SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Juni 2023

— 19/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Skatteministeriets

kontrol på leasingområdet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

19/2022

Beretning om

Skatteministeriets kontrol

på leasingområdet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørese.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-813-9

ISBN online 978-87-7434-814-6

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Skatteministeriets kontrol på

leasingområdet

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om Skattemi-

nisteriet fører en tilfredsstillende kontrol på leasingområdet, herunder

risici for, at leasingselskaber ikke afregner korrekt registreringsafgift på

leasingkøretøjer.

Antallet af leasede køretøjer har været i vækst i Danmark i det seneste år-

ti. Andelen af importerede køretøjer, der anvendes til leasing, er steget

fra ca. 35 % i 2018 til ca. 50 % i 2022, og antallet af leasingaftaler er steget

fra ca. 125.000 til ca. 150.000 i samme periode. Statens samlede prove-

nu på leasingområdet udgjorde ca. 4,8 mia. kr. i 2018 og ca. 4,5 mia. kr.

i 2022.

Motorstyrelsen (under Skatteministeriet) har til opgave at sikre, at bereg-

ning af afgift sker på et korrekt grundlag.

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets kontrol på leasingområ-

det i perioden 2018-2022 ikke har været tilfredsstillende. Særligt bur-

de Skatteministeriet i højere grad have vurderet risikoen for fejl og

svig på leasingområdet og derved have sikret sig et bedre grundlag for

at føre en risikobaseret kontrol på området før 2021.

Statsrevisorerne beklager, at staten kan have lidt et provenutab på

leasingområdet som følge af den mangelfulde kontrol. Statsrevisorer-

ne bemærker i den forbindelse, at Skatteministeriet ikke

–

som på an-

dre af statens indtægtsområder

–

har estimeret det samlede potentiel-

le provenutab.

Statsrevisorerne bemærker, at Motorstyrelsen før 2021 kun har an-

vendt én ud af 9 lovbestemte sanktioner, nemlig inddragelse af num-

merplader på leasingkøretøjer.

26. juni 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse, at Motorstyrelsen har

været meget tilbageholdende med at fratage et leasingselskab retten

til at selvanmelde og selvangive. Motorstyrelsen bemærker i egne ret-

ningslinjer, at dette vil medføre, at styrelsen selv skal forestå al sags-

behandling i forbindelse med selskabets leasingaftaler fremadrettet.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Før november 2021 havde Motorstyrelsen ikke et tilstrækkeligt grund-

lag for at føre en risikobaseret kontrol på leasingområdet. Fra 2020 har

styrelsen beskrevet en del risici på leasingområdet, og fra 2021 har sty-

relsen risikovurderet hvert enkelt leasingselskab.

•

Motorstyrelsens it-projekt med semiautomatisk værdifastsættelse blev

lukket, fordi der manglede resurser til systemudvikling. Rigsrevisionen

vurderer dog, at det estimererede årlige tab er lavere end engangsud-

giften på 10-50 mio. kr. til systemet.

•

Det har vanskeliggjort tilrettelæggelsen og prioriteringen af en risiko-

baseret kontrolindsats, at Motorstyrelsen ikke har estimeret statens

samlede potentielle provenutab på leasingområdet i perioden 2018-

2022.

•

Motorstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad forebygget fejl i forbindel-

se med, at leasingselskaberne selv indberetter oplysninger i Motorre-

gistret, idet styrelsen ikke har udført kontroller på tidspunktet for sel-

skabernes indberetninger i registret.

•

Selv om Motorstyrelsen har styrket efterkontrollen på leasingområdet

i perioden 2018-2022, har kontrollen ikke været tilstrækkelig. I 2022

kontrollerede styrelsen ca. 13 % af leasingselskaberne, men kun 0,2 %

af leasingaftalerne. Samtidig er Motorstyrelsens efterkontrol af leasing-

selskabernes værdifastsættelser i Motorregistret halveret i perioden

2018-2022, og kontroltrykket er lavt sammenlignet med de øvrige dele

af motorområdet, hvor styrelsen kontrollerer værdifastsættelser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Skatteministeriets kontrol på leasingområdet................................................................ 13

2.1. Grundlaget for risikobaseret kontrol på leasingområdet

.............................................

2.2. Forebyggende tiltag

.......................................................................................................................

2.3. Efterkontrol

.......................................................................................................................................

2.4. Motorstyrelsens brug af sanktioner

.......................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Juridisk grundlag for adgangskontrollen til selvanmelderordningen og

selvangiverordningen

.......................................................................................................................................

Bilag 3. Kontrolmuligheder på leasingområdet

....................................................................................

Bilag 4. Sanktionsmuligheder på leasingområdet

..............................................................................

Bilag 5. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 6. Ordliste

...................................................................................................................................................

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2018 - 31. december 2022 har der

været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets kontrol på leasingområdet, nær-

mere bestemt kontrollen med, om leasingselskaber afregner korrekt registreringsaf-

gift på leasingkøretøjer. Antallet af leasede køretøjer har været i stærk vækst i det se-

neste årti. Statens samlede provenu på leasingområdet udgør ca. 5 mia. kr. om året.

2. Leasingkøretøjer er omfattet af særlige regler for afregning af registreringsafgift.

Reglerne indebærer, at leasingselskaber ikke behøver at betale den fulde registre-

ringsafgift på én gang, men kan vælge at betale en mindre andel af afgiften i forbindel-

se med hver enkelt leasingaftale. Det kaldes forholdsmæssig registreringsafgift (her-

efter forholdsmæssig afgift). Afgiften beregnes ud fra oplysninger om varigheden af

leasingaftalen og køretøjets værdi og alder. Desuden kan leasingselskaber få refunde-

ret dele af eller hele den forholdsmæssige afgift, hvis et leasingkøretøj har tabt mindre

i værdi end forventet i løbet af en leasingperiode.

Motorstyrelsen (under Skatteministeriet) har til opgave at sikre, at indberetning om

køretøjers værdi og beregning af afgift sker på et korrekt grundlag. Det indebærer, at

styrelsen både skal forebygge, at leasingselskaber indberetter forkerte oplysninger,

og efterfølgende kontrollere, at de indberettede oplysninger er korrekte. Styrelsen

har også ansvaret for at sanktionere leasingselskaber, der bryder regler i lov om regi-

streringsafgift af motorkøretøjer mv. (herefter registreringsafgiftsloven).

Der er 3 generelle risici, som har betydning for Motorstyrelsens opgaver på leasing-

området. For det første kan et leasingselskab få adgang til selv at indberette de oplys-

ninger i Det Digitale Motorregister (herefter Motorregistret), der afgør, hvad selskabet

skal betale i afgift eller kan få refunderet i afgift. For det andet skal et leasingselskab,

der selv indberetter oplysninger, ikke vedhæfte dokumentation herfor. For det tredje

findes der ikke tredjepartsoplysninger, som indberetningerne kan holdes op imod. Der

er derfor risiko for, at nogle leasingselskaber indberetter forkerte oplysninger

–

enten

ved en fejl eller med forsæt

–

og at staten derved lider et provenutab.

Det Digitale Motor-

Motorregistret indeholder op-

lysninger om alle indregistre-

rede køretøjer i Danmark, her-

under køretøjets afgiftsplig-

tige værdi og registreringsaf-

gift. Desuden indeholder regi-

stret en række mere almene

oplysninger om bl.a. ejerfor-

hold, registreringsnummer,

første indregistrering og tekni-

ske informationer om køretø-

jet (fx mærke, model og år-

gang). Det Digitale Motorregi-

ster blev implementeret i juni

2012 og afløste den tidligere

delvist papirbårne proces i

forbindelse med bl.a. indregi-

streringen af køretøjer.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

3. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på baggrund af en anmodning fra Stats-

revisorerne i juni 2022. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministe-

riet fører en tilfredsstillende kontrol på leasingområdet. Vi besvarer følgende spørgs-

mål i beretningen:

Har Motorstyrelsen sikret et tilfredsstillende grundlag for risikobaseret kontrol på

leasingområdet?

•

Har Motorstyrelsen forebygget, at leasingselskaber afregner forkert registrerings-

afgift?

•

Har Motorstyrelsen foretaget en tilstrækkelig efterkontrol på leasingområdet?

•

Har Motorstyrelsen anvendt sanktionsmulighederne i registreringsafgiftsloven?

•

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet har ikke været tilfredsstillen-

de i perioden 2018-2022. Ministeriets kontrol har ikke været risikobaseret

på hele leasingområdet før november 2021, og kontrollen har været begræn-

set. Konsekvensen er, at der er risiko for, at staten har lidt et provenutab.

Motorstyrelsens grundlag for risikobaseret kontrol har ikke været tilfredsstillende,

men er forbedret sidst i undersøgelsesperioden

Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen ikke før 2020 har vurderet risikoen for fejl og

svig på leasingområdet, og styrelsen har dermed ikke haft et grundlag for at føre en ri-

sikobaseret kontrol på området. Styrelsen har fra 2020 påbegyndt arbejdet med at eta-

blere et grundlag for risikobaseret kontrol og har fra november 2021 taget et værktøj i

brug, der gør det muligt at udvælge de mest risikofyldte leasingselskaber til kontrol.

Motorstyrelsen har ikke

–

som på andre indtægtsområder

–

estimeret statens samlede

potentielle provenutab på leasingområdet. Det betyder, at styrelsen har haft ufuldstæn-

dig viden om det potentielle provenutab og dermed et ufuldstændigt grundlag for sin

tilrettelæggelse af en risikobaseret kontrol.

Motorstyrelsen har ikke i helt tilfredsstillende grad forebygget, at leasingselskaber

afregner forkert registreringsafgift

Motorstyrelsen har løbende opdateret sine interne retningslinjer og vejledningerne til

branchen for at forebygge risikoen for fejl, når leasingselskaber indberetter oplysninger

i Motorregistret. Styrelsen har også procesbeskrivelser, der understøtter, at leasingsel-

skaber, der søger om adgang til selvangiverordningen, lever op til kravene i lovgivnin-

gen.

Motorstyrelsen har imidlertid ikke udført kontroller på tidspunktet for leasingselska-

bers indberetninger i Motorregistret med det formål at forebygge fejl i forbindelse med

indberetningen i registret. Kontrollen skal forebygge, at der afregnes en forkert afgift,

eller at der udbetales refusion af afgift på et forkert grundlag.

Selvangiverordningen

Selvangiverordningen giver

leasingselskaber adgang til

selv at oprette leasingaftaler

på forholdsmæssig afgift i Mo-

torregistret og til at indberette

en række andre leasingrelate-

rede oplysninger i registret.

Det er kun leasingselskaber,

der kan godkendes som selv-

angivere. Det er en forudsæt-

ning, at selskabet allerede er

godkendt som selvanmelder.

Selvanmelderordningen

Motorstyrelsens efterkontrol på leasingområdet har ikke været tilstrækkelig

Motorstyrelsen har øget sin kontrolindsats over for leasingselskaber fra 2018 til 2022.

Styrelsen har i 2022 kontrolleret ca. 13 % af selskaberne, men kun 0,2 % af de leasingaf-

taler, som selskaberne har indgået. I 2022 opkrævede styrelsen ca. 0,6 mio. kr. pr. kon-

trolleret selskab, når der ses bort fra en enkelt ekstraordinært stor sag. Kontrol af lea-

singselskaber og et antal leasingaftaler er vigtig, fordi styrelsen i forbindelse med den-

ne kontrol som regel opkræver de største beløb pr. kontrol på leasingområdet.

Leasingselskaber, der er god-

kendt som selvanmeldere, har

adgang til at indberette vær-

dien af køretøjer på fuld afgift i

Motorregistret.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

Efterkontrollens fokus og

omfang

Gennemførelsen af efterkon-

trollen kan være mere eller

mindre dybdegående i forhold

til et leasingselskabs forret-

ning. Der er 2 grundlæggende

former for efterkontrol på lea-

singområdet.

Den første og mest dybdegå-

ende kontrol sker, når Motor-

styrelsen kontrollerer et lea-

singselskab og et antal af dets

leasingaftaler, herunder kon-

trollerer bogføringen og renta-

biliteten i selskabets forret-

ningsmodel, og om selskabet

har ret til at afregne forholds-

mæssig afgift. Desuden kan

styrelsen kontrollere værdi-

fastsættelsen på et antal lea-

singkøretøjer.

Ved den anden form for efter-

kontrol foretager styrelsen kun

kontrol af udvalgte leasingkø-

retøjer på tværs af leasingsel-

skaber med fokus på, om de

enkelte køretøjer er værdi-

fastsat rigtigt af selskaberne,

så der afregnes korrekt afgift

eller sker korrekt tilbagebeta-

ling af afgift.

Motorstyrelsens fører også efterkontrol af, om udvalgte leasingkøretøjer er værdifastsat

korrekt af leasingselskaberne. Denne kontrol er halveret fra 2018 til 2022. I 2022 kon-

trollerede styrelsen 0,9 % af alle værdifastsættelser. Der har i den forbindelse været me-

get begrænset kontrol af den del af værdifastsættelserne, der er grundlaget for, at lea-

singselskaber har fået refunderet dele af eller hele den forholdsmæssige afgift. Kontrol-

trykket i forhold til værdifastsættelser er lavt sammenlignet med styrelsens kontrol på

andre dele af motorområdet. Styrelsen har til sammenligning kontrolleret ca. 15 % af

værdifastsættelserne ved import af brugte køretøjer.

Skatteministeriet har oplyst, at Motorstyrelsen vil styrke efterkontrollen på leasingom-

rådet.

Motorstyrelsen har i begrænset omfang anvendt sanktionsmulighederne i registre-

ringsafgiftsloven

Motorstyrelsen har i medfør af registreringsafgiftsloven og leasingbekendtgørelsen 9 for-

skellige sanktioner, som styrelsen kan anvende over for leasingselskaber, der ikke over-

holder reglerne på leasingområdet. Før 2021 har styrelsen kun anvendt én af sanktio-

nerne, nemlig en systemunderstøttet funktion i Motorregistret, hvor politiet anmodes

om at inddrage nummerplader. Fra 2021 har styrelsen anvendt flere af sanktionerne,

men har kun brugt dem over for få leasingselskaber.

Rigsrevisionen har ikke vurderet, om Motorstyrelsen udnytter sanktionsmulighederne

i det omfang, det er hensigten ifølge lovgivningen. Det skyldes, at flere af sanktionerne

skal baseres på en samlet vurdering af et leasingselskabs adfærd ud fra et skattefagligt

skøn.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet.. Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

4. Leasingområdet har været i vækst i de senere år. Andelen af importerede køretøjer,

der anvendes til leasing, er steget fra ca. 35 % i 2018 til ca. 50 % i 2022, og antallet af

leasingaftaler er steget fra ca. 125.000 til ca. 150.000 i samme periode. Statens sam-

lede provenu på leasingområdet udgjorde ca. 4,8 mia. kr. i 2018 og ca. 4,5 mia. kr. i

2022. Statens provenu stammer fra 2 kilder: fra de køretøjer, som leasingselskaberne

har valgt at betale

fuld afgift

af ved indregistreringen, og fra de leasingaftaler, hvor lea-

singselskaberne har betalt

forholdsmæssig afgift

efter de særlige regler, der findes på

leasingområdet. Figur 1 viser fordelingen af provenu i perioden 2018-2022.

Figur 1

Leasingaftale

En leasingaftale er en aftale

mellem et leasingselskab (lea-

singgiver) og en kunde (lea-

singtager). Der vil typisk være

flere leasingaftaler knyttet til

det enkelte leasingkøretøj i lø-

bet af køretøjets levetid. Regi-

streringsafgiftsloven beskriver

de krav, som en leasingaftale

skal opfylde.

Provenu fra nye leasingkøretøjer på fuld afgift og provenu fra leasing-

aftaler på forholdsmæssig afgift pr. år i perioden 2018-2022

(Mia. kr.)

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

2018

2019

2020

2021

2022

Nye leasingkøretøjer på fuld afgift

Brugte køretøjer med leasingaftaler på forholdsmæssig afgift

Nye køretøjer med leasingaftaler på forholdsmæssig afgift

Note: Motorstyrelsen kan ikke opgøre provenuet fra de brugte leasingkøretøjer på fuld afgift, da disse køretøjer

ikke er registreret som leasingkøretøjer i Motorregistret. Styrelsen kan derfor ikke udsøge de brugte lea-

singkøretøjer på fuldt afgift blandt alle importerede brugte køretøjer på fuld afgift.

