Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 1234
Offentligt
2742321_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
28. august 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1234
Vil ministeren kommentere artiklen »Tiltalt: Stak ild på frisørbutik efter drab« på bt.dk,
den 15. august 2023, herunder: »Motivet til branden er endnu ukendt, men ifølge B.T.s
oplysninger kan branden være en del af en fredsaftale mellem NNV og svenskerne«, og
vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor straffelovens § 81 a (bandepara­
graffen) ifølge anklageskriftet ikke anvendes i straffesagen om en eksplosionsagtig brand
på Frisør Yomok i Rødovre natten til den 4. februar 2022, hvor der er rejst tiltale mod
bandemedlemmer for overtrædelse af straffelovens § 180? Vil ministeren redegøre for,
om det nuværende gerningsindhold i bandeparagraffen »lovovertrædelsen har baggrund i
eller er egnet til at fremkalde en konflikt« i tilstrækkelig grad dækker, når bander aftaler og
koordinerer kriminalitet med henblik på at opfylde en kriminel aftale?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1