SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 179
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 179

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-2160

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af

køretøjer og brændstofforbrugsafgiftsloven

(Forbedringer af motorlovgivningen m.v.)

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6

indsættes efter »organer,«: »eller som benyttes til lejlig-

hedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for

passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder,«.

§ 2, stk. 1, nr. 18,

ændres »og« til: »,«.

§ 2, stk. 1, nr. 19,

ændres »adgang.« til: »adgang og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 20:

»20) køretøjer, der benyttes af hospitaler, sygehuse, lægehuse og lignende,

der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til brug for tapning af

blod. Der må kun befordres personer, der er nødvendigt personale ved tap-

ning af blod. «.

§ 4, stk. 3, 5. pkt.,

§ 5, stk. 5, 5. pkt.,

udgår », 9«.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

8. pkt.:

»For personbiler med en køreklar vægt på 2.585 kg eller mere, for hvilke

der hverken foreligger angivelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer som

angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt.,

beregnes CO

-udledningen på baggrund af bilens brændstofforbrug bereg-

net i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det efter

7. pkt. beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO

-ud-

ledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstof-

forbrug med 36,2 for benzindrevne biler og med 40 for dieseldrevne biler.«

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

§ 5, stk. 5,

indsættes som

8. pkt.:

»For varebiler med en køreklar vægt på 2.585 kg eller mere, for hvilke der

hverken foreligger angivelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer som an-

givet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt.,

beregnes CO

-udledningen på baggrund af bilens brændstofforbrug bereg-

net i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det efter

7. pkt. beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO

-ud-

ledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstof-

forbrug med 36,2 for benzindrevne biler og med 40 for dieseldrevne biler.«

§ 5 a, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»For køretøjer som nævnt i 1. pkt. med en tilladt totalvægt på mindst 3 t,

som er indrettet med køkken-, toilet- og badefaciliteter samt sovepladser til

mindst 2 personer, fastsættes afgiften til minimumsafgiften efter 3. pkt.«

§ 7 c, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Hvis ikke køretøjet er udført senest 3 måneder efter indgivelsen af anmod-

ningen om godtgørelse, afvises anmodningen.«

10.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »her i landet«: »og er 5 år eller

ældre«.

11.

§ 10 a, stk. 2, nr. 2,

ændres »betalte« til: »opkrævede«.

12.

§ 15

indsættes som

stk. 6

»Stk. 6.

Sikkerhed stillet efter stk. 1, nr. 5, og stk. 2, frigives, når virksom-

hedens registrering er bragt til ophør. Told- og Skatteforvaltningen kan dog

undlade at frigive en sikkerhed efter reglerne i opkrævningslovens § 11, stk.

12, 2.-4. pkt.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler for sikkerhedsstillelse ef-

ter stk. 1, nr. 5, og stk. 2«.

13.

§ 16

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

En angivelse af afgiften af et køretøj skal ske senest samtidig

med registrering af køretøjet i Køretøjsregisteret. En registreret virksomhed

kan ikke ændre angivelsen efter registrering af køretøjet.«

§2

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar

2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, foretages følgende

ændringer:

§ 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt.

ændres »fabrikant eller importør af køretøjer«

til: »fabrikant, importør eller virksomhed, der sælger køretøjer eller udbyder

køretøjer til leasing«

§ 7 g, stk. 3,

indsættes efter »ansvarsforsikring«: »for motordrevne kø-

retøjer«.

§ 10, stk. 2,

ændres »et sæt prøvemærker til bil eller for et prøvemærke

til motorcykel.« til: »prøvemærker til et køretøj.«

§ 11

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Der skal ikke ske betaling efter stk. 1, hvis en ændring af en

registrering, der foretages fra og med den 1. juli 2024 til og med den 31.

december 2024, alene foretages som følge af ændring af regler udstedt i

medfør af § 1, stk. 3, om, hvem der anses som brugere af et køretøj. Dette

gælder dog ikke i tilfælde af, at det pågældende køretøj samtidig afmeldes.«

§3

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj

2021 foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »0,2 pct.« til: »0,3 pct.«

§ 3, stk. 9, 2. pkt.,

ændres »6,4 l« til: »9,5 l«.

§ 3, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »7,4 l« til: »10,5 l«, og »9,0 l« ændres til: »11

l«.

§ 3 c, stk. 2,

ændres »29« til: »36,2«, og »32« ændres til: »40«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 10 træder i kraft den 1. juli 2024.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Stk. 3.

§ 1, nr. 5-9, 11 og 13, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 4.

§ 1, nr. 12, har for så vidt angår registreringsafgiftslovens § 15, stk.

6, også virkning for sikkerhed, der er stillet før den 1. januar 2024.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af afgiftsfritagelsen for taxikørsel

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Afgiftsfritagelse for blodbusser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afgiftsberigtigelse af visse autocampere efter minimumssatserne

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Bemyndigelsesbestemmelse vedr. sikkerhedsstillelser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Udskydelse af frigivelse af en stillet sikkerhed

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj senest samtidig med

indregistrering

2.6.1. Gældende ret

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Udvidelse af regler om brug af prøveskilte til optagelse af reklame

2.7.1. Gældende ret

2.7.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Ansvarsforsikring til prøvemærker

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Opkrævning af gebyr ved prøvemærker for alle slags køretøjer

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Ændring af loft over afgiftspligtig værdi for brugte køretøjer

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Offentliggørelse af den opkrævede registreringsafgift

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Ændring af omregningsmetode fra egenvægt

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Frist for eksport af køretøjer

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Gebyrfritagelse af ændring af bruger i Køretøjsregistreret i en nærmere

fastsat periode og under visse betingelser

2.14.1. Gældende ret

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2 Implementerings konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj senest samtidig med

indregistrering

4.2 Udskydelse af frigivelse af en stillet sikkerheds

4.3 Øvrige forslag

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en række tilpasninger af reglerne på motorområ-

det, som blandt andet skal fremme og styrke regelefterlevelsen til gavn for

borgere og branchen, og som vil lette administrationen af området.

Det foreslås, at afgiftsfritagne køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport, typisk taxier og andre hyrevogne, lejlighedsvis må køre

med små forsendelser uden ledsager og foretage kørsel for sociale myndig-

heder, hvilket vil komme både borgere, virksomheder og det offentlige til

gode. Herudover foreslås det at afgiftsfritage blodbusser på grund af det vig-

tige samfundsmæssige formål, som de tjener.

Det foreslås desuden at forenkle afgiftsberegningen af visse autocampere,

så de altid afgiftsberigtiges med 45 pct. Det vil gøre afgiftsberegningen mere

overskuelig. Desuden vil ændringen betyde en administrativ lettelse for

Skatteforvaltningen.

Desuden foreslås det, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler for den

sikkerhedsstillelse, som virksomheder med tilladelse til at beregne og an-

give afgift i Køretøjsregistret (selvanmeldere) og evt. til også at angive for-

holdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer (selvangivere) skal

præstere, og at Skatteforvaltningen skal kunne undlade at frigive en sikker-

hedsstillelse under en igangværende kontrolsag med henblik på at sikre, at

der er midler til stede til at dække virksomhedens afgifter mv.

Yderligere foreslås det, at det ikke skal være muligt for selvanmeldere- og

selvangivere at ændre i månedsangivelsen over afgiftsberigtigede køretøjer

efter, at køretøjet er indregistreret i Køretøjsregisteret. Forslaget skal mind-

ske muligheden for svig.

For at sikre lige konkurrencevilkår forslås det desuden, at virksomheder, der

sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing, skal have mulighed for

at bruge prøveskilte til optagelse af foto og film i reklameøjemed. Virksom-

hederne vil dermed være ligestillet med fabrikanter og importører.

Det foreslås desuden at ensarte værdifastsættelsen af leasingkøretøjer, der

er indregistreret første gang i Danmark som nye, og som er omfattet af gen-

beregningskravet, i forhold til brugte køretøjer, der er op til 5 år gamle, så-

ledes at sidstnævnte ikke har et loft over den afgiftspligtige værdi.

Derudover foreslås en række ændringer af overvejende teknisk karakter, der

vurderes at være hensigtsmæssige for administrationen af motorområdet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af afgiftsfritagelsen for taxikørsel

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftsloven § 1, at der svares afgift til statskas-

sen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om

registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistreringsloven), og af på-

hængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, fremgår dog en række undtagelser

til hovedreglen om afgiftspligt. Af § 2, stk. 1, nr. 6, fremgår, at personbiler

med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anven-

des hertil, eller til transport af blod og organer, er afgiftsfritaget.

Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås, jf. taxilovens § 1, kørsel i et

dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer

føreren indbefattet, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste. Denne

bestemmelse omfatter således personbiler som f.eks. hyrevogne og taxier.

Det fremgik af registreringsafgiftslovens § 6 a, som blev ophævet med lov

nr. 1503 af 23. december 2014,

at køretøjer med tilladelse til taxikørsel efter

§ 1, stk. 1, i lov om taxikørsel, at der skulle betales 0 pct. i afgift af de første

230.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 70 pct. af resten. Det var en be-

tingelse, at køretøjet alene blev benyttet til erhvervsmæssig personbefor-

dring og alene til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden

ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel af hastende

karakter for de sociale myndigheder.

Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 1503 af 23. december 2014 kunne man såle-

des benytte en taxi mv. til at udføre lejlighedsvis kørsel af hastende småfor-

sendelser uden ledsager eller kørsel af hastende karakter for de sociale myn-

digheder, uden at dette medførte pligt til at betale fuld registreringsafgift.

Med ophævelsen af § 6 a samt afgiftsfritagelsen af personkøretøjer, der be-

nyttes til erhvervsmæssig persontransport, udgik imidlertid muligheden for

at benytte disse køretøjer til sådan kørsel, uden at der skulle svares fuld re-

gistreringsafgift, jf. § 1.

I bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1503 af

23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 43,

fremgår

ikke, hvorfor sådan anvendelse af køretøjerne ikke længere skulle være om-

fattet af de mere gunstige afgiftsregler.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at muligheden for at benytte taxier, hyrevogne og lignende

til

lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager eller til kørsel for

de sociale myndigheder blev ophævet ved en fejl ved vedtagelse af lov nr.

1503 af 23. december 2014.

Da muligheden for at

benytte taxier m.v. til sådanne formål

bidrager til løs-

ning af en samfundsmæssig opgave, der også kan have stor betydning for

den enkelte borger, foreslås det at udvide anvendelsesområdet for § 2, stk.

1, nr. 6, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport

igen kan anvendes til lejlighedsvise småforsendelser uden ledsager, men ef-

ter taksten for passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder.

Som eksempler på kørsel med småforsendelser er

små postforsendelser,

transport af medicin fra apoteker, laboratorieprøver til og fra hospitaler, ud-

bringning af varer eller udbringning af blomster, kranse og lignende m.m.

Ved kørsel for de sociale myndigheder menes f.eks. udbringning af mad til

pensionister uden personaleledsagelse, udbringning af medicinsk udstyr el-

ler lignende, men også til anden tilsvarende kørsel.

Det er en betingelse for at anvende muligheden, at den, der køber transport-

ydelsen, også betaler for ydelsen. Dette kan fx være et hospital eller en social

myndighed, der bestiller transportydelsen. Transporten vil skulle betales ef-

ter taksten for passagertransport.

2.2. Afgiftsfritagelse for blodbusser

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftsloven § 1, at der svares afgift til statskas-

sen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret, og af på-

hængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1fremgår en række fritagelser for af-

giftspligt. Herunder indgår bl.a. ambulancer og rustvogne i § 2, stk. 1, nr. 4,

personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 2 og 7, der udeluk-

kende anvendes af danske statsinstitutioner jf. § 2, stk. 1, nr. 2, samt person-

biler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende

anvendes hertil, eller til transport af blod og organer i § 2, stk. 1, nr. 6.

Herudover er busser, der med tilladelse efter lov om buskørsel udelukkende

benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, afgiftsfritagne. Busser,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

hvortil der ikke er opnået tilladelse efter lov om buskørsel, vil skulle afgifts-

berigtiges efter registreringsafgiftslovens § 5 a.

Afgiftsfritagelserne efter § 2, stk. 1, nr. 1-19, omfatter ikke køretøjer, der er

bygget eller ombygget med henblik på anvendelse ved blodtapning fra per-

soner, der har tilmeldt sig som bloddonorer (blodbusser).

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De danske hospitaler er afhængige af donorblod for at kunne behandle pati-

enter. Bloddonorer er med til at sikre den nødvendige blodforsyning og gør

dermed en stor forskel for mange mennesker. For at sikre et tilstrækkeligt

antal bloddonorer er der behov for mobile tappeenheder, så bloddonorer kan

give blod på en lokalitet, hvor det passer dem.

Blodbusser anses for vigtige i forbindelse med løsningen af en vigtig sam-

fundsopgave og bør være afgiftsfritagne i lighed med f.eks. ambulancer og

personbiler, som benyttes til transport af blod og organer.

Det foreslås at afgiftsfritage blodbusser ved at ændre registreringsafgiftslo-

vens § 2, så blodbusser afgiftsfritages. Afgiftsfritagelsen skal kunne opnås,

hvis det kan dokumenteres, at køretøjet er indrettet som blodbus og kun an-

vendes som mobil tappeenhed. Den foreslåede ændring vil således medføre,

at busser, som anvendes til blodtapning kan afgiftsfritages ved indregistre-

ringen i Køretøjsregistret.

2.3. Afgiftsberigtigelse af visse autocampere efter minimumssatserne

2.3.1. Gældende ret

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt., at autocampere,

der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, afgiftsberigtiges efter

registreringsafgiftslovens § 4, det vil sige efter samme regelsæt som almin-

delige personbiler. Det følger af § 4, stk. 1 nr. 2, at der af de første 55.600

kr. af køretøjets afgiftspligtige værdi betales 25 pct. i registreringsafgift. Der

betales 85 pct. af værdien mellem 55.600 kr. og 172.900 kr. og 150 pct. af

resten (2010-niveau).

Hvis autocamperen har en tilladt totalvægt på mindst 2 t og er indrettet

med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 2 personer,

kan der i afgiftsberegningen ses bort fra udgiften til beboelsesindretning

samt fortjeneste og moms heraf, jf. § 5 a, stk. 2, 2. pkt.

Afgiften beregnet efter 2. pkt. skal dog altid for køretøjets samlede værdi

eksklusive afgift, mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 45 pct. af

resten, jf. § 5 a, stk. 2, 3. pkt.

(benævnes ofte ”45 pct. reglen”).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det betyder, at ejere af autocampere, der har en tilladt totalvægt på mindst

2 t, og som opfylder kriterierne om indretning og konstruktion jf. § 5 a,

stk. 2, 2. pkt., som minimum skal svare den registreringsafgift, som frem-

kommer ved beregning efter 45 pct. reglen.

Overstiger registreringsafgiften beregnet efter § 4 den registreringsafgift,

som fremkommer ved beregning efter 45 pct. reglen, er det dette højere af-

giftsbeløb, der skal svares.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vanskeligt for både Skatteforvaltningen og branchen at foretage af-

giftsberegninger af visse autocampere efter § 5 a, stk. 2, 2. pkt., da det ikke

altid er muligt at indhente oplysninger fra køretøjets fabrikant om værdien

af beboelsesdelen. Værdifastsættelsen af beboelsesdelen vil derfor ofte være

forbundet med et skøn, som kan være vanskeligt at foretage.

Det foreslås derfor, at der af køretøjer med en tilladt totalvægt på mindst 3

t, og som er indrettet med køkken-, toilet- og badefaciliteter samt soveplad-

ser til mindst 2 personer, altid skal svares afgift beregnet som mindsteafgif-

ten efter § 5 a, stk. 2, 3. pkt.

Dermed vil der ikke skulle ske en særskilt opgørelse af værdien af beboel-

sesdelen.

Fælles for de autocampere, som er omfattet af den foreslåede ændring, er,

at der er tale om egentlige autocampere og ikke f.eks. person- og varebiler,

der er ombygget til autocampere. Egentlige autocampere er således typisk

bygget på lastbilchassiser, som har en tilladt totalvægt på 3 t eller mere.

Den foreslåede ændring fordrer desuden, at den egentlige autocamper er ud-

styret med køkken-, toilet- og badefaciliteter, da disse faciliteter typisk ad-

skiller egentlige autocampere fra ombyggede person- og varebiler. Dette

sikrer, at egentlige autocampere og ikke ombyggede person- eller varebiler

omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede ændring vedrører således ikke andre af de køretøjer, som er

omfattet af § 5 a, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse. Vare-

eller personbiler m.v., som er ombygget til autocampere, vil således ikke

være omfattet af den foreslåede ændring. Køretøjer i denne kategori vil sta-

dig skulle afgiftsberigtiges efter reglerne i § 4 med fradrag af udgifterne til

beboelsesindretningen eller efter 45-pct. reglen.

Den foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, vil med-

føre, at alle autocampere med en tilladt totalvægt på mindst 3 t, og som er

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

indrettet med køkken-, toilet- og badefaciliteter samt sovepladser til mindst

2 personer, vil kunne afgiftsberigtiges til minimumsafgiften beregnet efter

45 pct. reglen.

2.4. Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende sikkerhedsstillelser

2.4.1 Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, at en virksomhed kan

registreres hos Skatteforvaltningen med den virkning, at virksomheden kan

angive afgiften af et køretøj og periodevis betale afgiften af de køretøjer,

for hvilke virksomheden har angivet afgiften.

I § 15, stk. 1, nr. 1-5, er betingelserne fastsat for, at en virksomhed kan re-

gistreres. Ifølge nr. 5 skal virksomheden stille sikkerhed på mindst

500.000 kr. for betaling af afgifter efter registreringsafgiftsloven, herunder

tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer

vedrørende disse afgifter og godtgørelser.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen kan stille krav om højere

sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige el-

ler forventede årlige afgiftstilsvar efter registreringsafgiftsloven, forret-

ningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Skatteforvaltnin-

gen kan med 1 måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om

sikkerhedsstillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt i

forhold til tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste regulering,

eller hvis Skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har

været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.

En virksomhed skal således stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. efter

stk. 1, nr. 5, og Skatteforvaltningen er overladt en skønsmæssig beføjelse

med angivelse af en række risikofaktorer, som kan føre til et krav om en

højere sikkerhedsstillelse.

Bestemmelsen i § 15, stk. 2, blev indsat ved § 1, nr. 46, i lov nr. 1195 af

14. november 2017 med samme affattelse som i det fremsatte lovforslag

nr. L 4 af 3. oktober 2017. Ved ændringsloven blev minimumssikkerheds-

stillelsen i § 15, stk. 1, nr. 5, forhøjet fra 200.000 kr. til 500.000 kr.

Af Folketingstidende, tillæg A, L 4 som fremsat, side 18, fremgår om den

politiske aftale om

Omlægning af bilafgifterne,

”aftaleparterne

er enige

om at forhøje minimumssikkerhedsstillelsen til 500.000 kr., og at der tilfø-

jes et variabelt element, som vil afhænge af selvanmelderens afgiftstil-

svar”. Videre fremgår det, at forslaget

”har

til formål at sikre, at

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

sikkerhedsstillelsen for de enkelte virksomheder står mål med størrelsen af

det afgiftstilsvar, som de hæfter for.”

Af Folketingstidende, tillæg A, L 4, som fremsat side 35, fremgår, at

”det

foreslås, at der indføres en eksplicit hjemmel til, at SKAT kan fastsætte en

højere sikkerhedsstillelse end minimumsikkerhedsstillelsen. Samtidig fore-

slås de kriterier, som SKAT skal lægge til grund ved fastsættelsen af stør-

relsen af sikkerhedsstillelsen, præciseret direkte i loven ved indsættelse af

en ny § 15, stk. 2.” Videre fremgår det, at der ”lægges op til,

at SKAT skal

vurdere behovet for sikkerhedsstillelse ud fra virksomhedens årlige eller

forventede årlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øv-

rige risikofaktorer. Øvrige risikofaktorer kan eksempelvis være manglende

indlevering af årsregnskab, lav egenkapital i forhold til afgiftstilsvaret, tid-

ligere betalingsproblemer eller tilsvarende faktorer, som er egnede til at så

tvivl om virksomhedens fremtidige betalingsevne eller -vilje.”

Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger om historisk afgiftstilsvar, kan

der tages udgangspunkt i et forventet afgiftstilsvar. Det samme gælder,

hvis der er grund til at antage, at virksomhedens afgiftstilsvar vil ændre sig

i væsentligt omfang, uanset om det er i op- eller nedadgående retning.

Det fremgår endvidere af Folketingstidende, tillæg A, L 4, som fremsat

side 36,

at det ”vil være op til

SKAT at vurdere, hvornår virksomhedens

forhold har ændret sig i en så væsentlig grad, at der er behov for en æn-

dring af sikkerhedsstillelsen. Det er dog hensigten, at de valgte intervaller

for afgiftstilsvaret skal være så robuste, at der ikke er behov for ændringer

i sikkerhedsstillelsen for en virksomhed i almindelig drift, medmindre dens

forretningsomfang ændres markant.”

Endelig foreslås det, at kravet til sikkerhedsstillelsen skal kunne ændres,

hvis den tidligere vurdering af behovet for sikkerhed har været baseret på

mangelfulde eller ukorrekte oplysninger, uanset om disse oplysninger ved-

rører afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingsrisiko eller andre risiko-

faktorer.

Videre lægges det til grund i lovforslaget, at der udarbejdes offentligt til-

gængelige retningslinjer for sikkerhedsstillelsen som udgangspunkt ud fra

virksomhedens afgiftstilsvar. Det forudsættes, at der tages udgangspunkt i

en trappemodel, hvor afgiftstilsvar inden for et bestemt spænd medfører

sikkerhedsstillelse af en bestemt størrelse. De øvrige angivne faktorer kan

ud fra en konkret vurdering medføre, at en sådan trappemodel fraviges.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Motorstyrelsen offentliggjorde på den baggrund styresignal

SKM2019.562.MOTORST af 14. november 2019

om ”Trappemodel

for

fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter registreringsaf-

giftsloven”,

som havde virkning fra den 1. februar 2020. Det fremgår af

styresignalet, at trappemodellen skal sikre, at sikkerhedsstillelsen for den

enkelte virksomhed står mål med størrelsen af det afgiftstilsvar, som virk-

somheden hæfter for, og at sikkerhedsstillelsen løbende kan justeres efter

aktiviteten i virksomheden m.v. Dette skal desuden balanceres over for

hensynet til virksomhedernes drift og likviditet.

Trappemodellen kan dog fraviges, så sikkerhedsstillelsen forhøjes i for-

hold til det i trappemodellen fastsatte beløb, hvis det eksempelvis konstate-

res, at den fortsatte drift i den enkelte virksomhed er forbundet med usik-

kerhed på grund af betalingshistorik og øvrige risikofaktorer, herunder

manglende indlevering af årsregnskab, lav egenkapital i forhold til afgift-

stilsvaret, tidligere betalingsproblemer eller tilsvarende faktorer, som er

egnede til at så tvivl om virksomhedens fremtidige betalingsevne eller -

vilje.

Trappemodellen tager udgangspunkt i selvanmelderens gennemsnitlige

månedlige afgiftsbetaling og godtgørelse ved eksport 12 måneder tilbage i

tid og har fem trin. Sikkerhedsstillelsen fastsættes ud fra virksomhedens

månedlige afgiftsbetaling og godtgørelse ved eksport 12 måneder tilbage i

tid, dog tæller godtgørelsen ved eksport kun med i opgørelsen med det

halve af værdien. Årsagen hertil er, at risikoen for tab for staten er størst

ved import. Ved import af køretøjer er der risiko for, at der ikke betales re-

gistreringsafgift eller et opkrævet beløb i forbindelse med efterfølgende

kontrol (pristjek). Ved eksport består risikoen alene for sidstnævnte.

Sikkerhedsstillelsen skal som udgangspunkt revurderes årligt, medmindre

det konstateres, at virksomhedens drift har ændret sig væsentligt i løbet af

året. Sikkerhedsstillelsen ændres, hvis afgiftsbetaling og godtgørelse ved

eksport 12 måneder bagud i tid har overskredet grænsen til et tilstødende

trin med mere end 15 pct. Afgiftstilsvaret skal vurderes 1 år tilbage i tid

for at minimere konsekvenserne af sæsonudsving.

Såfremt risikoparametre ændres i væsentligt omfang, vil sikkerhedsstillel-

sen kunne blive revurderet. Her vil faktorer som manglende indlevering af

årsregnskab, lav egenkapital i forhold til afgiftstilsvaret, ny ejerstruktur,

tidligere betalingsproblemer eller tilsvarende faktorer, som er egnede til at

så tvivl om virksomhedens fremtidige betalingsevne eller -vilje, indgå i

vurderingen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse efter trappemodellen har været prøvet

ved Landsskatteretten bl.a. ved afgørelse af 6. august 2022, der er offent-

liggjort som SKM2022.452.LSR. Landsskatteretten har i flere sager nedsat

den af Skatteforvaltningen fastsatte sikkerhedsstillelse, uanset at Lands-

skatteretten herved indplacerede virksomheden på et lavere trin på trappe-

modellen, end dennes gennemsnitlige løbende afgiftstilsvar mv. tilsagde.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at virksomhedens gennemsnitlige må-

nedlige afgiftstilsvar ikke oversteg beløbsgrænsen for det tilstødende (hø-

jere) trin i trappemodellen, som Skatteforvaltningen havde anvendt, med

mere end 15 pct., og at virksomhedens egenkapital måtte anses for til-

strækkelig til at dække det gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bl.a. Landsskatterettens afgørelser, hvor Skatteforvaltningens anvendelse

af trappemodellen er blevet tilsidesat, har givet anledning til at overveje,

om der af hensyn til at sikre forudsigelighed og lige behandling af registre-

rede virksomheder, er behov for at ændre på den retlige normering af,

hvordan virksomheder indplaceres i trappemodellen.

Ved at fastsætte regler, der er retligt normerende for Skatteforvaltningens

afgørelser i første instans og for rekursinstansen, kan det således sikres, at

der ikke er tvivl om, at trappemodellens trin udgør et minimum i forhold til

sikkerhedsstillelsens størrelse baseret på virksomhedens gennemsnitlige

månedlige afgiftstilsvar. Dette bidrager til at skabe klarhed og forudsige-

lighed for de registrerede virksomheder, der på den måde ikke kan være i

tvivl om, hvilket beløb de som minimum skal stille til sikkerhed.

Det foreslås derfor at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om sikkerhedsstillelse. Det er forventningen, at der vil

blive fastsat regler om en trappemodel med indplacering på trin ud fra

virksomhedernes gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, som i det væ-

sentlige svarer til de regler, der i dag fremgår af SKM2019.562.MO-

TORST.

2.5. Udskydelse af frigivelse af en stillet sikkerhed

2.5.1. Gældende ret

Registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5, indeholder regler om, at en

virksomhed, der opfylder en række betingelser, kan registreres. En registre-

ret virksomhed (selvanmelder) kan angive afgiften af et køretøj og periode-

vist betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet, jf. § 14, stk.

1, nr. 1 og 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, indebærer, at den virksomhed,

der ønsker at blive registreret som selvanmelder, skal stille en sikkerhed på

mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter registreringsafgiftsloven,

herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og

gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser. Sikkerhedsstillelsen blev

ved lov nr. 1995 af 14. november 2017 forhøjet fra 200.000 kr. til 500.000

kr. Skatteforvaltningen kan stille krav om højere sikkerhedsstillelse efter §

15, stk. 2, som følge af virksomhedens årlige eller forventede årlige afgifts-

tilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer.

En virksomheds registrering bringes til ophør, hvis virksomheden ophører

med at opfylde en af betingelserne i § 15 stk. 1 og 2, undlader at fremstille

et køretøj efter § 18 eller udfylder en ophørsblanket. Registreringen ophører

i så fald fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen meddeler virksomheden,

at registreringen er ophørt. Den stillede sikkerhed på mindst 500.000 kr. fri-

gives, når virksomhedens registrering bringes til ophør.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Virksomheder, der begår skatte- og afgiftsunddragelse, benytter sig i sti-

gende grad af komplekse virksomhedskonstruktioner og svigmetoder. Det

stiller store krav til skattekontrollen og forudsætter, at Skatteforvaltningen

har effektive metoder til at understøtte kontrolarbejdet.

Den organiserede svig med skatter og afgifter m.v. er et område, der lø-

bende ændrer sig i takt med udviklingen i efterspørgsel af varer og nye di-

gitale muligheder m.v. Herudover udviser aktørerne ofte stor villighed til

at begå gentagen svig. Udviklingen indebærer, at der er behov for løbende

at tilpasse kontrolmulighederne, så Skatteforvaltningen kan være på for-

kant med nye former for svig med skatter og afgifter m.v.

Det er Skatteforvaltningens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at visse

virksomheder spekulerer i at få en stillet sikkerhedsstillelse frigivet, når

der er indledt en kontrolsag. Dermed vil virksomheden kunne undgå, at

sikkerhedsstillelsen medgår til at dække f.eks. en forhøjelse af virksomhe-

dens afgifter, som efter omstændighederne vil kunne være udkommet af en

kontrolsag.

Staten kan således risikere at lide tab, hvis kontrolsagen, efter at sikkerhe-

den er blevet frigivet, fører til en forhøjelse af virksomhedens tilsvar af

skatter og afgifter m.v., der ikke kan betales af virksomheden, men som

kunne være dækket via den sikkerhed, som virksomheden stillede.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det er på denne baggrund vurderingen, at der for så vidt angår registre-

ringsafgift, er behov for en klar hjemmel, der fastsætter, hvornår en stillet

sikkerhed kan frigives, og hvornår den kan fastholdes.

Det foreslås derfor, at der i registreringsafgiftslovens § 15 indsættes et nyt

stk. 6, hvoraf fremgår, at sikkerhed stillet efter § 15 stk. 1, nr. 5, og stk. 2,

frigives, når virksomhedens registrering er bragt til ophør, idet Skattefor-

valtningen dog kan undlade at frigive en sikkerhed efter reglerne i opkræv-

ningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt. Det vil betyde, at Skatteforvaltningen

vil kunne undlade at frigive en stillet sikkerhed, hvis der på frigivelsestids-

punkt er indledt en kontrol af virksomheden.

Forslaget har til formål at mindske risikoen for, at staten på motorområdet

lider tab i situationer, hvor der på frigivelsestidspunktet var en igangvæ-

rende kontrol af virksomheden, der ville kunne føre til en forhøjelse af

virksomhedens tilsvar af afgifter opkrævet efter registreringsafgiftsloven,

herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og

gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser, som virksomheden ikke

kan betale.

2.6. Angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj senest samtidig

med indregistrering

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan virksomheder registreret efter registreringsaf-

giftsloven angive afgiften af et køretøj og periodevist betale denne, jf. regi-

streringsafgiftslovens § 14, stk. 1, nr. 1-2.

Det fremgår af lovens § 16, at registrerede virksomheder skal angive afgif-

ten af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjs-

registret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. lovens

§ 15, stk. 5. Angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til

kontrol af den angivne afgift, jf. § 16, stk. 2.

Det fremgår af lovens § 17, stk. 1, at en registreret virksomhed hæfter for

afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver efter § 16. Af stk. 2, fremgår,

at afgiften betales for en afregningsperiode efter reglerne i opkrævningslo-

ven. Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 2, at angivelser i registre-

ringsafgiftsloven skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i den

første måned efter udløbet af afregningsperioden.

I dag kan virksomheder udsætte betaling af registreringsafgiften til den 15.

i måneden efter afregningsperioden. Virksomhederne kan desuden ændre

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

angivelsen af afgiften indtil dette tidspunkt, idet det ikke fremgår af lov-

grundlaget, hvornår den angivne registreringsafgift er endelig.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag en risiko for, at det afgiftsbeløb, der angives, ikke stemmer

overens med den endelige afgift, der betales. I praksis kan der således æn-

dres i angivelsen indtil betalingsdatoen (den 15. i måneden efter, at køretøjet

er registreret). Det kan betyde, at der sker fejl, og det kan heller ikke ude-

lukkes, at der kan forekomme svig.

Det foreslås derfor, at afgiften af et køretøj skal angives senest samtidig med

indregistrering af køretøjet i Køretøjsregistreret. Det skal desuden ikke være

muligt at ændre den afgiftspligtige værdi efter indregistrering af køretøjet.

Formålet med forslaget er at sikre korrekt og endelig angivelse af den af-

giftspligtige værdi, og at virksomheder, der efter registreringsafgiftsloven

selv kan angive afgift, ikke har mulighed for at ændre afgiftsbeløbet efter-

følgende, når f.eks. køretøjet er solgt eller efter udløbet af fristen for Skat-

teforvaltningens indkaldelse af et køretøj til besigtigelse, efter reglerne

herom.

I tilfælde af fejl ved angivelsen af afgiftsbeløb mv. vil en ændring fremover

kun kunne ske ved anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen. For-

slaget vedrører kun registrerede virksomheder, der selv kan angive afgift

efter registreringsafgiftsloven. Forslaget vil ikke have virkning på Skatte-

forvaltningens fastsættelser af afgift.

