Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Bilag
13. juni 2023
It-aktivitetsniveau
Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet anbefalede et loft over skattevæsenets
samlede it-aktivitetsniveau. Formålet med loftet er at sikre ro og stabilitet for skattevæsenet,
så igangværende og kommende it-aktiviteter kan komme i mål som forudsat inden for tid og
budget. It-aktivitetsniveauet er således udtryk for, hvor mange it-udviklings- og it-driftsaktivi-
teter skattevæsenet hensigtsmæssigt kan håndtere parallelt i 2023-2027.
Loftet over it-aktiviteter er aktivitetsbaseret, og omfatter it-udvikling og it-drift. Loftet opgør
således udgiften til konkrete it-aktiviteter i det enkelte år, uanset om disse finansieres af drif-
ten under årets bevilling (fx it-driftsudgifter), eller om de aktiveres (fx it-udviklingsaktiviteter).
Det indebærer, at udgiften til fx udviklingsfasen i de store it-projekter er indeholdt under akti-
vitetsloftet i det år, aktiviteten gennemføres, uagtet at udgiften aktiveres og omkostningsfø-
res som afskrivninger i efterfølgende år. Omvendt vil fx renter og afskrivninger eller generelle
fællesomkostninger skulle afholdes under det enkelte års bevilling, men indgår ikke i opgørel-
sen af aktivitetsloftet, da der ikke er tale om it-aktiviteter.
De flerårige økonomiske rammer i flerårsaftalen fastlægges omkostningsbaseret. Bevillingsni-
veauet til it-området i flerårsaftalen afspejler de bevillingsmæssige konsekvenser af skattevæ-
senets it-aktivitetsniveau, som anbefalet af Ekspertudvalget. Bevillingsniveauet til it-området
omfatter således alle de ovennævnte aktiviteter, men adskiller sig bl.a. fra opgørelsen af lof-
tet ved også at omfatte de generelle fællesomkostninger, ligesom der indgår udviklingsom-
kostninger som afskrivninger på afskrivningstidspunktet i stedet for på tidspunktet for aktivi-
tetens gennemførsel.
Figur 1 viser ekspertudvalgets anbefalinger til it-aktivitetsniveauet. Niveauet er baseret på en
samlet vurdering af, hvor mange it-udviklings- og it-driftsaktiviteter skattevæsenet hensigts-
mæssigt kan håndtere i aftaleperioden, idet der også er taget hensyn til de mange igangvæ-
rende programmer og projekter og det fremadrettede behov for drift og udvikling. Det ses af
figuren, at aktivitetsniveauet i 2023 og 2024 anbefales at ligge lidt over 2021-niveauet for der-
efter at falde tilsvarende til et niveau lidt under 2021-niveauet i 2026 og 2027.