Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 1010
Offentligt
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
10. juli 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1010
Vil ministeren kommentere artiklen »19-årig blev idømt hård straf og udvisning - nu er
han frifundet: Blev båret ud af retten i stor hyldest fra vennerne« på jv.dk, den 8. juli
2023, herunder sætningen: »Der var ikke de beviser, som en dom kræver, og derfor blev
en 19-årig mand frifundet i en sag om tredobbelt voldtægt. Han havde siddet fængslet
i 15 måneder og var i byretten blevet idømt tre år og tre måneders fængsel samt en
udvisning til Syrien. Nu blev han i stedet båret ud fra retslokalet under stor hyldest fra
vennerne«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for at der
skete domfældelse i byretten og frifindelse i landsretten, samt for om den frifundne kan se
frem til erstatning? Vil ministeren endvidere redegøre for, om den pågældende tidligere
er dømt for at dele børneporno i Snapchatgruppen »Sønderborg Sladder«, og for om
han i den henseende inden 14 dage fra domsafsigelsen har betalt tortgodtgørelse til den
forurettede på 20.000 kroner med tillæg af procesrente fra den 30. juni 2022, eller om
eventuel manglende betaling af tortgodtgørelse til den forurettede i den første sag, kan
modregnes med en eventuel erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i den anden
sag?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1