SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af

udbytteskat

Sammenfatning

Siden udbytteskandalen i 2015 har Skatteministeriet arbejdet på at udvikle en

ny model for udbyttebeskatning, der skal minimere muligheden for svindel. Et

underudvalg under Skatteudvalget har beskæftiget sig med denne problema-

tik og har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til andre landes parla-

menter. Hensigten med spørgsmålene har været at afdække, hvilke admini-

strative procedurer andre lande anvender, når de opkræver kildeskat på ud-

bytter fra børsnoterede aktier til udenlandske aktionærer.

Svarene viser, at mange lande rent administrativt opkræver skatten på

samme måde som i Danmark. Dvs. at de anvender en såkaldt refusionsmo-

del, hvor der fra starten typisk indeholdes for meget skat, og hvor de uden-

landske investorer så senere kan ansøge om at få refunderet den for meget

betalte skat tilbage fra skattemyndighederne. Mange lande kombinerer dog

denne refusionsmodel med en såkaldt nettoindeholdelsesmodel, hvor den

korrekte skat indeholdes fra starten af. Et enkelt land (Tyrkiet) benytter sig

alene af en sådan nettoindeholdelsesmodel.

Der er forskel på skattereglerne, herunder på hvem det er, der er skattepligtig

af udbyttet: I Danmark og i mange andre lande påhviler skattepligten af ud-

byttet den, der ejer aktien på det tidspunkt, hvor udbytteudlodningen beslut-

tes. I andre lande er det derimod altid den, der modtager udbyttet, der er

skattepligtig. Tilsvarende er det ikke alle lande, der rent skattemæssigt be-

handler de såkaldte aktielån på samme måde som Danmark.

Forskellen på skattereglerne herunder ikke mindst forskellen på definitionen

af den skattemæssige retmæssige ejer af udbyttet må udgøre en udfordring i

forhold til at finde en international administrativt system, der kan anvendes af

alle lande til administration af reglerne.

8. august 2022

Frederik Bruhn Sørensen

Økonomisk student

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

1. Indledning – hvad er det vi har spurgt om?

Skatten på udbytter fra indenlandske selskaber til udenlandske investorer

kaldes i det følgende kildeskat. Netop fordi det er en skat, der opkræves af

det (kilde)land, hvor indkomsten er skabt og ikke af aktionærens bopælsland.

De fleste lande opkræver ligesom Danmark kildeskat af aktieudbytte til uden-

landske investorer, når de udenlandske aktionærer alene ejer en mindre an-

del af et indenlandsk selskab. Sådanne investorer kaldes udenlandske porte-

føljeinvestorer.

Størrelsen af kildeskatten afhænger typisk af, hvor den udenlandske investor

er hjemmehørende. Som udgangspunkt opkræver Danmark eksempelvis en

kildeskat på 27 pct. Såfremt en investor er hjemmehørende i et land, som

Danmark har en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale med, er det typiske, at in-

vestor kan ansøge skatteforvaltningen om at få refunderet kildeskatten ned til

15 pct.

Et underudvalg under Skatteudvalget har stillet fem spørgsmål til andre lan-

des administration af disse regler, dvs. til hvorledes landene opkræver kilde-

skat fra udenlandske porteføljeaktionærer. Spørgsmålene er stillet via det så-

kaldte ECPRD-netværk

. De fem spørgsmål er gengivet i bilag 1 og vedrører

følgende problematikker:

1. Anvender I nettoindeholdelse eller refusion?

2. Hvordan er sammenhængen mellem den faktiske udbyttebetaling og

skattepligten?

3. Hvordan behandles aktielån?

4. Beskriv dokumentationsforpligtigelsen i relation til refusion

5. Beskriv nettoindeholdelsesproceduren

Folketinget har modtaget svar fra i alt 26 lande. Bortset fra Storbritannien op-

kræver alle lande kildeskat på udenlandske porteføljeinvestorer. Efter en grov

gennemgang vurderes alene 13 af besvarelserne at være brugbare

. Neden-

for følger et meget kort og overordnet referat af de brugbare besvarelser med

Med porteføljeaktionærer refereres til aktionærer, som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i en

given virksomhed. Ved aktiebeholdninger større end 10 pct. vil aktionæren som hovedregel

være skattefri af udbyttet, og der vil i udgangspunktet ikke blive opkrævet kildeskat

Dvs. European Center for Parliamentary Research and Documentation

De resterende 13 vurderes ikke umiddelbart at kunne anvendes. Enten fordi svaret ikke er klart

nok, eller også fordi der er svaret på noget andet, end det vi bad om. Endelig linker en del af

besvarelserne alene til landets skattelovgivning, hvorfor det vil tage uforholdsvis meget tid at

beskrive reglerne, jf. også bilag 2 for en oversigt.

Side 2 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

fokus på Sverige, Canada og Finland, der har leveret særligt fyldestgørende

besvarelser.

Spørgsmål 1: Anvender I nettoindeholdelse eller refusion?

Folketinget har spurgt, hvilke administrative procedurer de enkelte lande an-

vender, når de opkræver kildeskatten på udbytter fra udenlandske portefølje-

investorer. De fleste administrative procedurer falder ind under en af to over-

ordnede kategorier:

Refusionsordninger:

Er en procedure, hvor det land, der opkræver

skatten, (kildelandet) som udgangspunkt indeholder en generel høj

skat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet. Investor må så efter-

følgende ansøge om at få refunderet den for meget betalte kildeskat

tilbage fra kildelandets skattemyndigheder.

Nettoindeholdelse:

En procedure, hvor den korrekte kildeskat tilba-

geholdes ved udbetaling af udbyttet. Denne procedurer overflødiggør

i princippet den efterfølgende refusion, idet refusionen – principielt

set – ikke er nødvendig.

Af tabel 1 fremgår, at seks af landene følger Danmark, idet de alene anven-

der en refusionsmodel. Tyrkiet anvender udelukkende nettoindeholdelse, de

øvrige fem lande anvender en kombination, jf. tabel 1.

Der kan gives en mere detaljeret redegørelse for det enkelte lands besvarelse, såfremt Skatte-

udvalget ønsker det. Ligeledes kan de økonomiske konsulenter udlevere/omdele svarene, så-

fremt udvalget ønsker dette.

Side 3 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Tabel 1. Anvender I nettoindeholdelse eller refusion?

Udelukkende

nettoindehol-

refusion

delse

Danmark

Nederlandene

Østrig

Slovenien

Litauen

Tyskland

Schweiz

Finland

Sverige

Canada

Norge

Bulgarien

Tyrkiet

Både nettoinde-

holdelse og re-

fusion

Kilde: Udarbejdet på baggrund af svar på spørgsmål 1 i bilag 2. Note: 1) I Nederlandene har al-

mindelige udenlandske porteføljeinvestorer ikke mulighed for nettoindeholdelse, det gælder

alene nogle institutionelle investorer. 2) Canada oplyser, at reguleringen kan variere mellem de

forskellige provinser.

Spørgsmål 2: Hvordan er sammenhængen mellem den

faktiske udbyttebetaling og skattepligten?

Når de danske skattemyndigheder skal identificere den udenlandske skatte-

pligtige investor, kan de ikke bare ”følge pengene”. Det hænger blandt andet

sammen med, at det ifølge de danske skatteregler ikke nødvendigvis er den

person, der får udbetalt udbyttet, som også er skattepligtig af udbyttet. De

danske regler tilsiger derimod, at det er den, der ejer aktien på det tidspunkt,

hvor udbytteudlodningen bliver besluttet (hvilket typisk er på det pågældende

selskabs generalforsamling)

, der er skattepligtig af udbyttet.

I mange tilfælde er det den person, der ejer aktien på det tidspunkt, hvor ud-

bytteudlodningen bliver besluttet (generalforsamlingen), der også får udbetalt

udbyttet. Det hænger sammen med, at aktierne (typisk) handles uden udbytte

dagen efter generalforsamlingen. Man kan dog tænke sig situationer, hvor

der ikke er dette sammenfald. Det skyldes

blandt andet,

at der er forskel på

dagen for generalforsamlingen, og så den dag, hvor det rent administrativt af

værdipapircentralen fastslås, hvem udbyttet skal udbetales til. Dette tidspunkt

Mere præcist den, der ejer aktien, eller som har afgivet en godkendt købsordre, når børsen luk-

ker på dagen for beslutningen (generalforsamlingen).

Side 4 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

kaldes record date

. Professionelle investorer kan således eksempelvis fore-

tage en såkaldt strakshandel

, hvor handlen afvikles særligt hurtigt efter ge-

neralforsamlingen og inden record date, og hvor aktien samtidig handles med

udbytte. I sådanne særlige tilfælde vil der

ikke

være et sammenfald mellem

den, der ejede aktien på det tidspunkt, hvor udbytteudlodningen bliver beslut-

tet (typisk generalforsamlingen), og så den, der får udbetalt udbyttet.

