SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 178: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, kildeskatteloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 178
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 178

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-3354

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven, kildeskatteloven, opkrævningslo-

ven og forskellige andre love

(Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatte-

området)

§1

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, foretages

følgende ændring:

§ 42, stk. 1,

indsættes efter »told- og skatteforvaltningen«: »i et bødefo-

relæg«, og »tilkendegivelsen« ændres til: »bødeforelægget«.

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret senest ved § 2 lov nr. 331 af 28. marts 2023, foretages følgende æn-

dring:

§ 79, stk. 1,

indsættes efter »told- og skatteforvaltningen«: »i et bødefo-

relæg«, og »tilkendegivelsen« ændres til: »bødeforelægget«.

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 2 i lov nr. 489

af 15. maj 2023 og senest ved § 11 i lov nr. [L 114], foretages følgende

ændringer:

Efter § 10 c indsættes:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 178: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, kildeskatteloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet)

UDKAST

»§ 10 d.

Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt

eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på bag-

grund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumenta-

tion for levering eller aftagelse af varer eller ydelser har afgivet urigtige op-

lysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.

pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller ind-

berettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ube-

grænset og solidarisk.«

Efter § 13 indsættes:

»§ 14.

Personer, der af told- og skatteforvaltningen er bemyndiget til at ud-

øve funktion som arrestfoged, kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto,

der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at inde-

bære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed

for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en person-

ligt ejet virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskatter og bi-

drag, der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet

til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632,

stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende

anvendelse ved arrest efter stk. 1.

Stk. 3.

Arrest efter stk. 1 fratager virksomheden rådigheden over det konto-

indestående, der foretages arrest i.

Stk. 4.

Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksomheden om en arrest,

der er gennemført efter stk. 1. Underretningen skal indeholde oplysninger

om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten, sikkerhe-

den, som virksomheden skal stille for at ophæve arresten, jf. retsplejelovens

§ 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 3, og hvilken fogedret indsi-

gelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk. 6, 1. pkt.

Stk. 5.

Arrest efter stk. 1 bortfalder, hvis told- og skatteforvaltningen undla-

der at anlægge sag vedrørende arresten og det krav, som arresten efter stk.

1 er foretaget til sikkerhed for, inden udløbet af de i retsplejelovens § 634

nævnte frister, eller hvis sagen afvises eller hæves.

Stk. 6.

Indsigelser mod arrest efter stk. 1 kan af virksomheden indgives til

fogedretten, der træffer afgørelse i sagen. En arrestfoged kan henskyde

tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes ind-

sigelser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som skulle

have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrest-

foged i medfør af stk. 1.

UDKAST

Stk. 7.

Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 6, 1.

pkt., er 4 uger fra arrestens foretagelse. Indsigelser, der fremsættes efter fri-

stens udløb, afvises af fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis ind-

til 1 år efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles, med-

mindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens §

634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.

Stk. 8.

Told- og skatteforvaltningen kan videregive nødvendige oplysninger

om arrest efter stk. 1 til det relevante pengeinstitut. Oplysninger, der er vi-

deregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller ansatte

i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med, er

fortrolige og er omfattet af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »told- og skatteforvaltningen« : »i et

bødeforelæg«, og »bøde, der er angivet i tilkendegivelsen« ændres til: »i

bødeforelægget angivet bøde«.

§ 19 b

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inddrage en virksom-

heds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen

på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt

1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning

af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et

urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller afta-

gelse af varer eller ydelser, eller

2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-

mentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumen-

tationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virk-

somheds skatter eller afgifter m.v.«

§4

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.

902 af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 og § 3 i lov nr. 489

af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

§ 61, stk. 1,

ændres »at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget«

til: »at betale en i bødeforelægget angivet bøde«.

UDKAST

§5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022, som

ændret ved § 3 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21.

juni 2022 og § 3 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 86, stk. 1,

ændres »den i bødeforelægget angivne bøde« til: »en i bø-

deforelægget angivet bøde«.

§6

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022, foretages føl-

gende ændring:

§ 73, stk. 2,

ændres »handlingen foretaget« til: »overtrædelsen begået«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

§ 3, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter m.v., der opstår

fra og med den 1. januar 2024.

Stk. 3.

§ 3, nr. 2, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden

før den 1. januar 2024.

Stk. 4.

§ 3, nr. 4, finder anvendelse for urigtige oplysninger, der afgives

fra og med den 1. januar 2024, og fakturaer eller anden dokumentation, der

udstedes fra og med den 1. januar 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig

selv

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig

selv

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig

selv

2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive eller

falske fakturaer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti ved mistanke om svig

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det danske velfærds-

samfund, at virksomhederne betaler de skatter og afgifter, som de er pligtige

til at betale. Når skatter og afgifter ikke betales, udhules finansieringen af

de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet kan

lide et knæk. Derudover vil virksomheder, der ikke følger reglerne, have en

urimelig konkurrencefordel i forhold til de lovlydige virksomheder.

Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen har effektive sanktionsmu-

ligheder, der sikrer, at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter sker

efter reglerne. Det gælder ikke mindst, når der er tale om systematisk og

organiseret svig, hvor kriminelle f.eks. anvender fiktive eller falske faktu-

raer for at snyde med skatter og afgifter og forsøger at flytte udbyttet væk

fra myndighedernes søgelys ved at overføre det til udlandet.

Lovforslaget gennemfører aftalen

Hårdere straf. Hurtigere konsekvens

–

Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet,

som

blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,

Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet og Nye Borgerlige.

Aftalepartierne er enige om, at straffen for svindel med skatter og afgifter

skal skærpes. Dermed bliver konsekvensen mere mærkbar for dem, der sny-

der fællesskabet. Det er samtidig hensigten, at skærpelsen skal styrke straf-

febestemmelsernes præventive virkning, så de, der overvejer at snyde, af-

skrækkes fra at gøre det. Derudover skal konsekvensen falde hurtigere.

Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre højere bøder og beløbs-

grænser i fængselssager, tillægsbøder i smuglerisager, enklere og hårdere

udmåling af bødestraf, skærpet konsekvens over for handel med falske fak-

turaer, hurtigere indefrysning af bankkonti og ens beløbsgrænse for unddra-

gelsessager.

På denne baggrund foreslås det for det første at justere en række straffebe-

stemmelse i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sank-

tionspraksis i sager om skatteunddragelse. Forslaget vil gennemføre de

punkter i aftalen, der angår højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager,

enklere og hårdere udmåling af bødestraf og ens beløbsgrænser i unddragel-

sessager.

UDKAST

Det foreslås for det andet at indføre tillægsbøder i fængselssager om smug-

leri. I modsætning til andre straffesager på skatteområdet gives der ikke så-

danne bøder i smuglerisager i dag. Forslaget vil således medføre, at sankti-

onspraksis i sager om smugleri og sanktionspraksis i den øvrige skatte- og

afgiftslovgivning sidestilles på dette punkt.

Det foreslås for det tredje at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen

kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke

afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virk-

somhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et

forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Med forslaget opnås større sikkerhed

for de skatter og afgifter, som virksomheden har unddraget ved at anvende

fakturaerne. Hæftelsesansvaret vil kunne blive pålagt, så snart der er truffet

en skatte- eller afgiftsmæssig afgørelse, hvorved de pågældende vil opleve

en hurtig konsekvens.

Det foreslås for det fjerde, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage regi-

streringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt

eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer.

Forslaget vil både omfatte de virksomheder, som unddrager skatter og af-

gifter ved at anvende (»købe«) fakturaerne, og de virksomheder, som udste-

der (»sælger«) fakturaerne og således medvirker til svindlen.

Det foreslås for det femte, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest

i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonto, så indeståenderne bli-

ver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko

for tab for staten. Skatteforvaltningen vil alene kunne anvendes muligheden,

hvis virksomheden antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville betale

dens skatter og afgifter m.v. Forslaget bygger på en eksisterende ordning,

men vil

–

i modsætning til den eksisterende ordning

–

indebære, at foged-

retten ikke inddrages inden arresten, men umiddelbart efter. Herved øges

chancerne for, at udbyttet fra f.eks. organiseret svig ikke forsvinder fra myn-

dighedernes søgelys. Hvis arresten viser sig at være uberettiget, vil virksom-

heden kunne nedlægge et erstatningskrav mod Skatteforvaltningen.

Det førstnævnte forslag

–

dvs. forslaget om en ny sanktionspraksis i sager

om skatteunddragelse

–

udgør også de sanktionsinitiativer, der indgår som

finansieringsbidrag i aftalen

Flerårsaftale for skattevæsenets økonomi

2023-2027,

som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt So-

cialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Al-

ternativet. Med aftalen er aftalepartierne bl.a. enige om at tilvejebringe en

UDKAST

del af finansieringsbidraget for 2024-2027 her og nu ved at gennemføre

disse initiativer, der i aftalen benævnes som højere beløbsgrænse for fæng-

selsstraf, højere tillægsbøder i straffesager, hvor der idømmes fængselsstraf,

skærpelse af sanktionspraksis i bødesager og højere beløbsgrænse for at

rejse en unddragelsessag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse

2.1.1. Gældende ret

Overtrædelse af bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der begås

forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289. Dette følger straffebestemmelser i skattekontrolloven, skatteindberet-

ningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lov om afgift af lønsum m.v.

(herefter lønsumsafgiftsloven) og punktafgiftslovene. Straffebestemmel-

serne er beskrevet nærmere i de specielle bemærkninger til lovforslagets §

1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1.

Overtrædelser af straffebestemmelser i de nævnte love vil kunne medføre,

at der realiseres en unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktaf-

gifter (skatte- eller afgiftsunddragelse). Nedenfor beskrives sanktionsprak-

sis om disse overtrædelser. Ved gennemgangen sondres mellem situatio-

ner, hvor der kan straffes med fængsel, situationer, hvor der alene kan

straffes med bøde, og situationer, hvor den pågældende har meldt sig selv.

Det bemærkes, at nogle af straffebestemmelserne i skattekontrolloven,

skatteindberetningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftslo-

ven og punktafgiftslovene også anvendes ved overtrædelser, der ikke vil

kunne medføre, at der realiseres en unddragelse. I disse situationer er der

tale om overtrædelser af ordensmæssig karakter, for hvilke sanktionsprak-

sis er en anden end den nedenfor beskrevne.

Endvidere bemærkes, at der ikke er fastlagt en sanktionspraksis for over-

trædelser af boafgiftsloven, hvor overtrædelsen kan medføre, at der reali-

seres en unddragelse af bo- eller gaveafgift.

2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

Der kan straffes med fængsel, hvis der er tale om en overtrædelse af skat-

tekontrolloven, skatteindberetningsloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven

eller kildeskatteloven, og overtrædelsen er begået af en fysisk person, der

har haft forsæt til at unddrage beløb, der samlet set er over 250.000 kr.

Hvis der er tale om en overtrædelse af punktafgiftslovene, kan der straffes

UDKAST

med fængsel, hvis den fysiske person har haft forsæt til at unddrage beløb,

der samlet set er over 100.000 kr.

Som anført ovenfor er strafferammen for overtrædelse af de nævnte love

fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289. Straffelovens § 289 angår bl.a. skatte- og afgiftssvig af

særlig grov karakter, der efter bestemmelsen kan straffes med fængsel ind-

til 8 år. En overtrædelse om skatte- eller afgiftsunddragelse anses efter fast

praksis for som udgangspunkt at være omfattet af straffelovens § 289, hvis

den pågældende har haft forsæt til at unddrage beløb på 500.000 kr. eller

derover.

Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen vil

skulle henføres til § 289, jf. bl.a. forarbejderne til lov nr. 366 af 24. maj

2005, jf. Folketingstidende 2004-05, (2. samling), tillæg A, side 367. Det

fremgår her under pkt. 2.1.1 vedrørende straffelovens § 289, at: »Konkrete

forhold, herunder de nærmere forhold omkring udførelsen af svigen, kan

imidlertid føre til, at overtrædelser, der vedrører lavere beløb, bør sanktio-

neres efter straffelovens bestemmelse, mens særlig formildende omstæn-

digheder omvendt kan begrunde, at forhold henføres under skattekontrol-

lovens bestemmelser, selv om svigen vedrører et beløb, der overstiger

500.000 kr.«

Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2021 (Retsudvalget

2020-21, REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. føl-

gende fremgår om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt be-

mærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en straffesag om

skatteunddragelse henføres til straffelovens § 289 (skattesvig af særlig

grov karakter) eller skattekontrolloven. Efter retspraksis lægges der bety-

delig vægt på beløbets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om,

at skattesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres til straffe-

lovens § 289.«

I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde svarende til

unddragelsens størrelse, uanset om forholdet omfattes af straffelovens §

289 eller alene omfattes af straffebestemmelserne i skattekontrolloven,

skatteindberetningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftslo-

ven eller punktafgiftslovene. Denne bøde betegnes som en tillægsbøde.

Hvis der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, udgør tillægsbøden

halvdelen af det unddragne beløb.

UDKAST

Grænsen på 500.000 kr. for overtrædelser af straffelovens § 289 gælder for

hvert område. Til eksempel kan en skatteunddragelse på 400.000 kr. og en

momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for

§ 289 for både skatte- og momsunddragelsen.

