Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2725733_0001.png
Hårdere straf
Hurtigere konsekvens
Seks tiltag til at styrke indsatsen mod
skatteøkonomisk kriminalitet
13. juni 2023
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 2
Forord
For at sikre en stærk og tidssvarende skattekontrol har et flertal af Folketingets partier
gennemført en omfattende reform af skattekontrollen i Danmark. Centralt i reformen er
ansættelsen af 1.000 nye medarbejdere og åbningen af otte nye skattecentre fordelt
over hele landet.
Reformen sikrer, at der i dag bliver foretaget langt flere kontroller. Med stigende brug af
intelligente kontrolmetoder bliver skattemyndighederne samtidig bedre til at finde de
brodne kar. Det er godt - for det skal have mærkbare konsekvenser at snyde fællesska-
bet. Men det er samtidig en udfordring at sanktionere flere skattekriminelle, uden at
sagsbunkerne vokser så meget, at der opstår propper i systemet.
Derfor igangsættes der nu et arbejde, som skal modernisere sanktionerne over for svin-
del med skatter og afgifter, og skabe et mere effektivt flow i sagernes behandling.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folke-
parti, Alternativet og Nye Borgerlige er enige om første del af arbejdet, som består af
seks konkrete tiltag, der skal sikre, at skattevæsenet kan straffe skatteøkonomisk krimi-
nalitet hårdere og hurtigere.
Jeppe Bruus
Skatteminister
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
2725733_0003.png
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 3
Indsatsen mod
skattesvig skal styrkes
I Danmark kan svindel med skatter og afgifter straffes med bøde eller fængsel. Skatte-
væsenet kan afslutte straffesager administrativt ved at udstede et bødeforelæg. Er
svindlen af en særlig grov karakter, oversendes sagen til politiet med henblik på behand-
ling ved domstolene.
Gennem flere år er der gjort meget for at styrke sagsbehandlingen og hele skattevæse-
net. Med reformen af skattekontrol er der blandt andet tilført 70 nye medarbejdere til
straffesagsområdet i skattevæsenet.
Reformen af skattekontrol har betydet, at flere svindlere bliver opdaget, når de forsøger
at snyde fællesskabet. Antallet af skattestraffesager er derfor steget og medfører læn-
gere sagsbehandlingstider.
Siden 2018 er antallet af igangværende skattestraffesager næsten tredoblet. De mange
sager har forlænget den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager, som i 2022
var på mere end 600 dage.
De lange sagsbehandlingstider har den konsekvens, at svindlere ikke i alle tilfælde bliver
mødt af en hurtig og mærkbar straf for at snyde med skatter og afgifter. Samtidig ender
skattevæsenet med at bruge mange ressourcer på at forhindre, at sager ikke forælder,
mens de venter på at blive behandlet.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
2725733_0004.png
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 4
Hårdere straf
Det skal have mærkbare konsekvenser at snyde fællesskabet. Svindlere skal opleve, at
skattesvig ikke tolereres i Danmark, og at de, der overvejer at snyde, afskrækkes fra at
gøre det. Derfor indføres tre tiltag, som skærper straffen for at svindle med skatter og
afgifter.
Tiltag 1
Højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager
I dag sender Skatteforvaltningen en straffesag til politiet med henblik på fængselsstraf,
når der er tale om forsætlig unddragelse af skat eller moms over 250.000 kr., eller når
en forsætlig unddragelse af punktafgifter er over 100.000 kr. Hvis der idømmes fæng-
selsstraf, gives som udgangspunkt også en bøde på én gang det unddragne beløb.
Aftalepartierne er enige om at fordoble bøden, så den fremover udgør to gange det
unddragne beløb. For eksempel vil en forsætlig unddragelse på 750.000 kr. i dag med-
føre en tillægsbøde på 750.000 kr. Efter forslaget vil bøden være 1.500.000 kr.
I tillæg hertil er aftalepartierne enige om, at beløbsgrænsen for fængselsstraf hæves til
500.000 kr. Herved kan flere sager afsluttes hurtigere af Skatteforvaltningen, og bl.a.
mindske risikoen for strafnedsættelse. I disse sager vil bøden samtidig blive fordoblet. I
dag afgøres mange sager generelt med betinget fængsel.
Endelig er aftalepartierne enige om, at gentagende forsætlige unddragelser fortsat skal
kunne straffes med fængsel og en bøde, hvis unddragelsen er over 250.000 kr. Her vil
bøden også blive fordoblet, så den udgør det dobbelte af unddragelsens størrelse.
EKSEMPEL PÅ KONSEKVENS VED FORSÆTLIG UNDDRAGELSE PÅ 400.000 KR.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
2725733_0005.png
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 5
Tiltag 2
Indførsel af tillægsbøder i smuglerisager
I modsætning til andre straffesager på skatteområdet, hvor der idømmes fængselsstraf,
gives der i dag ikke en tillægsbøde, hvis sagen angår smugleri. Aftalepartierne vil indføre
tillægsbøder i smuglerisager.
