SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2022) 707

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 121
Offentligt

Notat

Klik og vælg dato

J.nr. 2023 - 273

Kontor: AKO

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet, COM(2022) 707.

Revideret notat.

Notatet oversendes også til SAU.

1. Resumé

Kommissionen har den 8. december 2022 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om admi-

nistrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8). Forslaget er 27. januar 2023 modtaget i dansk

sprogversion. Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter udby-

dere og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om de enkelte kunders transak-

tioner til de nationale skattemyndigheder. Medlemslandene vil endvidere skulle indføre regler om, at udby-

derne og formidlerne skal identificere de enkelte kunder og de lande, hvori de er hjemmehørende. Det foreslås

derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder automatisk udveksler de modtagne oplysninger.

Herudover indeholder forslaget en række justeringer af det eksisterende direktivs regler.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemslandene skal fastsætte sanktioner ved manglende

eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten, herunder foreslås det,

at der skal fastsættes minimumsstraffe i form af bøder for visse overtrædelser. Minimumsstraffene er dog

udgået ved et senere kompromisforslag af 28. marts 2023.

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget indebærer, at Skattestyrelsen vil få for-

bedrede kontrolmuligheder, hvilket kan bidrage til øget regelefterlevelse og dermed øges muligheden for at

sikre korrekt beskatning. Det vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan

kvantificeres nærmere. Samtidig forventes implementeringen af forslaget, baseret på den information, der er

til rådighed, at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skatteforvaltningen

til udvikling og drift af it-systemer. Dertil kan komme administrative udgifter til sagsbehandling og kon-

trol mv.

Regeringen ser positivt på forslaget, som giver EU-landenes nationale skattemyndigheder endnu et instru-

ment mod grænseoverskridende skatteundgåelse

–

og unddragelse. Regeringen finder det dog vigtigt, at fast-

sættelsen og niveau af sanktioner forbliver et nationalt anliggende. Regeringen vil desuden arbejde for, at de

valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark.

Initialer:ABL/TCO

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, KOM(2022) 707

2. Baggrund

Rådet (ECOFIN) vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC). Direktivet indeholder en rækker regler og procedurer for (auto-

matisk) udveksling af information mellem EU-landenes skattemyndigheder. Direktivet er

revideret og styrket flere gange

–

første gang 9. december 2014 med DAC2, som ophæver

bankhemmeligheden i EU, og senest 22. marts 2021 med DAC7, som forpligter digitale

platforme til at indberette oplysninger om de enkelte sælgeres indtægter opnået via platfor-

men til de nationale skattemyndigheder.

Det foreliggende forslag til revision af DAC (DAC8) skal ses i lyset af, at kryptoaktiver og

e-penge i stigende grad udbredes og anvendes som betalingsmidler og investeringsobjekter.

Da skattemyndighederne ikke har adgang til oplysninger om sådanne transaktioner, truer

denne aktivitet med at underminere de seneste års fremskridt med hensyn til

gennemsigtighed på skatteområdet. Herudover udgør det en betydelig risiko for

skatteunddragelse. Desuden er forslaget begrundet med et ønske om fortsat at styrke det

internationale skattesamarbejde med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatte-

undgåelse inden for EU.

Med baggrund heri forpligtede Kommissionen sig i meddelelsen om en handlingsplan for

retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien fra 15. juli 2020

til at

opdatere direktivet om administrativt samarbejde for at udvide dets anvendelsesområde til

en økonomi i udvikling og styrke rammerne for administrativt samarbejde.

Til støtte for Kommissionens arbejde vedtog Rådet (ECOFIN) den 27. november 2020

Rådets konklusioner om retfærdig og effektiv beskatning under genopretningen, om skat-

temæssige udfordringer i forbindelse med digitalisering og om god skatteforvaltning i og

uden for EU

. Heri udtrykte Rådet glæde over, at det i handlingsplanen angives, at Kom-

missionen har til hensigt at foretage en sådan ajourføring af DAC. Samtidig understregede

Rådet, at dette arbejde bør udføres i overensstemmelse med OECD.

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd

om beskatningsspørgsmål

, som blev god-

kendt af Det Europæiske Råd den 1. december 2021, blev det desuden fastslået, at "forvent-

ningen er, at Kommissionen i 2022 vil fremsætte et lovgivningsforslag om en yderligere revision af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet vedrørende udveksling af oplysninger

om kryptoaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende personer."

Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til

støtte for genopretningsstrategien,

COM(2020) 312 final.

Rådets konklusioner om retfærdig og effektiv beskatning under genopretningen, om skattemæssige udfordringer i forbin-

delse med digitalisering og om god skatteforvaltning i og uden for EU, dokument 13350/20, FISC 226.

ECOFIN´s rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, dokument 14651/21, FISC 227.

Side 2 af 16

Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning af 10. marts 2022 med anbefalinger til Kommis-

sionen om retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien

, hvor par-

lamentet hilste handlingsplanen velkommen og støttede dens grundige gennemførelse og

specifikt opfordrede Kommissionen til at vurdere behovet for at udvide den automatiske

udveksling af oplysninger mellem EU-landene til også at omfatte yderligere kategorier af

indtægter og aktiver såsom kryptoaktiver.