Registreringsafgiften blev ændret med virkning fra december 2020, hvor bl.a. afgiften for el- og hybrid-

biler blev sat ned.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af figur 1, at den del af statens provenu på leasingområdet, der foreligger

data for, primært stammer fra leasingaftaler, hvor der betales forholdsmæssig afgift.

Fra 2020 har der været en stigende andel af brugte leasingkøretøjer på forholds-

mæssig afgift sammenlignet med andelen af nye køretøjer på forholdsmæssig afgift,

hvor afgiften er højere. Dette er ifølge Skatteministeriet med til at forklare faldet i

provenuet fra 2020.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

Særlige regler på leasingområdet

De særlige regler på lea-

singområdet

Reglerne på leasingområdet

følger af:

•

lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer mv., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 785 af

24. maj 2022 (registrerings-

afgiftsloven)

•

bekendtgørelse om SKATs

behandling af ansøgninger

om tilladelse til betaling af

forholdsmæssig registre-

ringsafgift for leasingkøre-

tøjer og SKATs behandling

af ansøgninger om tilladelse

til angivelse af forholds-

mæssig registreringsafgift

for leasingkøretøjer efter

registreringsafgiftslovens

§ 14, jf. bekendtgørelse nr.

699 af 8. juni 2016 (herefter

leasingbekendtgørelsen).

•

bekendtgørelse om regi-

streringsafgift, jf. bekendt-

gørelse nr. 1030 af 25. maj

2021.

5. Adgangen til at betale forholdsmæssig afgift følger

–

sammen med adgangen til re-

fusion

–

af de særlige regler, som gælder på leasingområdet. Leasingselskaberne kan

efter ansøgning få adgang til selv at oprette leasingaftaler i Motorregistret. Det er of-

test også selskaberne selv, der indberetter de lovpligtige oplysninger i registret, fx vær-

dien af leasingkøretøjerne, der danner grundlag for betaling af afgift. Selskaberne ind-

beretter desuden oftest selv de oplysninger, der skal bruges i de tilfælde, hvor et sel-

skab har ret til at få hel eller delvis refusion af den forholdsmæssige afgift. I 2021 opret-

tede selskaberne selv over 95 % af alle leasingaftaler. I perioden 2018-2022 har der

været 110-159 leasingselskaber pr. år, som har haft adgang til selv at oprette leasing-

aftaler og indberette forskellige leasingrelaterede oplysninger i Motorregistret.

Forholdsmæssig afgift

6. Forholdsmæssig afgift er en fordel for leasingselskaberne, fordi et selskab i første

omgang skal betale langt mindre i afgift i forbindelse med en leasingaftale, end hvis

selskabet betalte den fulde afgift ved indregistreringen af leasingkøretøjet. Adgangen

til at betale forholdsmæssig afgift følger af EU-retten og er indført af hensyn til, at af-

giften ved leasing skal være proportional med den tid, køretøjet er leaset ud. Den for-

holdsmæssige afgift skal betales forud for hver enkelt leasingaftale, og der kan over

tid derfor knytte sig flere aftaler og betalinger af forholdsmæssig afgift til det samme

leasingkøretøj, indtil køretøjet fx sælges eller eksporteres igen. Figur 2 viser, hvad et

leasingselskab skal betale i henholdsvis fuld og forholdsmæssig afgift af et typisk lea-

singkøretøj.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Introduktion og konklusion |

Figur 2

Fuld og forholdsmæssig afgift af et typisk leasingkøretøj

Leasingselskabet vælger at betale:

Fuld afgift i forbindelse

med indregistrering

Al afgift af køretøjet

er hermed betalt

Typisk leasingkøretøj

Ca. 200.000 kr.

eller:

Volkswagen Passat

Afgiftspligtig værdi: Ca. 225.000 kr.

Forholdsmæssig

afgift i forbindelse med

de enkelte leasingaftaler, fx

Hvis selskabet sælger

køretøjet i Danmark, afregner

forhandleren som hovedregel den

fulde afgift, der beregnes ud fra

køretøjets værdi, når slutbrugeren

køber køretøjet. Hermed er al afgift betalt.

Ca. 7.000 kr.

Ca. 28.000 kr.

Note: Beløbene er beregnet for en Volkswagen Passat, der i 2. halvår 2022 var ca. 1 år gammel og havde en samlet handelspris på ca. 425.000 kr.,

jf. det anvendte annoncegrundlag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

7. Den konkrete beregning af den forholdsmæssige afgift er baseret på den forvente-

de afskrivning af leasingkøretøjet, jf. boks 1. Et leasingselskab med adgang til selv at

indberette oplysninger i Motorregistret kan selv foretage den delvist skønsbaserede

værdifastsættelse, der er afgørende for, hvad selskabet skal betale i afgift, når der er

tale om et

brugt

leasingkøretøj. Værdifastsættelsen skal afspejle markedsværdien for

brugte køretøjer. For de leasingkøretøjer, som leasingselskabet har købt som

fabriks-

nye,

skal selskabet indberette købsprisen hos importøren eller forhandleren.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

Boks 1

Beregning af forholdsmæssig afgift

Afgiftspligtig værdi

Den afgiftspligtige værdi er kø-

retøjets almindelige pris inkl.

moms, men ekskl. registre-

ringsafgift. For

nye køretøjer

er hovedreglen, at det er den

faktiske salgspris til brugeren

af det konkrete køretøj, som

bestemmer fastsættelsen af

den afgiftspligtige værdi. For

brugte køretøjer

fastsættes

den afgiftspligtige værdi ud

fra en vurdering af prisen for

tilsvarende brugte køretøjer

af så vidt muligt tilsvarende

mærke og model i normalt

vedligeholdt stand.

Den forholdsmæssige afgift beregnes ud fra leasingkøretøjets værdi (dvs. den afgiftsplig-

tige værdi) og den deraf følgende fulde afgift samt ud fra køretøjets alder og leasingpe-

riodens varighed. Ud fra disse oplysninger sker selve beregningen af den forholdsmæs-

sige afgift automatisk i Motorregistret.

For leasingkøretøjer, der er op til 3 måneder gamle, skal der betales 2

af den beregne-

de afgift pr. påbegyndt måned i en leasingaftale. For køretøjer, der er mellem 3 måneder

og 3 år gamle, skal der betales 1

pr. påbegyndt måned. For køretøjer, der er over 3 år

gamle, skal der betales 0,5

pr. påbegyndt måned. Desuden tillægger staten et rente-

tillæg.

Beregningsmetoden er baseret på en forventning om, at det største værditab sker i de

første måneder efter køretøjets første indregistrering. Leasingselskabet skal derfor be-

tale relativt mere i forholdsmæssig afgift i de første måneder af køretøjets levetid. Køre-

tøjets fulde afgift er afskrevet efter ca. 13 år, hvis køretøjet er leaset ud i hele perioden,

og hvis køretøjets værditab følger det forventede afskrivningsforløb, der er indbygget i

registreringsafgiftslovens beregningsmetode.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2.

Refusion af forholdsmæssig afgift efter en værditabsberegning

Værdifastsættelse af

brugte køretøjer

Reglerne for værdifastsættel-

se af brugte køretøjer følger af

registreringsafgiftslovens § 10

og af bekendtgørelse om regi-

streringsafgift.

Værdifastsættelsen skal ba-

seres på et antal salgsannon-

cer fra brugtbilsmarkedet for

sammenlignelige køretøjer ud

fra regler, der er nærmere be-

skrevet i Motorstyrelsens vej-

ledning om værdifastsættelse

af brugte køretøjer.

8. Et leasingselskab kan få refusion af den forholdsmæssige afgift, hvis selskabet skøn-

ner, at et leasingkøretøj har tabt mindre i værdi end forventet ud fra registreringsaf-

giftslovens afskrivningstabel. Refusionen sker på baggrund af en værditabsberegning,

som selskabet oftest selv kan indberette. Adgangen til at foretage værditabsberegnin-

ger følger af EU-retten. I praksis foretager et leasingselskab kun værditabsberegnin-

ger, når det er til selskabets fordel. Det fremgår af bemærkningerne til registrerings-

afgiftsloven, at dette også var forventningen, da ordningen blev indført.

Leasingselskaberne kan foretage værditabsberegninger og få refusion umiddelbart ef-

ter afslutningen af enhver leasingaftale, og der kan dermed over tid foretages flere

værditabsberegninger på samme leasingkøretøj, jf. boks 2. Desuden kan selskaberne

vælge at foretage en værditabsberegning og få refusion i forbindelse med den lovplig-

tige genberegning af et leasingkøretøjs værdi, som skal foretages senest 3 måneder

efter erhvervelsen af et nyt leasingkøretøj, jf. registreringsafgiftsloven.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Introduktion og konklusion |

Boks 2

Refusion efter værditabsberegninger ved udløb af en leasing-

aftale

Et leasingselskab kan få refusion af hele eller dele af den forholdsmæssige afgift, hvis

selskabet ved udløbet af en leasingaftale foretager en værditabsberegning af leasingkø-

retøjet, og hvis beregningen viser, at værditabet er mindre end forventet i registrerings-

afgiftslovens afskrivningstabel. Det betyder, at selskabet skal værdifastsætte køretøjet

ved aftalens afslutning. Denne værdi skal trækkes fra den værdi, som køretøjet havde

ved leasingaftalens start.

Hvis beregningen viser, at køretøjet ikke har tabt i værdi (beregningen går i 0) eller er ste-

get i værdi, kan selskabet få refunderet

hele

den betalte afgift. Hvis beregningen viser, at

køretøjet har tabt i værdi, men mindre i værdi end forventet i registreringsafgiftslovens

afskrivningstabel, kan selskabet få en

delvis

refusion af afgiften. Korrekt refusion forud-

sætter, at selskabet har indberettet køretøjets korrekte værdi både ved start og afslut-

ning af leasingaftalen.

Et leasingselskab, der ved udløbet af en leasingaftale indberetter, at der intet værditab

har været på køretøjet i leasingperioden, vil få refunderet ca. 24.000 kr. ud af de ca.

28.000 kr., som selskabet betalte i afgift og rentetillæg ved leasingaftalens indgåelse,

jf. figur 2. Hvis værditabet i stedet har været halvt så stort som forventet i registrerings-

afgiftslovens afskrivningstabel, vil selskabet få refunderet ca. 12.000 kr. ud af de ca.

28.000 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

9. Det forhold, at leasingselskaberne selv kan få adgang til at indberette oplysninger i

Motorregistret uden at vedhæfte dokumentation, indebærer risiko for, at reglerne på

leasingområdet omgås. Det kan fx ske, hvis et selskab får refusion på grundlag af en

værditabsberegning med forkerte værdifastsættelser, eller hvis et selskab opretter

en leasingaftale, som i praksis ikke udgør en reel leasingaftale, hvorfor selskabet bør

betale fuld afgift. Af boks 3 fremgår eksempler på Motorstyrelsens kontroller, der har

vist, at leasingselskaber har omgået reglerne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

Boks 3

Eksempler på Motorstyrelsens kontrol på leasingområdet

Værditabsberegning på forkert grundlag

Et leasingselskab havde i forbindelse med en værditabsberegning indberettet, at køre-

tøjet ved leasingaftalens udløb var steget i værdi. Selskabet fik derfor tilbagebetalt hele

den forholdsmæssige afgift på ca. 5.000 kr. Motorstyrelsens kontrol viste imidlertid, at

køretøjet reelt havde tabt i værdi, og styrelsen opkrævede forholdsmæssig afgift på ca.

13.000 kr.

Ikke reel leasingaftale

Et leasingselskab havde udarbejdet en leasingaftale, hvor der ikke blev betalt første-

gangsydelse i leasingforholdet, som selskabet skal ifølge registreringsafgiftsloven. Motor-

styrelsens kontrol betød, at leasingaftalen blev tilsidesat, og styrelsen opkrævede fuld

afgift på ca. 800.000 kr.

Fortsat brug af leasingkøretøj efter udløb af leasingaftalen

Et leasingkøretøj var ikke afmeldt i Motorregistret, og nummerpladerne var ikke afleveret

til tiden efter leasingaftalens udløb, hvilket er i strid med registreringsafgiftsloven. Motor-

styrelsen vurderede, at køretøjet blev anvendt efter aftalens udløb under sådanne om-

stændigheder, at leasingselskabet blev opkrævet fuld afgift på ca. 2,4 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Motorstyrelsens kontrolsager.

Kontrol med registreringsafgift på leasingområdet

Selvbetjeningsordninger

•

Selvanmelderordningen

gælder for køretøjer på fuld

afgift og ikke kun for lea-

singselskaber.

•

Selvangiverordningen gæl-

der kun for leasingselska-

ber. Selskaberne kan selv

oprette leasingaftaler på

forholdsmæssig afgift og

indberette andre rent lea-

singrelaterede oplysninger.

10. Kontrollen på leasingområdet bør finde sted på flere tidspunkter. En god kontrol

tidligt i forløbet reducerer behovet for efterkontrol. Kontrol med registreringsafgift på

leasingområdet omfatter:

1) adgangskontrol med, hvilke leasingselskaber der godkendes til én af de 2 selvbe-

tjeningsordninger i Motorregistret

2) kontrol på tidspunktet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret

3) efterkontrol, dvs. kontrol, efter leasingselskaberne har indberettet oplysninger og

betalt afgift.

Figur 3 viser disse 3 dele af kontrollen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Introduktion og konklusion |

Figur 3

Udvalgte dele af kontrollen på leasingområdet

Ansøgning om adgang

til selvbetjening i

Motorregistret

Adgangskontrol

Indberetninger

i Motorregistret

Kontrol på

tidspunktet for

indberetning

Efterkontrol

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet fører en tilfreds-

stillende kontrol på leasingområdet. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har:

sikret et tilfredsstillende grundlag for risikobaseret kontrol på leasingområdet (af-

snit 2.1)

•

forebygget, at leasingselskaber afregner forkert registreringsafgift (afsnit 2.2)

•

foretaget en tilstrækkelig efterkontrol på leasingområdet (afsnit 2.3)

•

anvendt sanktionsmulighederne i registreringsafgiftsloven (afsnit 2.4).

•

Vi lægger til grund, at tilrettelæggelsen af Motorstyrelsens grundlag for risikobaseret

kontrol, forebyggende tiltag, efterkontrol og brug af sanktionsmulighederne bør ske

under hensyntagen til de 3 generelle risici på motorområdet. Desuden bør tilrettelæg-

gelsen ske under hensyntagen til de risici, der følger af de særlige regler på leasing-

området. Undersøgelsens revisionskriterier er uddybet i bilag 5.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Introduktion og konklusion

Metode

12. Undersøgelsen bygger på dataanalyser af hele populationen af leasingselskaber,

leasingkøretøjer og leasingaftaler samt på kontroldata på leasingområdet i perioden

2018-2022. Dataanalyserne er baseret på dataudtræk fra Motorregistret og Skatte-

ministeriets kontroldatabaser. Undersøgelsen bygger desuden på en gennemgang af

foreliggende dokumenter og på notater, som Skatteministeriet har udarbejdet til brug

for undersøgelsen. Vi har holdt møder med Skatteministeriets departement, Motor-

styrelsen og Skattestyrelsen for at understøtte revisionen og vores forståelse af mini-

steriets indsats på leasingområdet. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 5.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 5.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omhandler perioden 2018-2022. Undersøgelsen vedrører Motor-

styrelsen og den del af styrelsens kontrol, der er rettet mod at reducere eller helt und-

gå, at staten mister provenu. Undersøgelsens afgrænsning er yderligere beskrevet i

bilag 5.

15. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke afsnit spørgsmålene bliver be-

svaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 har vi beskrevet lovgrundlaget for dele af adgangs-

kontrollen til selvbetjeningsordningerne i Motorregistret. I bilag 3 har vi beskrevet kon-

trolmulighederne og i bilag 4 sanktionsmulighederne, jf. registreringsafgiftsloven og

leasingbekendtgørelsen. I bilag 5 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bi-

lag 6 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

2. Skatteministeriets

kontrol på leasing-

området

16. Dette kapitel handler om Skatteministeriets kontrol på leasingområdet, nærmere

bestemt kontrollen med, om leasingselskaber afregner korrekt registreringsafgift på

leasingkøretøjer.

