SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 173
Offentligt

ÅRSBERETNING

MAJ 2023

Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og

retssikkerhedschefen

Beretning 2022

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 1

Indholdsfortegnelse

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022 .......................................... 2

Tid er også retssikkerhed............................................................................................................... 3

Udvalgte emner fra årets indsigelser og henvendelser .......................................... 5

Sagsbehandlingstid ....................................................................................................... 6

Målsætninger for sagsbehandlingstiden ................................................................................. 6

Effektive og gode sagsbehandlingsrutiner............................................................................. 8

Oplysning om forventet sagsbehandlingstid ...................................................................... 10

Underretningspligt ved forlænget sagsbehandlingstid ................................................. 11

Sagsbehandlingstiden på inddrivelsesområdet ............................................................... 13

Sagsbehandlingstiden i sager om aktindsigt ..................................................................... 18

Videregivelse og udveksling af oplysninger ........................................................... 21

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder ....................................................... 22

Udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder ........................................ 23

Offentligt ansattes optræden ................................................................................... 26

Behandling af indsigelser om adfærd ................................................................................... 27

Status på undersøgelser ............................................................................................ 31

Skatteforvaltningens kommunikationskanaler .................................................................. 31

Skatteforvaltningens indhentelse og anvendelse af oplysninger fra internettet 31

Skatteforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven ............................................. 32

Årets indsigelser og henvendelser i tal ................................................................... 33

Nye indsigelser ................................................................................................................................ 33

Afsluttede indsigelser ................................................................................................................... 35

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen ........................................... 39

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 2

Borger- og retssikkerhedschefens beretning for

2022

I overensstemmelse med retningslinjerne for behandling af indsigelser over

Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

(SKM2018.349.SKTST), afgives hermed Borger- og retssikkerhedschefens beret-

ning for 2022.

Beretningen bliver sendt til skatteministeren, ligesom den bliver offentliggjort på

Borger- og retssikkerhedschefens hjemmeside.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 3

Tid er også retssikkerhed

Når vi taler om retssikkerhed, så taler vi ofte om, at lovgivningen skal være til at

forstå og anvende for borgerne. Vi taler også om, at man som borger har visse

rettigheder i mødet med det offentlige

–

rettigheder, som skal sikre imod for-

skelsbehandling, unødvendige indgreb og i øvrigt medvirke til, at myndighederne

træffer korrekte afgørelser. Alt sammen er vigtigt

–

og er med til at sørge for, at

der blandt befolkningen er tillid til forvaltningen.

Hos Borger- og retssikkerhedschefen arbejder vi hver eneste dag med retssik-

kerhed. Vi afgiver bemærkninger til lovforslag og til styresignaler, vi laver under-

søgelser af udvalgte områder på tværs af Skatteforvaltningen, vi besvarer hen-

vendelser fra borgere og virksomheder, og vi behandler indsigelser over forvalt-

ningens sagsbehandling.

Et af de gennemgående temaer på tværs af vores opgaveportefølje er sagsbe-

handlingstid. Det er uanset, om det handler om følger af fejl eller forsinkelse i it-

systemer, styresignaler, der er længe undervejs, borgere, der ikke får svar på de-

res henvendelser, eller journalister, der venter for længe på afgørelser om akt-

indsigt. Og det viser efter min opfattelse med stor tydelighed, at tid også er rets-

sikkerhed.

Men hvorfor er tiden så vigtig? Det helt oplagte svar er, at når man som borger

eller virksomhed har anmodet om en afgørelse eller anden form for svar fra en

myndighed, så er det naturligvis hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at man

skal vente alt for længe. En lang sagsbehandlingstid vil imidlertid ofte være mere

end bare uhensigtsmæssig eller irriterende

–

den kan også få økonomiske kon-

sekvenser for borgere og virksomheder. Det har vi bl.a. set eksempler på i sager

om henstand med betaling af skattekrav og på inddrivelsesområdet.

Der er ingen tvivl om, at mange afgørelser på tværs af Skatteforvaltningen bliver

truffet ”inden for rimelig tid”. Og at der hele vejen rundt er et stort fokus på netop

sagsbehandlingstiden

–

dette uanset om det handler om den tid, det tager at få

sin afgørelse, ventetiden på telefonerne eller noget helt tredje. For alle synes hel-

digvis at være enige om, at tiden er vigtig. Det er vigtigt for borgere og virksom-

heder, det er vigtigt for tilliden til forvaltningen

–

og det er faktisk også vigtigt for

den fremtidige opgaveløsning. Lang sagsbehandlingstid skaber nemlig nye op-

gaver; der kommer (forståeligt nok) ofte rykkere og spørgsmål fra borgere og

virksomheder, der skal meldes en ny forventet sagsbehandlingstid ud, og der

skal måske også indhentes nye og opdaterede oplysninger, når man endelig

kommer i gang med at behandle sagen.

Der er mange ting i den offentlige forvaltning, der er lettere sagt end gjort. At

holde en fornuftig sagsbehandlingstid på samtlige sagsområder er helt bestemt

en af dem. På nogle områder er man systemmæssigt udfordret, på andre områ-

der vælter det måske lige pludselig ind med sager. Andre gange opstår der juri-

diske problemstillinger, som tager tid at afklare. Der skal også siges farvel til

medarbejdere, der stopper, og goddag til nye medarbejdere, som skal læres op.

Alting tager tid.

Når det er sagt, så er det til syvende og sidst den enkelte myndigheds ansvar at

fordele de ressourcer, der til enhver tid er til rådighed, på den bedste måde. Og

netop dette er og bliver nødt til at være et løbende fokuspunkt, så man fra

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 4

ledelsens side vedvarende arbejder med, hvordan man mest effektivt tilrettelæg-

ger sagsbehandlingen både på tværs og på de enkelte sagsområder.

Et af de områder, hvor man med succes har formået at vende udviklingen i sags-

behandlingstiden, er henstandsområdet. Som I kan læse i denne beretning, er

sagsbehandlingstiden i 2022 kommet længere ned end målsætningen på 120

dage. Nogle af de tiltag, der har haft betydning for den positive udvikling, er

ibrugtagning af en digital ansøgningsblanket, som i højere grad sikrer, at det

nødvendige materiale vedlægges, og indførelsen af en forbedret proces for

screening og fordeling af sager.

I kan i beretningen også læse om, at der i Skatteforvaltningen i 2022 er modta-

get en del indsigelser og andre henvendelser, som vedrører sagsbehandlingstid

og de afledte konsekvenser, hvis den er for lang. Vi har i år valgt at sætte fokus

på dette

–

bl.a. ved en omfattende gennemgang af de forhold, man som offentlig

myndighed skal være opmærksom på.

Sagsbehandlingstid er og vil fortsat være et naturligt fokuspunkt for Borger- og

retssikkerhedschefen. I begyndelsen af 2023 har vi således afsluttet en undersø-

gelse af sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet, hvor et af opmærksomheds-

punkterne vedrører sagsbehandlingstiden. Vi er også fortsat i gang med vores

besøg rundt til Skatteforvaltningens vejledningsenheder, hvor vi blandt meget

andet taler om ventetid på telefonerne.

Jeg håber, beretningen for 2022 vil blive læst med interesse, og at beskrivelsen

af de udvalgte emner kan bruges til at sætte relevant fokus rundt omkring i for-

valtningen. Og sidst, men ikke mindst, så håber jeg, at beretningen bliver læst i

den ånd, den er skrevet; nemlig at rigtig meget går rigtig godt, men at nogle ting

godt kan blive bedre.

God læselyst.

Pi Stick Thastum

Borger- og retssikkerhedschef

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 5

Udvalgte emner fra årets indsigelser og henven-

delser

I denne del af beretningen gennemgås tre emner, som har givet anledning til ind-

sigelser fra borgere, virksomheder og rådgivere over Skatteforvaltningens sags-

behandling, og som samtidigt har almen interesse:

•

Sagsbehandlingstid

Udveksling af oplysninger

Offentligt ansattes optræden

Hvert emne gennemgås med udgangspunkt i udvalgte indsigelsessager og hen-

vendelser, som Borger- og retssikkerhedschefen og Skatteforvaltningen har be-

handlet i løbet af dette år, samt relevante egen drift-undersøgelser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 6

Sagsbehandlingstid

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen har fokus på sagsbehandlingstiderne, da

det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for en borger eller

virksomhed, hvis behandlingen af en sag trækker ud. Desuden kan lange sags-

behandlingstider føre til mindre tilfredshed med og tillid til Skatteforvaltningen.

Også i 2022 er der modtaget en række klager over sagsbehandlingstiden på

tværs af Skatteforvaltningen. I forbindelse med en gennemgang af sagerne er

det konstateret, at særligt manglende underretning om forlænget sagsbehand-

lingstid er en problemstilling, der går igen.

Der er ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid i

forvaltningsloven eller anden lovgivning. Det følger imidlertid af princippet om

god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden

for rimelig tid, og at sager ikke må trække unødigt ud. Vurderingen af, hvorvidt

sagsbehandlingstiden har været rimelig, beror på en konkret vurdering, hvor der

lægges vægt på sagens art og de konkrete omstændigheder i den enkelte sag,

herunder:

•

Omfanget af de undersøgelser, som Skatteforvaltningen skal foretage.

De løbende ekspeditioner i sagerne.

Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen.

Skatteforvaltningens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehand-

lingstid.

•

Sagens faktiske og retlige kompleksitet.

•

Om sagen giver anledning til principielle overvejelser.

•

Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser

må anses for mere eller mindre hastende.

Målsætninger for sagsbehandlingstiden

En myndighed bør som udgangspunkt opstille målsætninger for, hvor hurtigt den

tilstræber at behandle sager, hvor myndigheden skal træffe afgørelser i forhold

til borgere og virksomheder. Der er ikke fastsat regler om, hvordan en myndig-

hed skal prioritere ekspeditionen af myndighedens forskellige sagområder i for-

hold til hinanden, men den prioritering, som myndigheden foretager, skal være

forsvarlig.

Det kan ved fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden på nogle

områder være relevant at overveje, om målsætningen og udmeldingen om den

forventede sagsbehandlingstid i alle tilfælde skal være den samme, eller om der

eventuelt er grundlag for en mere præcis udmelding f.eks. på baggrund af sags-

type.

Målsætningerne skal være udtryk for sagsbehandlingstider, som er acceptable

for borgere og virksomheder, og samtidigt skal målsætningerne være tilpasset

efter, hvad myndigheden anser for realistisk. Viser det sig, at sagerne ikke kan

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om sagsbehandlingstid, afsnit 3.1. Vurderin-

gen af sagsbehandlingstid.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 7

færdigbehandles inden for de opstillede mål, eller viser det sig, at der kan opstil-

les kortere mål for sagsbehandlingstiden, bør målsætningerne ændres.

Opfølgning på Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse af henstandsområdet

I egen drift-undersøgelsen af henstandsområdet fra januar 2021 fremsatte Borger-og

retssikkerhedschefen en række anbefalinger.

I februar 2022 modtog Borger- og retssikkerhedschefen en samlet tilbagemelding fra

Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen på disse anbefalinger samt på sagsbehandlingstiden

for behandling af anmodninger om henstand og for notering af henstandsbevillinger på

Skattekontoen.

På baggrund heraf skrev Borger- og retssikkerhedschefen til Skattestyrelsen, at Borger-

og retssikkerhedschefen havde besluttet fortsat at følge med i sagsbehandlingstiden på

området.

I januar 2023 modtog Borger- og retssikkerhedschefen derfor en orientering fra Skatte-

styrelsen om sagsbehandlingstiden. Af orienteringen fremgik bl.a., at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for henstandsanmodninger var på 99 dage for sager, der blev af-

gjort i 2022.

Da den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således havde været faldende siden 2019,

og da sagsbehandlingstiden i 2022 lå under Skattestyrelsens målsætning på 120 dage,

besluttede Borger- og retssikkerhedschefen at afslutte den del af opfølgningen, som

vedrørte sagsbehandlingstiden for behandling af anmodninger om henstand.

Af orienteringen fremgik desuden, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for note-

ring af henstandsbevilling på Skattekontoen var steget væsentligt i løbet af 2022, såle-

des at den i andet halvår af 2022 var oppe på 40 dage. Stigningen i sagsbehandlingsti-

den skyldtes efter det oplyste bl.a. en ophobning af sager. Det fremgik også, at Skattesty-

relsen forventede, at sagsbunken ville være afviklet inden udgangen af maj 2023, hvor-

efter målsætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ti dage vil kunne gen-

indføres.

Borger- og retssikkerhedschefen bad på den baggrund om at blive orienteret om udvik-

lingen inden udgangen af juni 2023.

Sagsbehandlingstiden i skattestraffesager

I forbindelse med Borger- og retssikkerhedschefens behandling af en indsigelsessag,

hvor sagsbehandlingstiden i en skattestraffesag var på mere end fire år, modtog Borger-

og retssikkerhedschefen en supplerende udtalelse fra Skattestyrelsens fagdirektør for

Jura, hvori fagdirektøren bl.a. oplyste om generelle udfordringer med sagsbehandlingsti-

den på området.

På den baggrund bad Borger-og retssikkerhedschefen i januar 2023 Skattestyrelsen om

yderligere oplysninger om sagsbehandlingstiden i skattestraffesagerne, herunder om

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og om eventuelle igangsatte og planlagte initia-

tiver til nedbringelse heraf.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om sagsbehandlingstid, afsnit 2.1. Målsæt-

ninger for sagsbehandlingstider.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 8

Borger- og retssikkerhedschefen modtog i marts og april 2023 de omhandlede oplysnin-

ger fra Skattestyrelsen. Det fremgik heraf bl.a., at styrelsen i 2022 havde en gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid på 620 dage i skattestraffesager. I marts 2023 var den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid faldet til 612 dage.

Det fremgik endvidere, at Skattestyrelsen igennem en årrække primært har haft fokus på

at forhindre forældelse af sager. Dette har forlænget de gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider, idet der er en overvægt af forældelsestruede sager.

Det fremgik også, at Skattestyrelsen forventer kortere sagsbehandlingstider over tid, ef-

tersom dette vil være en afledt effekt af de ressourcer, der er tilført styrelsens Center for

Straffesager gennem de senere år. Det er styrelsens mål over tid at nedbringe antallet af

verserende sager til et niveau, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 280

dage, hvis der ikke gør sig særlige forhold gældende. Tidshorisonten for at nå dette mål

vurderes aktuelt at være ca. fire år.

Endelig fremgik det, at Skattestyrelsen parallelt med gradvis etablering af nye enheder

har løbende fokus på effektivisering af sagsgange og processer samt tæt dialog herom

med andre aktører i straffesagskæden med det formål at understøtte et optimalt sags-

forløb.

Borger- og retssikkerhedschefen vil fortsat følge med i udviklingen.

Rigsrevisionen interesserer sig også for sagsbehandlingstiden i skattestraffesager

har senest i et opfølgningsnotat fra april 2023 bl.a. anført, at de iværksatte initiativer på

området endnu ikke har medført et fald i sagsbehandlingstiden. Rigsrevisionen vil derfor

fortsat følge udviklingen i Skattestyrelsens arbejde med at nedbringe sagsbehandlingsti-

den og antallet af forældede skattestraffesager.

Effektive og gode sagsbehandlingsrutiner

Det er et krav, at man som forvaltningsmyndighed arbejder effektivt og har gode

sagsbehandlingsrutiner. Efter god forvaltningsskik skal der således etableres

forretningsgange, der understøtter en kompetent sagsbehandling. En myndig-

heds sagsbehandlingsrutiner har nemlig indflydelse på, hvor hurtigt og forsvar-

ligt myndigheden kan behandle sine sager.

I de tilfælde, hvor en myndighed oparbejder en sagspukkel, hvor sagsbehand-

lingstiderne er blevet urimeligt lange, er det god forvaltningsskik, at myndighe-

den hurtigt reagerer herpå og udarbejder en realistisk plan for at nedbringe

sagspuklen. Her vil der ofte være et behov for at kommunikere de lange sagsbe-

handlingstider, forklare årsagerne hertil og redegøre for de tiltag, som myndig-

heden har iværksat for at løse problemet.

Beretning om Skatteministeriets behandling af straffesager.

Notat om beretning om Skatteministeriets behandling af straffesager.

Niels Fenger m.fl. (red.), Forvaltningsret (2018), side 688 ff.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 9

Skatteforvaltningen har naturligvis ansvaret for at sikre, at en sag er tilstrække-

ligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et konkret og fyldestgørende

grundlag. Skatteforvaltningen har samtidig også ansvaret for at sikre fremdrift i

sagerne, så de ikke ligger stille i længere tid.

Det vil ofte være en fordel for den samlede sagsbehandlingsproces, hvis der fo-

retages en screening og visitering af sagerne tidligt i forløbet. Endvidere bør

unødvendige sagsbehandlingsskridt, der kan forsinke sagsbehandlingen, und-

gås.

Sagsbehandlingsprocesser, som sikrer fremdrift

En borger havde klaget over Skattestyrelsens sagsbehandlingstid (ca. fire år) i en sag om

korrektion af pensionsindbetalinger.

I maj 2018 oplyste Skattestyrelsen borgeren om en forventet sagsbehandlingstid på seks

måneder og sendte efterfølgende to forslag til afgørelser i hhv. oktober og november

2018. På baggrund af borgerens indsigelser til styrelsens forslag til afgørelse valgte

Skattestyrelsens sagsbehandler at indhente en intern udtalelse fra Skattestyrelsens fag-

område Jura. Den pågældende sagsbehandler fratrådte efterfølgende sin stilling, uden

at der var gjort notat på sagen om, at den interne udtalelse allerede forelå.

Først efter en forespørgsel fra borgeren i februar 2021 blev sagen fordelt til en ny sags-

behandler, og først efter at Skattestyrelsen modtog borgerens klage fra Folketingets Om-

budsmand i februar 2022, sendte Skattestyrelsen et nyt forslag til afgørelse i sagen.

Fagdirektøren fandt det beklageligt, at Skattestyrelsen ikke havde fulgt tilstrækkeligt op

på sagen med det resultat, at den samlede sagsbehandlingstid blev unødvendig lang. Ef-

ter fagdirektørens opfattelse burde behandlingen af sagen, særligt efter borgerens fore-

spørgsel i februar 2021, have været fremmet yderligere.

Indhentelse af yderligere materiale, der ikke var nødvendigt

I en sag havde en borger i november 2020 ansøgt om brug af forskerskatteordningen.

Skattestyrelsen udmeldte indledningsvist en forventet sagsbehandlingstid på seks måne-

der. I marts 2021 forlængede styrelsen sagsbehandlingstiden med yderligere seks-otte

måneder, og i august 2022 modtog borgeren en indkaldelse af yderligere materiale i sa-

gen.

Fagdirektøren oplyste, at Skattestyrelsen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, in-

den styrelsen træffer en afgørelse. Fagdirektøren vurderede dog, at det havde været mu-

ligt for Skattestyrelsen at konstatere, om betingelserne for at anvende forskerskatteord-

ningen havde været til stede, uden at anmode borgeren om yderligere materiale. Fagdi-

rektøren var derfor enig med borgeren i dennes kritik af sagsbehandlingen.

I en anden sag havde en borger i marts 2020 anmodet Skattestyrelsen om, at beskatnin-

gen for indkomstårene 2019 og 2020 skulle ske efter grænsegængerreglerne, idet bor-

geren og dennes ægtefælle i januar 2019 var flyttet fra Danmark til udlandet.

Skattestyrelsen havde indledningsvist udmeldt en forventet sagsbehandlingstid på seks

måneder, som styrelsen forlængede med yderligere tre måneder i november 2021 og

igen med yderligere seks måneder i april 2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 10

I august 2022 anmodede Skattestyrelsen borgeren om dokumentation for, hvor meget

borgeren og dennes ægtefælle havde modtaget i pension fra EU for indkomstårene

2019 til 2021.

Fagdirektøren vurderede, at det havde været muligt for Skattestyrelsen at konstatere, om

betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne havde været til stede, uden at an-

mode om oplysninger om pensioner fra EU.

Fagdirektøren var derfor også i denne sag enig i, at Skattestyrelsens sagsbehandling

kunne kritiseres, da styrelsen havde afkrævet materiale, der ikke var nødvendigt for at

træffe afgørelse i sagen.

Oplysning om forventet sagsbehandlingstid

En forvaltningsmyndighed skal kvittere for modtagelse af sagen og oplyse par-

ten i sagen om, hvornår myndigheden forventer at træffe afgørelse i sagen, hvis

myndigheden ikke kan nå at træffe afgørelse inden en måned efter, at sagen er

modtaget.

Der er også i 2022 modtaget klager over manglende kvittering og manglende

eller forkert oplysning om forventet sagsbehandlingstid. Der er derfor fortsat be-

hov for, at Skatteforvaltningen har fokus på, at der sendes en kvittering for mod-

tagelse og oplysning om forventet sagsbehandlingstid til parten, hvis der ikke

kan træffes afgørelse inden en måned. Skatteforvaltningen skal endvidere lø-

bende vurdere, om de forventede sagsbehandlingstider, der meddeles i de kon-

krete sager, eller som udmeldes mere generelt, er realistiske, eftersom de kan

ændre sig løbende afhængigt af ændringer i sagsmængder og ressourcer mv.

En udmelding om en forventet sagsbehandlingstid, som fra start er urealistisk,

kan medføre mindre tilfredshed med og påvirke tilliden til Skatteforvaltningen.

Det kan samtidig i de konkrete sager medføre behov for anvendelse af yderli-

gere ressourcer til senere at underrette parten om forlænget sagsbehandlings-

tid.

Manglende oplysning om forventet sagsbehandlingstid

En borger havde klaget over Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med dan-

nelse af en ny årsopgørelse.

Borgeren havde ved indsendelse af oplysningsskemaet på TastSelv i juni 2021 modtaget

en kvittering fra Skattestyrelsen, dog uden en udmelding om en forventet sagsbehand-

lingstid. Borgeren ringede til Skattestyrelsen i juli 2021 og fik meddelt en forventet sags-

behandlingstid på seks måneder. Borgeren rykkede efterfølgende styrelsen for svar i no-

vember 2021 og igen i december 2021, hvor styrelsen efterfølgende forlængede sags-

behandlingstiden til februar 2022.

Jf. Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om sagsbehandlingstid, afsnit 4.1. Svar til

parter inden 1 måned.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 11

Fagdirektøren beklagede, at borgeren ikke allerede i forbindelse med indsendelsen af

oplysningsskemaet og Skattestyrelsens kvittering herfor modtog oplysning om forventet

sagsbehandlingstid.

En forvaltningsmyndighed kan godt udmelde vejledende sagsbehandlingstider

f.eks. på myndighedens hjemmeside. Forvaltningsmyndigheden skal dog sikre,

at de vejledende sagsbehandlingstider på hjemmesiden løbende bliver opdate-

ret og stemmer overens med den faktiske sagsbehandlingstid. Generelle udmel-

dinger om vejledende sagsbehandlingstider kan ikke træde i stedet for kvitte-

ringsbreve og individuelle underretninger til parten om sagsbehandlingstiden.

Manglende opdatering af sagsbehandlingstider på styrelses hjemmeside

En borger havde rejst kritik af Motorstyrelsens vejledende sagsbehandlingstider i en sag

om import af et køretøj.

En medarbejder fra Motorstyrelsen havde således oplyst borgeren om en forventet sags-

behandlingstid på syv uger, mens der på www.skat.dk fremgik en vejledende sagsbe-

handlingstid på fem uger. Borgeren havde endvidere via chat med Skattestyrelsens vej-

ledningsenheder, som besvarer visse generelle henvendelser på motorområdet, fået op-

lyst, at han kunne forvente svar i samme uge, da de fem ugers sagsbehandlingstid ville

være udløbet der.

Direktøren oplyste, at styrelsens vejledning via chatfunktionen alene var sket ud fra de

oplysninger om sagsbehandlingstiden, som borgeren også selv kunne se på hjemmesi-

den. Direktøren bekræftede i den forbindelse, at sagsbehandlingstiden i den konkrete

sag havde været længere end forventet, hvilket han beklagede.

Direktøren oplyste i øvrigt, at borgerens henvendelse gav styrelsen anledning til at rette

et større fokus på at få opdateret styrelsens vejledende sagsbehandlingstider på hjem-

mesiden, så de

–

så vidt muligt

–

altid stemmer overens med den faktiske sagsbehand-

lingstid.

Underretningspligt ved forlænget sagsbehandlingstid

Hvis en forvaltningsmyndigheds sagsbehandling i en sag trækker ud, skal myn-

digheden give parten underretning om, hvad sagen beror på og så vidt muligt

om, hvornår myndigheden forventer at kunne træffe afgørelse i sagen.

Borger- og retssikkerhedschefen har også i 2022 set en del eksempler på mang-

lende underretning af parten om forlænget sagsbehandlingstid. Der er derfor

fortsat behov for, at Skatteforvaltningen indretter sagsgangene på en måde, så

det sikres, at der følges op på en udmeldt sagsbehandlingstid.

Jf.

FOB 2012-3.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #11 om sagsbehandlingstid, afsnit 4.2. Løbende

underretning af parter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 12

Underretningspligten indtræder på det tidspunkt, hvor det må stå klart for Skatte-

forvaltningen, at den oplyste sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, og senest

inden fristens udløb. Underretningen til parten skal endvidere indeholde oplys-

ninger om baggrunden for, at sagsbehandlingen trækker ud samt så vidt muligt

oplysninger om, hvornår forvaltningen forventer at kunne træffe afgørelse i sa-

gen.

En manglende underretning af parten kan medføre mindre tilfredshed med og

påvirke tilliden til Skatteforvaltningen.

Eksempler på manglende underretning

I en sag havde en borger og dennes ægtefælle klaget over Skattestyrelsens sagsbe-

handling vedrørende indkomståret 2021.

Parret havde i marts 2022 fået tilbageholdt overskydende skat for indkomståret 2021

med henblik på kontrol af årsopgørelsen for samme indkomstår. Efterfølgende rykkede

parret Skattestyrelsen gentagne gange via TastSelv, hvor de modtog TastSelv-kvitterin-

ger med oplysning om 5-15 dages svartid. Først i august 2022 besvarede Skattestyrel-

sen rykkerne og udmeldte en forventet sagsbehandlingstid i skattesagen på otte-ni må-

neder.

Fagdirektøren konstaterede, at Skattestyrelsen i flere tilfælde ikke havde besvaret ryk-

kere indsendt af parret via TastSelv inden for den frist, der fremgik af de TastSelv-kvitte-

ringer, som parret havde modtaget.

Fagdirektøren oplyste, at behandlingen af skattesagen havde afventet en nærmere af-

klaring af en juridisk problemstilling, forinden at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse,

og at TastSelv-kvitteringerne med oplysningen om 5-15 dages svartid alene skulle ses i

relation til besvarelse af konkrete henvendelser via TastSelv og ikke i relation til skattesa-

gen.

Fagdirektøren beklagede, at dette havde givet anledning til misforståelser og beklagede,

at Skattestyrelsen i flere tilfælde ikke havde besvaret rykkere for behandling af sagen in-

den for den oplyste frist.

I en anden sag havde en borger klaget over Skattestyrelsens sagsbehandlingstid i en sag

om genoptagelse af skatteansættelsen for 2017. Anmodningen om genoptagelse var

indgivet i juni 2018, og Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen i juni 2022.

Fagdirektøren beklagede den samlede sagsbehandlingstid og fandt det kritisabelt, at sa-

gen lå stille i perioden fra april 2021 til februar 2022.

Fagdirektøren fandt det desuden beklageligt, at Skattestyrelsen ikke på noget tidspunkt i

sagsforløbet havde orienteret borgeren om, hvad sagen beroede på, eller hvornår bor-

geren kunne forvente en afgørelse i sagen.

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i februar 2023 sin generelle egen

drift-undersøgelse af sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet. Som nævnt i

beretningen for 2021, blev undersøgelsen indledt på baggrund af Borger- og

retssikkerhedschefens modtagelse af henvendelser, hvor der blev peget på pro-

blemer i sagsbehandlingen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 13

Undersøgelsen viste, at der i Skattestyrelsens Gaveenhed grundlæggende sags-

behandles i overensstemmelse med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsreg-

ler. Borger- og retssikkerhedschefen stødte således ikke på større generelle pro-

blemstillinger. Borger- og retssikkerhedschefen blev dog i forbindelse med un-

dersøgelsen opmærksom på enkelte forhold, som gav anledning til bemærknin-

ger, herunder vedrørende Gaveenhedens sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingstiden på gaveafgiftsområdet

Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse havde til formål at afdække, om der

kunne udledes nogle generelle eller systemiske problemstillinger i forhold til Gaveenhe-

dens sagsbehandling. Der var således i undersøgelsen fokus på Gaveenhedens overhol-

delse af de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, og om der var forhold i Gaveenhe-

dens processer, procedurer, kommunikation mv., som eventuelt kunne ændres eller for-

bedres.

For så vidt angår sagsbehandlingstiden bemærkede Borger- og retssikkerhedschefen, at

enheden havde iværksat forskellige initiativer for at fremme sagsbehandlingen, og at

flere sager end tidligere blev afsluttet inden for det internt fastsatte mål. Samtidig

opfordrede Borger- og retssikkerhedschefen Gaveenheden til fortsat at have fokus på

sagsbehandlingstiden

–

særligt med henvisning til fristen i boafgiftsloven § 27, stk. 2, idet

overskridelse af fristen har den konsekvens, at Gaveenheden ikke kan ændre i værdian-

sættelsen.

Borger- og retssikkerhedschefen bemærkede herudover bl.a., at Gaveenheden burde

overveje, om udmeldingen om den forventede sagsbehandlingstid i alle tilfælde skulle

være den samme, eller om der eventuelt var grundlag for en mere præcis udmelding,

f.eks. på baggrund af gavetype.

Borger- og retssikkerhedschefen fremsatte endvidere bemærkninger til Gaveenhedens

praksis for fremsendelse af kvitteringsskrivelser ved modtagelse af gaveanmeldelser, og

til enhedens manglende underretning om forlænget sagsbehandlingstid i enkelte af de

sager, som blev gennemgået i forbindelse med undersøgelsen.

Sagsbehandlingstiden på inddrivelsesområdet

Inddrivelsesområdet er fortsat påvirket af, at det i september 2015 blev besluttet

at suspendere den automatiserede inddrivelse i inddrivelsessystemet EFI (Ét

Fælles Inddrivelsessystem). Det har bl.a. ført til en reduceret aktiv inddrivelse

samt hel eller delvis manuel sagsbehandling, hvilket forlænger sagsbehandlings-

tiden på området.

Lang sagsbehandlingstid i inddrivelsessager kan have stor betydning for bor-

gere og virksomheder, herunder i forbindelse med muligheden for indgåelse af

betalingsaftaler, optagelse af lån mv.

Undersøgelse af sagsbehandlingen på gaveafgiftsområdet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 14

Retskraftvurdering af gældsposter

Der er også i 2022 modtaget flere klager over sagsbehandlingstiden i forbin-

delse med Gældsstyrelsens retskraftvurdering af gældsposter.

Retskraftvurdering i forbindelse med indbetaling af dividende efter gældssanering

En borger klagede over, at Gældsstyrelsen ikke kunne placere dividende i forbindelse

med borgerens gældssanering.

Borgeren havde indbetalt sidste dividende i august 2019, og Gældsstyrelsen havde be-

kræftet modtagelsen af beløbet. Uagtet dette havde borgeren modtaget en gældsover-

sigt fra Udbetaling Danmark, hvor borgeren fortsat var registreret med SU-gæld, selvom

gælden var omfattet af gældssaneringen. Som konsekvens heraf modtog borgeren en

afgørelse om modregning i børne- og ungeydelse.

Gældsstyrelsens direktør beklagede og var enig i, at det kan virke urimeligt, at Gældssty-

relsens undersøgelse af et stort antal fordringer havde pågået i over to år med den kon-

sekvens, at borgeren fortsat var registreret med gæld til det offentlige og jævnligt mod-

tog rykkerskrivelser og saldoopgørelser fra bl.a. Udbetaling Danmark og kommunen, li-

gesom der skete modregning i borgerens udbetalinger fra det offentlige.

Gældsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at det desværre endnu ikke har været muligt at

placere indbetalingen. Det skyldes, at der fortsat pågår en juridisk afklaring vedrørende

fordringer i en sag som den aktuelle.

Retskraftvurdering i forbindelse med indbetaling af restance fra Skattekontoen

En virksomhed kunne ikke indgå en betalingsordning med Skattestyrelsen, da virksomhe-

den fortsat stod registreret med gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det skyldtes, at

virksomhedens indbetaling til styrelsen ikke kunne blive placeret på virksomhedens re-

stance fra Skattekontoen.

Den manglende placering og den heraf følgende manglende mulighed for indgåelse af

en betalingsordning havde bl.a. den konsekvens, at virksomheden ikke kunne aflevere et

budget til banken.

Gældsstyrelsen oplyste, at styrelsen i de sager, hvor der skal placeres penge på et ikke-

dækningsparat krav, skal sikre, at de ikkedækningsparate krav er retskraftige, samt at de

oplysninger, som fordringshaver har oversendt til Gældsstyrelsen vedrørende et krav, gi-

ver borgeren mulighed for at identificere kravet. Gældsstyrelsens sagsbehandling fore-

går manuelt og kan derfor tage lang tid.

Gældsstyrelsens direktør fandt det beklageligt, at virksomheden havde haft en usmidig

sagsbehandling hos Gældsstyrelsen og oplyste, at styrelsen bestræber sig på at få pla-

ceret alle indbetalinger så hurtigt og effektivt som muligt uden at gå på kompromis med

lovligheden. Direktøren beklagede virksomhedens oplevelse og havde i forbindelse med

indsigelsessagen fået oplyst, at indbetalingen var blevet placeret, så virksomheden

kunne indgå en betalingsaftale med Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 15

Folketingets Ombudsmand følger også området og afsluttede i marts 2023 en

egen drift-undersøgelse af frivillige indbetalinger til dækning af ikkeinddrivelses-

parat gæld.

I sin undersøgelse konstaterede Folketingets Ombudsmand, at Gældsstyrelsens

administration af området i alt væsentligt er reguleret i lovgivningen, og idet om-

budsmandens virksomhed ikke omfatter indholdet af de love, som Folketinget

har vedtaget, eller i øvrigt lovgivningspolitiske spørgsmål, havde Folketingets

Ombudsmand ikke grundlag for at foretage sig yderligere.

Dog udtalte Folketingets Ombudsmand, at når sagsbehandlingstiden i forhold til

afklaring af, om en frivillig indbetaling kan anvendes til at dække gæld, er af en

betydelig længde og i nogle tilfælde uafklaret, skaber det en situation, der ikke er

holdbar og acceptabel for de berørte borgere.

I forbindelse med undersøgelsen oplyste Gældsstyrelsen og Skatteministeriet, at

myndighederne arbejder med forskellige tiltag for at reducere udfordringerne på

området.

Et af de beskrevne tiltag vedrører afskrivning af gældsposter under 200 kr., som

er en udmøntning af en politisk aftale fra juni 2022 om ”Nedbringelse af dan-

skernes gæld til det offentlige”. Tiltaget fremgår af lovforslag nr. L16

af 25. ja-

nuar 2023, som blev vedtaget af Folketinget den 23. marts 2023.

Det fremgår af lovændringen, at Gældsstyrelsen kan afskrive fordringer til det of-

fentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens sam-

lede gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr. Dette gælder

dog ikke ved inddrivelsesparate fordringer, hvis fordringen er omfattet af en ind-

drivelsesindsats eller har været under inddrivelse i mindre end et år.

Sager om gældseftergivelse

Borger- og retssikkerhedschefen har siden starten af 2021

–

i forlængelse af en

indsigelsessag

–

løbende modtaget oplysninger om Gældsstyrelsens sagsbe-

handlingstid i sager om gældseftergivelse for på den måde at følge udviklingen

samt effekten af de tiltag, som styrelsen har iværksat for at nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

Gældsstyrelsens målsætning for sagsbehandlingstiden er på nuværende tids-

punkt 90 dage, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er noget højere.

De halvårlige statusopgørelser, som Borger- og retssikkerhedschefen har mod-

taget, viser således, at sagsbehandlingstiden efter at være faldet en anelse i lø-

bet af 2. halvår 2021 og 1. halvår 2022 nu igen er steget. Opgørelsen for

2. halvår 2022 viser en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 310 dage, og

sagsbehandlingstiden er således oppe på samme niveau, som da Borger- og

retssikkerhedschefen besluttede sig for at følge udviklingen.

Jf.

FOB 2023-6.

Jf.

Lovforslag nr. L 16, Folketinget 2022-23 (2. samling).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 16

Gældsstyrelsen har bl.a. oplyst, at styrelsen har tilført yderligere ressourcer til

området og iværksat forskellige effektiviseringstiltag, men at den negative udvik-

ling i sagsbehandlingstiden primært skyldes, at styrelsen har igangsat partshø-

ring i alle sager. Hertil kommer en stigning i antallet af ansøgninger om eftergi-

velse. Stigningen forventes efter det oplyste at fortsætte

–

dette bl.a. på bag-

grund af et initiativ om øget eftergivelse i aftalen fra juni 2022 om

”Nedbringelse

af danskernes gæld til det offentlige”.

Borger- og retssikkerhedschefen vil forsat følge området. Dette bl.a. henset til, at

sagsbehandlingstiden

–

på trods af forskellige tiltag

–

over længere tid væsent-

ligt har oversteget Gældsstyrelsens målsætning.

Eftergivelse af studiegæld

En borger klagede over Gældsstyrelsens sagsbehandlingstid i forbindelse med behand-

lingen af en ansøgning om eftergivelse af studiegæld.

Gældsstyrelsens direktør beklagede den lange sagsbehandlingstid i borgerens sag, og

fandt sagsbehandlingstiden, der på tidspunktet for svaret fra Gældsstyrelsens direktør

var på over et år og ni måneder og samtidig var uden en tidshorisont for færdigbehand-

ling, utilfredsstillende. Dette uanset, at den lange sagsbehandlingstid bl.a. skyldtes udfor-

dringer med stoppet for den automatiske gældsinddrivelse.

Borger- og retssikkerhedschefen tilsluttede sig direktørens svar, og fandt sagsbehand-

lingstiden i borgerens sag for lang, hvilket var beklageligt. Borger- og retssikkerhedsche-

fen noterede sig dog, at direktøren havde oplyst Borger- og retssikkerhedschefen, at sty-

relsen i december 2021 traf afgørelse om delvis eftergivelse af borgerens gæld.

Inddrivelse af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis

Borger- og retssikkerhedschefen har i sin beretning for 2018 beskrevet problem-

stillingen vedrørende Gældsstyrelsens manglende inddrivelse af børnebidrag,

der ikke er udlagt forskudsvis.

Den manglende inddrivelse kan være af væsentlig betydning for de bidragsbe-

rettigede og deres børn, men inddrivelsen har også på dette område været på-

virket af suspenderingen af den automatiserede inddrivelse.

Lang sagsbehandlingstid og ingen tidshorisont

En borger klagede over, at det krav, som borgeren havde mod sin tidligere ægtefælle

som følge af dennes manglende betaling af privatretlige børnebidrag for indkomstårene

2014-2015, endnu ikke var inddrevet. Borgeren var endvidere utilfreds med ikke at

kunne få oplyst en tidshorisont for, hvornår tilgodehavendet kunne forventes inddrevet.

Gældsstyrelsen direktør udtrykte forståelse for, at borgeren som bidragsberettiget

manglede det privatretlige underholdsbidrag, og at det kunne føles fuldstændig uaccep-

tabelt, at Gældsstyrelsen ikke kunne inddrive beløbet lige så hurtigt, som det blev over-

sendt til inddrivelse.

Direktøren oplyste, at inddrivelsen af privatretlige bidrag har stort fokus hos Gældsstyrel-

sen, og at der er sat ekstra ressourcer ind på inddrivelsen af disse krav. Direktøren

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 17

oplyste endvidere, at inddrivelsen af bidragene sker manuelt, hvorfor der er en lang

sagsbehandlingstid på sagerne generelt, men at inddrivelsen foretages med alle de mid-

ler, som Gældsstyrelsen via lovgivningen har til rådighed.

Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig det oplyste om, at der er tale om et om-

råde, som er højt prioriteret, men som samtidig er påvirket af, at inddrivelsen foregår ma-

nuelt og derfor tager lang tid. Borger- og retssikkerhedschefen var enig i, at det må føles

fuldstændig uacceptabelt for bidragsberettigede, at man ikke kan få sit tilgodehavende

inddrevet hurtigere.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen

–

både om de generelle forhold ved-

rørende inddrivelse af disse krav og om den konkrete sag

–

fandt Borger- og retssikker-

hedschefen imidlertid ikke grundlag for at kritisere Gældsstyrelsen for, at der endnu ikke

var modtaget dækning for borgerens krav.

Borger- og retssikkerhedschefen anmodede dog Gældsstyrelsen om fortsat at have stort

fokus på, at der sker løbende fremdrift i inddrivelsen af børnebidrag.

Folketingets Ombudsmand følger området vedrørende inddrivelse af børnebi-

drag tæt.

Af et brev af 16. december 2022

fra Folketingets Ombudsmand til Gældsstyrel-

sen fremgår det, at ombudsmanden finder det meget utilfredsstillende, at den

samlede restance for ikke forskudsvis udlagte børnebidrag fortsat er stigende.

Ombudsmanden udtrykker dog samtidig forståelse for, at det

–

for en stor del af

gældens vedkommende

–

er den manglende mulighed for inddrivelse ved lønin-

deholdelse, der er medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden.

I lyset af Skatteministeriets prioritering af arbejdet med at sikre inddrivelsen af

de omhandlede krav, herunder at inddrivelsen prioriteres ud fra et væsentlig-

hedshensyn, og i lyset af det, som Skatteministeriet og Gældsstyrelsen har oplyst

om nye tiltag mv. på området, har ombudsmanden anmodet om at modtage en

ny udtalelse om status for inddrivelsen i august 2023.

Udbetaling af godtgørelse

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 108 på finansloven for 2023, at skatteministeren be-

myndiges til i forhold til bidragsberettigede med krav på private underholdsbidrag mod-

taget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden inden 31. oktober 2022 at ud-

betale godtgørelse for de nævnte krav inklusive renter, når kravene inklusive renter en-

ten er bortfaldet ved forældelse eller som følge af konstaterede eller formodede datafejl

ikke aktuelt kan inddrives.

Den 27. april 2023 orienterede Gældsstyrelsen Borger- og retssikkerhedschefen om

ovennævnte udbetaling af godtgørelse for en nærmere afgrænset gruppe af ældre, pri-

vate underholdsbidrag, der er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen i det gamle inddrivelses-

system DMI.

Underholdsbidragene er hovedsageligt opstået før 2013, og der er tale om

Jf.

22-02505: Inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte børnebidrag ved lønindeholdelse.

Jf.

Gældsstyrelsen udbetaler godtgørelse for en afgrænset gruppe af underholdsbidrag.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 18

underholdsbidrag, der ikke er forskudsvist udlagt af det offentlige, og hvor fordringsha-

ver er en privat person.

Sagsbehandlingstiden i sager om aktindsigt

På aktindsigtsområdet gælder særlige lovbestemte sagsbehandlingsfrister. Det

følger af henholdsvis forvaltningsloven (parter)

og offentlighedsloven (an-

dre).

Den myndighed, der skal træffe afgørelse om aktindsigt, skal snarest og senest

syv arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen have færdigbehandlet sa-

gen, medmindre det undtagelsesvis ikke kan lade sig gøre, f.eks. på grund af sa-

gens omfang eller kompleksitet.

Hvis myndigheden ikke kan nå at færdigbehandle aktindsigtssagen inden syv ar-

bejdsdage, skal der sendes et fristbrev til den, der har anmodet om aktindsigt. I

brevet skal vedkommende oplyses om baggrunden for fristoverskridelsen og

om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

En forvaltningsmyndighed skal som udgangspunkt

–

ved en delafgørelse

–

straks

give aktindsigt i de dokumenter, hvor retten til aktindsigt er utvivlsom, og herefter

kan myndigheden træffe afgørelse vedrørende de resterende dokumenter, der

kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 set eksempler på sager om aktind-

sigt, hvor sagsbehandlingstiden er trukket ud

–

navnlig fordi det har taget lang

tid at videresende anmodningen til den rette styrelse i Skatteforvaltningen eller til

det rette kontor i den pågældende styrelse, der har kompetencen til at behandle

anmodningen.

Det er naturligvis vigtigt, at en aktindsigtsanmodning hurtigst muligt videresen-

des til den rette styrelse eller det rette kontor. Det er i den forbindelse også vig-

tigt at være opmærksom på, at fristen for behandling af sagen begynder at løbe

fra den dag, Skatteforvaltningen modtager aktindsigtsanmodningen, idet Skatte-

forvaltningen er én fælles juridisk myndighed.

Videresendelse af aktindsigtsanmodning til rette enhed

En borger havde klaget over Gældsstyrelsens manglende svar på en anmodning om akt-

indsigt.

Den pågældende borger havde under telefonsamtaler med Gældsstyrelsen anmodet om

aktindsigt gentagne gange

–

første gang den 25. april 2022.

Jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014).

Jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 19

Direktøren oplyste, at anmodningen om aktindsigt først blev videresendt til den rette en-

hed i styrelsen den 3. maj 2022, og at dette var baggrunden for, at det af afgørelsen om

aktindsigt af 11. maj 2022 fremgik, at anmodningen var modtaget den 3. maj 2022. Di-

rektøren beklagede, at borgerens anmodning om aktindsigt ikke blev videresendt med

det samme.

Uklare processer og lang sagsbehandlingstid

En borger havde klaget over Udviklings- og Forenklingsstyrelsens sagsbehandlingstid i

en sag, hvor borgeren havde efterspurgt samme materiale, som borgeren havde fået ud-

leveret i forbindelse med tidligere aktindsigtsanmodninger.

Fagdirektøren beklagede, at borgeren var kommet i klemme i en uhensigtsmæssig pro-

ces, hvor det havde været uklart, hvem i styrelsen der skulle besvare borgerens anmod-

ning.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det beklageligt, at Udviklings- og Forenklingssty-

relsen var 33 arbejdsdage om at besvare borgerens anmodning om aktindsigt. Borger-

og retssikkerhedschefen fandt det endvidere beklageligt, at styrelsen ikke i mellemtiden

havde underrettet borgeren om grunden til fristoverskridelsen samt underrettet borgeren

om, hvornår anmodningen kunne forventes færdigbehandlet.

Borger- og retssikkerhedschefen noterede sig, at styrelsen på baggrund af sagen ville se

på, hvad styrelsen kunne gøre for at optimere sagsbehandlingsprocessen fremadrettet.

Behandlingen af indsigelser over sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 set enkelte indsigelser over sagsbe-

handlingstiden i aktindsigtssager, som giver anledning til at gøre opmærksom

på, at der er forskellige muligheder for at klage over sagsbehandlingstiden i akt-

indsigtssager afhængigt af, om aktindsigtsanmodningen behandles efter offent-

lighedsloven eller forvaltningsloven.

Aktindsigt efter offentlighedsloven

Ifølge offentlighedslovens § 39 kan der klages særskilt over sagsbehandlingsti-

den, hvis en myndighed ikke har færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt

inden 14 arbejdsdage efter modtagelsen.

Sagsbehandlingstiden skal påklages direkte til den myndighed, der er øverste

klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den pågæl-

dende sag. Inden for Skatteforvaltningens område vil det sige Skatteankestyrel-

sen.

Hvis en borger gør indsigelse over sagsbehandlingstiden på et tidspunkt, hvor

sagsbehandlingstiden er særskilt påklaget til Skatteankestyrelsen, skal indsigel-

sen derfor afvises, idet spørgsmålet er indbragt for den kompetente myndighed.

Borgeren må derfor henvises til at afvente Skatteankestyrelsens afgørelse.

Hvis Skatteankestyrelsen har behandlet den særskilte klage over sagsbehand-

lingstiden, skal en indsigelse over sagsbehandlingstiden ligeledes afvises, idet

borgeren har fået behandlet klagen hos den rette myndighed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 20

Hvis borgeren ikke særskilt har påklaget spørgsmålet om sagsbehandlingstid til

Skatteankestyrelsen, skal en indsigelse over sagsbehandlingstiden afvises, og

borgeren skal vejledes om muligheden for at klage til Skatteankestyrelsen.

Hvis der bliver gjort indsigelse over sagsbehandlingstiden på et tidspunkt, hvor

der er truffet afgørelse om aktindsigt, er der ikke en særskilt mulighed for at

klage over sagsbehandlingstiden. I disse tilfælde kan en indsigelse over sagsbe-

handlingstiden behandles efter retningslinjerne for indsigelsessager.