Tiltag 3
Enklere og hårdere udmåling af bødestraf
I dag anvendes en progressionsgrænse på 60.000 kr. ved beregningen af bøder for
skatte- og afgiftssvig. Progressionsgrænsen medfører en lempeligere bødeberegning for
den del af unddragelsen, der ligger under 60.000 kr. Aftalepartierne vil fjerne progressi-
onsgrænsen, så der ved bødeberegningen alene vil skulle tages højde for, om unddra-
gelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt. Hvis unddragelsen er forsætlig, vil bø-
den udgøre to gange det unddragne beløb, og hvis den er groft uagtsom, vil den udgøre
en gang det unddragne beløb.
EKSEMPEL PÅ UDMÅLING AF BØDESTRAF VED GROV UAGTSOM SKATTEUNDDRAGELSE PÅ 100.000 KR.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 6
Hurtigere konsekvens
Svindlere skal opleve en umiddelbar konsekvens ved at snyde fællesskabet. Konsekven-
sen ved at svindle med skatter og afgifter skal falde hurtigere. Aftalepartierne vil derfor
indføre tre tiltag, som sikrer, at der kan slås hurtigere ned på svindel med skatter og af-
gifter.
Tiltag 4
Skærpet konsekvens over for handel med falske fakturaer
Fakturafabrikker bruges til at svindle med skatter og afgifter. Aftalepartierne vil indføre
et hæftelsesansvar hos de ledelsesmedlemmer, der anvender falske fakturaer, så de skal
betale for det, de unddrager. Hæftelsen vil kunne blive pålagt så snart, unddragelsen er
fastslået, så langvarige erstatningssager hos domstolene undgås. Samtidig gives mulig-
hed for at inddrage svindelvirksomhedernes registrering.
Aftalepartierne er samtidig enige om at værne om borgere og virksomheders retssikker-
hed. Tiltaget skal derfor kun ramme dem, der handler forsætlig eller groft uagtsomt, li-
gesom der skal være adgang til at klage og få en sag prøvet ved domstolene.
Tiltag 5
Hurtigere indefrysning af bankkonti
Personer, der begår organiseret og systematisk skattesvindel gennem fx kædesvig, for-
søger ofte at føre udbyttet fra svindlen ud af landet via bankoverførsler. I dag skal skat-
tevæsenet foretage indefrysning af bankkonti via fogedretten. Det er en udfordring, da
svindlerne ofte allerede har flyttet pengene, inden indefrysningen kan ske. For at sikre
skattekravet vil aftalepartierne give skattevæsenet administrativ adgang til hurtigt at fo-
retage indefrysningen. Det vil gælde i sager, hvor skattevæsenet vurderer, at der er en
nærliggende risiko for forsætlig eller groft uagtsom skatteunddragelse.
Aftalepartierne er desuden enige om, at indefrysning af bankkonti altid skal følges op
med en domstolsprøvelse umiddelbart efter, at skattevæsnet har foretaget indefrysnin-
gen. I den forbindelse vil retsgarantier i retsplejeloven om frister, erstatning mv. finde
anvendelse.
Tiltag 6
Ens beløbsgrænse for unddragelsessager
I dag kan skattevæsenet rejse en sag om skatte- eller afgiftsunddragelse, når unddragel-
sen overstiger visse beløbsgrænser. Fx er beløbsgrænsen 20.000 kr. ved grov uagtsom
unddragelse af skat eller moms, og 10.000 kr. ved grov uagtsom unddragelse af punktaf-
gifter. Aftalepartierne vil hæve beløbsgrænsen, så den er 40.000 kr. i alle sager. I und-
dragelsessager under 40.000 kr. vil straffen være en bøde af ordensmæssig karakter. Til-
taget skal sikre, at de større sager kan prioriteres, mens også mindre sager mødes med
en hurtig og konsekvent straf.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 7
Opfølgning
Regeringen fremsætter i efteråret 2023 et lovforslag med de seks sanktionstiltag.
Aftalepartierne er enige om, at provenuet fra initiativ 1, 3 og 6 indgår som finansiering i
flerårsaftalen for skattevæsenet 2023-2027. Et eventuelt provenu fra øvrige initiativer
indgår i stillingtagen til den resterende finansiering af flerårsaftalen for skattevæsenet
2023-2027, som finder sted i efteråret 2023.
Aftalepartierne er enige om, at der foretages en evaluering af sanktionstiltagene, som
kan fremlægges for aftalepartierne inden udgangen af 2027.
Arbejdet med sanktioner stopper ikke her.
I efteråret 2023 igangsættes et forløb, hvor der ses på yderligere tiltag til at skærpe ind-
satsen over for skattesvig. Som led i arbejdet ses på muligheden for at styrke samarbej-
det mellem myndigheder for at skabe en mere smidig og effektiv straffesagskæde.
Det er forhåbningen, at der er bred opbakning i Folketinget til at deltage i det videre ar-
bejde, så det sikres, at der er klare og hårde konsekvenser forbundet med at snyde fæl-
lesskabet.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Politiske aftale: Hårdere straf, hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet
2725733_0008.png
Hårdere straf. Hurtigere konsekvens.
Side 8
skm.dk