SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 155
Offentligt

ANALYSE

Maj 2023

Danskernes gæld

Inddrivelse af virksomhedsgæld

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 3

Nøgletal om danskernes gæld ...................................................................................... 5

1.1 Gældsstyrelsen øger inddrivelsen ...................................................................................... 6

1.1.1 Centrale indsatser bidrager til inddrivelsen ............................................................... 6

1.1.2 Nyt system inddriver markant mere gæld ................................................................... 8

1.2 Tilgang af gæld er større end afgang ............................................................................... 9

1.2.1 Genoptagelse af afskrivningsmuligheder ................................................................ 10

1.2.2 Moms udgør knap halvdelen af den samlede tilgang ......................................... 10

1.3 Gælden stiftes af borgere og virksomheder ............................................................... 11

1.3.1 Gælden fordelt på kreditorer ......................................................................................... 12

1.4 Forventninger til gældens udvikling ................................................................................ 13

Inddrivelse af virksomhedsgæld ................................................................................15

2.1 Virksomhedsgældens sammensætning ....................................................................... 16

2.2 Fogeder er vitale for inddrivelsen af gæld ................................................................... 18

2.2.1 Gældsstyrelsens screeningsindsats ........................................................................... 19

2.2.2 Størstedelen af selskabernes gæld bliver afviklet over fem år ....................... 20

2.3 Mange selskaber har lav betalingsevne ....................................................................... 21

2.3.1 Knap seks ud af ti selskaber er i segment 4-6........................................................ 22

2.3.2 Stor forskel på gælden i forskellige brancher ......................................................... 22

2.3.3 Konkurser rammer oftere i Region Hovedstaden ................................................. 24

2.3.4 Flest konkurser i engros- og detailhandel................................................................ 25

2.4 Konsekvenser af COVID-19 ................................................................................................ 26

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 3

Indledning

Ca. 1,1 mio. borgere og 163.000 selskaber havde ved udgangen af 2021 gæld

til det offentlige.

Gældsstyrelsens ca. 1.500 medarbejdere går hver dag på arbejde med en mis-

sion om at inddrive mest muligt på vegne af de hundredvis af offentlige kredito-

rer, som borgere og virksomheder skylder penge.

I 2021 inddrev Gældsstyrelsen ca. 11,5 mia. kr., hvilket endnu engang var re-

kordhøjt. Samtidig skyldte borgere og virksomheder ca. 144 mia. kr. til fællesska-

bet ved udgangen af 2021.

Udviklingen i gælden til det offentlige skyldes særligt, at borgere og virksomhe-

der i stort omfang stifter ny gæld, og at gælden akkumulerer på grund af lø-

bende rentetilskrivning. Derudover havde Gældsstyrelsen i 2021 fortsat begræn-

sede muligheder for at inddrive gæld fra en stor gruppe skyldnere.

I denne publikation kan du få indblik i en række nøgletal om gælden ved udgan-

gen af 2021 og de centrale indsatser i Gældsstyrelsens inddrivelse af gæld.

Danskernes gæld er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fokus på

borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema. I årets

temadel kan du blive klogere på Gældsstyrelsens inddrivelse af virksomheds-

gæld.

Her præsenteres de centrale elementer i styrelsens inddrivelse af virksomheds-

gæld, der kigges på udviklingen i virksomhedsgælden gennem de seneste år, og

der gives blandt andet et indblik i, hvilke brancher der skylder mest til det offent-

lige.

Årets temadel omhandler også Gældsstyrelsens inddrivelse af virksomhedsgæld

i lyset af nedlukninger og kompensationer udbetalt i forbindelse med COVID-19.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 4

Nøgletal om

danskernes gæld

Provenuet fra

gældsinddrivelse

er rekordhøjt

Den samlede gæld er

fortsat på et højt

niveau

Millioner af

gældsposter sen-

des til inddrivelse

11,5 mia. kr.

I 2021 inddrev Gældsstyrelsen

11,5 mia. kr. fra skyldnere med

gæld til det offentlige.

144 mia. kr.

Den samlede gæld til det offentlige

var ca. 144 mia. kr. i 2021 og har

en kursværdi på 35 mia. kr.

10,3 mio.

I 2021 modtog Gældsstyrelsen ca.

10,3 mio. gældsposter til inddrivelse

fra de offentlige kreditorer.

Inddrivelse af

Virksomhedsgæld

Et stort antal

selskaber

har gæld

Tidlig indsats over

for virksomheder

med gæld virker

Inaktive selskaber

er med til at drive

selskabsgælden

163.000

Ved udgangen af 2021 havde

163.000 virksomheder gæld til

det offentlige.

2,9 mia. kr.

I 2021 inddrev Gældsstyrelsen 2,9

mia. kr. fra virksomheder med stor

gæld til det offentlige.

87%

87 pct. af selskabers gæld skyldes

af inaktive selskaber, hvor mulighe-

den for inddrivelse er lille.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 5

Nøgletal om

danskernes gæld

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 6

1.1 Gældsstyrelsen øger inddrivelsen

Gældsstyrelsen har de seneste år styrket inddrivelsen af gæld til det offentlige. I

2021 inddrev styrelsen ca. 11,5 mia. kr. fra borgere og virksomheder, som fx har

ubetalte skatter og afgifter,

jf. figur 1.

Det er det hidtil højeste inddrivelsespro-

venu.

Gælden bliver inddrevet på vegne af mere end 570 offentlige kreditorer. Det

gælder især meget store kreditorer som Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og

Rigspolitiet, som borgere og virksomheder mangler at betale milliarder til. Men

Gældsstyrelsen hjælper også mindre kreditorer med at inddrive gæld.

