Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2668800_0001.png
Til Social- og Ældreministeriet
[email protected]
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
stenbroensjurister.dk
28. september 2022
Jnr. V-48
FS
Vedr.: Høringssvar over afrapportering fra arbejdsgruppe
Stenbroens Jurister har følgende bemærkninger til ”afrapportering fra arbejdsgruppe vedr.
løsninger for de mest udsatte borgere med
stofmisbrug”. De kan opsummeres i fem
overordnede pointer:
1.
2.
3.
4.
5.
Processen har i praksis ikke haft karakter af en arbejdsgruppe.
Myndighederne er modvillige mod at anerkende problemets karakter og omfang.
Det har ikke været muligt at nå enighed om tiltag, der er egnet til at sikre korrekt
sagsbehandling.
Det har ikke været muligt at få en dialog om præcisering af lovteksten.
Den foreslåede ordning med id-kort er ikke blevet konkretiseret.
1. Processen har ikke haft karakter af en arbejdsgruppe
I Stenbroens Jurister mener vi, at begrebet arbejdsgruppe bør være reserveret til
processer, hvor alle sætter sig om et bord for at arbejde sammen om at løse et problem.
Sådan er det ikke foregået i denne arbejdsgruppe.
Tvært imod er gennemarbejdede forslag konsekvent blevet skudt ned fra myndighedernes
side, uden at myndighederne selv har fremlagt forslag til, hvordan samme specifikke
udfordringer kan adresseres på anden vis. Dette afspejles i afrapporteringen, der på flere
punkter alene indeholder myndighedernes indvendinger imod civilsamfundets forslag.
Stenbroens Jurister vil på baggrund af afrapporteringen opfordre Retsudvalget til
at foreslå arbejdsgruppen opretholdt, indtil der kan opnås enighed om tiltag, som
både myndigheder og civilsamfundsorganisationer mener, er tilstrækkelige til at
sikre udsatte borgere mere værdighed og bedre retssikkerhed ved håndteringen
af sager om besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Vi vil opfordre til, at
det i arbejdsgruppens opdrag præciseres, at der skal være tale om et samarbejde
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0002.png
mellem myndigheder og civilsamfundsorganisationer, hvor myndighederne skal
bidrage med konkrete løsningsforslag.
Stenbroens Jurister har for at få den bedst mulige afrapportering søgt direkte dialog med
myndighederne. I perioden fra første til andet møde i arbejdsgruppen har vi således holdt
møder eller været i telefonisk dialog med Københavns Politi, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Politiskolen og Statsadvokaten i København.
Trods gentagne anmodninger er det imidlertid ikke lykkedes at få et møde med
Justitsministeriet, hvor vi har kunnet gå i dybden med konkrete eksempler, retlige
vurderinger og anbefalinger. Denne prioritering oplever vi desværre som et udtryk for den
betydning, som Justitsministeriet har tillagt arbejdsgruppens opdrag og arbejde. Henset til
ministeriets helt centrale rolle på dette område, finder vi i Stenbroens Jurister den
manglende mulighed for direkte dialog med Justitsministeriet dybt problematisk.
2. Modvillige mod at anerkende problemets karakter og omfang
Som det fremgår af afrapporteringens indledning, bad Retsudvalget specifikt
arbejdsgruppen om at se på løsninger, der kan sikre at systemet fungerer efter hensigten,
”således at den enkelte
betjent i alle tilfælde foretager og dokumenterer den fornødne
vurdering
af, om borgeren er udsat og derfor ikke skal sanktioneres.”
Stenbroens Jurister har i arbejdsgruppen gjort det umisforståelig klart for
anklagemyndigheden og Justitsministeriet, at behandlingen af sager om besiddelse af
euforiserende stoffer til eget brug i dag ikke lever op til kravene til sagsbehandlingen. Det
betyder, at der i op mod 20.000 straffesager om året ikke foretages den efterforskning og
dokumentation, som lovgivningen kræver. Dette meget alvorlige forhold adresseres slet
ikke i afrapporteringen.
Stenbroens Jurister vil på baggrund af afrapporteringen opfordre Retsudvalget til
at bede Justitsministeriet redegøre for de retlige krav til dokumentationen i
politirapporten i sager om stofbesiddelse til eget brug, herunder af den lovpligtige
vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrug, samt ved stikprøve at undersøge,
om rapporterne lever op til disse krav.
3. Fravær af tiltag, der kan sikre korrekt sagsbehandling
Vi noterer os, at myndighederne i afrapporteringen anerkender, at der er et
”manglende
kendskab til reglen hos
enkelte eller flere personer i de håndhævende myndigheder”
og at
myndighederne
”kan blive bedre til at anvende advarselsreglen”.
Vi er positive overfor
2
/
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0003.png
Rigspolitiets og Politiskolens initiativer på området, som kan forventes at styrke
kendskabet til reglerne i politiet gennem undervisning. Disse initiativer sikrer imidlertid
ikke, at politiet faktisk foretager og dokumenterer den vurdering, som skal foretages i hver
enkelt sag.
Stenbroens Jurister har i arbejdsgruppen fremlagt et aktuelt eksempel på en sag, hvor
sigtedes sociale forhold og stofbrug ikke var undersøgt og vurderet, hvilket fremgik af den
manglende
dokumentation
i
politirapporten.
Alligevel
forfulgte
den
lokale
anklagemyndighed stofbesiddelsen med et bødeforelæg. Ved vores henvendelse fastholdt
politikredsen bødepåstanden på grund af manglende kendskab til advarselsreglen. Først
da sagen blev påklaget til statsadvokaten, blev bøden annulleret og sagen afgjort korrekt.
Afrapporteringen indeholder ingen tiltag, der kan virke som garanti mod, at denne praksis
fortsætter.
Stenbroens Jurister har foreslået, at der indføres en teknisk løsning i politiets
sagsbehandlingssystem, hvor politiet ”vinger af”, at de har undersøgt
og vurderet sigtedes
sociale forhold og stofbrug, og at dette dokumenteres på sagen. En sådan løsning ville efter
vores opfattelse virke som sikkerhed for, at politiet har kendskab til advarselsreglen og
faktisk har foretaget den lovpligtige vurdering af sigtedes forhold i den konkrete sag.
Rigspolitiet afviser i afrapporteringen at indføre en sådan funktionalitet. Myndighederne
kommer imidlertid ikke med noget alternativt forslag til en tekniske løsning, ny procedure
for sagsbehandlingen eller andet konkret, der er egnet til at sikre, at sagerne fremover
behandles i overensstemmelse med lovgivningen hos politiet og anklagemyndigheden.
Stenbroens Jurister vil på baggrund af afrapporteringen opfordre Retsudvalget til
at bede Justitsministeriet fremlægge konkrete forslag til, hvordan man ved en
teknisk løsning eller ændringer i procedurer for sagsbehandlingen kan sikre, at
sager om stofbesiddelse til eget brug ikke forfølges med et bødeforelæg, uden at
sagen indeholder dokumentation for politiets undersøgelse og vurdering af
sigtedes sociale forhold og eventuelle afhængighed.
Der er i arbejdsgruppen flere gange blevet anmodet om, at myndighederne udarbejder et
overslag over muligheder og omkostninger ved at gennemføre den foreslåede
afkrydsningsmulighed, blandt andet for at have et sammenligningsgrundlag overfor det
foreslåede id-kort. Myndighederne har ikke imødekommet dette ønske.
Stenbroens Jurister vil på baggrund af afrapporteringen opfordre Retsudvalget til
at bede Justitsministeriet snarest fremlægge et overslag over faktiske muligheder
3
/
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0004.png
og omkostninger ved at gennemføre en teknisk løsning i POLSAS, som foreslået i
arbejdsgruppen.
4. Præcisering af lovteksten
Stenbroens Jurister har i arbejdsgruppen anbefalet at ændre ordlyden i lov om
euforiserende stoffer, så den relevante bestemmelse bliver mere præcis og forståelig for
borgerne.
For det første er den nuværende ordlyd upræcis i forhold til gældende ret, idet
formuleringen i dag er, at advarsel ”kan” meddeles, selvom forarbejder, administrative
instrukser og retspraksis indebærer, at advarslen skal meddeles, når betingelserne i loven
er opfyldt.
For det andet bør begrebet
”advarsel” helt udgå,
idet begrebet er lånt fra retsplejelovens §
900, hvor det fremhæves som en betingelse, at der er tale om et førstegangstilfælde. Dette
er problematisk, idet den særlige advarselsregel i lovgivningen om euforiserende stoffer
netop også gælder ved
og er særligt relevant i
gentagelsestilfælde.
Stenbroens Jurister anbefaler derfor, at lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
”Tiltalefrafald meddeles,
når sociale forhold taler for det og besiddelsen af
stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer.”
I praksis gives advarslen i dag som et tiltalefrafald uden vilkår,
hvorfor det efter vores juridiske vurdering ikke vil have nogen indholdsmæssig betydning
at lade advarselsbegrebet udgå af ordlyden til fordel for ”tiltalefrafald”, evt. ”tiltalefrafald
uden vilkår”.
Stenbroens Jurister blev efter nedsættelsen af arbejdsgruppen stillet i udsigt, at denne
anbefaling ville blive vurderet af Justitsministeriets strafferetskontor. Vi havde forventet,
at der i den forbindelse ville blive taget stilling til forslaget ud fra både et
myndighedsperspektiv og et borgerperspektiv. En sådan vurdering forventedes at ske i
lyset af Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, hvoraf det fremgår at
bestemmelser, der er sanktioneret med straf, skal være affattet i et så klart og præcist sprog
som muligt, så det er muligt for den enkelte borger at forstå sin retsstilling.
1
Anbefalingen er imidlertid kun blevet vurderet af Rigsadvokaten, som ud fra et rent
myndighedsperspektiv og uden inddragelse af lovkvalitetsvejledningen har fundet, at den
1
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, kapitel
2.7.6. Strafbestemmelser.
4
/
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0005.png
nuværende formulering er tilstrækkelig klar og ikke giver anledning til tvivl ved
fastsættelsen af sanktioner for overtrædelse af loven.
Stenbroens Jurister vil på baggrund af afrapporteringen opfordre Retsudvalget til
at bede Justitsministeriets strafferetskontor vurdere de formidlingsmæssige og
retlige konsekvenser ved en præcisering af bestemmelsen som foreslået i
arbejdsgruppen.
5. Spørgsmålet om id-kort
Stenbroens Juristers mener fortsat ikke, at et id-kort er egnet til at løse, at der på grund af
fejl og mangler i sagsbehandlingen ved politiet og anklagemyndigheden udstedes
bødeforelæg i strid med de regler, som Folketinget har vedtaget.
Det er i forbindelse med arbejdsgruppen ikke blevet konkretiseret, hvordan den foreslåede
ordning med id-kort konkret kunne udformes. Derimod er der fra flere sider blevet
fremlagt betydelige praktiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer ved udstedelse af et
id-kort med det pågældende formål.
Som retshjælp for udsatte stofbrugere må vi desuden fastholde, at uanset om en borger har
et særligt id-kort eller ej, skal politiet efter gældende ret stadig foretage den omtalte
undersøgelse og vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrug. Et personligt id-kort vil
derfor efter vores opfattelse ikke bidrage yderligere til retssikkerheden end de
(upersonlige) gule kort om advarselsreglen, som Stenbroens Jurister i dag uddeler til
stofbrugere i målgruppen.
Det er vigtigt, at dette ikke forstås sådan, at der ikke kan eller bør gøres mere for at sikre
retssikkerheden ved politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om besiddelse
af euforiserende stoffer til eget brug.
Det skal også understreges, at de foreslåede tiltag med undervisning i politikredsene og på
Politiskolen efter vores opfattelse ikke giver tilstrækkelige sikkerhed for, at problemerne
ikke vil fortsætte.
