SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Lovudkast: forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på en aktiesparekonto, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter og justering af visse indberetningsregler m.v.)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 177
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 177

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-13809

Forslag

til

Lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningslo-

ven, ligningsloven og forskellige andre love

(Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for

aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justerin-

ger af reglerne vedrørende investeringsinstitutter og justering af visse ind-

beretningsregler m.v.)

§1

I aktiesparekontoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september

2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning træffe afgørelse om, at

en senere oprettet konto tillægges gyldighed som en aktiesparekonto i stedet

for en tidligere oprettet aktiesparekonto, hvis omstændighederne taler for

det.«

§ 9, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»For kalenderåret 2024 udgør grundbeløbet 107.750 kr. (2010-niveau). For

kalenderåret 2025 udgør grundbeløbet 108.750 kr. (2010-niveau). For ka-

lenderåret 2026 og senere år udgør grundbeløbet 111.600 kr. (2010-ni-

veau).«

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 6. pkt., ændres »Grundbeløbet« til: »Grund-

beløbene«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 20, 2. pkt.,

ændres »22. januar« til: »22. februar«.

§ 23

affattes således:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Lovudkast: forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af loftet for indskud på en aktiesparekonto, ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter og justering af visse indberetningsregler m.v.)

UDKAST

»§ 23.

Foretager instituttet indberetning om rettelse af en tidligere indberet-

tet skat eller afgift, forfalder den nye skat og afgift den 22. i den efterføl-

gende måned.«

§ 27, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »Klage over en afgørelse efter«: »§

1, stk. 2, 2. pkt., efter«.

§ 27, stk. 3, 2. pkt.,

ændres efter »eller underretningen efter stk. 2« til:

», underretningen efter stk. 2 eller afgørelsen efter § 1, stk. 2, 2. pkt.«

§2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 3 i lov nr. 2610

af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, nr. 4,

indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilate-

ral handelsfacilitet«.

§ 5, stk. 2,

ophæves.

Overskriften

før § 13 affattes således:

»Tab

–

aktier hverken optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet

Personer«.

§ 13, stk. 1,

ændres »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«

til: »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet«.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multi-

lateral handelsfacilitet«.

Overskriften

før § 13 A affattes således:

»Tab

–

aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral

handelsfacilitet

Personer«.

UDKAST

§ 13 A, stk. 1, 1. pkt.,

og to steder i

2. pkt.,

indsættes efter »reguleret

marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 14, stk. 1,

udgår »eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter

ligningslovens § 7 A ophører,«.

To steder i

§ 14, stk. 4, 1. pkt.,

og i

§ 23, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter

»reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

10.

§ 20, stk. 2,

ændres »kapitel 1 og 2, §§ 12-14 og 17 og kapitel 6-9« til:

»§§ 12, 13 A, 14 og 17 og kapitel 6-9«.

11.

§ 24, stk. 2,

indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral

handelsfacilitet«.

12.

Overskriften

før § 25 affattes således:

»Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet

Selskaber m.v. og personer«.

13.

§ 25, stk. 1,

indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral

handelsfacilitet«.

14.

§ 26, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »ikke er optaget til handel på et reguleret

marked« til: »hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet«.

15.

§ 26, stk. 3, 3. pkt.,

ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., udgår »og

3.«.

16.

§ 26, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 331

af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,

ændres »6. og 7. pkt.« til: »9. og 10. pkt.«

UDKAST

I § 65, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »2, stk. 1, litra c, 9. pkt.« til: »§ 2, stk. 1, litra

c, 13. pkt.«

§ 65, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder dog ikke anvendelse, når det pågældende udbytte ikke er om-

fattet af skattepligten som følge af reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c, 5.-7. pkt.«

§ 65, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »kursgevinstloven«: », gældsinstru-

menter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt tids-

punkt (hybride udstedelser)«.

§4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022,

foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 3, 1., 2.

3. pkt.,

indsættes efter »reguleret marked«: »eller

en multilateral handelsfacilitet«.

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 8 N, stk. 2,

ændres »er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31

eller 31 A« til: »sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabs-

skattelovens § 31 A«.

§ 16 A stk. 4, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 4, nr. 10« til: »stk. 4, nr. 11«.

§ 16 B, stk. 2, nr. 5, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »reguleret

marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 16 C, stk. 4,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Gevinst og løbende afkast på gældsinstrumenter omfattet af statsskatte-

loven, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt (hybride udstedelser).«

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.

§ 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7,

stk. 6,

ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-

10«.

UDKAST

§ 16 C, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

§ 16 C, stk. 5,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) Tab på gældsinstrumenter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder

på et forud aftalt tidspunkt (hybride udstedelser).«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 16 C, stk. 10,

indsættes som

5. pkt.:

»Hvis investeringsinstituttet efter indsendelse af meddelelsen med de i 4.

pkt. nævnte oplysninger skifter fra aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatnings-

lovens § 21, til obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22,

eller omvendt, skal der indsendes en meddelelse herom til told- og skatte-

forvaltningen.«

§ 16 C, stk. 12, 1. pkt.,

udgår »og de følgende 4 kalenderår,«, og i

3. pkt.

udgår »det fjerde år efter«.

10.

§ 16 C, stk. 13, 1. pkt.,

ændres »vælger skattemæssig status som inve-

steringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »fravælger skat-

temæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.

11.

§ 33 G

ophæves.

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr. 1389 af 5.

oktober 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 5c, 2. pkt.,

§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.,

udgår »med 15

pct«.

§ 2, stk. 1, litra a, 7. pkt.,

ændres »§ 31 A, « til »31 A, «.

§ 2, stk. 1, litra c,

indsættes efter 4. pkt. som nye punktummer:

»Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog

heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne,

i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af

UDKAST

udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodning-

såret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en

betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende

selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehø-

rende i en stat, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsover-

enskomst med Danmark.«

§ 2, stk. 1, litra c, 8. pkt.,

der bliver

11. pkt.,

ændres »4. og 5. pkt.« til:

»4.-8. pkt.«

§ 2, stk. 1, litra c, 10. pkt.,

der bliver 13. pkt., ændres »formål.« til:

»formål,”.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt.,

udgår »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats«.

§ 11 B, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »renteindtægter« til: »nettorenteindtægter

«.

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller af«.

§ 17, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ejer mindst 10 pct.

af kapitalen i det udbyttegivende selskab på udlodningstidspunktet.«

10.

§ 31, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »stk. 2, 4. og 6. pkt.« til: »stk. 2, 2., 4. og

6. pkt.«

§7

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 1 i lov nr.

902 af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 og § 3 i lov nr. 489

af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 2, nr. 12,

ændres »ved ejendommens nummer i Bygnings- og

Boligregistret (BBR-nummer) af den faste ejendom« til: »efter told- og skat-

teforvaltningens nærmere anvisning af ejendommen«.

UDKAST

To steder i

§ 16, stk. 1,

og i

§ 29, stk. 1,

indsættes efter »regulerede mar-

keder«: »eller multilaterale handelsfaciliteter«.

§ 16, stk. 2, nr. 7,

§ 17, stk. 2, nr. 3

indsættes efter »reguleret

marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

§ 17

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Indberetningen efter stk. 3 skal dog ikke foretages, hvis erhvervel-

sen er omfattet af indberetningspligten efter § 8.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 18, stk. 1,

affattes således:

»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang

årligt indberette følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om

obligationer og gældsinstrumenter omfattet af statsskatteloven, der ikke for-

falder på et forud aftalt tidspunkt (hybride udstedelser), jf. dog § 50:

1) Beløbsstørrelsen af de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes ter-

minsrenter, tilskrevne renter og andet afkast vedrørende værdipapirer i

det forudgående kalenderår og oplysning om værdipapirernes identi-

tet.

2) Oplysning om de enkelte ejeres og eventuelle rentenyderes identitet.

3) Oplysning om beholdningen af værdipapirer ved kalenderårets udløb

med angivelse af

a) værdipapirernes identitet,

b) kursværdi ved kalenderårets udløb,

c) arten og antallet eller pålydende værdi af værdipapirerne i behold-

ningen ved kalenderårets udløb og

d) de enkelte ejeres ejerandel.«

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »konvertible obligationer,«: »gælds-

instrumenter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt (hybride udstedelser),«.

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »obligationer«: »og gældsinstrumen-

ter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt

(hybride udstedelser)«.

§ 19, stk. 3, 4.

5. pkt.,

affattes således:

»Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer og gældsinstru-

menter omfattet af statsskatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt tids-

punkt (hybride udstedelser), påhviler som udgangspunkt den, der modtager

UDKAST

værdipapirerne i depot til forvaltning. Er værdipapiret ikke deponeret her i

landet, og formidles indfrielsen af obligationen eller gældsinstrumentet af

en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløsninger,

påhviler indberetningspligten denne.«

To steder i

§ 20, stk. 2,

ændres »§§ 12-19« til: »§§ 12-19 a«.

10.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Det udloddende selskab m.v., eller den, der på vegne af selskabet

foretager udlodningen, skal ved udlodning af likvidationsprovenu omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, indberette oplysninger om de

enkelte modtageres andel af udlodningen.

Stk. 2.

Likvidationsprovenuet skal indberettes i det kalenderår, likvidations-

provenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«

11.

§ 46, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »regler udstedt i medfør af«.

12.

§ 59, stk. 1, nr. 3,

ændres »37-40« til: »38-40«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 7 og 8, har virkning for konti, der er oprettet den 1.

januar 2023 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 1. januar 2024.

Stk. 4.

§ 1, nr. 4, har virkning for opgørelse af beskatningsgrundlaget fra

og med kalenderåret 2024.

Stk. 5.

§ 1, nr. 5 og 6, har virkning for betalinger, der forfalder den 1.

januar 2024 eller senere.

Stk. 6.

Aktieavancebeskatningslovens § 14, som ændret ved lovens § 2,

nr. 9, har virkning for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfa-

cilitet, der erhverves den 1. januar 2024 eller senere.

Stk. 7.

§ 2, nr. 11 og 13, har virkning for aktieretter og tegningsretter til

aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, der er erhvervet

den 1. januar 2024 eller senere.

Stk. 8.

§ 5, nr. 9, har virkning for en manglende rettidig indsendelse af

oplysninger om minimumsindkomsten for 2024 og senere år.

Stk. 9.

Skatteindberetningslovens § 13, stk. 2, nr. 12, som ændret ved

lovens § 7, nr. 1, og skatteindberetningslovens § 20, stk. 2, som ændret ved

UDKAST

lovens § 7, nr. 9, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023

og senere.

Stk. 10.

§ 7, nr. 2, og skatteindberetningslovens § 16, stk. 2, nr. 7, som

affattet ved lovens § 7, nr. 3, har virkning for indberetning om udbytter, hvor

vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet

sker den 1. januar 2024 eller senere. For indberetning af udbytter, hvor ved-

tagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet sker

før den 1. januar 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 11.

Skatteindberetningslovens § 17, stk. 2, nr. 3 og 4, som affattet

ved lovens § 7, nr. 3, og § 7, nr. 4-8, har virkning for indberetning vedrø-

rende kalenderåret 2024 eller senere. For indberetning vedrørende kalender-

året 2023 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 12.

Skatteindberetningslovens § 28 a som affattet ved lovens § 7, nr.

10, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2025 eller senere.

Stk. 13.

Regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 17, stk. 4,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetnings-

lovens § 17, stk. 5, jf. denne lovs § 7, nr. 4.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

2.1.1. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Betalingsfrist for aktiesparekontoskatten

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfa-

cilitet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter

2.3.1. Lempelse for underliggende selskabsskat ved investering i udenland-

ske investeringsselskaber

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

2.3.2. Justering af visse regler for investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.3. Minimumsbeskattede investeringsinstitutters investering i hybrid ka-

pital

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Datterselskabsudbytter til visse juridiske personer

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

2.5. Justering af reglerne for fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter

m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Indberetning vedrørende hybrid kapital

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Indberetning af likvidationsprovenu og andre ændringer af skatteindbe-

retningsloven

UDKAST

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at skattereglerne understøtter en

forudsigelig, rimelig og fair beskatning af investeringer i aktier, investe-

ringsbeviser og andre værdipapirer m.v. samtidig med, at reglerne gøres så

enkle og administrerbare som muligt for både udbydere, investorer og Skat-

teforvaltningen.

Der foreslås for det første en række justeringer af aktiesparekontoloven.

Som udmøntning af aftalen om finansloven for 2023 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Li-

beral Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslås en gradvis

forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen i 2024-2026, således at

indskud fra og med kalenderåret 2026 højst må udgøre et grundbeløb på

111.600 kr. (2010-niveau) svarende til ca. 140.900 kr. i 2026.

Derudover foreslås det at permanentgøre de forlængede frister for betaling

af skat og afgift, så det bliver muligt for Skatteforvaltningen at administrere

ordningen, selv om den ikke fuldt ud it-understøttes. Det foreslås endvidere

UDKAST

at skabe mulighed for, at Skatteforvaltningen kan godkende en senere op-

rettet aktiesparekonto som gyldig i stedet for en tidligere oprettet i visse til-

fælde, hvor en person har oprettet mere end én aktiesparekonto.

Det foreslås for det andet, at personers aktier optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet skal behandles på samme måde som aktier optaget til

handel på et reguleret marked, og dermed at disse aktier skal ændre status

fra ”unoterede” til ”noterede”. Med lovforslaget forenkles reglerne og imø-

dekommer samtidig Rigsrevisionens kritik af, at Skatteforvaltningen mod-

tager indberetninger om handler på multilaterale handelsfaciliteter, som

ikke kan anvendes systematisk på grund af manglende systemunderstøttelse.

Der foreslås for det tredje forskellige justeringer af reglerne vedrørende in-

vesteringsinstitutter. Denne del af lovforslaget har bl.a. til formål at sikre en

fair, transparent og rimelig beskatning af aktier, investeringsbeviser og an-

dre værdipapirer m.v.

Det foreslås således at ophæve reglerne om, at personer og dødsboer, der

har modtaget udbytte af aktier i udenlandske obligationsbaserede investe-

ringsselskaber, efter ansøgning kan få eftergivet en del af den danske skat

af udbyttet. Det foreslås endvidere at ændre reglerne om, at selskaber, der

har modtaget udbytte af aktier i udenlandske investeringsselskaber, efter an-

søgning kan få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet, således at

reglerne alene vil omfatte selskaber, der har en ejerandel på mindst 10 pct. i

det udbytteudloddende investeringsselskab.

Det foreslås yderligere at ophæve reglen om, at deltagere i investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning, hvor investeringsinstituttet ikke har fo-

retaget en rettidig indsendelse af oplysninger om minimumsindkomsten og

dens sammensætning, ud over for det givne år tillige skal være undergivet

lagerbeskatning af deres beviser i investeringsinstituttet i yderligere 4 år.

Dertil foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der

fravælger deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, i

alle tilfælde skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen og

ikke kun i den situation, hvor der skiftes skattemæssig status til investerings-

selskab.

Det foreslås endvidere, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

skal medregne gevinst og tab på hybride udstedelser omfattet af statsskatte-

loven ved opgørelsen af den årlige minimumsindkomst. I den forbindelse

foreslås det tillige at ændre definitionen af et rent obligationsbaseret inve-

UDKAST

steringsinstitut med minimumsbeskatning, således at også investeringsinsti-

tutter, der investerer i hybride udstedelser omfattet af statsskatteloven, kan

opnå status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimums-

beskatning.

For det fjerde foreslås det, at skatteindberetningsloven ændres, så indberet-

ning af afkast samt erhvervelser og afståelser af hybride udstedelser indbe-

rettes til Skatteforvaltningen efter samme regler som obligationer, og at der

indføres indberetningspligt, for så vidt angår udlodning af likvidationspro-

venu fra selskaber. Endvidere foreslås en række mere teknisk prægede æn-

dringer af skatteindberetningsloven.

Der foreslås for det femte enkelte justeringer, som navnlig har til formål at

sikre overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås således at justere reglerne om udenlandske selskabers adgang

til at modtage datterselskabsudbytter skattefrit, således at det i overensstem-

melse med gældende ret udtrykkeligt fremgår, at der under visse betingelser

er skattefrihed for datterselskabsudbytter, selv om frafald eller nedsættelse

udbytteskatten hverken følger af EU’s moder-

og datterselskabsdirektiv

eller af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derudover foreslås det at justere de særlige regler om fradragsret for er-

hvervsmæssige lønudgifter m.v. Det foreslås således, at betalinger til dæk-

ning af udenlandske koncernselskabers lønudgifter m.v. skal kunne fradra-

ges, også når der ikke er valgt international sambeskatning. Denne ændring

har til formål at bringe regelsættet i overensstemmelse med både EU-retten

og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lovforslaget indeholder herudover for det sjette en række korrektioner

–

herunder af sproglig karakter. Der er bl.a. tale om konsekvensrettelser, som

ved en fejl ikke er blevet foretaget i forbindelse med tidligere lovændringer.

Der er desuden tale om sproglige rettelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Aktiesparekonto

2.1.1. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.1.1.1. Gældende ret

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, kan foretage indskud på

aktiesparekontoen op til et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau) svarende

til 106.600 kr. i 2023.

UDKAST

Værdien af aktiesparekontoen opgøres hvert år den 31. december og danner

grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende

kalenderår. Grundbeløbet reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

Hvis der foretages indskud på aktiesparekontoen, som overstiger grundbe-

løbet, skal det overskydende beløb udloddes. Derudover skal der betales en

afgift på 3 pct. p.a. af dette beløb.

Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle akti-

ver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens afslutning og aktivernes

værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperio-

dens indskud og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det vil sige,

at beskatningen sker på grundlag af et lagerprincip. Dette er i modsætning

til direkte investering i aktier uden for aktiesparekontoen, hvor beskatningen

som udgangspunkt sker på grundlag af de i løbet af indkomståret realiserede

gevinster og tab.

For fuldt skattepligtige personer beskattes gevinst på aktiesparekontoen med

en skattesats på 17 pct. Et værdifald på aktiesparekontoens aktiver fremføres

til modregning i senere års gevinster på aktiesparekontoen. Ved direkte in-

vestering beskattes aktieindkomst med 27 pct. eller 42 pct. afhængigt af, om

årets aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen, som udgør 58.900 kr. i

2023.

2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen er en

udmøntning af finansloven for 2023, som vil forøge incitamentet til at op-

rette en aktiesparekonto. Det blev muligt at spare op via aktiesparekontoen

for første gang i kalenderåret 2019. Ordningen blev indført med henblik på

at gøre det mere attraktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investerings-

beviser via en nem ordning med en effektiv gennemsnitlig beskatning af

afkastet, der er lavere end den almindelige gældende aktieindkomstbeskat-

ning.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen gradvist frem

til 2026 i overensstemmelse med aftalen om finansloven for 2023. Loftet

reguleres som de fleste andre beløbsgrænser i skattelovgivningen efter per-

sonskattelovens § 20 med udgangspunkt i et grundbeløb, der er angivet i

2010-niveau. Den foreslåede forhøjelse skal derfor ske ved at indføre nye

og højere grundbeløb i 2024 og 2025 og for 2026 og senere år.

UDKAST

Den foreslåede forhøjelse af loftet vil

–

med den skønnede regulering efter

personskattelovens § 20

–

medføre, at der i 2024 bliver mulighed for at fo-

retage yderligere indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi

udgør 135.200 kr., for kalenderåret 2025 vil der kunne foretages yderligere

indskud på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 136.500 kr.

og fra og med kalenderåret 2026 vil der kunne foretages yderligere indskud

på aktiesparekontoen, indtil den samlede værdi udgør 140.100 kr.

2.1.2. Betalingsfrist for aktiesparekontoskatten

2.1.2.1. Gældende ret

En person kan kun oprette én aktiesparekonto. Det skyldes hensynet til pen-

geinstitutternes og Skatteforvaltningens administration og kontrol med, at

der ikke indskydes højere beløb end op til loftet, som udgør 106.600 kr.

(2023-niveau).

Hvis en person opretter mere end én aktiesparekonto, vil det efter de gæl-

dende regler være den aktiesparekonto, der er oprettet først, der har skatte-

mæssig gyldighed som en aktiesparekonto. En senere oprettet konto aner-

kendes ikke som en aktiesparekonto, men betragtes som en almindelig ind-

lånskonto og et almindeligt værdipapirdepot, der beskattes efter de almin-

delige skatteregler. Skatteforvaltningen har således efter gældende regler

ikke mulighed for at anerkende en senere oprettet konto som en gyldig ak-

tiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto, selv om den

først oprettede konto slet ikke har været anvendt.

Beskatningsgrundlaget skal opgøres som forskellen mellem værdien af alle

aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens slutning og aktivernes

værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperio-

dens indskud på aktiesparekontoen og med tillæg af indkomstperiodens ud-

lodninger, jf. aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Derudover fremgår

det af § 13, stk. 1, 2. pkt., at værdien skal reduceres med et eventuelt negativt

indestående på indlånskontoen ved indkomstperiodens udløb.

Skat og eventuel afgift på aktiesparekontoen for et kalenderår forfalder til

betaling den 22. januar efter kalenderårets udløb, jf. aktiesparekontolovens

§ 20. Dette svarer til den betalingsfrist, der gælder for pensionsinstitutter

m.v. efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I en overgangsperiode gældende for kalenderårene 2019-2022 er det dog

fastsat, at skat og afgift først forfalder til betaling en måned senere, dvs. den

UDKAST

22. februar efter kalenderårets udløb, jf. overgangsreglen i aktiesparekonto-

lovens § 32, stk. 2.

Hvis instituttet foretager indberetning om en rettelse af en tidligere indbe-

rettet skat eller afgift efter udløbet af den almindelige frist, forfalder beløbet,

der er en konsekvens af rettelsen, på dagen for rettelsen, hvis der er tale om

en forhøjelse, og 14 dage efter rettelsen, hvis der er tale om en nedsættelse.

I en overgangsperiode gældende for kalenderårene 2019-2022 er der dog

fastsat forlængede betalingsfrister, således at beløb, der skal betales som

følge af rettelsen, først forfalder 30 dage efter indberetningen af rettelsen,

jf. overgangsreglen i aktiesparekontolovens § 32, stk. 3.

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det var ved indførelse af aktiesparekontoloven i 2018 forudsat, at skatte-

myndighedernes administration af aktiesparekontoen skulle it-understøttes.

Dog ville dette først kunne implementeres efter en vis overgangsperiode,

som blev vurderet til at burde sættes til 4 år.

For at gøre det muligt at administrere aktiesparekonti manuelt i overgangs-

perioden, blev der i loven fastsat forlængede betalingsfrister for institutter-

nes indbetaling af skat og eventuel afgift for kalenderårene 2019-2022. End-

videre blev der fastsat forlængede betalingsfrister, hvor en rettelse af en tid-

ligere indbetalt skat eller afgift fører til en ændring af det indbetalte beløb.

Det er efterfølgende besluttet kun delvist at it-understøtte ordningen. Det er

på den baggrund nødvendigt at fastholde de udskudte betalingsfrister, der i

overgangsperioden gælder for pengeinstitutterne, så de udskudte frister gø-

res permanente.

Efter gældende regler kan en person kun oprette én aktiesparekonto. Kom-

mer personen til at oprette flere aktiesparekonti, er det alene den først opret-

tede konto, der kan anses for gyldig som aktiesparekonto

–

også hvor denne

konto måske aldrig har været brugt. En senere oprettet konto kan ikke aner-

kendes som en aktiesparekonto. Dette gælder også, selv om det er den eneste

konto, der er foretaget indskud på.

Det har imidlertid vist sig, at der er et ikke ubetydeligt antal skattepligtige,

som er kommet til at oprette mere end én aktiesparekonto, hvor situationen

i mange tilfælde samtidig er den, at den først oprettede aktiesparekonto ikke

er taget i brug.

UDKAST

Hvis to aktiesparekonti er oprettet i forskellige pengeinstitutter, har de to

institutter normalt heller ikke haft mulighed for at konstatere, at personen

har oprettet flere aktiesparekonti. Begge institutter har indberettet begge

konti til Skatteforvaltningen som aktiesparekonti.

Når Skatteforvaltningen herefter har konstateret, at den skattepligtige har

oprettet mere end en aktiesparekonto, har Skatteforvaltningen givet besked

til det institut, hvor den senest oprettede konto er oprettet, om, at der er tale

om en ugyldig aktiesparekonto. Dette har medført, at pengeinstituttet har

været nødsaget til at foretage ofte omfattende korrektioner af indberetnin-

gerne, idet afkastet på den senest oprettede konto alligevel ikke skal beskat-

tes efter aktiesparekontolovens regler, men efter de almindelige regler for

beskatning af aktier m.v.

Beskatningsgrundlaget for aktiesparekontoskatten skal opgøres som for-

skellen mellem værdien af aktiverne ved indkomstperiodens slutning og

værdien ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af periodens ind-

skud og tillæg af årets udlodninger. Derud over skal den opgjorte værdi ned-

sættes med et eventuelt negativt indestående på kontoen ved periodens slut-

ning.

Reglen om, at det opgjorte beskatningsgrundlag tillige skal nedsættes med

et eventuelt negativt indestående på kontoen ved periodens slutning, betyder

imidlertid, at der ved et negativt indestående på kontoen gives nedsættelse

to gange for det samme beløb, idet der allerede gives fradrag herfor ved den

indledende opgørelse af beskatningsgrundlaget

Denne mulighed for en nedsættelse to gange med samme beløb udgør en

fejl, som der bør rettes op på, så beskatningsgrundlaget opgøres korrekt også

i tilfælde af et negativt indestående på kontoen.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre aktiesparekontolovens § 20, således at det almindelige

forfaldstidspunkt og dermed betalingsfristen for betaling af aktiesparekon-

toskatten og eventuel afgift permanent bliver den 22. februar i året efter ka-

lenderårets udløb.

Det foreslås endvidere at ændre aktiesparekontolovens § 23, således at en

yderligere skat eller afgift, hvor pengeinstituttet indberetter en forhøjelse,

forfalder til betaling den 22. i den efterfølgende måned efter indberetningen

af rettelsen, fremfor på dagen for indberetningen. Endvidere foreslås beta-

lingsfristen for tilbagebetaling af en skat eller afgift, hvor pengeinstituttet

UDKAST

indberetter en nedsættelse, ændret således, at beløbet også forfalder til beta-

ling den 22. i den efterfølgende måned efter indberetningen fremfor 14 dage

efter indberetningen.

Yderligere foreslås det at ændre aktiesparekontolovens § 1, således, at Skat-

teforvaltningen får mulighed for efter anmodning at træffe afgørelse om, at

en senere oprettet aktiesparekonto tillægges gyldighed som aktiesparekonto.

I tilknytning hertil foreslås en ændring af aktiesparekontolovens § 27, såle-

des at en person med flere konti får mulighed for at klage over et afslag fra

Skatteforvaltningen om at tillægge en senere oprettet aktiesparekonto gyl-

dighed som aktiesparekonto i stedet for en tidligere oprettet aktiesparekonto.

De foreslåede ændringer vil medføre, at pengeinstitutternes og Skattefor-

valtningens administration af aktiesparekontoordningen gøres lettere.

Endelig foreslås det at ophæve aktiesparekontolovens § 13, stk. 1, 2. pkt.,

hvorved der rettes op på en fejl i loven.

2.2. Ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral han-

delsfacilitet

2.2.1. Gældende ret

Efter aktieavancebeskatningsloven skal personer ved afståelse af aktier

medregne gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 13, 13 A og 14. Gevinst og

tab indgår ved opgørelse af aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 4.

I forhold til den skattemæssige behandling af tab sondres der mellem »uno-

terede« aktier og »noterede« aktier. Noterede aktier er defineret som aktier,

der er optaget til handel på et reguleret marked, mens unoterede aktier er

defineret som aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Definitionen betyder, at aktier, der er optaget til handel på en multilateral

handelsfacilitet, skattemæssigt anses for unoterede.

Tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fra-

drages uden begrænsninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13. Medfø-

rer fradraget, at aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat

heraf, som modregnes i personens slutskat, idet et eventuelt resterende beløb

kan fremføres til modregning i slutskatten for senere indkomstår, jf. person-

skattelovens § 8 a, stk. 5. Adgangen til tabsfradrag uden begrænsning om-

fatter dog ikke aktier, som i personens ejertid har været optaget til handel på

et reguleret marked.

UDKAST

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan alene

fradrages i summen af indkomstårets udbytter og aktiegevinster, der vedrø-

rer aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og som er aktie-

indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A. Derudover gælder der

den begrænsning, at retten til tabsfradrag er betinget af, at Skatteforvaltnin-

gen har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie, jf. ak-

tieavancebeskatningslovens § 14. For aktier, som i personens ejertid optages

til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel,

anses oplysningsforpligtelsen for opfyldt, hvor Skatteforvaltningen inden

udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor aktien har skiftet sta-

tus, har modtaget oplysninger herom fra personen, eller hvor Skatteforvalt-

ningen via indberetning fra depotforvalter har modtaget oplysning om be-

siddelsen.

Aktieavancebeskatningslovens regler for beskatning af selskabers porteføl-

jeaktier, dvs. hvor aktiebesiddelsen er på mindre end 10 pct. af kapitalen,

indeholder ligeledes en sondring mellem »unoterede« og »noterede« aktier.

I forhold til selskaber anses aktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked eller en multilateral handelsfacilitet, for noterede, mens aktier, der

ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral han-

delsfacilitet, anses for unoterede. Modsat hvad der gælder for personer, an-

ses selskabers aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfa-

cilitet, således for noterede.

Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt handelssystem,

som ikke er et reguleret marked, idet der ved et handelssystem forstås et-

hvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og

salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, jf. § 3 i lov om

kapitalmarkeder. Eksempelvis er Nasdaq Copenhagen et reguleret marked,

mens vækstbørsen First North er en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunktet skal gevinst og tab på aktier medregnes ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori gevinsten eller

tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Efter aktie-

avancebeskatningslovens § 23, stk. 4, skal personer dog anvende lagerprin-

cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsbeviser i obligations-

baserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvis personen

anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer,

der er optaget til handel på et reguleret marked. Ved anvendelse af lager-

princippet opgøres gevinst og tab som forskellen mellem obligationens hen-

holdsvis gældens værdi ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomst-

årets begyndelse.

UDKAST

Som udgangspunkt skal gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Det vil sige, at gevinst og tab

skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessum-

men, idet der ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum

for den beholdning af aktier, som aktionæren har i det pågældende selskab,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Som en undtagelse herfra gælder, at gevinst og tab på aktieretter og teg-

ningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, skal

opgøres efter aktie-for-aktie-metoden, jf. aktieavancebeskatningslovens §

24, stk. 2. Det vil sige, at gevinst og tab skal opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen for den specifikke aktieret eller

aktietegningsret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25. Aktieretter og teg-

ningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, med-

regnes således ikke ved opgørelse af anskaffelsessummen efter gennem-

snitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3.

Endvidere følger det af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at de teg-

ningsretter til aktier, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslo-

vens § 16, stk. 1, og som ikke er optaget til handel på et reguleret marked,

heller ikke skal indgå ved en avanceopgørelse baseret på gennemsnitsmeto-

den. Tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1,

er tegningsretter, der er tildelt de hidtidige aktionærer, men hvor tildelingen

ikke er sket forholdsmæssigt. Gevinst ved afståelse af sådanne tegningsret-

ter er skattefri, og der er ikke fradragsret for tab.

