter at hvis koncernen har
et resultat før skat i jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end den
substansbaseret indkomstudelukkelsesbeløb for koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen i henhold til land for land-rapporten, så kan
ekstraskatten fastsættes til nul. Testen består således i at sammenligne det
beløb, der efter lovforslagets § 40 fastlægges som den substansbaseret
indkomstudelukkelse, og det resultat før skat, der er angivet i land for land-
rapporten. Har alle koncernenheder i en jurisdiktion således et tab, så vil de
altid leve op til rutine profit testen.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved simplificeret effektiv skattesats forstås
jurisdiktionens simplificerede omfattede skatter divideret med resultatet før
skat som rapporteret af den multinationale koncern eller den store nationale
koncern i den kvalificerede land for land-rapport. Ved simplificeret
omfattede skatter forstås en jurisdiktions betalte skatter, som rapporteret i
den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns kvalificerede
regnskaber efter eliminering af enhver skat, som ikke er en omfattet skat og
en usikker skatteposition, som rapporteret af den multinationale koncerns
eller den store nationale koncerns kvalificerede regnskaber.
Indkomst ekstraheres fra resultatet før skat i en kvalificeret land for land-
rapport. Selvom betalte og påløbne skatter er rapporteret i en kvalificeret
land for land-rapport opfattes dog ingen af disse poster som pålidelige til
brug for safe harbour reglen. Derimod skal de betalte skatter, som er
rapporteret i de kvalificerede regnskaber anvendes, men efter eliminering af
enhver skat, som ikke er en omfattet skat efter lovforslagets kapitel 8 eller
er en usikker skatteposition.
Det foreslås i
stk. 3,
at ved kvalificerede land for land-rapport forstås en land
for land-rapportering, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af
kvalificerede regnskaber, eller er indberettet i overensstemmelse med
skattekontrollovens §§ 47-52.
382
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0383.png
Reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52 vedrører reglerne for land for land-
rapportering, og indebærer, at multinationale koncerner med en konsolideret
omsætning på mindst 5,6 mia. kr. skal indgive en land for land-rapport til
Skatteforvaltningen for hvert indkomstår. Land for land-rapporten
indeholder bl.a. information om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert
enkelt land i verden, oplysning om hver koncernenhed i koncernen, de
primære forretningsaktiviteter samt hvor den er skattemæssigt
hjemmehørende. Reglerne er baseret på action 13 i OECD’s ”Base Eroision
and Profit Shifting project”, og blev offentliggjort i 2015.
Det foreslås i
stk. 4
, at der ved samlet omsætning forstås en multinational
koncerns eller en stor national koncern samlede omsætning, som rapporteret
i en kvalificeret land for land-rapportering.
Det foreslås i
stk. 5,
at ved resultat før skat forstås en multinational koncerns
eller en stor national koncerns resultat før skat i en jurisdiktion, som
rapporteret i en kvalificeret land for land-rapportering.
Urealiseret nettotab, der er et resultat af ændringer i markedsværdien af
aktiebesiddelser, der ikke er en porteføljeandel, skal fratrækkes et resultatet
før skat, hvis dette overstiger 50 mio. euro i en jurisdiktion.
Nettotabet dækker over alle tab, reduceret med gevinster, som måtte opstå
som følge af ændringer i markedsværdien af en ejerandel og dækker også
over nedskrivningstab eller tilbageførsel af en nedskrivning. Disse poster
skal ekskluderes fra den kvalificerede indkomst eller tab efter lovforslagets
§ 25, stk. 1. Såfremt posten er reflekteret i resultatet før skat i land for land
rapporten, skal dette også reflekteres i den midlertidige safe harbour test.
Det forslås i
stk. 6,
at der ved kvalificeret regnskab forstås:
1) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den multinationale
koncerns eller den store nationale koncerns ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskaber.
2) Separate regnskaber for hver koncernenhed som er udarbejdet i
overensstemmelse med en almindelig anerkendt eller godkendt
regnskabsstandard, hvis informationen i disse regnskaber er opdaterede
i overensstemmelse med disse regnskabsstandarder.
3) I tilfælde af en koncernenhed, der ikke er inkluderet i en multinational
koncerns eller en stor national koncerns konsoliderede regnskaber post
for post på grund af begrænset omfang eller væsentlighed,
383
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
koncernenhedens regnskab, der er anvendt ved udarbejdelsen af
koncernens land for land-rapport.
Det foreslås i
stk. 7,
at ved overgangsperiode efter stk. 1 forstås de
regnskabsår, der begynder den 31. december 2026 eller før, og som seneste
slutter den 30. juni 2028. Overgangssatsen efter stk. 1 er 15 pct. for
regnskabsår, der begynder i 2023 og 2024, 16 pct., for regnskabsår der
begynder i 2025, og 17 pct. for regnskabsår der begynder i 2025.
Dermed vil reglerne
overgangsperioden.
ikke
længere
finde
anvendelse
efter
Det foreslås i
stk. 8,
at stk. 1-7 også finder anvendelse for joint ventures og
tilknytttede joint ventures, som hvis de var koncernenheder af en separat
multinational koncern eller en stor national koncern, med undtagelse af, at
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller tab og den totale omsætning
er det, der er rapporteret i de kvalificerede regnskaber.
Dermed vil safe harbour reglen også kunne anvendes af joint ventures og
dennes datterselskaber, om end den ikke kan baseres på land for land-
rapporteringsdata, men derimod skal baseres på det kvalificerede regnskab.
Forslaget til § 71 implementerer direktivets artikel 32.
Til § 72
Den foreslåede bestemmelse vedrører de situationer, hvor den midlertidige
safe harbour regel i § 71, ikke finder anvendelse, eller hvor den finder
anvendelse under visse betingelser.
Det foreslås i
stk. 1,
at § 71 ikke finder anvendelse i den jurisdiktion, hvor
det ultimative moderselskab er hjemmehørende, hvis denne er en
gennemløbsenhed omfattet af § 29, medmindre alle ejerandelene i
gennemløbsenheden ejes af:
1) En juridisk person omfattet af § 29, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative
moderselskab er en gennemløbsenhed, eller
2) en juridisk person omfattet af § 30, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative
moderselskab er omfattet en ordning med fradrag for udbytte.
384
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det er dermed et krav for at kunne anvende safe harbour reglen i en
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende og denne
er en gennemløbsenhed omfattet af § 29, hvor deltagerne i
gennemløbsenheden lever op til stk. 1, nr. 1 og 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis det ultimative moderselskab er en
gennemløbsenhed eller er omfattet af § 30, skal resultatet før skat efter § 71
hos det ultimative moderselskab reduceres med et beløb svarende til det, der
kan tilskrives eller udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en juridisk
person, som nævnt i stk. 1.
Dermed følger det af denne bestemmelse, at såfremt et ultimativt
moderselskab, der er en gennemløbsenhed eller er omfattet af en ordning
om fradrag for udbytte alligevel kan anvende safe harbour reglen, så skal
resultatet før skat reduceres med et beløb svarende til det, der kan tilskrives
eller udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en juridisk person, som
nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2.
Det foreslås i
stk. 3,
foreslås det derudover, at § 71 heller ikke finder
anvendelse for følgende koncernenheder, multinationale koncerner eller
jurisdiktioner:
1) Statsløse koncernenheder.
2) Multinationale koncerner med flere ultimative moderselskaber, hvor en
enkelt kvalificeret land for land-rapport ikke inkluderer information for
begge koncerner.
3) Jurisdiktioner med koncernenheder som har valgt at være omfattet af §
30.
4) Jurisdiktioner, der ikke har kunnet anvende § 71, i et tidligere
regnskabsår, hvor den multinationale koncern er omfattet af denne lov,
medmindre den multinationale koncern ikke havde nogen
koncernenheder i jurisdiktionen i de foregående regnskabsår.
Dermed kan de i stk. 1, nr. 1 og 2, oplistede enheder ikke anvende safe
harbour reglen. Safe harbour reglen kan heller ikke anvendes for
jurisdiktioner, hvor der er en koncernenhed omfattet af lovforslagets § 30,
om et ultimativt moderselskab der er omfattet en ordning om fradrag for
udbytte jf. nr. 3 Efter nr. 4 kan safe harbour reglen heller ikke anvendes i en
jurisdiktion, hvor § 71 i et tidligere regnskabsår ikke kunne anvendes,
således at såfremt en koncern i ét regnskabår ikke lever op til de tests, der
385
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
fremgår af § 71, så kan safe harbour reglen aldrig anvendes igen i den
jurisdiktion. Dog kan den godt anvendes, hvis det blot er fordi, at koncernen
ikke havde nogen koncernenheder i jurisdiktionen i foregående regnskabsår.
Forslaget til § 72 implementerer direktivets artikel 32.
Til § 73
Den forslåede bestemmelse vedrører en undtagelse fra safe harbour reglerne
for investeringsenheder og forsikringsinvesteringsenheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at en investeringsenhed eller en
forsikringsinvesteringsenhed, der er omfattet af § 3, nr. 31 eller § 51, stk. 4,
ikke kan anvende reglerne i § 71, men skal i stedet opgøre dens kvalificerede
indkomst eller tab og beregne den effektive skattesats efter særreglerne i
kapitel 11, med de valg som følger af § 51, stk. 3, og § 52, stk. 5. § 71 finder
dog anvendelse i de jurisdiktioner, hvor investeringsenheden eller
forsikringsinvesteringsenheden og koncernenhedsejeren er hjemmehørende
i samme jurisdiktion, men kun for så vidt angår de koncernenheder, der ikke
er investeringsenheder eller forsikringsinvesteringsenheder.
Dermed finder safe harbour reglerne ikke anvendelse
investeringsenheder eller en forsikringsinvesteringsenhed.
Forslaget til § 73 implementerer direktivets artikel 32.
for
Til § 74
Den foreslåede bestemmelse vedrører indregningen af udskudte
skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser i et overgangsår, hvor en
koncernenhed overgår til at være omfattet af det foreslåede regelsæt.
Det foreslås i
stk. 1, ,
at ved ansættelsen af den effektive skattesats for en
jurisdiktion i et overgangsår og for hvert efterfølgende regnskabsår skal den
multinationale koncern eller den store nationale koncern indregne alle de
udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som er afspejlet eller
medtaget i alle koncernenhedernes regnskaber, i en jurisdiktion for
386
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0387.png
overgangsåret. Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser skal
indregnes med den laveste af minimumsskattesatsen og den gældende
indenlandske skattesats. Et udskudt skatteaktiv, der er opført med en lavere
skattesats end minimumsskattesatsen, kan dog indregnes med
minimumsskattesatsen, hvis den skattepligtige kan påvise, at det udskudte
skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab. For et udskudt skatteaktiv skal
der ses bort fra virkningen af en eventuel værdiregulering eller regulering af
den regnskabsmæssige værdi.
Når en koncern overgår til at være omfattet af minimumsbeskatningsloven
vil den være påkrævet til at udregne den effektive skattesats på
jurisdiktionsniveau, i hver jurisdiktion, hvor den har aktiviteter, og derefter
sammenligne
den
udregnede
effektive
skattesats
med
minimumsskattesatsen. Hvis der ikke tages hensyn til tab, som koncernen
har haft i en periode, før koncernen blev omfattet af reglerne, ville det kunne
medføre i et forvrænget billede af koncernens skattesituation i en
jurisdiktion, hvilket kunne medføre en beskatning ud over hvad der faktisk
er tjent. Reglen sikrer dermed, at også udskudte skatteaktiver eller -
forpligtelser, der er opstået, før koncernen blev omfattet af reglerne, kan
anvendes i relation til de beregninger, der skal foretages efter lovforslagets
kapitel 7-9.
Det foreslås i
stk. 2,,
at udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er
udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel 7,
ikke er omfattet af den i stk. 1 omhandlede beregning, når disse udskudte
skatteaktiver opstår i forbindelse med en transaktion, der finder sted efter
den 30. november 2021.
Bestemmelsen skal begrænse, at der opstår permanente afvigelser relateret
til tab inden, at reglerne i minimumsbeskatningsloven finder anvendelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder
efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår baseres
grundlaget for de overtagne aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, på den
afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragede aktiver ved
afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes
på dette grundlag.
Bestemmelsen begrænser således anvendelsen af stk. 1, for så vidt angår
koncerninterne overførsler af aktiver, til koncernforbundne parter, der ville
387
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
have været anset som en koncernenhed efter minimumsbeskatningslovens
regler, såfremt de havde været omfattet på tidspunktet for overdragelsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at ved et overgangsår for en jurisdiktion forstås det
første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national
koncern falder ind under lovens anvendelsesområde.
Forslagets § 74 implementerer direktivets artikel 47som er baseret på
OECD´s modelreglerr artikel 9.1.
Til § 75
Den foreslåede bestemmelse vedrører en undtagelse fra reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattet overskud, hvor den
multinationale koncern eller den store nationale koncern befinder sig i en
indledende fase af deres internationale aktiviteter.
Det foreslås i
stk. 1,
at ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt
moderselskab hjemmehørende i Danmark, jf. § 5, stk. 2, eller af et
mellemliggende moderselskab hjemmehørende i Danmark, jf. § 7, stk. 2,
når det ultimative moderselskab er en undtaget enhed, nedsættes til nul:
1) I de første fem år af den indledende fase af den multinationale koncerns
internationale aktivitet uanset kravene i kapitel 9.
2) I de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret, hvor den store
nationale koncern bliver omfattet af denne lov for første gang.
Dermed kan en koncern nedsætte ekstraskatten i forhold til reglen om
indkomstmedregning til nul i de første fem år, hvis den multinationale
koncerns internationale aktivitet påbegyndes eller fra tidspunktet hvor den
store nationale koncern bliver omfattet af minimumsbeskatningsloven.
Hvad der forstås som indledende fase defineres i forslaget til stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis det ultimative moderselskab i en multinational
koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes den
ekstraskat, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i
Danmark, jf. § 19, til nul i de første fem år af den indledende fase af denne
multinationale koncerns internationale aktivitet uanset kravene i kapitel 9.
388
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Dermed kan en koncern nedsætte ekstraskatten i forhold til reglen om
underbeskattede overskud til nul i de første fem år, hvis den multinationale
koncerns internationale aktivitet påbegyndes. Hvad der forstås som
indledende fase defineres i forslaget til stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at en multinational koncern anses for at være i den
indledende fase af dens internationale aktivitet, hvis, i et regnskabsår:
1) Den har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner, og
2) summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle
koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i
alle andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen, ikke overstiger 50
mio. euro. Ved referencejurisdiktion forstås den jurisdiktion, hvor den
samlede værdi af materielle aktiver for koncernenhederne i den
multinationale koncern er størst i det regnskabsår, hvor den
multinationale koncern oprindeligt falder ind under denne lovs
anvendelsesområde. Den samlede værdi af materielle aktiver i en
jurisdiktion er summen af den bogførte nettoværdi af alle materielle
aktiver i alle koncernenhederne i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
Bestemmelsen oplister således 2 kriterier for, at en multinational koncern
anses som værende i den indledende fast af sin internationale aktivitet.
Den første betingelse i stk. 3, nr. 1, kræver, at den multinationale koncern
ikke har koncernenheder i over seks jurisdiktioner. Dermed må den
multinationale koncern ikke have koncernenheder i over 5 udover den, som
koncernen er hjemmehørende i. Det er dog ikke at krav, at der maks er
koncernenheder i de samme seks jurisdiktioner i 5 års perioden. Statsløse
enheder tæller ikke med i opgørelsen af jurisdiktioner.
Investeringsenheder, der ikke er undtagne enheder, tages ikke med i
opgørelsen, da de er undtaget fra reglen om underbeskattede overskud. Joint
ventures og deres datterselskaber tages heller ikke i betragtning. Dog skal
minoritets ejet koncernenheder medtages i opgørelsen.
Den anden betingelse i stk. 3, nr. 2, vedrører dernæst et krav om, at den
multinationale koncern heller ikke har for mange materielle aktiver uden for
det, der benævnes referencejurisdiktionen. Summen af den bogførte
nettoværdi af de materielle aktiver i alle koncernenheder i den
multinationale koncern, der er hjemmehørende i alle andre jurisdiktioner
389
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
end referencejurisdiktionen, må ikke overstige 50 mio. euro. Definitionen
af bogførte nettoværdi af de materielle aktiver fremgår af lovforslagets § 3,
nr. 30 og udgør gennemsnittet af de materielle aktivers primo- og
ultimoværdier efter indregning af akkumulerede afskrivninger,
nedskrivninger og værdiforringelser som opført i regnskaberne.
Materielle aktiver fra investeringsenheder, der ikke er undtagne enheder,
tages ikke med i opgørelsen, da de er undtaget fra reglen om
underbeskattede overskud. Materielle aktiver fra joint ventures og deres
datterselskaber tages heller ikke i betragtning. Dog skal materielle aktiver,
som ejes af minoritets ejet koncernenheder medtages i opgørelsen.
I stk. 3, nr. 2, 2. pkt., foreslås det, at ved referencejurisdiktion forstås den
jurisdiktion, hvor den samlede værdi af materielle aktiver for
koncernenhederne i den multinationale koncern er størst i det regnskabsår,
hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under denne lovs
anvendelsesområde.
I stk. 3, nr. 2, 3. pkt., forslås det, at den samlede værdi af materielle aktiver
i en jurisdiktion er summen af den bogførte nettoværdi af alle materielle
aktiver i alle koncernenhederne i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
Det foreslås i
stk. 4,
at den i stk. 1 omhandlede femårsperiode begynder at
løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern
oprindeligt blev omfattet af denne lov. For multinationale koncerner, der er
omfattet af denne lov, når den træder i kraft, begynder den i stk. 1, nr. 1,
omhandlede femårsperiode at løbe den 31. december 2023. For
multinationale koncerner, der er omfattet af denne lov når den træder i kraft,
begynder den i stk. 2 omhandlede femårsperiode at løbe den 31. december
2024. For store nationale koncerner, der bliver omfattet af denne lov, når
den træder i kraft, begynder den i stk. 1, nr. 2 omhandlede femårsperiode
den 31. december 2023.
Årsagen til at femårsperioden starter senere for så vidt angår reglen om
underbeskattet overskud skyldes, at denne regel først har virkning for
regnskabsår, der starter den 31. december 2024 eller senere jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne.
390
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Det foreslås i
stk. 5
, at den udpegede indberettende enhed, jf. § 53, skal
meddele skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende, hvornår den indledende fase af den multinationale
koncerns internationale aktivitet er startet.
Forslaget til § 75 implementerer direktivets artikel 49, som er baseret på
OECD´s modelregler artikel 9.3.
Til § 76
Det fremgår af opkrævningslovens § 16, at nedenstående ind- og
udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger,
offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven,
aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af
skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af
bidraget
til
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
og
af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53
og 53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier
og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter vedrørende de ovennævnte love og
betalinger.
Det foreslås i lovforslagets
§ 76,
at der i opkrævningslovens i § 16, nr. 2
efter ”kulbrinteskatteloven,” indsættes ”minimumsbeskatningsloven”,
således at ekstraskatten også kan indbetales på skattekontoen.
Til § 77
391
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Danske moderselskaber vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst skulle medregne positiv skattepligtig indkomst i
direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i
selskabsskattelovens § 32 om såkaldt CFC-beskatning (”Controlled Foreign
Companies” – CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at
mobile indkomster placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå
skattemæssige fordele. De danske CFC-regler finder dog også anvendelse
på danske datterselskaber.
Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet
udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-
indkomsten medregnes mobil indkomst i form af summen af bl.a. finansielle
indtægter og udgifter, jf. den detaljerede opregning i selskabsskattelovens §
32, stk. 5.
Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle
medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin
egen indkomstopgørelse, Der er dog mulighed for at vælge, at kun
datterselskabernes CFC-indkomst skal medregnes, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 15.
CFC-beskatningen af det danske moderselskab lempes efter
creditlempelsesprincippet, hvilket sikrer, at indkomsten i datterselskabet
ikke dobbeltbeskattes, Moderselskabet gives således nedslag for danske og
udenlandske skatter af den indkomst i datterselskabet, som er medregnet i
moderselskabet efter CFC-reglerne, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11,
og ligningslovens § 33, stk. 1 og 7. Efter ligningslovens § 33, stk. 1, kan
lempelsen ikke overstige den skat, som moderselskabet skal betale som
følge af CFC-beskatningen af datterselskabets indkomst.
Det foreslås i lovforslagets § 77, at det i selskabsskattelovens
§ 32, stk. 11,
indsættes som
6. pkt.,
at der også gives nedslag for ekstraskat betalt af
datterselskabet efter en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, som er
fastsat i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets direktiv (EU) nr.
2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global
minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen, eller efter en regel som efter direktivets artikel 52
anses for ækvivalent hermed. Endvidere foreslås det, at det indsættes som
7. pkt.,
at minimumsskattelovens § 39, stk. 3, finder anvendelse ved
opgørelsen af den af datterselskabet betalte indenlandske ekstraskat.
392
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Den i 6. pkt. foreslåede bestemmelse vil indebære, at det danske
moderselskab vil kunne opnå lempelse efter ligningslovens 33, stk. 1, for
eventuel skat betalt af datterselskabet efter en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat. En udtrykkelig bestemmelse om, at moderselskabet
kan opnå lempelse for en sådan indenlandsk ekstraskat, vurderes nødvendig,
bl.a. fordi en indenlandsk ekstraskat kan pålægges samlet for
koncernenhederne i den pågældende skattejurisdiktion og ikke
nødvendigvis vil være blevet opkrævet hos det CFC-beskattede
datterselskab.
Når det ikke umiddelbart kan fastslås, hvilket beløb et CFC-beskattet
datterselskab har betalt i indenlandsk ekstraskat, vil den som
selskabsskattelovens § 32, stk. 11, 7. pkt., foreslåede bestemmelse indebære,
at den samlede indenlandske ekstraskat, der er opkrævet fra
koncernenhederne i datterselskabets jurisdiktion, vil skulle allokeres
mellem koncernenhederne efter reglen i lovforslagets § 39, stk. 3.
Det indebærer, at datterselskabet vil skulle anses for at have betalt en andel
af den samlet opgjorte ekstraskat på jurisdiktionsniveau, der svarer til
forholdet mellem datterselskabets kvalificerede indkomst og den
kvalificerede indkomst for samtlige koncernenheder i jurisdiktionen. Der
henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 39, stk. 3.
Har moderselskabet efter selskabsskattelovens § 32, stk. 15, valgt, at CFC-
beskatningen kun skal omfatte datterselskabets CFC-indkomst, vil der kun
være adgang til lempelse for den andel af den indenlandske ekstraskat, der
svarer til forholdet mellem datterselskabets CFC-indkomst og
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. Både CFC-indkomsten og
den samlede skattepligtige indkomst i datterselskabet vil i den forbindelse
skulle opgøres efter danske regler.
Det bemærkes, at der vil kunne være en periodemæssig forskydning mellem
det tidspunkt, hvor moderselskabet skal afgive oplysninger efter
oplysningsfristen i skattekontrollovens § 12 og det tidspunkt, hvor en
eventuel indenlandsk ekstraskat skal betales.
Pålægges et CFC-beskattet datterselskab efterfølgende en indenlandsk
ekstraskat for den relevante periode, må det danske moderselskab derfor
anmode om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
393
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Til § 78
I skatteforvaltningslovens kapitel 8 findes reglerne om bindende svar.Disse
reglerne giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret
spørgsmål om skatte- eller afgiftsmæssige spørgsmål, således at svaret er
bindende for Skatteforvaltningen i forhold til spørgeren ved efterfølgende
behandling af det pågældende spørgsmål.
Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan enhver hos told- og
skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige
virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i
øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Efter
skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan spørgsmålet også vedrøre den
skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage.
Af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at et bindende
svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre
som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år
regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Der gælder dog enkelte
undtagelser, hvor bindende svar om visse særlige emner kun er bindende i
en kortere periode, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 3. og 4. pkt. Efter
skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, 5. pkt., kan det dog i svaret bestemmes,
at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, at et svar ikke er
bindende, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.
Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, at et svar, der
vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke er
bindende, i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en
grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende
spørgsmål til grund.
Det foreslås, at det i
skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3,
som
2. pkt.,
at 1.
pkt. også gælder for fortolkningen af minimumsbeskatningsloven, hvis den
udenlandske skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende
spørgsmål til grund.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et svar om fortolkningen af
minimumsskatteloven ikke vil være bindende, hvis en udenlandsk
394
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål
til grund.
Hvis et svar om fortolkningen af minimumsskattelovens regler viser sig ikke
at være i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv, vil svaret
allerede af den grund ikke være bindende, jf. skatteforvaltningslovens § 25,
stk. 2.
Er det imidlertid en tredjelandsjurisdiktion, der lægger en anden vurdering
af det pågældende spørgsmål til grund f.eks. som følge af den fortolkning af
OECD’s modelregler, som anlægges af skattemyndighederne i det
pågældende land, kan det potentielt føre til dobbeltbeskatning eller til, at der
ikke gennemføres den forudsatte beskatning med minimumsskattesatsen.
I lighed med, hvad der gælder med hensyn til svar om fortolkningen af
dobbeltbeskatningsoverenskomster, bør der i en sådan situation være
adgang til at bestemme, at svaret ikke længere er bindende for
Skatteforvaltningen.
Den foreslåede implementerer ikke en artikel i direktivet eller OECD’s
modelregler, men vurderes hensigtsmæssig af hensyn til den praktiske
håndtering af reglerne.
Det bemærkes, at der fortsat pågår drøftelser i OECD-regi om løsning af
dobbeltbeskatningskonflikter eller indgåelse af bindende aftaler mellem
forskellige landes skattemyndigheder om fortolkningen af modelreglerne.
Opnås der konsensus om en løsning, kan det medføre, at den foreslåede
regel .
Til § 79
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at sagsområdet for skatter er overtaget af henholdsvis Færøerne og
Grønland.
395
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2523
af 15. december 2022
om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale
koncerner og store nationale koncerner i Unionen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de
nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
(
1
),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg
(
2
),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I de seneste år har Unionen vedtaget skelsættende foranstaltninger
til at styrke bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning på det
indre marked. I direktiverne til bekæmpelse af skatteundgåelse er
der fastsat regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlagene i
det indre marked og flytning af overskud væk fra det indre marked.
Disse regler omsatte anbefalingerne fra Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) til EU-ret i forbindelse
med initiativet til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og
overskudsflytning (BEPS) for at sikre, at overskud i multinationale
virksomheder beskattes, der hvor de økonomiske aktiviteter, der
genererer disse overskud, udføres, og hvor værdien skabes.
(2)Som led i en løbende indsats for at sætte en stopper for de
multinationale selskabers skattepraksis, som giver dem mulighed
for at flytte overskud til jurisdiktioner, hvor de ikke er underlagt
beskatning eller er underlagt meget lav beskatning, har OECD
derudover udarbejdet et sæt internationale skatteregler for at sikre,
at multinationale selskaber betaler en rimelig andel af skatterne,
uanset hvor de driver virksomhed. Denne større reform har til
formål at sætte grænser for konkurrence om selskabsskattesatser
ved at indføre en global minimumsskattesats. Ved at fjerne en
væsentlig del af fordelene ved at flytte overskud til jurisdiktioner
uden eller med meget lav beskatning vil reformen vedrørende den
globale minimumsskattesats skabe lige vilkår for virksomheder på
396
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
verdensplan og give jurisdiktioner mulighed for bedre at beskytte
deres skattegrundlag.
(3)Dette politiske mål er blevet udmøntet i de globale modelregler til
bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forbindelse med
skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af
digitaliseringen af økonomien (anden søjle) (»Tax Challenges
Arising from the Digitalisation of the Economy — Global Anti-Base
Erosion Model Rules (Pillar Two)«) (OECD's modelregler), der blev
godkendt den 14. december 2021 inden for OECD/G20's inklusive
ramme vedrørende BEPS, som medlemsstaterne har tilsluttet sig. I
Rådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål,
som Rådet godkendte den 7. december 2021, gentog Rådet sin fulde
støtte til reformen vedrørende den globale minimumsskat og
forpligtede sig til en hurtig gennemførelse af denne reform ved
hjælp af EU-ret. I den forbindelse er det afgørende, at
medlemsstaterne faktisk gennemfører deres forpligtelse til at opnå
en global minimumsskattesats.
(4)I en Union med tæt integrerede økonomier er det afgørende, at
reformen vedrørende den globale minimumsskat gennemføres på
en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. I
betragtning af omfanget, detaljeringsgraden og teknikaliteterne i
disse nye internationale skatteregler vil kun en fælles EU-ramme
kunne forhindre fragmentering af det indre marked ved
gennemførelsen af dem. Desuden vil en fælles ramme, der er
udformet med henblik på at være forenelig med de grundlæggende
frihedsrettigheder, der er sikret ved traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, give skatteyderne retssikkerhed i
forbindelse med gennemførelsen af sådanne regler.
(5)Det er nødvendigt at fastsætte regler for at skabe en effektiv og
sammenhængende ramme for den globale minimumsskattesats på
EU-plan. Denne ramme skaber et system med to sammenknyttede
regler, samlet også benævnt »GloBE-reglerne«, ifølge hvilke der skal
opkræves en supplerende skat (»ekstraskat«) hver gang en
multinational koncerns effektive skattesats i en given jurisdiktion
ligger under 15 %. I så tilfælde bør jurisdiktionen anses for at være
lavt beskattet. Disse to sammenknyttede regler benævnes reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud. I
henhold til dette system bør moderselskabet i en multinational
koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, være forpligtet til
at anvende reglen om indkomstmedregning på sin andel af den
ekstraskat, der vedrører en enhed i koncernen, som er lavt beskattet,
uanset om denne enhed er hjemmehørende i eller uden for Unionen.
Reglen om underbeskattede overskud bør fungere som en
bagstopper for reglen om indkomstmedregning, således at en
eventuel resterende ekstraskat reallokeres i de tilfælde, hvor hele
ekstraskatten vedrørende lavt beskattede enheder ikke har kunnet
397
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
opkræves af moderselskaber ved anvendelse af reglen om
indkomstmedregning.
(6)Det er nødvendigt at gennemføre OECD's modelregler, som
medlemsstaterne har vedtaget, på en måde, der holder sig så tæt
som muligt til den globale aftale for at sikre, at de regler, som
medlemsstaterne gennemfører i henhold til dette direktiv, er
kvalificerede som defineret i OECD's modelregler. Dette direktiv
følger OECD's modelreglers indhold og struktur nøje. For at sikre
forenelighed med den primære EU-ret, og navnlig med princippet
om etableringsfrihed, bør dette direktivs bestemmelser finde
anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat,
samt på ikkehjemmehørende enheder tilhørende et moderselskab,
der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette
direktiv bør også finde anvendelse på store rent nationale
koncerner. På denne måde udformes de retlige rammer således, at
enhver risiko for forskelsbehandling mellem grænseoverskridende
og indenlandske situationer undgås. Alle enheder, som er
hjemmehørende i en medlemsstat, der er lavt beskattet, herunder
det moderselskab, der anvender reglen om indkomstmedregning,
bør blive pålagt ekstraskatten. Ligeledes bør de koncernenheder
tilhørende samme moderselskab, som er hjemmehørende i en anden
medlemsstat, der er lavt beskattet, blive pålagt ekstraskatten.
(7)Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse modvirkes,
bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det
indre marked undgås. Med henblik herpå bør dette direktiv kun
finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og
som er medlemmer af multinationale koncerner eller store
nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på mindst
750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel er i
overensstemmelse med tærsklen i eksisterende internationale
skatteregler såsom reglerne om land for land-rapportering, der er
fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU
(
3
)
ved Rådets direktiv (EU)
2016/881
(
4
).
Enheder, der falder ind under nærværende direktivs
anvendelsesområde, kaldes »koncernenheder«. Visse enheder bør
undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde på grund af
deres særlige formål og status. Undtagne enheder er enheder, der
generelt ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, og som udfører
aktiviteter af almen interesse såsom offentlig sundhedspleje og
uddannelse eller anlæg af offentlig infrastruktur, og som af disse
grunde muligvis ikke er skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er
hjemmehørende. Det er derfor nødvendigt at udelukke offentlige
enheder, internationale organisationer, pensionsinstitutter og
nonprofitorganisationer, herunder organisationer med f.eks.
folkesundhedsformål,
fra
nærværende
direktivs
anvendelsesområde.
Det
bør
være
muligt,
at
nonprofitorganisationer
også
omfatter
sundhedsforsikringsudbydere, som ikke søger eller får overskud ud
398
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
over, hvad der kommer den offentlige sundhedspleje til gavn.
Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også
undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde, når de
befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom disse enheders
indkomst beskattes på ejerniveau.
(8)Det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en
stor national koncern, hvor dette moderselskab direkte eller
indirekte har en bestemmende indflydelse over alle andre
koncernenheder i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, er kernen i systemet. Da det ultimative
moderselskab normalt er forpligtet til at konsolidere regnskaberne
for alle enhederne i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, eller, hvis dette ikke er tilfældet, ville være
forpligtet dertil efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard,
er dette i besiddelse af afgørende oplysninger og vil være bedst
egnet til at sikre, at skattesatsen pr. jurisdiktion for koncernen
overholder den aftalte minimumsskattesats. Når det ultimative
moderselskab er hjemmehørende i Unionen, bør det derfor have den
primære forpligtelse i henhold til dette direktiv til at anvende reglen
om indkomstmedregning på sin allokerbare andel af ekstraskatten
for alle lavt beskattede koncernenheder i den multinationale
koncern, uanset om de er hjemmehørende i eller uden for Unionen.
Det ultimative moderselskab i en stor national koncern bør anvende
reglen om indkomstmedregning på hele ekstraskatten for sine lavt
beskattede koncernenheder.
(9)Under visse omstændigheder bør denne forpligtelse til at anvende
reglen om indkomstmedregning flyttes ned på andre
koncernenheder i den multinationale koncern, som er
hjemmehørende i Unionen. For det første bør de mellemliggende
moderselskaber, der befinder sig under det ultimative
moderselskab i ejerskabskæden og er hjemmehørende i Unionen,
når det ultimative moderselskab er en undtaget enhed eller er
hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, som ikke har
gennemført OECD's modelregler eller tilsvarende regler, og som
derfor ikke har en kvalificeret regel om indkomstmedregning, efter
dette direktiv være forpligtet til at anvende reglen om
indkomstmedregning op til deres allokerbare andel af
ekstraskatten. Når et mellemliggende moderselskab, der er
forpligtet til at anvende reglen om indkomstmedregning, har
bestemmende indflydelse over et andet mellemliggende
moderselskab, bør reglen om indkomstmedregning imidlertid
anvendes af førstnævnte mellemliggende moderselskab.
(10)For det andet og uanset, om det ultimative moderselskab er
hjemmehørende i en jurisdiktion, der har en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, bør delvist ejede moderselskaber, der er
hjemmehørende i Unionen, og som er mere end 20 % ejet af
investorer uden for koncernen, efter dette direktiv være forpligtet
399
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
til at anvende reglen om indkomstmedregning op til deres
allokerbare andel af ekstraskatten. Dette delvist ejede
moderselskab bør imidlertid ikke anvende reglen om
indkomstmedregning, når det er 100 % ejet af et andet delvist ejet
moderselskab, der er forpligtet til at anvende reglen om
indkomstmedregning. For det tredje bør koncernenhederne i
koncernen, når det ultimative moderselskab er en undtaget enhed
eller er hjemmehørende i en jurisdiktion uden en kvalificeret regel
om indkomstmedregning, anvende reglen om underbeskattede
overskud på en eventuel resterende ekstraskat, som ikke har været
omfattet af reglen om indkomstmedregning, i forhold til en
allokeringsformel baseret på antallet af ansatte og materielle
aktiver. For det fjerde bør koncernenhederne i den multinationale
koncern, når det ultimative moderselskab er hjemmehørende i en
tredjelandsjurisdiktion med en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, anvende reglen om underbeskattede
overskud på de koncernenheder, der er hjemmehørende i den
pågældende tredjelandsjurisdiktion, hvis denne jurisdiktion er lavt
beskattet på grundlag af den effektive skattesats for alle
koncernenheder i jurisdiktionen, herunder for det ultimative
moderselskab.
(11)I henhold til de politiske mål i reformen vedrørende den globale
minimumsskat om retfærdig skattekonkurrence mellem
jurisdiktioner bør beregningen af den effektive skattesats finde
sted på jurisdiktionsniveau. Med henblik på beregning af den
effektive skattesats bør dette direktiv fastsætte særlige fælles
regler for beregning af skattegrundlaget, benævnt »kvalificeret
indkomst eller tab«, og for de betalte skatter, benævnt »omfattede
skatter«. Udgangspunktet bør være de regnskaber, der anvendes
til konsolidering, og som derefter bør være genstand for en række
reguleringer, herunder for at tage højde for tidsmæssige forskelle,
for at undgå fordrejninger mellem jurisdiktioner. Desuden bør
kvalificeret indkomst eller tab og omfattede skatter for visse
enheder allokeres til andre relevante enheder inden for den
multinationale koncern for at sikre neutralitet i den skattemæssige
behandling af kvalificeret indkomst eller tab, som kan være pålagt
omfattede skatter i flere jurisdiktioner, enten på grund af
enhedernes karakter (f.eks. gennemstrømningsenheder, hybride
enheder eller faste driftssteder) eller på grund af den specifikke
skattemæssige behandling af indkomsten (f.eks. udbyttebetaling
eller skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber). For
så vidt angår omfattede skatter bør dette direktiv fortolkes i lyset
af eventuelle yderligere retningslinjer fra OECD, som
medlemsstaterne bør tage hensyn til for at sikre en ensartet
fastlæggelse af de omfattede skatter i alle medlemsstater og
tredjelandsjurisdiktioner.
400
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
(12)Den effektive skattesats for en multinational koncern i hver
jurisdiktion, hvor den udøver aktiviteter, eller for en stor national
koncern, bør sammenlignes med den aftalte minimumsskattesats
på 15 % for at afgøre, om den multinationale koncern eller den
store nationale koncern bør have pligt til at betale en ekstraskat og
derfor bør anvende reglen om indkomstmedregning eller reglen
om underbeskattede overskud. Minimumsskattesatsen på 15 %,
som er aftalt i OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS,
afspejler en balance mellem selskabsskattesatserne på
verdensplan. I de tilfælde hvor den effektive skattesats for en
multinational koncern falder til under minimumsskattesatsen i en
given jurisdiktion, bør ekstraskatten fordeles på de enheder i den
multinationale koncern, der er forpligtet til at betale skatten i
overensstemmelse
med
anvendelsen
af
reglen
om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud, for
at overholde den globalt aftalte minimumssats på 15 %. I de
tilfælde hvor den effektive skattesats for en stor national koncern
falder til under minimumsskattesatsen, bør det ultimative
moderselskab i den store nationale koncern anvende reglen om
indkomstmedregning på sine lavt beskattede koncernenheder for
at sikre, at koncernen beskattes med en effektiv
minimumsskattesats på 15 %.
(13)For at gøre det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af de
ekstra skatteindtægter, der opkræves for de lavt beskattede
koncernenheder, som er hjemmehørende på deres område, bør
medlemsstaterne kunne beslutte at anvende et system for
kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Medlemsstaterne bør
underrette Kommissionen, når de beslutter at anvende en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat, med det formål at give
skattemyndighederne
i
andre
medlemsstater
og
tredjelandsjurisdiktioner
samt
multinationale
koncerner
tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til anvendelsen af den
kvalificerede indenlandske ekstraskat på lavt beskattede
koncernenheder i den pågældende medlemsstat. Koncernenheder
i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en
medlemsstat, som har besluttet at gennemføre et sådant system i
sit eget nationale skattesystem, bør betale ekstraskatten til denne
medlemsstat. Et sådant system bør sikre, at en effektiv
minimumsbeskatning af kvalificeret indkomst eller tab for
koncernenhederne beregnes på samme måde, som ekstraskatten
beregnes i overensstemmelse med dette direktiv.
(14)For at sikre en forholdsmæssig tilgang bør dette direktiv tage
hensyn til visse specifikke situationer, hvor BEPS-risiciene er
mindre. Derfor bør dette direktiv omfatte en substansbaseret
indkomstudelukkelse baseret på omkostninger knyttet til ansatte
og værdien af materielle aktiver i en given jurisdiktion. Denne
udelukkelse vil i et vist omfang håndtere situationer, hvor en
401
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
multinational koncern eller en stor national koncern udøver
økonomiske aktiviteter, som kræver materiel tilstedeværelse i en
lavt beskattet jurisdiktion, da det i så fald vil være usandsynligt, at
BEPS-praksisser vil brede sig. Det specifikke tilfælde i forbindelse
med multinationale koncerner, der befinder sig i den indledende
fase af deres internationale aktivitet, bør også tages i betragtning
for ikke at modvirke udviklingen af grænseoverskridende
aktiviteter i multinationale koncerner, der nyder godt af lav
beskatning i den nationale jurisdiktion, hvor de overvejende driver
virksomhed. Sådanne multinationale koncerners lavt beskattede
indenlandske aktiviteter bør således udelukkes fra anvendelsen af
reglerne i en overgangsperiode på fem år, forudsat at den
multinationale koncern ikke har koncernenheder i mere end seks
jurisdiktioner. For at sikre ligebehandling af store nationale
koncerner bør indkomst fra sådanne koncerners aktiviteter også
udelukkes i en overgangsperiode på fem år.
(15)For at tage højde for den særlige situation i medlemsstater, hvor
meget få koncerner har hovedsæde, og hvor der er så få
koncernenheder, at det ville gøre det uforholdsmæssigt straks at
kræve, at skattemyndighederne i disse medlemsstater anvender
reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede
overskud, vil det derudover i betragtning af GloBE-reglernes status
som en fælles tilgang være hensigtsmæssigt at give disse
medlemsstater mulighed for at beslutte ikke at anvende reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i en
begrænset periode. De medlemsstater, der træffer en sådan
beslutning, bør underrette Kommissionen herom inden dette
direktivs gennemførelsesfrist.
(16)Medlemsstater, der beslutter ikke at anvende reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud
midlertidigt, bør gennemføre dette direktiv for at sikre, at systemet
med en global minimumsskattesats for multinationale koncerner
og store nationale koncerner i Unionen fungerer korrekt. Dette
vedrører navnlig forpligtelsen for de nationale koncernenheder i
disse medlemsstater til at underrette koncernenhederne i andre
medlemsstater og tredjelande, således at de andre medlemsstater
og tredjelande kan anvende reglen om underbeskattede overskud.
Den administrative byrde for skattemyndighederne i de
medlemsstater, der har gjort brug af denne mulighed, bør så vidt
muligt begrænses, samtidig med at der sikres effektiv anvendelse
af dette direktiv i hele Unionen. Disse medlemsstater bør derfor
også have mulighed for at indlede drøftelser med Kommissionen
og anmode denne om rådgivning og bistand med henblik på at nå
frem til en fælles forståelse af de praktiske ordninger for
gennemførelsen af dette direktiv i national ret.
(17)Skibsfartssektoren er på grund af sin meget volatile natur og sin
lange økonomiske cyklus traditionelt underlagt alternative eller
402
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
supplerende beskatningsordninger i medlemsstaterne. For at
undgå at underminere den politiske begrundelse herfor og give
medlemsstaterne mulighed for at fortsætte med at anvende en
særlig skattebehandling på skibsfartssektoren i overensstemmelse
med international praksis og statsstøttereglerne, bør indkomst fra
skibsfart udelukkes fra ordningen.
(18)For at opnå en balance mellem målene for reformen vedrørende
den globale minimumsskat og den administrative byrde for
skattemyndighederne og skatteyderne bør dette direktiv fastsætte
en de minimis-undtagelse for multinationale koncerner eller store
nationale koncerner, der har en gennemsnitlig omsætning på
under 10 000 000 EUR og en gennemsnitlig kvalificeret indkomst
eller et gennemsnitligt kvalificeret tab på under 1 000 000 EUR i en
jurisdiktion. Disse multinationale koncerner eller store nationale
koncerner bør ikke betale en ekstraskat, selv om deres effektive
skattesats er under minimumsskattesatsen i den pågældende
jurisdiktion.
(19)Anvendelsen af reglerne i dette direktiv på multinationale
koncerner og store nationale koncerner, som for første gang falder
ind under dets anvendelsesområde, kan give anledning til
fordrejninger som følge af eksistensen af skattemæssige forhold,
herunder tab fra tidligere regnskabsår, eller pga. tidsmæssige
forskelle, og kræver fastsættelse af overgangsbestemmelser for at
bringe sådanne fordrejninger til ophør. En gradvis nedsættelse af
satserne for undtagelser baseret på lønomkostninger og materielle
aktiver over ti år bør også gælde for at muliggøre en jævn overgang
til det nye skattesystem.
(20)Eftersom multinationale koncerner og store nationale koncerner
bør betale et minimum af skat i en given jurisdiktion og for et givet
regnskabsår, bør en ekstraskat udelukkende have til formål at
sikre, at sådanne koncerners overskud beskattes med en effektiv
minimumsskattesats i et givet regnskabsår. Reglerne om en
ekstraskat bør derfor ikke fungere som en skat, der opkræves
direkte af en enheds indkomst, men bør i stedet pålægges
overskydende overskud i overensstemmelse med et
standardiseret
beskatningsgrundlag
og
specifikke
skatteberegningsmekanismer med henblik på at identificere lavt
beskattet indkomst inden for de berørte koncerner og pålægge en
ekstraskat, som vil bringe en koncerns effektive skattesats på
denne indkomst op på den minimumsskattesats, som der er opnået
enighed om. Udformningen af reglen om indkomstmedregning og
reglen om underbeskattede overskud som ekstraskatter
forhindrer dog ikke en jurisdiktion i at anvende disse regler inden
for rammerne af et selskabsskattesystem i sin nationale ret.
(21)Som følge af den politiske enighed, der er opnået på internationalt
plan, bør de beskatningssystemer baseret på overskudsudlodning,
der omfattes af GloBE-reglerne, være de systemer, der var i kraft
403
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
den 1. juli 2021 eller inden, datoen for den første erklæring fra
OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS med titlen
»Statement on a Two-Pillar Solution to Address the Tax Challenges
Arising From the Digitalisation of the Economy« (erklæringen om
en løsning med to søjler for at imødegå de skattemæssige
udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af
økonomien), der udtrykker enighed om den særlige behandling af
anerkendte beskatningssystemer baseret på overskudsudlodning.
Dette bør ikke forhindre ændringer af en jurisdiktions
beskatningssystem for udbytte, der er i overensstemmelse med
dets eksisterende udformning.
(22)For at systemet kan anvendes effektivt, er det afgørende, at
procedurerne koordineres på koncernniveau. Det vil være
nødvendigt at benytte et system, der sikrer en uhindret strøm af
oplysninger inden for den multinationale koncern og til de
skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er hjemmehørende.
Det primære ansvar for indgivelse af skemaet med oplysninger om
ekstraskat bør ligge hos koncernenheden selv. En fravigelse af et
sådant ansvar bør imidlertid finde anvendelse, hvis den
multinationale koncern har udpeget en anden enhed til at indgive
og udveksle skemaet med oplysninger om ekstraskat. Det kan
enten være en lokal enhed eller en enhed fra en anden jurisdiktion,
som har en gældende aftale mellem kompetente myndigheder med
koncernenhedens medlemsstat. Oplysninger, der indgives som en
del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, bør gøre det muligt
for de skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er
hjemmehørende, at vurdere rigtigheden af en koncernenheds
forpligtelse til, alt efter omstændighederne, at betale ekstraskat
eller kvalificeret indenlandsk ekstraskat ved anvendelse af
nationale procedurer, herunder for indgivelse af indenlandske
selvangivelser. Yderligere retningslinjer, der skal udarbejdes i
OECD's GloBE-gennemførelsesramme, vil være en nyttig kilde til
illustration og fortolkning i denne henseende, og medlemsstaterne
kan vælge at indføre sådanne retningslinjer i national ret. I
betragtning af de overensstemmelsesreguleringer, som dette
direktivs gennemførelse kræver, bør koncerner, der bliver
omfattet af dette direktivs anvendelsesområde for første gang,
indrømmes en frist på 18 måneder til at opfylde
oplysningskravene.
(23)I betragtning af fordelene ved gennemsigtighed på skatteområdet
er det opmuntrende, at der vil blive indgivet en betydelig mængde
oplysninger til skattemyndighederne i alle deltagende
jurisdiktioner. Multinationale koncerner, der er omfattet af dette
direktivs anvendelsesområde, bør forpligtes til at give omfattende
og detaljerede oplysninger om deres overskud og effektive
skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har koncernenheder. En
404
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
sådan omfattende
gennemsigtigheden.
rapportering
kan
forventes
at
øge
(24)Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne
anvende OECD's modelregler og de forklaringer og eksempler, der
findes i »Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the
Economy — Commentary to the Global Anti-Base Erosion Model
Rules (Pillar Two)« (kommentarer til de globale modelregler til
bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forbindelse med
skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af
digitaliseringen af økonomien (anden søjle)), som blev
offentliggjort af OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS,
samt GloBE-gennemførelsesrammen, herunder dens safe harbour-
regler, som illustrations- eller fortolkningskilde for at sikre en
ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, i det omfang disse
kilder er forenelige med dette direktiv og EU-retten. Sådanne safe
harbour-regler bør være relevante for så vidt angår multinationale
koncerner og store nationale koncerner.
(25)Effektiviteten og retfærdigheden af reformen vedrørende den
globale minimumsskat afhænger i høj grad af dens globale
gennemførelse. For at sikre en korrekt gennemførelse af reglerne i
dette direktiv bør medlemsstaterne indføre passende sanktioner,
navnlig over for enheder, der ikke opfylder deres forpligtelser til at
indgive et skema med oplysninger om ekstraskat og betale deres
andel af ekstraskatten. Når medlemsstaterne fastsætter disse
sanktioner, bør de tage særligt hensyn til nødvendigheden af at
imødegå risikoen for, at en multinational koncern ikke afgiver de
oplysninger, der er nødvendige for at anvende reglen om
underbeskattede overskud. For at imødegå denne risiko bør
medlemsstaterne fastsætte sanktioner, der har afskrækkende
virkning.
(26)Det er også afgørende, at alle af Unionens vigtigste
handelspartnere anvender enten en kvalificeret regel om
indkomstmedregning eller et tilsvarende sæt regler om
minimumsbeskatning. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt
en regel om indkomstmedregning gennemført af en
tredjelandsjurisdiktion, der tilslutter sig den globale aftale, er en
kvalificeret regel om indkomstmedregning som omhandlet i den
globale aftale, bør der henvises til den vurdering, der skal foretages
på OECD-plan. Endvidere og til støtte for retssikkerheden og
effektiviteten af de globale minimumsskatteregler er det vigtigt
yderligere at afgrænse de betingelser, hvorefter regler anvendt i en
tredjelandsjurisdiktion, der ikke gennemfører reglerne i den
globale aftale, kan ligestilles med en kvalificeret regel om
indkomstmedregning. Formålet med ækvivalensvurderingen er
primært at præcisere og afgrænse medlemsstaternes anvendelse
af dette direktiv, navnlig for så vidt angår reglen om
underbeskattede overskud. Med henblik herpå bør dette direktiv
405
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indeholde bestemmelser om en vurdering, som Kommissionen
udarbejder efter OECD's vurdering, af ækvivalenskriterierne
baseret på bestemte specifikke parametre. Fastlæggelsen af, hvilke
tredjelandsjurisdiktioner der anvender retlige rammer, som anses
for at svare til en kvalificeret regel om indkomstmedregning, bør
følge direkte af de objektive kriterier, der er fastsat i dette direktiv,
og bør nøje følge OECD's vurdering. Det kan i denne særlige
sammenhæng derfor være relevant, at der vedtages en delegeret
retsakt. Vedtagelsen af en delegeret retsakt i en sådan særlig
sammenhæng bør navnlig i betragtning af den særlige
beslutningsproces på skatteområdet ikke danne præcedens for
andre retlige instrumenter, der vedtages efter den særlige
lovgivningsprocedure.
(27)Det er afgørende at sikre en konsekvent anvendelse af reglerne i
dette direktiv for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, der ikke
gennemfører reglerne i den globale aftale og ikke indrømmes
ækvivalens mellem deres nationale regler og en kvalificeret regel
om indkomstmedregning. I den forbindelse er det nødvendigt at
udvikle en fælles metode for allokering af beløb, der vil blive
behandlet som omfattede skatter i henhold til reglerne i den
globale aftale, til enheder i en multinational koncern, som vil blive
pålagt ekstraskat i overensstemmelse med reglerne i dette
direktiv. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende
retningslinjerne i OECD's GloBE-gennemførelsesramme som
reference for allokeringen af sådanne omfattede skatter.
(28)For at supplere bestemte ikkevæsentlige bestemmelser i dette
direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår efter en
vurdering fra Kommissionen at fastlægge, hvilke jurisdiktioner der
har en national retlig ramme, som kan anses for at være ækvivalent
med en kvalificeret regel om indkomstmedregning. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
(
5
).
(29)Da dette direktiv træder i kraft i 2022, og fristen for
medlemsstaternes gennemførelse er fastsat til senest den
31. december 2023, vil Unionen handle i overensstemmelse med
den tidsplan, der er fastlagt i erklæringen om en løsning med to
søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår
som følge af digitaliseringen af økonomien, som OECD/G20's
inklusive ramme vedrørende BEPS har vedtaget den 8. oktober
2021 (»erklæringen fra OECD/G20's inklusive ramme vedrørende
BEPS fra oktober 2021«), i henhold til hvilken anden søjle skal
omsættes til lov i 2022 for at få virkning i 2023, og således at reglen
om underbeskattede overskud kan træde i kraft i 2024.
406
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
(30)Dette direktivs regler for anvendelse af reglen om underbeskattede
overskud bør finde anvendelse fra 2024 for at gøre det muligt for
tredjelandsjurisdiktioner
at
anvende
reglen
om
indkomstmedregning i første fase af gennemførelsen af OECD's
modelregler.
(31)Erklæringen fra OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS
fra oktober 2021 indeholder en løsning med to søjler. I den
detaljerede gennemførelsesplan, der er fastlagt i bilaget til
erklæringen, fastlægges tidsplanerne for gennemførelsen af hver
søjle. Da dette direktiv har til formål at gennemføre anden søjle, er
der, så længe arbejdet med første søjle endnu ikke er afsluttet,
behov for at sikre, at første søjle også gennemføres. Med henblik
herpå indeholder dette direktiv en bestemmelse, der forpligter
Kommissionen til at udarbejde en rapportmed en vurdering af de
fremskridt, der er gjort inden for OECD/G20's inklusive ramme
vedrørende BEPS. Det anerkendes, at Kommissionen, hvis den
finder det hensigtsmæssigt, kan fremsætte et lovgivningsmæssigt
forslag for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår
som følge af digitaliseringen af økonomien, med henblik på
medlemsstaternes behandling heraf.
(32)Fra den 1. juli 2022 bør Rådet inden udgangen af hvert halvår
vurdere situationen med hensyn til gennemførelsen af første søjle
i erklæringen fra OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS
fra oktober 2021.
(33)Målene for dette direktiv, nemlig at skabe en fælles ramme for en
global minimumsskattesats inden for Unionen på grundlag af den
fælles tilgang i OECD's modelregler, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af hver enkelt medlemsstat, der handler alene, fordi en
indsats fra medlemsstaternes side uafhængigt af hinanden
risikerer at skabe en fragmentering af det indre marked, og fordi
det er afgørende at vedtage løsninger, der fungerer for det indre
marked som helhed, men kan på grund af omfanget af reformen
vedrørende den globale minimumsskat bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske
Union.
I
overensstemmelse
med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv
ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(34)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i
overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/1725
(
6
)
og afgav formelle
bemærkninger den 10. februar 2022. Retten til beskyttelse af
personoplysninger i henhold til artikel 8 i EU's charter om
grundlæggende rettigheder samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/679
(
7
)
finder anvendelse på behandling af
407
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
personoplysninger, der udføres inden for rammerne af dette
direktiv —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1. Ved dette direktiv fastsættes fælles foranstaltninger til en effektiv
minimumsbeskatning af multinationale koncerner og store nationale
koncerner i form af:
a)en regel om indkomstmedregning, i henhold til hvilken et
moderselskab i en multinational koncern eller en stor national
koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten
for koncernens lavt beskattede koncernenheder, og
b)en regel om underbeskattede overskud, i henhold til hvilken en
koncernenhed i en multinational koncern har en yderligere kontant
skatteudgift svarende til dens andel af den ekstraskat, som
koncernens lavt beskattede koncernenheder ikke er blevet pålagt i
henhold til reglen om indkomstmedregning.
2. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat, i henhold til hvilken der beregnes og betales
ekstraskat af den overskydende fortjeneste for alle de lavt beskattede
koncernenheder hjemmehørende i deres jurisdiktion i henhold til dette
direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på koncernenheder, der er
hjemmehørende i en medlemsstat, og som er medlemmer af en
multinational koncern eller en stor national koncern, hvis ultimative
moderselskab ifølge sit konsoliderede regnskab har en årlig omsætning
på mindst 750 000 000 EUR, inklusive omsætningen i undtagne
enheder, jf. stk. 3, i mindst to af de fire regnskabsår, der går umiddelbart
forud for kontrolregnskabsåret.
2. Hvis et eller flere af de i stk. 1 omhandlede fire regnskabsår er
længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den i omhandlede
stykke omhandlede omsætningstærskel forholdsmæssigt i forhold til
hvert af disse regnskabsår.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende enheder
(»undtagne enheder«):
408
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
a)en offentlig enhed, en international organisation, en
nonprofitorganisation, et pensionsinstitut, en investeringsfond, der
er et ultimativt moderselskab, eller et ejendomsinvesteringsselskab,
som er et ultimativt moderselskab
b)en enhed, hvor mindst 95 % af dens værdi ejes af en eller flere
enheder, jf. litra a), direkte eller gennem en eller flere undtagne
enheder, undtagen pensionsenheder, og som:
i)udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med
henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel
for den eller de enheder, der er omhandlet i litra a), eller
ii)udelukkende udfører aktiviteter i tilknytning til de under litra a)
omhandlede aktiviteter, som enheden eller enhederne udfører,
c)en enhed, hvor mindst 85 % af dens værdi ejes af en eller flere
enheder, jf. litra a), direkte eller gennem en eller flere undtagne
enheder, undtagen pensionsenheder, forudsat at praktisk taget hele
dens indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -
tab, som er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller
tab efter artikel 16, stk. 2, litra b) og c).
Uanset dette stykkes første afsnit kan den indberettende koncernenhed
i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, beslutte ikke at behandle en
enhed som omhandlet i nævnte afsnits litra b) og c) som en undtagen
enhed.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)»enhed«: enhver retlig ordning, der udarbejder separate regnskaber,
eller enhver juridisk person
2)»koncernenhed«:
a)enhver enhed, der indgår i en multinational koncern eller en stor
national koncern, og
b)alle faste driftssteder, der tilhører en hovedenhed, som indgår i en
multinational koncern, jf. litra a)
3)»koncern«:
a)en gruppe af enheder, der er forbundet med hinanden gennem
ejerskab eller kontrol som defineret i den almindeligt anerkendte
regnskabsstandard for det ultimative moderselskabs udarbejdelse
af konsoliderede regnskaber, herunder enhver enhed, der alene på
grund af sin lille størrelse, væsentlighed eller med den
begrundelse, at den besiddes med henblik på salg, er udeladt af det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, eller
409
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)en enhed, der har et eller flere faste driftssteder, forudsat at den
ikke indgår i en anden koncern som defineret i litra a)
4)»multinational koncern«: en koncern, som omfatter mindst én enhed
eller et fast driftssted, som ikke er hjemmehørende i det ultimative
moderselskabs jurisdiktion
5)»stor national koncern«: en koncern, hvis koncernenheder alle er
hjemmehørende i den samme medlemsstat
6)»konsoliderede regnskaber«:
a)regnskaber, der er udarbejdet af en enhed efter en almindeligt
anerkendt regnskabsstandard, og som viser aktiver, passiver,
indtægter, udgifter og pengestrømme i enheden og i alle enheder,
hvor den har bestemmende indflydelse, som om der var tale om en
enkelt økonomisk enhed
b)for de i nr. 3), litra b), definerede koncerner, regnskaber, der er
udarbejdet af en enhed efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard
c)regnskaber for det ultimative moderselskab, der ikke er udarbejdet
efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, og som
efterfølgende er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger, og
d)hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder regnskaber som
beskrevet i litra a), b) eller c), regnskaber, der ville være blevet
udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab skulle udarbejde
sådanne regnskaber efter:
i) en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
ii)en anden regnskabsstandard, og forudsat at sådanne regnskaber
er
reguleret
for
at
forhindre
væsentlige
konkurrencefordrejninger
7)»regnskabsår«: den regnskabsperiode, som det ultimative
moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national
koncern udarbejder konsoliderede regnskaber for, eller, hvis det
ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede regnskaber,
kalenderåret
8)»indberettende koncernenhed«: en enhed, der indgiver et skema
med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44
9)»offentlig enhed«: en enhed, der opfylder alle følgende kriterier:
a)den er en del af eller 100 % ejet af staten, herunder alle dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder
b)den udøver ikke
hovedformål er:
erhvervsmæssig
virksomhed,
og
dens
i) at varetage en statslig funktion, eller
410
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ii)at forvalte eller investere denne stats eller jurisdiktions aktiver
ved at foretage og besidde investeringer, forvalte aktiver samt
varetage dertil knyttede investeringsaktiviteter til fordel for
denne stats eller jurisdiktions aktiver
c)den er ansvarlig over for en stat for sine samlede resultater og
aflægger årlige informationsrapporter til denne stat, og
d)dens aktiver tilfalder en stat ved opløsning, og i det omfang den
udlodder nettofortjeneste, udloddes denne nettofortjeneste
udelukkende til denne stat, idet ingen andel af dens
nettofortjeneste kommer privatpersoner til gode
10)»international organisation«: enhver mellemstatslig organisation,
herunder en overstatslig organisation, eller en myndighed eller en
institution, der er 100 % ejet af den, og som opfylder alle følgende
kriterier:
a) den består primært af statslige instanser
b)den har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende
aftale med den jurisdiktion, hvor den er etableret, f.eks.
ordninger, der giver organisationens kontorer eller driftssteder i
denne jurisdiktion privilegier og immuniteter, og
c)retten eller dens vedtægter forhindrer, at dens indkomst kommer
privatpersoner til gode
11)»nonprofitorganisation«: en enhed, der opfylder alle følgende
kriterier:
a)den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende:
i)udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige,
kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller
andre lignende formål, eller
ii)som
faglig
organisation,
et
erhvervsforbund,
et
handelskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller
gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation,
der udelukkende drives til fremme af social velfærd
b)praktisk taget hele indkomsten fra de i litra a) omhandlede
aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor
den er hjemmehørende
c)den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller
retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver
d)enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller
anvendes til fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende
enhed, bortset fra:
i)hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter
411
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ii)som betaling af et rimeligt vederlag for leverede
tjenesteydelser eller for anvendelse af ejendom eller kapital,
eller
iii)som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi
af ejendom, som enheden har erhvervet, og
e)ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens
aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation
eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion,
hvor enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk
underafdeling heraf
f)den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke direkte
vedrører de formål, som de blev oprettet til
12)»gennemstrømningsenhed«: en enhed, i det omfang den er
skattemæssigt transparent med hensyn til sin indkomst, sine
udgifter, sit overskud eller tab i den jurisdiktion, hvor den er
oprettet, medmindre den er skattemæssigt hjemmehørende og
pålagt en omfattet skat af sin indkomst eller sit overskud i en anden
jurisdiktion
en gennemstrømningsenhed anses for at være:
a)en skattemæssigt transparent enhed med hensyn til dens
indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang den er
skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er
hjemmehørende
b)en omvendt hybrid enhed med hensyn til dens indkomst, udgifter,
overskud eller tab, i det omfang den ikke er skattemæssigt
transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende
med henblik på denne definition forstås ved en »skattemæssigt
transparent enhed«: en enhed, hvis indkomst, udgifter, overskud
eller tab behandles efter lovgivningen i en jurisdiktion, som var
disse erhvervet eller oppebåret af den direkte ejer af denne enhed i
forhold til denne ejers andel i den pågældende enhed
en ejerandel i en enhed eller et fast driftssted, som er en
koncernenhed, skal behandles som besiddet gennem en
skattemæssigt transparent struktur, hvis ejerandelen besiddes
indirekte gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder
en koncernenhed, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende, og
som ikke er pålagt en omfattet skat eller en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat, der er baseret på dens ledelses sæde, etableringssted
eller lignende kriterier, behandles som en gennemstrømningsenhed
og en skattemæssigt transparent enhed med hensyn til dens
indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang:
a)dens ejere er hjemmehørende i en jurisdiktion, der behandler
enheden som skattemæssigt transparent
412
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)den ikke har forretningssted i den jurisdiktion, hvor den er
oprettet, og
c)indkomst, udgifter, overskud eller tab ikke kan henføres til et fast
driftssted
13)»fast driftssted«:
a)et forretningssted eller et antaget forretningssted, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det betragtes som et fast
driftssted
i
overensstemmelse
med
en
gældende
beskatningsaftale, forudsat at denne jurisdiktion beskatter den
indkomst, der kan henføres til det, i overensstemmelse med en
bestemmelse svarende til artikel 7 i OECD's modeloverenskomst
vedrørende indkomst og formue, som ændret
b)hvis der ikke findes en gældende beskatningsaftale, et
forretningssted eller et antaget forretningssted, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, som beskatter den indkomst,
der kan henføres til et sådant forretningssted, på nettobasis på en
måde, der svarer til den, hvorpå den beskatter sine egne
skattemæssigt hjemmehørende personer
c)hvis en jurisdiktion ikke har et selskabsbeskatningssystem, et
forretningssted eller et antaget forretningssted, der er
hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som ville blive betragtet
som et fast driftssted i overensstemmelse med OECD's
modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue, som
ændret, forudsat at en sådan jurisdiktion ville have haft ret til at
beskatte den indkomst, der ville have været knyttet til
forretningsstedet
i
overensstemmelse
med
nævnte
overenskomsts artikel 7, eller
d)et forretningssted eller antaget forretningssted, som ikke er
beskrevet i litra a)-c), hvorigennem aktiviteter udføres uden for
den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, forudsat at
denne jurisdiktion fritager indkomst, der kan henføres til sådanne
aktiviteter
14)»ultimativt moderselskab«:
a)en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte
eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende
indflydelse over den, eller
b) hovedenheden i en koncern som defineret i nr. 3), litra b)
15) »minimumsskattesats«: femten procent (15 %)
16)»ekstraskat«: den ekstraskat, der beregnes for en jurisdiktion eller
en koncernenhed i henhold til artikel 27
17)»skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber«: en anden
række
skatteregler
end
en
kvalificeret
regel
om
413
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indkomstmedregning, hvorefter en direkte eller indirekte aktionær
i en udenlandsk enhed eller et fast driftssteds hovedenhed
beskattes af sin andel af en del af eller hele den indkomst, som er
optjent af nævnte udenlandske koncernenhed, uanset om denne
indkomst udloddes til aktionæren
18)»kvalificeret regel om indkomstmedregning«: et sæt regler, der
gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan
jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse
regler, og som:
a)svarer til de regler, der er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner, de globale modelregler til
bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forbindelse med
skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af
digitaliseringen af økonomien (anden søjle) (»OECD's
modelregler«), i henhold til hvilke moderselskabet i en
multinational koncern eller en stor national koncern beregner og
betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten for denne koncerns
lavt beskattede koncernenheder
b)administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, med OECD's modelregler
19)»lavt beskattet koncernenhed«:
a)en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor
national koncern, som er hjemmehørende i en lavt beskattet
jurisdiktion, eller
b)en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en
kvalificeret indkomst og en effektiv skattesats, som er lavere end
minimumsskattesatsen
20)»mellemliggende moderselskab«: en koncernenhed, der direkte
eller indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den
samme multinationale koncern eller store nationale koncern, og
som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist ejet
moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed
21)»bestemmende indflydelse«: en ejerandel i en enhed, hvor
indehaveren deraf er forpligtet til eller ville have været forpligtet til
at konsolidere enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter og
pengestrømme post for post, efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard; en hovedenhed anses for at have bestemmende
indflydelse over sine faste driftssteder
22)»delvist ejet moderselskab«: en koncernenhed, der direkte eller
indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
multinationale koncern eller store nationale koncern, og for hvilken
en eller flere personer, der ikke er koncernenheder i den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, direkte
eller indirekte ejer mere end 20 % af ejerandelen i dens overskud,
414
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et fast
driftssted eller en investeringsenhed
23)»ejerandel«: egenkapitalandel, som indebærer rettigheder til en
enheds eller et fast driftssteds overskud, kapital eller reserver
24)»moderselskab«: et ultimativt moderselskab, som ikke er en
undtaget enhed, et mellemliggende moderselskab eller et delvist
ejet moderselskab
25)»almindeligt anerkendt regnskabsstandard«: internationale
regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af Unionen i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1606/2002
(
8
))
og
de
almindeligt
anerkendte
regnskabsprincipper i Australien, Brasilien, Canada, Den
Europæiske Unions medlemsstater, medlemsstaterne i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Hongkong (Kina),
Japan, Mexico, New Zealand, Folkerepublikken Kina, Republikken
Indien, Republikken Korea, Rusland, Singapore, Schweiz, Det
Forenede Kongerige og Amerikas Forenede Stater
26)»godkendt regnskabsstandard«: med hensyn til en enhed, et sæt
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som er tilladt af et
godkendt regnskabsorgan i den jurisdiktion, hvor nævnte enhed er
hjemmehørende; med henblik på denne definition forstås ved
»godkendt regnskabsorgan«: det organ, der i en jurisdiktion har
beføjelse til at foreskrive, fastlægge eller acceptere
regnskabsstandarder med henblik på regnskabsaflæggelse
27)»væsentlig konkurrencefordrejning«: med hensyn til anvendelse af
et specifikt princip eller en bestemt procedure i henhold til et sæt
almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, en anvendelse, der
medfører et samlet udsving i indkomst eller udgifter på mere end
75 000 000 EUR i et regnskabsår i forhold til det beløb, der ville
være blevet ansat ved anvendelse af det tilsvarende princip eller
den tilsvarende procedure i overensstemmelse med de
internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget
af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002)
28)»kvalificeret indenlandsk ekstraskat«: en ekstraskat, der
gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan
jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse
regler, og som:
a)indebærer en fastlæggelse af det overskydende overskud for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i nævnte jurisdiktion i
overensstemmelse med reglerne i dette direktiv eller, for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, og en
anvendelse af minimumsskattesatsen på det overskydende
overskud for jurisdiktionen og koncernenhederne i
overensstemmelse med reglerne i dette direktiv eller, for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, og
415
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler
29)»bogført nettoværdi af materielle aktiver«: gennemsnittet af de
materielle aktivers primo- og ultimoværdier efter indregning af
akkumulerede afskrivninger, nedskrivninger og værdiforringelser
som opført i regnskaberne
30)»investeringsenhed«:
a) en investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab
b)en enhed, der som minimum er 95 % direkte ejet gennem en af de
i litra a) omhandlede enheder eller gennem en kæde af sådanne
enheder, og som udelukkende eller næsten udelukkende driver
virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering
af midler til fordel for dem, eller
c)en enhed, hvor mindst 85 % af enhedens værdi ejes af en af de i
litra a) omhandlede enheder, forudsat at praktisk taget hele dens
indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -
tab, som er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst
eller tab i henhold til dette direktiv
31)»investeringsfond«: en enhed eller en ordning, som opfylder alle
følgende betingelser:
a)den har til formål at samle finansielle eller ikkefinansielle aktiver
fra en række investorer, hvoraf nogle er ikkeforbundne
b) den investerer i henhold til en defineret investeringspolitik
c)den gør det muligt for investorer at reducere transaktions-,
undersøgelses- og analyseudgifter eller at sprede risikoen i
fællesskab
d)den har primært til formål at generere investeringsafkast eller -
gevinster eller give beskyttelse mod en bestemt eller generel
begivenhed eller et bestemt eller generelt udfald
e)dens investorer har ret til afkast af fondens aktiver eller indkomst,
som er optjent af disse aktiver, på baggrund af de indskud, de har
foretaget
f)den, eller dens ledelse, er underlagt reguleringsordningen,
herunder relevant regulering vedrørende bekæmpelse af
hvidvask og investorbeskyttelse, for investeringsfonde i den
jurisdiktion, hvor den er etableret eller forvaltes, og
g)den forvaltes af professionelle forvaltere af investeringsfonde på
vegne af investorerne
32)»ejendomsinvesteringsselskab«: en enhed med bred ejerkreds, som
overvejende ejer fast ejendom, og som er underlagt beskatning på
416
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ét enkelt niveau, idet beskatningen finder sted hos den selv eller
dens investorer, med højst et års udskydelse
33)»pensionsinstitut«:
a)en enhed, der er etableret og driver virksomhed i en jurisdiktion
udelukkende eller næsten udelukkende med henblik på at
forvalte eller udbyde pensionsydelser og accessoriske eller
supplerende ydelser til fysiske personer, hvor:
i)denne enhed reguleres som sådan af den pågældende
jurisdiktion eller en af dens politiske underafdeling eller lokale
myndigheder, eller
ii)disse ydelser er sikret eller på anden vis beskyttet af nationale
bestemmelser og finansieres ved hjælp af en pulje af aktiver,
der ejes gennem en forvaltningsordning eller en stifter, for at
sikre opfyldelsen af de tilsvarende pensionsforpligtelser i
tilfælde af den multinationale koncerns og den store nationale
koncerns insolvens
b)
en pensionsenhed
34)»pensionsenhed«: en enhed, der udelukkende eller næsten
udelukkende er etableret og driver virksomhed med henblik på at
investere midler til fordel for de i nr. 33), litra a), omhandlede
enheder eller på at udføre aktiviteter, som er accessoriske i forhold
til de regulerede aktiviteter, der er omhandlet i nr. 33), litra a),
forudsat at pensionsenheden indgår i samme koncern som de
enheder, der udøver disse regulerede aktiviteter
35)»lavt beskattet jurisdiktion«: for så vidt angår en multinational
koncern eller en stor national koncern i et givet regnskabsår, en
medlemsstat eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor den
multinationale koncern eller den store nationale koncern har en
kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er
lavere end minimumsskattesatsen
36)»kvalificeret
indkomst
eller
tab«:
en
koncernenheds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er reguleret i
overensstemmelse med reglerne fastsat i kapitel III, VI og VII
37)»udelukket udbytteskattegodtgørelse«: enhver anden skat end en
kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, der påhviler eller er betalt af
en koncernenhed, og som:
a)kan kræves godtgjort af den retmæssige ejer af udbyttet fra den
pågældende koncernenhed i forbindelse med dette udbytte, eller
som kan fradrages af den retmæssige ejer i andre skatter end
skatten på udbyttet eller
b)kan kræves godtgjort af det udloddende selskab ved udlodning af
udbytte til en aktionær;
417
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
med henblik på denne definition forstås ved en »kvalificeret
udbytteskattegodtgørelse«: en omfattet skat, der påhviler eller er
betalt af en koncernenhed, herunder et fast driftssted, og som kan
kræves godtgjort eller bragt til fradrag af den retmæssige ejer af det
af koncernenheden udloddede udbytte, eller hvis den omfattede
skat påhviler eller er betalt af et fast driftssted, et udbytte udloddet
af hovedenheden, såfremt godtgørelsen eller skattefradraget ydes:
a)af en anden jurisdiktion end den jurisdiktion, der har pålignet de
omfattede skatter
b)til den retmæssige ejer af det udbytte, der beskattes med en
nominel sats, som svarer til eller overstiger den
minimumsskattesats for udbytte, der er modtaget i henhold til
national ret i den jurisdiktion, der har pålignet koncernenheden
de omfattede skatter
c)til en fysisk person, der er den retmæssige ejer af udbyttet og
skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, som har
pålignet koncernenheden de omfattede skatter, og som beskattes
med en nominel sats, der svarer til eller overstiger
standardskattesatsen for almindelig indkomst, eller
d)til en offentlig enhed, en international organisation, en
hjemmehørende nonprofitorganisation, et hjemmehørende
pensionsinstitut, en hjemmehørende investeringsenhed, der ikke
indgår i den multinationale koncern eller den store nationale
koncern, eller et hjemmehørende livsforsikringsselskab, i det
omfang udbyttet modtages i forbindelse med hjemmehørende
pensionsinstitutaktiviteter og beskattes på en måde, der svarer til
den, som gælder for udbytte, som modtages af et pensionsinstitut;
med henblik på litra d):
i)er en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvis den er oprettet og
forvaltes i den pågældende jurisdiktion
ii)er en investeringsenhed hjemmehørende i en jurisdiktion, hvis
den er oprettet og reguleres i den pågældende jurisdiktion
iii)er et livsforsikringsselskab hjemmehørende i den jurisdiktion,
hvor det er beliggende
38)»kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse«:
a)en refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan
måde, at den skal betales som kontant betaling eller med
tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år efter
den dato, hvor koncernenheden er berettiget til at modtage den
refunderbare skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den
jurisdiktion, der yder godtgørelsen, eller
418
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den
refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales som kontant
betaling eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed
senest fire år efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget
til den delvist refunderbare skattegodtgørelse;
en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse må ikke omfatte et
skattebeløb, der kan refunderes til eller fradrages i henhold til en
kvalificeret udbytteskattegodtgørelse eller en udelukket
udbytteskattegodtgørelse
39)»ikkekvalificeret
refunderbar
skattegodtgørelse«:
en
skattegodtgørelse, der ikke er en kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse, men som er helt eller delvist refunderbar
40)»hovedenhed«: en enhed, der inkluderer et fast driftssteds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i sine regnskaber
41)»ejer af koncernenhed«: en koncernenhed, der direkte eller
indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme
multinationale koncern eller store nationale koncern
42)»anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning«: et
selskabsbeskatningssystem, som:
a)kun påligner indkomstskat på overskud, når sådant overskud
udloddes eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når
selskabet afholder visse ikkeerhvervsmæssige udgifter
b)påligner skat med en
minimumsskattesatsen, og
sats
svarende
til
eller
over
c) var trådt i kraft senest eller før den 1. juli 2021
43)»kvalificeret regel om underbeskattede overskud«: en række regler,
der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan
jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse
regler, og som:
a)svarer til de regler, der er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, i henhold til
hvilke en jurisdiktion opkræver sin allokerbare andel af en
multinational koncerns ekstraskat, som en sådan multinational
koncerns lavt beskattede koncernenheder ikke er blevet pålagt i
henhold til reglen om indkomstmedregning
b)administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår
tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler
44)»udpeget indberettende enhed«: en anden koncernenhed end det
ultimative moderselskab, der er udpeget af den multinationale
koncern eller den store nationale koncern til at opfylde de i
artikel 44 omhandlede indberetningsforpligtelser på vegne af den
multinationale koncern eller den store nationale koncern.
419
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Artikel 4
En koncernenheds hjemsted
1. Med henblik på dette direktiv anses en enhed, som ikke er en
gennemstrømningsenhed, som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor
den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af sin
ledelses sæde, sit etableringssted eller lignende kriterier.
Hvis det ikke kan fastslås, hvor en enhed, som ikke er en
gennemstrømningsenhed, er hjemmehørende i henhold til første afsnit,
anses den for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev
oprettet.
2. En gennemstrømningsenhed betragtes som statsløs, medmindre
den er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en
stor national koncern, eller den er forpligtet til at anvende en regel om
indkomstmedregning i henhold til artikel 5, 6, 7 og 8, i hvilket tilfælde
gennemstrømningsenheden anses for at være hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
3. Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra a), anses som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast
driftssted og er skattepligtigt i henhold til den gældende
beskatningsaftale.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra b), anses som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er underlagt
nettobasisbeskatning
baseret
på
dets
forretningsmæssige
tilstedeværelse.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra c), anses som
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra d), betragtes som
statsløst.
4. Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og
disse jurisdiktioner har en gældende beskatningsaftale, anses
koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den
betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i henhold til nævnte
beskatningsaftale.
Hvis den gældende beskatningsaftale kræver, at de kompetente
myndigheder når frem til en gensidig aftale om, hvor koncernenheden
anses at være skattemæssigt hjemmehørende, og der ikke er opnået
aftale herom, finder stk. 5 anvendelse.
Hvis der ikke gives fritagelse fra dobbeltbeskatning i henhold til den
gældende beskatningsaftale, som følge af at en koncernenhed er
skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende parter, finder
stk. 5 anvendelse.
5. Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og
disse jurisdiktioner ikke har en gældende beskatningsaftale, anses
420
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, der har
opkrævet de højeste omfattede skatter for regnskabsåret.
Ved beregningen af de i første afsnit omhandlede omfattede skatter
tages der ikke hensyn til det indbetalte skattebeløb i henhold til en
skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber.
Hvis beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de to jurisdiktioner er
det samme eller nul, anses koncernenheden som hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor den har den højeste substansbaserede
indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i overensstemmelse med
artikel 28.
Hvis beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse i de to
jurisdiktioner er det samme eller nul, betragtes koncernenheden som
statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab, i hvilket
tilfælde den anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den
blev oprettet.
6. Hvis et moderselskab som følge af anvendelsen af stk. 4 og 5 er
hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt
den kvalificerede regel om indkomstmedregning i den anden
jurisdiktion, medmindre en gældende beskatningsaftale forhindrer
anvendelse af en sådan regel.
7. Hvis en koncernenhed skifter hjemsted i løbet af et regnskabsår,
anses den som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev anset
for at være hjemmehørende i henhold til denne artikel i starten af det
pågældende regnskabsår.
KAPITEL II
REGLEN OM INDKOMSTMEDREGNING OG REGLEN OM
UNDERBESKATTEDE OVERSKUD
Artikel 5
Ultimativt moderselskab i Unionen
1. Medlemsstaterne sikrer, at et ultimativt moderselskab, der er en
koncernenhed hjemmehørende i en medlemsstat, bliver pålagt
ekstraskat (»ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning«)
for regnskabsåret for sine lavt beskattede koncernenheder, der er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en koncernenhed, såfremt denne er det
ultimative moderselskab i en multinational koncern eller en stor
national koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en
lavt beskattet jurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i
henhold til reglen om indkomstmedregning for koncernenheden selv
og alle koncernens lavt beskattede koncernenheder, der er
hjemmehørende i den samme medlemsstat.
421
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Artikel 6
Mellemliggende moderselskab i Unionen
1. Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab, der er
hjemmehørende i en medlemsstat og ejes af et ultimativt moderselskab,
der er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, bliver pålagt
ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om
indkomstmedregning for sine lavt beskattede koncernenheder, der er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab,
såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en lavt
beskattet jurisdiktion, og ejes af et ultimativt moderselskab, der er
hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat
for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for det
mellemliggende moderselskab selv og dets lavt beskattede
koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis:
a)det ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår, eller
b)et andet mellemliggende moderselskab er hjemmehørende i en
jurisdiktion, hvor det er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår og direkte
eller indirekte har bestemmende indflydelse over det
mellemliggende moderselskab.
Artikel 7
Mellemliggende moderselskab hjemmehørende i Unionen og ejet
af et undtaget ultimativt moderselskab
1. Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab,
såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat og ejes af et
ultimativt moderselskab, der er en undtaget enhed, bliver pålagt
ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om
indkomstmedregning for sine lavt beskattede koncernenheder, der er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab,
såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en lavt
beskattet jurisdiktion, og ejes af et ultimativt moderselskab, der er en
undtaget enhed, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til
reglen om indkomstmedregning for det mellemliggende moderselskab
selv og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i
den samme medlemsstat.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende
moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det er omfattet
af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for det pågældende
422
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
regnskabsår og direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i
det mellemliggende moderselskab, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Artikel 8
Delvist ejet moderselskab i Unionen
1. Medlemsstaterne sikrer, at et delvist ejet moderselskab, der er
hjemmehørende i en medlemsstat, bliver pålagt ekstraskat for
regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for sine
lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i en anden
jurisdiktion eller er statsløse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at et delvist ejet moderselskab, såfremt
dette er hjemmehørende i en medlemsstat, der er en lavt beskattet
jurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til
reglen om indkomstmedregning for det delvist ejede moderselskab selv
og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den
samme medlemsstat.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet delvist ejet
moderselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår, direkte eller
indirekte ejer alle ejerandele af det delvist ejede moderselskab.
Artikel 9
Allokering af ekstraskat i henhold til reglen om
indkomstmedregning
1. Den ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning, som et
moderselskab, jf. artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og
artikel 8, stk. 1, skal betale for en lavt beskattet koncernenhed, svarer
til den lavt beskattede koncernenheds ekstraskat, som beregnet i
henhold til artikel 27, ganget med moderselskabets allokerbare andel
af denne ekstraskat for regnskabsåret.
2. Et moderselskabs allokerbare andel af ekstraskatten for en lavt
beskattet koncernenhed svarer til størrelsen af moderselskabets
ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede
indkomst. Denne størrelse svarer til den lavt beskattede
koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret nedsat med
det beløb af denne indkomst, der kan henføres til ejerandele, som
besiddes af andre ejere, divideret med den lavt beskattede
koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Beløbet af den kvalificerede indkomst, der kan henføres til ejerandele i
en lavt beskattet koncernenhed, som besiddes af andre ejere, er det
beløb, der ville være blevet behandlet som henført til sådanne ejere i
henhold til principperne i den almindeligt anerkendte
regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs
423
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
konsoliderede regnskaber, hvis den lavt beskattede koncernenheds
nettoindkomst svarede til dens kvalificerede indkomst, og såfremt:
a)moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i
overensstemmelse med den nævnte regnskabsstandard (»de
hypotetiske konsoliderede regnskaber«)
b)moderselskabet havde en bestemmende indflydelse over den lavt
beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede
koncernenheds indkomst og alle dens udgifter blev konsolideret post
for post med moderselskabets i det hypotetiske konsoliderede
regnskab
c)hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst
kunne henføres til transaktioner med personer, der ikke er enheder i
koncernen, og
d)alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af
moderselskabet, var ejet af andre personer end enheder i koncernen.
3. Ud over det beløb, der er allokeret til et moderselskab i henhold til
denne artikels stk. 1, skal den ekstraskat for regnskabsåret i henhold til
reglen om indkomstmedregning, der skal betales af et moderselskab i
henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 8,
stk. 2, i overensstemmelse med artikel 27 omfatte:
a)den fulde ekstraskat, der er beregnet for det pågældende
moderselskab, og
b)den ekstraskat, der er beregnet for dets lavt beskattede
koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat,
ganget med moderselskabets allokerbare andel af denne ekstraskat
for regnskabsåret.
Artikel 10
Mekanisme til undgåelse af dobbelt indkomstmedregning
Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, har en
ejerandel i en lavt beskattet koncernenhed indirekte gennem et
mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet moderselskab, der er
omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for
regnskabsåret, nedsættes den ekstraskat, der skal betales, jf. artikel 5-
8, med et beløb, der svarer til den del af det førstnævnte moderselskabs
allokerbare andel af den ekstraskat, som det mellemliggende
moderselskab eller det delvist ejede moderselskab skal betale.
Artikel 11
Beslutning om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat
1. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat.
424
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvis en medlemsstat, hvori koncernenheder i en multinational koncern
eller i en stor national koncern er hjemmehørende, beslutter at
anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, pålægges alle lavt
beskattede koncernenheder i den multinationale koncern eller den
store nationale koncern i den pågældende medlemsstat denne
indenlandske ekstraskat for regnskabsåret.
I henhold til en kvalificeret indenlandsk ekstraskat kan de lavt
beskattede koncernenheders overskydende indenlandske overskud
beregnes på grundlag af en almindeligt anerkendt regnskabsstandard
eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af det godkendte
regnskabsorgan og reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger, i stedet for på grundlag af den
regnskabsstandard, der anvendes i de konsoliderede regnskaber.
2. Hvis et moderselskab i en multinational koncern eller i en stor
national koncern er hjemmehørende i en medlemsstat, og dets direkte
eller indirekte ejede koncernenheder, der er hjemmehørende enten i
denne medlemsstat eller i en anden jurisdiktion, pålægges en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat for regnskabsåret i disse
jurisdiktioner, nedsættes alle beregnede ekstraskatter, jf. artikel 27,
som moderselskabet skal betale i henhold til artikel 5-8, indtil nul, med
den kvalificerede indenlandske ekstraskat, som enten det selv eller
disse koncernenheder skal betale.
Uanset første afsnit skal der, hvis den kvalificerede indenlandske
ekstraskat er blevet beregnet for regnskabsåret i overensstemmelse
med det ultimative moderselskabs almindeligt anerkendte
regnskabsstandard eller internationale regnskabsstandarder (IFRS
eller IFRS som vedtaget af Unionen i henhold til forordning (EF)
nr. 1606/2002), ikke beregnes ekstraskat i overensstemmelse med
artikel 27 for det pågældende regnskabsår for så vidt angår
koncernenhederne i den multinationale koncern eller store nationale
koncern, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette
afsnit berører ikke beregningen af eventuel yderligere ekstraskat i
henhold til artikel 29 i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke anvender en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat til at opkræve eventuel yderligere
ekstraskat i henhold til artikel 29.
3. Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat for et regnskabsår
ikke er blevet indbetalt inden for fire regnskabsår efter det
regnskabsår, hvor den skulle betales, lægges den kvalificerede
indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den
jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 27,
stk. 3, og kan ikke opkræves af den medlemsstat, som tog beslutningen
i henhold til nærværende artikels stk. 1.
4. Medlemsstater, der beslutter at anvende en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat, underretter Kommissionen om denne beslutning senest fire
måneder efter vedtagelsen af deres nationale love, forskrifter og
administrative bestemmelser om indførelse af en kvalificeret
425
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
indenlandsk ekstraskat. En sådan beslutning er gyldig og kan ikke
tilbagekaldes i en periode på tre år. Ved udgangen af hver periode på
tre år fornyes beslutningen automatisk, medmindre medlemsstaten
tilbagekalder sin beslutning. Enhver tilbagekaldelse af beslutningen
meddeles Kommissionen senest fire måneder inden udløbet af
treårsperioden.
Artikel 12
Anvendelse af en regel om underbeskattede overskud på tværs af
den multinationale koncern
1. Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er
hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, som ikke anvender en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, eller hvis det ultimative
moderselskab i en multinational koncern er en undtaget enhed, sikrer
medlemsstaterne, at de koncernenheder, som er hjemmehørende i
Unionen, i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, omfattes af en
regulering, som svarer til den ekstraskat for regnskabsåret i henhold til
reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den
pågældende medlemsstat, jf. artikel 14.
Med henblik herpå kan en sådan regulering have form enten af en
ekstraskat, som skal betales af disse koncernenheder, eller af en
nægtelse af fradrag i disse koncernenheders skattepligtige indkomst,
hvilket resulterer i en skatteforpligtelse, der er nødvendig for at
opkræve den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat.
2. Hvis en medlemsstat anvender reguleringen i henhold til denne
artikels stk. 1 i form af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige
indkomst, finder en sådan regulering så vidt muligt anvendelse på det
skatteår, hvor det regnskabsår, for hvilket ekstraskatten i henhold til
reglen om underbeskattede overskud blev beregnet og allokeret til en
medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, slutter.
En eventuel udestående ekstraskat i henhold til reglen om
underbeskattede overskud, der skal betales for et regnskabsår som
følge af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst for det
pågældende regnskabsår, fremføres om nødvendigt og omfattes for
hvert efterfølgende regnskabsår af reguleringen i stk. 1, indtil den fulde
ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er
allokeret til den pågældende medlemsstat for det pågældende
regnskabsår, er blevet betalt.
3. Koncernenheder, der er investeringsenheder, er ikke omfattet af
denne artikel.
Artikel 13
Anvendelse af en regel om underbeskattede overskud i det
ultimative moderselskabs jurisdiktion
426
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
1. Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er
hjemmehørende i en lavt beskattet tredjelandsjurisdiktion, sikrer
medlemsstaterne, at de koncernenheder, som er hjemmehørende i
Unionen, omfattes af en regulering i den medlemsstat, hvor de er
hjemmehørende, som svarer til den ekstraskat for regnskabsåret i
henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til
den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14.
Med henblik herpå kan en sådan regulering have form enten af en
ekstraskat, som skal betales af disse koncernenheder, eller af en
nægtelse af fradrag i disse koncernenheders skattepligtige indkomst,
hvilket resulterer i en skatteforpligtelse, der er nødvendig for at
opkræve den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når det ultimative moderselskab i
en lavt beskattet tredjelandsjurisdiktion er omfattet af en kvalificeret
regel om indkomstmedregning for selskabet selv og dets lavt
beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i denne
jurisdiktion.
2. Hvis en medlemsstat anvender reguleringen i henhold til denne
artikels stk. 1 i form af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige
indkomst, finder en sådan regulering så vidt muligt anvendelse på det
skatteår, hvor det regnskabsår, for hvilket ekstraskatten i henhold til
reglen om underbeskattede overskud blev beregnet og allokeret til en
medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, slutter.
En eventuel udestående ekstraskat i henhold til reglen om
underbeskattede overskud, der skal betales for et regnskabsår som
følge af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst for det
pågældende regnskabsår, fremføres om nødvendigt og omfattes for
hvert efterfølgende regnskabsår af reguleringen i stk. 1, indtil den fulde
ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er
allokeret til den pågældende medlemsstat for det pågældende
regnskabsår, er blevet betalt.
3. Koncernenheder, der er investeringsenheder, er ikke omfattet af
denne artikel.
Artikel 14
Beregning og allokering af ekstraskat i henhold til reglen om
underbeskattede overskud
1. Den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud,
der allokeres til en medlemsstat, beregnes ved at gange den samlede
ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, jf. stk. 2,
med medlemsstatens procentsats i forbindelse med reglen om
underbeskattede overskud, jf. stk. 5.
2. Den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud for et regnskabsår svarer til summen af ekstraskatten
427
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0428.png
beregnet for hver lavt beskattet koncernenhed i den multinationale
koncern for det pågældende regnskabsår, jf. artikel 27, under
anvendelse af de justeringer, som er fastsat i nærværende artikels stk. 3
og 4.
3. Ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud for
en lavt beskattet koncernenhed er lig med nul, hvis alle det ultimative
moderselskabs ejerandele i den pågældende lavt beskattede
koncernenhed i regnskabsåret direkte eller indirekte ejes af et eller
flere moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om
indkomstmedregning for nævnte lavt beskattede koncernenhed for det
pågældende regnskabsår.
4. Hvis stk. 3 ikke finder anvendelse, nedsættes en lavt beskattet
koncernenheds ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud med moderselskabets allokerbare andel af den pågældende
lavt beskattede koncernenheds ekstraskat, der pålægges i henhold til
en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
5. En medlemsstats procentsats i forbindelse med reglen om
underbeskattede overskud beregnes for hvert regnskabsår og for hver
multinational koncern efter følgende formel:
hvor:
a)antallet af ansatte i medlemsstaten er det samlede antal ansatte i alle
de koncernenheder i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i den pågældende medlemsstat
b)antallet af ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om
underbeskattede overskud er det samlede antal ansatte i alle de
koncernenheder i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel
om underbeskattede overskud for regnskabsåret
c)den samlede værdi af materielle aktiver i medlemsstaten er summen
af den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i alle de
koncernenheder i den multinationale koncern, der er
hjemmehørende i den pågældende medlemsstat
d)den samlede værdi af materielle aktiver i alle jurisdiktioner med en
regel om underbeskattede overskud er summen af den bogførte
nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den
multinationale koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion med
en gældende kvalificeret regel om underbeskattede overskud for
regnskabsåret.
6. Antallet af ansatte er antallet af ansatte i fuldtidsækvivalenter i alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion,
herunder uafhængige underleverandører, forudsat at de deltager i
koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter.
428
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
De materielle aktiver omfatter de materielle aktiver i alle
koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion,
men omfatter ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle
aktiver eller finansielle aktiver.
7. De ansatte, hvis lønomkostninger medregnes i et fast driftssteds
separate regnskaber som fastsat i artikel 18, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion,
hvori det faste driftssted er hjemmehørende.
Materielle aktiver, som medregnes i et fast driftssteds separate
regnskaber som fastsat i artikel 18, stk. 1, og reguleret i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion,
hvori det faste driftssted er hjemmehørende.
Antallet af ansatte og materielle aktiver, der allokeres til et fast
driftssteds jurisdiktion, medregnes ikke i antallet af ansatte og
materielle aktiver i hovedenhedens jurisdiktion.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver,
som besiddes af en investeringsenhed, medtages ikke i elementerne i
formlen i stk. 5.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i en
gennemstrømningsenhed medtages ikke i elementerne i formlen i
stk. 5, medmindre de allokeres til et fast driftssted eller, såfremt der
ikke er et fast driftssted, til de koncernenheder, der er hjemmehørende
i den jurisdiktion, hvor gennemstrømningsenheden blev oprettet.
8. Uanset stk. 5 anses en jurisdiktions procentsats i forbindelse med
reglen om underbeskattede overskud for en multinational koncern for
at være nul i et regnskabsår, så længe den ekstraskat i henhold til reglen
om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende
jurisdiktion i et tidligere regnskabsår, ikke har ført til, at denne
multinationale koncerns koncernenheder, som er hjemmehørende i
den pågældende jurisdiktion, har fået en yderligere kontant
skatteudgift, der for det pågældende tidligere regnskabsår samlet
svarer til den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud, som er allokeret til den pågældende jurisdiktion.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i
koncernenhederne i en multinational koncern, der er hjemmehørende
i en jurisdiktion med en procentsats i forbindelse med reglen om
underbeskattede overskud på nul for regnskabsåret, medtages ikke i
elementerne i formlen for allokering af den samlede ekstraskat i
henhold til reglen om underbeskattede overskud til den multinationale
koncern for det pågældende regnskabsår.
9. Stk. 8 finder ikke anvendelse for et regnskabsår, hvis alle
jurisdiktioner med en gældende kvalificeret regel om underbeskattede
overskud for regnskabsåret har en procentsats i forbindelse med reglen
om underbeskattede overskud på nul for den multinationale koncern
for det pågældende regnskabsår.
429
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
KAPITEL III
BEREGNING AF KVALIFICERET INDKOMST ELLER TAB
Artikel 15
Opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
1. Kvalificeret indkomst eller tab for en koncernenhed beregnes ved at
foretage reguleringer, jf. artikel 16-19, af den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i koncernenheden
for regnskabsåret før eventuelle konsolideringsreguleringer med
henblik på eliminering af koncerninterne transaktioner som fastsat i
den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det
konsoliderede regnskab for det ultimative moderselskab.
2. Hvis det ikke med rimelighed er praktisk muligt at ansætte den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed på grundlag af den almindeligt
anerkendte
regnskabsstandard
eller
den
godkendte
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab, kan den regnskabsmæssige
nettoindkomst
eller
det
regnskabsmæssige
nettotab
for
koncernenheden for regnskabsåret ansættes ved anvendelse af en
anden almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en godkendt
regnskabsstandard, forudsat at:
a)koncernenhedens regnskaber er ført på grundlag af denne
regnskabsstandard
b) oplysningerne i regnskaberne er pålidelige, og
c)permanente differencer på over 1 000 000 EUR, som følger af
anvendelsen af et bestemt princip eller en bestemt standard på
indtægts- eller udgiftsposter eller transaktioner, når dette princip
eller denne standard afviger fra den standard, der anvendes ved
udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede
regnskaber, reguleres, så de svarer til den behandling, der kræves for
den pågældende post i henhold til den regnskabsstandard, der
anvendes ved udarbejdelsen af de konsoliderede regnskaber.
3. Hvis det ultimative moderselskab ikke har udarbejdet sine
konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med en almindeligt
anerkendt regnskabsstandard, jf. artikel 3, nr. 6), litra c), reguleres det
ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber for at forhindre
væsentlige konkurrencefordrejninger.
4. Hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede
regnskaber, jf. artikel 3, nr. 6), litra a), b) og c), er de konsoliderede
regnskaber i det ultimative moderselskab, jf. artikel 3, nr. 6), litra d),
dem, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab
skulle udarbejde sådanne konsoliderede regnskaber efter:
a) en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
430
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)en godkendt regnskabsstandard, for så vidt sådanne konsoliderede
regnskaber er reguleret for at forhindre væsentlige
konkurrencefordrejninger.
5. Hvis en kvalificeret indenlandsk ekstraskat anvendes af en
medlemsstat
eller
en
tredjelandsjurisdiktion,
kan
den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den
pågældende medlemsstat eller tredjelandsjurisdiktion, ansættes i
overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard
eller en godkendt regnskabsstandard, som er forskellig fra den
regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskaber, forudsat at en sådan
regnskabsmæssig nettoindkomst eller et sådant regnskabsmæssigt
nettotab
er
reguleret
for
at
forhindre
væsentlige
konkurrencefordrejninger.
6. Hvis anvendelsen af et specifikt princip eller en specifik procedure i
henhold til et sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper
resulterer i væsentlige konkurrencefordrejninger, reguleres den
regnskabsmæssige behandling af alle poster eller transaktioner, som er
omfattet af dette princip eller denne procedure, med henblik på at den
pågældende post eller transaktion behandles i overensstemmelse med
de internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget
af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002).
Artikel 16
Reguleringer til opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
1. I denne artikel forstås ved:
a)»nettoskatteudgift«: nettobeløbet for følgende poster:
i)omfattede skatter påløbet som en udgift og eventuelle løbende og
udskudte
omfattede
skatter,
der
er
medregnet
i
indkomstskatteudgiften, herunder omfattede skatter på indkomst,
som er udelukket fra beregningen af den kvalificerende indkomst
eller det kvalificerede tab
ii)udskudte skatteaktiver, der kan henføres til underskud for
regnskabsåret
iii)kvalificerede indenlandske ekstraskatter, der er påløbet som en
udgift
iv)skatter, der hidrører fra reglerne i dette direktiv eller for så vidt
angår tredjelandsjurisdiktioner OECD's modelregler, og som er
påløbet som en udgift, og
v)udelukket udbytteskattegodtgørelse, der er påløbet som en udgift
b)»udelukket udbytte«: udbytte eller andre former for udlodning, der
er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med en ejerandel, bortset
431
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
fra udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget eller
tilskrevet i forbindelse med:
i)en ejerandel:
—der ejes af koncernen i en enhed, og som indebærer rettigheder
til mindre end 10 % af den pågældende enheds overskud, kapital
eller reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for
udlodning eller afhændelse (en »porteføljeandel«), og
—som økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager eller
tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end
et år på datoen for udlodningen
ii)en ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en
beslutning i henhold til artikel 43
c)»udelukket egenkapitalgevinst eller tab«: en gevinst, et overskud
eller et tab, som er medregnet i koncernenhedens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab hidrørende fra:
i)gevinster og tab, der hidrører fra ændringer i dagsværdien af en
ejerandel, bortset fra en porteføljeandel
ii)overskud eller tab i forbindelse med en ejerandel, der er medregnet
efter den indre værdis metode, og
iii)gevinster og tab ved afhændelse af en ejerandel, bortset fra
afhændelse af en porteføljeandel
d)»medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode«: en
nettogevinst eller et nettotab, som øges eller nedsættes med
eventuelle omfattede skatter i regnskabsåret i forbindelse hermed,
hidrørende fra anvendelsen af en regnskabsmetode eller -praksis,
der i forbindelse med alle materielle anlægsaktiver:
i)med jævne mellemrum regulerer den bogførte værdi af materielle
anlægsaktiver til dagsværdi
ii) indregner ændringerne i værdi i anden totalindkomst, og
iii)ikke efterfølgende rapporterer gevinst eller tab, der er påløbet i
anden totalindkomst, gennem resultatopgørelsen
e)»asymmetrisk valutagevinst eller -tab«: valutagevinst eller -tab i en
enhed, hvis regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle
valutaer er forskellige, og som er:
i)medtaget ved beregningen af en koncernenheds skattepligtige
indkomst eller tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen
mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige
funktionelle valuta
ii)medtaget
ved
beregningen
af
en
koncernenheds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres
til udsving i valutakursen mellem koncernenhedens
regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valuta
432
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
iii)medtaget
ved
beregningen
af
en
koncernenheds
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres
til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed valuta og
koncernenhedens regnskabsmæssige funktionelle valuta, og
iv)som kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje
fremmed valuta og koncernenhedens skattemæssige funktionelle
valuta, uanset om en sådan gevinst af eller et sådant tab af en tredje
fremmed valuta er medregnet i den skattepligtige indkomst;
den skattemæssige funktionelle valuta er den funktionelle valuta, der
anvendes til at ansætte koncernenhedens skattepligtige indkomst
eller tab for en omfattet skat i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende; den regnskabsmæssige funktionelle valuta er den
funktionelle valuta, der anvendes til at ansætte koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab; en tredjevaluta er en
valuta, som ikke er koncernenhedens skattemæssige funktionelle
valuta eller regnskabsmæssige funktionelle valuta
f)»principielt ikketilladte udgifter«:
i)en udgift, som er påløbet koncernenheden i forbindelse med
ulovlige betalinger, herunder bestikkelse og returkommission, og
ii)en udgift, som er påløbet koncernenheden i forbindelse med bøder
og sanktioner svarende til eller over 50 000 EUR eller et tilsvarende
beløb i den funktionelle valuta, i hvilken koncernenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er beregnet
g)»fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper«: en
ændring i en koncernenheds primoegenkapital i begyndelsen af et
regnskabsår, som kan tilskrives:
i)en korrektion af en fejl i ansættelsen af den regnskabsmæssige
nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i et tidligere
regnskabsår, som har påvirket, hvilke indtægter eller udgifter der
kan medtages ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab i det foregående regnskabsår, undtagen i det
omfang en sådan fejlkorrektion har ført til et væsentligt fald i en
skattepligt vedrørende omfattede skatter, jf. artikel 25, og
ii)en ændring i regnskabsprincipper eller -praksis, der har påvirket,
hvilken indkomst eller hvilke udgifter der er medtaget ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab
h)»påløbne pensionsomkostninger«: differencen mellem det
udgiftsbeløb for pensionsforpligtelser, der er medregnet i den
regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab, og det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut i
regnskabsåret.
433
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2. En koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab
reguleres med beløbet for følgende poster med henblik på ansættelse
af dens kvalificerede indkomst eller tab:
a)
b)
nettoskatteudgifter
udelukket udbytte
c) udelukket egenkapitalgevinst eller tab
d) medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
e)gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er
udelukket i henhold til artikel 35
f) asymmetrisk valutagevinst eller -tab
g)
principielt ikketilladte udgifter
h) fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper, og
i) påløbne pensionsomkostninger.
3. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en
koncernenhed erstatte det beløb, der er udgiftsført i regnskabet for en
sådan koncernenheds omkostning eller udgift, som er betalt med
aktiebaseret kompensation med det beløb, der kan fradrages ved
beregningen af dens skattepligtige indkomst på dens hjemsted.
Hvis muligheden for at anvende aktieoptioner ikke er udnyttet,
medregnes den beløbsmæssige størrelse af den aktiebaserede
kompensationsomkostning eller -udgift, som er blevet fratrukket
koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab ved
beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab for alle tidligere
regnskabsår, i det regnskabsår, hvor optionen er udløbet.
Hvis en del af den beløbsmæssige størrelse af den aktiebaserede
kompensationsomkostning eller -udgift indgår i koncernenhedens
regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor beslutningen
er truffet, medregnes et beløb svarende til differencen mellem det
samlede beløb for den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -
udgift, som er blevet fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede
indkomst eller tab i nævnte foregående regnskabsår, og det samlede
beløb af den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, der
ville være blevet fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede
indkomst eller tab i nævnte foregående regnskabsår, hvis beslutningen
var blevet truffet i sådanne regnskabsår, i koncernenhedens
kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende regnskabsår.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og skal
anvendes konsekvent på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i
den samme jurisdiktion for det år, hvori beslutningen er truffet, og for
alle efterfølgende regnskabsår.
I det regnskabsår, hvor beslutningen tilbagekaldes, medtages den
ubetalte aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, der er
434
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
fratrukket i henhold til beslutningen, og som overstiger de påløbne
regnskabsførte udgifter, ved beregningen af koncernenhedens
kvalificerede indkomst eller tab.
4. Enhver transaktion mellem koncernenheder hjemmehørende i
forskellige jurisdiktioner, som ikke er bogført med det samme beløb i
begge koncernenheders regnskaber, eller som ikke er i
overensstemmelse med armslængdeprincippet, skal reguleres, således
at den opføres med det samme beløb og er i overensstemmelse med
armslængdeprincippet.
Tab ved salg eller anden overførsel af et aktiv mellem to
koncernenheder hjemmehørende i samme jurisdiktion, som ikke er
bogført i overensstemmelse med armslængdeprincippet, reguleres på
grundlag af armslængdeprincippet, hvis det pågældende tab er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab.
I dette stykke forstås ved »armslængdeprincippet«: princippet om, at
transaktioner mellem koncernenheder skal opføres på de betingelser,
der ville gælde mellem uafhængige virksomheder ved sammenlignelige
transaktioner og under sammenlignelige omstændigheder.
5. Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser, jf. artikel 3, nr. 38),
behandles som indkomst ved beregning af en koncernenheds
kvalificerede indkomst eller tab. Ikkekvalificerede refunderbare
skattegodtgørelser behandles ikke som indkomst ved beregning af en
koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab.
6. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan gevinst og
tab på aktiver og passiver, der er genstand for ansættelse til dagsværdi
eller værdiforringelse i de konsoliderede regnskaber for et
regnskabsår, opgøres på grundlag af realisationsprincippet ved
beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Gevinst eller tab, som følger af anvendelse af princippet om ansættelse
til dagsværdi eller værdiforringelse af et aktiv eller passiv, er ikke
omfattet af beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller tab i henhold til første afsnit.
Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv med henblik på ansættelse af
en gevinst eller et tab, jf. første afsnit, er den bogførte værdi på det
tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller gælden er stiftet, eller på den
første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, alt efter hvilken
dato der ligger senest.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og
finder anvendelse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den
jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet, medmindre den
indberettende koncernenhed vælger at begrænse beslutningen til
koncernenhedernes eller investeringsenhedernes materielle aktiver.
I det regnskabsår, hvor beslutningen tilbagekaldes, skal et beløb
svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet
435
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
og den bogførte værdi af aktivet eller passivet på den første dag i det
regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget, og ansat i henhold til
beslutningen, medtages, hvis dagsværdien overstiger den bogførte
værdi, eller fratrækkes, hvis den bogførte værdi overstiger
dagsværdien, ved beregningen af koncernenhedernes kvalificerede
indkomst eller tab.
7. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan kvalificeret
indkomst eller tab for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, og som hidrører fra afhændelse af lokale materielle
aktiver, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, fra nævnte
koncernenhed til tredjeparter, som ikke er medlemmer af koncernen, i
et regnskabsår, reguleres som angivet i dette stykke. I dette stykke
forstås ved »lokale materielle aktiver«: fast ejendom, der er
hjemmehørende i samme jurisdiktion som koncernenheden.
Den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af lokale materielle
aktiver, jf. første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes,
modregnes i ethvert nettotab for en koncernenhed hjemmehørende i
den pågældende jurisdiktion, som hidrører fra afhændelsen af lokale
materielle aktiver som omhandlet i første afsnit i det regnskabsår, hvor
beslutningen træffes, og i de fire regnskabsår forud for det pågældende
regnskabsår (»femårsperioden«). Nettogevinsten modregnes først i et
eventuelt nettotab, der er opstået i det første regnskabsår i
femårsperioden. En eventuel resterende nettogevinst fremføres og
modregnes i eventuelle nettotab, der er opstået i de efterfølgende
regnskabsår i femårsperioden.
En eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter anvendelsen af
andet afsnit, fordeles jævnt over femårsperioden ved beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte
koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har
opnået en nettogevinst ved afhændelse af lokale materielle aktiver, jf.
første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Den
resterende nettogevinst, der allokeres til en koncernenhed, skal stå i et
rimeligt forhold til nettogevinsten for den pågældende koncernenhed
divideret med nettogevinsten for alle koncernenheder.
Hvis ingen koncernenheder i en jurisdiktion har opnået en nettogevinst
ved afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. første afsnit, i det
regnskabsår, hvor beslutningen træffes, allokeres resten af
nettogevinsten som omhandlet i tredje afsnit ligeligt til hver
koncernenhed i den pågældende jurisdiktion og fordeles jævnt over
femårsperioden ved beregningen af disse koncernenheders
kvalificerede indkomst eller tab.
Enhver regulering i henhold til dette stykke for de regnskabsår, der går
forud for det regnskabsår, hvori beslutningen træffes, gøres til
genstand for reguleringer i henhold til artikel 29, stk. 1. Beslutningen
træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.
436
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
8. Eventuelle
omkostninger
i
forbindelse
med
en
finansieringsordning, hvorved en eller flere koncernenheder yder
kredit til eller på anden måde foretager en investering i en eller flere
andre koncernenheder i samme koncern (»koncernintern
finansieringsordning«), tages ikke i betragtning ved beregningen af en
koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)koncernenheden er hjemmehørende i en lavt beskattet jurisdiktion
eller i en jurisdiktion, der ville have været lavt beskattet, hvis
udgifterne ikke var påløbet koncernenheden
b)det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne
finansieringsordning
i
løbet
af
den
koncerninterne
finansieringsordnings forventede varighed vil øge de udgiftsbeløb,
der tages i betragtning ved beregning af den pågældende
koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, uden at dette
medfører en tilsvarende stigning i den skattepligtige indkomst for
den koncernenhed, der yder kreditten (»modparten«)
c)modparten er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke er en lavt
beskattet jurisdiktion, eller i en jurisdiktion, som ikke ville have været
lavt beskattet, hvis indkomsten i forbindelse med udgifterne ikke var
påløbet modparten.