2.7. Udvidelse af regler om brug af prøveskilte til optagelse af reklame

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 1, at registrering af kø-

retøjer sker i et for hele landet fælles register for køretøjer (Køretøjsregiste-

ret). Af køretøjsregistreringslovens § 2 fremgår hvilke typer køretøjer, der

skal registreres i Køretøjsregisteret. Det følger derudover af registreringsaf-

giftslovens § 1, at der skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registre-

res i Køretøjsregisteret, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkø-

retøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænse-

nummerplader eller prøvemærker.

Efter køretøjsregistreringslovens § 7 a kan Skatteforvaltningen udlevere

nummerplader i form af prøveskilte til erhvervsdrivende fysiske eller juri-

diske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for

skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i §§ 7 b-7 e.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Et køretøj, der i overensstemmelse med reglerne bruger prøveskilte, skal

således ikke registreres til Køretøjsregisteret, og der vil ikke skulle svares

registreringsafgift af køretøjet.

Af § 7 b, stk. 1, fremgår at prøveskilte kun må bruges til kørsel med uregi-

strerede køretøjer efter lovens § 2, dvs. køretøjer, der skal registreres i Kø-

retøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug

på færdselslovens område.

Af § 7 b, stk. 2, fremgår at prøveskilte kun må bruges til midlertidig eller

lejlighedsvis kørsel til de formål, der følger af § 7 b, stk. 2 nr. 1-10. Af nr. 9

fremgår, at køretøjer, der er omfattet af § 7 b, stk. 1, må benyttes til optagelse

af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må dog kun foretages af en

fabrikant eller importør af køretøjer og kun for at fremstille reklamemateri-

ale for køretøjet. Der må ikke befordres gods eller personer, der er uved-

kommende for formålet med kørslen, jf. § 7 b, stk. 3. Hvis kørslen bliver

foretaget i anden øjemed, vil køretøjet blive registreringspligtigt og afgifts-

pligtigt.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der vurderes at være behov for at give virksomheder, der sælger køretøjer

eller udbyder køretøjer til leasing, mulighed for at bruge prøveskilte til op-

tagelse af foto og film i reklameøjemed.

Skatteministeriet har således modtaget henvendelser fra salgs- og leasing-

virksomheder,

der ikke falder under kategorien ”importør” eller ”fabrikant”,

men som også har brug for at gøre brug af prøveskilte i forbindelse med

reklameoptagelse.

Det er vurderingen, at en sådan ændring vil forbedre virksomhedernes mu-

lighed for at markedsføre køretøjer, som er udbudt til salg eller leasing, og

sikre lige vilkår i forhold til de virksomheder, der i dag kan benytte prøves-

kilte i forbindelse med reklameoptagelse. Det foreslås derfor, at bestemmel-

sen i § 7 b, stk. 2, nr. 9, ændres til også at omfatte virksomheder, der sælger

køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing.

En sådan ændring af bestemmelsen vil medføre, at virksomheder, der sælger

køretøjer mv., også kan benytte et ikke-indregistreret køretøj, som virksom-

heden har udbudt til salg mv., eller som virksomheden har på lager, til

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

optagelse af f.eks. reklamemateriale, så længe virksomheden er i besiddelse

af prøveskilte, der lovligt kan benyttes på køretøjet.

Virksomhederne vil således med ændringen på lige fod med deres konkur-

renter, som enten er importører eller fabrikanter af køretøjer, kunne optage

video- eller fotomateriale med deres ikke-indregistrerede køretøjer, der kan

påmonteres prøveskilte med henblik på udarbejdelse af reklamemateriale.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at prøveskilte ikke må bruges på køretøjer,

der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkommende for

formålet med kørslen, jf. § 7 b, stk. 3, jf. stk. 2. Køretøjet vil ligeledes som

udgangspunkt blive registrerings- og afgiftspligtigt efter de almindelige reg-

ler herom, hvis kørslen ikke sker med henblik på at optage video- eller fo-

tomateriale til brug for reklamemateriale.

2.8. Ansvarsforsikring til prøvemærker

2.8.1. Gældende ret

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 7 f, stk. 1, at der kan udleveres

prøvemærker til kørsel som nævnt i §§ 7 b og 7 c og § 7 d, stk. 1. Af § 7 b,

stk. 1, fremgår det, at prøvemærker kan udleveres til registreringspligtige

køretøjer, hvilket omfatter motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer.

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 7 g, at Skatteforvaltningen ud-

steder en tilladelse til brug af prøvemærke med oplysning om formålet med

og vilkår for brugen. Det følger endvidere af § 7 g, stk. 3, at Skatteforvalt-

ningen tegner en ansvarsforsikring for kørsel med prøvemærker i EU-/EØS-

lande. Sådan en ansvarsforsikring tegnes for alle typer køretøjer, som kan få

tildelt et prøvemærke.

Efter de gældende regler tegner Skatteforvaltningen en ansvarsforsikring for

kørsel med prøvemærker i EU-/EØS-lande. Det skyldes, at det efter færd-

selslovens § 105 er et krav, at erstatning for skader forvoldt af motordrevne

køretøjer skal være dækket af en forsikring. Det fremgår tilsvarende af § 6,

stk. 1, 1.pkt., i bekendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om ansvars-

forsikring for motorkøretøjer mv., at det ved registrering af et motordrevet

køretøj skal godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens for-

skrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj.

Skatteforvaltningen har i praksis fortolket pligten til at tegne ansvarsforsik-

ring således, at der skal tegnes ansvarsforsikring for alle typer køretøjer, for

hvilke der kan udstedes prøvemærker

–

dvs. også for køretøjer, som ikke er

motordrevne, hvilket efter køretøjsregistreringslovens § 2 er

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

påhængskøretøjer. For alle påhængskøretøjer gælder imidlertid, at det ikke

er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, jf. færdselslovens § 105 og § 6,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om ansvarsforsikring

for motorkøretøjer mv.

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Påhængskøretøjer

er, når de er i brug, allerede i dag forsikret via forsikrin-

gen på det køretøj, som trækker påhængskøretøjet. Det er derfor overflødigt,

at der i dag tegnes forsikringer for disse påhængskøretøjer, for hvilke der

anmodes om prøvemærker.

Det foreslås derfor, at køretøjsregistreringslovens § 7 g, stk. 3, ændres, så

Skatteforvaltningen alene skal tegne ansvarsforsikring for motordrevne kø-

retøjer. Forslaget vil bringe køretøjsregistreringslovens regler på linje med

færdselslovens krav og regler til ansvarsforsikringer, jf. færdselslovens §

105 og tilhørende bekendtgørelse

nr. 1618 af 18. december 2018 om an-

svarsforsikring for motorkøretøjer mv.

For registreringspligtige påhængskøretøjer, dvs. køretøjer som er bestemt til

at blive trukket af et andet køretøj, og som kan få udstedt prøvemærker jf.

køretøjsregistreringsloven § 2, jf. §§ 7 b og 7 f, vil der derimod ikke blive

tegnet ansvarsforsikring i forbindelse med udstedelse af prøvemærker.

Disse typer køretøjer vil være dækket af eksisterende forsikringer på de

trækkende køretøjer.

2.9. Opkrævning af gebyr ved prøvemærker for alle slags køretøjer

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, at

er betales 100 kr.

pr. døgn for et sæt prøvemærker til bil eller motorcykel. Ved et sæt forstås

to prøvemærker.

Den gældende formulering i køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, blev

indsat ved lov nr. 1338 af 19. december 2008 og omfatter alene biler og

motorcykler i modsætning til de øvrige bestemmelser i køretøjsregistre-

ringsloven, der som udgangspunkt omfatter alle slags køretøjer, medmindre

andet eksplicit er angivet.

Det er dog også muligt for andre køretøjstyper at få udstedt prøvemærker.

Det følger f.eks. af § 7 f, stk. 1, at der kan udleveres prøvemærker til kørsel

som nævnt i §§ 7 b og 7 c og § 7 d, stk. 1, som også omfatter andre køretøjer

end kun biler og motorcykler.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Reglerne om betaling for prøveskilte og prøvemærker blev overført fra

færdselsloven til køretøjsregistreringsloven ved lov nr. 309 af 19. april

2006. Ifølge bemærkningerne til § 10, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, L144 som fremsat, side 4321, er bestemmelsen herom en videreførelse

af færdselslovens §§ 124 o og 124 p, uden indholdsmæssige ændringer.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vurderingen, at der bør gælde de samme regler i forhold til opkræv-

ning af gebyr for alle køretøjstyper, hvortil der kan udstedes prøvemærker.

Det foreslås derfor at ændre køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, så der

kan udleveres og betales for prøvemærker til alle typer køretøjer.

Det foreslås samtidig, at kravet om, at der skal udleveres et sæt prøvemær-

ker, udgår. Antallet af udleverede prøvemærker skal i stedet være afhængigt

af det påkrævede antal af nummerplader for de enkelte køretøjer. Hvor

mange nummerplader et køretøj skal føre, fremgår af kapitel 13 i bekendt-

gørelse nr. 2523 af 15. december 2021 om registrerings af køretøjer. Det er

således ikke alle køretøjer, der er forsynet med to nummerplader. For en

motorcykel skal der normalt kun føres én nummerplade.

Formålet med den foreslåede ændring af køretøjsregistreringslovens § 10,

stk. 2, er således at ændre bestemmelsen, så der udstedes et antal prøvemær-

ker svarende til det påkrævede antal nummerplader til en given køretøjstype,

der er omfattet af § 7 f. Gebyret for prøvemærker vil fortsat være på 100 kr.

pr. påbegyndt døgn.

2.10. Ændring af loft over afgiftspligtig værdi for brugte køretøjer

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, at der blandt andet for

nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være et leasingkø-

retøj, altid skal foretages en genberegning af køretøjets afgiftspligtige værdi

som et brugt køretøj efter § 10. Det skal ske i tilfælde af salg eller anden

overdragelse af køretøjet fra den første registrerede ejer til en tredjepart eller

senest 3 måneder efter tidspunktet for første registrering af køretøjet.

Det følger af § 10, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer

fastsættes til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men

uden afgift efter loven.

Af § 10, stk. 2, fremgår, at for brugte køretøjer, som ikke tidligere har været

registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

afgiftsberigtiges på ny, jf. § 1, stk. 3, kan den afgiftspligtige værdi ikke over-

stige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Princippet om, at et brugt køretøjs værdi ikke må overstige den oprindelige

værdi, som køretøjet havde som nyt, blev indsat i § 10, stk. 1, ved lov nr.

361 af 6. juni 1991, og senere flyttet til § 10, stk. 2, ved lov nr. 1409 af 21.

december 2005. § 10, stk. 2, blev senest ændret ved lov nr. 203 af 13. februar

2021.

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og d en foreslåede ordning

De gældende regler er blevet fastsat ud fra en forudsætning om, at køretøjer

ikke stiger i pris over tid. Dette har også historisk været tilfældes. Imidlertid

har der de seneste år, hvor der har været en meget usædvanlig udvikling i

priserne for brugte køretøjer, været eksempler på, at køretøjer, der genbe-

regnes, bliver værdiansat til et højere beløb end køretøjets pris som nyt.

Således kan to ellers identiske køretøjer, der er 3 måneder gamle, have et

forskelligt afgiftsindhold afhængig af, om de er importeret til Danmark som

brugte eller som nye og er blevet genberegnet.

For at sikre, at sammenlignelige køretøjer betaler samme afgift, foreslås det,

at loftet over den afgiftspligtige værdi i registreringsafgiftslovens § 10, stk.

2, kun skal gælde genopbyggede køretøjer samt for køretøjer, som ikke tid-

ligere har været registreret her i landet, og som er 5 år eller ældre.

Den foreslåede ordning vil medføre, at værdien af et importeret brugt køre-

tøj ikke længere vil være begrænset af sin oprindelige værdi, hvis køretøjet

er under 5 år gammelt.

2.11. Offentliggørelse af den opkrævede registreringsafgift

2.11.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 2, at Skatteforvaltnin-

gen for hvert enkelt køretøj offentliggør 1) de oplysninger om køretøjet, der

anmeldes til Skatteforvaltningen til brug for opgørelse af registreringsafgif-

ten af køretøjet, 2) det af Skatteforvaltningen opgjorte afgiftsgrundlag, den

beregnede afgift, den betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved

afgiftsberegningen og 3) eventuel ændring af afgiftsgrundlaget i forhold til

det anmeldte afgiftsgrundlag.

Offentliggørelsen af oplysninger blev ved lov nr. 1195 af 14. november

2017 udvidet til også at omfatte den beregnede afgift, den betalte afgift og

det anvendte hjemmelsgrundlag for beregning af afgiften. Formålet var bl.a.

at sikre, at man f.eks. ved køb af en brugt bil altid har mulighed for at finde

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

frem til om og hvor meget registreringsafgift, der er betalt af den pågæl-

dende bil. Det skal sikre, at man som køber f.eks. ikke kan komme til at

købe en bil, som sælger oplyser, er afgiftsberigtiget, hvor det viser sig ikke

at være tilfældet.

Bestemmelsen udgør en undtagelse til Skatteforvaltningens udvidede tavs-

hedspligt om skatteoplysninger efter Skatteforvaltningslovens § 17.

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser og d en foreslåede ordning

Oplysninger om dansk registrerede køretøjer kan tilgås ved opslag i Køre-

tøjsregistreret. På nuværende tidspunkt offentliggøres oplysninger, der an-

meldes til brug for opgørelse af registreringsafgiften, det opgjorte afgifts-

grundlag, den beregnede afgift og den opkrævede afgift samt ændringer i

afgiftsgrundlaget. Da Skatteforvaltningens tekniske systemer ikke er inte-

grerede, kan den faktisk betalte afgift ikke offentliggøres uden væsentlige

omkostninger til systemudvikling og ændring af selvanmelderordningen.

Det er desuden ikke altid muligt at konstatere og dermed offentliggøre den

betalte afgift for køretøjer, der afgiftsberigtiges via selvanmelderes måneds-

angivelser. Det skyldes, at afgift for køretøjer på en månedsangivelse op-

kræves som ét samlet beløb for flere køretøjer. Det medfører, at det i de

tilfælde, hvor beløbet på månedsangivelsen ikke betales eller kun delvist

betales, ikke vil være muligt at fastslå præcist for hvilke køretøjer, der er

betalt hvilket afgiftsbeløb.

Det foreslås på denne baggrund, at registreringsafgiftsloven § 10 a, stk. 2,

ændres, så der ikke skal ske offentliggørelse af den betalte afgift, men i ste-

det vil skulle ske offentliggørelse af det opkrævede afgiftsbeløb. Det vil

sige, at det beløb, der offentliggøres, er det, som køretøjets ejer har været

pligtig til at betale, og ikke det faktisk indbetalte beløb.

Formålet med forslaget er at sikre overensstemmelse mellem lovgivningen

og Skatteforvaltningens praksis og at hindre, at købere i god tro forventer,

at der er betalt fuld registreringsafgift af et køretøj, men hvor der alene er

betalt forholdsmæssig eller slet ingen afgift.

For køretøjer, der indregistreres af ikke-registrerede virksomheder eller pri-

vatpersoner, og hvor afgiften derfor allerede er betalt ved indregistrering af

køretøjet, er der ikke behov for at kunne få oplyst den betalte afgift særskilt,

da køretøjet alene vil fremgå af Køretøjsregistreret, hvis det fulde afgiftsbe-

løb er betalt. For sådanne køretøjer vil den opkrævede afgift og den betalte

afgift således som hovedregel være det samme beløb.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Formålet med ændringen er at sikre, at de oplysninger, hvor offentliggørelse

i Køretøjsregistret ikke er muligt, ikke indgår i oplysningspligten som fast-

sat i registreringsafgiftsloven § 10 a. Formålet med at offentliggøre den be-

talte afgift var bl.a. at skabe større gennemsigtighed omkring afgiften, der

er betalt for køretøjer. Det er vurderingen, at man kan opnå stort set de

samme gavnlige effekter ved at offentliggøre den opkrævede afgift.

Det forventes, at ændringen fra offentliggørelse af den betalte til den opkræ-

vede afgift vil kunne bidrage til at skabe mere tillid til de oplysninger, der

er tilgængelige i Køretøjsregisteret.

2.12. Ændring af omregningsmetode fra egenvægt

2.12.1. Gældende ret

Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftsloven § 3 c, stk. 2 i, at der for ben-

zin- og dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der

ikke foreligger oplysninger om CO

-udledning fastsat i overensstemmelse

med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køre-

tøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende

regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette per-

sonbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til re-

parations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens for-

ordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr.

