Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2642915_0001.png
5. januar 2023
J.nr. 2022-15606
Til Folketinget
Skatteudvalget
Beskikkelsesperioden for to af medlemmerne af tilsynet med told- og skatteforvaltningens
it-område (It-tilsynet) er udløbet per med udgangen af 2022.
Det følger af lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område, at medlem-
merne af tilsynet skal udnævnes af skatteministeren efter drøftelse med et af Folketinget
nedsat udvalg.
Jeg agter at genudpege de to medlemmer til It-tilsynet:
Kurt Nørrisgaard, Executive Adviser, BEC.
Peter Trier Schleidt, bankdirektør, Jyske Bank.
Det er min vurdering, at der er tale om to særdeles kvalificerede kandidater, der siden de-
res udnævnelse har været et stort aktiv for skatteforvaltningen. Jeg kan oplyse, at der ved
udvælgelsen er lagt vægt på kandidaternes it-faglighed, viden om it-markedet og ledelses-
erfaring fra store it-tunge organisationer samt indsigt i skattevæsenets udfordringer på it-
området.
Der er i tråd med tidligere udnævnelse af medlemmer til It-tilsynet samt øvrige udnævnel-
ser på Skatteankeforvaltningens område gennemført en fornyet decorum og habilitetsvur-
dering af medlemmerne.
Til baggrund kan der orienteres om, at tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-om-
råde blev oprettet ved lov nr. 2187 af 29. december 2020. It-tilsynet har siden da ført til-
syn med skattevæsenets it-område og ydet it-faglig, strategisk og teknisk rådgivning.
I lyset af at medlemmernes beskikkelsesperiode er udløbet skal jeg bede om, at eventuelle
indsigelser til genudnævnelsen rettes til ministersekretærerne i Skatteministeriet
[email protected]
og
[email protected]
senest torsdag den 12. januar kl. 16. Såfremt jeg ikke mod-
tager indsigelser, vil jeg forestå den endelige genudpegning af de to medlemmer.
Med venlig hilsen
Jeppe Bruus
/ Andreas David Krog