Herudover har den Europæiske Revisionsret i en rapport fra 2021

påpeget en række mang-

ler ved det eksisterende administrative samarbejde på skatteområdet. Det ansås således som

mangler, at kryptoaktiver ikke er omfattet området for informationsudveksling, at udbytte,

som ikke udbetales gennem banker og lignende, ikke omfattes af automatisk udveksling af

oplysninger, at der er valgfrihed for medlemslandene til at udveksle visse kategorier af op-

lysninger automatisk, og at der ikke er udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser

vedrørende velhavende personer. Det blev anbefalet, at der rettes op på disse svagheder.

OECD har den 26. august 2022

offentliggjort “Crypto-Asset

Reporting Framework and

Amendments to the Common Reporting Standard”

, som dels indeholder regler vedrø-

rende kryptoaktiver og dels ændringer til OECD´s Common Reporting Standard (”CRS”),

som blev gennemført i EU-retten ved DAC2. Ved ændringerne af CRS indføres der bl.a.

indberetningspligt vedrørende e-penge. Direktivforslaget tager udgangspunkt i disse regler

med henblik på at etablere en tilsvarende ordning for kryptoaktiver inden for EU, ligesom

DAC2 ændres, så disse regler bringes i overensstemmelse med den ændrede CRS.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Par-

lamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 27. januar 2023.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer, at medlemslandene skal indføre regler, der forpligter

udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysnin-

ger om deres kunders transaktioner med henblik på, at oplysningerne efterfølgende ud-

veksles mellem landene. Formålet er at sikre, at der sker korrekt beskatning af personer og

selskaber mv., som bruger kryptoaktiver og e-penge til betalings- og/eller investeringsfor-

mål. Derudover er formålet at sikre ensartede retningslinjer for udbydernes indberetning af

oplysninger til skattemyndighederne, ligesom forslaget skal sikre, at udbyderne ikke skal

indberette de samme oplysninger til flere medlemslandes skattemyndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskat-

ning til støtte for genopretningsstrategien, EU-Tidende C, C/347, 09.09.2022, s. 211.

Special Report No 03/2021: Exchanging tax information in the EU: solid foundation, cracks in the implementation

https://www.oecd.org/tax/exchange-of-tax-information/crypto-asset-reporting-framework-and-amendments-to-the-

common-reporting-standard.pdf

Side 3 af 16

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende bestem-

melser om udveksling af oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse

af anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger. De foreslåede ændringer

skal styrke det administrative samarbejde mellem medlemslandene ved at adressere svag-

heder i det gældende direktiv (DAC), herunder som reaktion på de mangler, Revisionsretten

har påpeget.

Indberetning vedrørende kryptoaktiver

Forslaget udvider DACs anvendelsesområde til automatisk udveksling af oplysninger ved-

rørende oplysninger, der indberettes af udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoakti-

ver. Reglerne om procedurer for due diligence, indberetningskrav og andre regler for ind-

beretningen er baseret på OECD's modelregler for indberetning af kryptoaktiver (CARF).

Desuden er det i forslaget sikret

–

i så vid udstrækning, som det er muligt inden for ram-

merne af OECD’s modelregler –

at reglerne hænger sammen med den kommende MiCA-

forordning om markeder for kryptoaktiver for derigennem at skabe sammenhæng i EU-

retten.

Som det første skridt indebærer reglerne en pligt for udbydere af tjenesteydelser relateret

til kryptoaktiver til at indsamle og kontrollere oplysningerne i overensstemmelse med for-

slagets due diligence-procedurer. Som det andet skridt skal udbydere af tjenesteydelser re-

lateret til kryptoaktiver indberette oplysninger om kryptoaktivbrugerne til skattemyndighe-

derne. Som det tredje skridt udveksles de indberettede oplysninger fra den kompetente

myndighed i det medlemsland, som har modtaget oplysningerne, til den kompetente myn-

dighed i det medlemsland, hvor den indberetningspligtige kryptoaktivbruger er bosiddende.

Definitionen af såvel kryptoaktiver som de tjenesteydere, der er omfattet af indberetnings-

pligten, lægger sig op ad den kommende MiCA-forordning for derigennem at skabe sam-

menhæng i EU-retten.

Ved ”kryptoaktiv” forstås

digital repræsentation af en værdi eller en rettighed, som kan

overføres og opbevares elektronisk ved hjælp af distributed ledger teknologi eller lignende

teknologi. Begrebet dækker fx over bitcoins.

Definitionen af indberetningspligtige udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver

omfatter således udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver, som er omfattet af

MiCA. For samtidig at opfylde OECD’s modelregler omfatter definitionen også visse ud-

bydere, som ikke hører under anvendelsesområdet for MiCA-forordningen. Det gælder

udbydere, som ikke skal godkendes i henhold til MiCA-forordningen, fx fordi de leverer

tjenester til brugere bosiddende i EU på disses initiativ, eller fordi de handler med non-

fungible tokens (dvs. kryptoaktiver, der repræsenterer et unikt aktiv, som fx et kunstværk).

Udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal efter MiCA-forordningen god-

kendes i udbyderens medlemsland og vil derfor efter forslaget skulle foretage sin indberet-

ning i dette medlemsland. Der kræves ingen yderligere registrering af disse godkendte ud-

bydere. For så vidt angår udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, er der efter

Side 4 af 16

forslaget en forpligtelse til én enkelt registrering i et EU-medlemsland efter eget valg. Ind-

beretningen finder sted i det valgte EU-medlemsland.

Da udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, kan være etableret uden for EU,

er der i forslaget fastsat en undtagelse fra forpligtelserne til registrering og indberetning

efter direktivet for udbydere, der er etableret uden for EU. Denne undtagelse afhænger af,

hvorvidt det fastslås, at der findes aftaler om udveksling af oplysninger svarende til de op-

lysninger, som skal udveksles efter DAC8, mellem udbyderens jurisdiktion uden for EU og

EU-medlemslandene. Dette system med en i princippet global indberetningspligt, som der

undtages fra, hvis oplysningerne i stedet indberettes til et land uden for EU, som udveksler

oplysningerne med EU-medlemslandene, ligner det, der er inkluderet i DAC7, og har det

samme formål, nemlig at sikre lige vilkår og undgå, at udbydere slipper for at indberette

ved at etablere sig uden for EU.

Indberetningspligten omfatter transaktioner i form af udveksling af penge med kryptoakti-

ver eller omvendt, udveksling mellem forskellige kryptoaktiver og overførsler fra en konto

til en anden. Både indenlandske og grænseoverskridende transaktioner er omfattet af for-

slagets anvendelsesområde. Det er ikke hver enkelt transaktion, der skal indberettes. Der-

imod skal indberetningen foretages for de samlede transaktioner i året fordelt på transakti-

onstype og efter type af indberetningspligtige kryptoaktiver. Fx skal den samlede værdi af

salg af bitcoins mod betaling i penge indberettes, ligesom den samlede værdi af køb af

bitcoins for penge skal indberette. Begge med angivelse af det samlede antal bitcoins, der

hhv. er købt eller solgt i året.

Der skal indberettes om kryptoaktivbrugere, som er etableret i et EU-land, og som ikke er

undtaget. De brugere, som er undtaget, er børsnoterede selskaber og selskaber, som er en

tilknyttet børsnoterede selskaber, offentlige enheder, internationale organisationer, central-

banker og finansielle institutter med undtagelse af visse investeringsenheder.

En indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal gennem-

føre nogle nærmere bestemte due diligence-procedurer med henblik på at identificere bru-

gere, der skal indberettes om. Identifikationen foregår som udgangspunkt ved egenerklæ-

ring, som brugeren indgiver, og som gør det muligt for den indberetningspligtige bl.a. at

fastslå, hvor brugeren er hjemmehørende.

Hvis en bruger ikke fremlægger de oplysninger, der er påkrævet, efter to påmindelser, efter

at udbyderen første gang har anmodet om oplysningerne, skal udbyderen forhindre bruge-

ren i at foretage transaktioner med kryptoaktiver. Der skal dog mindst være gået 60 dage

fra den første anmodning.

Fristen for udbydernes indberetning er den 31. januar i det år, der følger efter året for den

indberetningspligtige transaktion.

Side 5 af 16

Den indberetningspligtige udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal oplyse

hver enkelt berørt person om, at oplysninger om denne person vil blive indsamlet og ind-

berettet til skattemyndighederne. Den indberetningspligtige skal ligeledes opfylde sin un-

derretningspligt i henhold til GDPR i forhold til brugeren. Den indberetningspligtige ud-

byder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal, senest når oplysningerne indberettes,

ligeledes meddele de brugere, som er personer, de oplysninger, som indberettes.

De oplysninger, som indberettes af en indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser rela-

teret til kryptoaktiver, skal skattemyndighederne i det EU-medlemsland, der har modtaget

indberetningen, udveksle med skattemyndighederne i de andre EU-medlemslande, hvor de

brugere, der er indberettet om, er hjemmehørende. Dette skal ske inden for to måneder

efter udgangen af året, som indberetningen vedrører. Dvs. inden udgangen af februar.

Dette sker ved, at oplysningerne sendes til det centrale register, som Kommissionen har

udviklet, og som allerede bruges til automatisk udveksling af oplysninger om forhåndsgod-

kendte grænseoverskridende skatteafgørelser og grænseoverskridende ordninger (dvs. ud-

veksling efter DAC3 og DAC6).

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder en række

mindre ændringer, herunder med henblik på at sikre overensstemmelse med OECD’s mo-

delregler. Kompromisforslaget undtager bl.a. (i modsætning til Kommissionens forslag)

visse oplysninger, som bruges til at identificere brugere af kryptoaktivtjenester, fra at skulle

indgå i indberetningerne. Identifikationsoplysningerne kan undtages kravet, hvis udbydere

af kryptoaktivtjenester anvender en identifikationstjeneste, som er stillet til rådighed af et

EU-land og/eller EU, til at bekræfte identiteten på sine kunder. I stedet angives der, hvilken

identifikationstjeneste der er anvendt, og i hvilket land tjenesten er hjemmehørende. Det

er således disse oplysninger, der udveksles EU-landene imellem i disse situationer.

Kompromisforslaget indebærer herudover, at indberetningsfristen for udbyderne af kryp-

toaktivtjenester ikke reguleres af direktivet. Samtidig ændres fristen for udveksling af op-

lysninger mellem skattemyndighederne i EU-landene til udgangen af september i året efter

det år, oplysningerne vedrører. Det vil dermed være op til de enkelte EU-lande selv at

fastsætte en indberetningsfrist, idet det dog skal sikres, at skattemyndighederne skal være i

stand til at udveksle informationerne inden udgangen af september i året efter det år, op-

lysningerne vedrører.

Desuden indeholder kompromisforslaget ikke valgfrihed mht., hvilket EU-land indberet-

ningspligtige udbydere, der ikke er registreret efter MiCA, skal registreres i og dermed ind-

berette til, idet det fastslås, at de skal registreres i det land, hvor tilknytningen er stærkest.

Revision af DAC2

DAC2 gennemfører OECD's fælles indberetningsstandard (CRS) i EU. Der er i OECD i

august 2022 vedtaget en ændring af CRS. Med disse ændringer udvides anvendelsesområdet

for den fælles indberetningsstandard til at omfatte e-penge og digitale centralbankvalutaer.

Desuden er der foretaget yderligere ændringer for at forbedre due diligence-procedurerne

Side 6 af 16

og indberetningerne med henblik på at øge brugbarheden af de oplysninger, der indhentes

efter CRS og begrænse byrden på de finansielle institutter, hvor det er muligt.

Det foreslås, at disse ændringer også indarbejdes i de regler, der blev indført i DAC ved

DAC2.

Yderligere automatisk udveksling

I DAC er nærmere fastsat seks kategorier af indkomstarter, der er omfattet af automatisk

udveksling mellem medlemsstaterne. EU-medlemslandene skal hver især vælge at udveksle

oplysninger om mindst fire af disse kategorier. Med forslaget føjes udbytter, som ikke ud-

betales gennem banker og lignende, til listen af indtægtskategorier, der er genstand for ud-

veksling af oplysninger. Endvidere foreslås det, at medlemslandene skal udveksle oplysnin-

ger om samtlige kategorier.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indebærer den æn-

dring, at EU-landene skal udveksle oplysninger om mindst seks indkomstkategorier (i mod-

sætning til alle syv kategorier, som Kommissionen havde foreslået).

Udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer

DAC indeholder i dag regler om automatisk udveksling af grænseoverskridende skatteaf-

gørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. Reglerne gælder dog ikke for af-

gørelser vedrørende fysiske personer. Det foreslås at udvide denne bestemmelse til at om-

fatte afgørelser vedrørende personer med stor nettoformue, dvs. som har mindst 1 mio.

euro i formue fraregnet personens primære private bolig. Ændringen har tilbagevirkende

kraft, da afgørelser fra og med den 1. januar 2020 omfattes

–

for afgørelser frem til 31.

december 2025 dog kun, hvis de stadig er gyldige den 1. januar 2026.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om automatisk udveksling af

grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer, men indeholder en ændring

af, hvordan disse skatteafgørelser skal identificeres. For at reducere usikkerheden om, hvor-

dan velhavende personers formue skal opgøres, indebærer kompromisforslaget, at grænse-

overskridende skatteafgørelser for personer skal udveksles, hvis skatteafgørelsen vedrører

en transaktionsværdi på over 1,5 mio. euro, eller hvis den vedrører spørgsmålet om, hvor-

vidt en person er skattemæssigt hjemmehørende i det EU-land, der har udstedt afgørelsen.

Sanktioner mv.

Efter det gældende DAC, skal medlemslandene indføre sanktioner for overtrædelse af de

indberetningsregler, de har indført for at gennemføre DAC. Disse sanktioner skal være

effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det foreslås, at der skal pålægges en minimumsbøde i tilfælde af manglende indberetning

efter to gyldige påmindelser, eller hvis mere end 25 pct. af de oplysninger, der skal indbe-

rettes, er ufuldstændige, ukorrekte eller indeholder forkerte data.

I kompromisforslaget udgår Kommissionens forslag om indførelse af minimumsbøder.

Side 7 af 16

Anvendelse af indberettede og udvekslede oplysninger

Som noget nyt foreslås det, at medlemslandene indfører en effektiv mekanisme for at sikre,

at de oplysninger, som indhentes via indberetning og automatisk udveksling af oplysninger,

rent faktisk bruges.

Endvidere foreslås det, at de oplysninger, som indberettes og udveksles i henhold til direk-

tivet om administrativt samarbejde, skal kunne anvendes til andre formål end beskatning,

idet oplysningerne skal kunne bruges i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering eller i forbindelse med gennemførelse af sanktioner i international sammen-

hæng, som fx de nuværende sanktioner mod Rusland og Belarus.

Desuden giver forslaget mulighed for at bruge de udvekslede oplysninger til andre formål

end skatteformål i det omfang, det afsendende medlemsland har anført det pågældende

formål på en liste over formål, oplysninger kan bruges til i det afsendende medlemsland.

Med forslaget fjernes kravet om at anmode det afsendende medlemsland om tilladelse til

at bruge oplysningerne til andre formål end skatteformål i tilfælde, hvor brugen af oplys-

ningerne er oplistet af det afsendende medlemsland.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at de udvekslede oplysninger

skal kunne anvendes til andre formål end beskatning, fx i forbindelse med bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse med gennemførelse af sanktioner i inter-

national sammenhæng. Kompromisforslaget indfører dog ikke (i modsætning til Kommis-

sionens forslag) et krav om, at EU-landene skal udarbejde lister over formål, de udvekslede

oplysninger må anvendes til. Listerne vil således blive gjort frivillige.

Indberetning af oplysninger om skatteregistreringsnumre (TIN-numre)

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i DAC, hvorefter medlemslandene skal

sikre, at TIN-nummeret udstedt af bopælslandet på de personer eller enheder, der indbe-

rettes om, omfattes af indberetningerne af oplysninger, som er genstand for automatisk

udveksling efter DAC, selv om det ikke specifikt er påkrævet i de enkelte bestemmelser om

disse indberetninger.

Det foreslås endvidere, at medlemslandene sikrer, at en indberetningspligtig har mulighed

for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af TIN-nummeret på enhver

skatteyder, der er omfattet af direktivets regler om automatisk udveksling af oplysninger.

Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag, men indebærer dog,

at EU-landene skal indføre pligt for de indberetningspligtige til at indberette TIN-numre,

der understøtter udveksling af oplysninger efter direktivet, og oplysningerne om TIN-

numrene skal inkluderes i udvekslingen mellem EU-landene, hvis de er tilgængelige. Det

anerkendes således, at der kan være situationer, hvor TIN-nummeret ikke kan skaffes og

dermed ikke kan indberettes og udveksles.

Side 8 af 16

Derudover giver kompromisforslaget EU-landene større fleksibilitet ift. udarbejdelsen af

indberetningssystemet, der skal anvendes til elek-tronisk bekræftelse af TIN-nummeret på

skatteydere, der er omfattet af reglerne om udveksling af oplysninger.

Identifikationstjenester

Det er en del af DAC7, at indberetningspligtige digitale platforme kan basere en del af deres

due diligence-procedure på en identifikationsservice, som stilles til rådighed af et medlems-

land eller Unionen, i forbindelse med identifikation af de sælgere, der skal indberettes om.

Danmark stiller

–

som det eneste EU-medlemsland

–

en sådan service til rådighed. I for-

bindelse med DAC7 er der blot

–

formentlig ved en fejl

–

ikke taget hensyn til denne mu-

lighed i reglerne om indberetning og udveksling af oplysninger efter DAC7. Det foreslås,

at der rettes op på denne fejl, så det kommer til at fremgå af direktivet, hvilke oplysninger

der skal fremskaffes, indberettes og udveksles i denne situation.

Gennemførelsesfrister

Det foreslås, at DAC8 skal være gennemført i medlemslandene senest den 31. december

2025 og reglerne skal gælde fra den 1. januar 2026. Der er foreslået to undtagelser fra dette.

Bestemmelserne, der gennemfører forslaget vedrørende identifikationstjenester, skal finde

anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne, der gennemfører forslaget om bekræf-

telse af TIN-numre, skal finde anvendelse fra den 1. januar 2028.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113 og 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget omfatter visse ændringer i reglerne for det administrative saamrbejde på

beskatningsområdet for at forbedre den måde, hvorpå direktivets eksisterende

bestemmelser fungerer. Forslaget omfatter også en udvidelse af anvendelsesområdet for

automatisk udveksling af oplysninger til at omfatte kryptoaktivtjenesteudbydere og

kryptoaktivoperatører.

Kommissionen påpeger, at skattemyndighederne i medlemslandene ikke har de fornødne

oplysninger for at kunne overvåge indtægter fra kryptoaktiver og de potentielle

skattemæssige konsekvenser heraf. Skattemyndighederne mangler med andre ord

oplysninger om kryptoaktiver, også selv om kryptoaktivmarkedet har fået større betydning

i de senere år.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed kun kan sikres ved hjælp af

et fælles regelsæt gældende for alle EU-lande. Det indre marked har brug for en solid

mekanisme til at lukke smuthuller i lovgivningen på en ensartet måde og rette op på

eksisterende forvridninger ved at sikre, at skattemyndighederne modtager relevante

oplysninger rettidigt. En harmoniseret lovgivning om indberetning for hele EU

Side 9 af 16

forekommer nødvendig set i lyset af den udbredte grænseoverskridende dimension af

kryptoakivtjenester. I betragtning af, at formålet med indberetningspligten vedrørende

indtægter fra investeringer i kryptoaktiver primært er at informere skattemyndighederne

om grænseoverskridende kryptoaktivtransaktioner, er det nødvendigt med en indsats på

EU-plan for at sikre en ensartet tilgang til det konstaterede problem.

EU er derfor efter Kommissionens opfattelse bedre i stand til at sikre, at systemet for

udveksling af oplysninger og det administrative samarbejde bliver effektivt og fuldstændigt,

end de enkelte EU-lande. For det første vil forslaget sikre en ensartet anvendelse af reglerne

i hele EU. For det andet vil alle indberettende kryptoaktivtjenesteudbydere inden for

anvendelsesområdet være underlagt samme indberetningskrav. For det tredje vil

indberetningen blive ledsaget af udveksling af oplysninger og vil dermed sætte

skattemyndighederne i stand til at få et omfattende sæt oplysninger om de indtægter, der

opnås via investeringer i kryptoaktiver.

Det er ligeledes regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

Grænseoverskridende skatteunddragelse bekæmpes bedst på EU-niveau og internationalt.

Gennem fælles regler om indberetningspligt og udveksling af de indberettede oplysninger

mellem landene, vil man kunne undgå smuthuller for skatteundgåelse, der kan opstå ved

implementering af forskellige regelsæt på området i de enkelte EU-lande og manglende

automatisk udveksling. Både det indre marked og kampen mod skatteundgåelse sikres der-

for bedst ved et fælles regelsæt om indberetningspligt vedrørende kryptoaktiver og e-penge.

Derudover vil der ved reglerne om udveksling af de modtagne oplysninger mellem med-

lemslandene kunne opnås et større vidensniveau om kryptoaktiver og e-penge i de enkelte

EU-lande, end der vil kunne opnås ved nationale regler på området. Det vurderes således,

at et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse end et nationalt

baseret regelsæt.

For så vidt angår de yderligere ændringer af DAC bemærkes, at der er tale om justeringer

af regler om et administrativt samarbejde, som er baseret på EU-lovgivning, hvorfor æn-

dringer heraf naturligt også vil skulle gennemføres ved EU-lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Der er i dag ingen indberetningspligter for udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver.

De indberetningspligter, der er indført for at gennemføre DAC2 i dansk ret, findes i §§ 22

og 23 i skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 og be-

kendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle konti

med tilknytning til udlandet.

Udvekslingen af oplysninger med de øvrige EU-medlemslande sker efter § 66 i skattekon-

trolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022.

Side 10 af 16

Kapitel 9 i skatteindberetningsloven indeholder reglerne for straf i forbindelse med over-

trædelse af bestemmelserne om indberetningspligter i loven. Efter lovens § 58, stk. 1, kan

indberetningspligtige, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-

ninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 1

år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Efter skatteindberetningslovens § 58, stk. 2, er straffen bøde, hvis overtrædelsen i stk. 1

begås groft uagtsomt.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, straffes bl.a. forsætlig eller grov uagtsom mang-

lende rettidig indberetning efter loven med bøde, og efter skattekontrollovens § 84, nr. 5,

straffes forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indgivelse af land for land-rapporter

med bøde

Tilsvarende indeholder de bekendtgørelser, der gennemfører DAC2, DAC6 og DAC7 (dvs.

bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle

konti med tilknytning til udlandet, bekendtgørelse 1634 af 27. december 2019 om indbe-

retning af grænseoverskridende ordninger og bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022

om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere) alle regler om

straf i form af bøde ved forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig indberetning efter

bekendtgørelserne.

Det bemærkes, at ingen af disse straffebestemmelser indeholder regler om minimums-

straffe.

Den gældende regel i artikel 8 i DAC omhandler udveksling af oplysninger om seks kate-

gorier at indkomster. Denne regel er gennemført i dansk ret på den måde at udvekslingen

er baseret på oplysninger, som indsamles gennem nationale indberetningsordninger. Der

er således ikke etableret en særlig indberetningsordning for at gennemføre artikel 8 i DAC.

Danmark udveksler i dag oplysninger om fire af de seks kategorier, hvilket er i overens-

stemmelse med de nuværende krav. Der er således ikke etableret en særlig indberetnings-

ordning, som understøtter udveksling af oplysninger om alle seks kategorier ud af syv, jf.

kompromisforslaget. Det skyldes bl.a., at der ikke eksisterer nogen indberetningsordning

vedrørende livsforsikringer, som er en af kategorierne, og at indberetningerne vedrørende

royalties vil skulle styrkes.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremgår af forslaget om DAC8, at direktivet

–

med to undtagelser

–

skal være imple-

menteret i dansk ret således, at de nye bestemmelser vil kunne træde i kraft den 1. januar

2026.

Side 11 af 16

Direktivet vil medføre, at der vil skulle indføres indberetningspligt for udbydere af tjenester

relateret til kryptoaktiver. Dette vil skulle ske ved, at der indsættes en hjemmel i skatteind-

beretningsloven til, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indberetningsplig-

ten i en bekendtgørelse. De nærmere regler vil herefter skulle fastsættes i en bekendtgørelse.

Ændringerne af de regler, der blev indført i DAC ved DAC2, vil skulle indarbejdes i be-

kendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til ud-

landet. Derved sikres det, at denne bekendtgørelse fortsat er i overensstemmelse med di-

rektivet. Det indebærer bl.a., at bekendtgørelsen vil skulle udvides til også at omfatte ind-

beretning af oplysninger om e-penge.

Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne efter

DAC8 til indberetning vedrørende kryptoaktiver ikke overholdes. Sanktionerne skal være

effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

Ændringen af artikel 8 i DAC indebærer, at de eksisterende indberetningsordninger (særligt

indberetningsreglerne vedrørende royalties) vil skulle justeres med henblik på at kunne un-

derstøtte udvekslingen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget udvider anvendelsesområdet for DAC til at omfatte kryptoaktiver mv., og styrker

det administrative samarbejde mellem medlemslandene på andre områder, herunder fx ift.

udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser vedrørende velhavende fysiske perso-

ner. Alle forslagets elementer vurderes at styrke Skattestyrelsens kontrolmuligheder, idet

myndighederne bl.a. vil modtage indberetninger om danskeres transaktioner med krypto-

aktiver (fx bitcoins) via tjenesteudbydere i udlandet (dvs. handelsplatforme/”kryptobør-

ser”). De forbedrede kontrolmuligheder kan bidrage til øget regelefterlevelse. Det vil trække

i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres nærmere.

Baseret på den information, der er til rådighed, ventes implementeringen af forslaget at

medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skatteforvaltnin-

gen til udvikling og drift af it-systemer, herunder i forbindelse med gennemførelsen af den

automatiske indberetning vedrørende kryptoaktiver. Dertil kan komme administrative ud-

gifter til sagsbehandling og kontrol mv. Et foreløbigt skøn viser, at forslaget kan indebære

administrative omkostninger for skatteforvaltningen mellem 110, 3 og 175,3 mio. kr. i pe-

rioden 2023-2027 og 8,4 mio. kr. varigt.

Det bemærkes, at skønnet over forslagets administrative omkostninger er behæftet med

betydelig usikkerhed. Det skyldes for det første, at skønnet er baseret på Kommissionens

forslag. Der er dog i forhandlingerne foretaget ændringer, som fx reducerer antallet af ka-

tegorier af indkomst, der skal udveksles oplysninger om. Dette vil kunne reducere imple-

menteringsomkostningerne.

Side 12 af 16

Det vurderes ydermere, at der er en række forventede omkostninger, som i det aktuelle

skøn ikke har kunnet estimeres, men som kan forventes at medføre væsentlige administra-

tive udgifter, herunder bl.a. it-driftsudgifter og systemudvikling samt forhold, der afventer

juridisk eller forretningsmæssig afklaring. Dette kan trække i retning af markant højere ud-

gifter efterhånden, som skønnet konsolideres, og tvivlsspørgsmål afklares. Skønnet over de

administrative omkostninger ved forslaget er således behæftet med betydelig usikkerhed.

It-udviklingskonsekvenserne skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i øjeblik-

ket gennemfører en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i en årrække lægger

beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. Samtidig har et eksternt ekspertud-

valg peget på, at en væsentlig større andel af skattevæsenets it-udviklingskapacitet skal an-

vendes til at modernisere skattevæsenets eksisterende ældre legacy-it-systemer og til forret-

ningsdrevet it-udvikling med henblik på, at systemerne også i fremtiden kan opkræve skat-

ter og afgifter i Danmark.

Implementering af forslaget inden for den nærmeste årrække vurderes ud fra et it-kapaci-

tetsmæssigt hensyn således at være vanskeligt, og vil indebære prioritering sammen med

andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter,

skal afholdes inden for eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af forslagets endelige udformning kan det indebære administrative byrder for

erhvervslivet, idet reglerne vil forpligte udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver til

automatisk at indberette oplysninger til Skattemyndighederne. Ligeledes vil en ny indberet-

ningsordning for livsforsikringer og reglerne om obligatorisk indberetning af TIN kunne

medføre administrative byrder for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet forslaget. Det vur-

deres, at de administrative konsekvenser bl.a. består i omstillingsomkostninger forbundet

med tilpasning af it-systemer for at kunne leve op til de nye krav. Der vil endvidere være

omkostninger for tjenesteudbydere af e-penge, der med forslaget omfattes af de nye ind-

beretningsforpligtelser. Det har ikke været muligt at kvantificere de erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Det forventes, at relativt få virksomheder vil være omfattet.

Det vurderes derfor, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for dansk er-

hvervsliv. De administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres på nu-

værende tidspunkt. Det skyldes, at der er usikkerhed ift. direktivets endeligt udformning og

derved omfanget af administrative omkostninger for danske virksomheder.

Side 13 af 16

OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbindelse

med implementering af direktivet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er den 19. januar 2023 sendt til høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea,

Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Finans Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,

Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS og SRF Skattefaglig Forening og Statsadvokaten

for Særlig Kriminalitet.

Finanstilsynet bemærker, at de manglende definitioner på

”staking”

”lending”

kan skabe

uklarheder, og foreslår i denne forbindelse, at DAC8 definerer staking og lending og sam-

tidig præciserer,

om det er ”udbydere” af staking og lending, som omfattes af rapporte-

ringskravene eller alle, der udfører aktiviteterne.

Derudover vurderer Finanstilsynet, at det

kan fremstå misvisende, at definitionen ”Repor-

table Crypto-Asset

User” anvendes og ikke ”Reportable users of crypto-asset

service pro-

viders and/or operators”.

FSR

–

danske revisorer bemærker i forhold til udveksling af grænseoverskridende skatteaf-

gørelser vedrørende velhavende personer, at de er usikre på, hvordan forslaget om udveks-

ling med tilbagevirkende kraft hænger sammen med de danske regler om genoptagelse af

skatteansættelsen. FSR

–

danske revisorer henviser til, at "tilbagevirkende kraft" alminde-

ligvis ikke anerkendes i dansk skatteret, og FSR opfordrer til, at det fx ved en kommende

implementering af direktivet gøres klart i forarbejderne, at en afgørelse kun er "gyldig" og

dermed skal udveksles, hvis der er tale om et indkomstår, der ligger indenfor den alminde-

lige genoptagelsesfrist for skatteansættelser.

Derudover henviser FSR

–

danske revisorer til, at de foreslåede minimumsbøder er meget

høje såvel selvstændigt betragtet som set i forhold i forhold til det bødeniveau, der nu er

fastsat efter nationale regler for overtrædelse af de gældende regler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har i de indledende drøftelser af forslaget generelt udtrykt bred opbakning til

de foreslåede regler om indberetning af oplysninger vedr. kryptoaktiver, samt ændringer

af DAC2. En række EU-lande har lagt vægt på, at reglerne i så vid udstrækning som mu-

ligt bør afspejle OECD’s regler på områderne.

Nogle EU-lande har udtrykt betænkelighed ved at lade obligatorisk udveksling af oplys-

ninger gælde for alle kategorier af indkomster bestemt i direktivet, idet skattemyndighe-

derne ikke nødvendigvis ligger inde med de relevante oplysninger. Derudover har en

række lande udtrykt skepsis over for indførelsen af minimumsstraffe.

Side 14 af 16

Flere lande har endvidere sat spørgsmålstegn ved udveksling af grænseoverskridende skat-

teafgørelser vedrørende velhavende personer. Der har været tvivl om, hvordan en opgø-

relse af formuen skal foretages med henblik på at identificere de afgørelser, som skal ud-

veksles, herunder om skattemyndighederne ligger inde med de relevante oplysninger.

Dette gør sig særligt gældende i forhold til afgørelser truffet tilbage i tiden, som skal ud-

veksles, idet forslaget har tilbagevirkende kraft på dette punkt. Dette er dog udgået i det

seneste kompromisforslag. Derudover har flere lande udtrykt betænkelighed ved kravet

om obligatorisk indberetning af TIN-numre, idet det er uklart om de indberetningspligtige

i praksis vil have mulighed for altid at indsamle TIN-numrene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse og

er positiv over for direktivforslaget, som vil betyde, at EU-landene kan opnå et højere vi-

densniveau om grænseoverskridende brug af kryptoaktiver og e-penge, end der kan opnås

ved nationale regler på området. Regeringen vurderer således, at et fælles regelsæt vil være

mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse end et nationalt baseret regelsæt.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til nye betalings- og investe-

ringsmetoder, herunder grænseoverskridende transaktioner med kryptoaktiver. Med forsla-

get øges EU-landenes muligheder for at opdage skatteundgående adfærd og i højere grad

sikre, at der sker korrekt beskatning af afkast opnået ved investering i kryptoaktiver via

såvel indenlandske som udenlandske udbydere.

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetningspligt og

efterfølgende udveksling af oplysninger landene imellem vil kunne afholde såvel juridiske

som fysiske personer fra at unddrage beskatning, da opdagelsesrisikoen alt andet lige vil

stige.

Regeringen støtter generelt, at overtrædelse af reglerne om indberetning og registrering i

DAC skal medføre sanktioner, som er effektive, proportionale og afskrækkende. For så

vidt angår forslaget om indførelse af minimumsstraffe, er det regeringens vurdering, at ud-

formningen af sanktioner bør forblive et nationalt anliggende. Regeringen støtter, at sank-

tionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende

virkning. Dette fremgår allerede af det gældende direktiv. Hvis sanktionerne i nogle EU-

lande ikke allerede er tilstrækkeligt afskrækkende, er regeringen åben over for at indgå i

drøftelser af mulige løsninger, men regeringen vurderer, at fælles minimumsstraffe ikke er

løsningen. Minimumsstraffe vil stride imod den sædvanlige danske praksis på sanktions-

området og vil dermed skabe en risiko for, at der etableres et parallelt straffesystem i for-

hold til visse overtrædelser af regler, der gennemfører DAC i dansk ret. Regeringen støtter

derfor, at bestemmelsen om minimumsstraffe udgår på linje med det aktuelle kompromis-

forslag.

Regeringen ønsker generelt et bredt anvendelsesområde, der medtager de oplysninger, der

genererer reel forretningsværdi ift. de forbundne merudgifter, med henblik på at sikre kor-

rekt beskatning. Med Kommissionens forslag gøres det obligatorisk at udveksle oplysninger

Side 15 af 16

om alle kategorier af indkomster defineret i DAC. Skattestyrelsen har i denne forbindelse

gennemført en undersøgelse af anvendelsen af oplysninger om livsforsikringer, der er mod-

taget fra andre EU-lande i 2022. Skattestyrelsen har på baggrund af undersøgelsen vurderet,

at ingen af de modtagne oplysninger om livsforsikringer har kunnet anvendes til beskatning.

Herudover vil en udveksling af oplysninger om alle kategorier kræve, at indberetningsløs-

ningen vedrørende royalties vil skulle styrkes, hvilket vil medføre betydelige merudgifter

ift. ovennævnte udgiftsestimat. For at lette byrder for skattemyndighederne foretrækker

regeringen derfor på linje med kompromisforslaget, at disse oplysninger enten ikke udveks-

les, alene udveksles på frivillig basis eller alene udveksles, hvis oplysningerne er tilgængelige

for skattemyndighederne. Regeringen støtter derfor større valgfrihed om, hvilke og hvor

mange kategorier af oplysninger, der skal udveksles.

Regeringen støtter formålet om, at de udvekslede oplysninger mellem skattemyndigheder

udnyttes bedre, og at de udvekslede oplysninger skal kunne anvendes til andre formål end

skatteformål. Regeringen støtter derfor en løsning på linje med det aktuelle kompromisfor-

slag.

I forhold til forslagets økonomiske konsekvenser og it-udviklingsbehov vil regeringen ar-

bejde for, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge og

it-udviklingskrævende for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering den 13. januar

2023 i forbindelse med præsentationen af det svenske formandsskabsprogram forud for

ECOFIN-rådsmødet den 17. januar 2023. Derudover henvises til Skatteministeriets grund-

og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. februar 2023.

Side 16 af 16