Det forventes, at inddrivelsesprovenuet over tid vil flade mere ud. Det skyldes, at

gældsområdet har gennemgået en omfattende genopretning, og at mange flere

skyldnere derfor i dag er under aktiv inddrivelse sammenlignet med for få år si-

den.

Figur 1. Udvikling i inddrivelsesprovenu, mia. kr. 2021-niveau.

11,5

11,5mia.

11,1

9,4

7,7

6,6

6,8

6,1

7,9

Samlet provenu

Gældsstyrelsen har i 2021 inddrevet

11,5 mia. kr. fra borgere og virksomhe-

der. Det er det hidtil højeste provenu i

styrelsens levetid.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde: Gældsstyrelsen.

Udviklingen i inddrivelsesprovenuet er opgjort i 2021-niveau. Det betyder, at op-

gørelsen er korrigeret for BNP. Det gøres for at give et mere retvisende billede af

gældens udvikling, når der sammenlignes med tal fra tidligere år.

1.1.1 Centrale indsatser bidrager til inddrivelsen

Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivelsesmyndighed en række effektive

værktøjer til rådighed. Flere af dem sikrer, at borgerne først får penge i hånden,

når der er afdraget på gælden.

I 2021 inddrev Gældsstyrelsen knap 70 pct. af det samlede inddrivelsesprovenu

via fire centrale indsatser,

jf. figur 2.

De resterende 30 pct. blev inddrevet gen-

nem Gældsstyrelsens øvrige indsatser som fx udlæg og afdragsordninger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 7

Figur 2. Resultat af centrale indsatser i 2021, mia. kr.

1,3

1,6

2,8

11,5

1,3

2,9

over for virksomheder

Kilde: Gældsstyrelsen.

Rykkerbreve sikrer stigende provenu

Et rykkerbrev er ofte det første inddrivelsesskridt fra Gældsstyrelsen. I 2021

sendte Gældsstyrelsen mere end 760.000 rykkerbreve til borgere og virksomhe-

der, og knap hver femte valgte at foretage en indbetaling eller at indgå en af-

dragsordning på baggrund af rykkeren. I 2021 resulterede rykkerindsatsen i et

provenu på ca. 1,3 mia. kr.,

jf. figur 2.

Provenuet fra rykkerindsatsen forventes at

falde i de kommende år, idet størstedelen af de eksisterende skyldnere allerede

har modtaget det første rykker- eller saldobrev.

Lønindeholdelse udgør en større del af provenuet

Gældsstyrelsen kan i det nye inddrivelsessystem, PSRM, indeholde en procentdel

af skyldneres indkomst for at nedbringe deres gæld. Lønindeholdelse udgør en

voksende del af den samlede inddrivelse. I 2019 udgjorde provenuet fra lønin-

deholdelse ca. 400 mio. kr. (2021-niveau), mens det i 2021 resulterede i inddri-

velse af ca. 1,6 mia. kr.,

jf. figur 2.

Provenuet fra lønindeholdelse skønnes at over-

stige 4 mia. kr. årligt fra 2024 og frem. Det skyldes især, at lønindeholdelse for-

ventes implementeret som inddrivelsesværktøj i det ældre inddrivelsessystem,

DMI, fra 2024.

Modregning i udbetalinger fra det offentlige

Modregning fungerer ved, at udbetalinger fra offentlige myndigheder anvendes

til at afdrage på skyldnernes gæld til det offentlige, i stedet for at pengene bliver

udbetalt til skyldnerne. I 2021 inddrev Gældsstyrelsen ca. 2,8 mia. kr. fra ca.

430.000 borgere og virksomheder ved hjælp af modregning,

jf. figur 2.

Hoved-

parten af modregningen sker i overskydende skat. Den del alene gav et provenu

på 2,4 mia. kr. i 2021.

Tidlig indsats over for virksomheder med stor gæld

Gældsstyrelsen har et særligt fokus på at sætte tidligt ind med tiltag over for virk-

somheder med stor gæld til det offentlige, fx ved at foretage udlæg i værdier el-

ler indlede konkursbehandling. Den tidlige indsats har i 2021 givet et provenu på

2,9 mia. kr.,

jf. figur 2.

Provenuet er sikret til trods for, at COVID-19 i perioder af

2021 har påvirket indsatsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 8

1.1.2 Nyt system inddriver markant mere gæld

Gældsstyrelsen bruger to it-systemer til at inddrive gælden til det offentlige.

PSRM er det nye inddrivelsessystem, som foreløbigt primært bruges til at inddrive

personvendt gæld. DMI er det ældre inddrivelsessystem, som i dag primært bru-

ges til at inddrive virksomhedsvendt gæld.

PSRM bidrager i stigende grad til provenuet i takt med, at størstedelen af de of-

fentlige kreditorer er blevet tilkoblet og sender nye gældsposter til systemet. Ved

udgangen af 2021 var over 560 ud af ca. 570

offentlige kreditorer helt eller del-

vist tilkoblet det nye inddrivelsessystem.

I 2021 inddrev Gældsstyrelsen i alt ca. 3,7 mia. kr. via PSRM. Det svarer til knap

en tredjedel af det samlede provenu for året og er næsten en fordobling i forhold

til 2020,

jf. figur 3.

Hovedparten af provenuet fra PSRM i 2021 stammer fra lønin-

deholdelse og modregning.

Figur 3. Provenu fordelt på inddrivelsessystem 2018

–

2021, pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2018

DMI

PSRM

2019

2020

2021

99%

94%

82%

67%

18%

33%

Kilde: Gældsstyrelsen.

