SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt

6. juni 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni 2023

1) Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

KOM(2023)240, KOM(2023)241, KOM(2023)242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Moms i den digitale tidsalder

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Forslag om detailinvesteringer - præsentation

KOM(2023)278, KOM(2023)279

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

4) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)265

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2023)600-628, KOM(2023)631

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Internationale møder: Forberedelse af G20-møde, 14.-18. juli 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 2 af 13

Dagsordenspunkt 2:

Moms i den digitale tidsalder

KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703

1. Resume

ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af Kommissionens lovpakke Moms i den digitale

tidsalder (VAT in the Digital Age) fremsat den 8. december 2022. Der lægges ikke op til, at

der skal opnås enighed om forslagene under det svenske formandskab. Formålet med lovpakken

er at modernisere og digitalisere momssystemet samt at håndtere moms-udfordringer i forbindelse

med platformsøkonomien. Lovpakken er opdelt i tre områder: A) Digitale rapporteringskrav, B)

Ændrede momsregler for platformsøkonomi, herunder momspligt for korttidsudlejning af boliger

gennem platforme som Airbnb og at momspligten flyttes fra sælger til platform. C) Én momsregi-

strering i EU. Disse tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi dels opdatere det nuværende

momssystem til den digitale tidsalder, dels reducere de administrative byrder og omkostninger for

virksomhederne, samt dels bekæmpe momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader

at indberette korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne).

Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt indførelsen af digitale

rapporteringskrav. En øget digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskrav medfører

forenklinger hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land. Regeringen vur-

derer, at forslaget vedr. nye momsregler for platforme, herunder at der indføres momspligt på kort-

tidsudlejning og at momspligten flyttes fra sælgeren til platformen kan medføre udfordringer for de

eksisterende danske regler for sommerhuse. Regeringen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at

hvert EU-land får en vis fleksibilitet til at fastsætte, hvornår korttidsudlejning anses for at være

momspligtig.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen har den 8. december 2022 fremsendt en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til stigende

grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale udvikling samt

behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling foreslår Kommissionen at

indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering (e-fakturering), nye

regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som hovedregel skal kunne nø-

jes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en udvidelse af Moms-One-

Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem le-

verandør og kunde i et struktureret elektronisk format, og dækker således ikke over

eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det i Dan-

mark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke er påkræ-

vet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for indberetning og rap-

portering af moms er flere EU-lande enten i færd med, eller har iværksat nationale

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 3 af 13

løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og B2G e-fakturering. De natio-

nale løsninger er meget forskellige EU-landene i mellem, herunder i form forskellige

formater og indberetningskrav, hvilket øger administrative byrder for virksomhe-

derne ved handel i flere EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En plat-

formsøkonomi er kendetegnet ved, at der er en formidler af ydelser mellem en kø-

ber og sælger, der typisk er internetbaseret, fx GoMore og Airbnb. Med gældende

regler er fx kortidsudlejning af sommerhuse via. platforme momsfritaget i de fleste

EU-lande, så længe der ikke er tilknyttede serviceydelser (svarende til hotelydelser,

fx forplejning). Traditionelle udbydere (hoteller) er omvendt momspligtige. Udvik-

lingen i platformsøkonomien har således skabt konkurrencemæssige udfordringer i

forholdet mellem traditionelle udbydere (fx særligt hoteller) og udbydere via plat-

forme (fx udlejere på Airbnb). Kommissionen ønsker at skabe lige konkurrencevil-

kår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme.