9. Et ultimativt moderselskab kan beslutte at anvende sin
konsoliderede regnskabsmæssige behandling til at eliminere
indkomster, udgifter, gevinster og tab fra transaktioner mellem
koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion, og som
indgår i en koncern med konsolideret skattegrundlag med henblik på
beregning af den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede
nettotab for disse koncernenheder.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
I det regnskabsår, hvor beslutningen træffes eller tilbagekaldes,
foretages der passende reguleringer, således at poster vedrørende
kvalificeret indkomst eller tab ikke tages i betragtning mere end én
gang eller udelades som følge af en sådan beslutning eller
tilbagekaldelse.
10. Et forsikringsselskab udelader ethvert beløb, som opkræves hos
forsikringstagere for skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende
afkast til forsikringstagerne, fra beregningen af dets kvalificerede
indkomst eller tab. Et forsikringsselskab skal ved beregning af sin
kvalificerede indkomst eller tab medtage eventuelle afkast til
forsikringstagere, som ikke afspejles i dets regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab, i det omfang den tilsvarende stigning eller fald
i forpligtelsen over for forsikringstagerne afspejles i dets
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
11. Ethvert beløb, der indregnes som et fald i en koncernenheds
egenkapital og er resultatet af udbetalte eller forfaldne udlodninger i
437
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
forbindelse med et instrument udstedt af den pågældende
koncernenhed i henhold til tilsynsmæssige krav (»hybrid
kernekapital«), betragtes som en udgift ved beregning af dens
kvalificerede indkomst eller tab.
Beløb, der indregnes som en forøgelse af en koncernenheds
egenkapital, og som er resultatet af modtagne eller forfaldne
udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital, som besiddes
af koncernenheden, medtages ved beregningen af dens kvalificerede
indkomst eller tab.
Artikel 17
Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
1. I denne artikel forstås ved:
a)»indkomst fra international skibsfart«: nettoindkomst, som en
koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at
transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme
jurisdiktion:
i)transport af passagerer eller gods med skib i international trafik,
uanset om skibet ejes, lejes eller på anden måde står til rådighed for
koncernenheden
ii)transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i
henhold til slot charter-aftaler
iii)udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller
gods i international trafik, på charterbasis, som er leveret fuldt
udstyret og bemandet
iv)udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods
i international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat-
charterbasis
v)deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i
international trafik, og
vi)salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i
international trafik, forudsat at skibet har været ejet til anvendelse
herfor af koncernenheden i mindst et år
b)»anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart«:
nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende
aktiviteter, forudsat at sådanne aktiviteter primært udføres i
forbindelse med transport af passagerer eller gods med skib i
international trafik:
i)udleje af et skib på bareboat-charterbasis til en anden
skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat
charteraftalens varighed ikke overstiger tre år
438
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ii)salg af billetter udstedt af andre skibsfartvirksomheder til den
indenlandske del af en international sejlads
iii)udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for
forsinket returnering af containere
iv)tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører,
vedligeholdelsespersonale, befragtere, cateringpersonale og
kundeservicepersonale, og
v)investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet,
udgør en integreret del af driften af skibene i international trafik.
2. En koncernenheds indkomst fra international skibsfart og
anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart medtages
ikke ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab, forudsat
at
koncernenheden
godtgør,
at
den
strategiske
eller
forretningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk
udøves inden for den jurisdiktion, hvor koncernenheden er
hjemmehørende.
3. Hvis beregningen af koncernenhedens indkomst fra international
skibsfart og anerkendte accessoriske indkomst fra international
skibsfart medfører et tab, medtages et sådant tab ikke ved beregningen
af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
4. Den samlede anerkendte accessoriske indkomst fra international
skibsfart for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, må ikke overstige 50 % af de pågældende
koncernenheders indkomst fra international skibsfart.
5. De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som direkte
kan henføres til dens internationale skibsfartsaktiviteter, som er
angivet i stk. 1, litra a), og anerkendte accessoriske internationale
skibsfartsaktiviteter, som er angivet i stk. 1, litra b), allokeres til
sådanne aktiviteter med henblik på at beregne koncernenhedens
nettoindkomst fra international skibsfart og dens anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart.
De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som er
indirekte afledt af dens internationale skibsfartsaktiviteter og
anerkendte
accessoriske
internationale
skibsfartsaktiviteter
fratrækkes koncernenhedens indkomst fra sådanne aktiviteter for at
beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af dens
indtjening fra sådanne aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.
6. Alle direkte og indirekte omkostninger, der henføres til en
koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendte
accessoriske indkomst fra international skibsfart, jf. stk. 5, er ikke
omfattet af beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab.
Artikel 18
439
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Allokering af kvalificeret indkomst eller tab mellem en
hovedenhed og et fast driftssted
1. Hvis en koncernenhed er et fast driftssted, jf. artikel 3, nr. 13), litra
a), b) eller c), er dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab den
nettoindkomst eller det nettotab, der fremgår af det pågældende faste
driftssteds separate regnskab.
Hvis et fast driftssted ikke aflægger særskilt regnskab, er dets
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab det beløb, der ville have
været afspejlet i dets separate regnskab, hvis det var udarbejdet på et
selvstændigt grundlag og i overensstemmelse med den
regnskabsstandard, der er anvendt ved udarbejdelsen af det
konsoliderede regnskab for det ultimative moderselskab.
2. Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
artikel 3, nr. 13), litra a) eller b), reguleres dens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb
og -poster, der kan henføres til den i henhold til den gældende
beskatningsaftale eller national ret i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende, uanset størrelsen af den del af indkomsten, der er
undergivet beskatning og størrelsen af fradragsberettigede udgifter i
nævnte jurisdiktion.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
artikel 3, nr. 13), litra c), reguleres dens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb
og -poster, der ville være blevet henført til den i henhold til artikel 7 i
OECD's modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue, som
ændret.
3. Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf.
artikel 3, nr. 13), litra d), beregnes dens regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab på grundlag af de indtægtsbeløb og -poster,
der er undtaget i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er
hjemmehørende og henføres til de aktiviteter, der udøves uden for
nævnte jurisdiktion, og de udgiftsbeløb og -poster, der ikke er
skattemæssigt fradragsberettigede i den jurisdiktion, hvor
hovedenheden er hjemmehørende, og som kan henføres til sådanne
aktiviteter.
4. Et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab
medregnes ikke ved ansættelse af hovedenhedens kvalificerede
indkomst eller tab, medmindre andet er fastsat i stk. 5.
5. Et fast driftssteds kvalificerede tab betragtes som en udgift for
hovedenheden ved beregning af dens kvalificerede indkomst eller tab,
i det omfang det faste driftssteds tab betragtes som en udgift ved
beregning af en sådan hovedenheds indenlandske skattepligtige
indkomst og ikke modregnes i en post vedrørende indenlandsk
skattepligtig indkomst, der beskattes i henhold til lovgivningen i både
hovedenhedens jurisdiktion og det faste driftssteds jurisdiktion.
440
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Kvalificeret indkomst, som efterfølgende optjenes af det faste
driftssted, betragtes som kvalificeret indkomst for hovedenheden op til
den beløbsmæssige størrelse af det kvalificerede tab, der tidligere blev
behandlet som en udgift for hovedenheden, jf. første afsnit.
Artikel 19
Allokering af en gennemstrømningsenheds kvalificerede
indkomst eller tab
1. Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed, som er en gennemstrømningsenhed,
nedsættes med det beløb, der allokeres til dens ejere, som ikke er
enheder i koncernen, og som besidder deres ejerandel direkte i nævnte
gennemstrømningsenhed eller gennem en kæde af skattemæssigt
transparente enheder, medmindre:
a) gennemstrømningsenheden er et ultimativt moderselskab, eller
b)gennemstrømningsenheden ejes direkte eller gennem en kæde af
skattemæssigt transparente enheder af et ultimativt moderselskab,
jf. litra a).
2. Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige
nettotab for en koncernenhed, som er en gennemstrømningsenhed,
nedsættes med den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det
regnskabsmæssige nettotab, der er allokeret til en anden
koncernenhed.
3. Hvis en gennemstrømningsenhed
virksomhed gennem et fast driftssted,
regnskabsmæssige nettoindkomst eller
anvendelse af denne artikels stk. 1,
overensstemmelse med artikel 18.
helt eller delvis driver
allokeres den del af dens
-tab, der er tilbage efter
til det faste driftssted i
4. Hvis en skattemæssigt transparent enhed ikke er det ultimative
moderselskab, allokeres den del af gennemstrømningsenhedens
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter
anvendelse af stk. 1 og 3, til dens koncernenhedsejere i forhold til deres
ejerandele i gennemstrømningsenheden.
5. Hvis en gennemstrømningsenhed er en skattemæssigt transparent
enhed, der er det ultimative moderselskab eller en omvendt hybrid
enhed, allokeres den del af gennemstrømningsenhedens eventuelle
regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter
anvendelse af stk. 1 og 3, til det ultimative moderselskab eller den
omvendte hybride enhed.
6. Stk. 3, 4 og 5 anvendes
gennemstrømningsenheden.
separat
for
hver
ejerandel
i
KAPITEL IV
441
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
BEREGNING AF REGULEREDE OMFATTEDE SKATTER
Artikel 20
Omfattede skatter
1. En koncernenheds omfattede skatter omfatter:
a)skatter, der indgår i en koncernenheds regnskaber for så vidt angår
dens indkomst eller overskud eller dens andel af en koncernenheds
indkomst eller overskud, hvori den har en ejerandel
b)skatter af udloddet overskud, overskud, der skønnes udloddet og
ikkeerhvervsmæssige udgifter, der er pålignet i henhold til et
anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning
c)skatter, der er pålignet i stedet for en generelt gældende selskabsskat,
og
d)skatter, der opkræves under henvisning til ikkeudloddet overskud og
egenkapital, herunder skat af flere elementer på grundlag af
indkomst og egenkapital.
2. En koncernenheds omfattede skatter omfatter ikke:
a)ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel
om indkomstmedregning
b)ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat
c)skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en
koncernenhed som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om
underbeskattede overskud
d) udelukket udbytteskattegodtgørelse, og
e)skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til
forsikringstagere.
3. Omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller -tab, der
hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. artikel 16, stk. 7,
første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen, jf. nævnte afsnit,
træffes, medtages ikke ved beregningen af de omfattede skatter.
Artikel 21
Regulerede omfattede skatter
1. En koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår
opgøres ved at regulere summen af de løbende skatteudgifter, der er
påløbet i dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for så vidt
angår omfattede skatter i regnskabsåret med:
a)nettobeløbet for dens tillæg og fradrag i forbindelse med omfattede
skatter for regnskabsåret, jf. stk. 2 og 3
b) det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, jf. artikel 22, og
442
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
c)enhver forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er
bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb,
som er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale
skatteregler.
2. Tillæggene til en
regnskabsåret omfatter:
koncernenheds
omfattede
skatter
for
a)ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i
resultatet før skat i regnskabet
b)ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der
er anvendt i henhold til artikel 23, stk. 2
c)ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker
skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, litra
d), og som er betalt i regnskabsåret, og
d)ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en nedsættelse
af den løbende skatteudgift.
3. Nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter for
regnskabsåret omfatter:
a)det beløb for den løbende skatteudgift for indkomst, der ikke er
medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab, jf. kapitel III
b)ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som en
nedsættelse af den løbende skatteudgift
c)ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller
krediteret en koncernenhed, der ikke behandles som en regulering af
den løbende skatteudgift i regnskabet, medmindre det vedrører en
kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse
d)det beløb for den løbende skatteudgift, der vedrører en usikker
skattemæssig position, og
e)ethvert beløb for den løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt
senest tre år efter regnskabsårets afslutning.
4. Hvis et beløb for omfattet skat er beskrevet i mere end et punkt i
stk. 1, 2 og 3, medtages det kun én gang med henblik på beregning af de
regulerede omfattede skatter.
5. Hvis der i et regnskabsår ikke er en kvalificeret nettoindkomst i en
jurisdiktion, og beløbet for regulerede omfattede skatter for den
pågældende jurisdiktion er negativt og mindre end et beløb svarende
til det kvalificerede nettotab ganget med minimumsskattesatsen (»de
forventede regulerede omfattede skatter«), betragtes beløbet svarende
til differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og
443
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter som en
yderligere ekstraskat for det pågældende regnskabsår. Beløbet for den
yderligere ekstraskat allokeres til hver koncernenhed i jurisdiktionen i
overensstemmelse med artikel 29, stk. 3.
Artikel 22
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
1. I denne artikel forstås ved:
a)»ikketilladt periodisering«:
i)enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en
koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig
position, og
ii)enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en
koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger fra en
koncernenhed
b)»uudnyttet periodisering«: enhver forøgelse af en udskudt
skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for et
regnskabsår, og som ikke forventes betalt inden for fristen, jf. denne
artikels stk. 7, og som den indberettende koncernenhed i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, årligt beslutter ikke at
medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for
nævnte regnskabsår.
2. Hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte
skatteudgift, er lig med eller lavere end minimumsskattesatsen, er det
samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en
koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf.
artikel 21, stk. 1, litra b), den udskudte påløbne skatteudgift i dens
regnskab for så vidt angår omfattede skatter, med forbehold af de i
nærværende artikels stk. 3-6 omhandlede reguleringer.
Hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte
skatteudgift, er højere end minimumsskattesatsen, er det samlede
reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en koncernenheds
regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf. artikel 21, stk. 1, litra
b), den udskudte påløbne skatteudgift i dens regnskab for så vidt angår
omfattede skatter, der er omberegnet med minimumsskattesatsen,
med forbehold af de i nærværende artikels stk. 3-6 omhandlede
reguleringer.
3. Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat forhøjes med:
a)ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller
periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret, og
uudnyttet
b)enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er ansat i et
forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af
regnskabsåret.
444
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
4. Såfremt et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et regnskabsår ikke
indregnes i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke er opfyldt,
nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det
beløb, som det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være
blevet reduceret med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt
skatteaktiv for regnskabsåret.
5. Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat omfatter ikke:
a)beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab, jf. kapitel III
b)beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer
og uudnyttede periodiseringer
c)effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af
regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv
d)beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en
omberegning som følge af en ændring i den gældende indenlandske
skattesats, og
e)beløbet for den udskudte skatteudgift for så vidt angår generering og
anvendelse af skattegodtgørelser.
6. Hvis et udskudt skatteaktiv, som kan henføres til en koncernenheds
kvalificerede tab, er bogført i et regnskabsår til en lavere sats end
minimumsskattesatsen, kan det omberegnes til minimumsskattesatsen
i samme regnskabsår, forudsat at skatteyderen kan påvise, at det
udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab.
Hvis et udskudt skatteaktiv forhøjes, jf. første afsnit, nedsættes det
samlede reguleringsbeløb for udskudt skat tilsvarende.
7. En udskudt skatteforpligtelse, som ikke tilbageføres, og hvor
beløbet ikke betales inden for de fem efterfølgende regnskabsår,
efterbeskattes i det omfang, den er indregnet i koncernenhedens
samlede reguleringsbeløb for udskudt skat.
Beløbet for den ansatte efterbeskattede udskudte skatteforpligtelse for
det løbende regnskabsår behandles som en nedsættelse af de
omfattede skatter i det femte regnskabsår forud for det løbende
regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte
regnskabsår omberegnes, jf. artikel 29, stk. 1. Den efterbeskattede
udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår er den
beløbsmæssige stigning i kategorien af udskudte skatteforpligtelser,
der er medregnet i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i det
femte regnskabsår forud for det løbende regnskabsår, som ikke er
tilbageført ved udløbet af den sidste dag i det løbende regnskabsår.
8. Uanset stk. 7 efterbeskattes en udskudt skatteforpligtelse, der er en
efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet, ikke, selv om
den ikke er tilbageført eller betalt inden for de efterfølgende fem år. Ved
efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet forstås den
445
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
påløbne skatteudgift, som skyldes ændringer i tilknyttede udskudte
skatteforpligtelser, for så vidt angår nedenstående:
a) godtgørelse af omkostninger i forbindelse med materielle aktiver
b)udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast
ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer
betydelige investeringer i materielle aktiver
c) forsknings- og udviklingsudgifter
d) udgifter til dekommissionering og sanering
e) indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster
f) nettogevinster ved veksling af fremmed valuta
g)forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til
forsikringer
h)gevinster ved salg af materielle aktiver, der er hjemmehørende i
samme jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i
materielle aktiver i samme jurisdiktion, og
i)yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af
regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i litra a)-h).
Artikel 23
Beslutning om kvalificeret tab
1. Uanset artikel 22 kan en indberettende koncernenhed træffe en
beslutning om kvalificeret tab for en jurisdiktion, hvorefter det
kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv ansættes for hvert
regnskabsår, hvor der er et kvalificeret nettotab i denne jurisdiktion. I
den forbindelse svarer det kvalificerede tabsbetinget udskudte
skatteaktiv til det kvalificerede nettotab for regnskabsåret for
jurisdiktionen ganget med minimumsskattesatsen.
Der kan ikke træffes en beslutning om kvalificeret tab for en
jurisdiktion med et anerkendt beskatningssystem baseret på
overskudsudlodning som defineret i artikel 40.
2. Det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, der er ansat i
henhold til stk. 1, anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en
kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen med et beløb svarende til
den kvalificerede nettoindkomst ganget med minimumsskattesatsen,
eller det beløb for det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv,
som er disponibelt, hvis dette er lavere.
3. Det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, der er ansat i
henhold til stk. 1, nedsættes med det beløb, der anvendes i
regnskabsåret, og saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.
4. Hvis en beslutning om kvalificeret tab trækkes tilbage, nedsættes et
eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der
er ansat i henhold til stk. 1, til nul fra den første dag i det første
446
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er
gældende.
5. Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med det første
skema med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44, for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter
den jurisdiktion, som beslutningen vedrører.
6. Hvis en gennemstrømningsenhed, som er det ultimative
moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national
koncern, træffer en beslutning om kvalificeret tab i henhold til denne
artikel, beregnes det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv
under hensyntagen til gennemstrømningsenhedens kvalificerede tab
efter fradrag i henhold til artikel 38, stk. 3.
Artikel 24
Specifik allokering af omfattede skatter afholdt af visse typer
koncernenheder
1. Et fast driftssted allokeres eventuelle omfattede skatter, som er
medregnet i koncernenhedens regnskab, og som vedrører det
pågældende faste driftssteds kvalificerede indkomst eller tab.
2. Ejeren af en koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter,
som er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab, og
som vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den
pågældende ejer af en koncernenhed, jf. artikel 19, stk. 4.
3. En koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er
medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte
ejere i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske
selskaber, af disses andel af det kontrollerede udenlandske selskabs
indkomst.
4. En koncernenhed, der er en hybrid enhed, allokeres eventuelle
omfattede skatter, som er medregnet i regnskabet for
koncernenhedens ejer, og som vedrører den hybride enheds
kvalificerede indkomst.
Ved »hybrid enhed« forstås: en enhed, der i indkomstskattemæssig
henseende behandles som en separat person i den jurisdiktion, hvor
den er hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt
transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.
5. Til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i løbet af
regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter for
sådan udlodning i regnskaberne for dens direkte ejere.
6. En koncernenhed, der er allokeret omfattede skatter, jf. stk. 3 og 4, i
forbindelse med passiv indkomst, skal medtage sådanne skatter i dens
regulerede omfattede skatter med et beløb svarende til de allokerede
omfattede skatter for så vidt angår nævnte passive indkomst.
447
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Uanset første afsnit medregner koncernenheden, jf. første afsnit, i dens
regulerede omfattede skatter det beløb, der fremkommer ved
multiplikation af procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen med
den del af koncernenhedens passive indkomst, som er omfattet af en
skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber eller en regel
om skattemæssig transparens, hvis resultatet er lavere end det beløb,
der er fastsat i første afsnit. Med henblik på dette afsnit ansættes
procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen uden hensyntagen til
omfattede skatter, som koncernenhedens ejer har afholdt i forbindelse
med denne passive indkomst.
Eventuelle omfattede skatter, som koncernenhedens ejer har afholdt i
forbindelse med denne passive indkomst, og som resterer efter
anvendelsen af dette stykke, allokeres ikke i henhold til stk. 3 og 4.
I dette stykke forstås ved »passiv indkomst«: følgende indkomstposter,
der er medregnet i den kvalificerede indkomst, i det omfang ejeren af
en koncernenhed har været underlagt beskatning i henhold til en
skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber eller som følge
af en ejerandel i en hybrid enhed:
a) udbytte eller udbyttelignende beløb
b) renter eller rentelignende beløb
c)
d)
e)
lejeindtægt
royalty
livrente, eller
f)nettogevinster fra fast ejendom af en type, der genererer indkomst
som beskrevet i litra a)-e).
7. Hvis den kvalificerede indkomst for et fast driftssted behandles som
hovedenhedens kvalificerede indkomst, jf. artikel 18, stk. 5, behandles
eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor det
faste driftssted er hjemmehørende og knyttet til en sådan indkomst,
som hovedenhedens omfattede skatter med et beløb, der ikke
overstiger denne indkomst ganget med den højeste skattesats for
almindelig indkomst i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er
hjemmehørende.
Artikel 25
Reguleringer efter indberetning af regnskab og ændringer i
skattesats
1. Hvis en koncernenhed foretager en regulering af sine omfattede
skatter for et tidligere regnskabsår i sit regnskab, behandles en sådan
regulering som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår,
hvor reguleringen foretages, medmindre reguleringen vedrører et
regnskabsår, hvor der sker en nedsættelse af omfattede skatter i
jurisdiktionen.
448
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Hvis der sker en nedsættelse af de omfattede skatter, som var
medregnet i koncernenhedens regulerede omfattede skatter for et
tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og
ekstraskatten for nævnte regnskabsår, jf. artikel 29, stk. 1, ved at
nedsætte de regulerede omfattede skatter med det nedsatte beløb for
omfattede skatter. Den kvalificerede indkomst for regnskabsåret og
eventuelle tidligere regnskabsår reguleres tilsvarende.
Den indberettende koncernenhed kan årligt træffe beslutning i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, om, at en ubetydelig
nedsættelse af omfattede skatter behandles som en regulering af
omfattede skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages. Ved
ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter forstås en samlet
nedsættelse på mindre end 1 000 000 EUR af de ansatte regulerede
omfattede skatter for jurisdiktionen for regnskabsåret.
2. Hvis den gældende indenlandske skattesats nedsættes til under
minimumsskattesatsen, og en sådan nedsættelse resulterer i en
udskudt skatteudgift, skal beløbet for denne udskudte skatteudgift
behandles som en regulering af koncernenhedens skattepligt
vedrørende omfattede skatter, der i henhold til artikel 21 er indregnet
for et tidligere regnskabsår.
3. Hvis en udskudt skatteudgift er indregnet med en lavere sats end
minimumsskattesatsen, og den gældende skattesats senere forhøjes,
behandles den udskudte skatteudgift, som hidrører fra en sådan
forhøjelse, ved betaling som en regulering af en koncernenheds
skattepligt vedrørende omfattede skatter, der er gjort gældende i et
tidligere regnskabsår, jf. artikel 21.
Reguleringen, jf. første afsnit, må ikke overstige et beløb svarende til
den
udskudte
skatteudgift,
der
er
omberegnet
med
minimumsskattesatsen.
4. Hvis et beløb på mere end 1 000 000 EUR af det beløb, som er
påløbet koncernenheden som løbende skatteudgift og medregnet i de
regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betales senest tre
år efter udgangen af nævnte regnskabsår, omberegnes den effektive
skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor det ubetalte beløb
blev gjort gældende som omfattet skat, jf. artikel 29, stk. 1, ved at
udelade et sådan ubetalt beløb af de regulerede omfattede skatter.
KAPITEL V
BEREGNING AF DEN EFFEKTIVE SKATTESATS OG
EKSTRASKATTEN
Artikel 26
Fastsættelse af den effektive skattesats
449
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0450.png
1. En multinational koncerns eller i en stor national koncerns effektive
skattesats beregnes for hvert regnskabsår og for hver jurisdiktion, for
så vidt der er en kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen, efter
følgende formel:
hvor koncernenhedernes regulerede omfattede skatter er summen af
de regulerede omfattede skatter for alle koncernenheder, der er
hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, som er fastsat i
overensstemmelse med kapitel IV.
2. Koncernenhedernes kvalificerede nettoindkomst eller nettotab i
jurisdiktionen for et regnskabsår ansættes efter følgende formel:
hvor:
a)koncernenhedernes kvalificerede indkomst er en eventuel positiv
sum af den kvalificerede indkomst for alle koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse
med kapitel III
b)koncernenhedernes kvalificerede tab er summen af kvalificerede tab
for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som
fastsat i overensstemmelse med kapitel III.
3. Regulerede omfattede skatter og kvalificeret indkomst eller tab for
koncernenheder, der er investeringsenheder, er undtaget fra
beregningen af den effektive skattesats, jf. stk. 1, og beregningen af den
kvalificerede nettoindkomst, jf. stk. 2.
4. Den effektive skattesats for hver statsløs koncernenhed beregnes, i
hvert regnskabsår, separat i forhold til den effektive skattesats for alle
andre koncernenheder.
Artikel 27
Beregning af ekstraskat
1. Hvis den effektive skattesats for en jurisdiktion, hvor der er
hjemmehørende koncernenheder, er under minimumsskattesatsen for
et regnskabsår, beregner den multinationale koncern eller den store
nationale koncern ekstraskatten separat for hver af sine
koncernenheder, som har kvalificeret indkomst, der er medtaget i
beregningen af kvalificeret nettoindkomst for nævnte jurisdiktion.
Ekstraskatten beregnes på basis af jurisdiktion.
2. Procentsatsen for ekstraskat for en jurisdiktion for et regnskabsår
er en eventuel positiv forskel i procentpoint beregnet efter følgende
formel:
450
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0451.png
hvor den effektive skattesats er den sats, der beregnes i henhold til
artikel 26.
3. Den jurisdiktionsbaserede ekstraskat for et regnskabsår er et
eventuelt positivt beløb beregnet efter følgende formel:
hvor:
a)den yderligere ekstraskat er det skattebeløb, som er beregnet i
henhold til artikel 29 for regnskabsåret
b)den indenlandske ekstraskat er det skattebeløb for regnskabsåret,
som er beregnet i henhold til artikel 11 eller i henhold til en
tredjelandsjurisdiktions kvalificerede indenlandske ekstraskat.
4. Den overskydende fortjeneste for jurisdiktionen for regnskabsåret,
jf. stk. 3, er et eventuelt positivt beløb beregnet efter følgende formel:
hvor:
a)den kvalificerede nettoindkomst er den indkomst, som er beregnet i
henhold til artikel 26, stk. 2, for jurisdiktionen
b)den substansbaserede indkomstudelukkelse er det beløb, som er
beregnet i henhold til artikel 28 for jurisdiktionen.
5. Ekstraskatten for en koncernenhed for det løbende regnskabsår
beregnes efter følgende formel:
hvor:
a)den kvalificerede indkomst for koncernenheden for en jurisdiktion i
et regnskabsår er den indkomst, der er beregnet i henhold til kapitel
III
b)den samlede kvalificerede indkomst for alle koncernenheder for en
jurisdiktion i et regnskabsår er summen af den kvalificerede
indkomst for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen, i regnskabsåret.
6. Hvis den jurisdiktionsbaserede ekstraskat hidrører fra en
omberegning, jf. artikel 29, stk. 1, og der ikke er kvalificeret
nettoindkomst i jurisdiktionen for regnskabsåret, allokeres
ekstraskatten til hver koncernenhed efter formlen i nærværende
artikels stk. 5 på grundlag af koncernenhedernes kvalificerede
indkomst i de regnskabsår, for hvilke der foretages omberegninger, jf.
artikel 29, stk. 1.
451
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
7. Ekstraskatten for hver statsløs koncernenhed beregnes, for hvert
regnskabsår, separat i forhold til ekstraskatten for alle andre
koncernenheder.
Artikel 28
Substansbaseret indkomstudelukkelse
1. I denne artikel forstås ved:
a)»berettigede ansatte«: fuldtids- eller deltidsbeskæftigede i en
koncernenhed og uafhængige underleverandører, som deltager i den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ordinære
driftsaktiviteter under den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns ledelse og kontrol
b)»berettigede lønomkostninger«: udgifter til dækning af lønudgifter,
herunder lønninger, vederlag og andre udgifter, som giver
arbejdstageren en direkte og separat personlig fordel, såsom
sundhedsforsikring
og
pensionsbidrag,
løn-
og
andre
arbejdskraftrelaterede skatter samt arbejdsgiverbidrag til sociale
sikringsordninger
c)»berettigede materielle aktiver«:
i)materielle anlægsaktiver, der er hjemmehørende i jurisdiktionen
ii) naturressourcer, der er hjemmehørende i jurisdiktionen
iii)en lejers brugsret til materielle aktiver, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen, og
iv)en licens eller lignende ordning fra staten til brug af fast ejendom
eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige
investeringer i materielle aktiver.
