Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 1110
Offentligt
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
7. august 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1110
Det fremgår af Rigspolitiets notat af 27. april 2023, at den gennemsnitlige responstid for
politiet i Danmark er på 8 minutter og 43 sekunder. Til sammenligning er responstiden i
Kangaatisiaq mere end 6 gange langsommere. Indbyggerne i Kangaatsiaq skal i tilfælde
af akutte og alvorlige situationer vente 1 time på hjælp fra politiet. Den lange udsigt
til hjælp gør borgerne i Kangaatsiaq utrygge og kan have fatale konsekvenser, bl.a. i
forhold til forbrydelsens omfang og den efterfølgende efterforskning. Er det ministerens
opfattelse, at en udrykningstid på 1 time er rimelig? Er det endvidere ministerens opfat
telse, at borgere i Grønland bør nyde samme beskyttelse som borgere i Danmark og
i bekræftende fald, vil ministeren så se på muligheden for at etablere en politistation i
Kangaatsiaq for at sikre hurtigere responstider samt en tryg og sikker tilstedeværelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 28. august 2023 kl. 08:00.
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1