Vil ministeren kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt i sag om rockertæskehold«, bt.dk, den 1. juli 2023, herunder sætningen: »Begge er dækket af navneforbud, hvorfor B.T. ikke kan beskrive dem nærmere«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvilke hensyn der er lagt til grund for afgørelsen om navneforbud, samt for om det var de sigtede bandemedlemmer eller anklagemyndigheden, der nedlagde påstand herom? Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at bandemedlemmer og rockere som udgangspunkt ikke bør beskyttes af navneforbud, medmindre anklagemyndigheden kræver dette af hensyn til efterforskningen, samt for om det i større omfang kan og bør tillægges betydelig vægt, hvis repræsentanter for pressen protesterer imod navneforbud, f.eks. i bandesager om grov personfarlig kriminalitet begået i det offentlige rum, hvor efterforskningsmæssige hensyn ikke taler for navneforbud?
Dato: 04-07-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet