Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 1328
Offentligt
2752218_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
20. september 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1328
Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm. 983, hvoraf det fremgår, at
forvaring i almindelighed finder anvendelse i praksis, hvor farligheden i kombination med
kriminalitetens art ikke vil føre til fængsel på livstid eller en meget langvarig tidsbestemt
straf, jf. Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om psykisk afvigende kriminelle, men at praksis
dog delvist har udviklet sig, således at forvaring også kan idømmes som alternativ til en
længerevarende fængselsstraf, samt at der fra retspraksis kan henvises til Østre Lands-
rets dom trykt i UfR 2018, side 1843, på denne baggrund tilkendegive, om ministeren vil
tage initiativ til at sikre, at forvaring aldrig erstatter fængsel på livstid, der må anses for at
være et hårdere indgreb?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1