2.1. Grundlaget for risikobaseret kontrol på leasing-

området

17. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har sikret et tilfredsstillende grundlag for risi-

kobaseret kontrol på leasingområdet. Risikobaseret kontrol forudsætter bl.a., at sty-

relsen har vurderet risici og kender risicienes betydning for statens provenu. Konkret

har vi undersøgt:

•

om Motorstyrelsen løbende har vurderet risikoen for fejl og svig på leasingområdet

om Motorstyrelsen har estimeret statens samlede potentielle provenutab på lea-

singområdet.

18. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen før 2020 ikke har haft et grundlag for risiko-

baseret kontrol på leasingområdet. Fra 2020 har styrelsen bl.a. beskrevet en del risici

på leasingområdet og har estimeret det potentielle provenutab for disse risici, men ik-

ke for alle kendte risici på leasingområdet. Fra november 2021 har styrelsen yderlige-

re forbedret sit grundlag for risikobaseret kontrol ved at risikovurdere hvert enkelt lea-

singselskab.

Motorstyrelsens risikostyring på leasingområdet

19. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen løbende har vurderet risikoen for, at der sker

fejl og svig på leasingområdet. Denne vurdering er en forudsætning for at prioritere

kontrolindsatsen rigtigt.

20. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen ikke før 2020 har vurderet risikoen for fejl

og svig på leasingområdet. Styrelsen har fra 2020 ad flere omgange forbedret sit

grundlag for at føre en risikobaseret kontrol på området.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Fra 2020 har Motorstyrelsen anvendt Skatteministeriets koncernfælles koncept for

risikostyring, som bl.a. omfatter udarbejdelse af et risikoregister, som skal beskrive

alle kendte risici på leasingområdet. I november 2021 har styrelsen forbedret sit grund-

lag for at risikovurdere ved at implementere et mere systematisk og dataunderstøttet

værktøj til risikostyring. Værktøjet hedder virksomhedsoversigten. Ved hjælp af virk-

somhedsoversigten risikovurderer styrelsen de enkelte leasingselskaber ud fra 30 ri-

sikoparametre, der er knyttet til leasingområdet. Styrelsen kan således med virksom-

hedsoversigten risikovurdere hvert enkelt leasingselskab, mens risikoregistret beskri-

ver de generelle risikotyper.

21. Motorstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har fuldt indblik i risiciene og regelefter-

levelsen på leasingområdet, og hverken risikoregistret eller virksomhedsoversigten

indeholder alle de risici, som styrelsen kender til på leasingområdet. Vi har ved gen-

nemgangen af styrelsens interne notater mv. identificeret, at der er væsentlige risici,

som ikke fremgår af risikoregistret eller af virksomhedsoversigten. Rigsrevisionen an-

befaler, at Motorstyrelsen løbende opdaterer risikoregistret og virksomhedsoversig-

ten med alle relevante risici, da det vil forbedre grundlaget for styrelsens prioritering

af kontrolindsatsen.

Interesseforbundne

parter

Der er tale om interessefor-

bundne parter i situationer,

hvor køber og sælger har en

interesse i at aftale en pris el-

ler vilkår ud fra andre hensyn

end deres egne, fx ved handel

mellem 2 virksomheder, der

har samme ejer (koncernfor-

bundne parter). Handel med

andre typer interesseforbund-

ne parter end de koncernfor-

bundne kan fx foregå mellem

et leasingselskab og en finan-

sieringsvirksomhed, hvor fi-

nansieringsvirksomheden

samtidig leaser køretøjer hos

leasingselskabet.

Én af de risici, der ikke optræder i hverken risikoregistret eller i virksomhedsoversig-

ten, er risikoen for, at interesseforbundne parter handler med hinanden på ikke-mar-

kedsmæssige vilkår. En sådan handel er i strid med registreringsafgiftsloven. Handel

på ikke-markedsmæssige vilkår kan fx være, at værdifastsættelser af leasingkøretø-

jer ikke afspejler markedsværdien, eller at vilkårene i en leasingaftale indebærer, at

leasingselskabet i realiteten ikke ejer køretøjet. I begge tilfælde er der risiko for, at lea-

singselskabet betaler for lidt i afgift til staten.

Motorstyrelsen har oplyst, at igangværende kontroller indikerer, at der på leasingom-

rådet handles på ikke-markedsmæssige vilkår mellem interesseforbundne parter.

Styrelsen har dog ikke overblik over, hvor stort problemet generelt er.

22. En anden risiko, der hverken optræder i risikoregistret eller i virksomhedsoversig-

ten, er knyttet til de tilbagebetalinger af forholdsmæssig afgift, som leasingselskaber-

ne får, hvis en leasingaftale afbrydes før tid. Ifølge registreringsafgiftsloven har et lea-

singselskab ret til tilbagebetaling af forholdsmæssig afgift, der er betalt for meget, sva-

rende til de hele måneder, leasingaftalen er afkortet med. Motorstyrelsen har tilbage-

betalt 500-700 mio. kr. hvert år i perioden 2018-2022 i forbindelse med afbrudte lea-

singaftaler.

Rigsrevisionen vurderer, at der kan være risiko for, at der er leasingselskaber, som

indberetter, at en leasingaftale er afbrudt, og får tilbagebetalt afgift, samtidig med at

køretøjet fortsat anvendes. Dette baserer vi på en lignende risiko, hvor der i hele perio-

den 2018-2022 i et meget stort omfang er blevet anvendt leasingkøretøjer, efter lea-

singaftalerne er udløbet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Motorstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at leasingkøretøjer fort-

sat anvendes, efter leasingaftaler er afbrudt før tid. Styrelsen har også oplyst, at sty-

relsen ikke selv har mulighed for at kontrollere, om et køretøj anvendes uberettiget

efter en afbrudt leasingaftale. Styrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har modtaget un-

derretninger fra politiet om, at politiet har konstateret uberettiget brug af køretøjer

efter en afbrudt leasingaftale.

Motorstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil opdatere risikoregistret, så registret også

omfatter risikoen ved afbrudte leasingaftaler, hvor der tilbagebetales forholdsmæs-

sig afgift.

Motorstyrelsens estimat for statens potentielle provenutab på leasing-

området

23. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har estimeret statens samlede potentielle

provenutab på leasingområdet. Det er en vigtig del af grundlaget for at tilrettelægge

og prioritere kontrolindsatsen, at Motorstyrelsen har viden om, i hvilket omfang sty-

relsen risikerer at miste provenu, hvis styrelsen ikke fører kontrol og forebygger fejl.

24. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen ikke

–

som på andre områder

–

har esti-

meret statens samlede potentielle provenutab på leasingområdet i perioden 2018-

2022. Styrelsen har dog for dele af leasingområdet estimeret det potentielle prove-

nutab siden 2020.

25. Skatteministeriet har på andre områder overblik over statens samlede potentielle

provenutab på området, fordi ministeriet har gennemført repræsentative stikprøve-

undersøgelser af regelefterlevelsen. Motorstyrelsen har gennemført en sådan under-

søgelse på området for import af brugte køretøjer, men ikke på leasingområdet.

26. Motorstyrelsens estimater for det potentielle provenutab på leasingområdet er

sket i regi af risikoregistret siden 2020. Estimaterne udtrykker det potentielle prove-

nutab, hvis en given risiko indtræffer og ikke håndteres ved hjælp af fx vejledning eller

kontrol. Der er 5 risici i risikoregistret, som kun vedrører leasingspecifikke forhold. Til-

sammen udgør estimaterne for provenutabet for disse 5 risici ca. 20-55 mio. kr. årligt.

Af boks 4 fremgår et eksempel på én af de leasingspecifikke risici i risikoregistret.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Boks 4

Eksempel på en leasingspecifik risiko i risikoregistret

Risikoen for, at der betales for lidt i afgift efter udløbet af en leasingaftale

Risikoen for, at leasingselskaber ikke afmelder leasingkøretøjer i Motorregistret og ikke

afleverer nummerpladerne efter udløbet af en leasingaftale er

–

målt på det estimerede

provenutab

–

den største leasingspecifikke risiko i risikoregistret Hvis et køretøj fortsat

anvendes efter udløbet af leasingaftalen, risikerer staten at miste provenu. Motorstyrel-

sens estimat for det potentielle provenutab er på 10-25 mio. kr. årligt.

I hele perioden 2018-2022 har Motorstyrelsen via data fra Motorregistret haft viden om,

hvilke køretøjer der ikke er afmeldt til tiden efter udløbet af en leasingaftale. Styrelsen

har gennemsnitligt 6.000-7.000 gange pr. år efteropkrævet forholdsmæssig afgift i de

fleste tilfælde og fuld afgift i de tilfælde, hvor styrelsen i sin kontrol har fundet grundlag

for det. Styrelsen har på baggrund af denne viden baseret sit estimat for det potentielle

provenutab. Estimatet udtrykker provenutabet, hvis styrelsen ikke håndterer risikoen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Motorstyrelsens oplysninger.

Estimaterne for de 5 risici er imidlertid ikke udtryk for det samlede potentielle prove-

nutab på leasingområdet. Det skyldes for det første, at der er kendte risici på leasing-

området, der ikke optræder i risikoregistret (fx risikoen for, at interesseforbundne par-

ter handler på ikke-markedsmæssige vilkår). For det andet skyldes det, at risikoregi-

stret rummer yderligere 2 risici, der gælder for en større del af motorområdet, hvor

styrelsen ikke har udskilt den leasingspecifikke del af provenutabet.

Den ene risiko, der ikke kun er leasingspecifik, er risikoen for, at virksomheder med ad-

gang til selv at indberette værdifastsættelsen af brugte køretøjer indberetter forkerte

værdier. Styrelsen har hidtil udført for få kontroller på leasingområdet, til at den lea-

singspecifikke andel kan opgøres uden for stor usikkerhed om beløbene. Styrelsen har

estimeret et potentielt provenutab på ca. 50-250 mio. kr. årligt for risikoen for forker-

te værdifastsættelser, når virksomheder selv indberetter i Motorregistret.

Den anden risiko, der heller ikke kun er leasingspecifik, handler om, at Motorstyrelsen

har konstateret problemer med mangelfuld systemunderstøttelse i Motorregistret, og

at lov- og praksisændringer implementeres med fejl eller for sent. Konsekvenserne af

denne risiko kan ifølge styrelsen være forkert afgiftsberigtigelse, ikke mindst på lea-

singområdet. Styrelsen har estimeret et potentielt provenutab på ca. 50-250 mio. kr.

årligt som følge af risikoen for mangelfuld systemunderstøttelse i Motorregistret. Sty-

relsen har ikke opgjort den leasingspecifikke andel.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

2.2. Forebyggende tiltag

27. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har forebygget, at leasingselskaberne afreg-

ner forkert registreringsafgift. I det omfang der ikke er tilstrækkelige forebyggende til-

tag, vil der være behov for, at styrelsen gennemfører mere efterkontrol, hvilket er me-

re omkostningsfuldt. Konkret har vi undersøgt:

om Motorstyrelsen har opdateret sine interne retningslinjer og vejledningerne til

branchen, når der er sket lovændringer

•

om Motorstyrelsen har procedurer for adgangskontrol til selvangiverordningen,

som understøtter, at ansøgerne lever op til kravene i lovgivningen

•

om Motorstyrelsen har udført kontroller på det tidspunkt, hvor leasingselskaber

indberetter oplysninger i Motorregistret

•

baggrunden for, at man har afviklet selvanmelderordningen vedrørende værdian-

sættelsen af eksportkøretøjer, men har fastholdt, at registrerede virksomheder

fortsat selv kan angive og betale afgiften på andre områder (dvs. på importområ-

det og leasingområdet).

•

Registreret virksomhed

En registreret virksomhed er

en virksomhed, der efter an-

søgning er godkendt som en-

ten selvanmelder eller selvan-

giver.

28. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen ikke i helt tilfredsstillende grad har fore-

bygget, at leasingselskaber afregner forkert registreringsafgift.

Interne retningslinjer og vejledninger til branchen

29. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har opdateret sine interne retningslinjer og

vejledningerne til branchen, når der er sket lovændringer.

30. Interne retningslinjer kan bidrage til at sikre, at Motorstyrelsens sagsbehandling

bliver mere ensartet, mens vejledninger til branchen kan bidrage til at nedbringe risi-

koen for fejl i leasingselskabernes indberetninger. Både retningslinjer og vejledninger

bør opdateres, når der kommer ny lovgivning, så formålet med den nye lovgivning af-

spejles i forvaltningens praksis og kommunikeres til branchen.

31. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen har opdateret sine interne retningslinjer og

vejledningerne til branchen i de 7 tilfælde, hvor der er sket ændringer i registrerings-

afgiftsloven med betydning for leasingområdet i perioden 2018-2022. Der er dermed

skabt grundlag for en ensartet sagsbehandling i Motorstyrelsen og grundlag for, at

leasingselskaberne har adgang til opdateret vejledning om regelgrundlaget.

Adgangskontrol til selvangiverordningen

32. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har procedurer for adgangskontrol til selv-

angiverordningen, som understøtter, at ansøgerne lever op til kravene i lovgivningen.

33. For at blive godkendt til en selvbetjeningsordning i Motorregistret skal leasingsel-

skaberne opfylde en række krav i lovgivningen, jf. bilag 2. Adgangskontrollen skal sik-

re, at selskaberne lever op til kravene, og en ansøgning

skal

afvises, hvis et selskab ob-

jektivt set ikke lever op til kravene. Ifølge lovgivningen

kan

en ansøgning desuden af-

vises, hvis et selskabs hidtidige adfærd giver anledning til at forvente, at selskabet vil

misbruge selvbetjeningsordningen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

De 2 selvbetjeningsordninger i Motorregistret giver forskellige rettigheder.

Selvanmelderordningen

giver leasingselskaber mulighed for at indberette værdien af

leasingkøretøjer, hvor der skal afregnes

fuld afgift.

Det er Skattestyrelsen, der vareta-

ger adgangskontrollen til selvanmelderordningen. Når et leasingselskab er godkendt

som selvanmelder, er det Motorstyrelsens opgave bl.a. at overvåge og kontrollere, om

selskabet fortsat opfylder kravene i lovgivningen til at være selvanmelder. Skattesty-

relsens adgangskontrol i forhold til selvanmelderordningen indgår ikke i Rigsrevisio-

nens undersøgelse.

Selvangiverordningen

gælder kun for leasingselskaber, som i forvejen er godkendt

som selvanmeldere. Ud over at afregne fuld afgift kan selvangivere indberette værdien

af leasingkøretøjer, hvor de afregner

forholdsmæssig afgift

i forbindelse med de enkel-

te leasingaftaler. Selvangiverordningen giver desuden mulighed for at indberette gen-

beregninger og værditabsberegninger af selskabers leasingkøretøjer i Motorregistret.

Selvangivere kan desuden selv oprette leasingaftaler i Motorregistret uden at søge

Motorstyrelsen om godkendelse af hver enkelt leasingaftale, forudsat at selskabet

bruger en standardleasingaftale, som lever op til lovgivningens krav.

34. Hvis Motorstyrelsen ikke godkender et leasingselskab som selvangiver, skal sty-

relsen selv forestå al sagsbehandling i forbindelse med hver enkelt af selskabets an-

søgninger om oprettelse af leasingaftaler på forholdsmæssig afgift.

35. Vores undersøgelse viser, at Motorstyrelsen har procesbeskrivelser for behand-

ling af ansøgninger, der understøtter, at leasingselskaber, der søger om at blive selv-

angivere, lever op til kravene i lovgivningen. Rigsrevisionen har ikke kunnet vurdere,

om styrelsen har godkendt leasingselskaber som selvangivere, som burde være afvist

på grund af fx deres adfærd. Det skyldes, at styrelsens behandling af ansøgningerne

og vurdering af de enkelte selskaber bl.a. hviler på et konkret skattefagligt skøn.

Styrelsen har oplyst, at styrelsen har bemærkninger i forhold til størstedelen af alle an-

søgninger om at blive selvangiver. I disse tilfælde indleder styrelsen en dialog for at

vejlede leasingselskabet. Styrelsen påtaler oftest, at én eller flere af selskabets stan-

dardleasingaftaler ikke lever op til kravene. Næsten alle disse sager ender med, at sel-

skabet justerer standardleasingaftalerne, så de opfylder kravene, og styrelsen god-

kender herefter selskabet som selvangiver.

Kontrol på tidspunktet for leasingselskabers indberetninger

36. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har udført kontroller på tidspunktet for lea-

singselskabers indberetninger i Motorregistret. Formålet med kontroller på indberet-

ningstidspunktet er at forebygge fejl og eventuel svig, før der afregnes en forkert af-

gift eller udbetales refusion af afgift på et forkert grundlag.