2. Medmindre en indberettende koncernenhed i en multinational
koncern eller i en stor national koncern i overensstemmelse med
artikel 45, stk. 2, beslutter ikke at anvende substansbaseret
indkomstudelukkelse for regnskabsåret, nedsættes den kvalificerede
nettoindkomst for en jurisdiktion med henblik på beregning af
ekstraskatten, med et beløb svarende til summen af undtagelser for
lønomkostninger, jf. nærværende artikels stk. 3, og undtagelser for
materielle aktiver, jf. nærværende artikels stk. 4, for hver
koncernenhed, der er hjemmehørende i jurisdiktionen.
3. Undtagelser for lønomkostninger for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 % af dens berettigede
lønomkostninger til berettigede ansatte, der udøver aktiviteter for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern i den
pågældende jurisdiktion, med undtagelse af berettigede
lønomkostninger, der er:
a)kapitaliseret og medregnet i den bogførte værdi for berettigede
materielle aktiver
452
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b) henført til indkomst, som er udelukket, jf. artikel 17.
4. Undtagelser for materielle aktiver for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 % af den bogførte værdi
af de berettigede materielle aktiver, der er hjemmehørende i
jurisdiktionen, med undtagelse af:
a)den bogførte værdi af ejendom, herunder grunde og bygninger, der
besiddes med henblik på salg, leje eller investering
b)den bogførte værdi af materielle aktiver, der bruges til at oppebære
indkomst, som er undtaget, jf. artikel 17.
5. Med henblik på stk. 4 er den bogførte værdi af berettigede
materielle aktiver gennemsnittet af den bogførte værdi af de
berettigede materielle aktiver ved regnskabsårets begyndelse og
slutning, som opført med henblik på udarbejdelse af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab, nedsat med akkumulerede
afskrivninger, amortisering og nedskrivninger og forhøjet med
eventuelle beløb, der kan henføres til kapitaliseringen af
lønomkostninger.
6. Med henblik på stk. 3 og 4 er de berettigede lønomkostninger og
berettigede materielle aktiver i en koncernenhed, der er et fast
driftssted, dem, som er medregnet i dens separate regnskab, jf.
artikel 18, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede lønomkostninger og
berettigede materielle aktiver er hjemmehørende i samme jurisdiktion
som det faste driftssted.
De berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i et
fast driftssted medregnes ikke i hovedenhedens berettigede
lønomkostninger og berettigede materielle aktiver.
Hvis et fast driftssteds indkomst helt eller delvist er undtaget, jf.
artikel 19, stk. 1, og artikel 38, stk. 5, undtages de berettigede
lønomkostninger og de berettigede materielle aktiver for det
pågældende faste driftssted i samme omfang af beregningen i henhold
til nærværende artikel for den multinationale koncern eller den store
nationale koncern.
7. Berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der betales af,
og
berettigede
materielle
aktiver,
der
ejes
af
en
gennemstrømningsenhed, og som ikke er allokeret, jf. stk. 6, allokeres
til:
a)koncernenhedsejerne af gennemstrømningsenheden, i forhold til det
beløb, der er allokeret til dem, jf. artikel 19, stk. 4, forudsat de
berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver er
hjemmehørende i samme jurisdiktion som ejerne af koncernenheden,
og
b)gennemstrømningsenheden, hvis den er det ultimative
moderselskab, nedsat i forhold til den indkomst, der er undtaget fra
beregningen af gennemstrømningsenhedens kvalificerede indkomst
453
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0454.png
i henhold til artikel 38, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede ansatte
og berettigede materielle aktiver er hjemmehørende i samme
jurisdiktion som gennemstrømningsenheden.
Alle andre berettigede lønomkostninger og berettigede materielle
aktiver i gennemstrømningsenheden undtages fra beregningerne af
substansbaseret indkomstudelukkelse for den multinationale koncern
eller den store nationale koncern.
8. Substansbaseret
indkomstudelukkelse
for
hver
statsløs
koncernenhed beregnes, i hvert regnskabsår, separat i forhold til
substansbaseret indkomstudelukkelse for alle andre koncernenheder.
9. Substansbaseret indkomstudelukkelse, der er beregnet i henhold til
denne artikel, omfatter ikke undtagelser for lønomkostninger og
materielle aktiver for koncernenheder, der er investeringsenheder i
den pågældende jurisdiktion.
Artikel 29
Yderligere ekstraskat
1. Hvis en regulering af omfattede skatter eller kvalificeret indkomst
eller tab i henhold til artikel 11, stk. 3, artikel 16, stk. 7, artikel 22, stk. 6,
artikel 25, stk. 1 og 4, og artikel 40, stk. 5, resulterer i omberegning af
den effektive skattesats og ekstraskatten for den multinationale
koncern eller den store nationale koncern for et tidligere regnskabsår,
omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten i
overensstemmelse med reglerne i artikel 26, 27 og 28. En eventuel
tillægsekstraskat, der hidrører fra denne omberegning, behandles som
en yderligere ekstraskat i henhold til artikel 27, stk. 3, for det
regnskabsår, hvor omberegningen foretages.
2. Hvis der er en yderligere ekstraskat, og der ikke er en kvalificeret
nettoindkomst for jurisdiktionen i regnskabsåret, er den kvalificerede
indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i denne
jurisdiktion, et beløb svarende til den ekstraskat der er allokeret til de
pågældende koncernenheder, jf. artikel 27, stk. 5 og 6, divideret med
minimumsskattesatsen.
3. Hvis der i henhold til artikel 21, stk. 5, skal betales yderligere
ekstraskat, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der
er hjemmehørende i jurisdiktionen, et beløb svarende til den
ekstraskat, der er allokeret til den pågældende koncernenhed, divideret
med minimumsskattesatsen. Allokeringen sker pro rata til hver
koncernenhed efter følgende formel:
Yderligere ekstraskat allokeres kun til koncernenheder, der indregner
et beløb for regulerede omfattede skatter, som er mindre end nul og
mindre end den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for
454
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
de
pågældende
koncernenheder
minimumsskattesatsen.
multipliceret
med
4. Hvis en koncernenhed allokeres yderligere ekstraskat, jf. denne
artikel og artikel 27, stk. 5 og 6, behandles en sådan koncernenhed som
en lavt beskattet koncernenhed med henblik på kapitel II.
Artikel 30
De minimis-undtagelse
1. Uanset artikel 26-29 og 31 kan den indberettende koncernenhed
beslutte at ansætte den ekstraskat, der skal betales for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, til nul for et
regnskabsår, hvis for det pågældende regnskabsår:
a)de gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder,
der er hjemmehørende i en sådan jurisdiktion, er mindre end
10 000 000 EUR, og
b)den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige
kvalificerede tab for alle koncernenhederne i en sådan jurisdiktion er
et tab eller mindre end 1 000 000 EUR.
Beslutningen træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.
2. De gennemsnitlige kvalificerede indtægter eller den gennemsnitlige
kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab, jf.
stk. 1, er gennemsnittet af de kvalificerede indtægter eller den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, for
regnskabsåret og de to forudgående regnskabsår.
Hvis der i første eller andet forudgående regnskabsår, eller i begge, ikke
er koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen med kvalificerede
indtægter eller kvalificeret tab, udelades dette eller disse regnskabsår
af beregningen af gennemsnittet af de kvalificerede indtægter eller den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den pågældende
jurisdiktion.
3. De kvalificerede indtægter for de koncernenheder, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, for et regnskabsår er summen af alle
indtægter i de koncernenheder, der er hjemmehørende i den
pågældende jurisdiktion, med fradrag eller tillæg af eventuelle
reguleringer i henhold til kapitel III.
4. Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, for et
regnskabsår er den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede
nettotab for den pågældende jurisdiktion som beregnet i henhold til
artikel 26, stk. 2.
5. Den i stk. 1-4 fastsatte de minimis-undtagelse finder ikke
anvendelse på statsløse koncernenheder og investeringsenheder.
455
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Indtægter og kvalificeret indkomst eller kvalificeret tab for disse
enheder udelades af beregningen af de minimis-undtagelsen.
Artikel 31
Minoritetsejede koncernenheder
1. I denne artikel forstås ved:
a)»minoritetsejet koncernenhed«: en koncernenhed, i hvilken det
ultimative moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel på
30 % eller derunder
b)»minoritetsejet moderselskab«: en minoritetsejet koncernenhed, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en anden
minoritetsejet koncernenhed, medmindre en anden minoritetsejet
koncernenhed direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse
over førstnævnte enhed
c)»minoritetsejet underkoncern«: et minoritetsejet moderselskab og
dets minoritetsejede datterselskaber, og
d)»minoritetsejet datterselskab«: en minoritetsejet koncernenhed,
som et minoritetsejet moderselskab direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse over.
2. Beregningen af den effektive skattesats og ekstraskatten for en
jurisdiktion i henhold til kapitel III-VII for medlemmer af en
minoritetsejet underkoncern finder anvendelse, som om hver
minoritetsejet underkoncern var en separat multinational koncern
eller stor national koncern.
De regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab for medlemmer af en minoritetsejet underkoncern
er undtaget ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for
den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der
beregnes i henhold til artikel 26, stk. 1, og af den kvalificerede
nettoindkomst, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 2.
3. Den effektive skattesats og ekstraskatten for en minoritetsejet
koncernenhed, der ikke indgår i en minoritetsejet underkoncern,
beregnes på enhedsbasis i henhold til kapitel III-VII.
De regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab for den minoritetsejede koncernenhed undtages
ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, der er
beregnet i henhold til artikel 26, stk. 1, og af den kvalificerede
nettoindkomst, der er beregnet i henhold til artikel 26, stk. 2.
Nærværende stykke finder ikke anvendelse på en minoritetsejet
koncernenhed, der er en investeringsenhed.
Artikel 32
456
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Safe harbours
Uanset artikel 26-31 sikrer medlemsstaterne, at den ekstraskat, som
påhviler en koncern i en jurisdiktion, anses for at være nul i et
regnskabsår, såfremt den indberettende koncernenhed har truffet
beslutning herom, hvis det faktiske beskatningsniveau for de
koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion,
opfylder betingelserne i en kvalificeret international safe harbour-
aftale.
I stk. 1 forstås ved en »kvalificeret international safe harbour-aftale«: et
internationalt sæt regler og betingelser, som alle medlemsstater har
tilsluttet sig, og som giver koncerner, der er omfattet af dette direktiv,
mulighed for at beslutte at være omfattet af en eller flere safe harbours
for en jurisdiktion.
KAPITEL VI
SÆRLIGE REGLER FOR VIRKSOMHEDSOMSTRUKTURERING OG
HOLDINGSTRUKTURER
Artikel 33
Anvendelse af den konsoliderede indtægtstærskel på fusioner og
spaltninger af koncerner
1. I denne artikel forstås ved:
a)»fusion«: en ordning, hvor:
i)alle eller i det væsentlige alle enheder i to eller flere separate
koncerner underlægges fælles kontrol på en sådan måde, at de
udgør enheder i en sammensluttet koncern, eller
ii)en enhed, der ikke indgår i en koncern, underlægges fælles kontrol
med en anden enhed eller koncern på en sådan måde, at de udgør
enheder i en sammensluttet koncern
b)»spaltning«: en ordning, hvor enhederne i en og samme koncern
adskilles til to eller flere forskellige koncerner, der ikke længere
konsolideres gennem det samme ultimative moderselskab.
2. Hvis to eller flere koncerner fusionerer for at danne en samlet
koncern i et af de sidste fire på hinanden følgende regnskabsår
umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede
omsætningstærskel for den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, jf. artikel 2, for at være opfyldt for ethvert
regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af de indtægter, der
indgår i hvert af deres konsoliderede regnskaber for det pågældende
regnskabsår, er 750 000 000 EUR eller derover.
3. Hvis en enhed, der ikke indgår i en koncern (»målenheden«),
fusionerer med en enhed eller en koncern (»den overtagende enhed«)
i løbet af kontrolregnskabsåret, og enten målenheden eller den
457
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
overtagende enhed ikke har konsoliderede regnskaber i et af de sidste
fire på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for
kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede omsætningstærskel for
den multinationale koncern eller den store nationale koncern for at
være opfyldt for det pågældende år, hvis summen af de indtægter, der
indgår i hvert af deres regnskaber eller konsoliderede regnskaber for
det pågældende regnskabsår, er på 750 000 000 EUR eller derover.
4. Hvis en og samme multinationale koncern eller store nationale
koncern, der er omfattet af dette direktiv, spaltes i to eller flere
koncerner (hver en »udskilt koncern«), anses den konsoliderede
omsætningstærskel for at være opfyldt af en udskilt koncern, hvis:
a)for det første kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, den
udskilte koncern har årlige indtægter på 750 000 000 EUR eller
derover i det pågældende regnskabsår
b)for andet til fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen,
den udskilte koncern har årlige indtægter på 750 000 000 EUR eller
derover i mindst to af disse regnskabsår.
Artikel 34
Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en
multinational koncern eller en stor national koncern
1. Hvis en enhed (»målenheden«) bliver eller ophører med at være en
koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national
koncern som følge af en overdragelse af en direkte eller indirekte
ejerandel i målenheden, eller hvis målenheden bliver det ultimative
moderselskab i en ny koncern i løbet af et regnskabsår
(»overtagelsesåret«), behandles målenheden som medlem af den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med henblik
på dette direktiv, forudsat at en del af dens aktiver, passiver, indtægter,
udgifter og pengestrømme er medregnet post for post i det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab i løbet af overtagelsesåret.
Den effektive skattesats og ekstraskatten for målenheden beregnes i
overensstemmelse med stk. 2-8.
2. I løbet af overtagelsesåret indregner en multinational koncern eller
en stor national koncern kun den regnskabsmæssige nettoindkomst
eller det regnskabsmæssige nettotab og de regulerede omfattede
skatter for målenheden, som er medregnet i det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab med henblik på dette direktiv.
3. I løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende regnskabsår
baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og
regulerede omfattede skatter for målenheden på den historiske
bogførte værdi af dens aktiver og passiver.
458
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
4. I løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af målenhedens
berettigede lønomkostninger, jf. artikel 28, stk. 3, kun de omkostninger,
der afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.
5. Beregningen af den bogførte værdi af målenhedens berettigede
materielle aktiver, jf. artikel 28, stk. 4, reguleres i givet fald i forhold til
den tid, hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den
store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.
6. Med undtagelse af det kvalificerede tabsbetinget udskudte
skatteaktiv, som omhandlet i artikel 23, skal den overtagende
multinationale koncern eller store nationale koncern tage hensyn til en
målenheds udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser,
som overføres mellem multinationale koncerner eller store nationale
koncerner, på samme måde og i samme omfang, som hvis den
overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern
kontrollerede målenheden, da disse aktiver og passiver opstod.
7. Målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der tidligere har været
medregnet i dens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat,
behandles som tilbageført med henblik på artikel 22, stk. 7, af den
afhændende multinationale koncern eller store nationale koncern og
som hidrørende fra den overtagende multinationale koncern eller store
nationale koncern i løbet af overtagelsesåret, bortset fra at en eventuel
senere nedsættelse af omfattede skatter i henhold til artikel 22, stk. 7, i
dette tilfælde har virkning i det år, hvor beløbet efterbeskattes.
8. Hvis målenheden er et moderselskab og en enhed i to eller flere
multinationale koncerner eller store nationale koncerner i løbet af
overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning
separat på sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede
koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale
koncerner eller store nationale koncerner.
9. Uanset stk. 1-8 behandles overtagelse eller afhændelse af
bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller
afhændelse af aktiver og passiver, hvis den jurisdiktion, hvor
målenheden er hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en
skattemæssigt transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne er
hjemmehørende, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den
bestemmende indflydelse på samme, eller en tilsvarende, måde som
overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver, og påligner
sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen mellem
beskatningsgrundlaget og det vederlag, der er betalt til gengæld for den
bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af aktiverne og
passiverne.
Artikel 35
Overførsel af aktiver og passiver
1. I denne artikel forstås ved:
459
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
a)»omstrukturering«: en omdannelse eller overførsel af aktiver og
passiver, f.eks. i forbindelse med en fusion, spaltning, likvidation eller
lignende transaktion, hvor:
i)vederlaget for overførslen helt eller i væsentligt omfang er
egenkapitalandele udstedt af den overtagende koncernenhed eller
af en person med tilknytning til den overtagende koncernenhed,
eller, i tilfælde af likvidation, egenkapitalandele i målenheden, eller,
hvis der ikke ydes vederlag, hvor udstedelsen af en
egenkapitalandel ikke ville have nogen økonomisk betydning
ii)den afhændende koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver
er helt eller delvist fritaget for skat, og
iii)skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende
koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende
koncernenhed beregner den skattepligtige indkomst efter
afhændelsen eller overtagelsen ved anvendelse af den
afhændende koncernenheds beskatningsgrundlag i aktiverne, som
reguleres for eventuel ikkekvalificeret gevinst eller tab ved
afhændelsen eller overtagelsen
b)»ikkekvalificeret gevinst eller tab«: det laveste beløb af den
afhændende koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en
omstrukturering, som beskattes på den afhændende koncernenheds
hjemsted, og den regnskabsmæssige gevinst eller det
regnskabsmæssige tab i forbindelse med omstruktureringen.
2. En koncernenhed, der afhænder aktiver og passiver (»den
afhændende koncernenhed«) medregner den gevinst eller det tab, der
hidrører fra den pågældende afhændelse ved beregningen af sin
kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab.
En koncernenhed, der overtager aktiver og passiver (»den overtagende
koncernenhed«), beregner sin kvalificerede indkomst eller sit
kvalificerede tab på grundlag af den bogførte værdi af de overtagne
aktiver og passiver, der er opgjort efter den regnskabsstandard, som
anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab.
3. Uanset stk. 2, hvis afhændelse eller overtagelse af aktiver og
passiver foretages i forbindelse med en omstrukturering:
a)udelader den afhændende koncernenhed alle gevinster eller tab, der
hidrører fra den pågældende afhændelse, af beregningen af sin
kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab, og
b)beregner den overtagende koncernenhed sin kvalificerede indkomst
eller sit kvalificerede tab på grundlag af den bogførte værdi af de
aktiver og passiver, der overtages fra den afhændende
koncernenhed, på afhændelsestidspunktet.
4. Uanset stk. 2 og 3, hvis afhændelsen af aktiver og passiver foretages
i forbindelse med en omstrukturering, som medfører en
460
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ikkekvalificeret gevinst eller et ikkekvalificeret tab for den afhændende
koncernenhed:
a)medtager den afhændende koncernenhed gevinst eller tab ved
afhændelsen ved beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit
kvalificerede tab i en størrelsesorden, der svarer til de
ikkekvalificerede gevinster eller tab, og
b)beregner den overtagende koncernenhed sin kvalificerede indkomst
eller sit kvalificerede tab efter overtagelsen med anvendelse af den
afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overtagne aktiver
og passiver ved afhændelsen som reguleret i overensstemmelse med
den overtagende koncernenheds lokale skatteregler for at tage
hensyn til de ikkekvalificerede gevinster eller tab.
5. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en
koncernenhed, som er forpligtet eller berettiget til at regulere
grundlaget for sine aktiver og beløbet for sine passiver til den
skattemæssige dagsværdi i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende:
a)ved beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede
tab medtage et gevinst- eller tabsbeløb for hvert af sine aktiver og
passiver, som skal:
i)svare til differencen mellem aktivets eller passivets
regnskabsmæssige bogførte værdi umiddelbart før den begivenhed,
der udløste skattereguleringen (»udløsende begivenhed«), og
aktivets eller passivets dagsværdi umiddelbart efter den udløsende
begivenhed, og
ii)nedsættes (eller forhøjes) med de eventuelle ikkekvalificerede
gevinster eller tab, som måtte hidrøre fra den udløsende
begivenhed
b)anvende aktivets eller passivets regnskabsmæssige dagsværdi
umiddelbart efter den udløsende begivenhed til beregning af den
kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det regnskabsår,
som slutter efter den udløsende begivenhed, og
c)medregne de samlede nettobeløb af de under litra a) beregnede beløb
i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab på en af følgende
måder:
i)disse samlede nettobeløb medregnes i det regnskabsår, hvor den
udløsende begivenhed indtræffer, eller
ii)et beløb svarende til disse samlede nettobeløb divideret med fem
medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed
indtræffer, og i hvert af de umiddelbart følgende fire regnskabsår,
medmindre koncernenheden forlader den multinationale koncern
eller den store nationale koncern i et regnskabsår inden for denne
periode, i hvilket tilfælde det resterende beløb medregnes fuldt ud
i det pågældende regnskabsår.
461
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Artikel 36
Joint ventures
1. I denne artikel forstås ved:
a)»joint venture« en enhed, hvis finansielle resultater indberettes efter
den indre værdis metode i det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab, forudsat at det ultimative moderselskab
direkte eller indirekte besidder mindst 50 % af ejerandelene heri.
Et joint venture omfatter ikke:
i)et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller en stor
national
koncern,
som
skal
anvende
reglen
om
indkomstmedregning
ii) en undtaget enhed som defineret i artikel 2, stk. 3
iii)en enhed, hvis ejerandele, som er ejet af den multinationale
koncern eller den store nationale koncern, ejes direkte gennem en
undtaget enhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, og som opfylder
én af følgende betingelser:
—den driver udelukkende eller næsten udelukkende virksomhed
med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler
til fordel for sine investorer
—den udfører aktiviteter i tilknytning til dem, der udføres af den
undtagne enhed, eller
—i det væsentlige hele dens indkomst er undtaget fra beregningen
af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf.
artikel 16, stk. 2, litra b) og c)
iv)en enhed, som ejes af en multinational koncern eller en stor
national koncern, der udelukkende består af undtagne enheder,
eller
v)
et tilknyttet joint venture
b)»tilknyttet joint venture«:
i)en enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme er konsolideret af et joint venture efter en
almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller som ville være
blevet konsolideret, hvis joint venturet havde været forpligtet til at
konsolidere disse aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard,
eller
ii)et fast driftssted, hvis hovedenheden er et joint venture eller en i
nr. i) omhandlet enhed. I så fald behandles det faste driftssted som
et separat tilknyttet joint venture.
2. Et moderselskab, der har en direkte eller indirekte ejerandel i et
joint venture eller et tilknyttet joint venture, anvender reglen om
indkomstmedregning med hensyn til sin allokerbare andel af
462
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ekstraskatten for dette joint venture eller tilknyttede joint venture i
overensstemmelse med artikel 5-10.
3. Beregningen af ekstraskatten for joint venturet og dets tilknyttede
joint ventures (under ét benævnt »joint venture-koncern«) foretages i
henhold til kapitel III-VII, som var de koncernenheder i en separat
multinational koncern eller stor national koncern, og joint venturet var
det ultimative moderselskab i denne koncern.
4. Den ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen, nedsættes
med hvert moderselskabs allokerbare andel af den ekstraskat, jf. stk. 2,
for hvert medlem af joint venture-koncernen, der pålægges i henhold
til stk. 3. Eventuelle resterende ekstraskattebeløb lægges til det
samlede beløb for ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede
overskud, jf. artikel 14, stk. 2.
I dette stykke forstås ved »ekstraskat, der påhviler joint venture-
koncernen«: moderselskabets allokerbare andel af ekstraskatten for
joint venture-koncernen.
Artikel 37
Multinationale koncerner med flere moderselskaber
1. I denne artikel forstås ved:
a)»multinational koncern eller stor national koncern med flere
moderselskaber«: to eller flere koncerner, hvor de ultimative
moderselskaber indgår i en konstruktion med en forbundet struktur
eller en konstruktion med dobbeltnotering, som omfatter mindst én
enhed eller et fast driftssted i den sammensluttede koncern, som er
hjemmehørende i en anden jurisdiktion i forhold til hjemstedet for de
andre enheder i den sammensluttede koncern
b)»forbundet struktur«: en konstruktion, der indgås af to eller flere
ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor:
i)50 % eller mere af ejerandelene i de ultimative moderselskaber for
separate koncerner er noteret til en og samme pris, hvis de er
noteret, og på grund af ejerforhold, begrænsninger med hensyn til
overdragelse eller andre vilkår eller betingelser er forbundet med
hinanden og ikke kan overdrages eller handles særskilt, og
ii)et af de ultimative moderselskaber udarbejder et konsolideret
regnskab, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og
pengestrømme for alle enheder i de berørte koncerner, som om der
var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en
reguleringsordning er underlagt ekstern revision
c)»konstruktion med dobbeltnotering«: en konstruktion, der indgås af
to eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor:
i)de ultimative moderselskaber er enige om at sammenlægge deres
virksomhed ved aftale alene
463
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
ii)de ultimative moderselskaber i henhold til kontraktlige ordninger
foretager udlodninger til deres aktionærer med hensyn til udbytte
og i tilfælde af likvidation på grundlag af et bestemt forhold
iii)de ultimative moderselskabers aktiviteter forvaltes som en enkelt
økonomisk enhed i henhold til kontraktlige ordninger, samtidig
med at deres separate juridiske identiteter bevares
iv)de ultimative moderselskabers ejerandele, som udgør aftalen,
noteres, handles eller overdrages særskilt på forskellige
kapitalmarkeder, og
v)de ultimative moderselskaber udarbejder konsoliderede
regnskaber, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter
og pengestrømme i enheder i alle koncernerne, som om der var tale
om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en
reguleringsordning er underlagt ekstern revision.
2. Når enheder og koncernenheder i to eller flere koncerner indgår i
en multinational koncern eller en stor national koncern med flere
moderselskaber, behandles de enheder og koncernenheder, der indgår
i hver koncern, som medlemmer af én multinational koncern eller én
stor national koncern med flere moderselskaber.
En enhed, som ikke er en undtaget enhed, jf. artikel 2, stk. 3, behandles
som en koncernenhed, hvis den er konsolideret post for post af den
multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber, eller hvis enheder i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber har
bestemmende indflydelse over den.
3. Det konsoliderede regnskab for den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber er det
kombinerede konsoliderede regnskab, der er omhandlet i definitionen
af en forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering i
stk. 1, og som er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard, som skønnes at være det ultimative moderselskabs
regnskabsstandard.
4. De ultimative moderselskaber i de separate koncerner, som udgør
den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere
moderselskaber, er de ultimative moderselskaber i den multinationale
koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.
Ved anvendelse af dette direktiv på en multinational koncern eller en
stor national koncern med flere moderselskaber finder henvisninger til
et ultimativt moderselskab i den nødvendige udstrækning anvendelse,
som om der var tale om henvisninger til flere ultimative
moderselskaber.
5. De moderselskaber i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i
en medlemsstat, herunder hvert ultimative moderselskab, anvender
464
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
reglen om indkomstmedregning, jf. artikel 5-10, med hensyn til deres
allokerbare andel af de lavt beskattede koncernenheders ekstraskat.
6. De koncernenheder i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i
en medlemsstat, anvender reglen om underbeskattede overskud, jf.
artikel 12, 13 og 14, under hensyntagen til ekstraskatten for hver lavt
beskattet koncernenhed, der indgår i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber.
7. De ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller
den store nationale koncern med flere moderselskaber forpligtes til at
indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44,
medmindre de udpeger en enkelt indberettende enhed som omhandlet
i artikel 44, stk. 3, litra b). Dette skema indeholder oplysninger om hver
koncern, der indgår i den multinationale koncern eller den store
nationale koncern med flere moderselskaber.
KAPITEL VII
SKATTENEUTRALITETS- OG UDBYTTEORDNINGER
Artikel 38
Ultimativt moderselskab, der en gennemstrømningsenhed
1. Den kvalificerede indkomst i en gennemstrømningsenhed, der er et
ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, med det beløb
af den kvalificerede indkomst, som kan henføres til indehaveren af en
ejerandel (»indehaveren«) i gennemstrømningsenheden, forudsat at:
a)indehaveren pålægges skat af sådan indkomst for en
beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen
af dette regnskabsår, med en nominel sats svarende til eller over
minimumsskattesatsen, eller
b)det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det
ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter
betalt af indehaveren af en sådan indkomst senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er
lig med denne indkomst ganget med minimumsskattesatsen.
2. Den kvalificerede indkomst i en gennemstrømningsenhed, der er et
ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, også med det
beløb af den kvalificerede indkomst, som er allokeret til indehaveren i
gennemstrømningsenheden, forudsat at indehaveren er:
a)en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende,
og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 % eller
derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
465
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)en offentlig enhed, en international organisation, en
nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, der er skattemæssigt
hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab
er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en
rettighed til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs
overskud og aktiver.