2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

Skatte- og afgiftsunddragelser, der ikke kan straffes med fængsel, kan

alene straffes med bøde. Dette omfatter for det første overtrædelser, der er

begået ved grov uagtsomhed. For det andet omfatter det overtrædelser, der

er begået med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk per-

son. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis strafsubjektet er en fy-

sisk person, og unddragelsen ikke overstiger de ovenfor nævnte beløbs-

grænser på 100.000 kr. og 250.000 kr. I disse sager beregnes bøden som

udgangspunkt efter faste takster. Bøder, der beregnes efter disse takster,

betegnes som normalbøder.

Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når der er forsæt

til unddragelse, og en gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Af

den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normal-

bøden kun som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til unddra-

gelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Denne grænse på 60.000 kr. betegnes som progressionsgrænsen.

Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der svarer til unddra-

gelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der således en lempeligere bødebe-

regning i fængselssager end i bødesager, hvor bøden beregnes efter nor-

malbødetaksterne for forsætlig unddragelse.

For overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, der om-

handler passiv skattesvig begået ved grov uagtsomhed, anvendes en sær-

egen strafpraksis, der adskiller sig fra den, der er beskrevet ovenfor. I

denne situation beregnes bøden som 1/3 af det unddragne beløb, og pro-

gressionsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke ved beregningen.

Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om normalbøder,

rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis unddragelsen overstiger

visse beløbsgrænser.

Ved forsætlig unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift rejses der ikke

en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsovertrædelse, og unddragelsen

er 10.000 kr. eller derunder. Ved forsætlig unddragelse af punktafgifter er

beløbsgrænsen 5.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.

UDKAST

Ved grov uagtsom unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift rejses der

ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsovertrædelse, og unddra-

gelsen er 20.000 kr. eller derunder. Ved grov uagtsom unddragelse af punkt-

afgifter er beløbsgrænsen 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.

Det lægges som udgangspunkt til grund, at der højst er handlet groft uagt-

somt, hvis der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og den samlede

unddragne skat, moms og lønsumsafgift ikke overstiger 20.000 kr. Tilsva-

rende gælder, hvor de samlede unddragne punktafgifter ikke overstiger

10.000 kr.

Hvis en unddragelse kan straffes med bøde, kan sagen efter omstændighe-

derne afgøres administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg.

Dette følger af kompetencebestemmelserne i skattekontrollovens § 86, kil-

deskattelovens § 79, opkrævningslovens § 18, skatteindberetningslovens §

3 og boafgiftslovens § 42.

Det er en betingelse, for at Skatteforvaltningen kan afgøre sagen admini-

strativt med et bødeforelæg, at sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den i bøde-

forelægget angivne bøde.

2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har

meldt sig selv

I situationer, hvor en person, der har begået en strafbar overtrædelse af

skatte- eller afgiftslovgivningen, foretager selvanmeldelse, anvendes en

selvstændig sanktionspraksis.

I praksis foreligger der selvanmeldelse i skatte- og afgiftsstraffesager, når

den pågældende eller dennes revisor, advokat m.v. frivilligt henvender sig

til Skatteforvaltningen med anmodning om at berigtige fejl, eller hvor den

pågældende selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angi-

velse.

Ved selvanmeldelse gøres der ikke strafansvar gældende, når der forelig-

ger uagtsomhed, herunder grov uagtsomhed, uanset skatte- eller afgifts-

unddragelsens størrelse. Ligeledes gøres der ikke strafansvar gældende,

når en forsætlig unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Hvis der er sket selvanmeldelse, gøres der strafansvar gældende, hvis den

pågældende havde forsæt til unddragelse af beløb over 100.000 kr. Hvis

unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr., fremsender Skatteforvaltningen

sagen til politiet med påstand om en bøde på én gange unddragelsen. Hvis

UDKAST

unddragelsen overstiger 250.000 kr., men ikke overstiger 500.000 kr.,

fremsender Skatteforvaltningen sagen til politiet med påstand om betinget

fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb. Hvis

unddragelsen er 500.000 kr. eller derover, og forholdet efter fast praksis

dermed som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 289, fremsender

Skatteforvaltningen sagen til politiet med påstand om fængselsstraf og en

tillægsbøde svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er Skatteministeriets vurdering, at der kan foretages en række justerin-

ger af sanktionspraksis, der dels vil kunne medføre et skærpet bødeniveau

ved store skatte- og afgiftsunddragelser, dels regelforenkle og mindske ri-

siciene for lange sagsbehandlingstider.

Justeringerne er beskrevet i det følgende, hvor der sondres mellem unddra-

gelser, der kan straffes med fængsel, unddragelser, der alene kan straffes

med bøde, og situationer, hvor den pågældende har meldt sig selv.

2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

Som nævnt ovenfor foretages en lempeligere bødeberegning ved tillægsbø-

der i fængselssager end i bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbø-

detaksterne for forsætlig unddragelse. Den, der overtræder skatte- og af-

giftslovgivningen, kan således opleve det som økonomisk fordelagtigt at

blive straffet med fængsel og en tillægsbøde i forhold til at blive straffet

med en bøde, der beregnes efter normalbødetaksterne.

Dette kan imødegås ved, at bødeberegningen i sager om forsætlig skatte-

eller afgiftsunddragelse harmoniseres, således at bøden beregnes på

samme måde, uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der

beregnes efter normalbødetaksterne.

Forsætlige, og ikke mindst systematiske og organiserede, overtrædelser af

skatte- og afgiftslovgivningen udgør en risiko for væsentlige tab for stats-

kassen. Det gælder særligt ved unddragelser, der er så store, at fængsels-

straf kan blive aktuelt.

En harmonisering af bødeniveauerne vil til dels kunne ske ved at fordoble

tillægsbøden i sager om unddragelse, der kan straffes med fængsel. Det vil

kunne styrke straffebestemmelsernes præventive effekt og skærpe de øko-

nomiske konsekvenser for dem, der bevidst søger at unddrage det offent-

lige store beløb.

UDKAST

Harmoniseringen vil til dels også kunne ske ved, at progressionsgrænsen

ved beregningen af bøder, der beregnes efter normalbødetaksterne, ophæ-

ves, jf. nærmere nedenfor om unddragelser, der alene kan straffes bøde.

På baggrund af en gennemgang af praksis vurderes det, at der generelt

idømmes betinget fængselsstraf og en tillægsbøde ved unddragelser mel-

lem beløbsgrænserne for fængselsstraf på hhv. 100.000 kr. og 250.000 kr.,

jf. ovenfor om overtrædelse af henholdsvis punktafgiftslovene og skatte-

kontrolloven m.fl., og beløbsgrænsen på 500.000 kr. Hvis den dømte per-

son ikke overtræder vilkårene for sin betingede fængselsstraf, vil vedkom-

mende således ikke skulle i fængsel, men alene betale en bøde. Økonomisk

vil straffen for den dømte dermed efter omstændighederne være mindre,

end hvis sagen kunne afsluttes hos Skatteforvaltningen med et administra-

tivt bødeforelæg.

Gennemførelse af en sag ved domstolene er mere byrdefuld for både myn-

dighederne og den sigtede i forhold til sager, der afsluttes administrativt

hos Skatteforvaltningen. Det skyldes, at domstolssagen først er blevet be-

handlet hos både Skatteforvaltningen, politiet og anklagemyndigheden, in-

den den behandles ved domstolene. Det medfører desuden, at dommen ge-

nerelt først foreligger længere tid efter, at overtrædelsen er begået. Herved

øges risikoen for f.eks. bødenedsættelse på grund af sagens alder.

For at imødegå dette vil beløbsgrænsen for fængselsstraf i både skatte- og

afgiftssager kunne hæves, så sager, hvor unddragelsen ikke udgør 500.000

kr. eller derover, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et admini-

strativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis

unddragelsen er 500.000 kr. eller derover, vil sagerne ikke kunne afsluttes

af Skatteforvaltningen, og de vil derfor skulle sendes til politiet med hen-

blik på domstolsbehandling.

Det vil fortsat skulle være udgangspunktet, at en sag om unddragelse for

500.000 kr. eller derover vil skulle henføres til straffelovens § 289. Dette

udgangspunkt vil fortsat kunne fraviges efter en konkret vurdering ud fra

den enkelte sags omstændigheder, jf. også pkt. 2.1.1 ovenfor.

En forhøjelse af grænsen for, hvornår skatte- og afgiftsunddragelser skal

straffes med fængselsstraf efter skattelovgivningen, kan give anledning til

overvejelser om en eventuel forhøjelse af grænsen for, hvornår en unddra-

gelse skal henføres under straffelovens § 289 og dermed som udgangs-

punkt medføre en ubetinget fængselsstraf. Det skyldes, at den gældende

beløbsgrænse for anvendelse af § 289 vil indebære, at adgangen efter straf-

ferammerne i skatte- og afgiftslovgivningen til at idømme fængsel indtil 1

UDKAST

år og 6 måneder i praksis fremover ikke vil blive udnyttet, idet der som ud-

gangspunkt vil blive fastsat bødestraf for unddragelse op til 500.000 kr. ef-

ter skatte- og afgiftslovgivningen og ubetinget fængselsstraf for unddra-

gelse på 500.000 eller derover efter straffelovens § 289.

Der er imidlertid efter fast retspraksis en tilsvarende beløbsgrænse på

500.000 kr. for flere af straffelovens andre formueforbrydelser, hvorfor

spørgsmålet om en eventuel forhøjelse af beløbsgrænsen bør overvejes

samlet for disse forbrydelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er nedsat et udvalg, som har til op-

gave at afdække forholdet mellem strafniveauet og de gældende straffe-

rammer for udvalgte straffelovsbestemmelser samt undersøge, hvorvidt

domstolene følger lovgivers anvisninger om strafudmåling i lovforarbej-

derne. Udvalget forventes bl.a. at afdække strafniveauet for straffelovens

formueforbrydelser.

En ændring af beløbsgrænsen forventes desuden at understøtte en hurtigere

sagsbehandling og frigøre ressourcer i Skatteforvaltningen. Det skyldes, at

flere sager vil være omfattet af reglerne om Skatteforvaltningens adgang til

at afslutte straffesager administrativt, hvor sagsbehandlingstiden for Skat-

teforvaltningen gennemsnitligt er kortere end i sager, der skal oversendes

til politiet med henblik på domstolsbehandling. Derudover vil de pågæl-

dende sager som udgangspunkt ikke længere forudsætte brug af ressourcer

hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, idet Skatteforvaltningen

vil have adgang til at behandle dem og afslutte dem, hvis bødeforelægget

vedtages.

En ny sanktionspraksis, hvorefter beløbsgrænsen for fængsel hæves til

500.000 kr., vil kunne begrænses til førstegangstilfælde i sager om forsæt-

lig unddragelse. I gentagelsestilfælde vil der kunne anvendes en lavere be-

løbsgrænse på 250.000 kr., hvilket vil svare til den gældende beløbsgrænse

for fængsel ved forsætlig unddragelse i forbindelse med overtrædelser af

skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, lønsumsafgiftsloven, moms-

loven eller kildeskatteloven. Dette vil indebære, at hvis der er tale om et

gentagelsestilfælde af forsætlig unddragelse, og unddragelsen udgør et be-

løb på mere end 250.000 kr., vil sagen skulle sendes til politiet med hen-

blik på domstolsbehandling.

2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

Som anført ovenfor vil en harmonisering af bødeberegningen i sager om

UDKAST

forsætlig skatte- eller afgiftsunddragelse til dels kunne ske ved, at progres-

sionsgrænsen ved beregningen af normalbøder ophæves. Dette vil medføre

en skærpelse af bødeniveauet i unddragelsessager, der alene kan straffes

med bøde, uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagtsomt.

Både forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af skatte- og afgiftslov-

givningen udgør en risiko for væsentlige tab for statskassen. Det vurderes,

at en generel skærpelse af sanktionspraksis i bødesager vil kunne afholde

flere fra at overtræde skatte- og afgiftslovgivningen, uanset om der er tale

om overtrædelser, der begås bevidst, eller overtrædelser, der begås som

følge af manglende opmærksomhed på skatte- og afgiftsreglerne.

Desuden vurderes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag, og

hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, hvor unddragelsen ikke

overstiger 40.000 kr., med fordel kan justeres. En sådan justering vil kunne

understøtte, at de mindste bødesager sanktioneres lempeligere og hurti-

gere, bl.a. med den virkning, at Skatteforvaltningen i videre omfang vil

kunne få mulighed for at prioritere sager af grovere karakter.

2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har

meldt sig selv

Som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.2.1 vil beløbsgrænsen på 250.000 kr. for

fængselsstraf kunne hæves, bl.a. af hensyn til en hurtigere gennemførelse

af straffesagen og mindskede risici for bødenedsættelse på grund af sagens

alder.

I selvanmeldelsessager vil beløbsgrænsen på 250.000 kr., der er beskrevet

ovenfor i pkt. 2.1.1, kunne hæves ud fra de samme hensyn. Herved vil be-

løbsgrænsen i selvanmeldelsessager og i øvrige sager fortsat være ens.

Som også beskrevet ovenfor vil tillægsbøden i sager, der kan straffes med

fængsel, kunne fordobles for bl.a. at styrke straffebestemmelsernes præ-

ventive effekt og for at ensarte bødeberegningen i sager om forsætlig und-

dragelse, uanset om der vil kunne straffes med fængsel eller ej.

I selvanmeldelsessager vil tillægsbøden kunne fordobles ud fra de samme

hensyn.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en række sproglige justeringer af kompetencebe-

stemmelserne i boafgiftslovens § 42, stk. 1, kildeskattelovens § 79, stk. 1,

opkrævningslovens § 18, stk. 1, skatteindberetningslovens § 61, stk. 1, og

skattekontrollovens § 86, stk. 1.

