Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Orientering nr. 23 - december 2022
Onsdag den 21. december 2022
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i
besiddelse af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til
kommissionen. Der henvises til hjemmesiden
her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og
fremdriften i kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 23.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af
forespørgsler og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven.
Kommissionen videresender derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante
myndighed. Derudover kan kommissionen henvise til de orienteringer mv., der allerede er
tilgængelige på kommissionens hjemmeside.
Arbejdet med hovedkommissoriet og tillægskommissoriet
Fra den 23. august 2022 til den 22. februar 2023 gennemfører kommissionen det fjerde
afhøringsforløb til brug for undersøgelserne vedrørende hovedkommissoriet. Fokus for
afhøringerne er idriftsættelsen af EFI samt selve driften og nedlukningen af EFI. Der er indkaldt
28 personer til at afgive forklaring som vidner, hvoraf 23 har afgivet forklaring ved udgangen af
december. En nærmere plan for afhøringerne kan ses på kommissionens hjemmeside
her.
Kommissionen vil i perioden fra den 7. marts til den 28. juni 2023 fortsætte afhøringerne til brug
for hovedkommissoriet (femte afhøringsforløb). Fokus vil være på restancernes udvikling i
undersøgelsesperioden og datakvalitet med hensyn til fordringer relateret til EFI. Afhøringerne