Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 133
Offentligt
April 2023
Virksomhederne har betalt
størstedelen af coronalånene
Den 1. maj 2023 er der frist for tilbagebetaling af
det sidste coronalån. Indtil videre er i alt 31,7 mia.
kr. af lånebeløbet blevet tilbagebetalt eller er ved at
blive betalt gennem en betalingsordning.
Under coronapandemien i 2020 og 2021 vedtog Folketinget en række låneord-
ninger. Det skulle hjælpe økonomisk trængte virksomheder, som fx var ramt af
nedlukninger eller måtte hjemsende medarbejdere. Virksomhederne har ad flere
omgange kunnet ansøge om rentefrie coronalån, der svarede til virksomheder-
nes angivelse af moms eller A-skat i perioden op til låneordningen. I alt tog over
50.000 virksomheder lån for i alt 36,4 mia. kr.,
jf. figur 1.
Den første tilbagebetalingsfrist var den 1. april 2022, og siden da har virksomhe-
derne haft flere frister, hvor de indtil videre har skulle tilbagebetale de rentefrie
moms- og A-skattelån. Den 1. maj 2023 falder den sidste frist for tilbagebetalin-
gen af coronalån. I alt står 2,1 mia. kr. til betaling ved fristen.
Ses der på tværs af betalingsfristerne har virksomhederne indtil nu tilbagebetalt
knap 30 mia. kr. Derudover er der oprettet betalingsordninger til en værdi af 1,7
mia. kr., hvor virksomhederne løbende betaler rater af på lånene. Det giver sam-
let set 31,7 mia. kr., som er blevet betalt eller er på vej til at blive betalt. Det sva-
rer til godt 92 pct. af lånene, der har haft betalingsfrist,
jf. figur 1.
Figur 1. Oversigt over tilbagebetaling af coronalån pr. 24. april 2023
92 %
Er betalt eller under betaling
I alt er 31,7 mia. kr. betalt eller under
betaling gennem betalingsordninger.
Det svarer til godt 92 pct. af lånene,
der har haft betalingsfrist.
30 mia. kr.
tilbagebetalt
1,7
2,1
mia. kr.
mia. kr.
36,4 mia. kr.
indeholdt i
betalings-
ordninger
til
betaling
1. maj
Kilde: Skattestyrelsen.
Det efterlader en restpulje på omkring 2,7 mia. kr. Heraf er der lån til en værdi af
knap 1,7 mia. kr., hvor virksomhederne hverken har betalt lånet eller oprettet en
betalingsordning. Derudover er der ubetalte lån til en værdi af godt 1 mia. kr.,
som er blevet opsagt i løbet af tilbagebetalingsperioden af enten virksomheden
eller Skatteforvaltningen.