Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 1045
Offentligt
2735944_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
24. juli 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1045
Vil ministeren kommentere artiklen »Trodsede indrejseforbud: Nu er han udvist i seks
år« bragt på folketidende.dk, den 21. juli 2023, herunder sætningen: »I retten erkendte
hollænderen at have overtrådt sit forbud og modtog en straksdom på 10 dage«, og vil
ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for hvad den pågældende
tidligere er idømt udvisning med indrejseforbud for? Vil ministeren videre kommentere på
den ekstremt lave straf på bare 10 dages fængsel for overtrædelse af indrejseforbud og
redegøre for, om ministeren med støtte fra Dansk Folkeparti vil tage initiativ til at stramme
op, således at der indføres en mindstestraf på tre måneders ubetinget fængsel ved den
mildeste karakter af overtrædelse af et indrejseforbud? Vil ministeren endelig redegøre
for, om det er muligt for Danmark at aftale med lande som Holland, at hollandske stats-
borgere skal afsone straffen for overtrædelse af indrejseforbud i Danmark i et hollandsk
fængsel, således at der kan ske straksoverførsel til afsoning af fængselsstraf i hjemlandet
ved overtrædelse af dansk indrejseforbud?
https://folketidende.dk/lolland/trodsede-indrejseforbud-nu-er-han-udvist-i-seks-aar
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1