Anbefalinger fastholdes
Stenbroens Jurister fastholder på baggrunden af forløbet og afrapporteringen de
anbefalinger, som er fremsat i arbejdsgruppen og som civilsamfundet bredt har bakket op
om.
5
/
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0006.png
Vi vedhæfter vores indlæg til arbejdsgruppen fra april 2022, hvori de centrale
problemstillinger opsummeres og de enkelte anbefalinger gennemgås.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
6
/
6
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0007.png
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
Indlæg til brug for
”arbejdsgruppe
vedr. løsninger for de mest udsatte
borgere med stofmisbrug”
Det følgende er den skriftlige opsummering af Stenbroens Juristers indlæg på
første møde i
”arbejdsgruppe
vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med
stofmisbrug” i Social- og Ældreministeriet d. 22. april 2022.
stenbroensjurister.dk
22. april 2022
Jnr. V-48
FS
Indlægget er udarbejdet på baggrund af mange års erfaring fra konkrete sager
og afdækning af generelle problemer med behandlingen og afgørelsen af sager
om besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Problemstillingen er blandt
andet belyst gennem aktindsigt hos samtlige politikredse i Danmark og løbende
dialog med de ansvarlige myndigheder.
Der findes i dansk ret to særlige undtagelser fra nultolerancen mod stofbesid-
delse, som er målrettet personer med stærk afhængighed. Den ene gælder i og
omkring stofindtagelsesrum, hvor det er forudsat i lovgivningen at politiet ikke
skal forfølge besiddelse af stoffer mod stofindtagelsesrummets brugere.
Den anden regel fremgår direkte af loven om euforiserende stoffer og har ikke
nogen geografisk afgrænsning. Det er særligt problemerne med denne regel,
der har givet anledning til forslaget om id-kort og nedsættelsen af den aktuelle
arbejdsgruppe. Det er også denne problemstilling, der ligger til grund for Sten-
broens Juristers aktuelle oplysningskampagne med gule rettighedskort til stof-
brugere. Se evt.
www.gulekort.dk
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0008.png
Denne undtagelsesregel betyder i sin enkelthed, at der ikke skal straffes for
stofbesiddelse, hvis tre betingelser er opfyldt. I stedet skal sagen afsluttes med
et tiltalefrafald med en advarsel. De tre betingelser er:
1) For det første skal stoffet være til
eget brug.
Reglen gælder altså ikke, hvis
der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videresalg.
2) Desuden skal stofbrugeren være
stærkt stofafhængig.
Betingelsen er op-
fyldt, hvis stofbrugeren igennem år har opbygget en så stærk afhængighed af
såkaldte hårde stoffer, som fx heroin, kokain og amfetamin, at disse stoffer bru-
ges dagligt. Er stofbrugeren alene stærkt afhængig af hash, er betingelsen ikke
opfyldt, men der skal også gives advarsel for hashbesiddelse, hvis vedkom-
mende er stærkt afhængig af hårde stoffer.
3) Endeligt skal
sociale forhold
tale for at afslutte sagen med en advarsel. Det
betyder, at stofbrugeren skal leve af fx kontanthjælp eller førtidspension (eller
måske slet ikke have nogen indkomst). Er stofbrugeren i arbejde eller modtager
dagpenge, er betingelsen ikke opfyldt.
Der er ikke tvivl om, at advarslen skal gives, når betingelserne er opfyldt. Det
fremgår entydigt af retspraksis i sagerne, og siden december 2020 har det også
været præciseret i Rigsadvokatens meddelelse om narkotika.
Der er hver år mange tusinde sager om stofbesiddelse, men der gives kun me-
get få advarsler. Ifølge opgørelser fra Rigsadvokaten blev der i 2021 afgjort
21.574 sager om besiddelse til eget brug. Kun 121 af dem blev afgjort med en
advarsel. Tidligere gennemgange har desuden vist, at kun en mindre del af disse
advarsler gives til målgruppen af stærkt stofafhængige.
Det meget lave antal advarsler, indikerer sammen med konkrete sager og un-
dersøgelser af blandt andre Center for Rusmiddelforskning, at der kan være
2
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0009.png
ganske mange sager, der fejlagtigt afgøres med bødestraf, selvom den straffede
er i målgruppen for advarselsreglen.
Opsummerende om udfordringerne
Der er grundlæggende fire udfordringer ved det eksisterende system.
1. Mangelfuld sagsoplysning af politiet
Politiet foretager ikke den sagsoplysning, vurdering og dokumentation, som de
er forpligtet til efter lovgivningen og Rigsadvokatens meddelelse om narkotika.
2. Ingen anklagerkontrol
Anklagemyndigheden foretager ikke legalitetskontrol, men fremmer sagerne
med bødeforelæg, selvom der mangler oplysning og dokumentation i sagen,
som har afgørende betydning for sanktionsvalget.
3. Ingen domstolskontrol
Hvis sigtede ikke gør indsigelse mod bødeforelægget, oversendes det til retten
og behandles uden retsmøde efter den forenklede bødesagsproces. Domstolen
efterser ikke, om politiet og anklagemyndigheden har undersøgt forholdene og
vurderet dem.
4. Alt afhænger af den udsatte selv
En korrekt afgørelse afhænger derfor af, at sigtede selv gør indsigelse. Det for-
udsætter i praksis at persongruppen af socialt udsatte med stærk stofafhængig-
hed har et indgående kendskab til fortolkningen af en strafbestemmelse i sær-
lovgivningen. Det forudsætter også at sigtede har evnerne, funktionsniveauet
og handlekraften til at gøre effektivt indsigelse mod et forkert bødeforelæg,
herunder overkomme misvisende vejledning fra politifolk og anklagere, som
ikke har et tilstrækkeligt kendskab til reglerne.
3
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0010.png
Løsningen
I Stenbroens Jurister er vi glade for, at statsministeren og regeringen satte pro-
blemerne på dagsordenen i forståelsespapiret, og vi er glade for beslutnings-
forslaget, der blev anledningen til nedsættelsen af arbejdsgruppen. Og vi er
særligt glade for, at der efter mange års forgæves indskærpelser og løfter om
forbedring nu er enighed om behovet for at gøre noget mere effektivt.
