Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 596

Vil ministeren kommentere artiklen »Voldtog kvinde på psykiatrisk afdeling: 'Manden er farlig’«, bragt på bt.dk den 31. marts 2023, herunder sætningen: »Det er Københavns Byret fredag blevet enige om – og det kostede manden en anbringelse på psykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning, et erstatningskrav til ofret på 100.000 kroner og en advarsel om udvisning«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor der ikke skete udvisning i voldtægtssagen? Vil ministeren endvidere redegøre for mandens nationalitet, opholdsgrundlag, tidligere domme, samt for hvad en anbringelse af en kriminel udlænding på en psykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning i gennemsnit koster de danske skatteydere? Vil ministeren endelig redegøre for, om manden nu igen anbringes på en psykiatrisk afdeling med kvindelige patienter, som han kan begå nye overgreb imod, og i bekræftende fald, hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke kan ske?
Dato: 18-04-2023
Status: Tilbagetaget
Emne: strafferet og kriminalitet

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 18-04-2023
Modtaget: 17-04-2023
Omdelt: 17-04-2023

Spm. om ministeren vil kommentere artiklen »Voldtog kvinde på psykiatrisk afdeling: 'Manden er farlig’« bragt på bt.dk den 31. marts 2023

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version