Efter kursgevinstlovens § 29 skal gevinst og tab på finansielle kontrakter

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinst og

tab opgøres under anvendelse af lagerprincippet.

For personer gælder der den begrænsning, at tab på finansielle kontrakter,

kun kan fradrages i indkomstårets gevinster på kontrakter, idet yderligere

tab kan fradrages, i det omfang de ikke overstiger forudgående indkomstårs

skattepligtige gevinster på kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1 og

2. Dog kan eventuelle yderligere tab under visse betingelser fradrages i net-

togevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrak-

ten udelukkende indeholder en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier

eller er baseret på et aktieindeks, og herefter uudnyttede tab kan overføres

til fradrag i en ægtefælles nettogevinster på aktier optaget til handel på et

reguleret marked, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Tab, der ikke kan fra-

drages efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 eller 3, kan fremføres

til fradrag i de følgende indkomstårs nettogevinst på kontrakter m.v.

UDKAST

Ved et salg af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, skal afståelses-

summen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lig-

ningslovens § 16 B, stk. 1. Dog finder aktieavancebeskatningslovens regler

om beskatning af gevinst og tab på aktier anvendelse, hvis der er tale om et

tilbagesalg til det udstedende selskab af aktier, der er optaget til handel på

et reguleret marked, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5. Aktiesælgeren

har dog mulighed for at vælge, at tilbagesalg til det udstedende selskab af

aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal behandles

efter aktieavancebeskatningslovens regler, men i stedet undergives udbytte-

beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 B, stk.

Reglerne i ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, 1. pkt., er afspejlet

i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4. Af denne bestemmelse

fremgår det, at ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret

marked til det udstedende selskab, behandles gevinst og tab efter aktieavan-

cebeskatningslovens regler, medmindre sælger har tilkendegivet, at salget

er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning,

skal indberette en række oplysninger til Skatteforvaltningen. Der skal fore-

tages indberetning om udloddet udbytte vedrørende deponerede aktier opta-

get til handel på et reguleret marked og deponerede aktier, der ikke er opta-

get til handel på et reguleret marked, men som er registreret i en værdipa-

pircentral, jf. skatteindberetningslovens § 16, stk. 1. Der skal sammen med

udbytteindberetningen bl.a. gives oplysning om, hvorvidt den deponerede

aktie er optaget til handel på et reguleret marked, jf. skatteindberetningslo-

vens § 16, stk. 2, nr. 7. Ud over indberetning af udloddet udbytte, skal der i

forhold til hver enkelt depothaver foretages indberetning af en række oplys-

ninger om de deponerede aktier, herunder om aktien er optaget til handel på

et reguleret marked og med angivelse af kursværdien ved udgangen af ka-

lenderåret, hvor dette er tilfældet, jf. skatteindberetningslovens § 17, stk. 2,

nr. 3 og 4.

I forhold til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,

hviler der en indberetningspligt på selskaber og foreninger m.v., der har

pligt til at indeholde udbyttekildeskat. Disse selskaber og foreninger m.v.

skal foretage indberetning om udloddet udbytte vedrørende aktier, der ikke

er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret i en værdi-

papircentral, jf. skatteindberetningslovens § 29.

UDKAST

Endelig skal den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier

m.v., hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om køb og salg

af aktier, der er formidlet i det forudgående kalenderår, jf. skatteindberet-

ningslovens § 17, stk. 3. Indberetningen skal bl.a. indeholde oplysning om,

hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 34, stk. 2,

i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Investorer har mulighed for at handle aktier på en række forskellige elektro-

niske platforme. Både regulerede markeder (reelle børser) og multilaterale

handelsfaciliteter udgør sådanne handelsplatforme. Betragtet som handels-

system er regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter ens. For-

skellen på de to markedstyper består primært i, hvilke krav der stilles til

tilladelse og drift. Det er muligt for en operatør af et reguleret marked tillige

at drive en multilateral handelsfacilitet.

De store lighedspunkter mellem regulerede markeder og multilaterale han-

delsfaciliteter indebærer, at det ofte kan være uklart for aktiekøber, hvorvidt

en given aktie er købt på en handelsplads med status som et reguleret marked

eller en handelsplads med status som en multilateral handelsfacilitet. Også

for de indberetningspligtige kan det være en udfordring at vurdere, om en

given aktie skal klassificeres som optaget til handel på et reguleret marked

eller ej.

Der eksisterer i dag i regi af Skatteforvaltningen et aktieavanceberegnings-

system, VPS, der er udformet med baggrund i de regler, der gælder for be-

skatning af personers avancer på aktier, der er optaget til handel på et regu-

leret marked. VPS foretager beregning af gevinster og tab på baggrund af

de data, som modtages fra de indberetningspligtige, der formidler aktie-

handler. De beregnede gevinster og tab fortrykkes automatisk på personens

årsopgørelse.

Indberetningspligten for formidlere af aktiehandler omfatter alle formidlede

aktiehandler uanset aktiens status. Det vil sige uanset om den handlede aktie

er optaget til handel på et reguleret marked, optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet eller hverken er optaget til handel på et reguleret mar-

ked eller en multilateral handelsfacilitet.

Skatteforvaltningen modtager således oplysning om handel med aktier, der

er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Imidlertid kan de

modtagne oplysninger ikke nyttiggøres på en sådan måde, at der kan ske

automatisk fortryk af gevinster og tab på personens årsopgørelse, da aktier

UDKAST

optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet ikke er undergivet de

samme regler som aktier optaget til handel på et reguleret marked. Aktie-

avanceberegningssystemet, VPS, kan dermed ikke benyttes.

Konsekvensen er, at personer, som har solgt aktier, der er optaget til handel

på en multilateral handelsfacilitet, selv skal oplyse om gevinst eller tab som

følge af handlen på årsopgørelsen. Dette selv om handlen er blevet indbe-

rettet, og de berørte personer modtager en notifikation fra den indberetnings-

pligtige om den skete indberetning.

Det forhold, at der ikke gælder de samme beskatningsregler for personers

aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og personers aktier,

der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, betyder, at der er

en ikke uvæsentlig risiko for, at der kan opstå en fejlbehæftet beskatning.

Ud over risikoen for manglende oplysninger fra personer, der har solgt ak-

tier, fordi de tror, at det hele sker automatisk, er der også risikoen for fejl-

behæftede indberetninger fra de indberetningspligtiges side, i form af fejl i

klassificeringen. En fejl i klassificeringen kan føre til en forkert beskatning

og vil dermed kunne få direkte betydning for de berørte personer.

Rigsrevisionen har i beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på

aktieområdet kritiseret det forhold, at Skatteforvaltningen modtager tredje-

partsindberetninger om handel med aktier optaget til handel på en multila-

teral handelsfacilitet, som det ikke er muligt at anvende systematisk, fordi

der mangler en systemmæssig understøttelse.

Endelig skal bemærkes, at personers handel med aktier på multilaterale han-

delsfaciliter er i stigning. I 2020 var der ca. 57.000 personer, der solgte aktier

på en multilateral handelsfacilitet, hvilket var mere end en fordobling i for-

hold til 2019.

På baggrund af ovenstående er det opfattelsen, at reglerne bør ændres såle-

des, at der for personer vil være et sammenfald i den skattemæssige behand-

ling af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier der

er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

En ændret sondring, således at aktier, der er optaget til handel på en multi-

lateral handelsfacilitet, kommer til at følge reglerne for aktier, der er optaget

til handel på et reguleret marked, fremfor reglerne for aktier, der ikke er

optaget til handel på et reguleret marked, vil svare til den sondring, der al-

lerede gælder i forhold til aktier ejet af selskaber m.v., og den sondring der

gælder i aktiesparekontoloven. Efter aktiesparekontoloven kan der således

UDKAST

investeres i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at personers aktier optaget til handel på en multilateral han-

delsfacilitet skal behandles på samme måde som aktier, der er optaget til

handel på et reguleret marked.

På den ene side vil forslaget medføre en mindre stramning, idet fradragsret-

ten for tab på aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet vil

overgå fra fuld fradragsret til en kildeartsbegrænset fradragsret. Dette i og

med at den foreslåede ændring vil betyde, at tab kun vil kunne fradrages i

nærmere definerede indkomsttyper, nemlig udbytter og gevinster vedrø-

rende aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-

lateral handelsfacilitet.

På den anden side vil forslaget betyde, at det vil blive muligt for Skattefor-

valtningen at fortrykke gevinst og tab ved personers afståelse af aktier opta-

get til handel på en multilateral handelsfacilitet på årsopgørelsen. Derved

sikres automatisk beskatning af gevinster, og at personen får de tabsfradrag,

som vedkommende er berettiget til.

Det foreslås i forlængelse af ovenstående generelt at ensarte sondringen

mellem »noterede« og »unoterede« aktier i skattelovgivningen, således at

sondringen kommer til at gå mellem på den ene side aktier optaget til handel

på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og på den anden

side aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet.

2.3. Diverse justeringer af reglerne vedrørende investeringsinstitutter

2.3.1. Lempelse for underliggende selskabsskat ved investering i uden-

landske investeringsselskaber

2.3.1.1. Gældende ret

Personer og dødsboer, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i

investeringsselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan

efter reglerne i ligningslovens § 33 G ansøge Skatteforvaltningen om at få

eftergivet en del af den danske skat af udbyttet.

Ligningslovens § 33 G omfatter alene udbytte fra aktier, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Det vil sige, at der skal være tale om

udbytte af aktier i obligationsbaserede investeringsselskaber.

UDKAST

Personer skal medregne udbytte af aktier i obligationsbaserede investerings-

selskaber ved opgørelse af kapitalindkomsten.

Selskaber, der har modtaget skattepligtige udbytter af aktier i investerings-

selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan efter reg-

lerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ansøge Skatteforvaltningen om at

få eftergivet en del af den danske skat af udbyttet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, omfatter ikke udbytter, der er omfattet af

skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, dvs. udbytte af

datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Endvidere omfatter selskabs-

skattelovens § 17, stk. 3, ikke udbytter, der er omfattet af selskabsskattelo-

vens § 17, stk. 2. Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kan der under visse

betingelser ske nedsættelse af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et

udenlandsk datterselskab, hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af

skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det beløb, der kan eftergives efter ligningslovens § 33 G og selskabsskatte-

lovens § 17, stk. 3, er maksimeret. Beregningen foregår på den måde, at der

opgøres et sumbeløb (beløb 1) bestående af den skat, som investeringssel-

skabet har betalt af den indkomst, som ligger til grund for udbyttet, og den

skat, som aktionæren har betalt af den til udbyttet svarende del af indkom-

sten. Dernæst opgøres et sumbeløb (beløb 2) bestående af den skat som hen-

holdsvis investeringsselskabet og aktionæren skulle have betalt, hvis inve-

steringsselskabet havde været beskattet i Danmark af den indkomst, som

ligger til grund for udbyttet. Der kan maksimalt eftergives det beløb, hvor-

med beløb 1 overstiger beløb 2.

Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor inve-

steringsselskabet er hjemmehørende, kan der ved opgørelse af det maksi-

male eftergivelsesbeløb ikke indregnes et større skattebeløb, end hvad den

pågældende stat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget

krav på at oppebære, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 4.

Reglerne for opgørelse af det maksimale eftergivelsesbeløb betyder, at en

eftergivelse kun er relevant i de situationer, hvor den samlede beskatning af

investeringsselskab og aktionær er større end den skat, som investeringssel-

skab og aktionær tilsammen skulle have betalt, hvis investeringsselskabet

havde været hjemmehørende i Danmark.

For personer og selskaber er beskatningen den samme ved investering i dan-

ske investeringsselskaber og ved investering i udenlandske investeringssel-

skaber. Reglerne i ligningslovens § 33 G og selskabsskattelovens § 17, stk.

UDKAST

3 og 4, har dermed alene betydning, hvor der modtages udbytte fra et inve-

steringsselskab, der er hjemmehørende i en stat, der har en højere beskatning

af investeringsselskaber end Danmark. Efter de danske regler er investe-

ringsselskaber skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af danske

aktieudbytter, og selskabsbeskattes af visse renter og kursgevinster jf. sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

2.3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Reglerne i ligningslovens § 33 G og selskabsskattelovens § 17, stk. 3, blev

indført i 1994, jf. lov nr. 377 af 18. maj 1994. På daværende tidspunkt var

udformningen af reglerne om beskatningen af udbytter baseret på den op-

fattelse, at beskatningen skulle anskues i sammenhæng med den underlig-

gende selskabsbeskatning.

Denne opfattelse er man imidlertid efterfølgende gået bort fra, hvilket bl.a.

ses afspejlet i efterfølgende ændringer af reglerne om beskatning af udbytte.

Eksempelvis blev der ved en lovændring i 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni

2009, gennemført en ændring af udbyttebeskatningen af selskabers porte-

føljebesiddelser, således at skattepligtige udbytter skal medregnes fuldt ud

ved indkomstopgørelsen. Før lovændringen var reglen, at alene 66 pct. af et

skattepligtigt udbytte skulle medregnes

–

dette af hensyn til den underlig-

gende selskabsbeskatning.

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 havde som en underliggende præmis, at und-

gåelse af dobbeltbeskatning ved selskabsbeskatning i flere led er et hensyn,

som alene har relevans i moder-/datterselskabsforhold.

Som udgangspunkt er der taget højde for moder-/datterselskabsforholdene i

reglen i selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for dattersel-

skabsudbytter og reglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om nedsættelse

af et dansk moderselskabs skat af udbytte fra et udenlandsk datterselskab,

hvor det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabs-

skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Aktier i investeringsselskaber er ikke omfattet af reglerne om dattersel-

skabsaktier. Imidlertid kan aktier i investeringsselskaber være omfattet af

moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU). Det vil f.eks. være

situationen, hvis investeringsselskabet er organiseret som en af de former,

der er anført i bilag I, Del A, i direktivet, og aktionæren har en ejerandel på

mindst 10 pct.

UDKAST

Med baggrund i ovenstående er det opfattelsen, at der ikke længere er grund-

lag for at opretholde de gældende regler om lempelse for underliggende sel-

skabsskat ved investering i udenlandske investeringsselskaber. Der er her-

ved lagt vægt på, at mellemliggende lovændringer har ført til en indretning

af udbyttebeskatningen, hvor samspillet til den underliggende selskabsbe-

skatning alene er tillagt vægt i moder-/datterselskabsforhold. For at sikre, at

reglerne om selskabers adgang til lempelse for den underliggende selskabs-

skat, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold, i alle tilfælde er i

overensstemmelse med EU-retten, bør reglerne i selskabsskattelovens § 17,

stk. 3, videreføres, men med den begrænsning, at de alene skal finde anven-

delse, hvor der foreligger en ejerandel på mindst 10 pct.

En begrænsning af adgangen til at kunne opnå lempelse for en underlig-

gende selskabsskat til kun at omfatte situationer, hvor en overholdelse af

EU-retten tilsiger dette, understøttes også af det forhold, at lempelsesadgan-

gen reelt er udtryk for, at den danske stat som følge af lempelsen reelt kom-

mer til at betale den del af den udenlandske skat, der samlet overstiger den

samlede danske beskatning.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 33 G. Forslaget vil umiddelbart be-

tyde, at personer og dødsboer ikke længere vil have mulighed for at opnå

eftergivelse af en del af den danske udbytteskat, hvor der er tale om aktier i

et udenlandsk investeringsselskab, der er hjemmehørende i en stat med en

højere beskatning af investeringsselskaber end den beskatning, som danske

investeringsselskaber er undergivet.

Det foreslås endvidere at ændre selskabsskattelovens § 17, stk. 3, således at

reglen alene vil omfatte den situation, hvor det danske selskab, som har fo-

retaget investeringen, har en ejerandel på mindst 10 pct. i det udenlandske

investeringsselskab. Den foreslåede ændring vil betyde, at adgangen til at

kunne opnå lempelse for en underliggende selskabsskat forbeholdes den si-

tuation, hvor der foreligger et moder-/datterselskabsforhold.

For selskabsinvestorer med en ejerandel på under 10 pct. vil den foreslåede

ændring således umiddelbart betyde, at de ikke længere vil at have mulighed

for at opnå eftergivelse af en del af den danske udbytteskat, i de situationer

hvor der er tale om investering i aktier i et udenlandsk investeringsselskab,

der er hjemmehørende i en stat med en højere beskatning af investeringssel-

skaber, end den beskatning som danske investeringsselskaber er undergivet.

UDKAST

Det bemærkes, at mange udenlandske investeringsselskaber er hjemmehø-

rende i stater, hvor investeringsselskaber er skattefri. Derfor vil bortfaldet

af adgangen til at opnå lempelse for en underliggende selskabsskat have en

mere formel end reel betydning. Baggrunden for forslaget er således også et

forenklingshensyn, idet forslaget vil betyde, at skatteregler, der ikke længere

har et relevant indhold, også formelt ophæves.

2.3.2. Justering af visse regler for investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning

2.3.2.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en mi-

nimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets

tab og udgifter til administration. Oplysning om størrelsen af den opgjorte

minimumsindkomst skal indsendes til Skatteforvaltningen tillige med op-

lysning om, hvorledes den opgjorte minimumsindkomst er sammensat, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 11. Endvidere skal der oplyses om beløb ud over

den opgjorte minimumsindkomst, som er henført til investeringsinstituttets

deltagere. De pågældende oplysninger skal indsendes senest 2 måneder efter

godkendelsen af investeringsinstituttets regnskab, dog senest den 30. juni i

året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke indsender op-

lysningerne om minimumsindkomsten m.v. rettidigt, er konsekvensen, at in-

vesteringsinstituttets deltagere i stedet skal beskattes efter reglerne i aktie-

avancebeskatningslovens §§ 19 A-19 C, dvs. efter de regler, der gælder for

deltagere i investeringsselskaber, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12.

Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber betyder, at deltagerne la-

gerbeskattes. Det vil sige, at de årligt beskattes af forskellen mellem bevisets

værdi ultimo og bevisets værdi primo. I modsætning til beskatning efter reg-

lerne for deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor

det alene er instituttets realiserede avancer, som indgår i minimumsindkom-

sten, betyder lagerbeskatningen, at deltagerne også vil blive beskattet af

eventuelle urealiserede avancer i instituttet. Lagerbeskatningen vil finde an-

vendelse for det år, hvorom oplysninger om den opgjort minimumsindkomst

ikke er indsendt rettidigt, og de 4 efterfølgende kalenderår, dvs. i alt i mindst

5 år.

Henvisningen til reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A-19 C, in-

debærer, at i den situation hvor der er tale om et aktiebaseret investerings-

institut med minimumsbeskatning, der ikke har indsendt oplysninger retti-

digt, skal personer medregne forskellen mellem bevisets værdi ultimo og

UDKAST

bevisets værdi primo ved opgørelse af aktieindkomsten, og at den situation,

hvor der er tale om et obligationsbaseret investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning, der ikke har indsendt oplysninger rettidigt, skal personer

medregne forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo

ved opgørelse af kapitalindkomsten.

Endvidere finder bestemmelsen anvendelse, hvor investeringsinstituttet

ikke rettidigt har givet oplysning eller ikke har givet korrekte oplysninger

til finansielle indberetningspligtige, som f.eks. deltagernes værdipapircen-

tral eller pengeinstitut her i landet om minimumsindkomsten og dens sam-

mensætning, med henblik på at disse indberetningspligtige kan indsende de-

res indberetning rettidigt til Skatteforvaltningen.

Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra investeringsinstituttet

for flere på hinanden følgende år, vil investeringsinstituttets deltagere blive

lagerbeskattet fra og med det første år, hvorom der mangler rettidige og kor-

rekte oplysninger til og med det fjerde år efter det seneste år, som der mang-

ler rettidige og korrekte oplysninger for.

Det er en forudsætning for, at et investeringsinstitut kan opnå skattemæssig

status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at det har valgt,

at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1. Danske investeringsinstitutter, der har valgt status som institut med

minimumsbeskatning, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5 c.

Hvor et investeringsinstitut vælger status som minimumsbeskattet, skal in-

vesteringsinstituttet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen,

idet det samtidig hermed skal oplyses, hvorvidt investeringsinstituttet er ak-

tiebaseret eller obligationsbaseret, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10. Danske

personinvestorer skal ved investering i aktiebaserede investeringsinstitutter

medregne deres andel af den af instituttet årligt opgjorte minimumsind-

komst ved opgørelse af aktieindkomsten, mens andelen skal medregnes ved

opgørelse af kapitalindkomsten ved investering i obligationsbaserede inve-

steringsinstitutter.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 14, kan Skatteforvaltningen bl.a. fastsætte

nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 10.

Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013 om oplysnings-

og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning.