På nuværende tidspunkt forventes 572 kreditorer at blive tilsluttet PSRM. Antallet af kreditorer udvikler sig

løbende, når kreditorer fx oprettes, sammenlægges eller ophører.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 9

1.2 Tilgang af gæld er større end afgang

Borgere og virksomheder har i de seneste år stiftet mere gæld til det offentlige,

end der er blevet afdraget. Den samlede tilgang af gæld var i 2021 på knap 35

mia. kr., mens afgangen af gæld var på godt 25 mia. kr.,

jf. figur 4.

Opgjort i

2021-niveau faldt gælden imidlertid fra 2020 til 2021 som følge af en vækst i

BNP fra 2020 til 2021 på ca. 7 pct., hvilket udhuler gælden med ca. 10 mia. kr.

Den samlede gæld er over de seneste seks år steget med ca. 43 mia. kr. fra ca.

101 mia. kr. i 2015 til ca. 144 mia. kr. i 2021 (2021-niveau). Det sker til trods for,

at inddrivelsesprovenuet løbende er øget igennem hele perioden.

Figur 4. Til- og afgang i gælden, mia. kr. 2021-niveau.

5,4

6,3

6,9

7,1

7,4

15,6

33,3

8,5

6,2

3,9

6,1

7,7

33,3

11,2

10,4

32,3

9,5

29,7

5,5

26,0

9,3

9,8

6,5

27,9

4,1

7,9

9,4

11,1

11,5

Kilde: Gældsstyrelsen.

Anm.: Korrektioner forekommer, når en skyldner indbetaler direkte til kreditor.

Tilgangen af ny gæld udgjorde i 2021 ca. 10 mio. gældsposter til en værdi af

knap 28 mia. kr. Tilgangen har generelt været faldende gennem en årrække, og

var ekstraordinært lav i 2020. Det skyldes blandt andet en lav tilgang af gælds-

poster fra Skattestyrelsen på grund af lån i forbindelse med udskudte frister for

moms- og A-skattelån under COVID-19.

Ud over tilgangen af ny gæld blev der i 2021 tilskrevet renter for lidt over 7 mia.

kr. på den eksisterende gæld. Rentetilskrivningen har generelt været stigende i

takt med, at den samlede gæld under inddrivelse er steget.

Afgangen af gæld fordeler sig på tre poster; inddrivelsesprovenu, korrektioner

og afskrivninger. En stor andel af afgangen skyldes inddrivelse. Derudover er ca.

10 mia. kr. af gælden i 2021 afviklet ved, at borgere eller virksomheder indbe-

talte direkte til kreditoren, selvom gælden var sendt til inddrivelse hos Gældssty-

relsen. Dette kaldes korrektioner. På den baggrund nedskriver kreditorerne gæl-

den hos Gældsstyrelsen. Samtidig blev der afskrevet gæld for over 4 mia. kr.

Tilgang

2016

Afgang

Tilgang

2017

Nye gældsposter

Afgang

Tilgang

2018

Renter

Provenu

Afgang

Tilgang

2019

Afskrivninger

Korrektioner

Afgang

Tilgang

2020

Afgang

Tilgang

2021

Afgang

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 10

1.2.1 Genoptagelse af afskrivningsmuligheder

Afskrivninger af gæld sker i forbindelse med dødsfald, konkurs eller i sager, hvor

en borger har fået gældssanering eller eftergivet gæld til det offentlige.

Derudover har Gældsstyrelsen en lovbestemt mulighed for administrativt at af-

skrive gældsposter, der enten vurderes at være åbenbart udsigtsløse for skyld-

nerne at betale eller uforholdsmæssigt omkostningsfulde at inddrive. Først-

nævnte vil særligt knytte sig til gældsposter, hvor forhold hos skyldner betyder, at

der ikke er udsigt til at kunne inddrive gælden.

Gældsstyrelsen har ikke anvendt denne mulighed for at afskrive i en årrække på

grund af manglende it-understøttelse. Med genopretningen af gældsområdet er

denne mulighed nu genetableret og it-understøttet. Det er sket i overensstem-

melse med de oprindelige hensigter med lovbestemmelsen om at anvende ordi-

nære afskrivninger i den almindelige drift.

1.2.2 Moms udgør knap halvdelen af den samlede tilgang

Skattestyrelsen er den absolut største offentlige kreditor hos Gældsstyrelsen.

Størstedelen af den løbende tilgang af nye gældsposter til Gældsstyrelsen stam-

mer således fra ubetalte skatter og afgifter.

Ud af den samlede tilgang af ny gæld på knap 28 mia. kr. i 2021 stammer de fem

største gældstyper fra Skattestyrelsen. Det gælder moms, restskat, A- og B-skat

samt efterangivelser af moms. De fem største gældstyper udgjorde samlet en til-

gang på ca. 17 mia. kr.,

jf. figur 5.

Heraf udgjorde moms 6,8 mia. kr., hvilket sva-

rer til 40 pct. af den samlede tilgang.

Figur 5. De fem gældsposter med størst tilgang af ny gæld i 2021, mia. kr.

1,3

1,9

Moms

6,8

Restskat

A-skat

3,1

B-skat

Efterangivelser af moms

3,7

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 11

1.3 Gælden stiftes af borgere og virksomheder

Ved udgangen af 2021 skyldte borgere og virksomheder i alt ca. 144 mia. kr.,

jf.

figur 8.

Gælden til det offentlige bliver også opgjort i en kursværdi. Kursværdien giver et

mere retvisende billede af, hvad Gældsstyrelsen inden for de gældende regler

har mulighed for at inddrive. Kursværdien tager blandt andet højde for den en-

kelte skyldners alder, størrelse på gælden og indkomstniveau. Gældens kurs-

værdi vurderes ultimo 2021 at udgøre ca. 35 mia. kr.,

jf. figur 8.

Figur 8. Den samlede gæld til det offentlige, nominel værdi og kursværdi, mia. kr. 2021.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Omkring 1,1 mio. borgere skylder i dag penge til det offentlige. Det svarer til, at

knap hver femte dansker har ubetalte skatter, bøder, underholdsbidrag osv. I

Gældsstyrelsen bliver borgeres gæld til det offentlige betegnet som personvendt

gæld. Den personvendte gæld udgjorde ved udgangen af 2021 knap 94 mia. kr.,

jf. figur 6.

Den anden del af gælden er den virksomhedsvendte gæld, dvs. den del af gæl-

den, der stammer fra virksomhedsaktivitet. Den virksomhedsvendte gæld ud-

gjorde ved udgangen af 2021 knap 51 mia. kr.,

jf. figur 6.

Figur 6. Gældens sammensætning, mia. kr.

93,8 mia. kr.

Personvendt gæld

50,7 mia. kr.

Virksomhedsvendt gæld

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 12

Ved inddrivelse af den virksomhedsvendte gæld sondrer Gældsstyrelsen mellem

selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber,

jf. boks 1.

En stor del af selvstændigt erhvervsdrivende med gæld under inddrivelse er gået

konkurs eller har en virksomhed, der er ophørt. Det betyder, at de nu hæfter for

gælden personligt.

I forhold til selskaber hæfter selskabets ejere typisk ikke personligt for gælden.

Gældsstyrelsen prioriterer derfor at sætte tidligt ind over for selskaber med gæld

til det offentlige for at forhindre tab for det offentlige. Dette beskrives yderligere i

analysens temadel.

Boks 1. Selvstændigt erhvervsdrivende hæfter personligt for gæld i deres virksomhed

Når virksomheder stifter gæld, sondrer Gældsstyrelsen mellem selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Det

skyldes, at et selskab hæfter for gælden, indtil selskabet er opløst. Denne gæld vil typisk blive afskrevet i forbin-

delse med en konkurs. Selvstændigt erhvervsdrivende hæfter derimod personligt for virksomhedens gæld, også

efter virksomhedens konkurs er afsluttet. Ud over gæld i virksomheden kan selvstændigt erhvervsdrivende også

have stiftet personlig gæld til det offentlige, fx fra ubetalte kontrolafgifter og underholdsbidrag.

1.3.1 Gælden fordelt på kreditorer

Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer. Det

gælder fx kommuner, trafikselskaber, Skattestyrelsen og mange andre.

Størstedelen af gælden skyldes til staten. Skattestyrelsen er den absolut største

kreditor. Ved udgangen af 2021 skyldte borgere og virksomheder 92,5 mia. kr. til

Skattestyrelsen for ubetalte skatter og afgifter. Derudover udgjorde øvrig statslig

gæld ca. 43,7 mia. kr.,

jf. figur 7.

Det kan fx være politibøder eller misligholdt SU-

gæld eller sagsomkostninger.

Ca. 5 mia. kr. af gælden skyldes til kommunerne. Det kan fx være for manglende

betaling af daginstitution eller kommunale parkeringsafgifter. Slutteligt er der

gæld for ca. 3,2 mia. kr. til andre offentlige virksomheder. Det kan eksempelvis

være ubetalt licens til DR eller kontrolafgifter til et trafikselskab, fx DSB.

Figur 7. Fordeling af gælden ultimo 2021, mia. kr.

3,2

43,7

Skatter og afgifter

Øvrig statslig gæld

Kommuner

Andre offentlige

virksomheder

92,5

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 13

1.4 Forventninger til gældens udvikling

I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristende-

mokraterne en politisk aftale, der skal nedbringe danskernes gæld til det offent-

lige. Aftalen har følgende mål:

•

Flere skyldnere afdrager på deres gæld

Rimelige vilkår for skyldnere

Udsatte skyldnere hjælpes

Langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet

Aftalen indeholder en række initiativer. Et af aftalens centrale initiativer er, at

Gældsstyrelsens muligheder for at trække skyldnere i løn bliver udvidet. Frem-

over skal Gældsstyrelsen have mulighed for at lønindeholde alle gældstyper, og

samtidig justeres det beløb, som skyldner skal afdrage. Fremadrettet bestem-

mes beløbet ud fra en afdragsprocent, der stiger i takt med skyldners indkomst

op til maksimalt 60 pct. af indkomsten efter skat for skyldnere med de højeste

indkomster.

Et andet centralt initiativ i aftalen er nedsættelse af tillægget til inddrivelsesren-

ten. Gældsposter bliver løbende tilskrevet inddrivelsesrenter, der i dag er sam-

mensat af Nationalbankens officielle udlånsrente plus et lovbestemt tillæg på 8

pct. I 1. halvår af 2021 var inddrivelsesrenten på 8,05 pct., mens den i andet

halvår var på 7,65 pct.

Mange skyldnere afdrager mindre på deres gæld end selve rentetilskrivningen.

Rentebyrden medfører således, at mange skyldnere har vanskeligt ved at ned-

bringe deres gæld til det offentlige. Med aftalen er det derfor besluttet, at rente-

tillægget nedsættes, så flere skyldnere får mulighed for at afdrage hurtigere på

deres gæld til det offentlige. Konkret nedsættes rentetillægget fra 8 pct. til 4 pct,

og nedsættelsen forventes at træde i kraft fra 1. juli 2023.

Derudover blev det med aftalen besluttet, at udsatte skyldnere i højere grad skal

kunne benytte deres mulighed for at få eftergivet gæld til det offentlige og derfor

skal have god adgang til gældsrådgivning.

En fremskrivning af den samlede gæld til det offentlige viser, at gældsaftalens

initiativer vil bidrage til at bremse og vende udviklingen af gælden,

jf. figur 9.

Med

fremskrivningen opgøres den forventede udvikling af gælden til det offentlige

frem mod 2030.

Fremskrivningen bygger på forventninger til både tilgangen og afgangen af

gæld i perioden, fx det forventede inddrivelsesprovenu, niveau af afskrivninger

og renteniveauet. Samtidig er der i fremskrivningen skønnet over udviklingen i

BNP.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 14

Figur 9. Fremskrivning af gælden til det offentlige, mia. kr. 2021-niveau.

170

160

150

140

130

120

110

100

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

134

153

Gæld uden gældsaftale

Gæld med gældsaftale

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Fremskrivningen er baseret på gælden ultimo 2021. BNP og renteudvikling er fra Finansministeriets udgivelse "2030-planforløbet: Grundlag for

udgiftslofter 2026" fra august 2022.

Fremskrivningen af gælden er behæftet med en række usikkerheder. Hvis rente-

niveauet fx stiger mere end forventet, kan det betyde, at gælden ikke falder så

meget som forudsat i fremskrivningen. Ligeledes vil en højere vækst i BNP be-

tyde, at gælden gradvist bliver udhulet, hvilket vil få den samlede gæld til at

falde.

Endelig skal man være opmærksom på, at andre politiske initiativer, der ligger

uden for gældsaftalen, potentielt kan påvirke tilgangen af gæld, og det samme

gælder konjunkturudviklingen i almindelighed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 15

Inddrivelse af virk-

somhedsgæld

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 16

2.1 Virksomhedsgældens sammensætning

Over 160.000 selskaber og 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende har i dag

gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Tilsammen skyldte de ved udgan-

gen af 2021 godt 50 mia. kr.,

figur 10.

Det svarer til, at selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende i gennemsnit

skyldte ca. 140.000 kr. til det offentlige for fx ubetalte skatter, moms og afgifter.

Bag gennemsnittet gemmer sig imidlertid store forskelle. Nogle har alene én eller

få gældsposter, mens andre har flere gældsposter. Samtidig er der stor forskel

på gældens størrelse.

Det er altid en individuel vurdering af forholdene i den enkelte virksomhed, der

ligger til grund for Gældsstyrelsens inddrivelse af virksomhedsgæld. Fx undersø-

ger styrelsen, om gælden er opbygget systematisk gennem en årrække eller op-

bygget pludseligt og uden fortilfælde.

Figur 10. Overblik over skyldnere med virksomhedsgæld.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Selskaber med gæld til det offentlige

De omtrent 160.000 selskaber skylder tilsammen ca. 24 mia. kr. til det offentlige,

jf. figur 10.

Gælden stammer især fra ubetalte skatter og afgifter. Der er dog stor

forskel på, hvor meget de enkelte selskaber med gæld til det offentlige skylder.

Hovedparten af selskaberne har nemlig en relativt begrænset gæld til det offent-

lige på under 10.000 kr.,

jf. figur 11.

Over 110.000 selskaber har tilsammen en

gæld på blot ca. 160 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på knap 1.500

kr.

Størstedelen af gælden skyldes således af en mindre gruppe på ca. 7.000 sel-

skaber, der alle har en gæld på over 500.000 kr.,

jf. figur 11.

Denne gruppe hæf-

ter for næsten 20 mia. kr. og har i gennemsnit en gæld på knap 3 mio. kr.

For nogle stiftes gælden typisk inden for en kort periode, hvilket i visse tilfælde

kan skyldes svindel med moms eller økonomisk kriminalitet. Gældsstyrelsen har

sammen med Skattestyrelsen fokus på denne gruppe af virksomheder og indgi-

ver typisk en konkursbegæring, kort tid efter at gælden er overgået til inddri-

velse, så virksomhedernes mulighed for at stifte ny gæld standses hurtigst mu-

ligt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 17

Selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til det offentlige

De godt 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til det offentlige skyl-

der tilsammen ca. 26 mia. kr. til det offentlige,

jf. figur 10.

Gælden stammer sær-

ligt fra ubetalte skatter og afgifter.

En stor del af de selvstændigt erhvervsdrivende med gæld under inddrivelse er

gået konkurs eller har en virksomhed, der er ophørt. Det betyder, at de nu hæfter

for gælden personligt. Det skyldige beløb er i mange tilfælde højt i forhold til de-

res indkomstniveau. Derfor har Gældsstyrelsen ofte svært ved at inddrive hele

gælden fra den enkelte person i denne gruppe.

Figur 11. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på gældsintervaller ultimo 2021

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0 - 1.000 kr.

1.000 - 10.000 kr. 10.000 - 50.000 kr. 50.000 - 150.000 150.000 - 250.000 250.000 - 500.000

kr.

Selskaber

Selvstændigt erhvervsdrivende

500.000 kr. eller

mere

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 18

2.2 Fogeder er vitale for inddrivelsen af gæld

I dag har Gældsstyrelsen ca. 100 pantefogeder fordelt på lokationer i Middelfart,

Roskilde og Randers. Fogedforretningen anvendes primært over for virksomhe-

der med gæld til det offentlige, hvor inddrivelsesindsatsen kan bestå af fx udlæg

eller konkursbegæring.

Pantefogederne screener løbende virksomheder med gæld til det offentlige for

at finde ud af, hvordan gælden hurtigst muligt kan blive betalt. Formålet er også

at bremse og forebygge yderligere gældsopbygning hos usunde virksomheder

og at sikre ensartede konkurrencebetingelser for virksomhedsdrift.

Det første skridt i fogedernes arbejde er at undersøge forholdene i den enkelte

virksomhed nærmere. Det gøres ud fra forskellige data om virksomheden. Blandt

andet gennemgås regnskaber og aktiver for at vurdere, om virksomheden har

mulighed for at betale gælden. Fogederne vurderer på den baggrund, hvilken

indsats der er mest effektiv.

Pantefogederne kan foretage udlæg i en virksomheds værdier. Det betyder, at

der stilles sikkerhed i ejendele, som kan sælges på tvangsauktion og anvendes

til at betale af på virksomhedens gæld til det offentlige.

Kan der ikke stilles sikkerhed i virksomhedens værdier, kan en mulig konsekvens

være, at Gældsstyrelsen indgiver en konkursbegæring. Det har blandt andet til

formål at forhindre, at der opbygges yderligere gæld.

Når fogeden foretager udlæg

Hvis en virksomhed bliver vurderet egnet til at gennemføre en udlægsforretning,

modtager den en såkaldt tilsigelse fra Gældsstyrelsen, hvilket er en indkaldelse

til et møde med fogeden, som ofte foregår ude hos virksomheden, men det kan

også være på en af Skatteforvaltningens adresser rundt omkring i landet.

Efter tilsigelsen er sendt, ringer fogeden til den pågældende virksomhed for at

sikre, at vedkommende har læst og forstået tilsigelsen. Derudover vejleder

Gældsstyrelsens medarbejdere også om betalingsmuligheder og konsekven-

serne af udlægsforretningen.

Mange virksomheder betaler deres gæld inden selve udlægsforretningen. Data

fra Gældsstyrelsen viser, at 37 pct. af virksomhederne betaler deres gæld, alle-

rede efter de har modtaget tilsigelsen.

Når fogeden indgiver en konkursbegæring

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale sin gæld, kan Gældsstyrelsen

indgive en konkursbegæring. Konkursbegæring er den sidste udvej for at ind-

drive misligholdt gæld til det offentlige.

En konkursbegæring kan samtidig være med til at forebygge yderligere gælds-

opbygning. En konkurs kan opstå på flere måder. Den kan blive begæret af

Gældsstyrelsen eller en anden kreditor, som virksomheden har gæld til. Det er

også en mulighed, at en virksomhed indgiver konkursbegæring mod sig selv,

hvis den vurderer, at den ikke længere kan betale sin gæld.

Ved en konkursbegæring kan der i nogle tilfælde sikres provenu til at dække en

del af gælden til det offentlige. Fx hvis virksomheden har aktiver, der kan sælges.

37 %

Betaler efter modtagelse af tilsigelse

Ca. 37 pct. af skyldnerne betaler de-

res gæld til det offentlige, efter de har

modtaget en tilsigelse til udlæg fra

Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 19

2.2.1 Gældsstyrelsens screeningsindsats

Gældsstyrelsens pantefogeder har siden 2016 screenet virksomheder med

gæld til det offentlige. Fogederne opererer som udgangspunkt ud fra et princip

om størst først. Det betyder, at virksomheder med den største gæld til det offent-

lige bliver undersøgt først, og derefter arbejdes der videre til virksomheder med

mindre gæld.

Siden 2016 har Gældsstyrelsen løbende sænket beløbsgrænsen for, hvornår en

virksomhed er omfattet af screeningen. Screeningsindsatsen er vigtig for at

undgå tab til statskassen og kan samtidig få nogle virksomheder på ret køl, in-

den det er for sent.

Pantefogederne har i perioden fra 2016 til 2021 inddrevet over 15 mia. kr. på

baggrund af indsatserne med udlæg og konkursbehandling. Alene i 2021 ind-

drev fogederne knap 3 mia. kr.,

jf. figur 12.

Figur 12. Udvikling i provenu fra tidlig indsats over for virksomheder, mia. kr. 2021-niveau

3,7

15 mia.

Provenu

I perioden 2016 til 2021 har Gælds-

styrelsens pantefogeder inddrevet i

alt over 15 mia. kr. via udlæg og kon-

kursbehandling.

2,7

2,1

1,1

0,5

2016

Konkurs

Udlæg

2017

2018

2019

2020

1,1

1,3

0,6

1,6

2,4

2,9

2,4

2,5

0,4

2021

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 20

2.2.2 Størstedelen af selskabernes gæld bliver afviklet

over fem år

Hovedparten af selskabers gæld bliver afviklet over en femårig periode. Således

var det meste af den gæld, som selskaberne stiftede i 2016 enten inddrevet eller

afskrevet ved udgangen af 2021,

jf. figur 13.

I 2016 skyldte selskaberne godt 13,2 mia. kr. til det offentlige. Over årene er der

sket en række bevægelser i gælden. Den største er, at selskaberne har betalt en

stor del af gælden direkte til kreditoren. Dette kaldes korrektioner. I perioden fra

2016 til 2021 blev 6,8 mia. kr. af gælden afviklet gennem korrektioner.

Derudover er der afskrevet gæld for 3,9 mia. kr., hvilket langt overvejende skyl-

des konkurser. Gældsstyrelsen har i perioden inddrevet ca. 2 mia. kr. af gælden

fra selskaberne, mens der er blevet tilskrevet renter for 1,3 mia. kr.

Der var dermed en restgæld på 1,9 mia. kr. ved udgangen af 2021. Af denne

restgæld er 1,5 mia. kr. placeret i passive virksomheder. Det skyldes typisk kon-

kurs eller lignende afvikling, og restgælden forventes derfor afskrevet senere.

