Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at det er vanvidsbilisme, når en person har ansvaret for et køretøj, hvorfra der bliver affyret fyrværkeri ud af vinduer, og vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til at omfatte denne form for kørsel under vanvidskørselsdefinitionen, således at føreren i disse tilfælde skal frakendes førerretten ubetinget og køretøjet skal konfiskeres? Vil ministeren endvidere tilvejebringe hjemmel til, at den eller de passagerer, der affyrer fyrværkeri fra et køretøj, tillige skal frakendes førerretten ubetinget, såfremt de har kørekort, samt at de skal idømmes fængselsstraf for den alvorlige fare, som brugen af fyrværkeri i køretøjet medfører?
Dato: 23-06-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet