SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Årsrapport

Marts 2023

Årsrapport 2022

Skatteankestyrelsen

Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 1

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Påtegning af det samlede regnskab ..................................................................................................2

Beretning ......................................................................................................................................................4

Præsentation af Skatteankestyrelsen.................................................................................................... 5

Ledelsesberetning ............................................................................................................................................ 5

Kerneopgaver og ressourcer ....................................................................................................................... 8

Målrapportering ................................................................................................................................................10

Forventninger til det kommende år .......................................................................................................15

Regnskab .................................................................................................................................................. 16

Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................................................17

Resultatopgørelse mv. ..................................................................................................................................18

Balancen ...............................................................................................................................................................23

Egenkapitalforklaring ....................................................................................................................................25

Likviditet og låneramme ..............................................................................................................................26

Opfølgning på lønsumsloft .........................................................................................................................26

Bevillingsregnskabet .....................................................................................................................................26

Bilag............................................................................................................................................................. 28

Noter til resultatopgørelse og balance.................................................................................................29

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver .......................................................................................................29

Note 2: Materielle anlægsaktiver .............................................................................................................31

Note 3: Hensatte forpligtelser ...................................................................................................................32

Note 4: Eventualaktiver og -forpligtelser ............................................................................................32

Indtægtsdækket virksomhed ...................................................................................................................32

Fællesstatslige løsninger mv. ...................................................................................................................32

Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................................................32

Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning..................................................................................33

Forelagte investeringer ................................................................................................................................33

It-omkostninger ................................................................................................................................................33

Supplerende bilag ...........................................................................................................................................33

På grund af afrunding kan der forekomme differencer på sammentællinger i årsrapportens tabeller.

Tabeller der er udfyldt med ”0,0” betyder, at der fremstår et tal, som er mindre end 50.000 kr.

Tabeller der er udfyldt med ”-” betyder, at der ikke fremstår en saldo på regnskabsposten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 2

Påtegning af det

samlede regnskab

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 3

Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af Skatteankestyrelsens økono-

miske og faglige resultater for 2022. I årsrapporten redegøres for styrelsens målopfyldelse,

det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser.

For at styrke økonomi- og resultatstyring er fokus i årsrapporten lagt på afrapportering af

årets faglige og finansielle resultater.

For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virk-

somhedens regnskabsmæssige forklaringer.

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Skatteankestyrelsen (CVR-num-

mer 10 24 28 94) er ansvarlig for:

•

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen (driftsbevilling)

•

§ 09.51.31. Klagegebyr (anden bevilling)

Dette gælder også de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbin-

delse med bevillingskontrollen for 2022.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-

ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten

er fyldestgørende,

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis, og

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvalt-

ning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, d. 25. marts 2023

København, d. 17. marts 2023

___________________________

Jens Brøchner

Departementschef

Skatteministeriets departement

______________________________

Winnie Jensen

Direktør

Skatteankestyrelsen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 4

Beretning

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 5

Beretningen giver en kortfattet beskrivelse af Skatteankestyrelsen og regnskabsårets fag-

lige og finansielle resultater, herunder væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at

påvirke styrelsens aktiviteter og forhold.

2.1 Præsentation af Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsens hovedformål er at sikre kompetent og uafhængig klagebehandling på

skatte- og vurderingsområdet.

Skatteankestyrelsen er et fælles sekretariat for flere klagemyndigheder, der omfatter Lands-

skatteretten og en række ankenævn: skatteankenævn, vurderingsankenævn og motoranke-

nævn.

Skatteankestyrelsen behandler og forbereder afgørelsesudkast i klagesagerne, mens

Landsskatteretten eller ankenævnet træffer den endelige afgørelse i sagen. Der er dog visse

sagsområder, hvor styrelsen selv træffer afgørelse.

Skatteankestyrelsen skal sikre en ensartet, gennemskuelig og uafhængig klagesagsbehand-

ling, så borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres klager behandles ordentligt. End-

videre sikrer Skatteankestyrelsen klar vejledning om klagebehandlingen og god service til

borgere og virksomheder. Styrelsen bestræber sig på altid at forberede og levere korrekte

og velfunderede udkast til afgørelser for afgørelsesmyndighederne inden for rimelig tid.

Skatteankestyrelsen behandler hver enkelt klage ansvarsfuldt og kommunikerer klart og ty-

deligt, hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Medarbejderne i Skatteankestyrelsen er højt specialiserede og håndterer dagligt komplekse

opgaver. Den høje faglighed og det stærke samarbejde giver styrelsens medarbejdere faglig

ballast og kompetence til at skrive udkast til afgørelser af ensartet og god kvalitet. Skattean-

kestyrelsens medarbejdere er åbne og servicemindede, når de er i kontakt med borgere,

virksomheder og afgørelsesmyndigheder.

2.2 Ledelsesberetning

Skatteankestyrelsen har i 2022 videreført arbejdet med strategien, som blev igangsat i 2021,

og som rækker frem mod 2024. Hovedfokus i strategien er håndteringen af lange sagsbe-

handlingstider, som Skatteankestyrelsen har været udfordret af siden etableringen i 2014

–

dog med et fald i de senere år.

Skatteankestyrelsens strategi er udviklet inden for rammen af den samlede strategi for hele

Skatteministeriets koncern. Koncernstrategiens vision er at skabe fundamentet for finansie-

ringen af den offentlige sektor gennem en række værdier og pejlemærker. Skatteankestyrel-

sens strategi skal være med til at realisere denne vision.

Skatteankestyrelsens kerneopgave er at behandle klagesager. Målene for sagsproduktio-

nen er beskrevet i styrelsens mål- og resultatplan, og målopfyldelsen er uddybet i

afsnit 2.4

denne årsrapport. Skatteankestyrelsen nåede ikke målet for antal afgjorte sager i 2022. Må-

let var 10.000 sager, og der blev afgjort 8.889 sager. Målet for den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid blev derimod nået med en sagsbehandlingstid på 17,5 måneder i 2022

–

målet

var på højst 22 måneder. For de borgernære sager har styrelsen ikke nået målet om, at 100

procent af sagerne skulle afgøres inden for maksimalt 12 måneder. 98 procent af de borger-

nære sager blev i 2022 afgjort inden for 12 måneder. I tilfælde, hvor klagesagen er relateret

til en potentiel straffesag, skal alle sager være fordelt til en sagsbehandler inden for 30 dage.

Det mål blev overholdt i 94 procent af sagerne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 6

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager er faldet markant de seneste år. I 2018 og

2019 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på knap 30 måneder, mens den i 2020 var

på ca. 26 måneder og i 2021 og 2022 faldt sagsbehandlingstiden yderligere til 17-18 måne-

der. Der er dog fortsat lange sagsbehandlingstider på visse sagsområder. Styrelsen arbejder

målrettet på at sikre så korte sagsbehandlingstider som muligt på alle områder, så borgere

og virksomheder får de rigtige afgørelser i rette tid.

Gennem flere år har forberedelsen til at modtage et forventet højt antal klager over de nye

ejendomsvurderinger fyldt meget i Skatteankestyrelsen. I slutningen af 2021 modtog Skat-

teankestyrelsen de første få klager over nye ejendomsvurderinger. Tilgangen af klager er

fortsat i 2022, men antallet har været lavere end forventet.

Styrelsen har i 2021 og 2022 modtaget næsten 8.000 klager over historiske vurderinger af

erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme mv. Historiske vurderinger omfatter de vurderin-

ger, der er foretaget eller videreført i perioden, hvor ejendomsvurderingerne har været su-

spenderet.

Skatteankestyrelsen får behov for flere medarbejdere i årene fremover for at imødekomme

den forventede sagstilgang på skatte- og vurderingsområdet. Styrelsen vurderer derfor lø-

bende behovet og mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere. I 2022 har Skatteanke-

styrelsen oprettet et nyt skattekontor samt ansat flere nye medarbejdere til andre kontorer.

Rekrutteringen og den efterfølgende oplæring af de nye medarbejdere er en stor opgave.

Introduktionen af mere fleksible arbejdsformer er en vigtig del af styrelsens strategi i forhold

til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Under nedlukningerne i forbindelse med

COVID-19 gjorde Skatteankestyrelsen sig gode erfaringer med hjemmearbejde. Det er nu

videreført som en mulighed i dele af arbejdstiden. Derudover har erfaringerne fra COVID-19

ført til en større fleksibilitet i styrelsen, således at nogle kontorer har medarbejdere på flere

af styrelsens adresser. Den øgede brug af digitale møder er med til at understøtte de nye,

fleksible arbejdsformer. Det betyder, at hjemmearbejde i højere grad kan lade sig gøre, lige-

som det er med til at begrænse rejseaktiviteten.

1. januar 2022 blev der indført en ny struktur for vurderingsankenævnene, som blandt andet

skal sikre en effektiv behandling af klager over de nye ejendomsvurderinger. Herudover er

der i 2022 udnævnt medlemmer til nye funktionsperioder i alle afgørelsesmyndighederne

–

det vil sige skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn og Landsskatteretten.

