Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 145
Offentligt
Maj 2023
Mange spilafhængige har
tidlig spildebut
Siden Spillemyndigheden åbnede hjælpelinjen StopSpillet i
2019, har rådgiverne modtaget næsten 2.500 henvendelser.
Tendensen er klar: Langt de fleste personer med spilproblemer
får deres spildebut, før de fylder 25 år.
Siden 2019 har Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet rådgivet spillere, pårørende og
fagpersoner om ansvarligt spil og spilafhængighed. Hjælpelinjen har modtaget næsten
2.500 henvendelser i perioden på telefon og via chat.
Som en del af StopSpillets rådgivning bliver spillere og pårørende spurgt om, hvornår den
enkelte spiller havde sin debut med pengespil, og her er tendensen klar. Omkring halvdelen
af spillerne, som henvendelserne til StopSpillet omhandler, har debut med pengespil, før de
fylder 18 år. Det er til trods for, at aldersgrænsen for de fleste pengespil i Danmark er 18 år.
Tallene fra StopSpillet viser, at 88 pct. af spillerne er 25 år eller yngre, første gang de spiller
pengespil,
jf. figur 1.
Figur 1. Spillernes debutalder for pengespil, 2019-2023
6%
3% 3%
0 - 17 år
18 - 25 år
50%
26 - 35 år
36 - 45 år
Over 45 år
88%
Spillere med debut før 25 år
Tal for StopSpillet viser, at 88 pct. af spil-
lerne er 25 år eller yngre, første gang de
spiller pengespil.
38%
Kilde: Spillemyndigheden.
Anm.: Tallene er opgjort til og med april 2023.
I gennemsnit har spillere haft spilproblemer i ca. 2 år og 7 måneder, når de kontakter Stop-
Spillet. Undersøgelser viser, at jo tidligere en spiller har debut med at spille, jo større er risi-
koen for at udvikle spilafhængighed. Tallene bekræfter således denne sammenhæng, da de
personer, som StopSpillets rådgivere er i kontakt med, netop har en meget tidlig debut.
spillemyndigheden.dk