1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008, fastsættes CO

-udledningen ved at multiplicere det efter § 3, stk.

9, beregnede brændstofforbrug udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzin-

drevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, hvordan brænd-

stofforbruget skal beregnes for diesel- og benzindrevne biler med en køre-

klar vægt over 2.585 kg, når der ikke foreligger en måling af brændstoffor-

bruget. Der skal af køretøjer, der reguleres efter § 3, svares afgift af deres

brændstofforbrug beregnet i kilometer pr. liter, modsat køretøjer omfattet af

§ 3 c, stk. 2, som der skal beregnes brændstofforbrug på baggrund af CO

udledning.

Ifølge bestemmelsen skal der for diesel- og benzindrevne biler med en kø-

reklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysning om et

brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer

(Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinforma-

tioner om køretøjer, fastsættes et brændstofforbrug som summen af et fast

element og et variabelt element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bi-

lens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg.

For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm Euro 6, udgør det faste

element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm

Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 7,4 l pr.

100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke opfylder emissionsnorm Euro 5,

udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km. For benzindrevne biler beregnes

forbruget som for dieseldrevne biler efter 1.-3. pkt., og forbruget forhøjes

herefter med 10 pct.

Det følger af § 3, stk. 1, at bestemmelserne i § 3 kun gælder for køretøjer

som registreres første gang her i landet senest den 30. juni 2021. Af afgifts-

pligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, be-

tales i stedet afgift af bilens CO

-udledning, udtrykt som gram CO

udledt

pr. kilometer, jf. § 3 c, stk. 1.

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Multiplikationsfaktorerne på 29 og 32 i § 3 c, stk. 2, afspejler, at der udledes

2.400 g og 2.650 g CO

ved forbrænding af henholdsvis 1 liter benzin og 1

liter diesel, samt at der er en WLTP-omregningsfaktor på 1,21 fra NEDC til

WLTP.

Den gældende bestemmelse er lempelig for WLTP-målte biler, hvoraf der

betales afgift efter udledningen af CO

pr. kilometer, jf. § 3 c, stk. 2. Det

skyldes blandt andet, at det oprindeligt var hensigten, at § 3, stk. 9, som § 3

c, stk. 2, henviser til, kun skulle anvendes på biler, som ikke havde fået fast-

sat et NEDC-målt forbrug efter EU-typegodkendelsesreglerne og derfor

skulle afspejle gennemsnittet af de NEDC-målte biler.

Der kan således være et incitament til at øge den køreklare vægt i biler, så

vægten kommer over 2.585 kg, så § 3 c, stk. 2, kan anvendes.

Der vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre § 3 c, stk. 2, så det sikres, at

det som langt overvejende hovedregel er fordelagtigt at anvende oplysnin-

gerne vedrørende den WLTP-målte CO

-udledning, og at omregningsmeto-

den kun anvendes i de tilfælde, hvor der for køretøjet ikke er foretaget en

måling af CO

-udledningen. For at undgå økonomisk tilskyndelse til også

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

at importere ældre brugte biler, hvoraf der betales afgift efter km/l, bør form-

lerne i § 3, stk. 9, opdateres tilsvarende.

Det foreslås desuden, at de nuværende omregningsfaktorer for benzin og

diesel i § 3 c, stk. 2, forhøjes fra 29 og 32 til 36,2 og 40, så det ikke vil være

mere attraktivt at benytte sig af § 3 c, stk. 2, som den er formuleret i dag,

fremfor at henholde sig til en WLTP-måling.

Da beregningsmetoderne for brændstofforbrug påvirker beregningen af til-

læg for CO

-udledning, foreslås også en ændring af registreringsafgiftslo-

vens § 4, stk. 3, og § 5, stk. 5, som følge af den foreslåede ændring til brænd-

stofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9 og § 3 c, stk. 2.

Det indebærer, at der for så vidt angår tillæg i registreringsafgift for CO

udledning for biler, der vejer 2.585 kg eller mere, også fremover vil være

forhøjede beregningsfaktorer ved omberegningen af brændstofforbrug til

-udledning, når bilen ikke har en NEDC- eller WLTP-måling. Der vil

dermed være overensstemmelse mellem beregningsmetoden for brændstof-

forbrugsafgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven og tillægget for CO

-ud-

ledning i registreringsafgiften. For andre biler, der også er omfattet af §§ 4,

stk. 3 og § 5, stk. 5, som vejer under 2.585 kg, vil nuværende regler være

uændret.

2.13. Frist for eksport af køretøjer

2.13.1. Gældende ret

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt

motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Der er således to betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan udbetales

godtgørelse af registreringsafgift. For det første skal køretøjet være afmeldt

Motorregistret, for det andet skal køretøjet være udført her fra landet.

Det fremgår af § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Den nuværende formulering af § 7 c, stk. 2, 1. pkt., blev indsat ved lov nr.

1338 af 19. december 2008. Det fremgår af lovens forarbejder, jf. Folke-

tingstidende 2008-2009, tillæg A, side 615, at det med § 7 c, stk. 2, 1. pkt.,

præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Ejeren er den, der

er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for Skattefor-

valtningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen først, når ejerne over

for Skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem udbetalingen skal

ske til.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c stk. 1, 1. og 2. pkt., at der

sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b skal ind-

leveres en synsrapport, hvoraf det skal fremgå, at køretøjet er i registrerings-

klar stand, jf. § 7 b, stk. 4, nr. 4. Synsrapporten må ikke være ældre end 4

uger regnet fra anmodningens indgivelse. Afgiften godtgøres af Skattefor-

valtningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og Skatteforvalt-

ningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjs-

registeret og udførsel fra landet.

Det fremgår ikke af registreringsafgiftsloven, hvor lang tid der maksimalt

må gå fra Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen om eksport-

godtgørelse, til dokumentation for udførslen foreligger. Af forarbejderne til

lov nr. 342 af 27. maj 2002, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side

4728, hvor den oprindelige § 7 c blev indsat, fremgår dog følgende herom:

”Ved vurdering i tilknytning

til godtgørelse af afgiften skal der altid ske

forevisning for vurderingsmyndigheden. Det skyldes, at en evt. senere be-

sigtigelse af køretøjet i tilknytning til en klagebehandling vil vanskeliggø-

res, hvis køretøjet allerede er udført her fra landet. Under hensyn til den

fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er det hensigten at

fastsætte en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Cen-

tralregisteret. Dokumentation for udførslen skal foreligge senest 3 måneder

efter vurderingen.”

Skatteforvaltningen har tidligere haft en administrativ praksis, der svarer til

de citerede forarbejder, og hvor der således blev givet afslag på udbetaling

af afgiftsgodtgørelse, hvis køretøjet ikke var dokumenteret udført senest 3

måneder efter anmodningen om afgiftsgodtgørelse.

I Østre Landsrets dom af 8. juli 2022 (SKM2022.448ØLR) tilkendegav

landsretten dog, at fortabelse af retten til eksportgodtgørelse, hvis dokumen-

tation for udførsel først foreligger efter tidspunktet for lukning af måneds-

angivelsen, må kræve sikker hjemmel. Landsretten fandt derfor ikke, at der

var sikker hjemmel til at afvise en anmodning om eksportgodtgørelse.

Der kan således ikke fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvornår køretøjet

senest skal være udført fra indgivelsen af anmodningen.

2.13.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Da værdien af et køretøj som udgangspunkt falder over tid, kan det have

betydning for eksportgodtgørelsens størrelse, hvor lang tid der forløber fra

fremsættelse af anmodning om eksportgodtgørelse til køretøjets udførsel.

Forløber der lang tid fra indgivelse af anmodningen til den faktiske udførsel,

kan det have den konsekvens, at køretøjets stand er forringet i forhold til

standsrapportens udvisende. Risikoen er dermed, at den udbetalte eksport-

godtgørelse er for høj.

Det vurderes derfor, at det er hensigtsmæssigt, at der er en tidsmæssig

grænse for, hvor lang tid der kan forløbe fra indgivelse af anmodning om

eksportgodtgørelse, til køretøjet faktisk udføres af landet.

Det foreslås derfor at ændre § 7 c, stk. 1, så der skal indgives en ny anmod-

ning om afgiftsgodtgørelse, hvis køretøjet ikke er udført senest 3 måneder

efter anmodningens indgivelse.

Forslaget indebærer, at hvis et køretøj ikke er udført senest 3 måneder fra

anmodningstidspunktet, afvises anmodningen om eksportgodtgørelse, og

der vil skulle indgives en ny anmodning med en synsrapport, som højest må

være 4 uger gammel på anmodningstidspunktet. Herved sikres det, at Skat-

teforvaltningens værdifastsættelse kan foretages på et retvisende grundlag.

2.14. Betalingsfritagelse for ændring af bruger i Køretøjsregistreret i

en nærmere fastsat periode og under visse betingelser

2.14.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 3, i køretøjsregistreringsloven, at skatteministeren

fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelses-

bestemmelse er udnyttet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2523 af 15. de-

cember 2021, om registrering af køretøjer, hvor det defineres, hvad der for-

stås ved en bruger af et køretøj. Det følger endvidere af bekendtgørelsens §

42, at brugere i bekendtgørelsens forstand skal registreres i Køretøjsregiste-

ret.

Det følger samtidig af køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, at der betales

380 kr. for en registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere

eller brugere, der sker uden afmelding af køretøjet.

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Der vurderes at være behov for at præcisere brugerbegrebet i bekendtgørel-

sen, og at alle brugere uanset udlejnings- eller leasingkonstruktioner skal

registreres, så de fremgår af Køretøjsregistret.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at ejere af køretøjer i forbindelse

med ændringen af bekendtgørelsen bliver pålagt betaling for at foretage en

ændring, som alene skyldes de ændrede krav i bekendtgørelsen til registre-

ringen i Køretøjsregistreret.

Det foreslås derfor i et nyt stk. 3, at ændringer af et køretøjs registrerede

brugere i Køretøjsregistreret, der fra og med den 1. juli 2024 til og med den

31. december 2024 foretages alene som følge af ændring af regler udstedt i

medfør af køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 3, kan ske uden betaling efter

§ 11, stk. 1. Dette gælder dog ikke i tilfælde af, at det pågældende køretøj

samtidig afmeldes.

Forslaget vil fritage for betaling af ændring af brugerforhold til et køretøj

som følge af den planlagte bekendtgørelsesændring.

Denne mulighed for betalingsfritagelse vil gælde for anmodninger om æn-

dringer indgivet i perioden fra og med den 1. juli 2024 til og med den 31.

december 2024, så ejere af køretøjer uden betaling kan bringe deres køretøjs

registreringsforhold i overensstemmelse med de nye regler om brugere.

Initiativet gennemføres for at sikre, at korrekte ejere- og brugerforhold re-

gistreres. Dette vil være til gavn både for Skatteforvaltningen, politiet og

andre myndigheder, som har behov for at fastslå hvilke personer, der har

tilknytning til et givent køretøj. Formålet med ændringerne på både lov- og

bekendtgørelsesniveau er at højne datakvaliteten i Køretøjsregistreret og

dermed kontrolmulighederne uden at påføre køretøjsejere en økonomisk

byrde.

Det er en forudsætning for betalingsfritagelsen, at borgeren eller virksom-

heden anmoder Skatteforvaltningen om at foretage den pågældende ændring

senest den 31. december 2024. Ændringer, som borgere eller virksomheder

selv foretager via selvbetjeningsløsningen i Motorregistret, vil ikke være

fritaget for betaling. Skatteforvaltningen offentliggør den nærmere proces

for anmodning om betalingsfri ændring af registrerede brugere.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-

kvenser, da der er tale om administrative forenklinger og præciseringer.

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen svarende til 0,7 mio. kr. i 2023, 4,5 mio. kr. i 2024,

2,2 mio. kr. i 2025, 2 mio. kr. i 2026, 1,9 mio. kr. i 2027 og. 2028, 1,8 mio.

kr. i 2029, 1,6 mio. kr. i 2030, 1,4 mio. kr. i 2031 og 0,8 mio. kr. i 2032. Der

vurderes ikke at være implementeringsmæssige konsekvenser for regioner

og kommuner.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

Skatteforvaltningen. De administrative udgifter til it-understøttelse vil

skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapa-

citet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forventet kom-

mende flerårsaftale for skattevæsenet.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at overholde de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning. Det er vurderingen, at særligt

princip nr. 1 og nr. 7 er af relevans for dette lovforslag.

3.2.1 Afgiftsberigtigelse af visse autocampere efter minimumssatserne

Ændringen af afgiftsberigelsen for visse autocampere medfører, at fabriks-

byggede autocampere med køkken-, toilet- og badefaciliteter m.v. altid af-

giftsberigtiges med en lempeligere afgift på 45 pct. Initiativet medfører sy-

stemtilpasning af Køretøjsregisteret.

I digitaliseringsmæssig henseende forventes den foreslåede ændring at mu-

liggøre automatisk sagsbehandling, idet det foreslås, at der af køretøjer med

en tilladt totalvægt på mindst 3 t, og som er indrettet med køkken-, toilet-

og badefaciliteter samt sovepladser til mindst 2 personer, altid skal svares

afgift beregnet som mindsteafgiften efter § 5 a, stk. 2, 3. pkt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

3.2.2. Angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj senest samtidig

med indregistrering

Initiativet vurderes at medføre systemændringer i Køretøjsregisteret, idet en

registreret forhandler ikke skal kunne redigere afgiften på et køretøj, der

allerede er indregistreret.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og

fejl vurderes at være overholdt, idet forslaget sikrer korrekt og endelig an-

givelse af den afgiftspligtige værdi.

3.2.3. Ændring af loft over afgiftspligtig værdi for brugte køretøjer

Initiativet medfører en systemtilpasning af Køretøjsregisteret, idet der skal

låses op for. at køretøjer, der er under 5 år gammel regnet fra 1. registre-

ringsdato, kan afgiftsberigtiges ud fra en afgiftspligtig værdi, der overstiger

køretøjets oprindelige pris som nyt.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og

fejl vurderes at være overholdt, da formålet med ændringen er at undgå fejl

på afgiftsberegningen af sammenlignelige køretøjer.

3.2.4. Offentliggørelse af den opkrævede registreringsafgift

Initiativet vurderes at medføre systemtilpasning af Køretøjsregisteret.

Princippet om enkle og klare regler vurderes at være overholdt, da det skal

være muligt at få oplysninger om den opkrævede registreringsafgift vedrø-

rende et køretøj.

3.2.5. Ændring af omregningsmetode for egenvægt

Forslaget om ændring af omregningsmetode fra egenvægt skønnes at med-

føre systemtilpasninger af Køretøjsregisteret.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og

fejl vurderes at være overholdt, da formålet med ændringen er at minimere

incitamentet til at benytte alternative metoder for at opnå betydelige bespa-

relser på afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

3.2.6. Øvrige forslag

For de øvrige initiativer vurderes de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning at være fulgt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-

res nærmere.

4.1. Angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj senest samtidig med

indregistrering

Forslaget om ændring af angivelse af den afgiftspligtige værdi af et køretøj

senest samtidig med indregistrering indebærer en regelstramning, da selv-

anmeldere ikke vil kunne ændre i den ved indregistreringstidspunktet an-

givne afgiftspligtige værdi og dermed registreringsafgift, uden at det sker

via Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring kan derfor medføre administrative konsekvenser for

registrerede virksomheder, som ved en fejl angiver en forkert afgiftspligtig

værdi ved indregistrering af køretøjet.

4.2. Udskydelse af frigivelsen af en stillet sikkerhedsstillelse

Forslaget om udskydelse af frigivelsen af en stillet sikkerhedsstillelse i for-

bindelse med en virksomheds registrering vil medføre en midlertidig øko-

nomisk byrde for selvanmeldere, der har en igangværende kontrolsag, og

som samtidig hermed ønsker at afmelde sig som selvanmeldere. For at

blive registreret som selvanmelder stiller virksomhederne en sikkerhed på

mindst 500.000 kr. (beløbet kan dog fastsættes højere som følge af virk-

somhedens årlige og forventede årlige afgiftstilsvar).

Beløbet, der efter gældende regler kan frigives ved afmelding som selvan-

melder, vil med forslaget kunne tilbageholdes, hvis der er en igangværende

kontrolsag mod virksomheden. Efter kontrolsagens afslutning vil sikker-

hedsstillelsen blive frigivet. Hvis Skatteforvaltningen som følge af kontrol-

len træffer afgørelse om forhøjelse af de afgiftstilsvar, som sikkerheden skal

dække, vil den del af sikkerheden, der skal dække det forhøjede afgiftstil-

svar, blive fastholdt, mens resten vil blive frigivet på afgørelsestidspunktet.

Er der igangværende kontroller på flere forskellige grundlag, hvor sikker-

hedsstillelsen kan være relevant, vil frigivelsen ske i forbindelse med, at den

sidste afgørelse i sådanne kontroller træffes. Den resterende del af sikkerhe-

den vil skulle frigives, når afgiftstilsvarene er betalt.

4.3. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævnevær-

dige konsekvenser for erhvervslivet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige administrative

konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU- retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2023 til den 18. august

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Associationen Dansk Biobrændsel

(ADB), AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening i Danmark, AutoCamperRådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bor-

ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for

Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Business Danmark, Cam-

pingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark,

CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor

Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dansk Af-

faldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Auto-

mat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforenin, Dansk E-

mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas-

teknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Ma-

skinhandlerforening, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilite, Dansk Off-

shore, Dansk PersonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Solcel-

leforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Dan-

ske Maritime, Danske Speditører, Danske Synsvirksomhede, DANVA, Da-

taetisk Råd, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Bilbranche, Det Økologiske Råd, DFIM Garanti-

fond (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI

Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH

- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Finansforbundet, FOA, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatte-

ankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funk-

tionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, Green Power Denmark, Inter-

national Transport Danmark, Justitia, Kraka, Landsforeningen Polio-, Tra-

fik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Mellemfolke-

ligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motor-

cykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copen-

hagen A/S, Oxfam IBIS, Ribe Amts Vognmandsforening (ravf.dk), Sam-

menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innovation P/S, Sikker-

hedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Dan-

mark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,

Styrelsen for dataforsyning og intrastruktur (SDFI), Søfartsstyrelsen, Ældre

Sagen, Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen sva-

rende til 0,7 mio. kr. i 2023, 4,5

mio. kr. i 2024, 2,2 mio. kr. i 2025,

2 mio. kr. i 2026, 1,9 mio. kr. i 2027

og. 2028, 1,8 mio. kr. i 2029, 1,6

mio. kr. i 2030, 1,4 mio. kr. i 2031

og 0,8 mio. kr. i 2032. Der vurderes

ikke at være implementeringsmæs-

sige konsekvenser for regioner og

kommuner.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

OBR vurderer, at lovforslaget med-

fører administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Disse konsekven-

ser vurderes at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU- retlige aspekter.

Nej

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, at der svares afgift til statskas-

sen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter køre-

tøjsregistreringsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkø-

retøjer. Af § 2, stk. 1, nr. 6, fremgår en undtagelse til denne hovedregel om

afgiftspligt, såfremt der er tale om en personbil med tilladelse til erhvervs-

mæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport

af blod og organer. Disse køretøjer var indtil 2015 reguleret i § 6 a.

Det fremgik af registreringsafgiftslovens § 6 a indtil ikrafttrædelsen af lov

nr. 1503 af 23. december 2014, der ophævede denne,

at køretøjer med tilla-

delse til taxikørsel efter § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel, skulle afgiftsberigti-

ges således, at der skulle betales 0 pct. i afgift af de første 230.000 kr. af den

afgiftspligtige værdi og 70 pct. af resten, hvis køretøjet alene blev benyttet

til erhvervsmæssig personbefordring og herudover alene til lejlighedsvis

kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for

passagertransport, eller til kørsel af hastende karakter for de sociale myn-

digheder.

Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 1503 af 23. december 2014 kunne man såle-

des benytte en taxi, hyrevogn og lignende til at udføre lejlighedsvis kørsel

med hastende småforsendelser uden ledsager eller kørsel af hastende karak-

ter for de sociale myndigheder, uden at dette medførte fuld registreringsaf-

gift.

Med ophævelsen af § 6 a forsvandt muligheden for at benytte taxier, hyre-

vogne og lignende til lejlighedsvis kørsel med hastende små forsendelser

uden ledsager eller til kørsel af hastende karakter for de sociale myndighe-

der.

Konsekvensen af at benytte et køretøj, der falder under § 2, stk. 1, nr. 6, til

en sådan kørsel, er efter de gældende regler, at der vil skulle svares fuld

afgift af køretøjet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens

§ 2, stk.1, nr. 6,

efter » orga-

ner,« indsættes »eller som benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsen-

delser uden ledsager eller til kørsel af karakter for de sociale myndigheder,«

Forslaget vil medføre, at personbiler med en tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport fremover også kan benyttes til lejlighedsvis kørsel med

småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller

til kørsel for de sociale myndigheder.

Et eksempel på kørsel med små forsendelser er

små postforsendelser, trans-

port af medicin fra apoteker, laboratorieprøver til og fra hospitaler, udbring-

ning af varer eller udbringning af blomster, kranse og lignende m.v.

Ved kørsel for de sociale myndigheder menes f.eks. udbringning af mad til

pensionister uden personaleledsagelse, udbringning af medicinsk udstyr el-

ler lignende, men også til anden kørsel. Den afgiftsfrie kørsel er i dette til-

fælde afhængig af, at kørslen sker for sociale myndigheder.

Det er en betingelse for at anvende muligheden, at den, der køber transport-

ydelsen, også betaler for ydelsen. Dette kan f.eks. være et hospital eller en

social myndighed, der bestiller transportydelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 18, ændres således,

at det afsluttende

”og”

bliver til

”,”.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 19, ændres således,

at det afsluttende ”.” bliver til ”og”.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring

af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Det fremgår af § 1 i registreringsafgiftsloven, at der svares afgift til stats-

kassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

køretøjsregistreringsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne mo-

torkøretøjer.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, fremgår en række undtagelser til

hovedreglen om afgiftspligt. Herunder indgår f.eks. ambulancer og rust-

vogne i § 2, stk. 1, nr. 4, personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk.

1, 2 og 7 der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner jf. § 2, stk.

1, nr. 2, samt personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport,

som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer i § 2,

stk. 1, nr. 6.

Afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 1, omfatter ikke køretøjer, der er bygget eller

ombygget med henblik på anvendelse ved blodtapning fra personer, der har

tilmeldt sig som bloddonorer (blodbusser). Blodbusser kan således ikke af-

giftsfritages efter § 2, stk. 1, nr. 6, da denne bestemmelse alene omfatter

personbiler.

Det følger af det foreslåede

§ 2, stk. 1, nr. 20,

i registreringsafgiftsloven, at

køretøjer, der benyttes af hospitaler, sygehuse, lægehuse og lignende, der

specielt er indrettet og udelukkende anvendes til tapning af blod, også om-

fattes af afgiftsfritagelsen efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1.

Med ændringen vil der ikke blive lagt afgift på blodbusser, som bruges af

medicinsk personale, f.eks. sygeplejersker, fra hospitaler, sygehuse, læge-

huse eller lignende til blodtapning af personer der har meldt sig frivilligt.

Disse ligestilles dermed med f.eks. ambulancer og personbiler, som benyttes

til transport af blod og organer.

Afgiftsfritagelse vil dog kun kunne opnås, hvis det kan dokumenteres, at

køretøjet er indrettet som blodbus og anvendes som mobil tappeenhed. Kan

det således dokumenteres at der er tale om en blodbus vil der kunne indrøm-

mes afgiftsfritagelse for køretøjet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, 5.pkt., og § 5, stk. 5, 5.

pkt., at varebiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO

-udled-

ning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug

som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO

-udledning i stedet på baggrund

af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstoffor-

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

I registreringsafgiftsloven

§ 4, stk. 3, 5.pkt.,

§ 5, stk. 5, 5. pkt.,

foreslås

det, at henvisningen til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, udgår.

Dette sker som følge af ændringerne i dette lovforslags § 3 og skal ses i

sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 6 og 7.

Formålet med, at henvisningen udgår, er, at beregningsfaktorerne 29 og 32

kan ændres til 36,2 og 40, for så vidt angår biler med en vægt på eller over

2.585 kg, samtidig med at henvisningen overgår til særskilte punktummer i

§ 4 og § 5.

Ændringerne angår de samme biler, som omfattes af lovforslagets § 3, og

skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 6-7. Som ved de foreslåede

ændringer til brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 3 og 3 c, er formålet med

forslaget til ændring af registreringsafgiftslovens §§ 4 og 5, at sikre økono-

misk tilskyndelse til at anvende oplysninger om den målte CO

-udledning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, at

grundlaget

for tillæg

efter stk. 2 er CO

-udledning som fastsat i overensstemmelse med den har-

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissi-

onens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilo-

meter i overensstemmelse med den harmoniserede prøvningsprocedure for

lette køretøjer (WLTP), anvendes i stedet CO

-udledning opgjort efter Rå-

dets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) mul-

tipliceret med 1,21.

For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO

-udledning

i gram pr. kilometer som angivet i overensstemmelse med den harmonise-

rede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), men hvor der forelig-

ger et omregnet brændstofforbrug i overensstemmelse med den harmonise-

rede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), beregnes CO

-udled-

ning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug

i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for diesel-

drevne biler.

For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstoffor-

brug opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr.

692/2008 (NEDC), beregnes CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for ben-

zindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO

-udled-

ning i gram pr. kilometer opgjort i overensstemmelse med den harmonise-

rede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) eller opgjort efter Rå-

dets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) pkt.

eller omregnet brændstofforbrug opgjort i overensstemmelse med den har-

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) eller opgjort ef-

ter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008

(NEDC), beregnes CO

-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af

brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km om-

regnes til CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det bereg-

nede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for diesel-

drevne biler.

I registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 3

foreslås det at indsætte et nyt

7. pkt.,

der fastsætter, at for personbiler med en køreklar vægt på 2.585 kg eller

mere, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO

-udledning i gram

pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angi-

vet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO

-udledningen på baggrund af bilens brænd-

stofforbrug beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 9.

Den foreslåede ændring betyder, at det fremover vil fremgå særskilt af § 4,

stk. 3, hvordan der skal ske beregning af bilens brændstofforbrug til CO

udledning, hvis der ikke foreligger oplysninger om målt brændstofforbrug

efter NEDC- eller WLTP-målenormerne.

I § 4, stk. 3, foreslås desuden indsat et

8. pkt.

om, at det efter 7. pkt. bereg-

nede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO

-udledning i gram

pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 36,2

for benzindrevne biler og med 40 for diesel-drevne biler.

Ændringen medfører, at det efter 7. pkt. beregnede brændstofforbrug i liter

pr. 100 km for biler, der vejer 2.585 kg eller mere, omregnes til CO

-udled-

ning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstoffor-

brug med 36,2 for benzindrevne biler og med 40 for dieseldrevne biler. Så-

ledes sikres der overensstemmelse mellem multiplikationsfaktorerne i de fo-

reslåede ændringer til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 2, og mul-

tiplikationsfaktorerne i de foreslåede ændringer til registreringsafgiftslovens

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

bestemmelser om tillæg for CO

-udledning, for køretøjer, der vejer 2.585

kg eller mere.

Ændringerne angår de samme biler, som omfattes af nærværende lov-

forslags § 3, og skal ses i sammenhæng med § 1 nr. 5 og nr. 7. Som ved de

foreslåede ændringer til brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 3 og 3 c, er for-

målet med forslaget til ændring af registreringsafgiftslovens §§ 4 og 5, at

sikre økonomisk tilskyndelse til at anvende oplysninger om den målte CO2-

udledning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 5 a, at grundlaget for til-

læg efter stk. 4 er CO

-udledning som fastsat i overensstemmelse med den

på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

For varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilome-

ter i overensstemmelse med den harmoniserede prøvningsprocedure for lette

køretøjer (WLTP), anvendes i stedet CO

-udledning opgjort efter Rådets di-

rektiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multiplice-

ret med 1,21.

For varebiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO

-udledning i

gram pr. kilometer i overensstemmelse med den harmoniserede prøvnings-

procedure for lette køretøjer (WLTP), men hvor der foreligger et omregnet

brændstofforbrug, beregnes CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at mul-

tiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzin-

drevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler.

For varebiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug

opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr.

692/2008 (NEDC), beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at

multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for ben-

zindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.

For varebiler, for hvilke der hverken foreligger angivelse af CO

-udledning

i gram pr. kilometer opgjort i overensstemmelse med den harmoniserede

prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) eller opgjort efter Rådets di-

rektiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) eller om-

regnet brændstofforbrug opgjort i overensstemmelse med den harmonise-

rede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) eller opgjort efter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) ,

beregnes CO

-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof

beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9

eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede

brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne

biler.

I registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 5,

foreslås det at indsætte et nyt

7. pkt.,

der fastsætter, at CO

-udledningen for varebiler med en køreklar vægt på

2.585 kg eller mere beregnes på baggrund af varebilens brændstof i liter pr.

forbrug af 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, hvis der

hverken foreligger angivelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer som an-

givet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt.

De foreslåede ændringer betyder, at det fremover vil fremgå særskilt af § 5,

stk. 5, hvordan der skal ske omberegning af bilens brændstofforbrug til CO

udledning, hvis der ikke foreligger oplysninger om målt brændstofforbrug

efter NEDC- eller WLTP-målenormerne.

I § 5, stk. 5, foreslås desuden indsat et

8. pkt.,

som medfører, at det efter 7.

pkt. beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km, for biler der vejer 2.585

kg og over, omregnes til CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at multi-

plicere det beregnede brændstofforbrug med 36,2 for benzindrevne biler og

med 40 for dieseldrevne biler.

Således sikres der overensstemmelse mellem multiplikationsfaktorerne i de

foreslåede ændringer til brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 2, og

multiplikationsfaktorerne i de foreslåede ændringer til registreringsafgifts-

lovens bestemmelser om tillæg for CO

-udledning for køretøjer, der vejer

2.585 kg eller mere.

Ændringerne angår de samme biler, som omfattes af lovforslagets § 3 og

skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 5 og 6. Som ved de fore-

slåede ændringer til brændstofforbrugsafgiftslovens §§ 3 og 3 c, er formålet

med forslaget til ændringen af registreringsafgiftslovens § 4 at undgå øko-

nomisk tilskyndelse til at importere ældre brugte biler som følge af fordel-

agtige omberegninger vedrørende tillæg for brændstofforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

For autocampere er hovedreglen efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk.

2, at der for køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse,

beregnes samme registreringsafgift som for almindelige personbiler. For kø-

retøjer med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til

opredning af egentlige sovepladser for mindst 2 personer, kan der dog ved

afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt for-

tjeneste og moms heraf. I disse tilfælde udgør afgiften for køretøjets samlede

værdi eksklusive afgift mindst 0 kr. af de første 12.100 kr. og 45 pct. af

resten.

Autocampere er ofte opbygget på lastbilchassiser, der typisk har en tilladt

totalvægt på 3,5 t svarende til grænsen for et lille kørekort. Stigende chas-

sispriser samt de afgiftsændringer, der følger af lov nr. 203 af 13. februar

2021, har medført, at flere og flere af autocampere balancerer på grænsen

mellem at skulle afgiftsberigtiges med 45 pct. eller satserne for personbiler

med fradrag for udgiften til beboelsesindretning. Autocampere bliver såle-

des i højere grad afgiftsberigtiget efter satserne for personbiler.

Det giver anledning til praktiske vanskeligheder i Skatteforvaltningen og

hos selvanmeldervirksomheder, når nye autocampere skal værdifastsættes.

Det skyldes, at det skal dokumenteres, hvor stor en del af autocamperens

værdi, der udgøres af henholdsvis bildelen og beboelsesdelen. Det er således

ikke muligt at få en prisopdeling fra fabrikken, og prisopdelingen er stort set

altid et skøn, som er forbundet med en stor grad af usikkerhed.

Det foreslås derfor, at der i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, indsættes

4. pkt.,

hvor det fremgår, at for køretøjer som nævnt i 1. pkt., med en

tilladt totalvægt på mindst 3 t som er indrettet med køkken-, toilet- og bade-

faciliteter samt sovepladser til mindst 2 personer, fastsættes afgiften til mi-

nimumsafgiften efter 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle køretøjer, der opfylder kravene

til vægt og indretning, vil kunne afgiftsberigtiges efter afgiftssatsen på 45

pct, uden at udgifterne til beboelse skal opgøres særskilt.

Der henvises i øvrigt til i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt

motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet. Vi-

dere følger af § 7 b, stk. 2, nr. 1-5, hvordan beløbet for godtgørelsen af afgift

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

fastsættes for de enkelte køretøjstyper. Af § 7 b, stk. 4, fremgår hvilke kø-

retøjer, der ikke kan godtgøres afgift for, f.eks. køretøjer, der er mere end

35 år gamle regnet fra første registreringsdato.