Af boks 5 fremgår eksempler på, hvordan kontrol af indberetninger i Motorregistret

kunne fungere.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Boks 5

Eksempler på kontroller på tidspunktet for indberetning

Kontroller på tidspunktet for indberetning kan fx bestå af digitale kontroller, der fanger

simple tastefejl. Kontrollerne kan også bestå af mere intelligente former for digital kon-

trol, der reagerer på indtastninger i lyset af andre oplysninger, som allerede findes i Mo -

torregistret om eller fra det leasingselskab, der er i gang med indtastningen.

Mere intelligente former for digital indberetningskontrol kan fx være et pop op-vindue,

der opfordrer leasingselskabet til at genoverveje en indberettet værdi, hvis værdien af-

viger fra et angivet normalområde. Dette kan ikke helt forhindre, men formentlig redu-

cere omfanget af fejl og svig.

Semiautomatisk værdi-

fastsættelse

37. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen generelt ikke har udført kontroller på tids-

punktet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret. Styrelsen har i perioden

2018-2022 anvendt én type digital kontrol på indberetningstidspunktet, som kun er

relevant for indberetninger fra de selskaber, der selv importerer nye leasingkøretøjer.

De generelt manglende kontroller på tidspunktet for selskabernes indberetninger in-

debærer, at der uhindret kan ske fejl og svig i Motorregistret, når selskaberne selv ind-

beretter oplysninger i registret. Desuden øger dette behovet for efterkontrol.

38. Motorstyrelsen har haft et projekt om semiautomatisk værdifastsættelse i Motor-

registret, der ved hjælp af bl.a. pop op-vinduer på indberetningstidspunktet skulle un-

derstøtte korrekte indberetninger og en bedre kontrol af værdifastsættelser af køretø-

jer. I februar 2021 blev det dog besluttet at lukke projektet, fordi der manglede resurser

til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og fordi der kom nye estima-

ter for udgifterne på yderligere 10-50 mio. kr.

Rigsrevisionen konstaterer, at den yderligere engangsudgift, som Skatteministeriet

skønnede var nødvendig for at gøre semiautomatisk værdifastsættelse tilgængelig for

virksomheder (10-50 mio. kr.), er mindre end Motorstyrelsens estimat i risikoregistret

for statens potentielle årlige provenutab på grund af forkerte værdifastsættelser på

hele motorområdet (50-250 mio. kr., hvis risikoen for forkerte værdifastsættelser ind-

træffer og ikke håndteres).

Skatteministeriet har bemærket, at Skatteforvaltningen gennemfører en række store,

komplekse it-udviklingsprojekter frem mod udgangen af 2024, der lægger beslag på

Skatteforvaltningens udviklingskapacitet. It-understøttelsen vil skulle prioriteres øko-

nomisk og inden for rammerne af Skatteministeriets it-udviklingskapacitet.

Formålet med den semiauto-

matiske værdifastsættelse i

Motorregistret er at øge regel-

efterlevelsen i autobranchen

og Motorstyrelsens kontrol-

muligheder. Den oprindelige

idé var, at den semiautomati-

ske værdifastsættelse skulle

ske ved at stille software til rå-

dighed, som kunne beregne en

værdi for et givent brugt køre-

tøj ud fra faktiske salgspriser

på markedet. Sådanne vær-

dier ville desuden i kontroløje-

med kunne fungere som en

slags tredjepartsoplysninger,

som ikke findes på motorom-

rådet i dag.

Motorstyrelsen har fået ad-

gang til software, der kan be-

regne en værdi for et givent

køretøj ud fra de mest relevan-

te salgsannoncer (i stedet for

de faktiske salgspriser som

oprindeligt planlagt), og styrel-

sen bruger denne software i

sin kontrol. Branchen har der-

imod ikke fået gratis adgang

til at bruge softwaren direkte i

forbindelse med indtastninger

i Motorregistret. Virksomhe-

der kan mod betaling anvende

værdifastsættelsesfunktionen

i den software, som den kom-

mercielle udbyder har udviklet

til private aktører.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Begrundelse for at bevare selvbetjeningsordninger på leasingområdet

Selvanmelderordningen

på eksportområdet

Rigsrevisionen har undersøgt

selvanmelderordningen på

eksportområdet i beretning

om refusion af registreringsaf-

gift ved eksport af brugte kø-

retøjer fra november 2018.

Beretningen viste bl.a., at det

daværende SKAT gennemfør-

te pristjek af 10 % af selvan-

meldernes værdifastsættelser,

samtidig med at SKAT havde

viden om, at 15-20 % af køre-

tøjerne ikke var i registrerings-

klar stand. Statsrevisorerne

fandt Skatteministeriets for-

valtning og kontrol meget util-

fredsstillende, ligesom Stats-

revisorerne fandt det meget

utilfredsstillende, at SKATs

kontrolindsats ikke havde af-

spejlet SKATs viden om mis-

brug.

Selvanmelderordningen på

eksportområdet blev afskaf-

fet med virkning fra juli 2020.

39. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge baggrunden for, at

selvanmelderordningen er afskaffet på eksportområdet, men bevaret på andre om-

råder. Rigsrevisionen har ikke efterprøvet Skatteministeriets juridiske betragtninger

og økonomiske beregninger, der ligger til grund for at bevare selvbetjeningsordnin-

gerne på leasingområdet, men refererer ministeriets begrundelser i det følgende.

40.

Selvanmelderordningen

blev indført i 1971 på området for import af nye biler og i

2008 på brugtbilsområdet (eksport og import).

Selvangiverordningen

blev indført i

2016 på leasingområdet og gav leasingselskaber mulighed for bl.a. selv at oprette lea-

singaftaler på forholdsmæssig afgift i Motorregistret. Begge selvbetjeningsordninger

blev indført for at lette de administrative omkostninger og afkorte sagsbehandlingsti-

derne.

En eventuel afskaffelse af selvanmelderordningen vil på leasingområdet automatisk

også indebære en afskaffelse af selvangiverordningen, da et leasingselskab skal væ-

re selvanmelder for at blive selvangiver. Da selvangivere opretter leasingaftaler og fo-

retager øvrige sagsbehandlinger i Motorregistret for mere end 95 % af alle leasingaf-

taler på forholdsmæssig afgift, vil en afskaffelse af kun selvangiverordningen påvirke

leasingområdet betydeligt.

41. Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har planer om at foreslå at afskaffe

hverken selvanmelderordningen eller selvangiverordningen på leasingområdet. Der

er 2 begrundelser herfor. For det første angiver ministeriet, at de administrative om-

kostninger for Motorstyrelsen ved selv at forestå sagsbehandlingen vil være så store,

at det i praksis ikke er muligt at afskaffe ordningerne. Dette fremgår af et internt notat

fra styrelsen til departementet i april 2022. For det andet vil en afskaffelse af selvan-

melderordningen ikke kunne udformes på en måde, der vil være forenelig med EU-ret-

tens grundlæggende principper om tjenesteydelsernes frie bevægelighed. En afskaf-

felse af ordningen vil også medføre længere sagsbehandlingstider for leasingselska-

ber og leasingtagere. Disse forhold fremgår af et svar fra skatteministeren til Skatte-

udvalget i september 2022.

Af boks 6 fremgår betydningen af EU-rettens principper om tjenesteydelsernes frie

bevægelighed for leasingområdet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Boks 6

Betydningen af EU-rettens grundlæggende principper om

tjenesteydelsernes frie bevægelighed for leasingområdet

Skatteministerens udtalelse om EU-rettens grundlæggende principper om tjenesteydel-

serne frie bevægelighed betyder for det første, at en leasinggiver straks skal kunne tage

et køretøj i brug. For det andet skal registreringsafgiften i forbindelse med leasing stå

mål med den periode, som køretøjet anvendes i. Afgiften må således ikke ved sin størrel-

se i praksis udgøre en teknisk handelshindring på tværs af grænserne i EU, dvs. der skal

være adgang til at betale forholdsmæssig afgift.

Der er 2 muligheder for straks at kunne tage et leasingkøretøj i brug. Leasingselskabet

skal have adgang til selv at oprette leasingaftalen på forholdsmæssig afgift i Motorregi-

stret, eller Motorstyrelsen skal forestå sagsbehandlingen og efter ansøgning oprette af-

talen i registret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

42. Skatteministeriets departement har i marts 2022 bedt Motorstyrelsen om at vur-

dere og estimere de administrative omkostninger ved en delvis afskaffelse af selvan-

giverordningen. Departementet har desuden opfordret styrelsen til at foreslå eventu-

elle andre tiltag, der kan øge regelefterlevelsen på leasingområdet.

43. Tabel 1 viser 2 forskellige forslag fra Motorstyrelsen til delvis afskaffelse af selvan-

giverordningen, om forslagene kræver lovændring og styrelsens estimater for de ad-

ministrative omkostninger.

Tabel 1

Forslag til delvis afskaffelse af selvangiverordningen

Forslag

Motorstyrelsen skal beregne de

frivillige

værditabsberegninger

Værditabsberegninger skal gøres

obligatoriske

i alle tilfælde, og Motor-

styrelsen skal foretage beregningerne

Forslaget kan gennemføres

administrativt

Forslaget kræver

lovændring

Nej

Administrative

omkostninger

73 mio. kr. ved

ca. 21.000 sager årligt.

560 mio. kr. ved

ca. 330.000 sager årligt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at den ene delvise afskaffelse af selvangiverordningen kræver

en lovændring, mens den anden kan gennemføres administrativt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

De administrative omkostninger ved begge forslag overstiger omkostningerne ved, at

selvanmelderordningen er blevet afskaffet på eksportområdet. Motorstyrelsen har be-

regnet, at afskaffelsen af selvanmelderordningen på eksportområdet koster ca. 50

mio. kr. ved ca. 19.000 sager årligt. Disse administrative omkostninger finansieres ved

gebyrer. På leasingområdet vil en delvis afskaffelse af selvangiverordningen koste ca.

73 mio. kr. årligt (ved ca. 21.000 sager) eller ca. 560 mio. kr. årligt (ved ca. 330.000 sa-

ger), jf. tabellen.

Motorstyrelsen har ikke beregnet, hvad det samlet set ville koste at afskaffe selvan-

melderordningen på leasingområdet. Ud over omkostningerne ved at lade styrelsen

overtage sagsbehandlingen i forbindelse med værditabsberegninger ville der yderlige-

re komme omkostninger til oprettelse af leasingaftaler (ca. 150.000 sager årligt), gen-

beregning af nye leasingkøretøjer (ca. 150.000 sager årligt) samt andre ekspeditioner

og omkostninger.

44. Motorstyrelsen har desuden redegjort for 3 forslag

–

ud over de 2 forslag i tabel 1

–

der kan øge regelefterlevelsen på leasingområdet. Heraf kræver ét af forslagene en

lovændring. Skatteministeriet har oplyst, at de administrative og implementerings-

mæssige omkostninger skal belyses yderligere, før der eventuelt kan træffes beslut-

ning om de 5 forslag.

2.3. Efterkontrol

45. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har foretaget en tilstrækkelig efterkontrol på

leasingområdet. Det fremgår af registreringsafgiftsloven, at Motorstyrelsen har en

række kontrolmuligheder på motorområdet, jf. bilag 3. Det er ikke nærmere reguleret

ved lov, hvor meget og hvordan styrelsen skal føre efterkontrol. Efterkontrol finder

sted, efter leasingselskaberne har indberettet oplysninger og afregnet registrerings-

afgift.

I Motorstyrelsens udvælgelse til og gennemførelse af efterkontrol kan styrelsen foreta-

ge en mere eller mindre dybdegående kontrol af leasingselskaberne og et antal af de

leasingaftaler, som selskaberne har indgået, fx når der er indikationer på, at et selskab

gentagne gange har problemer med regelefterlevelsen. Alternativt kan styrelsen kon-

trollere, om udvalgte leasingkøretøjer er værdifastsat korrekt på tværs af leasingsel-

skaberne.

Konkret har vi undersøgt:

om Motorstyrelsen har foretaget risikobaseret udvælgelse til efterkontrol på lea-

singområdet

•

om Motorstyrelsens omfang af efterkontrol har været tilfredsstillende.

•

46. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsens efterkontrol på leasingområdet samlet

set ikke har været tilstrækkelig i perioden 2018-2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Risikobaseret udvælgelse til efterkontrol

47. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har foretaget risikobaseret udvælgelse til ef-

terkontrol på leasingområdet. Formålet med risikobaseret udvælgelse er at målrette

kontrollen mod de områder, hvor der forventes flest fejl, mest svig og størst væsentlig-

hed. Herved kan statens provenutab reduceres i højere grad, end hvis kontrollen pri-

mært er baseret på tilfældig udvælgelse til kontrol.

48. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen ikke før november 2021 har foretaget risi-

kobaseret udvælgelse til efterkontrol på

hele

leasingområdet.

Før 2020 foretog Motorstyrelsen kun tilfældig udvælgelse af leasingkøretøjer og af

ganske få leasingselskaber, suppleret med kontroller på baggrund af henvendelser fra

andre myndigheder. Fra 2020 har styrelsen foretaget risikobaseret udvælgelse til ef-

terkontrol, men indtil november 2021 har styrelsen primært foretaget risikobaseret

udvælgelse af enkeltstående køretøjer på tværs af selskaberne.

Fra november 2021 har Motorstyrelsen også udvalgt leasingselskaber til risikobaseret

kontrol. Det har styrelsen gjort ud fra databaserede indikationer på, at disse selskaber

fx havde gentagne problemer med regelefterlevelsen. Styrelsens risikobaserede ud-

vælgelse af selskaber til kontrol adskiller sig fra den hidtidige kontroltilgang, hvor sty-

relsen primært udvalgte leasingkøretøjer til kontrol på tværs af selskaber. Konkret fo-

retager styrelsen den risikobaserede udvælgelse af selskaber til kontrol på baggrund

af selskabernes samlede risikoscore i virksomhedsoversigten og desuden ud fra even-

tuelle input fra øvrige styrelser i Skatteministeriet eller fra andre myndigheder, fx poli-

tiet, på møder i det såkaldte Koordineringsforum.

Motorstyrelsens implementering af virksomhedsoversigten har styrket styrelsens

grundlag for den risikobaserede udvælgelse til efterkontrol. I forhold til de kendte ri-

sici på leasingområdet, der ikke indgår i virksomhedsoversigten, foretager styrelsen

dog ikke risikobaseret udvælgelse til efterkontrol. Det gælder bl.a. risikoen for, at inte-

resseforbundne parter handler med hinanden på ikke-markedsmæssige vilkår.

Efterkontrollens omfang

Koordineringsforum

Koordineringsforum er et fo-

rum med repræsentation fra

forskellige enheder i Motor-

styrelsen, hvor det kvartals-

vist drøftes, hvilke leasingsel-

skaber styrelsen skal følge op

over for, og om indsatsen skal

bestå i vejledning eller kontrol.

Drøftelserne tager udgangs-

punkt i virksomhedsoversig-

ten og oplysninger fra Skatte-

styrelsen og andre relevante

myndigheder om de enkelte

selskabers adfærd.

49. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsens omfang af efterkontrol på leasingområdet

har været tilfredsstillende. Konkret har vi undersøgt efterkontrollen af:

•

leasingselskaber, herunder antal kontrollerede leasingaftaler

værdifastsættelser af leasingkøretøjer.

Efterkontrol af leasingselskaber

50. Vi har undersøgt omfanget af Motorstyrelsens efterkontrol af leasingselskaber,

herunder hvor mange leasingaftaler styrelsen har kontrolleret. Kontrollen sker som

en virksomhedskontrol. Virksomhedskontrollen er nærmere beskrevet i boks 7.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

Boks 7

Virksomhedskontrol af leasingselskaber

En virksomhedskontrol kan være en mere eller mindre dybdegående kontrol af et lea-

singselskabs forretning. Ifølge Motorstyrelsen indebærer en virksomhedskontrol altid

kontrol af, om et leasingselskab opfylder udvalgte betingelser for, at selskabet har ret til

at betale forholdsmæssig afgift. En kontrol af, om et selskab opfylder betingelserne, kræ-

ver, at styrelsen kontrollerer et vist antal leasingaftaler, herunder at kunden har betalt

førstegangsbetaling og de løbende ydelser i henhold til leasingaftalen, at leasingselska-

bet reelt har købt køretøjet, at handlen er sket på markedsmæssige vilkår, og at der er

foretaget en eventuel slutafregning.

Motorstyrelsen kan desuden kontrollere andre forhold ud fra en vurdering, som styrelsen

træffer på baggrund af sit kendskab til leasingselskabet via den løbende overvågning og

tidligere vejlednings- og kontrolindsatser. Der kan i en virksomhedskontrol også indgå

kontrol af værdifastsættelsen af et antal af selskabets leasingkøretøjer. Det kan tage fle-

re måneder at gennemføre en virksomhedskontrol.

Hvis kontrollen viser, at leasingselskabet ikke har ret til at betale forholdsmæssig afgift

af ét eller flere leasingkøretøjer, opkræver Motorstyrelsen fuld afgift af det pågældende

køretøj. Hvis selskabet har ret til at betale forholdsmæssig afgift, men værdifastsættel-

sen afviger fra det, som styrelsen vurderer er den rette værdifastsættelse, regulerer sty-

relsen den forholdsmæssige afgift for køretøjet.

Det er kun via en virksomhedskontrol, at Motorstyrelsen kan vurdere, om et givent lea-

singselskab har et mere generelt problem med regelefterlevelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

51. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen har kontrolleret en lille andel af de leasing-

aftaler, som leasingselskaberne har indgået. I 2022 kontrollerede styrelsen kun ca.

0,2 % af selskabernes leasingaftaler. Styrelsen er desuden kommet sent i gang med

at tilpasse antallet af virksomhedskontroller til udviklingen på leasingområdet.

Tabel 2 viser omfanget af Motorstyrelsens kontrol af leasingselskaber og leasingafta-

ler på forholdsmæssig afgift i forhold til, hvor mange selskaber der har været selvangi-

vere, og hvor mange aftaler disse selvangivere har oprettet i Motorregistret pr. år i pe-

rioden 2018-2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Tabel 2

Kontrolindsats i forhold til leasingselskaber og leasingaftaler i perioden 2018-2022

2018

Antal kontrollerede leasingselskaber

Antal leasingselskaber i alt

Antal kontrollerede leasingaftaler

Antal leasingaftaler i alt

Opkrævninger (afrundet til hele mio. kr.)

110

Ikke oplyst

121.900

8 mio. kr.

2019

123

Ikke oplyst

147.300

4 mio. kr.

2020

137

Ikke oplyst

149.400

1 mio. kr.

2021

151

Ikke oplyst

165.700

3 mio. kr.

2022

159

368

150.100

37 mio. kr.

Note: Det er det daværende SKAT, der har indledt og afsluttet kontrollen af de 3 leasingselskaber, som er kontrolleret i en virksom hedskontrol i 2018.

SKAT indledte i 2019 også kontrollen af det ene af de 4 selskaber, som Motorstyrelsen har afsluttet kontrollen af, efter styrelsen blev etableret i

juli 2018.

Ifølge Motorstyrelsen varierer virksomhedskontrollerne i størrelse og er vanskelige at sammenligne. Det samme leasingselskab kan være kontrolleret

flere gange i samme år for forhold i forskellige indkomstår.

Antallet af leasingselskaber er opgjort som antal selskaber, der er selvangivere.

Motorstyrelsen har ikke før 2022 opgjort, hvor mange leasingaftaler styrelsen har kontrolleret pr. virksomhedskontrol.

Antallet af leasingaftaler er opgjort som antal aftaler på forholdmæssig afgift, som selvangivere selv har oprettet i Motorregistret. Antallet er afrundet

til nærmeste hundrede.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at det daværende SKAT kontrollerede 3 leasingselskaber i

2018. Motorstyrelsen kontrollerede 21 leasingselskaber i 2022, svarende til 13 % af

alle leasingselskaber i 2022. Det fremgår desuden af tabellen, at styrelsen i 2022

kontrollerede 368 leasingaftaler i forbindelse med kontrollen af de 21 leasingselska-

ber. Det svarer til et kontroltryk på ca. 0,2

i forhold til det samlede antal leasingaf-

taler, som de leasingselskaber, der er selvangivere, selv har oprettet i Motorregistret

i 2022.

Motorstyrelsen har ikke oplyst antallet af kontrollerede leasingaftaler før 2022, da

styrelsen ikke har samlede tal for, hvor mange aftaler styrelsen har kontrolleret i for-

bindelse med de enkelte virksomhedskontroller. Antallet af kontrollerede leasingaf-

taler før 2022 kan ifølge styrelsen kun opgøres via en manuel proces.

Det var som nævnt SKAT, som indledte kontrollerne af de 3 leasingselskaber i 2018

og det ene af de 4 selskaber i 2019. Motorstyrelsen har ikke kunnet oplyse, om de sel-

skaber, SKAT kontrollerede, var udsøgt tilfældigt eller risikobaseret. SKAT opkræve-

de ca. 8 mio. kr. i 2018. Motorstyrelsen opkrævede ca. 37 mio. kr. i 2022, hvor styrelsen

både begyndte at foretage mere risikobaseret udvælgelse til kontrol og kontrollerede

flere selskaber end tidligere. Det skal bemærkes, at en enkelt sag tegnede sig for ca.

26 mio. kr. i 2022. Ses der bort fra denne sag, opkrævede styrelsen gennemsnitligt

0,6 mio. kr. pr. kontrolleret leasingselskab i 2022.

52. Rigsrevisionen vurderer, at kontrolniveauet har været lavt i forhold til antallet af

leasingaftaler, som selskaberne har indgået.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

3 typer af pristjek i

perioden 2018-2022

•

Pristjek af værdifastsættel-

sen af et brugt leasingkøre-

tøj, hvor der er oprettet en

leasingaftale på forholds-

mæssig afgift, dvs. pristjek-

ket vedrører startværdien

af et brugt køretøj med en

leasingaftale.

•

Pristjek af genberegningen

af et nyt leasingkøretøj, dvs.

af den værdifastsættelse,

som et leasingselskab skal

indberette for køretøjet se-

nest 3 måneder efter køre-

tøjets første indregistrering.

Der foretages pristjek af

genberegninger af både kø-

retøjer på fuld og på for-

holdsmæssig afgift.

•

Pristjek af grundlaget for

refusion efter værditabsbe-

regninger (siden 2021).

Denne form for pristjek be-

står i kontrol af både værdi-

fastsættelsen af et leasing-

køretøj på tidspunktet for

værditabsberegningen og

af værdien af det pågæl-

dende køretøj ved leasing-

aftalens indgåelse. Pristjek-

ket gælder kun for køretøjer

med leasingaftaler på for-

holdsmæssig afgift.

Efterkontrol af værdifastsættelser af leasingkøretøjer

53. Vi har undersøgt omfanget af Motorstyrelsens efterkontrol af, om leasingselska-

berne har indberettet korrekte værdifastsættelser af selskabernes leasingkøretøjer i

Motorregistret. Værdifastsættelserne udgør grundlaget for det, som selskaberne skal

afregne i afgift. Kontrollen sker som et pristjek, der er nærmere beskrevet i boks 8.

Boks 8

Pristjek

Pristjek på leasingområdet retter sig altid mod et konkret leasingkøretøj og er Motorsty-

relsens kontrol af den værdifastsættelse, som en selvanmelder eller selvangiver har ind-

berettet i Motorregistret for et køretøj. Styrelsen har normeret et pristjek til ca. 5 timer.

Hvis en værdifastsættelse afviger fra det, som Motorstyrelsen vurderer er den rette vær-

difastsættelse, regulerer styrelsen den forholdsmæssige afgift for det givne køretøj. Der

indgår altid et element af skøn i værdifastsættelser af brugte køretøjer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

54. Undersøgelsen viser, at omfanget af Motorstyrelsens efterkontrol af selskaber-

nes værdifastsættelser i Motorregistret, er halvere i løbet af perioden 2018-2022, og

at kontroltrykket er lavt sammenlignet med både stigningen i antallet af værdifastsæt-

telser og med de øvrige dele af motorområdet, hvor styrelsen kontrollerer værdifast-

sættelser.

Tabel 3 viser udviklingen i Motorstyrelsens kontroltryk på området for værdifastsæt-

telser af leasingkøretøjer i perioden 2018-2022.

Tabel 3

Kontrolindsats i forhold til værdifastsættelser af leasingkøretøjer i perioden 2018-2022

2018

Antal værdifastsættelser

Antal pristjek i alt

Kontroltryk

Opkrævninger

2019

183.000

1.150

0,6 %

1,9 mio. kr.

2020

193.500

1.004

0,5 %

3,3 mio. kr.

2021

223.400

2.182

1,0 %

3,7 mio. kr.

2022

227.700

2.004

0,9 %

2,7 mio. kr.

Ændring

fra 2018 til 2022

÷26

÷53 %

÷10 %

146.500

2.718

1,9 %

3,0 mio. kr.

Det samme leasingkøretøj på forholdmæssig afgift kan værdifastsættes flere gange

–

også inden for den samme leasingaftale. Derfor beregnes kon-

troltrykket i forhold til antallet af værdifastsættelser frem for antallet af leasingkøretøjer. Brugte leasingkøretøjer på fuld afgift indgår ikke i puljen af

køretøjer til eventuelt pristjek på leasingområdet. Fabriksnye leasingkøretøjer på fuld afgift indgår i puljen af køretøjer, der kan udsøges til pristjek af

genberegning, dvs. én af de 3 typer af pristjek. Antallet af værdifastsættelser er afrundet til nærmeste hundrede.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

Det fremgår af tabel 3, at antallet af værdifastsættelser er steget med ca. 55 %, mens

antallet af pristjek er faldet med ca. 26 % fra 2018 til 2022. Kontroltrykket er dermed

halveret i perioden og er faldet fra 1,9 % til 0,9 %. Tabellen viser også, at kontroltrykket

i den mellemliggende periode har været endnu lavere og lå på ca. 0,5 % i flere år.

Det fremgår desuden af tabellen, at den samlede opkrævning lå på 3 mio. kr. i 2018 og

på 2,7 mio. kr. i 2022 i de tilfælde, hvor Motorstyrelsen har ændret værdifastsættelsen

efter et pristjek. Den samlede opkrævning er faldet med ca. 10 % fra 2018 til 2022. De

gennemsnitlige opkrævninger i forbindelse med de pristjek, der har ført til en opkræv-

ning, er imidlertid næsten fordoblet hen over perioden og er steget fra ca. 5.800 kr. i

2018 til ca. 10.900 kr. i 2022. De gennemsnitlige opkrævninger ved pristjek er gene-

relt lavere end opkrævninger ved virksomhedskontroller, da der i forbindelse med

pristjek primært reguleres i den forholdsmæssige afgift.

55. Motorstyrelsen har i perioden 2018-2022 foretaget alle 3 typer af pristjek

–

én af

typerne dog kun siden 2021. Det gælder den type, hvor styrelsen kontrollerer, om et

leasingselskab har fået udbetalt refusion på et korrekt grundlag, når selskabet ved ud-

løbet af en leasingaftale har fået refunderet hele eller dele af den forholdsmæssige af-

gift efter en værditabsberegning. Vi har opgjort, at styrelsen på dette område har fore-

taget 182 pristjek i 2021 og 23 pristjek i 2022. Det svarer til et kontroltryk på 0,9 % i

2021 og 0,06 % i 2022. De 182 pristjek af værditabsberegninger i 2021 har ført til op-

krævninger i 13 tilfælde. Den gennemsnitlige opkrævning i forbindelse med de 13 pris-

tjek er ca. 22.400 kr. Det er væsentligt højere end den gennemsnitlige opkrævning ved

alle 3 typer af pristjek samlet set, uanset hvilket år vi sammenligner med.

Motorstyrelsen har udbetalt refusioner efter værditabsberegninger i 2018 for ca. 99

mio. kr. ud af ca. 250 mio. kr., som leasingselskaberne havde betalt i forholdsmæssig

afgift i 2018. I 2021 har styrelsen refunderet ca. 240 mio. kr. ud af ca. 480 mio. kr., og i

2022 har styrelsen refunderet ca. 680 mio. kr. ud af ca. 1,1 mia. kr. De selskaber, der

har værditabsberegnet, har således fået refunderet ca. 52 % af den forholdsmæssige

afgift i perioden 2018-2022.

Vi har desuden opgjort, at de 10 leasingselskaber med flest værditabsberegninger ef-

ter udløbne leasingaftaler i perioden 2018-2022 har foretaget ca. 81 % af alle værdi-

tabsberegninger og har fået refunderet ca. 50 % af den forholdsmæssige afgift på de

aftaler, som de har værditabsberegnet. Mønsteret er det samme for perioden 2018-

2020, hvor 10 selskaber foretog ca. 93 % af alle værditabsberegninger og fik refunde-

ret ca. 41 % af afgiften. Det skal bemærkes, at værditabsberegningerne i perioden

2018-2020 blev foretaget, før det såkaldte atypiske brugtbilsmarked gjorde værdi-

tabsberegninger mere fordelagtige for leasingselskaber at foretage. Der er risiko for,

at fejl og svig ikke opdages, fordi der ikke var nogen kontrol af værditabsberegninger

i perioden 2018-2020 og på grund af et lavt kontroltryk siden 2021.

Refusioner efter værdi-

tabsberegninger i et aty-

pisk brugtbilsmarked

Stigningerne i omfanget af re-

fusioner efter værditabsbe-

regninger bør ses i sammen-

hæng med atypiske priser på

brugte køretøjer i perioden

2020-2022. Medio 2021 var

priserne for brugte køretøjer

steget med ca. 30 % i forhold

til året før, mens priserne i 1.

halvår 2022 steg yderligere,

men også faldt tilsvarende i 2.

halvår 2022.

Der er flere årsager til det aty-

piske brugtbilsmarked, bl.a.

forsyningsproblemer i den glo-

bale bilindustri, som dels skyl-

des nedlukninger af bilproduk-

tionen på grund af COVID-19 i

2020 og i 2021, dels skyldes

mangel på chip til nye biler i

bilindustrien. Samtidig steg

forbrugerefterspørgslen på

biler under COVID-19-nedluk-

ningerne. Samlet set har alle

disse faktorer skabt en større

efterspørgsel på brugte køre-

tøjer end sædvanligt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

56. Vi har sammenlignet kontroltrykket for værdifastsættelser på leasingområdet

med kontroltrykket på de øvrige dele af motorområdet. Vi har ikke kunnet holde kon-

troltrykket op imod den generelle regelefterlevelse på leasingområdet, fordi Motorsty-

relsen ikke har undersøgt den generelle regelefterlevelse i en repræsentativ stikprøve-

undersøgelse. Figur 4 viser udviklingen i kontroltrykket på de 3 områder

leasing

samt

import

eksport

af brugte køretøjer i perioden 2018-2022.

Figur 4

Udviklingen i kontroltrykket for værdifastsættelser på områderne lea-

sing samt import og eksport af brugte køretøjer i perioden 2018-2022

20 %

15 %

100 % fra juli 2020

10 %

2018

Leasing

2019

2020

2021

2022

Import af brugte køretøjer

Eksport af brugte køretøjer

Fra juli 2020 overgik opgaven med værdifastsættelse af brugte køretøjer til eksport til Motorstyrelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen.

Det fremgår af figur 4, at kontroltrykket for værdifastsættelser generelt er lavt på lea-

singområdet sammenlignet med andre dele af motorområdet. Det blev politisk beslut-

tet at øge kontroltrykket for værdifastsættelser i forhold til import af brugte køretøjer

fra 2 % i 2019 til 10 % i 2020 og til 15 % i 2021. De 15 % gælder fortsat. I forhold til eks-

port af brugte køretøjer blev det i 2019 politisk besluttet at øge kontroltrykket for vær-

difastsættelser gradvist, så kontroltrykket var på 15 % fra januar 2020, til selvanmel-

derordningen for eksportkøretøjer blev afskaffet med virkning fra juli 2020. Siden da

har Motorstyrelsen forestået al sagsbehandling i forhold til eksportkøretøjer.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Skatteministeriets kontrol på leasingområdet |

2.4. Motorstyrelsens brug af sanktioner

57. Vi har undersøgt, om Motorstyrelsen har anvendt sanktionsmulighederne i regi-

streringsafgiftsloven.

58. Motorstyrelsen har i henhold til registreringsafgiftsloven og leasingbekendtgørel-

sen hjemmel til at anvende 9 forskellige sanktioner over for et leasingselskab, hvis sel-

skabet bryder visse regler. De 7 af sanktionerne er administrative, og styrelsen har ud-

arbejdet retningslinjer for, hvordan styrelsen skal anvende sanktionerne.

