Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 159
Offentligt
Frederiksberg den 5. juni 2023
Til Folketingets Skatteudvalg
Hermed anmoder jeg om foretræde for Folketingets Skatteudvalg omkring skattemyndighedernes
håndtering af aktionærlån.
Reglerne om aktionærlån
Folketinget vedtog i 2012 en bestemmelse i Ligningslovens § 16E, som gav hjemmel til at beskatte
kapitalejere når de optager lån i et af dem ejet selskab. Loven er begrænset til lån i selskaber, som de
kontrollerer.
Formålet med reglen var at sikre, at kapitalejere ikke opnår en skattemæssig fordel ved at optage et
aktionærlån i stedet for at hæve skattepligtig løn eller udbytte.
Loven bygger på den fiktion, at lånet ikke findes i skattemæssig henseende. Lånet findes dog stadig i
selskabsretlig forstand.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen af beskatningen sker efter
"Skattelovgivningens almindelige regler om beskatning af hævninger uden tilbagebetalingspligt".
Loven vedrører alene de skattemæssige konsekvenser for kapitalejeren og ikke selskabets skatteforhold.
Det bestemmes dog i loven at betaling fra kapitalejeren til nedbringelse af det selskabsretlige lån ikke
beskattes i selskabet. Dette er logik da der ikke er tale om et tilskud, men tilbagebetaling af et lån.
Hævninger uden tilbagebetalingspligt beskattes efter praksis i medfør af Statsskattelovens § 4.
Da denne indkomstart ikke er specifikt nævnt i Personskatteloven, sker beskatning som personlig
indkomst.
Indkomstarten er ikke omfattet af reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.
I kommentarerne til lovforslaget fokuserede Skatteministeren på hvad hævning af et aktionærlån var
erstatning for og nåede derfor til den konklusion at beskatning skulle ske som enten aktieindkomst (på
samme måde som udbytte) eller arbejdsmarkedspligtig personlig indkomst (på samme måde som løn).
Kapitalejeren kan med dette udgangspunkt vælge mellem tre beskatningsformer, idet muligheden for at
lade sig beskatte som løn forudsætter at han har at ansættelsesforhold i selskabet som kan rumme den
yderligere løn.
Det er en grundlæggende forudsætning for loven at når hævningen er beskattet, kan den ikke beskattes
igen. Det betyder at selskabet efterfølgende - uden yderligere beskatning - kan vælge enten at udlodde
fordringen som udbytte eller udbetale fordringen som løn.