Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 633
Offentligt
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
24. april 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 633
Vidner, dvs. ofre for menneskehandel, er udsat for heftige trusler, og i en af de seneste
sager afsagt af Østre Landsret kunne man høre, hvordan bagmændene har eftersøgt
kvinderne, efter de blev mødt af politiet og taget væk fra huset, hvor de arbejdede og i
sikkerhed på krisecenter. Ligeledes kunne det høres, hvordan bagmændene også havde
kontakt til en af kvindernes familie i hjemlandet. I løbet af kort tid bliver vidner sendt hjem
(med en forberedt hjemsendelse) - eller vælger selv at rejse hjem. I ministerens svar
på REU alm. del - spm. 174, peger ministeren på, at det ofte er en udfordring at få en
forklaring fra offeret, at offeret er bange for bagmanden og repressalier og er bange for
myndighederne, fordi de har ulovligt ophold. Vil ministeren i forlængelse af samrådet om
menneskehandel den 23. marts 2023 oplyse, om politiet i dag har mulighed for nogen
form for beskyttelse af vidner, som er i så udsat situation, når de vidner i retten? Og om vi
har de rette sociale betingelser ift. at kunne hjælpe ofrene mest hensigtsmæssigt?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1