Det har været et indsatsområde for Skatteankestyrelsen i 2022 at understøtte processen og

sikre, at de mange nye medlemmer kom godt fra start.

Klager om fradrag for forbedringer i grundværdien (FFF-klager) har gennem en årrække

fyldt meget i Skatteankestyrelsen. Disse klager var hovedårsagen til den kraftigt stigende

sagsbeholdning i perioden fra 2014 til 2016

–

og dermed den stigende sagsbehandlingstid i

årene derefter. I 2022 blev de sidste klagesager på dette område afsluttet.

Selvom FFF-klagerne nu er afviklet, er der fortsat en vis mængde ældre klager i styrelsens

sagsbeholdning. Det drejer sig hovedsageligt om klager på skatteområdet. Skatteankesty-

relsen har i 2022 igangsat et målrettet projekt, som dedikerer ressourcer og etablerer ram-

mer og strukturer, så de gamle sager afsluttes så hurtigt som muligt. Projektet kører videre i

2023.

Årets økonomiske resultat

tabel 1

nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for Skatteankestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 7

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal (mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle)

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (procent)

Bevillingsandel (procent)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

434,7

0,7

473,4

0,7

207

0,6

46,2

100

92,3

100

13,2

6,1

-102,3

-12,5

-29,8

25,4

6,6

-141,0

-24,2

-34,5

-410,1

359,5

-50,6

-50,9

-49,5

-442,6

402,9

-39,7

-39,5

-38,7

-155,0

155,5

0,5

2021

2022

2023

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2022 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 1,0 mio. kr. reklassificeret

og flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til

regnskabsrapporter til årsrapporter 2022

. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsåret. Der forekommer afrundingsdifferencer i

tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Forslag til finanslov 2023 (FFL23)

De anførte budgettal afspejler den opførte bevilling på Forslag til finanslov for finansåret

2023 (FFL23) for Skatteankestyrelsen. Den afsatte driftsramme på FFL23 er udtryk for en

teknisk budgettering af § 9.

Skatteministeriet

og skal ses i tilknytning til en forventet kom-

mende flerårsaftale, herunder de afsatte reserver til Skatteministeriet på § 35.

Generelle re-

server.

Årets resultat er sammenfattet i

tabel 1

ovenfor og viser, at Skatteankestyrelsen i 2022 har

haft et samlet mindreforbrug svarende til et overskud på 38,7 mio. kr. i forhold til årets sam-

lede bevilling. Heraf vedrører 15,5 mio. kr. løn, og 23,1 mio. kr. vedrører øvrig drift.

Mindreforbruget kan blandt andet henføres til, at det ikke har været muligt at rekruttere i den

forventede takt i løbet af året grundet et vanskeligt rekrutteringsmarked. Herudover er årets

resultat påvirket af indtægtsførsel af den i 2021 tidligere nedskrevne anlægsløn vedrørende

projekter under

Digital understøttelse af klager over ejendomsvurderinger

(DUKE). Hertil

kommer, at der på ny er indregnet anlægsløn, ligesom der også er indregnet interne produk-

tionsomkostninger i DUKE-anlæggenes værdi. Korrektionen er foretaget på baggrund af

Rigsrevisionens gennemgang af Skatteankestyrelsens regnskab for 2021. En nærmere re-

degørelse for årets økonomiske resultat fremgår af

afsnit 3.2.

Udnyttelsesgraden for lånerammen er steget fra 46,2 procent i 2021 til 92,3 procent i 2022,

hvilket primært kan henføres til den ovenfor omtalte korrektion af anlægsløn vedrørende

DUKE i 2022, samt at der igen løbende indregnes anlægsløn, og at der herudover også ind-

regnes interne produktionsomkostninger i anlægsværdien.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 8

Antal årsværk er steget fra 434,7 i 2021 til 473,4 i 2022, svarende til en stigning på i alt 8,9

procent. Prisen pr. årsværk udgør 0,7 mio. kr. i 2021 og 2022. I årsværksprisen indgår hono-

rarer til rets- og nævnsmedlemmer, der i 2021 og 2022 udgjorde henholdsvis 18,5 mio. kr. og

41,9 mio. kr. Rets- og nævnsmedlemmer indgår ikke i opgørelsen af Skatteankestyrelsens

årsværk. Årsværksprisen ekskl. honorarer til rets- og nævnsmedlemmer udgør 0,6 mio. kr. i

2022, hvilket er uændret i forhold til 2021.

Skatteankestyrelsens drift og administrerede ordninger

Skatteankestyrelsen er ansvarlig for følgende ordninger:

•

§ 09.11.02 Skatteankestyrelsen (Driftsbevilling)

•

§ 09.51.31 Klagegebyr (Anden bevilling)

tabel 2

nedenfor fremgår Skatteankestyrelsens samlede indtægter og udgifter i årets

regnskab. Desuden vises årets overførte overskud ultimo 2022.

Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti

Bevilling

(FL + TB)

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

Udgifter

Indtægter

442,9

-0,3

0,1

-9,3

Overført over-

skud/videre-

førelse ultimo

-137,9

(mio. kr.)

Drift

Regnskab

404,1

-0,2

0,1

-3,3

Anmærkning: Fortegn vedrørende ”overført overskud” afviger fra angivet fortegn i Statens Koncernsystem (SKS). Fortegnet er justeret

af hensyn til

præsentationen i årsrapporten, således at der anvendes samme fortegn for overført overskud, videreførsel og årets resultat i årsrapportens tabeller.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

Skatteankestyrelsens overførte overskud udgjorde 99,2 mio. kr. primo 2022. Der er et over-

skud i 2022 på 38,7 mio. kr., hvorefter det overførte overskud ultimo 2022 er forøget til 137,9

mio. kr.

Oplysninger om de enkelte hovedkonti fremgår af

afsnit 3.7 Bevillingsregnskabet.

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Skatteankestyrelsen har fire opgaver, inklusive

generelle fællesomkostninger,

som er angi-

vet i finansloven for 2022. Alle aktiviteter kan henføres til hovedopgaver og opgøres i forhold

til bevilling samt de realiserede regnskabstal.

tabel 3

fremgår Skatteankestyrelsens opgaver og ressourceforbrug for 2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 9

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave

(mio. kr.)

0. Generelle fællesomkostninger

1. Sekretariatsbetjening af de uaf-

hængige klagemyndigheder

2. Afgørelser i de uafhængige klage-

myndigheder

3. Let tilgængelig og dækkende infor-

mation

I alt

Bevilling

(FL+TB)

-122,1

-257,1

-61,8

-1,6

-442,6

Øvrige

indtægter

-0,1

-0,0

-0,2

Omkost-

ninger

104,9

240,9

56,9

1,3

404,1

Andel af

årets

overskud

-17,3

-16,2

-4,9

-0,3

-38,7

Anmærkning: En andel af styrelsens faktiske bogførte lønforbrug er ved årets afslutning flyttet til korrekte finanslovsformål på baggrund af

oplysninger fra relevante kontorchefer samt på baggrund af styrelsens opgaveportefølje. Der forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem og SAP Intern.

Ud fra principperne fra Økonomistyrelsens tværstatslige krav gældende fra 1. januar 2016 er

der for 2022 foretaget en regnskabsmæssig registrering af generelle fællesomkostninger

under opgave 0.

Generelle fællesomkostninger,

hvor der blandt andet er registreret omkost-

ninger til husleje, Facility Management, understøttelse fra Administrations- og Servicestyrel-

sen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt fra understøttende funktioner, såsom direkti-

onssekretariat, økonomi mv.

For de øvrige opgaver bemærkes, at der under hovedopgave 1 - 3 alene er registreret om-

kostninger til øvrig drift og løn direkte knyttet til udførelse af opgaverne.

Der er i 2022 et samlet mindreforbrug på 38,7 mio. kr., der er fordelt på henholdsvis løn på

15,5 mio. kr. og øvrig drift på 23,1 mio. kr.

Formål 0. Generelle fællesomkostninger

Der er et mindreforbrug på 17,3 mio. kr. vedrørende formål 0.

Generelle fællesomkostninger

som følge af, at der ikke har været behov for at trække på styrelsens reserver, herunder sær-

ligt på øvrig drift.

Formål 1. Sekretariatsbetjening af de uafhængige klagemyndigheder

Der er et mindreforbrug på 16,2 mio. kr. vedrørende formål 1.

Sekretariatsbetjening af de

uafhængige klagemyndigheder.

Mindreforbruget kan primært forklares ved, at der ikke er

rekrutteret sagsbehandlere i den forventede takt i løbet af året grundet et vanskeligt rekrut-

teringsmarked. Dette gælder navnlig rekrutteringen af sagsbehandlere med skattefaglige

kompetencer. Herudover skyldes mindreforbruget den ovenfor nævnte korrektion af an-

lægsløn vedrørende DUKE fra 2021. Hertil kommer indregning af anlægsløn på ny i DUKE-

anlæggenes værdi fra 2022, og at der nu også indregnes interne produktionsomkostninger i

DUKE-anlæggene.

Formål 2. Afgørelser i de uafhængige klagemyndigheder

Der er et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. vedrørende formål 2.

Afgørelser i de uafhængige kla-

gemyndigheder.

Mindreforbruget skyldes blandt andet, at udbetalingen af særlig honorering

til skatteankenævnene har været lavere end forudsat. Den særlige honorering afhænger af

antallet af afgjorte sager i det enkelte skatteankenævn. Det bemærkes, at der gældende fra

juli 2022 er indført en ændring af den særlige honorering af skatteankenævnsmedlemmerne,

således at der skal et lavere antal afgørelser pr. skatteankenævnsmedlem til at udløse varia-

belt vederlag i det enkelte nævn.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 10

Formål 3. Let tilgængelig og dækkende informationsvirksomhed

Der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende formål 3.

Let tilgængelig og dækkende

informationsvirksomhed.

Mindreforbruget skyldes primært, at der har været afholdt færre

udgifter til øvrig drift vedrørende offentliggørelse af afgjorte sager fra Landsskatteretten.

2.4 Målrapportering

Afsnittet er opdelt i to dele. Første del (tabel

viser den realiserede målopfyldelse for alle

målene i Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2022, der er aftalt med Skattemini-

steriets departement.

Anden del beskriver målene mere dybdegående og forklarer årsagen til, at målene er op-

fyldt eller ikke opfyldt.

Oversigt over årets resultatopfyldelse

tabel 4

fremgår mål- og resultatopfyldelse i Skatteankestyrelsen for 2022.

Tabel 4. Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 1: Skatteankestyrelsen skal sikre, at borgere og virksomheder oplever en effektiv, pålidelig

og kompetent administration, mens kerneinteressenter oplever styrelsen som lydhør og samarbejdsori-

enteret.

1.1 Omdømme

(koncernfælles)

Resultatet af omdømmemålin-

gen skal som minimum være

3,3 point. Det måles på en

skala fra 1-5.

Omdømmemålingens re-

sultat blev 3,2 point.

Ikke opfyldt

Pejlemærke 2: Skatteankestyrelsen skal sikre en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet,

samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbringes.

2.1 Flere sager afgø-

res

(drift)

2.2 Nedbringelse af

sagsbehandlingsti-

den

(drift)

2.3 Overholdelse af

frister for borger-

nære sager forbed-

res

(drift)

100 procent af borgernære sa-

ger modtaget efter 1. januar

2019 er afsluttet inden for 12

måneder fra sagens modta-

gelse, såfremt der ikke ind-

træffer eksterne hændelser,

der forlænger sagsbehand-

lingstiden.

98 procent af de borger-

nære sager, som blev mod-

taget i 2021, blev afgjort in-

den for 12 måneder.

Ikke opfyldt

Den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid er maksimalt på

22 måneder.

Den gennemsnitlige sags-

behandlingstid udgjorde

17,5 måneder.

Opfyldt

Minimum 10.000 sager er af-

gjort.

Skatteankestyrelsen af-

gjorde 8.889 sager.

Ikke opfyldt

Forsættes på næste side…

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 11

Mål

2.4 Nedbringelse af

sagsbehandlingsti-

den for klagesager

med tilhørende

straffesag

(drift)

Succeskriterium

Alle klagesager, hvor Skatte-

forvaltningen efter 1. januar

2022 meddeler, at sagen er re-

lateret til en potentiel straffe-

sag, er fordelt til en sagsbe-

handler inden 30 dage fra

meddelelsen herom. Endvi-

dere er 80 procent af disse sa-

ger afsluttet inden 18 måne-

der fra meddelelsen.

Opnåede resultater

94 procent af de sager, hvor

Skatteforvaltningen i 2022

meddelte, at sagen var rela-

teret til en potentiel straffe-

sag, blev fordelt til en sags-

behandler inden for 30

dage. Målet om, at 80 pro-

cent af sagerne skal være

afsluttet inden 18 måneder

fra meddelelsen, kan først

opgøres fra medio 2023.

Målopfyldelse

Ikke opfyldt

Pejlemærke 3: Skatteankestyrelsen skal udarbejde ambitiøse og realistiske planer for forbedrings- og

udviklingstiltag og sikre, at disse implementeres fuldt ud på tværs af styrelsen.

3.1 Onboarding af

ankenævnsmed-

lemmer

(udvikling)

Alle nye nævnsmedlemmer

har fået udleveret og er blevet

introduceret til digitale værk-

tøjer. Endvidere har de fået til-

bud om deltagelse i indslus-

ningsforløb.

Alle nye nævnsmedlemmer

fik udleveret og blev intro-

duceret til iPads. Endvidere

fik de tilbud om deltagelse i

indslusningsforløb.

Opfyldt

Pejlemærke 4: Skatteankestyrelsen skal sikre en kontinuerlig høj faglighed gennem rettidig rekruttering

af nødvendige kompetencer samt strategisk medarbejder- og ledelsesudvikling.

4.1 Høj faglighed i

opgaveløsningen

(koncernfælles)

Det aggregerede resultat af tre

spørgsmål i medarbejdertil-

fredshedsundersøgelsen

(MTU), der indikerer niveauet

af faglighed i opgaveløsnin-

gen, i gennemsnit er minimum

4,3 point. Der måles på en

skala fra 1-5. Såfremt resultat-

kravet ikke indfries, skal der

udarbejdes en plan for opfølg-

ning.

Resultatet af spørgsmålene

fra MTU, som indikerer faglig-

hed, har et gennemsnit på 4,6

point.

Opfyldt

Kilde: Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2022

I 2022 er der i alt syv mål i mål- og resultatplanen. Heraf er tre mål opfyldt.

Uddybende analyse og vurderinger

I det følgende uddybes de opnåede og ikke opnåede mål og resultater.

Mål 1.1 Omdømme

Resultatkravet blev ikke opfyldt. Kravet var, at resultatet af omdømmemålingen som mini-

mum skulle være 3,3 point målt på en skala fra 1-5

–

og resultatet blev 3,2 point.

Den primære årsag til, at omdømmet ikke er højere end 3,2, er, at en del af respondenterne

ikke oplever Skatteankestyrelsen som tilstrækkeligt tilgængelig, åben og gennemsigtig.

Styrelsen har i strategien frem mod 2024 fokus på åbenhed, gennemsigtighed og tilgænge-

lighed. Det sker blandt andet ved, at styrelsen arbejder med at tage tidlig kontakt til klagere.

Mål 2.1 Flere sager afgøres

Resultatkravet for antal afgjorte sager i 2022 blev ikke opfyldt. Kravet var mindst 10.000 af-

gjorte sager, mens Skatteankestyrelsen i alt afgjorde 8.889 sager i 2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 12

Baggrunden for, at målet ikke er nået, er blandt andet, at Skatteankestyrelsen har modtaget

et forholdsvist lavt antal klager og afsluttet færre klager over ejendomsvurderinger i 2022.

Dette har blandt andet medført færre sager, som kunne afgøres allerede i visiteringsfasen.

Styrelsen har haft stort fokus på at afvikle de tidligere modtagne klager over vurderinger af

erhvervsejendomme, som vedrører perioden 2013-2020. Det har ikke været nok til at nå

årets måltal, ligesom det ikke har været muligt at øge antallet af afgørelser på øvrige sags-

områder.

Mål 2.2 Nedbringelse af sagsbehandlingstiden

Resultatkravet for samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid blev opfyldt i 2022. Kravet var

maksimalt 22 måneder, og den realiserede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 17,5

måneder.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet siden 2018 og 2019, hvor den lå på knap

30 måneder. Faldet skyldes især, at Skatteankestyrelsen i de seneste år har haft fokus på at

afvikle de ældste sager, og derfor nu har færre gamle sager i beholdningen. En væsentlig del

af de ældre sager bestod af en ekstraordinær mængde klager om fradrag for forbedringer i

grundværdien (FFF-klager), som nu er afviklet.

Faldet i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skyldes også, at det fra 2021 blev muligt at

klage over vurderinger af erhvervsejendomme, som vedrører perioden 2013-2020. En del af

disse sager er blevet afgjort forholdsvis tidligt i sagsbehandlingsprocessen.

Hertil kommer, at der på nogle sagsområder er mål om en maksimal sagsbehandlingstid.

Det gælder såkaldt borgernære sager

–

personbeskatningssager, visse erhvervsbeskat-

ningssager og sager om værdiansættelse af motorkøretøjer

–

som skal behandles inden for

maksimalt 12 måneder, medmindre eksterne forhold gør sig gældende, jf.

afsnit 2.3

neden-

for om borgernære sager.

For inddrivelsessager er der et særligt krav om, at sagsbehandlingstiden ikke må overstige

én måned fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Sagsbehandlingstiden på disse sags-

områder er med til at trække den samlede, gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned.

For nogle sagstyper på især skatteområdet er der fortsat lange sagsbehandlingstider, som

medvirker til at trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. Styrelsen arbejder mål-

rettet på at sikre så korte sagsbehandlingstider som muligt på alle områder, så borgere og

virksomheder får de rigtige afgørelser i rimelig tid.

Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og i sagsbeholdningen fremgår af

fi-

gur 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 13

Figur 1. Samlet sagsbeholdning og gennemsnitlig sagsbehandlingstid, 2017 til 2022

Antal

sager

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Sagsbeholdning

Kilde: Baseret på registreringer i Skatteankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Gns. sags-

behandlings-

tid (mdr.)

Gns. sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er opgjort for sager afgjort i den enkelte måned. Fi-

guren viser en generel faldende tendens for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de se-

neste år.

Mål 2.3 Overholdelse af frister for borgernære sager forbedres

Resultatkravet for borgernære sager blev ikke opfyldt i 2022. Kravet var, at 100 procent af

sagerne skulle afgøres indenfor maksimalt 12 måneder. 98 procent af sagerne blev afgjort

indenfor maksimalt 12 måneder. I 2021 blev 96 procent af sagerne afgjort indenfor 12 må-

neder. Målopfyldelsen er således forbedret i forhold til 2021.

Resultatkravet i 2022 har omfattet borgernære sager, som blev modtaget i 2021 og dermed

nåede 12 måneders fristen i løbet af 2022. Borgernære sager omfatter personbeskatnings-

sager, visse erhvervsbeskatningssager og sager om værdiansættelse af motorkøretøjer.

Sager, som har været omfattet af en ekstern hændelse, der forlænger sagsbehandlingsti-

den, er undtaget fra sagsbehandlingsmålet. Dette kan være, når sagen er stillet i bero på

grund af en straffesag, en domstolssag eller på grund af syn og skøn, hvis der er tale om en

principiel sag, hvis der er anmodet om retsmøde eller som følge af klagerens manglende

medvirken.

Skatteankestyrelsen modtog i alt 2.272 borgernære sager i 2021, hvoraf 2.054 sager (98 pro-

cent) blev afgjort indenfor maksimalt 12 måneder, mens 35 sager (2 procent) overskred

sagsbehandlingsmålet på 12 måneder. 183 sager var undtaget fra sagsbehandlingsmålet

på grund af en ekstern hændelse.

Af de 35 sager, som ikke blev afgjort indenfor maksimalt 12 måneder, var årsagen for hoved-

parten af sagernes vedkommende forsinkelse i Skatteankestyrelsen som følge af, at sa-

gerne afventede afgørelse af førersager med tilsvarende problemstilling. Sagerne manglede

afklaring af nogle faglige principper om vurdering af motorkøretøjer, og derfor besluttede

Skatteankestyrelsen at afprøve spørgsmålet via førersager i Landsskatteretten. Sagerne har

afventet førersagerne, og afgørelsen af sager med en tilsvarende problemstilling er dermed

blevet forsinket.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 14

Mål 2.4 Nedbringelse af sagsbehandlingstiden for klagesager med tilhørende straffesag

Resultatkravet for 2022 blev ikke overholdt. Kravet var, at alle klagesager, hvor Skatteforvalt-

ningen efter 1. januar 2022 har meddelt Skatteankestyrelsen, at sagen er relateret til en po-

tentiel straffesag, skal være fordelt til en sagsbehandler inden 30 dage fra meddelelsen

herom.

I perioden januar til og med december 2022 var der i alt 294 sager, hvor der fra Skatteforvalt-

ningen kom meddelelse om, at sagen var relateret til en potentiel straffesag. I 18 sager blev

kravet om fordeling til en sagsbehandler indenfor 30 dage ikke overholdt.

Herudover er der et resultatkrav om, at 80 procent af sagerne er afsluttet inden 18 måneder

fra meddelelsen fra Skatteforvaltningen. Måling af dette resultatkrav kan først påbegyndes

fra medio 2023, når der er gået 18 måneder siden meddelelsen for de første sager, som er

omfattet af kravet.

Skatteankestyrelsen vil fortsat have fokus på at afvikle sager med tilhørende straffesag.

Mål 3.1 Onboarding af ankenævnsmedlemmer

Resultatkravet for onboarding af ankenævnsmedlemmer blev opfyldt. Kravet var, at alle nye

nævnsmedlemmer fik udleveret og blev introduceret til digitale værktøjer. Endvidere skulle

de tilbydes deltagelse i indslusningsforløb.

Det har været et indsatsområde at understøtte onboardingprocessen og sikre, at de mange

nye ankenævnsmedlemmer kom godt fra start. Det har konkret omfattet udlevering af og in-

troduktion til iPads til alle nye medlemmer og tilbud om deltagelse i indslusningsforløb for

alle ankenævnsmedlemmer.

Der er i 2022 udnævnt medlemmer til nye funktionsperioder i de forskellige afgørelsesmyn-

digheder. Der er pr. 1. juni 2022 udnævnt nye medlemmer af Landsskatteretten (34 med-

lemmer og 4 suppleanter). Pr. 1. januar 2022 og igen pr. 1. juli 2022 er der udnævnt nye med-

lemmer af vurderingsankenævnene (350 medlemmer) og pr. 1. juli 2022 er der udnævnt nye

medlemmer af skatteankenævnene (176 medlemmer og 166 suppleanter) og motoranke-

nævnene (12 medlemmer og 12 suppleanter). Ved starten af funktionsperioderne hen-

holdsvis 1. juni og 1. juli 2022 havde cirka en tredjedel af de udnævnte medlemmer ikke væ-

ret medlemmer før, og yderligere ca. 40 procent havde været medlemmer i et halvt år eller

mindre.

Mål 4.1 Høj faglighed i opgaveløsningen

Resultatkravet om høj faglighed blev opfyldt. Kravet var, at det samlede resultat af tre

spørgsmål i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU), der indikerer niveauet af faglig-

hed i opgaveløsningen, i gennemsnit var minimum 4,3 point målt på en skala fra 1-5. Resul-

tatet af de tre spørgsmål i undersøgelsen blev 4,6 point.

Skatteankestyrelsens arbejde med rekruttering, kompetenceudvikling og engagement un-

derstøtter den høje faglighed. Det sker blandt andet ved fokus på udvikling af kompetencer,

en øget intern mobilitet og et onboarding-forløb, der både understøtter en hurtig faglig ind-

føring samt langsigtet fastholdelse. Derudover følger styrelsen rekrutteringsbehovet tæt, og

pejlemærker, årsplan for rekrutteringer samt et fokus på geografisk fleksibilitet sikrer, at

rekrutteringsbehovet opfyldes.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 15

2.5 Forventninger til det kommende år

tabel 5

fremgår Skatteankestyrelsens forventninger til det økonomiske resultat for det

kommende år.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

Hovedkonto (mio. kr.)

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og FFL23.

Regnskabsår

2022

-442,8

404,1

-38,7

Grundbudget

2023

-155,5

155,5

De anførte budgettal afspejler den opførte bevilling på FFL23 for Skatteankestyrelsen. Den

afsatte driftsramme på FFL23 er udtryk for en teknisk budgettering af § 9.

Skatteministeriet

og skal ses i tilknytning til en forventet kommende flerårsaftale, herunder de afsatte reserver

til Skatteministeriet på § 35.

Generelle reserver.

Skatteankestyrelsens hovedformål i 2023 er fortsat at sikre kompetent og uafhængig klage-

behandling på skatte- og vurderingsområdet, så borgere og virksomheder kan have tillid til,

at deres klager behandles korrekt og rettidigt. Det kommende år vil styrelsen arbejde videre

med strategien med det overordnede formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne yderli-

gere.

I løbet af 2023 forventer styrelsen at modtage flere klager over nye ejendomsvurderinger

samt flere klager som følge af Skattestyrelsens styrkede kontrolindsats.

Systemunderstøttelsen til behandling af klager på ejendomsvurderingsområdet skal tilpas-

ses, så klagerne bliver behandlet så effektivt som muligt. Store dele af systemunderstøttel-

sen er udviklet og implementeret, men arbejdet fortsætter ind i 2023, og det forventes at

kunne effektivisere sagsbehandlingen yderligere i de kommende år, hvilket forventes at

have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne.

Der skal også udvikles nye faglige retningslinjer og praksisser for behandling af klager over

de nye ejendomsvurderinger. Arbejdet er i gang og trækker blandt andet på erfaringer fra

klager om fradrag for forbedringer i grundværdien (FFF-klager), hvor styrelsen også i en kor-

tere periode modtog et højt antal klager inden for et afgrænset fagområde.