One-stop-shoppen gør det muligt for virksomheder at angive og betale moms for

salg af varer og levering af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Virksomheder undgår således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige

af de EU-lande, hvortil dennes varer sælges. Dertil er der indført Import One-Stop-

Shop (IOSS) for salg i EU af varer importeret fra virksomheders lagre i lande uden

for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at indføre OSS og IOSS var også at gøre

det nemmere for virksomheder, i og uden for EU, at følge momsreglerne for salg

til private forbrugere (B2C) i EU. Virksomhederne skal bl.a. kunne indberette og

betale de forskellige nationale momssatser til hvert enkelt EU-land i OSS-systemet,

i stedet for et system pr. EU-land.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via One-stop-shop systemet

Kilde: Egen tilvirkning

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde forsat moms-

registreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel af egne

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 4 af 13

varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder installering

og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af specialvarer som swim-

mingpool eller et køkken, visse e-handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en

vare, som befinder sig i et andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Platforme

uden for

EU har momspligt, når de videreformidler salg til private købere

i EU, når om den underliggende sælger er registreret uden for EU (der er således

tale om varer fra tredjelande). Platforme uden for EU kan bruge OSS-ordningen til

salg til forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et lager).

Med gældende lovgivning har platforme registreret

EU ikke momspligt, når de

videreformidler salg af varer fra EU, da momspligten tilhører den underliggende

sælger af varen (eller ydelsen). Hvis den underliggende sælger er registreret uden for

EU, har platformen momspligt. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om

platformen og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU. Nedenstå-

ende giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke. For en mere

detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. marts 2023.

Lovpakken består af forslag om ændring af

momssystemdirektivet,

forslag om ændring

samarbejdsforordningen,

og forslag om ændring af en gennemførelsesforordning med

hjemmel i

momsdirektivet.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i

Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU. Det

betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde at drive

virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol øges, således

at momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne, indfører et

generelt krav om e-fakturering i grænseoverskridende EU-handel mellem virksom-

heder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer reglerne for virksom-

heder, så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge moms-prove-

nuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive opkrævet i

moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves (”momsgabet”),

samt reducere virksomheders administrative byrder på sigt.

A. Digitale rapporteringskrav

Med forslaget bliver e-fakturering obligatorisk for den grænseoverskridende B2B

og B2G EU-handel. EU-landene har under gældende regler ikke mulighed for at

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 5 af 13

indføre obligatorisk e-fakturering, da det med det nuværende momsdirektiv forud-

sætter, at modtageren (i fx et andet EU-land, som ikke har indført obligatorisk e-

fakturering) accepterer udstedelsen af en elektronisk faktura.

Forslaget indebærer, at det nuværende system for udveksling af momsoplysninger

(herefter ”VAT Information Exchange System”

- VIES), der bygger på nationale

systemer med månedlige indberetninger af oplysninger fra sælger, skal erstattes af

et centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database) med hurtigere og transakti-

onsbaserede indberetninger fra både sælger og købende virksomhed Virksomhe-

dernes rapportering skal kanaliseres via en national database til en ny central EU-

database, hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk e-fakturering ud fra

en fælles EU-standard

(”Central VIES”). Central VIES skal opbygges og admini-

streres af Kommissionen.

Det bemærkes, at forslaget kun lægger op til obligatorisk e-fakturering for

grænse-

overskridende

transaktioner, således at det er op til de enkelte EU-lande, om de også

vil indføre indberetningskrav om e-fakturering for

indenlandske

momspligtige trans-

aktioner. Det foreslås dog, at nationale løsninger skal leve op til EU-standarden.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen vurderer, at de nuværende momsregler for platformsøkonomier,

der i vid udstrækning indebærer momsfritagelse for korttidsudlejning af fast ejen-

domme, herunder fx sommerhuse, og national personbefordring (transport af per-

soner), er konkurrenceforvridende, idet fx hotellers salg af overnatninger i dag er

momspligtige.

Det foreslås med afsæt heri, at korttidsudlejning af indkvartering på under 45 dage

i EU, med eller uden tilknyttede serviceydelser (svarende til hotelydelser, fx forplej-

ning), skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtige. For udlejning på

mere end 45 dage kan EU-landene

fortsat selv fastsætte, hvad der anses for ”hotel-

lignede”

eller ”ikke hotellignende”. I mange EU-lande,

herunder Danmark, vil for-

slaget udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede ser-

viceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er momspligtige.

Efter gældende regler er personbefordring i udgangspunkt momspligtigt i en række

EU-lande. Centrale dele af persontransporten er dog momsfritaget eller bestemmes

af EU-landene selv. Enkelte lande har fx en særbestemmelse om momsfritagelse af

indenlandsk personbefordring, herunder Danmark. Disse regler foreslås ikke æn-

dret.

Den foreslåede momspligt for korttidsudlejning vil alt andet lige betyde, at mange

hidtil uregistrerede privatpersoner skal momsregistreres og overholde de alminde-

lige momsregler om opkrævning, angivelse og betaling af moms, hvilket er forbun-

det med en betydelig administrativ byrde. Dertil vil det være svært for myndighe-

derne at kontrollere efterlevelsen af reglerne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 6 af 13

Kommissionen foreslår derfor, at der på korttidsudlejning af indkvartering og per-

sonbefordring indføres en model, hvor det er ikke er den enkelte virksomhed eller

person, der anses som leverandør af ydelsen og dermed er momspligtig, men der-

imod de platforme, der formidler ydelsen til forbrugeren. Der findes allerede en

tilsvarende model for salg af varer fra virksomheder uden for EU, der via platforme

sælger til forbrugere i EU, herunder eksempelvis platformen WISH.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen (fx

korttidsudlejeren af et sommerhus) ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er

det platformen (fx Airbnb), der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I

leddet mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Herudover vil den underliggende sælger ikke have fradragsret for moms af indkøb,

der kan henføres til salget, men i stedet vil platformen principielt have fradragsret

–

selvom denne ikke foretager indkøb i relation til de pågældende underliggende

aktiver, fx en udlejet feriebolig. Opkræver den underliggende sælger selv moms, skal

denne sælger oplyse momsnummeret til platformen, således at platformen alene vil

være formidler af ydelsen. Med de foreslåede regler vil platforme i og uden for EU

have momspligt ved kortidsudlejning af indkvartering i et EU-land, uanset hvor den

underliggende sælger er registreret,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Momspligtig efter gældende regler og Kommissionens forslag (ved udlejning af fast ejendom)

Ændring i momspligt på udlejning

Momsregler

ejendom.

ved

udlejning

fast

Gældende regler

”Hotellignede”

ydelser er momsplig-

tige. EU-landene kan selv fastsætte,

hvad der er ”hotellignede” eller ”ikke”

hotellignede”

Sælger er momspligtig

Kommissionens forslag

Korttidsudlejning af indkvarte-

ring i EU under 45 dage er

”hotellignede” og dermed

momspligtigt.

Platform er momspligtig

Momspligt

Anm.: 1) Gælder både, hvis platformen er etableret i eller uden for EU. Der er i dag i de fleste EU-lande ikke

momspligt på kortidsudlejning af indkvartering, fx ferieboliger. Momspligt er i det EU-land, hvor den udlejede

ejendom er beliggende, uanset om køber er bosat inden eller unden for EU.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Med forslaget skal betaling af moms på formidlingsydelser af kortidsudlejning ske i

det EU-land, hvor den udlejede ejendom er beliggende.

De foreslåede ændringer til at gøre platforme ansvarlig for evt. momsbetaling for

personbefordring vurderes ikke at føre til ændringer i Danmark, idet national per-

sonbefordring, med undtagelse af turistkørsel med bus, er momsfritaget.

C. Én momsregistrering i EU

Efter gældende regler kan virksomheder anvende OSS-ordeningen for grænseover-

skridende salg i EU for en lang række af varer og ydelser (fx elektroniske ydelser).

Der er dog stadig visse handler, hvor en virksomhed forsat skal momsregistreres i

mere end ét EU-land, jf. baggrund. Momsregistreringer i flere lande medfører i dag

administrative byrder for virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en række

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 7 af 13

udvidelser af OSS-ordningen ud fra et princip om, at virksomheder skal kunne nøjes

men kun at have én momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke momsplig-

tige transaktioner, der er tale om.

Kommissionen foreslår således, at anvendelsesområdet for OSS-ordningen udvides

til varer, der inkluderer installering og montering i et andet land, end der hvor sæl-

geren er registreret, bespisning på skibe/fly mv., energiforsyning mv. Derudover

foreslås det, at ordningen med én momsregistrering også skal gælde virksomheder,

der overfører varer til eget lager i et andet EU-land, hvor de ikke er etableret.

For en virksomhed i et EU-land, der ikke sælger til en forbruger, men derimod en

momspligtig kunde (fx en butik) i et andel EU-land, foreslås det derudover, at EU-

landene skal tillade, at virksomheder bruger reglerne for omvendt betalingspligt.

Omvendt betalingspligt betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale mom-

sen via sin momsregistrering i sit eget land,

jf. figur 2

figur 3.

En virksomhed (fx i Sverige), der har et varelager i et andet EU-land (fx Danmark)

skal i dag momsregistreres i det andet land (Danmark), hvor den sælger varer. Med

omvendt betalingspligt vil virksomheden kunne undlade at skulle momsregistreres

i det pågældende land (Danmark), idet den virksomhed, der køber varerne, står for

momsbetalingen. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger eller

overfører varer, kun behøver at være momsregistreret i ét EU-land.

Figur 2

Illustration af det nuværende system for

momsbetaling ved almindelig handel

Figur 3

Illustration af generel omvendt betalingspligt

Kilde: Egen Tilvirkning

Platforme, der videreformidler varer, og som er etableret uden for EU, og dermed

er momsansvarlige i stedet for de underliggende sælgere, jf. baggrund, kan bruge

OSS-ordningen til salg til forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme i EU er kun momspligtige, såfremt den underliggende sælger er

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 8 af 13

registreret uden for EU. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om platfor-

men og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU.

Kommissionen foreslår derfor, at reglen om, at platformen anses for at være moms-

ansvarlig, og dermed kan bruge OSS-ordningen til salg af varer i EU, skal gælde,

uanset hvor platformen og den underliggende sælger er etableret. Dette vil således

som noget nyt også gælde, selvom både den underliggende sælger og køber

–

der fx

bruger platformen til at overføre, oplagre og sørge for videresalg af varer

–

er etab-

leret i EU. På den måde indebærer forslaget en ensartning af reglerne på tværs af

platforme og underliggende sælgere af varer.

Det foreslås endvidere, at det bliver obligatorisk for platforme, der er leverandør af

varer fra tredjelande, at anvende IOSS (import OSS-ordningen). Forslaget indebæ-

rer blandt andet, at de pågældende platforme altid er ansvarlige for momsbetalingen.

Efter gældende regler sender platforme, der ikke anvender IOSS ordningen, varerne

direkte til forbrugeren i EU. Når forbrugeren modtager varen fra platformen, beta-

ler forbrugeren importmomsen. Bliver det obligatorisk for platforme at anvende

IOSS ordningen, vil platforme kunne momsregistreres i ét EU-land, hvilket vil re-

ducere de administrative byrder hos platforme og skattemyndigheder. Dertil vil det

gøre det nemmere for forbrugerne at anvende platforme, der er leverandør af varer

fra tredjelande, idet forbrugerne ikke skal betale importmoms. Anvender en plat-

form IOSS, skal ordningen anvendes for samtlige leveringer.

Endeligt lægges der op til nogle mindre tekniske forbedringer af OSS og IOSS.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der fo-

religger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå målene med initiativet,

og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt og velfungerende marked.

Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være konkurrenceforvridende og be-

sværliggøre grænseoverskridende handel internt i EU, samt medføre betydelige ad-

ministrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for koor-

dinerede EU-tiltag.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincippet

er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter være harmoniseret både

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 9 af 13

af hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskridende forretning og af hensyn

til skattemyndighedernes kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil, i den form som de vedtages,

skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendtgørelsen.

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-fak-

turaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende hand-

ler, og for at lave nationale regler på området, skal der gives tilladelse fra Rådet. Der

er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De gældende danske

indberetningskrav om grænseoverskridende handel mellem virksomheder bygger

på de gældende EU-regler. Det gældende system har længe været kritiseret for ikke

at være hensigtsmæssigt i relation til fx kontrolformål om momsafregning.

Forslaget vil medføre ændringer af momsloven og/eller momsbekendtgørelsen,

herunder, at der skal stilles krav om obligatorisk e-fakturering i den grænseoverskri-

dende handel i EU. Derudover skal der indføres regler for hvornår og hvordan, der

skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring, undta-

gen turistkørsel med bus, momsfritaget og korttidsudlejning af fast ejendom til ind-

kvartering er ligeledes momsfritaget, såfremt der ikke i forbindelse med udlejning

medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i hotelsektoren

–

fx mulighed

for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det betyder, at udlejning af fx almin-

delige sommerhuse i de gældende regler ikke anses for at være hotellignende og

dermed ikke momspligtig. Med forslaget skal der i dansk ret indføres en momspligt

på kortidsudlejning af fast ejendom på under 45 dage, herunder sommerhuse.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af indkvar-

tering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen og dermed er momspligtig.

Platformene anses derfor som formidler. Med forslaget skal momsloven ændres,

således at platformen anses for at være leverandør af ydelserne og dermed er moms-

pligtig.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One Stop Shop ordningerne, samt de særlige reg-

ler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i EU, er

implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve dansk

implementering.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 10 af 13

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil med stort forbehold have en positiv effekt på momsprovenuet, grun-

det større regelefterlevelse og forbedret bekæmpelse af momsvig. Kommissionen

vurderer, at de samlede gevinster på EU-plan fra forslagene i perioden 2023 til 2032,

herunder yderligere momsprovenu, vil være på mellem 172 mia. EUR og 214 mia.

EUR. Et skøn over nationale konsekvenser kan på det foreliggende grundlag ikke

kvantificeres nærmere.

Specielt forslaget vedrørende e-fakturering og digitale indberetningskrav, men også

flere af forslagene vedrørende én momsregistrering, vurderes at medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser til udvikling af ny it-infrastruktur. Skatteforvaltningen

skønner på et meget foreløbigt grundlag, at disse samlet udgør i størrelsesordenen

350-400 mio. kr., men skønnet er behæftet med meget stor usikkerhed og vil skulle

kvalificeres yderligere. Hertil kommer forventeligt betydelige årlige it drift- og ved-

ligeholdelse samt omkostninger til administration og kontrol.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som

følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Indførelsen af momspligt

for kortidsudlejning af indkvartering på under 45 dage, uanset om det hotellignende

eller ej, vil øge omkostningerne ved fx udlejning af sommerhuse. De øget omkost-

ninger kan medføre fald i antal overnattende turister og/eller fald i omsætning i

sommerhusområdernes butikker, restauranter, museer og forlystelsesparker. Det er

ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage et nærmere skøn.

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget vil øge konkurrencen på markedet

for korttidsudlejning og personbefordring, hvilket vil have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det bemærkes, at Kommissionen ikke kvantificerer den

økonomiske gevinst ved øget konkurrence eller evt. afledte negative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og administra-

tive lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at kvantificere de erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift., hvordan de konkrete artikler

i Kommissionens forslag skal udmøntes. Dertil er der usikkerhed omkring, hvor

mange virksomheder der påvirkes af udvidelsen af OSS-ordningen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at indførslen

af digitale indberetningskrav medfører betydelige omstillingsomkostninger for dan-

ske virksomheder, idet der med de gældende regler ikke er krav om e-fakturering i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 11 af 13

grænseoverskridende handel mellem virksomheder. Dertil vil den konkrete udform-

ning af krav til e-fakturering kunne medføre omstillingsomkostninger for virksom-

heder, idet de skal lave ændringer i deres arbejdsgange.

OBR vurderer, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med for-

slagene om en udvidelse af antallet af virksomheder omfattet af One Stop Shop-

ordningen, og som dermed kan nøjes med at være registeret i deres hjemland.

OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbin-

delse med implementering af direktivet i Danmark.

Kommissionen vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på

sigt vil medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

8. Høring

For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er stadig på et tidligt stadie, og EU-landene er fortsat ved at vur-

dere forslagets implikationer på teknisk niveau.

For så vidt angår elementer om digitale indrapporteringskrav er de fleste EU-lande

overvejende positive. Der er dog delte holdninger til udformningen af det mest op-

timale system for disse indberetninger.

Det primære fokus har været på forslaget om ændrede momsregler for platforms-

økonomien,

herunder på definitionen af hvad der betragtes som ”korttidsudlej-

ning”, hvor Kommissionen foreslår, at alt udlejning under 45 dage er ”

hotellig-

nede” og dermed momspligtig kortidsudlejning. Med gældende

regler er der ingen

harmoniseret definition i EU (antal dage) for hvornår kortidsudlejning er moms-

pligtig, idet EU-landene

selv kan fastsætte, hvad der er ”hotellignede” eller ikke

hotellignende” og dermed momspligtigt.

En række lande har derudover givet udtryk for skepsis over for den foreslåede mo-

del, hvor platforme gøres momspligtige frem for de underliggende sælgere, herun-

der særligt forslaget om, at sælgerene ikke har momsfradragsret.

Hovedparten af EU-landene er positive over for hensigten med forslaget om, at

virksomheder i flere tilfælde kan nøjes med én momsregistrering i EU.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige fører

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 12 af 13

til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og momsundgå-

else/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er effektive, mindst

muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til implementering efter

vedtagelse.

Regeringen stiller sig positiv i forhold til flere af pakkens elementer, herunder særligt

elementerne vedr. digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskravene,

én momsregistrering, samt obligatorisk e-fakturering ved grænseoverskridende EU-

handel, der afspejler udviklingen i brugen af e-fakturering.

Forslaget relateret til platforme og momspligt for korttidsudlejning af ferieboliger

vurderes at medføre udfordringer i relation til den eksisterende, velfungerende dan-

ske momsfritagelse af sommerhusudlejning Regeringen finder det væsentligt at få

sikret, at ændrede momsregler ikke påvirker de særlige danske regler for sommer-

huse, som Danmark fik specifik tilladelse til at bibeholde ved Danmarks indtræden

i EF. Reglerne betyder, at udlændinge uden særlig tilknytning til Danmark ikke kan

erhverve sommerhusene, samt at sommerhuse ikke kan udlejes erhvervsmæssigt.

Med forslaget bliver platforme momspligtige og dermed anset som værende udlejer

ved kortidsudlejning af ferieboliger. For platforme anses udlejning til forbrugere

normalt som erhvervsmæssig udlejning. Regeringen har været i dialog med Kom-

missionen, og det ventes, at ændringerne i forslaget ikke vil have betydning for de

særlige danske regler for sommerhuse.

Dertil vurderer regeringen, at forslaget om, at korttidsudlejning altid er momspligtig

hotellignende udlejning, hvis udlejningsperioden er under 45 dage, kan være uhen-

sigtsmæssig. Da der er stor forskel på opbygningen af turistsektoren mv. i de for-

skellige EU-lande, vurderer regeringen, at det er mest hensigtsmæssigt, at hvert land

kan sætte kriterier for, hvornår en udlejning anses for at være ”hotellignende”, som

i de gældende regler.

Regeringen støtter forslagene om én momsregistrering, herunder udvidelse af OSS-

ordningen, og ambitionen om, at virksomheder kan nøjes med én momsregistrering

på EU-plan. Regeringen er dog betænkelig ved, at der også i relation til disse forslag

indføres flere tilfælde, hvor platforme gøres momspligtig, bl.a. fordi fradragsretten

for købsmoms dermed ikke tilhører dem, der afholder omkostninger i forbindelse

med udlejning/salg. Endvidere vurderes forslaget om at gøre IOSS obligatorisk at

bruge for platforme umiddelbart at indeholde nogle uhensigtsmæssigheder, idet

EU-landene samtidig ikke længere vil kunne udelukke platforme fra at benytte IOSS

ved manglende regelefterlevelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er beskrevet i samlenotat af 5. januar 2023 i forbindelse med præsentati-

onen af det svenske formandsskabsprogram forud for ECOFIN 17. januar 2023.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2023, som er relevante for Skatteudvalget

Side 13 af 13

Derudover henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 7. marts 2023.