UDKAST

Med forslaget er det forudsat, at sanktionspraksis i straffesager om overtræ-

delse af kildeskatteloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævnings-

loven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og punktafgiftslovene

ændres på en række punkter.

Endvidere er det forudsat, at den sanktionspraksis, der vil skulle gælde ved

overtrædelser af de ovenfor nævnte skatte- og afgiftslove, også vil skulle

gælde ved overtrædelser af boafgiftsloven.

Den forudsatte sanktionspraksis er beskrevet nedenfor.

2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel

For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke længere vil skulle

foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straffes med fæng-

sel.

Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager om unddragelse af skat,

moms, lønsumsafgift og punktafgifter, hvor der kan straffes med fængsel.

Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til

det dobbelte af det unddragne beløb.

Da det med lovforslaget tillige er forudsat, at progressionsgrænsen ved be-

regning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødeberegningen heref-

ter foretages på samme måde, uanset om der er tale om en tillægsbøde eller

en bøde, der beregnes efter normalbødetaksterne.

I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, vil

tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.

For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgrænsen for, hvornår

der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., uanset om sagen angår

unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, jf. dog neden-

for om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis unddragelsen ikke ud-

gør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde,

og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr. eller

derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehand-

ling.

Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000 kr. eller derover

som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferam-

men er indtil 8 års fængsel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en

konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289,

UDKAST

eller det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen, der hjem-

ler straf indtil 1 år og 6 måneder. Der henvises i denne forbindelse til afsnit-

tet om praksis for straffelovens § 289 under pkt. 2.1.1.1 ovenfor.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtræ-

delser ikke udgør 500.000 kr. eller derover, men overtrædelserne samlet set

udgør 500.000 kr. eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være

overskredet. F.eks. vil en punktafgiftsunddragelse på 400.000 kr. og en

momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at grænsen er overskre-

det.

Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke finde anvendelse i den situation, der

er nævnt ovenfor. F.eks. vil en punktafgiftsunddragelse på 400.000 kr. og

en momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forholdet kan

henføres under straffelovens § 289.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor, ikke vil finde

anvendelse i gentagelsestilfælde.

I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt und-

drager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende

tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end

250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægs-

bøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den

gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbs-

grænsen for fængselsstraf er lavere.

Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller af-

gifter den tidligere straffesag angik.

Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtræ-

delser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set ud-

gør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.

F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde på to gange det

unddragne beløb, hvis den pågældende forsætligt unddrager 300.000 kr.

(f.eks. 200.000 kr. i moms og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tidligere

er blevet straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse på 280.000

kr. (f.eks. 180.000 kr. i punktafgifter og 100.000 kr. i moms).

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare hand-

ling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, en-

deligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes

den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

UDKAST

Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette

følger af straffelovens § 84, stk. 3.

2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde

For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressionsgrænsen på

60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af normalbøder,

ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsentlig skærpelse af praksis for

normalbøder.

Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af bøder, der sam-

menligner gældende praksis, hvor progressionsgrænsen finder anvendelse,

med lovforslagets forudsatte praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæ-

ves.

Efter den gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på 100.000 kr., der

er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (�½ x 60.000 kr.) + (100.000 kr.

–

60.000 kr.) = 70.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i den

samme situation udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.

Efter den gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddragelse på

200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x 2) = 340.000 kr. Med

den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation udgøre 2 x

200.000 kr. = 400.000 kr.

Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den forudsatte ophæ-

velse af progressionsgrænsen medføre en forenkling af bødeberegningen,

idet der ved beregningen alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og

unddragelsens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen oversti-

ger 60.000 kr.

Den særegne strafpraksis, der anvendes ved overtrædelser af skattekontrol-

lovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, vil fortsat finde anvendelse. I denne situa-

tion vil bøden således fortsat skulle beregnes som 1/3 af det unddragne be-

løb.

For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker en ændring af prak-

sis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde, og hvordan bø-

der udmåles i de mindste bødesager.

Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse en bødesag i før-

stegangstilfælde, hvor bøden beregnes efter taksterne for normalbøder, vil

skulle udgøre 40.000 kr., uanset om der er er tale om unddragelse af skat,

moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, og uanset om overtrædelsen be-

gås forsætligt eller groft uagtsomt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil

UDKAST

gøre det nemmere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de risi-

kerer at få en normalbøde.

Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste sager, hvor und-

dragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne

medføre en bøde af ordensmæssig karakter i stedet for en bøde, der bereg-

nes efter taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden vil skulle ud-

gøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Da

det herved vil være uden betydning, om der er handlet forsætligt eller groft

uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.

Normalbøden efter den forudsatte praksisændring vil være hjemlet i de ek-

sisterende straffebestemmelser om unddragelse af skat, moms, lønsumsaf-

gift eller punktafgifter. Skatteforvaltningen vil således have adgang til at

udstede bødeforelæg efter den forudsatte praksis i henhold til de eksiste-

rende kompetencebestemmelser i boafgiftslovens § 42, stk. 1, kildeskatte-

lovens § 79, stk. 1, opkrævningslovens § 18, stk. 1, skatteindberetningslo-

vens § 61, stk. 1, og skattekontrollovens § 86, stk. 1.

Samlet set vil den nye forudsatte praksis for ordensbøder og de ovenfor be-

skrevne ændringer af progressions- og minimumsgrænsen medføre, at de

mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men oversti-

ger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hurtigere med en fast

bødetakst, mens de grovere sager sanktioneres hårdere efter nogle forenk-

lede principper. Det vil medføre, at borgere og virksomheder i videre om-

fang vil kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og afgifts-

lovgivningen.

2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har

meldt sig selv

For det femte er det med forslaget forudsat, at sanktionspraksis i tilfælde af

selvanmeldelse tilpasses de forudsatte ændringer, hvorefter beløbsgrænsen

for frihedsstraf øges fra 250.000 kr. til 500.000 kr., og bødestørrelsen i

fængselssager om forsætlig unddragelse fordobles.

På denne baggrund er det forudsat, at forsætlige unddragelser over 100.000

kr. indtil 500.000 kr. eller derover, straffes med en bøde, der svarer til und-

dragelsens størrelse, hvis der er tale om en selvanmeldelsessag.

Derudover er det forudsat, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller

derover straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens

størrelse, hvis der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til

domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.

UDKAST

Med lovforslaget er det forudsat, at der fortsat ikke gøres strafansvar gæl-

dende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der foreligger grov uagt-

somhed, uanset unddragelsens størrelse, eller hvor der er forsæt til unddra-

gelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om straf for smugleri følger af toldlovens § 73, stk. 1-3. I smugle-

risager, der straffes med fængsel, straffes ikke tillige med en tillægsbøde,

sådan som det er tilfældet i sager om unddragelse af skatter og afgifter, jf.

pkt. 2.1.1.1 ovenfor.

Det følger af § 73, stk. 2, at hvis en handling efter § 73, stk. 1 er foretaget

med forsæt for at undgå betaling af told eller afgifter, straffes den som smug-

leri med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf

er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det følger af § 73, stk. 1, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt 1) undlader for Skatteforvaltningen at angive varer, der indføres

til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en fri-

havn eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan angivelse er

foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller artikel

127, stk. 1, artikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel

270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, eller artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodeksen, 2)

fjerner varer, der er forseglet af toldmyndighederne eller efter disses bestem-

melse, 3) bruger eller forbruger uberigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46, 4)

bruger eller forbruger varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58, 5)

sælger eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for told og af-

gifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told- og afgiftsfriheden fastsatte

betingelser, eller 6) tilbagefører fra et befordringsmiddel eller på anden

måde tilbageholder varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller

fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for Skatteforvaltningen.

Det følger af § 73, stk. 3, at på samme måde som anført i toldlovens § 73,

stk. 2, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden

måde overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager, transpor-

terer eller opbevarer indsmuglede varer.

Det følger af § 73, stk. 4, at overtrædelse af stk. 1-3 eller straffelovens § 289

medfører pligt til at betale de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.

Efter praksis kan der straffes med fængsel i smuglerisager, hvis der ved

overtrædelsen unddrages forsætligt for mere end 30.000 kr.

UDKAST

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Der vil kunne gennemføres en praksisændring, hvorefter der i smuglerisa-

ger, der straffes med fængsel, tillige straffes med en tillægsbøde som i sager

om forsætlig unddragelse af skatter og afgifter ved overtrædelse af lovgiv-

ningen om skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.

Dette vil medføre en ensretning af sanktionspraksis på tværs af lovgivningen

om skatte- og afgiftssvig og smugleri. En sådan ensretning kan begrundes

med, at smugleri

–

ligesom skatte- og afgiftssvig

–

har til formål at opnå en

unddragelse ved overtrædelse af lovgivning på Skatteministeriets område.

Derudover vil ændringen kunne have en generalpræventiv effekt, idet den

vil medføre, at der vil kunne straffes hårdere i sager om smugleri.

Desuden bemærkes, at ændringen vil imødekomme et ønske om skærpet

straf i sager om illegal handel med cigaretter, som indgik i beslutningsfor-

slag B 123 (folketingsåret 2017-18), der blev vedtaget den 4. juni 2018.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en sproglig justering af toldlovens § 73, stk. 2, der

vil ensrette sprogbrugen i § 73, stk. 2 og 4. De to bestemmelser vil herefter

begge anvende begrebet »overtrædelse«.

Med ændringen er det forudsat, at der i smuglerisager om overtrædelse af §

73, stk. 2 eller 3, der medfører fængselsstraf, tillige skal beregnes en tillægs-

bøde svarende til det dobbelte af det beløb, som den pågældende havde for-

sæt til at undgå at betale.

Beregningen af tillægsbøder i smuglerisager vil dermed svare til, hvad der

er forudsat i pkt. 2.1.3 i sager om skatte- og afgiftssvig.

Beløbsgrænsen for fængsel på 30.000 kr. vil fortsat finde anvendelse i smug-

lerisager.

2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer

2.3.1. Gældende ret

Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til

Skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens tilsvar af afgift

(moms), jf. momslovens § 57, stk. 1.

Reglerne om, hvem der er momspligtige, fremgår af momslovens § 3. Heraf

fremgår bl.a., at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig øko-

nomisk virksomhed, er momspligtige, jf. stk. 1.

UDKAST

Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydel-

sen finder sted (leveringstidspunktet), jf. § 23, stk. 1, og den momspligtige

person skal for leveringen som udgangspunkt udstede en faktura til aftage-

ren (kunden), jf. § 52 a, stk. 1, 1. pkt. Ved levering af en vare forstås over-

dragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, mens levering

af en ydelse omfatter enhver anden levering, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgående og den indgå-

ende moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvor den udgående moms udgøres

af bl.a. virksomhedens leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms ud-

gøres af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk. 3. En

momspligtig kunde vil således kunne trække sine fradragsberettigede ind-

køb fra ved beregning af sit momstilsvar.

Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede moms er momsen

af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Hvis varen eller ydelsen

ikke er leveret til virksomheden, er momsen således ikke fradragsberettiget

efter denne bestemmelse.

Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt op-

lyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller

negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at er-

hverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, kan fradrages i

indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. I det omfang, udgifter ikke er an-

vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der således ikke

ske fradrag i indkomsten, medmindre der er særlig hjemmel hertil.

En skattepligtig, der ønsker at fradrage udgifter i sin indkomst, skal kunne

dokumentere, at udgiften er afholdt. Hvis den skattepligtige opfylder bog-

føringslovens krav, vil den skattepligtige som udgangspunkt opfylde kra-

vene til bogføring og regnskab efter skattelovgivningen. Det udelukker ikke

i sig selv fradragsret, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogfø-

ringsloven, men i praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumen-

tation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandø-

ren, kontoudtog fra leverandøren og lignende. Derudover skal den skatte-

pligtige kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag

dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt.

Praksis angående betingelser for fradragsret ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning, afsnit

C.C.2.2.1.1.

UDKAST

I de situationer, hvor betingelserne for at opnå fradrag ikke er opfyldt, eller

opgørelsen af eller den skattepligtige indkomst ikke er korrekt, kan Skatte-

forvaltningen foretage en ændring af den pågældende virksomheds moms-

tilsvar eller skattepligtige indkomst.

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til A-indkomst hen-

regnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodt-

gørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med enhver udbetaling af

A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde fo-

reløbig skat i det udbetalte beløb.

Det følger af § 49 A, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for

hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ve-

derlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.

Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledelsen i en virk-

somhed under visse betingelser hæfter for virksomhedens skatter og afgifter

m.v. (tilsvaret), i det omfang disse opstår som følge af uregistreret virksom-

hed. Det følger således af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der ved

sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt

medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fort-

sættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsfor-

hold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkræv-

ningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der

opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Ligeledes følger det af §

10 c, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der

efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller

bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet

oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af

skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for

de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller

indberettet.

I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for administrativt at

pålægge ledelsesmedlemmer i en virksomhed at hæfte for virksomhedens

skatter og afgifter m.v., kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene

over for ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som insolvent

med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,

moms eller punktafgifter) og dermed har påført det offentlige et tab.

UDKAST

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder anvender fiktive

eller falske fakturaer med henblik på at opnå uberettigede moms- eller skat-

tefradrag. De betalinger, som ifølge virksomhederne udgør betaling af de

fiktive eller falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger, hvor-

ved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag. Dette medfører, at staten unddrages skat og moms, ligesom de på-

gældende virksomheder opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige

virksomheder, der betaler den skat og moms, de skal.

Som nævnt i pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har Skat-

teforvaltningen mulighed for at anlægge en erstatningssag mod de pågæl-

dende ledelsesmedlemmer i sådanne situationer. Gennemførelsen af en så-

dan erstatningssag kan imidlertid være langvarig og omkostningsfuld sam-

menlignet med muligheden for administrativt at kunne pålægge ledelses-

medlemmer at hæfte.

Det vurderes, at en udvidelse af Skatteforvaltningens muligheder for admi-

nistrativt at fastslå ledelsesmedlemmets hæftelse til også at omfatte oven-

nævnte tilfælde vil være udtryk for en afbalanceret afvejning af de relevante

hensyn til ledelsesmedlemmets retssikkerhed og Skatteforvaltningens mu-

ligheder for at sikre skatte- og afgiftskravets betaling, så længe hæftelsen er

betinget af, at forholdet kan tilregnes ledelsesmedlemmet som forsætligt el-

ler groft uagtsomt, og så længe ledelsesmedlemmet har mulighed for at på-

klage afgørelsen om hæftelsen.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ledelsesmedlemmerne i sådanne situ-

ationer som nævnt ovenfor allerede vil kunne være ansvarlige for ubetalte

skatter og afgifter m.v. efter erstatningsretlige regler. Mulighed for at på-

lægge hæftelse i ovennævnte situationer vil således ikke indebære en æn-

dring af personernes hæftelsesansvar, men alene medføre mulighed for at

fastslå denne hæftelse administrativt.

Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at virksomhedernes anven-

delse af fiktive eller falske fakturaer udgør en risiko for væsentlige tab for

statskassen. Det vurderes derfor at være nødvendigt, at Skatteforvaltningen

har effektive værktøjer til at sanktionere ledelsesmedlemmernes deltagelse

i anvendelse af fiktive eller falske fakturaer.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i opkrævningsloven, hvorefter le-

delsesmedlemmer i virksomheder kan pålægges at hæfte for skatter og af-

gifter m.v. i virksomheden, hvis der anvendes fiktive eller falske fakturaer

UDKAST

med henblik på f.eks. uberettigede moms- eller skattefradrag i virksomhe-

den eller at undgå at skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved

udbetaling af løn.

For så vidt angår moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag foreslås det kon-

kret, at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt

eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på bag-

grund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumenta-

tion for levering eller aftagelse af varer eller ydelser har afgivet urigtige op-

lysninger til brug for angivelse af skatter og afgifter m.v., hæfter for de skat-

ter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet som følge af de urigtige oplys-

ninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om virksomheden

drives personligt eller i selskabsform.

Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede bestemmelse vil

kunne anses for at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, vil være den

samme som efter f.eks. opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt.,

der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virksomhedsophør,

og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.

Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil omfatte den, der i

Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som direktør eller medlem

af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende

faktisk har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende

i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været »strå-

mand«. Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt

fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalsel-

skab, men er uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således

ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere

bagvedstående personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en for-

udsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som

direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågæl-

dende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsi-

gelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne

indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante

oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den

pågældende

–

uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte

–

ikke havde accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelses-

medlem eller tilsynsrådsmedlem.

UDKAST

Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte perso-

ner, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsråds-

medlem, før de fiktive eller falske fakturaer blev anvendt, men først efter-

følgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan

således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde accepteret at forblive

registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som direktør, bestyrelsesmedlem

eller tilsynsrådsmedlem, eller hvis den pågældende i det mindste var be-

kendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.

Det indebærer herudover, at en person, der alene er registreret som supple-

ant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i kraft af selve hvervet og registre-

ringen som suppleant vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Sup-

pleanten vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den relevante

periode

–

dvs. mens virksomheden har anvendt fiktive eller falske fakturaer

–

faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmed-

lem, fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft for-

fald.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der deltager i ledel-

sen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfirma eller et interes-

sentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til den foreslåede

bestemmelse vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessen-

terne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af

det pågældende rederiaktieselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der faktisk har udø-

vet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems befø-

jelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men

hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er under-

givet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system

–

dvs. ledere af enkelt-

mandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre

samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber

–

vil

således være omfattet.

Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfælde, hvor en virk-

somheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor re-

gistreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Den fore-

slåede bestemmelse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskon-

struktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt

deltager i ledelsen af virksomheden.

UDKAST

Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en konkret vurde-

ring, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virk-

somhed, selv om personen ikke i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været

registreret til at have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderin-

gen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stået for virksom-

hedens daglige drift. Det kan f.eks. være kendetegnet ved, at personen har

haft fuldmagt til at disponere over virksomhedens bankkonto, eller at perso-

nens e-mailadresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det

kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil har fremstået som

virksomhedens leder, f.eks. at personen har forestået kontakten med det of-

fentlige, virksomhedens bankforbindelse og øvrige samarbejdspartnere. Det

kan desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet på vegne

af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og opsigelse af medarbej-

dere, eller at personen har udøvet ledelsesbeføjelser over for medarbejderne

eller personer, der i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være

en del af virksomhedens ledelse.

En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et

urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der

vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Der-

udover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrø-

rer en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og aftaget, men som er udfor-

met med et forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb).

Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en

faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sæd-

vanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer el-

ler ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager,

dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er eg-

net til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret eller

den skattepligtige indkomst.

Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig dokumentation

eller oplysningerne er sket. Oplysningerne vil således kunne være givet i

forbindelse med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgi-

velse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i

en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne er afgivet til

brug for og har haft indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.

Begreberne »medvirker til« og »bevirker« omfatter samlet set alle tilfælde,

hvor den pågældende har haft indflydelse på, at forholdet begås. Den pågæl-

dende vil f.eks. kunne medvirke til, at forholdet begås, hvis vedkommende

UDKAST

blandt flere er med til at træffe beslutning herom. Den pågældende vil f.eks.

kunne bevirke, at forholdet begås, hvis vedkommende instruerer en medar-

bejder til at afgive urigtige oplysninger, der har indflydelse på momstilsva-

ret eller skatteansættelsen.

Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de foreslåede bestemmel-

ser er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen i

opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestem-

melse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gæl-

dende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag,

eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen

således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan

bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets

styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at hæftelsen efter de foreslåede bestemmelser vil

være personlig, ubegrænset og solidarisk. Det betyder, at den, der pålægges

hæftelse i medfør af de foreslåede bestemmelser, vil hæfte personligt med

hele sin formue. Hæftelsens karakter indebærer, at Skatteforvaltningen kan

gøre kravet gældende mod den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skattefor-

valtningen forinden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis

kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på ind-

drivelse, vil både virksomheden og den, der er pålagt hæftelsen, skulle op-

lyses som skyldnere, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mu-

lighed for valgfrit at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den, der er pålagt

hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et regreskrav mod virksomheden,

der er det egentlige pligtsubjekt i forhold til betalingsforpligtelsen.

Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d foreslås at træde i

kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Som følge heraf foreslås

det også, at den foreslåede bestemmelse kun vil have virkning for skatter og

afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7,

stk. 2. Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller afgift

m.v., hvornår denne kan anses for at være opstået, dvs. stiftet. F.eks. opstår

en pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med

lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens momspligten

opstår på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted,

jf. momslovens § 23, stk. 1.

UDKAST

2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive

eller falske fakturaer

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af opkrævningslovens § 19 b, at Skatteforvaltningen kan ind-

drage eller nægte en virksomheds registrering for skatter og afgifter m.v.,

hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagt-

somt har afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nr. 1,

eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager i ledelsen af

virksomheden, jf. nr. 2.

Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skatteforvaltningens mulig-

hed for at pålægge virksomheder at stille sikkerhed for kommende betalin-

ger til Skatteforvaltningen. Bestemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en alle-

rede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålægges at stille sikker-

hed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der anmeldes til registre-

ring, kan pålægges at stille sikkerhed som betingelse for registreringen. En

virksomhed kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den

subjektive betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et konkret skøn vurde-

res, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for sta-

ten, er opfyldt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at Skatteforvaltningen

kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte-

og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at

stille sikkerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået regi-

streringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, inddraget efter

§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller

§ 19 b.

Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at Skatteforvaltningen

kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte-

og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at

stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af eller del-

tager i ledelsen af virksomheden, er eller har været ejer af eller deltaget i

ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at

personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået sin registre-

ring, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter § 4,

stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19

UDKAST

Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 4, at hvis den i stk. 2 nævnte

virksomhed er et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som ejer også

en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henreg-

nes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4, et sel-

skab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er om-

handlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person,

der udøver bestemmende indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk.

2, over virksomheden.

Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes efter opkrævningslo-

vens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et

beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v.,

der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige til-

svar i en 3-måneders periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den

eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skat-

teforvaltningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede tilsvar ind-

drage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar fra tilsvarende virksomhe-

der og eventuelle restancer. Skatteforvaltningen kan endvidere inddrage

budgetoplysninger, men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder et

budget. Efter stk. 5, 2. pkt., gælder 1. pkt. tillige for en enkeltmandsvirk-

somheds indehavers personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører

virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter

og afgifter m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er

blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes det gennemsnitlige

tilsvar for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede

årsregnskab. Efter 4. pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med ud-

gangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret

med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. beregnes sikkerhedsstillelsen

for personskatter og bidrag ud fra skattebilletten.

Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal stilles senest 8

dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog

i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at meddelelse om pålæg om

sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undladelse af

at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil

blive inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse

vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder

efter § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v.

efter § 10 b.

UDKAST

Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 8, at pålæg om sikkerhedsstillelse

efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter anmeldel-

sen til registrering, og at meddelelsen herom skal indeholde oplysning om,

at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden

ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar

efter § 17, stk. 3, og kan medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11,

og hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.

Hvis virksomheden ikke stiller en sikkerhed efter opkrævningslovens § 11,

stk. 2, rettidigt, nægtes virksomheden registrering, jf. stk. 9, 2. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver

en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter opkrævningslovens

§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller

§ 19 b.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret om sanktionspraksis i

pkt. 2.1.1.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder anvender fiktive

eller falske fakturaer med henblik på at opnå uberettigede moms- eller skat-

tefradrag. De betalinger, som ifølge virksomhederne udgør betaling af de

fiktive eller falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger, hvor-

ved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag. Dette medfører, at staten unddrages skat og moms, ligesom de på-

gældende virksomheder opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige

virksomheder, der betaler den skat og moms, de skal.

Virksomheder, der anvender eller udsteder fiktive eller falske fakturaer med

det formål at unddrage skat eller moms, må anses for at udgøre en væsentlig

risiko for tab for statskassen. Med henblik på at mindske denne risiko vil

der kunne gennemføres en ordning, hvorefter disse virksomheder får ind-

draget deres registrering for skatter og afgifter hos Skatteforvaltningen.

Inddragelsen skal alene kunne ske, hvis anvendelsen af de fiktive eller falske

fakturaer kan bebrejdes virksomheden eller personer, som har handlet på

virksomhedens vegne. Inddragelsen vil således skulle være betinget af, at

UDKAST

virksomheden eller disse personer har handlet forsætligt eller groft uagt-

somt.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som opkrævningslovens §

19 b, stk. 2, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne inddrage en virksom-

heds registrering for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen

på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt 1) har afgivet urigtige oplys-

ninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk.

1, 4. pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urig-

tig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, eller 2)

har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumen-

tation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumentatio-

nen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksom-

heds skatter eller afgifter m.v.

Forslaget vil således både give mulighed for at inddrage registreringen fra

virksomheder, der »køber« en faktura med et urigtigt indhold eller anden

urigtig dokumentation og anvender den til at afgive urigtige oplysninger til

brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslo-

vens § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 1,

og virksomheder, der udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller anden

urigtig dokumentation og selv anvender og/eller »sælger« den til en anden

virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i nr. 2.

En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation med et

urigtigt indhold vil kunne være en faktura eller anden dokumentation, der

vedrører en vare eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Der-

udover vil det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der vedrø-

rer en vare eller ydelse, der faktisk er leveret, men som er udformet med et

forkert indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb).

Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have karakter af en

faktura, et afregningsbilag eller en kreditnota. Dokumentationen vil sæd-

vanligvis indeholde oplysninger om karakteren og mængden af de varer el-

ler ydelser, der er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager,

dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentationen er eg-

net til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af skatter og afgifter

m.v.

UDKAST

Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysningerne. Oplysningerne vil

således kunne være givet i forbindelse med angivelse af købsmoms via Tast-

Selv Erhverv eller afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil

også kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil være, at

oplysningerne er afgivet til brug for og har haft indflydelse på opgørelsen af

skatter og afgifter m.v.

Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver form for leve-

ring. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte såvel urigtig dokumentation

udstedt på papirmedium som urigtig dokumentation udstedt på anden måde,

f.eks. elektronisk.

Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestemmelse være uden

betydning, om det er virksomhedsejeren, ansatte eller andre med tilknytning

til virksomheden, der har afgivet den urigtige angivelse eller indberetning,

jf. formuleringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«.

Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestem-

melse vil være identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestem-

melsen i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslå-

ede bestemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-

svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en

straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan be-

stemmelserne således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straf-

fesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til

bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse af registrering ef-

ter den foreslåede bestemmelse.

Herudover vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk.