3. Det kvalificerede tab i en gennemstrømningsenhed, der er et
ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, med beløbet for
det kvalificerede tab, som kan henføres til indehaveren i
gennemstrømningsenheden.
Første afsnit finder ikke anvendelse, i det omfang indehaveren ikke må
anvende det pågældende tab ved beregningen af sin skattepligtige
indkomst.
4. De omfattede skatter i en gennemstrømningsenhed, som er et
ultimativt moderselskab, nedsættes forholdsmæssigt med det nedsatte
beløb for den kvalificerede indkomst, jf. stk. 1 og 2.
5. Stk. 1-4 finder anvendelse på et fast driftssted, hvorigennem en
gennemstrømningsenhed, der er et ultimativt moderselskab, helt eller
delvist udøver sin virksomhed, eller hvorigennem en skattemæssigt
transparent enheds virksomhed helt eller delvis udøves, for så vidt det
ultimative moderselskabs ejerandel i den pågældende skattemæssigt
transparente enhed besiddes direkte eller gennem en kæde af
skattemæssigt transparente enheder.
Artikel 39
Ultimativt moderselskab, der er underlagt en ordning for fradrag
af udbytte
1. I denne artikel forstås ved:
a)»ordning for fradrag af udbytte«: en skatteordning, som anvender
beskatning på ét enkelt niveau på ejernes indkomst i en enhed ved at
fratrække eller udelade overskud, der er udloddet til ejerne, af
enhedens indkomst eller ved at fritage et kooperativ for beskatning
b)»fradragsberettiget udbytte«: med hensyn til en koncernenhed, der
er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte:
i)udlodning af overskud til indehaveren af en ejerandel i den enhed,
der er fradragsberettiget i koncernenhedens skattepligtige
indkomst i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende, eller
ii) kooperativ dividende til et medlem af et kooperativ, og
c)»kooperativ«: en enhed, der kollektivt markedsfører eller erhverver
varer eller tjenesteydelser på vegne af sine medlemmer, og som i den
jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, er omfattet af en
skatteordning, der sikrer skatteneutralitet i forbindelse med varer
466
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
eller tjenesteydelser, der sælges eller erhverves af dens medlemmer
gennem kooperativet.
2. Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en stor
national koncern, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte,
nedsætter sin kvalificerede indkomst indtil nul, for regnskabsåret, med
det beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte senest 12
måneder efter udgangen af regnskabsåret, forudsat at:
a)udbyttet beskattes hos modtageren for en beskatningsperiode, der
udløber senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, med en
nominel sats svarende til eller over minimumsskattesatsen, eller
b)det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det
ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter,
der betales af modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger
denne indkomst ganget med minimumsskattesatsen.
3. Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en stor
national koncern, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte,
nedsætter også sin kvalificerede indkomst indtil nul, for regnskabsåret,
med det beløb, som den udlodder som fradragsberettiget udbytte
senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, forudsat at
modtageren er:
a)en fysisk person, og udbyttet, der er modtaget, er kooperativ
dividende fra et kooperativ inden for forsyningsområdet
b)en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende,
og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 % eller
derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
c)en offentlig enhed, en international organisation, en
nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, som ikke er en
pensionsenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den
jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
4. Et ultimativt moderselskabs omfattede skatter, bortset fra de
skatter, for hvilke der er givet fradrag for udbytte, nedsættes
forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede
indkomst, jf. stk. 2 og 3.
5. Hvis det ultimative moderselskab har en ejerandel i en anden
koncernenhed, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte,
direkte eller gennem en kæde af sådanne koncernenheder, finder stk. 2,
3 og 4 anvendelse på alle andre koncernenheder, der er
hjemmehørende i jurisdiktionen for det ultimative moderselskab, som
er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte, i det omfang deres
kvalificerede indkomst udloddes videre af det ultimative moderselskab
til modtagere, der opfylder kravene, jf. stk. 2 og 3.
6. Med henblik på stk. 2 behandles kooperativ dividende, som
udloddes af et kooperativ inden for forsyningsområdet, som udbytte,
467
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
der beskattes hos modtageren, for så vidt dette udbytte nedsætter en
fradragsberettiget udgift eller omkostning ved beregningen af
modtagerens skattepligtige indkomst eller tab.
Artikel 40
Anerkendte beskatningssystemer baseret på
overskudsudlodning
1. En indberettende koncernenhed kan med hensyn til sig selv eller en
anden koncernenhed, der er omfattet af et anerkendt
beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, beslutte at
medregne det ansatte beløb som en skønnet udbytteskat i
overensstemmelse med stk. 2 i koncernenhedens regulerede omfattede
skatter for regnskabsåret.
Beslutningen træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2,
og finder anvendelse på alle de koncernenheder, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion.
2. Beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det mindste af
følgende beløb:
a)det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for
at forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for
regnskabsåret som beregnet i overensstemmelse med artikel 27,
stk. 2, op til minimumsskattesatsen, eller
b)den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som
er hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af
deres indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem
baseret på overskudsudlodning i løbet af det pågældende
regnskabsår.
3. Hvis der træffes en beslutning, jf. stk. 1, skal der oprettes en
efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert
regnskabsår, hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den
skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til
stk. 2, tilføres efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat
for det regnskabsår, hvor den blev oprettet.
Ved udgangen af hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes den
udestående saldo på de efterbeskatningskonti for den skønnede
udbytteskat, der er oprettet for tidligere regnskabsår, i kronologisk
rækkefølge indtil nul med de skatter, som koncernenhederne har betalt
i løbet af regnskabsåret i forhold til faktiske eller skønnede
udlodninger.
Eventuelle restbeløb på efterbeskatningskonti for den skønnede
udbytteskat efter anvendelse af andet afsnit nedsættes indtil nul med
et beløb svarende til det kvalificerede nettotab i en jurisdiktion ganget
med minimumsskattesatsen.
468
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0469.png
4. Eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab ganget med
minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, tredje afsnit, for
jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter
eventuelle restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede
udbytteskat efter anvendelse af stk. 3.
5. Den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den
skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter
det regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en
nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var
blevet beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive
skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i
overensstemmelse hermed, jf. artikel 29, stk. 1.
6. Skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i forbindelse med faktisk
eller skønnet udbytte, medtages ikke i de regulerede omfattede skatter,
i det omfang de nedsætter saldoen på en efterbeskatningskonto for
skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.
7. Hvis en koncernenhed, der er genstand for en beslutning, jf. stk. 1,
udtræder af den multinationale koncern eller den store nationale
koncern, eller praktisk taget alle dens aktiver overføres til en person,
der ikke er en koncernenhed i den samme multinationale koncern eller
store nationale koncern, som er hjemmehørende i den samme
jurisdiktion,
behandles
den
eventuelle
restsaldo
på
efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat i de tidligere
regnskabsår, hvor kontoen var oprettet, som en nedsættelse af de
regulerede omfattede skatter for hvert af disse regnskabsår, jf.
artikel 29, stk. 1.
Eventuel yderligere ekstraskat, der skal betales, ganges med følgende
forholdstal for at ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales,
for jurisdiktionen:
hvor:
a)koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel III, for
hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på
efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen, og
b)den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf.
artikel 26, stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående
saldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for
jurisdiktionen.
Artikel 41
Ansættelse af den effektive skattesats og ekstraskat for en
investeringsenhed
469
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
1. Hvis en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor
national koncern er en investeringsenhed, der ikke er en skattemæssigt
transparent enhed, og som ikke har truffet en beslutning i henhold til
artikel 42 og 43, beregnes den effektive skattesats for den pågældende
investeringsenhed separat i forhold til den effektive skattesats i den
jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.
2. Investeringsenhedens effektive skattesats, jf. stk. 1, svarer til dens
regulerede omfattede skatter divideret med et beløb svarende til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Hvis mere end en investeringsenhed er hjemmehørende i en
jurisdiktion, beregnes deres effektive skattesats ved at kombinere
deres regulerede omfattede skatter samt den multinationale koncerns
eller den store nationale koncerns allokerbare andel i deres
kvalificerede indkomst eller tab.
3. En investeringsenheds regulerede omfattede skatter, jf. stk. 1, er de
regulerede omfattede skatter, som kan henføres til den multinationale
koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i
investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og omfattede
skatter, der er allokeret til investeringsenheden, jf. artikel 24.
Investeringsenhedens regulerede omfattede skatter omfatter ikke
omfattede skatter, som påhviler investeringsenheden, og som kan
henføres til indkomst, der ikke indgår i den multinational koncerns
eller den store nationale koncerns allokerbare andel af
investeringsenhedens indkomst.
4. En investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er et beløb svarende til
procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat ganget med et
beløb svarende til differencen mellem den multinationale koncerns
eller den store nationale koncerns allokerbare andel i
investeringsenhedens kvalificerede indkomst og den substansbaserede
indkomstudelukkelse, der er beregnet for investeringsenheden.
En investeringsenheds ekstraskat er et positivt beløb svarende til
differencen mellem minimumsskattesatsen og den effektive skattesats
for den pågældende investeringsenhed.
Hvis mere end en investeringsenhed er hjemmehørende i en
jurisdiktion, beregnes deres effektive skattesats ved at kombinere
deres beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse samt den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
andel i deres kvalificerede indkomst eller tab.
Den substansbaserede indkomstudelukkelse for en investeringsenhed
ansættes efter artikel 28, stk. 1-7. De berettigede lønomkostninger til
berettigede ansatte og de berettigede materielle aktiver, der indregnes
for den pågældende investeringsenhed, nedsættes i forhold til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
470
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst divideret med
den pågældende investeringsenheds samlede kvalificerede indkomst.
5. Med henblik på denne artikel ansættes den multinationale koncerns
eller den store nationale koncerns allokerbare andel i en
investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab i henhold til
artikel 9 alene under hensyntagen til andele, som ikke er genstand for
en beslutning i henhold til artikel 42 eller 43.
Artikel 42
Beslutning om at behandle en investeringsenhed som en
skattemæssigt transparent enhed
1. I denne artikel forstås ved en »forsikringsinvesteringsenhed«: en
enhed, der ville opfylde definitionen af en investeringsfond, jf. artikel 3,
nr. 31), eller et ejendomsinvesteringsselskab, jf. artikel 3, nr. 32), hvis
det ikke var blevet oprettet i forbindelse med forpligtelser i henhold til
en forsikrings- eller livrenteaftale, og hvis det ikke var 100 % ejet af en
enhed, der er underlagt regulering i den jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende som forsikringsselskab.
2. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en
koncernenhed,
som
er
en
investeringsenhed
eller
en
forsikringsinvesteringsenhed, behandles som en skattemæssigt
transparent enhed, hvis ejeren af koncernenheden beskattes i den
jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, efter markedsværdi eller en
lignende ordning baseret på de årlige ændringer i dagsværdien af dens
ejerandele i den pågældende enhed og den gældende skattesats for
ejeren af koncernenheden på indkomsten svarer til eller overstiger
minimumsskattesatsen.
3. En koncernenhed, der har en indirekte ejerandel i en
investeringsenhed eller i en forsikringsinvesteringsenhed gennem en
direkte
ejerandel
i
en
anden
investeringsenhed
eller
forsikringsinvesteringsenhed, anses for at være underlagt beskatning
efter markedsværdi eller en lignende ordning med hensyn til dens
indirekte
ejerandel
i
førstnævnte
enhed
eller
forsikringsinvesteringsenhed, hvis den er underlagt beskatning efter
markedsværdi eller lignende ordning med hensyn til dens direkte
ejerandel
i
den
anden
nævnte
enhed
eller
forsikringsinvesteringsenhed.
4. Beslutningen i henhold til denne artikels stk. 2 træffes i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
Hvis beslutningen tilbagekaldes, indregnes eventuelle gevinster eller
tab fra afhændelse af et aktiv eller passiv, som investeringsenheden
eller forsikringsinvesteringsenheden har, på basis af markedsværdien
af aktivet eller passivet på den første dag i det år, hvor tilbagekaldelsen
foretages.
471
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Artikel 43
Beslutning om at anvende en metode med skattepligtigt udbytte
1. Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en ejer af en
koncernenhed, der ejer en investeringsenhed, anvende en metode med
skattepligtigt udbytte med hensyn til dens ejerandel i en
investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en
investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet
af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller
over minimumsskattesatsen.
2. Efter metoden med skattepligtigt udbytte medregnes udbytte og
skønnet udbytte af en investeringsenheds kvalificerede indkomst i den
kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, der har modtaget
udbyttet, forudsat at denne ikke er en investeringsenhed.
Beløbet for omfattede skatter, der er afholdt af investeringsenheden, og
som kan fradrages af ejerne af koncernenheden i skatteforpligtelsen
hidrørende fra investeringsenhedens udbytte, medregnes i den
kvalificerede indkomst og regulerede omfattede skatter for den
koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet.
Den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i den i
stk. 3 omhandlede investeringsenhed, som tilhører ejeren af
koncernenheden og hidrører fra det tredje år, der går umiddelbart
forud for regnskabsåret (»kontrolåret«), behandles som den
pågældende investeringsenheds kvalificerede indkomst for
regnskabsåret. Beløbet svarende til denne kvalificerede indkomst
ganget med minimumsskattesatsen behandles med henblik på kapitel
II som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
En investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab og de
regulerede omfattede skatter, der kan henføres til denne indkomst for
regnskabsåret, udelades af beregningen af den effektive skattesats, jf.
kapitel V og artikel 41, stk. 1-4, med undtagelse af beløbet for omfattede
skatter, jf. nærværende stykkes andet afsnit.
3. En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst
for kontrolåret er beløbet for den pågældende investeringsenheds
kvalificerede indkomst for kontrolåret, nedsat indtil nul, med:
a) investeringsenhedens omfattede skatter
b)udbytte og skønnet udbytte til aktionærer, der ikke er
investeringsenheder i løbet af den periode, som starter den første dag
i det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret, og slutter
den sidste dag i det rapporteringsår, hvor ejerandelen blev besiddet
(»kontrolperioden«)
c) kvalificerede tab, der er opstået i løbet af kontrolperioden, og
d)eventuelle restbeløb fra kvalificerede tab, der ikke allerede har
nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede
472
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår, dvs. fremførsel
af investeringsunderskud.
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst
nedsættes ikke med udbytte eller skønnet udbytte, der allerede har
nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede
kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår ved anvendelse
af første afsnit, litra b).
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst
nedsættes ikke med beløb for kvalificerede tab, der allerede har nedsat
den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede
nettoindkomst for et tidligere kontrolår ved anvendelse af første afsnit,
litra c).
4. Med henblik på denne artikel foreligger et skønnet udbytte, når en
direkte eller indirekte ejerandel i investeringsenheden overføres til en
enhed, der ikke tilhører den multinationale koncern eller den store
nationale koncern, idet dette skønnede udbytte svarer til den
ikkeudloddede andel af den kvalificerede nettoindkomst, der kan
henføres til denne ejerandel på overførselsdatoen, opgjort uden
hensyntagen til det skønnede udbytte.
5. Beslutningen i henhold til denne artikels stk. 1 træffes i
overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
Hvis beslutningen tilbagekaldes, behandles den andel af den
ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i investeringsenheden,
som tilhører ejeren af koncernenheden, for kontrolåret regnet fra
udgangen af det regnskabsår, der går umiddelbart forud for det
regnskabsår,
hvor
tilbagekaldelsen
foretages,
som
investeringsenhedens kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Beløbet svarende til denne kvalificerede indkomst ganget med
minimumsskattesatsen behandles med henblik på kapitel II som
ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
KAPITEL VIII
ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
Artikel 44
Indberetningsforpligtelser
1. I denne artikel forstås ved:
a)»udpeget lokal enhed«: den koncernenhed i en multinational eller i
stor national koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og
som er udpeget af de andre koncernenheder i den multinationale
eller store nationale koncern, der er hjemmehørende i den samme
medlemsstat, til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat
eller indgive meddelelserne, jf. denne artikel, på deres vegne
473
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)»betinget aftale mellem kompetente myndigheder«: en bilateral eller
multilateral aftale eller ordning mellem to eller flere kompetente
myndigheder, ifølge hvilken der automatisk skal udveksles årlige
skemaer med oplysninger om ekstraskat.
2. En koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, skal
indgive et skema med oplysninger om ekstraskat til sin
skatteforvaltning i henhold til stk. 5.
Et sådant skema kan indgives af en udpeget lokal enhed på vegne af
koncernenheden.
3. Uanset stk. 2 har en koncernenhed ikke pligt til at indgive et skema
med oplysninger om ekstraskat til sin skatteforvaltning, hvis et sådant
skema er indgivet i henhold til betingelserne i stk. 5 af:
a)det ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion,
som for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem
kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor
koncernenheden er hjemmehørende, eller
b)den udpegede indberettende enhed, der er hjemmehørende i en
jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en gældende betinget
aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor
koncernenheden er hjemmehørende.
4. Hvis stk. 3 finder anvendelse, har koncernenheden, der er
hjemmehørende i en medlemsstat, eller den på dens vegne udpegede
lokale enhed, pligt til at meddele skattemyndighederne identiteten på
den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, samt
den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.
5. Skemaet med oplysninger om ekstraskat skal indgives i et
standardskema og indeholde følgende oplysninger om den
multinationale eller store nationale koncern:
a)koncernenhedernes
identitet,
herunder
deres
eventuelle
skatteregistreringsnummer,
jurisdiktionen,
hvor
de
er
hjemmehørende, og deres status efter reglerne i dette direktiv
b)oplysninger om den multinationale eller store nationale koncerns
overordnede selskabsstruktur, herunder andre koncernenheders
bestemmende indflydelse over koncernenhederne
c)oplysninger, der er nødvendige for beregning af:
i)den effektive skattesats for hver jurisdiktion og ekstraskatten for
hver koncernenhed
ii) ekstraskatten for et medlem af en joint venture-koncern
iii)allokeringen af ekstraskat i henhold til reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud for
hver jurisdiktion, og
474
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
d)oplysninger om de beslutninger, der er truffet i henhold til dette
direktiv.
6. Uanset stk. 5, hvis en koncernenhed er hjemmehørende i en
medlemsstat med et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i
en tredjelandsjurisdiktion, der anvender regler, som er vurderet at
være ligestillet med reglerne i dette direktiv, jf. artikel 52, er
koncernenheden eller den udpegede lokale enhed forpligtet til at
indgive et skema med oplysninger om ekstraskat, som indeholder
følgende oplysninger:
a)alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af artikel 8,
herunder:
i)identiteten på alle de koncernenheder i hvilke et delvist ejet
moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, har en
direkte eller indirekte ejerandel på et hvilket som helst tidspunkt i
løbet af regnskabsåret, samt oplysninger om strukturen af de
pågældende ejerandele
ii)alle oplysninger, der er nødvendige for at beregne den effektive
skattesats for de jurisdiktioner, hvor et delvist ejet moderselskab
er hjemmehørende i en medlemsstat, der har ejerandele i de i nr. i)
identificerede koncernenheder, og den ekstraskat, der skal betales,
og
iii)alle oplysninger, der er relevante i denne henseende i henhold til
artikel 9, 10 eller 11
b)alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af artikel 13,
herunder:
i)identiteten på alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i det
ultimative moderselskabs jurisdiktion samt strukturen af de
pågældende ejerandele
ii)alle oplysninger, der er nødvendige for at beregne den effektive
skattesats for det ultimative moderselskabs jurisdiktion og dets
ekstraskat, der skal betales, og
iii)alle oplysninger, der er nødvendige for at fordele denne ekstraskat
på grundlag af fordelingsnøglen for reglen om underbeskattede
overskud i artikel 14
c)alle oplysninger, der er nødvendige for, at en medlemsstat, der har
besluttet at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan
anvende en sådan ekstraskat i overensstemmelse med artikel 11.
7. Det i stk. 5 og 6 omhandlede skema med oplysninger om ekstraskat
og
eventuelle
relevante
meddelelser
skal
indgives
til
skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor koncernenheden er
hjemmehørende, senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret.
475
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
Artikel 45
Beslutninger
1. De i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, artikel 16, stk. 3, 6 og 9, og
artikel 42 og 43 omhandlede beslutninger gælder i en periode på fem
år fra det år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlænges
automatisk,
medmindre
den
indberettende
koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved udløbet af femårsperioden.
Tilbagekaldelsen af beslutningen gælder i en periode på fem år fra
udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
2. De i artikel 16, stk. 7, artikel 22, stk. 1, litra b), artikel 25, stk. 1,
artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 1, og artikel 40, stk. 1, omhandlede
beslutninger gælder i en periode på ét år. Beslutningen forlænges
automatisk,
medmindre
den
indberettende
koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved årets udgang.
3. De i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, artikel 16, stk. 3, 6, 7 og 9,
artikel 22, stk. 1, litra b), artikel 25, stk. 1, artikel 28, stk. 2, artikel 30,
stk. 1, artikel 40, stk. 1, og artikel 42 og 43 omhandlede beslutninger
oplyses til skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor den
indberettende koncernenhed er hjemmehørende.
Artikel 46
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i
tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør
af dette direktiv, herunder dem, der vedrører koncernenhedens pligt til
at indgive oplysninger om og betale sin andel af ekstraskat eller til at
have en yderligere kontant skatteudgift, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være
effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
KAPITEL IX
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 47
Skattemæssige behandling af udskudte skatteaktiver, udskudte
skatteforpligtelser og overdragede aktiver efter en
overgangsperiode
1. I denne artikel forstås ved et »overgangsår« for en jurisdiktion: det
første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national
koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for så vidt
angår den pågældende jurisdiktion.
476
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0477.png
2. Ved ansættelsen af den effektive skattesats for en jurisdiktion i et
overgangsår og for hvert efterfølgende regnskabsår skal den
multinationale koncern eller en stor national koncern indregne alle de
udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som er
afspejlet eller medtaget i alle koncernenhedernes regnskaber, i en
jurisdiktion for overgangsåret.
Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser skal indregnes
med den laveste minimumsskattesats og den gældende indenlandske
skattesats. Et udskudt skatteaktiv, der er opført med en lavere
skattesats end minimumsskattesatsen, kan dog indregnes med
minimumsskattesatsen, hvis skatteyderen kan påvise, at det udskudte
skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab.
Virkningen af en eventuel værdiregulering eller regulering af den
regnskabsmæssige værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv skal
ignoreres.
3. Udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er udelukket fra
beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel III, er ikke
omfattet af den i stk. 2 omhandlede beregning, når disse udskudte
skatteaktiver genereres i en transaktion, der finder sted efter den
30. november 2021.
4. Ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder efter den
30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår baseres
grundlaget for de overtagne aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, på
den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragede
aktiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og
skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag.
Artikel 48
Overgangsfritagelse for så vidt angår substansbaseret
indkomstudelukkelse
1. Med henblik på anvendelse af artikel 28, stk. 3, erstattes værdien på
5 % for hvert regnskabsår, der begynder den 31. december i de
følgende kalenderår, med værdierne i følgende tabel:
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
10 %
9,8 %
9,6 %
9,4 %
9,2 %
9,0 %
8,2 %
7,4 %
6,6 %
477
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0478.png
2032
5,8 %
2. Med henblik på anvendelse af artikel 28, stk. 4, erstattes værdien på
5 % for hvert regnskabsår, der begynder den 31. december i de
følgende kalenderår, med værdierne i følgende tabel:
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
8%
7,8 %
7,6 %
7,4 %
7,2 %
7,0 %
6,6 %
6,2 %
5,8 %
5,4 %
Artikel 49
Indledende fase af multinationale koncerners og store nationale
koncerners undtagelse fra reglen om indkomstmedregning og
reglen om underbeskattede overskud
1. Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab
hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, eller af et
mellemliggende moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat, jf.
artikel 7, stk. 2, når det ultimative moderselskab er en undtaget enhed,
nedsættes til nul:
a)i de første fem år af den indledende fase af den multinationale
koncerns internationale aktivitet uanset kravene i kapitel V
b)i de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret, hvor den store
nationale
koncern
falder
ind
under
dette
direktivs
anvendelsesområde for første gang.
2. Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er
hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten,
der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en
medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 2, til nul i de første fem år af den
indledende fase af denne multinationale koncerns internationale
aktivitet uanset kravene i kapitel V.
3. En multinational koncern anses for at være i den indledende fase at
sin internationale aktivitet, hvis, i et regnskabsår:
a) den har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner, og
b)summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle
koncernenheder i den multinationale koncern, der er
478
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
hjemmehørende
i
alle
andre
jurisdiktioner
referencejurisdiktionen, ikke overstiger 50 000 000 EUR.
end
I første afsnit, litra b), forstås ved »referencejurisdiktion«: den
jurisdiktion, hvor den samlede værdi af materielle aktiver for
koncernenhederne i den multinationale koncern er størst i det
regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind
under dette direktivs anvendelsesområde. Den samlede værdi af
materielle aktiver i en jurisdiktion er summen af den bogførte
nettoværdi af alle materielle aktiver i alle koncernenhederne i den
multinationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende
jurisdiktion.
4. Den i stk. 1, litra a), og stk. 2 omhandlede femårsperiode begynder
at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern
oprindeligt falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.
For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det
træder i kraft, begynder den i stk. 1, litra a), omhandlede femårsperiode
at løbe den 31. december 2023.
For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det
træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede femårsperiode at løbe
den 31. december 2024.
For store nationale koncerner, der falder ind under dette direktivs
anvendelsesområde, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1, litra
b), omhandlede femårsperiode den 31. december 2023.
5. Den udpegede indberettende enhed, jf. artikel 44, skal meddele
skattemyndighederne i medlemsstaten, hvor den er hjemmehørende,
hvornår den indledende fase af den multinationale koncerns
internationale aktivitet er startet.
Artikel 50
Beslutning om forsinket anvendelse af reglen om
indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud
1. Uanset artikel 5-14 kan medlemsstater, hvor højst 12 ultimative
moderselskaber i koncerner, der er omfattet af dette direktiv, er
beliggende, beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedregning
og reglen om underbeskattede overskud i seks på hinanden følgende
regnskabsår, som begynder den 31. december 2023. Medlemsstater,
der træffer en sådan beslutning, meddeler Kommissionen dette senest
den 31. december 2023.
2. Hvis det ultimative moderskab i en multinational koncern er
beliggende i en medlemsstat, som har truffet en beslutning i henhold til
denne artikels stk. 1, sikrer de andre medlemsstater end den, hvor det
ultimative moderselskab er beliggende, at koncernenhederne i denne
koncern i den medlemsstat, hvor de er beliggende, er underlagt
ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er
479
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
allokeret til den pågældende medlemsstat for de regnskabsår, der
begynder den 31. december 2023, jf. artikel 14.
Det ultimative moderselskab, der er omhandlet i første afsnit, udpeger
en udpeget indberettende enhed i en anden medlemsstat end den
medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende,
eller, hvis den multinationale koncern ikke har nogen koncernenheder
i en anden medlemsstat, i en jurisdiktion i et tredjeland, som for
rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente
myndigheder med den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab
er hjemmehørende.
I så fald indgiver den udpegede indberettende enhed et skema med
oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse med kravene i
artikel 44, stk. 5. De koncernenheder, der er hjemmehørende i en
medlemsstat, som har gjort brug af muligheden i nærværende artikels
stk. 1, giver den udpegede indberettende enhed de oplysninger, der er
nødvendige for at efterkomme artikel 44, stk. 5, og er fritaget for
indgivelsespligten i artikel 44, stk. 2.
3. Den procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede
overskud, der fastsættes for en medlemsstat, som har truffet en
beslutning i henhold til stk. 1, anses for at være nul for regnskabsåret.
Artikel 51
Overgangsfritagelse for indberetningsforpligtelser
Uanset artikel 44, stk. 7, skal det i artikel 44 omhandlede skema med
oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til
medlemsstaternes skattemyndigheder senest 18 måneder efter den
sidste dag i det rapporteringsår, der er det i artikel 47 omhandlede
overgangsår.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Ækvivalensvurdering
1. Den retlige ramme, der gennemføres i overensstemmelse med
national ret i en tredjelandsjurisdiktion, anses for at være ækvivalent
med en kvalificeret regel om indkomstmedregning, jf. kapitel II, og
behandles ikke som en skatteordning for kontrollerede udenlandske
selskaber, hvis den opfylder følgende betingelser:
a)den håndhæver et sæt regler, i henhold til hvilke moderselskabet i en
multinational koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af
ekstraskatten for de lavt beskattede koncernenheder i den
multinationale koncern
480
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
b)den fastsætter en effektiv minimumsskattesats på mindst 15 %
under hvilken en koncernenhed anses for at være lavt beskattet
c)med henblik på beregning af den effektive minimumsskattesats giver
den kun mulighed for »blending« af indkomst i enheder, der
hjemmehørende i samme jurisdiktion, og
d)med henblik på beregning af ekstraskat i henhold til den ækvivalente
kvalificerede regel om indkomstmedregning hjemler den fradrag for
eventuel ekstraskat, der er betalt i en medlemsstat i medfør af den
kvalificerede regel om indkomstmedregning, og for eventuel
kvalificeret indenlandsk ekstraskat, jf. dette direktiv.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 53 for i overensstemmelse
med betingelserne i nærværende artikels stk. 1 at fastlægge listen over
tredjelandsjurisdiktioner, der har gennemført en retlig ramme i deres
nationale ret, som kan anses for at være ækvivalent med en kvalificeret
regel om indkomstmedregning, og til at ajourføre denne liste som følge
af en efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en
tredjelandsjurisdiktion gennemfører i sin nationale ret.