Det følger desuden af

§ 7 c stk. 1, at der sammen med en anmodning om

godtgørelse af afgiften efter § 7 b skal afleveres en synsrapport om køretø-

jets stand. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i re-

gistreringsklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger regnet

fra anmodningens indgivelse. Afgiften godtgøres af Skatteforvaltningen,

når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og Skatteforvaltningen har

modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og

udførsel fra landet.

§§ 7 b og 7 c definerer ikke præcist, hvornår et køretøj senest skal være

udført, for at der kan ske udbetaling af eksportgodtgørelse.

For at sikre, at synsrapporten udtrykker køretøjets stand på udførselstids-

punktet, foreslås i registreringsafgiftslovens

§ 7 c, stk. 1,

at indsætte et

pkt.om,

at hvis

ikke køretøjet er dokumenteret udført senest 3 måneder efter

anmodning om godtgørelse, afvises anmodningen.

En anmoder om eksportgodtgørelse skal således kunne dokumentere, at kø-

retøjet er udført af landet senest 3 måneder efter anmodning om afgiftsgodt-

gørelse er indgivet. Er der gået længere tid, vil den indsendte anmodning

blive afvist. I det tilfælde vil anmoderen, hvis der stadig er et ønske om at

opnå eksportgodtgørelse, skulle indsende anmodning på ny med de infor-

mationer, som er påkrævet efter §§ 7 b og 7 c.

Anmoderen mister således ikke retten til afgiftsgodtgørelse, hvis køretøjet

ikke er dokumenteret udført inden for 3 måneder, men anmoderen vil skulle

indsende anmodning om eksportgodtgørelse på ny med en ny synsrapport,

der ikke må være ældre end 4 uger, regnet fra den nye anmodnings indgi-

velse.

Derpå vil Skatteforvaltningen skulle foretage en ny værdifastsættelse af kø-

retøjet, og der vil skulle indsendes dokumentation for udførsel før eksport-

godtgørelse kan udbetales.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at den afgiftspligtige

værdi for brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris indbefat-

tet merværdiafgift, men uden afgift efter loven. Den almindelige pris fast-

sættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal regi-

streres.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, at der for nye køretø-

jer, som er eller efter deres anvendelse kunne være omfattet af § 3 b, som er

omfattet af § 8, stk. 6, eller som anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller

erhvervsmæssigt udlån, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 15, altid

skal foretages en genberegning af køretøjets afgiftspligtige værdi som et

brugt køretøj efter § 10. Det skal ske enten ved salg eller anden overdragelse

af køretøjet fra den første registrerede ejer til en tredjepart eller senest 3

måneder efter tidspunktet for første registrering af køretøjet.

Det følger af § 10, stk. 2, at for brugte køretøjer, som ikke tidligere har været

registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal

afgiftsberigtiges på ny, jf. § 1, stk. 3, kan den afgiftspligtige værdi ikke over-

stige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt,

fastsættes prisen skønsmæssigt. Et omfattet brugt køretøjs værdi må altså

som udgangspunkt ikke værdisættes højere, end hvad bilen ville være værd

som ny, og er udsat for et egentligt loft for værdifastsættelse, også selvom

de brugte køretøjer på markedet overstiger nye køretøjer i værdi.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

efter

”her

i landet”

indsættes ”og

er 5 år eller ældre”.

Den foreslåede ændring har til formål at ligestille henholdsvis køretøjer,

hvis afgiftspligtige værdifastsættes på ny i forbindelse med genberegningen

efter lovens § 9 a, og nyere brugt importerede køretøjer, der værdifastsættes

på baggrund af § 10.

Det betyder, at det i bestemmelsen fastsatte loft over den afgiftspligtige

værdi af et brugt køretøj, der ikke har været indregistreret her i landet før,

kun finder anvendelse, hvis køretøjet er 5 år eller ældre. Det følger af § 4,

stk. 7, at et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering. Hvis tidspunkt

for registrering eller ibrugtagning ikke kan fastslås, regnes køretøjets første

registreringstidspunkt eller ibrugtagning fra køretøjets fremstillingstids-

punkt.

Med det foreslåede vil der derfor fremover ved værdifastsættelsen ikke læn-

gere være et loft over den afgiftspligtige værdi for brugte importerede

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

køretøjer, der under 5 år gamle. Disse ligestilles dermed med køretøjer om-

fattet af reglerne om genberegning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10 a, stk. 1, at Skatteforvaltnin-

gen ved afgiftsberigtigelse af et køretøj offentliggør afgiftsgrundlaget på in-

ternettet. Af stk. 2 fremgår, at der for hvert enkelt køretøj offentliggøres de

oplysninger om køretøjet, der anmeldes til Skatteforvaltningen til brug for

opgørelse af registreringsafgiften af køretøjet. Endvidere offentliggøres det

af Skatteforvaltningen opgjorte afgiftsgrundlag, den beregnede afgift, den

betalte afgift og det anvendte hjemmelsgrundlag ved afgiftsberegningen.

Endelig opgøres eventuel ændring af afgiftsgrundlaget i forhold til det an-

meldte afgiftsgrundlag.

Det er dog i praksis ikke muligt at offentliggøre den faktisk betalte afgift.

På nuværende tidspunkt offentliggøres oplysninger, der anmeldes til brug

for opgørelse af registreringsafgiften, det opgjorte afgiftsgrundlag, den be-

regnede afgift og den opkrævede afgift samt ændringer i afgiftsgrundlaget.

Da Skatteforvaltningens tekniske systemer ikke er integrerede, kan den fak-

tisk betalte afgift ikke offentliggøres uden væsentlige omkostninger til sy-

stemudvikling og ændring af selvanmelderordningen.

Det er desuden ikke altid muligt at konstatere og dermed offentliggøre den

betalte afgift for køretøjer, der afgiftsberigtiges via selvanmelderes måneds-

angivelser. Det skyldes, at afgift for køretøjer på en månedsangivelse op-

kræves som ét samlet beløb for flere køretøjer. Det medfører, at det i de

tilfælde, hvor beløbet på månedsangivelsen ikke betales eller kun delvist

betales, ikke vil være muligt at fastslå præcist for hvilke køretøjer, der er

betalt hvilket afgiftsbeløb.

Da der i dag ikke er integration mellem de systemer, der opbevarer oplys-

ninger om betaling (SAP 38), og det system, der opbevarer og offentliggør

data om køretøjer (Køretøjsregisteret), vil det heller ikke været muligt at

offentliggøre de betalingsoplysninger, der fremgår af Skatteforvaltningens

opkrævningssystem, SAP 38, uden væsentlige omkostninger for staten til

brug for en integration af de to systemer eller manuel behandling.

Det foreslås derfor i registreringsafgiftslovens

§ 10 a, stk. 2, nr. 2,

at ændre

”betalte”

til

”opkrævede”.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det vil indebære, at det fremadrettet vil være tydeligt, at det er den opkræ-

vede afgift, der kan fremsøges i Køretøjsregisteret. Oplysninger om den be-

talte afgift vil således ikke fremgå som en oplysning, der offentliggøres på

internettet.

Såfremt ejer eller bruger af et køretøj har brug for at vide, hvad der præcist

er svaret i afgift af et køretøj, vil der stadig være mulighed for at få dette

oplyst på anden vis, jf. § 10 a, stk. 3. Det er nemlig i dag muligt ved telefo-

nisk henvendelse til Skatteforvaltningen. Denne mulighed vil fortsat eksi-

stere med den foreslåede ændring. Personer, der ikke har ret til oplysnin-

gerne, vil ikke kunne få disse udleveret ved telefonisk henvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Til det foreslåede

stk. 6:

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, at en virksomhed

kan registreres, hvis den blandt andet stiller sikkerhed på mindst 500.000 kr.

for betaling af afgifter efter registreringsafgiftsloven, herunder tilbagebeta-

ling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende

disse afgifter og godtgørelser. En stillet sikkerhed frigives, hvis virksomhe-

den afmelder registrering, hvis virksomheden ophører med at opfylde

mindst én af betingelserne i § 15, stk. 1, eller undlader at fremstille et køretøj

efter § 18.

Der er ikke i registreringsafgiftsloven hjemmel til, at Skatteforvaltningen

kan fastholde en stillet sikkerhed, selvom der måtte være indledt en kon-

trolsag mod den registrerede virksomhed. En sådan hjemmel findes imidler-

tid i opkrævningsloven.

Det foreslås i registreringsafgiftslovens § 15,

indsætte et nyt stykke

stk.

som fastsætter, at for sikkerhed stillet efter § 1, nr. 5, finder opkrævnings-

lovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at Skatteforvaltningen efter registreringsafgiftsloven på samme

måde som efter opkrævningsloven på andre områder skal kunne undlade at

frigive en sikkerhed stillet efter registreringsafgiftslovens § 15, hvis der på

det hidtidige frigivelsestidspunkt er indledt en kontrol af virksomheden.

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler ikke giver Skatteforvalt-

ningen mulighed for at undlade at frigive en sikkerhed, der er stillet efter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, selv om der er en igangværende

kontrol af virksomheden. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen kan være

forpligtet til at frigive en sikkerhed, selv om der er en igangværende kontrol

af virksomheden, og kontrollen formodes at ville føre til en forhøjelse af

virksomhedens tilsvar af afgifter. Det er uhensigtsmæssigt, at staten af

denne årsag risikerer at lide tab, som kunne være undgået.

Det er formålet med forslaget, at opkrævningslovens regler om frigivelse af

sikkerhed også skal finde anvendelse på sikkerhed stillet som følge af regi-

streringsafgiftslovens regler. Opkrævningslovens regler finder imidlertid

kun anvendelse for så vidt angår den sikkerhed, der stilles efter opkræv-

ningslovens § 11, stk. 1 og 2

–

det vil sige ikke for sikkerheder, der stilles

efter evt. særlige sikkerhedsstillelsesregler i registreringsafgiftslovens § 15.

Med ændringen vil opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt., tilsvarende

finde anvendelse for sikkerhed stillet efter registreringsafgiftslovens regler

herom.

Det følger af opkrævningslovens regler, at Skatteforvaltningen kan undlade

at frigive en sikkerhed, hvis der på frigivelsestidspunktet er indledt en kon-

trol af virksomheden. Træffer Skatteforvaltningen afgørelse om forhøjelse

af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives den del af sikkerheden,

der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse

om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den resterende del af sik-

kerheden frigives, når tilsvarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgø-

relse om en sådan forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning, jf.

opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt.

En kontrol vil blive anset for indledt, når der er planlagt eller foretaget skridt

med henblik på at afklare de omstændigheder, der har givet anledning til

kontrollen. Det kan f.eks. være, når Skatteforvaltningen har modtaget infor-

mationer, der giver anledning til at påbegynde en kontrol, når Skatteforvalt-

ningen har udsendt en materialeindkaldelse med henblik på at få oplysninger

om virksomheden, eller når der på baggrund af en maskinel udsøgning af

virksomheder er igangsat et kontrolprojekt, hvori den pågældende virksom-

hed indgår.

Resulterer kontrollen i, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhø-

jelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, vil den del af sikkerheden,

der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse

om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle frigives på afgørelsestids-

punktet, mens den resterende del af sikkerheden vil skulle frigives, når

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

tilsvarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan forhø-

jelse, vil frigivelsen skulle ske ved kontrollens afslutning.

På samme måde som efter opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt., vil

Skatteforvaltningen i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vælger ikke at

frigive en sikkerhed på grund af en igangværende kontrol ved meddelelse

skulle gøre virksomheden opmærksom på, at der er en igangværende kontrol

af virksomhedens angivelse m.v. af skatter og afgifter, og at frigivelsestids-

punktet af denne grund udskydes. Meddelelsen vil have karakter af en for-

valtningsretlig afgørelse, hvilket bl.a. vil betyde, at afgørelsen vil kunne på-

klages efter skatteforvaltningslovens almindelige regler. En klage vil ikke

have opsættende virkning. Forvaltningslovens § 19 om partshøring vil til-

svarende finde anvendelse.

Den altovervejende hovedregel forventes i praksis at være, at den nye be-

stemmelse, med henvisning til opkrævningsloven, vil skulle anvendes til at

udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden, når der er en igangværende

kontrol af virksomheden. Den foreslåede bestemmelse i registreringsafgifts-

loven og den gældende bestemmelse i opkrævningsloven er dog udformet

som en valgmulighed for forvaltningen. Skatteforvaltningen foreslås der-

med at kunne beslutte ikke at anvende den foreslåede mulighed for at und-

lade at frigive en sikkerhed, uanset at der er indledt en kontrol af virksom-

heden.

En beslutning om af frigive sikkerheden vil ikke have karakter af en forvalt-

ningsretlig afgørelse og vil derfor ikke skulle meddeles virksomheden. Dette

vil kunne være relevant, når Skatteforvaltningen påtænker at foretage et

kontrolskridt, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved sådanne kontrols-

kridt skal virksomheden som udgangspunkt underrettes om tvangsindgrebet,

forud for at det gennemføres. Dog kan underretning undlades i de tilfælde,

hvor formålet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt

en forudgående underretning skulle gives.

Udformningen af den foreslåede bestemmelse som en »kan-bestemmelse«

giver altså Skatteforvaltningen mulighed for at kunne vælge ikke at udskyde

frigivelsestidspunktet og dermed ikke at underrette virksomheden om den

igangværende kontrolsag, når hensynet til hemmeligholdelsen af kontrolsa-

gen vurderes at veje tungere end interessen i at udskyde frigivelsestidspunk-

tet for sikkerheden.

Hvor længe en sikkerhed vil blive fastholdt som følge af en igangværende

kontrol, vil afhænge af den enkelte kontrolsags omfang og kompleksitet.

Skatteforvaltningen oplyser om kontrolsagernes længde, at der på grund af

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

en stor variation af sagerne også er en stor variation i sagsbehandlingstiden.

Når Skatteforvaltningen har givet meddelelse om, at frigivelse af sikkerhe-

den undlades, vil Skatteforvaltningen skulle sikre, at kontrollen ikke unødigt

forsinkes. Hvor hurtigt en sag skal behandles, beror på en konkret vurdering,

hvor der bl.a. skal tages hensyn til, hvilken økonomisk betydning en hurtig

og smidig sagsbehandling kan have for virksomheden. Da frigivelsestids-

punktet for sikkerheden kan have væsentlig økonomisk betydning for den

pågældende virksomhed, og idet frigivelsestidspunktet foreslås at skulle af-

hænge af kontrolsagen, vil dette være et hensyn, der i Skatteforvaltningens

tilrettelæggelse af kontrolsagen vil skulle tale for at fremme kontrolsagen

mest muligt.

Når Skatteforvaltningen har afsluttet kontrollen, underrettes virksomheden

herom. Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden afsluttes, uden

at der træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar, vil sikkerheden

skulle frigives. Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden resulte-

rer i en afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække,

vil den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af

kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle

frigives på afgørelsestidspunktet, mens den resterende del af sikkerheden vil

skulle frigives, når de skyldige beløb er betalt. En virksomhed, der har stillet

sikkerheden i form af en bankgaranti, vil kunne have en interesse i selv at

betale det forhøjede tilsvar frem for at lade bankgarantien dække tilsvaret.

Det foreslås derfor, at frigivelsen af den del af sikkerheden, der beløbsmæs-

sigt svarer til det forhøjede tilsvar, først kan ske, når dette beløb er blevet

betalt.

Det foreslåede

stk. 6

vil i øvrigt skulle fortolkes og administreres på samme

måde som opkrævningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt. Der henvises herom

til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 137 som fremsat, s. 13- 15 og s.

44-45.

Der henvises i øvrigt til pkt.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til det foreslåede

stk. 7:

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, at en virksomhed kan

registreres hos Skatteforvaltningen med den virkning, at virksomheden kan

angive afgiften af et køretøj og periodevis betale afgiften af køretøjer, som

virksomheden har angivet afgiften af.

Det følger af § 15, stk. 1, nr. 1-5, at en virksomhed skal leve op til en række

betingelser, før den kan registreres. Ifølge nr. 5 skal virksomheden stille

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter registrerings-

afgiftsloven, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse,

samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at Skatteforvaltningen kan stille krav om højere

sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 5, som følge af virksomhedens årlige eller

forventede årlige afgiftstilsvar efter registreringsafgiftsloven, forretnings-

omfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Skatteforvaltningen kan

med 1 måneds varsel til den første i en måned ændre kravet om sikkerheds-

stillelse, hvis virksomhedens forhold har ændret sig væsentligt i forhold til

tidspunktet for sikkerhedsstillelsen eller den seneste regulering, eller hvis

Skatteforvaltningens fastsættelse af sikkerhedens størrelse har været baseret

på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.