UDKAST

Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning overgår

til at være et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning, har overgangen først virkning for instituttets skattepligt fra udløbet af

det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 3. Til-

svarende gælder, hvor et obligationsbaseret investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning overgår til at være et aktiebaseret investeringsinstitut med

minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 6.

Et investeringsinstitut, der har valgt skattemæssig status som minimumsbe-

skattet, kan efterfølgende omgøre dette valg. Hvis et investeringsinstitut

med minimumsbeskatning overgår til at være omfattet af en anden bestem-

melse i selskabsskattelovens § 1 eller til at være et investeringsselskab om-

fattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, sidestilles det med ophør af

virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold

hos instituttet på tidspunktet for overgangen, jf. selskabsskattelovens § 5 F.

Overgangen har virkning for investeringsinstituttets skattepligt fra udløbet

af det indkomstår, hvor overgangen foretages.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efterfølgende vælger

skattemæssig status som investeringsselskab, skal instituttet indsende en

meddelelse herom til Skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 13.

Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori med-

delelsen om statusskiftet er indsendt til Skatteforvaltningen. Da investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning har kalenderåret som indkomstår,

er der et sammenfald af virkningstidspunkt efter henholdsvis selskabsskat-

telovens § 5 F og ligningslovens § 16 C, stk. 13.

2.3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Oplysninger om størrelsen af minimumsindkomsten og sammensætningen

heraf for et givet kalenderår og oplysning om et eventuelt differencebeløb

er nødvendige oplysninger for Skatteforvaltningen som led i kontrollen af,

at instituttets deltagere bliver beskattet korrekt af afkastet af deres investe-

ring i det pågældende investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det

bør derfor have en konsekvens, hvis oplysningerne ikke indsendes rettidigt.

Konsekvensen bør samtidig have en sådan karakter, at der på anden vis kan

sikres en beskatning af deltagerne for det pågældende kalenderår. Reglen

om, at deltagerne som følge af den manglende rettidige indsendelse af de

relevante oplysninger undergives en lagerbeskatning, må anses for en adæ-

kvat måde at opfylde dette krav på. Omvendt er det opfattelsen, at det ikke

er påkrævet at fastholde deltagerne under en lagerbeskatning i 4 år efter det

kalenderår, som der ikke rettidigt er indsendt oplysninger for.

UDKAST

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke længere ønsker

at have skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning, vil som hovedregel overgå til at få status som investeringsselskab.

Imidlertid vil ikke alle de investeringsinstitutter, der har mulighed for at

vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, nødven-

digvis opfylde investeringsselskabsdefinitionen i aktieavancebeskatningslo-

vens § 19. Reglerne om investeringsselskaber omfatter f.eks. ikke selskaber,

hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre vær-

dier end værdipapirer, mens et investeringsinstitut kan have status som in-

stitut med minimumsbeskatning også i den situation, hvor det måtte have en

ejerandel på 10 pct. eller mere i et selskab, der har placeret formuen i andet

end værdipapirer. I givet fald vil et sådant investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning blive omfattet af en af de andre skattepligtsbestemmelser

i selskabsskattelovens § 1, f.eks. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 om

andre selskaber end aktieselskaber eller anpartsselskaber, i hvilke ingen af

deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler

overskuddet i forhold til deltagernes indskud.

På den baggrund er det opfattelsen, at kravet om indsendelse af en medde-

lelse til Skatteforvaltningen, hvor et investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning efterfølgende fravælger denne skattemæssige status, bør gælde ge-

nerelt og ikke kun i den situation, hvor instituttet får status som investerings-

selskab.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ændrer sammensæt-

ningen af instituttets aktivmasse med den konsekvens, at det ændrer status

fra aktiebaseret til obligationsbaseret eller omvendt, har det betydning for,

hvorledes de danske personinvestorer skal beskattes af deres andel af den af

instituttet årligt opgjorte minimumsindkomst. Dette fordi minimumsind-

komst fra aktiebaserede institutter skal indgå i aktieindkomsten, mens mini-

mumsindkomst fra obligationsbaserede institutter skal indgå i kapitalind-

komsten.

På den baggrund er det opfattelsen, at der bør stilles krav om, at et investe-

ringsinstitut, der har valgt status som investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning, og som efter dette valg ændrer status fra aktiebaseret til obligati-

onsbaseret eller omvendt, skal indsende en meddelelse herom til Skattefor-

valtningen.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 12, om, at delta-

gere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil blive undergivet

UDKAST

lagerbeskatning i de 4 kalenderår, som følger efter det kalenderår, for hvil-

ket investeringsinstituttet ikke rettidigt har indsendt oplysninger om mini-

mumsindkomsten m.v.

Det foreslås endvidere at ændre reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 13, om

indsendelse af en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvor et investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning ikke længere ønsker at have skattemæssig

status som et sådant, således at reglen bliver generel og ikke kun omfatter

de situationer, hvor der skiftes skattemæssig status til investeringsselskab.

Det foreslås yderligere at ændre reglen i ligningslovens § 16 C, stk. 10, så-

ledes at der tillige stilles krav om, at et investeringsinstitut med minimums-

beskatning skal indsende en meddelelse til Skatteforvaltningen, hvis insti-

tuttet efterfølgende, dvs. efter valg af status som investeringsinstitut med

minimumsbeskatning, ændrer status fra aktiebaseret til obligationsbaseret

eller omvendt.

2.3.3. Minimumsbeskattede investeringsinstitutters investering i hybrid

kapital

2.3.3.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter,

hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsæt-

telige beviser for deltagernes indskud. For at opnå status som investerings-

institut med minimumsbeskatning kræves det, at instituttet aktivt har valgt,

at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Reglerne for investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning, herunder de krav som skal være

opfyldt for at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning, følger af ligningslovens § 16 C.

Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt

opgøre en minimumsindkomst, der danner basis for beskatningen af inve-

steringsinstituttets deltagere. Minimumsindkomsten består af summen af de

indtægter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 4, med fradrag for de

tab og udgifter, der er opregnet i ligningslovens § 16 C, stk. 5 og 6.

Blandt de indtægter, der skal indgå i opgørelsen af årets minimumsind-

komst, er gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven og gevinst ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktie-

avancebeskatningsloven. Blandt de tab, der skal indgå i opgørelsen af mini-

mumsindkomsten, er tab på fordringer og finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven og tab ved afståelse af værdipapirer omfattet af aktieavan-

cebeskatningsloven.

UDKAST

Gevinst og tab på værdipapirer, som hverken er omfattet af kursgevinstlo-

ven eller aktieavancebeskatningsloven, skal dermed ikke indgå ved opgø-

relsen af minimumsindkomsten. I stedet opgøres gevinst og tab på disse

værdipapirer særskilt, og en nettogevinst er skattepligtig ved udlodning

heraf, da det udloddede beløb anses for udbytte.

Et eksempel på værdipapirer, der hverken er omfattet af kursgevinstloven

eller aktieavancebeskatningsloven, er gældsinstrumenter uden et forud aftalt

forfaldstidspunkt, der er udformet således, at de omfattes af statsskatteloven.

Disse gældsinstrumenter, der typisk går under betegnelsen hybride udste-

delser, er en slags mellemting mellem gæld og egenkapital. Da hybride ud-

stedelser anses for værdipapirer, er der tale om udstedelser, som investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning kan investere i.

Deltagerne beskattes af deres forholdsmæssige andel af den opgjorte mini-

mumsindkomst, idet denne anses for et udbytte fra instituttet til deltagerne.

Der indtræder beskatning, uanset om der sker en faktisk udlodning, eller

afkastet forbliver indestående i investeringsinstituttet.

Deltagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal medregne deres andel

af den opgjorte minimumsindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Personer skal medregne beløbet til aktieindkomsten, hvis institut-

tet er aktiebaseret, dvs. at mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i vær-

dipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og til kapitalindkom-

sten, hvis instituttet er obligationsbaseret, dvs. at instituttet ikke opfylder

betingelserne for at være aktiebaseret.

Udenlandske deltagere er ikke skattepligtige til Danmark af deres andel af

den opgjorte minimumsindkomst.

Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har andre indtægter

eller tab, ud over hvad der skal indgå ved opgørelsen af årets minimumsind-

komst, kan investeringsinstituttet selv vælge, om og i hvilket omfang dette

nettoafkast skal akkumuleres eller udloddes til deltagerne. Hvis der sker ud-

lodning, anses beløbet som udbytte og beskattes hos deltagerne på samme

måde som minimumsindkomsten. Det vil sige, at beløbet for danske person-

deltagere vil skulle indgå i aktieindkomsten, hvis investeringsinstituttet er

aktiebaseret, og i kapitalindkomsten, hvis investeringsinstituttet er obligati-

onsbaseret, mens beløbet for udenlandske deltagere ikke vil være undergivet

en dansk skattepligt.

Ud over sondringen mellem aktiebaserede og obligationsbaserede investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning sondres der inden for kategorien

UDKAST

obligationsbaserede investeringsinstitutter mellem rent obligationsbaserede

investeringsinstitutter og andre obligationsbaserede investeringsinstitutter.

Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter er institutter, der udeluk-

kende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det admi-

nistrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, af-

ledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i

andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning.

Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

er undergivet de samme regler som andre investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning, og deltagerne beskattes på samme måde som deltagere i

andre obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning. Forskellen ligger alene i, om der skal indeholdes udbytteskat.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7, skal investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbytte, dvs.

af minimumsindkomsten og eventuelt andre udloddede beløb. Danske del-

tagere får godskrevet den indeholdte udbytteskat via årsopgørelsen, mens

udenlandske deltagere må anmode om tilbagebetaling af den indeholdte ud-

bytteskat.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 65, stk. 8, fastsat, at

der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytte, dvs. af minimumsind-

komsten og eventuelt andre udloddede beløb, fra investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, der er rent obligationsbaserede. Med en indeholdelse

på 0 pct. passer indeholdelse og beskatning for de udenlandske deltagere.

Dermed undgås behovet for anmodninger om refusion af for meget inde-

holdt udbytteskat. For de danske deltagere vil beskatningen enten ske via

forskudsskatten eller som eventuel opkrævning af restskat på baggrund af

årsopgørelsen.

2.3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Frem til 2020 indeholdt skattelovgivningen en særlig regulering i forhold til

hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder. Særreglerne var in-

deholdt i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.

Hybrid kernekapital er defineret i § 5, stk. 6, nr. 13, i lov om finansiel virk-

somhed, idet der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-

tutter. Af forordningen fremgår bl.a., at for at kvalificere som et hybridt ker-

nekapitalinstrument skal instrumentet være udformet således, at det er

UDKAST

uamortisabelt (evigtløbende), og de bestemmelser, som regulerer instru-

mentet, må ikke indeholde noget indfrielsesincitament for kreditinstituttet,

jf. forordningens artikel 52, stk. 1, litra g.

Efter ligningslovens § 6 B skulle de finansielle udstederes renteudgifter og

investorernes renteindtægter på hybrid kernekapital skattemæssigt behand-

les som andre renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om

det underliggende gældsforhold ikke opfyldte de almindelige skatteretlige

kriterier for, at der var tale om gæld. Som en konsekvens af reglerne i lig-

ningslovens § 6 B, om at de løbende betalinger skulle behandles som renter,

var der i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, indført regler om, at de pågæl-

dende instrumenter skulle behandles på linje med andre pengefordringer og

anden gæld.

De pågældende bestemmelser blev ophævet ved lov nr. 1124 af 19. novem-

ber 2019 med virkning fra den 1. januar 2020. Som en konsekvens af ophæ-

velsen reguleres den skattemæssige behandling af løbende betalinger og ge-

vinst og tab på hybrid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder af

reglerne i statsskatteloven. Se f.eks. SKM2022.145.LSR.

Det er muligt at udforme udstedelser af hybride instrumenter på en sådan

måde, at de kan anerkendes som gæld med den konsekvens, at de løbende

betalinger anerkendes som renter, og at gevinst og tab på udstedelserne er

omfattet af kursgevinstloven. Kravet er, at aftalegrundlaget er udformet så-

ledes, at der indgår et incitament til en førtidige indfrielse inden for en over-

skuelig årrække, og at dette incitament ikke er ubetydeligt.

Modsat de finansielle virksomheder har andre virksomheder dermed mulig-

hed for at udstedelse hybride instrumenter, der kan anerkendes som gæld.

De finansielle virksomheder vil ikke kunne opfylde kravet om incitament til

førtidig indfrielse, idet det vil medføre, at udstedte instrument ikke opfylder

kravet for at kvalificere som et hybridt kernekapitalinstrument.

Frem til ophævelsen af reglerne i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens

§ 1, stk. 5 og 6, skulle løbende betalinger og gevinst og tab på hybrid ker-

nekapital indgå ved opgørelsen af minimumsindkomsten, når et investe-

ringsinstitut med minimumsbeskatning havde investeret i disse finansielle

udstedelser. Endvidere kunne et investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning have status som rent obligationsbaseret investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning, også hvor instituttet havde investeret i hybrid kernekapital

udstedt af finansielle virksomheder.

UDKAST

Det er opfattelsen, at både de løbende betalinger vedrørende de pågældende

hybride udstedelser og gevinst og tab på disse udstedelser har en sådan ka-

rakter, at de i relation til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

bør behandles på den samme måde, dvs. som renter og fordringer/gæld om-

fattet af kursgevinstloven.

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal med-

regne gevinst, tab og løbende afkast på hybride udstedelser ved opgørelsen

af den årlige minimumsindkomst. Efter forslaget skal der ved hybride ud-

stedelser forstås gældsinstrumenter omfattet af statsskatteloven, der ikke

forfalder på et forud aftalt tidspunkt. Der stilles efter forslaget ikke krav til

udstederen. Forslaget omfatter således både gældsinstrumenter udstedt af

finansielle virksomheder og gældsinstrumenter udstedt af andre virksomhe-

der, hvor disse gældsinstrumenter er udformet på en sådan måde, at de om-

fattes af statsskatteloven.

Forslaget vil betyde en bredere og hurtigere adgang til fradrag for eventuelle

tab på de pågældende hybride udstedelser, idet tab som følge af, at de med-

tages i opgørelsen af minimumsindkomsten, vil kunne fradrages i øvrige

indtægter og ikke kun i afkast og gevinster på de pågældende hybride ud-

stedelser. Tilsvarende vil tab på andre værdipapirer kunne fradrages i afkast

og gevinster på de pågældende hybride udstedelser.

Det foreslås endvidere at ændre definitionen af rent obligationsbaserede in-

vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at også obligations-

baserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har investe-

reret i hybride udstedelser forstået som gældsinstrumenter omfattet af stats-

skatteloven, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, vil kunne opnå

status som et rent obligationsbaseret institut.

Forslaget vil betyde, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udlodninger

(f.eks. den opgjorte minimumsindkomst), når udlodningen kommer fra et

investeringsinstitut, der har investereret i disse hybride udstedelser, og som

i øvrigt opfylder betingelserne for at være et rent obligationsbaseret investe-

ringsinstitut. Da der ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af udlod-

ninger fra danske investeringsinstitutter, vil forslaget dermed betyde, at der

for udlændinge, der har investeret i obligationsbaserede investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning, der har investereret i de omhandlede hybride

udstedelser, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at være et rent obli-

gationsbaseret investeringsinstitut, ikke længere vil skulle ske tilbagesøg-

ning af for meget indeholdt udbytteskat.

UDKAST

2.4. Datterselskabsudbytter til visse juridiske personer

2.4.1.1. Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der

ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skat-

tepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der fo-

religger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt

skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier.

Som en undtagelse herfra gælder, at der ikke er begrænset skattepligt af ud-

bytte af datterselskabsaktier, når udbyttebeskatningen skal frafaldes eller

nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv

eller efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 4 A, stk. 1.

Kravet til skattefrihed betyder, at det udbyttemodtagende selskab skal være

hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, eller i en stat, som

Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Ud over kravet til ejerskab og hjemsted er det efter lovtekstens ordlyd tillige

en forudsætning for, at der er skattefrihed, at det udbyttemodtagende selskab

har en sådan karakter, at det enten er dækket af EU’s moder-/datterselskabs-

direktiv eller af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-

terselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet)

omfatter selskaber i en medlemsstat. Definitionen af ”selskab i en medlems-

stat” fremgår af artikel 2. Det følger heraf, selskabet skal være organiseret i

en af de former, der fremgår af direktivets bilag I, del A, og at selskabet

uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat,

som er anført i direktivets bilag I, del B, eller en hver anden form for skat,

der træder i stedet for en af disse former for skat.

Det er således kun udbyttemodtagende juridiske personer, der er undergivet

en skattepligt og i øvrigt betaler skat, som er omfattet af EU’s moder-/dat-

terselskabsdirektiv.

UDKAST

Dobbeltbeskatningsoverenskomster har bl.a. til formål at forhindre interna-

tional juridisk dobbeltbeskatning, dvs. en situation med påligning af sam-

menlignelige skatter i to stater hos det samme skattesubjekt på det samme

grundlag. En dobbeltbeskatningsoverenskomst bygger dermed på en forud-

sætning om, at der er tale om en indkomst, som indgår i skattesubjektets

skattegrundlag og som udgangspunkt pålægges en pligt til at betale skat

heraf.

Juridiske personer kan påberåbe sig en overenskomstbeskyttelse, hvis de er

skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstmæssig forstand. Udgangs-

punktet fra dansk side er, at et selskab, der er etableret i en stat, som Dan-

mark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er om-

fattet af denne stats almindelige skattelovgivning, er hjemmehørende i hen-

hold til den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dog indeholder

danske dobbeltbeskatningsoverenskomster en bestemmelse, der udelukker

en juridisk person fra overenskomstens anvendelse, hvis personen kun er

skattepligtig af indkomst fra kilder i bopælslandet.

Ovenstående betyder, at det ikke nødvendigvis er alle juridiske personer,

som er omfattet af moder-/datterselskabsdirektiver eller en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst. Det vil f.eks. ikke være tilfældet for juridiske personer,

der er undergivet en skattemæssig regulering, hvor det ikke er den juridiske

person, men deltagerne i den juridiske person, som bliver beskattet.

Uanset at denne kategori af juridiske personer ikke rent formelt opfylder

betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., om frafald eller

nedsættelse efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, kan EU-retten imidlertid have som konsekvens, at gæl-

dende ret derudover indebærer, at visse juridiske personer med en ejerandel

på 10 pct. eller mere i et dansk selskab er berettiget til at modtage udbytter

fra dette selskab uden en dansk beskatning.

Reglerne i artikel 49 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) om etableringsfrihed indebærer bl.a., at selskaber, der er stiftet i

overensstemmelse med lovgivningen i en medlemsstat, og som har sit ved-

tægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for EU,

har ret til at udøve virksomhed i andre medlemsstater via et datterselskab.

Det følger af praksis fra EU-Domstolen, at moder-/datterselskabsdirektivet

ikke har som konsekvens, at medlemsstaterne dermed kan behandle udbytte

udloddet til selskaber i andre medlemsstater, som ikke falder ind under di-

rektivets anvendelsesområde, mindre fordelagtigt end udbytte udloddet til

UDKAST

sammenlignelige selskaber etableret på den pågældende medlemsstats om-

råde. Se sag C-247/08, Gaz de France, præmis 59.

EU-retten fører således til, at det kan være i strid med TEUF artikel 49 om

etableringsfrihed, hvis skattelovgivningen i en medlemsstat fører til en for-

skelsbehandling til skade for selskaber, der udøver aktivitet inden for ram-

merne af etableringsfriheden, hvor denne forskelsbehandling vedrører situ-

ationer, der er objektivt sammenlignelige, og den ikke kan begrundes i tvin-

gende almene hensyn eller står i rimeligt forhold til dette mål.

Skatterådet har i et bindende svar af 20. december 2022 (SKM2023.4.SR)

med henvisning til bestemmelsen om etableringsfrihed i TEUF artikel 49

udtalt, at en tysk investeringsfond, der ejede datterselskabsaktier i et dansk

selskab, var skattefri af de modtagne udbytter, henset til at en tilsvarende

dansk investeringsfond ville være skattefritaget af datterselskabsudbytter.

Den tyske investeringsfond udgjorde i Tyskland et selvstændigt skattesub-

jekt og beskattedes i Tyskland som et selskab, idet indkomst fra kilder uden

for Tyskland dog beskattedes hos deltagerne i investeringsfonden. Den skat-

temæssige regulering betød, at investeringsfonden hverken var omfattet af

moder- og datterselskabsdirektivet eller af dobbeltbeskatningsoverenskom-

sten mellem Danmark og Tyskland.

Et selskab m.v. skal som udgangspunkt indeholde en kildeskat på 27 pct.

ved udlodning af udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Efter kildeskat-

telovens § 65, stk. 4, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, hvor modta-

geren er et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er

undergivet begrænset skattepligt til Danmark som følge af reglerne i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger derudover af § 30, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23.

november 2021 om kildeskat, at selskaber m.v. skal undlade at indeholde

udbytteskat, når udbyttet er udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 4 A, under de betingelser, der er anført i selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra c.

2.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Udenlandske selskaber og foreningers skattepligt til Danmark fremgår af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der indeholder reglerne for skatte-

pligten af udbytter af danske aktier. Bestemmelsen er udformet således, at

der tillige indgår en opregning af undtagelser fra skattepligten og dermed en

udtrykkelig opregning af de situationer, hvor udbytter er skattefri.

UDKAST

Henset til den gældende udformning af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c, er det opfattelsen, at den bør afspejle de situationer, hvor konsekvensen

af gældende ret er, at et udbytte kan oppebæres skattefrit.

På den baggrund og for at imødegå risikoen for at der sluttes modsætnings-

vis, er det opfattelsen, at det af bestemmelsen om udenlandske selskaber og

foreningers skattepligt af danske aktieudbytter bør fremgå, at der under visse

betingelser er skattefrihed for datterselskabsudbytter, selv om det udbytte-

modtagende selskab hverken er omfattet af EU’s moder-

og datterselskabs-

direktiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Henset til at udgangspunktet er dansk skattepligt for udenlandske selskaber

m.v. af danske aktieudbytter, er det derudover opfattelsen, at der ikke er

grundlag for at udstrække skattefriheden ud over, hvad EU-retten betinger.

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, således at det

i overensstemmelse med gældende ret fremgår, at der også er skattefrihed

for datterselskabsudbytter, hvor det ikke er det modtagende selskab selv,

men deltagerne i selskabet, som beskattes af udbyttet.

Skattefriheden er betinget af, at det udbyttemodtagende selskab er hjemme-

hørende på Færøerne, i Grønland eller i en EU-medlemsstat. Endvidere er

det en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab er organiseret som et

selskab, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtel-

ser, og hvor overskuddet fordeles i forhold til den kapital, som deltagerne

har indskudt i selskabet.

Det er endelig en betingelse, at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab

opfylder kravene til at kunne modtage datterselskabsudbytter skattefrit. Det

vil sige, at deltagerne skal være organiseret på en sådan måde, at de er om-

fattet af moder- og datterselskabsdirektivet og kan omfattes af en dobbelt-

beskatningsoverenskomst.

Forslaget omfatter også den situation, hvor det udbyttemodtagende selskab

er hjemmehørende i en EØS-stat, der har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med Danmark.

Afgrænsningen af de situationer, der omfattes af skattefriheden, er foretaget

under hensyntagen til EU-retten, idet formålet med de foreslåede regler

alene er at afspejle gældende ret.

UDKAST

Det foreslås, at der skal indeholdes en kildeskat på 27 pct. af disse dattersel-

skabsudbytter. Hvor et udenlandsk selskab anser sig for berettiget til skatte-

frihed af udbytterne, vil selskabet skulle indsende en anmodning til Skatte-

forvaltningen om tilbagebetaling af den indeholde udbyttekildeskat.

Baggrunden herfor er, at der er en række subjektive betingelser, der skal

være opfyldt, for at der indtræder skattefrihed. Dermed vil der være en risiko

for en fejlagtig undladelse af indeholdelse kildeskat, i tilfælde hvor betin-

gelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.

2.5. Justering af reglerne for fradragsretten for erhvervsmæssige løn-

udgifter m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan erhvervsmæssige lønudgifter til per-

soner i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgif-

ter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet fradrages ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen udvider fradragsretten for lønudgifter i forhold til det almin-

delige driftsomkostningsbegreb med henblik på at sikre, at virksomhederne

har fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., uanset om medarbejderne

beskæftiger sig med virksomhedens løbende drift eller eksempelvis udfører

arbejde i forbindelse med udvidelse af virksomheden.

Efter ligningslovens § 8 N, stk. 2, kan betaling for erhvervsmæssige udgifter

omfattet af § 8 N, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende sel-

skab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 N, stk. 2, har betydning, f.eks. hvis op-

gaverne inden for en koncern er tilrettelagt på en sådan måde, at nogle op-

gaver er samlet i et enkelt koncernselskab, der udfører fælles funktioner til

gavn for flere koncernselskaber. I sådanne tilfælde har et koncernselskab,

der har haft nytte af opgaver udført af ansatte i et sambeskattet selskab, efter

ligningslovens § 8 N, stk. 2, fradragsret for den betaling, der ydes til dæk-

ning af det modtagende selskabs lønudgifter m.v. Det bemærkes, at det føl-

ger af almindelige transfer pricing-principper, at der dog kun er fradragsret

for betalingerne, i det omfang de sker på armslængdevilkår.

Selskaber, der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en kon-

cern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskatte-

lovens § 31. For betalinger mellem danske koncernselskaber til dækning af

UDKAST

det modtagende selskabs lønudgifter m.v. er der således, såfremt betingel-

serne i øvrigt er opfyldt, altid fradragsret efter ligningslovens § 8 N, stk. 2.

Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at sambe-

skatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og kon-

cernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambe-

skatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. International sambeskatning an-

ses for fravalgt, hvis koncernens ultimative moderselskab ikke positivt har

valgt, at koncernen skal være undergivet international sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 2. pkt.

Betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk kon-

cernselskabs lønudgifter m.v. kan efter ordlyden af ligningslovens § 8 N,

stk. 2, kun fradrages, når koncernen har valgt international sambeskatning.

Skatteministeren har i et svar af 12. juni 2023 på spørgsmål nr. 159 af 24.

marts 2023 (SAU alm. del) oplyst, at det er Skatteministeriets vurdering, at

det udgør en EU-retsstridig restriktion i den frie etableringsret efter EU-ret-

ten, at betalinger fra et dansk koncernselskab til dækning af et udenlandsk

koncernselskabs lønudgifter m.v. kun kan fradrages efter ligningslovens § 8

N, stk. 2, når koncernen har valgt international sambeskatning. I det samti-

digt afgivne svar på spørgsmål nr. 160 af 24. marts 2023 (SAU alm. del) har

skatteministeren endvidere tilkendegivet, at det er Skatteministeriets vurde-

ring, at begrænsningen af fradragsretten også strider mod bestemmelsen i

artikel 24, stk. 4, i OECD’s modeloverenskomst, der indgår i de fleste af de

af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Skatteministeriet finder, at ligningslovens § 8 N, stk. 2, bør ændres, således

at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med EU-retten og de af Dan-

mark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er opfattelsen, at overensstemmelsen med EU-retten og de af Danmark

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster bør tilvejebringes ved at æn-

dre ligningslovens § 8 N, stk. 2, således, at betalinger fra et dansk selskab

til dækning af et udenlandsk koncernselskabs lønudgifter m.v. kan fradra-

ges, når de to selskaber enten er sambeskattede eller kan sambeskattes efter

selskabsskattelovens § 31 A.

2.5.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at ligningslovens § 8 N, stk. 2, ændres, således at betaling for

erhvervsmæssige udgifter omfattet af ligningslovens § 8 N, stk. 1, kan fra-

drages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende sel-

skab, hvis det betalende og det modtagende selskab sambeskattes eller ville

kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Den foreslåede ændring vil indebære, at betalinger til koncernselskaber i

udlandet vil kunne fradrages efter bestemmelsen, selv om der ikke er valgt

international sambeskatning.

2.6. Indberetning vedrørende hybrid kapital

2.6.1. Gældende ret

Skatteindberetningsloven indeholder ingen regler om indberetning til Skat-

teforvaltningen om erhvervelser, afståelser, beholdninger eller afkast af hy-

brid kapital.

Derimod indeholder skatteindberetningsloven §§ 18 og 19 regler om indbe-

retning af erhvervelser, afståelser, beholdninger eller afkast af obligationer.

Det følger således af skatteindberetningslovens § 18, stk. 1, at de indberet-

ningspligtige mindst en gang årligt skal indberette en række oplysninger

vedrørende obligationer til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der skal

indberettes, er oplysninger om ejernes og eventuelle rentenyderes identitet,

beholdningen ved udgangen af året og årets afkast.

For så vidt angår beholdninger af obligationer, fremgår det af bestemmelsen,

at indberetningen skal indeholde oplysning om beholdningen af obligationer

ved kalenderårets udløb med angivelse af obligationernes identitet, kurs-

værdi ved kalenderårets udløb og arten og antallet eller pålydende værdi af

obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb. For så vidt angår

afkastet skal indberetningen omfatte oplysning om størrelsen af den enkelte

ejeres og eventuelle rentenyderes terminsrenter eller tilskrevne renter i det

forudgående kalenderår, og oplysning om ejerens og obligationernes identi-

tet skal indberettes. Indberetningen omfatter tillige afkast, der ikke omfattes

af begreberne terminsrente eller tilskreven rente.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depositaren eller kontofø-

reren for de obligationer, der skal foretages indberetning om. Hvis deposi-

taren eller kontoføreren er en udenlandsk virksomhed, som ikke omfattes af

indberetningspligten efter skatteindberetningsloven, men er et kontoførende

institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten dog værdipa-

pircentralen. Det følger af skatteindberetningslovens § 18, stk. 3.

UDKAST

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, skal de indberetningspligtige

indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser

af bl.a. obligationer. Tilsvarende gælder for overførsel af obligationer mel-

lem en rateopsparing i pensionsøjemed, en opsparing i pensionsøjemed, en

aldersopsparing, en selvpensioneringsordning eller en børneopsparingsord-

ning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og dennes ejer. Indberet-

ningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsfor-

eninger og indfrielser af obligationer.

Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, skal indeholde

oplysning om identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af vær-

dipapirerne, oplysning om anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsestids-

punktet, anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet

samt eventuel betaling for vedhængende renter, oplysning om tidspunktet

for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsfor-

ening, og oplysning om den del af den urealiserede fortjeneste eller tab på

den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for

hævningen, der svarer til den enkelte hævning.

Indberetningspligten påhviler efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 3,

den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af

værdipapirer nævnt i § 19, stk. 1. Indberetningspligten vedrørende hævnin-

ger fra en konto i en kontoførende investeringsforening påhviler foreningen.

Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som ud-

gangspunkt den, der modtager værdipapirerne i depot til forvaltning. Er vær-

dipapiret ikke deponeret her i landet, og formidles indfrielsen af obligatio-

nen af en anden, der som led i sit erhverv formidler eller foretager indløs-

ninger, påhviler indberetningspligten denne. Indberetningspligten vedrø-

rende overførsler mellem ejeren og dennes pensionsordning m.v. påhviler

den, der som led i sit erhverv medvirker til overførslen.