Problemerne er alvorlige, men et id-kort er i vores øjne ikke en løsning. Vi me-
ner simpelthen ikke, det er egnet eller effektivt, og vi frygter også en forflytning
af ansvar væk fra myndighederne og over på vores allerede udsatte klienter. Vi
mener også, at problemerne mere naturligt løses ved at sætte ind der, hvor
problemerne opstår
i straffesagskæden.
Mens id-kortet ville være en helt ny ting i dansk strafferetspleje, så ser vi hellere
løsninger, der er almindelige i politiet og anklagemyndigheden, og som hviler
på kendte retssikkerhedsregler og
–principper.
På den baggrund har vi i Stenbroens Jurister seks konkrete anbefalinger, som
samlet vil være effektive og tilstrækkelige til at opnå det, som regeringen og
Folketingets Retsudvalg har ønsket at gøre med det foreslåede id-kort. Som det
fremgik på mødet i Social- og Ældreministeriet d. 22. april, er der tilslutning til
anbefalingerne fra brugerorganisationerne og Rådet for Socialt Udsatte.
1. Forholdene skal undersøges og dokumenteres
Det skal sikres, at politiet faktisk får undersøgt, vurderet og dokumenteret op-
lysninger om sigtedes sociale forhold og stofbrugets karakter i overensstem-
melse med kravene efter lovgivningen og Rigsadvokatens meddelelse om nar-
kotika.
Dette bør understøttes teknisk ved at minde den enkelte politibetjent om det
ved oprettelsen af en sag om besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug i
4
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0011.png
politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS). Vi ser gerne,
at politiet skal ”vinge
af”, at de har undersøgt og vurderet forholdene, og at dette dokumenteres på
sagen. Vi har her ladet os inspirere af, at politiet bruger tilsvarende funktioner
til at sikre sig, at andre processuelle regler er iagttaget.
2. Anklageren skal kunne udelukke tiltalefrafald
Anklagemyndigheden skal foretage en reel legalitetskontrol, således at sagerne
ikke forfølges med et bødeforelæg, hvis ikke det er dokumenteret på sagen, at
sigtedes sociale forhold og stofbrugets karakter er undersøgt. Anklagemyndig-
heden må ved mangler enten afgøre sagen med et tiltalefrafald eller sende den
retur til yderligere oplysning.
Vi forestiller os i den forbindelse, at en afkrydsning i POLSAS vil være en hjælp,
idet anklageren derved kan sikre sig, at politiet er bekendt med undtagelsen og
de processuelle regler for sagsbehandlingen.
3. Tilsyn og domstolskontrol
For fremadrettet at sikre, at sagsoplysningen, vurderingen og dokumentatio-
nen er i orden, bør de regionale statsadvokaters tilsyn med politikredsene have
fokus på denne problemstilling i de kommende år.
Det kan desuden være relevant at orientere domstolene om arbejdsgruppens
konklusioner og betydningen af at have fokus på politiets sagsoplysning ved be-
handling af sager om besiddelse af stoffer til eget brug, når det sker uden rets-
møde efter den forenklede bødesagsproces.
4. Klarhed i loven
Skærpelser hos de enkelte myndigheder bør understøttes af tiltag, der skaber
klarhed, øger kendskabet til reglerne og styrker målgruppens forudsætninger
for at gøre indsigelse mod et bødeforelæg. Disse tiltag er tilsvarende vigtige.
5
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0012.png
Ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, bør strafbestemmelser
være klart og præcist affattet på en måde, der gør det muligt for den enkelte
borger at forstå deres retsstilling.
I dag lyder undtagelsen i strafbestemmelsen i lov om euforiserende stoffer, at
”Advarsel
kan i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale forhold taler
for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk af-
hængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende
stoffer.”
Der er en historisk forklaring på lovens ordlyd, men det er hverken klart eller
præcist.
Først og fremmest fordi ordet ”kan”
giver indtryk af et frit myndigheds-
skøn, hvilket ikke er retvisende i forhold til hverken retspraksis eller Rigsadvo-
katens meddelelse om narkotika.
For at understøtte de øvrige initiativer og bringe ordlyden i bedre overensstem-
melse med gældende ret, foreslås det at lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., ved en lov-
ændring affattes således:
”Tiltalefrafald
meddeles, når sociale forhold taler for
det og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.”
Ændringen foreslås alene som en præcisering af lovens ordlyd. Den indebærer
altså ikke en ændring ift. gældende ret. Bemærk dog at begrebet ”advarsel”
udgår. Advarsel er i denne sammenhæng et uhensigtsmæssigt ord, og det an-
vendes misvisende i forhold til, hvordan begrebet ellers bruges i strafferetsple-
jen. Igen er der en historisk begrundelse på ordlyden, men begrebet er hentet
fra retsplejelovens § 900, hvori det fremhæves som et led, at advarsel navnlig
anvendes ved førstegangstilfælde.
Den særlige undtagelsesregel er derimod kendetegnet ved netop at gælde i
gentagelsestilfælde for personer i den særlige målgruppe. Alligevel ser vi
6
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0013.png
eksempler på, at selvom et bødeforelæg omgøres til et tiltalefrafald med ad-
varsel, fremgår det misvisende af afgørelsen, at modtageren kan forvente straf
ved en ny overtrædelse. Sådanne misforståelser vil formentlig blive udryddet
ved en præcisering af lovteksten.
I erkendelsen af de vedvarende problemer på dette område, må det også tages
i betragtning, at en lovændring sætter et mere grundigt system i gang hos myn-
dighederne end de skrivelser og påmindelser, der hidtil ikke har været tilstræk-
kelige.
En præcisering af ordlyden kan derfor forventes at understøtte alle de andre
nødvendige initiativer og få positiv indflydelse på alle niveauer.