Klage over sagsbehandlingstiden var allerede behandlet af Skatteankestyrelsen

Borger- og retssikkerhedschefen modtog i december 2022 en henvendelse fra en jour-

nalist, der klagede over Udviklings- og Forenklingsstyrelsens indsigelsessvar i 1. instans.

Det fremgik af sagen, at journalisten havde klaget særskilt over sagsbehandlingstiden for

besvarelse af journalistens anmodning om aktindsigt, og at klagen var blevet videre-

sendt til Skatteankestyrelsen, der traf afgørelse i sagen den 14. oktober 2022.

Skatteankestyrelsen vurderede, at der var tale om en væsentlig overskridelse af behand-

lingsfristen, idet Udviklings- og Forenklingsstyrelsen havde været 31 arbejdsdage om at

behandle journalistens anmodning om aktindsigt.

Borger- og retssikkerhedschefen konkluderede på den baggrund, at spørgsmålet om Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsens manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen i

offentlighedslovens § 36, stk. 2, havde været behandlet af Skatteankestyrelsen i overens-

stemmelse med den særskilte klageadgang i offentlighedslovens § 39, stk. 1.

Borger- og retssikkerhedschefen kunne derfor ikke tage stilling til sagsbehandlingstiden i

aktindsigtssagen, idet dette spørgsmål allerede var blevet behandlet af den kompetente

myndighed.

Aktindsigt efter forvaltningsloven

Det er ikke muligt at klage særskilt over sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager,

som behandles efter forvaltningsloven. Dette gælder både klager over sagsbe-

handlingstiden, inden der er truffet afgørelse om aktindsigt, og efter der er truffet

afgørelse om aktindsigt. I disse tilfælde kan en indsigelse over sagsbehandlings-

tiden behandles efter retningslinjerne for indsigelsessager.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 21

Videregivelse og udveksling af oplysninger

Ansatte i den offentlig forvaltning har tavshedspligt.

Herudover har ansatte i

Skatteforvaltningen en særlig tavshedspligt.

Tavshedspligten indebærer bl.a., at man som ansat i Skatteforvaltningen ikke må

videregive fortrolige oplysninger, som man får adgang til i forbindelse med sit ar-

bejde, til uvedkommende. Det kan f.eks. være oplysninger om de skatteydere,

man som ansat behandler sager om.

Begrebet ”uvedkommende” fortolkes meget restriktivt i forhold til private. Skatte-

myndighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten

til andre end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrø-

rer.

Tavshedspligten er imidlertid ikke absolut. En forvaltningsmyndighed kan og skal

således f.eks. videregive fortrolige oplysninger til andre myndigheder, når det er

relevant og følger af lovgivningen.

Parter i en afgørelsessag har efter forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven

en række rettigheder i forbindelse med myndighedernes behandling af sagen,

herunder ret til partshøring og begrundelse. Disse regler kan således også be-

rettige videregivelse af fortrolige oplysninger.

Det er naturligvis helt afgørende for tilliden til Skatteforvaltningen, at man som

skatteyder kan være sikker på, at fortrolige oplysninger bliver behandlet i over-

ensstemmelse med reglerne herom.

Videregivelse af oplysninger til borgerens ægtefælle var brud på tavshedspligten

En borger havde klaget over Skattestyrelsens behandling af en sag om håndværkerfra-

drag. Klagen gik bl.a. på, at styrelsens medarbejder havde oplyst borgerens ægtefælle

om borgerens skattesag.

Fagdirektøren beklagede og var enig med borgeren i, at styrelsens medarbejder havde

brudt sin tavshedspligt ved at have videregivet oplysninger om borgerens skatteforhold

til ægtefællen.

Videregivelse af fortrolige oplysninger kunne ikke kritiseres

I en anden sag havde en borger bl.a. klaget over Skattestyrelsens videregivelse af oplys-

ninger til et af borgerens familiemedlemmer i forbindelse med behandlingen af familie-

medlemmets skattesag. Borgeren anførte, at styrelsen havde videregivet flere oplysnin-

ger end nødvendigt.

Fagdirektøren mente ikke, at Skattestyrelsen havde videregivet oplysninger til borgerens

familiemedlem i strid med tavshedspligten. Fagdirektøren henviste til, at styrelsen var

forpligtet til at videregive oplysningerne i medfør af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, i

Jf. forvaltningslovens § 27.

Jf. skatteforvaltningslovens § 17 (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022).

Jf. Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2017), side

329 ff.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 22

forbindelse med udsendelse af forslag til afgørelse til borgerens familiemedlem, idet der

var tale om faktuelle oplysninger af betydning for sagen.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt ikke anledning til at tilsidesætte Skattestyrelsens

vurdering.

Som omtalt i beretningen for 2021 iværksatte Borger- og retssikkerhedschefen

samme år en undersøgelse af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslo-

vens § 17. Undersøgelsen blev iværksat med det formål at vejlede og skabe vi-

dendeling på tværs af Skatteforvaltningen med henblik på at sikre en ensartet

anvendelse af bestemmelsen.

Efter oprettelsen af afdelingen Proces og Intern Compliance i Jura i Skattestyrel-

sen, blev det aftalt, at det videre arbejde med vejledning og videndeling om tavs-

hedspligten i skatteforvaltningslovens §17 kommer til at foregå i regi af denne

afdeling.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan videregives til andre forvaltnings-

myndigheder.

Det er databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, der regulerer

adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger om fysiske personer, mens

adgangen til videregivelse af fortrolige oplysninger om juridiske personer er re-

guleret i forvaltningsloven.

En forvaltningsmyndighed har hjemmel til at videregive fortrolige personoplys-

ninger til en anden forvaltningsmyndighed, hvis det er lovligt at behandle oplys-

ningerne efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og den

anden myndighed har brug for oplysningerne som led i myndighedens sagsbe-

handling.

Fortrolige oplysninger om juridiske personer kan i henhold til forvaltningsloven

videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis 1) den, oplysningen angår,

udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger af en lov eller bestemmelser fastsat

i henhold til lov, at oplysningen kan videregives, eller 3) det må antages, at op-

lysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for

en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Videregivelse af fortrolige oplysninger kan enten ske efter anmodning fra en an-

den forvaltningsmyndighed eller uopfordret

–

det vil sige af egen drift. Det er dog

vigtigt at være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse således ikke

foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, hvil-

ket kan medføre et mere usikkert grundlag for beslutningen om udlevering, idet

der ikke er foretaget en bedømmelse af udleveringsbehovet.

Jf. Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave (2017), side

333 ff.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 23

En forvaltningsmyndighed har pligt til at efterkomme en anden myndigheds udle-

veringsanmodning, hvis forvaltningsmyndigheden er berettiget til at videregive

oplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis videregivelsen påfører myndigheden et

merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i

at modtage oplysningerne.

Videregivelse af oplysninger i strid med videregivelsesreglerne

En borger havde klaget over Skattestyrelsens videregivelse af oplysninger om borgeren

til en forsikringsfond.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med fagdirektøren i, at Skattestyrelsens med-

arbejder i den konkrete sag havde videregivet oplysninger, der ikke kunne antages at

have været nødvendige for forsikringsfondens sagsbehandling.

Det var således Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Skattestyrelsens medar-

bejder havde videregivet oplysninger i strid med videregivelsesreglerne, ligesom medar-

bejderen

–

i det omfang, der var var tale om oplysninger omfattet af skatteforvaltningslo-

vens § 17

–

havde brudt sin tavshedspligt. Borger- og retssikkerhedschefen fandt dette

kritisabelt.

Ikke alle videregivne oplysninger var relevante for Skatteankestyrelsen

I en anden sag fandt Borger- og retssikkerhedschefen det beklageligt og i strid med vide-

regivelsesreglerne, at Skattestyrelsen i forbindelse med en klagesag havde videregivet

oplysninger til Skatteankestyrelsen, der efter fagdirektørens opfattelse ikke alle havde

været lige relevante for Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen.

Udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder

Ansatte i Skatteforvaltningen kan i forbindelse med sagsbehandlingen få brug

for at udveksle fortrolige oplysninger med skattemyndigheder i udlandet. Ud-

vekslingen af oplysninger mellem to landes skattemyndigheder skal ske gennem

de respektive landes såkaldte kompetente myndigheder.

I sådanne tilfælde er det Kompetent Myndighed i Skattestyrelsen, der sender og

modtager oplysninger fra udenlandske myndigheder, idet kontakt og udveksling

af oplysninger mellem Skatteforvaltningen og udenlandske told-, skatte- og af-

giftsmyndigheder skal foregå på et legalt grundlag, som er bestemt i de gensi-

dige aftaler og overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande,

herunder med EU og OECD.

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen sikrer, at ansatte i forvaltningen har tilstræk-

keligt kendskab til reglerne for udveksling af oplysninger med udenlandske myn-

digheder og til de interne processer herfor.

Jf. forvaltningslovens § 31.

Jf. skattekontrollovens § 66 (lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022).

Jf. Den juridiske vejledning (2023-1), afsnit C.F.8.1.2.1. Grundlag for udveksling af oplysninger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 24

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 set enkelte klager over indhentelse

af oplysninger fra udenlandske myndigheder i kontrolsager.

I henhold til officialprincippet skal en forvaltningsmyndighed sikre, at en sag er

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Skatteforvaltningen skal

derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen.

Oplysninger, som er væsentlige for skattekontrollen, kan fremskaffes fra skatte-

yderen, andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i skat-

tekontrolloven.

Skatteforvaltningen skal i videst muligt omfang først rette hen-

vendelse til skatteyderen, før tredjemand kontaktes.

Indsamlingen af oplysningerne skal endvidere ske til udtrykkeligt angivne og

saglige formål, ligesom der kun må ske behandling af de oplysninger, som er re-

levante og tilstrækkelige til opfyldelsen af de formål, som oplysningerne indsam-

les til. Herudover afhænger behandlingen af karakteren af de indsamlede oplys-

ninger.

Ved brug af kontrolbeføjelserne i skattekontrolloven, skal Skatteforvaltningen

iagttage de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportio-

nalitet. Skatteforvaltningen skal endvidere i forbindelse med en anmodning om

oplysninger give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for

skattekontrollen, og konkretisere anmodningen om indsendelse af materiale.

Endelig skal Skatteforvaltningens materialeindkaldelse til den skattepligtige in-

deholde varsel om, hvilken administrativ retsfølge eller anden reaktion en mang-

lende indsendelse af materiale vil kunne have for den skattepligtige.

En administrativ retsfølge kan være, at der foretages en skønsmæssig ansæt-

telse eller gives revisorpålæg. En anden reaktion kan være, at der træffes afgø-

relse på det foreliggende grundlag, eller der sendes anmodning til tredjemand

om oplysninger.

Angivelsen af konsekvensen i materialeindkaldelsen sikrer, at retsstillingen står

klart for den skattepligtige, og vil dermed bidrage til at understøtte retssikkerhe-

den for den skattepligtige.

Oplysninger indhentet fra udenlandske myndigheder uden orientering af borgeren

En borger havde klaget over Skattestyrelsens behandling af en kontrolsag vedrørende

bl.a. skatteansættelsen for en virksomhed. Borgeren havde bl.a. klaget over styrelsens

indhentelse af oplysninger om virksomheden i udlandet.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt det beklageligt, at Skattestyrelsen først oriente-

rede borgeren om indhentelse af oplysninger fra de udenlandske myndigheder i forbin-

delse med et forslag til afgørelse om skatteansættelse. Borgeren var således ikke blevet

vejledt om, at oplysningerne ville blive forsøgt indhentet fra de udenlandske myndighe-

der, hvis borgeren ikke selv sendte oplysningerne til Skattestyrelsen.

Jf. Skattekontrollovens § 1, stk. 2.

Jf. Den juridiske vejledning (2023-1), afsnit A.C.2.1.1.1. De forvaltningsretlige grundsætninger.

FOB 2018-30.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 25

Udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder i strid med reglerne

En borger og dennes ægtefælle havde klaget over Skattestyrelsens behandling af en

kontrolsag. Parret havde bl.a. klaget over gensidig udveksling af oplysninger på et møde

mellem danske og tyske skattemedarbejdere.