Sanktionerne omfatter bl.a. muligheden for at give et leasingselskab en bøde, hvis sel-

skabet ikke sender efterspurgt materiale til Motorstyrelsen, og muligheden for at fra-

tage et selskab registreringen som selvangiver og dermed retten til selv at afregne for-

holdsmæssig afgift, hvis selskabet ikke lever op til nogle særlige betingelser eller ud-

viser dårlig adfærd. Derudover er der 2 sanktionsmuligheder, hvor styrelsen er første

led i en kæde. I det ene tilfælde er det styrelsens opgave at vurdere, om en sag skal vi-

deresendes til strafvurdering i Skattestyrelsen, som skal vurdere, om sagen er egnet

til at videresende til politiet. I det andet tilfælde skal Motorstyrelsen i visse situationer

anmode politiet om at inddrage et leasingkøretøjs nummerplader. Sanktionsmulighe-

derne og styrelsens anvendelse af de enkelte sanktioner fremgår af bilag 4.

59. Rigsrevisionen har ikke vurderet, om Motorstyrelsen udnytter sanktionsmulighe-

derne i det omfang, det er hensigten ifølge lovgivningen. Det skyldes, at flere af sank-

tionerne i registreringsafgiftsloven og leasingbekendtgørelsen skal baseres på en

samlet vurdering af leasingselskabernes adfærd ud fra et skattefagligt skøn.

60. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen i hele perioden 2018-2022 har anvendt

en sanktion, hvor politiet er blevet anmodet om at inddrage nummerpladerne på lea-

singkøretøjer. Dette er sket 23.669 gange via en automatiseret funktion i Motorregi-

stret. Styrelsen har i perioden 2018-2020 ikke anvendt andre sanktioner. Styrelsen

har fra 2021 anvendt flere af sanktionerne, men det er sket få gange.

Motorstyrelsen har fra 2021 anvendt administrative sanktioner 0-14 gange og har 7

gange sendt sager til strafvurdering i Skattestyrelsen.

61. Undersøgelsen viser, at Motorstyrelsen er tilbageholdende med at anvende flere

af sanktionerne, fx de sanktioner, der består i at fratage et leasingselskab registrerin-

gen som selvanmelder eller selvangiver. Det fremgår af styrelsens interne retningslin-

jer, at sagsbehandleren skal være opmærksom på, at det vil medføre øget sagsbe-

handling i styrelsen, hvis styrelsen fratager et leasingselskab registreringen som selv-

anmelder eller selvangiver eller fratager selskabet deltagelse i storkundeordningen.

Vi har fundet et eksempel på, at Motorstyrelsen har valgt at indkalde et leasingselskab

til et møde for at indskærpe en række fejl, som styrelsen havde fundet i kontrollen. Det

fremgår af styrelsens interne papirer, at hvis der havde været tale om et mindre sel-

skab, havde styrelsen overvejet at fratage selskabet registreringen som selvanmelder

eller selvangiver.

Storkundeordningen

Administrative sank-

tioner

Administrative sanktioner ad-

skiller sig fra straffesager.

Straffesager efterforskes

som udgangspunkt af politiet,

hvorefter anklagemyndighe-

den

–

hvis der er grundlag for

det

–

rejser tiltale ved dom-

stolene, som træffer afgørelse

om skyldsspørgsmålet og

fastsætter straffen.

Den myndighed, der i øvrigt

administrerer et område, kan

umiddelbart anvende admini-

strative sanktioner på nærme-

re afgrænsede områder.

Storkundeordningen er for-

gængeren for selvangiverord-

ningen med den eneste for-

skel, at storkunder skulle have

et forventet volumen, svaren-

de til mindst 200 køretøjer på

forholdsmæssig afgift årligt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Statsrevisorernes anmodning

| Skatteministeriets kontrol på leasingområdet

62. Motorstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil gennemgå de interne retningslinjer, så

det ikke fremgår, at resursemæssige hensyn bør indgå i styrelsens afgørelser i kon-

krete sager om eventuel fratagelse af leasingselskabers registrering som selvanmel-

der eller selvangiver.

Rigsrevisionen, den 13. juni 2023

Birgitte Hansen

/Niels Kjøller Petersen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Juridisk grundlag for adgangskontrollen til selvanmelderordningen og selvangiverordningen.. Juridisk grundlag for adgangskontrollen til selvanmelderordningen og selvangiverordningen

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Har Skatteministeriet udmøntet bestemmelserne i registreringsafgiftsloven og bekendtgørelsen om

registreringsafgift, så der er etableret et tilstrækkeligt grundlag for retvisende fastsættelser af

brugte køretøjers almindelige pris og afgiftspligt?

I hvilket omfang rummer selvangiverordningen (registreringsafgiftslovens § 14 og § 15) risiko for, at

de registrerede virksomheder angiver uensartede eller direkte forkerte afgifter?

Udnytter Motorstyrelsen de kontrol- og sanktionsmuligheder, der fremgår af bestemmelserne i regi-

streringsafgiftsloven, og i hvilket omfang?

Har staten eventuelt lidt et provenutab i forbindelse med forkerte eller utilstrækkelige værdifast-

sættelser efter registreringsafgiftslovens § 10?

Hvad er baggrunden for, at man har afviklet selvanmelderordningen vedrørende værdiansættelsen

af eksportkøretøjer, men fastholdt, at registrerede virksomheder fortsat selv kan angive og betale

afgiften på andre områder?

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.2

Afsnit 2.1

Afsnit 2.2, 2.3 og 2.4

Afsnit 2.1

Afsnit 2.2

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Juridisk grundlag for adgangskontrollen til selvanmelderordningen og selvangiverordningen

Bilag 2. Juridisk grundlag for adgangskontrollen til

selvanmelderordningen og selvangiverordningen

Af registreringsafgiftsloven og leasingbekendtgørelsen følger lovgrundlaget for ad-

gangskontrollen til selvanmelderordningen og til selvangiverordningen. Vi gengiver

her udvalgte dele af denne lovgivning.

Objektive betingelser for virksomheder, der søger om at blive selv-

anmelder

Ifølge registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

1) Leasingselskabet skal være hjemmehørende i Danmark, et andet EU-land eller i

et EØS-land, med hvilket Danmark har en gensidig aftale om bistand til inddrivel-

se, der svarer til reglerne inden for EU.

2) Leasingselskabet skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer, påhængs-

vogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne

køretøjer.

3) Leasingselskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

4) Leasingselskabet må ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

likvidation.

5) Leasingselskabet skal stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgif-

ter mv. efter registreringsafgiftsloven.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen stille krav

om højere sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller

forventede årlige afgiftstilsvar efter denne lov, forretningsomfang, betalingshistorik

eller øvrige risikofaktorer.

Nægtelse af registrering som selvanmelder på grund af dårlig adfærd

Ifølge registreringsafgiftslovens § 15, stk. 4, kan Skattestyrelsen nægte et leasingsel-

skabs registrering, hvis selskabet eller selskabets ejer, bestyrelse, direktion eller an-

den ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at selskabet

ikke vil overholde registreringsordningen.

Objektive betingelser for at betale forholdsmæssig afgift og for at blive

selvangiver

Ifølge leasingbekendtgørelsens § 5 kan Motorstyrelsen give tilladelse til betaling af for-

holdsmæssig afgift, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Leasinggiver driver erhvervsmæssig virksomhed med leasing af motorkøretøjer.

2) Leasinggiver er ejer af leasingkøretøjet.

3) Der er tale om en reel leasingaftale.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Kontrolmuligheder på leasingområdet.

Juridisk grundlag for adgangskontrollen til selvanmelderordningen og selvangiverordningen |

Nægtelse af registrering som selvangiver

Ifølge leasingbekendtgørelsens § 8, stk. 2, kan Motorstyrelsen nægte et leasingsel-

skab at blive selvangiver, hvis der er rimelig grund til at antage, at der er fare for mis-

brug af ordningen.

I den forbindelse lægges der særlig vægt på, om leasinggivers håndtering af leasing-

aftalerne er tilrettelagt på en sådan måde, at det ud fra hensynet til Motorstyrelsens

kontrol og til at sikre leasingaftalernes realitet skønnes, at leasinggivers virksomhed

er egnet til selv at angive forholdsmæssig afgift.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Sanktionsmuligheder på leasingområdet

| Kontrolmuligheder på leasingområdet

Bilag 3. Kontrolmuligheder på leasingområdet

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25 og § 26, at Skatteforvaltningen kan kræ-

ve ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssi-

ge årsager. Eftersynet består konkret i, at Motorstyrelsen indkalder et køretøj til be-

sigtigelse i en synshal. Denne kontrolmulighed retter sig dog mod import af brugte kø-

retøjer for at vurdere standen af køretøjet. På leasingområdet er kontrollen en skrive-

bordskontrol, der har til formål at kontrollere, om der er oplyst den rette værdi af kø-

retøjet som grundlag for registreringsafgiften.

Enhver med tilknytning til køretøjet skal desuden efter anmodning give Skatteforvalt-

ningen de nødvendige oplysninger til brug for beregning af registreringsafgiften.

Desuden kan Skatteforvaltningen foretage eftersyn hos registrerede virksomheder

(dvs. selvanmeldere og selvangivere) og hos enhver interesseforbunden part for at fo-

retage en virksomhedskontrol eller kontrol af, om der er oplyst den rette værdi af kø-

retøjerne som grundlag for registreringsafgiften.

Endelig kan Skatteforvaltningen få bistand fra politiet (i forbindelse med udgående

vejkontroller, hvor politiet standser et køretøj) for at få oplysninger om forhold af be-

tydning for registreringsafgiften for køretøjet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Sanktionsmuligheder på leasingområdet |

Bilag 4. Sanktionsmuligheder på leasingområdet

Tabel A viser Motorstyrelsens brug af sanktioner, jf. de sanktionsmuligheder på lea-

singområdet, der følger af registreringsafgiftsloven og leasingbekendtgørelsen.

Tabel A

Motorstyrelsens sanktionsmuligheder

Antal gange,

Motorstyrelsen

har anvendt sanktionen

i 2021 og 2022

Administrative sanktioner

Selvanmelderordningen

Hvis et leasingselskab ikke længere opfylder de 5 objektive betingelser for at blive registreret som

selvanmelder,

skal

Motorstyrelsen fratage selskabet registreringen som selvanmelder.

Motorstyrelsen

kan

fratage et leasingselskab registreringen som selvanmelder, hvis styrelsen vurde-

rer, at selskabet, selskabets ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd,

at det er nærliggende at antage, at selskabet ikke vil overholde registreringsordningen.

Selvangiverordningen

Hvis et leasingselskab ikke længere opfylder de 3 objektive betingelser for at blive registreret som

selvangiver,

skal

Motorstyrelsen fratage selskabet retten til selv at angive forholdsmæssig afgift (dvs.

være registreret som selvangiver).

Hvis et leasingselskab misbruger ordningen,

kan

Motorstyrelsen fratage selskabet retten til selv at an-

give forholdsmæssig afgift (dvs. være selvangiver).

Hvis et leasingselskab ændrer leasingaftalerne på andre måder end de tilladte,

skal

Motorstyrelsen

opkræve fuld afgift.

Generelt

Hvis et leasingselskab ikke indsender materiale til brug for kontrol,

kan

Motorstyrelsen pålægge selska-

bet at indsende materialet og straffe selskabet med bøde, hvis selskabet ikke efterkommer pålægget

Hvis et leasingselskab ikke afmelder køretøjet i Motorregistret og afleverer nummerpladerne ved ud-

løbet af en leasingaftale,

skal

Motorstyrelsen opkræve fuld afgift og renter, hvis overtrædelsen af fri-

sten skyldes leasinggiver.

Sanktioner, hvor Motorstyrelsen er første led i en kæde

Hvis et leasingselskab/selskabets ejer eller ledelse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestem-

melserne om afregning af registreringsafgift,

skal

Motorstyrelsen videresende sagen til strafvurdering

i Skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal vurdere, om sagen er egnet til at videresende til politiet.

Hvis et leasingselskab undlader at aflevere nummerpladerne, når leasingaftalen udløber,

skal

Motor-

styrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerne.

23.669

Motorstyrelsen har efterfølgende behandlet de pågældende leasingselskabers fornyede ansøgninger om at blive selvangiver og har godkendt begge

selskaber som selvangivere igen i henholdsvis 2021 og 2022.

Motorstyrelsen fik først i juli 2021 hjemmel til at opkræve administrative bøder, hvis et leasingselskab ikke efterkommer et pålæg.

Antallet omfatter hele perioden 2018-2022.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 5 og stk. 10-11, § 15, stk. 2-4, § 25 a, § 27 og § 27 a, leasingbekendtgørelsens

§ 10 samt oplysninger fra Motorstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Metodisk tilgang

Bilag 5. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet fører en tilfredsstil-

lende kontrol på leasingområdet. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har Motorstyrelsen sikret et tilfredsstillende grundlag for risikobaseret kontrol på

leasingområdet?

•

Har Motorstyrelsen forebygget, at leasingselskaber afregner forkert registrerings-

afgift?

•

Har Motorstyrelsen foretaget en tilstrækkelig efterkontrol på leasingområdet?

•

Har Motorstyrelsen anvendt sanktionsmulighederne i registreringsafgiftsloven?

•

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder Motorstyrelsen.

Undersøgelsen omhandler perioden 2018-2022. I 2017 vedtog Folketinget en række

stramninger på leasingområdet med vedtagelsen af lov nr. 1195 af 14. november 2017

om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

–

kaldet Bil-

pakken (L4)

–

som generelt trådte i kraft pr. 1. januar 2018. Derfor har vi valgt at starte

undersøgelsesperioden i 2018. Afslutningsåret er valgt som det senest mulige hele år.

Beretninger om Skatte-

ministeriets kontrol

Rigsrevisionen har bl.a. under-

søgt Skatteministeriets kon-

trol i beretningen om moms-

kontrollen (2020), i beretnin-

gen om momskontrollen med

EU-handel (2021) og i beret-

ningen om Skatteministeriets

kontrol med store selskaber

(2022).

Revisionskriterierne er inspireret af Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol fra

april 2017, der uddyber rationalet bag risikobaseret kontrol. Effektiv kontrol tager ud-

gangspunkt i den præmis, at kontrol altid er resursekrævende for både myndigheder

og virksomheder. Myndighederne bør tilrettelægge kontrollen efter, hvor risikoen for

lovbrud og tabt skatteprovenu er størst. Revisionskriterierne i denne beretning følger

desuden kriterierne i en række tidligere beretninger om Skatteministeriets kontrol på

udvalgte områder.

Desuden bygger visse revisionskriterier på lovgrundlaget, nemlig behandlingen af an-

søgninger om at blive selvangiver (registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 14-15, og lea-

singbekendtgørelsens § 5, § 6 og § 8) samt sanktionsmulighederne i tilfælde af regel-

brud (registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 5 og stk. 10-11, § 15, stk. 2-4, § 25 a, § 27 og

§ 27 a samt leasingbekendtgørelsens § 10).

Undersøgelsen bygger på analyser af registerdata fra perioden 2018-2022 om den ful-

de population af leasingselskaber og leasingkøretøjer samt på de oplysninger om lea-

singaftaler, som selskaberne selv har indberettet i Motorregistret. Desuden bygger vis-

se analyser på data om Motorstyrelsens kontroller, som er udtrukket fra sagsbehand-

lingssystemerne DIPSY og Workzone. Undersøgelsen bygger desuden på en gennem-

gang af dokumenter

–

såvel foreliggende dokumenter som dokumenter, som Skatte-

ministeriets departement, Motorstyrelsen og Skattestyrelsen har udarbejdet til Rigs-

revisionen.

Vi har holdt møder med Skatteministeriets departement, Motorstyrelsen og Skatte-

styrelsen for at få indsigt i området.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Metodisk tilgang |

Afgrænsninger

Undersøgelsen er afgrænset fra den del af Motorstyrelsens efterkontrol, der handler

om at sikre, at leasingselskaber ikke snyder sig selv (ved fx at betale for meget i regi-

streringsafgift).

Vi afgrænser os fra den del af Motorstyrelsens efterkontrol på leasingområdet, som

foretages som udgående vejkontroller. Motorstyrelsens registreringspraksis gør det

ikke muligt at adskille den leasingspecifikke del fra de øvrige dele af motorområdet,

der er kontrolleret i de udgående vejkontroller.