2, nr. 2, kun omfatte tilfælde, hvor den urigtige faktura m.v. er »egnet til at

blive anvendt« som grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller

afgifter m.v. Dette skal forstås med den begrænsning, der ligger i, at urig-

tigheden i dokumentationen skal kunne påvirke opgørelsen af en virksom-

heds skatter eller afgifter m.v. Indeholder en faktura, der udstedes til en er-

hvervsdrivende, og som er egnet til at indgå i den pågældendes skatteregn-

skab, f.eks. en forkert dato, vil forholdet således alene kunne være omfattet

af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr. 2, i det omfang den urig-

tige dato er egnet til at kunne have betydning for opgørelsen af en virksom-

heds skatter eller afgifter m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 19, b, stk. 2, vil blive omfattet af de gæl-

dende regler i § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 3, 1. pkt., til også at

henvise til den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b.

UDKAST

Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden for de seneste 5 år

har fået registreringen, for så vidt angår det samme registreringsforhold, ind-

draget efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2,

vil kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.

Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk person, som er

ejer af eller deltager i ledelsen af en virksomhed, er eller har været ejer af

eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der inden for de seneste 5

år, og efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har fået

sin registrering, for så vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget

efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil

førstnævnte virksomhed kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af §

11, stk. 2, nr. 3.

Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, vil det dog være

en betingelse for at kunne pålægge virksomheden at stille sikkerhed, at det

efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærlig-

gende risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde, hvor en virk-

somhed vil kunne få inddraget registreringen i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 19 b, stk. 2, vil virksomhedens drift generelt anses for at in-

debære en nærliggende risiko for et sådant tab. Vurderingen efter § 11, stk.

3, 1. pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.

Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289, vil den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver

en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter den foreslåede be-

stemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelsen vil være omfattet af den

sanktionspraksis, som forudsættes ændret med ændringen i lovforslagets §

3, nr. 3, og som er beskrevet i pkt. 2.1.3 ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, foreslås at

træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Som følge heraf

foreslås det også, at den foreslåede bestemmelse kun vil finde anvendelse

for urigtige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og fak-

turaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1. januar

2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse

i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvalt-

ningen til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang, at den urig-

tige oplysning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b,

stk. 2, nr. 1, er afgivet til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere,

UDKAST

eller hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumenta-

tion, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr.

2, er udstedt den 1. januar 2024 eller senere.

2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti ved mistanke om svig

2.5.1. Gældende ret

En fordringshaver kan under nærmere betingelser opnå sikring (benævnt

»arrest«) af et aktiv

–

f.eks. et indestående på en pengeinstitutkonto

–

til

brug for senere fuldbyrdelse. Formålet med at få foretaget arrest er typisk at

sikre, at der også, når fordringshaver har erhvervet et grundlag for at fore-

tage udlæg, er noget at gøre udlæg i. Arrest kan således foretages allerede

forud for indledning af en retssag om kravet. Formålet kan også være at sikre

aktivet for et senere konkursbo. En arrest giver ikke den fordringshaver, der

har opnået arresten, dvs. »arrestrekvirenten«, nogen eksklusiv ret til at

kunne fortsætte sin kreditorforfølgning mod det formuegode, hvori arresten

er foretaget, idet andre fordringshavere også kan foretage kreditorforfølg-

ning mod aktivet. Hvis en anden fordringshaver foretager udlæg i aktivet,

inden arrestrekvirenten gør det, vil den anden fordringshavers udlæg således

få prioritet forud for arrestrekvirentens udlæg. Ved en konkurs gælder, at

arresten bortfalder, jf. konkurslovens § 31, stk. 3, og aktivet vil i stedet

komme konkursboet til gode, jf. § 32.

Reglerne om arrest findes i retsplejelovens kapitel 56.

Det fremgår af retsplejelovens § 627, at fogedretten kan foretage arrest til

sikkerhed for pengekrav, når to betingelser er opfyldt.

For det første er det en betingelse, at der ikke kan foretages udlæg for for-

dringen, jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Hvis en fordringshavers krav f.eks.

er fastslået ved dom, kan der foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dom-

men gennem et udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og der er derfor

ikke grund til at foretage arrest for kravet. Det fremgår af § 485, at for krav,

som er tillagt udpantningsret, er fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter dagen for

meddelelse om forretningen, jf. § 493, stk. 3, og for sådanne krav kan der

derfor ikke foretages arrest, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet. Fogedretten

kan dog bestemme, at et krav skal kunne fuldbyrdes, selv om bl.a. fuldbyr-

delsesfristen i § 485 endnu ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af

meddelelse efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker, eller

det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt

forringet, jf. § 486, stk. 2, 1. pkt. Det samme gælder, hvis en dom er anket

inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. 2. pkt. Fuldbyrdelsen kan betinges af

forudgående sikkerhedsstillelse, jf. 3. pkt.

UDKAST

For Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. vil den manglende

mulighed for at foretage udlæg ikke skyldes en manglende dom eller andet

eksekutionsfundament som anført i retsplejelovens § 478, stk. 1. For alle

krav, der tilkommer det offentlige, er der således udpantningsret, jf. § 11 i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stedet skyldes den manglende

mulighed for at foretage udlæg, at betalingsfristen endnu ikke er indtrådt. I

de situationer, hvor Skatteforvaltningen overvejer en arrest til sikring af et

krav på skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, inden der træffes

afgørelse om opkrævning af kravet på skatter og afgifter m.v., der f.eks.

konstateres i forbindelse med en kontrol, skulle gennemføre en høring af

virksomheden, og en afgørelse vil først kunne træffes, når høringsfristen er

udløbet.

For krav, der skønsmæssigt fastsættes efter opkrævningslovens § 5, stk. 2,

om tilfælde, hvor virksomheden ikke korrekt og rettidigt har indgivet en

momsangivelse m.v., og hvor størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksom-

heden, ikke kan opgøres på grundlag af dens regnskaber, gælder således, at

Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse, skal udarbejde en sags-

fremstilling, der skal sendes til udtalelse hos virksomheden med en svarfrist,

der ikke uden virksomhedens samtykke kan være på mindre end 15 dage

regnet fra høringsskrivelsens datering. Dette følger af skatteforvaltningslo-

vens § 19, stk. 5, nr. 4, hvorefter kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en

sagsfremstilling og høring, inden der træffes afgørelse, ikke gælder afgørel-

ser, hvis klage herover efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 35 b, stk. 3,

kan afgøres af Skatteankestyrelsen. I medfør af § 35 b, stk. 3, er der udstedt

bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatte-

ankestyrelsen. I bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 98, er det fastsat, at Skatte-

ankestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager, der ved-

rører afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørelser om

skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I sager, hvor afgørelsen om efteropkrævning af skatter og afgifter f.eks. er

truffet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, vil der således ikke skulle udar-

bejdes en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslovens § 19, men de al-

mindelige regler om partshøring i forvaltningslovens § 19 vil skulle iagtta-

ges, inden afgørelsen træffes.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har en virksomhed

ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er

skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden

har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget

UDKAST

i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige

beløb. Det fremgår af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for lidt

betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for

meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der

anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kan størrelsen af

det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den

dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens

regnskaber, kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregnings-

periode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det fremgår af 2.

pkt., at har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar

eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor

skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber,

kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Det

fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for beta-

lingen af henholdsvis tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.

Når betalingsfristen for et krav, der er efteropkrævet i medfør af opkræv-

ningslovens § 5, er indtrådt, debiteres kravet skattekontoen, jf. § 16 a, stk.

4, og overstiger saldoen 5.000 kr., iværksætter Skatteforvaltningen en ryk-

kerprocedure, inden kravet eller kravene fra saldoen oversendes til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. § 16 c, stk. 4.

Først når kravet er overgået til inddrivelse, vil udlæg kunne foretages.

For det andet er det en betingelse for arrest, at det må antages, at muligheden

for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retspleje-

lovens § 627, nr. 2. Fordringshaver skal i den konkrete sag påvise bestemte

omstændigheder vedrørende skyldners personlige og økonomiske forhold,

som antageliggør, at skyldner ved sine dispositioner vil bringe fordringsha-

vers fyldestgørelsesmuligheder i fare. Eksempelvis vil tilfælde, hvor skyld-

ner agter at tage ophold i udlandet, eller hvor en forretningsdrivende skyld-

ner foretager usædvanlige dispositioner, der truer fordringshavernes fyldest-

gørelse, kunne udgøre en arrestgrund. Endvidere vil tilfælde, hvor skyldner

direkte tilkendegiver, at skyldner agter at lægge hindringer i vejen for for-

dringshavers inddrivelse af kravet, kunne være arrestgrund.

Herudover kan arrest ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke

består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.

Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren stiller en efter fo-

gedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for fordringshaverens fordring med

tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sandsynlige omkostninger

UDKAST

i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende for-

dringen, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1.

Retsplejelovens § 631, stk. 1, indeholder regler om fordringshaverens an-

modning om arrest. Det fremgår heraf, at anmodningen om arrest skal ind-

gives skriftligt til fogedretten. Det fremgår herudover, at anmodningen skal

indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, som fordringsha-

ver vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt er nødvendige for sa-

gens behandling. Det fremgår endelig, at anmodningen skal være ledsaget

af de dokumenter, der påberåbes.

Retsplejelovens § 631, stk. 2, indeholder regler om behandlingen af arrest-

sagen. Bestemmelsen fastsætter således, at reglerne i § 487, § 488, stk. 3, §

489, § 491, § 492, stk. 1, § 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4

og 5, § 502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk. 2-4, § 506,

§ 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520, stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-

4, og § 524 tilsvarende finder anvendelse i arrestsagen.

Det betyder bl.a., at hvis en arrestanmodning er ufuldstændig, afviser foged-

retten anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. § 489, stk. 1. Fogedretten kan dog

indrømme fordringshaver en frist til at berigtige anmodningen, jf. § 631, stk.

2, jf. § 488, stk. 3. Oplysningspligten påhviler alene fordringshaver. Der er

dog mulighed for, at retten efter begæring kan pålægge tredjemand at fore-

vise eller udlevere dokumenter efter editionsreglerne i retsplejelovens § 299.

Udgangspunktet er, at retten giver skyldner lejlighed til at udtale sig, inden

der foretages arrest. Retten kan dog undlade at underrette skyldner om tid

og sted for arrestforretningen, hvis retten finder det ubetænkeligt at foretage

forretningen uden forudgående meddelelse til skyldner, eller hvis det må

antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt for-

ringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493, stk. 1 og 2. Det følger af

forarbejderne til reglerne om arrest, at det som en følge af retsmidlets ka-

rakter dog ofte vil være således, at der er behov for at påbegynde arrestfor-

retningen uden forudgående underretning af skyldneren om tid og sted for

forretningens foretagelse, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte

290.

Arresten medfører, at skyldner afskæres fra at råde over de arresterede akti-

ver på en måde, som kan være til skade for fordringshaver, jf. retsplejelo-

vens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Arrest medfører således ikke i sig selv

en adgang til fyldestgørelse af fordringshavers krav. Fordringshaverens rets-

stilling og dermed dennes udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg

i, sikres kun delvis ved arresten, idet arrest alene beskytter mod skyldners

UDKAST

dispositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har

fået aktivet overdraget, skal således som udgangspunkt respektere arresten,

og aktivet vil kunne kræves udleveret fra erhververen, selv om denne måtte

være i god tro. Arresten yder derimod ikke fordringshaveren beskyttelse

over for skyldners øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget ar-

rest sikrer tilstedeværelsen af det arresterede aktiv til senere kreditorforfølg-

ning, uden hensyn til om denne iværksættes af arresthaveren (fordringsha-

veren), en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten virker derfor

til fordel for ikke blot arresthaveren, men retsforfølgende fordringshavere i

det hele taget, og den arresterende fordringshaver har ikke nogen fortrins-

stilling i det arresterede.

Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens formue, som efter

fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af fordringen med tillæg af såvel

forfaldne som anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse

med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordringen, jf. rets-

plejelovens § 632, stk. 1.

Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for beslaglagt med arrest og vej-

leder skyldner om arrestens retsvirkninger, herunder at råden over aktiverne

i strid med fordringshavers ret kan medføre strafansvar, jf. retsplejelovens §

632, stk. 2.

Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedretten, jf. § 633,

stk. 2, og det er antaget, at rådighedsberøvelse er en gyldighedsbetingelse

for arrest i rede penge.

Fordringshaver skal (medmindre skyldner giver afkald herpå) inden 1 uge

efter, at der er foretaget arrest, anlægge retssag om det krav, der er foretaget

arrest for, og fordringshaver skal under denne sag særskilt nedlægge påstand

om stadfæstelse af arresten (benævnt »arrestsag«), jf. retsplejelovens § 634,

stk. 1. Verserer der retssag om den pågældende fordring ved 1. instans, skal

fordringshaveren inden 1 uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme

ret, jf. stk. 2. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågældende

fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har afsagt dommen. Retten

kan i tilfælde af anke udsætte arrestsagens behandling helt eller delvis, jf.

stk. 3. Skal retssag om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved

udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden 2 uger efter arresten. Inden

for samme frist anlægges arrestsagen her i landet, jf. stk. 4. Verserer der

retssag om den pågældende fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse

må antages at få bindende virkning her i landet, skal påkendelse af en sag

anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraftig afgørelse i den

UDKAST

udenlandske sag, men retten kan dog straks påkende spørgsmål om, hvorvidt

arrestens foretagelse kan stadfæstes, jf. stk. 5. Reglerne i stk. 1-5 finder til-

svarende anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk.

6. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge retssag bortfalder, såfremt

skyldneren, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs eller dør, og

dødsboet tages under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvin-

gerne, jf. § 635, stk. 1.

Under arrestsagen prøves arrestens lovlighed, jf. retsplejelovens § 636. Det

fremgår af bestemmelsen, at skyldner under arrestsagen kan fremsætte alle

indsigelser vedrørende arrestens lovlighed. Det fremgår herudover, at hvis

retssagen om det krav, der er foretaget arrest for, behandles særskilt, skal

indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes under behandlingen

af denne sag.

Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrø-

rende fordringen, jf. retsplejelovens § 637, 1. pkt. Herudover bortfalder ar-

resten, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat eller andet er

bestemt i dommen, jf. 2. pkt.

Hvis fordringshaver ikke rettidigt anlægger sag om kravet og arrestsag, eller

hvis disse sager afvises eller hæves, kan skyldner kræve arresten ophævet

af retten, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1. Arresten kan endvidere ophæves

helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet efter arre-

stens foretagelse, jf. stk. 2. Forinden arresten ophæves, skal fogedretten så

vidt muligt give fordringshaver lejlighed til at udtale sig, jf. stk. 3.

Retsplejelovens § 639 indeholder regler om fordringshaverens ansvar i for-

bindelse med en arrest. Det fremgår heraf, at den, som har opnået arrest på

grundlag af en fordring, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren

erstatning for tab og tort, jf. stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når arresten

bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt

det må antages, at fordringen ikke bestod, jf. 2. pkt. Viser fordringshaverens

fordring sig alene at bestå for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale

skyldneren erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft for stor

udstrækning, jf. stk. 2. Fordringshaverens ansvar efter stk. 1 og 2 er objek-

tivt. Er arresten ulovlig af andre grunde (f.eks. hvis betingelserne for at fo-

retage arrest ikke var opfyldt), skal fordringshaveren betale skyldneren er-

statning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have undladt at be-

gære arrest, jf. stk. 3. I tilfældene omhandlet i stk. 3 er fordringshavers an-

svar således betinget af culpøs adfærd. Det fremgår af stk. 4, at krav efter

UDKAST

stk. 1-3 kan gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen ved-

rørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål, og at selvstændigt

søgsmål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller

endeligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, skal anlægges inden 3 måneder

efter ophævelsen eller bortfaldet. Reglerne i § 639, stk. 1-4, finder tilsva-

rende anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Op-

hæves arresten under kære, kan der ved afgørelsen i kæresagen tillægges

skyldneren erstatning efter reglerne i stk. 1-3, jf. stk. 6.

Erstatning efter retsplejelovens § 639 forudsætter, at skyldneren kan doku-

mentere et økonomisk tab i overensstemmelse med almindelige erstatnings-

retlige regler. Derudover har skyldner krav på tortgodtgørelse, hvis skyld-

ners selv- og æresfølelse er blevet krænket ved den uberettigede arrest.

Fogedrettens afgørelser kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel

53 om appel af fogedrettens afgørelse, men kære har ikke opsættende virk-

ning, jf. retsplejelovens § 640.

Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, når der afsiges konkursdekret,

jf. konkurslovens § 31, stk. 3. Det skal ses i sammenhæng med § 29, stk. 1,

hvorefter skyldneren ved afsigelsen af konkursdekretet mister retten til at

overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,

modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtel-

ser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelses-

medlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af

repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, re-

visorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderings-

mænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og

administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte må ikke uberetti-

get videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen

af deres hverv er blevet bekendt med, og at bestemmelsen tilsvarende finder

anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-

somheder. Det fremgår af stk. 2, at den, som modtager oplysninger efter stk.

1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Det fremgår af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse

af bl.a. § 117 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Skatteforvaltningen modtager et stigende antal hvidvaskefterretninger, der

ligeledes er blevet af højere kvalitet. Det giver Skatteforvaltningen et bedre

og mere aktuelt billede af svigsvirksomheders indeståender på pengeinsti-

tutkonti og har ført til, at det i et stigende antal sager konstateres, at der på

sådanne konti tilhørende bl.a. såkaldte skraldespandsvirksomheder i moms-

karrusel- og kædesvigskonstruktioner sker en gennemstrømning af relativt

store pengebeløb, som der ikke afregnes skatter og afgifter af.

Tidligere har der i sådanne svigssager i praksis været mulighed for at sikre

dækning af skatte- og afgiftskrav, ved at fogedretten efter begæring fra Skat-

teforvaltningen har foretaget arrest i virksomhedens indestående på en pen-

geinstitutkonto, inden pengene f.eks. ville være flyttet videre til andre virk-

somheder. Den digitale udvikling har imidlertid medført, at store pengebe-

løb kan overføres meget hurtigt mellem pengeinstitutkonti. Typisk ses det i

svigssager, at der på en konto indsættes store beløb, der kort tid efter flyttes

videre til andre virksomheder

–

og ofte ender pengene i udlandet uden for

myndighedernes rækkevidde. Dette mønster ses ofte gentaget flere gange

for samme pengeinstitutkonto.

Den digitale udvikling har således medført, at Skatteforvaltningen ofte ikke

kan nå at få fogedrettens bistand til at foretage arrest i indeståender på en

pengeinstitutkonto, før pengene er væk igen. Der vil således typisk gå 2-4

dage, fra Skatteforvaltningen bliver opmærksom på indeståendet på en pen-

geinstitutkonto, til fogedretten vil kunne foretage arresten. Arrestreglerne er

derfor p.t. ikke et tilstrækkeligt effektivt værktøj til sikring af en virksom-

heds aktiver og værdier i forbindelse med skatte- og afgiftssvig (f.eks. kæ-

desvig og momskarruseller, der er nogle af de groveste svigssager).

Det er vurderingen, at det

–

bl.a. i samspil med hvidvaskindberetningerne

og kontrolsager

–

vil kunne få stor effekt på muligheden for at kunne nå at

foretage arrest i svigsvirksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, in-

den pengene flyttes videre, hvis det ikke er nødvendigt for Skatteforvaltnin-

gen at afvente fogedrettens bistand til at foretage arrest. I f.eks. Sverige er

der regler, der giver en særlig personalegruppe hos skattemyndighederne

mulighed for at tage bl.a. et indestående på en pengeinstitutkonto i forvaring

for at sikre, at indeståendet ikke flyttes videre til andre konti, hvorefter sagen

inden for en bestemt frist skal anlægges ved domstolene. Det er vurderingen,

at en dansk ordning vil kunne udformes med lighedspunkter til denne ord-

ning i svensk ret.

2.5.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Med henblik på at modernisere Skatteforvaltningens kontrolværktøjer, så de

følger med den digitale udvikling, foreslås det at indføre en ny ordning (»ar-

restfogedordningen«), hvor en særlig personalegruppe hos Skatteforvaltnin-

gen får mulighed for at foretage arrest.

Det foreslås således, at personer, der af Skatteforvaltningen er bemyndiget

til at udøve funktion som arrestfoged, i indeståendet på en pengeinstitut-

konto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes

at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, skal kunne foretage ar-

rest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslo-

vens § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaveren

eller indehavernes personskatter og bidrag, der antages forsætligt eller groft

uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. den foreslå-

ede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 1.

Personerne, der i medfør af forslaget vil kunne bemyndiges til at udøve

funktion som arrestfoged, vil således

–

ligesom personerne, der er bemyn-

diget til at foretage udlæg efter den lignende pantefogedordning, jf. lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

–

skulle have en

særlig autorisation, der i praksis vil forudsætte en intern oplæring om bl.a.

betingelserne for at kunne foretage arresten efter den foreslåede ordning.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. give mulighed for at foretage arrest til

sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkrævningslovens § 5.

Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virk-

somheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt

for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grund-

lag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at

opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan

fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.

Den foreslåede bestemmelse vil herudover give mulighed for, at der, for så

vidt angår en personligt ejet virksomhed, kan foretages arrest til sikkerhed

for indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag. Det skal ses i

sammenhæng med, at den del af virksomhedsejerens personlige skat, som

kan knyttes til overskuddet fra den personligt ejede virksomhed, kan beteg-

nes som den personlig ejede virksomheds »egen« skat og dermed kan side-

stilles med den selskabsskat, som betales af overskuddet fra virksomheder,

der drives i selskabsform.

UDKAST

Det vil efter forslaget være en betingelse for, at der kan foretages arrest, at

virksomhedens drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærlig-

gende risiko for tab for staten, og at beløbet, der foretages arrest for, må

antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatte-

forvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil således

–

ligesom reglerne

om sikkerhedsstillelse i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3

–

kun kunne anvendes i sager, hvor der foreligger mistanke om svig, f.eks.

hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i

forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig

–

herunder ved ud-

stedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer

–

eller en momskarrusel, jf. nedenfor.

Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der forekom-

mer ved handel mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er

hensigten, at mindst én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirk-

somheden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi det ved

intern EU-handel med varer mellem virksomheder er købervirksomheden

(erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig med

at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om-

vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at

lette den almindelige handel mellem momsregistrerede virksomheder inden

for EU. Hvis reglerne ikke eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed,

som sælger varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet for

at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulempen ved reglen

er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.

Kædesvig er

–

ligesom momskarruselsvig

–

betegnelsen for et kriminelt ar-

rangement, hvor formålet er at begå svig med skatte- og afgifter m.v. Ved

kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfak-

tureringsenheder (underleverandører) i kombination med stråmænd, fiktive

virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan inddeles i to varianter. I

den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via skral-

despandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaf-

tagere og efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

i skraldespandsselskaber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført

til udlandet eller hævet kontant. I den anden variant er der tale om en kon-

struktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der er et skraldespandssel-

skab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og slutafta-

gere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes

angivelser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag

skatte- og afgiftsmæssigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen

UDKAST

til at dække over sort arbejdskraft eller hævninger i virksomheden uden be-

skatning.

Det vil alene være beløbet, der på tidspunktet for foretagelsen af arresten

indestår på kontoen, der vil blive omfattet af arresten efter den foreslåede

ordning. Arresten vil således ikke omfatte beløb, der efterfølgende bliver

indsat på kontoen, eller renter m.v., der efter arrestens foretagelse tilskrives

kontoen.

Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 er det alene »pen-

gekrav« (i forhold til den foreslåede ordning pengekrav vedrørende skatter

og afgifter m.v.), jf. retsplejelovens § 627, der vil være omfattet af den fo-

reslåede ordning. Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56

vil den foreslåede ordning også omfatte skatter og afgifter m.v., som endnu

ikke er stiftet, når det dog er klart, at kravets stiftelse vil blive en realitet.

Det betyder f.eks., at selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen til de an-

satte, jf. kildeskattelovens § 46, vil der også kunne foretages arrest efter den

foreslåede ordning for virksomhedens pligt til at betale A-skat eller arbejds-

markedsbidrag i forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksom-

heden har en eller flere ansatte.

Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den foreslåede bestem-

melse er identiske med de tilsvarende begreber i f.eks. straffebestemmelsen

i opkrævningslovens § 17. Muligheden for at anvende den foreslåede be-

stemmelse vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar

gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke er rejst en straf-

fesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse i straffesagen, kan bestemmel-

sen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan

bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets

styrke end i sagen om arrest efter den foreslåede bestemmelse.

Forslaget har til formål at give Skatteforvaltningen en hurtigere adgang til

at få foretaget arrest til sikkerhed for skatter eller afgifter m.v., som antages

forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvalt-

ningen. Forslaget har derimod ikke til formål at udvide Skatteforvaltningens

adgang til at få foretaget arrest. Betingelserne for at kunne foretage arrest

efter den foreslåede ordning, jf. nedenfor, vil således være underlagt samme

betingelser som arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler.

Det foreslås herudover, at reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, §

630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, § 637, § 638, stk. 2, og § 639 skal

finde tilsvarende anvendelse, når arrestfogeder foretager arrest i medfør af

UDKAST

den foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens

§ 14, stk. 2.

Henvisningerne til retsplejelovens § 627 og § 628, stk. 1, betyder, at arrest-

fogedernes adgang til at foretage arrest vil være underlagt samme betingel-

ser som fogedrettens adgang hertil efter retsplejeloven.

Det vil således være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest

efter den foreslåede ordning, at der ikke kan foretages udlæg for skatterne

eller afgifterne m.v., jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Der vil således ikke

kunne foretages arrest efter den foreslåede ordning, hvis de pågældende

skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er udløbet.

Det vil herudover være en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest

efter den foreslåede ordning, at det må antages, at muligheden for senere at

opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627,

nr. 2. Der vil således i den konkrete sag skulle være bestemte omstændighe-

der vedrørende virksomhedens forhold, som skaber en formodning for, at

virksomheden ved sine dispositioner vil bringe Skatteforvaltningens fyl-

destgørelsesmuligheder i fare. Sådanne omstændigheder vil normalt fore-

ligge i forhold til den foreslåede ordning, da arresten foretages til sikkerhed

for skatter og afgifter m.v., der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke

at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. den grundlæggende betin-

gelse herom i den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 1.

I sådanne tilfælde må der således ofte antages at være risiko for, at virksom-

heden vil flytte indeståendet på pengeinstitutkontoen til andre konti, herun-

der konti i udenlandske pengeinstitutter, hvilket væsentligt vil forringe Skat-

teforvaltningens mulighed for senere at opnå dækning. Hvorvidt betingelsen

er opfyldt, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.

