Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 158
Offentligt
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Beslutning fra Spilreklamenævnet
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
22. maj 2023
Journal nr.: 2022-1248
www.spilreklamenaevnet.dk
cvr.nr. 17 01 48 11
Spillehallen.dk ApS’ markedsføring af spil rettet mod person tilmeldt ROFUS
Spilreklamenævnet modtog den 10. marts 2023 en klage over spiludbyderen Spillehallen.dk ApS’ direk-
te markedsføring via sms og telefonopkald over for klager, som var registreret i Spillemyndighedens
ROFUS-register (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).
Konklusion
Spilreklamenævnet udtaler i medfør af pkt. 12.2 i nævnets forretningsorden kritik, men tager i øvrigt
sagen til efterretning.
Baggrund
Spilreklamenævnet modtog den 10. marts 2023 en klage over spiludbyderens Spillehallen.dk ApS’
direkte markedsføring via sms og telefonopkald over for klager.
Klager har oplyst, at klager er registreret i ROFUS. ROFUS er Spillemyndighedens register over frivilligt
udelukkede spillere. I ROFUS kan man som spiller lade sig frivilligt registrere ved brug af NemID/MitID,
hvis man ønsker midlertidig eller endelig udelukkelse fra at kunne spille i Danmark.
Udelukkelsen omfatter onlinespil og alle fysiske kasinoer i Danmark.
Når man lader sig registrere i ROFUS, tilmeldes man samtidig
”Nej tak til spilreklamer”. Derved undgår
man at modtage reklamer fra online-spilselskaber med dansk spiltilladelse, mens man er registreret i
ROFUS. Spilselskaberne kan se, hvem der er registreret i ROFUS, inden de udsender reklamer.
Med spilreklamer menes i denne sammenhæng enhver form for kommerciel kontakt via telefonnumre,
mailadresser, postadresser eller andre informationer, som spilselskabet har om personen.
Klager har oplyst, at selv om klager er registreret i ROFUS, så blev klager to gange den 10. marts 2023
kontaktet af indklagede. Først modtog klager en sms med spiltilbud og efterfølgende et telefonisk opkald
fra indklagede.
1