Motorstyrelsen har dog oplyst, at styrelsen i 2021 foretog udgående vejkontroller af

29 enkeltstående leasingkøretøjer og i den forbindelse regulerede for i alt 9,7 mio. kr. i

11 sager. Reguleringerne skyldtes primært opkrævning af fuld afgift på nogle meget

eksklusive biler. Beløbet indgår ikke i opgørelsen af opkrævninger i forbindelse med

virksomhedskontroller i beretningen.

Vi har opgjort, at de samlede opkrævninger efter udgående vejkontroller på hele mo-

torområdet udgjorde ca. 68 mio. kr. i forbindelse med 799 kontroller i perioden 2020-

2022. Reguleringerne af de 11 sager om leasingkøretøjer i 2021 udgør ca. 14 % af de

samlede opkrævninger på 68 mio. kr. i perioden 2020-2022.

I forbindelse med adgangskontrollen til selvangiverordningen, dvs. den ene af de 2

selvbetjeningsordninger i Motorregistret, afgrænser vi os fra at vurdere, om Motorsty-

relsen har godkendt leasingselskaber som selvangivere, som burde være afvist på

grund af fx deres adfærd. Det skyldes, at styrelsens behandling af ansøgningerne og

vurdering de enkelte selskaber bl.a. hviler på et konkret skattefagligt skøn.

Vi afgrænser os også fra Skattestyrelsens rolle i forhold til adgangskontrollen til selv-

anmelderordningen, dvs. den anden af de 2 selvbetjeningsordninger i Motorregistret,

da det ikke er muligt at opgøre, hvilke ansøgninger om at blive selvanmelder der kom-

mer fra leasingselskaber, og hvilke ansøgninger der kommer fra andre typer virksom-

heder (fx bilforhandlere). Kontrollen med de leasingselskaber, der er godkendt som

selvanmeldere, indgår i undersøgelsen, og det er Motorstyrelsen, der har opgaven

med at overvåge og kontrollere disse leasingselskaber.

Vi afgrænser os desuden fra den kontrol, som Skattestyrelsen forestår i forbindelse

med kontrol af organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet,

som også finder sted på leasingområdet, men som Skattestyrelsen ikke kan opgøre

for så vidt angår den leasingspecifikke andel.

Endelig afgrænser vi os fra Skattestyrelsens behandling af de sager, som Motorstyrel-

sen sender til strafvurdering i Skattestyrelsens strafenhed, idet vi tidligere har under-

søgt dette område i beretningen om Skatteministeriets behandling af straffesager fra

juni 2021.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Udgående vejkontroller

Når Motorstyrelsen foretager

udgående vejkontroller, sker

det ofte i samarbejde med po-

litiet, som standser køretøjer-

ne på vejene. Styrelsen kan

herefter kontrollere forhold af

betydning for registreringsaf-

giften. Udgående vejkontroller

kan også bestå af en skrive-

bordskontrol i Motorstyrelsen

på baggrund af oplysninger fra

fx politiet.

Vi har opgjort de samlede op-

krævninger efter udgående

vejkontroller på hele motor-

området ud fra Motorstyrel-

sens emnenumre for udgåen-

de vejkontroller i styrelsens

kontroldata.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Metodisk tilgang

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

registreringsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022)

leasingbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 699 af 8. juni 2016)

bekendtgørelse om registreringsafgift (bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021)

lovændringer i undersøgelsesperioden af betydning for leasingområdet (registre-

ringsafgiftsloven og leasingbekendtgørelsen)

Skatteministeriets koncept for risikostyring og Motorstyrelsens koncept for ad-

færdsmodellen og virksomhedsoversigten

Motorstyrelsens kontrol- og vejledningsplaner for perioden 2018-2022

Motorstyrelsens procesbeskrivelse af behandling af leasingselskabers ansøgnin-

ger om at blive selvangiver, retningslinjer for efterkontrollens udførelse og for brug

af sanktionsmulighederne samt instruks for strafvurdering

Motorstyrelsens lister med forslag til udvikling og fejlretning af Motorregistret samt

interne notater om proces for ændringer af registret

Motorstyrelsens projektbeskrivelser, drejebøger og evalueringer af kontrolprojek-

ter på leasingområdet

Motorstyrelsens interne notater om regelefterlevelse og kontrol på leasingområ-

det, kriterier for udvælgelse til kontrol mv.

Motorstyrelsens vejledninger til leasingbranchen om leasingområdet.

Afsnit 2.1. Grundlaget for risikobaseret kontrol på leasingområdet

I afsnit 2.1 har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har sikret et tilfredsstillende grundlag

for risikobaseret kontrol på leasingområdet.

Vi har for det første undersøgt, om Motorstyrelsen løbende har vurderet risikoen for,

at der sker fejl og svig på leasingområdet. Det har vi gjort ved at gennemgå Skattemi-

nisteriets koncept for risikostyring samt Motorstyrelsens risikoregister og virksom-

hedsoversigt.

For det andet har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har estimeret det samlede potenti-

elle provenutab på leasingområdet. Vi har i den forbindelse undersøgt, om styrelsen

har gennemført repræsentative stikprøveundersøgelser af regelefterlevelsen på lea-

singområdet, som giver overblik over den generelle regelefterlevelse og statens sam-

lede potentielle provenutab på området. Derudover har vi opgjort det potentielle pro-

venutab, som vi har baseret på styrelsens estimat for provenutabet for de risici i risi-

koregistret, der vedrører leasingområdet. Vi har desuden undersøgt, i hvilket omfang

de risici der fremgår af risikoregistret, er dækkende sammenholdt med styrelsens vi-

den om risici på leasingområdet. Styrelsens estimat for det potentielle provenutab er

baseret på et skattefagligt skøn, som vi ikke har efterprøvet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Metodisk tilgang |

Afsnit 2.2. Forebyggende tiltag

I afsnit 2.2 har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har forebygget, at leasingselskaber

afregner forkert registreringsafgift.

Vi har for det første undersøgt, om Motorstyrelsen har opdateret sine interne ret-

ningslinjer og vejledningerne til branchen, når der er sket lovændringer. Konkret har

vi opgjort, hvorvidt og i givet fald hvor hurtigt styrelsen har implementeret lovændrin-

ger i de interne retningslinjer og i vejledningerne til branchen efter ændringer på lea-

singområdet i registreringsafgiftsloven eller i leasingbekendtgørelsen i perioden 2018-

2022.

For det andet har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har procedurer for adgangskontrol

til selvangiverordningen, som understøtter, at ansøgerne lever op til kravene i lovgiv-

ningen. Vi har undersøgt procedurerne ved at gennemgå styrelsens procesbeskrivel-

se for behandling af ansøgninger om at blive selvangiver.

For det tredje har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har udført kontroller på tidspunk-

tet for leasingselskabers indberetninger i Motorregistret. Det har vi gjort ved at gen-

nemgå styrelsens notater og interne arbejdspapirer om udvikling og fejlretning af Mo-

torregistret, bl.a. styrelsens lister med forslag til ændringer af registret. Vi har desuden

gennemgået Skatteministeriets svar til Skatteudvalget om et lovforslag fremsat den

7. oktober 2020

–

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, regi-

streringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel

og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet mv.). Lovforslaget handlede bl.a.

om skatteministerens bemyndigelse til at indføre en pligt for virksomheder med ad-

gang til selv at indtaste data i Motorregistret til at indberette data om faktiske udbuds-

og salgspriser for brugte køretøjer. Formålet med den nye hjemmel var at styrke re-

gelefterlevelsen og kontrollen via et system til semiautomatisk værdifastsættelse i

Motorregistret. Vi har undersøgt status for den del af lovforslaget, der vedrører den

semiautomatiske værdifastsættelse i registret.

For det fjerde har vi undersøgt Skatteministeriets begrundelse for at bevare selvbetje-

ningsordningerne på leasingområdet. Vi baserer os på en gennemgang af Motorstyrel-

sens og Skatteministeriets interne notater om risici og regelefterlevelse på leasingom-

rådet og på svar på folketingsspørgsmål om afskaffelse af selvanmelderordningen.

Vi har ikke efterprøvet, om begrundelserne er korrekte, herunder om en afskaffelse af

én af eller begge selvbetjeningsordninger ville være i strid med EU-retten, og hvor sto-

re administrative omkostninger en afskaffelse af ordningerne ville indebære for Mo-

torstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Metodisk tilgang

Afsnit 2.3. Efterkontrol

I afsnit 2.3 har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har foretaget en tilstrækkelig efterkon-

trol på leasingområdet.

Vi har for det første undersøgt, om Motorstyrelsen har foretaget risikobaseret udvæl-

gelse til efterkontrol på leasingområdet. Undersøgelsen bygger på interne notater, på

kontrolplaner, på styrelsens opgørelser af de forskellige typer af den gennemførte

kontrol og på oplysninger om, hvilken udsøgningsmetode til efterkontrol styrelsen har

anvendt i perioden 2018-2022, dvs. om styrelsen har foretaget tilfældig eller risikoba-

seret udvælgelse af leasingkøretøjer og leasingselskaber til efterkontrol.

For det andet har vi undersøgt, om Motorstyrelsens omfang af efterkontrol har været

tilfredsstillende. Det har vi undersøgt ved at opgøre antallet af virksomhedskontroller,

herunder antallet af leasingaftaler, som styrelsen har kontrolleret, og antallet af pris-

tjek i perioden 2018-2022 på leasingområdet. Desuden har vi sammenholdt udviklin-

gen i antallet af styrelsens kontroller med udviklingen på leasingområdet. Med udvik-

lingen på leasingområdet forstår vi udviklingen i antal leasingaftaler og udviklingen i

antal værdifastsættelser af leasingkøretøjer i Motorregistret. Vi har undersøgt kontrol-

trykket for leasingaftaler og for værdifastsættelser af leasingkøretøjer.

Vi har opgjort kontroltrykket for leasingaftaler ved at sætte antallet af afsluttede kon-

troller af leasingaftaler i forhold til antallet af alle oprettede leasingaftaler i samme år.

Motorstyrelsen opgør selv et kontroltryk for værdifastsættelser ved at sætte antallet

af gennemførte pristjek i forhold til antallet af værdifastsættelser i samme år, herun-

der pristjek i forhold til antallet af værditabsberegninger. Vi har brugt styrelsens me-

tode i beregningen af kontroltrykket for pristjek.

Vores opgørelser af kontrollen følger af Motorstyrelsens registreringspraksis for de

forskellige underpopulationer på leasingområdet. Pristjek på leasingområdet omfat-

ter for 2 af de 3 typer af pristjek kun pristjek af leasingkøretøjer på forholdsmæssig

afgift. Fabriksnye leasingkøretøjer på fuld afgift indgår i puljen af køretøjer, der udsø-

ges til pristjek af genberegning. Fabriksnye køretøjer på forholdsmæssig afgift får de-

res værdi ved starten af en leasingaftale kontrolleret på tidspunktet for indberetnin-

gen i Motorregistret (jf. afsnit 2.2) eller eventuelt via en virksomhedskontrol. Værdien

for disse køretøjer kontrolleres ikke i pristjek.

Brugte leasingkøretøjer på fuld afgift skal ikke registreres som leasingkøretøjer i Mo-

torregistret, og styrelsen kender derfor ikke populationen af brugte leasingkøretøjer

på fuld afgift, ligesom Rigsrevisionen dermed ikke har kunnet opgøre kontrollen heraf.

De brugte leasingkøretøjer, som leasingselskaberne har betalt fuld afgift af ved indre-

gistreringen, kontrolleres ikke i regi af pristjek af leasingkøretøjer, men kan blive ud-

valgt til kontrol i regi af styrelsens pristjek af importerede brugte køretøjer.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Metodisk tilgang |

Undersøgelsen bygger overvejende på vores egne opgørelser af kontrolindsatsen.

Vi har dog baseret os på Motorstyrelsens opgørelser af:

provenuet fra leasingaftaler på forholdsmæssig afgift i perioden 2018-2022

(kapitel 1)

•

antal afsluttede kontroller af leasingaftaler i 2022

•

antal afsluttede leasingaftaler pr. år i perioden 2018-2022

•

antal værdifastsættelser af leasingkøretøjer i Motorregistret.

•

Vi har selv opgjort følgende for perioden 2018-2022 i afsnit 2.3 (medmindre andet er

nævnt nedenfor), jf. i øvrigt den mere tekniske gennemgang af brugen af datasæt sidst

i dette bilag:

•

Provenuet fra nye leasingkøretøjer på fuld afgift (kapitel 1).

Forholdsmæssig afgift, der er tilbagebetalt til leasingselskaber i forbindelse med

leasingaftaler, som er afbrudt før tid (afsnit 2.1).

Antal leasingselskaber, som er selvangivere.

Antal leasingaftaler, som selvangivere har oprettet i Motorregistret.

Antal leasingselskaber, der er kontrolleret i en virksomhedskontrol på leasingom-

rådet, og opkrævninger i forbindelse med disse virksomhedskontroller.

Antal pristjek på leasingområdet fordelt på de 3 typer af pristjek og samlet set samt

opkrævninger i forbindelse med disse pristjek.

Antal værditabsberegninger.

Forholdsmæssig afgift af de leasingaftaler, der er blevet værditabsberegnet (ekskl.

renter af restafgiften).

Refusion af forholdsmæssig afgift i forbindelse med værditabsberegninger efter

udløbet af en leasingaftale. De værditabsberegninger, der er foretaget i forbindel-

se med genberegninger, indgår ikke. Der er her tale om nettorefusioner, dvs. såvel

opkrævninger som tilbagebetalinger til leasingselskaber.

Andelen af alle værditabsberegninger efter udløbne leasingaftaler, der er gennem-

ført af de 10 leasingselskaber, som har stået for de fleste værditabsberegninger i

perioden 2018-2022.

De nettobeløb, som de 10 leasingselskaber har fået i refusion af forholdsmæssig

afgift efter udløbet af en leasingaftale (ekskl. renter af restafgiften).

Andelen af den forholdsmæssige afgift, som de 10 leasingselskaber har fået refun-

deret i forbindelse med de leasingaftaler, der er værditabsberegnet.

Antal gange, Motorstyrelsen har anmodet politiet om at inddrage nummerplader

på et leasingkøretøj (afsnit 2.4).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Metodisk tilgang

Afsnit 2.4. Motorstyrelsens brug af sanktioner

I afsnit 2.4 har vi undersøgt, om Motorstyrelsen har anvendt sanktionsmulighederne i

registreringsafgiftsloven.

Vi har ikke vurderet, om Motorstyrelsen udnytter sanktionsmulighederne i det omfang,

det er hensigten ifølge lovgivningen, da flere af sanktionerne i registreringsafgiftsloven

og leasingbekendtgørelsen skal baseres på en samlet vurdering af et leasingselskabs

adfærd ud fra et skattefagligt skøn.

Vi har for det første undersøgt, i hvilket omfang Motorstyrelsen har anvendt sanktions-

mulighederne i registreringsafgiftsloven og i leasingbekendtgørelsen over for leasing-

selskaber.

For det andet har vi undersøgt, om Motorstyrelsens retningslinjer har understøttet, at

sanktionerne anvendes, når det er relevant.

Vi baserer undersøgelsen på Motorstyrelsens oplysninger om, hvor mange gange sty-

relsen har anvendt sanktionerne, og på en gennemgang af styrelsens retningslinjer for

anvendelsen af sanktionerne. Vi har dog selv opgjort det antal gange, styrelsen har an-

modet politiet om at inddrage nummerpladerne på leasingkøretøjer.

Registerdata

Til databaserede analyser og opgørelser har vi benyttet data, som er trukket fra Mo-

torregistret og Motorstyrelsens sagsbehandlingssystemer DIPSY og Workzone. Alle

udtræk er foretaget af Motorstyrelsen på baggrund af forespørgsler fra Rigsrevisio-

nen og dækker for perioden 2018-2022 den samlede population af:

•

Klausul 410

Klausul 410 er en markering i

Motorregistret af, at et lea-

singkøretøj på fuld afgift skal

genberegnes. Det er det sel-

skab, der selv indberetter kø-

retøjet i registret, som skal på-

føre klausul 410 i forbindelse

med indregistreringen af kø-

retøjet.

leasingselskaber, der er/har været godkendt som selvangivere

alle leasingkøretøjer, der er/har været på forholdsmæssig afgift, og de nye lea-

singkøretøjer, der har været på fuld afgift og er oprettet med klausul 410 i Motor-

registret (leasingkøretøjer, som er importeret som brugte, og som leasingselska-

bet har betalt fuld afgift af, kan Motorstyrelsen ikke opgøre, da disse køretøjer

ikke er registreret som leasingkøretøjer i Motorregistret).