Fem andre lande følger Danmark og lader tidspunktet for beslutningen af ud-

byttet være afgørende for skattepligten. I tre lande herunder Sverige er skat-

tepligten derimod knyttet til record date, dvs. at det er den person, der modta-

ger udbyttet, der er skattepligtig af udbyttet. Den økonomiske konsulent er

usikker på fortolkningen af fire af svarene, jf. tabel 2.

Record-date er typisk 2 dage efter generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om ud-

lodning af udbytte. Forskellen på record date og generalforsamlingen hænger sammen med, at

det typisk tager to bank dage at afvikle en almindelig handel.

En handel med kort valør.

At denne form for handler muligvis antager et betydeligt omgang fremgår af ”Rapport om admi-

nistration af udbyttebeskatning” side 22. Her står der: ”Den høje omsætning omkring udbytteda-

gene har i 2015 i altovervejende grad været såkaldte OTC-handler (Over The Counter). Det in-

dikerer, at handlen på børsen (NASDAQ) blot udgør en beskeden andel af den samlede om-

sætning i dagene op til udbytteudlodningerne”.

Side 5 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Tabel 2: Sammenhæng mellem udbyttebetalingen og skattepligten

Den skattepligtige investor er

Den person der

Den person

Uklart svar

ejer aktien på

der er registre-

det tidspunkt,

ret som ejer på

hvor udbytteud-

record date,

lodningen be-

dvs. den per-

sluttes (dvs. ge-

son som mod-

neralforsamlin-

tager udbyttet

gen)

Danmark

Finland

Schweiz

Norge

Nederlandene

Slovenien

Sverige

Litauen

Tyrkiet

Bulgarien

Canada

Tyskland

Østrig

Note: 1) Såfremt SAU ønsker det, kan den økonomiske konsulent rette henvendelse til landet for

en yderligere afklaring.

Spørgsmål 3: Hvordan behandles aktielån?

Når de danske skattemyndigheder ikke bare kan følge pengene hænger det

også sammen med et ”fænomen”, der kaldes aktielån, jf. boks 1.

Boks 1. Aktielån

Et aktielån er en aftale, hvor en låntager låner en post aktier af en långiver. Långi-

ver overdrager aktieposten til låntager uden vederlag eller mod et vederlag, der er

mindre end aktiernes markedspris. Låntager skal da på et nærmere fastsat tids-

punkt tilbagelevere samme antal aktier til långiver. Aktielån bruges eksempelvis til

spekulation i faldende kurser (shortselling), men kan også bruges til at omgå be-

skatning.

Ifølge de danske regler kan en investor ikke undgå at betale udbytteskat ved

at udlåne sine aktier omkring generalforsamlingen mod så til gengæld at få et

vederlag, der svarer til udbyttets størrelse. Reglerne afhænger dog blandt an-

det af låneperioden mv.

Side 6 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

At lade långiver være skattepligtig skaber imidlertid et problem i forhold til re-

gistreringerne i værdipapircentralen. Det skyldes, at det er låntager, der er re-

gistreret som ejer i værdipapircentralen, idet det er låntager, som ejer den

konto, hvorpå aktierne opbevares. Forskellen på registreringen i værdipapir-

centralen og det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb betyder, at registre-

ringen i værdipapircentralen ikke i alle tilfælde vil kunne anvendes til at identi-

ficere den skattepligtige investor.

Skatteudvalget har spurgt til sammenhængen mellem skattepligten og aktie-

lån. Mere konkret har udvalget spurgt, om der overhovedet er tilfælde, hvor

det er långiver og ikke låntager, der er skattepligtig af udbyttet. Seks lande

har svaret, at det altid vil være den, der har lånt aktien, der er skattepligtig af

udbyttet, jf. tabel 3.

Tabel 3: Er det låntager eller långiver, der er skattepligtig?

Altid den der lå-

Kan i visse til-

Uklart svar

ner aktien

fælde være lån-

giver

Danmark

Tyskland

Nederlandene

Østrig

Slovenien

Finland

Sverige

Canada

Schweiz

Litauen

Tyrkiet

Bulgarien

Norge

Note 1) Sverige angiver at der ifølge deres lovgivning er en teoretisk mulighed for at det kan

være långiver, men at denne mulighed aldrig har været anvendt i praksis. 2) Såfremt låntager frit

kan disponere over udbyttet. 3) Modsat i Danmark opfattes aktielåntagere som de skattemæssigt

retmæssige ejere af udbyttet i Norge, hvis ikke låneordningen er indgået for at undgå skattebeta-

ling, jf. endeligt svar på spørgsmål nr. 358 til skatteministeren af 10. marts 2021.

Tyskland, Nederlandene, Østrig og Slovenien tildeler i nogle tilfælde ligesom

Danmark skattepligten til långiver.

I Østrig betragtes långiver eksempelvis som den retmæssige ejer, hvis aktielånets løbetid ikke

overstiger 6 måneder, og transaktionsværdien er markant lavere end markedsværdien af ak-

tien. I Tyskland kan långiver blive skattepligtig hvis, låntager overfører aktiebeholdningen inden

for 45 dage efter record date, eller hvis myndighederne ud fra en generel betragtning vurderer,

at låntagers ejerskab er rent formelt.

Side 7 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Spørgsmål 4: Hvilke dokumentationskrav skal investor

opfylde for at få refusion?

De fleste lande benytter refusionsordninger, dvs. en administrativ procedure,

hvor kildelandet indeholder en generel høj skat i forbindelse med udbetalin-

gen af udbyttet, og hvor investor så efterfølgende må ansøge om at få refun-

deret den for meget betalte kildeskat tilbage fra kildelandets skattemyndighe-

der, jf. også spørgsmål 1 ovenfor.

Efter de danske regler skalinvestor opfylde fem betingelser for at få refusion,

jf. boks 2.

Boks 2. Betingelser for at få refusion i Danmark

Efter de danske regler må investor opfylde fem betingelser for at få refusion:

Aktionæren eller dennes repræsentant skal indgive en digital ansøgning.

Aktionæren skal være begrænset skattepligtig til Danmark eller ikke-skattepligtig til

Danmark.

Der skal være indeholdt dansk udbytteskat af det udbytte, som der søges refusion

for.

Aktionæren skal være den retmæssige ejer af aktierne på tidspunktet for vedtagel-

sen af udbyttet

Den indeholdte danske skat skal overstige den endelige skat i henhold til dobbelt-

beskatningsoverenskomsten, moder-/datterselskabsdirektivet eller gældende

dansk skatteret.

Investor skal kunne dokumentere, at betingelserne er opfyldt, herunder ind-

sende en bopælsattest, der er certificeret af de relevante udenlandske myn-

digheder. Langt de fleste lande stiller et tilsvarende krav, jf. tabel 4.

Side 8 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Tabel 4: Dokumentationskrav ved refusion

Bopælsattest

Anden doku-

certificeret af

mentation fra

myndighederne i tredjemand

investors hjem-

(kontoudtog

land

mv., erklæring) ,

Danmark

Finland

Sverige

Canada

Tyskland

Schweiz

Østrig

Slovenien

Nej

Forældelses-

frist

3 år

2 år

Anm. ”-” betyder ”Ved ikke”. Tabellen angiver alene svar fra syv af de tolv lande, idet svarene fra

de øvrige fem lande ikke umiddelbart kan anvendes. Svarene henviser til skattemyndighedernes

hjemmeside, og det vil derfor kræve uforholdsvis meget tid for den økonomiske konsulent at be-

skrive reglerne. Ansøgningsblanket for refusion i Finland findes

her

Ansøgningsblanket for refu-

sion i Sverige findes

her

Ansøgningsblanket for refusion i Canada findes

her

Note: 1) Certifikatet

kan også udstedes af en bank.

De danske skattemyndigheder kræver også, at ansøgeren skal dokumentere,

at der er indeholdt dansk udbytteskat af det udbytte, som der søges refusion

for, og at aktionæren er den retmæssige ejer af aktierne på tidspunktet for

vedtagelsen af udbyttet.

De fleste andre lande synes at have tilsvarende

regler, mens et land som Canada ikke synes at kræve denne form for oplys-

ninger fra tredjepart, idet ansøgningen alene hviler på erklæringer fra investo-

ren selv. Igen skal det dog pointeres, at reglerne er meget komplicerede og

vanskelige at fortolke.

Endelig skal det her fremhæves, at ansøgningsprocessen i Sverige og

Schweiz ikke er fuldt digitaliseret.

Spørgsmål 5: Beskrivelse af nettoindeholdelsesproceduren

Et alternativ til at opkræve for meget udbytteskat for derefter at refundere den

for meget betalte skat, er den såkaldte nettoindeholdelsesprocedure. Proce-

duren sikrer, at den korrekte udbytteskat allerede indeholdes ved udbetalin-

gen af udbyttet. Seks lande benytter en nettoindeholdelsesmodel, jf. også ta-

bel 1. Nedenfor følger et kort beskrivelse af proceduren i fire af landene, dvs.

Eksempelvis i form af en udbyttenota eller en kontoudtog kombineret med en depotoversigt.

Side 9 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Finland, Sverige, Canada og Tyrkiet. Skatteministeriet har beskrevet den nor-

ske model i dette svar

SAU 358,

og svaret fra Bulgarien kan ikke umiddelbart

anvendes.

Finland har – som det første land i verden – indført et system baseret på

OECDs Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE).

TRACE be-

nytter autoriserede depotførere, der er ansvarlige for, at den korrekte skat op-

kræves ved kilden. Depotførere skal leve op til en række krav og er typisk et

pengeinstitut, en investeringsbank eller en værdipapircentral. Udenlandske

aktionærer kan opnå den korrekte skattesats på udbyttedagen efter de proce-

durer, der indgår i TRACE. Den pågældende aktionær skal blandt andet ind-

give en egenerklæring, som den autoriserede depotfører skal sammenholde

med andre tilgængelige oplysninger. Autoriserede depotførere vil efter de fin-

ske regler alene hæfte for manglende indeholdt udbytteskat, hvis de ikke har

udført de procedurer, de er forpligtet til som autoriserede depotfører.

I Sverige kan investor få indeholdt den rette kildeskat i forbindelse med udbe-

talingen af udbyttet, såfremt investor overfor værdipapircentralen kan doku-

mentere, at vedkommende er berettiget til den lavere sats. Det er værdipapir-

centralens ansvar, at der er indeholdt korrekt udbytteskat. Hvis der er tvivl om

investors identitet og tilhørsforhold, skal værdipapircentralen tilbageholde fuld

udbytteskat, hvilket i Sverige svarer til 30%. Hvis der er opkrævet for lidt i

skat, kan de svenske skattemyndigheder pålægge værdipapircentralen at be-

tale differensen. Efterfølgende kan værdipapircentralen så forsøge at ind-

kræve skatten hos investoren.

I Canada

kan udbetaleren af udbyttet, typisk et pengeinstitut som udgangs-

punkt benytte en lavere skattesats ved udbetaling, hvis investor oplyser, at

denne er berettiget til den lavere sats. Udbetaleren af udbyttet kan således

som udgangspunkt antage, at udbyttemodtageren er den retmæssige ejer,

medmindre der er rimelig grund til at mistænke andet

. Hvis der er tvivl, om

hvorvidt modtageren er den retmæssige ejer, skal modtageren af udbyttet ud-

fylde en såkaldt NR301-erklæring. I erklæringen giver modtageren tilsagn

om, at vedkommende er den retmæssige ejer. Nægter den udenlandske in-

vestor dette, skal udbetaleren indeholde den fulde/høje kildeskat. De canadi-

ske regler skal ses i sammenhæng med, at Canada giver udbetaleren af ud-

byttet et ansvar for, at der er indeholdt den korrekte udbytteskat. Hvis der er

SAU Alm.del - Bilag 52 af 22. november 2021

for en mere udførlig beskrivelse af TRACE

og den finske model.

Baseret på svaret modtaget af det canadiske parlament samt §11-20

her

Rimelig grund kan være situationer, hvor det er kendt at modtager sommetider agerer strå-

mand, eller situationer, hvor modtager benytter en anden adresse end den retmæssige ejers

registrerede adresse.

Side 10 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

tilbageholdt for lidt udbytteskat, kan både udbetaler og modtager pålægges

at betale differensen. Derudover kan udbetaler pålægges en bøde svarende

til 10% af den skat, der skulle have været tilbageholdt.

Tyrkiet har alene en nettoindeholdelse procedure. Tyrkiet opkræver som ud-

gangspunkt 10 pct. i kildeskat fra alle udbytter. Derfor giver det heller ikke

mening med en refusionsmodel. Af det tyrkiske svar fremgår følgende:

”Selvom skattetilbageholdelsen påhviler selskabet, der udlodder udbytte, er

bankerne ansvarlige for kontrollen med betalingen af skatten”.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Jf. § 64 her

Non-Resident Income Tax - Canada.ca.

Side 11 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Bilag 1

Dear colleagues,

The Fiscal Affairs Committee of the Danish Parliament has decided to examine

the possibilities and challenges regarding withholding tax relief procedures.

Most countries levy a withholding tax on dividends to non-resident investors.

Under the current Danish dividend withholding tax regime shareholders, indi-

viduals as well as corporations, are prima facie subject to a withholding tax

rate of 27 percent on dividends. If the dividends are disbursed to a recipient in

a jurisdiction covered by a double taxation treaty with Denmark, the withhold-

ing tax rate will in most cases be reduced to 15 percent, according to the rele-

vant tax treaty. The tax rate may even be lower, when certain criteria are met.

Even though the shareholder is entitled to a reduced tax rate, the Danish com-

pany is obligated initially to withhold and pay dividend taxes of 27 percent to

the Danish Tax Authorities. The shareholders can then subsequently apply for a

refund of the excess withholding tax. In order to qualify for a refund, the

shareholders must enclose relevant documentation.

In relation to the examination of the withholding tax relief procedures, the Fis-

cal Affairs Committee is interested in gaining insight into the withholding tax

relief procedures that apply in other countries.

Scope and delimitation

The scope of the inquiry is the withholding tax procedures that apply to divi-

dends from listed shares, that is shares deposited in a central securities deposi-

tory.

Furthermore, the focus is on foreign (non-resident)

portfolio

investors. A port-

folio investor is an investor shareholding below 10 percentage of the shares of

a given company.

Finally, the focus is the typical investor. In Denmark, special rules to Foreign

States and tax-exempt international organizations apply. When answering the

question below please ignore such cases. Thus, the focus of the investigation is

on the typical non-resident portfolio investors, that is non-resident households,

companies, pension funds or other collective investment vehicle.

To sum up. When answering the questionnaire please focus on the typical non-

resident portfolio investor.

Question 1: Do you apply relief at source or refund procedures or both?

The relief procedures vary between jurisdictions, however most fall into one of

two categories:



Relief at source procedures,

where treaty entitlements or exemptions

are applied, when the underlying dividend/interest payment is made.

Side 12 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"



Refund procedures,

which involve the recovery of over-withheld taxes

from the tax authorities in the source country.

Which procedures apply to collecting the withholding tax from the typically

non-resident portfolio investor?

Yes

Only relief at source procedures

Only refund procedures

Both refund and relief at source procedures

Other

Note: 1) That is non-resident households, companies, pension funds or other collective invest-

ment vehicle shareholding less than 10 percent of a company

Please elaborate: _______________________________________________

____________________________________________________________

______________________________________________________

Question 2: Is it the time of the adoption of the dividend that is deci-

sive for whether the non-resident portfolio investor is liable to the

withholding tax?

Question 3: A share loan is generally characterized as a loan of listed

shares, according to which one party lends its shares to another party

for a specified period of time. Are there cases where it is the lender

and not the borrower of a share that is liable to the withholding tax re-

lief on dividends?

Question 4: In case your country has a refund procedure, please de-

scribe the kind of documentation that the shareholders must provide in

order to qualify for a refund, including whether some of the documen-

tation has to be certified by the foreign competent authority?

Question 5: In case your country has a relief at source procedure,

please describe it. If possible, the description should include a descrip-

tion of the liability if it subsequently turns out that too little dividend

tax has been withheld

Question 6: Please state the name of a person whom The Danish Par-

liament can contact if there is a need to elaborate on the above.

Side 13 | 14

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Notat "Resume af svar fra ECPRD-netværk vedrørende opkrævning af udbytteskat"

Bilag 2 Oversigt over de lande, der har svaret

Folketinget har modtaget svar fra i alt 26 lande. Efter en grov gennemgang

skønnes alene 13 af besvarelserne at være brugbare, her af er 3 meget brug-

bare. De resterende 13 vurderes ikke at være brugbare – dvs. der er svaret

på noget andet, end det vi bad om.

Lande

Ikke brug-

bare svar

Brugbare

svar

Meget

brugbare

svar

Opkræver ikke kildeskat på udbyt-

ter til udenlandske porteføljeinve-

storer

Finland

Sverige

Canada

Østrig

Schweiz

Tyskland

Norge

Nederlan-

dene

Storbritan-

nien

Tyrkiet

Bulgarien

Litauen

Slovenien

Albanien

Georgien

Grækenland

Armenien

Spanien

Kroatien

Ungarn

Portugal

Moldova

Rumænien

Estland

Slovakiet

Polen

Side 14 | 14