5. Undervisning
Alle initiativer bør understøttes af præciseringer i Rigsadvokatens meddelelse
om narkotika og relevante instrukser i politiet, samt af undervisning i politiet
og i anklagemyndigheden.
Fordi der sker sigtelser for stofbesiddelse i alle dele af politiet, er det af afgø-
rende betydning, at undervisningen ikke begrænses til specialenheder på nar-
kotikaområdet, nærpolitibetjente og kriminalpræventive indsatser. Den be-
tjent, der i morgen finder stof i forbindelse med en visitation efter et butiksty-
veri eller i en lejlighed med musik til ulempe, skal også kende reglerne.
Det er også vigtigt, at undervisningen foregår i alle dele af landet, så man ikke
igen skal se en chefpolitiinspektør sige i pressen, at der er langt fra Vesterbro
til Vestermarie, og at stofbrugere på Bornholm ikke er omfattet af reglerne.
7
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0014.png
6. Vejledning
Undervisningen er en forudsætning for, at politiet kan vejlede mundtligt om
reglerne og give sigtede konkret anledning til at udtale sig om sine sociale for-
hold og eventuelle afhængighed. Den vejledning giver politiet ikke i dag.
Når politiet efterfølgende udsender bødeforelæg, fremgår der heller ikke no-
gen oplysninger om den særlige undtagelsesregel i den medfølgende skriftlige
vejledning. Dette kan i sig selv give sigtede det indtryk, at reglen ikke findes
eller at den ikke er relevant i den pågældende sag.
Det bør derfor tilføjes skriftlig vejledning om den særlige undtagelsesregel, når
der udsendes bødeforelæg for besiddelse af stoffer til eget brug, Henset til det
store antal bøder på området, bør det også tilføjes i den generelle vejledning
på politiets hjemmeside.
8
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0015.png
Opsummerende
I Stenbroens Jurister ser vi altså desværre problemer på alle niveauer og i alle
dele af sagsforløbet på dette område. Vi er også nødt til at gøre det klart, at det
er problemer, som ikke ville opstå, hvis myndighedernes praksis var i bedre
overensstemmelse med retsplejeloven og Rigsadvokatens instrukser.
Til gengæld mener vi også, at meget kan løses med redskaber, der er velkendte
i politiet og anklagemyndigheden. Der er med andre ord ikke behov for at in-
troducere id-kortet som et helt nyt fænomen i dansk strafferetspleje. Men vi er
nødt til at sætte ind i alle led.
I Stenbroens Jurister er vi derfor rigtig glade for nedsættelsen af arbejdsgrup-
pen og det klare mandat til nu at få løst de her problemer, og vi ser frem til det
videre arbejde sammen med myndighederne i det, vi forventer bliver en fælles
indsats.
Stenbroens Jurister
Filip Soos
Jurist
9
/
9
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0016.png
BrugerForeningen
for aktive stofbrugere
Vedr.: Høringssvar over afrapportering fra arbejdsgruppe
BrugerForeningen – for aktive stofbrugere har følgende bemærkninger til ”afrapportering fra
arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug”.
Vi har følgende overordnede pointer:
1. Arbejdsgruppens form – manglende dialog og lydhør, samt anerkendelse af konkrete
problemstillinger og løsninger
2. Præcisering af lovteksten.
3. Øvrige initiativer med relevans for udsatte borgere med stofbrug.
1. Arbejdsgruppens form – manglende dialog og lydhør, samt anerkendelse af
konkrete problemstillinger og løsninger deraf.
Vi i BrugerForeningen er meget glade for at være inviteret med i denne arbejdsgruppe - sammen
med andre relevante aktører, herunder andre civile samfundsorganisationer, samt myndigheder. Så
først og fremmest tak for dette. Vi er dog en smule ærgerlige over arbejdsgruppen form og karakter.
Vi har haft en oplevelse af, at vi har kunne få taletid overfor myndighederne, som så derefter har
kunne afslå de egentlige løsninger, samt problemstillinger. Sætninger som ” dette er udenfor
dagsorden”, er ofte blevet benyttet, hvilket er problematik, da den ekspertviden og erfaring vi som
brugerorganisationer kommer med, bliver negligeret eller affejet, uden egentlig lydhør og
anerkendelse af problemstillingernes karakter, samt konsekvenser og uden myndighederne selv
byder ind med andre forslag til løsninger, tænkte scenarier mm. Dette gør at vigtige diskussioner,
perspektiver, nuancer og processer som denne gruppe ellers ville kunne facilitere, er gået tabt.
Vi er kede af at konkrete forslag er blevet afskrevet uden yderligere forklaring eller velvilje til at
”undersøge nærmere” eller søge efter andre virksomme alternativer, som vil kunne komme dette
store problem til livs. Her taler vi eksempelvis om ”vinge af” løsningen.
Vi er positive stemte overfor den øget indsats på politiskoler og politikredse mm., da det er under al
kritik sådan som udførelsen eller mangel på samme bliver udført på nuværende. Herunder håber og
tror vi på, at en øget undervisning af dette, vil kunne bidrage til generel bedre behandling og
værdighed når politiet møder stofbrugere i udsatte positioner. Vi vil dog understrege at dette
enkeltstående tiltag ikke alene løser de udfordringer, som vi står overfor.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2400 København NV.
e-mail: [email protected]
www.brugerforeningen.dk
Tlf. 34 12 01 50
Lygten 11, 1
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
Vi vil dog i BrugerForeningen meget gerne stille os til rådighed, både som gæst i undervisning,
fyraftens arrangementer, samt med en kæmpe invitation til at besøge vores forening. I håb om
udvikling, dialog, anerkendelse, nuancering og værdighed for denne udsatte gruppe.
Slutvis i dette punkt, håber vi dog at denne arbejdsgruppe med dets mange væsentlige aktører
repræsenteret kan bestå i en form, så vi kan få og opretholde en dialog og kontakt om dette – i vores
alles interesse.
2. Præcisering af lovteksten:
Stenbroens jurister fremlagde et forslag om ændring af ordlyden i lov om euforiserende
stoffer, så den fremstår præcis og forståelig, også for borgerne.