I Motorregistret registreres informationer om alle danske indregistrerede køretøjer, fx

køretøjets afgiftspligtige værdi og registreringsafgift, samt mere almene oplysninger

om fx ejerforhold, registreringsnummer, første indregistrering, stelnummer og tekniske

informationer om køretøjet. Der indgår også en række leasingspecifikke oplysninger

om leasingkøretøjer og leasingaftaler. Det registreres bl.a., om et leasingkøretøj er lea-

set ud på forholdsmæssig afgift, herunder leasingaftalens varighed, hvem køretøjet

leases ud til, og om aftalen er afbrudt før aftalens udløb. Desuden indgår der oplysnin-

ger om genberegninger og værditabsberegninger, dvs. hvornår beregningerne er fore-

taget, og hvilke værdifastsættelser der er indberettet i den forbindelse.

I Motorstyrelsens sagsbehandlingssystemer DIPSY og Workzone registreres kontrol-

ler, som styrelsen udfører. Her findes bl.a. information om kontrollernes start- og slut-

dato, om kontrollerne har resulteret i opkrævninger, og om kontrollerne er udvalgt ri-

sikobaseret eller tilfældigt. Desuden er der forskellige bemærkninger relateret til kon-

trollernes resultater, som er registreret af sagsbehandlere.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Metodisk tilgang |

Overordnet kan kontrollerne inddeles i virksomhedskontroller, pristjek og udgående

vejkontroller. En virksomhedskontrol er en potentielt dybdegående kontrol af leasing-

selskabets forretning, og pristjek er en målrettet kontrol af konkrete køretøjers værdi-

fastsættelse, herunder værditabsberegninger. I udgående vejkontroller kan der indgå

elementer fra både virksomhedskontrol og pristjek.

Samlet set har vi baseret vores opgørelser på følgende datasæt, som vi har modtaget

fra Motorstyrelsen (hvor intet andet er nævnt, dækker data perioden 2018-2022):

•

kontroller på motorområdet, som er registreret i DIPSY

pristjek, som Motorstyrelsen har udført i 2022, og som er registreret i Workzone

oprettede leasingaftaler på forholdsmæssig afgift, som er registreret i Motorregi-

stret (både nye og brugte leasingkøretøjer indgår)

nye køretøjer på fuld afgift med klausul 410, som er registreret i Motorregistret

afbrudte leasingaftaler på forholdsmæssig afgift, som er registreret i Motorregi-

stret

værditabsberegninger, som er registreret i Motorregistret, og som er foretaget i

forbindelse med udløbet af en leasingaftale

for sent afmeldte nummerplader efter udløbet af en leasingaftale på forholdsmæs-

sig afgift.

Data fra Motorregistret

Ifølge Motorstyrelsen er de udtræk fra Motorregistret, som er sendt til Rigsrevisionen,

sammensat af forskellige dataudtræk fra Motorregistret. Ved sammenfletning af de

forskellige datasæt er der opstået dubletter af bl.a. leasingaftaler og leasingkøretøjer.

I Motorregistret har hvert køretøj og hver leasingaftale ét unikt ID. Derfor er alle dub-

lerede leasingaftaler fjernet (med udgangspunkt i et unikt ID, der eksisterer for hver

aftale), så hver aftale kun fremgår én gang i de datasæt, hvor leasingaftaler indgår.

Det drejer sig om datasæt om oprettede leasingaftaler, afbrudte leasingaftaler og

værditabsberegninger efter endt leasingaftale. I de respektive datasæt tælles antal-

let af leasingaftaler og værditabsberegninger således som antal unikke

ID’er for

lea-

singaftaler.

Leasingaftaler er i opgørelserne inddelt på år baseret på startdatoen for den givne

leasingaftale. Værditabsberegninger efter udløbet af en leasingaftale er inddelt på år

baseret på datoen for, hvornår værditabsberegningen er foretaget. Afbrudte leasing-

aftaler er inddelt på år baseret på datoen for leasingaftalens afbrydelse.

I datasættet om nye leasingkøretøjer på fuld afgift med klausul 410 indgår der ikke da-

ta om leasingaftaler, men kun stelnumre på køretøjer, der identificerer det enkelte kø-

retøj. Her fjernes tilsvarende alle dubletter på stelnummer, så hvert stelnummer kun

optræder én gang i datasættene. Antal køretøjer i disse datasæt optælles således

som antallet af unikke stelnumre. Køretøjer på fuld afgift med klausul 410 inddeles på

år baseret på datoen for den første indregistrering.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Ordliste.. Ordliste

| Metodisk tilgang

Virksomhedskontroller

–

kontroldata fra DIPSY og Workzone

Vi har opgjort omfanget af de gennemførte virksomhedskontroller ud fra de emne-

numre, som Motorstyrelsen har oplyst, at styrelsen anvender ved registrering af virk-

somhedskontroller på leasingområdet. Virksomhedskontroller er inddelt på år base-

ret på datoen for kontrollens afslutningstidspunkt. Efterfølgende har vi opgjort, hvor

mange leasingselskaber pr. år styrelsen har kontrolleret i forbindelse med disse virk-

somhedskontroller, og de samlede opkrævninger pr. år, som styrelsen har sendt til

leasingselskaber. Det samme leasingselskab kan være udtaget til virksomhedskon-

trol mere end én gang i et givent år.

Pristjek

–

kontroldata fra DIPSY og Workzone

Pristjekkontroller fra DIPSY og Workzone er i alle analyser og opgørelser afgrænset

til kun at være pristjek på leasingområdet. Motorstyrelsen har oplyst, at der på grund

af bl.a. manuel indtastning i sagsbehandlingssystemerne kan være en mindre fejlmar-

gin i kategoriseringen af, om pristjek er relateret til leasing eller ej. Dette gør sig også

gældende for andre manuelt registrerede forhold om pristjekkene, fx om de kontrol-

lerede køretøjer er udvalgt risikobaseret eller tilfældigt.

I DIPSY er der registreret 290 pristjek, som er afsluttet i 2018, men som fejlagtigt er

blevet registreret som afsluttet i 2019 i de datasæt, som er sendt til Rigsrevisionen.

Det har ikke været muligt at korrigere den præcise dato for de forkert indregistrere-

de pristjek, men vi har på baggrund af oplysninger fra Motorstyrelsen korrigeret data-

sættene, så pristjekkenes korrekte afslutningsår indgår i opgørelserne.

Vi har fjernet et mindre antal dublerede rækker i data fra Workzone. For perioden

2018-2021 er pristjek registeret i DIPSY. I 2022 overgik pristjek til at blive registreret

i Workzone i stedet.

Pristjek fra Workzone tælles sammen med pristjek fra DIPSY for at få det samlede

antal pristjek, som er udført i perioden 2018-2022. Pristjekkene er inddelt på datoer

og år baseret på datoen for pristjekkets afslutningstidspunkt.

Alle de reguleringsbeløb, vi har opgjort, er summen af opkrævninger. Det betyder, at de

reguleringer, hvor leasingselskaberne får tilbagebetalt et beløb som følge af en fejl i fx

værdifastsættelsen, og hvor selskabet fx ved en fejl er kommet til at snyde sig selv, ikke

indgår i vores opgørelser af reguleringsbeløb.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,

hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en

god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

Ordliste |

Bilag 6. Ordliste

Efterkontrol

Kontrol, som Motorstyrelsen udfører af leasingselskabers indberetninger, nogen tid efter indberet-

ningerne i styrelsens systemer. Der er flere typer af efterkontrol:

Virksomhedskontrol

retter sig mod

selskabets forretning, og der indgår som minimum altid ifølge styrelsen kontrol af udvalgte dele af

betingelserne for, at et leasingselskab har ret til at betale forholdsmæssig registreringsafgift. For at

kontrollere, om selskabet opfylder betingelserne, indebærer det, at styrelsen kontrollerer et antal

leasingaftaler, foretager kontrol af bogføring og af rentabiliteten i selskabets forretningsmodel. Des-

uden kan kontrollen omfatte selskabets værdifastsættelse af et antal leasingkøretøjer.

Pristjek

fo-

kuserer på værdifastsættelse af udvalgte leasingkøretøjer på tværs af selskaberne for at sikre, at

der afregnes korrekt registreringsafgift.

Leasingselskaber – og kun leasingselskaber – kan vælge, om de vil betale fuld eller forholdsmæssig

registreringsafgift af et leasingkøretøj, hvis selskabet opfylder visse betingelser. Den forholdsmæs-

sige afgift, der altid knytter sig til en bestemt leasingaftale, beregnes som en andel af et køretøjs ful

de afgift. Beløbsmæssigt afhænger den forholdsmæssige afgift af varigheden af leasingaftalen, køre-

tøjets alder (regnet i forhold til første indregistrering af køretøjet i Danmark eller i et andet land i EU)

og køretøjets værdi. Leasingselskabet skal betale den forholdsmæssige afgift ved starten af hver en-

kelt leasingaftale på køretøjet. Muligheden for at betale forholdsmæssig afgift følger af EU-retten.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens afskrivningstabel for leasingkøretøjer, at et leasingkøretøj

afskrives over tid med bestemte procentsatser. De første 3 måneder efter køretøjets indregistrering

afskrives køretøjet med 2 % pr. måned i en leasingaftale, herefter med 1 % pr. måned, indtil køretø-

jet er 3 år gammelt, og herefter med 0,5 % pr. måned. Hvis et køretøj anvendes til leasing i 13 år, og

der i hele perioden betales forholdsmæssig registreringsafgift, vil et beløb, der svarer til den samle-

de fulde afgift, herefter være betalt.

Revurdering af et leasingkøretøjs værdi, som skal finde sted i forbindelse med salg, overdragelse til

anden side eller senest 3 måneder efter køretøjets første indregistrering i Danmark eller i et andet

EU-land. Det vil sige, at genberegning kun gælder for køretøjer, der er indkøbt som fabriksnye. Gen-

beregningen skal sikre, at køretøjets værdi afspejler markedsprisen for brugte køretøjer på genbe-

regningstidspunktet, for at undgå, at køretøjet forbliver på en eventuel uforholdsmæssig lav registre-

ringsafgift. Leasingselskaber køber ofte mange køretøjer på én gang og kan derved opnå store flåde-

rabatter, som medfører, at disse køretøjer kommer ind på markedet med en tilsvarende lavere afgift

end ellers. Kravet om genberegning gælder både for leasingkøretøjer på fuld registreringsafgift og på

forholdsmæssig registreringsafgift.

En eventuel digital kontrol på tidspunktet for indberetningen af de data, som leasingselskaberne selv

har indberettet i Motorstyrelsens systemer. Kontrollen kan være mere eller mindre intelligent og be-

stå i mere eller mindre avancerede typer af kontrol – fra låsning af felter, afvisning af åbenlyst forker-

te indberetninger (fx at brændstofforbruget for et benzindrevent køretøj er 0 liter pr. km) til pop op-

vinduer i tilfælde af indberetninger af værdifastsættelser af køretøjer, der afviger fra det forventede

i forhold til fx den typiske værdi af et givent køretøj, herunder køretøjets mærke, model og årgang.

Det selskab, der leaser køretøjer ud til andre.

Kunden, der leaser et køretøj hos en leasinggiver. Leasingtager kan være et selskab, der leaser køre-

tøjer videre ud til andre kunder.

Motorstyrelsens kontrol af den værdifastsættelse af et konkret leasingkøretøj, som et leasingselskab

selv har indberettet i Motorregistret. Pristjek kan også foretages af værditabsberegninger, som et

leasingselskab har foretaget i forbindelse med genberegningen eller ved udløbet af en leasingaftale,

dvs. kontrol af den afsluttende og den indledende værdi af et køretøj.

Forholdsmæssig

registreringsafgift

Forventet værditab

Genberegning

Kontrol på tidspunktet

for indberetning i

Motorregistret

Leasinggiver

Leasingtager

Pristjek

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, Juni 2023 — 19/2022

| Ordliste

Registreringsafgift på

motorkøretøjer

I Danmark er registreringsafgiften knyttet til værdien af et køretøj (modsat tekniske forhold som i en

del andre EU-/EØS-lande). Herudover beregnes afgiften som 25 % af værdien op til 65.000 kr.,

85 % af værdien mellem 65.000 kr. og 202.200 kr. og 150 % af den resterende værdi af køretøjet.

Visse køretøjer er fritaget for afgift (fx køretøjer, der udelukkende bruges af danske statsinstitutio-

ner). Registreringsafgiften beregnes desuden forskelligt for forskellige typer af køretøjer. Der er fx

særlige beregninger af afgiften for varebiler og nulemissionskøretøjer. Danmark har den højeste re-

gistreringsafgift på køretøjer i EU.

Den del af et leasingkøretøjs registreringsafgift, som ikke er afregnet i forbindelse med betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift, og som udgøres af differencen mellem den fulde og den samle-

de forholdsmæssige afgift, der er betalt på køretøjet. Restafgiften anvendes til at beregne et rente-

tillæg til staten, som leasingselskaber, der afregner forholdsmæssig afgift, også skal betale ved star-

ten af hver enkelt leasingaftale på forholdsmæssig afgift.

Et register, som indeholder de risici på fx leasingområdet, hvor Motorstyrelsen til hver risiko har fore-

taget en vurdering af 3 forhold: sandsynligheden for, at risikoen indtræffer, konsekvenserne for sta-

tens provenu og konsekvenser for skattevæsenets legitimitet. På baggrund af vurderingen tildeles

hver risiko en samlet risikoscore, og det beskrives, hvordan risikoen skal håndteres for at reducere

konsekvenserne af eller helt fjerne risikoen.

Det er kun leasingselskaber, der kan søge om at blive godkendt som selvangiver. Det er en forudsæt-

ning, at selskabet allerede er godkendt som selvanmelder. Som selvangiver kan et leasingselskab

selv oprette leasingaftaler på forholdsmæssig registreringsafgift i Motorregistret, indberette værdien

af leasingkøretøjer, foretage genberegninger og værditabsberegninger mv. Det er Motorstyrelsen,

der behandler leasingselskabers ansøgninger om at blive selvangiver.

Forskellige virksomhedstyper i autobranchen kan søge om at blive selvanmelder. Et leasingselskab,

der er godkendt som selvanmelder, kan indberette værdien af leasingkøretøjer på fuld registrerings-

afgift i Motorregistret. Det er Skattestyrelsen, der behandler ansøgninger om at blive godkendt som

selvanmelder.

Motorstyrelsens kontrol af et leasingselskabs forretning. Kontrollen kan være meget omfattende eller

mere snæver og kan omfatte et større eller mindre antal af selskabets leasingaftaler. Ifølge styrelsen

indgår der som minimum altid kontrol af udvalgte dele af betingelserne for, at et leasingselskab har

ret til at betale forholdsmæssig registreringsafgift. For at kontrollere, om selskabet opfylder betin-

gelserne, indebærer det, at styrelsen kontrollerer et antal leasingaftaler samt foretager kontrol af

bogføring og af rentabiliteten i selskabets forretningsmodel. Desuden kan der indgå et antal pristjek

af selskabets køretøjer.

En oversigt med en lang række data om adfærden hos de leasingselskaber, der er selvangivere eller

selvanmeldere. Motorstyrelsen scorer leasingselskaberne på 30 vægtede risikoparametre, og hvert

selskab tildeles en samlet risikoscore. Risikoscoren udgør en del af grundlaget for Motorstyrelsens

vurdering af, om der fx skal iværksættes en efterkontrol over for det enkelte selskab.

Differencen mellem det faktiske værditab på et leasingkøretøj og det forventede værditab, jf. regi-

streringsafgiftslovens afskrivningstabel for leasingkøretøjer. Der kan kun foretages værditabsbereg-

ninger af leasingkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift. Et leasingselskab kan foretage en

værditabsberegning i forbindelse med genberegning og ved udløbet af hver enkelt leasingaftale på

forholdsmæssig afgift. Muligheden for værditabsberegning følger af EU-retten.

Restafgift

Risikoregister

Selvangiver

Selvanmelder

Virksomhedskontrol

Virksomhedsoversigten

Værditabsberegning