Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 568
Offentligt
Notat om nedgravede hoppepuder
Ønske:
Nedgravede hoppepuder skal ikke længere være underlagt ”Bekendtgørelsen om offentlige forlystelser”.
Baggrund:
Nedgravede hoppepuder har i mange år været underlagt Bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, på lige
fod med de flytbare hoppeborge og flatbeds. Det skyldes historiske forhold, hvor alle typer af
hoppeborge/flatbeds og nedgravede hoppepuder har været underlagt den samme europæiske standard,
på trods af markante forskelle i både montering og brugerrisici.
Hoppeborge/flatbeds kan opstilles uden tilladelse fra andre instanser end politiet, som dog bl.a. kræver et
certifikat eller tilsyn for at give tilladelse. Redskaberne er også lavet til at være nemme at opstille for at
kunne bruges
til byfester, ”pop-up”-legelande
og lignende. Skadesfrekvensen er lav, men rummer risiko for
livsfarlige situationer uden opsyn. Disse forhold passer på indholdet i Bekendtgørelsen om offentlige
forlystelser.
Nedgravede hoppepuder er altid permanente installationer, da de graves langt i jorden og altid er til
mangeårigt brug ved skoler, institutioner, campingpladser og lignende. Derfor er det påkrævet at få en
kommunal byggetilladelse, hvor en sagsbehandler forholder sig til en bredere vifte af forhold end politiet,
samt kræver inspektionsrapport inden ibrugtagningsattest kan udstedes. Skadesfrekvensen er lav og der
kan ikke forekomme alvorlige brugerrisici. Dette gør at forholdene for nedgravede hoppepuder er
sammenlignelige med traditionelle legeredskaber.
Mange skoler har også fået øjnene op for de nedgravede hoppepuder, da de er velegnet til leg, socialt
samvær og i høj grad til motorisk udvikling og motion
– noget, der er ekstra meget fokus på i ”Dagens
Danmark” med stillesiddende børn og unge.
Desværre er der mange som bakker igen når de mødes af en
kompliceret og fordyrende godkendelses- og inspektionsproces.
Nuværende problemstillinger:
I 2019 fik nedgravede hoppepuder officielt sin egen EU-standard, EN14960-2, hvori forhold for produktion,
installation, drift af nedgravede hoppepuder for første gang blev udspecificeret fra de løsliggende
hoppeborge. Mest nævneværdigt er det at opsynspligten fjernes og at kravene til inspektøren og
brugersikkerheden gentænkes og lempes. Denne standard er senere ført til lov via sin tilføjelse i
bygningsreglementet. Udfordringen er blot at man ikke har fået korrigeret i forhold til tidligere regelsæt, da
de nye trådte i kræft.
I praksis betyder det at ejerne mange steder skal betale for en dyrere inspektion end tiltænkt, fortsat skal
tegne en overflødig ansvarsforsikring og årligt forny deres tilladelse fra politiet efter bekendtgørelsen om
offentligt forlystelser. Alt dette på trods af, at have alt til fælles med legeredskaber og nærmest intet med
forlystelser, samtidig med at der skal søges byggetilladelse efter bygningsreglementets bestemmelser.
Samlet set, er reglerne unødigt komplicerede og fordyrende for ejere og leverandører, og skaber en unødig
arbejdsbyrde for de tilladelsesgivende instanser. Det leder sågar til at sagsbehandlerne ikke ved hvordan de
skal forholde sig, hvilket giver forskellig håndtering af regler og krav på tværs af kommuner og politikredse.