Der er således ikke lovbundne betingelser for fastsættelsen af en sikkerheds-

stillelse, der er højere end 500.000 kr., men lovgivningsmagten har derimod

overladt Skatteforvaltningen en skønsmæssig beføjelse med angivelse af en

række risikofaktorer, som kan føre til et krav om en højere sikkerhedsstil-

lelse. Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag nr. L 4 af

3. oktober 2017, at det var forudsat, at Skatteforvaltningen udarbejdede of-

fentligt tilgængelige retningslinjer for sikkerhedsstillelsen som udgangs-

punkt ud fra virksomhedens afgiftstilsvar således, at virksomhedernes blev

indplaceret på en trappemodel med tilstrækkeligt robuste trin.

Med virkning fra og med den 1. februar 2020 offentliggjorde Motorstyrelsen

styresignal

SKM2019.562.MOTORST af 14. november 2019 om ”Trappe-

model for fastsættelse af sikkerhedsstillelse for selvanmeldere efter registre-

ringsafgiftsloven” således som forudsat i bemærkningerne.

Ved at fastsætte regler, der er retligt normerende for Skatteforvaltningens

afgørelser i første instans og rekursinstansernes efterfølgende afgørelser,

kan det således sikres, at der ikke er tvivl om, at trappemodellens trin udgør

en minimumsgrænse i forhold til sikkerhedsstillelsens størrelse. Dette bidra-

ger til at skabe klarhed og forudsigelighed for de registrerede virksomheder,

der på den måde ikke kan være i tvivl om, hvad de som minimum skal stille

af sikkerhed.

Det foreslås på den baggrund, at der i registreringsafgiftslovens § 15 ind-

sættes som

stk. 7,

at skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikker-

hedsstillelser efter § 15, stk. 1 nr. 5, og stk. 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Med ændringen er det forudsat, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat

regler for indplacering, som i det væsentlige svarer til de regler, der i dag

fremgår af SKM2019.562.MOTORST.

Herved vil der være sikret klarhed om, hvilken sikkerhed de registrerede

virksomheder skal stille.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 16, at en registreret virksomhed

til Skatteforvaltningen skal angive afgiften af de køretøjer, som virksomhe-

den anmelder til registrering i Køretøjsregisteret. Registrerede virksomhe-

der omfatter selvanmeldere, som er registrerede virksomheder efter §§ 14

og 15, samt selvangivere, som derudover også er registreret jf. § 3 b, stk. 14.

Det fremgår ikke af gældende regler, at den registreringsafgift, der angives

samtidig med registrering af køretøjet i Køretøjsregistreret, ikke kan ændres.

Opkrævningsloven regulerer blot betalingen af afgiften. Selve angivelsen af

den afgiftspligtige værdi og dermed registreringsafgiften reguleres i regi-

streringsafgiftsloven.

Det vil sige, at der efter de gældende regler for angivelse af afgift er risiko

for, at det afgiftsbeløb, der angives, ikke vil udgøre den endelige afgift, der

betales. Det betyder også, at en registreret virksomhed i praksis kan ændre i

angivelsen indtil betalingsdatoen (den 15. i måneden efter, at køretøjet er

registreret).

Det forslås derfor, at der i registreringsafgiftslovens § 16 indsættes et nyt

stk. 3.

1. pkt.

foreslås, at en angivelse af afgiften af et køretøj skal ske

senest samtidig med registrering af køretøjet i Køretøjsregisteret. Det fore-

slås i

2. pkt.,

at en registreret virksomhed ikke kan ændre angivelsen efter

registrering af køretøjet.

Formålet med ændringen er at forhindre virksomheder i at ændre på den

angivne afgift efter det tidspunkt, hvor køretøjets værdi bør være endeligt

fastsat, dvs. ved registreringen af køretøjet.

I tilfælde af fejl ved angivelsen af afgiftsbeløb m.v., kan en ændring kun ske

ved anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen.

For registrerede virksomheder reguleres betalingen af afgifter som følge af

registreringsafgiftsloven efter opkrævningslovens § 2, stk. 2. Det foreslåede

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

i § 16, stk. 3, regulerer kun angivelsen af den afgiftspligtige værdi, som dan-

ner grundlag for afgiften, der skal betales. Betalingen af afgiften sker såle-

des efter opkrævningsloven, mens angivelsen af afgiften sker senest samti-

dig med indregistrering af køretøjet i køretøjsregistreret.

Forslaget vedrører kun registrerede virksomheder, der kan angive afgift ef-

ter registreringsafgiftslovens regler herom. Forslaget vil ikke have virkning

på Skatteforvaltningens fastsættelser af afgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 2, jf. § 1, at en række køretøjer

skal indregistreres i Køretøjsregisteret forinden de tages i brug på færdsels-

lovens område. Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 1, at der

skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret

efter køreregistreringsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne mo-

torkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på græn-

senummerplader eller prøvemærker.

Det følger af lovens § 7, at køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, til-

deles nummerplader, der udlånes af staten, jf. dog §§ 7 f-7 h om brug af

prøvemærker og prøveskilte.

I § 7 b, stk. 1, er det fastslået, at prøveskilte (også kaldt prøveplader) kun

må bruges til kørsel med uregistrerede køretøjer af en type der skal registre-

res efter § 2. Af § 7 b, stk. 2, fremgår det, at prøveskilte kun må bruges til

midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til de formål der følger af § 7 b, stk. 2,

nr. 1-10. Af nr. 9, fremgår at køretøjer efter § 7 b, stk. 1, må benyttes til

optagelse af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må kun foretages af

en fabrikant eller importør af køretøjer og kun for at fremstille reklamema-

teriale for køretøjet.

Det følger af den foreslåede ændring af køretøjsregistreringslovens

§ 7 b,

stk. 2, nr. 9, 2.pkt.,

at ikke kun importører eller fabrikanter kan benytte et

køretøj til optagelse af fotografier eller film af et køretøj, men også virk-

somheder der sælger eller udbyder køretøjer til leasing vil kunne benytte

køretøjer med påmonterede prøveskilte til optagelse af fotografier eller film.

Ændringen vil således medføre, at det fremover vil være muligt for f.eks. en

almindelig bilsælger eller et leasingfirma, som ikke i sig selv kan

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

kategoriseres som fabrikant eller importør af køretøjer, at benytte køretøjer

med prøveskilte til optagelse af video- og fotomateriale til f.eks. reklame.

Sådanne køretøjer vil efter § 7 b, stk. 1, være ikke-indregistrerede køretøjer,

som virksomheden har prøveskilte til.

Det vil stadig gælde jf. § 7 b, stk. 3, at prøveskiltene ikke må bruges på

køretøjer, der bruges til befordring af gods eller personer, der er uvedkom-

mende for formålet med kørslen, jf. § 7 b stk. 2. Hvis kørslen med et ikke-

indregistreret køretøj således kan karakteriseres som ikke at opfylde formå-

let med § 7 b, stk. 2, nr. 9, om optagelse af fotografier eller film, vil køretøjet

som udgangspunkt blive afgiftspligtig efter lovens almindelige regler

herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af køretøjsregistreringslovens

§ 7 g, stk. 3, at Skatteforvaltningen

tegner en ansvarsforsikring for kørsel med prøvemærker i EU-/EØS-lande.

Det følger af reglerne om tegning og ophør af forsikring for registrerings-

pligtige køretøjer m.v. i bekendtgørelse nr. 1618 af 18. december 2018 om

ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv., at det ved registrering af et mo-

tordrevet køretøj skal godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslo-

vens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj, jf. § 6,

stk. 1.

Derudover fremgår det af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at såfremt et

motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsanordning for sættevogn, på-

hængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække

kørsel med et tilkoblet køretøj.

Bestemmelsen i køretøjsregistreringslovens § 7 g, stk. 3, skal ses i sammen-

hæng med færdselslovens § 105, der stiller krav om, at erstatning for skader

forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket af en forsikring i et an-

svarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at

drive forsikringsvirksomhed.

Ordlyden af bestemmelsen i køretøjsregistreringslovens § 7 g, stk. 3, kan

indebære en vis usikkerhed om, hvad ansvarsforsikringen skal omfatte. Det

er ikke tydeligt, om der udover kørsel med motordrevne køretøjer også me-

nes kørsel med ikke-motordrevne køretøjer f.eks. påhængskøretøjer. Da

Skatteforvaltningen i dag fortolker reglerne om ansvarsforsikring således, at

der skal ske forsikring

af alle køretøjer, der kan få prøvemærker, er Skatte-

forvaltningen som udgangspunkt nødt til at tegne forsikring for disse også.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Da påhængskøretøjer dog i dag allerede er forsikret gennem de køretøjer

som trækker påhængskøretøjet, er der tale om en unødig tegning af forsik-

ringer for disse påhængskøretøjer.

Det foreslås derfor, at der i køretøjsregistreringslovens

§ 7 g, stk. 3,

efter

”ansvarsforsikring”

indsættes

”for motordrevne køretøjer”.

Forslaget har til formål at sikre, at der ikke sker en overforsikring af kørsel

med køretøjer, hvor der benyttes prøvemærker. Den foreslåede ændring vil

bringe udstrækningen af ansvarsforsikringens dækningsområde i køretøjs-

registreringslovens § 7 g, stk. 3, i overensstemmelse med færdselslovens §

105 om ansvarsforsikring.

Med den foreslåede tilføjelse vil der ikke være tvivl om, at Skatteforvaltnin-

gen fremover kun vil skulle forsikre motordrevne køretøjer i forbindelse

med udlevering af prøvemærker. Ikke-motordrevne køretøjer som f.eks.

campingvogne eller andre påhængsvogne, vil således ikke længere få tegnet

ansvarsforsikringer ved udlevering af prøvemærker.

Påhængsvogne mv. med prøvemærker vil dog stadig være forsikrede,

selvom der ikke tegnes en særskilt forsikring herfor. Det skyldes, at ansvars-

forsikringen på motorkøretøjet, der trækker påhængsvognen, ved lovkrav

også skal dække påhængsvognen.

Den foreslåede ændring vedrørende ansvarsforsikring ved udlevering af

prøvemærker

vil for den enkelte køretøjsejer således ikke føre til ændringer,

idet påhængsvognen også allerede i dag forsikres igennem forsikringen på

det trækkende motorkøretøj.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, at der betales 100 kr.

pr. døgn for et sæt prøvemærker til bil eller for et prøvemærke til motorcy-

kel.

Den gældende formulering i køretøjsregistreringslovens § 10, stk. 2, blev

indsat ved lov nr. 1338 af 19. december 2008 og omfatter alene biler og

motorcykler i modsætning til de øvrige bestemmelser i køretøjsregistre-

ringsloven, der som udgangspunkt omfatter alle slags køretøjer, medmindre

andet eksplicit er angivet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Det er dog også muligt for andre køretøjstyper at få udstedt prøvemærker.

Det følger f.eks. af § 7 f, stk. 1, at der kan udleveres prøvemærker til kørsel

som nævnt i §§ 7 b og 7 c og § 7 d, stk. 1, som også omfatter andre køretøjer

end kun biler og motorcykler.

Det foreslås, at køretøjsregistreringslovens

§ 10, stk. 2,

ændres, så der frem-

over kan udstedes prøvemærker til alle køretøjer, der må føre disse, jf. kø-

retøjsregistreringslovens almindelige regler.

Samtidig foreslås kravet om at der skal, udleveres et sæt prøvemærker ud-

går. Antallet af udleverede prøvemærker skal i stedet være afhængigt af det

påkrævede antal af nummerplader for de enkelte køretøjer. Det har været

Skatteforvaltningens faste praksis, at antallet af prøvemærker, der udstedes

til et givent køretøj, udelukkende bestemmes efter hvor mange nummerpla-

der, køretøjet normalt ville skulle føre efter de almindelige regler herom, der

følger af brændstofforbrugsafgiftsloven.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ændres fra at omfatte opkræv-

ning af et gebyr for prøvemærker til biler og motorcykler, til at omfatte op-

krævning af gebyr for prøvemærker til ethvert køretøj, der må føre prøve-

mærker. Det foreslåede vil omfatte alle køretøjer, der er registreringspligtige

efter køretøjsregistreringslovens § 2, og som efter § 7 f må anvendes med

prøvemærker til de i §§ 7 b-7 c, § 7 d, stk. 1, og § 7 f, stk. 2 og 3, nævnte

formål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 1, stk. 3, i køretøjsregistreringsloven, at skatteministeren

fastsætter regler om registrering i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelses-

bestemmelse er udnyttet i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2523 af 15. de-

cember 2021, om registrering af køretøjer, hvor det defineres, hvad der for-

stås ved en bruger af et køretøj. Det følger endvidere af bekendtgørelsens §

42, at brugere i bekendtgørelsens forstand skal registreres i Køretøjsregiste-

ret.

Det følger samtidig af køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, at der betales

380 kr. for en registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere

eller brugere, der sker uden afmelding af køretøjet.

Det foreslås i køretøjsregistreringslovens

§ 11

at indsætte som

stk. 3,

at der

ikke skal ske betaling efter stk. 1, hvis en ændring af en registrering, der

foretages fra og med den 1. juli 2024 til og med den 31. december 2024,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

alene foretages som følge af ændring af regler udstedt i medfør af § 1, stk.

3, om, hvem der anses som brugere af et køretøj. Dette gælder dog ikke i

tilfælde af, at det pågældende køretøj afmeldes.

Den foreslåede betalingsfritagelse vil fritage for betaling af ændring af bru-

gerforhold til et køretøj som følge af den planlagte bekendtgørelsesændring.

Denne mulighed for betalingsfritagelse vil gælde i perioden fra og med den

1. juli 2024 til og med den 31. december 2024, så ejere af køretøjer uden

betaling kan bringe deres køretøjets registreringsforhold i overensstem-

melse med de forventede nye regler om brugere.

Initiativet gennemføres for at sikre, at korrekte ejere- og brugerforhold re-

gistreres. Dette vil være til gavn både for Skatteforvaltningen, politiet og

andre myndigheder, som har behov for at fastslå hvilke personer, der har

tilknytning til et givent køretøj. Formålet med ændringerne på både lov- og

bekendtgørelsesniveau er at højne datakvaliteten i Køretøjsregistreret og

dermed kontrolmulighederne uden at påføre køretøjsejere, en økonomisk

byrde.

Det er en forudsætning for betalingsfritagelsen, at borgeren eller virksom-

heden anmoder Skatteforvaltningen om at foretage den pågældende ændring

senest den 31. december 2024. Ændringer, som borgere eller virksomheder

selv foretager via selvbetjeningsløsningen i Motorregistret, vil ikke være

fritaget for betaling. Skatteforvaltningen offentliggør den nærmere proces

for anmodning om betalingsfri ændring af registrerede brugere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1-4

Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 2, at for benzin-

og dieseldrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke

foreligger oplysninger om CO

-udledning fastsat i overensstemmelse med

den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om type-

godkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbi-

ler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparati-

ons- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning

(EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO

udledningen ved at multiplicere det efter § 3, stk. 9, beregnede brændstof-

forbrug udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler.

Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, at for diesel- og

benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke

foreligger oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod-

kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, fastsættes brændstofforbruget

som summen af et fast element og et variabelt element, der beregnes som

0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585

kg. For dieseldrevne biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, ud-

gør det faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder

emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste

element 7,4 l pr. 100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum

opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km.

For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler efter

1.-3. pkt., og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.

Der kan således være et incitament i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c,

stk. 2, til at anvende omregningsmetoden fremfor den WLTP-målte udled-

ning f.eks. ved at øge vægten på biler, således at der kan svares en lempeli-

gere afgift ved brug af § 3, stk. 9, og de dertil hørende multiplikationsfakto-

rer som nævnt i § 3 c, stk. 2.

De vurderes derfor hensigtsmæssigt at opdatere bestemmelsen i § 3 c, stk.

2, så den sikrer, at det som langt overvejende hovedregel er fordelagtigt at

anvende oplysningerne vedrørende den WLTP-målte udledning, og omreg-

ningen fra egenvægt derfor kun anvendes i de tilfælde, hvor der for køretøjet

ikke er foretaget en måling af CO

-udledningen.

For at undgå økonomisk tilskyndelse til at importere brugte biler, hvoraf der

betales afgift efter km/l, bør formlerne i § 3, stk. 9, tilsvarende opdateres.

Det skønnes, at en opdatering af de faste og variable elementer som foreslået

vil sikre, at reglerne ikke længere giver et økonomisk incitament til import

af ældre biler. For så vidt angår nyere biler, foreslås det desuden, at de gæl-

dende omregningsfaktorer for benzin og diesel i § 3 c, stk. 2, forhøjes fra

henholdsvis 29 til 36,2 og fra 32 til 40, så det ikke længere vil kunne være

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

mere attraktivt at benytte sig af omregningsmetoden i § 3 c, stk. 2, som den

er formuleret i dag, frem for at anvende en WLTP-måling.