Fagdirektøren fastslog, at enhver udveksling af oplysninger mellem Skatteforvaltningen

og udenlandske myndigheder skal foregå gennem de kompetente myndigheder i de to

lande, og at udveksling af oplysninger uden om de officielle kanaler er i strid med skatte-

kontrollovens § 66, den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst og efter omstæn-

dighederne skatteforvaltningslovens § 17 samt databeskyttelsesreglerne. Fagdirektøren

fandt det stærkt kritisabelt, at sagsbehandleren havde anvendt oplysninger, der var tilve-

jebragt uden det fornødne hjemmelsgrundlag.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med fagdirektøren i, at udvekslingen af oplys-

ninger mellem de danske og tyske skattemedarbejdere på mødet var sket i strid med den

dagældende skattekontrollovs § 11 (nuværende skattekontrollovs § 66). Borger- og rets-

sikkerhedschefen var endvidere enig med fagdirektøren i, at anvendelsen af oplysnin-

gerne i sagsbehandlingen var stærkt kritisabel.

Herudover fandt Borger- og retssikkerhedschefen, at det havde været bedst stemmende

med vejledningspligten, hvis Skattestyrelsen i materialeindkaldelsen havde vejledt bor-

geren og dennes ægtefælle om, at de omhandlede oplysninger ville blive indhentet hos

de udenlandske myndigheder, hvis ikke skatteyderne selv indsendte disse.

På den baggrund henstillede Borger- og retssikkerhedschefen til, at man fra fagområ-

dets side skulle sikre, at medarbejderne har tilstrækkeligt kendskab til reglerne for ud-

veksling af oplysninger med udenlandske myndigheder.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog efterfølgende en orientering fra fagdirektøren

om opfølgende tiltag på baggrund af Borger- og retssikkerhedschefens indsigelsessvar.

Det fremgik bl.a. heraf, at man i fagområdet ville afholde et oplæg med deltagelse af

Kompetent Myndighed, ligesom man ville publicere relevant information på intranettet.

Det fremgik endvidere af fagdirektørens orientering, at fagområdet var gået i gang med

at undersøge mulighederne for at få indføjet en vejledende tekst i skabeloner vedrø-

rende materialeindkaldelse om, at Skattestyrelsen vil søge at indhente oplysninger via

udenlandske myndigheder, hvis oplysningerne ikke bliver indsendt inden for den øn-

skede frist.

Kommende undersøgelse på kontrolområdet

Borger- og retssikkerhedschefen planlægger at indlede en undersøgelse på kon-

trolområdet i 2. halvår af 2023. Undersøgelsen sker som en opfølgning på den

nye skattekontrollov, som trådte i kraft den 1. januar 2019, og vil bl.a. omhandle

overholdelsen af de forvaltningsretlige grundsætninger i forbindelse med kon-

trolarbejdet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 26

Offentligt ansattes optræden

Det følger af god forvaltningsskik, at offentligt ansatte skal optræde høfligt, ven-

ligt og hensynsfuldt over for borgerne. Man skal som offentligt ansat med andre

ord opføre sig på en måde, som styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Ovenstående gælder såvel den direkte kontakt mellem en myndighed og en bor-

ger eller virksomhed, f.eks. under møder og telefonsamtaler, som i den skriftlige

korrespondance. Således skal offentlige myndigheders breve mv. være formule-

ret på en høflig, venlig og hensynsfuld måde

–

ligesom indholdet naturligvis skal

være korrekt og forståeligt.

Det er Borger- og retssikkerhedschefens generelle oplevelse, at Skatteforvaltnin-

gens medarbejdere er meget opmærksomme på de krav, der stilles til deres op-

træden og adfærd. Man har således også på koncernniveau og i Skatteforvalt-

ningen fastsat retningslinjer mv., der skal være med til at sikre, at medarbejderne

optræder på en måde, som styrker tilliden til forvaltningen.

Adfærdskodeks i Skatteministeriets koncern

Det fremgår af Skatteministeriets adfærdskodeks fra marts 2022, der samler nogle vig-

tige regler og retningslinjer for ansattes adfærd, at de ansattes adfærd har stor betyd-

ning for Skatteministeriets koncern.

Som ansat repræsenterer man Skatteministeriets koncern, og man skal derfor være be-

vidst om at optræde ordentligt og professionelt. Det betyder, at man

–

udover at over-

holde de grundlæggende forvaltningsretlige regler og øvrige regler for ansatte i koncer-

nen

–

også skal udvise almindelig venlighed og høflighed, være hensynsfuld og opføre

sig på en måde, der bevarer tilliden til centraladministrationen.

Skatteforvaltningens sprogpolitik

Det fremgår af Skatteforvaltningens sprogpolitik, at forvaltningen har ansvaret for at

fremstå som en kompetent myndighed, hvor modtageren føler sig godt informeret. Der-

for skriver ansatte i forvaltningen i en venlig og imødekommende tone.

Skatteforvaltningens skrivepolitik indeholder følgende fire principper:

•

Vi skriver imødekommende.

Vi skriver med modtageren i centrum.

Vi skriver med effekt for øje.

Vi skriver korrekt og forståeligt.

Ansatte i Skatteforvaltningen har bl.a. ansvaret for at tilpasse tekstens tone efter modta-

gerens situation, og uanset situationen skal man skrive høfligt og signalere hjælpsom-

hed.

Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #1 om god forvaltningsskik, afsnit 4.1. Tillidsska-

bende forvaltning samt afsnit 4.2. Venlig og hensynsfuld optræden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 27

Behandling af indsigelser om adfærd

Det fremgår af retningslinjerne for behandling af indsigelser, jf.

SKM2018.349.SKTST, at et af de emner, der kan behandles som en indsigelse, er

medarbejderes adfærd. Der er også i 2022 behandlet indsigelser om netop

dette.

Borger- og retssikkerhedschefen oplever, at det kan være svært at komme til

bunds i sager, hvor en borger klager over en medarbejders adfærd. Det skyldes,

at der i disse sager ofte er tale om, at den pågældende borger er utilfreds med

en medarbejders optræden under et møde eller en telefonsamtale. Der vil såle-

des ofte ikke være tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik

–

eller det modsatte

–

da det er vanskeligt at afklare, hvad der rent faktisk er foregået i situationen.

I nogle sager har Borger- og retssikkerhedschefen dog fundet anledning til ge-

nerelt at minde om de krav, der stilles til offentligt ansattes optræden.

Husk kravene til optræden

–

også i vanskelige situationer

En borger havde i en sag klaget over Toldstyrelsens udførelse af toldkontrol i et tog ved

den dansk-tyske grænse. Borgeren gjorde bl.a. gældende, at tolderen var truende og

hård i sin tone.

Toldstyrelsens direktør udtrykte forståelse for, at det kan være ubehageligt og stres-

sende at have kontakt med uniformerede myndighedspersoner i anspændte situationer i

forbindelse med rejseaktivitet og blandt øvrige rejsende, og at der kan blive stillet

spørgsmål, som opleves som grænseoverskridende. Direktøren oplyste, at det desværre

er en nødvendig del af Toldstyrelsens toldkontrol, og at styrelsen kontinuerligt arbejder

med at forbedre kommunikationen, så den er til mindst mulig gene for de rejsende.

Borger- og retssikkerhedschefen kunne ikke nærmere fastlægge hændelsesforløbet,

men bemærkede, at medarbejdere i en offentlig myndighed i overensstemmelse med

god forvaltningsskik bør optræde venligt, høfligt og hensynsfuldt over for borgerne. En

toldkontrol kan foregå under tidspres

–

f.eks. mens et tog holder stille

–

hvilket kan have

betydning for kontrolmedarbejdernes adfærd, herunder at dialogen med borgeren kan

være kort og direkte. Dette bør dog efter Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse

ikke hindre, at medarbejderne samtidigt optræder venligt og høfligt over for borgeren.

God forvaltningsskik tilsiger også, at myndighederne bør undgå, at borgerne unødigt bli-

ver hængt ud og stillet til skue, og derfor skal en toldkontrol gennemføres på en så skån-

som måde, som det kan lade sig gøre.

Borger- og retssikkerhedschefen har også behandlet en anden sag om toldkontrol i et

tog. I den sag gjorde borgeren bl.a. gældende, at toldmedarbejderne havde kommunike-

ret i en hård tone, og at kontrollen havde føltes krænkende, fordi toldmedarbejderne

havde undersøgt indholdet af borgerens taske foran andre passagerer i toget, og de på-

gældende toldmedarbejdere efterlod borgerens ejendele uden for kufferten efter endt

kontrol. Herudover gjorde borgeren gældende, at han forgæves havde spurgt ind til det

nærmere retsgrundlag for kontrollen.

Direktøren oplyste i sit indsigelsessvar, at en toldkontrol i et tog udføres under tidspres,

idet toget kun holder stille ved grænsen i et kort tidsrum. Direktøren udtrykte samtidig

forståelse for, at en sådan intensiv kontrol, hvor der ofte ikke er tid til en forberedende

dialog, og som foregår foran andre passagerer, kan virke ubehagelig.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 28

Borger- og retssikkerhedschefen kunne ikke nærmere fastlægge hændelsesforløbet,

men erklærede sig enig med direktøren i, at det er forståeligt, at en intensiv kontrol, hvor

der ofte ikke er tid til en forberedende dialog, kan virke ubehagelig. Borger- og retssik-

kerhedschefen fandt i den forbindelse anledning til at bemærke, at man som offentligt

ansat også i en sådan situation skal optræde ordentligt, høfligt og hensynsfuldt, og på en

måde, som styrker tilliden til den offentlig forvaltning.

Borger- og retssikkerhedschefen har på baggrund af indsigelsessagerne rejst et spørgs-

mål over for Toldstyrelsen om muligheden for på anden vis at imødekomme borgernes

informationsbehov under en tidspresset kontrol, herunder i form at udlevering af en kort

vejledning med oplysning om bl.a. retsgrundlaget for kontrollen.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 set enkelte sager, hvor en medar-

bejders adfærd mv. gav anledning til kritik.

Udtalelser om en skatteyder var i strid med god forvaltningsskik

En borger havde bl.a. klaget over, at Skattestyrelsen havde videregivet oplysninger om

borgeren til en forsikringsfond i strid med videregivelsesreglerne.

Indsigelsen blev på dette punkt behandlet med udgangspunkt i flere telefonnotater, her-

under notater udarbejdet af en medarbejder i forsikringsfonden.

Efter en gennemgang af disse notater bemærkede Borger- og retssikkerhedschefen, at

notaterne gengav udtalelser fra Skattestyrelsens medarbejder, som

–

hvis det var sådan,

den pågældende medarbejder havde udtalt sig

–

var i strid med god forvaltningsskik.

Den anvendte sprogbrug var efter Borger- og retssikkerhedschefen beklagelig.

En medarbejders sprog var svært at forstå

En borger havde klaget over Skattestyrelsens sprogbrug i forbindelse med behandlingen

af en sag om tildeling af et skattepersonnummer.

Fagdirektøren konstaterede, at medarbejderens sprog undervejs i dialogen med borge-

ren fremstod svært forståeligt. Fagdirektøren beklagede og oplyste bl.a., at Skattestyrel-

sen har et stort fokus på at sikre, at medarbejderne i dialogen med borgerne er lette at

forstå, samt at dialogen foregår i en høflig og venlig tone.

Optræd ordentligt og professionelt

–

også i den skriftlige kommunikation

En borger havde klaget over forløbet af en toldekspedition, herunder indholdet af Told-

styrelsens skriftlige og mundtlige vejledning.

Spørgsmålet om, hvordan man som medarbejder i Toldstyrelsen formulerer sig, når man

kommunikerer med borgere og virksomheder, var ikke blevet behandlet i indsigelsen i

1. instans, og blev heller ikke nærmere berørt i Borger- og retssikkerhedschefens indsi-

gelsessvar.

Borger- og retssikkerhedschefen fandt dog efter en gennemgang af sagen, herunder

særligt mailkorrespondancen mellem borgeren og toldmedarbejderen, anledning til at

henlede styrelsens opmærksomhed på de krav, der i medfør af god forvaltningsskik gæl-

der for offentligt ansattes optræden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 29

Borger- og retssikkerhedschefen modtog efterfølgende et svar fra Toldstyrelsen, hvor

styrelsen oplyste, at kontakten med borgere og virksomheder er en central del af Told-

styrelsens forretning, og at styrelsen arbejder kontinuerligt med at sikre, at styrelsens

medarbejdere optræder professionelt og imødekommende og vejleder borgere og virk-

somheder korrekt og fyldestgørende.