Stenbroens jurister foreslår således: ”Tiltalefrafald meddeles, når sociale forhold taler
for det og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.”
Dette tilslutter vi os i BrugerForeningen og stiller os uforstående overfor at dette ikke er
blevet taget videre til revurdering.
Denne præcisering kunne også være medvirkende til at myndigheder begynder at
benytte lovgivningen korrekt, samt at den bliver gennemsigtig for borgerne.
3. Øvrige initiativer med relevans for udsatte borgere med stofbrug:
Til 1. møde d. 22. april 2022 blev der lagt op til en hurtig ”bordrunde – udfordringer ved
det eksisterende system samt perspektiver på mulige løsninger”.
Her blev der belyst udfordringer omkring ”heroinbehandling”, alt for højt dødstal blandt
stofbrugere, manglende håndtering og behandling til mennesker med dobbeltdiagnose,
bare for at nævne nogen. Dette er i afrapporteringen blevet rapporteret som ”Øvrige
initiativer med relevans for udsatte borgere med stofbrug” med en gennemgang af en
række initiativer, som tidligere er blevet sat i værk, hvilket vi finder en smule
misvisende, da ingen efterspurgte hvad der var blevet gjort, men påpegede nuværende
udfordringer og mulige løsninger, som blot ender ud i en opsummering?
Dette fremstår en smule respektløst overfor de nævnte problemstillinger, samt de
mennesker som hver dag erfarer disse.
Med Venlig Hilsen
BrugerForeningen – for aktive stofbrugere
Nadja Jensen / Dennis Jensen
2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0018.png
Rådet for Socialt Udsatte
28-09-22
HØRINGSSVAR VEDR. AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE VEDR.
LØSNINGER FOR DE MEST UDSATTE BORGERE MED STOFMISBRUG
Rådet takker for høringen og sætter pris på, at afrapporteringen anerkender problemerne for
socialt udsatte stofbrugere og myndighedernes utilstrækkelige anvendelse af reglen om, at der
kan gives advarsel, når besiddelse af narkotika er udslag af stærk afhængighed.
Rådet har følgende bemærkninger til afrapporteringen fra arbejdsgruppen:
Manglende tiltag, der understøtter korrekt sagsbehandling
Løsningsforslagene fra organisationerne har været målrettet en styrkelse af praksis og af
anklagemyndighedens mulighed for at sikre korrekt behandling af sagerne.
I myndighedernes vurdering medtages en række forslag til styrkelse af praksis gennem
information til politikredse og uddannelse på politiskolen. Det er gode forslag, der kan udbrede
kendskabet til reglen, og som Rådet for Socialt Udsatte bakker op om.
For at understøtte sagsgangen og sikre anklagemyndighedernes mulighed for at foretage
legalitetskontrol har organisationerne foreslået en mulighed for at ”vinge af” i POLSAS, politiets
sagsbehandlingssystem, at de har undersøgt den sigtedes sociale forhold og stofbrug. I
myndighedernes vurdering argumenteres imod denne løsning, men der fremlægges ikke noget
alternativ. Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er nødvendigt for at sikre korrekt
sagsbehandling, at der bliver lavet proceduretiltag, der teknisk eller på anden måde kan
understøtte sagsbehandlingen.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler,
at myndighederne kommer med alternative forslag til,
hvordan sagsgangen bedre kan understøtte korrekt sagsbehandling.
Ændring af loven og vejledning – borgerens perspektiv
Der har i arbejdsgruppen været foreslået en ændring af lovens ordlyd. Den nuværende
formulering kan give indtryk af, at advarsel
kan
meddeles, selvom tilfældet er, at der
skal
meddeles advarsel, når betingelserne i loven er opfyldt. Samtidig kan begrebet advarsel give
anledning til forvirring, da reglen ikke mindst er relevant for svært afhængige stofbrugere, der
bliver taget af politiet adskillige gange.
I afrapporteringen vurderer rigsadvokaten, at lovgivningens nuværende ordlyd er tilstrækkelig klar
for myndighederne. Retssikkerhed handler imidlertid ikke kun om, at loven er klar for
myndighederne, men også om, at den er forståelig for de borgere, der skal beskyttes af den. Når
Rådet sammen med de øvrige organisationer forslår en præcisering af lovgivningen, er det fordi,
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0019.png
vi ikke vurderer, at den nuværende beskrivelse er klar for de borgere, der kan være i målgruppen.
Det gør det svært for dem at hævde deres ret, når loven ikke umiddelbart er til at afkode.
Organisationerne foreslår ligeledes, at retten til at blive givet en advarsel i stedet for en bøde
under givne omstændigheder indskrives i den vejledning, der udsendes i forbindelse med
bødeforlæg. Formålet er at tydeliggøre for borgerne eller disses eventuelle bisiddere, at der er
mulighed for at klage, hvis borgeren er i målgruppen for en advarsel. Myndighederne forholder sig
i deres vurdering ikke til forslaget om at tilføje et nyt afsnit i vejledningen.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler,
at strukturerne gør det lettest muligt for borgerne selv at
hævde deres rettigheder ved at sikre, at de bliver oplyst om muligheden for advarsel i
klagevejledning og gennem en præcisering af loven.
Vurdering af politiske muligheder
Som en del af forståelsespapiret har der været et politisk ønske om at løse nogle af de
problemer, som socialt udsatte mennesker med afhængighed af stoffer oplever i relation til politiet
ved at udforme et ID-kort. Arbejdsgruppen har været nedsat for at gennemtænke løsningen med
ID-kort til socialt udsatte stofbrugere og for at komme med ideer til andre løsninger, der kan
afhjælpe de problemer, socialt udsatte stofbrugere oplever med bøder for besiddelse af stof til
eget forbrug.
Afrapporteringen skitserer en række forslag fra organisationerne samt myndighedernes vurdering
af de forskellige forslag. I forhold til myndighedernes vurdering af de skitserede forslag og det
videre arbejde, ville det være en fordel, hvis beskrivelsen blev mere konkret.