Skatteankestyrelsen har fortsat en vigtig opgave i at rekruttere og oplære nye medarbej-

dere. Rekrutteringen skal både sikre afvikling af allerede modtagne klager og imødekomme

den forventede stigning i antallet af klager fremover. Styrelsen skal samtidig sikre den rette

fordeling af ressourcer mellem sagsområderne, så sagsbehandlingstiden bliver så kort som

mulig på alle sagsområder.

Styrelsen har ad flere omgange udvidet med nye kontorer. I 2023 vil der blive etableret et

nyt vurderingskontor på styrelsens adresse i Odense, ligesom der forventes et nyt skatte-

kontor, hvor placeringen endnu ikke er på plads. Derudover vil der i de kommende år være

behov for lokalemæssige tilpasninger på flere af styrelsens adresser som følge af yderligere

rekrutteringer.

Skatteankestyrelsens prioriterede indsats med at understøtte arbejdet i afgørelsesmyndig-

hederne (Landsskatteretten, vurderingsankenævn, skatteankenævn og motorankenævn)

fortsætter ligeledes i 2023.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 16

Regnskab

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 17

I dette afsnit redegøres for Skatteankestyrelsens ressourceforbrug i finansåret 2022 udtrykt

ved en resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Derudover omfatter af-

snittet de hovedkonti, som styrelsen har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i

2022.

Regnskabsafsnittet omfatter herudover et bevillingsregnskab med årets forbrug af bevilling

pr. hovedkonto samt opstillinger, der viser udnyttelsen af lånerammen og lønsumsloft.

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Skatteankestyrelsen følger

Bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen

af 19. fe-

bruar 2018 (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Finansministeriets

Økono-

misk Administrative Vejledning

(ØAV).

Årsrapporten for 2022 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper mv.,

som fremgår af Økonomistyrelsens

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

oktober 2022.

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktiviteter finan-

sieret under bevillingstypen driftsbevilling. Den anvendte regnskabspraksis svarer til de

principper, der er beskrevet i Skatteankestyrelsens regnskabsinstruks.

Beløb angives som udgangspunkt i mio. kr. med én decimal, og der kan forekomme afrun-

dingsdifferencer. Tabellerne anvender samme fortegn som i uddata fra Statens Koncern Sy-

stem (SKS). Ved beløb mindre end 50.000 kr. angives ”0,0” i tabellerne. Hvis der ikke frem-

står en saldo, angives

”-” i tabellerne.

Der er ikke sket ændringer i anvendt regnskabspraksis i 2022.

Dispensationer og skøn for omkostningsbaseret regnskab

Skatteankestyrelsen har ingen dispensationer fra det gældende regelsæt vedrørende det

omkostningsbaserede område.

Der er med opgørelse af en række regnskabsposter anvendt skøn. Skønnene er baseret på

følgende forudsætninger:

•

Feriepenge:

Den hensatte forpligtelse til feriepenge er opgjort med udgangspunkt i den

enkelte medarbejders eksakte ferietilgodehavende i Skatteankestyrelsen. Det vil sige, at

beregningen er foretaget ud fra specifikke oplysninger pr. medarbejder, herunder antallet

af feriedage pr. 31. december 2022, udgift pr. skyldig feriedag samt opgørelse over den

særlige feriegodtgørelse. Opgørelsen følger samme metode som sidste år.

•

Fleksforpligtelse og

over-/merarbejde: Opgørelsen er baseret på tidsregistreringer over

antallet af timer, som de pågældende medarbejdere har til gode pr. 31. december 2022,

herunder eksempelvis afspadseringstimer, flekstimer samt en gennemsnitstimepris.

ATN-dage til medarbejdere og ledere indgår ikke i opgørelsen af den øvrige hensatte for-

pligtelse under kortfristet gæld. Oplysning om ATN-dage er indarbejdet som en eventual-

forpligtelse, jf.

note 4 Eventualaktiver og -forpligtelser.

Opgørelsen følger samme metode

som tidligere år.

•

Åremål:

Opgørelsen er foretaget på baggrund af kontrakter, hvor der er aftalt fratrædel-

sesbeløb, som vil komme til udbetaling ved kontraktudløb eller arbejdsgiverinitieret af-

brydelse. Beløbet er opgjort til en måneds åremålsløn pr. år i stillingen. Opgørelsen følger

samme metode som sidste år.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 18

•

Reetablering:

Der er hensat beløb til reetableringsforpligtelsen vedrørende Skatteanke-

styrelsens lejemål. Værdien er opgjort med en gennemsnitsomkostning pr. kvadratmeter

til kontor og til arkiv. Forpligtelsen er optaget over lejemålets uopsigelighedsperiode og

er opgjort pr. lejemål og under de forudsætninger, som fremgår af de respektive lejekon-

trakter. Opgørelsen følger samme metode som sidste år.

•

Honorar til skatteankenævnsmedlemmer:

I henhold til bekendtgørelse nr. 1041 af 22. juni

2022 om forretningsorden for skatteankenævn, § 17, er der hensat beløb til en variabel

del af de faste medlemmers vederlag, der er afhængig af nævnets samlede antal afgjorte

sager på årsbasis fordelt pr. medlem. Hensættelsen følger samme princip som i 2021.

Der er foretaget et skøn over antal forventede afgjorte sager i hele optjeningsperioden,

der løber fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023. Det hensatte beløb vedrører sagsproduktionen i

2. halvår 2022. Den variable del opgøres årligt og udbetales efter optjeningsperiodens af-

slutning.

•

Lønforhandling:

Der er hensat beløb til lønforhandlingspuljen, der udbetales i 2023, og

den fordeles med beløb til engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere

vedrørende indsatsen i 2022.

•

Seniorbonus:

Opgørelsen er baseret på cirkulæret om seniorbonus, som foreskriver, at

alle ansatte fra og med det kalenderår, hvori de fylder 62 år, har ret til en årlig seniorbo-

nus på 0,8 pct. af den sædvanlige årsløn. Optjeningsperioden for seniorbonus følger ka-

lenderåret, og afregnes i januar i det efterfølgende år. Personer, som opfylder betingel-

serne for seniorbonus, og som tiltræder i løbet af kalenderåret, har ret til en forholds-

mæssig andel af bonussen og indgår i opgørelsen. Personer, der fratræder i løbet af året,

afregnes på fratrædelsestidspunktet og indgår ikke i opgørelsen. Der er tale om en ny

hensættelse, som ikke er foretaget i tidligere år.

Nettobeløbet fra klagegebyr indgår under administrerede ordninger i 2022. Klagegebyret

bliver indtægtsført på det tidspunkt, hvor betalingen modtages, og en eventuel tilbagebeta-

ling udgiftsføres på udbetalingstidspunktet.

Dispensationer og skøn for udgiftsbaseret regnskab

Skatteankestyrelsen har ikke et udgiftsbaseret regnskab.

3.2 Resultatopgørelse mv.

tabel 6

fremgår Skatteankestyrelsens resultatopgørelse for de omkostningsbaserede be-

villinger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 19

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note

(mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer/tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

-49,5

-38,7

-0,0

1,5

-49,5

-0,1

0,9

-38,7

-0,5

0,2

-50,9

-0,0

0,3

-39,4

-0,5

255,7

38,5

-10,1

0,6

284,8

14,0

21,0

23,7

359,5

-50,6

306,6

42,4

-11,6

1,8

339,1

-1,0

23,6

24,6

402,9

-39,7

133,9

5,3

16,3

155,5

0,5

16,0

16,6

-410,1

-442,6

-0,0

-442,6

-155,0

2021

2022

2023

Anmærkning: De anførte budgettal afspejler en teknisk indbudgettering for Skatteankestyrelsen af regeringens forslag til finanslov for 2023 (FFL23)

på § 9. For en nærmere beskrivelse henvises til årsrapportens tidligere afsnit 2.2 og 2.5. Der forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og FFL23.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 20

Resultatet af styrelsens omkostningsbaserede driftsregnskab viser et overskud på 38,7 mio.

kr. Årets resultat uddybes nedenfor.

Ordinære driftsindtægter

Den samlede bevilling er steget med 32,5 mio. kr. fra 2021 til 2022. Den samlede bevilling

udgør 442,6 mio. kr. i 2022. I 2022 er der sket en stigning i bevillingen, som primært er an-

vendt til en nettotilgang af sagsbehandlere i Skatteankestyrelsen, som følge af forventnin-

gen om flere klager. Herudover er der implementeret en ny nævnsstruktur på vurderingsom-

rådet med flere medlemmer end tidligere.

Ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger er steget med 43,4 mio. kr. fra 2021 til 2022. Ordinære drifts-

omkostninger udgør 402,9 mio. kr. i 2022. Nedenfor uddybes stigningen.

Den primære stigning vedrørende de ordinære driftsomkostninger kan henføres til persona-

leomkostninger, der samlet udgør i alt 284,8 mio. kr. i 2021 mod 339,1 mio. kr. i 2022. Der har

således været en stigning i personaleomkostninger fra 2021 til 2022 på i alt 54,4 mio. kr.

Stigningen kan primært henføres til en stigning i personaleomkostninger til medarbejdere

på 34,2 mio. kr., idet der er ansat flere medarbejdere til at behandle klager på skatte- og vur-

deringsområdet, herunder afvikling af vurderingssager på de historiske fremrykkede vurde-

ringer inden for erhverv, skov- og landbrug samt de nye ejendomsvurderinger. Generelt er

der sket en opnormering i Skatteankestyrelsen.

Herudover er der implementeret en ny struktur for vurderingsankenævnene med flere med-

lemmer end tidligere, og udvidelsen af vurderingsankenævnene har betydet en stigning i ve-

derlagene på 23,4 mio. kr.

Endvidere er udviklingen i personaleomkostningerne påvirket af den i 2021 tidligere ned-

skrevne anlægsløn, og at anlægsløn indregnes igen i 2022. Dette har samlet medført et fald i

personaleomkostningerne på 3,2 mio. kr. fra 2021 til 2022.

Forbrugsomkostninger udgør i alt 16,0 mio. kr. i 2021 mod 16,6 mio. kr. i 2022. Udgiften til

husleje er således steget med 0,6 mio. kr., der primært skyldes kontraktuelle huslejestignin-

ger samt udvidelse af et af styrelsens lejemål i København.

Der har været et samlet fald i af- og nedskrivninger på 15,0 mio. kr. fra 2021 til 2022. I 2021

blev der foretaget ekstraordinære nedskrivninger på projekter under DUKE for i alt 9,2 mio.

kr., og der blev foretaget afskrivninger for 4,8 mio. kr. I 2022 blev der tilbageført 5,9 mio. kr. af

den ekstraordinære nedskrivning foretaget i 2021, ligesom der blev foretaget afskrivninger

på 4,9 mio. kr. Dette svarer til en samlet indtægt på 1,0 mio. kr. i 2022.

Internt køb af varer og tjenesteydelser udgør 21,0 mio. kr. i 2021, mod 23,6 mio. kr. i 2022.

Der har således været en stigning i udgifter til internt køb af varer og tjenesteydelser på 2,6

mio. kr., der overvejende skyldes øgede udgifter til it, som betales til Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen.

Andre ordinære driftsomkostninger udgør 23,7 mio. kr. i 2021, mod 24,6 mio. kr. i 2022. An-

dre ordinære driftsomkostninger er således steget med 0,9 mio. kr., der består af en række

modsatrettede poster. Primært kan det henføres til, at der har været afholdt flere rejse- og

mødeudgifter i forbindelse med medarbejdernes tilbagevenden efter COVID-19, prisstignin-

ger vedrørende el, øgede udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og Arbejds-

markedets Erhvervssikring (AES) og indkøb af møbler, idet antallet af medarbejdere i Skat-

teankestyrelsen er forøget. Herudover har der været afholdt færre udgifter til øvrige it-kon-

sulenter og øvrige tjenesteydelser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 21

Interne produktionsomkostninger har ikke tidligere været indregnet i opgørelsen af anlægs-

løn i forbindelse med anlægsprojekter under DUKE, men indgår i værdiansættelsen fra

2022, og der er indtægtsført 0,7 mio. kr.

Andre

driftsposter

Der er blandt andet modtaget 0,5 mio. kr. mindre fra Den Statslige Kompetencefond i 2022 i

forhold til 2021, idet der har været færre, der har deltaget i kurser, hvor der kunne søges mid-

ler fra kompetencefonden, samt at det var sværere at få del i midlerne fra kompetencefon-

den.

Finansielle poster

Finansielle omkostninger er faldet med 0,6 mio. kr. fra 2021 til 2022, som kan henføres til, at

anlægsværdien blev opskrevet i 3. kvartal i forbindelse med tilbageførslen af den tidligere

nævnte korrektion, og dermed først indgår i anlægsgælden fra 3. kvartal, samt at der i 2021

blev beregnet indeksering af Skatteankestyrelsens indefrosne feriemidler i forbindelse med

betalingen til Lønmodtagernes Feriemidler.

Årets resultat

Årets resultat viser et mindreforbrug på 38,7 mio. kr. i forhold til den tildelte bevilling, der

blandt andet kan henføres til, at det ikke har været muligt at rekruttere i den forventede takt i

løbet af året grundet et vanskeligt rekrutteringsmarked.

Herudover er årets resultat påvirket af indtægtsførsel af den i 2021 tidligere nedskrevne an-

lægsløn vedrørende projekter under DUKE. Hertil kommer, at der på ny er indregnet anlægs-

løn, ligesom der også er indregnet interne produktionsomkostninger i DUKE-anlæggenes

værdi. Korrektionen er foretaget på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af Skattean-

kestyrelsens regnskab for 2021.

Resultatdisponering

tabel 7

fremgår resultatdisponering for Skatteankestyrelsen for 2022.

Tabel 7. Resultatdisponering af årets overskud

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

-38,7

Anmærkning:

Fortegn vedrørende ”overført overskud” afviger fra angivet fortegn i Statens Koncernsystem (SKS). Fortegnet er justeret af hensyn til

præsentationen i årsrapporten, således at der anvendes samme fortegn for overført overskud, videreførsel og årets resultat i årsrapportens tabeller.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

Årets overskud på 38,7 mio. kr. overføres til det overførte overskud i egenkapitalen.

Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

Skatteankestyrelsen har i 2022 udmøntet eller tilbageført følgende hensættelser registreret

primo 2022:

•

Engangsvederlag:

Der var ultimo 2021 hensat 7,4 mio. kr. Der er i alt udmøntet 7,1 mio. kr.

vedrørende udbetaling af engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere i

2022, og der er således tilbageført 0,3 mio. kr. Ultimo 2022 er der hensat 8,5 mio. kr. til for-

ventet udmøntning i 2023.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 22

•

Honorar til skatteankenævnsmedlemmer:

Der var ultimo 2021 hensat 0,4 mio. kr. til

nævnsmedlemmer, som blev udmøntet medio 2022. Ultimo 2022 er der hensat 1,0 mio.

kr. til forventet udmøntning i 2023.

•

Periodiseringsposter:

Der er tilbageført skyldige omkostninger på 0,4 mio. kr. Der er sket

modregning i tilsvarende fakturaer for 0,4 mio. kr. For tilgodehavende periodeafgræns-

ningsposter på 0,2 mio. kr. er der sket modregning i tilsvarende fakturaer. Ultimo 2022 er

der periodiseret 1,6 mio. kr. til skyldige omkostninger og 0,2 mio. kr. til tilgodehavende pe-

riodeafgrænsningsposter.

Herudover er følgende hensættelser videreført og reguleret i 2022:

•

Åremål:

Der er tilbageført 0,4 mio. kr. af den opgjorte hensættelse primo 2022 vedrø-

rende forpligtelser til åremålsansatte. Resultatet er påvirket med 0,1 mio. kr. Den sam-

lede hensættelse ultimo 2022 udgør 0,5 mio. kr.

•

Reetablering:

Den opgjorte hensættelse til reetablering udgjorde 10,6 mio. kr. ultimo

2021. Hensættelsen er i 2022 reguleret med knap 0,1 mio. kr. Den samlede hensættelse

ultimo 2022 udgør 10,6 mio. kr.

•

Fleks- og over-/merarbejde:

Den opgjorte hensættelse til fleks- og over-/merarbejde ud-

gjorde 0,2 mio. kr. ultimo 2021. Hensættelsen er forøget med knap 0,1 mio. kr., som

blandt andet kan henføres til flere medarbejdere. Den samlede hensættelse ultimo 2022

udgør 0,2 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 23

3.3 Balancen

tabel 8a og 8b

fremgår Skatteankestyrelsens balance fordelt på henholdsvis aktiver og

passiver pr. 31. december 2022.

Tabel 8a. Balance

–

Aktiver

Note

Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter mv.

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og it-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

126,3

14,6

140,9

147,1

163,4

141,7

43,6

185,3

191,8

220,3

4,9

1,2

5,3

1,3

3,1

16,3

3,1

28,5

3,0

0,1

0,2

3,3

2,7

0,0

0,2

2,9

6,6

0,1

3,2

9,9

8,6

0,1

13,7

22,5

2021

2022

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 1,0 mio. kr. reklassificeret og flyttet

fra den bogførte registrering under anden kortfristet gæld til periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiverne, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporter 2022

. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsåret. Der

forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

Den samlede balance udgør 220,3 mio. kr. pr. 31. december 2022 mod 163,4 mio. kr. pr. 31.

december 2021.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 24

Anlægsaktiver

Udviklingen i anlægsaktiver viser en samlet stigning på 12,2 mio. kr. fra 2021 til 2022. An-

lægsaktiver udgør i alt 28,5 mio. kr. i 2022. Saldoen for immaterielle anlægsaktiver er forøget

med 12,6 mio. kr. og materielle anlægsaktiver er reduceret med 0,4 mio. kr. fra 2021 til 2022.

Udviklingen vedrørende immaterielle anlægsaktiver kan i overvejende grad henføres til pro-

jekter under DUKE, og herunder den tidligere nævnte korrektion vedrørende anlægsløn i

2022 samt at der igen løbende indregnes anlægsløn, og at der herudover også indregnes in-

terne produktionsomkostninger i anlægsværdien. De immaterielle anlægsaktiver er nær-

mere beskrevet under

tabel 13

og de materielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under

tabel 14.

Omsætningsaktiver

Udviklingen i omsætningsaktiver viser en samlet stigning på 44,7 mio. kr. fra 2021 til 2022.

Omsætningsaktiver udgør 191,8 mio. kr. i 2022. Under omsætningsaktiver er saldoen vedrø-

rende tilgodehavender samt likvide beholdninger forøget med henholdsvis 0,4 mio. kr. og

44,4 mio. kr. Stigningen i omsætningsaktiverne kan primært henføres til stigningen i likvide

beholdninger, hvor FF5-kontoen er påvirket af årets overskud fra 2021, og FF7-kontoen er

påvirket af mindreforbrug af den tildelte bevilling.

Tabel 8b. Balance

–

Passiver

Note

Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Indefrosne feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

-6,4

-4,4

-19,0

-0,1

-29,8

-42,3

-163,4

-7,9

-4,8

-21,8

-0,0

-34,5

-58,7

-220,3

-12,5

-24,2

-3,1

-99,2

-102,3

-18,8

-3,1

-137,9

-141,0

-20,6

2021

2022

Anmærkninger: Der henvises til anmærkninger under tabel 8a.

Balancen

–

Aktiver.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 25

Hensatte forpligtelser

Udviklingen i hensatte forpligtelser viser en samlet stigning på 1,8 mio. kr. fra 2021 til 2022.

Hensatte forpligtelser udgør 20,6 mio. kr. ultimo 2022. Stigningen kan henføres til en stigning

i hensættelsen til engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere som følge af

flere medarbejdere, samt hensættelsen til særlig honorering af medlemmerne i skatteanke-

nævnene.

Langfristet gæld

Udviklingen i langfristet gæld viser en samlet stigning på 11,7 mio. kr. fra 2021 til 2022. Lang-

fristet gæld udgør 24,2 mio. kr. i 2022. Stigningen kan primært henføres til projekter under

DUKE og herunder blandt andet indregningen af anlægsløn og interne produktionsomkost-

ninger i DUKE-anlæggenes værdi. Gælden vedrørende de immaterielle anlægsaktiver er

nærmere beskrevet under

tabel 13,

og gælden vedrørende de materielle anlægsaktiver er

nærmere beskrevet under

tabel 14.

Kortfristet gæld

Udviklingen i kortfristet gæld viser en samlet stigning på 4,7 mio. kr. fra 2021 til 2022. Kortfri-

stet gæld udgør 34,5 mio. kr. i 2022. Under kortfristet gæld er saldoen for leverandører og fe-

riepengeforpligtelsen forøget med henholdsvis 1,5 mio. kr. og 2,8 mio. kr. Stigningen kan

henføres til flere skyldige kreditorer ved årets udgang, og stigningen i feriepengeforpligtel-

sen skyldes flere medarbejdere i Skatteankestyrelsen, som har tilgodehavende feriedage.

3.4 Egenkapitalforklaring

tabel 9

nedenfor fremgår ændringerne i de forskellige poster i Skatteankestyrelsens

egenkapital. Forklaringerne til

tabel 9

uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets æn-

dringer som følge af resultatdisponeringen.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo

Egenkapital ultimo jf. balancen (tabel 8)

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

2021

-3,1

-49,7

-49,5

-99,2

-102,3

2022

-3,1

-99,2

-38,7

-137,9

-141,0

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 26

Ultimo 2022 udgør Skatteankestyrelsens egenkapital 141,0 mio. kr., hvoraf 99,2 mio. kr. er

overført overskud fra 2021. Det overførte overskud er i 2022 forøget med 38,7 mio. kr., der

kan henføres til årets resultat.

3.5 Likviditet og låneramme

tabel 10

fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelsesgrad af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i procent

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

2022

25,4

27,5

92,3

Skatteankestyrelsens låneramme udgør 27,5 mio. kr. ultimo 2022. Lånerammen er blevet

reduceret med 1,0 mio. kr. i forhold til 2021. Trækket på lånerammen ultimo 2022 udgør 25,4

mio. kr. og skyldes overvejende projekter under DUKE. Lånerammen er derved overholdt.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

tabel 11

fremgår udnyttelse af lønsumsloft for driftsbevilling, som hører under Skattean-

kestyrelsen.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

(mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (mindre-/merforbrug)

Akkumuleret opsparing ultimo 2021

Akkumuleret opsparing ultimo 2022

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

§ 09.11.02.

353,5

358,5

343,0

15,5

87,4

102,9

Det samlede lønforbrug under lønsumsloftet i 2022 er 343,0 mio. kr. Lønsumsloftet primo

2022 udgjorde 353,5 mio. kr. På tillægsbevilling er der i alt tilført lønsum på 5,0 mio. kr., der

vedrører kontroletape 3. Den akkumulerede opsparing af lønsum stiger således til 102,9

mio. kr. ultimo 2022.

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af

tabel 12,

der indeholder indtægter og udgifter i 2022 på ho-

vedkontoniveau. Bevillingsregnskabet indeholder de hovedkonti, som Skatteankestyrelsen

er ansvarlig for, og som er opgjort i bidrag til statsregnskabet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 27

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Bevillings-

type

Overført over-

skud/Videre-

førelse ultimo

Hovedkonto

Navn

(mio. kr.)

Bevilling

Regnskab

Afvigelse

Drift

09.11.02.

Skatteankestyrelsen

Drift

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

09.51.31.

Klagegebyr

Anden

Udgifter

Indtægter

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

442,9

-0,3

404,1

-0,2

38,8

-0,1

-137,9

0,1

-9,3

0,1

-3,3

0,0

-6,0

I det følgende er forklaringer på afvigelserne mellem bevilling og regnskab for hver hoved-

konto nærmere beskrevet.

Hovedkonto 09.11.02. Skatteankestyrelsen

Den samlede bevilling på § 09.11.02.

Skatteankestyrelsen

udgør for 2022 442,6 mio. kr., som

er sammensat af 442,9 mio. kr. til udgifter og 0,3 mio. kr. til indtægter. Der er realiserede ud-

gifter for 404,1 mio. kr. og indtægter for 0,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på i alt 38,7

mio. kr. svarende til en afvigelse på 8,7 procent.

Mindreforbruget kan primært henføres til, at der ikke er rekrutteret sagsbehandlere i den for-

ventede takt i løbet af året grundet et vanskeligt rekrutteringsmarked. Herudover er årets re-

sultat påvirket af indtægtsførsel af den i 2021 tidligere nedskrevne anlægsløn vedrørende

projekter under DUKE, samt at der på ny er indregnet anlægsløn, ligesom der også er indreg-

net interne produktionsomkostninger i DUKE-anlæggenes værdi.

Hovedkonto 09.51.31. Klagegebyr

Der er på § 09.51.31.

Klagegebyr

en nettobevilling i 2022 på 9,2 mio. kr., hvoraf 0,1 mio. kr.

kan henføres til udgifter og 9,3 mio. kr. til indtægter. Der er realiseret udgifter for 0,1 mio. kr.

og indtægter for 3,3 mio. kr., hvilket samlet udgør en mindreindtægt på 6,0 mio. kr. svarende

til en afvigelse på 65,2 procent.

Afvigelsen mellem finansårets bevilling og de faktiske indtægter på 6,0 mio. kr. skyldes, at

der er modtaget et forholdsvist lavere antal klager end forudsat ved budgetteringen, herun-

der primært få klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 28

Bilag

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 29

Afsnittet indeholder yderligere information af relevans for regnskabet og årsrapporten, her-

under noter til resultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår

note 1-4

til resultatopgørelsen og balancen. Det bemærkes, at

tabel-

lerne 13 og 14

primært er baseret på dataudtræk fra Skatteankestyrelsens anvendte økono-

misystem SAP Intern.

4.1.1

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

tabel 13

fremgår de immaterielle anlægsaktiver.

Tabel 13. Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2022

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2022

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2022

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

18,3

4,7

-0,4

22,6

-12,0

-1,9

-13,9

8,6

-4,0

2,1

-1,9

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

1,2

0,1

1,3

-1,2

0,1

-0,1

19,5

4,8

-0,4

23,9

-13,3

-1,9

-15,1

8,8

-4,1

2,1

-2,0

I alt

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2022

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2022

Udviklingsprojekter

under udførelse

3,2

11,4

3,8

-4,7

13,7

Anmærkning: Tallene i anlægsnoten er primært baseret på data fra SAP Intern. Dog er der taget udgangspunkt i data fra SKS vedrørende kostprisen

og de akkumulerede af- og nedskrivninger under færdigigjorte udviklingsprojekter i anlægsnoten, idet SAP Intern og SKS ikke fremstiller

anlægsnoten på samme måde. Dette som følge af, at det i forbindelse med tilbageførslen af den ekstraordinære nedskrivning af anlægsløn

vedrørende DUKE-programmet fra 2021 ikke var teknisk muligt at korrigere anlægsregistret korrekt samtidig med at finansregnskabet blev

korrigeret korrekt. Årets tilbageførte nedskrivning under færdiggjorte udviklingsprojekter skal ses sammen med den tilbageførte nedskrivning, som

fremgår under udviklingsprojekter under udførelse. Posten nedskrivninger under udviklingsprojekter under udførelse indeholder alene

tilbageførslen af den tidligere foretagne nedskrivning af den ekstraordinære nedskrivning af anlægsløn vedrørende DUKE-programmet fra 2021.

Der forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og SAP Intern.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 30

I ovennævnte

tabel 13

er posten nedskrivninger under færdiggjorte udviklingsprojekter og

posten nedskrivninger (tilbageført) under udviklingsprojekter under udførelse påvirket af

tilbageførslen af nedskrivningen af anlægsløn fra 2021 med i alt 5,9 mio. kr. Heraf vedrører

2,1 mio. kr. nedskrivninger under færdiggjorte udviklingsprojekter og 3,8 mio. kr. vedrører til-

bageførte nedskrivninger under udviklingsprojekter under udførelse.

Hertil kommer, at tilgangen under udviklingsprojekter under udførelse er påvirket af, at der

fra 2022 og frem på ny er indregnet anlægsløn for projekterne under DUKE, ligesom der

også er indregnet interne produktionsomkostninger.

Der er samlet overført 4,7 mio. kr. til færdiggjorte udviklingsprojekter, hvoraf projekter under

DUKE udgør 2,9 mio. kr. og projektet

WorkZone 2022

udgør 1,8 mio. kr.

Ultimoværdien vedrørende projekter under udvikling udgør i alt 13,7 mio. kr., hvoraf 11,0

mio. kr. kan henføres til projektet

Sagsstyring

under DUKE, og 2,7 mio. kr. kan henføres til

projektet

Erhverv, skov- og landbrug bølge 2

under DUKE.

Skrotning

I forbindelse med gennemgang af Skatteankestyrelsens anlægsaktiver blev det konstateret,

at projektet

First Agenda

(nævnsunderstøttelse) ikke blev anvendt til dets formål, og anlæg-

get blev derfor besluttet skrottet. Af anlægsnoten ovenfor fremgår en afgang på 0,4 mio. kr.

under færdiggjorte udviklingsprojekter, hvoraf skrotningen udgør et tab på 0,3 mio. kr., og

der har herudover været afskrivninger på 0,1 mio. kr.

Licenser

Der er i 2022 anskaffet en licens (WorkZone

Mobile)

for 0,1 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 31

4.1.2

Note 2: Materielle anlægsaktiver

tabel 14

fremgår de materielle anlægsaktiver.

Tabel 14. Note 2. Materielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Grunde, arealer og

bygninger

Infrastruktur

maskiner

Produktionsanlæg og

Transportmateriel

it-udstyr

Inventar og

I alt

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2022

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger pr. 31.12.2022

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2022

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

8,3

0,3

8,6

-5,8

0,3

-0,3

2,2

0,2

-0,9

1,4

-1,2

10,8

0,5

-0,9

10,3

-7,4

2,7

-0,5

0,0

-0,0

0,2

-0,2

2,9

-0,7

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2022

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udvik-

lingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2022

Igangværende arbejder for egen regning

Anmærkning: Under hensyn til at vise det mest retvisende billede af anlægsnoten, er der ved opgørelsen taget udgangspunkt i anlægsrapporten fra

SAP Intern, idet SAP Intern præsenterer årets afskrivninger mere hensigtsmæssigt, og SKS viser den tilbageførte afskrivning under årets

afskrivninger. Der forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: SAP Intern.

Der har i 2022 været tilgang under materielle anlæg for 0,5 mio. kr. Tilgangen er foretaget un-

der kategorien Grunde, arealer og bygninger (indretning af lejede lokaler), hvor der er an-

skaffet et adgangs- og sikringsanlæg på en af styrelsens adresser for 0,3 mio. kr. Herudover

er der under kategorien Inventar og it-udstyr anskaffet to multifunktionskaffemaskiner for

0,2 mio. kr.

Skatteankestyrelsen har foretaget skrotning af fuldt afskrevet it-udstyr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 32

4.1.3

Note 3: Hensatte forpligtelser

Af nedenstående

note 3

fremgår hensatte forpligtelser.

Note 3: Hensatte forpligtelser

(mio. kr.)

Forpligtelse til reetablering

Forpligtelse til engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere

Forpligtelse til åremål

Forpligtelse til honorar til skatteankenævnsmedlemmer (afgjorte sager)

I alt

Kilde: SAP Intern.

10,6

8,5

0,5

1,0

20,6

Skatteankestyrelsen har ultimo 2022 bogført hensatte forpligtelser for samlet 20,6 mio. kr.

For hensatte forpligtelser registreret under øvrig drift er indregnet 10,6 mio. kr. til reetable-

ringsforpligtelsen. De hensatte forpligtelser registreret som lønomkostninger udgør 8,5 mio.

kr. vedrørende beløb til engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere samt 0,5

mio. kr. vedrørende åremålsforpligtelsen. Hertil kommer forpligtelsen vedrørende variabelt

vederlag til skatteankenævnsmedlemmerne, som udgør 1,0 mio. kr.

4.1.4

Note 4: Eventualaktiver og -forpligtelser

Jubilæumsforpligtelse

Skatteankestyrelsen har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til medarbej-

dere efter 25, 40 og 50 års ansættelse i staten. Den fulde retlige forpligtelse er pr. 31. decem-

ber 2022 opgjort til 7,6 mio. kr. Indenfor den kommende femårige periode er forpligtelsen

opgjort til 0,4 mio. kr. til de medarbejdere, der var ansat pr. 31. december 2022.

ATN-ordning

Skatteankestyrelsen anvender ATN-ordning, der er en tilvalgsordning for en række persona-

legrupper, som giver mulighed for at opspare ATN-dage til afholdelse af frihed på et senere

tidspunkt mod en højere ugentlig arbejdstid. ATN-dage for medarbejdere og ledere kan ikke

komme til udbetaling, men kan alene afspadseres inden for en bestemt periode. ATN-dage

pr. 31. december 2022 udgjorde i alt 324 dage svarende til et beløb på ca. 0,7 mio. kr.

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Skatteankestyrelsen har ikke indtægtsdækket virksomhed, hvorfor

tabel 15

tabel 16

ud-

går af årsrapporten.

4.3 Fællesstatslige løsninger mv.

Skatteankestyrelsen har ikke salg af fællesstatslige løsninger, hvorfor

tabel 17

udgår af års-

rapporten.

4.4 Gebyrfinansieret virksomhed

Skatteankestyrelsen har ikke gebyrfinansieret virksomhed, hvorfor

tabel 18

tabel 19

ud-

går af årsrapporten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 33

4.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning

Skatteankestyrelsen har ikke tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning, hvorfor

tabel 20

udgår af årsrapporten.

4.6 Forelagte investeringer

Skatteankestyrelsen har ikke investeringsprojekter, som har været forelagt Finansudvalget,

hvorfor

tabel 21

tabel 22

udgår af årsrapporten.

4.7 It-omkostninger

tabel 23

fremgår en opgørelse af Skatteankestyrelsens it-omkostninger fordelt på lønom-

kostninger, driftsomkostninger og investeringsomkostninger. Tabellen indeholder de sy-

stemrettede it-omkostninger til fagsystemer, og it-omkostninger til ikke-fagspecifikke syste-

mer og ydelser, herunder af- og nedskrivninger samt it til kontorhold mv.

Tabel 23. It-omkostninger

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-udvikling)

Interne statslige køb af it, herunder fra Statens IT

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

Heraf af- og nedskrivninger

Udgifter til it-varer til forbrug

I alt

Anmærkning: Posten vedrørende af- og nedskrivninger vedrører projekt WorkZone 2022 og DUKE Klagemodtagelse. Der forekommer

afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: SAP Intern.

(mio. kr.)

9,6

12,3

1,0

2,6

4,7

0,4

0,5

30,2

Der er indregnet lønudgifter til kontoret Digitalisering under interne personaleomkostninger

til it.

4.8 Supplerende bilag

Skatteankestyrelsen har ikke supplerende bilag.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Årsrapporter for 2022 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt finansielt regnskab for departementet, fra skatteministeren

Årsrapport 2022 Skatteankestyrelsen

Side 34

skatteankestyrelsen.dk