Endvidere vil der ikke kunne foretages arrest, hvis det må antages, at Skat-

teforvaltningens krav på de pågældende skatter eller afgifter m.v. ikke be-

står, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.

Henvisningen til retsplejelovens § 630, stk. 1, betyder, at arrest foretaget

efter den foreslåede ordning vil skulle ophæves, såfremt virksomheden stil-

ler en efter arrestfogedens skøn tilstrækkelig sikkerhed for skatterne og af-

gifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sand-

synlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen, arrestsagen og

sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v.

UDKAST

Henvisningen til retsplejelovens § 632, stk. 1, betyder, at arrest efter den

foreslåede ordning kun vil kunne foretages i så stor en del af virksomhedens

kontoindestående, som efter arrestfogedens skøn vil være nødvendig til

dækning af skatterne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som

anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med arrestforret-

ningen, arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v. Ar-

rest efter den foreslåede ordning vil således forudsætte, at sagen er tilstræk-

keligt oplyst til, at arrestfogeden kan opgøre den beløbsmæssige størrelse af

kravet og dermed, hvilket beløb der skal foretages arrest for.

Henvisningerne til retsplejelovens § 634 og § 635, stk. 1, betyder, at reglerne

heri om anlæggelse af retssag om det krav, som der er foretaget arrest for,

ligeledes vil finde anvendelse ved arrest efter den foreslåede ordning. Det

betyder bl.a., at Skatteforvaltningen inden 1 uge efter arresten vil skulle an-

lægge retssag om de skatter eller afgifter m.v., for hvilken arrest er gjort,

medmindre virksomheden under eller efter arrestforretningen frafalder for-

følgning, og Skatteforvaltningen vil under denne sag ligeledes skulle ned-

lægge særskilt påstand om stadfæstelse af arresten, jf. § 634, stk. 1. Dette

vil tilsvarende gælde, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillelse, jf. stk.

6. Skatteforvaltningens forpligtelse til at anlægge retssag vil dog bortfalde,

hvis virksomheden, efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs, jf. §

635, stk. 1.

Henvisningen til retsplejelovens § 637 betyder, at arrest foretaget efter den

foreslåede ordning vil kunne ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved

dommen vedrørende skatterne eller afgifterne m.v., og at arresten vil bort-

falde, når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat, eller andet er

bestemt i dommen.

Henvisningen til retsplejelovens § 638, stk. 2, betyder, at arrest foretaget

efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves helt eller delvis på grund af

omstændigheder, som er indtruffet efter arrestens foretagelse.

Henvisningen til retsplejelovens § 639 betyder, at reglerne heri om for-

dringshaverens ansvar for, at kravet består, tilsvarende vil finde anvendelse

ved arrestfogeders arrest foretaget efter den foreslåede ordning. Hvis arrest-

fogeden har foretaget arrest for en skat eller afgift m.v., som viser sig ikke

at bestå, vil Skatteforvaltningen derfor skulle betale virksomheden erstat-

ning for tab og eventuelt tortgodtgørelse, jf. § 639, stk. 1, 1. pkt. Det samme

vil gælde, når arresten er bortfaldet eller ophævet på grund af efterfølgende

omstændigheder, såfremt det må antages, at skatten eller afgiften m.v. ikke

bestod, jf. stk. 1, 2. pkt. Viser skatten eller afgiften m.v. sig alene at bestå

UDKAST

for et mindre beløb, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden er-

statning for det tab, der måtte følge af, at arresten har haft for stor udstræk-

ning, jf. stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af

andre grunde, vil Skatteforvaltningen skulle betale virksomheden erstatning

for tab og tort, såfremt arrestfogeden burde have undladt at foretage arresten,

jf. stk. 3. Virksomheden vil kunne gøre krav efter stk. 1-3 gældende som

modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende skatterne eller afgifterne

m.v. eller under selvstændigt søgsmål, jf. stk. 4, 1. pkt. Selvstændigt søgs-

mål, der først kan anlægges, når arresten er ophævet efter § 638 eller ende-

ligt bortfaldet efter § 635 eller § 637, vil skulle anlægges inden 3 måneder

efter ophævelsen eller bortfaldet, jf. § 639, stk. 4, 2. pkt. Reglerne i stk. 1-4

vil finde tilsvarende anvendelse, når arresten afværges af virksomheden ved

sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, følger det af stk.

6, at der ved afgørelsen i kæresagen vil kunne tillægges virksomheden er-

statning efter reglerne i stk. 1-3.

Det foreslås herudover, at retsvirkningen af arrest foretaget efter den fore-

slåede ordning vil være, at virksomheden fratages rådigheden over det kon-

toindestående, der foretages arrest i, jf. den foreslåede bestemmelse i op-

krævningslovens § 14, stk. 3.

Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten, jf. rets-

plejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk. 1. Retsvirkningen af arrest foretaget

efter den foreslåede ordning vil således være, at virksomheden f.eks. ikke

længere vil kunne overføre kontoindeståendet til andre konti, herunder

udenlandske konti, med henblik på at søge at undgå, at Skatteforvaltningen

kan opkræve eller inddrive skatter eller afgifter m.v. fra virksomheden.

Dette vil dog kun gælde den del af kontoindeståendet, som der foretages

arrest i. Hvis f.eks. virksomheden har 1 mio. kr. stående på kontoen, og der

foretages arrest for skatter og afgifter m.v. for 600.000 kr., vil virksomheden

fortsat have rådighed over de resterende 400.000 kr.

De øvrige retsvirkninger af arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil

i øvrigt være de samme som for arrest foretaget af fogedretten efter gæl-

dende regler. Det betyder bl.a., at arrest foretaget efter den foreslåede ord-

ning ikke i sig selv vil medføre en adgang til fyldestgørelse af Skatteforvalt-

ningens krav på skatter og afgifter m.v. Skatteforvaltningens retsstilling og

udsigt til, at der til sin tid er noget at gøre udlæg i, vil derfor kun delvis

sikres ved arresten, idet arresten alene vil beskytte mod virksomhedens di-

spositioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har

fået aktivet overdraget, vil således som udgangspunkt skulle respektere ar-

UDKAST

resten, og aktivet vil af Skatteforvaltningen kunne kræves udleveret fra af-

taleerhververen, selv om denne måtte være i god tro. Arresten efter den fo-

reslåede ordning vil derimod ikke yde Skatteforvaltningen beskyttelse over

for virksomhedens øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget ar-

rest vil sikre tilstedeværelsen af indeståendet på virksomhedens pengeinsti-

tutkonto til senere opkrævning af skatterne eller afgifterne m.v., der foreta-

ges arrest på baggrund af, uden hensyn til om arresten iværksættes af Skat-

teforvaltningen, en anden fordringshaver eller et konkursbo. Arresten efter

den foreslåede ordning vil derfor virke til fordel for ikke blot Skatteforvalt-

ningen, men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og Skattefor-

valtningen vil ikke have nogen fortrinsstilling i det arresterede.

Det foreslås herudover med den foreslåede bestemmelse i opkrævningslo-

vens § 14, stk. 4, at arrestfogeden så vidt muligt skal underrette virksomhe-

den om en arrest, der er gennemført efter stk. 1, og at underretningen skal

indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund

for arresten efter stk. 1, sikkerheden, som virksomheden skal stille for at

ophæve arresten, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger,

jf. stk. 3, og hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf.

stk. 6, 1. pkt.

For så vidt angår forslaget om, at underretningen skal indeholde oplysninger

om de konkrete omstændigheder, der ligger til grund for arresten efter den

foreslåede ordning, vil disse oplysninger svare til dem, der skal indgå i en

anmodning om arrest efter retsplejelovens § 631, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget skal tage hensyn til virksomhedens interesse i at få kendskab til

arresten, så virksomheden f.eks. kan tage stilling til, om den ønsker at stille

sikkerhed for at ophæve arresten, jf. henvisningen i den foreslåede bestem-

melse i opkrævningslovens § 14, stk. 2, til retsplejelovens § 630, stk. 1, eller

at gøre indsigelse mod arresten til fogedretten, jf. den foreslåede bestem-

melse i opkrævningslovens § 14, stk. 6, 1. pkt. I det omfang, det ikke er

muligt at underrette virksomheden om arresten, f.eks. fordi virksomheden

er fritaget for Digital Post, og post kommer retur fra den oplyste virksom-

hedsadresse, foreslås det dog, at arrestfogeden skal kunne undlade at under-

rette virksomheden herom.

Det foreslås herudover, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil

bortfalde, hvis Skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende ar-

resten og de skatter eller afgifter m.v., som arresten efter stk. 1 er foretaget

til sikkerhed for, inden udløbet af de i retsplejelovens § 634 nævnte frister,

UDKAST

eller hvis sagen afvises eller hæves, jf. den foreslåede bestemmelse i op-

krævningslovens § 14, stk. 5.

Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af fogedretten efter

gældende regler, jf. retsplejelovens § 638, stk. 1, dog med den tilpasning, at

det efter den foreslåede ordning ikke er nødvendigt, at virksomheden forud-

gående kræver, at arresten bortfalder.

Det foreslås endvidere, at virksomheden skal kunne indgive indsigelser mod

arrest foretaget efter den foreslåede ordning til fogedretten, der træffer af-

gørelse i sagen, og at en arrestfoged skal kunne henskyde tvivlsspørgsmål

til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser, jf. de fo-

reslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Afgø-

relsen herom foreslås at skulle træffes af den fogedret, der skulle have fore-

taget arresten, hvis denne ikke havde været foretaget af en arrestfoged i med-

før af den foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. Det

vil således være reglerne i retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence,

der fastsætter, hvilken fogedret der vil skulle træffe afgørelse om sådanne

indsigelser.

Det vil i det væsentlige svare til reglerne for skyldnerens indsigelsesret i den

lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov om fremgangsmåden

ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Det bemærkes, at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke vil ud-

gøre en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand. Skatteforvaltningens

lovens regler om bl.a. omkostningsgodtgørelse vil således ikke finde anven-

delse.

Det foreslås herudover med de foreslåede bestemmelser i opkrævningslo-

vens § 14, stk. 7, 1.-3. pkt., at fristen for virksomhedens fremsættelse af

indsigelser, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt., skal være 4 uger

fra arrestens foretagelse, og at indsigelser, der fremsættes efter fristens ud-

løb, vil skulle afvises af fogedretten, dog således at fogedretten undtagelses-

vis indtil 1 år efter arrestens foretagelse vil kunne tillade, at en indsigelse

behandles medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter rets-

plejelovens § 634. Det foreslås herudover med de foreslåede bestemmelser

i stk. 7, 4. og 5. pkt., at fogedrettens afgørelse om indsigelser vil kunne kæ-

res til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53, og at kære ikke

vil have opsættende virkning.

UDKAST

Det vil i det væsentlige svare til fristreglerne for skyldnerens indsigelsesret

i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 3, 3.-6. pkt., i lov om frem-

gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Det foreslås endelig, at Skatteforvaltningen skal kunne videregive nødven-

dige oplysninger om arrest foretaget efter den foreslåede ordning til det re-

levante pengeinstitut, og at sådanne oplysninger, som er videregivet til pen-

geinstituttet, og som ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen

af deres hverv er blevet bekendt med, skal være fortrolige og være omfattet

af reglerne om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed,

jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 8.

Det betyder bl.a., at uberettiget videregivelse eller udnyttelse af sådanne op-

lysninger vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt for Skattefor-

valtningen at videregive oplysningerne om arresten til det relevante penge-

institut, så pengeinstituttet kan sikre, at virksomheden fratages rådigheden

over kontoindeståendet, som der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i

den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger, for at pengein-

stituttet kan identificere virksomhedens konto, og oplysninger om, hvor

stort et beløb der foretages arrest for, så pengeinstituttet kan fratage virk-

somheden rådighed over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skatte-

forvaltningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger om, hvad bag-

grunden er for arresten.

Den nye bestemmelse i opkrævningslovens § 14 foreslås at træde i kraft den

1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Den nye bestemmelse vil dog

også kunne anvendes til at foretage arrest til sikkerhed for krav, der vedrører

perioden før den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 3. Det vil således

med forslaget ikke have betydning, hvilken periode kravet vedrører.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Initiativerne vurderes under ét med væsentlig usikkerhed at medføre et

umiddelbart merprovenu på 30 mio. kr. (2023-niveau) i 2024. Efter tilbage-

løb vurderes merprovenuet at udgøre 25 mio. kr. (2023-niveau) i 2024, jf.

tabel 1. Den varige virkning vurderes at udgøre et umiddelbart merprovenu

på 250 mio. kr. (2023-niveau). Efter tilbageløb vurderes den varige virkning

at udgøre et merprovenu på 190 mio. kr. (2023-niveau), jf. tabel 1. Det er

UDKAST

lagt til grund, at initiativernes provenumæssige virkning indfases over en

årrække, da sagsbehandlingen af større unddragelsessager kan strække sig

over flere år. For enkelte af initiativerne udestår en konsolidering af de øko-

nomiske konsekvenser.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslagets initiativer

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Umiddelbar virkning for

kommuneskatten

2024

2025

2026

130

100

2027

170

130

2030

240

185

Finansår

Varigt

2024

250

190

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre varige besparelser for Skatte-

forvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt fra 2024. Den samlede opgørelse af ad-

ministrative omkostninger består af vurderinger med modsatrettet effekt,

hvor dele af lovforslaget vurderes at medføre en opgavereduktion, og dele

af lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen.

Initiativet vedrørende ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse vur-

deres at medføre en varig opgavereduktion svarende til 8,3 mio. kr. årligt

som følge af færre straffesager ved at forhøje minimumsgrænserne, for at

gøre strafansvar gældende. Opgavereduktionen vil understøtte, at Skatte-

forvaltningen vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden på straffesagsom-

rådet.

Initiativerne vedrørende inddragelse af virksomheders registrering i forbin-

delse med fiktive eller falske fakturaer og arrest i indeståender på pengein-

stitutkonti ved mistanke om svig vurderes at medføre administrative om-

kostninger for Skatteforvaltningen på 7,6 mio. kr. årligt fra 2024 vedrørende

sagsbehandling og udgifter til advokatbistand.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning be-

mærkes det, at lovforslaget vurderes i overvejende grad at efterleve princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er anven-

delige på lovforslagets initiativer. Det er vurderingen, at afvigelserne fra en

fuld efterlevelse af principperne er sagligt begrundet.

UDKAST

Med hensyn til det første princip (»Enkle og klare regler«) er det tilstræbt,

at de foreslåede nye bestemmelser er udarbejdet så enkelt og klart som mu-

ligt.

Med hensyn til det tredje princip (»Muliggør automatisk sagsbehandling«)

er det vurderingen, at automatisk sagsbehandling i sager, dette lovforslag

vedrører, vil kunne indebære en risiko for borgernes retssikkerhed. Sagsbe-

handlingen vil derfor skulle håndteres på baggrund af fagprofessionelle

skøn.

Med hensyn til det fjerde princip (»Sammenhæng på tværs

–

ensartede be-

greber og genbrug af data«) er det vurderingen, at princippet er opfyldt. Be-

greberne »forsætligt« og »groft uagtsomt«, der er anvendt i nogle af de fo-

reslåede bestemmelser, er kendte begreber fra gældende ret.

Med hensyn til det syvende princip (»Forebygger snyd og fejl«) er det vur-

deringen, at princippet er opfyldt. Hovedformålet med lovforslaget er sikre,

at Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende reaktionsmuligheder,

der sikrer, at betaling af skatter og afgifter m.v. sker efter reglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil skabe mere lige konkurrenceforhold for virksomhederne,

da det forventes at styrke sikkerheden for skatte- og afgiftsbetalingen og

gøre det vanskeligere for virksomheder, der ikke ønsker at overholde reg-

lerne. Lovforslaget vurderes ikke herudover at indebære økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det skyldes, at lovforslaget

alene indeholder ændringer, der vedrører sanktioner for overtrædelse af lov-

givningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023 til den 11. august

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen

Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,

Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, DI, Digitalise-

ringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Re-

gulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring &

Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMV Danmark og

SRF Skattefaglig Forening.]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Initiativerne vurderes under ét med Ingen

væsentlig usikkerhed at medføre et

umiddelbart merprovenu på 30 mio.

kr. (2023-niveau) i 2024. Efter tilba-

geløb vurderes merprovenuet at ud-

gøre 25 mio. kr. (2023-niveau) i

2024. Den varige virkning vurderes

at udgøre et umiddelbart merprovenu

på 250 mio. kr. (2023-niveau). Efter

tilbageløb vurderes den varige virk-

ning at udgøre et merprovenu på 190

mio. kr. (2023-niveau). For enkelte

af initiativerne udestår en konsolide-

ring af de økonomiske konsekven-

ser.

UDKAST

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at Ingen

medføre varige besparelser for Skat-

teforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt

fra 2024. Den samlede opgørelse af

administrative omkostninger består

af vurderinger med modsatrettet ef-

fekt, hvor dele af lovforslaget vurde-

res at medføre en opgavereduktion,

og dele af lovforslaget vurderes at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen.

Lovforslaget vil skabe mere lige Ingen

konkurrenceforhold for virksomhe-

derne, da det forventes at styrke sik-

kerheden for skatte- og afgiftsbeta-

lingen og gøre det vanskeligere for

virksomheder, der ikke ønsker at

overholde reglerne.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af boafgiftslovens § 42, stk. 1, at skønnes en overtrædelse af lo-

ven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølg-

ning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og er-

klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring

kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Bestemmelsen medfører, at Skatteforvaltningen kan afslutte en skattestraf-

fesag administrativt, når sagen vedrører en overtrædelse af boafgiftsloven,

og overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Skattefor-

valtningen afslutter sagen, hvis den, der vurderes at have overtrådt loven,

vedtager det bødeforelæg, Skatteforvaltningen har meddelt den pågæl-

dende for overtrædelsen.

Hvis det skønnes, at sagen vil kunne medføre straf i form af fængsel, eller

hvis betingelserne i boafgiftslovens § 42, stk. 1, i øvrigt ikke er opfyldt, vil

sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.

Det følger af boafgiftslovens § 41, stk. 1, at med bøde straffes den, der for-

sætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-

ger, herunder til brug ved beregning af passivposter efter boafgiftslovens §

13 a, eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser

om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, 2) undlader rettidigt at afgive de

opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i boafgiftsloven, eller 3)

undlader at underrette Skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af

gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4.

Det følger af § 41, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser

med forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med bøde eller

fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-

ter straffelovens § 289.

Det følger af § 41, stk. 4, at for overtrædelser der begås af selskaber m.v.

(juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel.

Der er ikke fastsat en sanktionspraksis for overtrædelse af de nævnte be-

stemmelser.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af boafgiftslovens

§ 42, stk. 1,

at efter

»told- og skatteforvaltningen« indsættes »i et bødeforelæg«, og »tilkende-

givelsen« ændres til »bødeforelægget«.

Med ændringen vil begrebet »bødeforelæg« fremgå direkte af § 42, stk. 1,

hvorved det vil blive klarere, at bestemmelsen angår Skatteforvaltningens

adgang til at kunne udstede et bødeforelæg. Ændringen skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1. Disse

ændringer vil samlet medføre, at ordlyden af kompetencebestemmelserne i

boafgiftslovens § 42, stk. 1, kildeskattelovens § 79, stk. 1, opkrævningslo-

vens § 18, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 61, stk. 1, og skatte-

kontrollovens § 86, stk. 1, vil blive ensrettet. Herefter vil samtlige af de

nævnte bestemmelser indeholde begrebet »bødeforelæg«, ligesom det vil

fremgå, at sagen blive afsluttet med »en i bødeforelægget angivet bøde«.

Med den foreslåede ændring er det samtidig forudsat, at sanktionspraksis i

straffesager om overtrædelse af boafgiftsloven, der kan medføre, at der re-

aliseres en unddragelse, fremover vil skulle svare til den sanktionspraksis,

der er forudsat med ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, § 4,

nr. 1, og § 5, nr. 1, jf. de specielle bemærkninger til disse ændringer og be-

skrivelsen af den forudsatte praksis nedenfor.

Den forudsatte sanktionspraksis vil således omfatte overtrædelser, der

sanktioneres i medfør af boafgiftslovens § 41.

For det første forudsættes det med den foreslåede ændring af boafgiftslo-

vens § 42, stk. 1, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et

beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor

der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et be-

løb, der svarer til det unddragne beløb.

For det andet forudsættes det med den foreslåede ændring, at beløbsgræn-

sen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle

udgøre 500.000 kr.

Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør

500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og

de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et

bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-

gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med

henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller der-

UDKAST

over vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straf-

felovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelov-

givningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse

i gentagelsestilfælde.

I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt

unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågæl-

dende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for

mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en

tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil

den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor be-

løbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.

Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller af-

gifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af

forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000

kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-

løbsgrænsen være overskredet.

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare hand-

ling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, en-

deligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes

den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette

følger af straffelovens § 84, stk. 3.

For det tredje forudsættes det med den foreslåede ændring, at en bøde i de

sager, der ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre en

gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsom-

hed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsæt-

ligt.

For det fjerde forudsættes det med den foreslåede ændring, at der vil skulle

fastsættes en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-

fælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bø-

desager.

Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på

40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således

skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en

UDKAST

bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om

unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., vil der kunne udstedes en bøde af ordensmæssig ka-

rakter, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet

forsætligt eller groft uagtsomt.

For det femte forudsættes det med den foreslåede ændring, at der vil skulle

fastsættes en sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse.

Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og

indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens

størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.

Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller

derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til und-

dragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil

være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres be-

tinget.

Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sa-

ger, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset

unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar

gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse

ikke overstiger 100.000 kr.

Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fort-

sat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samt-

lige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges

i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-

pende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 2

Det følger af kildeskattelovens § 79, stk. 1, at såfremt en overtrædelse af

loven ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvalt-

ningen, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig for-

følgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges,

at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

UDKAST

Bestemmelsen medfører, at Skatteforvaltningen kan afslutte en skattestraf-

fesag administrativt, når sagen vedrører en overtrædelse af kildeskatteloven,

og overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. Skattefor-

valtningen afslutter sagen, hvis den, der vurderes at have overtrådt loven,

vedtager det bødeforelæg, Skatteforvaltningen har meddelt den pågældende

for overtrædelsen.

Hvis det skønnes, at sagen vil kunne medføre straf i form af fængsel, eller

hvis betingelserne i kildeskattelovens § 79, stk. 1, i øvrigt ikke er opfyldt,

vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.

Det følger af kildeskattelovens § 74, stk. 1, at med bøde straffes den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1) undlader at opfylde pligt til at fore-

tage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royal-

tyskat, renteskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1, 2) undlader rettidigt

at afgive de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger, 3)

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 66, stk. 2, eller § 66

A, stk. 1, omhandlede forhold, eller 4) anmoder om elektroniske skattekort-

oplysninger hos Skatteforvaltningen vedrørende personer, som man på an-

modningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.

Det følger af § 74, stk. 2, at er forholdet begået med forsæt til at unddrage

det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder,

kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Kildeskatteloven indeholder herudover bestemmelser, der med henvisning

til § 74 sanktionerer overtrædelse af de pågældende bestemmelser efter

samme systematik som § 74. Det gælder f.eks. kildeskattelovens § 74 A,

hvoraf det fremgår, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der

undlader at følge et pålæg efter lovens § 86 A eller § 86 B, stk. 1.

Det følger af § 75, at på samme måde som anført i § 74 straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt 1) modtager A-indkomst eller arbejdsmar-

kedsbidragspligtig indkomst, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejds-

markedsbidrag, 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for

afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk.

5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte

ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens

afgørelse, 3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved be-

regning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan bereg-

ning fortier oplysninger af betydning for denne eller 4) undlader at afgive

UDKAST

oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller afgiver urigtige

og vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.

For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.

Det følger af den foreslåede ændring af kildeskattelovens

§ 79, stk. 1,

at ef-

ter »told- og skatteforvaltningen« indsættes »i et bødeforelæg«, og at »til-

kendegivelsen« ændres til »bødeforelægget«.

Med ændringen vil begrebet »bødeforelæg« fremgå direkte af § 79, stk. 1,

hvorved det vil blive klarere, at bestemmelsen angår Skatteforvaltningens

adgang til at kunne udstede et bødeforelæg. Ændringen skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1. Disse

ændringer vil samlet medføre, at ordlyden af kompetencebestemmelserne i

boafgiftslovens § 42, stk. 1, kildeskattelovens § 79, stk. 1, opkrævningslo-

vens § 18, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 61, stk. 1, og skatte-

kontrollovens § 86, stk. 1, vil blive ensrettet. Herefter vil samtlige af de

nævnte bestemmelser indeholde begrebet »bødeforelæg«, ligesom det vil

fremgå, at sagen vil blive afsluttet med »en i bødeforelægget angivet

bøde«.

Med den foreslåede ændring er det samtidig forudsat, at sanktionspraksis i

straffesager om overtrædelse af kildeskatteloven, der kan medføre, at der

realiseres en unddragelse, ændres. Den forudsatte ændring af sanktions-

praksis vil således omfatte overtrædelser, der sanktioneres i medfør af §§

74-75.

For det første forudsættes det med den foreslåede ændring af kildeskattelo-

vens § 79, stk. 1, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordob-

les, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det

dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf.

straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det und-

dragne beløb.

For det andet forudsættes det med den foreslåede ændring, at beløbsgræn-

sen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra

250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til

500.000 kr.

Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør

500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og

de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et

UDKAST

bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-

gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med

henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller der-

over vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straf-

felovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelov-

givningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.

Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse

i gentagelsestilfælde.

I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt

unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågæl-

dende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for

mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en

tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil

den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor be-

løbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.

Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller af-

gifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af

forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000

kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-

løbsgrænsen være overskredet.

Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare hand-

ling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, en-

deligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes

den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom.

Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.

For det tredje forudsættes det med den foreslåede ændring, at progressi-

onsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-

regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af

normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke

være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og

den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter ud-

gøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov

uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås

forsætligt.

UDKAST

For det fjerde forudsættes det med den foreslåede ændring, at praksis for,

hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,

og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.

Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på

40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således

skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en

bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om

unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men

overstiger 20.000 kr., vil der kunne udstedes en bøde af ordensmæssig ka-

rakter, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet

forsætligt eller groft uagtsomt.

For det femte forudsættes det med den foreslåede ændring, at sanktions-

praksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte æn-

dringer, der følger ovenfor.

Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og

indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens

størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.

Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller

derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til und-

dragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil

være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres be-

tinget.

Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende

i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt,

uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et straf-

ansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede und-

dragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fort-

sat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samt-

lige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges

i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-

pende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler

om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til § 3

UDKAST

Til nr. 1