Det fremgår fx at en ny funktionalitet i POLSAS ikke kan oprettes inden for rammerne af den
nuværende flerårsaftale, men der er ingen vurdering af hvad det vil kræve at oprette funktionen.
Det skal være muligt politisk at tage stilling til og evt. handle på organisationernes anbefalinger
eller alternative forslag fra myndighederne samt i forhold til det oprindelige forslag om et ID-kort.
For at sikre det, er det en forudsætning, at afrapporteringen både indeholder en beskrivelse af
fordele og udfordringer ved forslagene samt overslag på og vurderinger af hvilke ressourcer,
lovændringer eller andet, det ville kræve at gennemføre forslagene.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler,
at der som led i myndighedernes vurdering af
arbejdsgruppens forskellige forslag udarbejdes et overslag på og vurdering af hvilke ressourcer,
lovændringer eller andet, det ville kræve at gennemføre de forskellige forslag – inkl. det
oprindelige politiske forslag om et ID-kort.
Set i lyset af Rådets vurdering af at rapporten ikke anviser løsninger, der i tilstrækkelig grad vil
forbedre udsatte stofbrugeres retssikkerhed, samt rådets anbefaling om, at myndighederne
konkretiserer og vurderer organisationernes forslag og/eller alternativer hertil, anbefaler Rådet, at
Retsudvalget beder myndighederne foretage en sådan konkretisering og vurdering, samt at
arbejdsgruppen i den sammenhæng fastholdes for at følge den proces.
2
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0020.png
Med venlig hilsen
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
3
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0021.png
Gadejuristen
The Street Lawyers
Værnedamsvej 7a, 1. sal
1819 Frederiksberg C
T 33310075
[email protected]
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
28. september 2022
Kære Sofie Borring
Nedenfor Gadejuristens bemærkninger til ”Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for
de mest udsatte borgere med stofmisbrug”
Indledningsvis vil vi gerne appellere til, at Social- og Ældreministeriet overvejer anvendelse af
begrebet ”stofmisbrug” og erstatter det med det mindre stigmatiserende begreb ”stofaf-
hængighed” eller ”problematisk brug af afhængighedsskabende stoffer”.
Det fremgår gennemgående af udkastet, at myndigheder og civilsamfundsorganisationer ikke
vurderer myndighedernes uretmæssige praksis ift. advarsels-reglen tilnærmelsesvist ens, hvor
myndighederne, om end uvist på hvilket grundlag, fremstår af den opfattelse, at problemstil-
lingen er tæt på ubetydelig. Så meget desto mere findes det også ærgerligt, at myndighedssi-
den afviste at ville undersøge omfanget nærmere, eksempelvis som foreslået ved gennemgang
af et antal tilfældigt udvalgte sager. Problemløsning forudsætter problemforståelse. I denne
sammenhæng havde det givet være gavnligt med en fælles problemforståelse. Der henvises
her til udkastets brug af eksempelvis ”visse tilfælde”, ”enkelte” (der ikke kender bestemmel-
sen) mv. En sådan fælles problemforståelse opstod desværre ikke.
Af mere generel karakter skal dertil nævnes, at det var en del af opdraget fra Retsudvalget, at
arbejdsgruppen skulle forholde sig til løsninger, ”således at de mest udsatte borgere med stof-
misbrug ikke sanktioneres med bøder og
konfiskering
af narkotika til eget forbrug”. Hvorfor
og på hvilket grundlag man fra myndighedsside egenhændigt besluttede at afskære en så væ-
sentlig del af den politiske bestillingsopgave, bør uddybes.
Kapitel 1
Kapitel 1, afsnit 2, side 3, linje 2-3:
Foreslås ændret til ”… hvor politiet
skal
give advarsler
frem for bøde eller fængselsstraf kommer til at fungere
i overensstemmelse med gældende
ret”.
Kapitel 2
Kap. 2, afsnit 3 vedrørende problemforståelsen. Her bør det retteligt ændres til, at alle delta-
gende civilsamfundsorganisationer gjorde dette gældende fsva. manglende sagsoplysning, vur-
dering og dokumentation. At dette er tilfældet, har vi i Gadejuristen været opmærksomme på
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
og ’gjort gældende’ siden maj 2008,
og at det i øvrigt ville være hensigtsmæssigt, at politi, an-
klagemyndighed mv., faktisk kender gældende ret og overholder den, bør ikke knyttes til en-
kelte aktører. Det bør være en pointe alle, også fra myndighedsside, er enige om.
Når det nævnes, at det ikke er den ”optimale løsning”,
bør det suppleres med, i hvilken sam-
menhæng denne pointe typisk nævnes, nemlig, at fuld afkriminalisering af besiddelse af min-
dre mængder stof anses som den bedst egnede løsning.
Det gule kort, som i tidernes morgen blev udviklet og udarbejdet af Gadejuristen nævnes, men
ikke, ej heller under afsnittet ”Civilsamfundsorganisationernes løsningsforslag”, at det på det
første møde også blev foreslået, at Rigspolitiet udgav sin egen version af dette kort. Dette
knyttet til en formodning om, at politiet i højere grad ville give et sådant kort, med Rigspolitiet
som afsender, passende og mere opmærksomhed, end gule kort udarbejdet og uddelt af små
NGOere, herunder brugerorganisationer. Dette forslag bedes indskrevet og gerne også Rigspo-
litiets bemærkninger hertil.
Sidste linje i kapitlet bør omformuleres. For selvfølgelig skal et udarbejdet ID-kort ikke være
afgørende. Gældende ret er og skal være afgørende.
Under hvert af punkterne i afsnittet ”Civilsamfundsorganisationernes løsningsforslag” anbefales
det, at myndighedssidens stillingtagen og kommentarer anføres til hvert punkt. Herved kom-
mer det også til at fremstå klart, hvad man stadig mangler at forholde sig specifikt til, eksem-
pelvis kritikken af utilstrækkelig vejledning ved udsendelse af bødeforelæg.
