Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2642800_0001.png
22. december 2022
J.nr. 2022 - 14822
Til Folketinget - Skatteudvalget
Danmark skal implementere EU’s toldkodeks (EUTK) med løbende EU-frister
frem
mod udgangen af 2025. Implementeringen har i en årrække været under stort tidspres for
at nå EU-fristerne, idet der er tale om en stor, kompleks opgave med mange gensidige af-
hængigheder, der skal gennemføres på kort tid. Statens It-råd har kategoriseret implemen-
teringen som højrisiko, hvilket vil sige, at der er en betydelig sandsynlighed for overskri-
delse af gældende EU-frister, budgetter og/eller manglende gevinstrealisering. Hovedpar-
ten af de andre EU-medlemslande, herunder flere sammenlignelige, er ligeledes udfordret
med at implementere EUTK.
Ny plan for implementeringen af EUTK
Skatteministeriet har indtil videre implementeret de første dele af den påkrævede system-
understøttelse af EUTK, og senest er kontrol- og risikostyringssystemerne blevet koblet
sammen med den første del af det nye importsystem, hvilket blev sat i drift den 10. sep-
tember 2022. Som følge af det vedvarende tidspres og på grund af at flere risici er indtruf-
fet, blev det i foråret 2022 besluttet at udarbejde en ny plan for implementeringen af
EUTK,
jf. brev af 4. april 2022 samt fortrolig akt. Å af 21. april 2022.
Den nye plan opprioriterer de systemer, der er mest kritiske og vigtigst for virksomheder
og andre medlemslande, og hvor brugen af de nuværende systemer ikke kan forlænges.
Eksport- og EU-forsendelsessystemerne, der har EU-frist 1. december 2023, er derfor ble-
vet opprioriteret, og som konsekvens heraf blev implementeringen af anden del af import-
systemet udskudt udover EU-fristen den 31. december 2022, hvilket håndteres ved at for-
længe brugen af de nuværende importsystemer, uden at hverken erhvervslivet eller andre
medlemslande påvirkes negativt. Den nye plan udskyder endvidere anden del af det fælles-
europæiske importkontrolsystem (ICS2) udover EU-fristen den 1. marts 2023. Skattefor-
valtningen vurderer, at udskydelsen ikke vil få konsekvenser for borgere eller erhvervsliv,
ligesom det ikke ændrer væsentligt på sikkerhedsniveauet i forhold til i dag.
Konkret arbejdes der i forlængelse af den nye plan på at implementere anden del af im-
portsystemet til den 15. oktober 2024, og anden del af det nye importkontrolsystem
(ICS2) til senest den 31. oktober 2023. Skatteforvaltningen vurderer, at denne plan er rea-
listisk, idet det dog fortsat skal understreges, at implementeringen af EU’s
toldkodeks
fortsat er højrisiko.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om ny plan for implementering af EU’s toldkodeks (EUTK)
2642800_0002.png
Undtagelser fra EU-fristerne
På nuværende tidspunkt har flere end 20 EU-medlemslande tilkendegivet over for EU-
Kommissionen, at de ønsker undtagelse fra en eller flere EU-frister i forhold til imple-
menteringen af EUTK. Danmark og 15 andre lande, herunder flere sammenlignelige, har
søgt om undtagelse for EU-fristen for anden del af importsystemet, mens Danmark sam-
men med seks andre medlemslande, herunder flere sammenlignelige, har søgt om undta-
gelse fra EU-fristen for anden del af importkontrolsystemet (ICS2),
jf. brev til SAU m.fl. af
30. september 2022.
Kommissionen har den 9. december 2022 fremsat forslag til undtagelsesafgørelser, hvor
EU-fristen for importsystemet for nuværende flyttes til 31. december 2023. Komiténotat
blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for afstemningen i Toldkodeksudvalget un-
der Kommissionen den 16. december 2022. Ligeledes har Kommissionen fremsat udkast
til forslag til undtagelsesafgørelse, hvor EU-fristen for anden del af importkontrolsystemet
(ICS2) flyttes til 30. juni 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Justerede frister for implementering af EUTK
Oprindelig EU-frist
Anden del af importsystemet
Anden del af importkontrol-
systemet (ICS2)
31. december 2022
1. marts 2023
Ny EU-frist
31. december 2023
30. juni 2023
Forventet imple-
menteringsdato
15. oktober 2024
31. oktober 2023
EU-Kommissionen har ikke fuldt imødekommet den danske ansøgning, og Skatteforvalt-
ningen er derfor systematisk i dialog med EU-Kommissionen på teknisk niveau og for
nuværende specifikt med henblik på at afsøge mulighederne for mitigerende tiltag for pe-
rioden frem mod idriftsættelse af anden del af importkontrolsystemet (ICS2). Skattefor-
valtningen lægger i første omgang op til at søge om yderligere undtagelser fra de nye EU-
frister i løbet af 2023,
jf. tabel 1,
og der vil i den fortsatte dialog med EU-Kommissionen
blive arbejdet for, at disse yderligere undtagelser vil kunne blive imødekommet (efter be-
hov). Samtidig er Skatteforvaltningen løbende i dialog med en række af de øvrige EU-
medlemslande, herunder sammenlignelige, der ligeledes er udfordret i forhold til de nye
EU-frister.
Videre proces
Det fremgik af
fortroligt akt. Å af 21. april 2022,
at Finansudvalget forventes forelagt et it-
aktstykke vedrørende en ny implementeringsplan for det nye importsystem i 2. halvår
2022. Endvidere fremgik det af fortroligt brev til Finansudvalget af 4. juli 2022, at Finans-
udvalget forventes forelagt aktstykker om importsystemet, kontrol- og risikostyringssyste-
merne samt eksport- og EU-forsendelsessystemerne, når replanlægningen er gennemført.
På den baggrund forventes aktstykkerne forelagt snarest muligt i 2023.
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
Side 2 af 2