Artikel 53
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter
Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
tillægges
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 23. december 2022.
3. Den i artikel 52 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver
tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af
delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen
eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af
13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den
Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 52 træder kun i
kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis
Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om,
481
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder
på Rådets initiativ.
Artikel 54
Underretning af Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet underrettes af Kommissionen om vedtagelsen af
delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for
dem, og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
Artikel 55
Bilaterale aftaler om forenklede indberetningsforpligtelser
Unionen kan indgå aftaler med tredjelandsjurisdiktioner, hvis retlige
rammer er blevet vurderet som værende ækvivalente med en
kvalificeret regel om indkomstmedregning i overensstemmelse med
artikel 52, med henblik på at etablere en ramme for forenkling af
indberetningsprocedurerne, jf. artikel 44, stk. 6.
Artikel 56
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den
31. december 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse
love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser for de regnskabsår, der
begynder den 31. december 2023.
Med undtagelse af ordningen i artikel 50, stk. 2, anvender de imidlertid
de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 12, 13
og 14, for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2024.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler
for henvisningen.
Artikel 57
Kommissionens gennemgang af gennemførelsen af første søjle
Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2023 Rådet en rapport
med en vurdering af situationen med hensyn til gennemførelsen af
første søjle i erklæringen om en løsning med to søjler for at imødegå de
skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af
økonomien, som OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS har
vedtaget den 8. oktober 2021, og fremsætter, hvis det er relevant, et
lovgivningsmæssigt forslag for at imødegå disse skattemæssige
udfordringer i mangel af gennemførelse af løsningen med første søjle.
482
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0483.png
Artikel 58
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Artikel 59
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2022.
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(
1
) EUT C 290 af 29.7.2022, s. 52.
(
2
)
Udtalelse af 19.5.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(
3
)
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT
L 64 af 11.3.2011,
s. 1).
(
4
)
Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet (EUT
L 146 af 3.6.2016, s. 8).
(
5
) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(
6
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse
nr. 1247/2002/EF (EUT
L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(
7
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT
L 119
af 4.5.2016, s. 1).
(
8
)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT
L 243 af 11.9.2002, s. 1).
483
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0484.png
Bilag 2
Paragrafnøgle
Lovforslaget
Direktivet
Artikel 1(1)
Artikel 1(2)
Artikel 2(1)
Artikel 2(2)
Artikel 2(3)
OECD's
modelregler
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§2
§ 3, nr. 1
§ 3, nr. 2
§ 3, nr. 3
§ 3, nr. 4
§ 3, nr. 5
§ 3, nr. 6
§ 3, nr. 7
§ 3, nr. 8
§ 3, nr. 9
§ 3, nr. 10
§ 3, nr. 11
§ 3, nr. 12
§ 3, nr. 13
§ 3, nr. 14
§ 3, nr. 15
§ 3, nr. 16
§ 3, nr. 17
§ 3, nr. 18
§ 3, nr. 19
§ 3, nr. 20
§ 3, nr. 21
§ 3, nr. 22
Artikel 3(1)
Artikel 3(2)
Artikel 3(3)
Artikel 3(4)
Artikel 3(5)
Artikel 3(6)
Artikel 3(7)
Artikel 3(8)
Artikel 3(9)
Artikel 3(10)
Artikel 3(11)
Artikel 3(12)
Artikel 3(13)
Artikel 3(14)
Artikel 3(15)
Artikel 3(16)
Artikel 3(17)
Artikel 3(18)
Artikel 3(19)
Artikel 3(20)
Artikel 3(21)
Artikel 3(22)
Artikel 1.1.1
Artikel 1.1.2
Artikel 1.1.3
Artikel 1.5.1
Artikel 1.5.2
Artikel 1.5.3
Artikel 10.1
Artikel 1.3.1
Artikel 1.2.2
Artikel 1.2.3
Artikel 1.2.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.2
Artikel 10.1
Artikel 1.4
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
484
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0485.png
§ 3, nr. 23
§ 3, nr. 24
§ 3, nr. 25
§ 3, nr. 26
§ 3, nr. 27
§ 3, nr. 28
§ 3, nr. 29
§ 3, nr. 30
§ 3, nr. 31
§ 3, nr. 32
§ 3, nr. 33
§ 3, nr. 34
§ 3, nr. 35
§ 3, nr. 36
§ 3, nr. 37
§ 3, nr. 38
§ 3, nr. 39
§ 3, nr. 40
§ 3, nr. 41
§ 3, nr. 42
§ 3, nr. 43
§ 3, nr. 44
§ 3, nr. 45
§ 3, nr. 46
§ 3, nr. 47
§ 3, nr. 48
§ 4, stk. 1
§ 4, stk. 2
§ 4, stk. 3
§ 4, stk. 4
§ 4, stk. 5
§ 4, stk. 6
§ 4, stk. 7
§ 5, stk. 1
§ 5, stk. 2
§ 6, stk. 1
Artikel 3(23)
Artikel 3(24)
Artikel 3(25)
Artikel 3(26)
Artikel 3(27)
Artikel 3(28)
Artikel 3(29)
Artikel 3(30)
Artikel 3(31)
Artikel 3(32)
Artikel 3(33)
Artikel 3(34)
Artikel 3(35)
Artikel 3(36)
Artikel 3(37)
Artikel 3(38)
Artikel 3(39)
Artikel 3(40)
Artikel 3(41)
Artikel 3(42)
Artikel 3(43)
Artikel 3(44)
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 3.1.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 44(1)(b)
Artikel 4(1)
Artikel 4(2)
Artikel 4(3)
Artikel 4(7)
Artikel 4(4)
Artikel 4(5)
Artikel 4(6)
Artikel 5(1)
Artikel 5(2)
Artikel 6(1)
Artikel 10.3.1
Artikel 10.3.2
Artikel 10.3.3
Artikel 10.3.6
Artikel 10.3.4
(a)
Artikel 10.3.4
(b)
Artikel 10.3.5
Artikel 2.1.1
Artikel 2.1.2
485
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0486.png
§ 6, stk. 2
§ 6, stk. 3
§ 7, stk. 1
§ 7, stk. 2
§ 7, stk. 3
§ 8, stk. 1
§ 8, stk. 2
§ 8, stk. 3
§ 9, stk. 1
§ 9, stk. 2
§ 9, stk. 3
§ 9, stk. 4
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17, stk. 1
Artikel 6(2)
Artikel 6(3)
Artikel 7(1)
Artikel 7(2)
Artikel 7(3)
Artikel 8(1)
Artikel 8(2)
Artikel 8(3)
Artikel 9(1)
Artikel 9(2)
Artikel 9(2)
Artikel 9(3)
Artikel 10
Artikel 11(1)
Artikel 11(1)
Artikel 2.1.3
Artikel 2.1.4
Artikel 2.1.5
Artikel 2.2.1
Artikel 2.2.2
Artikel 2.2.3
Artikel 2.3.1
Artikel 2.3.2
Artikel 11(2)
Artikel 11(3)
Artikel 11(4)
Artikel 12(1)
Artikel 12(3)
Artikel 12(2)
Artikel 13(1)
Artikel 13(3)
Artikel 13(2)
Artikel 14(1)
Artikel 14(2)
Artikel 14(3)
Artikel 14(4)
Artikel 14(5)
Artikel 14(6)
Artikel 14(6)
Artikel 14(7)
Artikel 2.4.1
Artikel 2.4.3
Artikel 2.4.2
Artikel 2.4.1
Artikel 2.4.3
Artikel 2.4.2
§ 17, stk. 2
§ 18, stk. 1
§ 18, stk. 2
§ 19, stk. 1
§ 19, stk. 2
§ 19, stk. 3
§ 19, stk. 4
§ 20, stk. 1
§ 20, stk. 2
§ 20, stk. 3
§ 20, stk. 4
Artikel 2.5.1
Artikel 2.5.2
Artikel 2.5.3
Artikel 2.6.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 2.6.2
Artikel 10.1
486
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0487.png
§ 20, stk. 5
§ 20, stk. 6
§ 21, stk. 1
§ 21, stk. 2
§ 21, stk. 3
§ 22, stk. 1
§ 22, stk. 2
§ 22, stk. 3
§ 22, stk. 4
§ 23, stk. 1
§ 23, stk. 2
§ 23, stk. 3
§ 23, stk. 4
§ 24, stk. 1
§ 24, stk. 2
§ 24, stk. 3
§ 24, stk. 4
§ 24, stk. 5
§ 24, stk. 6
§ 24, stk. 7
§ 25, stk. 1, nr. 1-9
§ 25, stk. 1, nr. 10
§ 25, stk. 1, nr. 11
§ 25, stk. 1, nr. 12
§ 25, stk. 1, nr. 13
§ 25, stk. 2-9
§ 25, stk. 10
§ 25, stk. 11
§ 26, stk. 1, nr. 1
§ 26, stk. 1, nr. 2
§ 26, stk. 1, nr. 3
§ 26, stk. 2
Artikel 14(7)
Artikel 14(7)
Artikel 14(8)
Artikel 14(8)
Artikel 14(9)
Artikel 15(1)
Artikel 15(1)
Artikel 16(4)
Artikel 16(9)
Artikel 15(2)
Artikel 15(3)
Artikel 15(4)
Artikel 15(5)
Artikel 15(6)
Artikel 17(2)
Artikel 17(3)
Artikel 17(1)(a)
Artikel 17(1)(b)
Artikel 17(4)
Artikel 17(5)
Artikel 17(5)
Artikel 17(6)
Artikel 16(2)
Artikel 16(5)
Artikel 16(8)
Artikel 16(11)
Artikel 16(10)
Artikel 16(1)
Artikel 16(8)
Artikel 16(11)
Artikel 16(6)
Artikel 16(3)
Artikel 16(7)
Artikel 16(6)
Artikel 2.6.2
Artikel 10.1
Artikel 2.6.2
Artikel 10.1
Artikel 2.6.3
Artikel 2.6.3
Artikel 2.6.4
Artikel 3.1.1
Artikel 3.1.2
Artikel 3.1.1
Artikel 3.1.2
Artikel 3.2.3
Artikel 3.2.8
Artikel 3.1.3
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 10.1
Artikel 3.3.1
Artikel 3.3.2
Artikel 3.3.3
Artikel 3.3.4
Artikel 3.3.5
Artikel 3.3.5
Artikel 3.3.5
Artikel 3.2.1
Artikel 3.2.4
Artikel 3.2.7
Artikel 3.2.10
Artikel 3.2.9
Artikel 10.1
Artikel 3.2.7
Artikel 3.2.10
Artikel 3.2.5
Artikel 3.2.2
Artikel 3.2.6
Artikel 3.2.5
487
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0488.png
§ 26, stk. 3
§ 26, stk. 4
§ 26, stk. 5
§ 26, stk. 6
§ 27, stk. 1
§ 27, stk. 2
§ 27, stk. 3
§ 27, stk. 4
§ 27, stk. 5
§ 27, stk. 6
§ 28, stk. 1
§ 28, stk. 2
§ 28, stk. 3
§ 28, stk. 4
§ 28, stk. 5
§ 28, stk. 6
§ 29, stk. 1
§ 29, stk. 2
§ 29, stk. 3
§ 29, stk. 4
§ 29, stk. 5
§ 30, stk. 1
§ 30, stk. 2
§ 30, stk. 3
§ 30, stk. 4
§ 30, stk. 5
§ 30, stk. 6
§ 31, stk. 1
§ 31, stk. 2
§ 31, stk. 3
§ 32, stk. 1
§ 32, stk. 2
§ 32, stk. 3
§ 32, stk. 4
§ 32, stk. 5
Artikel 16(6)
Artikel 16(3)
Artikel 16(3)
Artikel 16(7)
Artikel 18(1)
Artikel 18(2)
Artikel 18(2)
Artikel 18(3)
Artikel 18(4)
Artikel 18(5)
Artikel 19(1)
Artikel 19(3)
Artikel 19(2)
Artikel 19(4)
Artikel 19(5)
Artikel 19(6)
Artikel 38(1)
Artikel 38(2)
Artikel 38(3)
Artikel 38(4)
Artikel 38(5)
Artikel 39(2)
Artikel 39(3)
Artikel 39(4)
Artikel 39(5)
Artikel 39(6)
Artikel 39(1)
Artikel 20(1)
Artikel 20(2)
Artikel 20(3)
Artikel 21(1)
Artikel 21(2)
Artikel 21(3)
Artikel 21(4)
Artikel 21(5)
Artikel 3.2.5
Artikel 3.2.2
Artikel 3.2.2
Artikel 3.2.6
Artikel 3.4.1
Artikel 3.4.2
Artikel 3.4.2
Artikel 3.4.3
Artikel 3.4.4
Artikel 3.4.5
Artikel 3.5.3
Artikel 3.5.4
Artikel 3.5.1 (a)
Artikel 3.5.5
Artikel 3.5.1 (b)
Artikel 3.5.1 (c)
Artikel 10.1
Artikel 3.5.2
Artikel 7.1.1 (a)
Artikel 7.1.1 (b)
Artikel 7.1.1 (c)
Artikel 7.1.2
Artikel 7.1.3
Artikel 7.1.4
Artikel 7.2.1
Artikel 7.2.1
Artikel 7.2.2
Artikel 7.2.3
Artikel 7.2.4
Artikel 10.1
Artikel 4.2.1
Artikel 4.2.2
Artikel 3.2.6 (a)
Artikel 4.1.1
Artikel 4.1.2
Artikel 4.1.3
Artikel 4.1.4
Artikel 4.1.5
488
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0489.png
§ 33, stk. 1
§ 33, stk. 2
§ 33, stk. 3
§ 33, stk. 4
§ 33, stk. 5
§ 33, stk. 6
§ 33, stk. 7
§ 33, stk. 8
§ 34, stk. 1
§ 34, stk. 2
§ 34, stk. 3
§ 34, stk. 4
§ 34, stk. 5
§ 34, stk. 6
§ 35, stk. 1
§ 35, stk. 2
§ 35, stk. 3
§ 35, stk. 4
§ 35, stk. 5
§ 35, stk. 6
§ 35, stk. 7
§ 36, stk. 1
§ 36, stk. 2
§ 36, stk. 3
§ 36, stk. 4
§ 37, stk. 1
§ 37, stk. 2
§ 37, stk. 3
§ 37, stk. 4
§ 37, stk. 5
§ 37, stk. 6
Artikel 22(2)
Artikel 22(3)
Artikel 22(4)
Artikel 22(5)
Artikel 22(6)
Artikel 22(7)
Artikel 22(8)
Artikel 22(1)
Artikel 23(1)
Artikel 23(2)
Artikel 23(3)
Artikel 23(4)
Artikel 23(5)
Artikel 23(6)
Artikel 24(1)
Artikel 24(2)
Artikel 24(3)
Artikel 24(4)
Artikel 24(5)
Artikel 24(6)
Artikel 24(7)
Artikel 25(1)
Artikel 25(2)
Artikel 25(3)
Artikel 25 (4)
Artikel 40 (1)
Artikel 40 (2)
Artikel 40(3)
Artikel 40(4)
Artikel 40(5)
Artikel 40(6)
Artikel 4.4.1
Artikel 4.4.2 (a)
Artikel 4.4.2 (b)
Artikel 4.4.2 (c)
Artikel 4.4.1
Artikel 4.4.3
Artikel 4.4.4
Artikel 4.4.5
Artikel 4.4.6
Artikel 4.4.7
Artikel 4.5.1
Artikel 4.5.3
Artikel 4.5.2
Artikel 4.5.4
Artikel 4.5.5
Artikel 4.5.6
Artikel 4.3.2 (a)
Artikel 4.3.2 (b)
Artikel 4.3.2 (c)
Artikel 4.3.2 (d)
Artikel 10.1
Artikel 4.3.2 (e)
Artikel 4.3.3
Artikel 10.1
Artikel 4.3.4
Artikel 4.6.1
Artikel 4.6.2
Artikel 4.6.3
Artikel 4.6.4
Artikel 7.3.1
Artikel 7.3.2
Artikel 7.3.3 (a)
Artikel 7.3.3 (b)
Artikel 7.3.3 (c)
Artikel 7.3.4
Artikel 7.3.5
Artikel 7.3.6
489
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0490.png
§ 37, stk. 7
§ 38, stk. 1
§ 38, stk. 2
§ 38, stk. 3
§ 38, stk. 4
§ 39, stk. 1
§ 39, stk. 2
Artikel 40(7)
Artikel 26(1)
Artikel 26(2)
Artikel 26(3)
Artikel 26(4)
Artikel 27(1)
Artikel 27(2) +(3) +
(4)
Artikel 27(5)
Artikel 27(6)
Artikel 27(7)
Artikel 28(2)
Artikel 28(3)
Artikel 48(1)
Artikel 28(4)
Artikel 48(2)
Artikel 28(5)
Artikel 28(6)
Artikel 28(7)
Artikel 28(8)
Artikel 28(9)
Artikel 28(1)
Artikel 29(1)
Artikel 29(2)
Artikel 29(3)
Artikel 29(4)
Artikel 30(1)
Artikel 30(2)
Artikel 30(3)
Artikel 30(4)
Artikel 30(5)
Artikel 31(2)
Artikel 31(3)
Artikel 31(1)
Artikel 7.3.7
Artikel 7.3.8
Artikel 5.1.1
Artikel 5.1.2
Artikel 5.1.3
Artikel 5.1.1
Artikel 5.2.1
Artikel 5.2.2
Artikel 5.2.3
Artikel 5.2.4
Artikel 5.2.5
Artikel 5.1.1
Artikel 5.3.1
Artikel 5.3.2
Artikel 5.3.3
Artikel 9.2.1
Artikel 5.3.4
Artikel 9.2.2
Artikel 5.3.5
Artikel 5.3.6
Artikel 5.3.7
Artikel 5.1.1
Artikel 5.3.2
Artikel 5.3.4
Artikel 10.1.1
Artikel 5.4.1
Artikel 5.4.2
Artikel 5.4.3
Artikel 5.4.4
Artikel 5.5.1
Artikel 5.5.2
Artikel 5.5.3 (a)
Artikel 5.5.3 (b)
Artikel 5.5.4
Artikel 5.6.1
Artikel 5.6.2
Artikel 10.1
§ 39, stk. 3
§ 39, stk. 4
§ 39, stk. 5
§ 40, stk. 1
§ 40, stk. 2
§ 40, stk. 3
§ 40, stk. 4
§ 40, stk. 5
§ 40, stk. 6
§ 40, stk. 7
§ 40, stk. 8
§ 40, stk. 9
§ 41, stk. 1
§ 41, stk. 2
§ 41, stk. 3
§ 41, stk. 4
§ 42, stk. 1
§ 42, stk. 2
§ 42, stk. 3
§ 42, stk. 4
§ 42, stk. 5
§ 43, stk. 1
§ 43, stk. 2
§ 43, stk. 3
490
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0491.png
§ 44
§ 45, stk. 1
§ 45, stk. 2
§ 45, stk. 3
§ 45, stk. 4
§ 46, stk. 1
§ 46, stk. 2
§ 46, stk. 3
§ 46, stk. 4
§ 46, stk. 5
§ 46, stk. 6
§ 46, stk. 7
§ 46, stk. 8
§ 46, stk. 9
§ 47, stk. 1
§ 47, stk. 2
§ 47, stk. 3
§ 47, stk. 4
§ 47, stk. 5
§ 48, stk. 1
§ 48, stk. 2
§ 48, stk. 3
§ 48, stk. 4
§ 49, stk. 1
§ 49, stk. 2
§ 49, stk. 3
§ 49, stk. 4
§ 49, stk. 5
§ 49, stk. 6
§ 49, stk. 7
§ 50, stk. 1
§ 50, stk. 2
§ 50, stk. 3
§ 50, stk. 4
Artikel 32
Artikel 33(2)
Artikel 33(3)
Artikel 33(4)
Artikel 33(1)
Artikel 34(1)
Artikel 34(2)
Artikel 34(3)
Artikel 34(4)
Artikel 34(5)
Artikel 34(6)
Artikel 34(7)
Artikel 34(8)
Artikel 34(9)
Artikel 35(2)
Artikel 35(3)
Artikel 35(4)
Artikel 35(5)
Artikel 35(1)
Artikel 36(2)
Artikel 36(3)
Artikel 36(4)
Artikel 36(1)
Artikel 37(2)
Artikel 37(3)
Artikel 37(4)
Artikel 37(5)
Artikel 37(6)
Artikel 37(7)
Artikel 37(1)
Artikel 41(1)
Artikel 41(2)
Artikel 41(3)
Artikel 41(4)
Artikel 8.2.1
Artikel 6.1.1 (a)
Artikel 6.1.1 (b)
Artikel 6.1.1 (c)
Artikel 6.1.2
Artikel 6.1.3
Artikel 6.2.1 (a)
Artikel 6.2.1 (b)
Artikel 6.2.1 (c)
Artikel 6.2.1 (d)
Artikel 6.2.1 (e)
Artikel 6.2.1 (f)
Artikel 6.2.1 (g)
Artikel 6.2.1 (h)
Artikel 6.2.2
Artikel 6.3.1
Artikel 6.3.2
Artikel 6.3.3
Artikel 6.3.4
Artikel 10.1
Artikel 6.4.1 (a)
Artikel 6.4.1 (b)
Artikel 6.4.1 (c)
Artikel 10.1
Artikel 6.5.1 (a)
Artikel 6.5.1 (b)
Artikel 6.5.1 (c)
Artikel 6.5.1 (d)
Artikel 6.5.1 (e)
Artikel 6.5.1 (f)
Artikel 6.5.1 (g)
Artikel 10.1
Artikel 7.4.1
Artikel 7.4.2
Artikel 7.4.2
Artikel 7.4.3
Artikel 7.4.5
Artikel 7.4.6
491
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0492.png
§ 50, stk. 5
§ 51, stk. 1
§ 51, stk. 2
§ 51, stk. 3
§ 51, stk. 4
§ 52, stk. 1
§ 52, stk. 2
§ 52, stk. 3
§ 52, stk. 4
§ 52, stk. 5
§ 52, stk. 6
§ 52, stk. 7
§ 53, stk. 1
§ 53, stk. 2
§ 53, stk. 3
§ 53, stk. 4
§ 53, stk. 5
§ 53, stk. 6
§ 53, stk. 7
§ 54, stk. 1
Artikel 41(5)
Artikel 42(2)
Artikel 42(3)
Artikel 42(4)
Artikel 42(1)
Artikel 43(1)
Artikel 43(2)
Artikel 43(2)
Artikel 43(3)
Artikel 43(3)
Artikel 43(4)
Artikel 43(5)
Artikel 44(2)
Artikel 44(3)
Artikel 44(4)
Artikel 44(5) + (6)
Artikel 44(7)
Artikel 44(1)(a)
Artikel 45(1)
Artikel 7.4.4
Artikel 7.5.1
Artikel 7.5.1
Artikel 7.5.2
Artikel 10.1
Artikel 7.6.1
Artikel 7.6.2
Artikel 7.6.2
Artikel 7.6.3
Artikel 7.6.4
Artikel 7.6.5
Artikel 7.6.6
Artikel 8.1.1
Artikel 8.1.2
Artikel 8.1.3
Artikel 8.1.4
Artikel 8.1.6
Artikel 10.1
Artikel 1.5.3
Artikel 3.2.2
Artikel 3.2.5
Artikel 3.2.8
Artikel 7.5.2
Artikel 7.6.6
Artikel 3.2.6
Artikel 7.3.1
§ 54, stk. 2
§ 54, stk. 3
§ 55
§ 56
§ 57
§ 58
§ 59
§§ 60-66
§ 67
§ 68
§ 69
§ 70
Artikel 45(2)
Artikel 45(3)
Artikel 46
Artikel 56
492
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0493.png
§ 71
§ 72
§ 73
§ 74, stk. 1
§ 74, stk. 2
§ 74, stk. 3
§ 74, stk. 4
§ 75, stk. 1
§ 75, stk. 2
§ 75, stk. 3
§ 75, stk. 4
§ 75, stk. 5
Artikel 47(2)
Artikel 47(3)
Artikel 47(4)
Artikel 47(1)
Artikel 49(1)
Artikel 49(2)
Artikel 49(3)
Artikel 49(4)
Artikel 49(5)
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 9.1.1
Artikel 9.1.2
Artikel 9.1.3
Artikel 10.1
Artikel 9.3.1
Artikel 9.3.5
Artikel 9.3.2
Artikel 9.3.3
Artikel 9.3.4
Artikel 9.4.1
493
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0494.png
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 76.
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj
2019, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 489 af 15. maj 2023,
foretages følgende ændring:
§ 16.
Nedenstående ind- og
1.
I
§ 16, nr. 2
indsættes efter
udbetalinger
fra
og
til ”kulbrinteskatteloven,”:
virksomheder, selskaber, fonde og ”minimumsbeskatningsloven”.
foreninger,
offentlige
myndigheder, institutioner m.v.
indgår i en samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne i
dette kapitel:
1) Skatter og afgifter omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1 og 2.
2)
Betalinger
efter
selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven,
aktiesparekontoloven,
kulbrinteskatteloven, toldloven, lov
om fremskyndet tilbagebetaling af
visse afgifter, lov om afgift af
skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om
afgift
af
bidraget
til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og af arbejdsulykkeserstatninger
m.v.
494
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0495.png
3) Gebyr og tilskud vedrørende
dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§
53 og 53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier
og
akkumulatorer,
jf.
miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk.
2.
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om
miljøbidrag og godtgørelse i
forbindelse med ophugning og
skrotning af biler.
6) Bøder, gebyrer og renter
vedrørende de ovennævnte love og
betalinger.
§ 77.
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22.
august 2022, som senest ændret ved
§ 4 i lov nr. 745 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 32…
Stk. 2-10.
---
Stk. 11.
Der gives nedslag for
datterselskabets
danske
og
udenlandske
skatter
efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 7. Der
gives nedslag for de skatter, som
datterselskabet ville betale, hvis det
blev
beskattet
efter
et
territorialprincip
svarende
til
princippet i § 8, stk. 2. Hvis
moderselskabet
ved
indkomstopgørelsen skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver
efter stk. 10, gives der nedslag for
den skat, som datterselskabet kunne
1.
I
§ 32, stk. 11,
indsættes som
6.
og 7. pkt.:
”Der gives også nedslag for
ekstraskat
betalt
efter
en
kvalificeret regel om indenlandsk
ekstraskat, som er fastsat i
overensstemmelse med artikel 11 i
Rådets direktiv (EU) nr. 2022/2523
af 15. december 2022 om sikring af
en global minimumsskattesats for
multinationale koncerner og store
nationale koncerner i Unionen,
eller som efter direktivets artikel 52
anses for ækvivalent hermed.
Minimumsskattelovens § 39, stk. 3,
495
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Lovudkast: Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)
2729537_0496.png
være pålignet af fortjeneste på finder anvendelse ved opgørelsen
aktivet eller passivet, hvis det var af den af datterselskabet betalte
afstået på samme tidspunkt. indenlandske ekstraskat.”
Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke
overstige den danske skat på
indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der
gives
nedslag
vedrørende
skattemæssige hensættelser efter
stk. 10 på tilsvarende måde som
efter 3. og 4. pkt.
Stk. 12-16.---
§ 78.
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni
2022, som ændret ved § 2 i lov nr.
905 af 21. juni 2022 og § 14 i lov
nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændring:
§ 25…
Stk. 2.---
Stk. 3.
Et svar, der vedrører
fortolkningen
af
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
er ikke bindende, i det omfang en
udenlandsk respektive en færøsk
eller
en
grønlandsk
skattemyndighed lægger en anden
vurdering af det pågældende
spørgsmål til grund.
Stk. 4.---
1.
I
§ 25, stk. 3,
indsættes som 2.
pkt.:
”1. pkt. gælder også for
fortolkningen
af
minimumsbeskatningsloven, hvis
en udenlandsk skattemyndighed
lægger en anden vurdering af det
pågældende spørgsmål til grund.”
496