De foreslåede ændringer af § 3, stk. 9, og § 3 c, stk. 2, foreslås at have virk-

ning fra og med den 1. januar 2024. De køretøjer, der er indregistreret ved

anvendelse af omregningsmetoderne i enten § 3 c, stk. 2, eller § 3, stk. 9,

inden den 1. januar 2024, vil således ikke være omfattede af den foreslåede

ændring.

For nærmere om ændringen henvises til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. juli 2024, hvor den

systemmæssige understøttelse af bestemmelsen vurderes at være klar.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 5-9, 11 og 13, og § 3 træder i kraft den 1.

januar 2025, hvor den systemmæssige understøttelse af bestemmelserne

vurderes at være klar.

Det foreslås i

stk. 4,

at registreringsafgiftslovens § 15, stk. 6, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 12, skal have virkning for sikkerhed, der er stillet før

den 1. januar 2024. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen kan undlade at

frigive sikkerheden, selvom kontrollen af virksomheden er indledt inden d.

1. januar 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås

ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr.785 af 24. maj

2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 2.

Fritaget for afgift er:

1-5) ---

6) personbiler med tilladelse til er-

hvervsmæssig

persontransport,

som udelukkende anvendes hertil,

eller til transport af blod og orga-

ner,

7-17) ---

18) køretøjer midlertidigt indregi-

streret til brug i forbindelse med ar-

rangementer afholdt af eller sam-

men med den danske regering og

19) køretøjer, som udelukkende be-

nyttes i lukkede dyreparker med

fritgående levende dyr, hvortil pub-

likum har adgang.

§ 2, stk. 1, nr. 6

indsættes efter

»organer,«: »eller som benyttes til

lejlighedsvis kørsel med småfor-

sendelser uden ledsager, men efter

taksten for passagertransport, eller

til kørsel for de sociale myndighe-

der,«.

§ 2, stk. 1, nr.18,

ændres »og«

til: »,«.

§ 2, stk. 1, nr.19,

ændres ».« til:

»og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 20:

»20) køretøjer, der benyttes af hos-

pitaler, sygehuse, lægehuse og lig-

nende, der specielt er indrettet og

udelukkende anvendes til brug for

tapning af blod. Der må kun befor-

dres personer, der er nødvendigt

personale ved tapning af blod. «.

§ 4.

---

Stk. 2.

---

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

Stk. 3.

Grundlaget for tillæg efter

stk. 2 er CO2-udledning som fastsat

i overensstemmelse med den på

verdensplan harmoniserede prøv-

ningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. Kommissionens for-

ordning (EU) nr. 1151/2017 af 1.

juni 2017. For personbiler, for

hvilke der ikke opgøres CO2-ud-

ledning i gram pr. kilometer som

angivet i 1. pkt., anvendes i stedet

CO2-udledning opgjort efter Rå-

dets direktiv 80/1268/EØF eller

forordning (EF) nr. 692/2008

(NEDC) multipliceret med 1,21.

For personbiler, for hvilke der ikke

foreligger en måling af CO2-udled-

ning i gram pr. kilometer som angi-

vet i 1. pkt., men hvor der foreligger

et omregnet brændstofforbrug, be-

regnes CO2-udledning i gram pr.

kilometer ved at multiplicere det

angivne brændstofforbrug i liter pr.

100 km med 24 for benzindrevne

biler og med 26,5 for dieseldrevne

biler. For personbiler, for hvilke der

alene foreligger et omregnet brænd-

stofforbrug som angivet i 2. pkt.,

beregnes CO2-udledning i gram pr.

kilometer ved at multiplicere det

angivne brændstofforbrug i liter pr.

100 km med 29 for benzindrevne

biler og med 32 for dieseldrevne bi-

ler. For personbiler, for hvilke der

hverken foreligger angivelse af

CO2-udledning i gram pr. kilome-

ter som angivet i 1. eller 2. pkt. eller

brændstofforbrug som angivet i 3.

eller 4. pkt., beregnes CO2-udled-

ning i stedet på baggrund af bilens

forbrug af brændstof beregnet i liter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

pr. 100 km, jf. brændstofforbrugs-

afgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10.

§ 4, stk. 3, 5. pkt.

§ 5, stk. 5,

Det beregnede brændstofforbrug i

5. pkt.,

udgår », 9«.

liter pr. 100 km omregnes til CO2-

udledning i gram pr. kilometer ved

at multiplicere det beregnede

brændstofforbrug med 29 for ben-

zindrevne biler og med 32 for die-

seldrevne biler.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

8. pkt.:

»For personbiler med en køreklar

vægt på 2.585 kg eller mere, for

hvilke der hverken foreligger angi-

velse af CO

-udledning i gram pr.

kilometer som angivet i 1. eller 2.

pkt. eller brændstofforbrug som an-

givet i 3. eller 4. pkt., beregnes

-udledningen på baggrund af

bilens brændstofforbrug beregnet i

liter pr. 100 km, jf. brændstoffor-

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det

efter 7. pkt. beregnede brændstof-

forbrug i liter pr. 100 km omregnes

til CO

-udledning i gram pr. kilo-

meter ved at multiplicere det bereg-

nede brændstofforbrug med 36,2

for benzindrevne biler og med 40

for dieseldrevne biler.«.

§ 5. ---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Grundlaget for tillæg efter

stk. 4 er CO2-udledning som fastsat

i overensstemmelse med den på

verdensplan harmoniserede prøv-

ningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. Kommissionens for-

ordning (EU) nr. 1151/2017 af 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

juni 2017. For varebiler, for hvilke

der ikke opgøres CO2-udledning i

gram pr. kilometer som angivet i 1.

pkt., anvendes i stedet CO2-udled-

ning opgjort efter Rådets direktiv

80/1268/EØF eller forordning (EF)

nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret

med 1,21. For varebiler, for hvilke

der ikke foreligger en måling af

CO2-udledning i gram pr. kilome-

ter som angivet i 1. pkt., men hvor

der foreligger et omregnet brænd-

stofforbrug, beregnes CO2-udled-

ning i gram pr. kilometer ved at

multiplicere det angivne brændstof-

forbrug i liter pr. 100 km med 24

for benzindrevne biler og med 26,5

for dieseldrevne biler. For varebi-

ler, for hvilke der alene foreligger

et omregnet brændstofforbrug som

angivet i 2. pkt., beregnes CO2-ud-

ledning i gram pr. kilometer ved at

multiplicere det angivne brændstof-

forbrug i liter pr. 100 km med 29

for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler. For varebi-

ler, for hvilke der hverken forelig-

ger angivelse af CO2-udledning i

gram pr. kilometer som angivet i 1.

eller 2. pkt. eller brændstofforbrug

som angivet i 3. eller 4. pkt., bereg-

nes CO2-udledning i stedet på bag-

grund af bilens forbrug af brænd-

stof beregnet i liter pr. 100 km, jf.

brændstofforbrugsafgiftslovens §

§ 4, stk. 3, 5. pkt.

§ 5, stk. 5,

3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede

5. pkt.,

udgår », 9«.

brændstofforbrug i liter pr. 100 km

omregnes til CO2-udledning i gram

pr. kilometer ved at multiplicere det

beregnede brændstofforbrug med

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

29 for benzindrevne biler og med

§ 5, stk. 5,

indsættes som

32 for dieseldrevne biler

8. pkt.:

»For varebiler med en køreklar

vægt på 2.585 kg eller mere, for

hvilke der hverken foreligger angi-

velse af CO

-udledning i gram pr.

kilometer som angivet i 1. eller 2.

pkt. eller brændstofforbrug som an-

givet i 3. eller 4. pkt., beregnes

-udledningen på baggrund af

bilens brændstofforbrug beregnet i

liter pr. 100 km, jf. brændstoffor-

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9. Det

efter 7. pkt. beregnede brændstof-

forbrug i liter pr. 100 km omregnes

til CO

-udledning i gram pr. kilo-

meter ved at multiplicere det bereg-

nede brændstofforbrug med 36,2

for benzindrevne biler og med 40

for dieseldrevne biler.«.

§ 5 a.

---

Stk. 2.

Køretøjer, der er konstrueret

og indrettet til ophold og beboelse,

afgiftsberigtiges efter § 4. For køre-

tøjer som nævnt i 1. pkt. med en til-

ladt totalvægt på mindst 2 t, der er

indrettet med adgang til opredning

af egentlige sovepladser for mindst

2 personer, kan der dog ved afgifts-

berigtigelsen ses bort fra udgiften

til beboelsesindretningen samt for-

tjeneste og moms heraf. Afgiften

beregnet efter 2. pkt. skal for køre-

tøjets samlede værdi eksklusive af-

gift dog mindst udgøre 0 kr. af de

§ 5 a, stk. 2,

indsættes som

første 12.100 kr. og 45 pct. af re-

pkt.:

sten.

»For køretøjer som nævnt i 1. pkt.

med en tilladt totalvægt på mindst 3

t, som er indrettet med køkken-, to-

ilet- og badefaciliteter samt sove-

pladser til mindst 2 personer,

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

fastsættes afgiften til minimumsaf-

giften efter 3. pkt.«.

§ 7 c.

Sammen med en anmodning

om godtgørelse af afgiften efter § 7

b skal der afleveres en synsrapport

om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3.

Det skal af synsrapporten endvi-

dere fremgå, at køretøjet er i regi-

streringsklar stand. Synsrapporten

må ikke være ældre end 4 uger, reg-

net fra anmodningens indgivelse.

Afgiften godtgøres af told- og skat-

teforvaltningen, når køretøjets af-

giftspligtige værdi er fastslået og

told- og skatteforvaltningen har

modtaget dokumentation for køre-

tøjets afmeldelse fra Køretøjsregi-

§ 7 c, stk. 1,

indsættes som

steret og udførsel her fra landet.

pkt.:

Stk. 2-7.

---

»Hvis ikke køretøjet er udført se-

nest 3 måneder efter indgivelsen af

anmodningen om godtgørelse, afvi-

ses anmodningen.«

§ 10.

---

Stk. 2.

For brugte køretøjer, som

ikke tidligere har været registreret

10.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

her i landet, eller som efter repara- efter »her i landet«: »og er 5 år eller

tion eller genopbygning skal af- ældre«.

giftsberigtiges på ny, jf. § 1, stk. 3,

kan den afgiftspligtige værdi ikke

overstige køretøjets oprindelige

pris som nyt. Er køretøjets pris som

nyt ukendt, fastsættes prisen skøns-

mæssigt.

Stk. 3.-5.

---

§ 10 a.

---

Stk. 2.

For hvert enkelt køretøj of-

fentliggøres:

1) ---

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

2) Det af told- og skatteforvaltnin-

11.

§ 10 a, stk. 2, nr. 2,

ændres

gen opgjorte afgiftsgrundlag, den »betalte« til: »opkrævede«.

beregnede afgift, den betalte afgift

og det anvendte hjemmelsgrundlag

ved afgiftsberegningen.

3) ---

Stk. 3.

---

§ 15.

---

Stk. 1-5.

---

12.

§ 15

indsættes som

stk. 6

»Stk. 6.

Sikkerhed stillet efter stk. 1,

nr. 5, og stk. 2, frigives, når virk-

somhedens registrering er bragt til

ophør. Told- og skatteforvaltningen

kan dog undlade at frigive en sik-

kerhed efter reglerne i opkræv-

ningslovens § 11, stk. 12, 2.-4. pkt.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter

nærmere regler for sikkerhedsstil-

lelse efter stk. 1, nr. 5. og stk. 2«.

14.

§ 16

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

En angivelse af afgiften

af et køretøj skal ske senest samti-

dig med registrering af køretøjet i

Køretøjsregisteret. En registreret

virksomhed kan ikke ændre angi-

velsen efter registrering af køretø-

jet.«

§2

I lov om registrering af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 179 af 22.fe-

bruar 2023, som ændret ved § 3 i

lov nr. 715 af 25. juni 2010, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 7 b. ---

Stk. 2.

---

1-8) ---

9) Optagelse af fotografier eller

film af et køretøj. Kørslen må kun

foretages af en fabrikant eller

§ 16. ---

Stk. 1-2. ---

§ 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt.

ændres

»fabrikant eller importør af køretø-

jer« til: »fabrikant, importør eller

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

importør af køretøjer og kun for at

fremstille reklamemateriale for kø-

retøjet.

10) ---

Stk. 3.

---

virksomhed, der sælger køretøjer

eller udbyder køretøjer til leasing«

§ 7 g. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen

§ 7 g, stk. 3,

indsættes efter »an-

tegner en ansvarsforsikring for kør- svarsforsikring«: »for motordrevne

sel med prøvemærker i EU-/EØS- køretøjer«.

lande.

§ 10. ---

Stk. 2.

Der betales 100 kr. pr. døgn

for et sæt prøvemærker til bil eller

§ 10, stk. 2,

ændres »et sæt prø-

for et prøvemærke til motorcykel.

vemærker til bil eller for et prøve-

Stk. 3. ---

mærke til motorcykel.« til: »prøve-

mærker til et køretøj.«

§ 11. ---

Stk. 1-2. ---

§ 11

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Der skal ikke ske

betaling efter stk. 1, hvis en æn-

dring af en registrering, der efter

anmodning til told- og skattefor-

valtningen indgivet fra og med den

1. juli 2024 til og med den 31. de-

cember 2024 alene foretages som

følge af ændring af regler udstedt i

medfør af § 1, stk. 3, om, hvem der

anses som brugere af et køretøj.

Dette gælder dog ikke i tilfælde af,

at det pågældende køretøj samtidig

afmeldes.«

§3

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31.

maj 2021 som ændret bl.a. ved § 2

i lov nr. 203 af 13. februar 2021,

foretages følgende ændringer:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

§ 3. ---

Stk. 2-8.

---

Stk. 9.

For diesel- og benzindrevne

biler med en køreklar vægt på over

2.585 kg, hvor der ikke foreligger

oplysning om et brændstofforbrug i

henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr.

715/2007 af 20. juni 2007 om type-

godkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til emissioner fra lette per-

sonbiler og lette erhvervskøretøjer

(Euro 5 og Euro 6), om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesin-

formationer om køretøjer, fastsæt-

tes brændstofforbruget som sum-

men af et fast element og et varia-

belt element, der beregnes som 0,2

pct. af den del af bilens køreklare

vægt i kilogram, der overstiger

2.585 kg. For dieseldrevne biler,

der mindst opfylder emissionsnorm

Euro 6, udgør det faste element 6,4

l pr. 100 km. For dieseldrevne biler,

der opfylder emissionsnorm Euro

5, men ikke emissionsnorm Euro 6,

udgør det faste element 7,4 l pr. 100

km, og for dieseldrevne biler, der

ikke som minimum opfylder emis-

sionsnorm Euro 5, udgør det faste

element 9,0 l pr. 100 km. For ben-

zindrevne biler beregnes forbruget

som for dieseldrevne biler efter 1.-

3. pkt., og forbruget forhøjes heref-

ter med 10 pct.

§ 3 c. ---

Stk. 2.

For benzin- og dieseldrevne

biler med en køreklar vægt på over

2.585 kg, hvor der ikke foreligger

oplysninger om CO2-udledning

§ 3, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »0,2

pct.« til »0,3 pct.«.

§ 3, stk. 9, 2. pkt.

ændres »6,4

l« til »9,5 l«.

§ 3, stk. 9, 3. pkt.

ændres »7,4

l« til »10,5 l«, og »9,0 l« ændres til

»11 l«.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 179: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, køretøjsregistreringsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

UDKAST

fastsat i overensstemmelse med den

på verdensplan harmoniserede

prøvningsprocedure for lette køre-

tøjer (WLTP), jf. bilag XXI til

Kommissionens forordning om

supplerende regler til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 715/2007 om typegodken-

delse af motorkøretøjer med hen-

syn til emissioner fra lette person-

biler og lette erhvervskøretøjer

(Euro 5 og Euro 6) og om adgang

til reparations- og vedligeholdel-

sesinformationer om køretøjer, om

ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF, Kom-

missionens forordning (EF) nr.

692/2008 og Kommissionens for-

ordning (EU) nr. 1230/2012 og om

ophævelse af Kommissionens for-

ordning (EF) nr. 692/2008, fastsæt-

tes CO2-udledningen ved at multi-

plicere det efter § 3, stk. 9, bereg-

nede brændstofforbrug udtrykt i li-

ter pr. 100 km med 29 for benzin-

§ 3 c, stk. 2

ændres »29« til

drevne biler og med 32 for diesel- »36,2«, og »32« ændres til »40«.

drevne biler.