Kapitel 3
Kap. 3, afsnit 1: Kunne man overveje at fjerne ordene ”mere” og ”bedre” før hhv. værdighed
og retssikkerhed?
Kap. 3, afsnit 4, ”Om indførelse af et id-kort”, her mangler enhver givet kommentar og anført
kritik under de to møder af repressiv narkotikakontrolindsats rettet mod nogle af vores aller-
mest udsatte medborgere.
I afsnit 3,
hvor det anføres, at ”Så længe det er strafbart at besidde euforiserende stoffer, vil
udgangspunktet derfor være, at politiet beslaglægger og konfiskerer stofferne …”. Relevante
myndigheder bør her udbedes en præcisering af i hvilke tilfælde
”udgangspunktet” ikke skal
følges/behøver at blive fulgt. I den forbindelse kan nævnes, at det faktisk forekommer, at stof,
typisk svarende til næste brugerdosis, ikke konfiskeres, hvilket ”de heldige” stofbrugere forkla-
rer nærmere på forskellig vis, herunder den frygt og angst de angivne årsager kan være ledsa-
get af.
Ligeså findes det relevant såfremt myndighedsside, der her angiver et hensyn om ’forebyg-
gelse af udnyttelse som led i andres kriminalitetsudøvelse’, som argument mod indførelse af et
id-kort, hvor og hvordan man i øvrigt tager sådanne hensyn og vil man i den forbindelse svare
på, om man eksempelvis også modarbejder udstedelse af NemID til målgruppen som ’forebyg-
gelse af udnyttelse’?
Side 2 af 3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0023.png
Øverste afsnit på side 6, sidste sætning: Bør blot slettes. Ingen har foreslået at ID-kortet
skulle kunne træde i stedet for overholdelse af bestemmelsen, herunder foretagelse af den
konkrete vurdering.
Vedrørende afsnittet ”Initiativer for myndighederne”, side 6:
Første sætning i afsnit 1 må omformuleres. Man kan selvfølgelig godt hos Rigsadvokaten
mene, at den pågældende bestemmelse er ”tilstrækkelig klar”, men den vurdering deles tyde-
ligvis ikke af en lang række betjente, som vi i Gadejuristen har været i kontakt med over nu
ca. 15 år. Og at bestemmelsen
”ikke giver anledning til tvivl ved fastsættelse af sanktioner”, er
ganske enkelt ikke korrekt.
I sidste afsnit på side 6 udbedes en præcis og detaljeret beskrivelse af den ”række skridt” der
anføres at være taget tidligere, udover det ene nævnte, nemlig den efter store anstrengelser
af Gadejuristen fremmede præcisering af Rigsadvokatmeddelelsen i december 2020, herunder
også tidligere tiders tilsyn desangående ved statsadvokaterne.
Andet afsnit på side 7 bør suppleres med, hvad de øvrige politikredse har gjort og bemærknin-
ger herom må indhentes fra de respektive politikredse. Der mindes her om, at det på første
møde blev kritiseret, at man alene havde inviteret Københavns Politi og ikke de øvrige politi-
kredse.
Fsva. Rigspolitiets kommende udsendelse af først en skrivelse og så oplysningsmateriale til
samtlige politikredse, bedes Rigspolitiet forespørges, om udkast hertil vil blive forelagt de i ar-
bejdsgruppen deltagende civilsamfundsorganisationer forud for udsendelse til eventuelle kom-
mentarer. Løfte herom udbedes taget med i nærværende afrapportering.
Dertil bør det på sidste møde fremsatte ønske om at fastsætte nok en mødedato til brug for
status også fremgå, meget gerne også en konkret dato til formålet.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
Direkte tlf. 33 31 00 75
Email:
[email protected]
(Kan modtage sikker mail)
Side 3 af 3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug, fra social- og boligministeren
2668800_0024.png
Til Social- og Ældreministeriet
Vedr.: Høringssvar over afrapportering fra arbejdsgruppe
Brugernes Akademi har følgende bemærkninger ”afrapportering fra arbejdsgruppe vedr.
løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug”.
1.
2.
3.
Processen har ikke haft karakter af en arbejdsgruppe
Ordningen med id-kort er ikke blevet konkretiseret
Brugernes Akademi anbefaler, at arbejdsgruppen fortsætter
Se uddybende kommentarer forneden
Processen har ikke haft karakter af en arbejdsgruppe
Brugernes Akademi har ikke oplevet, at processen har haft karakter af en arbejdsgruppe, da
foreningen ikke har oplevet at der er forsøgt at arbejde med konkrete løsninger på
problemstillingen. Derimod oplevede Brugernes Akademi, at forskellige løsningsforslag blev rejst, for
efterfølgende at blive manet til jorden uden videre stillingstagning. Arbejdsgruppens samarbejde
har således heller ikke resulteret i et produkt, der peger på nogle løsninger.
Ordningen med id-kort er ikke blevet konkretiseret
Brugernes Akademi har understreget, at selvom id-kortet ikke er en uproblematisk løsning, så
mener foreningen, at det er vigtigt at brugerne har valget. I arbejdsgruppen er der ikke arbejdet
med, hvordan et evt. id-kort skal udformes, hvordan brugerne får det, hvor brugernes oplysninger
bliver opbevaret, hvordan de kan bede om at få dem slettet mm. Brugernes Akademi mener at disse
spørgsmål kræver afklaring og videre arbejde. Et id-kort skal ikke implementeres inden disse
spørgsmål er besvaret, for ellers vil det ikke stå klart for målgruppen hvordan et eventuelt kort vil
fungere.
Brugernes Akademi anbefaler, at arbejdsgruppen fortsætter
Brugernes Akademi mener på baggrund af ovenstående punkter, at arbejdsgruppe vedr.
løsninger for de mest udsatte borgere med stofmisbrug ikke kan eller skal afvikles. Der skal fortsat
arbejdes videre med at finde løsninger for denen gruppe borgere.
Med venlig hilsen,
Brugernes Akademi
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi