Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 642
Offentligt
2695212_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
24. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 642
Organisationerne mangler kontaktpersoner i de forskellige politikredse. Tidligere havde
organisationer m.v. mulighed for at tage kontakt til en konkret person fra (dengang) NEC,
som havde et samlet overblik over rette personer til opgaven i de forskellige kredse, ved
større sager eller bekymringer, de ikke vidste, hvor skulle ’lande’. Den stilling er imidlertid
nedlagt. I og med at nogle af organisationerne laver opsøgende arbejde, har de fortsat
brug for at kun vende sager med politiet eller mulighed for at give en direkte bekymring
videre til et sted. Her er organisationerne flere gange blevet henvist til at ringe 114 – dvs.
til betjente, der intet kendskab har til menneskehandelsområdet, hvilket ikke har fungeret.
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der er kontaktpersoner i politikredsene med den
fornødne viden og kendskab og i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fsva. større
komplicerede sager? Vil ministeren desuden oplyse, hvem der i dag tager sig af bekym­
ringshenvendelser om tvangsarbejde fra borgere, organisationer eller myndigheder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1