Landdistrikter: Nye ejendomsvurderinger risikerer at bremse
ny bosætning på landet
Nu vil ejere af mindre landbrug kunne modtage svar på, om deres bolig i
fremtiden bliver omkategoriseret til ejerbolig og som følge heraf væsentligt
dyrere. Det møder stor kritik fra Landdistrikternes Fællesråd.
Vil min ejendom på landet i fremtiden blive betragtet som en ejerbolig frem for et landbrug?
Dét spørgsmål får omkring 15.000 ejere af mindre ejendomme på landet fra midten af april svar på.
For mange af dem bliver det altafgørende for deres fremtid, fordi overgangen til ejerbolig betyder
voldsomme stigninger i ejendomsskatten.
Det kan blive en stor kæp i hjulet for udviklingen af ny bosætningen på landet, vurderer formand for
Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
- Den her omkategorisering risikerer at få vidtrækkende konsekvenser – ikke alene for den enkelte
familie, som kan blive stavnsbundet til ejendommen uden mulighed for forandringer på
ejendommen, indtil de er nødt til at sælge ejendommen, siger han og tilføjer:
- Det vil særligt ramme mindre landejendomme med mindst landbrugsdrift eller ejendomme med
naturområder, vådområder eller rekreative områder. Det er f.eks. ejendomme, som har få ammekøer,
heste, nogle afgrøder og lokalt producerede fødevarer, der måske sælges fra en gårdbutik. Det er
brandærgerligt, for netop dén livsform på landet har været på fremmarch de senere år.
Risiko for ”parcelhuse på landet”
Vurderingsstyrelsen foretager de nye omkategoriseringer, der omhandler landejendomme op til 15
hektar. Det vil være grundskylden, som kan stige voldsomt, hvis ejendommene overgår til ejerboliger.
Helt konkret risikerer den enkelte ejendomsejer ifølge eksterne rådgivere at skulle betale helt op til
otte eller ni gange mere i ejendomsskat.
Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd kan ejerne som konsekvens heraf blive nødt til at
sælge en betydelig del af deres jord til større fuldtidslandbrug, som har lavere jordbeskatning. Samlet
vil det betyde, at landområderne udover store fuldtidsbedrifter kun vil rumme boliger med meget
lidt jord. Altså en form for ”parcelhus på landet”, forklarer Steffen Damsgaard.
- Variationen i boligudbuddet bliver mindsket betragteligt, når de mindste landbrug og
landejendomme rammes af stigende ejendomsskatter, og dermed gradvis forsvinder som
ejendomstype. Det vil alt andet lige gøre det mindre attraktivt at bosætte sig på landet, som har
hårdt brug for spændende boformer for at kunne konkurrere med byerne. Med andre ord kommer
det til at sætte ekstra skub under den befolkningstilbagegang, som allerede er i gang nogle steder.
Samtidig er der et naturhensyn, som risikerer at gå tabt, når ejerne bliver nødsaget til at sælge ud af
deres jord til større landbrugsbedrifter, understreger Steffen Damsgaard:
- Man straffer de ejere af landejendomme på under 15 hektar, som har anvendt jorden til skov, natur
og rekreative områder. Når mange ejendomme vil ende med at sælge jord til fuldtidslandbrug, så
bliver det til landbrugsproduktion og ikke til natur og rekreative formål med små biotoper og øget
biodiversitet. Fra mit perspektiv er det helt skævt midt i en klima- og biodiversitetskrise.
Landdistrikternes Fællesråd | Rådhusgade 100 | DK-8300 Odder | Tlf.: +45 61313636 | E-mail: [email protected]