Styrelsen oplyste endvidere, at dette er et vigtigt fokusområde i Toldstyrelsens uddannel-

sesunivers Toldakademiet, hvor alle nyansatte som en del af deres grundkursus gen-

nemgår et dagsprogram vedrørende etik og professionalisme, at indsigelser fra borgere

vægtes højt, og at styrelsen anser indsigelsessager som væsentlige læringspunkter i for-

hold til, hvordan styrelsen varetager opgaver bedst muligt og forbedrer styrelsens kom-

munikation med borgere.

Endelig oplyste styrelsen, at Borger- og retssikkerhedschefens indsigelsessvar vil indgå i

dette arbejde fremadrettet.

Sager om begrænsning af kontakten med den enkelte skatteyder

Kontakten mellem myndigheder og borgere foregår normalt uproblematisk, men

der kan forekomme helt særlige situationer, hvor en borger

–

f.eks. ved omfanget

af sine henvendelser til en myndighed eller ved sin adfærd over for medarbej-

dere i myndigheden

–

udsætter myndigheden for åbenbart formålsløse opgaver

eller urimeligt pres i en sådan grad, at myndigheden bliver væsentligt belastet.

Myndigheden kan i disse situationer

–

inden for visse snævre rammer

–

træffe

beslutning om at begrænse eller afskære den enkelte borgers kontakt med myn-

digheden. Det skal imidlertid sikres, at borgeren fortsat i nødvendigt og tilstræk-

keligt omfang kan blive betjent af myndigheden, og myndighederne må gøre en

meget betydelig indsats for at opretholde en god dialog og kontakt med borge-

ren.

Borger- og retssikkerhedschefen har set eksempler på, at henvendelser fra en

skatteyder er skrevet i en grov og nedladende tone. Hvis skatteyderen efter at

være blevet gjort opmærksom på, at en sådan kommunikationsform ikke er ac-

ceptabel, fortsætter med at henvende sig på denne måde, kan det efter omstæn-

dighederne være i orden at opstille begrænsninger for kontakten.

Borger- og retssikkerhedschefen har også set eksempler på, at Skatteforvaltnin-

gen har besvaret en henvendelse fra en skatteyder om en afgørelse, hvorefter

skatteyderen fortsætter med at henvende sig om samme spørgsmål, uden at der

fremkommer nye oplysninger, eller uden at man kan hjælpe skatteyderen yderli-

gere. I en sådan en situation kan det efter omstændighederne være i orden at

gøre skatteyderen opmærksom på, at tilsvarende henvendelser vil blive læst,

men alene vil blive besvaret, hvis der er grundlag herfor.

Jf. Folketingets Ombudsmands myndighedsguide, overblik #18 om myndigheders mulighed for at be-

grænse kontakten med den enkelte borger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 30

Ikke grundlag for at kritisere begrænsning af kontakt til en borger

En borger havde klaget til Borger- og retssikkerhedschefen over Skattestyrelsens mang-

lende svar på nogle af borgerens henvendelser og opkald til styrelsen.

Fagdirektøren anførte i sit indsigelsessvar, at det kunne konstateres, at både sagsbe-

handler og funktionsleder havde været i dialog med borgeren flere gange i forbindelse

med behandlingen af borgerens sag, og at telefonsamtalerne med sagsbehandleren

havde givet anledning til, at borgeren var blevet oplyst om, at fremtidig kontakt skulle fo-

regå skriftligt.

Borger- og retssikkerhedschefen var enig med fagdirektøren i, at styrelsens begrænsning

af kontakten med borgeren ikke gav anledning til kritik. En myndighed kan i særlige situa-

tioner, hvor en borger

–

ved omfanget og antallet af sine henvendelser til en myndighed

–

udsætter myndigheden for åbenbart formålsløse opgaver eller urimeligt pres i en sådan

grad, at myndigheden bliver væsentligt belastet, begrænse kontakten med den enkelte

borger. En myndighed har også mulighed for helt at stoppe sin korrespondance med en

borger om et givent spørgsmål, hvis myndigheden for nyligt har besvaret en henvendelse

fra borgeren om spørgsmålet eller truffet en afgørelse herom, og borgeren derefter fort-

sætter med at rette henvendelse til myndigheden om samme spørgsmål.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 31

Status på undersøgelser

Skatteforvaltningens kommunikationskanaler

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede i december 2020 en undersøgelse

om Skatteforvaltningens kommunikationskanaler. Undersøgelsen blev offentlig-

gjort den 1. marts 2021. I maj 2022 igangsatte Borger- og retssikkerhedschefen

en opfølgning på denne undersøgelse.

Borger- og retssikkerhedschefen modtog i den forbindelse en udtalelse fra Skat-

testyrelsen i juni 2022. Udtalelsen var bl.a. vedlagt retningslinjer for skriftlig 1:1

kommunikation i Skatteforvaltningen. Retningslinjerne var på dette tidspunkt

endnu ikke implementeret. Borger- og retssikkerhedschefen fik imidlertid ved

henvendelse til Skattestyrelsen oplyst, at en implementering var nært forestå-

ende.

På baggrund af efterfølgende oplysninger fra Skattestyrelsen om, at de udarbej-

dede retningslinjer samt det medfølgende vejledningsmateriale endnu ikke var

klar til implementering i Skatteforvaltningen, valgte Borger- og retssikkerheds-

chefen at berosætte opfølgningen. Opfølgningen vil blive genoptaget, når ret-

ningslinjer mv. er implementeret.

Skatteforvaltningens indhentelse og anvendelse af oplys-

ninger fra internettet

Det danske samfund bliver digitaliseret i stadig højere grad. Digitaliseringen be-

tyder bl.a., at det er muligt at finde mange oplysninger om borgere og virksom-

heder på internettet, herunder oplysninger som det kan være relevant at ind-

drage i Skatteforvaltningens sagsbehandling.

På baggrund heraf har Borger- og retssikkerhedschefen igangsat en undersø-

gelse af de retlige rammer for Skatteforvaltningens indhentelse og anvendelse

af oplysninger fra internettet. En sådan beskrivelse er også efterspurgt internt i

Skatteforvaltningen.

Borger- og retssikkerhedschefen har til brug for undersøgelsen indhentet oplys-

ninger fra Skattestyrelsen. Indsamlingen af oplysninger fra Skatteforvaltningen

og andre relevante myndigheder er fortsat i gang. Når denne fase er afsluttet,

igangsættes arbejdet med at beskrive de retlige rammer for Skatteforvaltnin-

gens indsamling og brug af offentligt tilgængelige oplysninger i konkrete sager.

Borger- og retssikkerhedschefen forventer, at undersøgelsen vil være afsluttet

inden udgangen af 2023.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 32

Skatteforvaltningens håndtering af vejledningsopgaven

Som nævnt i beretningen for 2021 besluttede Borger- og retssikkerhedschefen

at se nærmere på, hvordan opgaven med individuel vejledning håndteres på

tværs af Skatteforvaltningen, og ville i den forbindelse besøge de relevante sty-

relser for at høre om tilrettelæggelse af opgaven, tale med medarbejdere og

lytte med, når borgere og virksomheder vejledes.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 gennemført besøg i fire ud af de fem

styrelser i Skatteforvaltningen, der har den direkte kontakt med borgere og virk-

somheder; Skattestyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Motorstyrelsen og Gældsstyrel-

sen. Besøgene forventes afsluttet med gennemførelse af besøg i Toldstyrelsen

medio 2023, hvorefter det videre arbejde med identificering af temaer og udar-

bejdelse af undersøgelsen vil blive igangsat.

Borger- og retssikkerhedschefen forventer, at undersøgelsen vil være afsluttet

primo 2024.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 33

Årets indsigelser og henvendelser i tal

I det følgende afsnit præsenteres en række hovedtal for Skatteforvaltningens og

Borger- og retssikkerhedschefens behandling af indsigelser samt de henvendel-

ser, som Borger- og retssikkerhedschefen i øvrigt har modtaget i 2022.

Hvad er en indsigelse?

Borgere og virksomheder kan i medfør af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST gøre

indsigelse over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og

som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed, såsom:

•

Lang sagsbehandlingstid.

Mangelfuld vejledning.

En medarbejders adfærd.

Kommunikation.

Er der tale om en klage over afgørelser og sagsbehandling, der kan medføre, at en afgø-

relse anses for ugyldig, er kompetencen henlagt til det almindelige klagesystem. En indsi-

gelse behandles i 1. instans af direktøren eller den relevante fagdirektør i den enkelte

styrelse. Hvis borgeren eller virksomheden ikke er tilfreds med svaret, kan det påklages

til Borger- og retssikkerhedschefen.

Nye indsigelser

I 2022 modtog Skatteforvaltningen 150 indsigelser over forvaltningens sagsbe-

handling til 1. behandling, jf.

figur 1.

Dette er et fald på 36 indsigelser i forhold til

2021, hvor Skatteforvaltningen modtog et stort antal indsigelser til 1. behand-

ling, men en stigning på fem indsigelser i forhold til 2020, hvor Skatteforvaltnin-

gen modtog 145 indsigelser.

Figur 1. Antal indsigelser modtaget i 2020-2022

200

180

160

140

120

100

186

145

150

2020

Indsigelser, 1. behandling

2021

2022

Indsigelser, 2. behandling

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 34

Borger- og retssikkerhedschefen modtog 33 indsigelser over Skatteforvaltnin-

gens sagsbehandling til 2. behandling i 2022. Dette er et fald på seks indsigelser

i forhold til 2021, hvor Borger- og retssikkerhedschefen modtog 39 indsigelser til

2. behandling, men en stigning på 12 indsigelser i forhold til 2020, hvor Borger-

og retssikkerhedschefen modtog 21 indsigelser, jf.

figur 1.

Det skal desuden nævnes, at først Skattestyrelsen og derefter Borger- og retssik-

kerhedschefen i 2022 har behandlet et sagskompleks, som involverede to skat-

teydere samt ti selskaber, som alle var ejet af den ene skatteyder. Behandlingen

af sagskomplekset resulterede i et svar til hver af skatteyderne. Af hensyn til at

sikre en retvisende statistik indgår sagskomplekset alene med to sager i denne

beretning, dvs. at de ti sager vedrørende selskaberne holdes ude af statistikken

for henholdsvis Skattestyrelsen og Borger- og retssikkerhedschefen.

Det er fortsat vurderingen, at antallet af sager, hvor der bliver gjort indsigelse

over Skatteforvaltningens sagsbehandling, er meget lavt set i forhold til det antal

sager, der hvert år samlet set bliver behandlet i Skatteforvaltningen.

Eksempelvis har Skattestyrelsen i 2022 sendt en årsopgørelse til ca. 5,2 mio.

skattepligtige borgere og besvaret ca. 1,9 mio. telefonopkald, Toldstyrelsen har

besvaret ca. 59.000 telefonopkald, Vurderingsstyrelsen har udsendt ca.

100.000 ejendomsvurderinger, Gældsstyrelsen har inddrevet 12,6 mia. kr. ved

hjælp af bl.a. lønindeholdelse og modregning, og Motorstyrelsen har afsluttet ca.

256.000 sager om værdifastsættelse, afgiftsberegning mv.

Indsigelser i 1. instans

figur 2

nedenfor kan man se udviklingen i andelen af modtagne indsigelser til 1.

behandling i perioden 2020-2022 fordelt på styrelser i Skatteforvaltningen. Det

bemærkes, at fordelingen af indsigelser på de forskellige styrelser i høj grad af-

hænger af objektive faktorer, herunder styrelsernes størrelse og omfanget af

borgervendt aktivitet.

Figur 2. Andelen af indsigelser modtaget til 1. behandling i 2020-2022 fordelt på styrelser

2020

2021

2022

Sktst

20%

Motorst

40%

Vurdst

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 35

Skattestyrelsen har i 2022 modtaget flest indsigelser over styrelsens sagsbe-

handling med i alt 75 indsigelser. Dermed har Skattestyrelsen modtaget halvde-

len af de indsigelser, der er modtaget i hele Skatteforvaltningen i 2022.

Gældsstyrelsen har i 2022 modtaget næstflest indsigelser over styrelsens sags-

behandling med i alt 31 indsigelser, hvilket svarer til 21 procent af de indsigelser,

der er modtaget i Skatteforvaltningen i 2022. Herefter følger Motorstyrelsen med

19 indsigelser, svarende til 13 procent, samt Toldstyrelsen med 16 indsigelser,

svarende til 11 procent af de indsigelser, der er modtaget i Skatteforvaltningen i

2022.

Indsigelser i 2. instans

Borger- og retssikkerhedschefen har som nævnt modtaget 33 indsigelser til

2. behandling i 2022.

Borger- og retssikkerhedschefen har i 2022 modtaget flest indsigelser over

Skattestyrelsens sagsbehandling med 16 klager, svarende til 48 procent af de

modtagne indsigelser, og næstflest indsigelser over Gældsstyrelsens sagsbe-

handling med i alt otte klager, svarende til 24 procent af de modtagne indsigel-

ser. Herefter følger Toldstyrelsen med fire klager, svarende til 12 procent af de

modtagne indsigelser, jf.

figur 3.

Figur 3. Andelen af indsigelser modtaget til 2. behandling i 2020-2022 fordelt på styrelser

2020

2021

2022

20%

Sktst

Motorst

40%

Vurdst

60%

Toldst

Gældst

80%

UFST

100%

Afsluttede indsigelser

I 2022 afsluttede Skatteforvaltningen behandlingen af 161 indsigelser over for-

valtningens sagsbehandling. Af disse indsigelser blev 155 afsluttet med et svar

til den, der havde klaget, mens seks indsigelser blev afsluttet ved, at klagen blev

kaldt tilbage, jf.

tabel 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 36

Borger- og retssikkerhedschefen afsluttede behandlingen af 39 indsigelser i

2022, jf.

tabel 1.

Tabel 1. Antal afsluttede indsigelser i 2022

Indsigelser, 1. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Indsigelser, 2. behandling

Heraf tilbagekaldt/henlagt

Afsluttede indsigelser i alt

161

200

I Skattestyrelsen blev fem indsigelser tilbagekaldt, mens én indsigelse blev tilbagekaldt i Motorstyrelsen.

Nedenstående

figur 4

viser andelen af afsluttede indsigelser behandlet i 1. og 2.

instans fordelt på Skatteforvaltningens styrelser.

Figur 4. Andelen af afsluttede indsigelser i 2022 fordelt på styrelser

–

1. behandling og 2. be-

handling

1. behandling afsluttede

2. behandling afsluttede

Sktst

Motorst

20%

Vurdst

40%

Toldst

60%

Gældst

80%

ADST

UFST

100%

Det fremgår af figuren, at de enkelte styrelsers andel af afsluttede indsigelser

udgør stort set den samme andel i både 1. og 2. instans. Således udgør indsigel-

ser på Skattestyrelsens område omkring 50 procent af de afsluttede indsigelser,

mens indsigelser på Gældsstyrelsens område udgør omkring 20 procent. Heref-

ter følger Motorstyrelsen med omkring 12 procent af de afsluttede indsigelser og

Toldstyrelsen med omkring ni procent af de afsluttede indsigelser.

Hvad endte indsigelserne med?

En indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling kan føre til, at:

•

Der udtrykkes beklagelse for en mangelfuld eller fejlagtig sagsbehandling i

Skatteforvaltningen.

•

Der gives kritik af en mangelfuld eller fejlagtig sagsbehandling i Skatteforvalt-

ningen.

•

Der henstilles til, at der fremadrettet sker ændringer i Skatteforvaltningens ar-

bejdsprocesser, systemer mv.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 37

Skatteforvaltningens 1. behandling af indsigelser

Ved en gennemgang af Skatteforvaltningens behandling af indsigelser i 2022

ses det, at 70 af de afsluttede indsigelser i Skatteforvaltningen gav anledning til

beklagelser, kritik eller henstillinger fra direktøren eller den relevante fagdirektør

i forhold til styrelsens egen sagsbehandling.

Dette svarer til beklagelser, kritik eller henstillinger i 45 procent af de afsluttede

indsigelser i 2022 (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser).

Nedenstående

figur 5

viser udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser.

Figur 5. Udfald af sagerne i 1. instans i 2022

UFST

ADST

Gældst

Toldst

Vurdst

Motorst

Sktst

100

Beklagelse/kritik/henstilling

Ikke beklagelse/kritik/henstilling

Således har Skattestyrelsen og Motorstyrelsen udtrykt beklagelse eller kritik af

egen sagsbehandling i lidt mere end halvdelen af de afsluttede sager i 2022,

mens Gældsstyrelsen og Toldstyrelsen har udtrykt beklagelse eller kritik af egen

sagsbehandling i cirka 30 procent af de afsluttede sager i 2022.

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser

Borger- og retssikkerhedschefens 2. behandling af indsigelser i 2022 gav i 18 ud

af 39 afsluttede sager anledning til beklagelser, kritik eller henstillinger i forhold

til Skatteforvaltningens sagsbehandling.

Dette svarer til beklagelser, kritik eller henstillinger i 46 procent af de afsluttede

indsigelser i 2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 38

Udfaldet af indsigelsessager for de enkelte styrelser fremgår af nedenstående

figur 6.

Figur 6. Udfald af sagerne i 2. instans i 2022

UFST

Gældst

Toldst

Vurdst

Motorst

Sktst

Beklagelse/kritik/henstilling

Ikke beklagelse/kritik/henstilling

Sagsbehandlingstid for indsigelser

En indsigelse behandles ved, at en borger eller virksomhed klager til Skattefor-

valtningens visiteringsfunktion i Administrations- og Servicestyrelsen. Herefter

modtager klageren en kvittering fra visiteringsfunktionen med oplysning om den

forventede sagsbehandlingstid. Hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes,

skal klageren have besked herom sammen med information om, hvornår be-

handlingen af indsigelsen forventes afsluttet.

Målet er, at en indsigelse over Skatteforvaltningens sagsbehandling afsluttes se-

nest seks uger efter modtagelsen af indsigelsen hos Skatteforvaltningens visite-

ringsfunktion. Undtagelsesvist kan der fastsættes en sagsbehandlingstid på otte

uger, eksempelvis i forbindelse med sommerferie eller juleferie.

Det er vigtigt, at Skatteforvaltningen overholder de udmeldte sagsbehandlingsti-

der i indsigelsessager. Det skyldes, at en lang sagsbehandlingstid i indsigelses-

sagerne ellers kan være med til at forstærke den mistillid til Skatteforvaltningen,

som klageren

–

på baggrund af den indgivne indsigelse

–

ofte i forvejen vil have.

Sagsbehandlingstid i 1. instans

Det opstillede mål for sagsbehandlingstiden blev nået i 116 indsigelsessager i

Skatteforvaltningen, svarende til 75 procent af de i alt 155 afsluttede indsigel-

sessager i 2022 (ikke medregnet tilbagekaldte/henlagte indsigelser), jf.

tabel 2.

Der er dog forskelle i resultatet for de enkelte styrelser. Således har bl.a. Motor-

styrelsen og Gældsstyrelsen afsluttet alle deres indsigelsessager inden for den

fastsatte frist. Toldstyrelsen har afsluttet 13 indsigelsessager inden for den fast-

satte frist, svarende til 81 procent af de i alt 16 afsluttede indsigelsessager i

2022, mens Skattestyrelsen har afsluttet 45 indsigelsessager inden for den fast-

satte frist, svarende til 59 procent af de i alt 76 afsluttede indsigelsessager i

2022. Vurderingsstyrelsen har behandlet få indsigelsessager i 2022

–

her har

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 39

man afsluttet en enkelt sag inden for fristen, svarende til 17 procent af de i alt

seks afsluttede sager.

For Skattestyrelsens vedkommende er der tale om en væsentlig forringelse i for-

hold til sidste år, hvor styrelsen afsluttede 80 procent af indsigelsessagerne in-

den for den fastsatte frist. Selv om der kan være flere grunde til, at en indsigel-

sessag trækker ud, f.eks. sagens omfang eller kompleksitet, bør Skattestyrelsen

have fokus på at få afsluttet flere sager inden for den udmeldte frist. Også Vurde-

ringsstyrelsen bør have fokus på dette.

Tabel 2. Overholdelse af målsætning for sagsbehandlingstid i 2022

Skattestyrelsen

Motorstyrelsen

Vurderingsstyrelsen

Toldstyrelsen

Gældsstyrelsen

Administrations- og Servicestyrel-

sen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

I alt

Sagsbehandlingstid i 2. instans

Frist

overholdt

Antal

59,21%

100,00%

16,67%

81,25%

100,00%

116

100,00%

74,84%

Frist ikke

overholdt

Antal

40,79%

0,00%

83,33%

18,75%

0,00%

25,16%

Hos Borger- og retssikkerhedschefen blev målet for sagsbehandlingstiden nået i

13 indsigelsessager, svarende til 33 procent af de i alt 39 afsluttede indsigelses-

sager i 2022. Dette resultat er ikke tilfredsstillende.

Den lave overholdelse af målsætningen for sagsbehandlingstiden i indsigelses-

sager hænger dels sammen med en stor beholdning af uafsluttede sager i kom-

bination med lav bemanding i Borger- og retssikkerhedschefens sekretariat.

Det er forventningen, at væsentligt flere indsigelsessager vil blive behandlet in-

den for den udmeldte frist i 2023, idet sagspuklen er nedbragt, ligesom sekreta-

riatet nu er fuldt bemandet.

Øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen

Borger- og retssikkerhedschefen modtager en række henvendelser af forskellig

karakter fra borgere, virksomheder, rådgivere, interesseorganisationer og med-

arbejdere i Skatteforvaltningen. Behandlingen af disse henvendelser afhænger

af det konkrete indhold i henvendelsen.

Eksterne henvendelser kan f.eks. være:

•

Spørgsmål inden for Skatteforvaltningens sagsområde.

•

Klager over Skatteforvaltningens sagsbehandling.

•

Klager over manglende svar fra Skatteforvaltningen eller andre problemer

med kontakten til Skatteforvaltningen.

•

Klager over en afgørelse fra Skatteforvaltningen.

•

Bemærkninger til Skatteforvaltningens systemer og arbejdsprocesser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 40

Interne henvendelser vedrører for det meste Skatteforvaltningens ønske om juri-

disk sparring om faglige problemstillinger samt udformningen af systemer og ar-

bejdsprocesser.

Endelig modtager Borger- og retssikkerhedschefen en række forslag til love, be-

kendtgørelser og styresignaler i høring.

Processen er i 2022 blevet ændret for så vidt angår intern høring over forslag til

ny lovgivning. Det betyder, at Borger- og retssikkerhedschefen alene modtager

lovforslag i intern høring, hvis de er blevet udvalgt fra lovprogrammet, eller hvis

Skatteministeriets departement i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget

har vurderet, at der er retssikkerhedsmæssige aspekter, som kræver inddra-

gelse af Borger- og retssikkerhedschefen. Borger- og retssikkerhedschefen

modtager fortsat alle lovforslag og bekendtgørelser i forbindelse med den eks-

terne høring.

Processen for styresignaler er uændret, så Borger- og retssikkerhedschefen fort-

sat får forelagt alle styresignaler med henblik på bemærkninger.

Antallet af henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i perioden 2020-

2022 fremgår af nedenstående

figur 7.

Det fremgår af figuren, at Borger- og

retssikkerhedschefen modtog i alt 281 henvendelser i 2022, hvilket er et lille fald

i forhold til 2021.

Figur 7. Antal øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2020-2022

350

300

250

200

150

100

2020

2021

2022

284

298

281

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2022

Beretning 2022

Side 41

Faldet i antallet af henvendelser i 2022 skyldes primært et fald i antallet af lov-

forslag i høring fra 80 i 2021 til 48 i 2022, hvilket hænger sammen med den

ovenfor nævnte ændring af høringsprocessen. Derimod fremgår det, at antallet

af eksterne henvendelser er steget fra 172 i 2021 til 184 i 2022, ligesom der har

været en lille stigning i antallet af forelagte styresignaler fra 26 i 2021 til 30 i

2022, jf.

figur 8.

Figur 8. Andelen af øvrige henvendelser til Borger- og retssikkerhedschefen i 2020-2022 for-

delt på henvendelsestyper

Eksterne henvendelser

Interne henvendelser

Love, bekendtgørelser mv.

Styresignaler

2020

2021

100

2022

150

200