Figur 13. Bevægelser i selskabsgæld stiftet i 2016 til ultimo 2021, mia. kr.

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 21

2.3 Mange selskaber har lav betalingsevne

For at danne et overblik over betalingsevnen hos selskaber med gæld til inddri-

velse, har Gældsstyrelsen opdelt dem i seks segmenter efter selskabernes beta-

lingsevne,

jf. figur 14.

Gældsstyrelsen har gode muligheder for at inddrive gæl-

den hos de første segmenter, mens det i de sidste segmenter må anses at være

særdeles vanskeligt.

Gælden hos segment 1 vurderes at have en kursværdi på 100 pct. Det vil sige, at

hele gælden forventes at kunne inddrives fra selskaberne i denne gruppe. Tilsva-

rende forventer Gældsstyrelsen, at det for segmenterne 2 og 3 er muligt at ind-

drive knap halvdelen af gælden.

For segment 4 er kursværdien ca. 22 pct. Det svarer til, at det forventes, at der kan

inddrives ca. 350 mio. kr. ud af en samlet gæld på over 1,5 mia. kr.

I segment 5 og 6 findes ca. 32 pct. af selskaberne. De står samlet set for ca. 87

pct. af den samlede selskabsgæld svarende til ca. 20 mia. kr. Kursværdien er på

blot 2 pct. for segment 5 og 0 pct. for segment 6. Det betyder, at en markant del

af selskabernes gæld ikke forventes at kunne inddrives.

Figur 14. Fordeling af selskabssegmenter ultimo 2021

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 22

2.3.1 Knap seks ud af ti selskaber er i segment 4-6

Når selskabers gæld sendes til inddrivelse for første gang, placerer størstedelen

sig i segment 4-6. I 2021 gjaldt det for ca. 13.500 virksomheder, hvilket svarer til

næsten 60 pct. af selskaberne,

jf. figur 15.

Tilsvarende blev kun ca. 180 selskaber placeret i segment 1, hvor fuld inddri-

velse forventes mulig. Det svarer til 1 pct. af selskaberne.

En stor del af selskabsgælden er således placeret i segmenter, hvor kursværdien

er lav.

Figur 15. Selskaber fordelt på segment ved ankomst til inddrivelse i 2021

181

776

4.967

Segment 1

7.760

Segment 2

Segment 3

Segment 4

4.498

Segment 5

Segment 6

4.968

Kilde: Gældsstyrelsen.

2.3.2 Stor forskel på gælden i forskellige brancher

Virksomheder med gæld til det offentlige er fordelt over mange forskellige bran-

cher. Nogle brancher er dog mere præget af misligholdt gæld end andre.

Ses der på branchekoder med størst gæld, så ligger

Tømrer og bygningssned-

kere

øverst med en samlet gæld på over 940 mio. kr. Næststørst er

Ikke-finan-

sielle holdingselskaber,

hvis primære aktivitet er at eje andele i andre ikke-finan-

sielle selskaber.

Derudover er branchekoderne

Opførelse af bygninger, Vejgodstransport

An-

den bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering

også blandt top

fem brancher med størst gæld til det offentlige,

jf. figur 16.

Branchekoden

Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering

består af et bredt udsnit af bygge- og anlægsaktiviteter, som kræver specifikke

færdigheder eller udstyr, fx brolæggerarbejde eller hegnopsætning. Det er altså

især inden for byggeri, at brancherne med størst gæld til det offentlige befinder

sig.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 23

Figur 16. De fem branchekoder med størst nominel gæld i mio. kr., ultimo 2021

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Tømrer- og

Ikke-finansielle

bygningssnedkere holdingselskaber

Opførelse af

bygninger

Vejgodstransport

Anden bygge- og

anlægsvirksomhed,

som kræver

specialisering

944

864

790

647

596

Kilde: Gældsstyrelsen.

Ser man i stedet på hvilke fem brancher, der har det største antal af virksomhe-

der med gæld, så ændrer billedet sig, selvom nogle brancher går igen på denne

liste.

Der er flest selskaber i kategorien

Ikke-finansielle holdingselskaber

med gæld til

det offentlige. I alt har over 17.300 virksomheder med denne branchekode gæld

under inddrivelse,

jf. figur 17.

Derefter følger kategorien

Andre organisationer og

foreninger

med over 6.100 selskaber med gæld til det offentlige. Branchekoden

dækker over en bred vifte af forskellige organisationer, der arbejder for at

fremme kulturelle eller kreative idéer, fx film- og fotoklubber og lejer-, og have-

foreninger.

De øvrige brancher er

Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsle-

delse, Udlejning af erhvervsejendomme

Tømrer- og bygningssnedkervirk-

somhed.

Igen befinder restauranter sig lige uden for top fem. Knap 3.000 restau-

ranter har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Figur 17. De fem branchekoder med størst antal virksomheder med gæld, ultimo 2021.

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.144

6.000

4.000

2.000

Ikke-finansielle

holdingselskaber

Andre org. og foreninger

Virksomhedsrådgivning

Udlejning af

erhvervsejendomme

Tømrere og

bygningssnedkere

4.230

4.066

3.665

17.336

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 24

2.3.3 Konkurser rammer oftere i Region Hovedstaden

I 2021 blev der afsagt konkursdekret over knap 6.100 virksomheder med gæld

til det offentlige i større eller mindre omfang. Konkursdekret er betegnelsen for

det tidspunkt, hvor Skifteretten erklærer en virksomhed konkurs. Virksomhederne

havde en samlet gæld til det offentlige for ca. 3,4 mia. kr.

Ses der udelukkende på selskaber uden personlig hæftelse, når konkursen er af-

sluttet, ses der markante forskelle både geografisk og branchemæssigt.

Flest selskaber gik konkurs i Region Hovedstaden. Her blev næsten 3.400 sel-

skaber erklæret konkurs i 2021,

jf. figur 18.

Samtidig er Hovedstaden den region

med den laveste gennemsnitlige gæld til det offentlige blandt de konkursramte

selskaber. Samlet var gælden tæt på 1,5 mia. kr. Det svarer til en gennemsnitlig

gæld til det offentlige på ca. 430.000 kr.

Færrest selskaber gik konkurs i Nordjylland i 2021. Her blev der afsagt konkurs-

dekret for knap 250 selskaber med en samlet gæld til det offentlige for ca. 132

mio. kr.,

jf. figur 18.

Det svarer til en gennemsnitlig gæld til det offentlige på over

530.000 kr.

Figur 18. Konkurser blandt selskaber med gæld til det offentlige i 2021 fordelt på regioner

Region Nordjylland

Antal konkurser: 248

Samlet gæld: 132 mio. kr.

Region Midtjylland

Antal konkurser: 972

Samlet gæld: 597 mio. kr.

Region Hovedstaden

Antal konkurser: 3.383

Samlet gæld: 1.457 mio. kr.

Region Syddanmark

Antal konkurser: 456

Samlet gæld: 215 mio. kr.

Region Sjælland

Antal konkurser: 467

Samlet gæld: 232 mio. kr.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Note: Figuren indeholder ikke personligt ejede virksomheder.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 25

2.3.4 Flest konkurser i engros- og detailhandel

I 2021 stod selskaber inden for engros- og detailhandelsbranchen for det stør-

ste antal konkurser på tværs af brancher med over 900 konkurser, og branchen

skyldte i alt knap en halv mia. kr. til det offentlige,

jf. figur 19.

Næstflest konkurser var der blandt bygge- og anlægsvirksomheder, hvor knap

900 selskaber gik konkurs. De konkursramte selskaber i branchen stod samtidig

for den største nominelle gæld til det offentlige på tværs af alle brancher med en

gæld på ca. 730 mio. kr. Det svarer til knap 820.000 kr. i gennemsnit pr. selskab,

hvilket er den højeste gennemsnitlige gæld.

Selskaber i branchen for administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

havde den næsthøjeste gennemsnitlige gæld med knap 620.000 pr. selskab.

Branchen dækker over selskaber, der håndterer tjenesteydelser vedrørende alt

fra vagt og sikkerhed til rejser og leasing.

Figur 19. Brancher med flest konkursramte selskaber i 2021

Transport og godshåndtering

195

335

355

158

450

165

488

371

599

128

612

731

893

499

922

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Information og kommunikation

Overnatning og restauration

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Adm. tjenesteydelser og hjælpetjenester

Pengeinstitut- og finansvirk.

Bygge- og anlægsvirksomhed

Engros- og detailhandel

Samlet gæld i mio. kr.

Antal konkurser

Kilde: Gældsstyrelsen.

Note: Figuren inkluderer ikke personligt ejede virksomheder.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 26

2.4 Konsekvenser af COVID-19

Som året forinden var 2021 særligt udfordrende for mange virksomheder. For at

afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har danske virksomheder

haft mulighed for at ansøge om rentefrie moms- og A-skattelån gennem otte lå-

neordninger, også kendt som coronalån.

Over 50.000 danske virksomheder har taget et eller flere coronalån, og i alt tog

virksomhederne lån for ca. 36,4 mia. kr.

Det er Skattestyrelsen, der har til opgave at opkræve coronalånene. Virksomhe-

der, der ikke har betalt eller oprettet en betalingsordning ved fristen for tilbage-

betaling, modtager et rykkerbrev. Hvis virksomhederne ikke reagerer på rykker-

brevet, bliver lånet sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Efter COVID-19 står Gældsstyrelsen derfor med to forskellige opgaver; Inddri-

velse af coronalån og en forventning om en pukkel af virksomheder, der er insol-

vente.

I alt har over 11.000 virksomheder haft gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen,

som er opstået i forbindelse med coronalån til en nominel værdi af ca. 3,3 mia.

kr. Ved udgangen af marts 2023 har ca. 7.500 virksomheder fortsat gæld som

følge af coronalån til en nominel værdi af ca. 2,3 mia. kr.

86 pct. af den oversendte gæld, der er opstået i forbindelse med coronalån, har

ved udgangen af marts 2023 været i en inddrivelsesindsats hos Gældsstyrelsen.

Indsatsen kan fx være, at styrelsen har udsendt rykkerbreve eller foretaget ud-

læg i virksomhedernes værdier.

En del af de hårdest ramte virksomheder er endt i så store likviditetsproblemer,

at de stopper med at betale krav til det offentlige. Det øger aktiviteten for insol-

vensbehandling i Gældsstyrelsen. Ved udgangen af april 2023 var ca. 2.600

virksomheder, der havde gæld til coronalån, under konkursbehandling i Gælds-

styrelsen.

For ikke at modvirke formålene med lånene har Gældsstyrelsen i sin inddrivelse

af virksomhedsgæld taget hensyn til, at sunde virksomheder kan være kommet i

midlertidige vanskeligheder under COVID-19. Gældsstyrelsen bruger derfor ind-

drivelsesskridt som udlæg og konkursbegæring efter en konkret vurdering.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 155: Publikation fra Gældsstyrelsen: Analyse, Danskernes gæld 2022

Danskernes gæld

Side 27

www.gaeldst.dk

Gældsstyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen